Københavns Kommunekreds Nr. 4 December årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommunekreds Nr. 4 December 2011 23. årgang"

Transkript

1 Københavns Kommunekreds Nr. 4 December årgang I dette nummer bl.a.: Bostedernes NOMA et bosted der sætter dagsorden Samtale med Mary Tøpholm, 92 år og forælder Bosted for udviklingshæmmede med demens

2 LEV Københavns Kommunekreds B E S T Y R E L S E N Formand, HB-medlem Næstformand Medlem af Handicaprådet Kasserer Sekretær Bladsekretær Webmaster Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Suppleant Steen Stavngaard, Monrads Allé 46, 2500 Valby Tlf Danielle Pröschold, Tonemestervej 3, 2400 København N Tlf Vibeke Holscher, Apollovej 18, 2720 Vanløse Tlf Birte Lynghøj, Ole Borchsvej 18, 2500 Valby Tlf Egon Pedersen, Emdrupvej 139, 2400 København NV Tlf Mobil Per Jonasson, Panumsvej 21, 2500 Valby Tlf Anette-Marie Frimann-Jensen, Hvedevej 32, 2700 Brønshøj Tlf Gitte Svarre, Holmbladsvænge 1, 1., 2300 København S Tlf Anne Rosbjørn Eriksen, Egilsgade 49, 2.tv København S. Tlf Redaktør *) Kritisk revisor *) Lasse Rydberg, Borgmester Jensens Allé 31 A 2100 København Ø. Tlf Mary Tøpholm, Urtehaven 7, 2500 Valby Tlf * Er ikke medlemmer af bestyrelsen, men medlemmer af Kommunekredsen

3 I N D H O L D Lederen - af Steen Stavngaard side 5 Bostedernes NOMA. Som at gå på restaurant hver dag. En historie om Bostedet Lynghuset i København. Af Lasse Rydberg side 7 Udviklingshæmmede udvikler også demens. Men har de lige rettigheder når det gælder botilbud? Af Bodil Sommer Bøtter side 13 Boliger til mennesker med udviklingshæmning. Af Birte Lynghøj... side 21 At være forældre til barn med udviklingshæmning er: At være iværksætter, frontkæmper, forsvarer, søgende En samtale med Mary Tøpholm, 92 år og forælder i 50 år. Af Lasse Rydberg side 23 Merudgift og tabt arbejdsfortjeneste. Af Birte Lynghøj side 29 Læserbrev: Om Flow Af Bente Holm og Wivi Mortensen side 32 Udviklingshæmmede og forsikring. Af Vibeke Vadstrup side 34 ANNONCER, SATS OG TRYK Rosengrenen ApS Hovedgaden 8 Postbox Låsby Tlf kl og Mail: hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Udgivelsesplan for 2012 Her er der en oversigt over LEV Københavns udsendelser samt deadline for aflevering af stof. Tag denne plan med i jeres planlægning, så skaffer I jer adgang med oplysning om arrangementer og lign. Vi skal have dit bidrag senest Udgives Blad nr januar 2012 primo marts Blad nr maj 2012 primo juni Blad nr august 2012 primo september Blad nr november 2012 primo december LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 3

4 Lederen Jeg sidder på denne bemærkelsesværdige dag og skriver julelederen til LEV bladet, som skal læses midt i december. Så kan jeg vel næsten ikke lade være med at tænke i ønskesedler til julegaver. Hvad kan sådan rent organisatorisk gøre mig glad som formand for en forening, der arbejder for mennesker med udviklingshæmning? En del af de ting vi arbejder med i bestyrelsen er, at arrangere medlemsmøder med emner, vi finder er interessante at få belyst og debatteret for medlemmerne af LEV KK. Et sådant tema er boligen for udviklingshæmmede, og derfor havde vi i bestyrelsen arrangeret en aften med direktøren i socialforvaltningen, Jens Elmelund, for at høre om de tanker man i øjeblikket gjorde sig i socialforvaltningen på dette område. Desuden ville vores næstformand, Danielle Pröschold fortælle om det udvalgsarbejde, hun havde deltaget i Landsforeningens regi. Kunne et sådant arrangement trække mennesker til huse eller? Stor var vores glæde i bestyrelsen, da godt 100 mennesker mødte op for at høre og debattere de nyeste tiltag med Jens Elmelund. Tilhørerne var også en forsamling af personer med mange forskellige baggrunde. Der var udviklingshæmmede, der kom for at høre om de muligheder, der var for selv at have indflydelse på egen boligsituation. Der var forældre/pårørende, pædagoger og ledere af boenheder, og det gjorde, at rigtigt mange væsentlige udsagn kom på bordet i løbet af aftenen. Der var forældre fra bostedet på Musvågevej, som bekymret indså, at den lovede flytning til et nyt kommende bosted måtte aflyses, da det ikke var muligt at nybygge, så beboerne kunne betale den fremtidige husleje. Det affødte spørgsmål om der var Af Steen Stavngaard formand for LEV København bestemte samfundsborgere, der fremover ikke skulle bo i nybyggeri, fordi de ikke kunne betale huslejen. Jens svarede, at der i øjeblikket var loft over de midler, der kunne sikre en billigere husleje, og det gjorde udslaget i en sådan situation. En bruger på et andet bosted var bekymret over udsigten til at blive flyttet uden ønske derom, og her beroligede Jens den pågældende, og sagde at dette ikke ville ske. Bortset fra, at der slet ikke var tid nok til så mange relevante spørgsmål, var det skønt at opleve den glød, der var over forsamlingen denne aften på Ungdomsskolen i Utterslev. Hvorfor falder tankerne i en juleleder på netop sådant et møde? Og her kommer så et ønske på ønskesedlen. Bare der var nogle/mange af disse aktive pårørende, der ville engagere sig i handicappolitisk arbejde ved at sidde i vores bestyrelse. Det er et særdeles vigtigt arbejde, som gavner vore børn, unge og voksne mennesker med udviklingshæmning, og ikke alene gavner, men også i høj grad er nødvendigt for at gøre det politiske niveau opmærksom på os i en økonomisk trængt tid. Der er generalforsamling i april, så spring ud i det og oplev nogle spændende stunder i samarbejde med andre pårørende, der også brænder for at løfte sagen op politisk. Lad dette være mit juleønske, så med en lille omskrivning vil jeg ønske alle en rigtig god jul og et godt nytår 2012: Spørg ikke, hvad din kommune kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for mennesker med udviklingshæmning i din kommune. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 5

