Metallernes tid. Til læreren. Klassetrin. Forløbets omfang. Hvilke kompetenceområder dækker forløbet? klasse
|
|
- Ulrik Lauridsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til læreren Metallernes tid Klassetrin klasse Forløbets omfang Mellemlangt forløb (5-8 lektioner). NB! 1 lektion = 45 min. Hvilke kompetenceområder dækker forløbet? Det lokale, regionale og globale Familie og fællesskaber Historiekanon x Historisk bevidsthed Historiske fortællinger Historiske problemstillinger Historiske problemstillinger og løsningsforslag Historiske scenarier Historiske spor Kildeanalyse x x x Konstruktion og historiske fortællinger Kronologi x Kronologi, brud og kontinuitet Livsgrundlag og produktion x Principper for overblik Samfund Sprog og skriftsprog 1
2 Forløbet indeholder følgende elementer? Inddrager bevægelse Tværfagligt forløb Uden for skolen x Problemstilling Hvordan skabte nye metaller som bronze og jern nye muligheder for mennesker både i deres daglige liv og i deres kommunikation med omverdenen? Præsentation og begrundelse Bronzealderen efterfulgte stenalderen og begyndte omkring 1800 år f.v.t. Den blev efterfulgt af jernalderen, der begyndte omkring 500 f.v.t. og varede indtil ca. 750 e.v.t. De to epoker er opkaldt efter de metaller, der kom til at præge alt fra det daglige liv til forholdet til omverdenen. Der var dog også mange andre materialer, som havde betydning, f.eks. rav, glas, uld, sølv og guld. I Historien om Danmark bliver bronzealderen fremstillet som en periode i opblomstring, mens jernalderen beskrives som en tid præget af stagnation. Råstoffer, som kan bearbejdes til redskaber og andet, som mennesker kan bruge, har altid været afgørende for levevis, produktion og organisation af et samfund. Arbejdet med emnet kan bl.a. give eleverne anledning til at reflektere over råstoffer og materialer, som har afgørende betydning for nutidens samfund. Er det f.eks. plastik. Kan det være, at den tid vi lever i, i fremtiden vil blive kendt som plastikalderen? Det er spørgsmålet, om de to perioder kan betragtes som modsætninger, sådan som det fremstilles i Historien om Danmark, eller om der er tale om en mere langsom proces, hvor nye materialer og livsvilkår (bl.a. klima) får forskellig indflydelse på menneskers liv i forskellige tempi (f.eks. boformer, møde med andre kulturer, forhold til naturen). For at belyse dette er materialet delt op i tematikker: Bronzealderens handel, rejser og kontakter, bronzealderens tro og forestillinger, jernalder med guld og moselig. Eleverne bliver ud fra egne forudsætninger konfronteret med spørgsmål om materialers betydning som daglige brugsgenstande, pynt og udsmykning til symboler for det, mennesker den gang troede på. Sammenlagt blev de daglige eksistensvilkår forandret, og verdenssynet blev udvidet i de godt 2500 år, bronzealderen og jernalderen varede. Mennesker begyndte også at etablere sig på nye måder i noget, der minder om små byer. For at aktivere elevernes refleksion over sammenhænge og forskelle mellem fortid og nutid vil der i forløbene både blive lagt op til gruppearbejder, egne aktiviteter ud af klasseværelset og inddragelse af eksterne læringsmiljøer. 2
3 Forløbet inddrager afsnittet Metallernes tid fra DR s serie Historien om Danmark, og indeholder materialer fra DR s undervisningssite metallernes-tid. Ud over forslag til lektionsplan m.m. rummer forløbet ideer til undervisningen, opgaver og aktivitetsforslag samt forslag til museer m.m., der dækker perioden. De kan anvendes sammen de analoge materialer og digitale portaler, som klassen har til rådighed. Kompetenceområde/-mål KRONOLOGI OG SAMMENHÆNG Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan beskrive ændringer i livsgrundlag og produktion Eleven har viden om livsgrundlag og produktion før og nu Eleven kan placere elementer fra historien tidsmæssigt i forhold til hinanden Eleven har viden om relativ kronologi Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven har viden om kanonpunkter. KILDEARBEJDE Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden Eleven har viden om identifikation af historiske spor i lokalområdet Eleven kan bruge digitale medier og andre udtryksformer som kilder til at beskrive fortiden Eleven har viden om enkle kildekritiske begreber. HISTORIEBRUG Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier Eleven har viden om historiske scenarier. 3
4 Mulige ekstra materialer Jørgen Bay: En jernalderlandsby. Skoletjenesten, 2006 Inger Byrjalsen: Jernalderen. Gyldendal, 2008 Karsten Kjer Michaelsen: De rige høvdinge. Epsilon, 2016 Anne Lisbeth Olsen og Maja Lumholtz: På sporet af historien - istid, stenalder og bronzealder : 3. klasse Jeanette Varberg: Solens folk. Skoletjenesten, Moesgaard Museum, (Findes som pdf) 4
5 Modul 1 - I gang med forløbet Materialernes tid De to epoker i Metallernes tid hedder henholdsvis bronzealder og jernalder. Disse to materialer fik enorm betydning for menneskers levevilkår og verdenssyn. Men der var også mange andre materialer, som fik betydning. I Historien om Danmark hører vi bl.a. om rav, glas, uld, sølv og guld. Lad eleverne selv opdage materialer i deres omgivelser. Lad dem tænke over, hvilke materialer, der bruges allermest i dag. Hvis det f.eks. er plastik, hvorfor hedder vores tid så ikke Plastikalderen? I grupper udfylder eleverne et VØL-skema om bronzealderen Hvad ved vi i forvejen om bronzealderen? Hvad tror vi, at vi ved om bronzealderen? Hvad ønsker vi at finde ud af om bronzealderen? (Skriv som spørgsmål) Hvordan kan vi mon finde ud af det? Elevaktivitet En øvelse kan være, at få eleverne til at medbringe forskellige materialer, hvorefter de med lærerens hjælp deler det op i to grupper: det der eksisterede i stenalderen, i bronze-jernalderen, og det der kom efter. Eller: eleverne medbringer genstande, som enten er af bronze eller jern. Og udstiller dem efter funktionalitet (værktøj, smykker etc.). Eller: eleverne går ud i skolen/skolegården og dokumenterer forskellige slags materialer. Gruppearbejde, hvor eleverne analyserer kilde 2, 3, 4, 5 og 6 i Billedserie: Spor fra metallernes tid. Levevis I Historien om Danmark får man indtryk af, at bronzen fik afgørende betydning for mennesker. Det ændrede bøndernes tilværelse bliver der sagt. En fundamental anderledes tid, er et andet udsagn. Elever i klasse har næppe forudsætninger for at forstå dette, men de kan måske sammenligne med deres eget liv, hvor de kan spørge bedsteforældre, hvordan det var at leve uden computer, internet og mobile telefoner. 5
6 En af de andre store forandringer i metallernes tid var en voksende befolkning. Der blev mindre plads, og mennesker måtte rykke sammen i klynger begyndelsen til byer. Det er en teori, at pladsmangel måske var en begrundelse for, at unge mænd rejste ud i verden. Tidstavle I klasse arbejder eleverne med relativ kronologi. Læreren kan lave en fælles tidslinje (i f.eks. Padlet eller lidt mere udfordrende i TikiToki). Hvis dette forløb bliver brugt i forlængelse af Stenalder-forløbet, kan I bygge videre op tidstavlen herfra. Læreren placerer følgende epoker på tidslinjen: Bronzealder f.v.t. 500 f.v.t. Jernalder 500 f.v.t 750 e.v.t. Øvrigt billedmateriale: Dolk lavet af flintesten. Rundt om håndtaget er der bark. Museum Lolland-Falster 2. Otte bronzealdersværd år gamle. Museum Østjylland 6
7 Modul 2 - Egtvedpigen Klassesamtale/gruppearbejde om materialernes karakter og betydning i hverdagen. For at åbne op for skabe interesse for forløbet, kan et anslag være fortællingerne om Egtvedpigen. Eleverne ser klippet: Egtvedpigens rejse Eleverne læser artiklen: Pigen fra syd Klassesamtale der fremmer elevernes nysgerrighed og understøtter, at de formulerer historiske spørgsmål til bronzealderen og jernalderen. Læreren kan stille spørgsmål som: Hvad fik mon Egtvedpigen til at rejse fra Sydtyskland til Danmark? Hvilke sygdomme kan drengen og Egtvedpigen være død af? Sammenlign fotoet af egekisten sporene af begravelsen, og hvordan begravelsen er vist i klippet. Hvad er bevaret, og hvad er forsvundet? Hvad fortæller måden, som Egtvedpigen er begravet på, om religion i bronzealderen? Sammenlign måden man behandlede de døde på i bronzealderen med nutiden. Nævn eksempler på forskelle og ligheder. Gravhøje og pigerne fra syd Bronze blev især brugt til at vise sin rigdom med, og det var formodentlig forbeholdt de mest velhavende mennesker, hvor bronzen blev brugt til udsmykning og hellige genstande. Det er fra bronzealderen, at man begynder at tale om forskellige samfundslag og klasser, hvilket især er ud fra fund, som man har gjort i de utrolig mange gravhøje i Danmark fra perioden, hvori ofte enkeltpersoner er blevet begravet i modsætning til tidligere stendysser og jættestuer, som blev brugt til mange personer. Skrydstrupkvinden er et kendt eksempel på en kvinde, som man mener, har tilhørt eliten. Hun blev fundet i en gravhøj i Et andet kendt fund fra en gravhøj er Egtvedpigen, der blev fundet i I begge tilfælde har man inden for de sidste par år fundet ud af, at de ikke kommer fra Danmark. Egtvedpigen kommer formodentlig fra Sydtyskland. På siden kan man finde gravhøje i sit nærområde. Hvis der er gravhøje eller andre spor fra bronzealderen i nærheden, er det oplagt, at klassen besøger stedet. 7
8 Datering og viden om ligene i gravhøjene Ved forskellige typer analyser kan man finde ud af en masse ting om fundene fra bronzealderen. Vores hår, tænder og negle fortæller især noget om, hvor vi er vokset op, og hvor vi har været i vores liv. Yderligere billedmateriale: 1 1. I dag bliver pigen i egetræskisten her kaldt Skrydstrupkvinden. Pigen døde for år siden 18 år gammel. Museum Sønderjylland 8
9 Modul 3 - Solvognen Handel med bronze og rav Kobber og tin er de materialer, som man skal bruge til at fremstille bronze. Dem kan man ikke finde i naturen i Danmark, men de fandtes længere sydpå i Europa, hvorfor man begyndte at bytte med varer som rav, skind og flint for at kunne købe bronzegenstande. Rav kaldes nordens guld, og nordisk rav er fundet i fornemme grave langt væk herfra og viser dets værdi og handelens udstrækning. Bronze kan formes langt mere alsidigt end flint, og det kan måle sig med sten i hårdhed, men man brugte ikke kun bronze derfor. Bronze er et smukt materiale, som hurtigt blev eftertragtet til våben, redskaber og smykker. Læreren kan fortælle om dette, og om hvordan stammebådene fra stenalderen har udviklet sig til, hvad man kan kalde skibe, som gjorde det muligt at rejse langt via Europas floder og bringe folk i tæt kontakt med hinanden. Tro og forestillinger i bronze og jernalderen Eleverne ser klippet: Solvognen fortæller om bronzealderens tro fra Historien om Danmark og læser artiklen: Solvognen og den guddommelige hest Når hesten trækker solskiven fra venstre mod højre, er det dag, og guldskiven lyser. Når man vender Solvognen om, ser man hesten trække skiven fra højre mod venstre. Så er det nat og mørkt. Nationalmuseet Soldyrkelse Indgangen til at formidle bronzealderens religiøsitet tager udgangspunkt i, at mænd var vilde med kropslig pleje, og at der er fundet mange rageknive. Ragekniven var mandens symbol sammen med sværdet. Og samtidig nøglen til, hvad man troede på den gang hvilken gud man tilbad. De samme figurer optræder igen og igen på rageknivene og fortæller om en guddommelig sol, der sørger for at kornet vokser på marken, og at sommer afløser vinter. Solens gang hen over himlen er tegn på livets cyklus, og man forestillede sig, at en fisk hjælper solen fri om morgenen, en hest trækker solen hen over himlen om dagen, og at en slange sørger for, at solen kommer sikkert gennem natten. 9
10 1 1. Man kender også billeder af heste, der trækker solen, fra barberknive fra bronzealderen. Denne barberkniv med en solhest er fundet ved Viborg. Tegning af Bjørn Skårup. Nationalmuseet Klassesamtale Læreren lægger op til en samtale om forbindelsen mellem religion og kosmos (himmelrummet). Om en guddommelig sol der adskiller nat og dag, og som adskiller vinter og sommer. Elevernes egne observationer kan komme i spil i samtalen. Sammenlign med en religion du kender. I kristendommen er solen skabt af Gud til at adskille nat og dag. Man kan drøfte ligheder og forskelle i de to opfattelser. Solen er samtidig symbol på frugtbarhed. Kan eleverne forbinde solen med frugtbarhed. Hvordan? Fokus på Solvognen Se en videooptagelse af Solvognen fra Nationalmuseets billedarkiv, hvor man kan se guldskiven på den ene side og den mørke skive på den anden. Eller/og lyt til lydklippet: Solvognen. Arkæologen P.V. Glob beskriver Solvognen således: Når Solvognen har hjul, er det for at den fysisk er ført frem af høvdingepræsten som billede på solen, der bliver trukket af en hest over himlen. Måske har der eksisteret en meget større udgave, hvor solen blev trukket rundt af en rigtig vogn i træ i religiøse processioner. På helleristninger er der ingen hjul, og derfor ingen vogn. [kilde P.V. Glob Højfolket, 1970] 10
11 Godt at vide Solvognen blev fundet i Odsherred på Sjælland i Det var en bonde, der med sin plov trak stykker af Solvognen op af jorden. I første omgang lod han sin søn lege med vognen, men naboerne hørte om fundet, og en af dem ringede til Nationalmuseet. I dag er Solvognen et af de vigtigste fund fra bronzealderen. Elevaktivitet Ved at tegne solvognen ud fra nogle spørgsmål om, hvorfor der f.eks. ikke er seletøj eller åg, og hesten ikke kan nå jorden, kan eleverne drøfte (f.eks. i grupper), hvad Solvognen betyder. Peger dens svævende tilstand måske på, at vognen bevæger sig oppe i himlen? Hvad symboliserer det? Eleverne kan sammenligne med deres egne forestillinger Solvognen finder vi også i hverdagen. Hvis man da har en 1000 kr.- seddel. Nationalbanken Godt at vide Andre religioner med dyrkelse af sol: Romersk gud: Sol Invictus (den uovervindelige gud) Græsk gud: Helios Ægyptisk gud: Ra Inspiration til læreren Læs f.eks.: Når solen dyrkes som gud (Kristeligt Dagblad) Skoletjenesten Moesgaards uv-materiale for klassetrin: Solens folk (pdf) 11
12 Mere bronzealdertro Solen var ikke det eneste religiøse element i bronzealderen. Man troede også på, at der eksisterede en anden verden, og at der var flere guder. Men det var først i jernalderen, at troen blev mere systematiseret i to verdener (den nærværende, synlige og den fjerne, usynlige). Der fandt også ofringer sted i bronzealderen som en kommunikation til f.eks. de døde. Det skete ofte ved moser, hvor det stille mosevand symboliserer indgangen til en helt anden verden. En port til ånder, som det bliver udtrykt i Historien om Danmark. Man kommunikerede med ånder ved at smide en bronzegenstand i vandet. Man sender et slags postkort til dem derude de døde, eller rejsende. I Historien om Danmark bliver der sagt, at når vi i dag smider en mønt i f.eks. et springvand, så er det en sidste rest af denne tro på kommunikation med ånderne. Elevaktivitet Klassesamtale om tro og overtro. Hvad findes der af andre handlinger, som er forbundet med tro/overtro: ikke gå under en stige, ikke træde på stregerne, en sort kat over vejen etc. Overgangen til jernalder Den sidste del af bronzealderen har tilsyneladende været overdådig. Man kan se det bl.a. i fund af bronzegenstande og smykker, der blev større og større. Gaverne til guderne bliver større og de religiøse fester ligeså med lurblæsning, skinnende kultøkser, flikflak danse, masser af liv og bevægelse. Det har været overdådigt. I Historien om Danmark bliver der sagt: Den sidste del af bronzealderen var en fest, men en dag var det hele forbi. Det er et udsagn, der kan diskuteres. Der er f.eks. fundet rige guld, sølv og glasting fra den senere del af jernalderen (romersk jernalder). Overgangen mellem bronzealder og jernalder kan i forhold til tidlige tiders langsommere samfundsændringer kaldes en hurtig overgang på blot få hundreder år. Bronzealderens ekstravagante religiøse ritualer og fester ophører sammen med, at der sker ændringer i tro og samfund. 12
13 Elevaktivitet Klassen kan arrangere en religiøs handling: en bronzealderfest Stikord til forberedelserne: overdådig fest dans musik ofring af kostbare sager Til inspiration Eksempel på: lurblæsning (klip fra youtube) 13
14 Modul 4 - Guldhornene Jernalder materiale og tro Jernalderen dateres til 500 f.v.t. og slutter med begyndelsen af vikingetiden omkring 750 e.v.t. Læreren kan f.eks. fortælle om: Jernet erstatter bronzen. Hvor bronzen er flottere, er jernet stærkere og mere brugbart, hvilket giver helt nye muligheder for brug af metal. Jernet kom først til Danmark fra middelhavsområdet, men man fandt ud af selv at fremstille det, især af myremalm. Dagligliv: I bronzealderen lå gårdene med omkring 300 meters mellemrum. I jernalderen opstår de første landsbyer, hvor folk rykker sammen og samarbejder om den omkringliggende landsbrugsjord. Der opstår en specialisering inden for forskellige håndværk. De fleste mennesker døde, når de var mellem 30 og 40, og det var sjældent, at nogen blev mere end 50. Mulige aktiviteter til eleverne: Jernalderen byder på mange muligheder for, at eleverne kan være aktive og prøve at tage del i datidens arbejds- og leveformer. Der kan laves tværfaglige koblinger til f.eks. madkundskab, håndværk og design og sløjd. Arbejde med materialer kunne være ler, træ, uld, pil, strå og forskellige fødevarer f.eks. kornsorter, der males. Måske er der et historisk værksted i nærheden, som arbejder med jernalderen: historiskevaerksteder.dk/ Moselig og guldhorn, hvad fortæller de om jernalderen? Eleverne ser klippet: Guldhornene et nationalt klenodie og læser artiklen: De fantastiske guldhorn. Man ved ikke ret meget om jernalderens religion og gudedyrkelse. Der fandtes ikke én fælles religion, men lokale og individuelle variationer over et fælles religiøst tema bygget op som et verdensbillede med to fundamentalt forskellige verdener: denne verden og den anden verden. Det kan være svært for elever i 4. klasse at forstå forskellen mellem denne verden og den anden verden, men i samtale kan eleverne beskrive alt det, der er i den verden de lever i. Alt det synlige og nære. Og de kan forestille sig, at der er en anden verden, som ikke er synlig den er beboet af guder, gudinder, dæmoner osv. Det troede jernaldermennesket. Samtalen kan måske komme ind på, om mennesker også i dag tror på det. Fund fra den sidste del af jernalderen viser, at asatroen, troen på de nordiske guder, vinder frem. 14
15 Guldhornene Første afbildning af nordiskmytologi bl.a. er historien om Balder og fenrisulven er på hornene. Den oprindelige ejer af hornenes navn står også på hornene Tegningen fra 1641 af det lange guldhorn viser de underlige figurer, som hornet var fyldt med. Efter de rigtige horn blev stjålet, var tegningerne den eneste måde, man kunne lave kopier af hornene. Tegningen er lavet af Ole Worm. Nationalmuseet I bronzealderen ofrede man mange flotte genstande. I jernalderen ofrede man mange lerkar, altså mindre fornemme genstande, og mosefund i Nordeuropa viser, at man også ofrede mennesker. Tollundmanden, Grauballemanden og Huldremosekvinden er de mest kendte danske eksempler på moselig, der kan være blevet lagt i mosen som et offer til guderne. Der er meget at finde om de tre moselig ved en googlesøgning. Læreren kan lade eleverne fortælle og diskutere; hvorfor de tror, at disse mennesker døde, og hvorfor de er endt i moserne; hvordan man troede på guder dengang og nu Offermosen i Sagnlandet Lejre. Sagnlandet Lejre I forhold til bronzealderen karakteriseres (også i serien) jernalderen som mere mørk og dyster, hvor vejret bliver koldere, og landet lukker sig mere om sig selv uden samme kontakt med omverdenen, fordi jern kan udvindes i nærområdet. Dette kan give indtrykket af, at der ikke er fundet meget fra tiden,, men der er faktisk en del genstande, som stammer fra både Danmark og udlandet, f.eks. Guldhornene, Gundestrupkarret og talrige mønter. 15
16 Kirkemosegård-skatten er en år gammel guldskat. Den er fundet i en mose, hvor den er blevet ofret til guderne. Smykkerne er så fine, at det må have været en meget rig person, der var haft dem på. Museum Østjylland 2. Mannerupskatten er den største sølvskat fra jernalderen stykker sølv der tilsammen vejer 7 kilo. Den år gamle skat er fundet i jorden, hvor den enten har været en skjult skat eller en gave til guderne. Museumskoncernen ROMU Krigerens øje er lavet af bronze og er resterne af en hjelm. Hjelmen tilhørte en højtstående kriger, der levede for år siden. Museumskoncernen ROMU 4. Smykket fra jernalderen forestiller en kriger på hest med hjelm og sværd. Smykket fortæller os om, hvordan man var klædt til kamp. Østfyns Museer Mange billedvarianter af fundene kan også ses på ved at søge på ordene. Disse viser også en sammenhæng med andre europæiske kulturer. Ud fra arbejdsarket diskuteres spørgsmål til eleverne både på klassen og i grupper. Som afslutningen på forløbet kan læreren fortælle, at jernalderen er tiden inden vikingetiden. Med jern kan man lave bedre våben og meget andet udstyr, som man bruger til krig og på togter som de kender vikingerne for. 16
17 Forslag til: Nærområdet som læringsrum Arbejd med og kulturhistoriske kort og quizzer I kan arbejde videre med forskellige kort over jeres nærområde. Eleverne kan f.eks. selv udarbejde historiske orienteringsløb med lokalhistoriske stop. Historisk Atlas, Der findes også redskaber såsom app en Otur fra HistorieLab, I kan udfordre hinanden med opgaveruter med quizspørgsmål, som I selv har lavet. Kan hentes i AppStore og Google Play. Gode råd til at gribe besøg på museer og historiske værksteder an Her er ideer til relevante museer og gode råd til at etablere kontakt til museet, da det er oplagt at tage eleverne med ud og opleve historien andre steder end i klasselokalet. Det anbefales at lade turen ud af skolen være en integreret del af et forløb, hvorved disse kobles direkte med hinanden. Hvorfor er det en god idé at kontakte museet og have en dialog med dem forinden omkring det, som du ønsker eleverne skal arbejde med? Størstedelen af danske museer dækker en bred række af emner, som relaterer sig til og kan bruges i undervisningen. Museet kan bruges på mange måder i undervisningen, f.eks. med enkelte eller flere besøg, som opstart, undervejs eller som afslutning på et emne. Museerne er interesserede i at vide, hvad jeres behov ift. forløbet er. Museerne vil gerne have jeres indspark og samarbejde til udvikling af forløb. Besøget bør være en integreret del af undervisningen. Dialog med museet forinden øger muligheden for at skabe genkendelse og brug af elevernes eksisterende viden og referenceramme, hvilket er vigtigt at kunne arbejde med under besøget. Dialog med museet gør det muligt at afklare rollefordelingen ved besøg på museet. Måske har museet noget materiale, som kan bidrage til forforståelsen inden besøget og til efterbehandlingen af besøget. 17
18 Hvordan finder jeg ud af, hvad museet kan tilbyde? Der er mange portaler, både kommunale og nationale, som forsøger at give et overblik over allerede tilrettelagte tilbud. Du kan bruge de kommunale platforme eller finde forløb på skoletjenesten.dk, der har udviklet et: Historier om Danmark temasite. Du kan også kontakte museet direkte. Oplysninger til relevante formidlingspersoner findes på museets hjemmeside. Brug din PLC-vejleder eller hvis I har en åben-skole-ambassadør på skolen Øvrige gode råd og kommentarer Bronzealderrollespil, hvor eleverne får forskellige roller, som datidens mennesker havde: Kolofon Undervisningsforløbet er udviklet af HistorieLab i samarbejde med Nationalmuseet, DR og Slots- og Kulturstyrelsen. 18
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereÅrsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereSolens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n
Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j
Læs mereStenalderen. Til læreren. Klassetrin. Forløbets omfang. Hvilke kompetenceområder dækker forløbet? klasse
Til læreren Stenalderen Klassetrin 3.-4. klasse Forløbets omfang Mellemlangt forløb (5-8 lektioner). NB! 1 lektion = 45 min. Hvilke kompetenceområder dækker forløbet? Det lokale, regionale og globale Familie
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Folkeskolen, 3.-6. klasse Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion Historieundervisningen i folkeskolen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og
Læs mereJernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs mereSKITSETEGNING OVER FUNDET
SKITSETEGNING OVER FUNDET Herunder kan du se, hvilket syn der mødte arkæologerne, da de startede udgravningen. Glasperler Hornkam Bælteplade Guldarmring Snoreskørt Bronzedolk Arkæologerne kunne se, at:
Læs mereDanmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereEleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren
Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien
Læs mereUndervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereUndervisningsforløb STATSKUPPET
Undervisningsforløb STATSKUPPET Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Statskuppet 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereÅrsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning
Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.
Læs mereLærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om dengang teknikken kom til Lindved
KOM UD OG LÆR! - om dengang teknikken kom til Lindved Forløb 05 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse Teknikkens historie er spændende og den har sat sig spor lige uden for skoledøren. I dette forløb kortlægger
Læs mereEksempler på arbejdsark: Jernalderen i Norden
: Jernalderen i Norden Eksemplerne indeholder arbejdsark, som kan bruges i forbindelse med gennemførelse af undervisningsforløb. Indholdsfortegnelse Arbejdsark 1: Brudkort....2 Arbejdsark 2: Inspiration
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereÅrsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017
Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereDEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den første Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereSamfundets udvikling i dit nærområde
Samfundets udvikling i dit nærområde Gennem fælles introduktion og individuel gruppearbejde arbejder eleverne med udvalgte afsnit og præsenterer den Sydvestjyske Historie for hinanden. Målgruppe 5.-6.
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven
KOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven Forløb 11 HISTORIE 4-6 klasse Oldtiden ligger mere end 1000 år tilbage med sten-, bronze- og jernalder. Alligevel kan vi stadig finde spor fra dengang i landskabet
Læs mereVikingetiden. Til læreren. Klassetrin. Forløbets omfang. Hvilke kompetenceområder dækker forløbet? klasse
Til læreren Vikingetiden Klassetrin 3.-4. klasse Forløbets omfang Mellemlangt forløb (5-8 lektioner) NB! 1 lektion = 45 min. Hvilke kompetenceområder dækker forløbet? Det lokale, regionale og globale Familie
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole
KOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole Forløb 10 HISTORIE Billedkunst 4-6 klasse Bondestenalder, Middelalder og Landboreformer kan godt virke lidt fjerne, men lige uden for skoledøren
Læs mereKUNSTHISTORIE. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kunsthistorie 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereLærervejledning: Skolemateriale til 4.-6. og 7.-9. klassetrin
Lærervejledning: Skolemateriale til 4.-6. og 7.-9. klassetrin Besøg på Kroppedal Museum Fyrsten fra Ishøj Temaer i udstillingen Det foreliggende skolemateriale kan bruges som forberedelse til et besøg
Læs mereKOM UD OG LÆR! - historier om Hedensted. Forløb 07 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - historier om Hedensted Forløb 07 HISTORIE 4-6 klasse Et forløb, der nemt kan tilpasses andre landsbyer. Eleverne går tilbage i tiden, når de gruppevis undersøger deres landsbys udvikling.
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mere3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17
3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge
Læs mereRod i historien Lærervejledning
Rod i historien Lærervejledning Lad dine elever gå på opdagelse i Histotoriet og fortiden som rigtige historikere, hvor de skal arbejde med relativ kronologi gennem historiske spor i form af forskellige
Læs mereDETAILBESKRIVELSE AF EMNE
Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE og handel i Jernalderen. 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om nogle vigtige håndværks opståen, udvikling og betydning for
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereSkarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen
Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen 1 Lerkarret blev fundet i sommeren 1891 på en 32 tønder stor hedeparcel af stenhuggeren O. Bengtsson,
Læs mereÅrsplan historie 3. årgang skoleåret 2012-2013. Uge Tema Aktivitet Evaluering Formål
Årsplan historie 33 Hvad er historie 34 Danmark før Danmark Fælles oplæsning + samtale om Hvad er historie i Indblik og udsyn Skriftlig opgave: Skriv din livshistorie Placer dine familiemedlemmers oprindelse
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereUndervisningsforløb KRIGEN 1864
Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereVIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale
Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper
Læs mereKVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereMEDBORGERSKB 4. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget Faget sammenlæser fagene historie og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster
Læs mereDEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereUndervisningsforløb REFORMATIONEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Reformationen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereUndervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet
Læs mereDen digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)
Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt
Læs mereUndervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA
Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Drømmen om Amerika 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni
Læs mereÅrsplan for skoleåret
Årsplan for skoleåret 2018-2019 Historie/Religion i 5. - 6. klasse Lærer: Kirsten Staal Denne årsplan er sidst revideret d. 1/7-2018 Generelt I år er der afsat 1 lektion til Historie-/Religionsfaget om
Læs mereUndervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER
Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Slaveri i de danske kolonier 2017 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP:
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereUndervisningsforløb VIKINGETIDEN
Undervisningsforløb VIKINGETIDEN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Vikingetiden 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om de gamle skoler. Forløb 06 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om de gamle skoler Forløb 06 HISTORIE 4-6 klasse Med 21 folkeskoler er der i dag en relativ decentral skolestruktur i Hedensted Kommune. Alligevel var der engang mange flere skoler og
Læs mereÅrsplan for kulturdagen 3. årgang
Årsplan for kulturdagen 3. årgang Kulturdagen er 4 lektioner om ugen og indeholder de tre fag: Billedkunst, historie og kristendom. "Fælles Mål" fra Undervisningsministeriet og "Læreplaner for SFO" er
Læs mereI slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum
I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og
Læs mereVikingerne Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereEleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs mereTematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.
Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde
Læs mereSTENALDERMAD OG KLIMA
LEKTION 1E STENALDERMAD OG KLIMA DET SKAL I BRUGE {"Teksterne"=>" Har mennesket altid dyrket jorden?, Er stenalderkost overhovedet sundt og / eller Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater"} Adgang til
Læs mereUndervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra
Læs mereNævn nogle af byerne i vikingetidens Danmark. Find byerne på et landkort. Hvorfor er de placeret, hvor de er?
UNDERVISNINGSMATERIALE Fag: Historie, Dansk Niveau: 3.-7. klasse Emne: Filmens temaer RIPA Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Opgave 1: Vikingetiden Hvor og hvornår foregår filmen? Sæt årstal på vikingetiden.
Læs mereUndervisningsforløb HOLOCAUST
Undervisningsforløb HOLOCAUST Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereDANSKE TROPEKOLONIER. Undervisningsforløb
DANSKE TROPEKOLONIER Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Danske Tropekolonier 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mere- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1
- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,
Læs mereÅRSPLAN FOR 3. KLASSE
Velkommen til relatere ændringer sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Eleven har viden om fællesskaber før visuelt præsentere sin egen give eksempler på, at børns liv
Læs merePÅ SPORET AF VIKINGERNE
RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du
Læs mereUndervisningsforløb GRUNDLOVEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Grundloven 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereEmne 3: De første danskere Periode: uge 47-8
1 Halvårsplan historie 3.kl. 2nd halvår 2015/16 Emne 3: De første danskere Periode: uge 47-8 Dette forløb handler om de første mennesker i det område, som vi i dag Forløbet leder hen imod, at eleverne
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereGudernes Fugledegård
Gudernes Fugledegård Tag med Freja rundt på gudernes Fugledegård en aktivitet for børn og voksne Nationalmuseet Denne aktivitet er for børn i alle aldre. Mindre børn kan have brug for hjælp fra en voksen,
Læs mereFoto: Museum Vestsjælland
Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereBYGGET AF VELFÆRD. BOOKING Tlf FAG Historie, dansk og samfundsfag.
BYGGET AF VELFÆRD - Et Åben Skole undervisningstilbud til 7.-9. klasse- INTRO Undervisningstilbuddet er et tværfagligt forløb, der omhandler velfærdssamfundet, dets tilblivelse og hvordan man kan se spor
Læs mereBibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Læs mereÅrsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS
Uger Emne/tema 1. periode (d. 10/8 d. 9/10) 32 33 34 Kulturuge 35 Fælleslejrtur 36 37 38 Flygtninge i Europa Flygtninge tidslinje Flygtninge tidslinje 39 Naturfaglig uge Diktatorer i Europa 1900-1950 Kildearbejde
Læs mereHvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?
Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid
Læs mereKristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse
Hellige steder Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder
Læs mereMed Ladbyskibet på tur
Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.
Læs mereDansk årsplan 5. klasse
Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk
Læs mereForslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål
og opfyldelse af krav i Fælles Mål Tilpasning af niveau Dette dokument indeholder forslag til et forløb, som anvender alle fire kildesæt og hele materialet. Du kan også vælge at anvende delene enkeltvis,
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/
Arbejdsopgaver til reformationen, 5. - 6. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,
Læs mereAlle tiders gode mad.
Alle tiders gode mad. Et tværfagligt undervisningsmateriale til Naturfag, Historie og Madkundskab med udgangspunkt i en skolehave Claus Rastzar, Jelling Friskole og Henrik Ottosen Historielab 1 Indhold
Læs mereMEDBORGERSKB 3. KLASSE
2018-2019 Lærer: Søren Jørgensen (SJ) Forord til faget Faget sammenlæser fagene historie og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster
Læs mere3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.
Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.
Læs mereÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS
ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS Form og indhold Vidensfag er sammensat af 3 fag natur/teknologi, religion og historie. Årsplanen er lavet således, at vi veksler mellem disse 3
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereDet gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang
Det gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang 2013-2014 Pyramider Manden går ved siden af to okser, fordi okserne skulle trække stenen. Stenen skulle bruges til bygge pyramiderne. Der
Læs mereSVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD
SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer
Læs mereHer begynder historien om Odense
Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de
Læs mereOpgave 3) Forestil dig, at du var konge i det gamle Egypten. Beskriv din dag som konge:
Tutankhamon For ca. 3300 år siden blev Tutankhamon farao i Egypten. Hans far, der også var farao, var død, og derfor skulle han nu være den nye farao. Tutankhamon var kun ni år gammel, og han skulle nu
Læs mere