Fredensborg Frikommune...3. Kopi- og samarbejdsforsøg...4. Innovation og forenkling i fremtidens ældrepleje og handicapservice...6

Transkript

1 Fredensborg Frikommune Ansøgning om samarbejds- og kopiforsøg Godkendt af Byrådet 27. maj 2013

2 Side 2 Indholdsfortegnelse Fredensborg Frikommune...3 Kopi- og samarbejdsforsøg...4 Innovation og forenkling i fremtidens ældrepleje og handicapservice...6 En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden...17 Flere i beskæftigelse...22 Digital borgerbetjening hele livet...27 Ingen unødige regler...34

3 Side 3 Fredensborg Frikommune Fredensborg Kommunes vision er tilfredse borgere. Det er ambitiøst i en tid med færre ressourcer, færre hænder og fortsatte forventninger til den offentlige service. Samtidig står landet som helhed og kommunerne i særdeleshed med en opgave om at sikre fremtidens velfærd og offentlige service inden for overkommelige økonomiske rammer. I en sådan situation må vi i fællesskab; politikere, medarbejdere og borgere forsøge at finde mulige bud på alternative løsninger til at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau. Vi må udfordre os selv og hinanden. Her er frikommuneforsøget en kærkommen lejlighed til at rydde ud i unødige regler, der ikke giver bedre service til borgerne eller bare er overflødige, forældede og bureaukratiske. Med frikommuneforsøget har Fredensborg Kommune og de andre frikommuner en enestående chance for at bane vejen for nye og mere holdbare veje i den kommunale opgaveløsning. At være frikommune er en oplagt mulighed, som Fredensborg Kommune ønsker at gribe. En mulighed for at afprøve forsøg på en række forskellige områder. Nogle mere vidtgående end andre, men alle med det fællestræk, at de har et landsdækkende perspektiv og sigter mod at opnå en bedre ressourceanvendelse. Fredensborg Frikommune er et fælles projekt for hele kommunen. Et projekt hvor borgere, medarbejdere, ledere og politikere er i dialog om, hvilke frikommuneforsøg der skal igangsættes. Dels for at sikre en bred forankring og opbakning, som på den lange bane er en forudsætning for veltilrettelagte og velgennemførte forsøg og dels for at få igangsat forsøg, der har deres udspring såvel oppefra som nedefra. Samlet set vil det sikre det bedst mulige grundlag for et frikommuneforsøg, der nyder bred opbakning. En forudsætning der er nok så vigtig, når man som Fredensborg Kommune har ambitioner om at udfordre det bestående og de gængse sandheder og antagelser om, hvordan kommunerne skal løse velfærdsopgaverne. Frihed under ansvar Frikommuneforsøget er det første af sin slags i mange år, og har derfor karakter af en slags pionérarbejde. Eller sagt med andre ord, så belægger vi frikommunevejen, mens vi går på den. For Fredensborg Kommune er det målsætningen, at der lægges en vej så bred, at der er mulighed for at folde sig ud, men samtidig en vej, der ikke er bredere, end at den kan overskues. Med andre ord: Frihed under ansvar. Det afspejles i visionen for frikommuneforsøget, nemlig et ønske om frihed til metode og ansvar i forhold til resultater. Vision for frikommuneforsøget Fredensborg Kommune ønsker med frikommuneforsøget at bidrage til at få skabt en mere frisat offentlig sektor i Danmark, hvor borgere og ansatte oplever, at der er fokus på ydelser og resultater. Forsøgene skal derfor være ambitiøse, have perspektiv og give nogle brugbare landspolitiske erfaringer.

4 Side 4 Status Fredensborg Kommune har ansøgt om 74 forsøg, hvoraf 38 forsøg er imødekommet indtil videre. Implementeringen af de forsøg er nu påbegyndt, og borgere og medarbejdere kan allerede nu på flere områder opleve den nye service. Kopi- og samarbejdsforsøg Fredensborg Kommune har været begejstret for det tværgående samarbejde med de øvrige frikommuner og fagministerier om udviklingen af samarbejdsforsøg, og har med interesse kigget på de 24 samarbejdsforsøg, som regeringen forventes at imødekomme i Lov om frikommuner. Fredensborg Kommune er blevet stærkt inspireret af de andre frikommuners forsøgsidéer. Mange forsøg er lige så relevante at gennemføre i den ene kommune som den anden, og der er derfor god grund til at kigge hinanden over skulderen. Fredensborg Kommune har 1. februar ansøgt om 16 kopiforsøg fra de første tre ansøgningsrunder. Fredensborg Kommune har nu gennemset de andre frikommuners godkendte forsøg fra 4. runde for at identificere flere mulige kopiforsøg. På den baggrund ansøger Fredensborg Kommune om at kopiere en række af de andre frikommuners godkendte forsøg, som vi mener også vil føre til en bedre opgaveløsning i Fredensborg Kommune. Forsøgene er naturligvis tilrettet, så de passer til og giver mening i Fredensborg Kommune. Såvel kopiog samarbejdsforsøg er grupperet under Fredensborg Frikommunes forsøgsområder ligesom i de tidligere forsøgsansøgninger. Det er anført, hvorvidt det er et kopi- eller samarbejdsforsøg i teksten. For implementeringen er der ikke forskel, om det er et kopi- eller samarbejdsforsøg. Betegnelsen samarbejdsforsøg henviser således udelukkende til samarbejdet mellem frikommuner og fagministerier i idéfasen. Fredensborg Kommune indsender i denne ansøgning følgende kopi- og samarbejdsforsøg: På forsøgsområdet Innovation og forenkling i fremtidens ældrepleje og handicapservice ansøges om følgende forsøg: Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken brystprotese der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb til køb af brystproteser (kopiforsøg) Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken paryk der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb til køb af paryk (kopiforsøg) Bedre udnyttelse af botilbud og plejeboliger (kopiforsøg) På forsøgsområdet En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden ansøges om følgende forsøg: Uddelegering af kompetence til at sende forslag til tillæg til spildevandsplan i offentlig høring (kopiforsøg) Forenkling af regler om brugerbetaling for miljøgodkendelse og miljøtilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (kopiforsøg) På forsøgsområdet Flere i beskæftigelse ansøges om følgende forsøg: Seniorjob i private virksomheder Dispensation i forhold til forholdstallet mellem ordinært ansatte og personer i virksomhedspraktik og løntilskud i frivillige foreninger På forsøgsområdet Digital Borgerservice hele livet ansøges om følgende forsøg:

5 Side 5 Fremrykning af obligatorisk digital selvbetjening (samarbejdsforsøg) Afskaffelse af kontantkasser i Borgerservice (samarbejdsforsøg) Samarbejde i tværkommunale callcentre (samarbejdsforsøg) På forsøgsområdet Ingen unødige regler ansøges om følgende forsøg: Fritagelse for udarbejdelse af ligestillingsredegørelser (kopiforsøg) Enstrengede kvartalsopfølgninger for udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde (kopiforsøg) Lokaletilskud i foreninger (kopiforsøg) Fælles for alle de indsendte forsøgsbeskrivelser er et fokus på nytænkning, tidssvarende løsninger og afbureaukratisering. Fokus på resultater frem for regler og proces er ligeledes et centralt omdrejningspunkt for flere af ansøgningerne. På vegne af Fredensborg Kommunes Byråd Thomas Lykke Pedersen Borgmester Kim Herlev Jørgensen Kommunaldirektør

6 Side 6 Innovation og forenkling i fremtidens ældrepleje og handicapservice Fredensborg Kommune står i de kommende år over for en række udfordringer i forbindelse med befolkningsudviklingen, og samtidig forventes en stor afgang af medarbejdere alene på grund af alder. Prognosen for befolkningsudviklingen viser, at der vil ske en stigning på 27 % for de + 80-årige frem til Dermed vil gruppen af ældre med behov for personlig hjælp og pleje stige, og antallet af kronisk syge borgere øges. Presset på kommunens udgifter - både i eget regi og til regionens ydelser - vil derfor stige de kommende år. Hertil skal lægges, at borgernes forventninger vil være et uændret serviceniveau også i fremtiden. Udvikling af kommunens ældrepleje gennem ny teknologi vil være én af flere vigtige veje til at imødekomme disse udfordringer. Der er allerede igangsat en række velfærdsteknologiske projekter på ældre/handicapområdet, men der er behov for at løfte indsatsen op på et højere niveau med investering i ressourcer og udvikling af innovative indsatser. Her vil frikommuneforsøget give Fredensborg Kommune nye muligheder for at tænke velfærdsteknologi og frisætning af den offentlige sektor i en sammenhæng. På ældre/handicapområdet er Fredensborg Kommune optaget af at støtte borgeren i at holde sig rask og selvhjulpen længst muligt og så godt som muligt. Ligeledes ønsker vi at støtte de ældre og handicappede i at leve bedst muligt med sygdom, svækkelse og handicap. For at nå dette mål skal der udvikles nye måder at organisere ældreplejen og handicapområdet på. Fokus skal lægges på læring for borgere og medarbejdere samt kvalitetsudvikling af kommunens service frem for kontrol og stram regelstyring, hvor denne er uhensigtsmæssig. Vi vil med frikommuneforsøget understøtte mulighederne for udvikling af organisationen i retning af læring og frihed under ansvar for medarbejdere og borgere. Fredensborg Kommune ønsker at fokusere ældrepleje til de svageste borgere. Kommunen har et højt serviceniveau til personlig pleje til denne målgruppe det ønsker vi at fastholde. Fredensborg Kommune lægger vægt på samarbejde og samspil med borgerne, frivillige organisationer, idrætsorganisationer, erhvervslivet, øvrige kommuner, regionerne mv.. Dette gælder også på ældreområdet, hvor vi med frikommuneforsøget vil søge yderligere at understøtte denne udvikling. Det handler bl.a. om samarbejde med privat praktiserende sundhedsprofessionelle og samspil med borgerne om forventningerne til serviceniveauet, vores fælles udfordringer og løsninger herpå samt udvikling af velfærdsteknologi både nu og fremover. På ældre og handicapområdet ansøges der i denne omgang om følgende forsøg: Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken brystprotese der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb til køb af brystproteser Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken paryk der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb til køb af paryk Bedre udnyttelse af botilbud og plejeboliger

7 Side 7 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken brystprotese der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb til køb af brystproteser Startdato Slutdato Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Ældre og Handicapchef Hans Bækvang Telefon HBAEK@fredensborg.dk Dato for ansøgning 1. juni Beskrivelse af forsøget Kopiforsøg 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Problemstilling For at imødekomme en smidigere sagsbehandling for ansøgere om støtte til brystproteser, samt at nedbringe ressourcerne til visitation og administration på området, ønskes følgende: At Fredensborg Kommune kan fritages fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken brystprotese der er bedst egnet og billigst At Fredensborg Kommune fritages fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvornår der er behov for at udskifte en brystprotese At Fredensborg Kommune modtager tilladelse til at fastsætte et årligt tilskudsbeløb til køb af brystproteser beregnet ud fra et gennemsnit* Formål At imødekomme en smidigere sagsbehandling for ansøgere om støtte til brystproteser At nedbringe ressourcerne til visitation og administration på området Mål At ordningen frigiver ressourcer til administrationen og visitation At sagsgangen bliver mere smidig for borger At borger fortsat får den nødvendige rådgivning, vejledning og instruktion At borger fortsat får dækket udgiften til køb af brystprotese Afgørelsen om berettigelse til støtte til brystproteser træffes fortsat administrativt på grundlag af: Oplysningerne i borgerens ansøgning og de vedlagte helbredsmæssige oplysninger Støtten til brystproteser fastsættes og udbetales som et årligt tilskud*, som kan dække udgiften til indkøb af en god standard brystprotese. Udskiftningsintervallet fastsættes til én gang årligt, hvilket erfaringsmæssigt er det interval, som dækker holdbarheden på brystproteser jf. brystproteseleverandørernes holdbarhedsgaranti. Tilskuddet udbetales til ansøgers NemKonto og opsættes til en

