Fredensborg Frikommune Kopi- og samarbejdsforsøg Fremtidens fleksible folkeskole... 6

Transkript

1 Fredensborg Frikommune Ansøgning om samarbejds- og kopiforsøg Udkast til fagudvalg maj 2013

2 Side 2 Indholdsfortegnelse Fredensborg Frikommune... 3 Kopi- og samarbejdsforsøg... 4 Fremtidens fleksible folkeskole... 6 Innovation og forenkling i fremtidens ældrepleje og handicapservice En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden Flere i beskæftigelse Digital borgerbetjening hele livet Ingen unødige regler... 41

3 Side 3 Fredensborg Frikommune Fredensborg Kommunes vision er tilfredse borgere. Det er ambitiøst i en tid med færre ressourcer, færre hænder og fortsatte forventninger til den offentlige service. Samtidig står landet som helhed og kommunerne i særdeleshed med en opgave om at sikre fremtidens velfærd og offentlige service inden for overkommelige økonomiske rammer. I en sådan situation må vi i fællesskab; politikere, medarbejdere og borgere forsøge at finde mulige bud på alternative løsninger til at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau. Vi må udfordre os selv og hinanden. Her er frikommuneforsøget en kærkommen lejlighed til at rydde ud i unødige regler, der ikke giver bedre service til borgerne eller bare er overflødige, forældede og bureaukratiske. Med frikommuneforsøget har Fredensborg Kommune og de andre frikommuner en enestående chance for at bane vejen for nye og mere holdbare veje i den kommunale opgaveløsning. At være frikommune er en oplagt mulighed, som Fredensborg Kommune ønsker at gribe. En mulighed for at afprøve forsøg på en række forskellige områder. Nogle mere vidtgående end andre, men alle med det fællestræk, at de har et landsdækkende perspektiv og sigter mod at opnå en bedre ressourceanvendelse. Fredensborg Frikommune er et fælles projekt for hele kommunen. Et projekt hvor borgere, medarbejdere, ledere og politikere er i dialog om, hvilke frikommuneforsøg der skal igangsættes. Dels for at sikre en bred forankring og opbakning, som på den lange bane er en forudsætning for veltilrettelagte og velgennemførte forsøg og dels for at få igangsat forsøg, der har deres udspring såvel oppefra som nedefra. Samlet set vil det sikre det bedst mulige grundlag for et frikommuneforsøg, der nyder bred opbakning. En forudsætning der er nok så vigtig, når man som Fredensborg Kommune har ambitioner om at udfordre det bestående og de gængse sandheder og antagelser om, hvordan kommunerne skal løse velfærdsopgaverne. Frihed under ansvar Frikommuneforsøget er det første af sin slags i mange år, og har derfor karakter af en slags pionérarbejde. Eller sagt med andre ord, så belægger vi frikommunevejen, mens vi går på den. For Fredensborg Kommune er det målsætningen, at der lægges en vej så bred, at der er mulighed for at folde sig ud, men samtidig en vej, der ikke er bredere, end at den kan overskues. Med andre ord: Frihed under ansvar. Det afspejles i visionen for frikommuneforsøget, nemlig et ønske om frihed til metode og ansvar i forhold til resultater. Vision for frikommuneforsøget Fredensborg Kommune ønsker med frikommuneforsøget at bidrage til at få skabt en mere frisat offentlig sektor i Danmark, hvor borgere og ansatte oplever, at der er fokus på ydelser og resultater. Forsøgene skal derfor være ambitiøse, have perspektiv og give nogle brugbare landspolitiske erfaringer.

4 Side 4 Status Fredensborg Kommune har ansøgt om 74 forsøg, hvoraf 38 forsøg er imødekommet indtil videre. Implementeringen af de forsøg er nu påbegyndt, og borgere og medarbejdere kan allerede nu på flere områder opleve den nye service. Kopi- og samarbejdsforsøg Fredensborg Kommune har været begejstret for det tværgående samarbejde med de øvrige frikommuner og fagministerier om udviklingen af samarbejdsforsøg, og har med interesse kigget på de 24 samarbejdsforsøg, som regeringen forventes at imødekomme i Lov om frikommuner. Fredensborg Kommune er blevet stærkt inspireret af de andre frikommuners forsøgsidéer. Mange forsøg er lige så relevante at gennemføre i den ene kommune som den anden, og der er derfor god grund til at kigge hinanden over skulderen. Fredensborg Kommune har 1. februar ansøgt om 16 kopiforsøg fra de første tre ansøgningsrunder. Fredensborg Kommune har nu gennemset de andre frikommuners godkendte forsøg fra 4. runde for at identificere flere mulige kopiforsøg. På den baggrund ansøger Fredensborg Kommune om at kopiere en række af de andre frikommuners godkendte forsøg, som vi mener også vil føre til en bedre opgaveløsning i Fredensborg Kommune. Forsøgene er naturligvis tilrettet, så de passer til og giver mening i Fredensborg Kommune. Såvel kopiog samarbejdsforsøg er grupperet under Fredensborg Frikommunes forsøgsområder ligesom i de tidligere forsøgsansøgninger. Det er anført, hvorvidt det er et kopi- eller samarbejdsforsøg i teksten. For implementeringen er der ikke forskel, om det er et kopi- eller samarbejdsforsøg. Betegnelsen samarbejdsforsøg henviser således udelukkende til samarbejdet mellem frikommuner og fagministerier i idéfasen. Fredensborg Kommune indsender i denne ansøgning følgende kopi- og samarbejdsforsøg: På forsøgsområdet Fremtidens fleksible folkeskole ansøges om følgende forsøg: Karakterer i alle fag fra 7. klasse (kopiforsøg) Undervisning på engelsk i klasse (samarbejdsforsøg) På forsøgsområdet Innovation og forenkling i fremtidens ældrepleje og handicapservice ansøges om følgende forsøg: Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken brystprotese der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb til køb af brystproteser (kopiforsøg) Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken paryk der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb til køb af paryk (kopiforsøg) Bedre udnyttelse af botilbud og plejeboliger (kopiforsøg) På forsøgsområdet En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden ansøges om følgende forsøg: Uddelegering af kompetence til at sende forslag til tillæg til spildevandsplan i offentlig høring (kopiforsøg) Forenkling af regler om brugerbetaling for miljøgodkendelse og miljøtilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (kopiforsøg) På forsøgsområdet Flere i beskæftigelse ansøges om følgende forsøg: Seniorjob i private virksomheder Dispensation i forhold til forholdstallet mellem ordinært ansatte og personer i virksomhedspraktik og løntilskud i frivillige foreninger

