Livsliniens opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens klassetrin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livsliniens opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens 8.-10. klassetrin"

Transkript

1 Livsliniens opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens klassetrin - 1 -

2 Indholdsfortegnelse Til dig som skal skrive opgave om selvmord 3 Det skal du huske, når du skriver opgave om selvmord 3 Hvad er Livslinien? 4 Det tilbyder vi på Livsliniens rådgivning 4 Hvem kontakter Livslinien? 4 Når du kontakter Livslinien 4 Selvmordsproblematikken i Danmark 6 Selvmordsforsøg eller ej - et eksempel 7 Selvmordsmetoder 9 Hvem begår selvmord? 10 Selvmord fordelt på køn og alder 10 Hvem forsøger at begå selvmord? 12 Selvmordsforsøgsmetoder 13 Hvordan kan man hjælpe en person, som tænker på selvmord? 14 Det er vigtigt at hjælpe 14 Hvordan kan du arbejde med Livsliniens materiale? 14 Fakta og myter om selvmord 16 Fakta om selvmordsforsøg 17 Artikler om unge og selvmordsproblematikker 18 Når livet gør ondt af Lene Byriel 19 Unge har normalt ikke et ønske om at dø af Annette Wiborg 20 Livsliniens holdning til selvmord af Livslinien

3 Til dig som skal skrive opgave om selvmord I dette dokument har vi på Livslinien samlet nogle af de vigtigste informationer i forbindelse med selvmordsproblematikker. Hvis du vil opnå en bred viden inden for selvmord og selvmordsforebyggelse, kan du læse hele materialet igennem. Du kan også vælge dele ud, som du synes er spændende og fokusere på dem. Vi har også samlet nogle gode råd om det at skrive opgave om selvmord. For eksempel er det vigtigt at have en god problemformulering, hvor du finder ud af hvad du helt præcist vil koncentrere dig om. Her får du et par eksempler: Der er mange unge piger, som forsøger at tage deres eget liv. Hvilke grunde kan der være til det? Der er mange ældre mennesker, som gennemfører selvmord. Hvilke grunde kan der være til det? Hvordan kan man hjælpe mennesker som tænker på selvmord, eller er i familie med nogen som har begået eller forsøgt selvmord? Fra 1980 til 2011 er antallet af selvmord mere end halveret i Danmark. Hvilke årsager kan der være til det? Dette er bare forslag til hvad du kan arbejde med. Ideerne kan også bruges som oplæg til diskussion med dine klassekammerater eller medstuderende. Der findes svar på alle disse spørgsmål i dette materiale. Hvis du har brug for kontaktoplysninger til Livsliniens telefon- og netrådgivning, så send en til med dit navn og klasse, samt skolens navn og adresse, så sender vi nogle visitkort, du kan dele ud. Det følgende materiale er delt op i tre dele: Livsliniens selvmordsforebyggende arbejde Selvmordsproblematikker og de forskellige faktorer, der spiller ind i forbindelse med selvmord og selvmordsforsøg samt forslag til spørgsmål, man kan beskæftige sig med i forbindelse med opgaveskrivning. Spørgsmålene tager udgangspunkt i problematikker, som er blevet beskrevet igennem materialet. To artikler om unge og selvmordsproblematikker Hvis du er interesseret i at finde ud af mere i forhold til unge og trivsel, kan du besøge hjemmesiden som er udarbejdet af Livslinien. Herudover kan du på hjemmesiden se tre film om unge, der har været selvmordstruet. Hvis du har spørgsmål til din opgave, eller hvis der er ting i det du har læst, som du ikke rigtigt forstår, så kan du ringe til Livsliniens sekretariat på telefon Det kan også være, hvis du har brug for et interview e.l. Her sidder Livsliniens ansatte, som kan hjælpe dig med at få svar på dine spørgsmål. Du kan ringe mandag fredag fra kl Godt at huske når du skriver opgave om selvmord Du skal altid skrive hvor man kan få hjælp, hvis man har selvmordstanker, eller hvis man kender en, som har brug for hjælp. Du kan skrive, at man altid kan ringe til Livslinien på telefon eller skrive til Livsliniens netrådgivning på Livslinien er Danmarks eneste telefon og netrådgivning, som beskæftiger sig med selvmordsproblematikker. Her sidder mennesker, som er uddannede til at tale om selvmordstanker og til at hjælpe en, hvis man tænker på selvmord eller har en ven eller veninde som man ikke ved, hvordan man skal hjælpe. Man kan også kontakte Livslinien, hvis man er pårørende eller efterladt til selvmord. På Livslinien kan man være helt anonym. På Livsliniens hjemmeside kan man læse mere om Livslinien og om selvmord

4 Vær varsom med at skrive om selvmordsmetoder. Vi ved, at det at tale om metoder kan smitte. Det vil sige, at hvis man taler meget om en bestemt metode, kan denne komme til at fremstå som en anvendelig mulighed for at begå selvmord for en selvmordstruet person. Det at kende til og have adgang til selvmordsmetoder er en risikofaktor i forhold til selvmord. Hvad er Livslinien? Livslinien er en humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg. Udover rådgivning arbejder Livsliniens sekretariat med en bred vifte af selvmordsforebyggende tiltag såsom uddannelse af fagpersonale, undervisningsmateriale til skoler, informationskampagner og deltagelse i den offentlige debat. Organisationen blev stiftet i 1995 og er en selvejende institution under tilsyn af Socialministeriet. Livslinien er organiseret med en frivilliggruppe, en bestyrelse og et sekretariat. Sekretariatet tæller syv fuldtidsmedarbejdere og seks timeansatte. Den store drivkraft på Livslinien er de ca. 230 frivillige rådgivere, som hver dag yder et kæmpe stykke arbejde med at rådgive selvmordstruede mennesker. Rådgiverne har alle en relevant faglig baggrund og gennemgår en 30 timers moduluddannelse for at blive rådgivere på Livslinien. Man kan ringe anonymt til Livsliniens telefonlinje på telefon hver dag mellem kl. 11 og 23. På netrådgivningen (skrivdet.dk) kan man skrive anonymt, når man vil, og man vil få svar hurtigst muligt. Det tilbyder vi på Livsliniens rådgivning At besvare spørgsmål og give information At yde rådgivning og vejledning At bidrage til udredning af problematikker At give akut førstehjælp. At motivere de mennesker som henvender sig til at søge yderligere hjælp At henvise de mennesker der henvender sig og har brug for det til yderligere hjælp Hvem kontakter Livslinien? Livslinien får årligt ca henvendelser på henholdsvis telefon- og netrådgivningen. De fleste henvendelser er personlige, dvs. at opkalderen eller indskriveren har problemer med sig selv. Men også pårørende og efterladte til selvmord kontakter Livsliniens rådgivning. I 2000 fik Livslinien kun opkald. Det tyder på, at flere og flere kender til Livsliniens rådgivning, men også at der er mange mennesker, som har brug for hjælp. Telefonrådgivningen I Livsliniens første leveår havde vi et par hundrede opkald om året til Telefonrådgivningen. I 2009 er tallet steget til henvendelser. Den store stigning i antallet af henvendelser kan primært ses som et udtryk for, at kendskabet til Livslinien vokser. Et kendskab som blandt andet sikres gennem synliggørelse i medierne samt gennem udsendelse af oplysningsmateriale til blandt andet praktiserende læger, sygehuse, skoleelever og biblioteker. Ca. 75 procent af de opkald, som Telefonrådgivningen modtager, er fra kvinder. Opkalderne er aldersmæssigt jævnt fordelt fra 15 til 60 år. Vi modtager kun få henvendelser til Telefonrådgivningen fra unge under 15 år og ældre over 60 år. I mere end 40 procent af henvendelserne fra 2009 havde opkalderen selvmordstanker, og i 213 tilfælde var personen i færd med at tage sit eget liv under samtalen med Livslinien. Ved sådanne akutopkald er Livslinien forpligtet til at kontakte 112, og, så vidt det er muligt, få sendt den nødvendige hjælp ud. Livslinien har faste procedurer ved akutte henvendelser, som alle frivillige er bekendt med og skal overholde

5 Netrådgivningen Livsliniens Netrådgivning blev etableret i slutningen af 2005, blandt andet med henblik på at få bedre kontakt til de unge. I 2009 fik Netrådgivningen 660 henvendelser, hvoraf 72 procent var fra kvinder og 28 procent fra mænd. 51 procent af henvendelserne til Netrådgivningen var fra unge under 19 år. 23 procent var mellem år, og 21 procent mellem 30 og 49 år. Vi modtager kun få henvendelser fra indskrivere ældre end 50 år. Netrådgivningen er lykkedes med at åbne for dialog med flere unge, som dermed får mulighed for at udtrykke følelser og tanker samt modtage rådgivning og hjælp med det, de finder svært. Men det er ikke kun dialogen med unge, Netrådgivningen har styrket. De øvrige henvendelser til Netrådgivningen er fra mennesker, som føler sig tryggere ved det skriftlige medie og rådgivningsform, og som derfor får en hjælp, som de muligvis ellers ikke havde haft motivation for at søge. Temaerne i henvendelserne er naturligvis varierende. Alligevel kan vi pege på nogle kerneproblematikker: relationsproblemer i forhold til forældre, venner eller kæreste/ekskæreste, selvmordstanker, selvmordsforsøg, selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser. Når man kontakter Livslinien Når man kontakter Livsliniens telefonrådgivning, får man en uddannet rådgiver i røret. Vedkommende vil typisk præsentere sig med sit fornavn. På netrådgivningen vil man komme til at skrive med Johanne, som er et fælles navn for alle netrådgivere på Livslinien. Vi ved, det kan være meget svært at snakke om de problemer, man går rundt med. Nogle af dem som kontakter os, er meget kede af det, men vi har god tid til at lytte på eller læse om, hvad man vil snakke med os om, og vi er vant til at tale med mennesker, som har det svært. Sammen kan vi prøve og sætte ord på de tanker, som opkalder eller indskriver går rundt med, og finde ud af hvordan personen kan komme videre. På Livslinien er det vores erfaring, at de fleste senere kan få det godt og blive glade for deres liv. Mange føler en stor lettelse over at sige tingene til et andet menneske, som forstår dem. For nogen er kontakten med Livslinien nok. For andre kræves der yderligere professionel behandling. I de tilfælde vil rådgiveren hjælpe opkalder eller indskriver med at finde andre tilbud, som er relevant for ham/hende. Husk Man er fuldstændig anonym når man kontakter Livslinien Vi presser ikke nogen til at fortælle om noget, de ikke er klar til eller har lyst til Det er opkalder/indskriver, der bestemmer, hvad vi skal snakke om Vores frivillige rådgivere har tid og lyst til at snakke med dem, som kontakter os Vi er vant til at snakke om svære emner som selvmord, men også andre emner der på sigt kan medføre selvmordstanker - 5 -

6 Selvmordsproblematikken i Danmark Gennem de seneste 20 år er antallet af selvmord mere end halveret i Danmark. I de seneste 10 år har vi i gennemsnit haft ca. 650 selvmord om året. Det samme gælder for de lande, vi normalt sammenligner os med, som eksempelvis Sverige og Norge. Det anslås endvidere at over nulevende danskere har et selvmordsforsøg bag sig. Hver gang et menneske forsøger eller lykkes med at begå selvmord, berører det vedkommendes omgangskreds. Hvis vi antager, at hvert selvmord eller selvmordsforsøg i gennemsnit berører fem mennesker det kan være familie eller nære venner som berøres dybt af den tragiske hændelse betyder det med andre ord, at over en million nulevende danskere i deres liv har været nært berørt af en selvmordsproblematik. Selvmord / definition fra WHO (World Health Organisation) En handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om dødeligt udfald selv havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de, af den afdøde, ønskede forandringer. Og hvad betyder så det? Den døde skal have været klar over, at handlingen kunne være dødelig Den døde skal selv have forberedt og udført handlingen Lovgivningen i Danmark I Danmark er det ikke strafbart at forsøge eller begå selvmord. Det kan til gengæld være strafbart at undlade at forhindre et selvmord, hvis man kender til planer om dette. Hvis man hjælper nogen med at begå selvmord, straffes man med bøde eller fængsel op til tre år. Straffelovens 240 Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Hvis man, givet at man ikke udsættes for fare, undlader at gribe ind, når man er vidende om en person, der er ved at begå selvmord, straffes man med bøde eller fængsel op til to år. Straffelovens 253 Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynligt livsfare eller at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke

7 Selvmordsforsøg / definition fra WHO (World Health Organisation) En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Og hvad betyder så det? Selvmordsforsøget er en bevidst selvdestruktiv handling Der behøver ikke at være et dødsønske men et ønske om en forandring Handlingen er skadelig, men ikke nødvendigvis farlig Handlingen er ikke vanemæssig, dvs. at den ikke skyldes et misbrug, som eksempelvis anoreksi, stoffer, alkohol eller selvskadende adfærd Selvmordsforsøg eller ej? - et eksempel En ung pige findes på et badeværelse til en fest. Der har været godt gang i den, og de fleste har fået en del at drikke. Pigen har været ked af det til festen, men der er ikke rigtig nogen, som har lagt mærke til det. Hun har jo før været ked af det og grædt til fester. Da vennerne finder pigen, har hun en tom flaske vodka i hånden. Hun er meget omtåget, og man kan ikke rigtig komme i kontakt med hende. Der bliver ringet til en ambulance, og hun kommer på hospitalet. Her bliver hun udpumpet, og man finder ud af, at hun har drukket mere end en halv liter vodka, fordi hun føler sig uden for fællesskabet og ikke ser ud som de andre piger. Har pigen forsøgt selvmord? Hvis man kigger på definitionen på selvmordsforsøg fra WHO,så er svaret ja! Pigen har ønsket at gøre skade på sig selv for at gøre opmærksom på, hvor dårligt hun går rundt og har det. Selvom denne mængde vodka ikke nødvendigvis er dødelig, er det formålet med det, hun har prøvet, det kommer an på. Ifølge definitionen har pigen forsøgt at gøre skade på sig selv for at komme væk fra nogle problemer. Der er altså tale om et selvmordsforsøg, som det er meget vigtigt at tage alvorligt. Det er vigtigt at pigen får snakket med nogle voksne, og at hun får hjælp gennem sin egen læge. Personer som forsøger at begå selvmord, har ret til psykologhjælp. Man ved fra forskning, at personer, som har forsøgt selvmord har forhøjet risiko for senere at forsøge at begå selvmord. Derfor er det vigtigt, at man får hjælp til sine problemer og til at finde andre måder at løse personlige kriser på, så det ikke gentager sig

