Regnvandsfaskine. BIO-BLOK elementer med renseeffekt til lokal afledning af regnvand.
|
|
- Patrick Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regnvandsfaskine BIO-BLOK elementer med renseeffekt til lokal afledning af regnvand
2 1. Indledning: Vi slider hårdt på grundvandsressourcerne, når vi via regn- og spildevandsledninger bortleder og afskærer regnvand fra naturens eget kredsløb. I mange kloakanlæg blandes regnog spildevand, som ofte ledes gennem underdimensionerede ledningsanlæg, hvorved lavtliggende kældre fra tid til anden oversvømmes af ildelugtende spildevand. I regnvejr træder overløbsbygværker ofte i funktion med spildevandsbelastning af recipienter til følge, og renseanlæggenes kapacitet kan overskrides, hvorved direkte udledninger af urenset spildevand til vandløb, søer og havet kan forekomme. Ved lokal afledning af regnvand (LAR) kan man undgå overløb af urenset spildevand fra renseanlæg og overløbsbygværker til vandløb eller andre recipienter. Samtidig bliver der færre oversvømmelser af kældre. Endelig sikrer den lokale afledning af regnvandet, at det på en enkel måde ledes tilbage i det naturlige kredsløb. Regnvand er jo ferskvand ofte af rimelig god kvalitet, når der er tale om tagvand og det er derfor en dårlig løsning at blande det med spildevand, som det sker i fælleskloakker. I separatkloakerede områder ledes regnvandet direkte til havet, hvilket betyder opblanding med saltvand og dermed tab af værdifuldt ferskvand. Kun der, hvor det afstrømmende regnvand er af meget dårlig kvalitet, kan en fortynding ud i havet forsvares frem for nedsivning til grundvandsholdige jordlag. 2. Lokal afledning af regnvand (LAR): Lokal afledning af regnvand (LAR) spænder over mange områder fra det enkelte tag eller det befæstede areal, den enkelte boligblok eller hele bykvarterer. Overalt, hvor de fysiske rammer og geologiske forhold er gunstige, vil bortskaffelse af regnvand til faskiner være en økonomisk attraktiv mulighed, samtidig med at store miljømæssige fordele opnås. Er bortledning af regnvand fra større områder ikke hensigtsmæssig på grund af vanskelige nedsivningsforhold fra faskine til jord, kan løsningen være at etablere et nødoverløb fra faskinen til en regneller spildevandsledning. Derved reduceres overbelastningen af nedsivningssystemet væsentligt samtdig med, at ledningssystemet modtager mindre vandmængder. Ved nedsivning af tag- og overfladevand vil grundvandsmængden blive forøget. Med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om betalingsregler for spildevandsanlæg har kommunerne fået mere fleksible regler til fremme af lokal afledning af regnvand. Kommunerne har fået hjemmel til at tilbagebetale en del af kloaktilslutningsbidraget til grundejere, der vil håndtere tag- og overfladevand på egen grund og dermed delvist tilbydes udtræden af kloakfællesskabet for regnvandsbidraget. Ved lokal nedsivning af tag- og regnvand mindskes kommunernes udgifter til spildevandsrensning, og renseprocessernes stabilitet i renseanlæggene forbedres, således at omkostninger til pumper, miljøafgift samt større kapacitetsudvidelser i eksisterende kloaksystemer minimeres radikalt. 3. Hvad er en faskine? En faskine er i princippet et hul i jorden, som er fyldt med et medie, der har et hulrum, som kan modtage det tilførte regnvand. Regnvandet udsiver derefter fra mediet til den omkringliggende jord. 4. Hvad er en effektiv faskine? En effektiv faskine kendetegnes ved følgende: Det anvendte medie har en høj hulrumsprocent, således at faskinen kan rumme mest muligt vand til opmagasinering. Det anvendte medie har størst mulig lodret berøringsflade pr. rumfangsenhed, således at udsivningen fra mediet til jorden bliver størst mulig, dvs. at faskinens lodrette sideflader mod jorden er størst mulig. 5. Hvorfor vælge en faskine opbygget af BIO-BLOK elementer? Ved anvendelse af BIO-BLOK elementer opnås følgende fordele: Biologisk rensning af organiske stoffer i regnvandet Fleksibel konstruktion elementet kan let deles for at forøge den lodrette udsivningsflade Stor lodret udsivningsflade pr. enhed Også effektiv i lerjord Robust produkt overfor slag, stødpåvirkning og utilsigtet håndtering Lodret bæreevne op til 15 tons/m 2 Hurtig og nem etablering Stor hulrumsprocent Fleksible og enkle rørtilslutningsmuligheder Mulighed for forøgelse af elementets bæreevne Elementer med stor kemikalieresistens Fremstillet i miljøvenligt polyethylen Dansk-produceret
3 6. Anvendelse: Regnvandsfaskiner anvendes typisk til afledning af regnvand fra tage, parkeringspladser og andre befæstede arealer. 7. Dimensionering: I DS 440:1983 Dansk Ingeniørforenings norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning er angivet en enkel vejledning for dimensionering af små faskiner. Vejledningen tager ikke hensyn til jordens hydrauliske ledningsevne, idet faskinen blot skal have et bestemt hulrumsvolumen. Dette hulrumsvolumen er bestemt af en regnvandsmængde på 140 l/sek. x hektar i 10 minutter. Denne vejledning bør ikke anvendes, hvor der kan forekomme lerjord eller silt, idet faskinen bliver kraftigt underdimensioneret. I det følgende anvises en enkel, vejledende dimensioneringsformel for BIO-BLOK faskiner til mindre nedsivningsprojekter. Denne dimensionering er baseret på SBI-185 "Afløbsinstallationer, 2. udgave" og DS 432:2000 "Norm for afløbsinstallationer". Er der tale om lerjord (dårlig nedsivningsegenskaber), bør BIO-BLOK elementet halveres for at få størst mulig lodret nedsivningsoverflade, dvs. faskinen får en bredde på 27 cm. Faskinen skal altid udføres som en længdefaskine, se eksempel C på side 6. Vejledende dimensioneringsregel for lerjord: Et BIO-BLOK element kan afvande 10 m 2 vandret overfladearel afhængig af jordens beskaffenhed. Drejer det sig om sandjord (gode nedsivningsegenskaber), skal faskinen altid udføres som en længdefaskine. BIO-BLOK elementet kan halveres. Halveringen giver en bedre faskine, da der herved opnås en større lodret nedsivningsflade pr. rumfangsenhed. Vejledende dimensioneringsregel for sandjord: Et BIO-BLOK element kan afvande 25 m 2 vandret overfladearel afhængig af jordens beskaffenhed. De nævnte vejledene dimensioneringsregler er usikre og bør derfor kun anvendes ved små faskiner. Expo-net Danmark A/S vil derfor anbefale, at alle regnvandsfaskiner dimensioneres ud fra IDA Spildevandskomitéens Skrift nr. 25 fra Anvendes Skrift nr. 25 til dimensionering, er det muligt at bestemme faskines størrelse ud fra viden om nedbørsmængder, jordens hydrauliske ledningsevne baseret på lokale målinger og valgte gentagelsesperioder for overskridelse af faskinens kapacitet. EXPO-NET Danmark A/S har i samarbejde med COWI A/S udviklet et regneark for enkel bestemmelse af BIO-BLOK regnvandsfaskiners dimension. Regnearket tager udgangspunkt i valgte typiske og gennemsnitlige K-værdier (nedsivningshastigheder) fra en række almindeligt forekomne jordarter. Regnearket med tilhørende vejledning kan findes på 8. Montering og tilbehør: Det er både enkelt og hurtigt at etablere små og store faskiner med BIO-BLOK elementer. Hullet graves, og bunden afrettes. Herefter udlægges geotextil (fiberdug), og elementerne sættes på plads. Til- og afløb fra faskinen etableres, hvorefter denne tildækkes og indpakkes på sider og i top med fiberdug. Når faskinen (inkl. fiberdug) er etableret, dækkes denne med 10 cm rent sand, således at fiberdugen er beskyttet mod skarpe sten eller lignende. Er der tale om belastede områder eller dårligt fyld, anbefales det at forstærke konstruktionen med et plast armeringsnet, f.eks. EXPO1211 Std. Dette net udlægges på det nævnte sandlag. Derved sikrer man sig, at fiberdugen vil forblive intakt samtidig med, at man opnår en mere ensartet og jævn fordelt belastning. Se principskitser på Faskine under etablering Alle BIO-BLOK elementer skal samles med rustfrie stålclips. EXPO-NET Danmark A/S udlåner gerne efter aftale hæftepistol til samling af de enkelte elementer og leverer efter ønske rustfrie hæfteklammer. Hæftepistol og -klammer Sammenhæftede elementer
4 Såfremt faskinen opbygges i flere lag, skal der anvendes stabelledere, som forhindrer, at lagene forskydes i forhold til hinanden. BIO- BLOK faskiner kan afhængig af jordbelastningen opbygges i flere lag. Se under Tekniske specifikationer på sidste side. Alle vandrette samlinger mellem elementerne skal låses med rustfrie stålclips. Derved fås en stærk og fleksibel konstruktion, som vil kunne optage de variable belastninger fra det omkringliggende jordlag, uden at der opstår brud på elementernes netrørs-konstruktioner. Samlingen kan yderligere sikres mod jordindtrængen i faskinen ved omvikling af rørets indføring med et ekstra stykke fiberdug. Eksempel på rørtilslutning i siden BIO-BLOK stabelleder VVS-nr BIO-BLOK stabelledere er afrundede i enderne i en konisk facon, hvilket bevirker, at montering af ovenforliggende elementer sker hurtigt og enkelt. Stabelledernes koniske ender fanger rørenderne i det ovenfor liggende element ved placeringen af elementet. BIO-BLOK monteret med stabelleder 9. Rørtilslutninger: Rørtilslutningen kan foretages enten i siden eller i toppen af faskinen. Udføres tilslutningen i siden af elementet, anbefales det at anvende et hulbor, som kan bortskære materiale i elementet, således at røret stikkes et passende stykke ind i elementet. Derved sikres, at røret ikke forskubbes. Rørtilslutninger på Ø 200 mm eller større anbefales tilsluttet i toppen af faskinen. Tilløbsrøret bør føres et passende stykke ind over faskinen, og dette afsluttes enten med en 90 graders bøjning ført ned i toppen af faskinen, eller røret afsluttes med en prop eller slutmuffe, efter udboring af et passende antal huller på rørets underside, som vender ned mod faskinens top, hvorefter det tilledte vand frit ledes ind i faskinen. Montering af stabelleder Anvendelsen af stabelledere i faskiner med elementer i flere lag bevirker, at bassinets elementer fungerer som en samlet og låst enhed, hvilket er medvirkende årsag til den lette arbejdsgang ved etablering af faskinerne. Hulbor til sidetilslutning Eksempel på rørtilslutning i toppen med hulbor Faskine låses med stabelleder Ved rørtilslutninger i faskinens sider tilpasses fiberdugen til rørtilslutningen ved udskæring af et mindre kryds, og snipperne, der derved opstår, fæstes på tilslutningsrøret ved anvendelse af plaststrips eller lignende materiale. Eksempel på røret monteret så hullerne vender nedad
5 10. Produktinformation: De dansk-producerede BIO-BLOK elementer er opbygget af plastnetrør, som har et stort hulrum, der anvendes til opmagasinering af regnvandet. Regnvandet kan herfra sive til grundvandet via den omkringliggende jord, som regnvandsfaskinen er nedgravet i. På den måde tilføres grundvandet regnvand til sikring af drikkevandet. BIO-BLOK elementer fremstilles i to typer til regnvandsfaskiner. BIO-BLOK 80 HD G anvendes i områder, hvor trykbelastningen fra jord og trafik over faskinen er op til 2,5 tons pr. m 2 som lodret last, hvilket gør elementet anvendeligt i de fleste arealer uden nævneværdig trafikbelastning. BIO-BLOK 80 HD GF er et forstærket element, der tåler en lodret belastning op til 15 tons pr. m 2, hvilket gør dette element anvendeligt i de fleste trafikbelastede arealer, og samtidig tåler elementet vægten af en betydelig jorddækning. Begge elementtyper er fremstillet af det uforgængelige og miljøvenlige materiale polyethylen, som tillige er yderst kemikalieresistent. Endvidere har begge elementtyper kvadratisk format og ideelle fortrin både med hensyn til vægt og udvendige mål, når faskiner skal etableres. Elementerne er samtidig yderst robuste overfor utilsigtet håndtering og hårdhændet behandling i form af stød og slag. BIO-BLOK 80 HD GF er velegnet til indbygning af faskiner under belastede og trafikerede arealer, eller til indbygning i områder hvor faskinen skal indbygges i større dybder med deraf følgende større jordbelastninger på elementet. 54 cm BIO-BLOK 80 HD GF 54 cm Vandret tværsnit af BIO-BLOK 80 HD GF BIO-BLOK elementets forstærkning er konstrueret ved indsvejsning af polyethylenrør i elementets hjørner på en sådan måde, at det forstærkede element kan halveres for at opnå større effektivitet i udsivning til f.eks. lerjord. Ønskes maksimal udsivning fra faskinens elementer til den omkringliggende jordart, hvilket oftest er ønsket, når faskinen etableres i jordarter med en lille hydraulisk ledningsevne, som f.eks. forekommer i lerjord, er det muligt at forøge de enkelte elementers kapacitet ved at foretage en enkel og hurtig opdeling af elementerne. Delt BIO-BLOK element Elementernes konstruktion af ekstruderede netrør giver det enkelte element en stor hulrumsprocent samtidig med stor styrke overfor de belastninger, som forekommer ved indbygning i faskiner. Deling af BIO-BLOK element for at få større udsivningsareal
6 11. Placering: Faskinen kan placeres næsten alle steder. De generelle afstandskrav er 2 m fra naboskel og husfundamenter (gælder ikke garager og carporte), dog 5 m fra grundsokkel, hvis der er kælder. Vær opmærksom på faskinens placering i jorden med hensyn til nedgravningsdybden, idet jordbelastningen kan blive kritisk, såfremt faskinen placeres meget dybt. Kontakt altid kommunens tekniske forvaltning, inden arbejdet påbegyndes, da lokale krav kan være gældende. SKEL Eksempel A: Plan 1,08 m 1,08 m En faskine, som er opbygget med lige store sidekanter, har den mindste lodrette berøringsflade til jorden. Denne form udføres sjældent. Arealet af 4 stk. BIO-BLOK elementer, 54 x 54 x 55 cm A Lodret = 4 x 0,55 x 1,08 = 2,37 m 2 Eksempel B: Plan 2,16 m En faskine er normalt opbygget som et rektangel, fordi denne form har en større lodret berøringsflade til jorden. Arealet af 4 stk. BIO-BLOK elementer, 54 x 54 x 55 cm A Lodret = 2 x 0,55 x 2, x 0,55 x 0,54 = 2,97 m 2 0,54 m VILLA GARAGE 2m Eksempel C: 0,27 m 2m Plan 4,32 m 2m Skitsen viser en parcel, hvorpå der er bygget villa og garage. Faskinen må i dette tilfælde kun etableres i det grønne område. Arealet af 4 stk. BIO-BLOK elementer, 54 x 54 x 55 cm, som er halveret. A Lodret = 2 x 0,55 x 4, x 0,55 x 0,27 = 5,05 m 2 Eksempel D: 12. Eksempler på geometriske udformninger og deres betydning: En faskines kapacitet er afhængig af forholdet mellem dens volumen og dens lodrette udsivningsareal. Jo større lodret udsivningsareal pr. rumfangsenhed, jo bedre kapacitet vil faskinen have. Man bør derfor ved planlægningen af en faskines geometriske udformning tilstræbe at opnå størst mulig lodret udsivningsareal af en given faskines volumen. Efterfølgende eksempler på anvendte geometriske udformninger viser de forskellige udformningers betydning for opnåelse af en effektiv faskine. 1,5-2 m 1,5-2 m Eksempel på opbygning af en kompakt BIO-BLOK faskine med størst mulig lodret nedsivningsoverflade.
7 13. Miljø: Overfladevand fra tag-, parkeringsog vejarealer er ikke rent. Vælges BIO-BLOK elementer til opbygning af faskine, vælges samtidig et element, der biologisk vil omsætte en del urenheder i vandet og dermed forbedre kvaliteten. Ved anvendelse af BIO-BLOK elementer til faskiner kan der derfor forventes en biologisk rensning af det tilførte regnvand, før dette tilledes grundvandet. Baggrunden for dette er, at BIO- BLOK elementet er opbygget af netrør, hvis overflade tilsammen danner et meget stort areal, hvorpå mikroorganismer har gode levevilkår. Disse mikroorganismer vil, når de får kontakt med det tilledte vand, begynde at omsætte den organiske forurening m.m., som findes i overfladevandet. Denne omsætning kræver ilt, som findes i det tilførte regnvand. Elementet vil derfor virke som en kombination af et dykket filter og rislefilter og på den måde være med til at rense vandet og forbedre grundvandskvaliteten. Faskiner etableret af BIO-BLOK elementer er derfor det optimale og miljørigtige valg. Hurtig etablering 14. Licitationstekst: Faskinens rumfang skal etableres af BIO-BLOK elementer eller lignende netrørselementer, som har en rensende effekt. Elementerne skal være fremstillet af sammensvejsede lodretstående netrør produceret i polyethylen med en modulstørrelse på (B x L x H) 54 x 54 x 55 cm. For yderligere oplysninger henvises til vores hjemmeside. 15. Teknisk assistance: Vore ingeniører står gerne til rådighed med rådgivning omkring dimensionering og etablering af regnvandsfaskiner. Rådgivningen er gratis og uforpligtende. Henvendelse kan ske til: EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Phone: Fax: plast@expo-net.dk Tekniske specifikationer: Type BIO-BLOK BIO-BLOK Stabelleder 80 HD G 80 HD GF Dimension (B x L x H) 54 x 54 x 55 cm 54 x 54 x 55 cm Ø 54 x 220 mm Antal elementer pr. m 3 6,23 stk. 6,23 stk. - Volumen 0,160 m 3 0,160 m 3 - Hulrumsprocent 95% 95% - Vandvolumen 0,152 m 3 0,152 m 3 - Vægt 8 kilo 9 kilo - Vægtfylde 0,95 0,95 - Max lodret trykbelastning < 2,5 ton pr. m 2 < 15 ton pr. m 2 Max vandret trykbelastning < 1,0 ton pr. m 2 < 1,0 ton pr. m 2 - VVS-nummer Alle mål er cirkaværdier. Trykbelastningerne er målt som maksimumsværdier med sidestøtte (komprimeret jord).
8 16. Eksempler på faskiner med BIO-BLOK elementer: Effektiv transport Hurtig aflæsning Faskine, Bramminge Byggemodning Længdefaskine, industriområde Længdefaskine, byområde 02/07 Hurtig etablering Længdefaskine Stor faskine, Flensborg - Svanemærke-licens nr Georg Jensens Vej 5 - DK-9800 Hjørring - Phone: Fax: plast@expo-net.dk -
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereFigur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereForbedring af afvandingsforhold på golfbaner
EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert
Læs mereRegnvandsfaskine. Bæredygtig og rentabel regnvandshåndtering. BIO-BLOK regnvandsfaskine professionel udførelse til alle bygge- og anlægsprojekter
Bygge & anlæg Regnvandsfaskine Bæredygtig og rentabel regnvandshåndtering BIO-BLOK regnvandsfaskine professionel udførelse til alle bygge- og anlægsprojekter Minimeret risiko for oversvømmelse Bedre grundvandkvalitet
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede
Læs mereAfledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs mereByggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereVejledning 3 Vejledning 8
Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner
Læs mereByggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereRetningslinjer for udførelse af faskiner
Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereRegnvandsfaskine. Afled og rens regnvandet enkelt, effektivt og miljøvenligt. Sådan etableres en effektiv BIO-BLOK. Let håndtering EXPO-NET
Gør det selv Regnvandsfaskine Sådan etableres en effektiv BIO-BLOK regnvandsfaskine Let håndtering Inden arbejdet påbegyndes, skal du huske at indhente en tilladelse fra den lokale myndighed til at anlægge
Læs mereVejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør
Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN
Læs mereBRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE
GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god
Læs mereRudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.
Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune
Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det
Læs mereVejledning Sådan laver du en faskine
Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand
Læs mereFaskine - brug dit regnvand!
Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning
Læs mereFaskine brug dit regnvand!
Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en
Læs mereVejledning i at lave en faskine.
Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes
Læs mereGreve Kommune. Spildevandsplan Tillæg nr. 2. Nye boliger ved Tune Nordøst Retningslinier for nedsivning af regnvand
Greve Kommune Spildevandsplan 2004-2008 Tillæg nr. 2 Nye boliger ved Tune Nordøst Retningslinier for nedsivning af regnvand September 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...2 2 Tune Nordøst nyt opland
Læs mereVejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner
Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og
Læs mereLeca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker.
15/12/2017 FASKINER Håndtering af regnvand er en stigende udfordring i Danmark, hvor store mængder af nedbør har overbelastet kloaksystemerne de seneste par år. En faskine baseret på Leca letklinker, kan
Læs mereSEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?
SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereRegnvandsfaskine BIO-BLOK
Regnvandsfaskine BIO-BLOK L Adgang til rent drikkevand er basalt for vores eksistens. Derfor giver det god mening at tilbageføre mest muligt regnvand til vores grundvand. Med BIO-BLOK regnvandsfaskine
Læs mereFremtidens biologiske rensning af spildevand
RENSNING AF SPILDEVAND INDUSTRI SLAGTERIER LUFT- RENSNING FISKEINDUSTRI MEJERIER BEBOELSER RENSEANLÆG DANMARK A/S Fremtidens biologiske rensning af spildevand Som et resultat af mange års erfaring har
Læs mereVejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede
Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune
Læs mereHåndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns
Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs merePROJEKT REGNVAND TIL VEJLEN. SEPARATKLOAKERING
PROJEKT REGNVAND TIL VEJLEN. SEPARATKLOAKERING Langeland Kommune og Langeland Forsyning er i gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a. ved at forny kloaksystemet. Dit nærområde
Læs mereORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.
ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale
Læs mereTårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet
Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER I bilaget gennemgås de dimensioneringsforudsætninger for kloakering
Læs mereNedsivning. Spildevandsløsninger
Spildevandsrensning Spildevandsløsninger Nedsivning R BIO-BLOK som filtermedie ved nedsivning af af spildevand www.faskine.dk www.nedsivningsanlaeg.dk BIO-BLOK filtermedie: BIO-BLOK er et fleksibelt filtermedie,
Læs mereVejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner
Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten
Læs mereRETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.
RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2
Læs mereFASKINE FOREBYG OVERSVØMMELSER OG FUGTSKADER
FASKINE FOREBYG OVERSVØMMELSER OG FUGTSKADER OM OS Vi er en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 1958. I dag har vi bopæl og produktion i Ringsted, og vi er markedsleder i Danmark inden for tagrender
Læs mereBilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland
Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret
Læs mereNu skal du snart separatkloakere på din grund
Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør
Læs mereMøde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013
Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom
Læs mereSeparering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE
Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereVandgennemtrængelige belægninger
Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større
Læs mereKloaksystemets opbygning og funktion
Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen
Læs mereACO Vej og anlæg. A C O S t o r m b r i x x. ACO Stormbrixx det modulopbyggede regnvandskassettesystem. w w w. a c o. d k
ACO Vej og anlæg A C O S t o r m b r i x x ACO Stormbrixx det modulopbyggede regnvandskassettesystem w w w. a c o. d k ACO Stormbrixx Med regnvandskassettesystemet ACO Stormbrixx fremmes nydannelsen af
Læs mereDimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark
Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...
Læs mereNu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand
Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Derfor skal din kloak laves om Lolland Forsyning er i samarbejde med Lolland Kommune i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og
Læs mereLØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse
Læs mereSeparering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE
Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning
Læs mere1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Læs mereForskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.
Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj
Læs mereTILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012
TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland
Læs mereHvad ved vi om faskiner i dag?
Hvad ved vi om faskiner i dag? v/ulrik Hindsberger, R Hvad er der af litteratur Rørcenter-anvisning 009, Nedsivning af regnvand i faskiner Skrift 25 fra spildevandskomiteen, 1995, dimensionering DS 440,
Læs mereINDHOLDET AF MØDET I DAG
VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende
Læs mereUponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand
Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør
Læs mereFredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1
Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes
Læs mereInstallation Regn- og
Installation Regn- og Forud for installation - tilladelse til nedsivning Tilladelse til at aflede tagvand til nedsivning skal gives af kommunen. I forbindelse med etablering af faskinen er der en række
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereFASKINE FOREBYG OVERSVØMMELSER OG FUGTSKADER PLASTMO.DK
FASKINE FOREBYG OVERSVØMMELSER OG FUGTSKADER PLASTMO.DK FASKINE BEREGNER Få det samlede antal faskiner du skal bruge til dit projekt her: OM PLASTMO Plastmo markedsfører et bredt produktsortiment inden
Læs mereSeparatkloakering. på privat grund eksempelsamling
Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi
Læs mereSpildevandsanlæg i det åbne land, samt
Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets
Læs mereSeparatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING
Separatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING DEN GAMLE FÆLLESKLOAKLEDNING I VEJEN SKIFTES UD 2/3 EKSEMPLER PÅ SEPARATKLOAKERING Derfor separatkloakerer vi TRE GODE GRUNDE Separatkloakering betyder,
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning
Læs mereNedsivning af husspildevand
Nedsivning af husspildevand Revideret november 2010 Vejledning Før du etablerer nedsivningsanlæg Indhent faglig bistand Kontakt en autoriseret kloakmester, som skal vurdere, om jordbunden på ejendommen
Læs mereSpildevandsplan Tillæg nr Mulighed for udtræden for regnvand fra forsyningsselskabets kloaksystem. By- og Udviklingsforvaltningen
Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 20 - Mulighed for udtræden for regnvand fra forsyningsselskabets kloaksystem By- og Udviklingsforvaltningen Dato 13. juni 2017 Journalnummer 17/1184 Indholdsfortegnelse
Læs mereAnsøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand
Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken
Læs mereNu skal du snart separatkloakere på din grund
Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.
Læs mereUDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE
30/09/2019 UDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE Gamle kældervægge er ofte uisolerede og kan som følge deraf være kolde og fugtige. Ved at efterisolere kældervæggen udvendigt mindskes varmetabet fra kælderen,
Læs mereAt sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.
Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereLØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper
Læs mereTillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,
Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej
Læs mereSeparering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning
Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal
Læs mereHelsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå
Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereStrategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af
Læs mereFor meget regnvand i dit sommerhusområde?
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereVindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge
Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag
Læs mereVelkommen til informationsmøde
1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg
Læs mereEksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune
VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning
Læs mereTillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan
Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering af boligområdet Asminderødhave i Fredensborg Februar 2017 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Grundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlag...
Læs mereFaktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereLolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg
Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt
Læs mereTILLÆG NR. 121 TIL SPILDEVANDSPLAN
VEDTAGET Thyregod Give Vonge Givskud Gadbjerg Jelling Vandel Bredsten Vejle Ødsted Jerlev Brejning Hvidbjerg Skærup BørkopGårslev Egtved Gravens Smidstrup TILLÆG NR. 121 TIL SPILDEVANDSPLAN For 2. etape
Læs mereDagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang
Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,
Læs mereTILLÆG NR. 133 TIL SPILDEVANDSPLAN
VEDTAGET Thyregod Give Vonge Givskud Gadbjerg Jelling Vandel Bredsten Vejle Ødsted Jerlev Brejning Hvidbjerg Skærup BørkopGårslev Egtved Gravens Smidstrup TILLÆG NR. 133 TIL SPILDEVANDSPLAN For et boligområde
Læs mere