TORSDAG DEN 21. FEBRUAR 2008

Transkript

1 TORSG DEN 21. FEBRUAR 2008 FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU Næstformand 1. Åbning af mødet (Mødet åbnet kl ) 2. Modtagne dokumenter: se protokollen 3. Fjerde rapport om samhørighed - Fysisk planlægning og territorial samhørighed (forhandling) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om - betænkning (2007/2148(INI)) (A6-0023/2008) af Ambroise Guellec for Regionaludviklingsudvalget om den fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed (2007/2148(INI)) og - betænkning (2007/2190(INI)) (A6-0028/2008) af Gisela Kallenbach for Regionaludviklingsudvalget om opfølgning af den territoriale dagsorden og Leipzig-chartret - mod et europæisk handlingsprogram for fysisk planlægning og territorial samhørighed (2007/2190(INI)). Ambroise Guellec, ordfører. - (FR) Fru formand! Fru kommissær! Mine damer og herrer! Vi skal her til formiddag drøfte to initiativbetænkninger, og jeg føler, at de begge er yderst vigtige, og det af flere årsager. Først skal det dreje sig om Kommissionens fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed. Det er i sandhed et fremragende dokument, langt bedre end dets forgængere, og det udgør et solidt grundlag for enhver form for overvejelser om fremtiden for europæisk samhørighed. Det er også vigtigt, fordi den helt nye Lissabontraktat medtager territorial samhørighed som et af EU's grundlæggende mål. Endelig dukker der som bekendt nye og farlige udfordringer op ud over dem, som vi allerede har kendskab til, og samhørighedspolitikken skal i den forbindelse yde et stort og nyttigt bidrag, så vi kan bevæge os mod det Europa, som vi ønsker, dvs. et effektivt og solidarisk Europa. Hvad viser den fjerde rapport os? Den viser, at den økonomiske og sociale konvergens mellem medlemsstaterne bevæger sig i den rette retning, eftersom skævhederne med hensyn til indkomst og beskæftigelse i løbet af det seneste årti klart er blevet reduceret, men også, at der stadig er betydelige skævheder mellem regionerne og indimellem inden for regionerne, og at disse skævheder ofte har en tendens til at forværres. Der er sket en reel udvikling, men den er plaget af alt for mange ubalancer. Det er her, at det nye koncept om territorial samhørighed kommer til sin ret og sammen med den økonomiske og sociale samhørighed skal indtage en central plads i videreførelsen af den regionale udvikling i hele EU. Gennemførelsen heraf vil kræve en integreret tilgang i forhold til sektorpolitikkerne og forvaltning på flere niveauer. I den forbindelse afventer vi med interesse - og jeg må sige med nogen utålmodighed - Kommissionens grønbog, som kommer til september. Der er et indlysende behov for at

2 tale med én stemme i dette spørgsmål, hvilket stod klart i løbet af vores drøftelser i Regionaludviklingsudvalget. Vi skal bruge konklusionerne i den fjerde rapport til at tænke fremad mod tiden efter 2013, eftersom de operationelle programmer for nu er på plads de fleste steder. De er for første gang bl.a. kendetegnet ved et system med øremærkning af bevillinger, som har til formål at lede størsteparten af ressourcerne hen imod opfyldelsen af målene i Lissabondagsordenen. Selv om vi gerne vil understrege den tætte forbindelse mellem prioriteterne i Lissabonstrategien og samhørighedspolitikken, føler vi, at sidstnævnte bør række ud over denne ramme og ses i et større perspektiv. Vores betænkning viser tydeligt, at konvergens på forskellige niveauer er en forudsætning for langsigtet konkurrence i regionerne, og at komplementaritet mellem de to politikker i de kommende år vil være nødvendig for at forene effektivitet og solidaritet. Den regelmæssige evaluering i løbet af perioden , som vi anmoder om, skal give os mulighed for at bekræfte processens hensigtsmæssighed eller gennemføre veldokumenterede tilpasninger, som kan være nødvendige. Det er også nødvendigt at stille spørgsmål ved den adskillelse af udvikling af landdistrikter og regionalpolitik, som gennemføres inden for den nuværende programmeringsperiode. Relevansen heraf forekommer ikke at være velbegrundet i praksis, og vi føler, at fastholdelsen af denne adskillelse efter 2013 kan være problematisk. Endelig understreger vi i vores betænkning de nye udfordringer, som EU står over for, og deres store territoriale betydning. Det er problemer som den aldrende befolkning, klimaændringer, energi, koncentration af befolkningen i byerne osv. Vi mener, at det presserende behov for konvergens og en passende territorial tilgang til disse udfordringer kræver en styrket samhørighedspolitik både politisk og økonomisk efter I den forbindelse vil Parlamentet - som det altid har gjort - kraftigt modsætte sig ethvert forsøg på at renationalisere denne politik. Til sidst vil jeg gerne takke skyggeordførerne, som var mig til stor hjælp, i lyset af de mange kompromiser, som det lykkedes os at nå frem til. Jeg vil også gerne understrege den tætte forbindelse til fru Kallenbachs betænkning. Jeg tror, at det ville være godt, hvis de blev set som en sammenhængende helhed i Parlamentet i dag. Gisela Kallenbach, ordfører. - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil starte med at takke alle skyggeordførerne for det gode og konstruktive samarbejde. Jeg vil ligeledes takke udvalget, gruppernes medarbejdere og medlemmernes assistenter. Jo stærkere fællesskab, desto bedre bliver produktet! Jeg er glad for, at vi i dag diskuterer hr. Guellecs og min egen betænkning under ét. Disse to betænkninger udgør tilsammen et hele, når det kommer til målsætningen om at opnå en ægte bæredygtig udvikling i Europa. Samhørighedspolitikken er så at sige hardwaren, og Leipzigchartret og den territoriale dagsorden er softwaren. Disse instrumenter kan kun fungere i samspil. EU er, i kraft af samhørighedspolitikken, udstyret med de juridiske og økonomiske beføjelser. Vi har ikke et reelt ansvar for fysisk planlægning og for by- og regionsudvikling. Derfor er en sammenhængende politik, både på lokalt og regionalt niveau, på nationalt ministerielt niveau og på EU-niveau, en forudsætning for bæredygtige europæiske byer og regioner. Dette er den eneste måde, hvorpå man kan skabe europæisk merværdi. Storbyerne er centrum for både muligheder og problemer. De påvirker landdistrikterne og deres egen umiddelbare nærhed. Derfor er vi afhængige af en afbalanceret udvikling af hele territoriet og af løsninger, der har baggrund i en helhedsopfattelse, og på

3 samme tid er tilpasset den specifikke situation. Der findes ikke én overordnet løsning, men der kan findes fælles principper, såsom den integrerede tilgang, partnerskabsprincippet, horisontalt og vertikalt, mellem byerne og periferien - men også med de forskellige aktører, der er direkte påvirket. Vi har gjort store fremskridt på europæisk niveau. Foruden Leipzig-chartret og den territoriale dagsorden, det første handlingsprogram under det portugisiske formandskab, er territorial sammenhæng inkluderet som en målsætning for Fællesskabet i reformtraktaten. Dette styrker Parlamentets indflydelse gennem delte kompetencer og den fælles beslutningsprocedure. Med dagens forhandling ville vi levere en erklæring fra Parlamentet forud for Rådets topmøde i foråret, således at territoriale og bymæssige spørgsmål kan blive inkluderet som vigtige bestanddele af Lissabon- og Göteborgstrategierne. Det var også et fælles ønske fra det uformelle ministerråd i Leipzig, at det slovenske formandskab skal sætte den territoriale dagsorden på dagsordenen for topmødet her i foråret, for dermed at opnå større politisk anerkendelse af den territoriale ramme for udviklingen af regioner og byer samt af nye former for deltagelse i EU's politiske beslutningsproces. Dette blev klart gentaget under mødet på Azorerne i november. Indtil videre har jeg ingen tilgængelig information om fremskridt i denne sammenhæng. Det havde derfor været højst velkomment, hvis der havde været en repræsentant fra Rådet til stede her i dag, så vi kunne have fået denne information om status på forberedelserne. Jeg har desværre hørt, at der ikke er enighed i Rådet om at imødekomme ministrenes anmodning. Jeg ville gerne have hørt fra Rådet, hvorvidt den territoriale dagsorden skal diskuteres på forårets topmøde, og i hvilken form. Jeg ville også være interesseret i at høre, om det er sandt, at hverken territoriale spørgsmål eller de relevante ændringer, man agter at foretage i Lissabontraktaten, er nævnt i det nuværende udkast til Rådets konklusioner. Dette er imidlertid den eneste måde at omsætte de mange flotte ord til handling på. Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at lykønske - og måske i højere grad takke - både fru Kallenbach og hr. Guellec for deres betænkninger og også Regionaludviklingsudvalget for dets fremragende arbejde både i forbindelse med den fjerde samhørighedsrapport og betænkningen om territorial samhørighed. Kommissionen er helt enig i Deres synspunkt om, at den europæiske samhørighedspolitik har spillet en væsentlig rolle for at reducere skævhederne i Den Europæiske Union og derved skaber europæisk integration og samtidig også giver Unionen mulighed for at komme tættere på befolkningen. Kommissionen afviser derfor kraftigt et forsøg på at renationalisere denne politik. Vi deler også Deres synspunkt om, at der i fremtiden skal garanteres passende finansielle ressourcer til samhørighedspolitikken med henblik på at imødegå de forventede nye udfordringer, som vil påvirke alle europæiske territorier. Vi skal samtidig også huske, at samhørighedspolitikken fortsat vil skulle afhjælpe de regionale skævheder, som er resultatet af de seneste og også kommende udvidelser. Lad mig forsikre Dem om, at selv om vores politik knyttes tættere til Lissabontraktaten, er hovedprioriteten for den europæiske samhørighedspolitik stadig målet om at mindske skævhederne, sådan som det er nedfældet i reformtraktaten, og det forbliver også hovedprioriteten efter Politikkens solidariske dimension er afgørende, og fordelingen af ressourcer vil bestemt ske i forhold til landenes og regionernes velstand.

4 Dette synspunkt deles også af et overvældende flertal af interessenter i hele Unionen. Der er tillige enighed om, at den europæiske samhørighedspolitik er langt mere end blot en mekanisme til fordeling af ressourcer mellem medlemsstaterne og regionerne. Denne politik er først og fremmest en udviklingspolitik, hvis mål er at skabe selvstændig udvikling i alle europæiske regioner. Kommissionen deler også Deres bekymring vedrørende behovet for større sammenhæng mellem den europæiske samhørighedspolitik og andre af Fællesskabets sektorpolitikker, navnlig udvikling af landdistrikter, forskning og konkurrence. Jeg vil her gerne tilføje, at behovet for sammenhæng mellem de forskellige udviklingspolitikker også gælder koordineringen mellem den europæiske samhørighedspolitik og de nationale politikker. Jeg er overbevist om, at dette er en vigtig faktor for den fremtidige europæiske samhørighed, også dens territoriale dimension. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Deres synspunkt om, at en vellykket gennemførelse af den territoriale dagsorden og Leipzigchartret afhænger af to ting. Den første betingelse er, at vi i praksis iværksætter en integreret tilgang til territorial udvikling med henblik på at undgå en opdelt strategi for vores territorier. Et klassisk eksempel er her at tænke i strategier udelukkende for henholdsvis landdistrikter og byområder, hvor man overser den afgørende betydning af egentlige økonomiske regioner. På den anden side indebærer en integreret tilgang et behov for at integrere forskellige sektorpolitikker på både EU-plan og medlemsstatsplan, hvilket påvirker udviklingen af alle vores territorier. Den anden betingelse, som De så rigtigt påpeger, er nødvendigheden af, at Kommissionen overvåger og regelmæssigt evaluerer fremskridtene med gennemførelsen af de tiltag, der blev vedtaget inden for den territoriale dagsorden, og her er vi nødt til at vide mere om virkningerne af disse tiltag i medlemsstaterne, så Kommissionen kan tilbyde den rette hjælp. Kommissionen kan eksempelvis på grundlag af bedre overvågning tilskynde fremskridt på området for fastlæggelse af indikatorer for territorial samhørighed. Kommissionen opfatter det ligesom i Deres betænkning som en god nyhed, at samhørighedspolitikkens territoriale dimension er blevet indføjet i Lissabontraktaten, og nu skal vi så få mest muligt ud af denne nye dimension og de muligheder, som den åbner op for, f.eks. den nye definition af nærhedsprincippet, der lægger større vægt på lokale og regionale myndigheder. Det er årsagen til, at Kommissionen medtog grønbogen om territorial samhørighed i sit lovgivnings- og arbejdsprogram for Selv om der endnu ikke er nogen standarddefinition af territorial samhørighed, sammenfatter begrebet Unionens juridisk forankrede mål om at opnå en bæredygtig balance og en harmonisk udvikling af sit territorium og også sikre lige adgang til forsyningspligtydelser. Vi er i dag alle klar over, at der er en række aspekter af territorial balance i Unionen, som truer den harmoniske udvikling af den europæiske økonomi og det europæiske samfund i de kommende år. De findes på europæisk, nationalt og regionalt plan og også på visse specifikke områder og i forhold til regionerne i den yderste periferi. Jeg kan med glæde bekræfte, at de vigtigste anbefalinger i betænkningen af fru Kallenbach med hensyn til definitionen af territorial samhørighed og gennemførelsen af en integreret tilgang til territorial udvikling samt forbedringen af synergierne mellem fællesskabspolitikkerne alle sammen tages i betragtning i udarbejdelsen af vores grønbog, som vil blive vedtaget af kommissærkollegiet til september.

5 Lad mig også benytte lejligheden til at sige, at vi gør fremskridt i forhold til medlemsstaterne med hensyn til vores fælles forståelse af territorial samhørighed og dens vigtigste elementer. Vi behandler i øjeblikket svarene på et spørgeskema vedrørende territorial samhørighed, som vi har sendt til 25 medlemsstater, og er dermed ved at sikre en klar mulighed for at gøre fremskridt. I Kommissionen har vi desuden oprettet en tværtjenstlig gruppe, som giver os en ramme, inden for hvilken vi internt kan arbejde med territorial samhørighed, og vi har allerede gennemført første del af denne opgave, nemlig fastlæggelsen af vigtige EU-politikkers territoriale dimension. Vi er nu gået i gang med selve processen, navnlig udviklingen af nogle værktøjer, hvilket svarer til Deres anmodning. Som De sikkert ved, er undersøgelsen af politikkers territoriale betydning samt udviklingen af territoriale samhørighedsindikatorer blandt prioriteterne i det nye styrkede ESPON-program. Med hensyn til byanliggender vil vi i marts stå klar med den næste bymiljøvurdering, som i øjeblikket er ved at blive færdiggjort, og i juni 2009 kommer der en ny rapport om tilstanden i de europæiske byer. URBACT II er nu blevet opgraderet til et strategisk instrument for netværksdannelse og udveksling på byudviklingsområdet. Jeg føler, at der med hensyn til begge betænkninger er et stort sammenfald mellem Deres og Kommissionens synspunkter, og jeg ser nu frem til forhandlingen for bedre at forstå Deres bekymringer. Nathalie Griesbeck, ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (FR) Fru formand! Fru kommissær! Jeg vil også gerne takke ordførerne, særligt hr. Guellec for hans fremlæggelse og hans arbejde med emnet. Som fast ordfører på strukturfondområdet for Budgetudvalget vil jeg også gerne meget kort tale om de budgetmæssige udfordringer. Denne politik er i dag en af de vigtigste politikker for solidaritet mellem det europæiske folk i budgetmæssig forstand. Som vi også hørte tidligere i formiddag, er den største udfordring i dag i stigende grad spørgsmålet om optimering af effektiviteten af samhørighedspolitikkerne. Budgetudvalget ønskede at henlede opmærksomheden på en række bekymrende tegn såsom forsinkede gennemførelser og uindfriede forpligtelser. Jeg vil gerne understrege nogle punkter, som jeg betragter som fremtrædende i forbindelse med denne problematik. EU bør straks gøre det til en æressag at forenkle procedurerne, bl.a. gennemførelsen af teknisk bistand, i forbindelse med planlægning og praktisk gennemførelse af de mange projekter, som landene har behov for. Det er også vigtigt at få fastlagt en klar fordeling af ansvaret mellem EU og medlemsstaterne for at sikre en bedre fælles forvaltning, og jeg bifalder kommissærens udtalelser i forbindelse med tirsdagens beslutning om at vedtage en handlingsplan for revisionsstrategien på strukturfondområdet. Endelig er der noget, som jeg længe har fremhævet, og som jeg også glæder mig over, at kommissæren netop har nævnt, nemlig behovet for fælles kvalitative og kvantitative resultatindikatorer for alle medlemsstater med henblik på at vurdere de budgetmæssige behov og være med til at fastlægge den næste lovgivningsmæssige ramme for den flerårige periode efter 2013 og ganske enkelt bringe større klarhed over Europas tilstedeværelse i forhold til fællesskabspolitikkerne og de europæiske borgere. Pedro Guerreiro, ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget. - (PT) Fru formand! Jeg må starte med at give udtryk for min beklagelse over, at Regionaludviklingsudvalget ikke har

6 medtaget nogen af de ændringsforslag, som Fiskeriudvalget stillede til den fjerde samhørighedsrapport. Disse ændringsforslag minder eksempelvis om fiskerisektorens positive bidrag til den socioøkonomiske situation i fiskerisamfundene i de såkaldte konvergensregioner, som er hæmmet af permanente geografiske eller naturskabte ulemper, bl.a. regionerne i den yderste periferi, og også fattige fiskerisamfund inden for mere velstående regioner. Jeg finder det også beklageligt, at finansieringen af Den Europæiske Fiskerifond (EFF) i en Union med 27 medlemslande ikke adskiller sig væsentligt fra budgettet for det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i en Union med 15 medlemslande. EFF skal derfor styrkes finansielt. Det er årsagen til, at jeg på dette møde har genfremsat to ændringsforslag, som har til formål at understrege fiskeristrukturpolitikkens betydning for den økonomiske og sociale samhørighed. Oldřich Vlasák, for PPE-DE-Gruppen. - (CS) Fru formand! Fru kommissær! Mine damer og herrer! De betænkninger, som vi drøfter i dag, er vigtige - ikke kun på grund af den måde, hvorpå de griber den nuværende situation for vores samhørighedspolitik og dens territoriale dimension an, men også fordi de retter vores opmærksomhed mod tiden efter Jeg vil gerne takke fru Kallenbach og hr. Guellec for deres fremragende arbejde og deres åbensindede tilgang. De to betænkninger supplerer, som ordførerne nævnte, hinanden og bør behandles sammen. Territorial samhørighed er på grund af indføjelsen i Lissabontraktaten blevet et lige så vigtigt begreb som økonomisk og social samhørighed, men territorial samhørighed er det mindst udforskede og oplyste område af de tre. Der mangler endog en klar definition af territorial samhørighed. Det generelle formål med samhørighed er at udjævne uligheder, men disse uligheder findes stadig, og de er mest udtalt i grænseområderne mellem den tidligere østblok og det demokratiske Vesten. Territorial samhørighed drejer sig efter min opfattelse også om samhørighed mellem land og by. Det er ubestrideligt byerne, som er vækstmotoren i de enkelte lande, og det er derfor korrekt at medtage spørgsmålet om byudvikling i vores forslag til beslutning og samtidig opfordre til en styrkelse af den integrerede tilgang. I fremtiden vil det i den forbindelse imidlertid være nødvendigt at forbedre og forenkle byområders adgang til strukturfondene og skabe bedre forbindelser mellem kommunale myndigheder og entreprenører med hensyn til finansiering af byudviklingsprojekter gennem private fonde. Vi har vedtaget Leipzigchartret, og nu skal vi så gradvist begynde at gennemføre det i praksis. Samtidig skal vi skabe de rette betingelser for de fremtidige levevilkår og for udviklingen af vores landdistrikter. Jeg er overbevist om, at vi meget nøje bør undersøge, om det er mest fordelagtigt at medtage politikken for landdistrikter under den fælles landbrugspolitik, eller om det er bedre at overveje en anden løsning. En enkelt afsluttende bemærkning. Debatten om samhørighedspolitikken er frem for alt en debat om tildeling af midler. Det er naturligt og også med rette, at samhørighedspolitikken bliver stærkere og begynder at kunne ses på EU's budget. Samhørighedspolitikken vil skulle håndtere nye fænomener såsom den aldrende og uddøende europæiske befolkning, den ustabile energiforsyning og ødelæggelsen af miljøet. Det er derfor nødvendigt at ændre politikken i overensstemmelse hermed og sørge for tilstrækkelige midler. Constanze Angela Krehl, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Hr. Vlasák har helt ret, når han siger, at det er vores opgave at forberede

7 samhørighedspolitikken til perioden efter Vi har brugt disse to betænkninger til at tage fat på denne problemstilling. Faktisk har vi sammenfattet alt, hvad vi finder vigtigt i denne sammenhæng. Jeg vil imidlertid gerne minde om, at vi skal være opmærksomme på den europæiske samhørighedspolitiks strategiske målsætninger, nemlig at mindske ulighederne i leveforhold mellem EU's regioner og støtte Lissabon- og Göteborgstrategierne. Hvis Europa-Parlamentet ønsker at spille en rolle i udformningen af fremtidens samhørighedspolitik, skal der efter min mening fokuseres på de centrale strategier i stedet for at falde tilbage til "vandkandeprincippet". Vi bliver nødt til at se de nye udfordringer, der opstår med hensyn til samhørighedspolitik, i øjnene. Lad mig give Dem et par eksempler: demografiske ændringer, miljøbeskyttelse, affolkning af regioner og også i høj grad en moderne europæisk bypolitik. Efter min mening er tilgangen "lige muligheder for mennesker og regioner" altafgørende for løsninger på dette område. Jeg tror, at større investeringer i uddannelse, forskning og innovation og regionernes infrastruktur bliver mere og mere vigtigt, og det er efter min mening virkelig bæredygtigt. Dette kan imidlertid kun fungere, hvis vi i fremtiden mere effektivt involverer de europæiske borgere i udviklingen af programmer og projekter, som Europa-Parlamentet i lang tid har krævet og vil blive ved med at gøre i disse rapporter. Jeg vil gerne appellere til medlemsstaterne - jeg synes, det er beklageligt, at ingen repræsentant for Rådet er til stede her - og understrege, at vi giver dem noget hjemmearbejde. Hvis vi skal finansiere yderligere opgaver under rammen for samhørighedspolitik, må de økonomiske midler, der er nødvendige til dette formål, også blive gjort tilgængelige. Grażyna Staniszewska, for ALDE-Gruppen. - (PL) Fru formand! I den fjerde samhørighedsrapport og hr. Guellecs betænkning fremhæves den succes, som samhørighedspolitikken har haft med reduceringen af forskellene mellem staterne. Heri nævnes desuden den hurtige vækst i de lande, der engang var bagefter i udvikling, bl.a. Grækenland og Portugal, men samtidig fastslås politikkens fiasko i forbindelse med tilnærmelsen af regionernes udviklingsniveau. Medlemsstaterne accepterer desværre en for stor koncentration af investeringer og andre udviklingselementer i landenes hovedstæder. Det samme gælder for regionerne, hvor investeringerne koncentreres i centrale områder, hvorved der ikke sikres en jævnt fordelt udvikling af helheden. Forskellene internt i og mellem EU's regioner er betydeligt større end i USA eller Japan. Alt dette viser, at vi har behov for at indføre en mekanisme, der kan stimulere en decentralisering internt i medlemsstaterne. Der er brug for en langvarig, men dynamisk regionalpolitik for de næste finansielle overslag. I hr. Guellecs betænkning påpeges det på afbalanceret vis, at det er nødvendigt at forene Lissabonstrategien og samhørighedspolitikken på en velovervejet måde. Samhørighedspolitikken kan ikke blot være et redskab for Lissabonstrategien. Samhørighedspolitikken, der har til formål at skabe en ensartet og afbalanceret udvikling, er et vigtigt mål i sig selv. Det er den billigste måde, hvorpå man kan forhindre, at følgende meget udgiftskrævende forhold opstår: konflikter, masseudvandring og -indvandring, flytning af firmaer og lignende hændelser, der altid er et stort slag for lokalbefolkningen. I den betænkning, som vi har vedtaget i dag, fremhæves betydningen af den territoriale dimension, hvilket også er tilfældet i Lissabontraktaten. Det er dog strengt nødvendigt, at

8 vi forklarer dette begreb og entydig definerer, hvad den territoriale dimension indebærer. Hidtil har vi nemlig anvendt denne terminologi i tide og utide samt med for mange betydninger. Nogle gange optræder det som et overordnet begreb for den økonomiske og sociale samhørighedspolitik, og andre gange optræder det som et supplerende begreb. Nogle gange vedrører det en ensartet adgang til serviceydelser, og andre gange vedrører det en jævn fordeling af f.eks. forskningscentre. Vi burde desværre diskutere grønbogen om den territoriale dimension meget tidligere og ikke først til efteråret efter samhørighedsrapporten. Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand, fru kommissær! På vegne af UEN-Gruppen vil jeg gerne takke begge ordførere. Ordet "samhørighed" har fået en særlig betydning i EU. Allerede i Romtraktaten kunne vi læse om behovet for at forene de nationale økonomier og støtte deres harmoniske udvikling ved at reducere forskellene mellem de forskellige regioner. Den fjerde rapport omhandler Det skal understreges, at hr. Guellecs betænkning netop vedrører denne rapport, og betænkningen indeholder mange værdifulde konklusioner. Den anfører sammenfattende situationen i alle medlemsstaterne. Den præsenterer ligeledes områderne med de største forskelle. Udligningen af forskellene i disse regioner skal betragtes i et langt tidsperspektiv. Kommissionens rapport indeholder mange komparative parametre, hvilket manglede i de foregåede dokumenter. Forslaget om at anvende indikatorer som supplement til BNP pr. indbygger i forhold til de forskellige NUTS-niveauer findes dog stadigvæk. Samhørighedspolitikken udgør fundamentet for integration og bidrager positivt til EU's harmoniske udvikling. I denne sammenhæng er politikkens regionale og lokale aspekter vigtige, hvilket fru Staniszewska har nævnt, og miljøaspekterne er også vigtige. Vi skal også anerkende dens indvirkning på EU's innovation og konkurrencedygtighed, dvs. indvirkningen på Lissabonstrategiens realisering. De demografiske forhold er heller ikke uden betydning, eftersom vi har områder, der er i fare for at blive affolket. Når vi taler om samhørighed, betragter vi den både økonomisk og socialt. Det anvendte udtryk "territorial samhørighed" skal hurtigst muligt defineres på en fornuftig måde. Samhørighed skal forstås på den måde, at EU-borgerne uanset bopæl sikres lige adgangsmuligheder til sundhedsbeskyttelse, uddannelse, kultur, internettet, kommunikation osv. Samhørighedspolitikken skal forbedres og styrkes ved hjælp af passende EU-midler. Det bymæssige aspekt, som fru Kallenbach omtaler, er særlig vigtigt. På det sidste er følgende spørgsmål blevet stillet: samhørighed eller konkurrencedygtighed, lighed eller effektivitet? Man kan besvare det kort: både det ene og det andet i en fornuftig proportion. Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Sidst i 1990'erne var den fremherskende filosofi i EU, at Unionens integrationskapacitet skulle måles i forhold til det indre markeds succes. Forhåbningen om, at de eksisterende problemer i EU kunne løses ved hjælp af det indre markeds udviklingskapacitet, som udelukkende var indstillet på økonomisk vækst, blev imidlertid aldrig indfriet. I det europæiske indre marked havde væksten i de økonomiske aktiviteter fokus på tyngdepunkterne, der tiltrak yderligere aktiviteter på bekostning af ressourcesvage regioner

9 og miljøet. Selv ikke i disse centre var det muligt for alle at få del i disse fordele. I stedet øgedes fattigdommen, som udløste spændinger og uroligheder. I dag er Kommissionen i gang med at begå den samme fejltagelse. Samhørighedspolitikken bliver underordnet i forhold til Lissabonstrategien. I stedet for virkelig at prioritere problemerne i de specielt udsatte regioner og kun koncentrere sig om bæredygtige udviklingsprojekter er man kun interesseret i at investere i forældede infrastrukturprojekter og, som konsekvens, kun i de økonomiske centre. Kommunerne og regionerne bliver gjort afhængige af de førende europæiske banker i de næste mange generationer. Dette udgør efter min mening et massivt problem, fordi det i sidste ende er den kommende generation, som skal betale prisen for en fejlslagen udviklingspolitik. Dette vil i sidste ende udløse folkevandringer - min kollega, fru Krehl, har allerede berørt dette emne - og det vil ligeledes udløse en anti-eu stemning, da nogle befolkningsgrupper ikke får del i goderne. Disse strategier fører ingen steder hen. Jeg tror, at vi skal være meget forsigtige, så vi ikke sætter EU's interne samhørighed på spil. Økonomisk og social samhørighed skal forblive et selvstændigt politikområde, og goderne skal gøres tilgængelige for alle Europas regioner og folkeslag. Dette sker kun, hvis samhørighedspolitikken bliver grundigt understøttet af en social model baseret på solidaritet og på bæredygtige udviklingsmodeller, og som ikke bliver gennemført på bekostning af miljøet. Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) I dette korte indlæg om et så vigtigt emne som samhørighedspolitikkens fremtid i Den Europæiske Union er det kun muligt at understrege nogle af de grundlæggende principper, som vi mener bør præge denne debat. For det første er regionalpolitikken et vigtigt instrument til fremme af den højt værdsatte økonomiske og sociale samhørighed. Det er en strukturpolitik, hvis primære mål, som det allerede er blevet sagt, skal være at reducere skævhederne i udviklingsniveauet i de forskellige regioner, skabe incitamenter for de ringest stillede regioner, som halter bagud, fremme reel konvergens og stimulere vækst og beskæftigelse. Den skal således fungere som en omfordelings- og kompensationsfaktor i forhold til de øgede omkostninger, som de mindre udviklede lande og regioner i Den Europæiske Union oplever i forhold til det indre marked, Den Økonomiske og Monetære Union og liberaliseringen af den internationale handel. For det andet skal samhørighedspolitikken og dens tilknyttede finansielle ressourcer anvendes til at fremme projekter, der er rettet mod økonomisk, social, miljømæssig og regional udvikling. Det betyder, at disse projekter ikke må være underkastet en politik, der bygger på og prioriterer konkurrence, deregulering eller såkaldt tilpasningsevne og iværksætterkultur, hvilket er prioriteterne i Lissabonstrategien. Med andre ord mener vi ikke, at konkurrence må blive en erstatning for konvergens i de medlemsstater og regioner, som halter bagud i deres socioøkonomiske udvikling. For det tredje er Fællesskabets nuværende finansielle ressourcer til samhørighedspolitikken utilstrækkelige til at opfylde behovet for reel konvergens og rette op på regionale skævheder, den høje arbejdsløshed, indkomstforskelle og fattigdom i Den Europæiske Union. Vi gentager derfor behovet for at øge fællesskabsbudgettet og gøre fremme af økonomisk og social samhørighed i Den Europæiske Union til det centrale og primære mål. Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! Med interesse har jeg læst betænkningerne af Kallenbach og Guellec. Konvergensen mellem europæiske lande er stadig et fascinerende tema. Integrationen af den interne politik og samarbejdet inden for

10 og mellem EU's medlemsstater og regioner tager stadig mere form. At en sådan strategi giver resultat, ser vi tydeligt i betænkningen om samhørighed. Konvergensen mellem medlemsstaterne er øget. Samtidig viser den imidlertid også, at konvergensen mellem regioner inden for medlemsstater formindskes, især mellem bymæssige og ikkebymæssige områder. Efter min opfattelse er det i sådanne situationer rigtigt, at de nationale, regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor muligheden for, at medlemsstater selvstændigt bidrager mere til udviklingen af regioner, på forhånd afvises. Det er for tidligt at afgøre, hvor længe den nuværende politik skal fortsættes. At den kan klare visse udfordringer er tydeligt. Men lad os også se på, om den kan løse problemet med den såkaldte divergens, dvs. ikke blot konvergens på medlemsstatsplan, men også på regionalt plan, mellem og inden for medlemsstaterne. Hvis dette ikke bliver tilfældet, er en anden strategi med en større rolle for medlemsstaterne ønskelig. Ingen kender den nationale og den regionale situation bedre end de enkelte medlemsstater. De kan komme med løsninger, som kan gøre samhørighedspolitikkens målsætninger opnåelige også på regionalt plan. Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Fru formand! Kommissionen bekymrer sig så meget om samhørigheden mellem medlemsstaterne og inden for medlemsstaterne, at den har afsat 350 milliarder euro til området frem til Der kommer også en grønbog, for når der opstår et problem i Bruxelles, skal der skrives en grønbog om det. Der er bestemt et problem med samhørigheden mellem Øst- og Vesteuropa, mellem land og by og mellem overklasse- og arbejderklassekvartererne. Men hvis skyld er det? Hvem affolkede landsbyerne, hvor man dyrkede vin og opdrættede kvæg, eller hvor man i Grækenland producerede tobak, bomuld og olivenolie? Hvem og hvilke politikker betød lukningen af tusindvis af posthuse i Sverige, Tyskland og Frankrig? Hvem nedlagde togstationerne, jernbanerne og fødeklinikkerne i landdistrikterne? Og i havnene - er det vinden, der ødelægger fiskerbådene, fiskernes levebrød, små virksomheder og skibsværfter? Er det ulvene i Pyrenæerne og Alperne, der gør det af med fårehyrderne, eller er det lammekødet importeret fra New Zealand? Vi kender alle svaret. Det er den internationale handelspolitik, som Kommissionen har ført i GATT og WTO, der gennem de seneste 20 år har ført til nedlæggelsen af 90 landbrug om dagen i Spanien og i Frankrig. Det var den dogmatiske fjernelse af toldbeskyttelsen, som ødelagde den industrielle balance med en strøm af importvarer. For at skabe samhørighed skal vi nu først skabe sammenhæng mellem politikkerne. Vi kan ikke fastlægge en politik i Cotonou for AVS-landene og efterfølgende i Genève ødelægge denne politik på grund af bananhandelen. Vi kan ikke fra 1962 til 1986 anvende princippet om fællesskabspræference på landbrugsområdet og derefter ødelægge alt dette med frihandel under Uruguay- og Doharunden. Samhørighed kræver således en vis grad af sammenhæng mellem de valg, som vi træffer. Enten bygger vi et Europa, eller også bygger vi en verden. Enten fokuserer vi på de sociale opgaver, eller også fokuserer vi på verden. Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Fru formand, fru Hübner! Den fjerde samhørighedsbetænknings unikke og særlige karakter skyldes ikke blot, at den førte politik evalueres godt, men også, at vi kan se fremad og tage fat på nye udfordringer for Europa.

