Perspektiver på Cooperative Learning

Transkript

1 Annette Hildebrand Jensen (red.) Perspektiver på Cooperative Learning at samarbejde om læring

2 Frans Ørsted Andersen, David W. Johnson, Roger T. Johnson, Gitte Højfeldt, Grethe Kjær Jacobsen, Annette Hildebrand Jensen, Lars Qvortrup, Yael Sharan, Kristian Svinth, Bjarne Wahlgren og Anne Marie Østergaard Perspektiver på Cooperative Learning at samarbejde om læring 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: sisterbrandt designstue Redaktion: Annette Hildebrand Jensen Artiklerne af David W. Johnson og Roger T. Johnson og Yael Sharan er oversat af Mette Odgaard Forlagsredaktion: Sophie Ellgaard Soneff og Mette Johnsen Elbeck Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket tryksag Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN

3 Indhold Hvorfor endnu en bog om Cooperative Learning?...7 Af redaktør og lektor Annette Hildebrand Jensen Cooperative Learning set udefra Af professor Lars Qvortrup Introduktion til Cooperative Learning Af professor David W. Johnson og professor Roger T. Johnson Cooperative Learning i historisk perspektiv Af post.doc. og konsulent Yael Sharan Internationale forskningsresultater og danske erfaringer Af professor Bjarne Wahlgren Kooperativ læring som led i udviklingen af sociale kompetencer Af lærer og konsulent Anne Marie Østergaard og lærer og konsulent Grethe Kjær Jacobsen Dansk undervisningspraksis møder Cooperative Learning Af lektor og ph.d. Frans Ørsted Andersen og studerende Gitte Højfeldt Om at introducere Cooperative Learning Af lærer og souschef Kristian Svinth Hvad lærte du mon af denne antologi? Af redaktør Annette Hildebrand Jensen Om forfatterne

4 6

5 Hvorfor endnu en bog om Cooperative Learning? Af redaktør og lektor Annette Hildebrand Jensen Jeg er temmelig overbevist om, at du, kære læser, allerede er stødt på fænomenet Cooperative Learning (CL). Måske under andre betegnelser som kooperativ læring eller samarbejdslæring. Kært barn har mange navne 1. Alligevel vil udgivelsen her på sin vis starte forfra og præsentere CL s historie og CL s udbredelse. Cooperative Learning fandt vej til Danmark for omkring 10 år siden, og de seneste fem har implementeringen virkelig taget fart. Som ofte før i uddannelsesverden er det særligt den danske folkeskole, der står for at omfavne det nye. Sådan var det også med portfolio, læringsstile, læringsledelse og meget andet, og således kommer tekniske skoler, handelsskoler, gymnasier og universiteter til at lægge sig i slipstrømmen heraf. Jeg tror, at denne forskellige tilgang til afprøvning af nye pædagogiske metoder kan forklares med forskellige syn på læring: læring som tilegnelse, som måske nok stadig eksisterer i det tekniske og videregående uddannelsessystem, og læring som deltagelse, hvor den danske folkeskole nok oftest befinder sig. CL er et bud på omsætning af denne sidstnævnte læresætning om læring som deltagelse. Budskabet skal dog lyde, at CL er for os alle sammen. Fra første færd var der i Danmark tale om Spencer Kagans udlægning af CL. I en tidlig udgivelse om CL blev Kagan præsenteret af seminarielektor Jette Stenlev, som på den måde fik inspireret mange lærerstuderende og seminariekolleger heriblandt mig selv. Kagans strukturer viste sig lette at omsætte til undervisning, og udgivelsen fra 2006 blev en bestseller, som tusindvis af danske lærere i dag har stående nær skrivebordet. Men der er andre aktører i dette felt af samarbejdsstrukturer til undervisningsbrug. 1 Jeg har ladet forfatterne bruge deres egne betegnelser, og derfor forekommer der såvel Cooperative Learning (CL), Kooperativ Læring (KL) og samarbejde om læring. 7

6 Pasi Sahlberg og Asko Leppilampi, som begge har arbejdet i feltet gennem fire årtier, fik allerede i 2004 oversat deres teoretiske bog til dansk under titlen Samarbejde og læring, og heri blev Kagans strukturer flankeret af Johnson og Johnson, Yael Sharan m.fl. Denne oplysende baggrundsbog blev ikke den bestseller, som Kagan og Stenlevs bog var. Men det skal ikke afholde redaktøren af nærværende bog fra en anbefaling. Den og de forfattere, der knyttes an til er vigtige som supplement og uddybning til de udgivelser, som er mere hands-on. Senest har Dafolo udgivet to bøger om kooperativ læring for at præsentere en bredere tilgang til arbejdet med strukturerne, og de danske bearbejdere af disse bøger bidrager også i nærværende antologi. Så langt så godt. Men hvad er der egentlig tale om? En pædagogik? Eller en metodik? I mine øjne må vi forstå CL som noget helt tredje, nemlig som en særlig måde at organisere undervisning og læreprocesser på. Pasi Sahlberg opererer med denne forståelse og udbygger med at fremhæve, at der er tale om læring i små grupper om at opnå et fælles mål (Sahlberg 2004, 74). Jeg er selv blevet interesseret i og stabil bruger af CL, fordi strukturerne giver konkrete bud på, hvordan jeg som underviser får mere fysisk og mental aktivitet samt mere dialog ind i undervisningslokalet. Al for megen undervisning udgår fra os undervisere, som ifølge undersøgelser taler to tredjedele af tiden. Det er da beskæmmende, når nu vi ved, at de fleste mennesker lærer bedst, når de tager aktivt del i processen ved at reflektere, udveksle hypoteser, forbinde til egne erfaringer, konteksten og fremtidige behov. Med CL får vi i mine øjne et konkret bud på, hvordan vi får støttet dem, der skal lære, i at arbejde med stoffet gennem strukturerede processer, hvor ingen er i tvivl om, hvad der forventes af dem. Med CL er samarbejdet en forudsætning for resultater, og de sociale færdigheder opøves gennem det faglige arbejde og behøver ikke blive gjort til genstand for særlige, langstrakte temaarbejder om fx klassens trivsel, at være en god kammerat, blive god til at lytte, samarbejde og diskutere. Det særlige ved CL er, at de sociale færdigheder simpelthen øves, mens der arbejdes med fagligt stof. CL i Danmark er båret frem af sprogundervisere, hvilket er ganske oplagt, da kommunikation er omdrejningspunktet i disse fag. Men det er strukturer til alle fag, til alle målkategorier (typer) og -taksonomier (niveauer), og selv den mest traditionelle underviser kan finde strukturer, der er til at anvende nemt, relevant og med godt udbytte. Italesættelse af læringsindholdet er relevant i alle fag. 8

7 Her er et bud på, hvordan vi omsætter de besnærende teorier fra socialkonstruktivister som Vygotsky, Bakhtin og senere Olga Dysthe. CL tager udgangspunkt i den samtalebaserede pædagogik med Bakhtins og Dysthes videreudvikling udi vægten på flerstemmighed. Det opfattes, at det er vi, som skaber mening, og ikke jeg. Det er i samspillet mellem dem, som kommunikerer, at mening opstår. Det er også Bakhtin, som lægger vægt på, at det særligt er i konfrontationen mellem de forskellige og divergerende stemmer, at ny mening og ny forståelse opstår (Bakhtin 1996/98, 11). Perspektiver på Cooperative Learning at samarbejde om læring ønsker at gå bag om de populære hands-on -bøger og give indblik og udsyn til interesserede lærere og studerende. Vi vil præsentere, hvor det hele stammer fra, og lade nogle verdensstemmer fra USA og Israel tale med herom. Vi vil sætte CL sammen med et par af de store punkter på dagsordenen i den danske pædagogiske debat, nemlig klasse- og læringsledelse samt arbejdet med de sociale kompetencer og den alsidige dannelse. Vi vil præsentere, hvad der findes af evidens på dette felt: Virker CL overhovedet efter hensigten? Som en forsmag på dette vil jeg nævne John Hatties metaundersøgelse, som er verdens hidtil største sammenfattende undersøgelse af sammenhænge mellem undervisningstiltag og læringsudbytte: When there is some structure to this peer learning (as in most instances of cooperative and competitive learning) then the power of peers can be unleashed. Students are more able to collectively make and learn from errors, and their conversations can assist in having the goals, learning intentions and success criteria from a lesson spelt out for all. ( ) cooperative learning leads to higher effects than competitive learning, and both are superior to individualistic learning (Hattie 2009, 214). Vi har været så heldige, at vi har fået de bidragydere med, som vi ønskede. Således bliver du som læser præsenteret for et internationalt udsyn, et historisk tilbageblik, en ny præsentation af CL, dansk forskning og danske skolers erfaringer samt et møde med en kritisk ven. Alle forfattere har fået til opdrag at forholde sig både fremlæggende, analyserende og kritisk til CL. CL er ikke svaret på alle underviseres bønner, men et værktøj, som der er god grund til at kende til som supplement til alt det andet spændende og relevante, som man kan anvende i de danske skoler og institutioner. Jeg vil derfor heller ikke tale for, at det gælder om at kende til så mange forskellige 9

8 strukturer som muligt. Det gælder derimod om at forstå nogle få, som man øver sig i og bliver god til og derefter langsomt udbygger med flere. Min inspiration til at kaste mig over dette bogprojekt er et utal af gode stunder med CL og en efterhånden stor erfaring fra studerende, elever og lærere i ind- og udland, som med lys i øjnene kaster sig ud i disse aktiviteter. Det kan man da ikke holde hemmeligt. Bogen er tænkt som en både bredere og dybere indføring i CL end mange andre udgivelser på dansk jord. Den præsenterer både udsyn til udlandet og indblik i, hvad der sker i danske klasseværelser, når CL er på spil. Annette Hildebrand Jensen København, februar 2012 Litteratur Bakhtin, M.M. (1996/1998): The problem of speech genres. I Emerson, C. og Holquist, M. (red.): Speech Genres & Other Late Essays. University of Texas Press. Hattie, J. (2009): Visible Learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. Routledge. Jolliffe, W. (2011): Kooperativ læring i klasseværelset. Dafolo. Kagan, S. og Stenlev, J. (2006): Cooperative Learning. Lindhardt og Ringhof. Sahlberg, P. og Leppilampi, A. (2004): Samarbejde om læring en introduktion til cooperative learning. Akademisk Forlag. Weidner, M. (2010): Kooperativ læring i undervisningen. Dafolo. 10