GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015"

Transkript

1 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

2 2

3 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne kan kun optage den uorganiske del. Nitrat og ammonium kan tilføres i handelsgødning, men det dannes også når planterester og humus nedbrydes. Nedbrydningen af organisk materiale til uorganisk materiale kaldes mineralisering. N-min (mineralsk kvælstof) er den mængde nitrat- og ammoniumkvælstof, der findes i rodzonen, altså det planteudnyttelige kvælstof i jorden på prøvetagningstidspunktet: N-min (kg/ha) = nitrat- + ammoniumkvælstof i rodzonen Hvad kan N-min metoden bruges til? Anvendelse af N-min-metoden tager sigte på at beregne den økonomisk optimale kvælstofmængde. For at kunne gødske afgrøderne bedst muligt er det vigtigt at have viden om tre ting: Hvad er planternes kvælstofbehov? Hvor meget plantetilgængeligt kvælstof er der i jorden før gødningstilførsel, dvs. hvor stor er N-min? Hvor meget plantetilgængeligt kvælstof der frigives i vækstperioden fra tilført organisk stof, f.eks. i form af husdyrgødning. Planternes kvælstofbehov kendes fra mange forsøg. Jordens N-min-indhold kan måles, og frigivelsen af plantetilgængeligt kvælstof fra organisk gødning kan skønnes ved enkle beregninger. Når man har disse oplysninger, kan kvælstoftilførslen afstemmes herefter. N-MIN

4 Hvor er N-min metoden mest velegnet? N-min metoden anvendes mest sikkert på ensartede marker. N-min metoden har størst værdi, hvor der kan forventes store kvælstofmængder i jorden. F.eks. efter tidligere års husdyrgødningsanvendelse og efter afgrøder med stor kvælstofeftervirkning (raps, ærter, grønsagsafgrøder samt græs og mellemafgrøder, der er pløjet i efteråret forud). Desuden er metoden velegnet ved dyrkning af højværdiafgrøder. Metoden er som hovedregel mindre velegnet på grovsandet jord, og den kan ikke anvendes på humusjord. Metoden anvendes i korn og forårssåede afgrøder, men den bør ikke anvendes i vinterraps og græs, da disse afgrøder har en kraftig og varierende kvælstofoptagelse i efterårs- og vintermånederne. Hvordan måles N-min? N-min måles ved at udtage jordprøver til planternes roddybde. På grovsandet jord (JB 1 og 3) er roddybden maksimalt 50 cm, på finsandet jord (JB 2 og 4) maksimalt 75 cm og på lerjord (JB over 4) maksimalt 100 cm. For visse grønsager dog mindre. Hvis roddybden er 100 cm (f. eks. korn på lerjord), kan man evt. nøjes med at udtage prøven til 75 cm dybde. Hvis roddybden er 75 cm (f. eks. korn på finsandet jord), kan man evt. nøjes med at udtage prøverne i 50 cm dybde. Hvis roddybden er 50 cm (f. eks. blomkål på ler), kan man evt. nøjes med at udtage prøven til 25 cm. Hvis man vælger at udtage prøven til en mindre dybde end roddybden, skal analyseresultatet omregnes. Fremgangsmåden fremgår af tabel 1: Tabel 1. Omregning af N-min-indhold fra prøvetagningsdybde til roddybde. Fra: prøvedybde 0-25 cm 0-50 cm 0-75 cm Til: roddybde 0-50 cm 0-75 cm cm Alle JB nr. 1,5 1,4 1,3 Eksempel: Der er målt 45 kg N-min i 0-50 cm s dybde. Indholdet i roddybden 75 cm beregnes til at være 45x1,4 = 63 kg N-min/ha. Der skal udtages mindst 16 delprøver pr. prøve. Gennem planteavlskontoret kan rekvireres specielle jordbor, der er velegnede til prøvetagning. Der udleveres også en detaljeret beskrivelse af fremgangsmåden for prøveudtagningen. Hvis der er tale om en jord med højt humusindhold, bør man anmode laboratoriet om en rumvægtsbestemmelse. 4

5 Hvornår måles N-min? Jordprøverne udtages så tæt på gødskningstidspunktet som muligt. Dette vil for landbrugsafgrøder ofte være omkring midten af marts måned. For grønsagsafgrøder ofte senere. Hvis prøvetagningstidspunktet er væsentligt senere end normalt, kan værdierne for den optimale kvælstofforsyning ikke uden videre anvendes, men skal korrigeres. Fremgangsmåden ved korrektionen er anført under Bemærkninger til tabel 2A og 2B på side 8. Hvor meget kvælstof skal tilføres? Fra forsøg kender man summen af jordens N-min-indhold og den økonomisk optimale kvælstofmængde. Denne størrelse kaldes afgrødens kvælstofforsyningsnorm. Kendes jordens N-min indhold samt frigivelsen af plantetilgængeligt kvælstof fra tilført organisk gødning, kan man let regne ud, hvor meget kvælstof der yderligere skal tilføres: Optimal gødskning = Kvælstofforsyningsnorm - N-min - N-frigivelse kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha Værdierne for kvælstofforsyningsnormen for en række landbrugsafgrøder og grønsagsafgrøder dyrket på mineraljord kan aflæses i tabel 2A og 2B. Ved anvendelse af de normer, der er anført i pjecen er ikke taget hensyn til den reduktion af normerne, der er resultatet af Vandmiljøplan II. N-MIN

6 Landbrugsafgrøder Tabel 2A. Kvælstofforsyningsnorm for landbrugsafgrøder, forfrugt korn. wafgrøde Forventet udbytte, hkg/ha Kvælstofforsyningsnorm på mineraljord, kg N/ha Udbyttekorrektion, kg N/udb. enhed Byg/ærter helsæd FE Fabrikskartofler* ,2 Fabriksroer 550 (rod) 160 0,1 Fodersukkerroer FE Havre ,5 Læggekartofler*, ** ,2 Oliehør Silomajs FE Spindhør Spisekartofler*, ** ,2 Tidlige spisekartofler*, ** ,2 Vinterrug ,2 Vinterhvede (foder) ,5 Vinterhvede (eksport) ,7 Vinterhvede (brød) ,7 Vinterbyg ,2 Vårbyg ,5 Vårhvede (foder) ,3 Vårraps ,5 * Gælder for vandet jord på JB 1-4 og sorter med normalt højt N-behov. ** Tabelværdierne korrigeres efter følgende retningslinier: Uvandet, alle jordtyper -25 kg N JB over 4-25 kg N Læggekartofler af storknoldede exportsorter (f.eks. Kennebec, Spunta) -25 N. Læggekartofler af spiseegnede sorter (Sava, Folva) gødskes oftest som spisekartofler. 6

7 Frilandsgrønsager Tabel 2B. Kvælstofforsyningsnorm for frilandsgrønsager. Maksimal prøvedybde, cm Kvælstofforsyningsnorm, kg N/ha Agurk Asparges (1. år) Asparges (2. år) Bladselleri Blomkål, sommer Broccoli, sommer Grønkål Gulerødder, efterår Hvidkål Issalat, sommer Jordbær (plantet maj eller august) år Jordbær 2. år Kinakål, sommer Knoldselleri Løg, stik Løg, så Pastinak Persille, rod Porre, efterår Rosenkål Rødbeder Rødkål Spinat N-MIN 2015 OBS: Bemærk, at roddybden for mange grønsagsafgrøder er mindre end for landbrugsafgrøder. 7

8 Bemærkninger til tabel 2A og 2B 1. Værdierne kan ikke benyttes på humusjorder. 2. Hvis marken er tilført husdyrgødning, slam eller anden organisk gødning inden for de seneste år, skal den ekstra kvælstoffrigivelse herfra beregnes. Fremgangsmåden er vist på side Prøven skal udtages før der tilføres gødning til marken - også husdyrgødning. Hvis der er udbragt husdyrgødning eller slam, bør der gå mindst 6 uger, før jordprøven udtages. 4. Det er vigtigt, at jordprøverne udtages, før kvælstofomsætningen i jorden tager fart, og overvintrede afgrøder for alvor begynder kvælstofoptagelsen. Dette vil i vintre uden dybfrossen jord betyde, at jordprøverne skal udtages ca. midt i marts måned. Hvis jordprøven er udtaget senere end den 1. april, skal der foretages følgende korrektion af det målte N-min-indhold, hvis der skal dyrkes almindelige landbrugsafgrøder: På ubevoksede marker reduceres det målte N-min-indhold med 0,5 kg N/døgn efter det tidspunkt, hvor jorden er tøet op. På vintersædsarealer forhøjes det målte N-min-indhold med 0,75 kg N/døgn efter vækststart. 5. Som udgangspunkt gælder, at værdierne i tabel 2B frilandsgrønsager gælder for N-min-målinger foretaget ved afgrødens normale etableringstidspunkt. Hvor afgrøden etableres løbende gennem sæsonen, anvender man resultatet af N-min-målingen foretaget umiddelbart før etablering. Man skal altså ikke korrigere måleresultatet tilbage til den 1. april, som anført for landbrugsafgrøder. 6. I tabel 2A er forfrugten korn. Hvor forfrugten er en anden end korn, henvises til afsnittet Indhold af organisk kvælstof i afgrøderester side Korrektion for kvælstofoptagelse i den overvintrende afgrøde: For vintersædsafgrøderne vurderes kvælstofoptagelsen i den overvintrende afgrøde. Det vurderes om kvælstofoptagelsen på prøvetagningstidspunktet er: normal (afvigelse = 0 kg N/ha) over normal (afvigelse = +20 kg N/ha) under normal (afvigelse = -10 kg N/ha) Ved beregning af gødningsbehovet korrigeres der herfor (se eksempel 2 side 12). 8