8 Side 8 automatisk overførsel én gang årligt. Fredensborg Kommune udarbejder en borgerinformation, hvoraf borgernes rettigheder og pligter fremgår. Blandt andet skal borgere orienteres om, hvilken leverandør Fredensborg Kommune har indkøbsaftale med. Herunder hvor de kan indhente råd og vejledning om det frie valg, samt hvordan borgeren skal forholde sig, hvis borgeren vælger ikke at benytte brystprotese, eller hvis borgeren får lavet en rekonstruktion af brystet, og dermed ikke har ret til støtten/tilskuddet. *Årligt tilskud Fredensborg Kommune vil fastsætte tilskuddet størrelse ud fra de priser på brystproteser, som Fredensborg Kommune har i sin indkøbsaftale beregnet ud fra et gennemsnit af forbruget. Fredensborg Kommunes udgifter til brystproteser fra er kr ,00. Beløbet afspejler indkøb af 98 brystproteser. Den gennemsnitlige pris på en brystprotese fastsættes til: kr ex moms kr ,5 incl. moms Fredensborg Kommune er opmærksom på, at momsreglerne på art 2.9 og art 5.2 er forskellige: På art 2.9 kan 100 % af momsen afløftes På art 5.2 kan 75 % af momsen afløftes Et forhold som medfører en mindre indtægt for Fredensborg Kommune. 4. Forsøgshjemler Forslaget vedrører følgende lovhjemler: Lovbekendtgørelsen nr. 810 af 19/07/2012 (Serviceloven 10 stk. 4) Lovbekendtgørelsen nr. 810 af 19/07/2012 (Serviceloven 112 stk. 1, 2 og 3) Bekendtgørelsen nr. 743 af 27/06/2011 til serviceloven Vejledningen nr. 7 af 15/02/2011 til serviceloven Det gældende lovgrundlag Efter 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. I forhold til brystproteser fremgår det af vejledningen nr. 7 af 15/02/2011 til serviceloven, at der kan ydes støtte til brystproteser i følgende tilfælde: 1. Ved bortoperation af det ene eller begge bryster 2. Ved bortoperation af en del af brystet 3. Ved anden grund til manglende bryst

9 Side 9 Efter 3, i Bekendtgørelsen nr. 743 af 27/06/2011 fremgår det, at der skal ydes støtte til anskaffelse til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Efter 10 stk. 4, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Efter 4 i Bekendtgørelsen nr. 743 af 27/06/2011 fremgår det, at hjælp til reparation og udskiftning af hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov. Hvis ansøgeren fortsat har behov for det pågældende hjælpemiddel, og ansøgerens funktionsnedsættelse i al væsentlighed er uændret siden kommunalbestyrelsens seneste afgørelse, og ansøgeren afgiver en erklæring herom på tro og love, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yderligere oplysninger. I forhold til brystproteser fremgår det af vejledningen nr. 7 af 15/02/2011 til serviceloven, at leverandørens garanti for brystprotesens holdbarhed kan være vejledende i forhold til udskiftningstidsintervallet. 5. Evaluering Fredensborg Kommune vil evaluere ordningen på følgende parametre: Økonomi Administrative ressourcer Borgers tilfredshed

10 Side 10 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken paryk der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb til køb af paryk Startdato Slutdato Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Ældre og Handicapchef Hans Bækvang Telefon Dato for ansøgning 1. juni Beskrivelse af forsøget Kopiforsøg Problemstilling For at imødekomme en smidigere sagsbehandling for ansøgere om støtte til parykker samt at nedbringe ressourcerne til visitation og administration på området, ønskes følgende: At Fredensborg Kommune kan fritages fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken paryk der er bedst egnet og billigst At Fredensborg Kommune fritages fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvornår der er behov for at udskifte en paryk At Viborg Kommune modtager tilladelse til at fastsætte et årligt tilskudsbeløb til køb af paryk beregnet ud fra et gennemsnit* Formål 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Mål At imødekomme en smidigere sagsbehandling for ansøgere om støtte til parykker At nedbringe ressourcerne til visitation og administration på området At ordningen frigiver ressourcer til administrationen og visitation At sagsgangen bliver mere smidig for borger At borger fortsat får den nødvendige rådgivning, vejledning og instruktion At borger fortsat får dækket udgiften til køb af paryk Afgørelsen om berettigelse til støtte til parykker træffes fortsat administrativt på grundlag af oplysningerne i borgerens ansøgning og de vedlagte helbredsmæssige oplysninger. Støtten til paryk fastsættes og udbetales som et årligt tilskud*, som kan dække udgiften til indkøb af en god standard paryk eller en god specialparyk. Udskiftningsintervallet fastsættes til hver 12. måned, hvilket erfaringsmæssigt er det interval, som dækker holdbarheden på parykker jf. parykleverandørernes holdbarhedsgaranti

11 Side 11 Tilskuddet udbetales til ansøgers NemKonto og opsættes som en automatisk overførsel én gang årligt Fredensborg Kommune udarbejder en borgerinformation, hvoraf borgers rettigheder og pligter fremgår. Blandt andet skal borger orienteres om, hvor de kan indhente råd og vejledning, det frie valg, samt hvordan borger skal forholde sig, hvis borger vælger ikke at benytte paryk, og dermed ikke har ret til støtten/tilskuddet. *Årligt tilskud Fredensborg Kommune vil fastsætte tilskuddets størrelse ud fra de priser på parykker, som Fredensborg Kommune kan beregne ud fra gennemsnitsforbruget. Fredensborg Kommune har ingen indkøbsaftale på parykker. Desuden har Fredensborg Kommune skelet til, hvilket beløb Region Midtjylland udbetaler til borgere, som mister håret pga. kemobehandling: Der udbetales 3.341,5 kr. (2011 priser). Beløbet udbetales som hovedregel én gang, men efter klinisk vurdering flere gange i særlige tilfælde ved langtids behandling. Der udbetales et beløb efter ordination, idet administrationen af rekvisitioner skønnes at være for omfattende. I øvrigt foretrækker nogle patienter at anvende beløbet til tørklæder, kasketter eller andet i stedet for parykker. Udgifter til parykker i Viborg Kommune fra fordeler sig således: 27 maskinfremstillede parykker a kr. 6 specialfremstillede parykker a Hår For Livet a kr. (årligt abonnement) Holdbarheden på parykker afhænger af, hvor ofte borger bruger parykken, og hvor fysisk aktiv borger er med parykken. Leverandørerne anslår, at den gennemsnitlige holdbarhed er 12 måneder. Hvis borger bruger parykken ofte, så er holdbarheden max 12 måneder. Fredensborg kommune fastsætter et udskiftningsinterval på 12 måneder. Det årlige tilskud til en maskinfremstillet paryk fastsættes til kr. ex moms Det årlige tilskud til en specialfremstillet paryk/hår for Livet fastsættes til kr. ex moms Der ydes alene tilskud til specialfremstillet paryk hvis hovedformen er atypisk. Fredensborg Kommune er opmærksom på, at momsreglerne på art 2.9 og art 5.2 er forskellige. På art 2.9 kan 100 % af momsen afløftes, på art 5.2 kan 75 % af momsen afløftes. Et forhold som medfører en mindre indtægt for Fredensborg Kommune.

12 Side Forsøgshjemler Forslaget vedrører følgende lovhjemler: Lovbekendtgørelsen nr. 810 af 19/07/2012 (Serviceloven 10 stk. 4) Lovbekendtgørelsen nr. 810 af 19/07/2012 (Serviceloven 112 stk. 1, 2 og 3) Bekendtgørelsen nr. 743 af 27/06/2011 til serviceloven Vejledningen nr. 7 af 15/02/2011 til serviceloven Det gældende lovgrundlag Efter 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet: 1. I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2. I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3. Er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. I forhold til parykker, fremgår det af vejledningen nr. 7 af 15/02/2011 til serviceloven, at der kan ydes støtte til parykker ved vansirende skaldethed. Næsten alle parykker fremstilles i dag af kunstfibre. Herretoupeer eller -parykker bliver næsten alle individuelt fremstillet på grund af den forskelligartede hårplacering på issen hos mænd. Dameparykker er enten fabriksfremstillet eller individuelt fremstillet. Der er kun en lille prisforskel på de to paryktyper. Herretoupeer er ofte væsentlig dyrere end dameparykker Til borgere, der er overfølsomme overfor syntetiske stoffer, fores indersiden af toupeen eller parykken med bomuldsmateriale for en lille merpris. Individuel tilpasning af parykken kan være nødvendig ved en atypisk hovedform. Holdbarheden af parykker af kunstfibre er gennemsnitlig 1 år, men forhold hos den enkelte bruger, som f.eks. kraftig transpiration fra hovedbunden, kan bevirke hurtigere nedslidning af parykken og dermed nødvendiggøre hyppigere udskiftning. Almindelig forekommende hårtab - hos mænd f.eks.»måne«- anses ikke for omfattet af de almindelige bestemmelser i bekendtgørelsen. Ved midlertidig hårtab som følge af behandling, f.eks. kemoterapi, ydes parykken eller toupeen af sygehusvæsenet. I Region Midtjylland udbetales 3.341,50 kr. til borger i forbindelse med behandling med kemoterapi, som medfører hårtab. Dette er uanset om borger vælger at købe paryk, tørklæde, kasket eller slet intet. Efter 3, i Bekendtgørelsen nr. 743 af 27/06/2011 fremgår det, at der skal ydes støtte til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Efter 10 stk. 4, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med

13 Side 13 andre kommuner. Efter 4 i Bekendtgørelsen nr. 743 af 27/06/2011 fremgår det, at hjælp til reparation og udskiftning af hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov. Hvis ansøgeren fortsat har behov for det pågældende hjælpemiddel, og ansøgerens funktionsnedsættelse i alt væsentlighed er uændret siden kommunalbestyrelsens seneste afgørelse, og ansøgeren afgiver en erklæring herom på tro og love, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yderligere oplysninger. 5. Evaluering Fredensborg Kommune vil evaluere ordningen på følgende parametre: Økonomi Administrative ressourcer Borgers tilfredshed

14 Side 14 Frikommune Fredensborg Kommune Titel på forsøg Bedre udnyttelse af botilbud og plejeboliger Start- og sluttidspunkt Startdato Slutdato for forsøget Kontaktperson Ældre og Handicap Hans Bækvang Telefon Dato for ansøgning 1. juni Beskrivelse af forsøget Formål Forsøget tager udgangspunkt i en smidiggørelse af kommunernes adgang til at råde over boliger i længerevarende botilbud og plejeboliger. Problemstilling Når pladserne på et botilbud optages af beboere, der ikke længere har gavn af tilbuddet, betyder det desværre, at de borgere der har et reelt behov for tilbuddet ikke kan få plads. Dette gælder både for botilbud til fx senhjerneskadede, men også for plejeboliger. Nogle tilbud sander til, og det oprindelige formål med tilbuddet kan ikke længere opfyldes, da de nuværende beboeres behov ikke svarer til det, som tilbuddet er bygget op om. Ofte vil et tilbud både indholdsmæssigt og fysisk være tilpasset de særlige behov, som målgruppen har brug for, og derfor er det ikke muligt at finde et alternativ, hvilket især gælder for de særligt indrettede tilbud til senhjerneskadede. På nuværende tidspunkt har kommunen borgere, som ikke får tilstrækkelig gavn af det pågældende tilbud. Enten fordi de er blevet bedre eller dårligere. Kommunen vurderer, at nogle beboere bremses i en god udvikling, fordi omgivelserne og de øvrige beboere ikke følger med den udvikling, som den pågældende beboer er i. Her vil borgeren have mere nytte af et tilbud, som passer bedre til vedkommendes behov. Dette gælder også for efterlevende ægtefæller i plejeboliger, der ikke har noget plejebehov, men som fortsætter med at bo på plejecentret. Ifølge de nuværende regler på området, har kommunen alene mulighed for at opsige borgere fra almene boliger, hvis det sker som led i nedrivning/ombygning, eller hvis borgeren misligholder lejeforholdet, eller hvis lejeforholdet er gjort tidsbegrænset. I bekendtgørelse om lejerrettigheder for beboere i visse botilbud efter serviceloven er formålet, at sikre beboerne i botilbud samme rettigheder som efter almenboligloven. I praksis binder dette kommunen, da det i langt de fleste tilfælde ikke er muligt at sætte en tidsgrænse for tilbuddet, da det ikke er muligt på forhånd at vurdere, hvor længe en borger har brug for tilbuddet.

15 Side 15 Formål Fredensborg Kommune ønsker mulighed for i forbindelse med visitationen til en plejebolig eller et længerevarende botilbud: At betinge lejeforholdets varighed til det nødvendige. Dvs. skabe mulighed for at opsige en beboer, som ikke længere profiterer af tilbuddet, og som optager pladsen for nye borgere med behov for tilbuddet. Der skal selvfølgelig foretages en konkret og individuel vurdering af den nuværende beboers behov og findes passende alternativ, hvis det er nødvendigt. Det kan både være, hvis borgeren har brug for mere eller mindre hjælp, end der ydes i det nuværende tilbud. På den måde gøres borgeren allerede ved visitationen bekendt med, at tilbuddet er begrænset til den periode, hvor borgeren har gavn af tilbuddet. 2. Mål og forventede resultater Mål At flere borgere med behov for botilbud / en plejebolig vil kunne komme til. At de beboere der bor på stedet, får optimal udbytte af tilbuddet At borgere, der ikke længere har gavn af et tilbud, kan flyttes til et andet. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Der opstilles nye retningslinjer, hvorefter kommunen foretager en konkret og individuel vurdering af, om borgeren har gavn af det pågældende tilbud, dvs. om vedkommende har fysiske eller psykiske behov, der matches af det pågældende tilbud. Hvis borgeren ikke længere har behov for de ydelser, der tilbydes i det pågældende tilbud, finder kommunen et nyt tilbud, der matcher borgerens behov. For efterlevende ægtefæller foretages en konkret og individuel vurdering af, om de har et plejebehov, der bør dækkes af en plejebolig, og derved har behov for at fortsætte lejeforholdet. Ved at implementere de nye retningslinjer afprøves en ny praksis, som skal bidrage til at målene nås. 4. Forsøgshjemler Løsning A. Almenlejelovens 85, stk. 1 og almenboliglovens 58a. Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven. Kommunen søger om, at bestemmelserne lempes på den måde, at der gives kommunen mulighed for at begrænse lejeforholdet til den periode, hvor borgeren får effekt af / har behov for tilbuddet. Kommunen får dermed mulighed for at opsige beboeren, når kommunen efter en konkret og individuel vurdering ud fra saglige og faglige kriterier bedømmer, at beboeren ikke længere profiterer af tilbuddet, og blokerer for nye borgere med behov.

16 Side 16 Løsning B. Servicelovens 129, stk. 1 Det Sociale Nævn tager allerede i dag stilling til flytning af personer, der ikke kan eller vil give samtykke til at flytte, men reglerne herfor er meget restriktive. Betingelserne for, at Det Sociale Nævn i dag giver kommuner ret til at kræve flytning af borgere, som enten modsætter sig eller som mangler evnen til at give samtykke til at flytte, er: At det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og At hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og At den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og At det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. Kommunen søger om, at Det Sociale Nævn får mulighed for at godkende en ansøgning om flytning ud fra hensyn til: At der er andre borgere, der har mere brug for pladsen, og At den nuværende beboer ikke har optimal gavn af tilbuddet og måske ligefrem får det dårligere eller bremses i en god udvikling. Kommunen får dermed mulighed for at flytte beboeren efter godkendelse af Det Sociale Nævn, når kommunen efter en konkret og individuel vurdering ud fra saglige og faglige kriterier bedømmer, at beboeren ikke længere profiterer af tilbuddet og blokerer for nye borgere med behov. 5. Evaluering Der foretages en evaluering, hvori følgende parameter indgår: Nærmere plan for evaluering udarbejdes bl.a. i forhold til effektvurdering

17 Side 17 En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden Med frikommuneforsøget vil vi udvikle værktøjer, der giver kommunerne mulighed for at gennemføre sammenhængende, enkle og effektive miljø- og klimaindsatser på strateginiveau, på plan/programniveau og på projektniveau. Vi ønsker, at de involverede parter skal opleve processerne som mere enkle og gennemskuelige og opleve indsatsen som mere fokuseret på mærkbare resultater og mindre fokuseret på bureaukrati. Vi vil finde måder at gøre myndighedsbehandlingen mere fleksibel, uden at borgernes retssikkerhed, helheden og bæredygtigheden sættes over styr. Nye initiativers skæbne skal afgøres af deres kvaliteter set i forhold til lovgivningens formål og Byrådets strategier, og ikke standses eller forringes alene på grund af proceskrav. Fredensborg Kommune er en klimakommune, og opgaven bliver taget seriøst med krav om konkrete resultater. Fredensborg Kommune vil bidrage til omstillingen af det danske samfund til at blive fossilfrit med et klart fokus på effektivt energiforbrug, energibesparelser og øget brug af vedvarende energi. Som klimakommune har Fredensborg Kommune forpligtet sig til at reducere eget CO2-udslip med mindst 2 pct. årligt frem til 2025, og derudover arbejder vi for at nedsætte borgere og virksomheders CO2-udslip, og for at tilpasse kommunen til klimaændringer som øget nedbør. Det handler om at imødegå den globale opvarmning og skabe en grøn og robust energiforsyning i fremtiden. Udfordringerne er de samme globalt, nationalt og lokalt. Kommunen vil gå forrest i klimaindsatsen og spare på eget energiforbrug. Via innovative løsninger skal klima tænkes ind på tværs af kommunens opgaver, hvor det er relevant. Nye klima- og energitiltag skal igangsættes, alt sammen for at gøre Fredensborg Kommune endnu mere attraktiv for nuværende borgere og tilflyttere og til en bedre arbejdsplads. Fredensborg Kommune vil have mest muligt miljø for pengene. Vi vil have et højt informationsniveau til virksomheder, landbrug og borgere omkring miljø og skabe en god dialog, således at vi kan fungere som faglige sparringspartnere på miljøområdet. Vi vil fungere både som myndighed og rådgiver, der kan hjælpe og vejlede virksomheder, landbrug og borgere i deres egen indsats for miljøet. Visse regler på miljø- og planområdet er overlappende, men kræver hver sin proces. Det komplicerede samspil svækker gennemskueligheden. Samtidig risikerer fokus og ressourcer at blive flyttet fra at skabe bæredygtige initiativer til at fortabe sig i koordinering og gennemførelse af lovgivningens proceskrav. Yderligere synes tendensen i fremtiden at gå i retning af, at der opstår flere og flere hurtigt skiftende behov og ønsker til udviklingen i by og på land. Dette står i skarp kontrast til de relativt tids- og ressourcekrævende lovbundne processer, der kræves for at ændre kommunens planlægning. På klima-, miljø- og energiområdet ansøges i denne omgang om følgende forsøg: Uddelegering af kompetence til at sende forslag til tillæg til spildevandsplan i offentlig høring Forenkling af regler om brugerbetaling for miljøgodkendelse og miljøtilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug

18 Side 18 Frikommune Fredensborg Kommune Titel på forsøg Uddelegering af kompetence til at sende forslag til tillæg til spildevandsplan i offentlig høring Start- og sluttidspunkt for Startdato Slutdato forsøget Kontaktperson Center for Plan og Miljø, Naja Panduro og Signe Foverskov Telefon napj@fredensborg.dk sifo@fredensborg.dk Dato for ansøgning 1. juni Beskrivelse af forsøget Problemstilling I lighed med Vejle Kommune ønsker Fredensborg Kommune at uddelegere kompetencen til at sende forslag til tillæg til spildevandsplanen i offentlig høring. Forslag til spildevandsplan eller tillæg til samme skal vedtages af kommunalbestyrelsen, sendes i offentlig høring og efterfølgende godkendes endeligt. Kompetencen til at vedtage tillæg til spildevandsplanen eller tillæg til samme ligger hos kommunalbestyrelsen. Formål Fredensborg Kommune ønsker at delegere kompetencen til at sende tillæg til spildevandsplanen i høring til administrationen i ukomplicerede tilfælde (nedlæggelse af renseanlæg og kloakering i nye lokalplan områder mv.). Tillægget vil efterfølgende blive behandlet politisk sammen med evt. indkomne bemærkninger, når det forelægges til endelig vedtagelse. 2. Mål og forventede resultater Mål At afbureaukratisere processer At afkorte sagsbehandlingstiden - både hos udvalgsmedlemmer og administrationens medarbejdere. Den politiske behandling udelades ikke, men foretages først efter den offentlige høring. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Forventede resultater - At reducere sagsbehandlingstiden for tillæg til spildevandsplanen i ukomplicerede tilfælde med minimum én måned. Målene opnås ved at delegere kompetencen, til at sende et forslag til tillæg til spildevandsplanen i offentlig høring, til administrationen. 4. Forsøgshjemler 6 i Bek. om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, bek. Nr af 11/ Evaluering Forsøget evalueres ud fra bl.a. følgende parameter: Behandlingstiderne for tillæg til spildevandsplanen efter dette

19 Side 19 forsøg vil blive registreret og sammenlignet med behandlingstiden for tillæg udarbejdet efter de nuværende regler.

20 Side 20 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Forenkling af regler om brugerbetaling for miljøgodkendelse og miljøtilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Startdato Slutdato Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Center for Plan og Miljø, Susanne Prior Drønen Telefon Dato for ansøgning 1. juni Beskrivelse af forsøget Problemstilling I lighed med Gentofte Kommune, ønsker Fredensborg Kommune at ansøge om følgende: Der indføres faste årlige gebyrer (abonnementsordning) for forskellige typer af gebyrpligtige virksomheder eventuelt gradueret efter virksomhedstype i stedet for den nuværende timebetalingsordning som opkræves ved miljøgodkendelse og miljøtilsyn. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Formål Mål At undgå at kommunes Team Miljø afdeling bruger ressourcer på registrering af tid på de enkelte tilsyn. Tidsregistrering er forholdsvis tidskrævende i forhold til den relativt beskedne indtægt gebyropkrævningen giver. At Fredensborg Kommune får mere tid til reel sagsbehandling i forbindelse med tilsynene, da administration af timeregistreringen falder bort. At dialogen med virksomhederne, under tilsynet, bliver mere konstruktiv og dermed mere kvalificeret, som følge af at virksomhederne betaler et fast beløb uanset tilsynets varighed. - Forsøget forventes ikke at medføre en ændring i kommunens årlige samlede gebyr indtægt. Der opkræves faste årlige gebyrer. 4. Forsøgshjemler Bek. 463 af 21. maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, ændret ved Bek. af 495 af 25. maj Opkrævning af et fast årligt gebyr vil fravige bestemmelsen i 4, stk. 1 om, at gebyr skal opkræves samme år, som de betalingspligtige opgaver er foretaget (der vil være år, hvor der ikke udføres noget arbejde i forhold til konkrete virksomheder, men hvor arbejdet andre år overstiger gebyret det pågældende år). Herudover fraviges bestemmelser i bilag 2, afsnit 1 Takster samt i bilag 2, afsnit 3 Opgørelse af myndighedens tidsforbrug og specifikationskrav til opkrævning.

21 Side Evaluering Der foretages en evaluering, hvori følgende parameter indgår: Fredensborg Kommune foretager i efteråret 2015 en brugertilfredshedsundersøgelse blandt virksomhederne omkring ordningen.

22 Side 22 Flere i beskæftigelse Den beskæftigelsesrettede indsats i Fredensborg Kommune har til formål at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet og medvirke til, at virksomhederne i både kommunen og udenfor kommunen kan få den ønskede arbejdskraft. Med status som frikommune har Fredensborg Kommune en enestående mulighed for at målrette den beskæftigelsesrettede indsats og sikre, at flere ledige borgere kommer hurtigere i job og ud af offentlig forsørgelse. Mindre bureaukrati og administration, frigørelse fra besværliggørende lovkrav, sammenhængende borgerservice og frigørelse af ressourcer er nøgleordene i frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet. Ambitionen er, at borgerne oplever en mere målrettet og individuel konkret indsats over for de ledige borgere. Samtidig skal der frigøres yderligere ressourcer til de borgere, hvor der efter en konkret faglig vurdering kræves en yderligere indsats for, at borgerne kommer i job og ud af offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst ungeområdet, hvor kommunen har som politisk vision at have landets laveste ungdomsarbejdsløshed. Det kræver et opgør med det omfattende regelkompleks, der er på beskæftigelsesområdet. På trods af en nylig ændring af reglerne, der har bidraget til at rydde ud i lovgivningen, er den på mange områder fortsat så omfattende, at der bruges unødig meget tid på administration frem for at sikre, at de ledige kommer i arbejde. Fredensborg Kommune ønsker som udgangspunkt at blive fritaget for alle regler på beskæftigelsesområdet, hvor det er muligt, og blive målt i forhold til de resultater, kommunen opnår. Midlet skal være motivationsfremmende og målrettet individuelle jobplaner, og resultaterne skal sættes i forhold til sammenlignelige kommuner og vurderes under hensyntagen til de samfundsøkonomiske konjunkturer. Ikke blot overfor de unge, men overfor alle de borgere, der har brug for kommunens hjælp til at få job eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. På beskæftigelsesområdet ansøges i denne omgang om følgende forsøg: Seniorjob i private virksomheder Dispensation i forhold til forholdstallet mellem ordinært ansatte og personer i virksomhedspraktik og løntilskud i frivillige foreninger

23 Side 23 Frikommune Fredensborg Kommune Titel på forsøg Seniorjob i private virksomheder Start- og sluttidspunkt for Startdato Slutdato forsøget Kontaktperson Teamleder Job & Ydelse, Carsten Larsson Telefon caln@fredensborg.dk Dato for ansøgning 1. juni Beskrivelse af forsøget Forsøget er udviklet i et samarbejde mellem de øvrige frikommuner og fagministerier. Problemstilling Fredensborg Kommune ønsker at igangsætte forsøg, hvor seniorjob kan etableres i private virksomheder. Dette skal ses som supplement til kommunens forpligtigelse til at ansætte ledige i seniorjob, således at den ledige får tilsvarende muligheder for at få ansættelse på det private arbejdsmarked. Muligheden er frivillig for såvel virksomhed som den ledige borger. Virksomheden modtager det årlige statstilskud på ca. kr pr. fuldtidsansat. Virksomheden afholder herudover alle øvrige udgifter i forbindelse med ansættelsen. Merbeskæftigelseskravet skal være opfyldt, således at der er tale om en nettoudvidelse, som det gælder for løntilskudsansættelse. Formål At skabe et supplement til kommunens forpligtigelse til at ansætte ledige i seniorjob, således at den ledige får tilsvarende mulighed for ansættelse på det private arbejdsmarked. 2. Mål og forventede resultater Mål At jobmulighederne indholds- og branchemæssigt øges, og mulighed for at matche den lediges kvalifikationer med reelle jobmuligheder At den lediges motivation og kvalifikationer bevares At imødekomme det forventede forøgede antal ledige, der har ret til seniorjob i forbindelse med at dagpengeretten ophører 3. Hvordan nås de De ledige borgere med ret til seniorjob orienteres om mulighederne. opstillede mål? 4. Forsøgshjemler Lov om seniorjob Evaluering Der foretages en evaluering, hvori følgende parameter indgår:

24 Side 24 Kommunen ønsker at blive målt på resultaterne i forbindelse med forsøget. Resultaterne skal sættes i forhold til sammenlignelige kommuners resultater og vurderes under hensyntagen til de samfundsmæssige konjunkturer.

25 Side 25 Frikommune Fredensborg Kommune Titel på forsøg Dispensation i forhold til forholdstallet mellem ordinært ansatte og personer i virksomhedspraktik og løntilskud i frivillige foreninger Start- og sluttidspunkt for Startdato Slutdato forsøget Kontaktperson Teamleder Job & Ydelse, Carsten Larsson Telefon caln@fredensborg.dk Dato for ansøgning 1. juni Beskrivelse af forsøget Problemstilling Fredensborg Kommunen ønsker i lighed med Viborg Kommune at igangsætte et forsøg, hvor adgangen øges for dagpengeberettigede ledige, kontanthjælpsmodtagere samt ledige fleksjobberettigede til at få tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud i frivillige foreninger. Der søges om dispensation i forhold til reglen om, at der i forbindelse med indgåelse af aftale, om en virksomhedspraktik eller en løntilskudsperiode, skal være enten en indehaver eller mindst en person ordinært ansat. Det vil sige en dispensation i forhold til reglen, om et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 11, samt ansatte med løntilskud efter kapitel 12. Hos frivillige organisationer er der ofte ingen ordinært ansatte, idet foreningen drives af frivillige. Såfremt organisationen har veldefinerede og beskrevne opgaver kombineret med at foreningens formand eller et andet bestyrelsesmedlem aktivt vil introducere, oplære, løbende følge op (som udgangspunkt daglig opfølgning) og understøtte den ledige i perioden med virksomhedspraktik/løntilskud, ønsker vi at kunne give tilbuddet til den pågældende ledige. Formål Formålet er at opnå øget adgang til at komme i virksomhedspraktik eller løntilskud i frivillige foreninger. Vi vurderer, at et sådant tilbud vil understøtte den ledige i forhold til at opnå ustøttet beskæftigelse jf. 22 i LAB gennem opbygning af netværk, oplæring i eller vedligeholdelse af kompetencer samt give praktisk erfaring alt sammen til gavn for den lediges jobsøgning. 2. Mål og forventede resultater Mål At udvide mulighederne for at ledige kan afprøve, udvikle og vedligeholde kompetencer med relevante arbejdsopgaver og At understøtte frivillige organisationer i at øge og/eller udvikle sine aktiviteter til gavn for samfundet. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Oplyse ledige og frivillige foreninger om muligheden. 4. Forsøgshjemler Lov nr. 710 af om en aktivbeskæftigelsesindsats

26 Side og 62 uddybet i bekendtgørelsen nr. 199 af 1. marts 2012 i 53 samt på AMS s hjemmeside uddybet under spørgsmål/svar om løntilskudsjob: Det er således, at opfyldelse af rimelighedskravet forudsætter, at der er mindst 1 ansat - eller 1 indehaver. (Dette kan i nogle frivillige foreninger være et problem) Hvis dette ikke er tilfældet, er rimelighedskravet ikke opfyldt og dermed kan man ikke ansættes i løntilskud/virksomhedspraktik. 5. Evaluering Der foretages en evaluering, hvori følgende parameter indgår: Kommunen ønsker at blive målt på resultaterne i forbindelse med forsøget. Resultaterne skal sættes i forhold til sammenlignelige kommuners resultater og vurderes under hensyntagen til de samfundsmæssige konjunkturer.

27 Side 27 Digital borgerbetjening hele livet Øget brug af digitalisering giver mulighed for at effektivisere den kommunale administration og dermed frigøre ressourcer i en tid, hvor økonomien er stram. Digitalisering af de kommunale opgaver skal sikre, at kommunerne i en fremtid med færre medarbejdere fortsat kan løse alle opgaver og udvikle den kommunale service. Fredensborg Kommune mener som udgangspunkt, at graden af digitalisering skal afspejle de muligheder, der er i dag, og ikke være præget af en vanetænkning, der i visse tilfælde fører til unødig forsigtighed og gør det umuligt at være fleksibel i de kanaler, man bruger til at kommunikere med borgerne. I dag er der flere lovgivningsmæssige forhindringer og praktiske udfordringer i forhold til at få skabt en den digitale offentlige service. Fredensborg Kommune ønsker derfor at indlede en række forsøg, der skal bidrage til øget brug af de digitale muligheder. Forsøgene vil være en kombination af digitale tilbud til borgerne og krav om, at borgerne benytter de elektroniske muligheder. Den digitale mulighed skal være borgernes førstevalg. Det kræver, at borgerne oplever velfungerende og effektive digitale løsninger. Der eksisterer allerede i dag en række selvbetjeningsløsninger, men de bliver brugt for lidt. Fredensborg Kommune ønsker at lave konkrete kanalstrategiske tiltag, der sikrer, at borgeren benytter den digitale kanal. En del af dette kan være helt at lukke for muligheden for at bruge andre kanaler. Borgere der af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at benytte de digitale muligheder vil naturligvis tilbydes hjælp i borgerservice, på biblioteket eller tilsvarende. En anden del er at gøre den digitale kanal så attraktiv, at borgene foretrækker at benytte den frem for andre kanaler. De digitale løsninger er et vigtigt tværgående, strategisk satsningsområde for kommunen. Digitalisering skal således tænkes ind bredt i den kommunale opgaveløsning også på kerneområderne. Målet for e2012 er, at kommunikationen med borgerne i Fredensborg Kommune i videst muligt omfang sker digitalt i I den sammenhæng sikrer vi, at medarbejdernes IT-kompetencer rustes hertil. Vi skal også leve op til formålet med edag3, som er at give borgerne en væsentlig mere effektiv og fleksibel service på internettet. Så vi er allerede godt på vej. Der er imidlertid nogle områder, som har et stort digitaliseringspotentiale, men hvor lovgivningen ikke er fulgt med tiden, eller hvor hensynet til den enkeltes retssikkerhed spiller ind. På digitaliseringsområdet ansøges i første omgang om følgende forsøg: Bedre samarbejde i tværkommunale callcentre Ingen kontanter i Borgerservice Fremrykning af obligatorisk digital selvbetjening

28 Side 28 Frikommune Fredensborg Kommune Titel på forsøg Bedre samarbejde i tværkommunale callcentre Start- og sluttidspunkt for Startdato 1. august 2013 Slutdato 31. december 2015 forsøget Kontaktperson Borgerservicechef Henrik Vendelbo Telefon hv@fredensborg.dk Dato for ansøgning 1. juni Beskrivelse af forsøget Forsøget er udviklet i et samarbejde mellem de øvrige frikommuner og fagministerier. Problemstilling Kommuner kan effektivisere og forbedre servicen ved at indgå i kommunale fællesskaber på udvalgte serviceområder. Kommunale fællesskaber udnyttes blandt andet til at samarbejde om fælles callcentre, hvor medarbejdere fra flere kommuner kan aflaste hinanden ved borgerhenvendelser. Disse callcentre håndterer primært generelle forespørgsler om status på borgernes sager og yder dermed ikke - eller i meget begrænset omfang egentlig sagsbehandling overfor borgerne. Det er imidlertid en udfordring for samarbejdet i det fælleskommunale callcenter, som er opbygget af Fredensborg, Furesø, Sorø, Holbæk, Frederikssund og Roskilde, at sagsbehandlere og frontmedarbejdere, i de samarbejdende kommuner, ikke har adgang til oplysninger om hinandens borgere. Det betyder, at callcenteret alene kan give tilstrækkelig konkret vejledning til borgerne i den kommune, der varetager den konkrete callcenterfunktion, men ikke til borgere fra de øvrige kommuner. For at tværkommunale callcentre kan leve op til deres formål om, at kunne skiftes til at hjælpe hinandens borgere, er det en fordel at kunne straksafklare diverse spørgsmål fra borgerne på tværs af kommuneskel. Det kunne fx være spørgsmål som: Hvornår kommer min udbetaling? Er min indbetaling modtaget? Er min ansøgning behandlet, og hvad får jeg til udbetaling (fx kontanthjælpssystemerne, begravelseshjælp, fodterapi, pension mv.) Jeg har fået en rykker på for meget udbetalt /kontanthjælp eller efterregulering af økonomisk friplads. Kan jeg få lov at betale denne i næste måned? Jeg kan ikke få den læge, jeg har anmodet om, og vil gerne vælge en anden. Her kan lægen indberettes i systemet. Min ejendomsskat er steget, men vurderingen er faldet - hvordan hænger det sammen?

29 Side 29 Hvad er det for en dokumentation, I mangler for at kunne behandle min ansøgning om? Hvilket nummer er jeg i køen til en institutionsplads? For at kunne vejlede borgerne bedst muligt, ville det endvidere være relevant at give adgang til Udbetaling Danmarks fagsystemer i forbindelse med fx sager om socialt bedrageri. Formål At kunne yde en optimal service overfor borgerne også på tværs af kommunegrænser, samt at kunne nedbringe de administrative ressourcer, der bruges til at oplyse borgerne om status for deres sag. 2. Mål og forventede resultater Mål Kommunerne modtager rigtig mange henvendelser fra borgere, der ønsker information om status for deres sag. En hurtig afklaring af denne type henvendelse vil kunne: aflaste de kommunale sagsbehandlere markant frigøre ressourcer til hurtigere sagsbehandling. Et skøn fra digitaliseringsstyrelsen anslår, at kommunerne årligt modtager 6 mio. henvendelser fra borgerne, hvoraf 2 mio. omhandler status for igangværende sager. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Med forsøget forventes langt flere henvendelser at kunne straksafklares, så borgerne ikke ringer forgæves, hvis de får fat i en anden kommunes medarbejder. Målene opnås ved at give sagsbehandlere med et specifikt formål adgang til at kigge i andre kommuners fagsystemer. Der er ikke tale om egentlig sagsbehandling af borgere på tværs af kommunerne, men om den vejledning, der er en forudsætning for, at de tværkommunale callcentre kan yde en optimal service for borgerne. For at sikre datasikkerheden skal kommunernes adgang til hinandens fagsystemer logges. 4. Forsøgshjemler Der søges om hjemmel til en ordning, hvor alle sagsbehandlerne i det tværkommunale callcenter har mulighed for at tilgå oplysninger om de borgere, der henvender sig uanset hvilken kommune de er bosat i. Da kun Fredensborg Kommune i det aktuelle tværkommunale samarbejde er frikommune, vil en tilladelse skulle omfatte alle pt. 6 kommuner i samarbejdet. 5. Evaluering Der foretages en evaluering, hvori følgende parametre indgår: Straksafklares flere borgere? Forbedres kvaliteten af den service, der ydes i de tværkommunale callcentre? Hvad er effektiviseringspotentialet?