5 Bostedernes NOMA Som at gå på restaurant hver dag En historie om bostedet Lynghuset i København Bostedet Lynghuset gårdrum med sanselighed Af Lasse Rydberg Når beboerne er inspiration Bostedet Lynghuset på det ydre Nørrebro handler om mad, men den måde man har vundet Københavns Madhus førstepris: tænker i, hvordan vi indretter omverdenen, der har stor betydning for vores Det fuldendte måltid. Det er en begivenhed, der er værd at se nærmere på. oplevelse af, om vi har et godt liv. Hvordan kan et bosted gøre sig fortjent Dette er en historie om et bosted, der på en sådan måde, at dets beboere hver tænker i de udfordringer beboerne stiller, der kan synes uløselige. Løsninger dag får så stor en oplevelse som det er, at spise på en mangestjernet restaurant? Det handler om kvalitet ikke kun når det Fortsættes side 8 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 7

6 Madhusprisen vises frem men først efter man havde ledt efter den og fundet den hos en beboer den går på skift fra bolig til bolig. der forudsætter at man tænker nyt og arbejder eksperimenterende. Lynghuset er et bosted, hvor beboerne bliver set og mødt og giver inspirationen. Lynghuset en sanseligt oplevelse Lynghuset er et bo- og dagtilbud til 29 udviklingshæmmede med multiple funktionsnedsættelser. Det er opført for 10 år siden, dengang Københavns Kommune havde nogle større anlægningsbevillinger end i dag. Byggeriet fremstår i sin arkitektur som et oplevelsesrum, med terrasser der løber sydlandsk ned fra etage til etage og med spring i bygningsmassen der gør, at det aldrig er kedeligt at se på, heller ikke indefra, for overalt er der store glaspartier, så inde lever man også med himmelen og udsyn til det nu næsten klassiske ydre Nørrebro med sine mange gavle. Dagtilbuddet har sit eget hus på to etager med store glasfacader, terrasse, gårdhave og en stor vinterhave med syd- landsk vegetation, som et udtryk for den følelse man har når man er i Lynghuset, lidt sydlandsk. Sansehaven er oplevelser i lugte, smag og farver. Fra Boligafsnittet løber en lang glasgang til Dagtilbuddet, ikke opvarmet, kold om vinteren og hed på sommerdage, en sanselig oplevelse af, at man skal fra sin bolig til dagens gøremål, men man slipper for myldretrafikken. Det er et sanseligt sted. Det handler i bund og grund om kvalitet Jeg bliver modtaget af forstander Frank Hedegaard, der mest har lyst til at tale om de ideer der opstår i samværet med beboerne, som kan blive til projekter, der kan bedre forholdene for beboerne, der næsten alle har brug for hjælp til det meste, hvor nogle tillige er svagtseende/ blinde. Overalt hvor jeg vises rundt, er der et tema der handler om at gøre det bedre, måske anderledes eller opfinde noget nyt. Det handler om stolthed, da jeg får vist 8 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

7 et af de ret så store badeværelser der er i hver lejlighed, roser han størrelsen, der giver mulighed for at forbedre hygiejnen, og selv om man skal spare, så spares der ikke på vandet når der bades. Frank Hedegaard taler om vand og sansestimulering og fortæller, at med vandtrykstimulering forebygger man tryksår, der meget nemt opstår når man altid sidder i kørestol eller ligger på leje uden at kunne flytte stilling. Stolthed over, at stedet er blevet anerkendt for sin forebyggelse af tryksår det er der ingen der må have. Frank Hedegaard fortæller at langt de fleste af beboerne har sansemæssige forstyrrelser, så der i forhold til hver enkelt beboer må planlægges ud fra deres særlige forudsætninger. Det nytter ikke at alle i deres aktiviteter gnubber sig op af hinanden, nogle har behov for deres eget rum, så alle muligheder udnyttes. Med alle de muligheder og indretninger der er, med mangfoldige tilbud i dagtilbuddet, med lokaler indrettet til særlig stimulering og træning, kan man tilpasse et daglig liv efter den enkelte. Frank Hedegaard taler om at få kvalitet for den enkelte beboer. Ordet kvalitet gennemstrømmer næsten alt, hvad vi kommer ind på i samtalen og hvad jeg ser. På mit spørgsmål om hvad kvalitet er, svarer Frank Hedegaard, at det er tilgang af faglig viden, hvad der er kvalitet for os selv og det personlige, hvad den enkelte beboer har lyst til. For mange af os, siger Frank Hedegaard, er f.eks. det at hygge sig en kvalitet i livet, men der er ret mange af beboerne, der absolut ikke har kvalitetstid, når vi sætter dem ind i det vi kalder hygge, for dem kan verden i halvmørke med stearinlys, være en skræmmende verden. Det handler i bund og grund om at skabe livskvalitet for den enkelte og opretholde den, siger Frank Hedegaard. Frank Hedegaard. Så jeg vender tilbage til maden. Sanselige oplevelser Et sted, hvor man er optaget af sanselige oplevelser, kommer maden på et tidspunkt til debat. Frank Hedegaard fortæller, at det var vigtigt at se på kosten og kostproduktionen som led i en sundhedsfaglig strategi. Når man sidder i en kørestol kan der ske det at mange kan blive over- eller undervægtig. Madlavning handler om flere dimissioner ud over ernæringsindhold og sanselighed i smag, lugt og farve, men også om æstetik. Mad er ikke kun noget der nydes isoleret, nydelsen indgår i en rummelig sammenhæng. Man havde som mange andre bosteder lavet mad sammen, pædagogerne og beboerne, noget som pædagogerne Fortsættes side 10 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 9

8 Indtryk fra et af bostedets mange samlingsrum med udsigt. egentlig ikke var uddannet til. Nu nedlagde vi tre pædagogstillinger og ansatte tre madhåndværkere eller lad os kalde dem madkunstnere. Det handlede om at kultivere og udvikle maden. Det var derfor naturligt at indlede et samarbejde med Københavns Madhus, og deltage i et projekt kaldet køkkenløft. Samarbejdet resulterede i, at Lynghuset vandt den præstigefulde pris: Det fuldendte måltid. Prisen gives ikke kun til maden, produktet og produktionen, men til det sanselige, til serveringsformen og til rummet det foregår i. Prisen fortæller at det sanselige er meget omfattende og berører mange flere sider end man umiddelbart forestiller sig. Denne oplevelse af sanselighed er en del at måden at tænke på i Lynghuset. Mad og fremtidens muligheder Beboerne er aldrig forkølet selv om vi andre ofte er det, fortæller Frank Hedegaard, vi taler om det mon kan være kosten? Og så får jeg at vide, at 97% af maden er økologisk, det er et meget højt tal, tænk på de beboere der ønsker sig en særlig godbid af en art der ikke kan fås økologisk, på varer der ikke fremstilles økologisk og indkøbsaftaler, der ser bort fra denne side af produkterne. Råvarer købes efter årstiden med et højt indhold af mineraler og vitaminer. De tre madhåndværkere møder mellem kl og forbereder måltiderne. De er med i det pædagogiske arbejde og deltager i den tværfaglige gruppe, hvor de er med til at vurdere beboerne, bl.a. hvilke foranstaltninger de skal tage i forhold 10 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

9 til den enkelte med hensyn til madens indhold, smag, lugt og konsistens. De har f.eks. udviklet et særligt bagt rugbrød, der kan serveres til beboere der ikke kan tygge. Madudvikling er en udfordring i sig selv, når det handler om kvalitet, men her er der en ekstra dimension. Maden skal fremstilles individuelt, nogle kan ikke tygge, nogle har synkebesvær. Nogle som får maden med sonde, kan opleve lugten i køkkenet men kan ikke smage den. Frank Hedegaard ser en måltids pille for sig, en hvor det første lag smager af sovs, det næste af kød, det næste af grøntsager med sovs - det er allerede blevet et projekt, en dag er muligheden der. Selv på det indre af ydre Nørrebro er der pletter af grønt areal også i Lynghuset. Det næste projekt er, at udnytte vinterhaven og den grønne plet til mini urbant landbrug. Hvordan kan man lave et miljø i sansehaven, forestiller Frank Hede gaard sig, der kan være krydderurter og grøntsager, der skal være hønsegård, og avlen vil indgå i husets madplaner. Og sansning er også, at ligge på en græsplæne en sommerdag, mærke og lugte græsset - det kommer. Viden og samarbejde Et bosted der arbejder så meget eksperimenterende med at udvikle kvalitet, må se sig selv i samspil med andre aktører. Frank Hedegaard, der tidligere var seminarielektor, ser sit og husets arbejde i et samarbejde med forskere og med uddannelsesinstitutioner. På en række områder er der behov for at udvikle ny teknologi, det kan kun ske ved at knytte sig til forskningsinstitutioner. At arbejde i et bosted forudsætter stadig uddannelse, der må knytte sig til uddannelsesinstitutioner og til forskning. Jeg ville godt kende en af beboerne så godt, at jeg blev inviteret til middag. Gangen uden opvarmning, vejen mellem bolig og beskæftigelse LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 11

10 Vedrørende LEV medlemsmødet i København med temaet Boliger Udviklingshæmmede udvikler også demens. Men har de lige rettigheder når det gælder boligtilbud? Flow i boligen - collage af Ellen Georg. Af Bodil Sommer Bøtter Den 26. september var der indkaldt til medlemsmøde i LEV kredsen København, hvor Jens Elmelund havde et oplæg om Flow i boligerne, som manede til stor bekymring i salen iht. hvilken konsekvens det kunne få for ens kære, der var faldet godt til i deres respektive boligformer. Vi fik ligeledes oplyst, at der var kommet flere boliger - og flere var på vej, som særskilt betragtet synes værende en vældig opløftende nyhed. Men under den efterfølgende debat kom det frem, at disse boliger primært omhandlede udviklingshæmmede, der er bedre fungerende. De svagere stillede er der simpelthen ikke råd til at hjælpe til samme muligheder. Stor var enigheden om, at det lugtede langt væk af diskrimination. Jeg savnede nu noget debat om de ældre og hvad det har af betydning for Fortsættes side 15 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 13

11 velegnede boliger til denne målgruppe Det er lutter flotte intentioner. Og når særligt når og hvis, de aldersrelaterede der på side 8, står at læse; Københavns sygdomme og skavanker sætter ind. Kommune ønsker at være helt i front. da Men, som jeg har oplevet før, var det kan alle borgere i KK føle i trygge hænder med henblik på, der sigtes mod ( ) de yngres forældre/pårørende, der var på banen. Tag ikke fejl. Jeg var meget skræddersyet tilbud (DFKK s.9), fordi, ( ) opstemt over den entusiasme og store demente borgere kræver en særlig indsats, deltagelse, der var i salen. Min bekymring hvor der fordres ( ) høj faglighed, kvalitet, sammenhæng og gennemsigtighed går mere mod, at de ældre (atter) ryger i glemmebogen. (DFKK s. 12). Publikation har dog ikke Men en dag bliver de yngre ældre, så svar på alt, idet de ikke mener, der findes pålidelige kilder til at kunne oplyse der er al mulig grund til at komme på banen og stille spørgsmål til, hvad der om, hvor mange yngre under 65 år, der så skal ske, når ens barn ikke længere har sygdommen demens.. Det er der så magter dét, man kunne før. Hvordan vil andre der har. Socialministeriet kommer det se ud, hvis ens datter eller søn for bredt omkring i udgivelsen kortlægning af eksempel udvikler en demens? Lever man demensområdet i Danmark I denne selv til den tid, hvor det bliver aktuelt at kortlægning er medregnet alle borgere kæmpe for bedre vilkår? Og hvad ønsker med demens, og der henvises bl.a. til man da for sine kære? Jeg tænker, at man Center for oligofreni psykiatrien, som vel sagtens ønsker dét, som alle andre pålidelig kilde. såkaldte almindelige mennesker ønsker På under VidensTema nr. og har krav på - så som flere valgmuligheder mellem velegnede boligformer samt helhed har ca. 7% af de der er ældre end 65 tre, står der at læse. I befolkningen som skræddersyede tilbud. Vel er der bygget år, en behandlingskrævende demenssygdom, nyt til ældre og demente udviklingshæmmede i Københavns Kommune, men er for ca. 22%. Udover, der er tale om en be- mens det blandt udviklingshæmmede gælder det nok og er det godt nok for den, der tydelig overhyppighed blandt udviklingshæmmede, er det ligeledes her, vi kan udvikler demens? Da vores udviklingshæmmede medmennesker med demens har mistet deres ud fra, at de af vores medmennesker, der finde de yngre under 65 år. Det skal ses stemme så at sige, vil jeg da tillade at er født med Downs syndrom, ligger i en ytre min bekymring på denne målgruppes højrisikogruppe for at udvikle Alzheimers vegne. Vel vidende om, at jeg risikerer at demens. Denne målgruppe rammes typisk tale mod bedrevidende, når det gælder i halvtredsårsalderen. Trods mennesker den enkelte borger. med Downs syndrom er en uddøende Sundheds og omsorgsforvaltningen race, grundet fosterdiagnostisk på godt (SUF) har udgivet publikationen: Demenspolitik for Københavns Kommune allerede har, eller vil komme til at udvikle og ondt, så lever der stadig mange, der 2014 (www.servicestyrelsen.dk), for at Alzheimers. Vi kan derfor konstatere, at imødekomme et stigende behov blandt alle mennesker kan risikere at blive ramt kommunens borgere, der rammes af sygdommen demens. Fortsættes side 17 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 15

12 af sygdommen og, de yngre mennesker udsprang af idealer om den rene race under 65 år, findes også. Men, hvorfor med en legitimeret ret til at udføre tvang er udviklingshæmmede slet ikke nævnt og nedgørelse af individet, der stak ud i publikationen? for normen. Man havde, som stemplet Det kan godt mane til bekymring, særligt taget i betragtning af, at: Københavns Dette menneskesyn afstedkom et oprør åndssvag, ingen rettigheder! Kommune ønsker at være helt i front (på med Niels Bank-Mikkelsen i front for en demensområdet) og KK; ser hvert menneske som unikt med en unik livshistorie gens lys i et liv, så nær det normale, som forældregruppe. Og et nyt begreb så da- (DFKK s.12). muligt. Hensigten havde dog ikke som Nu tænker jeg ikke, at KK opfatter mål at normalisere den unormale. Målet udviklingshæmmede som andet end var, at der skulle gives lige rettigheder på værende mennesker. Men uagtet hvilke linie med alle andre borgere. Begrebet er grunde, der kan ligge bag, bør vi ikke i dag integreret i vores lovgivning, netop glemme, at udviklingshæmmede har en for at sikre mennesket med udviklingshæmning denne ret (Sommer Bøtter, BA unik kollektiv livshistorie, der fortæller om rettigheder, der er opnået. Jeg finder 2006). derfor grund til at minde om denne historie særligt med tanke på, at en del rimelighed sikrer samme målrettede ind- Kan vi da anmode om, at KK med ret og udviklingshæmmede med demens har sats for den udviklingshæmmede borger mistet deres stemme. I samme moment med demens, på line med almindelige kan det være relevant at se nærmere på, borgere i 2011? hvilke officielle tilbud, der reelt findes i Nu vil KK nok protestere, fordi, der KK, til udviklingshæmmede med demens findes boligtilbud til demensramte mennesker med udviklingshæmning. Men er anno Når jeg har læst om og talt med ældre det nok? og er det godt nok? Jeg vil vove udviklingshæmmede mennesker, kommer der ofte en tragisk historie frem om på, hvad der bydes den udviklingshæm- at kalde det diskrimination med tanke det levede liv på en centralinstitution. mede kontra de tilbud, der findes for den Der er dog også inspirerende historier såkaldte almindelige borger. så som, at selve boformen ikke altid var Fordi, i KK er der ifølge SUF seks forskellige demensboformer målrettet den så tosset endda. Her kunne man være noget og nogen qua en selvforsynende almindelige borger. Hvad angår udviklingshæmmede findes der officielt kun dagligdag, hver især deltog i. På trods af livet gik sin gang indenfor murene, ét tilbud til 14 mennesker med Downs kunne det ligeledes opleves som et landsbymiljø, hvor man havde mulighed for beliggende på Sundbyvang (Amager), syndrom og Alzheimers. Disse boliger, at blive anerkendt blandt ligestillede - konverteres til nyt alment boligbyggeri på der knyttedes venskaber. Det, der reelt Grøndalsvænge (Vanløse) her i Ved var tosset, var det forgangne offentlige udflytningen tiltænkes der yderligere 10 menneskesyn. Det var grumt i sit valg demensboliger. Altså, alt i alt 24 boliger. af, hvem der kunne kategoriseres som værende åndssvag. Et menneskesyn, der Fortsættes side 19 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 17