11 Det drejer sig om globaliseringen og dens virkninger, om klimaændringer, energiproblemer og demografiske udfordringer. Det er godt, at vi gør det nu, især til forberedelse af forårstopmødet i marts i år. Det har hr. Guellec gjort på en udmærket måde. Han har sagt, at samhørighedspolitikken ikke skal ændres væsentligt - det bekræftes på ny udtrykkeligt i betænkningen - men at indholdet af de regionale aktiviteter og programmer skal ændres. I denne uge har vi også set på Lissabonstrategien, og det er efter min mening nødvendigt, at vi fortsætter kraftigt og udtrykkeligt yder et bidrag og øremærker % af samhørighedsmidlerne til dette formål. Det viser, hvor centralt samhørighedspolitikken står, når det gælder denne udfordring og de nye omstændigheder. Det er også vigtigt, hvad der står i Kallenbach-betænkningen, nemlig at vi betragter denne territoriale samhørighed som en central opgave for EU. Globaliseringen koncentrerer sig i en række topregioner og hovedstadsområder, og Europas svar er, at der gives muligheder for at overføre viden, og at der skabes forudsætninger for selvstændig erhvervsvirksomhed i alle regioner, også i landområderne. Det er den nye dagsorden. Endelig modsætter PPE-DE-Gruppen sig, at der anvendes renationalisering som svar på 2013-debatten. Det, det gælder om, er, at vi skaber en ny sammenhæng mellem F&U, innovationspolitik, det indre marked og Unionens instrumenter og midler for at knytte denne videnøkonomi - for det er det, det drejer sig om på lang sigt - til job og velfærd i vores regioner. Jeg er også glad for at støtte gennemsigtighedsinitiativet, som fru Hübner har taget. Borgerne skal vide, hvor relevant denne politik er for dem. Iratxe García Pérez (PSE). - (ES) Fru formand! Jeg vil gerne begynde mit indlæg med at takke fru Kallenbach og ikke mindst hr. Guellec for deres indsats i forbindelse med disse betænkninger, der har gjort det muligt at opnå en flertalsaftale inden for rammerne af Regionaludviklingsudvalget. Den europæiske samhørighedspolitik er et eksempel på en succesfuld EU-politik, der opfylder de principper, den bygger på, og som har gjort det muligt at bidrage til en fjernelse af ulighederne. Lande som Spanien har opnået uomtvistelige resultater på konvergensområdet takket være samhørighedspolitikken. Vi ønsker derfor at understrege dens rolle i bestræbelserne på at styrke medlemsstaternes evne til udvikling og jobskabelse i kraft af fremskridt inden for træning af den menneskelige kapital. Men vi må dog også indrømme, at de territoriale uligheder består, og derfor skal vi komme med et beslutsomt svar med det formål at komme videre med en politik, som tager de nye udfordringer op, f.eks. den aldrende befolkning eller affolkningen i visse områder, især på landet. Vi skal tackle de udestående udfordringer for at reducere de regionale og interregionale forskelle og opnå en økonomisk og teknologisk udvikling, og det betyder, at vores fokus på opfyldelse af Lissabonstrategien skal være et hovedspørgsmål, uden at vi dermed må glemme andre forhold som f.eks. befolkningsændringerne. For at opnå en afbalanceret og bæredygtig udvikling af EU's regional politik skal den føres ud i livet i nært samarbejde med de regionale aktører og koordineres med de øvrige politikker. Vi er ligeledes bevidste om behovet for at fremme konkrete foranstaltninger for

12 at reducere forskellene mellem de tilgængelige regioner og de regioner, der lider under strukturelle ulemper, f.eks. bjergområderne, øerne eller de tyndt befolkede områder. Med hensyn til fremtiden er det derfor vigtigt at styrke samhørighedspolitikken med betydelige økonomiske ressourcer for at klare alle udfordringerne. I går vedtog vi her i Parlamentet Lissabontraktaten med stort flertal, og i dag skal vi fremme et nye element i traktaten, hvor den territoriale samhørighed fastsættes som et fundamentalt mål for EU for at få en mere fremgangsrig fremtid for Europa. Jean Marie Beaupuy (ALDE). - (FR) Fru formand! Fru kommissær! Mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige til Dem, fru kommissær, at da jeg lyttede til Deres bemærkninger til de to betænkninger af vores kolleger hr. Guellec og fru Kallenbach, følte jeg, at der ikke længere ville blive behov for, at jeg sagde noget overhovedet, eftersom De så åbenlyst viste, at De fuldt ud havde forstået os. Det er allerede et første skridt, og jeg glæder mig meget over og vil gerne lykønske Parlamentet med, at dette nære forhold mellem Dem selv, Deres kolleger, vores udvalg og Parlamentet har gjort det muligt at nå frem til den nuværende grad af sammenfald mellem vores synspunkter. Ud over dette sammenfald skal vi imidlertid nu videre med gennemførelsen, for selv om det er godt, at vi er enige, skal denne enighed skabe konkrete resultater. Jeg føler, at dette er muligt gennem den grønbog, som De er ved at udarbejde, og som offentliggøres til efteråret, og i den forbindelse vil jeg gerne nævne to ting, der betyder meget for mig, og som efter min opfattelse er væsentlige for gennemførelsen af hele den samhørighedspolitik og det Leipzigcharter, som vi så inderligt ønsker os. Det drejer sig om følgende to punkter. For det første nødvendigheden - De har allerede nævnt det, og jeg vil gerne kraftigt understrege det - af at vise, hvordan der skal skabes sammenhæng mellem forskellige EU-politikker på bymæssigt plan. I går aftes talte vi om demografi. I går eftermiddag talte vi om transport. Inden da drøftede vi sociale anliggender. Alle Kommissionens generaldirektorater er involveret, alle de forskellige parlamentsudvalg er involveret. Alt dette skal tilpasses inden for mikroterritoriet af en by og dens omkringliggende områder. Jeg forventer, at denne grønbog munder ud i en holdning til spørgsmålet. For det andet, hvordan kan vi, Parlamentet og Kommissionen, såfremt vi bliver enige om alle disse ting, nå målet, hvis ikke de europæiske borgere og regeringer står bag os? Jeg har allerede sagt til Dem, fru kommissær, at vi skal gøre en kæmpe indsats kommunikationsmæssigt - og jeg ved, at det er De villig til - således at alle vores taler, alle vores bemærkninger og alle vores håb med hensyn til samhørighed kommer til udtryk på en måde, der vil få regeringerne til at gribe til handling og overbevise og motivere vores medborgere. Det var de to vigtige punkter, fru kommissær, som jeg forventer at se i grønbogen. Når De har lyttet til os, har jeg tillid til, at De vil være med til at finde frem til konkrete foranstaltninger. Wiesław Stefan Kuc (UEN). - (PL) Fru formand, fru kommissær! Bestræbelserne for at udligne forskellene i udvikling og indtægter i de forskellige stater og regioner i EU er et af vores grundlæggende formål. De seneste års udvidelser af EU har medført, at forskellene er udvidet, eftersom stater på et betydelig lavere udviklingsniveau er blevet optaget.

13 Kun hvis staterne undergår en hurtig udvikling, er det muligt at udjævne forskellene, som vurderes til at udgøre mere end 15 år. Det er meget, når man husker på, at de finansielle midler er reduceret, samt at mulighederne for at anvende midlerne er blevet mindre for de stater, der kæmper for at opnå fremskridt. Spaniens, Portugals, Grækenlands og Irlands succeser kan sikkert ikke gentages, og da slet ikke lige så hurtigt. Og det er indtil videre heller ikke muligt at indhente USA eller Japan. Det er dog altid sværest i begyndelsen, og Tjekkiet er et positivt eksempel på, at det er muligt. Borgernes mentalitetsændring, som har fundet og fortsat finder sted, er et godt fremtidsvarsel, og Lissabonstrategien indeholder klare retningslinjer for vores arbejde. Sluttelig vil jeg gerne varmt lykønske ordførerne med de fremragende indlæg og sige, at jeg absolut ikke er enig med hr. Martínez Martínez' udsagn, selv om han ikke er til stede nu. Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Fru formand! Det er rart at se kommissæren her i Parlamentet. Vi ser frem til snart igen at se Dem i Skotland for at fortsætte vores meget frugtbare samarbejde omkring denne politik. Inden jeg fremsætter mine korte bemærkninger, vil jeg gerne gentage hr. Guerreiros synspunkter vedrørende støtte til fiskerisektoren inden for samhørighedspolitikken. Vi vil støtte hans ændringsforslag, og jeg mener, at denne sektor er af særlig strategisk betydning i forhold til vores geografiske situation. Jeg vil gerne tage tråden op vedrørende ordførerens opfordring til bedre statistikker, særligt med hensyn til målretningen af finansieringsprogrammerne og overvågningen af deres effektivitet. I takt med at tingene udvikler sig, synes det at være ret åbenlyst, at målene på NUTS I-, NUTS II- og endog NUTS III-niveau er ret brede og ret tilfældige. Jeg bifalder derfor skridt mod en mere tematisk finansiering af aktiviteter i fremtiden, det være sig Lissabondagsordenen, fremme af en videnøkonomi, fremme af forskning og udvikling, grænseoverskridende samarbejde eller netop støtte til fiskerisektoren i henhold til Lissabondagsordenen. Det, mener jeg, er fremtiden for en egentlig dynamisk samhørighedspolitik i Den Europæiske Union - EU's sande kronjuvel. Den har bragt EU tættere på borgerne, og den har gjort os til en Union, hvor medlemsstaterne vil sørge for fastholdelsen af en række forskellige stater. Vi har et stort ønske om at gøre denne politik endnu mere relevant, og vi ser frem til at høre om grønbogen i kommissærens tale. Bairbre de Brún (GUE/NGL). - (GA) Fru formand! De to betænkninger, som er blevet fremlagt i dag, viser nødvendigheden af samhørighedspolitikken, og hvordan denne politik bør gennemføres. En afbalanceret regional udvikling er meget vigtig. Fokus i hr. Guellecs betænkning var rettet mod at sikre tilstrækkelige regionale midler og sørge for, at der fokuseres på effektiv fremme af borgernes og regionernes behov. Den eneste måde at forvalte samhørighedspolitikken på er at anvende den som et redskab til gennemførelse af Lissabonstrategien. Jeg vil gerne takke ordføreren. Irland har i høj grad nydt godt af midler fra samhørighedsfonden, og for at andre lande på samme måde kan få gavn af fonden, skal vi sørge for at tilføre flere ressourcer til fremme af regional udvikling og håndtering af problemet med social udstødelse. Ikke blot skal skævhederne mellem medlemsstaterne reduceres, vi skal også reducere skævhederne inden for medlemsstaterne og mellem regioner.

14 Hr. Guellec nævner Irlands, Spaniens, Portugals og Grækenlands imponerende vækstrater mellem 2000 og Han fremhæver imidlertid, at trods denne vækst er der inden for disse lande store uligheder regionerne imellem. Jeg vil også gerne takke fru Kallenbach for hendes betænkning, og jeg glæder mig især over, at der lægges vægt på at styrke den rolle, som de lokale myndigheder i byerne spiller med henblik på at give alle borgere adgang til offentlige tjenester. Der er behov for lokal indflydelse, miljøbeskyttelse og offentlige tjenester af høj kvalitet til alle, således at bymiljøet bliver et attraktivt sted at leve og arbejde. Bæredygtig udvikling er en stor udfordring i byområderne i det 21. århundrede, og den ramme, som fru Kallenbach præsenterede for os i dag, kan være med til at imødegå denne udfordring. Derek Roland Clark (IND/DEM). - (EN) Fru formand! I disse betænkninger kommenteres skævhederne mellem by- og landøkonomier, mellem rig og fattig, særligt i Østeuropa, og mellem de dårligt stillede og resten af samfundet. Løsningen er tilsyneladende at tilbyde et omfattende katalog af kulturelle, økonomiske og tekniske udviklingsmuligheder og såkaldt "social engineering". I betænkningen anføres det, at det gennem sådanne programmer er lykkedes at reducere ulighederne i Irland, Spanien, Portugal og Grækenland, og der slås til lyd for, at lignende strategier, rammer og handlingsprogrammer skal skabe fremskridt i ramte områder, særligt i Østeuropa. Frem for alt nævner den samhørighedsfondene. Nu kommer vi til sagens kerne. 65 milliarder euro er der blevet afsat til sådanne programmer i trængte vestlige lande inden for de seneste få år, men Østeuropa er langt fattigere, end disse lande nogensinde har været. Så denne støtte - for det er, hvad det er - vil blive taget fra de lande, som stadig modtager den, og fra en endnu mindre pulje, i takt med at de kølige økonomiske vinde fra USA når os. Desværre for vores borgere - både rig og fattig - er denne støtte selvdestruktiv, for den fjerner ethvert initiativ fra folk selv og skaber en afhængighedskultur. Hvis De virkelig ønsker at hjælpe, så lyt til professor Buchanan fra London School of Economics. Af hans rapport fremgår det klart, at hvis vi vil hjælpe et fattigt land, er handel seks gange mere værd end bistand. Vil De nogensinde indse det? Sagt på en anden måde, hvis du i et fattigt land giver en sulten mand en fisk, er han mæt resten af dagen. Lærer du ham at fiske, er han mæt resten af livet. Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det faktum, at den fjerde rapport om økonomisk og social samhørighed har stor politisk betydning, behøver ikke at blive understreget gentagne gange her. Jeg er enig med ordføreren i alle de grundlæggende problemstillinger og vil gerne lykønske ham med det gode arbejde. Han har ret, når han understreger, at man kun kan tage fat på de forventede nye udfordringer, hvis samhørighedspolitikken forbliver en fællesskabspolitik, som for øvrigt er i overensstemmelse med traktaten. I betænkningen afviser man derfor alle forsøg på at renationalisere denne politik. Forudsætningen er imidlertid et afbalanceret samhørighedsbudget for EU. Ja, der må være tilstrækkelige ressourcer til rådighed, hvis vi skal værne om den harmoniske udvikling af alle EU's regioner og tage hånd om de nye udfordringer. Der findes imidlertid et andet syn på ordvalget i rapporten med hensyn til behovet for økonomiske ressourcer til samhørighedspolitikken efter Ligesom mange af mine kolleger mener jeg ikke, at det er rigtigt, at rapporten på dette tidlige stadium, nemlig i 2008, skal indeholde

15 præventive behov for flere økonomiske ressourcer i fremtiden, Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at vi rettelig bliver kritiseret for ikke rettidigt at udnytte de midler, der allerede er til rådighed. Udvalget har derfor lavet et godt kompromis med hensyn til ordvalget, som imidlertid kun gælder for beslutningsteksten og ikke for betragtningerne. Så vi skal ikke inkludere nogen modstridende udtalelser i betragtningerne, men fastholde ordvalget "tilstrækkelige ressourcer til en afbalanceret samhørighedspolitik". I sidste ende handler dette om troværdighed. Samhørighedspolitikken har førhen været i stand til at opnå bæredygtige succeser og kan også opnå dette i fremtiden, hvis der bliver tilført tilstrækkelige ressourcer, uden at vi på dette tidspunkt opfordrer til det. Kommissæren refererede i sin indledende tale til økonomiske ressourcer, der er tilstrækkelige til, at vi kan tage hånd om fremtidige udfordringer. Dette er en god formulering! Pierre Pribetich (PSE). - (FR) Fru formand! Fru kommissær! Mine damer og herrer! Hænderne opbygger byen, menneskene opbygger bysamfundet. Jean-Jacques Rousseau ville uden tvivl have været fortaler for en integreret tilgang. Det er en metode, som falder direkte ind under fremgangsmåden for opbygningen af bysamfund, ikke fragmenterede byer, sådan som det også er fastlagt i Leipzigchartret og i den territoriale dagsorden. Jeg vil derfor gerne takke alle de ansvarlige, særligt fru Kallenbach, for deres fremragende samarbejde omkring denne opgave. Jeg glæder mig over forslagenes rækkevidde i forbindelse med sociale og økonomiske aspekter, miljøet, fysisk planlægning og udvikling og territorial samhørighed og også over den store opmærksomhed, der rettes mod de forslag til forbedring af betænkningen, som Den Socialdemokratiske Gruppe har stillet. At rette større opmærksomhed mod fællesskabspolitikkernes territoriale og bymæssige dimensioner, særligt gennem integrerede udviklingsplaner og bedre samarbejde mellem byerne og de omkringliggende områder, vil gøre det muligt at udnytte alle fordelene ved denne integrerede tilgang. Samarbejdet skal imidlertid ikke stoppe her. Det skal også gøres muligt at skabe en form for forbindelse mellem landdistrikterne, byerne og de bymæssige områder. I den forbindelse må jeg understrege vigtigheden af at stimulere landdistrikternes tiltrækningskraft og konkurrenceevne med henblik på at bekæmpe afvandringen fra land til by. Hvis man skulle fremhæve de vigtigste punkter i denne betænkning, ville jeg først og fremmest nævne det presserende behov for med støtte fra EU at skabe integrerede multimodale transportnet til forbedring af infrastrukturerne, særligt miljøvenlige transportformer som cykling og gang. At identificere tegn på nedgang i visse områder og intensivere indsatsen for at gennemføre en social integrationspolitik udgør en ramme for en offentlig politik, der effektivt kan reducere uligheder og forebygge social udstødelse. Det er stadig væsentligt, at mennesket sættes i centrum for opbygningen af infrastrukturpolitikker ved at forene bymæssige bekymringer og menneskelige bekymringer i et samfund, hvor ikke alle har tag over hovedet - navnlig i lyset af den nuværende boligkrise - og lægge større vægt på anstændige boliger til en overkommelig pris, eftersom dette udgør en afgørende faktor for den sociale integration og levestandarden i byerne i forhold til at sikre en bæredygtig byudvikling.

16 Derfor opfordrer jeg alle mine kolleger til massivt at stemme for denne betænkning, som er et udtryk for Europa-Parlamentets ønske om at støtte en stærk territorial samhørighed og en vidtrækkende integreret tilgang, som omsider vil give os mulighed for at opbygge bysamfundet. FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ Næstformand Elspeth Attwooll (ALDE). - (EN) Hr. formand! Det er vanskeligt at fremhæve en enkelt ting i disse to fremragende betænkninger, men jeg vil gerne rette en særlig tak til hr. Guellec for en betænkning, der favner bredt i forhold til at løse problemet med regionale skævheder. Selv i de regioner, der kan betegnes som relativt velstående generelt set, kan der nemlig stadig være visse grupper, som er ugunstigt stillet eller udstødt. Det kan være et spørgsmål om deres bopæls territoriale beliggenhed. Der kan i den forbindelse være tale om indbyggere på øer, i bjerg- og befolkningstynde grænseområder samt regioner i den yderste periferi. Det kan også gælde fiskeriafhængige samfund, særligt i den type områder, som jeg netop har nævnt. Derfor håber jeg også meget, at Parlamentet vil godkende ændringsforslag 19 og 20, som søger at styrke deres stilling. Ugunstige forhold og udstødelse kan også forekomme på et mere decideret socialt niveau. Jeg tænker på et projekt hjemme i Aberdeenshire kaldet "Can-Do", der sikrede beskæftigelse til personer med indlæringsvanskeligheder. Arbejdet bestod i sortering af dåser og flasker til genbrug. Projektet mistede sin berettigelse til EU-støtte, da finansieringen inden for den aktuelle periode blev fordelt til andre dele af landet, hvor trængslerne var mere udbredte. De pågældende personer er imidlertid stadig i lige så stor risiko for social udstødelse som før. Begge eksempler viser, at hvis finansieringen skal målrettes dem, der har størst behov for den, er vi nødt til at udvikle en mere avanceret tilgang til vurderingen af dette behov. Jeg beder Kommissionen om at være særligt opmærksom på betænkningens anmodning om bedre statistiske værktøjer, som kan gøre det muligt at foretage mere nøjagtige målinger af graden af samhørighed og bedre vurderinger af bidragene fra lokale tiltag, der er rettet mod at opnå større samhørighed. Sådanne værktøjer ville også gøre os i stand til at kortlægge konkrete ugunstige situationer og afgøre, hvordan de bedst kan afhjælpes. Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Samhørighedspolitikken er et utrolig vigtigt element for integrationen af befolkningerne i EU, hvilket der gøres opmærksom på i betænkningen. Der findes imidlertid flere og flere administrative og proceduremæssige barrierer, der forhindrer regioner med en svag infrastruktur i at tilpasse sig de udviklede regioners niveau. Hvad skal den komplicerede procedure for frigørelse af EU-midlerne gøre godt for? Man kan jo følge eksemplet med vejinfrastrukturen og aflevere midlerne direkte til de kompetente lokale myndigheder, der kontrolleres af medlemsstaternes institutioner. Man ville aldrig vente på en vejs bygning eller istandsættelse i flere år. Andre principper skal naturligvis anvendes i forhold til personer og firmaer, og det samme gælder for foreninger. Hvis vi virkelig ønsker at udrette noget i de regioner, der er bagefter i udvikling, skal vi overføre øremærkede midler til lokalmyndighedernes budgetter, endog uden at myndighederne selv skal bidrage, eftersom de til tider end ikke har råd til at bidrage i det små, da de er fattige.

17 Jan Olbrycht (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! I hr. Guellecs betænkning foreslås Europa-Parlamentets holdning til den fjerde samhørighedsrapport. Den fjerde rapport indeholder oplysninger om og analyser af effektiviteten af samhørighedspolitikken, og i overensstemmelse med den vedtagne procedure udgør den de facto det første skridt i debatten om samhørighedspolitikken i den nye programmeringsperiode. Hr. Guellecs betænkning indeholder derfor ikke blot vurderinger af analyserne, men ligeledes forslag. I debatten om samhørighedspolitikkens fremtid skal der tages hensyn til de nye vilkår og nye udfordringer. Den fortsatte gennemførelse af Lissabonstrategien, klimaændringerne, ændringerne i energipolitikken og forståelsen af konsekvenserne ved migrationsprocessen har medført, at EU står over for nye opgaver, samt at det er nødvendigt at tage initiativ til at reducere de nye regionale forskelle. Og selvfølgelig må man spørge, hvilke initiativer der skal finansieres af de fælles midler, og hvilke initiativer der skal føres som EU-politik. I debatten om samhørighedspolitikkens fremtid henviser vi til debatten om EU's fremtid. Vi taler meget ofte om "et handlingernes EU", om "et resultaternes EU" samt et EU, der er anerkendt og accepteret af borgerne. Samtidig møder vi udtalelser fra de såkaldte reformatorer, der foreslår nye løsninger, f.eks. en renationalisering af samhørighedspolitikken, hvilket reelt betyder en afvisning af solidaritetspolitikken. Vi må huske på, at medlemsstaterne fører deres egen interne politik med henblik på at udligne forskelle, og de finansierer politikken for egne penge uden at tage hensyn til EU-midlerne, hvorfor de rigeste lande fører denne politik mest effektivt. En renationalisering vil reelt betyde en begrænsning af samhørighedspolitikken, og vi skal modsætte os dette. Hvis vi således ønsker at skabe "et resultaternes EU" og "et handlingernes EU", skal vi styrke samhørighedspolitikken. Evgeni Kirilov (PSE). - (EN) Hr. formand! Den fjerde samhørighedsrapport bekræfter de positive virkninger af EU's samhørighedspolitik, så EU skal fortsat støtte EU's regioner i at opnå økonomisk og social velstand og konvergens. Vi beskæftiger os nu med nye udfordringer og er blevet enige om, at vores indsats skal rettes mod at imødegå dem. Jeg vil imidlertid gerne fremhæve et problem, som vi løste i juli 2007 i form af den beslutning, som blev vedtaget om de fattigste regioner i EU. Desværre blev der ikke rettet yderligere opmærksomhed mod dette vigtige spørgsmål. Ligesom regionerne i den yderste periferi har haft en særlig strategi, er vi nu nødt til at prioritere handling og en strategisk tilgang for de mindst velstående regioner for at klare deres specifikke vanskeligheder, som er en kombination af socioøkonomiske problemer og territoriale og geografiske forhold. Jeg håber, at Kommissionen vil tage stilling til dette spørgsmål i sin grønbog. Jeg støtter derfor fuldt ud den kommende gennemførelse af samhørighedspolitikken med dens tre dimensioner - økonomisk, social og territorial samhørighed - som kunne blive et godt eksempel på Den Europæiske Unions solidaritetsprincip. Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne lykønske begge ordførere. Betænkningen af hr. Guellec fremhæver, at selv om der forekommer økonomisk konvergens mellem medlemsstaterne, er der samtidig udbredte regionale og lokale skævheder. Denne situation rammer lige i hjertet på samhørighedspolitikken og markerer tydeligt behovet for at medtage den vigtige territoriale dimension i alle politikker og i særdeleshed i Lissabonstrategien. Jeg har oplevet denne situation i mit eget land, Irland, hvor der er

18 opnået konvergens med EU-gennemsnittet - eller hvor situationen rettere er blevet bedre end gennemsnittet - men hvor den økonomiske kløft mellem forskellige regioner bliver større. Det er yderst vigtigt, at denne kløft ikke fortsat øges, og en af måderne at sikre det på er at styrke investeringerne i innovation, forskning og udvikling i de regioner, der sakker agterud. Jeg vil gerne takke hr. Guellec for at medtage mit forslag om den sociale kapitals betydning for fremme af regional økonomisk vækst. Vi ved alle, at fysisk, naturlig og menneskelig kapital er grundlaget for økonomisk vækst og udvikling. Social kapital, som er den latente ressource, der findes i og blandt samarbejdende grupper, bibringer imidlertid en merværdi. I henhold til data fra FN-håndbogen, som omfatter et meget stort antal lande, udgør den sociale kapitals bidrag til den økonomiske vækst ca. 5 % af BNP. Endelig og som svar på hr. Clarks bemærkning - hvem siger, at vi skal have "trade not aid", dvs. frihandel i stedet for udviklingsstøtte? Jeg ville mene, at vi i EU kan håndtere begge dele, nemlig gennem det indre marked og målrettet støtte, hvor det er nødvendigt. På den måde får vi det bedste fra begge verdener. Bogusław Rogalski (UEN). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! Betænkningen dækker et bredt område, så jeg vil tillade mig blot at gøre opmærksom på et par problemer. Nogle af de vigtigste udfordringer for EU's udvikling udgøres af den overdrevne udbredelse af bymæssig bebyggelse, energiforbruget, transporten, de demografiske ændringer, bl.a. affolkningen af visse områder i EU, samt den større skævhed mellem rige og mindre velhavende områder. Ved hjælp af en integreret udviklingspolitik, hvis mål først og fremmest er at modernisere infrastrukturen, højne energieffektiviteten og indføre en miljøvenlig og billig offentlig transport, kan man sikre kontinuiteten på dette område. Yderligere et mål med denne strategi bør være at gøre opmærksom på udviklingen af landområderne. De kan derved blive mere konkurrencedygtige, og affolkningen af disse områder vil aftage i styrke, hvilket er vigtigt for de nye medlemsstater. Jeg vil også gerne gøre opmærksom på samarbejdet mellem by- og landdistrikterne med henblik på at promovere en fælles udvikling af områderne i deres helhed. En vigtig rolle i forbindelse med dannelsen af den territoriale samhørighed samt den fysiske planlægning udgøres af adgangen til informationer og kommunikationsteknologier, og det er det største problem for os i dag. Makus Pieper (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg med hensyn til fru Kallenbachs betænkning og Leipzigchartret sige, at vi bliver nødt til i højere grad at overveje fysisk planlægning i en europæisk sammenhæng. Men om dette betyder, at det bliver nødvendigt med nye europæiske beføjelser med hensyn til boligpolitik og fysisk planlægning, det sætter jeg et stort spørgsmålstegn ved. I hr. Guellecs betænkning, specielt med hensyn til forslagene til fremtidens strukturpolitik, er de regionale udfordringer fra globalisering, demografi, klimaforandringer, migration osv. alle præcist beskrevet. Det samme gælder for det politiske udsyn. Vi skal holde fast i strukturpolitikkens gennemprøvede målsætninger og supplere dem med disse nye bestanddele. Den integrerede tilgang, som ordføreren argumenterede for, byder jeg velkommen, også med hensyn til de udfordringer, som opstår i forbindelse med udvikling af landdistrikterne. Helt principielt burde vi imidlertid i højere grad fokusere på den værdi, som disse programmer kan betyde for Europa. Hvad enten det er i forbindelse

19 med samhørighed, innovation eller finansiering på tværs af grænserne, så skal Europa kun bidrage med støtte, hvor vi virkelig kan yde et bæredygtigt europæisk bidrag. For at opnå fremtidig succes, må vi også se mere kritisk på de instrumenter, vi hidtil har anvendt. Engangsdriftstilskuddet skaber ingen europæisk gevinst, hvorimod en langsigtet udbygning af forskning, uddannelse og infrastruktur i høj grad gør! Vi kan kun øge strukturpolitikkens effektivitet gennem større gennemsigtighed, når midlerne skal fordeles, gennem løftestangseffekter, såsom at finansiere lån, og gennem flere offentlig-private partnerskaber. Selv om vi helt sikkert ikke har udnyttet alle vores muligheder her, er der et af ordførerens forslag, som jeg ikke kan støtte, nemlig det omfattende forslag om flere midler fra Vi bliver først og fremmest nødt til at evaluere den indeværende periode, og vi bliver nødt til mere effektivt at tilpasse vores instrumenter til udfordringer som klimaforandringer og demografi. Først da kan vi begynde at kræve bidrag fra budgettet. Den blankocheck til fremtiden, som man lige nu kræver i rapporten, kan man ikke tage seriøst. Jeg beder Dem derfor om at støtte vores ændringsforslag ved afstemningen. Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand! Fru kommissær! Jeg må først lykønske ordføreren og skyggeordføreren fra min gruppe, hr. Guellec og fru García, med kvaliteten af denne betænkning og deres vilje til dialog om samhørighed. Betænkningen anerkender med rette den enorme indsats, der er gjort (særligt i Portugal, Spanien, Grækenland og Irland) med hensyn til vækst og konvergens. Denne indsats skal imidlertid fortsætte og udvides - ikke kun til de lande, der har størst underskud af solidaritet og samhørighed, men også til visse regioner i disse lande, eftersom vurderingen af velstanden ikke alene bør afhænge af BNP, men skal udvides til at omfatte andre kriterier. I den forbindelse var mine bidrag rettet mod klart at anerkende økarakter og afsides beliggenhed som faktorer, der hæmmer udvikling. I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 299, stk. 2, og som kommissær Hübner anførte, udgør navnlig adgangsproblemer en af de største hindringer for udvikling. Derfor er det vigtigt at tilpasse fællesskabspolitikkerne, så de tager hensyn til de begrænsninger, som følger af økarakter og afsides beliggenhed. Samuli Pohjamo (ALDE). - (FI) Hr. formand! Fru kommissær! Jeg vil gerne bidrage til debatten med et nordisk synspunkt. Det er vigtigt, at der i fremtiden tages hensyn til Nordens permanente problemer - de lange afstande, det kolde klima og den lave befolkningstæthed - faktorer, der kræver støtte i lighed med faktorerne i bjerg- og øregionerne. Det er også værd at huske på, at de nordlige regioner skaber merværdi på områder som minedrift, træforarbejdning og turisme. Forskning i Norden og nye teknologiske applikationer udviklet i samarbejde med universiteter, virksomheder, den offentlige sektor og forbrugerne skaber løbende ny og vigtig innovation, som hele Europa nyder godt af. Jeg vil også gerne minde alle om de muligheder, der ligger i at kombinere Østersøstrategien med den nordlige dimension i eksempelvis forvaltningen af energiressourcer i regionen omkring Barentshavet. Endelig vil jeg gerne lykønske ordførerne med deres fremragende betænkninger og takke kommissær Hübner for hendes interesse i Unionens nordligste hjørne.

20 Emmanouil Angelakas (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Fru kommissær! Jeg vil også gerne lykønske de to ordførere med deres meget vigtige betænkninger. Samhørighedspolitikken er et vigtigt emne, fordi den har medvirket til økonomisk og social udvikling i mange regioner. Den har mindsket kløfter mellem regioner, bragt regioner tættere på normen og reduceret skævheder mellem dem. Der er stadig meget at gøre. Vi har ikke opnået en ensartet udvikling. Der er forskelle, som i mange tilfælde kræver en hasteindsats. Enhver tanke om en renationalisering af samhørighedspolitikken bør afvises. Nye medlemsstater er tiltrådt med regioner, som ligger meget langt fra gennemsnittet. Der skal arbejdes videre med begrebet "territorial samhørighed", som er beskrevet i Lissabontraktaten, og det skal analyseres yderligere. Endelig bør der rettes særlig opmærksomhed mod afsidesliggende regioner og øer, som i eksempelvis Grækenland, hvor samhørighedspolitikken i høj grad vil bidrage til, at lokalbefolkningen kan blive boende, finde beskæftigelse, få adgang til ny teknologi og nye karrieremuligheder og leve op til fællesskabsnormen. Af disse årsager er de fastsatte betingelser i rapporten om samhørighedspolitikken korrekte: der skal sikres øget finansiering også i perioden efter Udfordringerne er store, og samhørighedspolitikken bør ikke komme til kort eller forsinkes på grund af utilstrækkelig finansiering, når alle parter anerkender politikkens relevans. Afslutningsvis bifalder jeg kommissær Hübners udtalelser i dag og Kommissionens målbevidsthed i forbindelse med at fremme samhørighedspolitikken. Vi afventer med interesse grønbogen og de konklusioner, som den vil indeholde. Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! EU's grundlæggende formål er at reducere de økonomiske og sociale forskelle mellem de europæiske regioner. Vores mål er at realisere "de lige regioners Europa". Efter de seneste udvidelser bliver det mere og mere nødvendigt at styrke samhørighedsmålene, da lande som Polen, Bulgarien eller Rumænien med det øjeblikkelige økonomiske væksttempo ifølge visse analyser har behov for over 15 år til at opnå et BNP-niveau på 75 % af EU-gennemsnittet. En forudsætning for at kunne mindske de økonomiske og sociale forskelle mellem de europæiske regioner udgøres af en fuldstændig udnyttelse af strukturfondene, hvilket skal foregå i overensstemmelse med fællesskabsretten. Det skal især finde sted i de nye medlemsstater, der har mange problemer. De polske lokale myndigheder har på det seneste kæmpet med problemer, der skyldes den stadige svagere eurokurs i forhold til den polske zloty, hvilket medfører, at de EU-midler, der er beregnet til realisering af allerede vedtagne regionale projekter, bliver mindre værd. Arbejdsomkostningerne og udgifterne til produktionsmidler bliver hele tiden højere i Europa, hvorfor det er dyrere at realisere investeringerne finansieret af EU-midler. Det resulterer i en reel reduktion af midlerne, hvilket udgør en trussel for realiseringen af mange EU-projekter. Sérgio Marques (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Fru kommissær! Mine damer og herrer! Jeg må først fremhæve hr. Guellecs fremragende stykke arbejde og den intelligente og målbevidste måde, hvorpå han understreger og forsvarer optimeringen og styrkelsen af en solidaritetspolitik, der efter 2013 er rettet mod de europæiske regioner.