Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å. Bilag 4

Transkript

1 Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å Bilag 4

2 Titel: Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å Redaktion: DTU Miljø 2014 Anne Th. Sonne Poul L. Bjerg Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K År: 2014 Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å

3 Indhold Forord Formål og baggrund Beskrivelse af lokaliteter Historie Mågevej Losseplads Geologi og hydrologi Mågevej Losseplads Forureningskemi i det øvre grundvandsmagasin Mågevej Losseplads Beskrivelse og status af nærtliggende vandløb Vegen Å, Mågevej Losseplads Metoder Forundersøgelse af Vegen Å, maj Målekampagne i Vegen Å, juli Temperaturmålinger og elektrisk ledningsevne Overfladevand og grundvand Kemiske analyser Vandføring i Vegen Å Indmåling og koter Feltudstyr Resultater Nye boringer langs Vegen Å Vandføring, temperatur og elektrisk ledningsevne langs Vegen Å Lossepladsperkolat langs Vegen Å Tungmetaller langs Vegen Å Specifikke organiske stoffer i Vegen Å Evaluering af resultater og metoder Geologi og potentialeforhold Evaluering af grundvandsindsivning langs Vegen Å Temperaturmålinger Elektrisk ledningsevne Evaluering af forureningskomponenter langs Vegen Å Perkolatparametre Udsivning til Vegen Å? Kvalitetskriterier Metoder Temperaturmålinger langs Vegen Å Målinger af elektrisk ledningsevne langs Vegen Å Vandkemi i overfladevand Vandkemi i grundvand langs åen Praktiske anbefalinger til feltundersøgelse af mellemstort vandløb Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å 3

4 6. Konklusion Kortlægning af grundvandsforurening langs Vegen Å Påvirkning af overfladevand i Vegen Å Metode Referencer Bilag 1: Bilag 2: Borerapport for randboring B8 udført i august 2013 af RMJ Analyseresultater for tungmetallerne (Al, As, Ba, Cd, Co, Cr(III+VI), Cu, Ni, Pb, Se og Zn) fra grundvandsprøver i de 3 betydende indsivningszoner (A-C) udtaget fra Vegen Å juli 2013 Bilag 3: Forundersøgelse af Vegen Å i maj 2013 Bilag 4: Oversigtsark over erfaringsopsamling angående Mågevej Losseplads og Vegen Å udført af RMJ i 2013 Bilag 5: Temperatur og ledningsevne målt i Vegen Å samt tilhørende UTM-koordinater Bilag 6: Kemiske analyseresultater samt UTM-koordinater fra overfladevandprøver udtaget i juli 2013 Bilag 7: Kemiske analyseresultater samt UTM-koordinater fra grundvandsprøver udtaget i juli 2013 Bilag 8: UTM-koordinater samt koter for vandstand i Vegen Å og randboringer 4 Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å

5 Forord Bilaget er en gennemgang af en undersøgelse på Mågevej losseplads ved Vegen Å i Holstebro (lokalitet nr ). Undersøgelsen har understøttet og testet projektets hypoteser osv., mens det ikke har været formålet at lave forureningsundersøgelser med henblik på at kunne udføre en risikovurdering af Mågevej losseplads i forhold til Vegen Å. Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å 5

6 1. Formål og baggrund Formålet med projektet er at etablere en fælles platform for yderligere specifik screening, undersøgelser og trinvis risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand efter lossepladser er blevet identificeret på landsplan. Der sikres derved en homogen og afbalanceret risikovurdering af kortlagte lossepladser i Danmark (MST, 2013). Dette bilag knytter sig til projektets delformål 2, der omhandler en vurdering af problemets omfang og risikoen for overfladevand i forhold til typen af lossepladser på baggrund af eksisterende data og en konkret undersøgelse af 1-2 undersøgelser samt til delformål 5 vurdering af metoder til undersøgelse af lossepladser. Ud fra eksisterende data og tidligere studier undersøgelser i de to regioner Region Syddanmark og Region Midtjylland blev 64 lossepladser udvalgt til en erfaringsopsamling om lossepladsers påvirkning af nærtliggende vandløb. For hver af disse lossepladser udarbejdede Region Syddanmark og Region Midtjylland et dataark til brug for projektet, se bilag 3. Kriteriet for valg af lossepladser til erfaringsopsamlingen var at de om muligt skulle være velundersøgte, det terrænnære grundvand skulle være påvist at være specifikt lossepladspåvirket og samtidig være beliggende tæt ved et målsat vandløb og gerne indenfor 100 m s afstand til et målsat vandløb (gerne ét som var erkendt påvirket). Størrelsen af vandløbet, geologien samt de hydrogeologiske forhold i og omkring de 2 udvalgte lossepladser skulle ligeledes være af forskellig karakter, for at undersøgelsen kunne afdække generelle tendenser samt forhold der bør tages særligt hensyn til ved en risikovurdering. De gamle lossepladser skulle derudover være prioriteret i regionen (eks. indgå i igangværende moniteringsarbejde, nyere undersøgelser, etc.). På baggrund af erfaringsopsamlingen blev 6 lossepladser blev udvalgt som mulige casestudies. Kriterier for udvælgelsen var at størrelsen af vandløbet, geologien samt de hydrogeologiske forhold i og omkring de 2 udvalgte lossepladser skulle være af forskellig karakter, for at undersøgelsen kunne afdække generelle tendenser, samt forhold der bør tages særligt hensyn til ved en risikovurdering. Efter at have inspiceret lossepladserne med Region Midtjylland og Region Syddanmark blev hhv. Mågevej ved Holstebro lokalitets nr og Lilleskovvej Losseplads ved Tommerup lokalitet nr udvalgt til konkrete undersøgelser. 6 Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å

7 2. Beskrivelse af lokaliteter 2.1 Historie Mågevej Losseplads Mågevej Losseplads (Affaldsdepot 661-8) er beliggende i den sydlige del af Holstebro på et tidligere lavtliggende engareal i det nordvestlige Jylland. Arealet af pladsen er anslået til at være ca m 2. Affaldsmængden er skønnet til m 3 med en fyldmægtighed på op til 10 m. I dag er lossepladsen dækket med stabilt grus og ca. ¼ af arealet er befæstet med asfalt. Den vestlige del af lossepladsen ligger op til et boligområde (parcelhuse), mens lossepladsen afgrænses mod syd og øst af en offentlig sti og Vegen Å. Vandløbet ligger med en afstand på ca. 20 m fra selve pladsen (RMJ, bilag 4). Placeringen af lossepladsen og omegn er vist på Figur 1. Deponeringen af fyld og affald startede i 1946 og afsluttede i midten af 1960 erne og affaldet bestod af dagrenovation, haveaffald, jordfyld og byggeaffald, metal, slagger, malerbøtter, tønder etc.. Undersøgelser udført i 1993, 2004 og 2011/2012 har vist, at det sekundære grundvand under lossepladsen er tydeligt påvirket af perkolatudsivning (Undersøgelsesrapporterne, 1993, 2004 og 2012). A B N N Figur 1: A) Oversigtskort af placeringen af Mågevej Losseplads i Danmark. B) Nærkort af Mågevej Losseplads (areal fremhævet med grønt), Vegen Å og omegn (bilag 4). 2.2 Geologi og hydrologi Mågevej Losseplads Holstebro by ligger på en hedeslette imellem to markante landskaberstyper fra den næstsidste og sidste istid. Under den sidste istid blev morænelandskabet syd for Holstebro udjævnet af jordfyldning og arktiske storme, men i den nordlige del forblev landskabet intakt og er karakteriseret ved at have en del små afløbsløse lavninger og småbakket topografi (dødislandskab). Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å 7

