Korttidspladser Børne og Ungecentret Østervang

Transkript

1 Side 1/6 Korttidspladser Børne og Ungecentret Østervang Pr. 1. september 2015 tilbydes 5 korttidspladser ved Børne og Ungecentret Østervang Formålet med oprettelse af korttidspladser på Børne og Ungecentret Østervang Formålet med en korttidsanbringelse er, med afsæt i den kommunale handleplan, via en kortvarig og intensiv indsats at bidrage til, at barnet/den unge opnår eller genopretter en bæredygtig tilknytning til sit lokale miljø; familie, skole, fritid, venskaber m.v., hvad enten der er tale om ophold hos egne forældre eller et andet bosted. Der er tale om en massiv og helhedsorienteret indsats, hvor der er fokus på barnet/den unges ressourcer og hvor tingene lykkes hos barnet/den unge. Indsatsen foregår med tæt opfølgning og løbende justeringer både på institutionen og i netværket. Netværket bliver således en aktiv del af indsatsen. Anbringelsestiden er både afdækkende, intervenerende og understøttende. Det målrettede fokus på at inkludere miljøer og netværk omkring barnet/den unge i indsatsen gør, at en hjemgivelse eller en mindre indgribende foranstaltning i langt højere grad er mulig. Børne og Ungecentret Østervang inddrager løbende den nyeste forskning og erfaringer i arbejdet med de anbragte børn, deres familie og netværk. Samtidig forgår der en løbende intern evaluering af indsatsen i korttidsanbringelserne. Vi kan dermed tilbyde en forskningsbaseret indsats, der hele tiden udvikles, og som ligger i tråd med den nyeste forskning og evidens på området. Forventede effekter Ved indskrivning på Korttidsafdelingen ved Børne og Ungecentret Østervang er målene at: - At barnet/den unges udvikling i samspil med dets netværk; familie, slægt, venner, skole, fritidsaktiviteter er målrettet og udviklingen anskues i sammenhæng med de sociale og økonomiske rammebetingelser, der er omkring barnet/den unge - At barnet/den unge får en stabil skolegang - At barnet/den unge deltager i fritidsaktiviteter - At barnet/den unges netværk forbedres - At barnet/den unges miljøer, som skole, fritidsstilbud og netværk ser barnets mestringsevner og udviklingspotentialer - At barnet/den unge får indsigt i egne mestringer, ressourcer og udviklingspotentialer - At barnet/den unge indlærer hensigtsmæssige handlemønstre - At forældrenes og netværkets rolle styrkes

2 Side 2/6 - At barnet/den unge flytter hjem til forældremyndighedsindehaveren eller i et mindre indgribende tilbud inden for 9 måneders anbringelse på Børne og Ungecentret Østervang. - At der etableres stabile støttesystemer i familie/netværket for barnet/den unge ved udskrivningen, dette bl.a. med henblik på at øge langtidseffekten af indsatsen. Målgruppe Målgruppen er Børne og Ungecentret Østervangs nuværende målgruppe: Østervang er en kommunal institution, under Holstebro Kommune jf. SEL 66 stk.1 nr. 6. Målgruppen er børn og unge fra 2-18 år (fortrinsvist fra 10 år) med mulighed for efterværn op til det 23. år jf. SEL 76. Kendetegnende for målgruppen på Østervangs døgnafdelinger er, at de på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for ophold uden for hjemmet. Målgruppen omfatter også børn og unge, som skal anbringes på grund af forhold hos forældrene som gør, at de ikke kan tage vare på deres børn. Det overordnede formål med anbringelsen er at sikre, at børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Børne og Ungecentret Østervang modtager ikke unge i massivt misbrug, der kræver afrusning eller unge, der er involveret i alvorlig kriminalitet. Ej heller børn og unge med alvorlige fysiske eller psykiske problemstillinger. Takst 3644 kr. pr. døgn 2015 Organisering Børne og Ungecentret Østervang udbyder 5 pladser på Korttidsafdelingen fra d. 1. september Det svarer til 6-7 indskrivninger pr. år. Perioden vurderes at vare op til 12 måneder som inddeles i 3 faser. Fase 1: Afdækning og undersøgelse de første 2-3 måneder af anbringelsen Fase 2: Intervention de næste 2/3 8/9 måneder af anbringelsen Fase 3: Tilpasning til eget miljø de sidste 8/9 12 måneder. Personale Normering ved 5 pladser: 6 Basispædagoger á 37 timer ugentlig 2 Netværksmedarbejdere á 37 timer ugentlig Psykolog - 15 timer ugentligt Socialrådgiver 18½ time ugentlig

3 Side 3/6 Afdelingsleder 18½ time ugentlig Basispædagogerne sikrer barnets/den unges daglige omsorg, med inddragelse og involvering af forældrene. Basispædagogerne indgår i udredningen og indsatsen i forhold til barnet/den unge samt i de individuelle behandlingstiltag. Basispædagogerne inddrager og involverer desuden netværket og miljøet i indsatsen for barnet/den unge, og vil have særlig fokus på inklusion i forhold til skole og fritid. Netværksmedarbejderne udreder via observationer, samtaler og interviews af ressourcer i barnets familie, netværk og miljø. De sikrer en overføring af indsatsen fra tilbuddet på Børne og Ungecentret Østervang til barnets/den unges miljø og kommende bosted/tilbud ved udskrivning. Herudover varetager netværksmedarbejderne koordineringen mellem de miljøer barnet/den unge indgår i, eksempelvis familien, familiens netværk, skole, fritidstilbud og Børne og Ungecentret Østervang. Det betyder, at netværksmedarbejderen er gennemgående for både barnet, familien og netværket under hele forløbet fra indskrivning på døgninstitutionen til afslutningen på den ambulante intervention. Psykologen foretager psykologisk udredning af børnene/de unge og indgår i forhold til planlægning af indsatsen omkring barnet/den unge. Socialrådgiveren har kontakten til besluttende myndighed samt ansvar for evaluering, erfaringsopsamling og dokumentation af indsatsen. Afdelingslederen varetager drifts- og personaleledelse, og har ansvaret for koordinering af indsatsforløbet/indholdet for det enkelte barn/ung. Der nedsættes et tværfagligt team omkring hvert barn/ung bestående af afdelingsleder, socialrådgiver, basispædagog samt netværksmedarbejder. Det tværfaglige team mødes hver 2. uge for at drøfte barnets udvikling og justere indsatsens indhold efter behov. Der anvendes systematiske planlægnings- og evalueringsredskaber til at understøtte dette arbejde. På udredning-/interventionssmøderne kan andre aktører inddrages løbende, primært den unges familie/netværk og den kommunale sagsbehandler. Det tværfaglige team etablerer et tæt samarbejde med den anbragtes familie og netværk, den kommunale sagsbehandler samt sikrer de nødvendige samarbejdsaftaler med andre parter i den anbragtes liv, herunder skole, fritidsliv, eksterne behandlere og evt. netværks- eller plejefamilie. Der etableres således et støttesystem for hvert anbragt barn/ung, der er gennemgående under hele indskrivningen på korttidspladsen. Derved sikres behandlingsmæssig kontinuitet i den anbragtes forløb, således at barnet/den unge ikke skal overleveres til andre behandlere, støttepersoner eller netværk ved anbringelsens afslutning, som ikke har været inddraget i interventionen under indskrivningen på Korttidsafdelingen ved Børne og Ungecentret Østervang. Afdelingsleder og socialrådgiver har ansvaret for den samlede indsats omkring hvert barn/ung. Således er afdelingslederen fagligt ansvarlig for det enkelte barns behandlings-

4 Side 4/6 program. Socialrådgiveren er ansvarlig for at sikre systematisk planlægning, målbeskrivelse samt opfølgning og evaluering af indsatsen. Indholdet i en korttidsplads Indholdet i fase 1 afdækning og udredning de første 2/3 måneder I forhold til barnet/den unge: Barnet/den unge bor på Korttidsafdelingen på Børne og Ungecentret Østervang. I denne periode er formålet afdækning og udredning af barnet/den unge. Indsatsen evalueres ugentligt sammen med barnet/den unge. Der foretages en psykologisk udredning for at opnå viden om barnets ressourcer, udfordringer og eventuelle støttebehov på det kognitive, sociale og følelsesmæssige område. I forhold til familien og netværket: Familien inddrages i forhold til afdækning og udredning dennes ressourcer og udfordringer i relation til varetagelse af omsorgsopgaven for barnet/den unge. Netværket, som tænkes som andre relationer, såsom skole, fritidsinteresser, venskaber, klubtilbud m.v. inddrages for at afdække mulige støttesystemer i barnet/den unges netværk. Der laves samarbejdsaftaler med netværket. Der vil være observationer, samtaler og interviews i familie, netværk skole, ved fritidsinteresser og/eller ved andre relationer til andre børn/unge, alt sammen ud fra en pædagogisk metode som tilsigter formålet med indsatsen. Evaluering foretages ugentlig sammen med barnet/den unge, forældrene og relevante personer fra netværket. Indholdet i fase 2 - intervention de næste 2/3 8/9 måneder I forhold til barnet/den unge: Barnet/ den unge bor på Korttidsafdelingen og indgår, sammen med sin familie, i behandling. Behandlingen kan udøves dels på Korttidsafdelingen og dels i familiens hjem. I forhold til familien og netværket Forældrene indgår i behandling med fokus på, sammen med barnet og eventuelle søskende, at opnå øgede kompetencer til at stå i hverdagens udfordringer i hjemmet efter korttidsanbringelsen. Netværket inddrages relevant i behandlingen. Der afholdes netværksmøder og indsatsen justeres løbende i forhold til barnet/den unge. Netværksmedarbejderen fungerer som sparringspartner og tovholder på de aftaler, der indgås på netværksmøder. Indholdet i fase 3 tilpasning til eget miljø 8/9 12 måneder I forhold til barnet/den unge: Barnet/den unge flytter hjem til forældremyndighedsindehaver(erne), i netværkspleje eller til en anden mindre indgribende foranstaltning end Korttidsafdelingen. Barnet/den unge får samtaler og der vil fortsat blive fulgt op på barnet/den unges udvikling. Der vil i denne fase ske en overlevering til de andre aktører samt familie og/eller netværk, der skal støtte barnet fremadrettet. I forhold til familien og netværket

5 Side 5/6 Barnet/den unge flytter hjem til familien, i netværket, plejefamilie, eget værelse eller anden bosted. Netværksmedarbejderen fortsætter behandlingen i familien og barnets/den unges netværk for facilitering af den igangsatte positive udvikling af og omkring barnet/den unge. Der afholdes netværksmøder, hvor aftaler justeres og der sker en overlevering til de eventuelle aktører, der skal støtte barnet fremadrettet. Metoder i indsatsen International forskning peger på følgende fire forhold, der er vigtige, for at institutionsanbringelser skal opnå succes: 1 Integration af anbringelsesindsatsen med andre parallelle indsatser, der gennemføres i f.eks. børnenes familie En familiecentreret tilgang, der konsekvent og indgående involverer barnets familie i behandlingsarbejdet på institutionen En målrettet indsats, der på baggrund af individuelle behandlingsplaner igangsætter en behandling, som kan fortsættes efter anbringelsens afslutning Kontinuitet i efterværnsindsatsen, således at der sikres sammenhæng mellem den behandling, som foregår under institutionsanbringelsen og de tiltag, der gennemføres efterfølgende i ambulant regi. Østervang ønsker at opnå ovenstående med følgende pædagogiske tilgange/metoder: - Systematisk planlægning, evaluering og dokumentation for indsatsen - Systemiske redskaber og metoder - Netværksmøder - KRAP redskaber og metoder - Narrative redskaber og metoder - ART - Aggression Replacement Training - ART for familier - Den løsningsfokuserede metode - Signs of Safety - FIT Samarbejde med den kommunale myndighed Ved en indskrivning på Kortidsafdelingen er den kommunale socialrådgiver en central samarbejdspartner. Det er afgørende, at socialrådgiveren giver en grundig information i mødeform til det involverede netværk, øvrig familie, skole/dagtilbud m.fl. Samtidig er det central for en formåls- 1 Holstead, J., J. Dalton, A. Horne &D. Lamond (2010) Modernizing Residential Treatment Center for Children and Youth An Informed Ap proach to improve Long- Terms Outcome: The Damar Pilot i Child Welfare, 89:2,

6 Side 6/6 tjenlig indskrivning af barnet/den unge, at socialrådgiveren opnår forældrenes samtykke til at medvirke i den forestående afdækning, udredning og behandling, som er indeholdt i en korttidsplads. Mødevirksomheden med den kommunale myndighed er i fase 1 én gang hver 14. dag og i fase 2 og 3 én gang i måneden, hvor status, evaluering og fremadrettede aftaler danner rammen for mødet. Hvorfor udvikling af korttidspladser på Børne og Ungecentret Østervang En undersøgelse fra SFI 2, sammenligner fordelingen af døgninstitutionsanbringelser blandt unge. Den viser, at godt 60 % af de døgnanbragte unge i Danmark og Finland er på institution, hvorimod dette kun er tilfældet for 31 % af de norske, 26 % af de svenske og 23 % af de islandske døgnanbragte unge. Danske institutionsanbringelser er endvidere langvarige, sammenlignet med de andre nordiske lande. F.eks. er varigheden af anbringelser i Sverige på ca. en fjerdedel af de danske anbringelser. Forskningsmæssigt er der ikke belæg for, at langvarige institutionsanbringelser medfører bedre resultater for de anbragte børn og unge end kortere anbringelsesforløb. 3 Dog er prisen på de svenske anbringelser dyrere end i Danmark. Til gengæld tyder meget på, at der er en større behandlingsintensitet i de svenske døgninstitutionsanbringelser, hvilket medfører den højere pris og samtidig en kortere varighed for institutionsanbringelserne. Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen 4, som Danmark tiltrådte i 1994, og inklusion fremgår ligeledes implicit i FN s konvention om Barnets rettigheder 5. Samlet set betyder det, at børns udvikling og læring i videst muligt omfang skal understøttes i den almindelige folkeskole og i barnets/den unges nærmiljø. En af Holstebro Kommunes målsætninger er, at børn og unges udvikling og trivsel skal understøttes ved, at de oplever at være en del af inkluderende fællesskaber. På Børne- og Ungecentret Østervang ser vi inklusion ud fra følgende tre perspektiver: - Fysisk inklusion (at barnet/ den unge går i normal samfundets institutioner) - Social inklusion (at barnet/den unge deltager i normal samfundets sociale fællesskaber, herunder i dets familie og netværk) - Psykisk inklusion (at barnet/den unge oplever sig inkluderet i normal samfundets sociale fællesskaber, herunder i dets familie og netværk) 2 Bengtsson og Jacobsen (2009). Institutionsanbringelse af unge i Norden. En komparativ undersøgelse af lovgrundlag, institutionsformer og udviklingstendenser, SFI-Det Sociale Forskningscenter for velfærd 09:12 3 Andreassen, T. (2003), Behandling av ungdom i institutjoner. Hva sier forskningen? Oslo: Kommuneforlaget