8 Når man gør skade på sig selv Nogle mennesker kan, hvis de er kede af det, finde på at skade sig selv. Hvis man ikke ved, hvordan man skal løse sine problemer, eller ikke har nogen at snakke om dem med, kan det at skære, brænde eller slå sig selv uhyggeligt nok lindre den psykiske smerte. Der er forskel på selvmordsforsøgene og de selvskadende handlinger. En selvskadende handling er en strengt privat handling, som sker for at lindre en psykisk smerte. Hvis den fysiske smerte ved at skære sig er meget stor, kan den, der har skadet sig selv, for en tid glemme den psykiske smerte. Det sker, fordi det at skære sig selv for en kort stund kan øge mængden af endorfiner, som er det stof i vores krop, som gør, at vi føler psykisk velvære. Lindringen og det psykiske velvære ophører dog hurtigt. Ofte rammes den selvskadende efterfølgende af skam eller dårlig samvittighed over sin selvskadende handling, hvorfor selvskade ikke på længere sigt lindrer psykisk smerte tvært imod. Mange skjuler, at de gør skade på sig selv. Hvis man opdager, at en skolekammerat skærer sig eller på anden måde gør skade på sig selv, er det meget vigtigt, at han eller hun får hjælp. Det er alvorligt, og man skal have hjælp. Det kan være tegn på store personlige problemer som depression eller alvorligere psykisk sygdom, og det skal behandles. Risikoen er, at det en dag kan gå galt. Derved bliver den selvskadende handling, som bare skulle lindre, til et egentligt selvmord. Hvis man kender en, som man ved selvskader, skal man gribe ind. Det kan man gøre ved at tale med personen om hans/hendes selvskade. De fleste vil gerne tale om det og oplever en psykisk lettelse ved at få lov at sætte ord på det. Hvis personen skal have yderligere hjælp, kan du som pårørende være der til at hjælpe undervejs i forløbet, så personen har en af støtte sig til. Det mindsker risikoen for tilbagefald. Som pårørende må du aldrig gå med til at holde det hemmeligt, selvom det måske kan være et ønske fra din ven eller veninde. Personen skal have professionel hjælp, og derfor bliver personen nødt til at tale med en voksen. Du skal også huske at passe på dig selv, og det er ikke rart at skulle gå og holde på sådan en hemmelighed. Indtil nu har det handlet om, hvad selvmord og selvmordsforsøg er samt om det selvmordsforebyggende arbejde. Den næste del vil tage udgangspunkt i statistik om selvmord og selvmordsforsøg. Statistikken viser udviklingen i forhold til selvmord og selvmordsforsøg i Danmark, og hvordan det ser ud i dag. Der kan være mange forskellige årsager til, at nogle mennesker begår selvmord eller forsøger, og det kan være svært at formidle disse mange årsager i tal. Disse mange og forskellige årsager til diverse selvmord og selvmordsforsøg kan altså ikke aflæses af tallene og statistikkerne. Det, som tallene kan, er at vise en tendens og give et overblik over, hvor mange mennesker der årligt begår selvmord eller forsøger. Tabellerne begynder på næste side

9 Selvmordsmetoder Samlet Samlet Drukning Forgiftning Hængning, strangulering, kvælning Andre former Mænd Mænd Drukning Forgiftning Hængning, strangulering, kvælning Andre former - 9 -

10 Kvinder Kvinder Drukning Forgiftning Hængning, strangulering, kvælning Andre former Selvmordsmetoder 2011 Kilde: Dødsårsagsregistret Som det ses på cirkeldiagrammerne ovenfor, er der en lille forskel på, hvilke metoder mænd og kvinder bruger ved fuldbyrdede selvmord. Hængning er den metode som mænd oftest bruger, mens forgiftning (medicin og alkohol) er den mest anvendte metode blandt kvinder. Det ser lidt anderledes ud, når vi kigger nærmere på de metoder der anvendes ved selvmordsforsøg (se side 13-14) Hvem begår selvmord? Mænd Kvinder Total

11 Som det kan ses på ovenstående graf, er der flest mænd som begår selvmord. Læg mærke til faldet i antallet af selvmord fra 1980 til Totalt er antallet af selvmord reduceret med ca. 65 procent. Men lægger man mærke til forholdet mellem mænd (den blå graf) og kvinder (den røde graf), som har begået selvmord, er det det samme. Der har i hele perioden været flest mænd, der har begået selvmord. Selvmordsforskere mener, at kvinderne oftere bruger selvmordsforsøget som et alvorligt signal til omverdenen om, at de har brug for hjælp. Flere mænd bruger derimod selvmordet som løsning på et problem og søger desværre ikke hjælp. Forskerne har flere bud på grunden til, at antallet af selvmord er faldet så kraftigt. Det kan være afskaffelse af en række meget kraftige nervepiller i slutningen af 80 erne og indførelsen af de såkaldte lykkepiller i starten af halvfemserne. Samtidig er man blevet bedre til at redde folk efter selvmordsforsøg, indsatsen for at forebygge selvmord er styrket, og folks levestandart siden 1980 er forbedret. Der kan dog ikke gives et præcist svar. Mænd Kvinder

12 Læg mærke til disse grafer. Det markant højeste antal af fuldbyrdede selvmord finder man blandt midaldrende (40 59 år) og ældre (70+) mennesker. Denne gruppe står for mere end otte ud af ti selvmord. Særligt i gruppen af de årige samt de 70+ årige mænd er der mange selvmord. En af årsagerne er, at mændene bruger voldsommere metoder. Derfor lykkes deres selvmordsforsøg oftere. At så mange ældre begår selvmord, hænger også sammen med, at mange ældre føler sig ensomme og ikke synes, at der er brug for dem. En del af de ældre selvmordstruede har depressioner, som af forskellige årsager ikke bliver behandlet tilstrækkeligt. En del mister deres respektive ægtefælle, og endelig bliver en stor del alvorligt syge. Fælles for de fleste er, at de ikke længere kan se et formål med at leve. Man ved ikke præcis, hvorfor der er så mange midaldrende mænd, der begår selvmord, men man mener, at stigningen de seneste år kan hænge sammen med finanskrisen. Yderligere mener man, at mænd har sværere end kvinder ved at håndtere og acceptere, at de er ved at nå en moden alder, hvor de ikke helt kan det samme, som de kunne, då de var unge. Der er også forholdsvis mange skilsmisser blandt denne aldersgruppe, hvilket er en stor omvæltning for de fleste. Mænd har generelt, af flere årsager, ofte sværere end kvinder ved at håndtere større omvæltninger og forandringer i deres liv. Hvem forsøger at begå selvmord? Mænd Kvinder

13 Landsdækkende antal selvmordsforsøg udregnet på baggrund af antal selvmordsforsøg på Fyn fordelt på alder og køn ( ) Kilde: Center for selvmordsforskning Hvis man ser på selvmordsforsøg, er der særligt en gruppe som skiller sig ud, nemlig unge piger/kvinder. Der er dog sket en forandring de senere år. Det mest opsigtsvækkende er, at der fra 2004 til 2009 har været et markant fald i selvmordsforsøg blandt de årige piger, mens der i samme periode har været en markant stigning blandt de årige kvinder. Disse forsøg er meget ofte et udtryk for et ønske om hjælp og forandring. De helt unge piger begrunder til dels deres selvmordsforsøg med kærestesorger, mens forskerne peger på de mange skilsmisser, ustabile familieforhold, og mobning. Det er vigtigt for alle unge at være accepteret i gruppen. Mobning er meget alvorligt og kan føre til, at et ungt menneske kan få selvmordstanker. Som ungt menneske skal man leve op til utrolig mange forventninger og træffe mange svære valg. Desuden har de fleste endnu ikke oplevet alvorlige kriser i deres liv. De har derfor ikke træning i at klare svære situationer som, at kæresten slår op, eller at klassekammeraterne skubber en ud af fællesskabet. Selvmordsforsøgsmetoder Mænd Anden metode Drukning Forgiftning Hængning Skydning Skær eller stik Ser man nu på selvmordsforsøgsmetoderne, er det forgiftning, der anvendes hyppigst. Knap 8.5 ud af ti selvmordsforsøg blandt kvinder i 2009 blev begået ved forgiftning, mens det for mændene var knap otte ud af ti. Som tidligere beskrevet er der mange forsøg, som ikke nødvendigvis har til formål at være dødbringende. Den store gruppe af forgiftninger og det at skære i sig selv, er dog som nævnt alvorlige faresignaler, som skal tages alvorligt

14 Kvinder Anden metode Drukning Forgiftning Hængning Skydning Skær eller stik Landsdækkende fordeling af selvmordsforsøgsmetoder udregnet på baggrund af selvmordsforsøgsmetoder anvendt på Fyn fordelt på køn (2009) Kilde: Center for selvmordsforskning Hvordan kan man hjælpe en person, som tænker på selvmord? Faresignaler Det kan være svært at vide, hvornår en person har selvmordstanker. Mange går nemlig med tankerne for sig selv, fordi de kan være svære at dele med andre. Det kan gøre det svært som ven eller veninde overhovedet at opdage, at der er noget galt. Der er dog nogle ting, som kan være nyttige at se efter, hvis man er bekymret for en, man kender. Lilian Zøllner fra Center for Selvmordsforskning, har beskrevet nogle af de signaler, man udviser, når man har det dårligt: Hvis man trækker sig tilbage fra kammeraterne, virker ligeglad med ting som man ellers går højt op i, eller pludselig forsømmer sit udseende, kan det være et faresignal. Den, som har det dårligt, ændrer måske også adfærd, bliver opfarende, aggressiv, voldelig eller viser synlig interesse for slankekure og vægt. Sådan kan du hjælpe Hvis man kender en som har selvmordstanker eller udviser nogle af disse faresignaler, er det vigtigt at: Lytte Giv tid og opmærksomhed i stedet for at trøste eller tolke. Noget af det vigtigste for den som har det dårligt, er at få talt ud at få sagt tingene højt. Omsorg Du skal tale roligt og skabe en afslappet stemning. Bekræft, accepter og tro på hvad der bliver sagt. Vær til stede Personer som har selvmordstanker, må ikke være alene med deres problemer. Hvis problemerne og følelserne ikke deles med andre, vokser de sig større og større

15 Sørg for mere hjælp Når du har talt fortroligt med en, som er ked af det, skal du opfordre personen til at tale med en fra sit voksennetværk, for eksempel sin læge eller en lærer. Du kan også henvise vedkommende til Livslinien på telefon hver dag mellem 11 og 23 eller til Gå ikke med til at holde det som en hemmelighed at være den eneste der kender til din ven eller venindes selvmordstanker, er en for voldsom hemmelighed at gå rundt med, og det er ikke et ansvar, du skal stå med alene. Personen med selvmordstanker har behov for en voksen at tale med for at kunne få den rette hjælp. Derfor skal du sige nej til at holde det som en hemmelighed og opfordre personen til at tale med en voksen. Husk også at passe på dig selv. Det er vigtigt at hjælpe - selvmordet er en varig løsning på et midlertidigt problem Mennesker som tænker på selvmord har ofte ikke et ønske om at dø men et ønske om at komme ud af en situation eller en tilstand, som de ikke kan finde nogen konstruktive løsninger på. Til sidst kan de negative tanker komme til at fylde så meget, at selvmordet kommer til at fremstå som den eneste løsning. Denne negative spiral kan i langt de fleste tilfælde brydes, hvis personen får hjælp. Efter noget tid kan situationen se helt anderledes ud, og de fleste som har forsøgt, har senere fortrudt og er glade for at være i live. Husk, at uanset om man er barn, voksen eller ældre har man brug for at blive accepteret af andre og behandlet med respekt. Man har også brug for at blive taget alvorligt. Hvis man oplever, at man har det dårligt, hjælper det ikke, at andre siger: det går nok over, det skal nok gå eller sikke noget pjat. Vi har alle sammen et ansvar for, at mennesker omkring os har det godt og trives. Hvordan kan du arbejde med Livsliniens materiale? I det følgende vil vi præsentere nogle problemstillinger, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal forberede din opgave eller dit oplæg. Problemstillingerne omhandler de områder, du er blevet præsenteret for i opgavematerialet hidtil. Hvad Vis er eksemplet forskellen med på den selvmord unge pige og selvmordsforsøg? til festen. Svar: Brug definitionerne på side fem - seks og diskuter dem med dine klassekammerater Vis eksemplet med den unge pige til festen Som du kan se på side 4 er der forskel på selvmordsforsøg og selvmord. Ved forsøget, er der ikke nødvendigvis et ønske om at dø, men et ønske om at få hjælp. Fald i selvmordstallet Se grafen på side ni. På den grønne streg kan du se, at selvmordstallet fra 1980 til 2010 er faldet med ca. 65 procent. Diskuter hvad grundende til dette fald kan være Flest mænd begår selvmord Kig igen på grafen side ni. På den blå streg kan du se, at flest mænd begår selvmord. Hvad kan årsagen være til det? Flest selvmord blandt ældre Se grafen side ti. Hvorfor begår særligt mange midaldrende og ældre selvmord? Diskussion: Hvad kan vi gøre for at forhindre det?

16 Faresignaler Fortæl i dit oplæg eller din opgave om de faresignaler, som er beskrevet på side 13. Hvordan kan man se, at en ven eller veninde har det dårligt? Mange selvmordsforsøg blandt unge piger På graf nummer to, side 11 kan du se, at antallet af selvmordsforsøg blandt unge kvinder mellem år er meget højt. Hvorfor er der så mange selvmordsforsøg i denne gruppe?

17 Følgende vil vi opridse nogle væsentlige fakta i forhold til selvmord og selvmordsforsøg i Danmark samt nogle af de myter, der eksisterer i forbindelse med selvmord. Ved at læse om myter og fakta kan du få et hurtigt overblik over, hvad der er rigtig og forkert i forhold til selvmordsproblematikker i Danmark. Fakta og myter om selvmord og selvmordsforsøg Myter om selvmord Mennesker, der taler om selvmord gør det ikke - forkert Kun psykisk syge eller deprimerede mennesker begår selvmord - forkert Børn begår ikke selvmord - forkert Antallet af selvmord er størst i december - forkert Antallet af selvmord stiger hele tiden - forkert Selvmord sker om natten - forkert Fakta om selvmord I 2010 (seneste officielle tal) begik 562 personer i Danmark selvmord. Til sammenligning var tallet i 1980 lige over personer Antallet af selvmord i Danmark i forhold til befolkningens størrelse er altså nedsat med cirka to tredjedele fra 1980'erne til i dag Hver dag er der i gennemsnit 1-2 personer i Danmark, som begår selvmord Der er flest mænd, som begår selvmord Der er flest kvinder, som forsøger selvmord Den foretrukne metode for mænd er selvmord ved hængning. Mænd anvender generelt mere determinante metoder end kvinder. Det vil sige at mændene anvender metoder, som har større risiko for at ende med et selvmord. De fleste selvmord bliver begået i maj Mandag er den dag, hvor der bliver begået flest selvmord Antal selvmord i forhold til befolkningen er højst i de ældre årgange. Således bliver cirka to ud af tre selvmord begået af en person over 50 år. Af de fem regioner i Danmark bliver der begået flest selvmord i Region Hovedstaden. Man kan dog ikke sige, at selvmord er et udpræget storbyfænomen. Antallet af selvmord er kun minimalt lavere i tre af de andre regioner. Kun i Region Nordjylland er antallet af selvmord markant lavere end i de andre regioner. Fakta om selvmordsforsøg Det tidspunkt, hvor der er flest personer, der forsøger selvmord, er mellem klokken og Ved selvmordsforsøg er den hyppigste metode forgiftning for både mænd og kvinder Risikoen for at gentage et selvmordsforsøg, er størst indenfor det første år Et tidligere selvmordsforsøg er en alvorlig risikofaktor for et eventuelt senere selvmord Fra 2002 til 2009 har antallet, der forsøger selvmord, været faldende for personer i alderen år. Dog har der i gruppen af piger mellem år været en meget kraftig stigning. I 2009 var der igen en generel stigning i antallet af selvmordsforsøg, og antallet er det højeste siden Blandt mændene har antallet af selvmordsforsøg været stødt faldende fra 2002 til I 2009 var forholdet af selvmordsforsøg kønnene imellem således, at kvinderne stod for ca. 67 procent af alle selvmordsforsøg, mens mændene stod for ca. 33 procent

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Indhold. 7 Forord. 41 Skam, selvdestruktivitet og en frelsende engel

Indhold. 7 Forord. 41 Skam, selvdestruktivitet og en frelsende engel Indhold 7 Forord 11 En pige delt i to 12 Mors øjne og en længsel efter fred 12 Fandt sammen med nabobyens rødder 13 Tillidsbrud, ensomhed og for mange Panodil 14 Tre måneders observation på psykiatrisk

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere