Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse for Kombilinien Sammenfattende rapport

Transkript

1 Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse for Kombilinien Sammenfattende rapport Rapport

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon Telefax Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse for Kombilinien Sammenfattende rapport Rapport 303 Undersøgelsen er løbende blevet drøftet og koordineret i et teknikerudvalg med følgende medlemmer: Vejdirektoratet Anlægschef Michael Schrøder (formand) Planlægningschef Ole Kirk Civilingeniør Birger Munch (projektleder) Civilingeniør Morten Bendsen Civilingeniør Kai Thaarslund Landinspektør Søren Baumgarten Silkeborg Kommune Teknisk chef Søren Peter Sørensen Sektionsleder Steen Stensgaard Århus Amt Afdelingsleder Hans Faarup Skov- og Naturstyrelsen Arkitekt Jens Galsøe (observatør) Følgende konsulentfirmaer har medvirket i undersøgelsen: COWI A/S Møller & Grønborg Rambøll Miljø og trafik Æstetik Bygværker og geoteknik Redaktion: Birger Munch og Kai Thaarslund Layout: Arletty Suenson og Tina Dilling Petersen Kort: Britta Otkjær Visualiseringer: Vejdirektoratet Luftfotos: Allan Kartin Terrænfotos: Vejdirektoratet, Møller & Grønborg AS og COWI A/S Grundkort: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. Reproduktionstilladelse G. 2-93, DDO, COWI A/S Copyright: Vejdirektoratet Oplag: 3000 Tryk: Lassen Offset Papirudgave: ISBN: ISSN: Netudgave: ISBN: ISSN: Dato: Februar 2006 Denne og andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Schultz Information Telefon fax schultz@schultz.dk

3 Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse for Kombilinien Sammenfattende rapport Rapport

4 2

5 Forord Vejdirektoratet fremlægger hermed resultatet af en VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) for anlæg af en motorvej mellem Funder og Låsby i den såkaldte Kombilinie. VVM-undersøgelsen er gennemført som et supplement til VVM-undersøgelsen af Ringvejslinien gennem Silkeborg og Resendallinien nord om Silkeborg, som var til offentlig høring i Det har ikke hidtil været muligt at få fastlagt linjeføringen for motorvejsstrækningen fra Funder til Låsby som følge af de særlige landskabs- og naturforhold ved Silkeborg. Efter høringen i 2002 blev det i november 2003 i forbindelse med en politisk aftale mellem en række partier i Folketinget aftalt, at der skulle gennemføres en VVM-undersøgelse af Kombilinien med henblik på at skabe grundlag for en endelig beslutning om linjeføringen på strækningen mellem Funder og Låsby. Kombilinien er sammenfaldende med Resendallinien på den vestlige strækning mellem Funder og Øster Bording og med Ringvejslinien på strækningen øst for Silkeborg mellem Århusvej og Låsby. Den detaljerede undersøgelse af Kombilinien har derfor fortrinsvis omfattet den ca. 9 km lange strækning mellem Øster Bording og Århusvej, hvor Kombilinien føres diagonalt gennem den nordlige del af Silkeborg by. 3

6 Nærværende Sammenfattende rapport indeholder et ikke-teknisk resumé af undersøgelsen og dens konklusioner. Undersøgelsen er desuden beskrevet og dokumenteret i tre andre rapporter, som indgår i VVM-redegørelsen: Æstetisk vurdering og visualisering, Miljøvurdering og Arealanvendelsesanalyse. Som baggrundsmateriale er desuden udarbejdet en Vejteknisk beskrivelse og nogle tekniske notater. Se oversigten bagest i rapporten. I denne rapport gives en samlet redegørelse for projektet for en motorvej i Kombilinien og for de trafikale, miljømæssige, ejendomsmæssige og byplanmæssige konsekvenser, hvorefter disse sammenholdes med de tilsvarende konsekvenser ved Resendallinien og Ringvejslinien. Sidst i rapporten redegøres for de samfundsøkonomiske konsekvenser. VVM-redegørelsen fremlægges til offentlig høring i 8 uger. Vejdirektoratet vil i forbindelse med høringen afholde et borgermøde i Silkeborg, hvor der vil være mulighed for spørgsmål og debat. Start- og slutdato for høringsperioden samt tid og sted for borgermødet fremgår af vedlagte følgebrev. Høringen og borgermødet vil også blive annonceret i de lokale blade. Med fremlæggelsen af VVM-redegørelsen for Kombilinien er der således tre VVM-undersøgte alternativer at forholde sig til. Vejdirektoratet opfordrer borgerne til at sende eventuelle bemærkninger til projektet inden udløbet af høringsperioden til Vejdirektoratet Planlægningsafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks København K vd@vd.dk Yderligere oplysninger kan fås hos Birger Munch eller Kai Thaarslund, Vejdirektoratet, tlf Efter den offentlige høring vil Vejdirektoratet behandle høringssvarene og udarbejde et høringsnotat og en indstilling til transport- og energiministeren med henblik på en politisk stillingtagen. 4

7 Indhold 1. Sammenfatning 7 2. Baggrund Kombilinien Anlægsfase Trafikale konsekvenser Påvirkning af ejendomme Miljøvurdering Byplanmæssige konsekvenser Resendallinien og Ringvejslinien Sammenligning af trafikale konsekvenser Sammenligning af påvirkning af ejendomme Sammenligning af miljøpåvirkninger Samfundsøkonomiske konsekvenser Rapporter og baggrundsmateriale 193 Kortbilag: Kombilinien, Resendallinien og Ringvejslinien (1:30.000) Kombilinien Funder-Viborgvej (1:10.000) Kombilinien Viborgvej-Århusvej (1:10.000) 5

8 6

9 Kapitel 1 - Sammenfatning 1. Sammenfatning Et af de primære formål med VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) er at forudsige og om muligt begrænse de miljømæssige konsekvenser af et større teknisk anlæg, før anlægsarbejdet sættes i gang. Et andet formål er at inddrage offentligheden i beslutningen om, hvor anlægget skal placeres. Anlægget og dets virkninger på miljøet skal derfor beskrives i enkeltheder og offentliggøres. Med nærværende rapport fremlægger Vejdirektoratet en VVM-redegørelse for en 4-sporet motorvej i Kombilinien fra Funder til Låsby ved Silkeborg til offentlig høring. Redegørelsen er et supplement til VVM-redegørelsen for Ringvejslinien og Resendallinien, som blev udsendt til offentlig høring i 2002, og skal sammen med denne danne grundlag for endelig beslutning om linjeføringen for motorvejen Herning-Århus på strækningen fra Funder til Låsby. Siden Folketingets vedtagelse af en projekteringslov for Herning-Århus motorvejen i 1990 har Vejdirektoratet undersøgt en lang række forskellige linjeføringsmuligheder for motorvejens passage af Silkeborg I 1998 fremlagde Vejdirektoratet en Linievalgsrapport for strækningen mellem Bording og Låsby til offentlig høring. Rapporten belyste forskellige løsningsforslag nord om, gennem og syd om Silkeborg. På denne baggrund blev det politisk besluttet, at der skulle gennemføres en VVM-undersøgelse af to hovedalternativer: en motorvej i Ringvejslinien gennem Silkeborg og en motorvej i en linje nord om Silkeborg i en korridor mellem Nebellinien og Resendallinien-Gjernlinien-Linålinien. Som resultat af VVM-undersøgelsen kunne Resendallinien udpeges som den foretrukne af de forskellige linjeføringsmuligheder nord om Silkeborg, og i 2002 fremlagde Vejdirektoratet VVM-redegørelsen for Ringvejslinien og Resendallinien til offentlig høring. I forbindelse med høringen fremsatte en borger i Gjern Kommune, Jakob Løchte, et forslag om at kombinere Resendallinien vest for Silkeborg med Ringvejslinien øst for Silkeborg ved at forbinde de to linjer gennem den nordøstlige del af Silkeborg by. Med denne Kombilinie undgås den del af Resendallinien, der forløber gennem den fredede del af Gudenådalen, og den del af Ringvejslinien, der forløber tæt langs Silkeborg Langsø. 7

10 Kapitel 1 - Sammenfatning Forslaget blev præsenteret for Folketingets Trafikudvalg, og i november 2003 blev det politisk aftalt at gennemføre en VVM-undersøgelse af Kombilinien som supplement til VVM-undersøgelsen af Ringvejslinien og Resendallinien. Det er således forudsat, at der efter gennemførelsen af VVM-undersøgelsen af Kombilinien vil være 3 VVM-undersøgte linjer at forholde sig til: Kombilinien, Resendallinien og Ringvejslinien. I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af de 3 projekter og deres trafikale, miljømæssige, ejendomsmæssige, byplanmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Figur 1.1: Resendallinien, Ringvejslinien og Kombilinien 8

11 Kapitel 1 - Sammenfatning Kombilinien Projektet omfatter anlæg af en 29 km lang 4-sporet motorvej fra Funder til Låsby. Linjeføring Fra den planlagte etapeafslutning af motorvejsstrækningen Bording-Funder syd for Funder Kirkeby forløber Kombilinien sammen med Resendallinien i en kurve i nordøstlig retning vest om Hvinningdal og øst om Øster Bording frem til skæring med Viborgvej nordvest for Silkeborg. På strækningen mellem Øster Bording og Viborgvej afviger Kombilinien lidt fra Resendallinien, idet den forløber i lidt større afstand fra Silkeborg end Resendallinien og skærer Viborgvej ca. 60 meter længere mod nordvest end Resendallinien. Øst for Viborgvej føres Kombilinien i en bue gennem den nordlige del af vådområdet ved Gubsø og fortsætter herefter i sydøstlig retning skråt ned gennem den nordøstlige del af Silkeborg. Her forløber linjen først mellem boligområdet vest for Kejlstrupvej og erhvervsområdet øst for Kejlstrupvej for at fortsætte ned gennem det rekreative skovområde, Silkeborg Dyrehave, og videre gennem erhvervsområderne beliggende nord for Nordre og Østre Ringvej. Ved Oslovej føres linjen til sammenløb med Ringvejslinien og har herfra samme linjeføring som denne frem til Låsby. Kombilinien/Ringvejslinien krydser Gudenåen ca. 50 meter sydvest for den nuværende hovedlandevej og fortsætter parallelt med denne gennem Nordskoven i Gudenådalen og videre i østlig retning syd om byerne Hårup, Linå, Mollerup og Flensted frem til Låsby-Århus Motorvejen syd for Låsby. Tilslutningsanlæg og sideanlæg Der etableres tilslutningsanlæg ved - Funder - Viborgvej - Nordre Højmarksvej/Kejlstrupvej - Østre Ringvej/Oslovej - Århusvej - Hårup Der anlægges rasteplads på begge sider af motorvejen ved Sønderskov vest for Låsby. Der etableres busstoppesteder efter behov og så vidt muligt samkørselspladser ved alle tilslutningsanlæg uden for bystrækningen. 9

12 Kapitel 1 - Sammenfatning Passagen gennem Dyrehaven Silkeborg Dyrehave er et ca. 25 hektar stort skovområde indhegnet som dyrepark for då- og sikavildt. Dyrehaven indgår i et grønt bælte, der strækker sig gennem hele den nordlige del af Silkeborg på den nordlige dalside af Gudenådalen. Motorvejen vil forløbe diagonalt ned gennem Dyrehaven i en op til 18 meter dyb og op til 100 meter bred afgravning. Figur 1.2: Kombiliniens forløb gennem erhvervsområderne nord for Ringvejen og gennem skræntskoven med Dyrehaven på Gudenådalens nordside Afgravningen vil berøre ca. 6 hektar af Dyrehaven og opdele denne i 2 mindre trekanter, der hver for sig vil være for små til at kunne fungere som dyrehave. Dyrehaven må derfor enten nedlægges eller flyttes til en anden lokalitet. Som alternativ til at anlægge motorvejen i en åben grav er undersøgt en løsning, hvor motorvejen føres i en ca. 350 meter lang tunnel gennem den centrale del af Dyrehaven, idet motorvejen her kommer til at ligge så dybt, at en tunnelløsning med retablering af eksisterende terræn er mulig. 10

13 Kapitel 1 - Sammenfatning Tunnellen må anlægges ved nedgravning og efterfølgende overdækning med jord op til oprindeligt terræn. Herved kan skoven genplantes, og Dyrehaven retableres. Tunnelløsningen skønnes at være ca. 300 mio. kr. dyrere at anlægge end anlæg af motorvejen i åben grav. Hertil kommer øgede udgifter i driftsfasen. Passagen af erhvervsområdet nord for Ringvejen Sydøst for Dyrehaven føres motorvejen diagonalt gennem erhvervsområderne på begge sider af Nørreskov Bakke i en ca. 4 meter dyb udgravning, der udføres med lodrette spunsvægge for at begrænse indgrebet i den eksisterende bebyggelse mest muligt. Det kan dog ikke undgås, at motorvejen vil berøre mange ejendomme og opdele områderne i mindre trekanter. Figur 1.3: Motorvejsbro og stibro over Gudenåen Passagen af Gudenåen (fælles med Ringvejslinien) Motorvejen føres over Gudenåen ved den vestlige ende af Silkeborg Langsø på en ca. 350 meter lang og ca. 10 meter høj bro. 11

14 Kapitel 1 - Sammenfatning Den nuværende hovedlandevej, Østre Ringvej, nedlægges på strækningen mellem Oslovej og Århusvej, idet denne strækning vil blive erstattet af motorvejen i Kombilinien. Den nuværende bro fjernes af visuelle, miljømæssige og driftsmæssige hensyn. Stiruten langs den nuværende hovedlandevej føres over Gudenåen på en ny lav stibro, der opføres i samme tracé som den nedlagte hovedlandevejsbro. Støjafskærmning For at undgå at sammenhængende boligbebyggelser og kolonihaveområder vil blive belastet med støj over den vejledende grænseværdi på 55 db(a), vil der i nødvendigt omfang blive etableret støjafskærmning langs motorvejen, hvis øvrige forhold ikke taler imod dette. Der opsættes transparente støjskærme langs begge sider af motorvejen ved passagen af Gudenåen og gennem Nordskoven i Gudenådalen for at begrænse støjudbredelsen i de rekreative områder. Resendallinien Projektet omfatter anlæg af en 29 km lang 4-sporet motorvej fra Funder til Låsby i et forløb nord om Silkeborg. Linjeføring Resendallinien og Kombilinien er stort set sammenfaldende på strækningen fra Funder til Viborgvej. Efter skæringen med Viborgvej føres linjen nord om Gubsø, syd om Ebstrup og gennem Nisset Sønder Hede og Nørreskov til Resendal. Motorvejen krydser Gudenådalen ved Resendal ca. 1 km nord for Resenbro. Øst for Gudenådalen forløber motorvejen i sydøstlig retning syd om Voel og nord og øst om Linådalen til Bjarup Mose, som motorvejen føres øst om på en 540 meter lang landskabsbro. Herefter krydser motorvejen den nuværende hovedlandevej og forløber syd for denne frem til forbindelse med Låsby-Århus Motorvejen ved Låsby. 12

15 Kapitel 1 - Sammenfatning Tilslutningsanlæg og sideanlæg Der etableres tilslutningsanlæg ved - Funder - Viborgvej - Nørreskov Bakke - Resenbrovej - Bjarup Mose Der anlægges rastepladser på begge sider af motorvejen ved Bjarup vest for Låsby. Der etableres busstoppesteder efter behov og så vidt muligt samkørselspladser ved alle tilslutningsanlæg. Figur 1.4: Resendallinien 13

16 Kapitel 1 - Sammenfatning Passagen af Gudenådalen Gudenådalen er ved Resendalliniens passage ca. 1,5 km bred med en højdeforskel fra dalbunden til det omgivende landskab på ca. 50 meter. Dallandskabet er fredet, og Gudenåløbet med de nærmeste omgivelser er udlagt til EF-habitatområde. Motorvejen gennemskærer fredningen på en ca. 2,5 km lang strækning og krydser Gudenådalen vinkelret og på det smallest mulige sted på en meter høj og ca meter lang, åben landskabsbro. Broen vil blive forsynet med støjsvag belægning og støjskærme, så støjpåvirkningen i dalen bliver mindst mulig. Hvis det besluttes at anlægge motorvejen i Resendallinien, vil det blive overvejet at gennemføre et udbud, der foruden de økonomiske forhold også vil omfatte broens æstetiske, miljømæssige og funktionelle forhold. Figur 1.5: Resendalliniens passage af Gudenådalen set mod sydvest Støjafskærmning For at undgå at sammenhængende boligbebyggelser og kolonihaveområder vil blive belastet med støj over 55 db(a), vil der i nødvendigt omfang blive etableret støjafskærmning langs motorvejen, hvis øvrige forhold ikke taler imod dette. 14

17 Kapitel 1 - Sammenfatning Ringvejslinien Projektet omfatter anlæg af en 27 km lang 4-sporet motorvej fra Funder til Låsby i et forløb ad den nuværende Ringvej gennem den nordlige del af Silkeborg by. Linjeføring Motorvejen anlægges i østlig forlængelse af motorvejsetapen Bording-Funder i et forløb nord om Funder frem til Ringvejen i Silkeborg ved den vestlige ende af Silkeborg Langsø. Herfra fortsættes med stort set samme linjeføring som den nuværende Ringvej frem til motorvejens krydsning af Gudenåen ved den østlige ende af Silkeborg Langsø. Fra Oslovej i Silkeborg til Låsby er Ringvejslinien og Kombilinien sammenfaldende, og motorvejen passerer Gudenåen tæt ved den nuværende hovedlandevejsbro på samme måde som i Kombilinien. Figur 1.6: Ringvejslinien Bystrækningen På strækningen langs Silkeborg Langsø og gennem byen graves motorvejen 3-6 meter ned i terrænet med støttevægge langs siderne. Herved kan skærende veje og stier føres på broer over motorvejen i stort set samme niveau som i dag, så det undgås, at motorvejen bliver en trafikal barriere. Endvidere indebærer nedgravningen og de lodrette støttevægge, at arealindgrebet begrænses mest muligt, og at der opnås en effektiv støjdæmpning. 15

18 Kapitel 1 - Sammenfatning På en 440 meter lang strækning ved etageboligblokkene ved Resedavej overdækkes den nedgravede motorvej. Herved dæmpes støjen maksimalt, og der kan skabes et stort grønt areal med fri passage på tværs af motorvejen. Den i alt ca. 7 km lange bystrækning tilpasses byforholdene med mindre kurveradier og flere tilslutningsanlæg end normal standard for motorveje i åbent land. Tilslutningsanlæg og sideanlæg Der etableres tilslutningsanlæg ved - Funder - Søndre Ringvej - Viborgvej - Nørreskov Bakke - Oslovej - Århusvej - Hårup Figur 1.7: Ringvejslinies forløb gennem den østlige del af Silkeborg Der anlægges rasteplads på begge sider af motorvejen ved Sønderskov vest for Låsby. Der etableres busstoppesteder efter behov og så vidt muligt samkørselspladser ved alle tilslutningsanlæg uden for bystrækningen. 16

19 Kapitel 1 - Sammenfatning Trafikale konsekvenser Anlæg af en motorvej mellem Funder og Låsby vil medføre, at langt det meste af trafikken på den nuværende rute 15 mellem Bording og Silkeborg og mellem Silkeborg og Låsby overflyttes til motorvejen, uanset om motorvejen anlægges i Resendallinien, Ringvejslinien eller Kombilinien. Endvidere overflyttes trafik fra en del af det øvrige vejnet i området og i korridoren mellem Herning og Århus som følge af, at der bliver sammenhængende motorvej mellem Herning og Århus. En motorvej i Kombilinien forventes i 2015 at få følgende gennemsnitlige døgntrafik: ca biler på strækningen Funder-Viborgvej, biler på strækningen Viborgvej-Oslovej, biler på strækningen Oslovej-Århusvej og biler på strækningen Århusvej-Låsby. En motorvej i Resendallinien forventes at få en døgntrafik på ca biler på strækningen Funder-Viborgvej, biler på strækningen Viborgvej-Resenbrovej og biler på strækningen Resenbrovej-Låsby. En motorvej i Ringvejslinien forventes at få en døgntrafik på biler på strækningen Funder-Sdr. Ringvej, biler på strækningen Sdr. Ringvej-Århusvej og biler på strækningen Århusvej-Låsby. Trafikken på en motorvej i Ringvejslinien bliver væsentlig større end i Kombilinien og Resendallinien, da motorvejen vil overtage hovedparten af trafikken på den nuværende Ringvej, som nedlægges. Ved anlæg af motorvejen i Kombilinien vil Ringvejen gennem Silkeborg blive aflastet for biler. Ved anlæg af motorvejen i Resendallinien aflastes den for biler. Trafikken på Ringvejen vil herefter udgøre henholdsvis biler og biler. Den nuværende hovedlandevej øst for Silkeborg vil blive aflastet for biler af en motorvej i Kombilinien eller Ringvejslinien, som forløber tæt på den nuværende hovedlandevej, og for biler af en motorvej i Resendallinien, som forløber i stor afstand fra denne. Trafikanternes samlede kørsel og tidsforbrug Anlæg af en motorvej vil reducere den gennemsnitlige rejsetid mellem Funder og Låsby fra ca. 27 minutter (i 0-alternativet) til ca. 15 minutter, uanset om motorvejen anlægges i Kombilinien, Resendallinien eller Ringvejslinien. 17

20 Kapitel 1 - Sammenfatning Kombilinien og Resendallinien er begge ca. 2 km længere end Ringvejslinien, men den lavere hastighed på motorvejen gennem Silkeborg medfører, at rejsetiden stort set bliver den samme. Trafikanternes samlede tidsbesparelse pr. år bliver ca. 1 mio. timer. Trafiksikkerhed En motorvej i Kombilinien forventes at medføre en samlet uheldsbesparelse på vejnettet i området på ca. 8 personskadeuheld pr. år, mens en motorvej i Resendallinien forventes at medføre en uheldsbesparelse på ca. 6 personskadeuheld pr. år og en motorvej i Ringvejslinien en uheldsbesparelse på ca. 14 personskadeuheld pr. år. Den større uheldsreduktion ved Ringvejslinien hænger sammen med, at en motorvej i denne linie vil overtage såvel gennemfartstrafikken som hovedparten af den lokale trafik på Ringvejen i Silkeborg. Påvirkning af ejendomme Motorvejsanlægget vil berøre en lang række bygningsanlæg og ejendomme. I nedenstående tabel er anført hvor mange ejendomme, som kan forventes totaleksproprieret ved anlæg af motorvejen i henholdsvis Kombilinien, Resendallinien og Ringvejslinien. Det skal fremhæves, at de endelige tal først kan opgøres, når linjeføringen og projektets detaljer er endeligt fastlagt i forbindelse med ekspropriationskommissionens linjebesigtigelse. Antal enfamiliehuse og landbrugsejendomme som forventes totaleksproprieret Antal erhvervsejendomme i Silkeborg som forventes totaleksproprieret Kombilinien Resendallinien Ringvejslinien ca. 25 Tabel 1.1: Antal enfamiliehuse og landbrugsejendomme samt erhvervsejendomme, som kan forventes totaleksproprieret i Kombilinien, Resendallinien og Ringvejslinien 18

21 Kapitel 1 - Sammenfatning Miljømæssige konsekvenser Aflastningen af den nuværende hovedlandevej og øvrige veje vil medføre mindre støj, mindre luftforurening og mindre barriereeffekt og utryghed for de mennesker, der har deres bolig langs disse veje. For trafikanterne vil motorvejen give en øget fremkommelighed og sikkerhed med sparet tid og sparede uheld som følge. Anlæg af motorvejen medfører dog samtidig et væsentligt arealindgreb, en barrierevirkning og en forstyrrelse af natur, landskab og kulturmiljø, herunder befolkning, bymiljø og friluftsinteresser, og trafikken på motorvejen vil medføre støj og luftforurening. Generelt vil det samlede antal støjbelastede boliger i området blive mindsket ved anlæg af motorvejen, idet en lang række veje bliver aflastede, og fordi motorvejen nedgraves på det meste af strækningen, hvor den føres gennem byen, og der etableres støjafskærmning flere steder. Kombilinien Ved anlæg af Kombilinien vil antallet af boliger belastet med støj over den vejledende grænseværdi på 55 db(a) blive mindsket med ca. 80 i forhold til en situation, hvor der ikke anlægges en ny vej (0-alternativet). Kombilinien giver særlige anlægstekniske udfordringer ved passage af Silkeborg Dyrehave, hvor et par mindre vandløb skal underføres motorvejen i et u- formet rør. Herved bliver det vanskeligt at genskabe vandløbene - der er delvist rørlagte i dag - som fiskepassage. Grundvandet vil under normale omstændigheder ikke blive påvirket af motorvejen. Ved krydsning af Dyrehaven vil det sandsynligvis blive nødvendigt at sænke det sekundære grundvandsspejl eller etablere særlige afvandingstekniske foranstaltninger. Det kan betyde ændringer i plantelivet. Råstofforbruget og affaldsproduktionen ved anlæg af motorvejen giver ikke væsentlige miljømæssige problemer, da det må forventes at kunne skaffes henholdsvis bortskaffes lokalt. De lokaliteter, hvor arealindgrebet vurderes at få størst konsekvenser i forhold til mennesker, landskab, natur, kulturmiljø og friluftsliv, er beskrevet i det følgende. 19

22 Kapitel 1 - Sammenfatning Kombilinien fra Funder til Viborgvej (fælles med Resendallinien) Ved Funder Kirkeby vil en motorvej betyde en øget støjudbredelse tættere på byen end i dag. Desuden vil vejen udgøre en ny barriere. Ved Hvinningdal vil en motorvej medføre en ny støjkilde i forhold til boligområdet Hvinningdal by. I dag er der ingen væsentlige støjkilder i nærheden af byen. Et skovrejsningsområde (Hvinningdal Hede) i tilknytning til byen vil blive gennemskåret. Området har potentielt rekreative værdier, der vil blive forringet med en motorvej. Ved Fladmose forløber motorvejen på en lang dæmning, der vil udgøre en ny barriere, en ny visuel påvirkning og en ny støjkilde i det flade landskab. Barrierevirkningen mindskes af en landskabsbro. Figur 1.8: Kombiliniens forløb nord for Silkeborg ved Viborgvej og Gubsø Ved krydsningen af Viborgvej passerer motorvejen et kolonihaveområde. Her vil støjen fra motorvejen blive afskærmet. Kombilinien fra Viborgvej til Oslovej Øst for Viborgvej vil en motorvej i Kombilinien beslaglægge en del af moseområdet ved Gubsø. Der yngler rørhøg i mosen, som også fungerer som leve- og 20

23 Kapitel 1 - Sammenfatning skjulested for andre sjældne dyr og planter. En motorvej her vil - udover arealindgrebet - udgøre en ny barriere, og trafikken vil medføre støj i området, der er meget fredeligt i dag. Muligvis vil rørhøgen forsvinde fra området. Øst for Gubsø ved Bellerup lå i middelalderen en landsby, der blev forladt. Området er derfor et potentielt arkæologisk fundsted. Der skal laves arkæologiske forundersøgelser og eventuelt tages særlige hensyn under anlæg af motorvejen, der forløber gennem landsbytomten. Syd for Nordre Højmarksvej kommer motorvejen tæt på boligområder ved Højmarkstoften, Gødvad Bakke, Gødvadtoften, Søndertoften, Højstrupvej og på strækningen mellem Oslovej og Århusvej. Flere af boligerne må forventes at blive totaleksproprieret. Trafikstøjen fra vejen vil blive afskærmet, hvor den overskrider de vejledende grænseværdier. Motorvejens passage af erhvervsområder ved Thrigesvej og Frichsvej og mellem Kastaniehøjvej og Østre Ringvej vil medføre, at en del ejendomme og virksomheder må forventes at blive eksproprieret. Der er konstateret forureninger på flere af ejendommene. Figur 1.9: Parti fra Silkeborg Dyrehave Motorvejen forløber gennem Silkeborg Dyrehave, der er et indhegnet område for hjorte og besøgende. Motorvejen vil udgøre et meget stort indgreb i Dyrehaven, der vil blive væsentlig indskrænket og delt i to. En flot skrænt vil blive gennemgravet, og en række gamle ege- og bøgetræer må fældes. En eventuel tunnelløsning vil reducere indgrebet og påvirkningen af området, efter at tunnelen er bygget, og udgravningen er overdækket. 21

24 Kapitel 1 - Sammenfatning Kombilinien fra Oslovej til Låsby (fælles med Ringvejslinien) Motorvejen og tilslutningsanlægget ved Oslovej medfører et indgreb i Søholt Idrætscenter. En fodboldbane, nogle tennisbaner og et klubhus må forventes at skulle flyttes. Gudenåen krydses på en ny bro, der bliver både højere og væsentlig længere end den nuværende bro, som rives ned. Samtidig etableres en ny og lavere stibro. Det vurderes som en klar landskabelig, biologisk, kulturhistorisk og rekreativ forbedring i forhold til i dag, hvor den nuværende bro spærrer for udsynet og for Pramdragerstiens forløb og de vildtlevende dyrs passage langs åbredden. Motorvejsbroen vil dog blive mere synlig fra Gudenåen og Silkeborg Langsø end den nuværende hovedlandevejsbro, da den nye bro bliver højere og længere og placeres over den østlige ende af Silkeborg Langsø. Figur 1.10: Motorvejsbro i Kombilinien (og Ringvejslinien) set fra Silkeborg Langsø Gennem Nordskoven vil motorvejen forløbe tæt på den nuværende hovedlandevej, der aflastes. Motorvejen og et stort tilslutningsanlæg vil betyde et væsentligt arealindgreb i skoven, der mest består af nåletræer med et skovbryn af gamle bøge. Der vil blive rejst erstatningsskov. Motorvejen forløber dels på en dæmning, dels på en landskabsbro. Den samlede barrierevirkning vurderes på den baggrund at være moderat. Motorvejen krydser et EF-habitatområde (Silkeborgskovene), dog uden at dyr og levesteder i udpegningsgrundlaget bliver berørt. 22

25 Kapitel 1 - Sammenfatning På strækningen mellem Nordskoven og Låsby aflastes den nuværende hovedlandevej, der forløber tæt på landsbyerne Hårup, Linå og Mollerup. Disse aflastes herved væsentligt for støj, luftforurening, barriereeffekt og utryghed. Ved Låsby gennemskæres Flensted Krat, hvorved et lille nærrekreativt område bliver væsentligt indskrænket og forringet. Resendallinien Anlæg af en motorvej i Resendallinien vil betyde, at ca. 60 færre boliger vil være belastet med en støj, der overstiger den vejledende grænseværdi på 55 db(a) i forhold til en situation, hvor der ikke anlægges en ny vej. Da motorvejen anlægges i det åbne land, vil den give anledning til ny støj i områder, hvor der ikke tidligere har været væsentlige støjkilder. Det samme vil være tilfældet ved de vestlige strækninger af Kombilinien og Ringvejslinien. Figur 1.11: Resendalliniens forløb gennem det småkuperede landskab nord for Silkeborg Antallet af enkeltliggende ejendomme i landzone, som bliver belastet med et støjniveau på 55 db(a), vil dog være mindre i Resendallinien (ca. 27) end i Ringvejslinien (ca. 47) og Kombilinien (ca. 43). For luftforurening, råstoffer og affald er virkningerne på samme niveau som for Kombilinien. For overfladevand og grundvand er forskellen, at problemerne i Silkeborg Dyrehave undgås. 23

26 Kapitel 1 - Sammenfatning De lokaliteter på strækningen Viborgvej-Låsby, hvor arealindgrebet vurderes at få størst konsekvenser i forhold til mennesker, landskab, natur, kulturmiljø og friluftsliv, er beskrevet i det følgende (strækningen Funder-Viborgvej er beskrevet ovenfor under Kombilinien). Resendallinien fra Viborgvej til Låsby Ved Gubsø gennemskærer Resendallinien en mindre del af mosen end Kombilinien. Til gengæld beslaglægges et lille græsset overdrev med en spændende flora og et rigt insektliv. Motorvejen vil også her udgøre en ny barriere og støjkilde, som kan betyde, at rørhøgen forlader sit yngleområde. Nord for Silkeborg passerer Resendallinien et småkuperet landskab med mange små naturområder, heriblandt Grauballemandens mose. Motorvejen vil gennemskære og beslaglægge en del af disse områder og vil udgøre en ny barriere og støjkilde. Områdernes rekreative værdi vil blive forringet. Gudenådalen og skrænterne omkring er fredede ved Resendalliniens krydsning. Da anlæg af en motorvej vil være i konflikt med de frednings- og landskabsinteresser, der varetages af den nuværende fredning, må fredningen ændres, enten ved gennemførelse af en ny fredningssag eller ved bestemmelser herom i anlægsloven. En højbro i hele dalens bredde vil ikke udgøre en barriere i forhold til mennesker, fauna og flora i dalen. Broen vil dog fremtræde som et markant element i landskabet, og trafikken vil medføre en støjmæssig påvirkning af landskab, natur, kulturmiljø og friluftsliv. Anlæg af motorvejen vil desuden medføre store afgravninger i de værdifulde dalskrænter. For trafikanterne på motorvejen vil turen over den 1,5 km lange dalbro give gode muligheder for udsyn over dallandskabet. Figur 1.12: Dalbroen set fra Resen Bro I forhold til EF-habitatområdet Gudenåen og Gjern Bakker vil en række naturtyper og dyr kunne blive påvirket under byggeriet af dalbroen. Der er ingen 24

27 Kapitel 1 - Sammenfatning Figur 1.13: Resendalliniens passage af Bjarup Mose prioriterede naturtyper, der påvirkes, og påvirkningen vil blive søgt undgået eller mindsket mest muligt ved særlige anlægstekniske foranstaltninger. På strækningen mellem Gudenådalen og Låsby forløber motorvejen tæt på flere små naturområder, der derved kan blive forringet som levested for dyr og som udflugtsmål for friluftslivet. Bjarup Mose og det dalsystem, den ligger i, bliver krydset på en landskabsbro. Herved undgås barrierevirkning i dalen, men broen vil give en visuel og støjmæssig påvirkning. Støjpåvirkningen vil dog blive begrænset af støjskærme langs begge sider af motorvejen. Ringvejslinien Anlæg af en motorvej i Ringvejslinien vil betyde, at ca. 330 færre boliger vil være belastet med en støj, der overstiger den vejledende grænseværdi i forhold til en situation, hvor der ikke anlægges en ny vej. Ringvejslinien vil således medføre en større støjmæssig forbedring end Kombilinien og Resendallinien. Det skyldes, at flere af de boliger langs Ringvejen, der i dag er støjbelastede, enten eksproprieres eller støjafskærmes. For luftforurening, råstoffer og affald er virkningerne på niveau som for Kombilinien. For overfladevand og grundvand er forskellen, at problemerne i Silkeborg Dyrehave undgås. Til gengæld må en række vandløb, der løber til Silkeborg Langsø, underføres motorvejen i u-formede rør, hvilket vil betyde en væsentlig og måske uoverstigelig barriere for fisk. De lokaliteter på strækningen Funder-Oslovej, hvor arealindgrebet vurderes at få størst konsekvenser i forhold til mennesker, landskab, natur, kulturmiljø og 25

28 Kapitel 1 - Sammenfatning friluftsliv, er beskrevet i det følgende (strækningen Oslovej-Låsby er beskrevet ovenfor under Kombilinien). Ringvejslinien fra Funder til Oslovej Ved Funder Kirkeby vil en motorvej betyde en øget støjudbredelse tættere på byen end i dag. Desuden vil vejen udgøre en ny barriere. Ved Hvinningdal vil store landskabelige og rekreative værdier blive forringet. Det markante landskab vil blive krydset ovenfor selve dalpartiet, men motorvejen vil udgøre en ny barriere og støjkilde. Langs Silkeborg Langsø vil en del af søbredden blive inddraget til motorvej. Da motorvejen graves ned, vil den visuelt og støjmæssigt ikke betyde en væsentlig forringelse. For friluftslivet vil adgangen til den af motorvejen reducerede naturbræmme dog blive væsentligt forringet. Figur 1.14: Ringvejsliniens forløb langs Silkeborg Langsø Gennem Silkeborg by følger motorvejen stort set den nuværende Ringvej i et nedgravet forløb. Det betyder et arealindgreb for naboerne, men også, at støj og luftforurening mindskes. På en central strækning med etageboliger bliver motorvejen overdækket, hvilket vurderes som en væsentlig forbedring i forhold til i dag. En del boliger og erhvervsejendomme må forventes at blive totaleksproprieret. Der er konstateret forureninger på en del af erhvervsejendommene. 26

29 Kapitel 1 - Sammenfatning Figur 1.15: Silkeborg Kommunes byudviklingsplan med Resendallinien og Kombilinien indtegnet Byplanmæssige konsekvenser I byudviklingsplanen for Silkeborg Kommune er forudsat, at Herning-Århus Motorvejen føres nord om byen i Resendallinien. Der er således planlagt en fortsættelse af den hidtidige byudvikling vest for Silkeborg og i de nordlige og østlige dele af Silkeborg inden for Resendallinien. Da Kombilinien stort set er identisk med Resendallinien på strækningen fra Funder til Viborgvej, vil Kombilinien ikke give anledning til ændringer i de strukturplaner for nye byområder vest og nordvest for Silkeborg, som byrådet har vedtaget som tillæg til kommuneplanen i juni Øst for Viborgvej og nord for Nordre Højmarksvej vil Kombilinien derimod gennemskære et planlagt boligområde med tilhørende bydelscenter. Hvis motorvejen skal anlægges i Kombilinien, vil det formentlig blive nødvendigt at ændre dette område til erhvervsområde, mens det planlagte erhvervsområde længere mod øst må ændres til et boligområde, der kan udbrede sig mod nord. Kombiliniens forløb mellem Nordre Højmarksvej og Østre Ringvej gennem den udbyggede del af Silkeborg passer ikke ind i den nuværende bystruktur. Ringvejslinien berører ikke direkte byudviklingsplaner, men den er ikke i overensstemmelse med den kommunale planlægning. 27

30 Kapitel 1 - Sammenfatning Samfundsøkonomiske konsekvenser De samlede udgifter til projektering, administration, arealerhvervelse og anlæg af en motorvej mellem Funder og Låsby i Kombilinien, Resendallinien og Ringvejslinien fremgår af tabel 1.2. Beløbene er anført i prisniveau 2006, eksklusive moms. Da beregning af fremtidige anlægsudgifter er behæftet med usikkerhed, er der anført en minimumsværdi, middelværdi og maksimumsværdi, som er fremkommet på grundlag af en usikkerhedsanalyse, jf. Kapitel 13. Minimumsværdi mio. kr. Middelværdi mio. kr. Maksimumsværdi mio. kr. Intern rente (svarende til middelværdien) Kombilinien ,7 % Resendallinien ,3 % Ringvejslinien ,1 % Tabel 1.2: Anlægsudgifter i mio. kr. i prisniveau 2006 Middelværdien er det beløb, der er 50 % sandsynlighed for, at de samlede anlægsudgifter bliver enten mindre end eller større end. Minimums- og maksimumsværdierne er de beløb, der er 90 % sandsynlighed for, at de samlede anlægsudgifter bliver henholdsvis større end og mindre end. For Kombilinien er forudsat, at motorvejen anlægges i en åben udgravning gennem Dyrehaven i Silkeborg. Hvis den skal føres i tunnel gennem Dyrehaven, vil det indebære en merudgift på ca. 300 mio. kr. Projekternes interne rente, som fremgår af skemaet, er beregnet ved at sammenholde projekternes samfundsøkonomiske konsekvenser med anlægsudgifterne. Den interne rente er således et udtryk for projektets samlede samfundsøkonomiske effekt. 28

31 Kapitel 2 - Baggrund Baggrund Folketinget vedtog i 1990 projekteringslov for udbygning af rute 15 mellem Herning og Århus til motorvej eller motortrafikvej. Baggrunden for loven var, at der i det midt- og vestjyske område fra flere sider var påpeget behov for at få løst en række trafikale problemer gennem etablering af et højklasset vejnet, som kunne forbedre trafikafviklingen på ruterne 15, 18 og 26, dvs. Herning-Århus, Holstebro-Vejle og Århus-Hanstholm. Forud for loven havde Vejdirektoratet gennemført en række undersøgelser, som er beskrevet i rapporterne: De jyske tværveje. Hovedrapport og De jyske tværveje Erhvervsrapport, maj 1989, samt et debatoplæg, De jyske tværveje, januar Supplerende undersøgelser af linjeføring og vejstandard blev præsenteret i De jyske tværveje, Linievalgsrapport, juni Som grundlag for et forslag til anlægslov for rute 15 Herning-Århus blev de trafikale og miljømæssige forhold ved anlæg af en motorvej undersøgt i 1992 og præsenteret i rapporten Vejen og Miljøet, Motorvej Herning-Århus, Vejdirektoratet I undersøgelsen blev en række alternative linjeføringer ved Silkeborg vurderet, og en linjeføring nord om Silkeborg, den såkaldte Nebellinie, der krydser Gudenådalen nord for Nebel Bæk, blev anbefalet. I januar 1993 fremsattes i Folketinget forslag til anlægslov for en motorvej mellem Herning og Århus i denne linjeføring. I forbindelse med regeringsskiftet senere i januar 1993 blev strækningen mellem Bording og Låsby udtaget i den nye regerings lovforslag på grund af Nebelliniens forløb gennem fredede områder i Gudenådalen. Der blev vedtaget anlægslov for strækningerne Herning-Bording og Låsby-Århus, men regeringen fandt det hensigtsmæssigt at foretage nye undersøgelser og vurderinger inden fastlæggelse af linjeføring m.v. for strækningen Bording-Låsby. Motorvejsstrækningerne Herning-Bording og Låsby-Århus blev åbnet for trafikken i henholdsvis november 2002 og november For strækningen mellem Bording og Låsby fremlagde Vejdirektoratet i 1998 en Linievalgsundersøgelse, som belyste forskellige løsningsforslag nord om, gennem og syd om Silkeborg. Offentliggørelsen af forslagene medførte en livlig offentlig debat, hvor mange synspunkter, bemærkninger og indsigelser fra de berørte borgere fremkom, og en række nye forslag blev fremsat. Blandt andet den såkaldte Silkeborglinie, hvor motorvejen føres i tunnel sammen med jernbanen gennem Silkeborg under det nuværende baneterræn. Desuden blev foreslået en række nye linjeføringer såvel nord om som syd om Silkeborg, se figur

32 Kapitel 2 - Baggrund Figur 2.1: Undersøgte linjer og forslag fra høringen i 1998/99 Et resumé af høringssvarene og Vejdirektoratets vurdering af de fremsatte forslag er givet i Vejdirektoratets Notat nr. 65: Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. Linievalgsundersøgelse. Høring og vurdering, Vejdirektoratet konkluderede, at ingen af forslagene ville være hensigtsmæssige alternativer til anlæg af en motorvej enten i Ringvejslinien gennem Silkeborg eller i en linje nord om Silkeborg gennem det fredede område i Gudenådalen. Tidsakse for undersøgelse af linjeføringer ved Silkeborg: Vejdirektoratet undersøger behov og mulig heder for et høj klasset vejnet på rute 15, 18 og 26 Folketinget vedtager projekteringslov for rute 15, Herning-Århus Linievalgsrapport (De jyske tvær veje) offent lig gøres Undersøgelse af de trafikale og miljømæssige forhold på rute 15 offentliggøres Forslag til anlægslov for Herning-Århus fremsættes i Folketinget Anlægslov for strækningerne Herning-Bording og Låsby-Århus vedtages

33 Kapitel 2 - Baggrund Figur.2.2: Linjer og korridor for VVM-undersøgelsen 2002 På denne baggrund blev det politisk besluttet, at der skulle gennemføres en VVM-undersøgelse af to hovedalternativer: en motorvej i Ringvejslinien gennem Silkeborg og en motorvej i en linje nord om Silkeborg i en korridor mellem Nebellinien og Resendallinien-Gjernlinien-Linålinien, se figur 2.2. Som resultat af VVM-undersøgelsen blev Resendallinien udpeget som det foretrukne alternativ nord om Silkeborg. VVM-redegørelsen for Ringvejslinien og Resendallinien blev fremlagt i offentlig høring i efteråret Anlægslov for Offentlig høring af linievalgsundesøgelse Bording-Låsby VVMundersøgelse af to hovedforslag for Bording-Låsby igangsættes VVM-redegørelse for Ringvejslinien og Resendalslinien Bording-Låsby offentliggøres Bording-Funder, VVM-undersøgelse af Kombilinien for Funder-Låsby igangsættes VVM-redegørelse for Kombilinien offentliggøres 1998/ /

34 Kapitel 2 - Baggrund Redegørelsen omfatter fem rapporter: Hovedrapport (Rapport 254), Projektplaner (Rapport 255), Æstetisk vurdering og visualisering (Rapport 256), Miljøvurdering (Rapport 257) og Arealanvendelsesanalyse (Rapport 258). Vejdirektoratet modtog i alt 102 skriftlige høringssvar med synspunkter, bemærkninger og indsigelser fra de berørte borgere til de to forslag. Et resumé af høringssvarene og Vejdirektoratets bemærkninger kan ses i Vejdirektoratets Notat nr. 88: Redegørelse vedr. den offentlige høring af VVM-redegørelsen. Notatet og VVM-rapporterne vedr. Ringvejslinien og Resendallinien kan ses på I forbindelse med VVM-høringen af Ringvejslinien og Resendallinien blev andre forslag også bragt på bane - såvel tidligere undersøgte som nye forslag. Blandt disse et forslag, fremsat af en borger i Gjern Kommune, Jakob Løchte, om at kombinere Resendallinien vest for Silkeborg med Ringvejslinien øst for Silkeborg ved at forbinde de to linjer gennem den nordøstlige del af Silkeborg by, den såkaldte Kombinationslinie eller Kombilinie. Formålet med dette forslag var at undgå Resendalliniens forløb gennem Gudenådalen og Ringvejsliniens forløb langs Silkeborg Langsø i den vestlige del af Silkeborg. Vejdirektoratet foretog en foreløbig vurdering af forslaget, som er beskrevet i Vejdirektoratets notat: Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg, Kombinationslinien, Notat 2003 (kan ses på Herefter reviderede Jakob Løchte sit forslag og præsenterede det sammen med Tommy Rasmussen for Folketingets Trafikudvalg i efteråret I november 2003 blev der indgået en politisk aftale på trafikområdet mellem en række partier i Folketinget, hvor det bl.a. blev aftalt at anlægge motorvej på strækningen Bording-Funder, der udgør den vestlige del af strækningen Bording-Låsby, og som er fælles for Ringvejslinien og Resendallinien. Efter aftalen skal motorvejen Bording-Funder anlægges i perioden Anlægslov for denne strækning blev vedtaget 22. april 2004 (lov nr. 324 af 5. maj 2004). For strækningen Funder-Låsby blev det aftalt at gennemføre supplerende undersøgelser for linjeføringen i (VVM-undersøgelse af Kombilinien), således at der kan træffes beslutning om den endelige linjeføring. 32

35 Kapitel 3 - Kombilinien Kombilinien Detaljerede kort over projektet fi ndes bagest i rapporten. Projektet omfatter anlæg af en 29 km lang 4-sporet motorvej fra Funder til Låsby. Fra Funder føres motorvejen mod nordøst i et forløb vest og nord om Silkeborg. Nord for Silkeborg føres motorvejen i en stor bue mod sydøst skråt ned gennem den nordøstlige del af Silkeborg by. Motorvejen krydser Gudenåen omtrent samme sted som den nuværende hovedlandevej og forløber parallelt med denne frem til Låsby. Motorvejen dimensioneres for en maksimal hastighed på 130 km/t, dog 110 km/t på bystrækningen. I det følgende gives først en overordnet beskrivelse af projektet i sin helhed og af generelle forhold vedrørende skærende veje og stier, faunapassager og støjafskærmning m.v. Derefter følger en mere detaljeret beskrivelse af delstrækningerne Funder-Viborgvej, Viborgvej-Århusvej og Århusvej-Låsby. Figur 3.1: Kombilinien med tilslutningsanlæg 33

36 Kapitel 3 - Kombilinien Tværprofil I åbent land: I åbent land anlægges den 4-sporede motorvej med en kronebredde på 28 meter: 2 kørebaner à 8,5 meter afstribet med 2 kørespor à 3,75 meter og 2 kantbaner à 0,5 meter, en 3 meter bred midterrabat med to enkeltsidede fleksible stålautoværn og 2 befæstede nødrabatter à 1 meter samt 2 nødspor à 2,5 meter og 2 yderrabatter à 1 meter. Hvor motorvejen ligger i en kurve, som det er tilfældet nord for Silkeborg, kan der blive behov for at udvide midterrabatten for at opnå tilstrækkelig oversigt. Hvor motorvejen ligger i afgravning op til 2 meter, anvendes som hovedregel flade skråninger med anlæg 1 på 10 (dyrkningsskråninger). Ved større afgravninger anvendes som hovedregel skråninger med anlæg 1 på 2. Hvor motorvejen ligger i påfyldning, som ikke er over 6 meter høj, og som ikke indeholder påkørselsfarlige genstande, anvendes som hovedregel skråninger med anlæg 1 på 3 og flad afrundet grøft, og der opsættes ikke autoværn langs skråningerne. I øvrige påfyldningssituationer anvendes skråninger med anlæg 1 på 2 og traditionel grøft, og der opsættes autoværn. Bystrækningen: På bystrækningen, som er ca. 3 km lang, ligger motorvejen i afgravning. Det betyder, at skærende veje i byen kan føres på broer over motorvejen. Herved undgås, at motorvejen bliver en trafikal barriere gennem byen. Køresporenes bredde reduceres her til 3,50 meter svarende til den maksimalt tilladte hastighed på 110 km/t. Herved reduceres kronebredden til 27 meter. Hvor motorvejen passerer tæt forbi bebygget område på bystrækningen, vil der blive etableret (næsten) lodrette støttemure langs motorvejens sider for at minimere indgrebet i den eksisterende bebyggelse. De lodrette støttemure vil virke som en effektiv støjdæmpning i forhold til bebyggelsen oven for motorvejen. 34

37 Kapitel 3 - Kombilinien Figur 3.2: Tværprofil, 4-sporet motorvej (i åbent land) Figur 3.3: Tværprofil, 4-sporet motorvej (bystrækningen) Figur 3.4: Nedgravet bystrækning med støttemure langs motorvejens sider 35

38 Kapitel 3 - Kombilinien Linjeføring Fra den planlagte etapeafslutning af motorvejsstrækningen Bording-Funder syd for Funder Kirkeby føres Kombilinien i en kurve i nordøstlig retning vest om Silkeborg med samme linjeføring som Resendallinien frem til Øster Bordingvej nordvest for Silkeborg. På strækningen mellem Øster Bordingvej og Viborgvej afviger Kombilinien lidt fra Resendallinien, idet den forløber i lidt større afstand fra Silkeborg end Resendallinien og skærer Viborgvej ca. 60 meter længere mod nordvest end Resendallinien. Her passerer Kombilinien syd om kolonihaveområdet Bøgely og fortsætter i en stor bue nord om Gubsø og videre mod sydøst, hvor den skærer Nordre Højmarksvej ca. 200 meter vest for rundkørslen ved Kejlstrupvej. Figur 3.5: Kombilinien, Resendallinien og Ringvejslinien med tilslutningsanlæg Herfra forløber linjen mod sydøst mellem boligområdet vest for Kejlstrupvej og erhvervsområdet øst for Kejlstrupvej og videre gennem det grønne område med Silkeborg Dyrehave på den nordlige dalskrænt i Gudenådalen og gennem erhvervsområdet beliggende nord for Nordre og Østre Ringvej. Ved Oslovej føres linjen til sammenløb med Ringvejslinien og har herfra samme linjeføring som denne frem til Låsby. 36

39 Kapitel 3 - Kombilinien Figur 3.6: Parti fra Gubsøområdet set fra Hestehave mod nord Kombilinien/Ringvejslinien krydser Gudenåen ca. 50 meter sydvest for den nuværende hovedlandevej og fortsætter parallelt med denne gennem Nordskoven i Gudenådalen og videre i østlig retning syd om byerne Hårup, Linå, Mollerup og Flensted frem til Låsby-Århus Motorvejen syd for Låsby. En linjeføring syd om Gubsø har været overvejet, men er fravalgt. Således vil en gennemskæring af den del af moseområdet omkring Gubsø, der er beliggende nord for søen miljømæssigt være at foretrække frem for en gennemskæring af moseområdet syd for søen, hvor motorvejen vil udgøre en barriere mellem mosen og skovområdet Hestehave. Desuden vil en linjeføring syd om Gubsø medføre et større indgreb i den eksisterende bebyggelse syd for Nordre Højmarksvej end linjeføringen nord om søen. Tilslutninger Motorvejen får følgende tilslutninger: Silkeborg Vest ved Funder Silkeborg NV ved rute 52 Viborgvej Silkeborg Nord ved Nordre Højmarksvej / Kejlstrupvej Silkeborg NØ ved Østre Ringvej / Oslovej Silkeborg Øst ved Århusvej-Skærbækvej Hårup ved Borgdalsvej 37

40 Kapitel 3 - Kombilinien Sideanlæg Der anlægges rasteplads med borde og bænke, toilet og infotavle på begge sider af motorvejen ved Sønderskov vest for Låsby. Der etableres busstoppesteder efter behov og så vidt muligt samkørselspladser ved alle tilslutningsanlæg uden for bystrækningen. Skærende veje og stier Skærende veje og stier føres over eller under motorvejen eller afbrydes ved denne. For underføringer dimensioneres som udgangspunkt med en frihøjde på 4,5 meter for veje og 2,5 meter for stier. Faunapassager og hegning Der etableres faunapassager for større og mindre pattedyr ved de vigtige spredningskorridorer som beskrevet for hver enkelt etape nedenfor. Desuden føres der faunarør under motorvejen for hver ca. 250 meter, hvor motorvejen ligger på dæmning. Faunarørene, som får en diameter på 0,5-1,5 meter, kan benyttes af padder og andre mindre dyr. Der påregnes udført hegning i tilknytning til faunapassagerne i det omfang, det kan medvirke til at lede dyrene mod passagerne. Specielt etableres paddehegn i nødvendigt omfang. Desuden etableres nye vandhuller til padder for at kompensere for motorvejens barrierevirkning. På bystrækningen opsættes hegn på begge sider af motorvejen for at hindre mennesker og dyr i at gå ud på motorvejen. Hvor motorvejen ligger i udgravning, opsættes hegnet oven for skråningerne. Figur 3.7: Faunapassage 38