9 Frigivelse af plantetilgængeligt kvælstof fra organisk stof i husdyrgødning, afgrøderester, slam eller lignende i vækstperioden Organisk kvælstof i afgrøderester, husdyrgødning, slam og lignende frigives som plantetilgængeligt kvælstof i løbet af de følgende vækstsæsoner. Det kvælstof, der frigives som plantetilgængeligt kvælstof, skal trækkes fra ved beregning af gødningsbehovet. Kvælstoffrigivelsen sker hurtigst det første år efter udbringning og langsommere de følgende år. Desuden er der forskel på, hvor hurtigt forskellige typer organisk stof nedbrydes. Totalt på årsbasis kan påregnes en frigivelse på mellem 20 og 35 pct. af den organiske kvælstofmængde. Omsætningshastigheden er lavest for fast husdyrgødning og kvælstoffattige afgrøderester, og den er højest for kvælstofrige afgrøderester som kløvergræs. 1. års nedbrydning af det organiske kvælstof vil normalt være større for gylle end for fast staldgødning. Den gennemsnitlige forventede årlige nedbrydning af tilført organisk kvælstof i husdyrgødning, slam eller lignende kan aflæses i tabel 3. Tabel 3. Anslået nedbrydning af oprindelig tilført organisk kvælstof i husdyrgødning, slam eller lignende. Procentdel af tilført organisk Husdyrgødning tilført afgrøde i: bundet N, der nedbrydes i /15 (1/8-31/7) /14 (1/8-31/7) /13 (1/8-31/7) /12 (1/8-31/7) /11 (1/8-31/7) 7 N-MIN

10 Mængden af organisk kvælstof Husdyrgødning Ved beregning af frigivelsen af plantetilgængeligt kvælstof anvendes mængden af organisk kvælstof. Man kan regne med nedenstående indhold af organisk kvælstof i nogle af de mest almindelige husdyrgødningstyper. Dog skal man være opmærksom på, at der kan være store forskelle fra sted til sted. Tabel 4. Normindhold af organisk kvælstof i kvæg- og svinegødning. Organisk N, kg pr. ton Fast gødning Gylle Ajle Svin 6,0 1,2 0,3 Kvæg 4,5 1,8 0,5 I tilfælde af, at der har været udegrise på arealet, kan man regne med, at 15 årssøer med smågrise producer 100 kg organisk N pr. år. Afgrøderester I tabel 2A er forfrugten korn. Hvis forfrugten er en anden end korn, kan man regne med nedenstående indhold af organisk kvælstof ved beregningen af frigivelsen af plantetilgængeligt kvælstof. 10

11 Tabel 5. Indhold af organisk kvælstof i afgrøderester. Rod og stub kg N pr. ha Halm/top kg N pr. ha Brak, græs o. a. 0 Roetop, foder 105 Brak, flerårige bælgplanter 75 Roetop, fabrik 60 Frøgræs 20 Efterafgrøder: Græs, ren 90 - gul sennep etabl. medio aug. 75 Græs, vedv gul sennep etabl. ca. 1. sept. 20 Kartofler, sildige 35 - græs 40 Kartofler, tidlige 40 Frøgræs 35 Kløvergræs, flerårig 160 Græs, ren 40 Raps, vår- 75 Græs, vedv. 50 Raps, vinter- 100 Kløvergræs 60 Lucerne 160 Ærter, mark 70 Roer, top fjernet 55 Efterafgrøde, gul sennep 15 Majs 30 Udnyttelse af det frigivne kvælstof En del af kvælstoffrigivelsen sker i afgrødernes vækstperiode og en del sker uden for afgrødernes vækstperiode. Jo længere vækstperioden er, jo større gavn får afgrøden af det kvælstof, der frigives. Den andel af det frigivne kvælstof, der udnyttes af de forskellige afgrøder er: For korn og raps For roer For kartofler pct. 75 pct pct. N-MIN

12 Eksempler på udregning af gødningstilførsel N-min beregning Eksempel 1 Afgrøde: Vårbyg Udbyttenorm, hkg/ha 50 s.6 Forventet udbytte, hkg/ha 60 Markens JB-nr. 4 Husdyrgødning 5 år tilbage Ingen Optimal kvælstofforsyning 155 kg N/ha s.6 Udbyttekorr. (60-50) hkgx1,5 15 kg N/ha s.6 Målt N-min. (0-75 cm) -45 kg N/ha s.4 Eftervirkning af org. gødning 0 kg N/ha Tilførselsbehov kg N pr. ha 125 kg N/ha Korrektion for prøvetagningsdato Eksempel 2 Afgrøde: Vinterbyg Udbyttenorm, hkg/ha 65 s.6 Forventet udbytte, hkg/ha 60 Markens JB-nr. 4 Husdyrgødning 5 år tilbage Ingen Prøvetagningsdato 15/4-15 dage Optimal kvælstofforsyning 195 kg N/ha s.6 Udbyttekorr. (60-65) hkg/ha x 1,2-6 kg N/ha s.6 Målt N-min. (0-75) -40 kg N/ha s.4 Korr. for prøvetagn.dato (15 dg x 0,75 kg N/ha) -11 kg N/ha s.8 Eftervirkning af org. gødning 0 kg N/ha Tilførselsbehov kg N pr. ha 138 kg N/ha 12

13 N-Korrektion for husdyrgødning Eksempel 3 Afgrøde Vinterhvede Udbyttenorm, hkg/ha 75 s. 6 Forventet udbytte, hkg/ha 90 Markens JB nr. 6 Husdyrgødning 5 år tilbage ja Optimal kvælstofforsyning kg N/ha 205 kg N/ha s.6 Udbyttekorr. (90-75) hkg x 1,3 20 kg N/ha s.6 Målt N-min 0-75 cm (45 kg N x 1,3) -59 kg N/ha s.4 Eftervirkning af organisk gødning 14/15 13/14 12/13 11/12 10/11 Svinegylle tons pr. ha Organisk N i svinegylle kg/ha (t x 1,4) a s.10 Procentdel af org. bundet N frigivet i 2013 b 30% 14% 11% 9% 7% s.9 Udnyttelsesprocent for korn 50 pct. c 50% 50% 50% 50% 50% s.11 Kg N/ha frigivet i 2015 fra tilført svinegylle (axbxc) Gødningsværdi af husdyrgødning 2015, kg N/ha -10 kg N/ha Tilførselsbehov kg N pr. ha 156 kg N/ha N-MIN

14 Praktiske forhold Opbevaring og forsendelse Omdannelsen af organisk kvælstof til ammonium og nitrat fortsætter i jordprøven efter udtagningen. Derfor skal prøven helst analyseres samme dag, som den er udtaget. Det kan f. eks. lade sig gøre, hvis man selv gennemfører analysen, eller hvis man bor i nærheden af laboratoriet. Hvis det ikke er muligt at analysere prøverne samme dag, skal jordprøverne nedfryses straks efter prøvetagningen. Prøverne skal ligge i fryseren i mindst 1 døgn, før de sendes til laboratoriet. Til forsendelsen anvendes specielle isolerede kasser så jordprøverne holdes frosne, til de når frem til laboratoriet. Følgesedlen til laboratoriet sendes sammen med jordprøverne. Send altid jordprøverne en af de 3 første dage i ugen. Analyseresultat Analyseresultatet foreligger ca. 1 uge efter, at laboratoriet har modtaget jordprøven. Resultatet opgives som kg N-min pr. ha til den dybde, hvor jordprøverne er udtaget eller som mg N pr. kg tør jord. N-min er summen af nitrat- og ammoniumkvælstof, dvs. plantetilgængeligt kvælstof. Jordbor og emballage Jordbor og kasser til forsendelse af frosne jordprøver kan rekvireres gennem planteavlskontorerne i de landøkonomiske foreninger. Her kan også fås hjælp til beregning af gødningsbehovet. 14

15 15 N-MIN 2015

16 SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N T E W seges.dk SEGES P/S skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv. Vi udvikler forretningsmuligheder og serviceydelser i tæt samarbejde med vores kunder, forskningsinstitutioner og virksomheder over hele verden. SEGES er det nye navn for Videncentret for Landbrug, som pr. 1. januar 2015 også omfatter Videncenter for Svineproduktion.

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG...

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... SEGES Software DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... DLBR MARK MOBILE er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Support Kundecenter, se www.dlbr.dk/it eller ring på +45 7015

Læs mere

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 Revideret oktober 28 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Læs mere

Vejledning om gødskningsog

Vejledning om gødskningsog Vejledning om gødskningsog harmoniregler Planperioden 1. august 2007 til 31. juli 2008 Revideret udgave april 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Vejledning om gødskningsog

Læs mere

- får tingene til at gro

- får tingene til at gro får tingene til at gro Indholdsfortegnelse: Introduktion... 4 Hvorfor flydende gødning?... 5 Sortimentsoversigt... 6 Dosering af gødning... 7 Eksempel på Doseringstabel... 8 Udbringning med marksprøjten...

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

16. Fornyet prøvetagning

16. Fornyet prøvetagning Side 1 af 6 16. Fornyet prøvetagning Fornyet prøvetagning af partier produceret her i landet er beskrevet i følgende punkter, mens fornyet prøvetagning af partier fra udlandet er beskrevet i kapitel 18.

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link:

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard November 2003 Danedi for Jens Hansen Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 Definition af 1 DE (slagtesvin)... 6 Svineproduktionen på Nygaard... 11 Planteproduktionen

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008. jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí=

Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008. jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt øvrige kvælstofrelaterede indsatser i VMP III aftalen Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008

Læs mere

Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning...

Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning... Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning... 4 Valg af dyse:... 4 Rengøring... 4 Sprøjten.... 4 GPS-Gødskning...

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 Revideret udgave januar 2012 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon VEJLEDNING

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 Revideret udgave 10. september 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007

Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007 Afsluttende eksamensprojekt af Anne Kirkegaard Juni 2007 Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007 Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Damgårdsallé 5 8330 Beder Projektperiode:

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe

Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe Bær (diverse) Blomme Blomme 100% græs Bær (diverse) Hindbær Hyben Hyld Ribs Surkirseb 100% græs Surkirsebær Sødkirseb 100% græs Sødkirsebær Cikorie

Læs mere

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Seminar: Termisk omsætning af biomasse d. 30.01.2014 Seniorkonsulent Bodil E. Pallesen, AgroTech AgroTech AgroTech A/S er et Godkendt Teknologisk

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Gode råd om dyrkning

Gode råd om dyrkning Gode råd om dyrkning efter Maria Thuns Såkalender 1 og lidt om biavl Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Gode råd om dyrkning efter såkalenderen og lidt om biavl 2 Når man dyrker grønsager, korn, frugt,

Læs mere

Vandmiljøplan III Rapport fra Kvælstofgruppen (F10) Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab

Vandmiljøplan III Rapport fra Kvælstofgruppen (F10) Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Kvælstofgruppen (F10) Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab Danmarks JordbrugsForskning Oktober 2003 Forord I forbindelse med forberedelsen

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Kontrolinstruks for markinspektion ved plantesundhedskontrol af frøafgrøder

Kontrolinstruks for markinspektion ved plantesundhedskontrol af frøafgrøder Kontrolinstruks for markinspektion ved plantesundhedskontrol af frøafgrøder Aktivitet 3322 J.nr. 11-31040-000001 Instruksen træder i kraft den 15. april 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler

Læs mere

Producent og leverandør af flydende mikronæringsstoffer, sporstoffer, samt flydende gødning designet til den enkelte bruger

Producent og leverandør af flydende mikronæringsstoffer, sporstoffer, samt flydende gødning designet til den enkelte bruger landbrug, golf & privat Producent og leverandør af flydende mikronæringsstoffer, sporstoffer, samt flydende gødning designet til den enkelte bruger Kvalitet koster ikke - det betaler sig..! Velkommen til

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk planteproduktion Resultater af forskning i FØJO I Michael Tersbøl og Claus Bo Andreasen FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk planteproduktion Resultater af forskning i FØJO

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 Revideret 10. februar 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon VEJLEDNING

Læs mere

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 DLG VækstForum 2015 Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 Mogens Steenholt Mogensen Tel: 20 12 01 82 Martin Clausen Tel: 24 47 84 02 Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate /

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere