College Football 2012

Transkript

1 College Football 2012 Top 25 Med beskrivelser af alle holdene Vejen til Miami Will the South Rise Again?

2 Introduktion Indhold Alt, hvad du læser her i hæftet, er forfattet af mig. Jeg har også stået for layout. Jeg har lavet et college football preview-hæfte primært for sjov. Der mangler noget dansk om sporten, for som dansker er man oftest ikke bekendt med college football, og det er svært at blive, for de kringlede regler og procedurer er ikke lette at forstå for de, der ikke er opvokset med dem. Og de, der er, er sjældent for gode til at forklare om det. Mest af alt er det nu lavet for sjov. Min egen passion for college football blev tændt, da jeg studerede amerikanske i USA i efteråret 2009, hvor jeg blev introduceret til sporten. Når man er omgivet af footballentusiaster og et hold, der bare vinder, så bliver man revet med. Det, der gør college så specielt i forhold til NFL, er, at fansene er så meget mere dedikerede. I modsætning til et NFLhold er man her ikke blot geografisk knyttet, men holdet er en del af en. Det er sådan man føler det det er min skole og mit hold. Derudover er stadionerne større og traditionerne længere. Endelig foregår det om lørdagen, hvilket vil sige, man med god samvittighed kan fordybe sig i de sene kampe, og får man en øl til, så sker der heller ikke noget ved det. College football er bare sjovere. Vejen til Miami Will the South Rise Again? Listen Alfabetisk index over top Jeg er meget modtagelig overfor ris og ros, og det kan sendes til anygivencollege@gmail.com. God fornøjelse. Mads Jensen Forside: USC quarterback Matt Barkley er de flestes bud på 2012 s Heisman-vinder. 2

3 Vejen til Miami For de uindviede er her en overordnet guide til, hvordan man vinder et nationalt mesterskab, og hvad det overhovedet er. Vejen til Miami er nemlig ikke bare fyldt med besværlige modstandere. Der skal navigeres i konference og kalenderstyrker, og så skal man vide hvilken poll, det kan betale sige at køre efter. Af Mads Jensen College football er indrettet noget anderledes end NFL. Hvor NFL har et slutspil, der muliggør noget så ulækkert som et hold med en losing regular season record som potentiel Super Bowl-vinder (jeg kigger på jer, 2012 Seattle Seahawks). Oprindeligt spillede man bare for at vinde uden skelen til nationale mesterskaber. Man spillede højst for at vinde sin konference, men i 1936 var der nogle, der begyndte, at synes det var sjovt at rangere holdene for hver uge. Det var fødslen af de såkaldte rankings. Der blev også senere lavet retrospektive rankings, således at man som skole kan sige, man vandt, før disse rankings blev introduceret. Disse polls var og er meget lidt organiserede, så indtil 1998 var der ikke én bestemt poll, der galdt. Historisk set er AP s poll den mest dominerende, men også USA Today Coaches Poll (tidligere UPI Coaches Poll) er betydningsfuld. Så kunne der opstå den situation, hvor ét hold vandt den ene poll og et andet hold vandt den anden. I det tilfælde ville begge skoler kunne kalde sig national champions. Det skete senest i 2003, hvor Coaches Poll kårede LSU til vindere og AP Poll kårede USC. Således er der to national champions for det år, og det er ikke et unikt tilfælde. Der er tillige mange mindre polls, og faktisk skal vi tilbage til afslutningen af 2005-sæsonen for at finde en vinder, alle var enige om. Ingen skoler vil dog idag kalde sig national champions baseret på andet end en BCS- (den kommer jeg til), AP- eller Coaches-titel. Tidligere forholdt det sig anderledes, og Alabamafans får eksempelvis ofte hug for at kalde sig mestre i nogle tvivlsomme sæsoner f.eks hvor Alabama endte 9-2. AP kårede Minnesota som vindere, da de var ubesejrede. Da det bedste forsvar er angreb, vil de fleste Alabamafans spørge hvad så med 1966? I 1966 var Alabama på vej til en tredje titel i træk. De var ubesejrede som det eneste hold, men vandt ikke en poll af betydning, og kalder sig derfor ikke mestre. Det gør i stedet Michigan State og Notre Dame, der begge vandt alle deres kampe med undtagelse af deres indbyrdes, hvor Notre Dames head coach bevidst spillede efter uafgjort for ikke at sætte sin #1-ranking over styr. Det betalte sig, så Alabama blev i Alabamafans øjne snydt, da de var det eneste ubesejrede hold. Der er således en del kontroverser forbundet med disse rankings, og det bliver ikke bedre af, at skolerne ikke er enige 3

4 om, hvilke mesterskaber, de skal anerkende. Nogle skoler kan derfor beskyldes for at være lidt mere afslappede med polludvælgelsesprocessen end andre. Det bliver deres rivaler gerne trætte af. Man taler således om claimed national championships idet nogle måske vil være uenige. Når man taler om et givet hold, kan man også blive præsenteret for forskellige antal mesterskaber, fordi ESPN måske bruger APmesterskaberne, mens ABC henholder sig til, hvad skolen oplyser. Det er ret forvirrende til tider. Af den grund oprettede man i 1998 the Bowl Championship Series (BCS). Først indenfor de sidste par årtier er hold for alvor begyndt at spille med henblik på at vinde et nationalt mesterskab. Indtil da spillede man for at komme til at spille i en bowl og vinde sin konference. Det nationale mesterskab var arbitrært, og det er det for så vidt stadig, idet man maksimalt møder 14 af de 124 hold i løbet af en sæson. Oprindeligt var der kun én bowl. Den hed og hedder Rose Bowl og bliver spillet i Pasadena i Californien. I sin tid udvalgte en Rose Bowl-kommité et hold fra øst og et fra vest, som mødtes i en kamp nytårsdag. Med tiden udviklede det sig, og idag er der over 30 bowls. Det gør det muligt at få adgang til en bowl med en regular season record på under.500, hvilket selvsagt møder en del modstand. Disse bowls er langtfra ligeværdige. For eksempel mødte 6-6 Illionois 6-7 UCLA i Kraft Fight Hunger Bowl sidste sæson, og det er selvsagt ikke en kamp, man nødvendigvis krydser af i kalenderen. De store bowls blev fra 1998 cementeret som Rose Bowl, Fiesta Bowl, Sugar Bowl og Orange Bowl. Indtil det havde specielt Cotton Bowl haft en stor betydning også. Fra 1998 lod man den nationale mesterskabskamp turnere mellem hhv. Pasadena, Phoenix, New Orleans og Miami. Man lavede en ugentlig officiel ranking BCS Poll udfra hvilken man i slutningen af sæsonen lod #1 møde #2 i den bowl, hvis tur det nu var til at få æren. I 1998 slog #1 Tennessee #2 Florida State i Phoenix. Indtil da kunne man ikke være sikker på, #1 ville møde #2 i løbet af en sæson, omend det er sket en del gange. Fra 2006-sæsonen ændrede man formatet således, at mesterskabskampen ikke var en bowl-kamp i den forstand den var så at sige ekstra. I januar 2007 blev både Sugar Bowl og BCS National Championship Game (BCSNCG) således spillet i Louisiana Superdome i New Orleans. Bowl, og hertil er der knyttet endnu mere rodet viden, for Georgia vil f.eks. aldrig komme til at spille i Rose Bowl som reglerne er nu. Rose Bowl lader Pac-12-vinderen møde Big Ten-vinderen, hvis ingen af de to spiller i BCSNCG. Fiesta Bowl lader Big 12-vinderen møde et udvalgt FBS-hold, hvis ikke Big 12-vinderen spiller i BCSNCG. FBS-holdet udvælges af Fiesta Bowls tilhørende kommité, som baserer det dels på rankings og dels på, hvad de tror kan sælge billetter og få folk til at sætte sig foran fjernsynet. Sugar Bowl lader SECvinderen møde et FBS-hold udvalgt som i Fiesta Bowl. SECvinderen spiller ikke her, hvis den spiller i BCSNCG. Orange Bowl foregår som Fiesta Bowl og Sugar Bowl blot i et ACCvinder vs. FBS-hold-format. Derudover forholder det sig således, at der findes såkaldte automatic qualifier-konferencer (AQ). Disse er SEC, ACC, Big 12, Big Ten, Pac-12, og så Big East, som regnes som markant svagere end de andre konferencer. Alle disse konferencer skal repræsenteres med mindst ét hold. Det er mange imod, da Big East ofte har været favoriseret over et stærkt Boise State-hold fra en svagere konference f.eks. Dette har været en hovedgrund til, at diskussionen om en afskaffelse har kørt længe. Man har løbende ændret, hvad der udgør BCS Poll. Idag inkluderer den flere menneske-polls samt en række computer-rankings, hvoraf de fleste formler er hemmelige. Det bliver dog ændret, når man fra 2014 indfører et mini-playoff bestående af fire hold. Udvælgelsesprocessen er ikke endeligt defineret, men det vil være noget andet end den hidtige BCS Poll. Rankings er ret diffuse, for de er ikke blot baseret på record, men også strength of schedule. Houston var f.eks sidste sæson, men før de tabte til Southern Miss i Conference USAtitelkampen, lå de kun nummer seks bag et ubesjret hold, og fire, der havde et nederlag. Da de så tabte og var 12-1, røg de ned på 19.-pladsen bag ikke mindre end fem hold med tre tab. Det skyldes, at de ganske enkelt ikke slog et eneste hold af betydning, hvorimod f.eks. Georgia ganske vist havde tabt (til #5, #12 og #1), men havde også slået #20 Auburn og #25 Georgia Tech. Således antyder deres præstationer, at de havde et bedre hold end Houston. Det kræver lidt overblik over holdene at vide, hvad en sejr eller et nederlag egentlig betyder. I denne sæson spilles BCSNCG den 7. januar 2013 på Sun Life Stadium i Miami, (der som det fremgår på foregående side også benyttes til blandt andet baseball). Det regnes for en rigtig god sæson, hvis man når en BCS 4

5 Will the South Rise Again? For sjette gang i træk sluttede sidste sæson med, at et SEC-hold vandt det nationale mesterskab. Det er der mange, der er ved at være trætte af. Men hvordan skal koden knækkes? Og hvem har holdet til det? Af Mads Jensen Siden Florida i 2006 vandt the BCS National Championship Game (BCSNCG) har alle uden for sydstaterne eller i hvert fald SEC-fansene i sydstaterne ventet på at se et SEC-hold gå ned i den store kamp. Efter en titel til LSU i 2007, Florida i 2008, Alabama i 2009 og Auburn i 2010 fik de så, hvad de havde ventet på: LSU tabte i BCSNCG. Det var dog nok alligevel ikke helt, som de havde håbet: Alabama var holdet, der slog LSU. Det var således en all-sec finale, og det var der mange, der ikke var tilfredse med. LSU vandt SEC med en sejr over SEC East Champion Georgia, hvilket vil sige, at Alabama hverken vandt deres egen konference eller deres egen division. Alligevel vandt de det nationale mesterskab endda i en omkamp. LSU var en tur i Tuscaloosa den 5. november, hvor de hev en kneben 9-6 sejr hjem i overtid i en kamp, hvor Alabama i øvrigt dominerede de vigtigste statistikker. Mange mente, Alabama havde haft sin chance i november og derfor burde forbigås til fordel for Oklahoma State, der havde domineret deres egen konference, Big 12, dog med den lille undtagelse, at underdog en, urankede Iowa State, slog dem med et touchdown i dobbelt overtid. Dermed havde Alabama så at sige det bedste nederlag, da de trods alt havde tabt til nummer et. Men nogle mente, Oklahoma State havde en overall sværere schedule. I sidste ende kom det dog ned til, at de polls samt de computer rankings, der udgør den såkaldte BCS Poll skulle afgøre, hvem der lå nummer et og to, for således er BCSNCG formuleret. De to var hhv. LSU og Alabama. Det medførte en offseason, hvor den store historie udover Joe Paterno var indførelsen af et playoff-system fra og med Der er stadig lidt uklarheder, men det er aftalt, at der vil blive en #1 vs. #4-kamp og en #2 vs. #3-kamp og så en #1 vs. #2- kamp. Der har været meget utilfredshed med BCS-formularen, hvor mange hold har følt sig snydt for chancen for at spille i the big game. Det forventes dog, at der nu blot vil være mere uenighed om femtepladsen, for hvad med Oregon sidste år? De tabte, som Alabama, til #1 LSU, som de scorede flere point mod end nogen andre, og så med et brændt field goal til USC, der ikke kunne rankes grundet Reggie Bush-sanktionerne (men som endte #6 i AP). Fortjente de ikke at ligge foran #4 Stanford, som de allerede havde slået (som de eneste) i den regulære sæson? Således tyder alt på, at tiden vil bringe et otteholds- og senere måske et 16-holds-playoff. 5

6 Det har måske nok ligget i kortene, at der ville komme et slutspil, men det var uden tvivl SEC vs. SEC-finalen, der fik sat gang i reelle forhandlinger. Således er spørgsmålet: Will the South rise again? De to største polls, indtil Harris Poll (der er en del af BSC Poll en) (7. oktober) og BCS Poll (14. oktober) kommer, er AP Poll og Coaches Poll. De har følgende SEC-hold på deres lister: AP: #2 Alabama, #3 LSU, #6 Georgia, #9 South Carolina, #10 Arkansas, #23 Florida. Coaches: #1 LSU, #2 Alabama, #6 Georgia, #9 South Carolina, #10 Arkansas, #23 Florida, #25 Auburn. De store konferencer er altså således repræsenteret: AP/Coaches SEC Big 12 Pac-12 ACC Big Ten Top 10 5/5 1/1 2/2 1/1 1/1 Top 25 6/7 6/6 3/3 3/3 5/4 Forventningerne indikerer altså en vis tillid til SEC-holdene, og på nuværende tidspunkt må forventningen da også være, at vinderen af Alabama@LSU den 3. november tager en af pladserne i BCSNCG i Orange Bowl i Miami. Det møde er et must-watch. Sidste år blev den (som flere andre kampe tidligere) døbt Game of the Century, og der er ingen grundt til, at i år skulle være anderledes. Knæk koden Fælles for de andre ligaer er, at de i langt mindre grad fokuserer på forsvaret, og det vil blive et problem mod Alabamas eller LSU s forsvar, der kan køre hvem som helst trætte. Ved at løbe bolden holder de modstanderens forsvar på banen (samt angrebet fra banen) og kører dem trætte samt sluger tid. Med en stærk defensiv linje og et effktivt linebacker-korps stopper de løbet og tvinger quarterbacken til at træffe risikable beslutninger mod en lynhurtig og skarp secondary. Det er football af den gamle skole: etabler løbet, stop løbet. Simpelt og uhyre effektivt som SEC s seks titler i træk vidner om. I 2006 hang Florida 41 point på Ohio State i den sæson scorede Florida kun flere point mod no-name-holdene Central Florida og Western Carolina. I virkeligheden gjorde Ohio State det imponerende på pointtavlen, når man tænker på, at de ikke engang nåede en banelængde samlet set 82 yds (35 passing, 47 rushing). I snit fik de omkring 480 yds/kamp indtil de mødte Floridas forsvar. Defense wins championships. Et hold, der drømmer om at vinde det hele, rådgives hermed til at forsøge sig med SEC s egen medicin: et stærkt og alsidigt forsvar samt et effektivt løbenagreb. Mike Gundy, head coach for Oklahoma State Cowboys, foreslog en anden medicin. Han udtalte, efter hans hold blev vraget til fordel for LSU-Alabama-rematch en, at hans holds angreb var så eksplosivt, at et SEC-forsvar simpelthen ikke ville kunne følge med. Lad os kigge på en anden god QB: Sam Bradford fra Oklahoma vandt i 2008 Heisman-prisen og ledte sit hold til BCSNCG, hvor de skulle møde Florida. Undervejs dertil havde han kastet for over 356 yds/kamp med en completion percentage på 68,3 og 14,8 yds/completion samt under en halv interception per kamp. Mod Florida hed tallene 256 yds, 63,4% completion rate, 9,8 yds/completion og to interceptions. Florida matchede næsten passing yards med 231, men til gengæld fik de etableret løbet og fik 249 yds rushing. Oklahoma havde 107. Når man ikke kan etablere løbet og samtidig ikke kan stoppe det, så tvinges man til at lave farlige kast, og så scorer man kun 14 point mod Floridas 24. I 2008 havde Oklahoma ikke scoret under 35 i nogen kamp og over 50 i ni af de 13 kampe før Florida over 60 i de fem, der gik forud for Florida. De havde inden Florida vundet i gennemsnit. Hvem har en chance? Big 12 Et stærkt forsvar lader altså til at være den bedste vej til at slå et SEC-hold i Miami. På den front ser Texas virkelig farlige ud. Deres forsvar tillod i yds/kamp i en liga hvor holdene i snit producerede 453 yds/kamp total offense. I snit tillod Big 12-hold 421 yds/kamp. Med et næsten komplet forsvar tilbage, hvoraf næsten alle er fire- eller femstjerners talenter, ser Texas forsvar ud til at kunne være farligt for selv SEC-hold. Ikke dermed sagt, at Texas vinder deres konference, for det gør Oklahoma nok. Deres angreb er langt bedre og mere rutineret, og det vinder kampe i Big 12. Men Texas ville have en bedre chance for at slå det bedste SEC-hold. Sidste år ledte de deres konference i alle de fire store defensive kategorier (total defense, rushing defense, passing defense og scoring defense) med undtagelse af scoring defense, hvor Oklahoma med 22,1 point/kamp tillod 0,1 point mindre end Texas. Texas lå nummer tre i rushing offense i Big 12 med 203 rush yds/kamp det samme som LSU og kun 9 yds/kamp færre end Alabama med Heisman-finalist Trent Richardson som feature RB. 6

7 Pac-12 Oregon er et andet godt bud. Under den nuværende træner, Chip Kelly, var de efter 2010-sæsonen et field goal fra at sende BCSNCG mod Auburn i overtid. De holdt Auburn med Heisman-vinder Cam Newton på QB til 22 point. Mod USC sidste år var de ligeledes et field goal fra overtid. De outgainede USC på løbe-yards , og det var nøglen til at holde USC s vanvittige QB-WR-kombination nogenlunde i skak. Men mere interessant er det, at de mod LSU sidste år outgainede dem , dog mest på kast. De tabte kampen 40-27, men 27 point er seks mere end noget andet hold scorede mod LSU. Det var selvfølgelig ikke nok, og på løb outgainede LSU da også Oregon I 2011 var LaMichael James feature RB. Han er nu væk, men de to næste i rækken fik sammenlagt løbet for over 1500 yds (Kenjon Barner: 939 yds, 6,2 yds/ carry, De Anthony Thomas: 595 yds, 10,8 yds/carry). Løbeangrebet vil muligvis være endnu bedre i Samtidig er det en rutineret defensiv linje, der er tilbage. Og nåh ja, så er LB Michael Clay også tilbage (78 tackles, 8,5 TFL, 3 sacks, 2 interceptions, 2 forced fumbles og 2 fumble returns). I modsætning til Texas kan Oregon faktisk vinde deres konference og nå til Miami. Vejen går gennem USC i den regulære sæson og efter alt at dømme igen i konferencemesterskabskampen. ACC Florida State er den klare favorit fra ACC til at slå det bedste SEC-hold. Sidste sæson var ikke, hvad de havde håbet på, da de var plaget af skader, som påvirkede både roster en og mentaliteten. Men deres rushing defense tillod kun 82,69 yds/ kamp (nummer to i landet efter Alabama) og kun 105 mod rankede modstandere. Det er lige sådan et forsvar, der kan skræmme et SEC-løbeangreb. Kun tre forsvar ud af de 120 hold blev der scoret mindre imod end Florida States. Hele den defensive linje samt fire af de fem bedste LB s er tilbage. Florida States problem er imidlertid, at de har ret svært ved at etablere løbet. De har fire firestjerners RB s på rosteren samt en femstjerners, så talentet er til stede. Men selv med talent på positionen skal de stadig løbe bag en svækket offensiv linje, som ikke var for god i forvejen (40 sacks sidste år). FSU vil få det svært mod SEC s bedste, men de er stadig ACC s bedste bud på en SEC buster. Big Ten Michigan State er det Big Ten-hold der ville have den bedste chance for at slå SEC s bedste at their own game. De tillod sidste år kun 277 yds/kamp og kun 101 yds rushing/kamp. Selv mod rankede modstandere (Michigan, 2xWisconsin, Nebraska og Georgia) blev der ikke løbet mere end 134 yds/ kamp mod dem. Det meste af det forsvar er tilbage two-deep LB s er alle tilbage. Kun på NT-positionen skal de finde second string eren frem, men han har started 13 kampe, så det burde ikke være det store problem. Le Veon Bell har vist sig at kunne løbe bolden habilt trods sine kun to stjerner. Han løber bag en forholdsvis intakt O-line. Beviset for at de kan klare sig mod SEC s bedste kom i deres bowl-kamp. Her mødte de Georgia, der selv tillod identiske 101 yds rushing/ kamp, 277 total yds/kamp. De lukkede 166 løbe-yards ind mod rankede modstandere, men tabte så faktisk også til Michigan State den 2. januar i år i tredobbelt overtid, men ikke desto mindre tabte de. Georgia løb sidste sæson for 173 yds/ kamp før Outback Bowl, men fik kun 51 yards på jorden mod Michigan State. Michigan State løb for 143 yds/kamp, men outgainede Georgia og fik 2,5 yds/carry mod Georgias 1,3. Det er et eksempel på, det kan lade sig gøre, hvis man læser på lektien. Da Michigan State mødte Alabama i Capital One Bowl efter 2010-sæsonen formåede de nemlig ikke at stoppe løbet, og derfor kunne Alabama gøre med dem, hvad de ville. Resultat: Alabama: 271 pass yds, 275 rush yds, 49 point, Michigan State: 219 pass yds, -48 rush yds, 7 point scoret mod Alabamas third stringers i garbage time. De der etablerer løbet og stopper løbet vinder. Det havde Michigan States head coach, Mark Dantonio, lært før sidste sæsons møde med Georgia, og han er næppe den eneste, der begynder at ændre game plan for at kunne tage krystalbolden med hjem til campus. Før eller siden vil nogen hive SEC ned fra tronen, men som det fremgår af mine og alle andres rankings, så er det ikke nødvendigvis de hold, der har bedst chance for at nå BCSNCG, der har den bedste chance for at vippe SEC af pinden. Will the South rise again? Ja, i 2012 tror jeg, SEC vil hive nummer syv hjem, men 2013 kan vise sig at blive en ganske anden historie. 7

8 Listen Af Mads Jensen Der er som bekendt tre polls, der rigtig er noget værd, og det er fint nok, men her kommer en, der absolut intet er værd. Rækkefølgen vil alle dage være lidt tilfældig, da man jo har begrænset viden, om holdene, før de har spillet en eneste kamp i deres nuværende konstellation. Min liste skiller sig dog ikke vildt meget udfra AP og Coaches Polls ene, så om ikke andet kan den bruges som et hurtigt overblik over hvilke hold, der kan hvad. Alle 25 hold spiller flere kampe, der er værd at se, og så har man jo lige en lille guide til stats, styrker og svagheder samt min vurdering nederst. Holdene listes fra næste side startende med nummer 25 og så nedefter. Jeg har i hvert holds kalender markeret en kamp med fed. Det er nøglekampen for det enkelte hold. Det vil sige, det er i den kamp, man får at se, hvad det pågældende hold kan og ikke kan. I kalenderen har jeg listet modstandernes rankings efter AP Poll en. Nationale mesterskaber for de enkelte hold er claimed national championships, hvilket vil sige, der kan være stærk uenighed om tallet, men det er det antal, skolen oplyser, jeg bruger. Under rivalerne listes det hold, som siden handler, om først er en vindende record, er ikke. Farverne er listet, som de kaldes officielt og derfor på engelsk. Al tekst er med forbehold for tastefejl og andre brølere. Rigtig god fornøjelse med efteråret, nu hvor lørdagene igen giver mening. 8

9 25 South Florida Bulls Ray Jay er USF s stadion, men det bruges også om søndagen, for Tampa Bay Buccaneers hører også hjemme her. Der køres endda monster truck på banen. Men hvem er denne Raymond James? En træner? En spiller? Og for hvilket af holdene? Svaret er, at Raymond James Financial ejer navngivnings-rettighederne til stadion, så det har intet med football at gøre, hvilket er virkelig forkert. 1/9 Chattanooga 13/9 Rutgers State 29/9 #7 Florida State 13/10 Bye Louisville 27/10 Syracuse 3/11 Conneticut 10/11 Bye 1/12 Pittsburgh Sidste tre sæsoner: 2009: : : 5-7 Konference: Big East Hjemsted: Tampa, Florida Coaches: Head coach: Skip Holtz (3. sæson), Offensive coordinator: Todd Fitch (3. sæson), Defensive coordinator: Chris Cosh (1. sæson) Stadion: Raymond James Stadium, Ray Jay, tilskuerpladser: Konferencemesterskaber: 0 Nationale mesterskaber: 0 Største rivaler: Central Florida (4-0) Heisman-vindere: 0 Farver: green, gold Cheer: Go Bulls (South Floridas hold er grundlagt i 1997, og derfor er der lidt tomt på listerne over mesterskaber og rivaler.) Når man går 5-7, ser det ikke specielt godt ud for sæsonen efter, men først og fremmest er West Virginia nu i Big 12, og dermed er der åbent for en ny konge. USF returnerer et hav af startere, og vil derfor vinde Big East. Først og fremmest er QB B.J. Daniels tilbage, og det samme er otte af de ni, der greb for flest yards. Second string RB Demetris Murray løb for 503 yds sidste sæson, og det supplerede QB Daniels 695. På den offensive linje er tre af fem tilbage. De to bedste DT s er tilbage på den defensive linje, og to af de tre bedste DE s er tilbage. Alle startende LB s er tilbage. Det største spørgsmålstegn er secondary en, som er lidt mere afmættet, for selvom den bedste CB og FS er tilbage, så består de, der skal fylde hullerne, af nul- til trestjernersspillere. De returnerende DB s kombinerede for seks TFL og et enkelt sack sidste sæson, så det var i forvejen ikke verdens mest eksplosive secondary (#83 i passing defense). Med 182 rushing yds/kamp lå de nummer 32 overall. Af dem stod Darrell Scott, der ikke længere er på holdet, for de 68. Han skal erstattes, og erstatningen skal helst være klar til Nevada, der er forholdsvis gode til at stoppe løbet. Selvom South Florida er det bedste hold i Big East, så er det ikke et godt hold. Det var tydeligt sidste år, hvor de tabte til alle på nær en konferencemodstander og det er altså den med afstand svageste AQ-konference. Men helt dårlige var de heller ikke. De åbnede sæsonen med en sejr over Notre Dame. West Virginia slog Clemson i Sugar Bowl 70-33, men de kom kun forbi South Florida med tre. Men nu hvor WVU er i Big 12, skal vi slet ikke bekymre os om dem, og Notre Dame er ikke på kalenderen i år. Det er begge gode nyheder. Til gengæld er Florida State på kalenderen, og det er dårligt nyt, omend FSU rankede 104 i løb sidste år, og USF rankede 15 i at beskytte mod løbet. Det bliver en FSU-sejr, og Nevada kan også blive hård for USF, og det samme gør Cincinnati, men derudover har de rutinen til at kunne slå resten af deres konkurrenter og ende 11-1 eller Det er ikke til at sige, om de igen underachiever, men alle brikkerne er på plads til et Big East title run de har et hav af returnerende startere, og sidste år var de faktisk i plus i ypg i Big East-kampe. De skal bare leve op til potentialet, og så har de deres bedste sæson nogensinde. 9

10 24 Notre Dame Fighting Irish I 1953 fik Notre Dame et tie mod Iowa. Det gjorde de ved at fake skader for at stoppe uret. Sådan skaffede de sig alle 14 point, de scorede. Dengang fakede man gerne en skade, men ikke for at påvirke kampen. HC Frank Leahys hold blev døbt the Fainting Irish, og efterfølgende blev det at fake skader forbudt. 1/9 vs. Navy (@Aviva Stadium, Dublin, Ireland) 8/9 Purdue Michigan State 22/9 #8 Michigan 29/9 Bye 6/10 vs. Miami (@Chicago, IL) 13/10 #21 Stanford 20/10 BYU Oklahoma 3/11 Pittsburgh College 17/11 Wake Forest USC Sidste tre sæsoner: 2009: : : 8-5 Konference: Uafhængig Hjemsted: South Bend, Indiana Coaches: Head coach: Brian Kelly (3. sæson), Offensive coordinator: Chuck Martin (1. sæson), Defensive coordinator: Bob Diaco (3. sæson) Stadion: Notre Dame Stadium, tilskuerpladser: Konferencemesterskaber: N/A Nationale mesterskaber: 11 (sidste i 1988) Største rivaler: USC ( ), Michigan ( ), Navy ( ) Heisman-vindere: 7 (Angelo Bertelli 43, Johnny Lujack 47, Leon Hart 49, Johnny Lattner 53, Paul Hornung 56, John Huarte 64, Tim Brown 87) Farver: gold, navy blue Cheer: Go Irish Hvadenten man kigger på QB Tommy Rees eller RB Cierre Woods statistikker, så ser det godt, men ikke prangende ud (2.871yds, 20 TD, 14 INT og 1.102yds, 5,1 yds/carry, 9 TD). Det samme gælder de returnerende WR s. Den bedste, Michael Floyd, er væk, men de næste tre i rækken er tilbage, og det samme er TE Tyler Eifert, der greb for 803 yds og giver angrebet en ekstra dimension. Det samme gør 41 bolde kastet til RB Wood. Theo Riddick greb flere bolde, end han løb med, men er i år listet som RB. Ham kan vi forvente at se blive brugt til lidt af hvert. LB Manti Te O er tilbage, og han er den defensive stjerne. Han har fem stjerner fra high school, og de har været fortjente for med en sæson som i 2011 (95 tackles, 13,5 TFL, 5 sacks) spiller han om søndagen næste sæson. Derudover er nummer 3, 4 og 5 i tackles tilbage i LB-korpset. På linjen er NG Louis Nix III tilbage, og det samme er to af de tre bedste DE s. Hvis ND skal klare sig godt, vil det være en fordel ikke at være afhængig af held. Top WR Michael Floyd greb næsten 40 procent af Rees bolde, og han er nu væk, hvilket i starten ihf. vil gøre kasteangrebet mindre potent. Det vil så lægge yderligere pres på RB Wood. Det er således afgørende, at de to første uger bliver brugt på at få angrebet indstillet rigtigt, så det er klar til de hårdere modstandere, og dem er der i øvrigt nok af. Secondary en er det helt store spørgsmålstegn. De tre bedste spillere er væk, så selvom det ser overkommeligt ud på safety-fronten, så kombinerer de to returnerende CB s for kun 15 tackles. Det kan måske overleves de første fire kampe, men Michigan vil teste secondary en. Senere kommer kasteglade Stanford, Oklahoma og USC, der alle kan pille selv en god secondary fuldstændig fra hinanden. Held kan være forskellen på godt nok og fremragende. Seks kampe blev i 2011 afgjort med færre end syv point. Tre af dem blev tabt. Undervejs i sæsonen mistede ND 12 fumbles (#72), recoverede seks (#110) og kastede otte interceptions (#93). Heldet var altså ikke med ND sidste år. Det skal det ikke nødvendigvis være i år, men ND skal spille op til deres potentiale for at ende ranked. Det skyldes i høj grad deres kalender, der ikke tolerer fejl eller godt nok. Udekampe mod Michigan States stærke forsvar samt Oklahomas og USC s stærke angreb er tre sandsynlige tab, og næsten sikre tab. Stanford og Michigan på hjemmebane bliver heller ikke let for ND. Hvis de kan hive et upset eller to ud af ærmet, kan de gå 8-4 eller i bedste fald 9-3. De vil i så fald ende i den nederste ende af de store rankings pga. deres hårde kalender. 10

11 23 Missouri Tigers Missouri passer på sin vis underligt nok ind i SEC: De er ikke fra sydstaterne, og de skal spille i SEC East, selvom de geografisk set er det tredjemest vestlige. Men omvendt passer de godt, for de holder til i Columbia ligesom South Carolina, de hedder Tigers ligesom LSU og Auburn, og deres farver er sort og guld som Vanderbilt. 1/9 Southeastern Louisiana 8/9 #6 Georgia 15/9 Arizona State South Carolina 6/10 Vanderbilt 13/10 #2 Alabama 20/10 Bye 27/10 Kentucky Florida 17/11 Syracuse A&M Sidste tre sæsoner: 2009: : : 8-5 Konference: SEC, East (siden 2012, Big 12 før det) Hjemsted: Columbia, Missouri Coaches: Head coach: Gary Pinkel (11. sæson), Offensive coordinator: David Yost (2. sæson), Defensive coordinator: Dave Steckel (3. sæson) Stadion: Faurot Field, tilskuerpladser: Konferencemesterskaber: 15 (sidste i 1969) Nationale mesterskaber: 0 Største rivaler: Kansas ( ), Nebraska ( ), Oklahoma ( ) Heisman-vindere: 0 Farver: black, MU gold Cheer: Go Tigers Sidste år tillod Missouri 23,5 point/kamp. I Big 12 scorerede de 28,7 i snit. I SEC scorede de 27,1. Det ser således umidelbart ud til, Missouri har en chance for at hang in there i SEC. Læg dertil, at Missouri faktisk havde det bedste løbeangreb i Big 12 sidste år med 243 rushing yds/kamp (næsten 30 flere end SEC s bedste, Alabama), og det ser ikke helt sort ud. Ganske vist er SEC-løbeforsvar noget helt andet end Big 12-løbeforsvar, men det er alligevel et vigtigt aspekt. Det vidner om, at Pinkel kan skrue en god gameplan sammen. Desværre er top RB Henry Josey ikke klar. Dual threat QB James Franklin er til gengæld, og han fik løbet for 15 TD og over yds sidste sæson. De to bedte LB s er tilbage (139,5 tackles, 15,5 TFL), og faktisk mangler der kun en LB two-deep. Den bedste DB, SS Kenji Jackson er væk, men resten af secondary en er tilbage. Lad os vende tallene ovefor om. Sidste år scorede Missouri 32,8 point/kamp. I Big 12 tillod se i snit 25point/ kamp. I SEC tillod de 20,3. Af det kan man (mere eller mindre) udlede, at de får sværere ved at score 32,8 point/ kamp i SEC, end i Big 12. Og selvom de tillod færre point end gennemsnittet scorede i SEC, så ville de have ligget nummer 10 af 13 med deres scoring defense sidste sæson. De skal i 12 møde seks af de hold, der tillod færre point end Missouri sidste sæson, så overvældende ser det ikke umiddelbart ud. QB Franklin er the real deal, men han kunne dog godt bruge noget aflastning, specielt eftersom to af hans top 4 kastemål er væk. Og så er det en afmattet O-line, der skal løbes bag. Det er deres første sæson i SEC, og mange forventer, at de (og Texas A&M) vil falde hårdt, men Missouri har masser af gode ting. Deres stærke løbeforsvar vil holde dem i kampe, som få forventer. Når et 8-5-hold i 2011 ligger blandt de bedste 25 i 2012, så skyldes det at de fire tab, der ikke var til Oklahoma State, kom med 7 point i overtid til #23, 10 point til #1, syv point til #21 og tre point til Baylor, der var ledet af sidste års Heisman-vinder. Respektable tab om man så må sige. De taber nok fire kampe, og vil ende sæsonen ranked pga. en hård kalender og det faktum, at de holder sig inde i flere kampe en forventet. Georgia, South Carolina og Alabama er sikre nederlag. Hvis de vinder dem, de skal, samt mindst to af Vanderbilt, Florida og Texas A&M, vil de ende med fire tab og sådan cirka her i enden af en top 25. Det vil være en flot debut i SEC. Det hele kan falde fra hinanden i november, hvor de har tre udebanekampe mod SEC-hold, hvoraf to er rankede og det tredje vel et top hold. 11

12 22 Texas A&M Aggies Reveille VIII er navnet på A&M s maskot. Dens forgængere er begravet udenfor den ene endzone, hvor de havde udkig til banen. Men da man havde bygget til i 1999, kunne de ikke længere se banen. Det var problematisk, for så kunne de døde hunde ikke følge med i scoringerne. Det løste man ved at sætte et scoreboard på ydersiden af stadium, så de døde hunde kunne følge med. Tech 8/9 #23 Florida 22/9 South Car. State 29/9 #10 Arkansas Miss 13/10 Bye 20/10 #3 LSU State Alabama 17/11 Sam Houston State 24/11 Missouri Sidste tre sæsoner: 2009: : : 7-6 Konference: SEC, West (fra 2012, Big 12 før det) Hjemsted: College Station, Texas Coaches: Head coach: Kevin Sumlin (1. sæson), Offensive coordinator: Kliff Kingsbury (1. sæson), Defensive coordinator: Mark Snyder (1. sæson) Stadion: Kyle Field, Home of the 12th Man, tilskuerpladser: Konferencemesterskaber: 18 (sidste i 1998 i Big 12) Nationale mesterskaber: 2 (sidste i 1939) Største rivaler: Texas ( ), Arkansas ( ), Missouri ( ) Heisman-vindere: 1 (John David Crow 57) Farver: maroon, white Cheer: Gig em Den mest effektive RB, Christine Michael, er tilbage (899 yds, 6,0 yds/carry og var ude de sidste fire kampe). Bag ham er Ben Malena, der kan have et rigtig godt år også. HC Sumlin og OC Kingsbury kommer fra Houston, hvor de coachede Case Keenum ( yds, 155 TD i sine fem år). De to har arbejdet for Bob Stoops og Dana Holgorsen, og de har coachet Drew Brees og Sam Bradford, og det er vigtigt, for sidste års starter er væk. I SEC kan man heldigvis også komme langt med en screen passer eller en decideret middelmådig QB (LSU sidste år f.eks.). WR Ryan Swope bliver top WR igen, og han assisteres af Uzoma Nwachukwu (639 yds). Den offensive linje er rutineret alle har en eller anden grad af startererfaring. C og de to OT blev alle All-Big 12-dekoreret i forskellig grad sidste sæson. På forsvaret er de tre bedste LB s tilbage alle seniors. Sean Porter fik lavet 64,5 tackles, 17 TFL og 9,5 sacks. Han kommer til at have en stor sæson igen, og det er også helt nødvendigt i SEC. QB Johnny Manziel har endnu ikke startet en eneste kamp, og lige bag ham er Jameill Showers, som har kastet fem gange. Alabama havde nye QB s, da de vandt nationale mesterskaber i 2009 og 2011, så det er ikke nødvendigvis en katastrofe. SEC er heller ikke en kasteliga som sådan, men det er alligevel helt nødvndigt, at Manziel hurtigt får lært at klare presset ikke mindst fordi A&M, SEC upåagtet, gerne vil kaste. De baserer deres offense omkring det såkaldte air raid, og det stiller krav til QB1. Den defensive linje er svær at spå om. Den returnerer noget talent, men skal også omstille sig til en ny DC, der tilllige skifter 3-4 ud med 4-3. Værst ser det dog ud for A&M s secondary, der mister de tre bedste tacklere (kombinerede for 19,1% af holdets tackles, 15 TFL. Resten af two-deep kombinerede for 13,9 & og 7,5 TFL). 7-6 i 2011 lyder måske ikke som opskriften på succes, men A&M tabte udover til urankede Missouri udelukkende til rankede hold. Oklahoma vandt stort med 16 point, men de andre fem nederlag kom med 17 point i alt, og to af kampene blev afgjort i overtid. A&M førte desuden i alle undtaget Oklahoma. Dem de vandt, vandt de i snit 44,3-19,2 (39,1-28,2, inklusive nederlagene). De var med andre ord det modsatte af Kansas State. A&M s store problem er altså at afslutte, hvad de begynder på. I SEC løber man og stopper løbet, så det ville måske have været et større problem med QB-positionen, hvis de var blevet i Big 12. Ikke desto mindre spiller de i den hårdeste division i den hårdeste konference, og kalenderen indikerer også et absolut minimum af to nederlag til Alabama og LSU. Derudover er Missisippi State, Arkansas og Missouri også farlige modstandere. Hvis de ender 9-3 eller 8-4, har det været en flot debut for A&M i SEC. 12

13 21 Ohio State Buckeyes Historien går på, at legendariske Ohio State HC Woody Hayes engang i en holdbus, der var lige ved at løbe tør, på vej fra ærkefjendeopgøret mod Michigan, sagde, at så måtte de ud og skubbe, for han ville ikke lægge en øre for benzin i Michigan. Og man kan godt regne med, han mente det, for han var intens. Han blev fyret for at overfalde en af sine egne spillere, en Clemsonspiller og en dommer i samme kamp. 1/9 Miami (Ohio) 8/9 UCF 15/9 California 22/9 UAB Michigan St. 6/10 #17 Nebraska 20/10 Purdue State 3/11 Illinois 10/11 Bye Wisconsin 24/11 #8 Michigan Sidste tre sæsoner: 2009: : 12-1 (alle sejre vacated ) 2011: 6-7 Konference: Big Ten, Leaders Hjemsted: Columbus, Ohio Coaches: Head coach: Urban Meyer (1. sæson), Offensive coordinators: Tom Herman og Ed Warriner (begge 1. sæson), Defensive coordinators: Luke Fickell (7. sæson) og Everett Withers (1. sæson) Stadion: Ohio Stadium, the Horsehoe, tilskuerpladser: Konferencemesterskaber: 36 (sidste i 2009) Nationale mesterskaber: 7 (sidste i 2002) Største rivaler: Michigan ( ( med vacated sejre)), Penn State (14-13 (13-8), Illinois ( ( )) Heisman-vindere: 7 (Les Horvath 44, Vic Janowich 50, Howard Cassidy 55, Archie Griffin 74 og 75, Eddie George 95, Troy Smith 06) Farver: scarlet, grey Cheer: Go Buckeyes Efter Tatoogate havde tosu (the Ohio State) sidste år en losing record med Luke Fickel som interim HC. Men så fik de fat i den ellers pensionerede Urban Meyer, der vandt to nationale mesterskaber med Florida i 2006 og Han er en proven winner, og han er fra Ohio. Ganske vist var hans sidste sæson hos Florida ikke imponerende, men han virker revitaliseret og har hos tosu nogle gode værkstøjer til succes. Først og fremmest lader sophmore QB Braxton Miller til at være rigtig god. Sidste sæson kastede han små 1200 yds og løb for godt 900 mere. Han blev ganske vist sacked på næsten 20 procent af sine kasteforsøg, og bag en linje med to 2nd Team All-Big Ten-spillere må han tage sin del af skylden for det, men han passer perfekt ind i Meyers offense (du husker måske en vis Tim Tebow), og Meyer er tillige fuldstændig solgt på ham. Seks af de syv spillere, der greb for over 100 yds er tilbage, og det giver igen god mulighed for at få Meyers spread til at virke. Den defensive linje er tilbage two-deep, så den er stabil og nu mere erfaren. Den mest dominerende DE, John Simon, er tilbage for sin sidste sæson (42 tackles, 16TFL, 7 sacks). Secondary en returnerer de to bedste safeties og CB s. Top S C.J. Barnett stod for 9,2 % af taclingerne sidste år, og han er lederen her. Angrebet er ret afhængig af en mobil QB, som det har i Miller, men der er nødt til at være en anden løbetrussel, og her er der ikke nogen, der for alvor skinner igennem. Carlos Hyde og Jordan Hall løb tilsammen for 974 yds (52 flere end QB Miller). Mindst en af dem vil nok få flere yards i 2012, men det er essentielt, at de leverer. De skal så løbe bag en linje, der mister sine to bedste spillere. De fem linjemænd har tilsammen startet 33 kampe. Den linje skal også tillade færre end de 39 sacks den tillod sidste år. Den offensive linje er helt klart holdets akilleshæl. LB-korpset er også afmættet med de to MLB s væk. Som altid er der masser af talent hos tosu, men linebacker ne er helt klart det bløde punkt, som konkurrenterne vil udnytte. Sidste år var for tosu-fans en katastrofe. 6-7 er bare ikke acceptabelt i Columbus. Meyer får til gengæld lidt luft, for grundet et post-season ban er tosu forhindret i at vinde Big Ten og spille i en bowl-kamp. Således kan han ikke rigtig fejle i den forstand bliver i høj grad et læreår for tosu. I 2013 har de potentiale til at være rigtig farlige. Ikke desto mindre spiller de selvfølgelig for at vinde, og det vil de også gøre. Der er fire sandsynlige nederlag: Micigan State, Nebraska, Wisconsin og Michigan. Resten er meget mulige sejre. De ender således nok med tre eller snarere fire nederlag. 13

14 20 Texas Christian University (TCU) Horned Frogs Der bliver længere mellem fejringerne nu, for i Big 12 møder TCU langt hårdere modstand end i Mountain West-konferencen. Men de må føle, de endelig er hjemme, for de spillede indtil 1996 i Southwest-konferencen med både Texas og Baylor. Siden har de været vidt omkring, men nu er de igen klar til at møde hård Lone Star Statemodtand på et årligt basis. 1/9 Bye 8/9 Grambling State 22/9 Virginia 6/10 Iowa State 20/10 Texas Tech Ok. State West Virginia 10/11 #22 Kansas State 17/11 Bye Texas 1/12 #4 Oklahoma Sidste tre sæsoner: 2009: : : 11-2 Konference: Big 12 (fra 2012, MWC før det) Hjemsted: Fort Worth, Texas Head coach: Gary Patterson (12. sæson), Offensive coordinators: Jarrett Anderson og Rusty Burns (15. og 1. sæson), Defensive coordinator: Dick Bumpas (9. sæson) Stadion: Amon Carter Stadium, Hell s Half-Acre, tilskuerpladser: Konferencemesterskaber: 17 (sidste i 2011 i MWC) Nationale mesterskaber: 2 (sidste i 1938) Største rivaler: SMU ( ), Baylor( ) Heisman-vindere: 1 (Davey O Brien 38) Farver: purple, white Cheer: Go Frogs TCU havde ikke nogen skræmmende kalender i den ringe Mountain West konference sidst år. De havde reelt to store kampe; Boise State og Baylor. De slog Boise State på BSU s hjemmebane som det første hold siden før 9/11. Baylor var ledt af sidste års Heisman-vinder RGIII, og de slog TCU med kun to point. TCU tabte så også til SMU i overtid. Alle andre slog de. Det gjorde de ikke mindst med deres angreb, der hang over 30 på 12 af 13 modstandere over 50 på tre. De to top RB s er tilbage (875 og 702 yds), og det samme er QB Casey Pachall og tre af hans fire hyppigste mål (998, 500 og 352 yds). Så længe TCU kan producere noget offensivt, kan de komme langt i Big 12. Den defensive linje er forsvarets stærkeste side. Her returnerer alle på nær to på den two-deep roster. DE Stansly Maponga er nøglefiguren her, og han vil være lederen og formentlig den mest produktive forsvarsspiller. TCU s offensive linje er forholdsvis svækket. Den har heldigvis en seks-syv kampe, før det rigtig begynder at brænde på. Forsvaret er ret begrænset hele vejen rundt; dels af folk, der er færdige med college og dels af suspenderinger. Den bedste LB er tilbage, men ellers er stort set alle LB s væk. Secondary en har to rutinerede folk tilbage. Resten er nye. TCU bør altså kunne holde løbet nogenlunde nede, men kastepillet (som Big 12 i høj grad gør et nummer ud af) vil være sværere at lukke ned. Det er essentielt for TCU, at de bruger de første forholdsvis overkommelige kampe til at få secondary en til at tænde på alle cylindre. TCU har ligget lunt i polls ene i flere år nu. Men i år er der nye boller på suppen. De er i Big 12, der måske er den næstdybeste liga efter SEC. Her kan man ikke gå næsten ubesejret ved bare at slå Louisiana-Monroe og Wyoming. Her skal TCU slutte sæsonen af med kampe mod fem hold, der alle kan være top 10-hold på det tidspunkt, og tre af dem er på udebane! De kan gå 7-0 uden videre besvær, men secondary en er næppe stærk nok til at lukke ned for Geno Smith og Landry Jones, og Pachall er ikke god nok til at følge med dem. Oklahoma States forsvar vil i det mindste være en udfordring for TCU s lunkne angreb. Texas forsvar lukker ned for TCU, hvor de vil få lejlighed til at vise, hvem der er storebror i Texas ved at forsøge at gøre TCU til den lillebror Texas A&M altid var. Kansas State kan slås, hvis de er mindre heldige end sidste år. TCU taber tre eller fire af de sidste fem og ender 8-4 eller 9-3. Der er altså ikke flere sæsoner med 11, 12 eller 13 sejre i sigte, men derfor kan deres præstationer stadig se endnu mere imponerende ud, for de komemr til at spille mod kvalitetsmodstand, og i deres bowl-kamp møder de endnu mere. TCU er et hold, der er fremtid i. 14

15 19 Florida Gators The Swamp kaldes Floridas Ben Hill Griffin Stadium. Det passer godt på det ekstremt fugtige og varme klima man oftest møder på et af de sværeste udebanestadioner i USA, og så er det som tidligere HC Steve Spurrier sagde der, hvor the Gators bor.. Fugtiheden afhjælpes ikke af det faktum at banen faktisk ligger under jordoverfladen. 1/9 Bowling Green A&M 22/9 Kentucky 29/9 Bye 6/10 #3 LSU 20/10 #9 South Carolina 27/10 vs. #6 Georgia (@Jacksonville, FL) 3/11 Missouri 10/11 La.-Lafayette 17/11 Jacksonville State Florida State Sidste tre sæsoner: 2009: : : 7-6 Konference: SEC, East Hjemsted: Gainesville, Florida Coaches: Head coach: Will Muschamp (2. sæson), Offensive coordinator: Brent Pease (1. sæson), Defensive coordinator: Dan Quinn (2. sæson) Stadion: Ben Hill Griffin Stadium, The Swamp, tilskuerpladser: Konferencemesterskaber: 8 (sidste i 2008) Nationale mesterskaber: 3 (sidste i 2008) Største rivaler: Florida State ( ), Georgia ( ) Heisman-vindere: 3 (Steve Spurrier 66, Danny Wuerffel 96, Tim Tebow 07) Farver: orange, blue Cheer: Go Gators Florida rangerede nummer ni i total D sidste år og 10 startere fra det forsvar returnerer. Det er gode nyheder i en liga, hvor defense vinder. Udover en stærk linje med femstjerners talent på alle positioner er alle LB s tilbage two -deep. Alle på nær en er tilbage two-deep o LB-korpset. S Matt Elam er værd at lægge mærke til. Han fik sidste år lavet 64 tackles, hvoraf flere end hver sjette var bag line ogf scrimamge. To sacks og to interceptions blev det også til. Sidste år viste Chalie Weis sig ubrugelig gsom offensiv koordinator, hvorfor han blev skiftet ud. Han er erstattet med Brent Pease, der har en fortid i Boise State, hvor han som QB coach og OC sidste år trænede den i NFLsammenhæng oversete Kellen Moore. Som kastede næsten yds for 142 TD over fire sæsoner. I Florida får Pease mulighed for at starte fra bunden, for sidste sæsons startende QB John Brantley er væk. Heldigvis er alle på den offensive linje tilbage two-deep med undtagelse af startende LG Dan Wenger. To af de tre oftest sigtet efter WR s er tilbage, så angrebet bør under Peases ledelse være i gode hænder og som minimum kompetent, uanset, hvem der starter som QB. I modsætning til det stærke forsvar, så var Floridas angreb sidste år helt håbløst (nr. 102 total yds). Man kan delvist forklare det ved, at de mødte nogle af de allerbedste forsvar (Alabama, LSU, Florida State blandt andre), men omvendt er det sådan, det er i SEC. Det var et angreb, hvor det tohovedede monster Chris Rainey og Jeff Demps løb med bolden for langt størstedelen af Flordas løbespil, men Floridas løbeangreb fik i snit kun 61 yds/ kamp mod de fem rankede modstandere. Når det galt, fungerede det ikke. De er nu væk, så RB-positionen er temmelig usikker. Mike Gillislee får nok de fleste bolde, men ingen RB har rigtig vist, han kan bære løbeangrebet. QB-positionen er selvsagt usikker. Lige nu ved ingen, hvem der bliver starter. Begge vil spille i åbningskampen mod Bowling Green. Var det ikke for den kalender, var der gode grunde til at kunne lide Florida, men South Carolina, Georgia, Florida State, Texas A&M og ikke mindst LSU bliver for meget til, at Florida kan gøre sig håb om at komme i nærheden af en BCS bowl. Forsvaret vil dog bære dem langt, og mod LSU får vi at se, om de er klar til et SEC East run, eller om de stadig er mindst et år væk. Der er mange fælder i kalenderen, og jeg tror på 8-4 eller 9-3 med sejre over Bowling Green, Tennesse, Kentucky, Vanderbilt, Missouri, Louisiana-Lafayette, Jacksonville State samt et upset eller to. 15

16 18 Michigan Wolverines Dette stadium kaldes the Big House, fordi det er stort. Det er faktisk verdens største footballstadion, og det tredjestørste i verden. Kun i Indien og Nordkorea har de et større stadion, men der kan du ikke se football med det overall mest vindende collegehold med den bedste record (895 sejre, 0,736). 1/9 vs. #2 Alabama (@Cowboys Stadium, 8/9 Air Force 15/9 Massachusetts Dame 29/9 Bye 13/10 Illinois 20/10 #13 Michigan St. Nebraska 10/11 Northwestern 17/11 Iowa Ohio State Sidste tre sæsoner: 2009: : : 11-2 Konference: Big Ten, Legends Hjemsted: Ann Arbor, Michigan Coaches: Head coach: Brady Hoke (2. sæson), Offensive coordinator: Al Borges (2. sæson), Defensive coordinator: Greg Mattison (2. sæson) Stadion: Michigan Stadium The Big House, tilskuerpladser: Konferencemesterskaber: 42 (sidste i 2004 (delt)) Nationale mesterskaber: 11 (sidste i 1997) Største rivaler: Ohio State ( ), Notre Dame ( ), Michigan State ( ) Heisman-vindere: 3 (Tom Harmon 40, Desmond Howard 91, Charles Woodson 97) Farver: maize, blue Cheer: Go Blue Denard Robinson, stjernen, er tilbage. Han er en dual threat QB (1.288 yds rush, 2.173yds pass sidste sæson). Spread offense fungerer bedre i college end i NFL og med en QB, der mestrer kan både løbe og kaste, kan man komme langt (læs: Tim Tebow, Cam Newton). Top RB efter Robinson, Fitzgerald Toussaint (1.041yds), er suspenderet på ubestemt tid pga spirituskørsel, men mon ikke han er tilbage, når de åbner mod Alabama? Det dominerende LB-korps er fuldtalligt tilbage. De er ledt af manden med det fantastiske navn Kenny Demens. 71,5 tackles, 5 TFL og 3 sacks fik han akkumuleret sidste sæson. I secondary en er de også fuldtallige, og de er rigtig gode, omend de relativt sjældent laver TFL. SS Jordan Kovacs er den klart bedste DB med 63 tackles, 8 TFL og 4 sacks. Der er spørgsmålstegn på receiverfronten, hvor to af de fire bedste receivers er væk, hvilket vil afgøre, hvor svært det bliver at inddæmme Robinson. Mod rankede modstandere lå de nummer 83 i pass yds/kamp sidste sæson. Det skyldes ikke mindst den oftest sigtede efter returnerende WR, Roy Roundtree, som kun greb lidt flere end hver tredje bold kastet til ham. Man kan med fordel gå efter Jeremy Gallon, der greb tæt på 80 procent af sine. Robinson skal kaste bag en svækket O-line, hvor specielt højre side er svag. På den defensive side af bolden bliver det Michigans store opgave at stoppe løbet. Deres D-line var ikke god i 2011, og kun en af de fire bedste startere er tilbage, hvilket vil gøre det svært at klare sig ubesejret gennem deres schedule. Alabama og Michigan State vil mishandle den linje, hvis ikke den forbedrer sig, og så vil andre sikkert blive inspirerede af det. Fem arrestationer i off-season indikerer, at holdet mangler disciplin, og det kommer til at vise sig i deres spillestil. De slår mindre talentfulde hold, men bliver pressede mod hold med ligeså meget eller mere talent. Desuden gør deres mangel på en stor RB udover QB Robinson samt deres middelmådige receiverkorps, at deres angreb bliver middelmådigt. Det taler til deres fordel, at de slipper for Wisconsin, og at de får Michigan State hjemme. Det øger muligheden for et upset, men de taber nu nok til rivalerne alligevel. Derudover taber de åbningskampen og Notre Dame bliver farlige, og Ohio State bliver i år en rigtig spændende kamp, da holdene matcher hinanden godt. Hvis alt går vel for Michigan, får de angrebet til at fungere med de uprøvede talenter, vil de sandsynligvis ende 9-3 med tætte sejre over Notre Dame og Ohio State. 16

17 17 Oklahoma State Cowboys College-football er jo en amatørsport, men det tætteste vi kommer på et professionelt hold, må næsten være OSU, i den forstand at T. Boone Pickens har doneret næsten 2,4 milliarder kr. til universitetet, hvoraf 65% er gået til sportsdelen. Stadion har han bygget og opkaldt efter sig selv. Han erklærede efter sæsonen at han ville sagsøge BCS grundet beslutningen om at lade Alabama møde LSU i BCSNCG. 1/9 Savannah State 15/9 Louisiana-Lafayette 22/9 Bye 29/9 #15 Texas 6/10 Bye 20/10 Iowa State 27/10 #20 TCU State 10/11 #11 West Virginia 17/11 Texas Tech Oklahoma 1/12 Baylor Sidste tre sæsoner: 2009: : : 12-1 Konference: Big 12 Hjemsted: Stillwater, Oklahoma Coaches: Head coach: Mike Gundy (8. sæson), Offensive coordinator: Todd Moken (2. sæson), Defensive coordinator: Bill Young (4. sæson) Stadion: Boone Pickens Stadium, The Boone, tilskuerpladser: Konferencemesterskaber: 11 (sidste i 2011) Nationale mesterskaber: 0 Største rivaler: Oklahoma ( ), Tulsa ( ) Heisman-vindere: 1 (Barry Sanders 88) Farver: orange, black Cheer: Go Pokes Sidste år kastede 1st round draft pick QB Brandon Weeden for yds og 37 TD af de yards blev grebet af 1st round draft pick WR Justin Blackmon. For OSU betyder det, at der er nogle spørgsmålstegn på offense. Det gælder imidlertid ikke på RB, hvor Joseph Randle scorede 24 TD sidste år undervejs til en rushing yds sæson (5,8 yds/carry). RB Jeremy Smith fik cirka halvt så mange yards, men hele 7,1 yard, hver gang han løb. Det sjove er dog, at det hold, der sidste år nok havde det mest eksplosive angreb, i år ser bedst ud på defense. Tre af de fem bedste DE s er tilbage, og selvom de ikke var overældende, bringer de erfaring med sig. Begge startende DT s er også tilbage, og det samme er de fire bedste LB s (220,5 tackles). SS Markelle Martin er væk, men resten two-deep i secondary en er ikke. Forsvaret er ikke prangende, men det er erfarent og kompetent. De to første sætninger fra ovenfor passer vist meget godt her. Kastespillet tog Oklahoma State et Iowa State TD i dobbelt overtid fra at møde LSU i BCSNCG. Derfor kommer OSU selvsagt ikke til at nå så langt igen. Mest erfarne QB Clint Chelf har completed 20 kast for 307 yds. Bedste WR har grebet for 672 yds 372 for den næstbedste. Kasteangrebet er med andre ord alt andet end rutineret, og det bliver spændende at se, hvor lang tid, det kommer til at tage at få det kørt ind. At der skal kastes bag en afmattet offensiv linje gør ikke situationen bedre. Tre af de mest rutinerede linjemænd er væk inklusive 1st Team All-Big 12 LT og C. Forsvaret ser kompetent ud med 662,5 tackles, men ud af de 24 returnerende forsvarsspillere har syv haft fonøjelsen af at tackle bag line of scrimmage mere en 2,5 gange. Otte har slet ikke prøvet det. 13,5 sacks blev det til for holdet i Til sammenligning akkumulerede Houstons LB Sammy Brown og Georgias LB Jarvis Jones hhv. 30 og 18 TFL samt 13,5 sacks pr. mand. Forsvaret er således kompetent, men ikke dominerende. Man kan næsten kun tage et par skridt tilbage, hvis man havde en sæson som sidste års OSU, ikke mindst når man spiller i konference med og deler stat med Oklahoma Sooners. Men coachingen er i orden, som man kan se ud af en 32-7 record over de sidste tre år. Derfor vil Gundy og Monken også være klar til at udvikle Chelf til en habil QB. Hvis den tunge offensive linje kan stå fast, så kan angrebet godt blive helt anstændigt ikke mindst grundet løbeangrebet. Forsvaret vil formentlig kunne holde stand, når det ikke lige står overfor de allermest frygtindgydende angreb. De får Texas, West Virginia og TCU hjemme, mens det nok uundgåelige nederlag til Oklahoma kommer i Norman. De skal nødig tabe flere end disse fire, og måske kan de slå et af holdene i et upset. OSU er i rebuilding mode. De bliver bedre i

18 16 Nebraska Cornhuskers Tom Osborne vandt med Nebraska det nationale mesterskab tre gange på fire år. Derudover var han OC, da Nebby vandt deres to første mesterskaber i halvfjerdserne. Han har en Ph.D. I psykologi og har været senator. Nu er han Athletic Director på University of Nebraska trænerens chef så at sige. Heldigvis har han også fire børnebørn. Andet ville næsten være ærgerligt med så mange gode historier. 1/9 Southern Miss 15/9 Arkansas State 22/9 Idaho State 29/9 #12 Wisconsin Ohio State 13/10 Bye 27/10 #8 Michigan Michigan State 10/11 Penn State 17/11 Minnesota Sidste tre sæsoner: 2009: : : 9-4 Konference: Big Ten, Legends (siden 2011, Big 12 før det) Hjemsted: Lincoln, Nebraska Coaches: Head coach: Bo Pelini (5. sæson), Offensive coordinator: Tim Beck (2. sæson), Defensive coordinator: John Papuchis (1. sæson) Stadion: Memorial Stadium, tilskuerpladser: Konferencemesterskaber: 43 (endnu ingen i Big Ten, sidste i Big 12 i 1999) Nationale mesterskaber: 5 (sidste i 1997) Største rivaler: Oklahoma (de er nu i forskellige konferencer) ( ), Missouri (også forskellige konferencer) ( ) Heisman-vindere: 3 (Johnny Rodgers 72, Mike Rozier 83, Eric Crouch 01) Farver: scarlet, cream Cheer: Go Big Red Nebraska endte sidste sæson som nummer 24 i AP Poll en med en 9-4 record. Fra det hold returnerer syv på O og syv på D. Med Nebbys rekrutteringsevner kommer der masser af talent ind. Samtidig beholder de deres startende QB, RB og top WR s. Afgangene på forsvaret er jævnt spredt, således at seks linjemænd med 10 eller flere kampes spil sidste år er tilbage. Fire LB s med 10 eller flere starter er tilbage, og det samme er seks DB s. Med det talent Nebraska råder over, burde hullerne være til at lappe med erfaren lederskab og god coaching. Det er kort sagt et ret komplet hold, der er tilbage. Det var måske ikke overvældende sidste sæson, men et par skridt frem fra sidste års endelige #24 AP ranking er forventeligt. Det var ikke nogen prangende præstation, som Sr. QB Taylor Martinez lagde for dagen (2.089yds pass, 974 rush), så selvom han er tilbage, vil det være en fordel, hvis han får en bedre sæson. Det bør være muligt grundet erfaring på WR- og RB-positionerne, men omvendt kan den forholdsvis urutinerede O-line, også hurtigt sætte en stopper for det projekt. Nebraska scorede i gennemsnit 17,5 point mod rankede modstandere og på D lukkede de i snit 28 ind i disse kampe. Det skal selvsagt forbedres, og her skal forsvaret også levere. Ganske vist returnerer megen erfaring, men 2nd round NFL draft pick LB Lavonte David er væk sammen med sine 99 tackles, 13 TFL og 5,5 sacks. Stjernen, med andre ord. Han skal på en eller anden måde erstattes, for de 26 tackles de andre tre LB s i snit fik i deres 13 kampe er ikke nok. I 2011 lå Nebraska nummer syv eller otte i de fire store defensive kategorier. I de offensive lå de nummer 3, 4, 5 og 10 i de fire store. De var med andre ord gode på den der måde, hvor man ikke rigtig kan komme op at køre over det. Og det var de i alle kategorier. De skinnede ingen steder. Bliver 2012 anderledes på den front? Nebraska er på udebane mod Ohio State og deres fans samt farlige Michigan State, og så er der sleeperen Iowa til at afrunde sæsonen. Hjemme får de Wisconsin og Michigan. Det er mellem tre og fem nederlag. Spørgsmålet er, om Nebraska igen vil være gode i 2012, eller om de får styr på deres mangler og bliver rigtig gode. Jeg tror, de slår Iowa og Ohio State. Med et klikkende angreb kan de også slå Michigan. Det vil sige, jeg tror de bliver ret gode, og får de Michigan med vil de ende med en flot 10-2 record og en invitation til en god bowl, men BCS-bowling bliver det næppe til. 18

19 15 West Virginia Mountaineers Dana Holgrsen drinking Red Bull. Dana Holgorsen er nærmest blevet et internet meme grundet hans katastrofale frisure, og hans alt eller intet-stil. Han ses som regel med en Red Bull i hånden og med hovedet fuld af idéer til, hvordan han kan SCORE 70 POINT I EN BCS BOWL!!! 1/9 Marshall 8/9 Bye 15/9 vs. James Madison (@Landover, MD) 22/9 Maryland 29/9 Baylor Texas Tech 20/10 #22 Kansas State 27/10 Bye 3/11 #20 TCU Oklahoma State 17/11 #4 Oklahoma State 1/12 Kansas Sidste tre sæsoner: 2009: : : 10-3 Konference: Big 12 (siden 2012, Big East før det) Hjemsted: Morgantown, West Virginia Coaches: Head coach: Dana Holgorsen (2. sæson), Offensive coordinator: Shannon Dawson (1. sæson), Defensive coordinator: Joe DeForest (1. sæson) Stadion: Mountaineer Field at Milan Puskar Stadium, tilskuerpladser: Konferencemesterskaber: 15 (7 Big East, sidste i 2011) Nationale mesterskaber: 0 Største rivaler: Pittsburgh Panthers ( ), Syracuse (27-32) Heisman-vindere: 0 Farver: old gold, blue Cheer: Let s Go Mountaineers WVU s skift fra den ringe Big East-konference til Big 12 er et fornuftigt valg rent filosofisk. Nok er konkurrencen hårdere, men Big 12 er om noget en offense first-liga defense er valgfrit. Derfor ser man kolossale mængder point blive sat på tavlen. Det er ikke just fremmed for HC Holgorsens Air Raid Offense, der som bekendt hang 70 på Clemson i Orange Bowl (flest point scoret af et hold i en BCS bowl nogensinde). Det offense vil være endnu bedre i år. QB Geno Smith er tilbage og med sine WR s fra sidste år kan han kaste sig hele vejen til Heisman-ceremonien i New York i december. Der er mulighed for, han forbedrer sine yds fra sidste sæson. De to top WR s stod for yds alene. WVU løber ikke så meget, men de to top RB s holder 5,5 og 4,3 yds/carry. Den offensive linje returnerer næsten intakt, så selv i Big 12 vil WVU s angreb være imponerende at se på. er O og minus er D for WVU. At lade LSU få 47 er forståeligt nok, men 49 til Syracuse er utilgiveligt. Seks hold scorede 31 eller flere point mod WVU sidste sæson. Det lover ikke godt for WVU i en offense-liga. Hvad værre er, så forsvinder de to langt bedste linjemænd. Tilsammen returnerer på linjen personnel, der akkumulerede 3,5 sacks og 12,5 TFL. Kun en LB er væk, men de var ikke særlig produktive sidste sæson. To af de fire mest produktive DB s er væk. Derudover har WVU i 2012 en ny DC. Alt i alt kunne det se bedre ud for WVU, der virkelig skal spille op til sit defensive potentiale, hvis de skal holde nogenlunde styr på Kansas State, Oklahoma og Oklahoma State. Eller også skal Smith selvfølgelig bare kaste afsted og simpelthen outscore de andre stærke Big 12-angreb, men det er næppe den lette vej til succes. Den top ranking, de får flere steder er efter min mening ret optimistisk. Med et offense som WVU s kommer det ikke til at gå dårligt, men forsvaret skal følge med flere eksplosive Big 12-angreb. For ja ja, de hang 70 på Clemson i Sugar Bowl, og det er vitterligt imponerende, men før den kom fire kampe afgjort med tre eller færre point, hvoraf den ene var et nederlag til Louisville. Så det er bestemt et kompetent hold, men konsistent er det ikke, og der hjælper det næppe, at de nu skal spille i Big 12. De kan gå 4-0, men der kommer sandsynligvis to eller tre nederlag. Texas frygtindgydende forsvar vil holde WVU fra at tænde op under pointtavlen, og kan potentielt vinde mod WVU s D, der matcher Texas O i kvalitet eller mangel på samme. Oklahoma State er farlige, og Oklahoma vil næsten stensikkert slå WVU. 19

20 14 South Carolina Gamecocks Lige for tiden er de glade for manden med solskærmen, Steve Spurrier, i Columbia, SC. I 2011 sørgede han for, holdet fik sin første 11 win season inkl. En sejr over Florida. Derfor er de ikke så glade for ham i Gainesville, men sådan har det ikke altid været. Indtil 2005 var han nærmest Florida, hvor han vandt sin Heisman (1966) og ledte holdet til et mesterskab som HC (1996). 8/9 East Carolina 15/9 UAB 22/9 Missouri 6/10 #6 Georgia LSU Florida 27/10 Tennessee 3/11 Bye 10/11 #10 Arkansas 17/11 Wofford Clemson Sidste tre sæsoner: 2009: : : 11-2 Konference: SEC, East Hjemsted: Columbia, South Carolina Coaches: Head coach: Steve Spurrier (8. sæson), Offensive coordinator: Steve Spurrier, Defensive coordinator: Lorenzo Ward (1. sæson) Stadion: Williams-Brice Stadium, tilskuerpladser: Konferencemesterskaber: 1 (i ACC 1969) Nationale mesterskaber: 0 Største rivaler: Clemson ( ), Georgia ( ) Heisman-vindere: 1 (George Rogers 80) Farver: garnet. black Cheer: Go Cocks RB Marcus Lattimore er tilbage, efter at han fik løbet 818 yards i lidt over seks kampe. En skadesfri Lattimore kan bære en stor del af angrebet, som i øvrigt kun tabte til Auburn (med et FG) og Arkansas sidste sæson. Efter Stephen Garcia blev smidt af holdet, tog Connor Shaw over på QB, og det er rart her på vej ind i 2012-sæsonen, for han har nået at kaste for yds og 14 TD (samt løbet for 674 yds og yderligere 8 TD). Den WR han gik næstmest efter, Ace Sanders, er tilbage. Han greb for 383 yds. Til gengæld fordelte han 791 yards næsten ligeligt mellem to RB, to TE og en WR, så der er nok af steder at kaste bolden hen, og når han selv kan løbe, og Lattimore er tilbage, så er der i hvert fald styr på de to aspekter. Der er også en femstjerners ung spiller på D. Han hedder Jadeveon Clowney og spiller DE. Han var den mest eftertragtede high school-spiller overhovedet forud for sidste sæson. I sin debut lavede han 26,5 tackles, 12 TFL og 8 sacks. Det er henholdvis næstbedst, bedst og bedst på linjen, så han ser ud til at få en rigitg stor sæson. Der er huller i forsvaret. Første runde draft picks DE Melvin Ingram og CB Stephon Gilmore er væk. Det samme er startende DT Travian Robertson, de to top LB tacklers. Secondary en er noget afkræftet. CB Akeem Auguste missede hele 2011, men er tilbage, men nummer to og tre efter Gilmore er også væk, så den bedste returnerende CB fra 2011 lavede 12,5 tackles. Det kan blive problematisk mod top QB s som Tajh Boyd (Clemson), Aaron Murray (Georgia), Tyler Bray (Tennessee), Zach Mettenberger (LSU) og Tyler Wilson (Arkansas). Den eneste offensive lincemand med mere end et års erfaring er C T.J. Johnson. Han vil være omgivet af lutter andet- og tredjeårsspillere med sammelagt 22 kampes erfaring. Et Vanderbilt-hold i konstant forbedring holdt sidste år Lattimore til 77 yards, så den offensive linje skal fra dag et levere blokeringerne. USCe (USC east) starter på udebane mod Vanderbilt, der over de sidste par sæsoner har udviklet sig til et hold, man konstant forventer kan lave et stort upset. Derudover tager USCe on the road til LSU, Florida og Clemson. Det er brutalt. Samtidig møder de et forbedret Tennessee hjemme samt Arkansas frygtindgydende kasteangreb. Georgias dræberforsvar tager også til Columbia. De fire uger, hvor de får Georgia hjemme, LSU og Florida på frygtindgydende udebaner og så Tennessee hjemme er umulige at spå om, men ubesejret gennem det stretch bliver de næppe. Det er også grunden til, jeg rangerer dem lavere end Georgia, for USCe er loaded med talent, men kalenderen er virkelig farlig. De ender nok med tre og måske fire tab. 20