Livsliniens opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens klassetrin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livsliniens opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens 8.-10. klassetrin"

Transkript

1 Livsliniens opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens klassetrin - 1 -

2 Indholdsfortegnelse Til dig som skal skrive opgave om selvmord 3 Det skal du huske, når du skriver opgave om selvmord 3 Hvad er Livslinien? 4 Det tilbyder vi på Livsliniens rådgivning 4 Hvem kontakter Livslinien? 4 Når du kontakter Livslinien 4 Selvmordsproblematikken i Danmark 6 Selvmordsforsøg eller ej - et eksempel 7 Selvmordsmetoder 9 Hvem begår selvmord? 10 Selvmord fordelt på køn og alder 10 Hvem forsøger at begå selvmord? 12 Selvmordsforsøgsmetoder 13 Hvordan kan man hjælpe en person, som tænker på selvmord? 14 Det er vigtigt at hjælpe 14 Hvordan kan du arbejde med Livsliniens materiale? 14 Fakta og myter om selvmord 16 Fakta om selvmordsforsøg 17 Artikler om unge og selvmordsproblematikker 18 Når livet gør ondt af Lene Byriel 19 Unge har normalt ikke et ønske om at dø af Annette Wiborg 20 Livsliniens holdning til selvmord af Livslinien

3 Til dig som skal skrive opgave om selvmord I dette dokument har vi på Livslinien samlet nogle af de vigtigste informationer i forbindelse med selvmordsproblematikker. Hvis du vil opnå en bred viden inden for selvmord og selvmordsforebyggelse, kan du læse hele materialet igennem. Du kan også vælge dele ud, som du synes er spændende og fokusere på dem. Vi har også samlet nogle gode råd om det at skrive opgave om selvmord. For eksempel er det vigtigt at have en god problemformulering, hvor du finder ud af hvad du helt præcist vil koncentrere dig om. Her får du et par eksempler: Der er mange unge piger, som forsøger at tage deres eget liv. Hvilke grunde kan der være til det? Der er mange ældre mennesker, som gennemfører selvmord. Hvilke grunde kan der være til det? Hvordan kan man hjælpe mennesker som tænker på selvmord, eller er i familie med nogen som har begået eller forsøgt selvmord? Fra 1980 til 2011 er antallet af selvmord mere end halveret i Danmark. Hvilke årsager kan der være til det? Dette er bare forslag til hvad du kan arbejde med. Ideerne kan også bruges som oplæg til diskussion med dine klassekammerater eller medstuderende. Der findes svar på alle disse spørgsmål i dette materiale. Hvis du har brug for kontaktoplysninger til Livsliniens telefon- og netrådgivning, så send en til med dit navn og klasse, samt skolens navn og adresse, så sender vi nogle visitkort, du kan dele ud. Det følgende materiale er delt op i tre dele: Livsliniens selvmordsforebyggende arbejde Selvmordsproblematikker og de forskellige faktorer, der spiller ind i forbindelse med selvmord og selvmordsforsøg samt forslag til spørgsmål, man kan beskæftige sig med i forbindelse med opgaveskrivning. Spørgsmålene tager udgangspunkt i problematikker, som er blevet beskrevet igennem materialet. To artikler om unge og selvmordsproblematikker Hvis du er interesseret i at finde ud af mere i forhold til unge og trivsel, kan du besøge hjemmesiden som er udarbejdet af Livslinien. Herudover kan du på hjemmesiden se tre film om unge, der har været selvmordstruet. Hvis du har spørgsmål til din opgave, eller hvis der er ting i det du har læst, som du ikke rigtigt forstår, så kan du ringe til Livsliniens sekretariat på telefon Det kan også være, hvis du har brug for et interview e.l. Her sidder Livsliniens ansatte, som kan hjælpe dig med at få svar på dine spørgsmål. Du kan ringe mandag fredag fra kl Godt at huske når du skriver opgave om selvmord Du skal altid skrive hvor man kan få hjælp, hvis man har selvmordstanker, eller hvis man kender en, som har brug for hjælp. Du kan skrive, at man altid kan ringe til Livslinien på telefon eller skrive til Livsliniens netrådgivning på Livslinien er Danmarks eneste telefon og netrådgivning, som beskæftiger sig med selvmordsproblematikker. Her sidder mennesker, som er uddannede til at tale om selvmordstanker og til at hjælpe en, hvis man tænker på selvmord eller har en ven eller veninde som man ikke ved, hvordan man skal hjælpe. Man kan også kontakte Livslinien, hvis man er pårørende eller efterladt til selvmord. På Livslinien kan man være helt anonym. På Livsliniens hjemmeside kan man læse mere om Livslinien og om selvmord

4 Vær varsom med at skrive om selvmordsmetoder. Vi ved, at det at tale om metoder kan smitte. Det vil sige, at hvis man taler meget om en bestemt metode, kan denne komme til at fremstå som en anvendelig mulighed for at begå selvmord for en selvmordstruet person. Det at kende til og have adgang til selvmordsmetoder er en risikofaktor i forhold til selvmord. Hvad er Livslinien? Livslinien er en humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg. Udover rådgivning arbejder Livsliniens sekretariat med en bred vifte af selvmordsforebyggende tiltag såsom uddannelse af fagpersonale, undervisningsmateriale til skoler, informationskampagner og deltagelse i den offentlige debat. Organisationen blev stiftet i 1995 og er en selvejende institution under tilsyn af Socialministeriet. Livslinien er organiseret med en frivilliggruppe, en bestyrelse og et sekretariat. Sekretariatet tæller syv fuldtidsmedarbejdere og seks timeansatte. Den store drivkraft på Livslinien er de ca. 230 frivillige rådgivere, som hver dag yder et kæmpe stykke arbejde med at rådgive selvmordstruede mennesker. Rådgiverne har alle en relevant faglig baggrund og gennemgår en 30 timers moduluddannelse for at blive rådgivere på Livslinien. Man kan ringe anonymt til Livsliniens telefonlinje på telefon hver dag mellem kl. 11 og 23. På netrådgivningen (skrivdet.dk) kan man skrive anonymt, når man vil, og man vil få svar hurtigst muligt. Det tilbyder vi på Livsliniens rådgivning At besvare spørgsmål og give information At yde rådgivning og vejledning At bidrage til udredning af problematikker At give akut førstehjælp. At motivere de mennesker som henvender sig til at søge yderligere hjælp At henvise de mennesker der henvender sig og har brug for det til yderligere hjælp Hvem kontakter Livslinien? Livslinien får årligt ca henvendelser på henholdsvis telefon- og netrådgivningen. De fleste henvendelser er personlige, dvs. at opkalderen eller indskriveren har problemer med sig selv. Men også pårørende og efterladte til selvmord kontakter Livsliniens rådgivning. I 2000 fik Livslinien kun opkald. Det tyder på, at flere og flere kender til Livsliniens rådgivning, men også at der er mange mennesker, som har brug for hjælp. Telefonrådgivningen I Livsliniens første leveår havde vi et par hundrede opkald om året til Telefonrådgivningen. I 2009 er tallet steget til henvendelser. Den store stigning i antallet af henvendelser kan primært ses som et udtryk for, at kendskabet til Livslinien vokser. Et kendskab som blandt andet sikres gennem synliggørelse i medierne samt gennem udsendelse af oplysningsmateriale til blandt andet praktiserende læger, sygehuse, skoleelever og biblioteker. Ca. 75 procent af de opkald, som Telefonrådgivningen modtager, er fra kvinder. Opkalderne er aldersmæssigt jævnt fordelt fra 15 til 60 år. Vi modtager kun få henvendelser til Telefonrådgivningen fra unge under 15 år og ældre over 60 år. I mere end 40 procent af henvendelserne fra 2009 havde opkalderen selvmordstanker, og i 213 tilfælde var personen i færd med at tage sit eget liv under samtalen med Livslinien. Ved sådanne akutopkald er Livslinien forpligtet til at kontakte 112, og, så vidt det er muligt, få sendt den nødvendige hjælp ud. Livslinien har faste procedurer ved akutte henvendelser, som alle frivillige er bekendt med og skal overholde

5 Netrådgivningen Livsliniens Netrådgivning blev etableret i slutningen af 2005, blandt andet med henblik på at få bedre kontakt til de unge. I 2009 fik Netrådgivningen 660 henvendelser, hvoraf 72 procent var fra kvinder og 28 procent fra mænd. 51 procent af henvendelserne til Netrådgivningen var fra unge under 19 år. 23 procent var mellem år, og 21 procent mellem 30 og 49 år. Vi modtager kun få henvendelser fra indskrivere ældre end 50 år. Netrådgivningen er lykkedes med at åbne for dialog med flere unge, som dermed får mulighed for at udtrykke følelser og tanker samt modtage rådgivning og hjælp med det, de finder svært. Men det er ikke kun dialogen med unge, Netrådgivningen har styrket. De øvrige henvendelser til Netrådgivningen er fra mennesker, som føler sig tryggere ved det skriftlige medie og rådgivningsform, og som derfor får en hjælp, som de muligvis ellers ikke havde haft motivation for at søge. Temaerne i henvendelserne er naturligvis varierende. Alligevel kan vi pege på nogle kerneproblematikker: relationsproblemer i forhold til forældre, venner eller kæreste/ekskæreste, selvmordstanker, selvmordsforsøg, selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser. Når man kontakter Livslinien Når man kontakter Livsliniens telefonrådgivning, får man en uddannet rådgiver i røret. Vedkommende vil typisk præsentere sig med sit fornavn. På netrådgivningen vil man komme til at skrive med Johanne, som er et fælles navn for alle netrådgivere på Livslinien. Vi ved, det kan være meget svært at snakke om de problemer, man går rundt med. Nogle af dem som kontakter os, er meget kede af det, men vi har god tid til at lytte på eller læse om, hvad man vil snakke med os om, og vi er vant til at tale med mennesker, som har det svært. Sammen kan vi prøve og sætte ord på de tanker, som opkalder eller indskriver går rundt med, og finde ud af hvordan personen kan komme videre. På Livslinien er det vores erfaring, at de fleste senere kan få det godt og blive glade for deres liv. Mange føler en stor lettelse over at sige tingene til et andet menneske, som forstår dem. For nogen er kontakten med Livslinien nok. For andre kræves der yderligere professionel behandling. I de tilfælde vil rådgiveren hjælpe opkalder eller indskriver med at finde andre tilbud, som er relevant for ham/hende. Husk Man er fuldstændig anonym når man kontakter Livslinien Vi presser ikke nogen til at fortælle om noget, de ikke er klar til eller har lyst til Det er opkalder/indskriver, der bestemmer, hvad vi skal snakke om Vores frivillige rådgivere har tid og lyst til at snakke med dem, som kontakter os Vi er vant til at snakke om svære emner som selvmord, men også andre emner der på sigt kan medføre selvmordstanker - 5 -

6 Selvmordsproblematikken i Danmark Gennem de seneste 20 år er antallet af selvmord mere end halveret i Danmark. I de seneste 10 år har vi i gennemsnit haft ca. 650 selvmord om året. Det samme gælder for de lande, vi normalt sammenligner os med, som eksempelvis Sverige og Norge. Det anslås endvidere at over nulevende danskere har et selvmordsforsøg bag sig. Hver gang et menneske forsøger eller lykkes med at begå selvmord, berører det vedkommendes omgangskreds. Hvis vi antager, at hvert selvmord eller selvmordsforsøg i gennemsnit berører fem mennesker det kan være familie eller nære venner som berøres dybt af den tragiske hændelse betyder det med andre ord, at over en million nulevende danskere i deres liv har været nært berørt af en selvmordsproblematik. Selvmord / definition fra WHO (World Health Organisation) En handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om dødeligt udfald selv havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de, af den afdøde, ønskede forandringer. Og hvad betyder så det? Den døde skal have været klar over, at handlingen kunne være dødelig Den døde skal selv have forberedt og udført handlingen Lovgivningen i Danmark I Danmark er det ikke strafbart at forsøge eller begå selvmord. Det kan til gengæld være strafbart at undlade at forhindre et selvmord, hvis man kender til planer om dette. Hvis man hjælper nogen med at begå selvmord, straffes man med bøde eller fængsel op til tre år. Straffelovens 240 Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Hvis man, givet at man ikke udsættes for fare, undlader at gribe ind, når man er vidende om en person, der er ved at begå selvmord, straffes man med bøde eller fængsel op til to år. Straffelovens 253 Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynligt livsfare eller at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke

7 Selvmordsforsøg / definition fra WHO (World Health Organisation) En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Og hvad betyder så det? Selvmordsforsøget er en bevidst selvdestruktiv handling Der behøver ikke at være et dødsønske men et ønske om en forandring Handlingen er skadelig, men ikke nødvendigvis farlig Handlingen er ikke vanemæssig, dvs. at den ikke skyldes et misbrug, som eksempelvis anoreksi, stoffer, alkohol eller selvskadende adfærd Selvmordsforsøg eller ej? - et eksempel En ung pige findes på et badeværelse til en fest. Der har været godt gang i den, og de fleste har fået en del at drikke. Pigen har været ked af det til festen, men der er ikke rigtig nogen, som har lagt mærke til det. Hun har jo før været ked af det og grædt til fester. Da vennerne finder pigen, har hun en tom flaske vodka i hånden. Hun er meget omtåget, og man kan ikke rigtig komme i kontakt med hende. Der bliver ringet til en ambulance, og hun kommer på hospitalet. Her bliver hun udpumpet, og man finder ud af, at hun har drukket mere end en halv liter vodka, fordi hun føler sig uden for fællesskabet og ikke ser ud som de andre piger. Har pigen forsøgt selvmord? Hvis man kigger på definitionen på selvmordsforsøg fra WHO,så er svaret ja! Pigen har ønsket at gøre skade på sig selv for at gøre opmærksom på, hvor dårligt hun går rundt og har det. Selvom denne mængde vodka ikke nødvendigvis er dødelig, er det formålet med det, hun har prøvet, det kommer an på. Ifølge definitionen har pigen forsøgt at gøre skade på sig selv for at komme væk fra nogle problemer. Der er altså tale om et selvmordsforsøg, som det er meget vigtigt at tage alvorligt. Det er vigtigt at pigen får snakket med nogle voksne, og at hun får hjælp gennem sin egen læge. Personer som forsøger at begå selvmord, har ret til psykologhjælp. Man ved fra forskning, at personer, som har forsøgt selvmord har forhøjet risiko for senere at forsøge at begå selvmord. Derfor er det vigtigt, at man får hjælp til sine problemer og til at finde andre måder at løse personlige kriser på, så det ikke gentager sig

8 Når man gør skade på sig selv Nogle mennesker kan, hvis de er kede af det, finde på at skade sig selv. Hvis man ikke ved, hvordan man skal løse sine problemer, eller ikke har nogen at snakke om dem med, kan det at skære, brænde eller slå sig selv uhyggeligt nok lindre den psykiske smerte. Der er forskel på selvmordsforsøgene og de selvskadende handlinger. En selvskadende handling er en strengt privat handling, som sker for at lindre en psykisk smerte. Hvis den fysiske smerte ved at skære sig er meget stor, kan den, der har skadet sig selv, for en tid glemme den psykiske smerte. Det sker, fordi det at skære sig selv for en kort stund kan øge mængden af endorfiner, som er det stof i vores krop, som gør, at vi føler psykisk velvære. Lindringen og det psykiske velvære ophører dog hurtigt. Ofte rammes den selvskadende efterfølgende af skam eller dårlig samvittighed over sin selvskadende handling, hvorfor selvskade ikke på længere sigt lindrer psykisk smerte tvært imod. Mange skjuler, at de gør skade på sig selv. Hvis man opdager, at en skolekammerat skærer sig eller på anden måde gør skade på sig selv, er det meget vigtigt, at han eller hun får hjælp. Det er alvorligt, og man skal have hjælp. Det kan være tegn på store personlige problemer som depression eller alvorligere psykisk sygdom, og det skal behandles. Risikoen er, at det en dag kan gå galt. Derved bliver den selvskadende handling, som bare skulle lindre, til et egentligt selvmord. Hvis man kender en, som man ved selvskader, skal man gribe ind. Det kan man gøre ved at tale med personen om hans/hendes selvskade. De fleste vil gerne tale om det og oplever en psykisk lettelse ved at få lov at sætte ord på det. Hvis personen skal have yderligere hjælp, kan du som pårørende være der til at hjælpe undervejs i forløbet, så personen har en af støtte sig til. Det mindsker risikoen for tilbagefald. Som pårørende må du aldrig gå med til at holde det hemmeligt, selvom det måske kan være et ønske fra din ven eller veninde. Personen skal have professionel hjælp, og derfor bliver personen nødt til at tale med en voksen. Du skal også huske at passe på dig selv, og det er ikke rart at skulle gå og holde på sådan en hemmelighed. Indtil nu har det handlet om, hvad selvmord og selvmordsforsøg er samt om det selvmordsforebyggende arbejde. Den næste del vil tage udgangspunkt i statistik om selvmord og selvmordsforsøg. Statistikken viser udviklingen i forhold til selvmord og selvmordsforsøg i Danmark, og hvordan det ser ud i dag. Der kan være mange forskellige årsager til, at nogle mennesker begår selvmord eller forsøger, og det kan være svært at formidle disse mange årsager i tal. Disse mange og forskellige årsager til diverse selvmord og selvmordsforsøg kan altså ikke aflæses af tallene og statistikkerne. Det, som tallene kan, er at vise en tendens og give et overblik over, hvor mange mennesker der årligt begår selvmord eller forsøger. Tabellerne begynder på næste side

9 Selvmordsmetoder Samlet Samlet Drukning Forgiftning Hængning, strangulering, kvælning Andre former Mænd Mænd Drukning Forgiftning Hængning, strangulering, kvælning Andre former - 9 -

10 Kvinder Kvinder Drukning Forgiftning Hængning, strangulering, kvælning Andre former Selvmordsmetoder 2011 Kilde: Dødsårsagsregistret Som det ses på cirkeldiagrammerne ovenfor, er der en lille forskel på, hvilke metoder mænd og kvinder bruger ved fuldbyrdede selvmord. Hængning er den metode som mænd oftest bruger, mens forgiftning (medicin og alkohol) er den mest anvendte metode blandt kvinder. Det ser lidt anderledes ud, når vi kigger nærmere på de metoder der anvendes ved selvmordsforsøg (se side 13-14) Hvem begår selvmord? Mænd Kvinder Total

11 Som det kan ses på ovenstående graf, er der flest mænd som begår selvmord. Læg mærke til faldet i antallet af selvmord fra 1980 til Totalt er antallet af selvmord reduceret med ca. 65 procent. Men lægger man mærke til forholdet mellem mænd (den blå graf) og kvinder (den røde graf), som har begået selvmord, er det det samme. Der har i hele perioden været flest mænd, der har begået selvmord. Selvmordsforskere mener, at kvinderne oftere bruger selvmordsforsøget som et alvorligt signal til omverdenen om, at de har brug for hjælp. Flere mænd bruger derimod selvmordet som løsning på et problem og søger desværre ikke hjælp. Forskerne har flere bud på grunden til, at antallet af selvmord er faldet så kraftigt. Det kan være afskaffelse af en række meget kraftige nervepiller i slutningen af 80 erne og indførelsen af de såkaldte lykkepiller i starten af halvfemserne. Samtidig er man blevet bedre til at redde folk efter selvmordsforsøg, indsatsen for at forebygge selvmord er styrket, og folks levestandart siden 1980 er forbedret. Der kan dog ikke gives et præcist svar. Mænd Kvinder

12 Læg mærke til disse grafer. Det markant højeste antal af fuldbyrdede selvmord finder man blandt midaldrende (40 59 år) og ældre (70+) mennesker. Denne gruppe står for mere end otte ud af ti selvmord. Særligt i gruppen af de årige samt de 70+ årige mænd er der mange selvmord. En af årsagerne er, at mændene bruger voldsommere metoder. Derfor lykkes deres selvmordsforsøg oftere. At så mange ældre begår selvmord, hænger også sammen med, at mange ældre føler sig ensomme og ikke synes, at der er brug for dem. En del af de ældre selvmordstruede har depressioner, som af forskellige årsager ikke bliver behandlet tilstrækkeligt. En del mister deres respektive ægtefælle, og endelig bliver en stor del alvorligt syge. Fælles for de fleste er, at de ikke længere kan se et formål med at leve. Man ved ikke præcis, hvorfor der er så mange midaldrende mænd, der begår selvmord, men man mener, at stigningen de seneste år kan hænge sammen med finanskrisen. Yderligere mener man, at mænd har sværere end kvinder ved at håndtere og acceptere, at de er ved at nå en moden alder, hvor de ikke helt kan det samme, som de kunne, då de var unge. Der er også forholdsvis mange skilsmisser blandt denne aldersgruppe, hvilket er en stor omvæltning for de fleste. Mænd har generelt, af flere årsager, ofte sværere end kvinder ved at håndtere større omvæltninger og forandringer i deres liv. Hvem forsøger at begå selvmord? Mænd Kvinder

13 Landsdækkende antal selvmordsforsøg udregnet på baggrund af antal selvmordsforsøg på Fyn fordelt på alder og køn ( ) Kilde: Center for selvmordsforskning Hvis man ser på selvmordsforsøg, er der særligt en gruppe som skiller sig ud, nemlig unge piger/kvinder. Der er dog sket en forandring de senere år. Det mest opsigtsvækkende er, at der fra 2004 til 2009 har været et markant fald i selvmordsforsøg blandt de årige piger, mens der i samme periode har været en markant stigning blandt de årige kvinder. Disse forsøg er meget ofte et udtryk for et ønske om hjælp og forandring. De helt unge piger begrunder til dels deres selvmordsforsøg med kærestesorger, mens forskerne peger på de mange skilsmisser, ustabile familieforhold, og mobning. Det er vigtigt for alle unge at være accepteret i gruppen. Mobning er meget alvorligt og kan føre til, at et ungt menneske kan få selvmordstanker. Som ungt menneske skal man leve op til utrolig mange forventninger og træffe mange svære valg. Desuden har de fleste endnu ikke oplevet alvorlige kriser i deres liv. De har derfor ikke træning i at klare svære situationer som, at kæresten slår op, eller at klassekammeraterne skubber en ud af fællesskabet. Selvmordsforsøgsmetoder Mænd Anden metode Drukning Forgiftning Hængning Skydning Skær eller stik Ser man nu på selvmordsforsøgsmetoderne, er det forgiftning, der anvendes hyppigst. Knap 8.5 ud af ti selvmordsforsøg blandt kvinder i 2009 blev begået ved forgiftning, mens det for mændene var knap otte ud af ti. Som tidligere beskrevet er der mange forsøg, som ikke nødvendigvis har til formål at være dødbringende. Den store gruppe af forgiftninger og det at skære i sig selv, er dog som nævnt alvorlige faresignaler, som skal tages alvorligt

14 Kvinder Anden metode Drukning Forgiftning Hængning Skydning Skær eller stik Landsdækkende fordeling af selvmordsforsøgsmetoder udregnet på baggrund af selvmordsforsøgsmetoder anvendt på Fyn fordelt på køn (2009) Kilde: Center for selvmordsforskning Hvordan kan man hjælpe en person, som tænker på selvmord? Faresignaler Det kan være svært at vide, hvornår en person har selvmordstanker. Mange går nemlig med tankerne for sig selv, fordi de kan være svære at dele med andre. Det kan gøre det svært som ven eller veninde overhovedet at opdage, at der er noget galt. Der er dog nogle ting, som kan være nyttige at se efter, hvis man er bekymret for en, man kender. Lilian Zøllner fra Center for Selvmordsforskning, har beskrevet nogle af de signaler, man udviser, når man har det dårligt: Hvis man trækker sig tilbage fra kammeraterne, virker ligeglad med ting som man ellers går højt op i, eller pludselig forsømmer sit udseende, kan det være et faresignal. Den, som har det dårligt, ændrer måske også adfærd, bliver opfarende, aggressiv, voldelig eller viser synlig interesse for slankekure og vægt. Sådan kan du hjælpe Hvis man kender en som har selvmordstanker eller udviser nogle af disse faresignaler, er det vigtigt at: Lytte Giv tid og opmærksomhed i stedet for at trøste eller tolke. Noget af det vigtigste for den som har det dårligt, er at få talt ud at få sagt tingene højt. Omsorg Du skal tale roligt og skabe en afslappet stemning. Bekræft, accepter og tro på hvad der bliver sagt. Vær til stede Personer som har selvmordstanker, må ikke være alene med deres problemer. Hvis problemerne og følelserne ikke deles med andre, vokser de sig større og større

15 Sørg for mere hjælp Når du har talt fortroligt med en, som er ked af det, skal du opfordre personen til at tale med en fra sit voksennetværk, for eksempel sin læge eller en lærer. Du kan også henvise vedkommende til Livslinien på telefon hver dag mellem 11 og 23 eller til Gå ikke med til at holde det som en hemmelighed at være den eneste der kender til din ven eller venindes selvmordstanker, er en for voldsom hemmelighed at gå rundt med, og det er ikke et ansvar, du skal stå med alene. Personen med selvmordstanker har behov for en voksen at tale med for at kunne få den rette hjælp. Derfor skal du sige nej til at holde det som en hemmelighed og opfordre personen til at tale med en voksen. Husk også at passe på dig selv. Det er vigtigt at hjælpe - selvmordet er en varig løsning på et midlertidigt problem Mennesker som tænker på selvmord har ofte ikke et ønske om at dø men et ønske om at komme ud af en situation eller en tilstand, som de ikke kan finde nogen konstruktive løsninger på. Til sidst kan de negative tanker komme til at fylde så meget, at selvmordet kommer til at fremstå som den eneste løsning. Denne negative spiral kan i langt de fleste tilfælde brydes, hvis personen får hjælp. Efter noget tid kan situationen se helt anderledes ud, og de fleste som har forsøgt, har senere fortrudt og er glade for at være i live. Husk, at uanset om man er barn, voksen eller ældre har man brug for at blive accepteret af andre og behandlet med respekt. Man har også brug for at blive taget alvorligt. Hvis man oplever, at man har det dårligt, hjælper det ikke, at andre siger: det går nok over, det skal nok gå eller sikke noget pjat. Vi har alle sammen et ansvar for, at mennesker omkring os har det godt og trives. Hvordan kan du arbejde med Livsliniens materiale? I det følgende vil vi præsentere nogle problemstillinger, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal forberede din opgave eller dit oplæg. Problemstillingerne omhandler de områder, du er blevet præsenteret for i opgavematerialet hidtil. Hvad Vis er eksemplet forskellen med på den selvmord unge pige og selvmordsforsøg? til festen. Svar: Brug definitionerne på side fem - seks og diskuter dem med dine klassekammerater Vis eksemplet med den unge pige til festen Som du kan se på side 4 er der forskel på selvmordsforsøg og selvmord. Ved forsøget, er der ikke nødvendigvis et ønske om at dø, men et ønske om at få hjælp. Fald i selvmordstallet Se grafen på side ni. På den grønne streg kan du se, at selvmordstallet fra 1980 til 2010 er faldet med ca. 65 procent. Diskuter hvad grundende til dette fald kan være Flest mænd begår selvmord Kig igen på grafen side ni. På den blå streg kan du se, at flest mænd begår selvmord. Hvad kan årsagen være til det? Flest selvmord blandt ældre Se grafen side ti. Hvorfor begår særligt mange midaldrende og ældre selvmord? Diskussion: Hvad kan vi gøre for at forhindre det?

16 Faresignaler Fortæl i dit oplæg eller din opgave om de faresignaler, som er beskrevet på side 13. Hvordan kan man se, at en ven eller veninde har det dårligt? Mange selvmordsforsøg blandt unge piger På graf nummer to, side 11 kan du se, at antallet af selvmordsforsøg blandt unge kvinder mellem år er meget højt. Hvorfor er der så mange selvmordsforsøg i denne gruppe?

17 Følgende vil vi opridse nogle væsentlige fakta i forhold til selvmord og selvmordsforsøg i Danmark samt nogle af de myter, der eksisterer i forbindelse med selvmord. Ved at læse om myter og fakta kan du få et hurtigt overblik over, hvad der er rigtig og forkert i forhold til selvmordsproblematikker i Danmark. Fakta og myter om selvmord og selvmordsforsøg Myter om selvmord Mennesker, der taler om selvmord gør det ikke - forkert Kun psykisk syge eller deprimerede mennesker begår selvmord - forkert Børn begår ikke selvmord - forkert Antallet af selvmord er størst i december - forkert Antallet af selvmord stiger hele tiden - forkert Selvmord sker om natten - forkert Fakta om selvmord I 2010 (seneste officielle tal) begik 562 personer i Danmark selvmord. Til sammenligning var tallet i 1980 lige over personer Antallet af selvmord i Danmark i forhold til befolkningens størrelse er altså nedsat med cirka to tredjedele fra 1980'erne til i dag Hver dag er der i gennemsnit 1-2 personer i Danmark, som begår selvmord Der er flest mænd, som begår selvmord Der er flest kvinder, som forsøger selvmord Den foretrukne metode for mænd er selvmord ved hængning. Mænd anvender generelt mere determinante metoder end kvinder. Det vil sige at mændene anvender metoder, som har større risiko for at ende med et selvmord. De fleste selvmord bliver begået i maj Mandag er den dag, hvor der bliver begået flest selvmord Antal selvmord i forhold til befolkningen er højst i de ældre årgange. Således bliver cirka to ud af tre selvmord begået af en person over 50 år. Af de fem regioner i Danmark bliver der begået flest selvmord i Region Hovedstaden. Man kan dog ikke sige, at selvmord er et udpræget storbyfænomen. Antallet af selvmord er kun minimalt lavere i tre af de andre regioner. Kun i Region Nordjylland er antallet af selvmord markant lavere end i de andre regioner. Fakta om selvmordsforsøg Det tidspunkt, hvor der er flest personer, der forsøger selvmord, er mellem klokken og Ved selvmordsforsøg er den hyppigste metode forgiftning for både mænd og kvinder Risikoen for at gentage et selvmordsforsøg, er størst indenfor det første år Et tidligere selvmordsforsøg er en alvorlig risikofaktor for et eventuelt senere selvmord Fra 2002 til 2009 har antallet, der forsøger selvmord, været faldende for personer i alderen år. Dog har der i gruppen af piger mellem år været en meget kraftig stigning. I 2009 var der igen en generel stigning i antallet af selvmordsforsøg, og antallet er det højeste siden Blandt mændene har antallet af selvmordsforsøg været stødt faldende fra 2002 til I 2009 var forholdet af selvmordsforsøg kønnene imellem således, at kvinderne stod for ca. 67 procent af alle selvmordsforsøg, mens mændene stod for ca. 33 procent

Opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens 7.-10. klassetrin

Opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens 7.-10. klassetrin Opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens 7.-10. klassetrin Indholdsfortegnelse Indledning Til dig som skal skrive opgave om selvmord... 2 Materialets opdeling... 2 Mere information...

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Selvmordsadfærd hos unge

Selvmordsadfærd hos unge 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,

Læs mere

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen 2014 Årsrapport Forældrerådgivningen Indhold Kort resume af Årsrapport 2014... 2 Om Forældrerådgivningen... 2 Forældrerådgivningens rådgivere... 3 Antal henvendelser... 4 Hvilke problemstillinger henvender

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede 2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere