Økonomikongres Fra lokalt til globalt landbrug med tilførsel af kapital

Transkript

1 Økonomikongres 2011 Fra lokalt til globalt landbrug med tilførsel af kapital Kolding, tirsdag den 6. december 2011

2 Kære deltager Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til Økonomikongres Syv milliarder. Så mange verdensborgere er vi nu. Og stadig flere af dem bliver en del af middelklassen, der efterspørger fødevarer af høj kvalitet. Det giver dansk landbrug nogle enestående muligheder. Med dagens program stiller vi skarpt på disse globale muligheder, og hvordan vores erhverv kan tiltrække kapital til at udfolde dem. For at sikre dette har vi allieret os med en række skarpe indlægsholdere, som alle vil belyse kongressens tema Fra lokalt til globalt landbrug med tilførsel af kapital. I dag løftes også sløret for de nyeste økonomiske prognoser for landbrugets indtjening. De fortæller os, at flere landmænd får sorte tal på bundlinjen. Det er positivt. En fornuftig indtjening er nemlig fundamentet for, at dansk landbrug kan tage en stadig større bid af det globale marked i takt med, at mulighederne byder sig. Men konjunkturudsigterne gør det ikke alene. Uden landmænd, der udviser lyst og evne til innovation og skaber gode økonomiske resultater, går det ikke. Derfor kårer vi i dag også årets Spydspids, som netop har disse kendetegn. Det skarpe felt af kandidater til titlen er med til at understrege, at dansk landbrug har stærke kræfter med mod på at udvikle erhvervet. Med håb om at dansk landbrug får adgang til den fornyede vækst på det globale fødevaremarked, ser vi frem til en spændende dag med gode indlæg og en åben debat. En dag som forhåbentlig vil betyde, at vi alle går herfra med ny inspiration og viden om, hvilke udviklingsveje der er frugtbare nu og i fremtiden. Vel mødt! Leif Nielsen Cheføkonom, Landbrug & Fødevarer Ejnar Schultz Direktør, Videncentret for Landbrug, Økonomi & Virksomhedsledelse 2

3 Dagens program Kaffe og brød Velkomst Niels Jørgen Pedersen Formand for Landbrug & Fødevarer Keynote speaker Fremtidens globale fødevareproduktion Wayne Jones Direktør for Agri-Food Trade and Markets Division, OECD Keynote speaker Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Anders Jensen Bankdirektør i Nordea Bank Danmark Frokost Fire valgfrie spor Fremtiden for driftsgrenene Kvæg: adm. direktør Peder Tuborgh, Arla Foods Svin: chefanalytiker Karl Chr. Møller, Danish Crown Planter: adm. direktør Asbjørn Børsting, DLG Kapitaltilførsel: professor Anders Grosen, AU og direktør Svend Brodersen, Gram Slot Kåring af årets Spydspids I samarbejde med LandbrugsAvisen kåres den landbrugsvirksomhed, der har klaret sig bedst De økonomiske prognoser Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef, Videncentret for Landbrug, Økonomi & Virksomhedsledelse Legatoverrækkelse Hans Bang Hansen Næstformand, Foreningen Nykredit Tak for i dag Indhold Den globale fødevareproduktion og Danmarks relative fordel Wayne Jones, direktør for Agri-Food Trade and Markets Division, OECD Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Anders Jensen, bankdirektør i Nordea Bank Danmark Fra lokalt til globalt landbrug - hvad kræver det af os? Peder Tuborgh, adm. direktør, Arla Foods Dansk svineproduktion på det nye globale marked Karl Christian Møller, chefanalytiker, Danish Crown Globale markedsbetingelser kontra lokale rammebetingelser Asbjørn Børsting, adm. direktør, DLG Pensionsselskaber som jordejere i den danske landbrugssektor Anders Grosen, professor i finansiering, Aarhus Universitet Min drøm om Gram Slot blev til virkelighed med ekstern kapital Svend Brodersen, direktør, Gram Slot

4 Den globale fødevareproduktion og Danmarks relative fordel Wayne Jones Direktør, Agri-food Trade and Markets Divsion, OECD Ifølge rapporten OECD-FAO Agricultural Outlook er de globale fremtidsudsigter for landbrugsproducenterne på mellemlangt sigt forholdsvis gode på grund af gennemsnitligt højere reale priser, en stigende efterspørgsel, ekspanderende handel og et voksende marked for biobrændstof. Tilpasning er vigtig Producenterne står over for en række udfordringer såsom stigen- de energiomkostninger, behovet for bæredygtige produktivitetsstigninger og større udsving i markedet. Energiomkostningerne er fordoblet i de seneste år, men landmændene har tilpasset sig ved at anvende teknikker fra præcisionslandbruget. Regeringer er nødt til at investere i innovation, medvirke til at opbygge en mere bæredygtig fødevarekæde og introducere effektive værktøjer til risikostyring. Væksten af den samlede produktion er aftagende, men produktionen per indbygger fortsætter med at stige, og intet tyder på, at den samlede faktorproduktion er faldende globalt set. Landbrugets udgifter til vand vil sandsynligvis stige i takt med vandmangel og stigende konkurrence fra industrien, men undersøgelser viser, at landbruget kan optimere sit vandforbrug uden at reducere den samlede produktion. Risikohåndtering Flere faktorer som vejret, energipriser, valutakurser og en stadig mindre elastisk fødevareefterspørgsel forårsager markeds- og prisudsving, men disse risici kan håndteres bedre, og regeringerne kan hjælpe. Som altid er god ledelse nøglen til overlevelse. 4

5 Regeringer kan hjælpe Rapporten 2011 OECD Policy Monitoring and Evaluation fremhæver, at regeringer kan hjælpe ved at støtte tiltag, som er til fordel for den globale fødevareøkonomi på lang sigt, og ved at koble deres prioriteringer mere optimalt til deres politikker. Regeringer er nødt til at investere i innovation, medvirke til at opbygge en mere bæredygtig fødevarekæde og introducere effektive værktøjer til risikostyring. Landbrugets videnssystem kræver langsigtede offentlige investeringer, en inkluderende, fleksibel og lydhør institutionel struktur samt et politisk miljø med stor sammenhængskraft på landbrugs-, uddannelses-, forsknings- og innovationsområdet. Danmarks relative fordel Danske producenter vil stå over for de samme udfordringer som resten af verden, men har en Stigende vandudgifter kan imødekommes ved at optimere kunstvandingen. række fordele. Med en veluddannet og produktiv arbejdsstyrke inden for landbruget, højt udviklede innovations- og rådgivningsaktiviteter, et stadig mere intensivt, moderne og konkurrencedygtigt landbrugssystem internationalt set, voksende synergieffekter i hele fødevarekæden, stigende opmærksomhed på velfærds- og miljøproblematikker samt en spirende økologisk landbrugssektor, er den danske landbrugs- og fødevaresek- tor godt positioneret i forhold til at tage kampen op med fremtidige udfordringer. Wayne Jones er direktør for the Agrifood Trade and Markets Division hos OECD med ansvar for OECD s årlige rapport om landbruget såvel som handelsorientrede og politiske spørgsmål. Herudover har han i 18 år bestredet en række poster inden for det canadiske landbrugsministerium. 5

6 Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Anders Jensen Bankdirektør, Nordea Bank Danmark Særligt i de seneste år er dansk landbrug trådt ind i den globale økonomi på godt og ondt og siden 2007 har det medført en hidtil uset turbulens i landbrugets økonomi. Grundlaget for landbrugets store eksportandel er høj kvalitet, stor forædlingsgrad samt leverings- og fødevaresikkerhed. For med det danske omkostningsniveau og de danske rammevilkår er det vanskeligt at konkurrere på de mere simple bulkvarer. Derfor er det også glædeligt for dansk landbrug, at alle prognoser for klodens fremtidige befolkningsudvikling viser en meget stor vækst i middelklassen, som må forventes at ville efterspørge og kunne betale for de kvalitetsvarer, dansk landbrug producerer. Både fødevareforbrugerne og dansk økonomi har brug for dansk landbrug fremadrettet, og vi er derfor trygge ved vores økonomiske engagement i landbruget også i årene fremover. Sund driftsøkonomi, værdibaseret rådgivning og fokus på primærdriften bliver helt centrale områder i den fremtidige finansiering af dansk landbrug. Bevar effektiviteten Positive udsigter for fødevareproducenterne på mellemlang og lang sigt gør det ikke alene. Den enkelte landmand skal som virksomhedsleder sikre en konstant høj effektivitet, stram omkostningsstyring samt, at investeringer sker på et gennemarbejdet grundlag og giver en tilfredsstillende aflønning af kapital og risiko. De dygtigste landmænd formår det i dag og de opnår tilfredsstil- 6

7 lende resultater trods ugunstige konjunkturer. Et af kendetegnene ved dem er stram omkostningsstyring og fuld kapacitetsudnyttelse før nye investeringer påbegyndes. Forudsætningen for en stabil positiv driftsindtjening er et højt fagligt niveau i kombination med de rette sparringspartnere, såvel de landbrugsfaglige som de finansielle. Investeringer skal ske på et gennemarbejdet grundlag. Vi tror på, at dansk landbrugs udvikling bedst sikres gennem en proportional udvikling mellem balance og indtjening. Investeringer skal laves, fordi de giver afkast, og ikke bare fordi man kan gennemføre dem, eller fordi man tror, at større nødvendigvis er bedst. Nye forudsætninger Større krav til finansieringskildernes kapitalbinding og likviditet vil resultere i dyrere finansiering og et finansieringsudbud, der fremover vil være på et lavere niveau, end det vi har set frem til Den nye normal er en udfordring for et kapitaltungt erhverv som dansk landbrug. Til gengæld er den nye normal en forudsætning for, at der er finansiering til dansk landbrugs udvikling. En naturlig konsekvens af de nye forhold vil være større egenfinansiering og afkast af de investeringer, der fremover gennemføres i landbruget. Det sikrer også et større økonomisk råderum for den enkelte landmand i fremtiden. Der vil være finansiering til, at dansk landbrug kan udleve sit globale udviklingspotentiale. Men forudsætningen er udover rimelige rammevilkår for erhvervet at der er tale om sunde investeringsprojekter med et afkast, der står mål med kapitalindsats og risiko. Sund driftsøkonomi, værdibaseret rådgivning og fokus på primærdriften bliver helt centrale områder i den fremtidige finansiering af dansk landbrug. Anders Jensen er uddannet cand. scient. i matematik og datalogi med en ph.d. i matematik. Han har siden 2000 været ansat i Nordea og blev i foråret 2008 bankdirektør i Nordea Danmark. 7

8 Fra lokalt til globalt landbrug hvad kræver det af os? Peder Tuborgh Adm. direktør, Arla Foods Det bliver dyrere, hvis man i fremtiden vil have førertrøjen på i mejeriindustrien. Globaliseringen, den teknologiske udvikling og den økonomiske krise gør det meget mere krævende at være med i front, og der er brug for kapital til konsolidering og investeringer. Der er mange fronter at skulle klare sig på. Mange af de store mejeriselskaber har ligesom Arla deres base og kernemarkeder i Europa og er derfor dybt afhængige af at kunne håndtere den overlevelseskamp, som finder sted i Europa. Og kampen bliver mere barsk i de kommende år. Den økonomiske krise og forbrugernes manglende købelyst har sat de europæiske detailkæder under pres, og deres krav til leverandørerne om at levere bedre service, mere innovation og mere effektivitet vil stige yderligere. Det vil kræve investeringer i ny, dyr teknologi at kunne fastholde positionen på de gamle markeder. Nye markeder De største vækstmuligheder findes på nye markeder. Sammenlignet med for eksempel BRIK-landene står den europæiske forbrugsudvikling stille, og mejeriselskaberne har de senere år måtte søge længere ud i verden for at finde lønsom afsætning. Der er brug for, at mejeribranchen konsoliderer sig yderligere. Det betyder, at vi ledelsesmæssigt og kulturelt er nødt til at orientere os mod det mere ukendte. Helt nye forbrugere har andre vaner og behov, som kræver helt nye produkter. Vi skal derfor forstå forbrugere i mange forskellige lande og formå at tilpasse markedsføring og innovation derefter. Det kræver langt flere satsninger end tidligere, og de vil være mere risikable end satsninger på velkendte markeder. 8

9 svarer til cirka et nyt Tyskland om året, og den bliver rigere. Det betyder større efterspørgsel efter mælk, og alle analyser peger på, at Kina, Indien og det øvrige Asien ikke selv kan producere tilstrækkeligt. Hvis vi skal kunne udnytte det nye potentiale, skal Europas mælkeproducenter øge produktionen. Newzealænderne er allerede godt på vej. Men i forhold til amerikanerne der også har set mulighederne, men som først skal til at tilpasse sig de globale markeder har vi et forspring, som vi bør udnytte. gerne i Europa, dels for at udvikle styrke og kraft til at blive en del af vækstmarkederne udenfor. Der er brug for, at mejeribranchen konsoliderer sig yderligere, da alt andet vil være for dyrt og for risikabelt. Tilførsel af kapital vil altså også i fremtiden blive afgørende for at kunne følge med i konkurrencen. Peder Tuborgh er uddannet cand. merc. ved Odense Universitet. Han har været administrerende direktør for Arla Foods siden 2005, men har været i koncernen siden 1987, hvor han startede som produktchef i MD Foods i Tyskland. Analyser peger på, at Kina, Indien og det øvrige Asien ikke selv kan producere nok mælk til at følge med efterspørgslen. Større efterspørgsel efter mælk Den gode nyhed er, at der bliver behov for mere mælk. Verdens befolkning vokser, med hvad der Kapital er afgørende Alt i alt fører de kommende år en enorm forandring med sig for EU s mejeriindustri og dermed også for danske mælkeproducenter og mejerier. Modsvaret må ganske enkelt være, at konsolideringen af vores industri skal op i et højere gear dels for at klare udfordrin- 9