Er Danmark rustet til digitaliseringen?

Transkript

1 Er Danmark rustet til digitaliseringen? 5 Bemærk: Følgende tekst vil blive bragt sammen med dagens artikler inde på opslaget i avisen. Er vores digitale infrastruktur god nok? Danskerne bruger internettet mere end nogensinde. Regeringen har en målsætning om, at alle hjem i 2020 skal have adgang til en 100/30 Mbit/s hastighed. Regionerne barsler med en omfattende digitalisering af hele sundhedssektoren, og kommunerne flytter stadig flere serviceydelser online. Men er den digitale infrastruktur rustet til den omsiggribende digitalisering? Jyllands-Posten sætter over fem dage fokus på den digitale infrastruktur i landet. Kapitel 1: Er vi rustet til telemedicinske løsninger? Kapitel 2: Er det kommunerne, der skal sikre bedre bredbånd? 20 Kapitel 3: Hvordan måler vi infrastrukturen i Danmark? Kapitel 4: Hvorfor prioriteres telepolitikken ikke højere? 25 Kapitel 5: Har markedsudrulningen slået fejl? Forsiden, Jyllands-Posten, søndag d. 4 maj Dårligt internet umuliggør milliard-besparelser Der er store forventninger til de telemedicinske løsninger, der skal holde patienter i hjemmene, skære antallet af sengepladser på sygehusene med 25 procent og sikre effektiviseringer for 12 milliarder. Men dårligt bredbånd har udfordret og i visse tilfælde skrinlagt pilotprojekter. Glem alt om besparelserne med det nuværende bredbånd, siger eksperter Af Michael Alsen og Casper Roslyng Det skortede ikke på ambitioner, da regeringen den 30. september sidste år præsenterede deres digitale velfærdsudspil. Med en række digitaliseringer af især sundhedssektoren vil staten rundt regnet finde 12 milliarder i besparelser og effektiviseringer, lød det fra finansminister Bjarne Corydon (S), Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og daværende Erhvervs- og Vækstminister, Annette Vilhelmsen (SF), da de i fællesskab præsenterede udspillet på Ørestaden Plejecenter. At det var dér, pressemødet skulle udspille sig, hang nok sammen med, at en af de store satsningsområder i rapporten var telemedicin og muligheden for at holde patienter hjemme via højteknologiske løsninger for på den måde at kunne aflaste både sygehuse og plejehjem. 1 ud af 82

2 Eksperter: Glem alt om besparelser Men det område kan man godt glemme at spare penge på med den nuværende infrastruktur, lyder det nu fra to førende telemedicin-eksperter. Den ene, Kristian Kidholm, lektor ved Syddansk Universitet og økonom ved OUH, har evalueret en lang række af de pilotprojekter, der er blevet søsat de seneste år, og for ham er konklusionen klar: Internet er den største barriere for at få de her telemedicinske projekter til at fungere, og med de nuværende bredbåndsforbindelser kan det ikke lade sig gøre at gennemføre de effektiviseringer, man taler om, forklarer Kristian Kidholm. Han bliver bakket op af Peder Jest, direktør hos OUH, der kalder det for et kæmpeproblem. Hvis den digitale infrastruktur ikke bliver bedre, og investeringerne i den ikke stiger betragteligt, så kan de godt glemme alt om de besparelser, siger Peder Jest It-ordførere: Kalder på handling Hos De Konservative mener it-ordfører Brian Mikkelsen, at det kalder på handling. Det er slet ikke godt nok, og jeg vil meget gerne opfordre til, at det her kommer meget højere op på den politiske agenda gerne allerede i forbindelse med den kommende debat om vækstaftaler. Vi skal have fundet konkrete initiativer og ikke bare lade det blive ved skåltaler, som regeringen og vi selv har haft en tendens til, lyder det fra Brian Mikkelsen. Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær mener, det lyder ugennemtænkt, hvis infrastrukturen ikke har været på plads. Det er meget kritisk, og det virker ikke gennemtænkt, at man ikke havde det på plads, inden man præsenterede udspillet, siger Dennis Flydtkjær. Læs side 4-6, Indblik Det overraskede mig lidt, at det ikke var på plads I Lemvig kunne de ikke få bredbånd, i Nordjylland har hjemmehjælperen flere simkort med rundt og i hovedstaden har man investeret i nye forbindelser til patienterne. De telemedicinske pilotprojekter har over en bred kam alle været udfordret af infrastrukturen Af Michael Alsen og Casper Roslyng Der var ivrige diskussioner blandt sundhedspersonalet hos Lemvig Kommune i efteråret Kommunen var i fælleskab med to andre vestjyske kommuner på vej til at skulle lancere et nyt telemedicinsk projekt, hvor KOLpatienter skulle kunne gennemføre træningssessioner med deres terapeut via en videoforbindelse i hjemmet Projektet ville spare kommunerne omkostninger til transport for de borgere, der indtil da var blevet fragtet frem og tilbage til de lokale plejehjem for at deltage i genoptræningen, og det var støttet med 10 millioner kroner fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det efterår gik bekymringen på, om man skulle det gøre i hold, sådan at flere patienter var logget på samtidig, fortæller sundhedschef ved Lemvig Kommune, Grethe Bækgaard Thomsen. For så ville man udstille sig eget hjem via det her videolink, og patienterne ville måske bekymre sig unødig over det. Det skulle vise sig at være den mindste af bekymringerne, for projektet blev aldrig en realitet. 2

3 Internetforbindelserne hos patienterne var simpelthen for dårlige til, at man kunne få en videoforbindelse op at køre. Det satte sundhedspersonalet i et nyt dilemma: Vi kunne godt tilbyde det til de patienter, der boede i byerne, men det var netop den gruppe af patienter på landet, vi gerne ville nå, og det var så dem, vi var nødt til at ekskludere lige pludselig, fortæller Grethe Bækgaard Thomsen. Besparelser for 12 milliarder En digitalisering af det offentlige har været i gang længe. NemId, Eboks og borger.dk er eksempler på nogle af de services, borgerne tilgår online. Det næste store skridt er telemedicin. Da Socialdemokraterne, De Radikale og SF nedfældede regeringsgrundlaget i efteråret 2011, dvælede man over flere sider ved den digitalisering af blandt andet sundhedssektoren, som man allerede dengang budgetterede med store besparelser ved at gennemføre. I september 2013 præsenterede samme regering sammen med KL og Danske Regioner så Den Fælles Offentlige Strategi for Digital Velfærd , der, som det mundrette navn antyder, er pejlemærket for digitaliseringen af sundhedssektoren de næste syv år. Armbevægelserne er store: knap 12 milliarder forventer man at kunne spare, når patienter i fremtiden kan holdes i hjemmene fremfor at blive indlagt. Ved hjælp af tablets, ipads og kameraer er det planen, at en stor gruppe patienter i fremtiden kan holdes i deres hjem fremfor at optage sengepladser på sygehusene. 25 procent færre senge regner man med, der skal være i fremtiden. Fint til at snakke med sin fætter Kristian Kidholm, lektor ved Syddansk Universitet og økonom ved OUH (Odense Universitetshospital), har de sidste fem år studeret en række af de pilotprojekter, det offentlige har søsat rundt omkring i landet. Og mens det ikke er noget problem at sende data for eksempel fra en pacemaker ind til en central, er det et langt større problem, når det handler om videokonferencer. 225 Mange steder er udfordringen at sende billede og lyd på samme tid. Det er sådan noget, man kan acceptere, når man taler med sin fætter, men ikke hvis man skal tale med sin læge om, hvilken 230 hjertemedicin man skal tage. Det er især videoprojekterne, man har måttet droppe, og det er dem, der kan erstatte en traditionel indlæggelse, fortæller Kristian Kidholm. 235 Fra sin direktørstol hos OUH er Peder Jest heller ikke just optimistisk. Som medlem og bestyrelsesformand i en række offentlige netværk, der har som formål at fremme telemedicinske 240 løsninger, mener Peder Jest, at det især er yderområderne, der er udfordret på deres bredbåndsdækning: Det er et stort problem for yderområderne, hvor det her skulle gøre 245 allermest gavn. Ikke fordi det er dem, der skal bruge det mest, men fordi de bor længst væk fra sygehusene. Men jeg synes ærlig talt, at det går alt for langsomt med at få infrastrukturen på 250 plads, siger han og følger op med et sprogbillede: Jeg plejer gerne at sige, at vi er i fare for at have bygget de fineste vietnamesiske tekstilfabrikker, men at 255 fundamentet under dem er ved at bryde sammen Jævn start med pilotprojekter De sidste år har der kørt flere større pilotprojekter rundt omkring på sygehusene i regionerne. Her har den digitale infrastruktur grundlæggende været en udfordring, der har kaldt på pragmatiske løsninger. I Nordjylland har man prøvekørt et større projekt, TeleCare Nord. Modsat de andre projekter har man udelukkende benyttet sig af mobilsignalet. Det betyder, man ikke har været afhængig af patienternes internetforbindelse, men af hvor god dækning der på mobiltelefonerne. Dermed har man heller ikke benyttet sig af videoforbindelser, men det har alligevel været en udfordring i sig selv at finde et ordentligt mobilsignal, 3 ud af 82

4 fortæller Tine Heidi, der er projektleder på TeleCare Nord. Vi har løst det på den måde, at når vi har afleveret tablets ude ved patienterne, så havde vores medarbejdere på stedet to-tre forskellige simkort til hvert sit teleselskab med, og så mingelerer man lidt rundt, indtil man finder ét med en ordentlig forbindelse, fortæller Tina Heide. Og den slags pragmatik er ikke kun forbeholdt nordjyderne. I Region Hovedstaden søsatte man i foråret 2012 et omfattende projekt, hvor mere end 450 patienter skulle måle, veje og vurdere deres egne sygdomme i hjemmet med digitalt udstyr. Her valgte man at tage specielle forholdsregler hos de patienter, der skulle kommunikere via et videosignal. Det fortæller Torben Lage Frandsen, projektleder hos Region Hovedstaden. Hos de patienter valgte vi at installere det, vi kalder for dedikerede forbindelser, det vil sige, at vi installerede en ekstra router med en forbindelse kun til det formål. Det var en slags gardering mod, hvis en af patienternes børnebørn for eksempel kom forbi og optog noget af forbindelsen for at se Netflix. Vi skulle være sikre på, at de kunne komme i kontakt, siger Torben Lage Frandsen. Regioner: Det bliver en udfordring Hos Danske Regioner, der har ansvaret for at eksekvere projektet, vurderer Signe Vind, konsulent med fokus på telemedicin og velfærdsteknologi, at bredbåndsdækningen vil blive en udfordring fremadrettet i digitaliseringen af sundhedssektoren: Det vil blive et tema. Vi skal ind og se på hastighederne, og vi skal kunne måle, hvad der kan lade sig gøre, ligesom vi skal have klarlagt, om de reelle hastigheder står mål med de behov, vi har. Jeg tror, vi kommer i en situation, hvor vi får behov for bedre bredbånd, end vi har i dag, siger Signe Vind. Fra politisk hold efterlyser man i regionerne en mere målrettet og øjeblikkelig indsats Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S) havde ét klart budskab på den årlige telekonference i Industriens Hus i midten af marts: Jeg mener, vi er nået laaangt over det punkt, hvor vi taler om, hvorvidt det stadig er vigtigt med mobildækninger og bredbåndsløsninger på sundhedsområdet. Vi kan simpelthen ikke behandle så mange borgere, som der er forventning om, at vi skal, hvis ikke vi har vild hurtig mobil- og bredbåndsdækning, lød beskeden fra regionsrådsformanden. Den opfattelse deler teleanalytiker Torben Rune. Han mener ikke, den nuværende infrastruktur har kapaciteten til at løfte de opgaver, der batter. Det store springende spørgsmål er, hvad det er, man vil ud og gøre. Hvis det er spørgsmål om, at hjemmehjælperen skal have en ipad med ud, så kan vi sagtens klare det nu med vores bredbånd. Men hvis vi skal nå det punkt, hvor behandlingen virkelig batter, hvor vi taler om højopløsningsbilleder af sår og videokonferencer, så er vi slet ikke klar. Hvis man skal høste gevinsten, skal det erstatte en reel indlæggelse, og det kræver et bedre bredbånd. Venstre-ordfører: Delte meninger Hos Venstre tager tele-ordfører Torsten Schack kritikken med ophøjet ro. Jeg tror, man skal passe på med at gøre en bedre båndbredde til løsningen på alt. Jeg har også hørt om projekter, der gået godt. Meningerne er delte på det her område. Jeg tror i første omgang, at vi har en større barriere i at få sundhedspersonalet omstillet til at behandle på den her måde, siger Torsten Schack. Hos Dansk Folkeparti er Dennis Flydtkjær derimod bekymret over meldingerne. Vi har jo skabt store sygehuse og lukket andre ud fra ideen om, at telemedicinske løsninger kunne kompensere. Men det her svarer til, at man har en fyldt lastbil, uden at der en 4

5 motorvej, den kan køre på, siger Dennis Flydtkjær. Ikke med i det gode selskab I Lemvig Kommune kan KOLpatienterne i dag logge på deres computere, optage deres trænings session, sende den og så vender terapeuten tilbage med en melding på et senere tidspunkt. Sundhedschef i kommunen, Grethe Bækgaard Thomsen, ærgrer sig over, at dårlige forbindelser sætter nogen folk udenfor. Det overraskede mig nok lidt, at de her ting ikke var på plads at det overhovedet ikke havde gang på jord. Det bliver en ulige balance, hvor de, der bor på landet, ikke er med i det gode selskab, siger Grethe Bækgaard Thomsen. Hun mener, det udfordrer politikernes troværdighed. Når de her ministerier generelt bare kører frem med, at nu skal vi alle sammen være online og dit og dut, og når vi har områder, hvor det slet ikke er muligt, så rokker det da lidt ved troværdigheden, siger Grethe Bækgaard Thomsen. Fakta om telemedicin: Telemedicin er en sundhedsydelse, hvor lægebehandling foregår over afstand, og hvor Forsiden, Jyllands-Posten, tirsdag d. 6 maj Kommuner plaget af dårligt bredbånd Knap en fjerdedel af landets kommuner er plaget af meget dårlig eller dårlig internetdækning, mens knap halvdelen af landets kommuner ikke mener, de kan nå regeringens 2020 målsætning. Vi har et problem, siger ekspert. Af Michael Alsen og Casper Roslyng Virksomheder og borgere, der flytter. Millionbesparelser, der ikke kan effektiviseres og borgere, der ikke kan arbejde hjemmefra. Det er blot nogle af de udfordringer knap en fjerdedel af kommunikation mellem læge og patient foregår via moderne kommunikationsteknologier. I regeringens digitale velfærdsudspil lyder målsætningen for telemedicin, at det (telemedicin, red.) skal rykke behandling og monitorering af patienterne ud af hospitalet og hjem i trygge rammer. I projektet Online Velfærd, hvor borgere fra Aalborg, Aabenraa, Kerteminde og Greve Kommune skulle afprøve videoteknologiske løsninger, valgte man at investere i, at patienterne fik en velfungerende internetopkobling, så teknologien kunne fungere. Af en evaluering af projektet fremgår det, at det løb op i omkostninger for kroner pr. patient om året og dertil en oprettelsesudgift på 1200 kroner. Kilde: Regeringens velfærdsudspil, Digital Velfærd, en lettere hverdag og Spizo & Co s evaluering af forsøgsprojektet Online Velfærd landets kommuner døjer med på grund af en dårlig bredbåndsdækning. I en rundspørge, foretaget af Jyllands- Posten, vurderer en fjerdedel af respondenterne, at deres bredbåndsdækning er enten meget dårlig eller dårlig. Rundspørgen viser også, at problemet ikke er isoleret til landområder alene. Kommuner som Horsens, Rødovre, Vallensbæk og Sorø, der ellers kan se sig fri af udkantsskyggen, vurderer deres dækning som dårlig. Hos Kommunernes Landsforening bekræfter tallene den fornemmelse, man 5 ud af 82

6 selv har, fortæller it-konsulent Michael Hald: Det er ikke overraskende. Der er stor forskel mellem kommunerne på, hvordan der er dækket, men der er ikke nogen, hvor det er uproblematisk. Det er ikke kun et udkantsproblem, forklarer Michael Hald. Han frygter dog, at det især vil være landkommunerne, der kommer til at betale den højeste pris. Det vil blot bidrage til, at København vil forsætte med at vokse sammen med Østjylland. Den digitale infrastruktur skal være ligeså velfungerende som den fysiske. Hvis man skal kunne arbejde i København og bo ude på landet, skal fjernarbejde også være en mulighed. Og det kræver et godt bredbånd, siger han. Og i et samfund, der generelt bliver digitaliseret, er en god bredbåndsforbindelse alfa-omega, mener Michael Jensen, leder af Center for Netværksplanlægning ved Aalborg Universitet. Vi lever i et samfund med en øget krav om en digitalisering, og flere og flere ting flyttes online, så det betyder rigtig meget, hvis ikke man har et ordentligt internet, siger Michael Jensen. Borgmester kan ikke arbejde hjemme I Frederikshavn står det også skidt til, hvis man spørger kommunen selv. I rundspørgen har kommunen angivet dækningen som meget dårlig, og det mærker borgmester Birgit Stenbak Hansen (S) på egen krop. Hun kan ligesom mange andre af kommunens borgere ikke arbejde hjemmefra. Jeg ikke kan trække store lokalplaner, kommuneplaner og så videre på nettet derhjemme, når min søn er på nettet. Vi skiftes. Og nogle gange må jeg opgive at hente store bilag. Og han må vente med at spille store spil på computeren, men endnu vigtigere så han må lige vente med at gå på nettet for at lave opgaver på gymnasiet, for nu er mor lige på, forklarer den nordjyske borgmester. Skyder målsætning ned Regeringen har en målsætning om, at alle borgere i 2020 skal have adgang til 100 Mbit/s -download og 30 Mbit/s upload. Men den målsætning tror halvdelen af landets kommuner ikke på, at de når, fremgår det af Jyllands-Posten rundspørge. En af de kommuner, der forholder sig skeptiske i forhold til at nå målsætningen er Helsingør Kommune. It-chef i kommunen, Kim Baumgarten, tvivler på, at man kan nå ud til alle områder af kommunen. Geografisk ligger vi med nogle tyndt befolkede områder, hvor det er svært at nå ud. Det er svært at få øje på det økonomiske incitament i de randområder. Det er jo ikke bare et spørgsmål om at sætte en mast op i den ene ende og tro, at man så kan få noget bredbåndsdækning. Der skal mere til, siger Kim Baumgarten. Læs mere, Indland, side Kommuner: Vi kan ikke klare det selv Regeringen har i et år opfordret kommunerne til at tage del i udrulningen af bredbånd, men ude i kommunerne kan de ikke løfte opgaven. De mener regeringen løber fra deres ansvar Af Michael Alsen og Casper Roslyng Onsdag den 19 marts blev Nordfyns Kommune hædret i Industriens Hus. Den nordfynske kommune, der er en 6

7 sammenlægning af de tidligere Otterup, Bogense og Søndersø kommuner, vandt årets telepris, uddelt af Teleteknisk Selskab. Nordfyns kommune modtog hæderen og de kroner, fordi de ikke opkræver leje for jorden, hvor de master, teleselskaberne bruger til at sende mobilsignal fra, står. Mens andre kommuner landet over har været i hårde forhandlinger med teleselskaberne (og i enkelte tilfælde afbrudte forhandlinger, der har efterladt områder uden mobilsignal) har Nordfyns Kommune set sig nødsaget til at droppe indtjeningen på det område. Den slags innovation tjener sig, lød begrundelsen fra Teleteknisk Selskab. Men trods prisen som årets teleduks, har Nordfyns Kommune stadigvæk ikke fundet en løsning på de grundlæggende udfordringer med infrastrukturen. Kommunen er ligesom resten af Fyn udfordret af, at der er store områder, hvor bredbåndsdækningen er mangelfuld. Derfor mener kommunens it-chef, Per Stenaa, at staten bør træde til. Der er ingen, der gør det her for deres blå øjnes skyld. Teleselskaberne ligger kun fiber ud, hvis de kan se en forretning i det. Og med mindre staten går ind og siger: vi fiber lægger ned til alle, så sker der ikke noget, siger Per Stenaa. Kommuner skal drive udvikling De sidste år har en lang række kommuner lagt arm med de store teleselskaber i bestræbelserne på at få hurtigere bredbånd og bedre mobildækning. Og der er udsigt til, at tendensen vil fortsætte. Da de danske politikere i 1999 blev enige om de overordnede rammer for telepolitikken i Danmark med det såkaldte teleforlig, var kommunerne ikke nævnt én gang. Da regeringen sidste år præsenterede et nyt bredbåndsudspil sidste forår, var kommunerne nævnt 62 gange i teksten. Årsagen? 15 år med markedsudvikling har efterladt en lang række kommuner med dårligt mobilsignal og svag bredbåndsdækning. Regeringens svar på det problem var en lånepulje på 50 millioner og en række initiativer, der skulle gøre det muligt for kommunerne selv at drive udviklingen. Men det skifte forstår man ikke hos Kommunernes Landsforening, hvor it-konsulent Michael Hald undrer sig over, at staten har sendt ansvaret ud til kommunerne. Helt fundamentalt, så er det ikke en kommunalopgave, og det er heller ikke en statslig opgave, har man vedtaget i 1999 ud fra den tro, at det ordnede markedet. Men vi kan jo konstatere, at markedet ikke har løst problemet. Nu har de jo haft 15 år til det, og det er ikke løst endnu, siger Michael Hald. Regeringens nye initiativer begejstrer heller ikke de digitale chefer ude i kommunerne, der i manges tilfælde kan se frem til at få opgaven placeret på deres skrivebord. Hos netværksgruppen Foreningen af Kommunale it-chefer retter formand Henrik Brix, der til daglig er it-chef i Favrskov Kommune, en hård kritik mod regeringen, der ifølge ham løber fra sit ansvar: Jeg synes regeringen løber fra det ansvar, den har for at sikre, at det her bliver rullet til alle borgere i Danmark. Jeg synes, det er ærgerligt, at regeringen stadig lader det være op til markedskræfterne. Jeg synes, det var bedre, at man tog stilling til, at det her: det vil vi, og så må man finde de midler, der skal til. Måske vente lidt med togfonden, eller vente lidt med Vejlefjordbroen og så sige, at bredbånd skal altså prioriteres, mener Henrik Brix. Og han får opbakning fra Michael Jensen, leder af Center for Netværksplanlægning hos Aalborg Universitet. Han har fulgt udviklingen på den digitale infrastruktur tæt i over 15 år. 7 ud af 82

8 Han stiller spørgsmålstegn ved om, kommunerne selv kan løfte opgaven: Der er meget stor forskel på, hvordan fokus er rundt omkring i kommunerne. Først og fremmest er der meget stor forskel på, hvor mange ressourcer man kan allokere på det, og så er der stor forskel på hvordan kompetenceniveauet er. Det er et vanskeligt område, der kræver kompetencer og ressourcer, og det er jeg i tvivl om, hvorvidt kommunerne har, forklarer Michael Jensen. Tvivl om nye initiativer Regeringens værktøjskasse rummer groft skåret to instrumenter; det første er, at kommunerne skal stille krav om en bedre dækning af dårlig dækkede områder, når de sætter bredbåndsforbindelser til offentlige bygninger og institutioner i udbud. Men kommunerne forstår ikke lovgivningen, fortæller Henrik Brix, formand for Foreningen af Kommunale It-chefer. Kommunerne har svært ved at gennemskue lovgivningen. De bruger stadig mange ressourcer på at gennemskue, hvad de må og ikke må. Og det resulterer i, at vi ser forskellige udbudsløsninger i kommunerne rundt i landet, ligesom jeg har kendskab til flere kommuner, der slet ikke tør kaste sig ud i det, fordi lovgivningen er så uklar, forklarer Henrik Brix, formand for Kommunale IT-chefer. Hos Kommunernes Landsforening tror man heller ikke på, at løsningen ligger i mere målrettede udbud, fortæller Michael Hald. At kommunen køber billig båndbredde til sig selv, betyder jo ikke, at der er flere borgere, der får adgang til bredbånd. Der kan muligvis være en spillover-effekt, men generelt må kommunerne jo ikke bruge penge på det her, siger han. Brud med teknologiprincip Et andet problem med de udbud kan blive det såkaldte teknologineutralitetsprincip. EUlovgivning såvel som dansk lovgivning forbyder nemlig det offentlige at pege på specifikke tekniske løsninger, når de laver udbud. Men det er en udfordring, når regeringen samtidig har opmuntret kommunerne til at turde stille høje dækningskrav altså, hvor hurtig en bredbåndsdækning, teleselskaberne skal sørge for, at der kommer. I Nordjylland har 11 kommuner allieret sig i et fælles udbud, hvor man efterspørger de såkaldte symmetriske hastigheder det vil sige hastigheder, hvor upload- og downloadstream er lige høj. Og den slags får man bedst med fiber, hvilket udelukker TDC s kobbernet. TDC vil ikke kommentere på konkrete udbud, men Jesper Gronenberg, direktør hos for ekstern kommunikation hos TDC, mener kommunerne bør træde varsomt. Det er klart, at hvis man stiller meget, meget høje krav til upload-hastigheder, så begynder det at ligne en de facto overtrædelse af teknologineutralitetsprincippet, og hvis vi når det punkt, vil vi selvfølge forfølge sagen, siger Jesper Gronenberg. Han mener, kommunerne bør overveje, om de overhovedet har det behov. Er det strengt taget udtryk for et objektivt behov, hvis man skal sidde på en hjemmearbejdsplads og have et uploadbehov på 100 Mbit/s? Jeg ved ikke, hvad det er for en type jobs, jeg ved simpelthen ikke, hvor man har det behov, siger Jesper Gronenberg. Og netop det dilemma altså kommunernes krav om høje dækningskrav og princippet om ikke at måtte favorisere den en bestemt teknologi, forventer Michael Jensen vil føre til en lang række juridiske slagsmål mellem kommunerne og TDC. Jeg ved ikke helt, hvad regeringen havde forestillet sig. På den ene side beder man kommunerne om at stille dækningskrav, men på den anden side må de ikke stille krav om hastigheder, der læner sig op af en bestemt teknologi. Men faktum er jo bare, at de symmetriske hastigheder uanset om 8

9 det er 40/40 eller 100/100 Mbit/s ligner fiber, siger Michael Jensen. 50 millioner er alt for lidt Regeringens andet initiativ, en lånepulje på 50 millioner kroner, får en tilsvarende hård medfart, og kommunernes egne it-chefer er igen blandt afsenderne: De nye tiltag er slet ikke nok. Og hvis man tager lånepuljen på 50 millioner kroner, så gør det heller ingen forskel overhovedet. Det er alt, alt for lidt. Der er kommuner i Danmark, hvor det vil koste mellem millioner kroner alene at rulle bredbånd ud, og så er der 97 kommuner derudover. Det nytter ikke noget. siger formand Henrik Brix. Hos Kommunernes Landsforening efterlyser man også flere midler i lånepuljen og sætter den i relief til de 60 millioner, regeringen gav til Bornholm for at hjælpe dem på vej med bredbåndet sidste år. Med støtten til Bornholm ligger en direkte erkendelse af, at markedet ikke løser udfordringen. Det var fint, at Bornholm fik de penge, men udover den ligger længere væk adskiller den sig ikke fra andre kommuner, hvad angår dækningsgrad. Der er masser af andre kommuner, hvor markedet heller ikke fungerer, siger Michael Hald, itkonsulent i KL. DF-ordfører: Til grin Fra politisk hold er der ikke entydig enighed om, hvorvidt kommunerne har kompetencerne til selv at drive udviklingen for bredbåndene i deres områder. It-ordfører hos Socialdemokraterne, Karin Gaardsted, mener, kommunerne evner det. Jeg synes, man skal passe på med at tale kommunerne ned. De har jo også netværk på tværs, hvor de kan udveksle erfaringer. Jeg ser gerne, at de generelt forsøger sig med de her nye initiativer, siger Karin Gaardsted. Hun åbner samtidig op for, at lånepuljen kan blive større hvis nødvendigt. Hos Dansk Folkeparti undrer itordfører Dennis Flydtkjær sig dog over, at man ikke fra starten af lavede den pulje større. Ideen med en lånepulje er sådan set god nok, men det er at gøre grin med kommunerne. 50 millioner er jo ingenting, når der er 98 kommuner, og det hænger ikke sammen, når man samtidig vil have dem til at tage mere ansvar, siger han. Fakta om de to teknologier: Fibernet Et fibernet består af fiberkabler, som hver især indeholder et antal tynde glasfibre. En enkelt glasfiber kan håndtere meget store mængder data. Sammenlignet med traditionelle kobberbaserede bredbåndsforbindelser kan fiberbaseret bredbånd levere meget højere kapaciteter. Kobbernet Kobbernettet er kendetegnet ved, at desto større afstanden er til centralen, desto lavere kapacitet kan der leveres over kobberkablet. Jo længere kobbertråden er, jo mere bliver signalet dæmpet, og desto mere sårbar bliver det over for forstyrrelse. Kobbernet(DSL)-teknologier har højere downloadkapacitet end uploadkapacitet og er asymmetrisk. Kilde: Erhvervsstyrelsen 885 Ringkøbing-Skjern i dristigt udbud 890 Ringkøbing-Skjern kommune satte branchen på den anden ende, da man i 2012 forsøgte sig med et dristigt udbud. Nu ligger regeringen op til, at det netop er 895 den slags udbud, kommunerne skal forsøge sig med. Af Michael Alsen og Casper Roslyng På Møllebyvej 18 i Tim ved Stadil Fjord i Ringkøbing-Skjern Kommune skal 9 ud af 82

10 Erik Poulsen bruge et hurtigt internet. I sit kommunikationsbureau, Ansatz Kommunikation, der beskæftiger en håndfuld mennesker, sender de jævnligt tunge video- og billedefiler. Men da Erik Poulsens hidtidige leverandør, Skyline, gik konkurs, røg virksomheden tilbage på TDC s kobbernet, der ikke kunne trække de store filer, hans virksomheder var afhængige af at sende. Erik Poulsen undersøgte derfor muligheden for at få lagt fibernet ind i sin virksomhed fra MidtVest Bredbånd. Men svaret var nedslående. MidtVest Bredbånd vendte tilbage med det svar, at det ikke var interessant at trække fibernet til hele vores område, men de ville gerne give mig en pris på en erhvervsforbindelse; omkring kroner var deres umiddelbare skøn. Det var alt for dyrt for min lille virksomhed, forklarer han. Hårdt ramt kommune Ringkøbing-Skjern er en af de kommuner, hvor bredbåndsdækningen er værst. Landets arealmæssigt største kommune er udfordret af at have store tyndtbefolkede områder, hvor det ikke er attraktivt for teleselskaberne at udbyde hurtigt bredbånd. Ifølge en undersøgelse fra Aalborg Universitet ligger kommunen nederst af alle landets kommuner på en række bredbåndsparametre. Det fik i efteråret 2012 kommunen til at kaste sig ud i et dristigt udbud: hvis I vil dække vores institutioner og kommunale bygninger med bredbånd, skal I også sikre fiber til vores yderområder, lød beskeden. Udbuddet er blevet kaldt dristigt, og det er nok ikke helt forkert. Der skal dog ikke herske tvivl om, at vi tror på, at det kan lade sig gøre. Der er behov for, at vi sikrer den fremtidige erhvervsudvikling i yderområderne, lød det fra kommunaldirektør Niels Erik Kjærgard i en pressemeddelelse dengang. For dristigt til TDC Men udbuddet var for dristigt ifølge telegiganten TDC, der dels mente, at man brød med teknologineutralitetsprincippet ved at pege på fiber, dels at man slet ikke må stille krav om den slags dækning i et kommunalt udbud. Også på Christiansborg vakte udbuddet opsigt. Der gik ikke mange dage før, at Mette Bock, it-ordfører hos Liberal Alliance, begyndte at stille spørgsmål til både den daværende Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn (S, dengang SF, red.) og til Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) for at opklare, om udbuddet var lovligt. Begge ministre mente dog ikke, at tilbuddet kolliderede med hverken kommunalfuldmagten eller teknologiprincippet, som TDC ellers havde anført. Udbuddet blev dog aldrig realiseret, da de to bud, der kom ind, var for dyre. Lige nu arbejder Ringkøbing-Skjern på et nyt udbud, og man har ikke tænkt sig at sænke ambitionerne, fortæller Jesper Lemming, kommunikationschef i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det her ikke kun et spørgsmål om vores byer og landsbyer, men hele vores kommune. Ude hos landmændene er et godt internet en forudsætning for, at de kan drive deres virksomhed, siger Jesper Lemming og fortæller, at kommunen har brugt rigtig mange ressourcer på at lave udbuddene. Niels Søndergaard har som it-chef i kommunen været med til at tilrettelægge og lave udbuddene, og han mener, de er nødt til at sætte overliggeren højt: Vi bliver nødt til at sige, vi skal have en digital motorvej på plads nu. Og får vi den digitale motorvej, jamen så behøver vi egentlig ikke så mange andre veje herude i Vestjylland. Fakta: Hvad er en bredbåndshastighed? En bredbåndsforbindelse består af muligheden for at modtage (downloade) og sende (uploade) data i eksempelvis tekst, lyd og levende billeder. Hastigheden man sender og modtager data med måles i antal bit i sekundet, som kan transporteres fra afsender til modtager. De almindelige bredbåndsforbindelser måles i megabit i sekundet (forkortet Mbit/s). Eksempler 10