8 Mågevej Losseplads er beliggende i den sydlige del af Holstebro, og den lokale geologi er derfor præget af et meget varieret lagserie, hvor lagene hurtigt veksler mellem ler, silt og sand. Dette understøttes af jordprofilerne langs randen af lossepladsgrunden ned til Vegen Å (H1-H6). Profilen (Figur 2) viser geologien ned til ca. 3 m s dybde gående fra syd til nord (Undersøgelsesrapport, 1993). Syd Nord Kote (m) 12 H1 H2 H3 H4 H5 H Fyld Sand, mellemkornet Sand, finkornet brunt Sand, brunlig mellemkornet Grus & grovsand Sand, groft Grundvandspejl i H1-H6 Vandspejl i Vegen Å Sand, fin- og grovsand Sand, brunligt mellemkornet Grus & grovsand Sand, grovkornet Fyld Sand, fin- og grovsand Sand, gråt grovkornet Grus & grovsand Fyld Sand, mørkegråt mellemkornet Sand, fint Grus & grovsand, gråt Sand, grovkornet Fyld Sand, fin- og grovsand Sand, rødbrunt grovkornet Grus & grovsand Fyld Sand, fin- og mellemkornet, brunligt Sand, gråt mellemkornet Ler Figur 2: Et nord-syd gående geologisk profil langs randen af lossepladsgrunden ned til Vegen Å, som er lavet på baggrund af boringsjournalerne fra randboringerne H1-H6 (Undersøgelsesrapport, 1993). Grundvandspejlet i boringerne er vist med blåt og vandspejlet i Vegen Å med sort. I Figur 3 er der vist et øst-vest gående geologisk profil tværs gennem lossepladsen, hvor det fremgår, at bunden af lossepladsfyldet er i terrænkote ca. 10 m DNN, som er lidt højere end vandspejlet i Vegen å (Undersøgelsesrapport, 1993). Figur 3: Geologisk profil (ud fra boring B1, B3 og H4) af et øst-vest gående tværsnit af Mågevej Losseplads (Statusnotat, 2005). Placering af boring B1, B2 og B3 på selve Mågevej Losseplads er vist på Figur 4. En pejling af grundvandsspejlet under lossepladsen i udvalgte boringer (B1, B2, B3 og H1-H6) samt af vandspejlet i Vegen Å viste, at det terrænnære grundvand strømmer østsydøst mod Vegen Å, som vist i Figur 4 (Undersøgelsesrapport, 1993). Det øvre grundvandsmagasin er vurderet til at have hydraulisk kontakt med overfladevandet i Vegen Å hele året (Statusnotat, 2005). Pejlingen viste ligeledes, at grundvandet stod hhv. ca. 1,2 m og ca. 0,5 m oppe i fyldet i boring B2 og B3, der begge var filtersat såvel i som under lossepladsen (Undersøgelsesrapport, 1993). 8 Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å

9 Figur 4: Potentialekort for det øvre grundvandsmagasin under Mågevej Losseplads samt terrænkote (m) vandspejlet i Vegen Å udført den 15. sept Placeringen af de benyttede boringer (B1, B2, B3 og H1-H6) er ligeledes angivet (Undersøgelsesrapport, 1993). 2.3 Forureningskemi i det øvre grundvandsmagasin Mågevej Losseplads Perkolatstyrken i det øvre grundvandsmagasin blev undersøgt for udvalgte boringer på selve lossepladsen B2 og B3, randboringer H1-H6 ned til Vegen Å samt boring B1 i B1 blev benyttet til at belyse baggrundsværdierne i området. Analyseresultaterne er vist i Tabel 1. Det ses, at det terrænnære grundvand under og nedstrøms lossepladsen er påvirket af perkolatudsivning, idet der er målt forhøjede værdier i forhold til baggrundsværdierne (B1) for elektriske ledningsevne, chlorid, NVOC, hydrogencarbonat, calcium, magnesium, natrium, mangan, jern samt redoxparametrene nitrat, sulfat og ammoniak+ammonium (Undersøgelsesrapport, 1993). I randboringerne H1 til H6 ses det yderligere, at de højeste ledningsevneværdier og de laveste ph-værdier blev observeret i den sydlige del af lossepladsen (H1, H2 og H3), hvilket indikerer, at det terrænnære grundvand er stærkest perkolatforurenede i dette område ned mod Vegen Å. Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å 9

10 Tabel 1: Oversigt over analyseresultater for det øvre grundvandsmagasin i udvalgte boringer fra selve Mågevej Losseplads samt randboringer H1-H6 ned til Vegen Å (Undersøgelsesrapport, 1993). Forhøjede værdier er fremhævet med fed skrift. Boring nr./ Årstal Enhed B B B H H H H H H ph 7,8 6,8 6,4 6,8 6,7 7,0 7,3 7,1 7,2 Ledningsevne (ms/m) Chlorid (mg/l) Sulfat (mg/l) 6, Nitrat (mg/l) <0, <0,5 <0,5 Ammoniak+ (mg/l) 0, ,017 12,6 5,8 ammonium Hydrogencarbonat (mg/l) Calcium* (mg/l) Magnesium* (mg/l) 3,3 17 5,4 5,9 13 Natrium* (mg/l) Kalium* (mg/l) 1,8 31 9, Mangan* (mg/l) 0,18 0,58 0,13 1,03 0,29 Jern* (mg/l) 0,75 13,8 0,17 4,2 4,0 NVOC (mg/l) 1,2 10 3,8 7,6 3,1 Arsen (mg/l) <0,003 <0,003 <0,003 <0,003 <0,003 Cadmium (mg/l) <0,001 <0,001 <0,001 <0,001 <0,001 Nikkel (mg/l) <0,001 0,002 0,011 0,002 0,002 Zink (µg/l) <0,03 <0,03 <0,03 <0,03 <0,03 BTEX (µg/l) <0,5 <0,5 7,6? <0,5 (xylener) Naphtalen (µg/l) <0,5 <0,5 7,0? <0,5 * filtreret 2.4 Beskrivelse og status af nærtliggende vandløb Vegen Å, Mågevej Losseplads Vegen Å er anset for at være dannet under den næstsidste istid, og strækningen udfor Mågevej Losseplads er blevet dannet af smeltevand kommende syd fra i slutningen af den sidste istid. Smeltevandet har derved eroderet sig ned i og omlejret de tidligere afsatte hedesletteaflejringer. Vegen Å er nu et målsat vandløb i flg. Vandplanerne (Vandrammedirektivet Miljøstyrelsen, xxx) og skal ifølge Miljømålsloven (LBK nr 1756 af 22/12/2006) have både god kemisk tilstand og god økologisk status ved udgangen af Vegen Å er klassificeret til at være et mellemstort dansk vandløb iflg. de danske vandplaners typologi for målsatte vandløb (SagGIS, Miljøministeriets hjemmeside). Se bilag XX for typologiinddeling af danske vandløb (xx). Der er i Vegen Å siden 2012 blevet foretaget vandføringsmålinger ca. 1 km s åstrækning opstrøms for Mågevej Losseplads ved Ringvejsbroen, hvor oplandsarealet er estimeret til at være 70,2 km 2 (Online målestation, DDH mstnr.22.24: Målingerne viste, at vandføringen svinger mellem 1660 L/s om vinteren ( ) til 680 L/s i sommerhalvåret ( og ). Vandføringsmålingerne er vist på Figur Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å

11 Q (L/s) /1/2012 6/9/2012 9/17/ /26/2012 4/5/2013 7/14/2013 Dato Figur 5: Vandføringsmålinger, Q (L/s) fra Vegen Å i perioden ved målestation DDH mstnr ved Ringvejsbro ca. 1 km opstrøms åstrækningen for Mågevej Losseplads ( Overfladevandet i Vegen Å blev i 1993 undersøgt for chloridpåvirkning fra lossepladsen. Undersøgelsen viste, som vist på Figur 6, at chloridindholdet i Vegen Å steg fra 26 mg/l opstrøms for lossepladsen til 32 mg/l langs lossepladsgrunden trods grundvandet i randboringerne op til åen varierede fra 61 mg/l i H6 til 460 mg/l i H5. Dette indikerer set i forhold til det upåvirkede grundvand opstrøms for lossepladsen (B1), som havde et chloridindhold på 22 mg/l, at der er en svag lossepladspåvirkning af overfladevandet i Vegen Å i Der blev dog påvist en stigning udfor boring H5, randboringen med højest chloridindhold (460 mg/l), hvor chloridindholdet i overfladevandet blev målt til 42 mg/l. Chloridindholdet faldt dog hurtigt igen ned på 32 mg/l (H6A) ca. 40 m nedstrøm for H5A (Undersøgelsesrapport, 1993). Figur 6: Chloridindholdet (mg/l) i det terrænnære grundvand i randboringerne H1-H6 er vist samt indholdet i overfladevandet i Vegen Å H1A- H6A (Undersøgelsesrapport, 1993). Den biologiske status i Vegen Å er klassificeret til at være af god biologisk kvalitet (5) opstrøms lossepladsen i 1998 (NTS-station RIN ), men at være af noget forringet biologisk kvalitet (4) ud for lossepladsen ca. 50 m opstrøms Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å 11

12 for jernbanen (NTS-station RIN )(Danmark Miljøportal beset 27/08/2013). Placeringen af de to NTS-stationer er vist på Figur 7. N RIN RIN Q Figur 7: Oversigtskort af placeringen af NTS-station RIN og RIN i forhold til Mågevej Losseplads (kortudsnit fra Danmark Miljøportal 27/08/2013). Området for lossepladsens jordforurening er vist med en rød cirkel og NST-stationernes placering med røde punkter. Placeringen af et regnvandsbassin er angivet med en sort cirkel. Strømningsretningen, Q, er angivet med blå pile. Et regnvandsbassin på ca m 3 blev etableret i 1997 umiddelbart opstrøms Mågevej Losseplads for at forsinke det periodisk forurenede overfladevand fra et industriområde vest for området. Størstedelen af oplandet for dette tilløb er stærkt præget af befæstede arealer (25,6 ud af 37,4 ha), hvor nedbørafstrømning er nær 100 %. Bassinet er præget af en stærk algevækst, som er tegn på overflod af næringstilførsel. Der er ikke blevet foretaget kemiske målinger af vandkvaliteten i regnvandsbassinet, men eventuel påvirkning af Vegen Å moniteres ved at følge den biologiske status ved NTS-station RIN Udløbet fra bassinet er beregnet til i gennemsnit at tilføre 2 L/s til Vegen Å (personlig kommunikation med Flemming Kofoed, Holstebro Kommune). 12 Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å

13 3. Metoder 3.1 Forundersøgelse af Vegen Å, maj 2013 Der blev i maj 2013 lavet en forundersøgelse af Vegen Å med henblik på at undersøge om Mågevej Losseplads påvirkede vandløbet samt hvilke stoffer, som var karakteristiske for denne lokalitet. Nedenfor er der vist et oversigtskort over prøvetagningsstederne i Vegen Å i forhold til Mågevej Losseplads. I forundersøgelsen af lokaliteten blev elektriske ledningsevne, ph og ilt målt og perkolatparametrene (chlorid, bromid, NVOC, opløst Fe, nitrat-n, sulfat-s og ammonium-n) samt de specifikke organiske stoffer (tetrachlorethylen (PCE) og trichlorethylen (TCE) samt deres nedbrydningsprodukter cis-1,2-dichlorethylen (cis-dce) og vinyl chlorid (VC), naphtalen, benzen, toluen samt m-, o- og p-xylen), analyseret i prøver fra overfladevand og grundvand hhv. opstrøms, midtfor, umiddelbart efter og nedstrøms for Mågevej Losseplads i Vegen Å (station 1-4). Ved hver station blev der udtaget en overfladevandsprøve samt en grundvandsprøve fra ca. 40 cm s dybde i bundsedimentet (vha. piezometre) under Vegen Å. Der blev ligeledes udtaget grundvandsprøver over dybden fra to randboringer (1 og 2) udført midtfor og umiddelbart efter strækningen, hvor lossepladsgrunden ligger ned til Vegen Å. Figur 8 viser en oversigt over placeringen af station 1-4 samt randboring 1 og 2 i forhold til Mågevej Losseplads og Vegen Å. Se bilag 3 for analyseresultater. N St.4 Dræn 2.boring 2.boring 1.boring 1.boring St.2 St.2 Afløb St.3 St.2 St.1 St.1 Q 100 m Figur 8: Oversigt over placeringen af forundersøgelsens prøvestationer 1-4 i selve Vegen Å samt randboringer 1-2 i forhold til Mågevej Losseplads udført maj Strømningsretningen for Vegen Å er angivet med blå pile. 3.2 Målekampagne i Vegen Å, juli 2013 I denne målekampagne er hovedformålet at belyse Mågevej Losseplads påvirkning af et nærtliggende vandløb, Vegen Å, via grundvand og de potentielle risici relateret hertil. Der blev i denne kampagne lagt særlig vægt på en ca m lang strækning i Vegen Å, startende ca. 600 m opstrøms Mågevej Losseplads til ca. 400 m nedstrøms lossepladsen. Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å 13

14 3.2.1 Temperaturmålinger og elektrisk ledningsevne Temperaturen blev systematisk målt 2 steder på tværs af vandløbet for hver 10 m i hhv. midten af vandsøjlen (Tov), lige over bunden (T0) og ca. 20 cm nede i bundsedimentet for at lokalisere, hvor grundvandet indsiver i Vegen Å. Det danske grundvand ligger i gennemsnittet mellem 8 til 9 C (Naturstyrelsen, klimatilpasning.dk). Indsivning af grundvand vil afspejle sig i en lav temperatur i bundsedimentet og det er vurderet at alle områder i åen, hvor T20 er under 10 C er af interesse. Grundvandsfluxen, qz (m/s) kan ud fra temperaturmålingerne (Tov, T0 og T20) estimeres i åbunden langs den undersøgte strækning (Conant, 2004). Se detaljeret gennemgang af beregning af den indsivende grundvandsflux ud fra temperaturmålinger i Miljøstyrelsen (2014). Elektrisk ledningsevne (EC) blev ligeledes målt systematisk for hver 10 m i åen lige over åbunden startende nedstrøms for lossepladsen. Der blev ligeledes målt ca. 600 m opstrøms for lossepladsen for at have et reference punkt i vandløbet, som ikke var lossepladspåvirket. Der blev målt 2 steder på tværs af vandløbet for hver 10 m for ikke at overse en perkolatforurenet grundvandsindsivning. Områder med forhøjede EC-værdier blev afgrænset og markeringspæle nedsat. Temperaturmåleren samt ledningsevnemåleren var begge påmonteret på toppen af et temperaturspyd. Oversigtskort over temperaturmålinger og EC udført langs Vegen Å på den undersøgte strækning er vist på Figur 9. Koordinater samt målinger er vist i bilag 5. N Herningvej Terrænnære GW Q 100 m Temperaturmålinger Figur 9: Oversigt over temperatur- og EC målinger udført på den undersøgte strækning i Vegen Å, som blev udført i juli 2013 startende ca. 600 m opstrøms Mågevej Losseplads til ca. 400 m nedstrøms ved Herningvej, og er vist med rødt. De blå pile angiver retningen af den hydrauliske gradient af det terrænnæregrundvand under Mågevej Losseplads. De lyseblå pile angiver strømningsretningen af Vegen Å. Beliggenheden for regnvandsbassinet er angivet med en rød cirkel. 14 Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å

15 3.3 Overfladevand og grundvand Overfladevandsprøver blev udtaget fra midten af vandsøjlen og ph målt for hver 50 m langs den undersøgte strækning startende nedstrøms for lossepladsen for ikke at forurene åvandet med ophvirvlet bundmateriale. Denne øvelse blev udført for at kortlægge overfladevandsforureningen i Vegen Å på den undersøgte strækning. Der blev ligeledes udtaget overfladevandsprøve ved målestation DDH mstnr ved Ringvejsbro ca. 1 km åstrækningen opstrøms for Mågevej Losseplads, som blev benyttet som referencepunkt for lossepladspåvirkningen af åen. Ved lokaliseringen af evt. grundvandsindsivning, hvor temperaturen i 20 cm s dybde var mindre end 10 C, blev temperaturmålingerne intensiveret for at finde området med de lavest T20 værdier og derved afgrænse indsivningszonen, hvor interaktionen af grundvandet og overfladevandet var størst. Der blev derefter nedsat piezometer i 40 cm dybde, som blev tømt for vand. Efter vandstanden var genetableret, blev det hydrauliske potentiale målt. Vandprøver blev udtaget og indikatorerne EC, ph samt ilt for lossepladsperkolatforurening blev målt (hvis muligt). Der er på Figur 10 vist en oversigt over vandprøver udtaget på den undersøgte strækning i Vegen Å. Randboringer blev nedrammet ud for indsivningszonerne langs lossepladsgrunden for at kortlægge og identificere den perkolatforurenede fane samt understøtte at det terrænnære grundvand fra lossepladsen strømmede mod åen. EC, ph samt ilt blev målt og vandprøver udtaget for hver 0,5 m startende fra 1 m under terræn til ca. 5 m dybde. Det hydrauliske potentiale blev bestemt for at kortlægge bevægelsen af det terrænnæregrundvand i brinken ud for hver af de identificerede indsivningszoner i Vegn Å. Oversigt over randboringer foretaget på den undersøgte strækning langs åen er vist på Figur 11. Koordinater samt analyseresultater for overfladevand og grundvand er vist i bilag 6 og 7. Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å 15

16 N Herningvej Terrænnære GW Ringvej Q Overfladevand 200 m & piezometre Figur 10: Oversigt over vandprøver udtaget på den undersøgte strækning i Vegen Å. En overfladevandsprøve fra åen, ved målestation DDH mstnr ved Ringvejsbro ca. 1 km åstrækningen opstrøms for Mågevej Losseplads blev benyttet som referencepunkt for lossepladspåvirkningen af åen. De grønne punkter viser, hvor der er udtaget vandprøver fra overfladevandet. De mørkeblå punkter angiver, hvor der blev nedsat et piezometer i Vegen Å og udtaget vandprøver fra det vandløbsnære grundvand. De blå pile angiver retningen af den hydrauliske gradient af det terrænnæregrundvand under Mågevej Losseplads. De lyseblå pile angiver strømningsretningen af Vegen Å. Beliggenheden for regnvandsbassinet er angivet med en rød cirkel. 16 Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å

17 Figur 11: Oversigt over placeringen af randboringer udført i hhv. maj (1 og 2) og juli (3-7) Kemiske analyser Samtlige vandprøver fra overfladevandet i Vegen Å, det vandløbsnæregrundvand fra piezometer og det terrænnæregrundvand fra randboringerne blev analyseret for lossepladsperkolat indikatorer: chlorid, bromid, NVOC, opløst jern, calcium, natrium, kalium, magnesium, nitrat-n, sulfat-s, ammonium-n og mangan, og tungmetallerne: arsen, barium, bly, cadmium, krom(iii+vi), kobolt, kobber, nikkel, zink og aluminium. Chlorid, bromid, nitrat-n og sulfat-s blev analyseret i DTU Miljø s laboratorium vha. ionkromatografi (Dionex ionkromatograf ICS-1500 med Ion Pac AS 14 A mm Column (P/N ) og Ion Pac AG14 Guard Column i kombination med en anion suppressor/pump, Metrohm 833 IC). NVOC blev ligeledes analyseret i DTU Miljø s laboratorium vha. oxidation med en katalytisk forbrænding (TOC 5000A, Shimadzu, med en ASI-5000 autosampler). Ammonium-N blev bestemt vha. metoden continuous flow analysis (CFA) (AutoAnalyzer 3, BRAN-LUEBBE). Aluminium, arsen, barium, bly, cadmium, calcium, opløst jern, kalium, krom(iii+vi), kobolt, kobber, natrium, nikkel, magnesium, mangan, selen og zink blev analyseret vha. induktiv koblet plasma optisk emission spektrometri (Vista- MPX CCD Simultaneous ICP-OES, Varian) Vandføring i Vegen Å Vandføringen i Vegen Å under målekampagnen fra juli 2013 blev estimeret ud fra vandstanden registeret ved målestation DDH mstnr ved Ringvejsbro ca. 1 km åstrækningen opstrøms for Mågevej Losseplads. Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å 17

18 3.3.3 Indmåling og koter Samtlige brinkboringer og piezometre blev nivelleret. En eksisterende randboring (H3) blev benyttet som referencepunkt for at placere det hydrauliske potentiale af det terrænnære grundvand kotemæssigt i forhold til vandstanden i Brændholtafløbet (Undersøgelsesrapport, 1993). Koordinater samt koter er vist i bilag Feltudstyr Beskrivelse af måleinstrumenter og udstyr, benyttet i målekampagnerne i hhv. maj og juli 2013, er samlet i Tabel 2. Tabel 2: Oversigt over måleinstrumenter og udstyr benyttet i de to målekampagner. Udstyr Producent model Kommentar Temperaturmåler ebro TFN 520 Ledningsevnemåler WTW Cond 330i Temperaturspyd Kjærulf Pedersen a/s 2 stk. hhv. 1,7 m og 3 m langt ph måler WTW ph 330 GPS Garmin GPSMAP 62s Piezometer (PVC) GPA Trykklasse PN 16 Transparent rør, 16 mm væg 1,2 mm Piezometer (metal) Sanistål Syrefast 316 stål Benyttet ved stærk strøm, 15 1 mm Rammeboring (jern) Sanistål Sorte damprør ¾ tommer Filterspidser Skjern plæneklipper service og Streno Speciallavet til damprørene Nylon slange Polyamid 11 Til udtagning af SW og GW prøver, min. diffusion og sorption Nivelleringsapparat Leica Sprinter, 150m 18 Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å

19 4. Resultater I dette afsnit vises resultaterne fra de to målekampagner i hhv. maj og juli af Vegen Å på den ca m lange strækning, startende ca. 600 m opstrøms for Mågevej Losseplads til ca. 400 m nedstrøms ved Herningvej. I afsnit 4.1 vises boreprofilerne for to nye boringer udført langs randen af lossepladsgrunden ned til Vegen Å. I afsnit 4.2 vises vandføring samt åens dimensioner i juli 2013, temperaturdata og den beregnede grundvandsflux, qz, langs den undersøgte strækning samt elektrisk ledningsevnedata fra Vegen Å og randboringerne (1-7). I afsnit ses en optegning af analyseresultaterne for perkolatparametrene (chlorid, bromid, NVOC, opløst jern, calcium, natrium, kalium, magnesium, nitrat-n, sulfat-s, ammonium-n, mangan og fosfat-total), tungmetallerne (arsen, barium, bly, cadmium, krom(iii+vi), kobolt, kobber, nikkel, zink og aluminium) samt specifikke organiske stoffer (chlorerede opløsningsmidler PCE og TCE samt deres nedbrydningsprodukter cis-dce og VC, naphtalen, benzen, toluen, (m-, o- og p-)xylener udtaget fra overfladevand- og grundvandsprøver langs den undersøgte strækning. Resultaterne er her præsenteret i form af figurer med detaljeret figurtekst, men ikke yderligere kommenteret i detaljer, da resultaterne er diskuteret i kapitel Nye boringer langs Vegen Å Figur 12 og Figur 13 viser en optegning af boreprofiler for to nye boringer, som blev udført i målekampagnen juli 2013 langs randen af lossepladsgrunden ned til Vegen Å gående fra syd til nord ned til 7 m s dybde (vha. RMJ s borerig). De to boringer, B1 og B2, blev foretaget hhv. mellem de tidligere boringer H4 og H5 og mellem H6 og jernbanebroen umiddelbart nedstrøms Mågevej Losseplads. Jernbane B2 B1 Q N Figur 12: Oversigtsbillede taget oppe fra Mågevej Losseplads ned mod Vegen Å. De røde punkter viser placeringen af boring B1 og B2, der blev udført i målekampagne juli Bemærk jernbanen umiddelbart nedstrøms lossepladsen. Strømningsretningen af Vegen Å er illustreret med blåt. Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å 19

20 Syd Nord Kote (m) H4 B1 H5 H6 B2 Jernbanebro 11 Fyld Fyld Sand, fint til mellemkornet, mørkegråt (fugtigt) Ler, svagt sandet, mørkegråt (hårdt, tørt) Sand, fint til mellemkornet, få sten (fugtigt) mørk brunt til sort typisk red. org. stof (engbund) Tørv 9-8 D.O. nu vådt, men mere gruset og med sten (naturligt, ikke fyld) Ler, gråt og tørt (ikke med sand som snegleboringen viste ved H6) Sand finkornet, mørk gråbrun (vådt) Ler, glimmer smeltevandsler, finsandede slirer, fast og tørt Ler, meget fint sand (helt tørt) findelt sandslirer - Ler, meget fint sand (helt tørt) på grænsen til bare at være sand 7-6 D.O. (tørt), rent ler Tør moræneler m. sten (kalk) sandet, gruset m. enkelte sten, mørkegråt (tørt) Sandlag, fint og gråt (vådt) - Tør moræneler m. sten (kalk) sandet, gruset m. enkelte sten, mørkegråt (tørt) 5-4 Figur 13: Boreprofiler for B1 og B2 placeret hhv. mellem de tidligere boringer H4 og H5 og mellem H6 og jernbanebroen umiddelbart nedstrøms Mågevej Losseplads (Figur 12). Placeringen af H4, H5 og H6 i forhold til lossepladsen er vist Figur Vandføring, temperatur og elektrisk ledningsevne langs Vegen Å Vegen Å var i perioden juli 2013 på den undersøgte strækning 6-9 m bred og 0,5-1 m dyb. Vandføringen blev den 5. juli 2013 estimeret til 750 L/s ved målestation DDH mstnr ved Ringvejsbro ca. 1 km opstrøms åstrækningen for Mågevej Losseplads. Placeringen af målestationen er vist på Figur 10. I de følgende figurer, Figur 14 og Figur 15, ser man en optegning af de målte temperaturer i 20 cm s dybde i bundsedimentet, T20, sammenholdt med hhv. overfladevandets elektriske ledningsevne (EC) samt den beregnede grundvandsflux, qz, langs den undersøgte strækning i Vegen Å, startende ca. 600 m opstrøms Mågevej Losseplads til ca. 400 m nedstrøms ved Herningvej (Figur 9). Tabel 3 viser en oversigt over EC målinger over dybden i de udførte randboringer i maj og juli Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å

21 T 20 ( C) q z (m/s) T 20 ( C) EC (µs/cm) T20 EC (µs/cm) Afstand (m) Figur 14: Den målte temperatur i 20 cm s dybde (T20) i bundsedimentet samt elektrisk ledningsevne, EC, i overfladevandet i Vegen Å på den undersøgte strækning, startende fra ca. 600 m opstrøms Mågevej Losseplads til ca. 400 m nedstrøms ved Herningvej. T20 er vist med blåt og EC er vist med rødt. 10 C på T20-aksen er fremhævet med blåt. Den sorte bar illustrerer strækningen hvor Mågevej Losseplads ligger ca. 20 m s afstand til Vegen Å (bilag 4) T20 qz (T_bed) 4.E-06 3.E-06 2.E-06 1.E E Afstand (m) Figur 15: Den målte temperatur i 20 cm s dybde (T20) i bundsedimentet sammenholdt med den beregnede grundvandsflux, qz, hvor grundvandstemperaturen er sat til 9 C (TL) langs Vegen Å på den undersøgte strækning, startende fra ca. 600 m opstrøms Mågevej Losseplads til ca. 400 m nedstrøms ved Herningvej. T20 er vist med blåt og qz er vist med rødt. 10 C på T20-aksen er fremhævet med blåt og 3*E -06 m/s på qz-aksen er fremhævet med rødt. Den sorte bar illustrerer strækningen hvor Mågevej Losseplads ligger ca. 20 m s afstand til Vegen Å (bilag 4). Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å 21

22 Tabel 3: Oversigt over elektrisk ledningsevne målinger over dybden i de udførte randboringer i maj og juli Dybden er angivet i meter under grundvandsspejlet og elektrisk ledningsevne er angivet i µs/cm. For placering af randboringerne i forhold til Mågevej Losseplads og Vegen Å se Figur 11. Meter under GV spejl Terrænkote (m) Kote af GV spejl (m) Boring (maj 2013) 4 2 (maj 2013) 0, , , ,3 420 Intet vand 1, Intet vand ,8 410 Intet vand Intet vand 2,0 310 Intet vand Intet vand ,5 Intet vand Intet vand Intet vand 700 3,0 Intet vand Intet vand Intet vand 3, , ,5 Intet vand 10,6 9,4 10,7 10,2 10,8 9,8 10,5 9,7 9,6 9,9 9,1 9,9 9,1 9, Lossepladsperkolat langs Vegen Å I det efterfølgende er der vist en oversigt over analyseresultaterne for perkolatparametrene: chlorid, bromid, NVOC, opløst jern, calcium, natrium, kalium, magnesium, nitrat-n, sulfat-s, ammonium-n og mangan fra samtlige overfladevands- og grundvandsprøver udtaget langs Vegen Å på den undersøgte strækning, startende fra ca. 600 m opstrøms Mågevej Losseplads til ca. 400 m nedstrøms ved Herningvej. Figur 10 viser et oversigtskort af overfladevands- og grundvandsprøverne er blevet udtaget på den undersøgte strækning i Vegen Å. 22 Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å

23 Chlorid Calcium (mg/l) (mg/l) Nitrat-N (mg/l) Calcium (mg/l) Koncentration (mg/l) Afstand (m) (m) Bromid (mg/l) Cl_SW Cl_GW Cl_SW_Ringvej 1 Ca_SW Cl_SW Ca_GW Screeningsværktøj Col 1 vs Col 7 Koncentration (mg/l) Koncentration (mg/l) Afstand (m) Koncentration (mg/l) Koncentration (mg/l) Nitrat_SW Nitrat_GW Nitrat_SW_Ringvej Nitrat_SW Screeningsværktøj Afstand (m) Ammonium-N (mg/l) Afstand (m) Koncentration (mg/l) Ca_SW Ca_GW 140 Col 1 vs Col Koncentration (mg/l) Afstand (m) Kalium (mg/l) Afstand (m) Br_SW Br_GW Br_SW_Ringvej Mangan (mg/l) Calcium (mg/l) NH4+_SW NH4+_GW NH4+_SW 100 Screeningsværktøj Col 1 vs Col 5 10 Opløst jern (mg/l) Kalium_SW Kalium_GW Col 1 vs Col Magnesium (mg/l) Koncentration ( g/l) Koncentration (mg/l) Koncentration (mg/l) Ca_SW Ca_GW Col 1 vs Col Koncentration (mg/l) Afstand (m) Afstand (m) Mn_SW Mn_GW Mn_SW_Ringvej Mn_SW_MKK Calcium NVOC (mg/l) (mg/l) Koncentration (mg/l) Koncentration (mg/l) Afstand (m) Opløst Fe_SW Opløst Fe_GW Opløst Fe_SW_Ringvej Sulfat-S (mg/l) Opløst Fe_SW Mg_SW Screeningsværktøj Mg_GW Col 1 vs 90 Col Koncentration (mg/l) Koncentration (mg/l) Afstand (m) Natrium (mg/l) Afstand (m) Afstand (m) Afstand (m) Afstand (m) Sulfat-S_SW Sulfat-S_GW Sulfat_SW Screeningsværktøj Col 1 vs Col 17 NVOC_SW Figur 16: Resultaterne NVOC_GW for samtlige kemiske analyser for perkolatparametrene (chlorid, bromid, mangan, NVOC, nitrat-n, ammonium-n, NVOC_SW_Ringvej Na_SW Ca_SW opløst Fe, sulfat-s, calcium, kalium, magnesium og natrium) er vist for den undersøgte strækning Na_GW i Vegen Å, som startende ca. 600 m opstrøms NVOC_SW Ca_GW Screeningsværktøj Col 1 vs Col 12 Col Mågevej 1 vs Col 7 Losseplads og ca. 500 m nedstrøms til Herningvej. De målte koncentrationerne i overfladevandet er vist med orange og i det vandløbsnære grundvand hvidt. Den orange stjerne viser koncentrationen målt i åen opstrøms lossepladsen ved Ringvejen. De stiplede orange linjer angiver de benyttede grænseværdier for overfladevand i screeningsværktøjet (Miljøstyrelsen, 2013), bemærk dog at grænseværdien for mangan er et miljøkvalitetskriterium (Miljøministeriet Bekendtgørelse ferskvand, 2010). Den sorte bjælke repræsenterer strækningen, hvor Mågevej Losseplads ligger op til vandløbet. Koncentrationerne for chlorid, nitrat-n, bromid og opløst Fe er angivet logaritmisk. Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å 23

24 mu GV spejlet mu GV spejlet 0 Opløst jern (mg/l) Ammonium-N (mg/l) Figur 17: Oversigt over analyseresultaterne for opløst jern og ammonium-n i randboringerne 1-7 langs Mågevej Losseplads ned til Vegen Å udført i Placeringen af randboring 1-7 er vist på Figur Tungmetaller langs Vegen Å Analyseresultaterne for tungmetallerne arsen, barium, bly, cadmium, krom(iii+vi), kobolt, kobber, nikkel, zink og aluminium fra samtlige vandløbsnære grundvandsprøver udtaget langs Vegen Å viste, at koncentrationerne var meget lave og er derfor ikke diskuteret i dette appendix. Analyseresultaterne er vist i bilag Specifikke organiske stoffer i Vegen Å I en forundersøgelse af lokaliteten i maj 2013, blev følgende specifikke organiske stoffer: de chlorerede opløsningsmidler PCE og TCE samt deres nedbrydningsprodukter cis-dce og VC, naphtalen, benzen, toluen samt m-, o- og p-xylen, analyseret i prøver fra overfladevand og grundvand hhv. opstrøms, midtfor, umiddelbart efter og nedstrøms for Mågevej Losseplads i Vegen Å. Undersøgelsen viste, at der ikke var en signifikant forurening af disse stoffer i Vegen Å og var derfor ikke medtaget i analyseprogrammet for målekampagnen i juli Analyseresultaterne fra forundersøgelsen er vist i bilag Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å

25 5. Evaluering af resultater og metoder 5.1 Geologi og potentialeforhold De to geologiske profiler ned til ca. 7 m s dybe udført i målekampagnen juli 2013, som er vist på Figur 13, understøtter og udvider den eksisterende viden om geologien langs Vegen Å. De tidligere randboringerne H1-H6 gik kun ned til 2,5 3,2 m s dybde (Undersøgelsesrapport, 1993). Profilerne viste, at geologien i området for boring H4, B1 og H5 bestod af et ca. 0,6 m dybt fyldlag efterfulgt af fint til mellemkornet sand, som i ca. 3,5 m s dybde erstattes af et minimum 4 m tykt lerlag. Geologien i området nord for ved H6 og B2 viste jordprofilen at have en mere heterogen komposition, dog blev der igen påvist et underlæggende lerlag begyndende fra 3 m s dybde og ned til min. 6 m s dybde. Dette tykke og vandstandsende lerlag blev ligeledes påvist i august 2013 i den sydlige del af Mågevej Losseplads mellem boring H2 og H3, hvor en ca. 13 m dyb jordprofil viste, at de nederste 5 m bestod af et lignede sammenhængende lerlag (personlig kommunikation Karsten Munch Andersen, RMJ). Se borerapport i bilag 1. Dette indikerer, at det tykke og vandstandsende lerlag er et sammenhængende lag langs randen af Mågevej Losseplads ned til Vegen Å. Sammenholdes dette med den påviste hydrauliske gradient for det terrænnære grundvand, tyder det på, at de betydende transportveje af det terrænnære grundvand foregår i den nedre del af fyldet og i sandlaget ned til ca. 3 m s dybde i den nordlige del og ca. 8 m s dybde i den sydlige del af lossepladsgrunden ned til Vegen Å. Se Figur 18 for placeringen af samtlige randboringer i forhold til Mågevej Losseplads og Vegen Å. Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å 25

26 B2 Jernbane B1 B8 Figur 18: Oversigtskort over placeringen af randboringerne H1-H6 udført i 1993 samt B1 og B2 udført i juli 2013 (vist med rødt) i forhold til Mågevej Losseplads og Vegen Å. Modificeret oversigtskort fra undersøgelsesrapporten (1993), Området for H4, B1 og H5 er fremhævet med rød cirkel samt området for H6 og B2. Boring B8 (vist med grønt) blev udført af RMJ i august 2013 (personlig kommunikation Karsten Munch Andersen, RMJ). Sammenfatning af afsnit 5.3: Evaluering af den geologiske profil af lossepladsgrunden ned til Vegen Å samt hydrauliske strømningsforhold Et tykt vandstandsende og sammenhængende lerlag blev påvist langs randen af lossepladsgrunden ned til Vegen Å begyndende fra ca. 3 m s dybde i den nordlige del og fra ca. 8 m s dybde i den sydlige del. De betydende transportveje af det terrænnære grundvand mod Vegen Å fra Mågevej losseplads foregår i den nedre del af fyldet og i sandlaget en nordlige del og sydlige del af lossepladsen. 26 Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å

27 5.2 Evaluering af grundvandsindsivning langs Vegen Å N C Jernbanebro B A Figur 19: Oversigt over placeringen af de 3 påviste grundvandsindsivningszoner A-C (vist med blåt) i forhold til Mågevej Losseplads (vist med grønt) på den undersøgte strækning af Vegen Å (modificeret billede fra RMJ, bilag 4). Beliggenheden af regnvandsbassinet er angivet med en rød cirkel Temperaturmålinger Temperaturmålinger i Vegen Å foretaget på den ca m lange strækning, startende ca. 600 m opstrøms Mågevej Losseplads til ca. 400 m nedstrøms ved Herningvej, viste, at temperaturen i 20 cm s dybde, T20, i tre områder var mindre end 10 C (Figur 21). I Figur 20, hvor T20 er sammenholdt med de beregnede grundvandsflux, qz, hen igennem de undersøgte strækning i Vegen Å, ses det, at der er tale om 3 betydende zoner (A-C), hvor grundvandet indsiver, og indstrømningen overstiger 3*10-6 m/s. Zonernes længde varierer fra at være 20 m til 60 m, men der blev også påvist en variation på tværs af åen, hvor qz varierende fra at være ubetydelig i den østlige del af åbunden til at have en betydelig størrelse (3,54*10-6 m/s) i den vestlige del af åen i zone B (data ikke vist). Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å 27

28 T 20 ( C) q z (m/s) T20 qz (T_bed) A B C 4.E-06 3.E E E E Afstand (m) Figur 20: Den målte temperatur i 20 cm s dybde (T20) i bundsedimentet sammenholdt med de beregnede grundvandsflux, qz, hvor grundvandstemperaturen er sat til 9 C (TL), langs Vegen Å på den undersøgte strækning. T20 er vist med blåt og qz med rødt. Placeringen af de 3 betydende grundvandsindsivningszoner, hvor qz oversteg 3*10-6 m/s, er nummereret A-C. Grundvandsindsivning, q svarende 3. 3*10-6 m/s på qz-aksen er fremhævet med en grøn linje Elektrisk ledningsevne Elektrisk ledningsevne (EC) målt i overfladevandet på den undersøgte trækning langs Vegen Å sammenholdt med en målte T20 viser, at der sker en stigning i EC fra 290 µs/cm til 308 µs/cm omkring den første betydende indsivningszone (A), hvilket indikerer, at der skete en betydelig tilførsel i dette område (Figur 21). Konduktiviteten i overfladevandet i Vegen Å aftager efterfølgende til ca. 299 µs/cm på resten af den undersøgte strækning. Der er få meter opstrøms zone A et udløb fra et regnvandsbassin, som modtager overfladevand fra et industriområde vest for området. Overfladevandet i udløbet havde den 1. juli 2013 en ledningsevne på 306 µs/cm (Tabel 4:). Udløbet afgiver i gennemsnit 2 L/s, men sammenholdt med Vegen Å s vandføring, der i gennemsnit er ca L/s kan udløbet alene ikke være ansvarlig for den forhøjede ledningsevne i Vegen Å. Der blev ikke målt ledningsevnen i det indsivende grundvand fra zone A, men brinkboringer langs randen af lossepladsen udført i maj og juli 2013 viste, at det terrænnære grundvand med strømning mod vandløbet havde en ledningsevne liggende fra 310 µs/cm til 7280 µs/cm (Tabel 3). Sammenlignes den målte EC i det terrænnære grundvand med de relativt lave EC-værdier (295 µs/cm og 648 µs/) målt i indsivningszone B, tyder det på, at der foregik en betydelig udsivning til åen fra selve brinken for at det kan bevirke en målbar stigning i det mellemstore vandløb. Et lignende eksempel er blevet observeret i Aa-floden i Belgien (Anibas et al., 2011). 28 Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å

29 T 20 ( C) T20 EC (µs/cm) Afstand (m) EC (µs/cm) Figur 21: De målte temperatur i 20 cm s dybde (T20) i bundsedimentet samt elektrisk ledningsevne (EC) målt i overfladevadet er vist for den undersøgte strækning langs Vegen Å. T20 er vist med blåt og EC med rødt. 10 C på T20-aksen samt de tre områder, hvor de målte T20-værdier lå omkring 10 C, er fremhævet med grønt. Den sorte bar illustrerer strækningen, hvor Mågevej Losseplads ligger i ca. 20 m s afstand fra Vegen Å (bilag 4). Sammenfatning af afsnit 5.1: Evaluering af grundvandsindsivning langs Vegen Å 3 betydende grundvandsindsivningzoner blev påvist i åbunden på den undersøgte strækning med en grundvandsflux større end 3*10-6 m/s. Indsivningszonerne var af varierende længde fra ca. 20 m til 60 m og størrelsen af grundvandsfluxen var ligeledes varierende på tværs af vandløbet. Det var ikke muligt, at identificere kilden til den påviste stigning i elektrisk ledningsevne i Vegen Å ud for Mågevej Losseplads alene ud fra grundvandsindsivningszoner i åbunden og udløb fra regnvandsbassin. Stigningen i elektrisk ledningsevne kunne stamme fra en betydelig udsivning af det perkolatforurenede terrænnære GW fra selve brinken. 5.3 Evaluering af forureningskomponenter langs Vegen Å Perkolatparametre Samtlige prøver udtaget fra overfladevand (SW) og vandløbsnært grundvand (GW) langs den undersøgte strækning i Vegen Å, startende ca. 600 m opstrøms Mågevej Losseplads til ca. 400 m nedstrøms ved Herningvej, blev analyseret for perkolatparametrene: chlorid, bromid, NVOC, opløst jern, calcium, natrium, kalium, magnesium, nitrat-n, sulfat-s, ammonium-n og mangan. Placeringen af de 3 betydende grundvandsindsivningszoner, A-C, er vist på Figur 12, og et udvalg af resultaterne for SW og GW i og omkring de betydende zoner er sammenholdt i Tabel 4. For flere detaljer se alle resultater i bilag 6 og 7. Resultaterne viste, at den kemiske sammensætning af det indsivende grundvand fra de 3 zoner var markant forskellig. Zone A var karakteriseret ved at være nitratreduceret med de højeste koncentrationer påvist i det vandløbsnære grundvand af hhv. opløst jern, bromid, NVOC, kalium, calcium og mangan. Grundvandet i indsivningszone B var derimod sulfatreduceret, men indeholdte signifikant lavere koncentrationer af samtlige perkolatparametrene i forhold til grundvandet fra zone A. Zone C var karakteriseret ved at være nitratreduceret og samme koncentrationsniveau af perkolatparametrene som zone B, dog var calcium signifikant lavere. Chlorid- og natriumkoncentrationerne i grundvandet var derimod markant højere end indsivningszone A og B. Indsivningszone C var påvist umiddelbart nedstrøms for en jernbanebro, som vist på Figur 19. Resultaterne for overfladevandsanalyser fra Vegen Å viste, at der skete en stigning umiddelbart efter udløbet fra regnvandsbassinet og indsivningszone A i koncentrationerne for hhv. chlorid, NVOC, opløst Fe, ammonium-n og natrium, hvorefter de aftog og holdte en konstant koncentration på resten af den undersøgte strækning. Bromid- og Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å 29

30 magnesiumkoncentrationerne i overfladevandet lå forholdsvis konstant på hele den undersøgte strækning. Koncentrationerne for opløst jern lå relativt højt (0,4 mg/l) for et vandløb (Vuori, 1995) på den første del af den undersøgte strækning for derefter at aftage hen langs lossepladsgrunden i Vegen Å. Overfladevandsprøven fra åen ved Ringvejen viste ligeledes samme høje værdi, hvilket tyder på, at der er sket en betydelig tilførsel opstrøms lossepladsgrunden og indsivningszone A. Vegen Å var ikke præget af okkerudfældning i maj og juli 2013 trods de relativt høje koncentrationer af opløst jern påvist i det vandløbsnære grundvand(observation, DTU Miljø). Analyseresultaterne for perkolatparametrene i randboring 1-7 udført i maj og juli 2013 viste, at den øverste meter af det terrænnære grundvand ud for Mågevej Losseplads havde markant højere EC værdier samt koncentrationer af perkolatparametrene end i det underliggende grundvand (Figur 23 og Tabel 3). Den målte EC og påviste perkolatkoncentrationer var ligeledes signifikant højere end påvist de to betydende indsivningszoner A og B ud for lossepladsgrunden (Tabel 4). Der blev på trods af de høje påviste koncentrationer i det vandløbsnære grundvand, som var påvist at være i hydraulisk kontakt med vandløbet i juli 2013, kun påvist en mindre stigning af perkolatparametrene (chlorid, NVOC, opløst Fe, ammonium-n og natrium) i SW ud for Mågevej Losseplads i Vegen Å. Se samtlige analyseresultater i bilag 6 og 7. Tabel 4: Kemiske analyseresultater for samtlige perkolatparametre (chlorid, bromid, NVOC, opløst Fe, calcium, natrium, kalium, magnesium, nitrat-n, sulfat-s, ammonium-n og mangan) samt målt elektrisk ledningsevne fra udvalgte GW prøver i de 3 betydende GW indsivningszoner og udvalgte SW prøver før og efter hver zone. GW flux værdien, qz, for lokaliteten, hvor GW og SW prøverne blev udtaget, er estimeret ud fra temperaturmålinger i nærområdet. GW indsivningszone SW Udløb GW SW GW SW GW SW A (AP-2) B (BP-4) C (CP-1) Afstand (m) Længde af GW zone (m) qz (m/s) 1,1* ,1*10-6 7,2*10-7 3,5*10-6 6,9*10-7 4,1*10-6 6,7*10-7 Elektrisk ledningsevne (µs/cm) Stof (mg/l) Chlorid Bromid 0,1 0,12 0,1 0,04 <0,1 <0,1 0,12 NVOC 3,0 9 4,2 2,0 3,2 1,9 3,1 Opløst Fe 0,37 8 0,37 0,01 0,15 0,03 0,17 Calcium Natrium Kalium 2,9 16 2, ,8 Magnesium 5 9 4,8 4, Nitrat-N 2,2 0,63 2,2 0,10 2,2 0,55 2,2 Sulfat-S , Ammonium-N 0,18 3,2 0,20 1,1 0,24 0,49 0,21 Mangan 0,10 9 0,10 0,13 0,09 0,08 0,09 30 Undersøgelser af Mågevej Losseplads påvirkning af Vegen Å