Informationsmøde vedr. mulighed for kystsikring/sandfodring på strækningen nord for Nørlev til syd for Lønstrup, 16. marts 2013

Transkript

1 1 Informationsmøde vedr. mulighed for kystsikring/sandfodring på strækningen nord for Nørlev til syd for Lønstrup, 16. marts 2013 Pkt. 1: Velkomst og kort introduktion til mødet ved medlemmer af arbejdsgruppen, Per L. Pedersen, sommerhusforeningen Harerenden og Orla Sahl Jensen, Grundejerforeningen Nørlev Strand, herunder ved fremvisning af plancher. Pkt. 2: Hjørring Kommunes bidrag til initiativet v/thomas Lomholt: Hjørring kommune og Kystdirektoratet indledte i 2011 et samarbejde om at sandfordre fra vandsiden ved Lønstrup Strand. Det er denne metode, man ønsker at udbrede og indlede et samarbejde omkring. Opfyldning med sten er ikke en optimal sikring. Det understreges, at det er et tilbud, hvor Hjørring Kommune vil være fødselshjælper, og foreningerne vil kunne opnå en rabat ved at indgå i dette samarbejde, men at det er foreningerne, der selv skal finde finansieringen. Ved en fælles indsats på strækningen vil man være solidarisk med naboen/naboforeningen. Sandet skal formentlig sejles fra Hirtshals Havn. Pkt. 3 og 4: Kystdirektoratets bidrag til initiativet samt gennemgang af principperne bag sandfodring v/per Sørensen: Ved hård kystsikring sker der det, at vanddybden længere ude bliver dybere og dybere. Med sandfordring laves der buffere, som forhindre, at havet spiser af kysten længere inde, men i stedet spiser af bufferne. Der sker en tværtransport, hvorved sandet kommer ind igen om sommeren. Sandet flytter langs kysten og aflejres ved Hirtshals Havn, så i stedet for at det fortsætter længere nordpå, er genbrugstanken at hente det tilbage. Målsætningen skal være, hvilken buffer, man vil have. Noget sand transporteres væk, og sandet vil forsvinde på et tidspunkt. Om det virker må basere sig på viden frem for tro. Pkt. 5: Prisniveauer v/per L.Pedersen, Sommerhusforeningen Harerenden: Fremviste planche med prisoverslag. Beregningen viser en gennemsnitspris på kr pr. år incl. moms - min. kr og max kr pr. år fordelingen er op til den enkelte forening. Der er tale om en 3 årig forsøgsperiode med sandfodring hvert år, startende i foråret Fordelene ved at indgå i samarbejdet kan betragtes på følgende måde: Den gennemsnitlige hastighed, hvormed kysten nedbrydes, nedsættes. Anse det som en forsikring. Det medfører, alt andet lige, en værdistigning af eget hus. Har et samfundsøkonomisk aspekt. Pkt. 6: Pause