5 Side 5 På forsøgsområdet Digital Borgerservice hele livet ansøges om følgende forsøg: Fremrykning af obligatorisk digital selvbetjening (samarbejdsforsøg) Afskaffelse af kontantkasser i Borgerservice (samarbejdsforsøg) Samarbejde i tværkommunale callcentre (samarbejdsforsøg) På forsøgsområdet Ingen unødige regler ansøges om følgende forsøg: Fritagelse for udarbejdelse af ligestillingsredegørelser (kopiforsøg) Enstrengede kvartalsopfølgninger for udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde (kopiforsøg) Lokaletilskud i foreninger Fælles for alle de indsendte forsøgsbeskrivelser er et fokus på nytænkning, tidssvarende løsninger og afbureaukratisering. Fokus på resultater frem for regler og proces er ligeledes et centralt omdrejningspunkt for flere af ansøgningerne. På vegne af Fredensborg Kommunes Byråd Thomas Lykke Pedersen Borgmester Kim Herlev Jørgensen Kommunaldirektør

6 Side 6 Fremtidens fleksible folkeskole Regeringens målsætning om, at 95 % af alle unge hurtigst muligt skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er sammen med målet om høj faglighed og motiverede elever, udgangspunktet for frikommuneforsøgene på skoleområdet i Fredensborg Kommune. Pr. 1. august 2011 er der gennemført en omfattende skolestrukturændring, der indebærer, at kommunens 11 folkeskoler sammenlægges til 6 skoler, der nu alle har en størrelse, der gør dem fagligt og økonomisk bæredygtige i fremtiden. Flere af de sammenlagte skoler organiserer den nye skole i en indskolingsafdeling og en udskolingsafdeling. Fredensborg Kommune har store visioner for fremtidens skole, og frikommuneforsøget giver mulighed for at føre nogle af de mere vidtrækkende ud i livet. I 2009 blev der vedtaget en langsigtet skoleudviklingsstrategi. Udviklingsstrategien sætter rammen for skolernes arbejde med temaer som internationalisering, bæredygtighed, netværk, kommunikation, innovation og entreprenørskab. Frikommuneforsøgene i Fredensborg Kommune skal således bygge oven på en allerede påbegyndt udvikling mod en udviklingsorienteret og dynamisk skole, der med basis i fællesskabet og et højt fagligt ambitionsniveau kan udfordre den enkelte elev, så denne kan udvikle sig optimalt såvel fagligt som personligt. I Fredensborg Kommune skal eleverne være engagerede og motiverede, og ingen skal have lov til at blive skoletrætte. Skolerne vil derfor organisere en undervisning, hvor nye og eksisterende fag sammensættes på anderledes og spændende måder under hensyntagen til fremtidens behov og målrettet udvikling af særlige personlige og faglige kompetencer hos eleverne. Med en løbende klassedannelse er det ideen, at eleverne indgår i forskellige faglige fællesskaber, der understøtter deres faglige og personlige/sociale behov - uanset om der er tale om ressourcesvage elever eller talentfulde elever, der kræver særlige udfordringer. En styrket udskoling skal sikre elevernes fortsatte motivation forud for deres valg af ungdomsuddannelse. Skolerne vil sikre øget faglighed, motivation og læringslyst ved at tilbyde nye tematiske linjer som f.eks. en international linje, innovativ linje, kreativ/musisk linje, idrætslinje, erhvervsrettet/praktisk linje, medielinje mv. Linjerne præges af det faglige tema i både indhold og metode, og understøtter på den måde den enkelte elevs interesser og talent. Faglige test skal løbende undersøge elevernes basisviden og følge deres faglige progression, og bruges til at tilpasse den enkeltes forløb. Ved forsøg med nye afgangsprøver ønsker kommunen også at afprøve elevernes forståelse for sammenhænge, evne til problemløsning, samarbejde og innovation, og skal lægge sig op af de fagligheder og det indhold eleverne har arbejdet med. Skolebestyrelserne har stor indflydelse på skolernes virksomhed og ud over medarbejder-, elev- og forældrerepræsentanter, ønsker Fredensborg Kommune at gøre det muligt at supplere skolebestyrelsen med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelsesinstitutioner og foreninger, som kan give skolerne en tæt kobling til det omkringliggende samfund. Skolebestyrelserne skal bygge bro til det lokale erhvervsliv, der kan indgå i undervisningen med relevante cases og som gæstelærer samt skabe grundlag for ekskursioner og praktikophold. Med lokale foreningers repræsentation i skolebestyrelsen styrkes samarbejdet til fritidsdelen, hvor foreninger kan indgå i undervisningen, og hvor eleverne kan deltage i f.eks. idrætsaktiviteter og samtidig få indsigt i den frivillighedskultur, der er så enestående for Danmark. Ungdomsuddannelsesinstitutioners tættere tilknytning til skolerne skal bruges til at styrke brobygningen til ungdomsuddannelserne og sikre, at alle Fredensborg-elever gennemfører en ungdomsuddannelse.

7 Side 7 Skolerne i Fredensborg Kommune har i de senere år gjort sig en række erfaringer med andre typer af undervisningstilbud, der skal motivere og udfordre alle elever på netop deres niveau. Som eksempel kan nævnes de kommunale talenthold, der retter sig mod elever i klasse, der har særlig interesse og kunnen indenfor et specifikt område, såsom science, engelsk/drama, EU, filosofi mv. Et andet eksempel er skolernes samarbejde med Krogerup Avlsgård, Projekt Haver til Maver, der giver mulighed for at tilbyde eleverne et alternativt supplement til det traditionelle klasselokale med fokus på sundhed og naturfag. Disse erfaringer trækkes der på i de konkrete ansøgninger. På folkeskoleområdet ansøges der i denne omgang om følgende forsøg: Karakterer i alle fag fra 7. klasse Undervisning på engelsk i klasse

8 Side 8 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 1. juni 2013 Fredensborg Kommune Undervisning på engelsk i klasse Startdato Slutdato 1/ / Skolekonsulenter Lone Steensig & Jesper Alstrøm Telefon Lone lste@fredensborg.dk, Jesper jeal@fredensborg.dk 1. Beskrivelse af forsøget Forsøget er udviklet i et samarbejde mellem de øvrige frikommuner og fagministerier. Problemstilling Den lokalt genererede økonomiske vækst er i høj grad betinget af de rette rammevilkår. Kommunerne har det direkte ansvar for en række af disse rammevilkår, imens staten, som initiativtager og/eller regulator, har ansvaret for andre rammevilkår. Et oplagt eksempel er internationaliseringsgraden. Jo mere internationalt orienteret en kommune er, jo nemmere har lokale virksomheder ved at råde over og tiltrække den rette arbejdskraft også internationalt. Eksempelvis er prioriteringen af en skarp international profil, på en eller flere folkeskoler i en kommune, medvirkende til at skabe internationalt orienterede og kompetente borgere, som det lokale erhvervsliv senere kan rekruttere med vækst for øje. Frikommuneforsøget er en oplagt ramme for kommunerne til at afprøve forsøg med mere systematisk undervisning på engelsk i andre fag end engelsk tidligere end 7.klassetrin og uden forudgående ministeriel godkendelse af det enkelte forløb. Med en folkeskole, som gør engelsk til et værktøj mere end et mål i sig selv, øges børnenes færdigheder og med tiden deres bidrag til at sikre vækst og velfærd. Såfremt den varslede reform af folkeskoleloven skulle indeholde mere vidtgående muligheder for engelsksproget undervisning, vil indeværende forsøgstema bortfalde. Konkret vil nogle af skolerne i Fredensborg Kommune gerne benytte sig af muligheden for at undervise på engelsk på deres internationale linje (jf. frikommuneforsøg om faglige linjer i udskolingen, Styrket udskoling ) med virkning fra skoleåret 13/14. I nutidens globale samfund er det vigtigt at kunne begå sig med international viden og gode sproglige kompetencer.

9 Side 9 De internationale linjer vil have fokus rettet mod det internationale, og i den forbindelse er det oplagt at prioritere engelsk i såvel modtagersom producentrollen, således at elevernes engelskkundskaber udvikles, og det internationale fokus fremmes mest muligt. Der vil blive undervist på engelsk i kortere forløb i forskellige fag - fx et undervisningsforløb om EU i samfundsfag. Praktisk vil det i nogen udstrækning foregå i et samarbejde med eksterne undervisere, f.eks. fra gymnasier eller Globale Skolepartnerskaber. 2. Mål og forventede resultater Formål At skabe internationalt orienterede og kompetente borgere som senere kan bidrage til at sikre vækst og velfærd i kommunen. Mål At øge elevernes internationale viden og sproglige kompetencer. Forventede resultater At kompetencerne hos eleverne sikres ikke gennem flere sprogtimer, men ved at den øvrige undervisning inden for f.eks. matematik, naturfag og de kreative fag gennemføres på engelsk med reference til internationale forhold. Undervisning på engelsk understøtter det overordnede formål med linjeundervisning. Det gælder såvel styrket international indsigt som sproglige såvel som kulturelle kompetencer hos eleverne. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Målet opnås gennem lokale forsøg, hvor beslutning om nærmere udformning overlades til den enkelte kommunalbestyrelse. Dette kan være forsøg, som udpeger en given skole som en særlig international folkeskole, eller forsøg som udpeger en særlig årgang eller et særligt fagligt forløb. Andre forsøg kan tænkes. I Fredensborg Kommune vil forsøgene primært knytte sig til skoler med linjer i udskolingen, hvor det forventes, at det er de internationalt orienterede linjer, der benytter sig af muligheden. 4. Forsøgshjemler Af folkeskolelovens formålsparagraf kan udledes, at: Undervisningssproget i folkeskolen er dansk. Der er endvidere fra ministerielt hold opstillet retningslinjer, som foreskriver, at forsøg med engelsksproget undervisning først kan ske fra 7. klasse og ud fra en række supplerende bestemmelser.

10 Side 10 Forsøget betyder, at skolerne ikke skal søge om dispensation for at gennemføre undervisning på engelsk. 5. Evaluering Der foretages en evaluering, hvori følgende parametre indgår: 1. Opfølgning på de berørte skolers/klassers/elevers præstation i engelsk (afgangsprøve, nationale test m.v.) 2. Kortlægning af de berørte skolers/klassers/elevers internationale orientering 3. Undersøgelse af erhvervslivets samarbejde med, oplevelse af og rekruttering fra en mere international folkeskole Konkret vil forsøget blive evalueret som beskrevet under frikommuneforsøget Styrket udskoling. Derudover vil elevernes resultater i engelsk i nationale test i 8. klasse samt ved afgangsprøven blive analyseret.

11 Side 11 Frikommune Fredensborg Kommune Titel på forsøg Karakterer i alle fag fra 7. klasse Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato Slutdato Kontaktperson Skolekonsulenter Lone Steensig & Jesper Alstrøm Telefon Lone Jesper Dato for ansøgning 1. juni 2013 lste@fredensborg.dk, jeal@fredensborg.dk 1. Beskrivelse af forsøget Problemstilling Fredensborg Kommune ønsker at gennemføre forsøg med karaktergivning fra 7. klasse. Det er et kopiforsøg fra Gentofte Kommune. Evaluering og karakterer er et af lærerens og elevens værktøjer til at kunne sætte mål og lave handlingsplaner. Formålet At styrker fagligheden, At øge lærernes muligheder for at undervisningsdifferentiere og for at tilrettelægge forløb for den enkelte elev samt At øge samarbejdet mellem elev, skole og hjem. 2. Mål og forventede resultater Mål Ved brug af målinger og karakter er målene At styrke elevernes faglige, personlige og sociale udbytte At fremme elevernes alsidige personlige udvikling At målrette sig elevernes forskellige læringsbehov, fastholde elevernes motivation og glæde ved læring Forventede resultater Elevernes øgede motivation og glæde ved undervisningen skal styrke: At eleverne opnår større udbytte af undervisningen At eleverne fastholdes i uddannelsessystemet, dette sikres ved, uddannelsesparate - og studieegnede elever. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Flere af skolerne i Fredensborg Kommune vil gerne udføre forsøg med karaktergivning fra 7. klasse, således at eleverne i hele udskolingsforløbet får karakterer, og dermed bliver vurderet på samme måde i 3 år. For de skoler, der kører forsøg med linjeforløb i udskolingen, vil det gælde for linjeforløbene. Vi ønsker at styrke fagligheden ved at kunne give en mere præcis faglig vurdering i form af karakterer. Karaktererne skal sammen med den øvrige vurdering i elevplaner danne baggrund for målfastsættelse og -opfølgning i forhold til den enkelte elev.

12 Side 12 Vi ser det som en mulighed for, at eleverne motiveres og bevarer deres lyst til at lære. Det skal på den måde medvirke til at styrke deres udbytte af undervisningen, således at de er uddannelsesparate og studieegnede og dermed fastholdes i uddannelsessystemet. 4. Forsøgshjemler Forsøget kræver dispensation fra Folkeskolelovens 13, stk. 5 og 6 5. Evaluering Der foretages en evaluering, hvori følgende parametre indgår: En analyse af elevernes standpunktskarakterer sammenlignet med andre årgange. Elevernes resultater kan skyldes mange andre ting end lige karaktergivning, hvilket vil blive genstand for en undersøgelse af elevernes oplevelse ved en spørgeskemaundersøgelse i foråret Desuden følges op med lærerteamets oplevelse af, hvordan det har fungeret med tidlig karaktergivning.

13 Side 13 Innovation og forenkling i fremtidens ældrepleje og handicapservice Fredensborg Kommune står i de kommende år over for en række udfordringer i forbindelse med befolkningsudviklingen, og samtidig forventes en stor afgang af medarbejdere alene på grund af alder. Prognosen for befolkningsudviklingen viser, at der vil ske en stigning på 27 % for de + 80-årige frem til Dermed vil gruppen af ældre med behov for personlig hjælp og pleje stige, og antallet af kronisk syge borgere øges. Presset på kommunens udgifter - både i eget regi og til regionens ydelser - vil derfor stige de kommende år. Hertil skal lægges, at borgernes forventninger vil være et uændret serviceniveau også i fremtiden. Udvikling af kommunens ældrepleje gennem ny teknologi vil være én af flere vigtige veje til at imødekomme disse udfordringer. Der er allerede igangsat en række velfærdsteknologiske projekter på ældre/handicapområdet, men der er behov for at løfte indsatsen op på et højere niveau med investering i ressourcer og udvikling af innovative indsatser. Her vil frikommuneforsøget give Fredensborg Kommune nye muligheder for at tænke velfærdsteknologi og frisætning af den offentlige sektor i en sammenhæng. På ældre/handicapområdet er Fredensborg Kommune optaget af at støtte borgeren i at holde sig rask og selvhjulpen længst muligt og så godt som muligt. Ligeledes ønsker vi at støtte de ældre og handicappede i at leve bedst muligt med sygdom, svækkelse og handicap. For at nå dette mål skal der udvikles nye måder at organisere ældreplejen og handicapområdet på. Fokus skal lægges på læring for borgere og medarbejdere samt kvalitetsudvikling af kommunens service frem for kontrol og stram regelstyring, hvor denne er uhensigtsmæssig. Vi vil med frikommuneforsøget understøtte mulighederne for udvikling af organisationen i retning af læring og frihed under ansvar for medarbejdere og borgere. Fredensborg Kommune ønsker at fokusere ældrepleje til de svageste borgere. Kommunen har et højt serviceniveau til personlig pleje til denne målgruppe det ønsker vi at fastholde. Fredensborg Kommune lægger vægt på samarbejde og samspil med borgerne, frivillige organisationer, idrætsorganisationer, erhvervslivet, øvrige kommuner, regionerne mv.. Dette gælder også på ældreområdet, hvor vi med frikommuneforsøget vil søge yderligere at understøtte denne udvikling. Det handler bl.a. om samarbejde med privat praktiserende sundhedsprofessionelle og samspil med borgerne om forventningerne til serviceniveauet, vores fælles udfordringer og løsninger herpå samt udvikling af velfærdsteknologi både nu og fremover. På ældre og handicapområdet ansøges der i denne omgang om følgende forsøg: Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken brystprotese der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb til køb af brystproteser Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken paryk der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb til køb af paryk Bedre udnyttelse af botilbud og plejeboliger

14 Side 14 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken brystprotese der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb til køb af brystproteser Startdato Slutdato Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Ældre og Handicapchef Hans Bækvang Telefon Dato for ansøgning 1. juni Beskrivelse af forsøget Kopiforsøg 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Problemstilling For at imødekomme en smidigere sagsbehandling for ansøgere om støtte til brystproteser, samt at nedbringe ressourcerne til visitation og administration på området, ønskes følgende: At Fredensborg Kommune kan fritages fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken brystprotese der er bedst egnet og billigst At Fredensborg Kommune fritages fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvornår der er behov for at udskifte en brystprotese At Fredensborg Kommune modtager tilladelse til at fastsætte et årligt tilskudsbeløb til køb af brystproteser beregnet ud fra et gennemsnit* Formål At imødekomme en smidigere sagsbehandling for ansøgere om støtte til brystproteser At nedbringe ressourcerne til visitation og administration på området Mål At ordningen frigiver ressourcer til administrationen og visitation At sagsgangen bliver mere smidig for borger At borger fortsat får den nødvendige rådgivning, vejledning og instruktion At borger fortsat får dækket udgiften til køb af brystprotese Afgørelsen om berettigelse til støtte til brystproteser træffes fortsat administrativt på grundlag af: Oplysningerne i borgerens ansøgning og de vedlagte helbredsmæssige oplysninger Støtten til brystproteser fastsættes og udbetales som et årligt tilskud*, som kan dække udgiften til indkøb af en god standard brystprotese. Udskiftningsintervallet fastsættes til én gang årligt, hvilket erfaringsmæssigt er det interval, som dækker holdbarheden på brystproteser jf. brystproteseleverandørernes holdbarhedsgaranti. Tilskuddet udbetales til ansøgers NemKonto og opsættes til en

15 Side 15 automatisk overførsel én gang årligt. Fredensborg Kommune udarbejder en borgerinformation, hvoraf borgernes rettigheder og pligter fremgår. Blandt andet skal borgere orienteres om, hvilken leverandør Fredensborg Kommune har indkøbsaftale med. Herunder hvor de kan indhente råd og vejledning om det frie valg, samt hvordan borgeren skal forholde sig, hvis borgeren vælger ikke at benytte brystprotese, eller hvis borgeren får lavet en rekonstruktion af brystet, og dermed ikke har ret til støtten/tilskuddet. *Årligt tilskud Fredensborg Kommune vil fastsætte tilskuddet størrelse ud fra de priser på brystproteser, som Fredensborg Kommune har i sin indkøbsaftale beregnet ud fra et gennemsnit af forbruget. Fredensborg Kommunes udgifter til brystproteser fra er kr ,00. Beløbet afspejler indkøb af 98 brystproteser. Den gennemsnitlige pris på en brystprotese fastsættes til: kr ex moms kr ,5 incl. moms Fredensborg Kommune er opmærksom på, at momsreglerne på art 2.9 og art 5.2 er forskellige: På art 2.9 kan 100 % af momsen afløftes På art 5.2 kan 75 % af momsen afløftes Et forhold som medfører en mindre indtægt for Fredensborg Kommune. 4. Forsøgshjemler Forslaget vedrører følgende lovhjemler: Lovbekendtgørelsen nr. 810 af 19/07/2012 (Serviceloven 10 stk. 4) Lovbekendtgørelsen nr. 810 af 19/07/2012 (Serviceloven 112 stk. 1, 2 og 3) Bekendtgørelsen nr. 743 af 27/06/2011 til serviceloven Vejledningen nr. 7 af 15/02/2011 til serviceloven Det gældende lovgrundlag Efter 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. I forhold til brystproteser fremgår det af vejledningen nr. 7 af 15/02/2011 til serviceloven, at der kan ydes støtte til brystproteser i følgende tilfælde: 1. Ved bortoperation af det ene eller begge bryster 2. Ved bortoperation af en del af brystet 3. Ved anden grund til manglende bryst

16 Side 16 Efter 3, i Bekendtgørelsen nr. 743 af 27/06/2011 fremgår det, at der skal ydes støtte til anskaffelse til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Efter 10 stk. 4, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Efter 4 i Bekendtgørelsen nr. 743 af 27/06/2011 fremgår det, at hjælp til reparation og udskiftning af hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov. Hvis ansøgeren fortsat har behov for det pågældende hjælpemiddel, og ansøgerens funktionsnedsættelse i al væsentlighed er uændret siden kommunalbestyrelsens seneste afgørelse, og ansøgeren afgiver en erklæring herom på tro og love, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yderligere oplysninger. I forhold til brystproteser fremgår det af vejledningen nr. 7 af 15/02/2011 til serviceloven, at leverandørens garanti for brystprotesens holdbarhed kan være vejledende i forhold til udskiftningstidsintervallet. 5. Evaluering Fredensborg Kommune vil evaluere ordningen på følgende parametre: Økonomi Administrative ressourcer Borgers tilfredshed

17 Side 17 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken paryk der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb til køb af paryk Startdato Slutdato Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Ældre og Handicapchef Hans Bækvang Telefon Dato for ansøgning 1. juni Beskrivelse af forsøget Kopiforsøg Problemstilling For at imødekomme en smidigere sagsbehandling for ansøgere om støtte til parykker samt at nedbringe ressourcerne til visitation og administration på området, ønskes følgende: At Fredensborg Kommune kan fritages fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken paryk der er bedst egnet og billigst At Fredensborg Kommune fritages fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvornår der er behov for at udskifte en paryk At Viborg Kommune modtager tilladelse til at fastsætte et årligt tilskudsbeløb til køb af paryk beregnet ud fra et gennemsnit* Formål 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? At imødekomme en smidigere sagsbehandling for ansøgere om støtte til parykker At nedbringe ressourcerne til visitation og administration på området Mål At ordningen frigiver ressourcer til administrationen og visitation At sagsgangen bliver mere smidig for borger At borger fortsat får den nødvendige rådgivning, vejledning og instruktion At borger fortsat får dækket udgiften til køb af paryk Afgørelsen om berettigelse til støtte til parykker træffes fortsat administrativt på grundlag af oplysningerne i borgerens ansøgning og de vedlagte helbredsmæssige oplysninger. Støtten til paryk fastsættes og udbetales som et årligt tilskud*, som kan dække udgiften til indkøb af en god standard paryk eller en god specialparyk. Udskiftningsintervallet fastsættes til hver 12. måned, hvilket erfaringsmæssigt er det interval, som dækker holdbarheden på parykker jf. parykleverandørernes holdbarhedsgaranti

18 Side 18 Tilskuddet udbetales til ansøgers NemKonto og opsættes som en automatisk overførsel én gang årligt Fredensborg Kommune udarbejder en borgerinformation, hvoraf borgers rettigheder og pligter fremgår. Blandt andet skal borger orienteres om, hvor de kan indhente råd og vejledning, det frie valg, samt hvordan borger skal forholde sig, hvis borger vælger ikke at benytte paryk, og dermed ikke har ret til støtten/tilskuddet. *Årligt tilskud Fredensborg Kommune vil fastsætte tilskuddets størrelse ud fra de priser på parykker, som Fredensborg Kommune kan beregne ud fra gennemsnitsforbruget. Fredensborg Kommune har ingen indkøbsaftale på parykker. Desuden har Fredensborg Kommune skelet til, hvilket beløb Region Midtjylland udbetaler til borgere, som mister håret pga. kemobehandling: Der udbetales 3.341,5 kr. (2011 priser). Beløbet udbetales som hovedregel én gang, men efter klinisk vurdering flere gange i særlige tilfælde ved langtids behandling. Der udbetales et beløb efter ordination, idet administrationen af rekvisitioner skønnes at være for omfattende. I øvrigt foretrækker nogle patienter at anvende beløbet til tørklæder, kasketter eller andet i stedet for parykker. Udgifter til parykker i Viborg Kommune fra fordeler sig således: 27 maskinfremstillede parykker a kr. 6 specialfremstillede parykker a Hår For Livet a kr. (årligt abonnement) Holdbarheden på parykker afhænger af, hvor ofte borger bruger parykken, og hvor fysisk aktiv borger er med parykken. Leverandørerne anslår, at den gennemsnitlige holdbarhed er 12 måneder. Hvis borger bruger parykken ofte, så er holdbarheden max 12 måneder. Fredensborg kommune fastsætter et udskiftningsinterval på 12 måneder. Det årlige tilskud til en maskinfremstillet paryk fastsættes til kr. ex moms Det årlige tilskud til en specialfremstillet paryk/hår for Livet fastsættes til kr. ex moms Der ydes alene tilskud til specialfremstillet paryk hvis hovedformen er atypisk. Fredensborg Kommune er opmærksom på, at momsreglerne på art 2.9 og art 5.2 er forskellige. På art 2.9 kan 100 % af momsen afløftes, på art 5.2 kan 75 % af momsen afløftes. Et forhold som medfører en mindre indtægt for Fredensborg Kommune.

19 Side Forsøgshjemler Forslaget vedrører følgende lovhjemler: Lovbekendtgørelsen nr. 810 af 19/07/2012 (Serviceloven 10 stk. 4) Lovbekendtgørelsen nr. 810 af 19/07/2012 (Serviceloven 112 stk. 1, 2 og 3) Bekendtgørelsen nr. 743 af 27/06/2011 til serviceloven Vejledningen nr. 7 af 15/02/2011 til serviceloven Det gældende lovgrundlag Efter 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet: 1. I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2. I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3. Er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. I forhold til parykker, fremgår det af vejledningen nr. 7 af 15/02/2011 til serviceloven, at der kan ydes støtte til parykker ved vansirende skaldethed. Næsten alle parykker fremstilles i dag af kunstfibre. Herretoupeer eller -parykker bliver næsten alle individuelt fremstillet på grund af den forskelligartede hårplacering på issen hos mænd. Dameparykker er enten fabriksfremstillet eller individuelt fremstillet. Der er kun en lille prisforskel på de to paryktyper. Herretoupeer er ofte væsentlig dyrere end dameparykker Til borgere, der er overfølsomme overfor syntetiske stoffer, fores indersiden af toupeen eller parykken med bomuldsmateriale for en lille merpris. Individuel tilpasning af parykken kan være nødvendig ved en atypisk hovedform. Holdbarheden af parykker af kunstfibre er gennemsnitlig 1 år, men forhold hos den enkelte bruger, som f.eks. kraftig transpiration fra hovedbunden, kan bevirke hurtigere nedslidning af parykken og dermed nødvendiggøre hyppigere udskiftning. Almindelig forekommende hårtab - hos mænd f.eks.»måne«- anses ikke for omfattet af de almindelige bestemmelser i bekendtgørelsen. Ved midlertidig hårtab som følge af behandling, f.eks. kemoterapi, ydes parykken eller toupeen af sygehusvæsenet. I Region Midtjylland udbetales 3.341,50 kr. til borger i forbindelse med behandling med kemoterapi, som medfører hårtab. Dette er uanset om borger vælger at købe paryk, tørklæde, kasket eller slet intet. Efter 3, i Bekendtgørelsen nr. 743 af 27/06/2011 fremgår det, at der skal ydes støtte til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Efter 10 stk. 4, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med

20 Side 20 andre kommuner. Efter 4 i Bekendtgørelsen nr. 743 af 27/06/2011 fremgår det, at hjælp til reparation og udskiftning af hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov. Hvis ansøgeren fortsat har behov for det pågældende hjælpemiddel, og ansøgerens funktionsnedsættelse i alt væsentlighed er uændret siden kommunalbestyrelsens seneste afgørelse, og ansøgeren afgiver en erklæring herom på tro og love, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yderligere oplysninger. 5. Evaluering Fredensborg Kommune vil evaluere ordningen på følgende parametre: Økonomi Administrative ressourcer Borgers tilfredshed

21 Side 21 Frikommune Fredensborg Kommune Titel på forsøg Bedre udnyttelse af botilbud og plejeboliger Start- og sluttidspunkt Startdato Slutdato for forsøget Kontaktperson Ældre og Handicap Hans Bækvang Telefon Dato for ansøgning 1. juni Beskrivelse af forsøget Formål Forsøget tager udgangspunkt i en smidiggørelse af kommunernes adgang til at råde over boliger i længerevarende botilbud og plejeboliger. Problemstilling Når pladserne på et botilbud optages af beboere, der ikke længere har gavn af tilbuddet, betyder det desværre, at de borgere der har et reelt behov for tilbuddet ikke kan få plads. Dette gælder både for botilbud til fx senhjerneskadede, men også for plejeboliger. Nogle tilbud sander til, og det oprindelige formål med tilbuddet kan ikke længere opfyldes, da de nuværende beboeres behov ikke svarer til det, som tilbuddet er bygget op om. Ofte vil et tilbud både indholdsmæssigt og fysisk være tilpasset de særlige behov, som målgruppen har brug for, og derfor er det ikke muligt at finde et alternativ, hvilket især gælder for de særligt indrettede tilbud til senhjerneskadede. På nuværende tidspunkt har kommunen borgere, som ikke får tilstrækkelig gavn af det pågældende tilbud. Enten fordi de er blevet bedre eller dårligere. Kommunen vurderer, at nogle beboere bremses i en god udvikling, fordi omgivelserne og de øvrige beboere ikke følger med den udvikling, som den pågældende beboer er i. Her vil borgeren have mere nytte af et tilbud, som passer bedre til vedkommendes behov. Dette gælder også for efterlevende ægtefæller i plejeboliger, der ikke har noget plejebehov, men som fortsætter med at bo på plejecentret. Ifølge de nuværende regler på området, har kommunen alene mulighed for at opsige borgere fra almene boliger, hvis det sker som led i nedrivning/ombygning, eller hvis borgeren misligholder lejeforholdet, eller hvis lejeforholdet er gjort tidsbegrænset. I bekendtgørelse om lejerrettigheder for beboere i visse botilbud efter serviceloven er formålet, at sikre beboerne i botilbud samme rettigheder som efter almenboligloven. I praksis binder dette kommunen, da det i langt de fleste tilfælde ikke er muligt at sætte en tidsgrænse for tilbuddet, da det ikke er muligt på forhånd at vurdere, hvor længe en borger har brug for tilbuddet.