13 Det er jo en forøgelse, men dog langt fra optimalt taget i betragtning af, at der er opgjort 60 på venteliste (www.caes.kk.dk). Denne liste er vel at mærke kun baseret på mennesker med Downs syndrom. Øvrige udviklingshæmmede har altså ikke et særligt demenstilbud i KK. Hvordan de (mis)trives på de almindelige botilbud, kan der stilles spørgsmålstegn ved. Og når der i Socialministeriets kortlægning peges på, at udviklingshæmmede med demens kræver en særligt bredere indsats end både den almindelige og øvrige udviklingshæmmede borgere, da maner det til bekymring. Vel kan det ses som et fremskridt at kunne flytte ind i en almen bolig med nu 35 km 2 inkl. eget wc/bad, mod de nuværende 9-16 km 2 med fælles bad/wc på gangen. Men, udover denne kvadratmeterforøgelse, da er min påstand, at der på mange måder er tale om forringelser. Dette skal ses ud fra, at de mennesker, der pt. har et hjem på Sundbyvangs demensbotilbud, bor i atriumhuse med en skærmet gårdhave, hvor man frit og trygt kan gå ud. Derudover er Sundbyvang som en inkluderende landsby, hvor man trygt kan færdes i (nær)området blandt naboer, der har kendt én, det meste af det levede liv. Mennesker med demens nyder godt af, at blive genkendt særligt når der tales om gamle dage, da ses der en tydelig opblomstring. Man er stadig nogen qua sin historie, hvilket generer livskvalitet og fastholdelse af identiteten. En kvalitet, der med udflytningen risikerer at gå tabt. Ikke alle fra Sundbyvang skal flytte. Det kan da, som indskudt bemærkning, synes mærkværdigt, at der træffes beslutning om, at blandt alle udviklingshæmmede på Sundbyvang, der udvælges de demens- ramte til uegnede boligformer, set ud fra et demensperspektiv. Den nye boligform tager sig ud i tre etager, hvor ikke alle kan få anvist en bolig i stueetagen. Det vil betyde, at nogen vil havne på en etage højere oppe, hvor der skal benyttes trappe eller elevator, for at kunne benytte udenoms arealerne. Da mange mennesker med demens udvikler en angst for trapper og elevatorer eller sidder i kørestol uden at mestre evnen til at køre den, er der en risiko for, de bliver fanget i eget hjem. Når man tænker på, de indsatte i danske fængsler har krav på både aktivering og en ½ times luft i gården, da fristes jeg til at stille et ironiseret spørgsmål: Hvilken kriminalitet har vores udviklingshæmmede medborgere gjort sig, siden det hos denne målgruppe, kan opleves som straf at have udviklet sygdommen demens? Jeg kan ikke forestille mig, at hensigten er at give udviklingshæmmede borgere med demens, dårligere kår end kriminelle indsatte. Men, risikoen ligger lige for. Men hvis vi nu ser konstruktivt på begrebet Flow i boligerne. Kunne man da forestille sig, at hvis der blev oprettet flere skræddersyede/velegnede boliger til udviklingshæmmede med demens, da ville man kunne frigive ledige boliger til eksempelvis de udviklingshæmmede, der har stået utilgiveligt længe på venteliste? De, der stadig bor hjemme og som ikke længere hører til den yngre målgruppe, men i ventetiden er gået hen og blevet midaldrende. Tænker at de måske kunne få større glæde af boligerne på Grøndalsvænge, end en udviklingshæmmet med demens? Og kunne man da forestille sig at begrebet Flow i boligerne får en langt mere positivt relevans iht. beboere og pårørende? LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 19

14 Boliger til mennesker med udviklingshæmning Af Birte Lynghøj Under læsning af artiklen om Flow i sidste nummer af LEV Københavns blad fik jeg et deja-vu. Begrebet Flow, som er hentet fra psykiatrien, har tidligere været praktiseret under en anden betegnelse på vores område: For år siden sad jeg under en høring arrangeret af Københavns Kommune i en arbejdsgruppe om boliger og boligformer. Én af deltagerne havde boet i en solistbolig - for det var også meget oppe dengang -, men han var flyttet tilbage til et bofællesskab, fordi det var blevet for ensomt og overvældende. Han fortalte, at han ikke var den eneste. Vi skal passe på ikke at lave den samme fejltagelse. Min tillid til, at besparelserne ved at procentandelen af solistboliger øges fra 5% til 10% bliver et løft og til gavn for både solisterne og de øvrige botilbud, kan desværre ligge på et meget lille sted. Før sommerferien 2011 fik vi pårørende i Center for variable Boformer 3 besked på, at personaleressourcerne var blevet omfordelt, og at det ikke var besparelser, men dette er ikke i overensstemmelse med sandheden. Stik mod hvad vi blev lovet, er dækningsgraden forringet. Først efterfølgende er det lavet en funktionsevneundersøgelse af beboerne. Vi venter spændt på resultatet.., men vi ved godt, at målinger er én sag, og at den virkelige verden er en helt, helt anden. Jeg er meget bekymret for, at besparelserne ved det øgede flow bliver brugt til at lukke huller andre steder i socialforvaltningens budget. Hvis ikke der sikres massiv hjælp og støtte til dem, der flytter i solistboliger, er jeg mere end nervøs for, at det bliver en gentagelse af historien, hvor folk fik nogle grimme nederlag og dårlige oplevelser. Hvem samler dem op? Er der en plan B? Mennesker med udviklingshæmning har en overordnet grundlovssikret ret til at bestemme, hvor de vil bo. Her har de ret til at få den støtte og omsorg de har brug for. De skal ikke tvinges eller manipuleres til at flytte, hvis de ikke selv vil, bare fordi det er en ny trend eller mere rentabelt for kommunen. Det er vigtigt at Københavns Kommune kan tilbyde mennesker med udviklingshæmning er bred vifte af botilbud, så den enkelte har mulighed for at vælge et tilbud, der lige netop passer til ham eller hende, jævnfør forvaltningens egne mål og visioner. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 21

15 At være forældre til barn med udviklingshæmning er: At være iværksætter, frontkæmper, forsvarer, søgende En samtale med Mary Tøpholm, 92 år og forældre i 50 år Mary Tøpholm Af Lasse Rydberg En gemt (eller glemt) rapport Rapporten handler om en forældre som En dag dukkede der en 40 år gammel iværksætter og hendes kamp for at skabe rapport op på redaktionens bord, der muligheder for sit barn og dermed andre handlede om fritidsbeskæftigelse for børn, muligheder der er en rettighed for åndssvage børn. Rapporten fortalte en andre, men som skal tilkæmpes når det tankevækkende historie om, hvordan en gælder børn med handicap, som nærmest forælder til et otte års barn med udviklingshæmning, på eget initiativ og med jo deres egen lov, som samfundets andre var sat udenfor samfundet, for de havde relativ lidt støtte får etableret et omfattende fritidstilbud til børn med udvik- love havde svært ved at spejle sig i. lingshæmning. Fortsættes side 24 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 23

16 Rapporten er skrevet af Mary Tøpholm, og handler om hendes projekt ikke skrevet for at fremhæve sig selv, men fordi hun blev bedt om at skrive den, som en forudsætning for, at projektet kunne få fortsat liv. Tankevækkende historier Rapporten er værd at gemme og genfortælle med jævne mellemrum, for den fortæller flere historier; en historie om et særligt tilbud der kom til at leve nær ved 40 år og en historie om det at være forældre. Det er svært at skille sådanne historier fra hinanden, men ser man efter er der en særlig historie; en strøm af følelser af afmagt, vrede, kamplyst, iværksættertrods Jeg må simpelthen tale med Mary Tøpholm. Hendes fortælling er fortællingen om at være forældre på livstid. Jeg besøger Mary Tøpholm, der ikke lægger skjul på at hun er 92 år. Hun er mor til en søn med uviklingshæmning der meget snart fylder 50 år. Mary Tøpholm blev mor sent, noget der er mere almindeligt i dag. Pionerindsats Jeg nævner for Mary Tøpholm rapporten som hun skrev for 40 år siden, og hun svarer, ærligt som hun altid gør: Det er jeg lidt stolt af, det betragter jeg som en pionerindsats. En morgen hørte jeg i radioavisen, at der var vedtaget en ny lov om fritidstilbud for børn og unge. Jeg havde næsten samtidig set en annonce i LEV bladet om tilbud om svømning til teenagere. Jeg tænke, det er da ikke teenagere der skal lære at svømme, det skal de vel have lært da de var børn. Det var det der satte Mary Tøpholm i gang, helt alene gik hun ud i det kaotiske landskab der kaldes samfundet, for at finde personer og steder, beslutningstagere og bevillingsgivere. Kontaktede kommuner, fandt en sjælden gang nogle der støttede hendes projekt menneskeligt. Men på det praktiske plan var det et bjerg at bestige. Mary Tøpholm fortæller, at når hun spurgte om hvorfor man ikke kunne støtte hende i hendes projekt, svarede man: De børn har jo fri hele dagen, hvorfor skal de så have organiseret noget særligt. Vi taler om en tid, hvor der var mange børn der aldrig kom i skole, og dem der kom der ofte var nær ved 10 år når de blev indskrevet, og slap ud længe før de 9-10 år andre børn tilbragte i skolen. Forældre som forvaltning Jeg skulle finde ud af det hele selv. Skaffe lokaler, finde instruktører og til dem kunne jeg tilbyde et honorar på 20 kr. i timen. siger Mary Tøpholm. At skaffe viden og information var en blanding af fantasi og ringe til højre og venstre. Også klare den kunst, at få en kommune til at overgive sig ved at spille den ud mod en anden kommune. Af egne penge havde jeg kr. flydende (1970). Jeg kunne risikere at komme til at betale for svømmehallen, siger Mary Tøpholm og fortæller, hvor svært det var at komme i kontakt med forældre, da man ikke blot kunne give hende en liste. Men det kom i gang 135 børn var tilmeldt Mary kørte denne omfattende ordning, med mange hold på mange steder med mange instruktører og havde et fuldtidsjob ved siden af. Hvor var LEV spørger jeg, og Mary Tøpholm fortæller: Jeg måtte naturligvis have en organisation bag mig for at kunne få bevillingerne, og da jeg henvendte mig 24 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

17 til formanden for LEV sagde han: Nå ja, den slags projekter har man jo prøvet før, de går i sin mor igen. Det var i den grad negativt, men blot en person i LEV støttede mig, og hun formidlede, at jeg fik den underskrift, der var nødvendigt for at det kunne kaldes en organisation. Da det første år var gået, udarbejdede Mary Tøpholm et spørgeskema til forældrene, som led i evaluering af det første år og for at dokumentere projektets alvor og succes. Og ikke alene, at hun var forvaltningen der skulle evaluere sig selv, skulle hun også skrive en omfattende rapport som dokumentation. Heldigvis findes denne rapport, der læst i dag er meget velskrevet og velargumenteret et professionelt arbejde. har fået klatkager med smør og syltetøj. Tænker tilbage i tiden, at være forældre, det er en livsopgave. Jeg spørger Mary Tøpholm om hendes oplevelser som mor og hun indleder sin lange fortælling med at sige: Det er utroligt, hvad man kan blive udsat for som forældre. Og så falder historierne over hinanden, som om de aldrig kan stoppe, som om der er særlig mange uheld, fortalelser, glemsel, overgreb undervejs særlig meget sorg, ærgrelse, vrede, opgivenhed, fortabelse i livet som forælder som om det at være forælder er en særlig skæbne. Mary Tøpholms søn, Niels er ikke født med udviklingshæmning, men han blev meget tidligt hjerneskadet af triple-vaccinen. Det handicap han fik, har betydet, at der er noget han er relativ god til og meget andet der volder ham problemer. Man kan sige at han har udviklingshæmning med en evne til at se sig selv i rollen det Det er utroligt, hvad man kan blive udsat for som forældre Mary Tøpholm har budt på kaffe og klatkager, lavet af resterne af risengrøden fra forleden. Det er mere end 40 år siden jeg Fortsættes side 27 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 25

18 er absolut ikke let, sådan som verdenen ofte er skruet sammen, for mennesker med udviklingshæmning. Forældrefortællingen er der fra det første sekund, hvor noget opleves er gået galt og hvis man tror det holder op en dag, så er det Mary Tøpholms erfaring, at det gør det desværre ikke. Hun fortæller, at da hendes søn som barn lå på hospitalet i 10 dage, smed børnehaven ham ud, de ville ikke se ham igen. Alenemor med fuldtidsarbejde og minus daginstitutions plads. Næste børnehave ekskluderer sønnen da de andre syvårige skulle danne børnehaveklassegruppe, hvilket gjorde at børnene fik den erkendelse, at han måtte være dum, så han blev kaldt Dumme- Niels, et øgenavn han berettiget modsatte sig, som børn gør, ved at prøve at banke øgenavnet væk til glemsel. Resultat blev, at de fanden gale mig ikke ville have ham kommer Mary til at bande, og ude var han, igen alenemor uden børnehave. Næste stop blev en specialbørnehave, hvor Niels var den store, den der faktisk burde være i skole, noget han havde forventet. Frustrationen over ikke at være havnet i skolen som forventet var stor, og det gjorde ikke livet for ham, børnehaven og moderen særlig nem. Livet for Niels bliver hele vejen ikke altid nemt og moderen må være der hele tiden men der er også stunder der er til stor glæde og fornøjelse. Niels trives oplagt, formidlende og nærværende, når han møder nogle der kan og tør se ham. Vi taler om, hvorfor det går galt, og Mary Tøpholm reflekterer over, at hun har lært at beundre mennesker der tør tage et ansvar. Der er ikke så mange som man kunne håbe, for hun har oplevet mest, at medarbejdere holder sig til regler og regulativer. Det handler måske som forælder om at blive set og mødt. Ikke fortolket til et problem der tager udspring i en forestilling der nærmer sig en fordom det kræver overblik og mod. Jeg forstår af Mary Tøpholms livsfortælling, at der skal et vist mod til at overleve som forælder til et barn med handicap det er måske dette mod mange forældre efterlyser hos dem, der forvalter deres barns liv. Et fyrtårn i forældrearbejdet Mary Tøpholm har i kampen for sin søn, altid inddraget det generelle det har handlet om en tilværelse der skulle være god for så mange som muligt. Hun har således uafbrudt i 40 år været en aktiv del af LEV, ofte den der interesserede sig for den del af den verden, hvor idéudvikling og iværksættelse er en del af dagsordenen. Hun var aktiv omkring det kulturopgør der skete blandt udviklingshæmmede, der ønsker at befri sig af systemer, hun bliver en fødselshjælper til kulturstedet Tusindfryd, hvis skæbne hun forvaltede og sikrede, at det leverede sin berettigelse. Hun gjorde kredsen rigere, ikke kun indholdsmæssigt, men også økonomisk ved, at knytte aktivitet til rammer der blev LEVs ejendom. Hun var med der, hvor fremtiden blev formuleret i utallige udvalg og bestyrelser, aktivt fulgte hun med og aldrig fraværende i forældrearbejdet, ung i sin tankegang ofte med mere spræl end det de unge formulerer. Det har ikke været nemt at være forældre i snart 50 år, konkluderer Mary Tøpholm et liv med bekymring med et barn der ikke er sin egen bedste ven en bekymring hun tager med sig der hvor hun tager hen men et sted er der et håb, det er livets næring. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 27

19 Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Familier med hjemmeboende børn under 18 år se her Ændring af praksis pr. 1. oktober 2011 Af Birte Lynghøj, LEV København Som flere af jer sikkert allerede véd, vil Socialforvaltningen/Handicapcenter København ændre på, hvordan de håndterer sager om merudgifter ( 41) og tabt arbejdsfortjeneste 42). I forbindelse med en invitation til et orienterende møde d. 20. september for handicaporganisationerne, har Handicapcenter København også meddelt, at dette vil ske fra 1. oktober Jeg deltog som repræsentant fra LEV København i mødet, hvor myndighedschef Jimmi Streit sammen med tre medarbejdere gennemgik baggrund, analyse og den kommende praksis. Den nye praksis betyder blandt andet: En årlig grundig samtale og gennemgang af familiens behov. Ved den lejlighed bliver de foregående års udgifter dokumenteret, kontrolleret og opgjort. Hele ydelsen udbetales til familien, som selv afholder udgifterne med leverandørerne. Borgeren skal herefter levere dokumentation for udgifterne. Familierne indgår selv aftaler med leverandør. Forvaltningen ønsker blandt andet at opnå: Færre enkelthenvendelser i løbet af året Mindre tidsforbrug på administration Bedre tid til kvalificeret sagsbehandling Der var en lang og god diskussion efter præsentationen: Fortsættes side 31 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 29

20 Handicapcenterets vurdering af, at 20 familier skulle have behov for mere end én årlig samtale, fast kontakt med fast sagsbehandler og behov for hel eller delvis administration blev anfægtet af mange af mødedeltagerne. En familie, der af HCK betragtes som velfungerende, kan være traumatiseret og i sorg i en årrække, når de får et barn med funktionsnedsættelse, og derfor have brug for massiv hjælp og støtte. I forvejen vil der være mange ting, familierne skal orientere sig om og tage stilling til. Jimmi Streit lovede, at HCK gerne ville hjælpe sådanne familier med at dokumentere deres sag. Efter min opfattelse er det vigtigt, at familierne selv gør opmærksom på, at man har brug for hjælp til det nye administrative arbejde i forbindelse med den nye praksis. Det blev også påpeget, at det er stærkt belastende for familierne, som det er nu, at møde et utal af forskellige sagsbehandlere, hvilket betyder man skal begynde forfra hver gang. Dette var HCK godt klar over, men systemet kan ikke klare, at familierne har én fast sagsbehandler. Derimod ville man nu oprette sagsbehandlergrupper på fire sagsbehandlere, der skulle dække det samme udsnit af CPR-numre. Man må gå ud fra, at det betyder, at familierne højst kan møde fire forskellige personer. Disse må så også formodes at få bedre kendskab til familierne. Jeg fremførte med DUKH som kilde (Praksisnyt nr. 7, 2011), at loven er klar: Fremtidige merudgifter skal sandsynliggøres og ikke dokumenteres, og kommunen kan ikke kræve dokumentation for afholdte udgifter. Forældre har medvirket til sagens oplysning, når de har sandsynliggjort det kommende års udgifter. Myndighedschefen var ikke enig i dette. Jeg medgav, at jeg godt kunne se, at det var lettere at sandsynliggøre, når man havde samlet udgiftsbilag sammen i løbet af året, men jeg fastholdt, at kommunen ikke kunne stille det som et krav til forældrene. 70 familier har været igennem en prøvetestning af den nye ordning. Der har været overvejende positive tilbagemeldinger, at det giver et godt overblik, men også at det er et stort arbejde at dokumentere sin sag. Handicapcenteret vil efter en tid evaluere den nye måde at gøre tingene på. De udvælger selv de borgere, som skal spørges. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 31

Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev.

Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev. LEV Københavns Kommunekreds ordinære generalforsamling 2012. Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev. Vi var 20 mennesker til spisning i UIUs dejlige kantine. Efter den lækre mad blev vi

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014.

Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014. Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014. Tilstede: Carsten Hansen - beboerrepræsentant, Natacha Soelberg - beboerrepræsentant, Susanne Wolfsberg - botilbudsleder, Wivi Mortensen

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Nr. 1 Marts 2012 24. årgang

Nr. 1 Marts 2012 24. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 1 Marts 2012 24. årgang I dette nummer bl.a.: Et liv som forældre et liv med handicappolitik Samtale med Steen Stavngaard Mennesker med down-syndrom har meget stor risiko for

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Generalforsamling 13. maj 2014

Generalforsamling 13. maj 2014 Generalforsamling 13. maj 2014 Lokalforeningen Ligeværd Sønderborg Deltagere fra bestyrelsen: Jørn Thrane, Lone Pedersen, Benedikte Daabeck, Gitte Beier, Leif Thomassen og Alan Mortensen Referent: Alan

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Nr. 1 Marts 2014 26. årgang

Nr. 1 Marts 2014 26. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 1 Marts 2014 26. årgang I dette nummer bl.a.: Sven Aage Knudsen modtager af årets handicappris LEV København udkommet i 25 år Ny portrætserie Boligboom nyt bosted Albatros LEV

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne. Ålunden og Mellemgården. den 30. maj 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne. Ålunden og Mellemgården. den 30. maj 2013. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Bofællesskaberne Ålunden og Mellemgården den 30. maj 2013. Juli 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00

Læs mere

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Kopi fra Tilbudsportalen Re-godkendelsen omhandler alle temaer i kvalitetsmodellen: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer,

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Min søn skulle ikke se sin far som hjælpeløs

Min søn skulle ikke se sin far som hjælpeløs Min søn skulle ikke se sin far som hjælpeløs Per Dommerby Kristiansen, kredsformand for Dansk Blindesamfund Thy-Mors: Hvor der er en vilje, er der en vej Min søn var tre år, da det begyndte at ske. Han

Læs mere

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.handicap-regionh.dk Dato for tilsyn: 1. november

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole s beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole I formand Søren Petersens fravær fremlagde sekretær Birte Rasmussen årsberetningen: Der er kun gået omkring 8 måneder siden sidste

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Ordinær generalforsamling Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Kalenderåret 2014 Grundejerforeningen Ny Hvidovre Hjemhørende i Hvidovre Kommune Stiftet 16. juni 1918 Titel Referat

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m. Støttecentret Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.m Indhold Støttecentret specialvejledere i 85...5 Værdigrundlag...

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer Seniorbofællesskabet Den 3. Revle Vore valg Vore erfaringer November 2014 Oplægget omfatter Almindeligste fremgangsmåde ved oprettelse af seniorbofællesskaber de seneste 15 år Vores lange forløb i korte

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Jeg vil som jeg plejer aflægge beretning, der dækker tidsrummet fra sidste generalforsamling til dato. Administrationen. FA09 har for nylig fået nye lokaler

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015

Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015 Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015 Praktiske oplysninger Skelbakken 9, 2690 Karlslunde Tlf. 46 16 17 18 Forstander: Birthe Hansen Hjemmeside: www.skelbakken.dk E-mail: skelbakken@regionsjaelland.dk

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen AAB Henrik

Læs mere