2 2 Pkt. 7 og 8: Spørgsmål/diskussion og interessetilkendegivelse: Ebbe Jørgensen, Nørlev Strand af 1986: Foreningen dækker en kyststrækning på 300 m og har 27 medlemmer samt 10 sommerhusejere, som ikke er medlem af foreningen. Foreningens medlemmer har nedstemt et forslag om at bidrage med kr pr. år. Han mener ikke, at det kan være den enkelte forenings ansvar, men derimod et kommunalt/statsligt anliggende. Der opkræves et storskraldsbidrag af kommunen, som bør hvile i sig selv det må formentlig give overskud, og kan nogle af disse penge bruges til kystsikring? Åse Christiansen, Harerenden: Hjørring kommune må have interesse i, at kysten består, så selvfølgelig må det være et kommunalt/statsligt projekt. Ved at indgå et samarbejde med sommerhusforeningerne opnår Hjørring kommune en rabat. Der er et problem, om vi vil være med til at løse det eller ej? Vi bør bevare fokus på, om vi vil løse problemet eller ej. I Danmark er det den enkelte, der må betale, og hvis vi ikke selv gør noget, får vi ikke løst det grundlæggende problem. Der mangler sand. Thomas Lomholt, Hjørring Kommune: Storskraldsordningen hviler i sig selv. Folketinget har vedtaget, at det er lodsejernes opgave at kystsikre. Hjørring kommune vil gerne beskytte kysten. Ideen med dette initiativ er at igangsætte en proces, hvor foreningerne kan komme med på ordningen og derved få fordel af, at div. udgifter afholdes af det igangværende samarbejde mellem Hjørring kommune og Kystdirektoratet. Lindy Ottesen, Harerenden: Vi har en løsning med hård kystsikring. Hvad er problemet på sigt hvad sker der med vores bestående sikring, hvis vi ikke sandfodrer? Med hensyn til transport af sand fra Hirtshals: Indsejlingen til Hirtshals Havn vedligeholdes af hensyn til færgernes ankomst/afgang. Kommer vi til at betale for transport af sand, som Hjørring kommune betaler for i forvejen? Det er ikke Hjørring kommune, der betaler ved Hirtshals, men Hirtshals Havn, som er en kommunal virksomhed.

3 3 Vanddybden ved Harerenden bliver dybere og dybere. Der skal gerne være noget strand foran skråningsbeskyttelsen for at minimere udgifterne til vedligeholdelse af det eksisterende. Det vil blive dyrere at fylde op med sten frem for at sandfodre. Med hensyn til transport af sand fra Hirtshals kan vi måske opnå en økonomisk fordel, ved at Hirtshals Havn kan være en del af samarbejdet. Andre firmaer har lov til at indgå her med transport af sand uden at gå ind i konkurrenceproblemer. Dan Otto Houmann Jensen, Nørlev Strand af 1986: Foreningen har sidste år sandfodret, men har efterfølgende været voldsomt plaget af sandflugt indover området. Kan sandet dækkes, evt. med fiberdug? Foreslår at man ser, hvad der er sket ved foreningen. Der kan evt. plantes marehalm i sandet. Ole Hasling, Fuglebakken: Takker for initiativet. Han opfordrer til ikke at se begrænsninger, men muligheder i det 3 årige forsøg. Svend Therkildsen, Nørlev Strand: Har sandfordringen ved Søndervig virket? Der har ikke været sandfodret ved Søndervig et stykke tid, men i stedet ved Krogen. Pressen har givet vildledende oplysninger om, at der er forsvundet op til 68 m. Kystdirektoratet kan komme med andre tal ved sidste storm er der forsvundet sand nogle steder og andre steder ingenting. Erik Corfitzen: Med henvisning til artikel i Jyllandsposten af har regeringen afsat 100 mill. Kr. til kystsikring. Er pengene øremærket til bestemte områder? Er det nye midler i forbindelse med vækstplanen? Hvad gør Hjørring kommune for at få del i dette? De 100 mill. Kr. er nye midler i forbindelse med vækstplanen og indgår i budgettet for det kommende år.

4 4 Hjørring kommune har indgået en 5 årig aftale med Kystdirektoratet med 2013 som sidste år. Der skal indgås en ny aftale formentlig igen for 5 år, og man er i kontakt med Kystdirektoratet herom og har gjort opmærksom på, at bevillingsrammen er for lille. Man gør, hvad der er nødvendigt og ikke mere. Anlæggene har det skidt, og det er sværere og sværere at fastholde kystlinjen. Borgmester Arne Boelt: Regeringens bevilling på 100 mill. Kr. er fortrinsvis afsat til 2 navngivne steder. Han har taget kontakt til Carsten Hansen i et forsøg på at få del i puljemidlerne. Hvis det foreslåede samarbejde om kystsikring lykkes, kan det måske bruges som en løftestang overfor regeringen. Kim Jacobsen, Nørlev Strand: Hvis udgiften til sandfodringen i første omgang afholdes af Hjørring kommune, er der så mulighed for at spare moms? Kan Hjørring kommune i første omgang afholde udgiften til det 3 årige forsøg, og sommerhusejerne afdrager til kommunen over en 5 årig periode? Med hensyn til momsspørgsmålet er der tale om noget jura, som han ikke vil gå ind i, men han har kendskab til en form for udligningsordning, hvor momsen så i stedet vil være 17,5%. Om der vil være mulighed for en afdragsordning hos Hjørring kommune er en politisk stillingstagen, hvor der må søges økonomiudvalget. Borgmester Arne Boelt: Med hensyn til Hjørring kommunes deltagelse er der ikke noget, der er udelukket i en positiv ånd, men det vil være en politisk beslutning. En god ide er at ansøge i begyndelsen af byrådsperioden. Medlem fra Strandgården af 2005: a) Falder aftalen med Hjørring kommune og Kystdirektoratet væk, hvis Skallerup Klit ikke vil være med. b) Spørger med henvisning til en planche, der viser høfder ved Skallerup Klit, om ikke denne stensætning skal nedlægges? c) Hvad er Skallerup Klits holdning til projektet?

5 5 Svar på pkt. a): nej, aftalen falder ikke væk. Svar på pkt. c): Skallerup Klit var oprindelig varm fortaler for projektet, men ikke i dag måske lidt i tænkeboks, men ingen løfte om at indgå i samarbejdet. Svar på pkt. b): Høfder ved Skallerup Klit er lavet for at bremse for den flod af sand, der kommer. (= Løkken læmole). Som det fremgår af billeder er effekten heraf, at det reducerer kysttilbagerykningen på den ene side og forøger det på den modsatte side af høfden. Borgmester Arne Boelt: Har haft møde med direktør Niels Bro, Skallerup Klit. Direktøren er positiv, men der er ikke enighed i bestyrelsen om, hvad der skal ske udfor dette område. Erik Berg, Harerenden: Man kunne evt. tage en bus til et sted for at se på kystbeskyttelse. Hvis vi ser 50 år tilbage, ville man sikkert have stillet sig uforstående overfor at kystsikre med sten udfor Harerenden. Han mener, at vi skylder os selv og vore efterfølgere at gøre forsøget. Foreslår at se ved Lønstrup Strand, hvor der stadig er kyst og sand og ingen sten eller tage til Krogen ved Vestkysten, hvor der er åben kyst. Henviser også til at kontakte Dorthe, Vestkystens Gårdbutik, der har måttet flytte 3 gange på grund af kystens tilbagerykning, men nu er sikret. Anders Christensen, Strandgården af 2005: Ser ingen virkning. Efterlyser forslag til andre tilbud/ løsninger, evt. Skagen modellen med rør. Han henviser til et forsøg på Vestkysten, der ikke er evalueret og spørger, om der kommer en rapport. Hvordan hænger vore priser sammen med tidligere omtalte projekt til 25 mill. Kr.? Forsøget til 25. mill. Kr. kan ikke sammenlignes. Det drejer sig om en lang strækning med højere bølger og større udfordringer samt forskellige tidsperspektiver. Pressen har givet vildledende oplysninger om forsøget.

6 6 Som eksempel kan nævnes, at kysten ved Krogen er flyttet m ud. Forsøget med Skagen projektet med rør er evalueret på Transportministeriets hjemmeside. En dokumenteret fælles konklusion er, at det ingen effekt har haft. Hanne Møller, Harerenden: Ser ikke nogen ide i forsøget, da sandet ved den første storm forsvinder til Hirtshals. Hvad forskellen er på fodringssand og det naturlige sand, kan ingen svare på. Per L. Pedersen, Harerenden: Understreger igen, at det er et tilbud. Stenene ved Harerenden bliver aldrig fjernet, men sand er billigere end sten. Spørgsmålet er, hvad vores alternativ vil være. Pkt. 9: Afslutning: Per L. Pedersen fremlagde en overordnet plan for arbejdsgruppens fremtidige arbejde. Det er nu op til hver forening at behandle spørgsmålet på foreningens generalforsamling.