22 Side 22 Formål Fredensborg Kommune ønsker mulighed for i forbindelse med visitationen til en plejebolig eller et længerevarende botilbud: At betinge lejeforholdets varighed til det nødvendige. Dvs. skabe mulighed for at opsige en beboer, som ikke længere profiterer af tilbuddet, og som optager pladsen for nye borgere med behov for tilbuddet. Der skal selvfølgelig foretages en konkret og individuel vurdering af den nuværende beboers behov og findes passende alternativ, hvis det er nødvendigt. Det kan både være, hvis borgeren har brug for mere eller mindre hjælp, end der ydes i det nuværende tilbud. På den måde gøres borgeren allerede ved visitationen bekendt med, at tilbuddet er begrænset til den periode, hvor borgeren har gavn af tilbuddet. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Mål At flere borgere med behov for botilbud / en plejebolig vil kunne komme til. At de beboere der bor på stedet, får optimal udbytte af tilbuddet At borgere, der ikke længere har gavn af et tilbud, kan flyttes til et andet. Der opstilles nye retningslinjer, hvorefter kommunen foretager en konkret og individuel vurdering af, om borgeren har gavn af det pågældende tilbud, dvs. om vedkommende har fysiske eller psykiske behov, der matches af det pågældende tilbud. Hvis borgeren ikke længere har behov for de ydelser, der tilbydes i det pågældende tilbud, finder kommunen et nyt tilbud, der matcher borgerens behov. For efterlevende ægtefæller foretages en konkret og individuel vurdering af, om de har et plejebehov, der bør dækkes af en plejebolig, og derved har behov for at fortsætte lejeforholdet. Ved at implementere de nye retningslinjer afprøves en ny praksis, som skal bidrage til at målene nås. 4. Forsøgshjemler Løsning A. Almenlejelovens 85, stk. 1 og almenboliglovens 58a. Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven. Kommunen søger om, at bestemmelserne lempes på den måde, at der gives kommunen mulighed for at begrænse lejeforholdet til den periode, hvor borgeren får effekt af / har behov for tilbuddet. Kommunen får dermed mulighed for at opsige beboeren, når kommunen efter en konkret og individuel vurdering ud fra saglige og faglige kriterier bedømmer, at beboeren ikke længere profiterer af tilbuddet, og blokerer for nye borgere med behov.

23 Side 23 Løsning B. Servicelovens 129, stk. 1 Det Sociale Nævn tager allerede i dag stilling til flytning af personer, der ikke kan eller vil give samtykke til at flytte, men reglerne herfor er meget restriktive. Betingelserne for, at Det Sociale Nævn i dag giver kommuner ret til at kræve flytning af borgere, som enten modsætter sig eller som mangler evnen til at give samtykke til at flytte, er: At det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og At hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og At den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og At det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. Kommunen søger om, at Det Sociale Nævn får mulighed for at godkende en ansøgning om flytning ud fra hensyn til: At der er andre borgere, der har mere brug for pladsen, og At den nuværende beboer ikke har optimal gavn af tilbuddet og måske ligefrem får det dårligere eller bremses i en god udvikling. Kommunen får dermed mulighed for at flytte beboeren efter godkendelse af Det Sociale Nævn, når kommunen efter en konkret og individuel vurdering ud fra saglige og faglige kriterier bedømmer, at beboeren ikke længere profiterer af tilbuddet og blokerer for nye borgere med behov. 5. Evaluering Der foretages en evaluering, hvori følgende parameter indgår: Nærmere plan for evaluering udarbejdes bl.a. i forhold til effektvurdering

24 Side 24 En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden Med frikommuneforsøget vil vi udvikle værktøjer, der giver kommunerne mulighed for at gennemføre sammenhængende, enkle og effektive miljø- og klimaindsatser på strateginiveau, på plan/programniveau og på projektniveau. Vi ønsker, at de involverede parter skal opleve processerne som mere enkle og gennemskuelige og opleve indsatsen som mere fokuseret på mærkbare resultater og mindre fokuseret på bureaukrati. Vi vil finde måder at gøre myndighedsbehandlingen mere fleksibel, uden at borgernes retssikkerhed, helheden og bæredygtigheden sættes over styr. Nye initiativers skæbne skal afgøres af deres kvaliteter set i forhold til lovgivningens formål og Byrådets strategier, og ikke standses eller forringes alene på grund af proceskrav. Fredensborg Kommune er en klimakommune, og opgaven bliver taget seriøst med krav om konkrete resultater. Fredensborg Kommune vil bidrage til omstillingen af det danske samfund til at blive fossilfrit med et klart fokus på effektivt energiforbrug, energibesparelser og øget brug af vedvarende energi. Som klimakommune har Fredensborg Kommune forpligtet sig til at reducere eget CO2-udslip med mindst 2 pct. årligt frem til 2025, og derudover arbejder vi for at nedsætte borgere og virksomheders CO2-udslip, og for at tilpasse kommunen til klimaændringer som øget nedbør. Det handler om at imødegå den globale opvarmning og skabe en grøn og robust energiforsyning i fremtiden. Udfordringerne er de samme globalt, nationalt og lokalt. Kommunen vil gå forrest i klimaindsatsen og spare på eget energiforbrug. Via innovative løsninger skal klima tænkes ind på tværs af kommunens opgaver, hvor det er relevant. Nye klima- og energitiltag skal igangsættes, alt sammen for at gøre Fredensborg Kommune endnu mere attraktiv for nuværende borgere og tilflyttere og til en bedre arbejdsplads. Fredensborg Kommune vil have mest muligt miljø for pengene. Vi vil have et højt informationsniveau til virksomheder, landbrug og borgere omkring miljø og skabe en god dialog, således at vi kan fungere som faglige sparringspartnere på miljøområdet. Vi vil fungere både som myndighed og rådgiver, der kan hjælpe og vejlede virksomheder, landbrug og borgere i deres egen indsats for miljøet. Visse regler på miljø- og planområdet er overlappende, men kræver hver sin proces. Det komplicerede samspil svækker gennemskueligheden. Samtidig risikerer fokus og ressourcer at blive flyttet fra at skabe bæredygtige initiativer til at fortabe sig i koordinering og gennemførelse af lovgivningens proceskrav. Yderligere synes tendensen i fremtiden at gå i retning af, at der opstår flere og flere hurtigt skiftende behov og ønsker til udviklingen i by og på land. Dette står i skarp kontrast til de relativt tids- og ressourcekrævende lovbundne processer, der kræves for at ændre kommunens planlægning. På klima-, miljø- og energiområdet ansøges i denne omgang om følgende forsøg: Uddelegering af kompetence til at sende forslag til tillæg til spildevandsplan i offentlig høring Forenkling af regler om brugerbetaling for miljøgodkendelse og miljøtilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug

25 Side 25 Frikommune Fredensborg Kommune Titel på forsøg Uddelegering af kompetence til at sende forslag til tillæg til spildevandsplan i offentlig høring Start- og sluttidspunkt for Startdato Slutdato forsøget Kontaktperson Center for Plan og Miljø, Naja Panduro og Signe Foverskov Telefon napj@fredensborg.dk sifo@fredensborg.dk Dato for ansøgning 1. juni Beskrivelse af forsøget Problemstilling I lighed med Vejle Kommune ønsker Fredensborg Kommune at uddelegere kompetencen til at sende forslag til tillæg til spildevandsplanen i offentlig høring. Forslag til spildevandsplan eller tillæg til samme skal vedtages af kommunalbestyrelsen, sendes i offentlig høring og efterfølgende godkendes endeligt. Kompetencen til at vedtage tillæg til spildevandsplanen eller tillæg til samme ligger hos kommunalbestyrelsen. Formål Fredensborg Kommune ønsker at delegere kompetencen til at sende tillæg til spildevandsplanen i høring til administrationen i ukomplicerede tilfælde (nedlæggelse af renseanlæg og kloakering i nye lokalplan områder mv.). Tillægget vil efterfølgende blive behandlet politisk sammen med evt. indkomne bemærkninger, når det forelægges til endelig vedtagelse. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Mål At afbureaukratisere processer At afkorte sagsbehandlingstiden - både hos udvalgsmedlemmer og administrationens medarbejdere. Den politiske behandling udelades ikke, men foretages først efter den offentlige høring. Forventede resultater - At reducere sagsbehandlingstiden for tillæg til spildevandsplanen i ukomplicerede tilfælde med minimum én måned. Målene opnås ved at delegere kompetencen, til at sende et forslag til tillæg til spildevandsplanen i offentlig høring, til administrationen. 4. Forsøgshjemler 6 i Bek. om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, bek. Nr af 11/ Evaluering Forsøget evalueres ud fra bl.a. følgende parameter: Behandlingstiderne for tillæg til spildevandsplanen efter dette

26 Side 26 forsøg vil blive registreret og sammenlignet med behandlingstiden for tillæg udarbejdet efter de nuværende regler.

27 Side 27 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Forenkling af regler om brugerbetaling for miljøgodkendelse og miljøtilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Startdato Slutdato Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Center for Plan og Miljø, Susanne Prior Drønen Telefon Dato for ansøgning 1. juni Beskrivelse af forsøget Problemstilling I lighed med Gentofte Kommune, ønsker Fredensborg Kommune at ansøge om følgende: Der indføres faste årlige gebyrer (abonnementsordning) for forskellige typer af gebyrpligtige virksomheder eventuelt gradueret efter virksomhedstype i stedet for den nuværende timebetalingsordning som opkræves ved miljøgodkendelse og miljøtilsyn. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Formål At undgå at kommunes Team Miljø afdeling bruger ressourcer på registrering af tid på de enkelte tilsyn. Tidsregistrering er forholdsvis tidskrævende i forhold til den relativt beskedne indtægt gebyropkrævningen giver. Mål At Fredensborg Kommune får mere tid til reel sagsbehandling i forbindelse med tilsynene, da administration af timeregistreringen falder bort. At dialogen med virksomhederne, under tilsynet, bliver mere konstruktiv og dermed mere kvalificeret, som følge af at virksomhederne betaler et fast beløb uanset tilsynets varighed. - Forsøget forventes ikke at medføre en ændring i kommunens årlige samlede gebyr indtægt. Der opkræves faste årlige gebyrer. 4. Forsøgshjemler Bek. 463 af 21. maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, ændret ved Bek. af 495 af 25. maj Opkrævning af et fast årligt gebyr vil fravige bestemmelsen i 4, stk. 1 om, at gebyr skal opkræves samme år, som de betalingspligtige opgaver er foretaget (der vil være år, hvor der ikke udføres noget arbejde i forhold til konkrete virksomheder, men hvor arbejdet andre år overstiger gebyret det pågældende år). Herudover fraviges bestemmelser i bilag 2, afsnit 1 Takster samt i bilag 2, afsnit 3 Opgørelse af myndighedens tidsforbrug og specifikationskrav til opkrævning.

28 Side Evaluering Der foretages en evaluering, hvori følgende parameter indgår: Fredensborg Kommune foretager i efteråret 2015 en brugertilfredshedsundersøgelse blandt virksomhederne omkring ordningen.

29 Side 29 Flere i beskæftigelse Den beskæftigelsesrettede indsats i Fredensborg Kommune har til formål at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet og medvirke til, at virksomhederne i både kommunen og udenfor kommunen kan få den ønskede arbejdskraft. Med status som frikommune har Fredensborg Kommune en enestående mulighed for at målrette den beskæftigelsesrettede indsats og sikre, at flere ledige borgere kommer hurtigere i job og ud af offentlig forsørgelse. Mindre bureaukrati og administration, frigørelse fra besværliggørende lovkrav, sammenhængende borgerservice og frigørelse af ressourcer er nøgleordene i frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet. Ambitionen er, at borgerne oplever en mere målrettet og individuel konkret indsats over for de ledige borgere. Samtidig skal der frigøres yderligere ressourcer til de borgere, hvor der efter en konkret faglig vurdering kræves en yderligere indsats for, at borgerne kommer i job og ud af offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst ungeområdet, hvor kommunen har som politisk vision at have landets laveste ungdomsarbejdsløshed. Det kræver et opgør med det omfattende regelkompleks, der er på beskæftigelsesområdet. På trods af en nylig ændring af reglerne, der har bidraget til at rydde ud i lovgivningen, er den på mange områder fortsat så omfattende, at der bruges unødig meget tid på administration frem for at sikre, at de ledige kommer i arbejde. Fredensborg Kommune ønsker som udgangspunkt at blive fritaget for alle regler på beskæftigelsesområdet, hvor det er muligt, og blive målt i forhold til de resultater, kommunen opnår. Midlet skal være motivationsfremmende og målrettet individuelle jobplaner, og resultaterne skal sættes i forhold til sammenlignelige kommuner og vurderes under hensyntagen til de samfundsøkonomiske konjunkturer. Ikke blot overfor de unge, men overfor alle de borgere, der har brug for kommunens hjælp til at få job eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. På beskæftigelsesområdet ansøges i denne omgang om følgende forsøg: Seniorjob i private virksomheder Dispensation i forhold til forholdstallet mellem ordinært ansatte og personer i virksomhedspraktik og løntilskud i frivillige foreninger