RygForskningsCentret Rygcenter Fyn Ringe 6. års rapport

Transkript

1 RygForskningsCentret Rygcenter Fyn Ringe 6. års rapport BØRN OG UNGES RYGGE - målet er forebyggelse SKYGGEN AF EN SYGDOM - med Modic mod nye svar AV, MIN ANKEL - når børn forstuver foden

2 Fuld fart på forskningen Seks års målrettet indsats i rygforskningens tjeneste. Det kan vi nu lægge bag os og konstatere, at vores prioritering har været rigtig. I stedet for at bruge tid og forskningsmidler til mindre studier med hurtige her-og-nu konklusioner, har vi fra starten værnet om de mere komplekse og langvarige studier med mange patienter inkluderet og flere års observationstid. Nu begynder resultaterne så at rulle ind. Professor, dr.med. Claus Manniche, ledende overlæge og leder af Ryg- ForskningsCentret. Den nye viden om Modic-forandringers betydning for alle de rygpatienter, som vi ikke hidtil har kunnet hjælpe synderligt godt, vil uden tvivl vise sig at blive af stor værdi for rygbehandlere og patienter verden over. Vi tøver ikke med at kalde vores arbejde på dette felt banebrydende, og vi venter os meget af de næste års videre forskning i fænomenet. I den forbindelse håber vi, at regeringens løfter om flere penge til forskningen snart må udmøntes. For øjeblikket er det et stort og tidkrævende arbejde at finde finansiering til selv indlysende vigtige forskningsprojekter, fordi der er for mange forskere om for få midler. Det bremser naturligvis udviklingen både hos os og på landets øvrige forskningsinstitutioner. Endelig ser vi frem til at blive en del af den nye Region Syddanmark, og vi håber at få øget Rygcentrets behandlingskapacitet, når befolkningsunderlaget vokser til 1,2 millioner. Så vi kan byde nye patienter fra de gamle amter i Sønderjylland, Vejle og Ribe pænt velkommen på Midtfyn. Med venlig hilsen Claus Manniche Indhold Velkommen side 2-3 Børn og unge side 4-5 Modic-forandringer side 6-7 EU-guidelines side 8 Forskernyt side 9 Forskernyt side Bækkenambulatorium side 12 Skadesambulatorium side 13 Piskesmæld side Navne side Om centret side Curriculum Vitae side RygForskningsCentret, Rygcenter Fyn Ringe Lindevej Ringe Tlf (telefontid mandag fredag kl ) rygforskningscentret.fyn@shf.fyns-amt.dk Udgivet af RygForskningsCentret. Amtsgårdens Trykkeri, 500 eksemplarer. Grafisk design, fotos, tekst og tilrettelæggelse: 2

3 Målet er forebyggelse Fra de var 9 år gamle er 400 fynske børn blevet undersøgt og MR-scannet med jævne mellemrum. Tilsvarende holder vi øje med 400 voksne fynboers rygge. Tilsammen er de to databaser vores dyrebareste investering i fremtiden, hvor vi håber at kunne identificere de grupper af børn og unge, der risikerer kroniske rygproblemer senere i livet. De kloge får også ondt Man tager en hel årgang værnepligtige. Beder dem besvare et spørgeskema den første dag i tjeneste og den sidste dag om eventuelle rygproblemer, og undersøger så, hvad social baggrund, IQ og tidligere rygsmerter betyder for udviklingen. Sådan lød set-up et i kiropraktor Lise Hestbæks undersøgelse, som i 2005 blev publiceret i BMC Musculoskeletal Disorders. Resultatet var, at stillesiddende arbejde og højere IQ - var forbundet med færre rygproblemer inden militærtjeneste, men at denne forskel forsvandt, når alle blev lige fysisk aktive. Selv om høj IQ altså ikke beskyttede mod rygsmerter i tjenesten, mindskede det alligevel konsekvenserne, idet det var værnepligtige med lav IQ kombineret med tidligere længerevarende rygsmerter, der hyppigst sygemeldte sig under henvisning til dårlig ryg. Generelle råd om at motionere tilstrækkeligt og indføre hæve-sænke-borde på alle stillesiddende arbejdspladser har hidtil været de bedste bud på, hvordan man dæmmer op for danskernes dårlige rygge. Lidelser i bevægeapparatet er dog fortsat den næsttungeste post på det sundhedsøkonomiske regnskab. 10 procent af alle voksne danskere døjer med kroniske lænderygsmerter, og samfundets udgifter til sygedagpenge til denne patientgruppe er stigende. Der er altså god grund til fortsat at lede efter specifikke, videnskabelige svar på de tre kernespørgsmål: Hvorfor opstår rygsmerter? Hos hvem? Og hvad kan man gøre for at undgå dem? Vores ambitiøse mål i RygForskningsCentrets børne- og ungegruppe er, at indkredse nogle svar, så vi om fem år er i stand til at identificere risikogrupper og udvikle effektive forebyggelsesstrategier. For eksempel en form for erhvervsvejledning, der tager hensyn til en eventuel dårlig rygprognose. - Vi ved i dag, at der er nogle genetiske faktorer, der spiller ind. Der er simpelthen nogle børn, der er disponerede for at få dårlig ryg fra fødslen af, forklarer forskningsprofessor, kiropraktor Charlotte Leboeuf-Yde, der koordinerer det tværfaglige forskningsarbejde på området. - Vi ved også, at hvis man som ungt menneske først har fået rygproblemer, så er der stor risiko for, at de vil vare ved i voksenlivet, fortsætter hun. Dette dokumenteres i en undersøgelse, som kiropraktor Lise Hestbæk* har fået publiceret i 2005 i det ansete tidsskrift Spine. Ved hjælp af Det Danske Tvillingeregister undersøgte Lise Hestbæk forekomsten af rygproblemer hos danske tvillinger. Først da de var år, og senere da de var år gamle. Hun fandt, at de unge, der beklagede sig over dårlig ryg i første spørgerunde, havde op til fire gange så høj risiko for også at have ondt otte år senere. Børn og unge med dårlig ryg, skal altså tages alvorligt. Dette understøttes af et andet markant forskningsresultat, som indgik i fysioterapeut Per Kjær s ph.d.-afhandling** Fynske rygge hvad har de ondt af? Her påviste han blandt andet, at hver femte 13-årige har en degenereret rygsøjle, samt at rygproblemerne ikke udvikler sig ens hos piger og drenge. Pigernes rygproblemer opstår typisk et år tidligere muligvis fordi de er tidligere udviklede end drengene og hos pigerne sidder smerterne primært i den nedre del af lænden, mens drengene mest oplever smerter i den øvre lænd. Hvordan den forskel opstår, søger vi nu en forklaring på. Per Kjærs resultater er også en del af baggrunden for, at overlæge Niels Wedderkopp fokuserer på de unge menneskers idrætsvaner eller mangel på samme. I et endnu ikke offentliggjort arbejde, konkluderer han, at graden af fysisk aktivitet spiller en temmelig stor rolle for udviklingen af lænderygsmerter i en tidlig alder. - Den fjerdedel af børnene, som bevæger sig mindst, har tre gange så stor risiko for at få problemer med ryggen, siger Niels Wedderkopp, der er ved at dykke dybere ned i forskellige livsstilsfaktorers betydning for henholdsvis en god og en dårlig prognose. De tre kernespørgsmål bliver altså angrebet fra mange forskellige vinkler og med et meget langt tidsperspektiv, fordi vi tror på, at rygproblemer opstår i et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, og idet vi antager, at forskellige typer af faktorer ikke vejer lige tungt hele livet igennem. Det er netop derfor, at vores database med over 800 fynske rygge er guld værd. Ved at følge dem nøje over årene, håber vi, at det vil lykkes os at differentiere nogle årsagssammenhænge, så vi kan sige helt præcist, hvad man skal passe på hvornår. * Lise Hestbæk s projekt Forløbet af lænderygsmerter og tidlig identifikation af højrisiko-grupper er finansieret af Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse. ** Per Kjær tildeltes den 21. januar 2005 ph.d.-graden på baggrund af afhandlingen Low back pain in relation to lumbar spine abnormalities as identified by magnetic resonance imaging samt afholdt forsvar heraf den 13. januar. 5

4 Skyggen af en sygdom 2005 kom til at stå i formidlingens tegn. Vores epokegørende opdagelse af Modicforandringer hos en stor del smerteplagede rygpatienter, vakte opsigt både nationalt og internationalt. Nu prøver vi at indkredse årsager og mulige behandlingsmetoder. Da fysioterapeut Per Kjær forrige år registrerede nogle påfaldende hvide plamager i lænderyghvirvlerne hos 20 procent af vores voksne forsøgspersoner i databasen over fynske rygge, havde han ingen anelse om, hvor opsigtsvækkende en opdagelse, det var. Men da det viste sig, at næsten alle ni ud af ti af disse personer samtidig døjede med stærke rygsmerter, begyndte perspektiverne at gå op for os alle her på RygForsk-ningsCentret. Siden har vi haft travlt med at formidle vores viden til den brede offentlighed igennem dagblade, fagblade og elektroniske medier, og til fagfolk verden over på kurser, kongresser og i videnskabelige tidsskrifter. Den epokegørende opdagelse er, at de såkaldte Modic-forandringer, som kan konstateres på en MR-scanning, i meget høj grad kan forklare rygbesvær i den midaldrende befolkning. Siden påviste fysioterapeut Hanne Albert, at Modicforandringer er til stede hos en stor del af de discusprolaps-patienter (70 procent), som ikke bliver smertefrie efter at prolapssymptomerne ellers er klinget af. Det vil sige, at der er en meget stærk sammenhæng mellem Modic-forandringer og de lænderygsmerter, som vi ikke hidtil har kunnet forklare. Derudover har professor Claus Manniche sammen med to biomekanikstuderende og kiropraktor Tue Secher Jensen dokumenteret, at rygpatienter med Modic-forandringer i mange tilfælde ikke har gavn af træning. Faktisk kan smerterne forværres, hvis ryggen belastes. Så meget ved vi altså med sikkerhed. Vores opgave er nu, at finde ud af tre ting: Hvorfor Modic-forandringerne opstår. Hvordan tilstanden udvikler sig. Og hvad vi kan gøre for at kurere den. Det har medført en omfattende forskningsaktivitet. Blandt andet efterprøves en interessant iagttagelse, Hanne Albert* har gjort i forhold til behandling med antibiotika. I mange tilfælde har en længerevarende antibiotikakur haft en overraskende positiv effekt på Modic-patienter, der i visse tilfælde er blevet helt smertefrie. Hypotesen om, at Modic-forandringer skyldes en kronisk, lavvirulent, bakteriel infektion i discusskiven er imidlertid kun én blandt flere. Mere herom på næste side. * Hanne Albert har foreløbig modtaget støtte fra: Fabrikant Ib Henriksens Fond, Karen Madsens Mindefond, Sandoz og Gigtforeningen til projektet Antibiotikabehandling af patienter med lændesmerter og Modic forandringer og efter en lumbal discus-prolaps en klinisk kontrolleret undersøgelse. Et spadestik dybere Kiropraktor Tue Secher Jensen arbejder på et treårigt ph.d.-projekt, der skal af- eller bekræfte Modicforandringer som årsag til lænderygsmerter hos en stor del af de patienter, der ikke hidtil har kunnet få en sikker diagnose. Hvilket fortsat er situationen for omtrent 75 procent af alle rygpatienter. Samtidig belyses forskellige mulige årsager til, at Modicforandringerne opstår. Der arbejdes ud fra følgende teorier: at der er tale om en bakteriel infektion at forandringerne skyldes mekanisk nedslidning at rygning spiller en rolle at man kan være genetisk disponeret Tue Secher Jensen bruger data fra projekt Fynske rygge, hvor flere end 800 unge og voksne i løbet af de seneste fire år er undersøgt to gange på RygForskningsCentret med MR-scanninger og spørgeskemaer. Projektet Modic changes and low back pain prevalence, development over time and prediction er finansieret af Fonden til fremme af kiropraktisk forsk-ning og postgraduat uddannelse. Musik mod Modic Hvis ikke træning virker for patienter med Modicforandringer, hvad gør så? For at finde svar på det spørgsmål, har kiropraktor Rikke Krüger Jensen udarbejdet et ph.d.-projekt med titlen Rehabilitering af patienter med Modic-forandringer i lænderyggen en klinisk kontrolleret, randomiseret undersøgelse. I løbet af de næste tre år vil hun efterprøve tre behandlingsmodeller: En patientgruppe instrueres i stavgang. En anden patientgruppe i forskellige træningsøvelser, der stabiliserer ryggen. Og en tredje gruppe skal faktisk bare slappe af. Da det jo er lettere sagt end gjort, når man har ondt, vil afslapningsgruppen blandt andet blive pålagt en times hvil to gange om dagen med beroligende musik. Vi følger patienterne i otte uger og undersøger derefter, om de er blevet bedre smertemæssigt og funktionsmæssigt. Så sammenligner vi de tre grupper for at se om der er forskel. Sammenligningen foretages igen efter henholdsvis et og to år. Projektet finansieres af VELUX FONDEN Betegnelsen Modic-forandringer skyldes, at de hvide plamager i lænderyghvirvlerne blev opdaget for første gang tilbage i 1980 erne af en amerikansk røntgenlæge, Dr. Michael Modic. Han anså væskeophobningen for at være uden helbredsmæssig betydning og undersøgte dem derfor ikke nærmere. 6

5 Det fynske fingeraftryk Flere af Rygcentrets forskere har spillet en fremtrædende rolle i udformningen af nye europæiske guidelines for behandling af rygsmerter. De fleste forskere synes umiddelbart, at det er mere interessant at grave nye resultater frem, end det er at gøre det benarbejde, der skal til for at få den indhøstede viden omsat til dagligdags praksis. Derfor stod eksperterne ikke ligefrem i kø, da EU-kommissionen bad om at få nedsat en række arbejdsgrupper, der skulle udforme et sæt fælles europæiske guidelines for behandlingen af rygpatienter. På Rygforskningscentret valgte vi imidlertid at prioritere opgaven og stille os til rådighed for de tværfaglige, videnskabelige komitéer, som kommissionen ønskede nedsat, og det betyder, at de anbefalinger, som nu er tilgængelige, i høj grad bærer fynske fingeraftryk. Både fra professor Claus Manniche, der var medlem af styregruppen, fra kiropraktorerne Peter Kryger-Baggesen og Charlotte Leboeuf-Yde, der sad med i henholdsvis den akutte og den kroniske arbejdsgruppe, og fra fysio-terapeut Hanne Albert, der bidrog med ekspertviden om diagnostik og behandling af bækkensmerter. De nye EU-guidelines matcher i høj grad de danske behandlingsstandarder, som i forvejen lå fast, så i forhold til den kliniske hverdag herhjemme, er der ikke den store forandring. De danske behandlingsstrategier er blot blevet bekræftet på et højere plan. Men set i et EU-perspektiv er det et vigtigt stykke arbejde, der er gjort, fordi der var en række lande, som ikke havde nationale guidelines at støtte sig til, forklarer Claus Manniche. Peter Kryger-Baggesen tilføjer, at formuleringen af EU-guidelines formentlig vil få en katalysatoreffekt i de lande, der ikke i forvejen havde nationale guidelines, således at man på længere sigt får løftet den laveste fællesnævner. Og det er jo ikke så skidt endda. Se de europæiske guidelines på Size does matter Tidligere har både læger og patienter været tilbøjelige til at tro, at en stor discusprolaps var ensbetydende med en slem discusprolaps. Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis, fastslår kiropraktor Tue Secher Jensen, efter at have studeret MR-scanningerne fra 154 ischias-patienter tilknyttet rygcentret. Patienterne blev scannet ved den første undersøgelse og igen 14 måneder senere, og studiet viser, at især de store discusprolapser går i sig selv igen i løbet af godt og vel et år uden nogen form for indgriben. Tue Secher Jensen betegner det som ny og banebrydende viden, at når bare man lader naturen gå sin gang, så er det til fordel for patienten, jo større discusprolapsen er. Faktisk kan man godt sige jo større, jo bedre. Teorien bag denne overraskende sammenhæng er, at når patienten har en lille prolaps, modtager kroppen kun et svagt signal om, at noget er galt. Hvorimod en stor prolaps med udstrømning af væske fra discus en, iværksætter et større fysiologisk alarmberedskab og dermed en mere effektiv helingsproces. Denne forklaring er dokumenteret i dyreforsøg, men endnu ikke på mennesker. Tue Secher Jensens resultat er i høj grad relevant for rygpatienter, der får diagnosen en stor discusprolaps. De kan fremover tage den mere med ro og afvente naturens gang. Resultatet betyder også, at der fremover skal stærkere indikationer til at anbefale en operation, påpeger Tue Secher Jensen. Projektet er finansieret af finansieret af Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse. Med viden som redskab Tidligere undersøgelser tyder på, at grundig og tryghedsskabende information er et effektivt middel til at skaffe kroniske rygpatienter tilbage i arbejde og lære dem at leve så frit som muligt trods periodevise rygsmerter. Om intensiv information rent faktisk gør en forskel for patienterne og i så fald i hvor høj grad, er kiropraktor Pia Havn Sørensen i gang med at undersøge i samarbejde med professor Tom Bendix. - Traditionelle rygbehandlinger, inklusiv kostbare rehabiliteringsprogrammer, har vist sig ret ineffektive med hensyn til at få kroniske rygpatienter tilbage i arbejde. Betydeligt større perspektiver synes der at ligge i at lære patienterne at tackle smerterne mere hensigtsmæssigt, forklarer Tom Bendix. I løbet af 2005 er 200 af rygcenterets patienter blevet inkluderet i et randomiseret, enkeltblindet studie, der sigter mod at holde en genopblussen af bestående rygsmerter på et så roligt niveau som muligt. Alle patienter er undersøgt og MR-scannet ved projektets start, hvorefter de er fordelt i to grupper via lodtrækning. Gruppe et får grundig information om rygsmerters opståen, årsag og naturlige forløb, mens gruppe to får et individuelt tilpasset træningsprogram. Alle efterundersøges igen efter to måneder, et halvt år samt et år og to år med belysning af arbejdssituation, smerte- og funktionsniveau samt individuelle copingstrategier. Pia Havn Sørensen og Tom Bendix regner med, at være klar med et resultat i foråret Projektet Længerevarende rygsmerter information eller tilpasset træning er finansieret af IMK Almene Fond, Sygekassernes Helsefond, Fyns Amts Forskningsfond, TrygFonden og Gigtforeningen. 8 9

6 Kan man stave til god ryg? Den gode diagnose Overfølsomhed for smerter Apropros apo-protap At stavgang er en god motionsform for skrøbelige og utrænede mennesker ved de fleste. I løbet af det kommende år vil vi finde ud af, om stavgang også er et effektivt middel mod alvorlige rygsmerter, som er en af de hyppigste årsager til langtidssygemeldinger. Projektleder, fysioterapeut Lars Morsø forklarer, at for rygpatienter er det normalt meget svært at få aktiveret de små muskler i ryggen, fordi bevægemønsteret påvirkes negativt af smerter. Derfor bliver kroppens korset så slapt, at holdningen bliver foroverbøjet og sammensunken, hvilket risikerer at forværre patientens tilstand. Teorien er, at når musklerne på bagsiden af kroppen aktiveres, som de gør ved stavgang, så giver det rygpatienterne et andet bevægemønster og måske en bedre holdning, så smerterne i ryggen reduceres. Testpersonerne er 150 af de mest smerteplagede patienter, som i forvejen går til behandling på Rygcentret. De er nu delt ind i tre grupper, hvor gruppe et får grundig instruktion i stavgang og sendes med instruktør rundt om Ringe Sø to gange ugentligt. Gruppe to instrueres også i korrekt brug af stavene, men skal derefter selv sørge for at komme af sted på træningstur. Gruppe tre er en kontrolgruppen, der kun modtager standardinformation om, hvor vigtigt det er at holde sig i form efter endt behandling. Fra tidligere studier vides, at denne sidste gruppe er tilbøjelig til at glemme træningen, og derfor skal projektet også vise, om motivationen øges, når træningen tilføres en social dimension. Stavgangsprojektet finansieres af Sundhedsministeriet og gennemføres i samarbejde med Syddansk Universitet og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Projektet er det første i det nyetablerede fynske forskningssamarbejde, Clinical Locomotion Science. Hvor træfsikre er kiropraktorerne, når det gælder om at identificere mekaniske fejl hos en rygpatient - fejl som eventuelt kan afhjælpes med manipulation? Er det overhovedet muligt at stille en sikker diagnose alene ved en manuel undersøgelse? Disse spørgsmål har forskningsprofessor og kiropraktor Charlotte Leboeuf-Yde søgt at indkredse svarene på i sit projekt Motion palpation of the lumbar spine. A problem with the test or the tester? Resultatet tyder på, at det er muligt at stille en valid diagnose. Det er bare ikke alle kiropraktorer, der er lige gode til det. Metoden til at få dette afklaret var relativt simpel: To teams af kiropraktorer blev sat til at undersøge og eventuelt behandle et udvalg af rygpatienter. Først fandt kiropraktor 1 et specifikt problem i rygsøjlen, skrev det ned plus den anbefalede, manipulatoriske behandling. Så gik han ud af rummet og kiropraktor 2 enten behandlede eller undlod at behandle patienten. Uden at vide, om kiropraktor 2 havde gennemført behandlingen eller ej, skulle kiropraktor 1 derefter afgøre, om fejlen stadig var der. - Det interessante var, at den ene kiropraktor - den mest erfarne - ikke var i stand til at adskille de behandlede patienter fra de ubehandlede, men den anden - den mest uerfarne - var rigtig god til det, beskriver Charlotte Leboeuf-Yde, der arbejdede sammen med to biomekanikstuderende fra Syddansk Universitet om projektet. Charlotte Leboeuf-Ydes forskningsprofessorstilling finansieres af Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse. Hos nogle rygpatienter har det vist sig, at selv om deres smerter objektivt set burde være væk eller i hvert fald formindskede for eksempel efter en operation for lumbal prolaps, så oplever de det ikke sådan. Forklaringen er, at visse mennesker udvikler en form for overfølsomhed for smerter, central sensibilisering, som forstyrrer helbredelsesprocessen. Hvornår og i hvilket omfang denne overfølsomhed udvikles hos kroniske smertepatienter, vil kiropraktor Søren O Neil søge at klarlægge i et nyt ph.d-projekt. Samtidig undersøger han, om smerteoverfølsomheden kan forsvinde igen og i så fald hvordan. Søren O Neil har i 2005 indsendt en artikel om fænomenet Generaliseret hyperalgesi i patienter med kroniske smerter p.g.a. lumbal diskusprolaps til vurdering ved European Journal of Pain. Hans forskning foregår i samarbejde med Center for Sansemotorisk Interaktion ved Aalborg Universitet. Projektet finansieres af IMK Erhvervsstøtte Fond. Spring ventetiden over gå til fyskirolog Det lyder som volapyk, men Rygcentrets APO-PRO- TAP-projekt handler simpelthen om kvalitetssikring. Undersøgelsen startede i august 2005 og forventes afsluttet i efteråret Til den tid vil man være klogere på, om de fynske lumbago/ischias-patienter behandles hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de anbefalinger, som Fyns Amt har formuleret. På Rygcentret er det afdelingslæge, lektor Bente Thomsen, der står for projektet, og med hendes ord handler det om at undersøge, hvorvidt den rette patient er på rette sted på rette tid. Formålet er således, at identificere eventuelle flaskehalsproblemer i behandlingssystemet og få overblik over, hvordan de praktiserende læger, kiropraktorerne og Rygcentret hver især tackler patienter med lumbago/ischias. APO er en forkortelse for Audit Projekt Odense og PROTAP står for programmeret tværsektoriel audit af patientforløb. Det der foregår er kort sagt, at man kombinerer en aktivitetsanalyse og en forløbsundersøgelse. Hvis man ikke lige mindes at være stødt på denne specielle faggruppe tidligere, har man fuldstændig ret. Den findes nemlig ikke. På Rygcentret har vi imidlertid opfundet en samarbejdsmetode, der betyder, at fysioterapeuter, kiropraktorer og reumatologer altså gigtspecialister arbejder så tæt sammen, at der for patienten i praksis sker en sammensmeltning. Det vil sige, at en hel del smertefuld ventetid kan springes over. Fordelene er indlysende. Otte ugers ventetid er bedre end 40 eller mere, ligesom et enkelt afklarende besøg hos et specialistteam vil være at foretrække frem for en lang række enkeltstående undersøgelser. Det er reumatolog Jens Elmgreen fra Sygehus Fyn i Svendborg, der koordinerer aktiviteterne i gigtambulatoriet, som blev etableret i 2005, og Jens Elmgreen er ikke i tvivl om, at det tætte samarbejde er helt logisk og oplagt. - Patienter med lidelser i bevægeapparatet har ofte svært ved at finde den rigtige behandling. De bliver sendt ud på en ulykkelig odyssé til diverse specialister. Og hvis der er ti ugers ventetid til dem alle, så fører det let til, at man mister sit job undervejs, siger Jens Elmgreen. Rygcentret inviterede i maj 2005 alle sydfynske praksislæger samt fysioterapeuter og kiropraktorer fra hele landet til en demonstration af, hvordan fyskirologerne arbejder. Arrangementet nød også mediernes bevågenhed

7 Mødre uden krykker Mange nybagte mødre ender på krykker og overførselsindkomster på grund af bækkensmerter. Men bækkenløsning er ikke noget, man må lære at leve med. I bækkenambulatoriet tilbyder vi en ny og effektiv behandling. Av, min ankel! Bordtennisspillere på topplan og børn med forstuvede ankler er blandt patienterne i det nye Ambulatorium for Idræts- Arbejds- og Fritidsskader. Fysioterapeut og ph.d. Hanne Albert har længe forsket i, hvordan man diagnosticerer bækkenløsning. Det har hun modtaget fine priser for, men selv om Rygcentret på den måde er gået i front, har vi heller ikke her kunnet tilbyde de mest smerteplagede mødre en effektiv behandling. - Vi har kun kunnet vejlede om, hvilke forholdsregler de skulle tage i dagligdagen. Det har lindret smerterne for de fleste, men det har ikke helbredt dem, siger Hanne Albert. Det er hendes tætte samarbejde med den førende internationale ekspert på området, Britt Stuge fra Oslo Universitet, der nu bliver banebrydende for behandlingen af kvinder med bækkenløsning i Danmark. I sommeren 2005 var Britt Stuge på besøg på Rygcenteret for at undervise fysioterapeuter og andet personale i, hvordan man kan kurere kvinder med bækkenløsning. I sin doktorafhandling om emnet har Britt Stuge dokumenteret, hvordan en særligt skånsom form for muskeltræning kan få kvindernes indre korset strammet op, så smerterne forsvinder. Verden over har hendes resultater vakt opsigt, og sammen med Hanne Albert har hun været den primære drivkraft bag formuleringen af nye europæiske guidelines for behandlingen. - De unge kvinder skal forstå, at bækkensmerter ikke bare er noget, man skal finde sig i. Det er 28-årige nybagte mødre, vi taler om, ikke 80-årige damer med dårlige hofter, pointerer Hanne Albert. Hun mener, at de unge mødre hidtil har været ramt af to uheldige strømninger. Nemlig det stærke dogme om, at graviditet ikke er nogen sygdom kombineret med behandlernes frustration over ikke at kunne stille noget effektivt op mod bækkensmerter. Kvinder med bækkenløsning er derfor længe blevet skubbet ud i periferien i forhold til andre patientkategorier med bedre prognoser. - Men vi vil ikke acceptere, at de her kvinder skal gå rundt på krykker. Vi vil have, at de skal fungere som raske, gode mødre for deres børn, siger Hanne Albert. På Rygcentret forventes det nye bækkenambulatorium at åbne i løbet af Den primære målgruppe bliver kvinder, der har født for to-otte måneder siden. Alle skal henvises af egen læge. Indtil flere kendte landsholdsspillere i bordtennis har allerede nydt godt af den tværfaglige ekspertise, som Rygcentrets nye mulitskadecenter kan tilbyde. Spillerne døjede med rygsmerter, som landsholdets fysioterapeut måtte opgive at behandle, men takket være de tværfaglige øjne i det fynske Ambulatorium for Idræts- Arbejds- og Fritidsskader blev en effektiv behandling sat i værk. - Efter at have undersøgt spillerne, var vores teori, at deres rygge ikke var stærke nok til at klare den belastning, de blev udsat for. Bordtennis er hårdt for ryggen, understreger Niels Wedderkopp, som er overlæge, ortopædkirurg og leder af ambulatoriet. Altså blev spillerne sat til at træne rygmuskler en halv til en hel time om dagen oven i en træningsmængde på tre-fire timer. Det virkede. - Resultatet skyldes helt entydigt, at vi havde en flerfaglig indgangsvinkel, mener Niels Wedderkopp. Ambulatoriet for Idræts- Arbejds- og Fritidsskader åbnede i al stilfærdighed i november 2005, men det varede ikke længe, inden der var kunder i butikken, og i dag har det tværfaglige team bestående af fysioterapeuter, kiropraktorer og en enkelt ortopædkirurg så travlt på den ugentlige åbningsdag, at ventetiden er voksende. - Vi har mange skulderskader, primært erhvervsrelaterede på grund af ensidigt, gentaget arbejde. Og så er der også mange idrætsrelaterede knæskader, siger overlægen. Børn med ankelskader udgør en patientgruppe, som det tværfaglige team interesserer sig særligt for. Niels Wedderkopp forklarer, at den behandling, de fleste skadestuer tilbyder, let kan optimeres med en forbedret information. - Vi har en teori om, at især overvægtige børn får langvarige gener efter at have forstuvet en ankel, fordi behandlingen er mangelfuld. Traumet er simpelthen større, end man før har antaget, siger han. Niels Wedderkopp regner med at sætte et forskningsprojekt i gang på dette område i efteråret Årets forskerpris Den 31. marts 2005 modtog Hanne Albert Columnaprisen 2005, indstiftet af Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin. Prisen uddeles én gang årligt til en dansk forsker, der har præsteret et vigtigt videnskabeligt arbejde indenfor rygforskning. Hanne Albert blev tildelt prisen, fordi hun har bidraget til forskningen inden for et område, der ellers ofte er overset, nemlig bækkensmerter hos gravide og kvinder, der har født. Hun har gennemført den hidtil største undersøgelse i verden, hvor 2269 kvinder blev undersøgt i graviditeten. 535 af kvinderne havde symptomer på bækkenløsning og blev derfor fulgt i op til to år. Ansvar for kongres Folkene på skadesklinikken i Ringe får ansvaret for afviklingen af Årsidrætskongres 2007 sammen med kollegerne på idrætsklinikkerne på Odense Universitetshospital og Sygehus Fyn i Faaborg. Som bestyrelsesmedlem i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab er Niels Wedderkopp primus motor i forberedelserne. De eksperter fra hele landet skal diskutere emner som børn og idræt, ryg og idræt, skulderskader og doping. Kongressen holdes i marts 2007 i Odense.

8 Nuanceret syn på whiplash Uanset hvad man gør, så virker det lige dårligt. Sådan lyder konklusionen på Alice Kongsteds ph.d.-afhandling om piskesmældsskader. Nu undersøger hun, om psykiske faktorer spiller en rolle. Fakta om undersøgelsen 458 patienter med nyerhvervede piskesmældsskader blev inddelt i tre grupper: Gruppe 1 fik behandling med stiv halskrave i to uger efterfulgt af øvelser. Gruppe 2 blev rådet til at leve som de plejer. Gruppe 3 blev tilbudt et målrettet træningsforløb under vejledning af en fysioterapeut. Effekten af behandlingen blev målt efter 3, 6 og 12 måneder. Måleparametre var nakkesmerter, hovedpine, arbejdsevne og nakkerelaterede begrænsninger. Cirka halvdelen af de 458 patienter fik samtidig foretaget en test af deres øjenbevægelser kort efter piskesmældsulykken. Teorien var, at øjenbevægelsen ville være påvirket hos patienter med alvorlige skader, men trods udvikling af særlig følsomt software kunne testen ikke forudsige, hvem der ville udvikle varige mén. Projektet blev ledet af professor Troels Staehlin Jensen, Århus Universitets-hospital og professor Tom Bendix fra RygfForskningsCentret. Brancheorganisationen Forsikring & Pension donerede cirka 9 millioner kroner til projektet. Ingen af de tre behandlingsformer, man typisk har benyttet umiddelbart efter en piskesmældsskade, er særligt effektive. Det påviste kiropraktor Alice Kongsted i sin ph.d.-afhandling om piskesmældsskader i efteråret Det vil sige, at hverken hurtig behandling med halskrave, rådgivning om at holde sig i gang eller intensiv fysioterapi i realiteten gavner patienten i forhold til at undgå varige mén. Alice Kongsted fastslår samtidig, at den avancerede metode, man havde satset på til risikoopsporing, alligevel ikke kunne forudsige, hvem der ville få kroniske smerter, og hvem der ikke ville. Alligevel mener hun ikke, at fire års arbejde er spildt. Blandt andet fordi det naturligvis er relevant at vide, at anvendte behandlingsformer ikke har den ønskede effekt. Men i særdeleshed fordi resultatet åbner op for en mere nuanceret opfattelse af fænomenet piskesmæld også kaldet whiplash. - Vores udgangspunkt har jo været, at alle disse patienter er kommet til at fejle det samme, fordi de typisk er blevet påkørt i deres bil. Men måske er det forkert antaget, siger hun. Alice Kongsted sammenligner med vores begrebs-verden i forbindelse med faldulykker. Hvis en person falder ned ad en stige eller snubler på trappen, så påstår vi jo ikke, at vedkommende lider af et faldsyndrom. - Min teori er, at der findes forskellige typer af piskesmældsskader og forskellige grunde til, at patienter ikke altid kommer sig over en skade, siger hun. Derfor er Alice Kongsted nu i gang med at undersøge, om Post Traumatisk Stress kan være en medvirkende årsag. - Det ser ud til, at personer, der oplever en stærk psykisk reaktion på trafikulykken overordnet set har en dårligere prognose. Det kan være fordi, det simpelthen er dem, der har været ude for den værste ulykke. Det er jeg ved at undersøge i øjeblikket, siger hun. Desuden er Alice Kongsted i gang med at udvikle en strategi for hvilke mulige undergrupper, der skal identificeres blandt piskesmældspatienterne. Eksempelvis kan det tænkes, at personer med meget markante nakkesmerter måske har større glæde af øvelser hos en fysioterapeut end de patienter, hvis hovedproblem synes at være chokket over ulykken. * Alice Kongsted tildeltes den 28. oktober 2005 ph.d.-graden på baggrund af sin afhandling Whiplash injuries the effect of early interventions and the value of smooth pursuit eye movement testing. 15

9 Halveret ledelse Siden Rygcentret i Ringe åbnede for snart en halv snes år siden, har de to professorer, Tom Bendix og Claus Manniche, adskillige gange fået den fynske rygforskning markeret på landkortet - og sågar på verdenskortet. Det tætte parløb mellem to af dansk rygforsknings mest fremtrædende eksperter har været særdeles frugtbart, men fra 1. marts 2005 står Claus Manniche alene tilbage ved roret. 61-årige Tom Bendix var forrige år ude for en grimt styrt på sin cykel, hvor han brækkede nakken. Han kom sig mirakuløst, men har siden følt, at kræfterne lige knap slog til, så da hans hustru fik en lederstilling på det nye Frederiksberg Sundhedscenter, syntes han, det var en god anledning til at gå lidt ned i arbejdstid. Efter otte år med bopæl i Odense er lægeparret Bendix altså vendt hjem til hovedstaden. Planen er, at Tom Bendix fremover skal pendle til Syddansk Universitet i Odense, hvor han beholder et deltidsprofessorat på Institut for Idræt og Biomekanik, mens han altså ikke længere har sin daglige gang på Rygcentret. Kun for at afslutte igangværende forskningsprojekter. - Tom har været af meget stor betydning for centrets udvikling gennem årene, og heldigvis forlader han først Rygcenter Fyn på et tidspunkt, hvor der er lagt et solidt fundament for centrets eksistens, siger Claus Manniche, der samtidig takker sin professorkollega for mange års inspirerende og godt samarbejde. Kiropraktorer med indflydelse Meget kan man sige om forskerne på Rygcentret, men indflydelse, det har de. I november 2005 blev Peter Kryger-Baggesen valgt som formand for Dansk Kiropraktor Forening (DKF), hvor Alice Kongsted i forvejen har en plads i bestyrelsen. Peter Kryger-Baggesen har været aktiv organisationsmand i adskillige år, og var oprindeligt med til at få kiropraktorfaget blåstemplet i starten af 1990 erne, hvor man indførte autorisation. Også centrets yngre medarbejdere markerer sig i forskellige organisatoriske sammenhænge. 32-årige Tue Secher Jensen er indtrådt i Dansk Kiropraktor Råd, hvor man blandt andet vejleder medlemmer i klagesager, mens Søren O Neil og Pia Havn Sørensen begge sidder i bestyrelsen for kiropraktorernes forskningsselskab, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) Uheldig prismodtager I oktober 2005 fremlagde Hanne B. Albert sit forskningsprojekt Modic-forandringer efter en discus prolaps i lænden på European Spine Conference i Barcelona. Hannes klare fremlæggelse af et ellers vanskeligt tilgængeligt emne gjorde så stort indtryk, at konferencekomitéen besluttede at give hende den eftertragtede pris for bedste videnskabelige foredrag. Med hæderen fulgte et beløb på kroner. Hanne Albert var på vej hjem fra Barcelona, da hun fik overbragt nyheden. Faktisk stod hun og græmmede sig i ankomsthallen i Kastrup, fordi hendes kuffert ikke var kommet med hjem. - Så bippede der en SMS ind på min mobil, hvor der stod: TILLYKKE, du har vundet prisen for bedste foredrag! Jeg blev bare så glad, at jeg begyndte at græde, mens folk omkring mig troede, at jeg brød sammen på grund af det med kufferten. Det var en helt grotesk situation, fortæller hun. Tidligere på året modtog Hanne B. Albert også en prestigefyldt dansk pris. Nemlig Columnaprisen 2005, indstiftet af Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin. Medarbejderoversigt Teknisk-administrativt personale: Forsker, fysioterapeut Hanne B. Albert, ph.d. Forsker, kiropraktor Lise Hestbæk, ph.d. Forskningsassistent Bendt Johansen, cand.scient.san. Biostatistiker Lars Korsholm, ph.d. Fysioterapeut Lars Morsø Konsulent, overlæge Joan Solgaard Sørensen (forskningsskanninger) Afdelingslæge, lektor Bente Thomsen Fysioterapeut Anne Tornhøj Kontorassistent Tina Bonde (MR-skanning/røntgen) Forskningssekretær Liselotte Nielsen, ED Sekretær Christina Bagge Rasmussen (MR-skanning/røntgen) Professor, dr.med. Tom Bendix Forskningsassistent, kiropraktor Rikke Krüger Jensen Forsker, fysioterapeut, Per Kjær, ph.d. Forskningsprofessor Charlotte Leboeuf-Yde, ph.d. Kiropraktor, ph.d.-studerende Søren O Neill Forsker, kiropraktor Pia Havn Sørensen Overlæge, lektor Niels Wedderkopp, ph.d. Forskningssekretær Lene Hofberg, ED Forskningssekretær og datamedarbejder Bente Willer Ottosen Radiograf Jette Sanchez Konsulent, overlæge Niels Egund (patientskanninger) Kiropraktor, ph.d.-studerende Tue Secher Jensen Forsker, kiropraktor Alice Kongsted, ph.d. Biostatistisk konsulent Professor, dr.med. Claus Manniche Ledende overlæge, professor, dr. med. Specialeansvarlig overlæge Anders J. Svendsen, ph.d Radiograf Winnie Most Radiograf Susanne Petersen

10 Tæt på Hr. og Fru Rygpatient Noter Siden Industriens Arbejdsskade-forsikring muliggjorde åbningen af Rygcentrets forskningsenhed med en donation på 20 millioner kroner, har vi fået plantet et solidt fynsk fingeraftryk på både den nationale og den internationale rygforskning. Hemmeligheden bag vores gode resultater, er uden tvivl det frugtbare, tværfaglige miljø og den direkte udveksling med de kliniske ambulatorier i Rygcentret. - Forankringen i den kliniske hverdag gør, at vores forskningsresultater er direkte anvendelige, siger professor og ledende overlæge Claus Manniche. I modsætning til mange andre forskere har fysioterapeuter, kiropraktorer, læger og sygeplejersker i RygForskningsCentret en helt naturlig berøring med den kliniske hverdag, og det betyder, at deres fokus i højere grad er at skaffe ny viden, som er brugbar i mødet med Hr. og Fru Rygpatient. - Vores forskning er meget konkret, og vi har adskillige eksempler på, at resultater er blevet implementeret omgående ude i ambulatorierne, forklarer Claus Manniche. Tværfagligheden spiller også en væsentlig rolle. Når man arbejder sammen til hverdag og spiser frokost ved samme bord, opstår en synergieffekt, som man ikke kan købe for penge. Når tværfagligheden oven i købet ser ud til at medføre en økonomisk rationaliseringsgevinst, som antydet i den nye, nationale MTV-rapport for rygområdet, er det ifølge Claus Manniche ikke for meget at kalde Rygcenter Fyn for en klar succes. Tre-i-ét-center RygForskningsCentret blev åbnet i januar 2000 som en underafdeling af Rygcenter Fyn. Rygcenter Fyn har eksisteret siden 1998 med en ambulant afdeling og en radiologisk enhed. Den ambulante afdeling er inddelt i et rygambulatorium, et reumatologisk ambulatorium, ambulatoriet for idrætsarbejds og fritidsskader og bækkenambulatoriet. Desuden er et ambulatorium for piskesmældspatienter under planlægning. Rygcenter Fyn er en selvstændig enhed under Sygehus Fyn, som indtil 1. januar 2007 hører under Fyns Amt. Rygcentret er tilknyttet Syddansk Universitet som uddannelsessted for kandidatstuderende indenfor klinisk biomekanik. Altså kiropraktikeruddannelsen. Fra 2005 er forskningsenheden er del af Clinical Locomotion Science, som foruden os udgøres af Syddansk Universitet og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Fynske rygpatienter er næstbilligst Prisen for behandling af dårlige rygge på Fyns Amts sygehuse er faldet markant de senere år. Faktisk er der sket mere end en halvering siden 1996, hvor hver behandling af en lænderygpatient i snit udløste en regning til skatteborgerne på kroner, hvorimod den store fælleskasse kun skulle punge ud med kroner pr. patient i Det viser rapporten Evaluering af udviklingen på rygområdet i Danmark , som Sundhedsstyrelsens Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering offentliggjorde i foråret I 1996 havde vi et problem på Fyn, fordi vi var det dyreste amt i hele landet, men nu er vi nede på at være næstbilligst, siger professor Claus Manniche. Han er ganske godt tilfreds med udviklingen, som blandt andet skyldes, at Rygcentret blev oprettet midt i 1990 erne. Det åbnede op for en langt større grad af ambulant og tværfaglig behandling af rygpatienter. I evalueringen af udviklingen på rygområdet deltog tre af RygForskningsCentrets medarbejdere: Niels Wedderkopp, Claus Manniche og Charlotte Leboeuf-Yde. Rapporten kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Med oprettelsen af centrets egen kursusafdeling, har vi nu fået en ny, systematiseret platform at formidle viden fra. Hjemmesiden er omdrejningspunktet, hvor alle interesserede kan danne sig overblik over, hvilke kurser, vi har på bedding, ligesom tilmelding og betaling også foregår online. I 2005 deltog cirka 200 fynske fysioterapeuter, kiropraktorer og praktiserende læger i et af vore kurser. Mest populært var et kursus om billeddiagnostik, hvor 56 deltagere hørte om MR-scanningens muligheder og begrænsninger, herunder seneste nyt om den nye ryg-diagnose, Modic-forandringer. Også kurset om børn og unges rygproblemer trak mange til, ligesom kurset om behandlingsmuligheder for en af de mest udbredte lidelser i befolkningen hovedpine var populært. I alt blev der afviklet seks kurser i det forgangne år, og håbet er, at vi fremover kan tiltrække fagfolk fra hele Region Syd, så den tværfaglige viden, vi konstant akkumulerer her på stedet, kan formidles til så bred en kreds af eksterne fagfolk som muligt. Samtidig satser vi på, at kursusdeltagerne benytter lejligheden til at danne uformelle, tværfaglige netværk indenfor primærsektoren. Op i verdensklassen Clinical Locomotion Science. Sådan hedder den paraply, der i efteråret 2005 blev bredt ud over tre fremtrædende fynske forskningsinstitutioner, nemlig Institut for Idræt og Biomekanik, Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) i Odense samt Rygcenter Fyn. Det formaliserede samarbejde mellem de tre på hvert sit felt førende institutioner betyder, at Danmark allerede nu råder over et af verdens største forskningsmiljøer indenfor rygsmerter. På længere sigt er det tanken, at Clinical Locomotion Science skal udvides med relevante samarbejdspartnere i den nye region. Hovedformålet er at udvikle et nyt lag af tværfaglig idéudvikling på tværs af forskellige institutioner, således af forskningsprojekterne under Clinical Locomotion Science bliver så bredt funderede som muligt. Det skulle alt andet lige øge chancen for at komme i betragtning, når der uddeles bevillinger fra det nationale Forskningsråd for Sundhed og Sygdom, eksempelvis, og fra internationale forskningsfonde. Der arbejdes desuden på at etablere en støttegruppe bestående af folk udefra - erhvervsfolk og repræsentanter fra det politiske liv - som vil påtage sig rollen som fundraisere. Rekordholdet Det var på flere måder et rekordhold, der i september 2005 tog hul på den eftertragtede uddannelse som kiropraktorer på Institut for Klinisk Biomekanik ved Syddansk Universitet og RygForskningsCentret. For det første røg adgangskravet helt op på 9,9 og blev dermed landets næsthøjeste på de videregående universitetsuddannelser. For det andet er antallet af biomekanik-studerende fordoblet i forhold til tidligere. Normalt optages studerende pr. årgang, men i 2005 startede 43 unge på uddannelsen. Syddansk Universitet er fortsat det eneste uddannelsessted i Norden, der tilbyder en internationalt anerkendt kandidatuddannelse i klinisk biomekanik, og det der tiltrækker eleverne, er blandt andet den 1-årige praktikperiode hos os. Det store antal studerende stiller imidlertid særlige krav til RygCentrets kapacitet og faste stab af medarbejdere, idet vi prioriterer uddannelsesforpligtigelsen højt. Derfor overvejer vi forskellige løsningsmuligheder, hvis elevtilgangen fortsætter. Fokus på formidling Viden har kun værdi i det omfang, den kan formidles. Den erkendelse har vi hele tiden haft på Rygcentret, men i 2005 tog vi nye skridt for at synliggøre os i forhold til omverdenen. Dette årsskrift er ét eksempel. Et andet tiltag er udgivelsen af en patient-cd. Her præsenteres et typisk patientforløb, samarbejdsrelationer med primærsektoren og alle centrets forskere. Desuden har man her fri adgang til den populære bog Rygsmerter myter og kendsgerninger i en revideret elektronisk udgave. Forfatterne bag bogen er professor Claus Manniche, kiropraktor, ph.d. Alan Jordan og journalist Jesper Mehlsen. Bogen gør i et klart sprog op med årtiers myter og vanetænkning vedrørende behandling af rygpatienter

11 Eksterne aktiviteter 2005 Albert HB Foredrag: Modic forandringer efter lumbal discusprolaps, prevalens, relevans og behandling ved møde på Klinik for Sportsmedicin, Odense (2. marts). Aktiv konservativ behandling til patienter med lumbal discus prolaps, en klinisk kontrolleret undersøgelse for ansatte ved Parker Instituttet, København (31. maj). Inviteret foredragsholder med indlægget Active conservative treatment of patients with severe sciatica, a clinical controlled trial ved ISICO (Istituto Scientifico Italiano Colonna Vertebrale) Milano, Italien ( marts) Samme foredrag ved kongressen Nordic Physiotherapy Congress, Helsingør (1.-3. juni). Kurser og kongresser: ISSLS (The International Society for the Study of the Lumbar Spine), New York, USA ( maj). Aftenmøde for fysioterapeuter i Århus med emnet Aktiv konservativ behandling til patienter med lumbal discus prolaps, en klinisk kontrolleret undersøgelse (31. august). Forelæser og kursusarrangør på Kursus i sundhedspædagogik, Nordic School of Public Health, Göteborg, Sverige ( september). Deltog i European Spine Conference, Barcelona med sit forskningsprojekt Modic changes the prevalence and relationship to lumbar disc herniation. Fremlæggelsen og præsentationen vandt prisen Bedste videnskabelige foredrag ( september). Underviste på tværfaglig temadag i Århus med emnet Aktiv konservativ behandling til patienter med lumbal discus prolaps, en klinisk kontrolleret undersøgelse (4. oktober). Underviste fysioterapeuter i, hvorledes man skriver en case rapport, Odense ( november). Underviste lægerne på Gynækologisk og obstetrisk afdeling, Odense Universitets Hospital i bækkenløsning (23. november). Andre opgaver: Vejleder for to kiropraktorstuderende på specialet Reproduction of the Lumbar Lordosis of the Standing Position in X-rays in a supine position with Straightened Lower Extremities applying MRI af Lotte Langhoff og Marianne Løgholt Andreasen (forårssemestret), samt vejleder for to hold fysioterapeutstuderendes bacheloropgaver: Kliniske tegn på lumbal diskusprolaps ikke påviseligt ved MR-skanning et prospektivt kohortestudie af Lene Lindberg Miller og Uffe Arnholtz Hansen samt RINCO Et kvantitativt pilotprojekt til vurdering af korrelationen mellem lumbal neuromuskulær instabilitet og de anamnestiske udsagn i RINCO-skemaet af Anne Tornhøj og Anni Koldby (efterårssemestret). Inden for rammerne af COST action B13-programmet deltaget i udarbejdelsen af European Guidelines on the Diagnosis and Treatment of Pelvic Girdle Pain sammen med Andry Vleeming, Holland, Hans Christian Östgaard, Sverige, Britt Stuge, Norge samt Bengt Sturesson, Sverige. Medlem af Gigtforeningens bedømmelsesudvalg for guldmedaljeopgaver. Populærvidenskabelige foredrag: Modic forandringer efter en lumbal discusprolaps, og antibiotikabehandling af dette, tværfagligt forum, Kongebrogaarden, Middelfart samme foredrag, tværfagligt forum, Aros, Århus samme foredrag, tværfagligt forum, Best Western, Aabenraa samme foredrag, tværfagligt forum, Hotel Frederiksdal, Lyngby Udgivelser: Vleeming A, Albert HB, Östgaard HC, Stuge B, Sturesson B. European guidelines on the diagnosis and treatment of pelvic girdle pain. Albert H, Hovmann B, Lund H, Winkel A. Case Rapport en håndbog i praksisbeskrivelse. Munksgaard Danmark, København Bidrag i medierne: 1/12 Tv-udsendelsen Lægens Bord med indslag om Modic forandringer og antibiotikabehandling. T. Bendix Foredrag: Festforelæsning ved Syddansk Universitets højtidelighed i forbindelse med aflæggelse af lægeløftet (28. januar). Uspecifikke rygsmerter en opdatering på et symposium ved Idrætsmedicinsk Årskongres, Århus (3. 5. februar). Undersøgelse og diagnosticering af rygsygdomme forskningsresultater ved Gigtforeningens Forskningsseminar: Fysisk aktivitet, reumatologisk sygdom og sundhed, Skælskør (4. marts). Om RygForskningsCentrets forskning for praktiserende lægers 12-mandsforening, Rygcenter Fyn Ringe (27. september). Kurser og kongresser: Stamcelle-seminar i London (4. november). Heldagssymposiet Whiplash an update. Forskningsresultater og kliniske konsekvenser, afholdt af Nordjysk Rygforum, Aalborg (8. november). Andre opgaver: Medlem af styregruppen for Clinical Locomotion Science. Medlem af ph.d.-studienævnet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet og medlem af studienævnet for Klinisk Biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Medlem af bestyrelsen for European Spine Society. Associated editor ved tidsskriftet Spine og havde referee-opgaver ved tidsskriftet Journal of Public Health og European Spine Journal. Populærvidenskabelige foredrag: Ondt i ryg og arbejde, en videnskabsteaterforestilling i forbindelse med Forskningens Døgn, Odense Ondt i ryggen og hvad så? Rotary Odense Kan en dårlig ryg tage en rask beslutning? For ansatte i Odense Kommune Informations-møde for Forsikrings & Pensions (F&P) medlemmer om delresultater fra F&Ps whiplash-projekt (sammen med professor Troels Stahelin Jensen, Aarhus Universitet), København. L. Hestbæk Bidrog med foredraget Lifestyle factors in adolescence and adult low back pain på kongressen World Federation of Chiropractic, Sydney, Australien ( juni) Holdt festtalen ved Syddansk Universitets dimissionsfest for biomekanikkandidater, Odense (24. juni). Vejleder på specialet Reproducerbarhedsstudie af overflade-elektromyografi hos patienter med subakutte lændesmerter. Herunder pilotstudie af effekten af activatorbehandling, vurderet på baggrund af elektromyografi, af Johan Jensen Christoffersen og Jacob Hesselholt Sanvig. T. S. Jensen Deltog med posteren MRI-changes over time of disc contour in patients with sciatica treated conservatively Size does matter ved kongressen European Spine Conference, Barcelona, Spanien ( september). Sammen med Claus Manniche vejleder på specialet Modic-forandringers indflydelse på patienternes prognose i relation til rygtræning og smerteintensitet af Anne Marie Solsø Eriksen og Liv Harbak (forårssemestret). Deltog sammen med Per Kjær i møde med Jaro Karppinen i Helsinki (3. november). Præsenterede mundtligt ph.d.-studiet Modic changes and low back pain in the general population Prevalence, development over time, and prediction på Forskningens Dag ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense (10. november). P. Kjær Foredrag: How common are Modic changes and are they relevant in relation to low back pain? Ved Nordic Physiotherapy Congress, Helsingør (2. juni). Incl. abstract. Med abstract og som invited speaker med foredraget The relevance of MRI in explaining LBP and fat infiltrations in the lumbar multifidus muscles as seen on MRI cause or effect of LBP ved 9th Nordic Congress on Manual Therapy and Manual Medicine, Helsinki (10. juni). Kurser og kongresser: Med abstract og poster Kjaer P, Bendix T, Sorensen JS, Leboeuf-Yde C How common are Modic changes and are they relevant in relation to low back pain? på kongressen ISSLS, New York ( maj). I forbindelse hermed møde med Jaro Karppinen, Tapio Videman, Michele Battié og Jürg Ott. Annual General Meeting in The Society for Back Pain Research, Warwick, Storbritannien ( november). I forbindelse hermed møde med Tapio Videmann, Michael Adams, Patricia Dolan og Gill Urban. Andre opgaver: Sammen med Charlotte Leboeuf-Yde, møde med Tycho Tullberg og Jaro Karppinen i Stockholm (23. februar). Sammen med Tue Secher Jensen, møde med Jaro Karppinen i Helsinki (3. november). Vejleder på bachelorprojektet Er der en sammenhæng mellem kontrol af bevægelse i lumbal columna og low back pain i et populations-genereret udsnit bestående af årige? af Nicolai Have og Christian Bredtoft, fysioterapeutuddannelsen CVSU Fyn (efterårssemestret). Populærvidenskabelige foredrag: Lænderygsmerter og MR-forandringer. Modic mm. Møde for ortopædkirurger og andre behandlere, Ortopædklinikken, Bondovej, Odense Sammenhæng mellem MR-fund og rygbesvær. Hvilke fund er klinisk relevante belyst ud fra en undersøgelse af 850 fynboer på hhv. 13 og 40 år. Møde for Fynske Kiropraktorer, NIKKB, Odense (inviteret foredragsholder) samme foredrag, Rygdiagnostikkens Dag, Aalborg MR-påviste Modic-forandringer Skyggen af en ny sygdom 1. Modic: MRepidemiologi og patientkarakteristika, tværfagligt forum, Kongebrogaarden, Middelfart samme foredrag, tværfagligt forum, AROS, Århus samme foredrag, tværfagligt forum, Best Western, Aabenraa samme foredrag, tværfagligt forum, Hotel Frederiksdal, Lyngby Når Ryggen er Ringe: - MR-fund og lænderygbesvær hos børn og voksne - Modic-forandringer, lænderygbesvær og kliniske fund. Lægedage 2005, Bella Centret. A. Kongsted Foredrag: Effekt af tidlig intervention efter piskesmældstraume, Piskesmældssyndrom og posttraumatisk stress er der en sammenhæng? og Diagnoser efter piskesmæld et bud på relevante undergrupper ved heldagssymposiet Whiplash an update. Forskningsresultater og kliniske konsekvenser afholdt af Nordjysk Rygforum, Aalborg (8. november). Effekt af tidlig intervention efter piskesmæld ved årsmøde i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Herning (12. november). Populærvidenskabelige foredrag: Piskesmæld hvad ved vi, hvad gør vi? Kiropraktorernes i Vestsjællands Amt, Slagelse Piskesmæld værdien af test af øjenbevægelser. Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Miniforskningsdag, Brøndby. C. Leboeuf-Yde Foredrag: Behandling af lænderygbesvær hvad ved vi, og hvad vil vi gerne vide? ved Gigtforeningens Forskningsseminar: Fysisk aktivitet, reumatologisk sygdom og sundhed. Gigtsanatoriet i Skelskør (4. marts). Rygdiagnostik - hvordan - hvornår. Bevægelsespalpation og lænderygbesvær - et problem med testen eller testeren? ved Nordjysk Rygforums heldagssymposium, Aalborg, (28. april). Chiropractic in Scandinavia ved et møde for embedsmænd og sygehusledere arrangeret af den finske kiropraktorforening, Helsinki, Finland (7. oktober). Den biopsykosociale model - Nogle fakta og teorier i Vetenskapliga Rådet, Stockholms Landsting, Sverige (19. oktober). Kurser og kongresser: DIEU-kursus om personlig styrke i forhandlinger (7. 9. november) 20 21

12 Kursus i administration af EU-forskningsprojekter, Sandbjerg ( november). Undervist i kritisk litteraturlæsning for kiropraktorer i det schweiziske postgraduate turnusprogram. Underviser i artikelskrivning for biomekanik- og fysioterapistuderende og personale, og er leder for en skrivegruppe af ph.d.-studerende og unge forskere. Andre opgaver: Møde om dokumentation for indsættelse af diskusproteser, Sundhedsstyrelsen, København (25. oktober). Medlem af Dansk Kiropraktor Forenings arbejdsgruppe /tænketank om Fremtidens kiropraktor. Deltog i gruppens møde i Odense (29. oktober). Med i støttegruppe for Muusman Research & Consulting og CAST, Syddansk Universitet, vedrørende Evaluering af udviklingen på rygområdet i Danmark fra 1999 til Vejleder for ph.d.-studerende Tue Secher Jensen samt for diverse biomekanikprojekter. Vejleder på et klinisk epidemiologisk forskningsprojekt blandt finske kiropraktorer samt tilsvarende projekt blandt svenske kiropraktorer. Medvejleder på et klinikbaseret forskningsprojekt vedrørende positive og negative behandlingsresultater blandt nederlandske kiropraktorer. Medansøger til forskningsmidler til to rehabiliteringsprojekter. Reviewer på diverse internationale tidsskrifter. Indledt forskersamarbejde med overlæge Claus Rasmussen, Sygehus Vendsyssel Hjørring, om rygproblemer i relation til sociale faktorer, desuden samarbejde med professor Torsten Lauritzen, Aarhus Universitet, om opfølgning på befolkningsstudiet i Ebeltoft. Samarbejder med professor Mats Grönblad, Division of Physical Medicine and Rehabilitation, University of Helsinki, Finland om projektet Computer-assisted follow-up of pain and disability in low back pain patients, der indeholder et udvekslingsprogram for ph.d.-forskere og forskningsmedarbejdere. Initiativtager til og medarbejder i en nordisk forskergruppe vedrørende en ny diagnose for rygproblemer (Modic changes) med deltagere fra Ringe, Stockholm og Helsinki. Medlem af Vetenskapliga Rådet i Stockholms Amt, sagkyndig i den svenske socialstyrelse og den svenske Hälso- och ansvarsnämnden. Medlem af Udvalget vedrørende Akademiske Afhandlinger (UVAK), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, styregruppen for Clinical Locomotion Science. C. Manniche Forestået etableringen af som er en kursusafdeling under Rygcenter Fyn. Gennemført Sundhedsstyrelsens uddannelseskursus i klinisk farmakologi, kursus nr. 7, Udvikling og afprøvning af lægemidler og administrativ farmakologi (4.-7.april). Vejleder på specialet Modic-forandringers indflydelse på patienternes prognose i relation til rygtræning og smerteintensitet af Anne Marie Solsø Eriksen og Liv Harbak (forårssemestret). Medlem af styregruppen for Clinical Locomotion Science. Med i stryregruppen under EU, som marts 2006 udsender (Eur Spine Journal) en fælles guideline for rygsygdommenes udredning og behandling i EUlandene. Deltager i hovedredaktionen bag Dansk reumatologi, som udsendes i 2. udgave fra DADL s forlag Populærvidenskabelige foredrag: Modic forandringer, en ny sygdom?, tværfagligt forum, Kongebrogaarden, Middelfart samme foredrag, tværfagligt forum, Aros, Århus samme foredrag, tværfagligt forum, Best Western, Aabenraa samme foredrag, tværfagligt forum, Hotel Frederiksdal, Lyngby. Udgivelser: DiscusBasen går i sort. Ugeskr. Læger 2005;167(33): Kommentar til artikel i Lancet [Psykisk træning lige så effektiv som fysioterapi mod lændesmerter], trykt i Ugeskr. Læger 2005;167(35): Artiklen der kommenteres er: Hay EM, Mullis R, Lewis M et al. Comparison of physical treatments versus a brief pain management programme for back pain in primary care. Lancet 2005;365: Bidrag i medierne: 1/12 Tv-udsendelsen Lægens Bord med indslag om Modic forandringer og antibiotikabehandling. Besøg udefra 15/3: Professor Tommy Hansson, Sahlgrenska Universitetssjukhuset, Göteborg, Sverige 15/4: Head of Radiology, Head of Clinical Research, DC Michelle Wessely, Institut Franco-Europeen de Chiropratique, Ivry-sur-Seine, Frankrig 27/5: Docent, MKD Mats Grönblad, Division of Physical Medicine and Rehabilita tion, Helsinki University Central Hospital, Finland Antal MR-scanninger Forskningsscanninger 356 Patientscanninger 1282 I alt 1638 Publikationer Andersen JH, Kolstad HA, Ebbehøj NE, Bendix T. Ondt i ryggen og arbejdet. Statusartikel i Ugeskr. Læger 2005;167: Andersen LB, Wedderkopp N, Lebouef-Yde C. Association between back pain and physical fitness in adolescents. Spine (accepted for publication). Axén I, Rosenbaum A, Röbech R, Larsen K, Leboeuf-Yde C. The Nordic Back Pain Subpopulation Program: Can patient reactions to the first chiropractic treatment predict early favourable treatment outcome in nonpersistent low back pain? Journal of Manipulative Physiological Therapeutics 2005;28: Axén I, Jones JJ, Rosenbaum A, Lövgren PW, Halasz L, Larsen K, Leboeuf-Yde C. The Nordic Back Pain Subpopulation Program: validation and improvement of a predictive model for treatment outcome in patients with low back pain receiving chiropractic treatment. Journal of Manipulative Physiological Therapeutics 2005;28: Axén I, Jones JJ, Rosenbaum A, Lövgren PW, Halasz L, Larsen K, Leboeuf-Yde C. The Nordic Back Pain Subpopulation Program: The long-term outcome pattern in patients with low back pain treated by chiropractors in Sweden. Journal of Manipulative Physiological Therapeutics 2005;28: Bendix T, Manniche C. Rygsmerter. Statusartikel i Ugeskr. Læger (i trykken). Christensen HW, Vach W, Gichangi A, Manniche C, Hagfelt T, Hoilund-Carlsen PF. Cervicothoracic angina identified by case history and palpation findings in patients with stable angina pectoris. Journal of Manipulative Physiological Therapeutics 2005;28(5): Christensen HW, Vach W, Gichangi A, Manniche C, Hagfelt T, Hoilund-Carlsen PF. Manual therapy for patients with stable angina pectoris: a nonrandomized open prospective trial. Journal of Manipulative Physiological Therapeutics 2005;28(9): Hestbaek L, Larsen K, Weidick F, Leboeuf-Yde C. Low back pain in military recruits in relation to social background and previous low back pain. A cross-sectional and prospective observational survey. BioMed Central Musculoskeletal Disorders 2005;6(1):25. Hestbaek L, Leboeuf-Yde C, Kyvik KO, Manniche C. The course of low back pain from adolescence to adulthood. Eight years follow-up. Spine (accepted for publication). Jensen TS, Albert HB, Sorensen JS, Manniche C, Leboeuf-Yde C. Natural course of disc morphology in patients with sciatica An MRI study using a standardized qualitative classification system. Spine (accepted for publication). Kjaer P, Leboeuf-Yde C, Sorensen JS, Bendix T. An epidemiologic study of MRI and low back pain in 13-year-old children. Spine 2005;30: Kjaer P, Leboeuf-Yde C, Korsholm L, Sorensen JS, Bendix T. Magnetic resonance imaging and low back pain in adults: a diagnostic imaging study of 40-year-old men and women. Spine 2005;30: Larsen K, Lebouef-Yde C. The Bournemouth Questionnaire: can it be used to monitor and predict treatment outcome in chiropractic patients with persistent low back pain? Journal of Manipulative Physiological Therapeutics 2005;28: Lebouef-Yde C, Pedersen EN, Bryner O, Cosman D, Hayek R, Meeker W, Shaik J, Terrazas O, Tucker J, Walsh M. Self-reported non-musculoskeletal responses to chiropractic intervention: A multination study. Journal of Manipulative Physiological Therapeutics 2005;28: Leboeuf-Yde C, Gronstvedt A, Borge JA, Lothe J, Magnesen E. Nilsson O et al. The Nordic back pain subpopulations program: a 1-year prospective multicenter study of outcomes of persistent low-back pain in chiropractic patients. Journal of Manipulative Physiological Therapeutics 2005;28: Leboeuf-Yde C, Pedersen EN, Bryner P, Cosman D, Hayek R, Meeker WC et al. Selfreported nonmusculoskeletal responses to chiropractic intervention: a multination survey. Journal of Manipulative Physiological Therapeutics 2005;28: Wedderkopp N, Andersen LB, Froberg K, Leboeuf-Yde C. Back pain in young girls appears to be puberty-related. BioMedCentral, Musculoskeletal Disorders 2005;6: