Varde Kommune. Åbent Referat. til. Udvalget for Social og Sundhed. Mødedato: Onsdag den 5. august Mødetidspunkt: 8:00-12:00

Transkript

1 Varde Kommune Åbent Referat til Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Onsdag den 5. august 2015 Mødetidspunkt: 8:00-12:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 3, Bytoften Thyge Nielsen, Ingvard Ladefoged, Erhardt Jull, Niels Haahr Larsen, Tina Agergaard Hansen Søren Laulund, Connie Høj Lena Andersen

2 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Indholdsfortegnelse Side 239. Godkendelse af dagsorden Fortsat behandling af budget 2016 for Udvalget for Social og Sundhed Fortsat behandling af den fremtidige anvendelse af 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 i Oksbøl Etablering af servicearealer og renovering af ældreboligcentret Hybenbo Godkendelse af kvalitetsstandard for Specialtandplejen Første udkast til plejeboligplan Medborgerhuset - tilpasning af økonomien Opfølgning på Embedslægernes tilsynsrapporter - orientering Udvidet målgruppe på Sygeplejeklinikkerne Opfølgning på Social- og Sundhedspolitisk Forum Godkendelse af model for aftalestyring Aktuelle projekter under sundhedspuljen orientering Demensstrategien - status og gennemgang Studietur til Skotland Orientering til pressen Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 535

3 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 8885 Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Godkendt. Side 536

4 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Fortsat behandling af budget 2016 for Udvalget for Social og Sundhed Dok.nr.: 8883 Sagsid.: 15/2761 Initialer: ARBJ Åben sag Sagsfremstilling Den 3. juli 2015 indgik Regeringen og KL aftale om Kommunernes økonomiske rammer for Blandt andet som følge heraf fremsendes følgende til udvalgets drøftelse og stillingtagen. Nye ønsker til driftsbudgettet Inden for udvalgets budgetområde foreligger der nye ønsker til driftsbudgettet på i alt 17,8 mio. kr. I henhold til den af Udvalget for Økonomi og Erhverv godkendte tids- og procesplan for budgetlægningen skal nye ønsker for udvalgets område prioriteres inden for en ramme på i alt 8,3 mio. kr. Forvaltningens forslag til prioritering er vedlagt. Ældrepuljen Et element i økonomiaftalen for 2016 mellem KL og Regeringen er, at ældrepuljen på 1 mia. kr. bortfalder fra I stedet for er der aftalt en forøgelse af bloktilskuddet. Varde Kommunes andel fordelt efter bloktilskudsnøglen (indbyggertallet) udgør 8,8 mio. kr. Hidtil er fordelingen foretaget efter antallet af ældre, hvorved Varde Kommunes andel var godt 1 mio. større. I det omfang udvalget ønsker at fortsætte de aktiviteter, der hidtil har været finansieret af ældrepuljen, eller andre aktiviteter, skal disse fremsendes som nye ønsker til driftsbudgettet, hvor der anvises finansiering af det øgede bloktilskud på 8,8 mio. kr. Lov- og cirkulæreprogrammet På grund af det sene tidspunkt for indgåelse af økonomiaftalen vil budgetvejledningen og KL s kommentarer til lov og cirkulæreprogrammet først foreligge omkring den 10. august Derfor er der endnu ikke fuldt overblik over, hvilke budgetændringer der følger af lov- og cirkulæreprogrammet. Forvaltningen har på grundlag af aktstykket udarbejdet en foreløbig oversigt over ændringer inden for udvalgets område. Da der kun er ændringer af begrænset økonomiske betydning, er der ikke indarbejdet ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet. Medfinansiering af sundhedsudgifter Der har hidtil været praksis for, at udgifterne til medfinansiering af sundhedsudgifter budgetteres i overensstemmelse med KL s fordeling af den samlede kommunale medfinansiering, men denne fordeling foreligger endnu ikke, da forhandlingerne om regionernes økonomi endnu ikke er afsluttet. I det foreliggende udkast til budget er der foreløbig budgetteret med en udgift på 169 mio. kr. til medfinansieringen. Beløbet foreslås justeret, når fordelingen fra KL foreligger. Teamleder Arnfred Bjerg deltager ved behandling af punktet. Forvaltningens vurdering Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter det videre forløb af budgetlægningen for udvalgets område, herunder foretager en prioritering af nye ønsker til driftsbudgettet i overensstemmelse med tids- og procesplanen for budgetlægningen. Endvidere anbefales, Side 537

5 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed at udvalget træffer beslutning om, hvilke aktiviteter, der hidtil har været finansieret af ældrepuljen, der ønskes videreført, og hvilke nye ønsker der foreslås finansieret af bloktilskudsforøgelsen på 8,8 mio. kr. Det understreges, at det først er i den videre budgetproces, der træffes beslutning om, i hvilket omfang bloktilskudsforøgelsen skal gå til ældreområdet. Retsgrundlag Styrelsesloven og Varde Kommunes Styrelsesvedtægt. Økonomi --- Høring Ældrerådet er på mødet den 24. juni 2015 orienteret om udkast til budget, herunder orienteret om nye ønsker til drifts- og anlægsbudgettet. Orienteringen blev taget til efterretning. Bilag: 1 Åben Prioritering Budgetønsker Drift Social og Sundhed /15 2 Åben Udkast lov og cirkulæreprogram 2016 Social og Sundhed.xlsx /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der foretages en prioritering af nye ønsker til driftsbudgettet inden for den afsatte ramme på 8,3 mio. kr., at aktiviteter, der hidtil har været finansieret af ældrepuljen, samt nye ønsker, der foreslås finansieret af bloktilskudsforøgelsen på 8,8 mio. kr., fremsendes som nye ønsker til driftsbudgettet, at der på det foreliggende ikke indarbejdes ændringer til budgettet som følge af lov- og cirkulæreprogrammet, og at eventuelle efterfølgende forslag til ændringer medtages i den videre budgetproces, at budgettering af medfinansieringen af sundhedsudgifter foretages i overensstemmelse med fordelingen fra KL. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Forvaltningens forslag til prioritering af nye ønsker til driftsbudgettet indenfor den afsatte ramme på 8,3 mio kr. godkendes og fremsendes til budgetseminaret. Øvrige anbefalinger blev godkendt. Det samlede budgetforslag fremsendes til budgetseminaret. Side 538

6 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Fortsat behandling af den fremtidige anvendelse af 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 i Oksbøl Dok.nr.: 8881 Sagsid.: 15/3803 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Udvalget behandlede i sit møde den 9. juni 2015 den fremtidige anvendelse af 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 i Oksbøl. Udvalget traf beslutning om at udsætte sagen med henblik på, at der indhentes en teknisk vurdering af bygningen. Center for Anlæg og Ejendomme har foretaget vedlagte vurdering af ejendommen, og på grundlag af erfaringstal er der foretaget et skøn over udgifterne til en renovering af ejendommen. Der er taget udgangspunkt i en renovering, der opfylder de myndighedskrav Varde Kommune og andre myndigheder har fastsat vedrørende renovering af kommunale bygninger, samt de krav der stilles til moderne og attraktive almene ældreboliger. En sådan renovering er skønsmæssigt opgjort til 8,5 mio. kr. I øvrigt er der ikke nye oplysninger i sagen, og nedenstående er alt overvejende genoptryk fra den tidligere sagsfremstilling i sagen. Den fremtidige anvendelse har været forelagt på et afdelingsmøde den 6. maj 2015, hvor følgende alternativer blev drøftet: Totalrenovering med henblik på fremtidig anvendelse til almene ældreboliger Nedlæggelse af de 9 almene ældreboliger med henblik på at sælge ejendommen til anden anvendelse eller nedrive bygningerne Nedlæggelse af de 9 almene ældreboliger og opførelse af et tilsvarende antal almene ældreboliger på adressen og i tilknytning til ældreboligerne på Fredensvej. Alle beboere deltog i afdelingsmødet. På afdelingsmødet ytrede beboerne stor bekymring omkring den usikkerhed, der er forbundet med overvejelserne om den fremtidige anvendelse af ejendommen. Der er et velfungerende fællesskab blandt beboerne i ejendommen. Beboerne har i det daglige stor glæde af hinandens hjælp og omsorg. Fælleslokalet bliver brugt til fællesarrangementer som faste sammenkomster hver uge og til fejring af mærkedage for både ejendommens beboere og beboere i de omkringliggende ældreboliger. Beboerne har derfor et ønske om, at ejendommen i en eller anden form kan fortsætte som almene ældreboliger, herunder som nybyggeri. I Oksbøl er der følgende pleje- og ældreboliger med kommunal anvisning: 30 plejeboliger på Poghøj 14 plejeboliger på Skovhøj Demenscenter 13 almene ældreboliger på Fredensvej 10 almene ældreboliger på Kirkegade 4 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 Økonomikonsulent Arnfred Bjerg deltager under sagens behandling. Side 539

7 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Forvaltningens vurdering Umiddelbart er det forvaltningens vurdering, at en renovering af ejendommen vil være forbundet med betydelige omkostninger, og at der vil være en betydelig risiko for, at en sådan renovering ikke er rentabel, samt at den deraf følgende stigning i huslejen vil medføre et højt huslejeniveau. På grundlag af den nuværende efterspørgsel fra målgruppen er det forvaltningens vurdering, at der på lidt længere sigt ikke vil være behov for de pågældende ældreboliger, med mindre der foretages en totalrenovering af boligerne. En nedlæggelse af de 9 boliger og salg af ejendommen vil kunne gennemføres ved Byrådets beslutning herom. Der er ingen gæld i ejendommen, således at nedlæggelse ikke vil være forbundet med betydelige udgifter. Ejendommen er beliggende på en central adresse midt i Oksbøl by, men der er ikke foretaget en nærmere vurdering af, om ejendommen kan sælges. Hvis det bliver nødvendigt at nedrive ejendommen, vil dette antageligt kunne finansieres af de puljer, der er afsat til sådanne formål. Med udgangspunkt i gældende regler for støttet byggeri er det ikke muligt at nedlægge og nedrive bestående almene ældreboliger med henblik på opførelse af nye støttede almene ældreboliger på samme matr. nr. Ved en nedlæggelse af de nuværende 9 ældreboliger skal visiterede beboere anvises en ny tilsvarende ældrebolig eller en plejebolig. Varde Kommune vil være forpligtet til at afholde udgifterne ved en sådan tvangsflytning, herunder indskuddet i en ny ældrebolig. Beboerne er informeret om gældende regler og praksis i den forbindelse. Retsgrundlag Lov om almene boliger Økonomi Der har de seneste år været en betydelig tomgang i bebyggelsen. Aktuelt er 4 boliger udlejet til målgruppen, 2 boliger er udlejet til lejer uden for målgruppen, og 3 boliger er ledige. Tomgangslejen for 2013 og 2014 var på henholdsvis kr. og kr. Tomgangslejen for 2015 forventes at blive godt kr. Der er ikke foretaget en nærmere økonomisk vurdering af de omtalte alternativer for den fremtidige anvendelse af Kirkegade 2. Høring Ældrerådet er den 24. juni 2015 orienteret og har taget orienteringen til efterretning. Bilag: 1 Åben Bygningsvurdering af Kirkegade 2 - Oksbøl og overslag over renovering /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget foretager en vurdering af behovet for de omtalte 9 almene ældreboliger, og at udvalget træffer principbeslutning om, hvilke alternativer for den fremtidige anvendelse af Kirkegade 2, der skal arbejdes videre med. Side 540

8 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Sagen udsættes i 3 måneder med henblik på at undersøge mulighederne for lokale initiativer. Side 541

9 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Etablering af servicearealer og renovering af ældreboligcentret Hybenbo Dok.nr.: 8636 Sagsid.: 15/4114 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Udvalget for Social og Sundhed behandlede i sit møde den 9. juni 2015 et forslag om etablering af servicearealer og renovering af ældreboligcentret Hybenbo for et samlet beløb på knap 7,7 mio. kr. Udvalget traf beslutning om, at projektet fremsendes som et ønske til anlægsbudgettet for 2016, samt at sagen på ny behandles på udvalgets møde i august med henblik på at mulighederne for at opdele projektet i etaper undersøges, samt at der foretages en nærmere vurdering af de energibesparende foranstaltninger. I mellemtiden er der fremkommet yderligere forslag til energibesparende foranstaltninger i form af etablering af varmepumpe og udskiftning af cirkulationspumper til en samlet investering på ekskl. moms. Tilbagebetalingstiden er beregnet til 9 år for denne investering. Forvaltningens vurdering Projektgruppen har på ny vurderet det samlede projekt og mulighederne for en etapeopdeling af projektet. Projektgruppen har konkluderet følgende: Der er modtaget påbud om etablering af kloakseparering, hvilket vil sige, at denne skal være udført inden medio Nedlæggelse af en bolig og etablering af tidssvarende servicearealer og personalefaciliteter til hjemmepleje har længe været et uløst behov. Taget er utæt, og en reparation vurderes ikke at være en tilstrækkelig langsigtet løsning. Optimering af isolering og ventilationsanlæg bør ske samtidig med, at taget udskiftes, og når der i forvejen er åbent ind til tagrummet. Projektet kan opdeles i flere etaper, men set i lyset af, at der er tale om forhold, som bør løses inden for en kortere tidshorisont, kan projektgruppen ikke anbefale en opdeling i etaper, som alt andet lige vil virke fordyrende på det samlede projekt. Der er ikke beregnet en konkret tilbagebetalingstid for yderligere isolering af tagkonstruktionen. Da der er en isolering på 200 mm, vil yderligere isolering have en forholdsvis lang tilbagebetalingstid, men bør gennemføres, når der i forvejen er åbent ind til tagrummet. Endvidere er der henset til Byrådets beslutning om byggeri i standard. De nuværende boligarealer udgør 92% af det samlede areal. Ved nedlæggelse af 1 bolig og fremtidig anvendelse til servicearealer ændres fordelingstallet for den nuværende bebyggelse til 86,78% til boligarealer og 13,22% til servicearealer. Projektøkonomien er tilrettet i forhold til de nye fordelingstal. Endvidere er det forudsat, at puljen til vedligeholdelse af bygninger ikke afholder udgifter vedrørende nyt tag m.v. på servicearealer. Side 542

10 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Retsgrundlag Ingen Økonomi Med de ændringer der er omtalt ovenfor, herunder ændret fordeling mellem boligarealer og servicearealer, kan der opstilles følgende økonomi: Udgifter Boligarealer 86,78% inkl. moms Servicearealer 13,22% ekskl. moms kr. Etablering af servicearealer Nedlæggelse af bolig (indfrielse af lån) kr. Nyt tag, isolering og ventilation kr kr. Varmepumpe og cirkulationspumper kr kr. Kloakseparering kr kr. Udgifter i alt kr kr. Finansiering Hensættelser i boligafdelingen kr. Nyt ustøttet lån til varmepumpe med en løbetid kr. på 10 år. Anlægsbudget i 2015 til servicearealer kr. Pulje til nedlæggelse af boliger kr. Pulje til energibesparende foranstaltninger og til kr. kloakseparering Manglende finansiering kr kr. Optagelse af et ustøttet lån med en løbetid på 10 år begrundes i, at de energibesparelser, der kan opnås, svarer til ydelserne på lånet. Efter tilretningen af projektøkonomi er de samlede udgifter til boligdel inkl. moms og til servicearealer ekskl. moms opgjort til 7,9 mio. mio. svarende til en stigning på 0,2 mio. kr. mere end hidtil opgjort. Den manglende finansiering er på tilsvarende vis opgjort til 5,2 mio. kr., hvilket svarer til det beløb, der samlet er fremsat som nyt ønske til anlægsbudgettet for Høring Ældrerådet har den 24. juni 2015 taget det samlede projekt til efterretning. Set i lyset af at projektet kun indeholder meget begrænsede huslejestigninger, som øvrigt forventes at kunne modsvares af mindre forbrugsafgifter, har projektet endnu ikke været forelagt beboerne. Bilag: 1 Åben SV: Energioptimerings tiltag på 3 stk. plejecentere /15 2 Åben Etablering af servicearealer og renovering på ældreboligcentret 80047/15 Hybenbo 3 Åben Prisoverslag Tag udskiftning - Hybenbo.pdf 46286/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at projektet gennemføres i 2016 i et samlet projekt, og Side 543

11 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed at det fremsatte anlægsønske på i alt 5,2 mio. kr. til budget 2016 opretholdes dog med en lidt anden fordeling af den samlede anlægsøkonomi og finansiering, som anført under økonomi. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Anbefalingen blev godkendt. Side 544

12 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af kvalitetsstandard for Specialtandplejen Dok.nr.: 8761 Sagsid.: 14/5313 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommune skal tilbyde specialiseret tandpleje til sindslidende, udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen. Det forventes, at 0,4 % af befolkningen kan være omfattet af ordningen dvs. ca. 200 borgere i Varde Kommune. Antallet af borgere har været stigende siden 2007, og er nu på ca. 100 borgere. I de sidste år er antallet af borgere med psykiske sygdomme steget, og de har ofte særlige udfordringer med tandlægeangst og brug for hyppig cariesforebyggelse pga. den medicin, de indtager. Den nuværende kvalitetsstandard på området (Kvalitetsstandard for specialtandpleje, 2008) er politisk vedtaget i Opgaven er indtil nu udelukkende blevet varetaget af Region Syddanmark, og afregningen har primært været for abonnementspladser og enkelte enkeltydelser. Gældende fra 2015 er der er vedtaget et nyt aftalegrundlag med Region Syddanmark for specialtandpleje gældende fra 2015, hvorefter der afregnes pr. tid og pr. behandling i narkose (Aftalegrundlag for Specialtandplejen gældende fra 2015). Stigningen i antallet af borgere i specialtandplejen har bevirket, at udgifterne til ordningen er stærkt stigende. En del af patienterne i Specialtandplejen vil kunne tilbydes hyppig forebyggelse og på sigt evt. behandling i den kommunale tandpleje, som netop har gode kompetencer indenfor forebyggelse og pædagogik. Dette vil betyde bedre tandsundhed for borgerne og forholdsvis færre narkosebehandlinger, der er belastende for borgerne og bekostelige for Varde Kommune. Forslaget om etablering af en specialtandplejeklinik i første omgang til forebyggelse, er beskrevet i råderumskataloget. Det foreslås derfor, at kvalitetsstandarden ændres, se Udkast til Kvalitetsstandard for Specialtandplejen, august Ændringer i forhold til tidligere: Varde Kommunale Tandpleje kan levere specialtandpleje Lederen af specialtandplejen skal visitere til leverandøren Lederen af specialtandplejen kan revisitere Hvis borgeren er henvist fra omsorgstandplejen til en enkeltydelse i specialtandplejen er der egenbetaling svarende til behandling i specialtandplejen Opdatering af lovgrundlag inkl. klageadgang Leder af tandplejen, overtandlæge Berit Østergaard Nielsen deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at den foreslåede ændring af kvalitetsstandarden for specialtandpleje bevirker, at Side 545

13 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Borgeren får et mere fleksibelt tilbud og et bedre tilbud om forebyggelse af tandsygdomme. Der på sigt skabes en økonomisk mere fordelagtig løsning. Retsgrundlag Sundhedslovens 133 og 131 Bekendtgørelse nr. 179 af 28. februar 2012 om tandpleje Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje 2006 Økonomi Det fremgår af råderumskataloget, at der forventes en besparelse på kr. i 2016 og kr. i overslagsårene, hvis forslaget vedtages. Høring Handicaprådet og Ældrerådet orienteres Bilag: 1 Åben Aftalegrundlag Specialtandplejen gældende fra 2015.docx 99982/15 2 Åben Forebyggelse generelt - Prioriterings- og effektiviseringsmulighed 45246/15 nr. 1 - Forebyggende indsats i specialtandplejen 3 Åben Udkast til Kvalitetsstandard for Specialtandplejen, august /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Kvalitetsstandarden for specialtandplejen godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Kvalitetsstandarden fremsendes til høring i Handicaprådet, inden endelig godkendelse. Side 546

14 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Første udkast til plejeboligplan Dok.nr.: 8669 Sagsid.: 15/6795 Initialer: thpe Åben sag Sagsfremstilling Udvalget godkendte på møde den 9. juni struktur og overskrifter for indhold i en ny plejeboligplan for perioden Planen udarbejdes i løbet af efteråret Samtidig besluttede udvalget, at et første udkast til plejeboligplan skal foreligge til mødet den 5. august. Forvaltningen har udarbejdet første del af plejeboligplanen, som omfatter afdækningsdelen. Udkastet til første del er vedhæftet som bilag. Det fremgår af afdækningen af området, at der i øjeblikket ikke er det akutte behov for plejeboliger, som erfaringstallene fra 2014 pegede på. Der arbejdes i forvaltningen med udarbejdelse af anden del af plejeboligplanen, som omfatter anbefalinger og en vurdering af mulighederne for udvidelser og justeringer af den eksisterende plejeboligmasse. På mødet forelægges nyt forslag til procesplan for plejeboligplanen. Konsulent Christina Bonde deltager i punktets fremlæggelse. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at der ikke er nogen akut mangel på plejeboliger, men at der på grund af den demografiske udvikling vil være et stigende behov frem mod år Afdækningens prognoser for plejeboligbehovet er dog meget usikkert, selv på en kort, 4- årig periode jævnfør s , hvor der peges på et behov på mellem 5 og 53 boliger (her beregnet som venteliste 2020 minus venteliste 2015) i de tre scenarier. Forvaltningen bemærker, at ældreboligcentrene i øjeblikket ikke indgår i plejeboligplanens beregninger (behovs- og dækningsgrader). Forvaltningen vurderer, at ældreboligcentrene kan fungere som stødpude ift. akut opståede behov for plejeboliger. Konsekvens i forhold til visionen Visionen -vi i naturen- vil omsættes i alt nyt byggeri på Social og Handicapområdet. Retsgrundlag 108 i Lov om Social Service. Økonomi Der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at foretage økonomiske påtegninger. Side 547

15 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Høring Ingen Bilag: 1 Åben Udkast til plejeboligplan /15 2 Åben Plan for proces og indhold 71866/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter udkast til Plejeboligplan , og at udvalget godkender revideret procesplan for plejeboligplan Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Udkast til plejeboligplan blev drøftet, og der arbejdes videre med planen. Den reviderede procesplan blev godkendt. Side 548

16 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Medborgerhuset - tilpasning af økonomien Dok.nr.: 8637 Sagsid.: 15/7981 Initialer: KIRE Åben sag Sagsfremstilling Medborgerhuset er et aktivitetscenter for pensionister og efterlønsmodtagere, og har eksisteret siden 1. november 1986, hvor det daværende byråd arbejdede ud fra en politisk vision om, at Varde skal være en god by at blive gammel i. Medborgerhusets dagfunktion er en 79 institution - en institution der har generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Dagfunktionen har åbent frem til kl. 17, hvorefter aftenfunktionen, som hører under Kultur og Fritid, overtager huset. Alle driftsrelaterede opgaver og udgifter som rengøring, vedligeholdelse, forbrugsafgifter m.m. afholdes af dagfunktionen. Formålet med dagfunktionen er at forebygge social isolation og ensomhed blandt pensionister og efterlønsmodtagere i Varde Kommune gennem aktiverende og netværksdannende aktiviteter og tiltag. Det er også at understøtte den generelle sundhed blandt ældre ved at skabe rammerne for et meningsfuldt aktivitetstilbud, hvor sundhed indtænkes. Udviklingen de senere år har været meget positiv, forstået på den måde, at antallet af aktiviteter og brugere har været stigende. Der er gennemsnitlig mellem brugere i dagfunktionen i løbet af en uge. Varde Kommune yder et årligt tilskud til driften af Medborgerhuset. Tilskuddet anvendes primært til personaleudgifter og forbrugsafgifter, resten af driftsudgifterne skal huset selv tjene ind. Dette sker via salg af varer fra cafeteriet og produktion, kontingentet fra medlemmerne og udleje af lokaler. Medborgerhuset er et ældre bevaringsværdigt hus, og det er dyrt at vedligeholde, samtidig med, at der er et stort slid på huset. Køkkenfaciliteterne og depotet er ikke hensigtsmæssigt indrettet i forhold til arbejdsmiljøet. Der er behov for en renovering. Som fordelingen af budgetmidlerne er i øjeblikket, kan det afsatte beløb til indvendig vedligeholdelse ikke dække udgifterne fremadrettet. Der er derfor behov for at tilføre midler til vedligeholdelsesbudgettet dette kan ske ved, at budgettilskuddet hæves tilsvarende, eller ved at der skæres i medarbejderudgifterne, hvilket vil betyde en reduktion i serviceniveauet. Foruden ovennævnte ønskes lejepriserne forhøjet med virkning fra 1. august Store sal 150 kr. foreslås ændret til 300 kr. for 4 timer for enkeltstående arrangementer. Stor stue 50 kr. foreslås ændret til 100 kr. for 4 timer. Lille stue 25 kr. foreslås ændret til 50 kr. for 4 timer Side 549

17 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed For faste arrangementer med 1 uges interval ydes der 15 % rabat. Priserne ønskes fremover reguleret fast hvert andet år. Denne prisregulering estimeres til at øge indtjeningen med ca ,00 kr. Disse midler vil blive anvendt til vedligeholdelse af lokalerne. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for at regulere priserne for leje af lokaler, og at der er behov for at tilføre vedligeholdelseskontoen et større budgetbeløb. For at kunne bevare Cafeteriefunktionen, skal der igangsættes en renovering af køkkenet. Retsgrundlag Lov om Social Service 79 Økonomi Varde Kommune yder et årligt tilskud til driften af Medborgerhuset på 1,5 millioner kroner. Heraf anvendes kr. på indvendig vedligehold samt udearealer. I henhold til gældende BBR er Medborgerhuset kvm. Prisen til indvendig vedligehold er i 2015 på 22 kr. pr. kvm. Hertil kommer, at Medborgerhusets bygninger er gamle og bevaringsværdige, hvilket gør dem dyrere at vedholde. Derfor anslås, at et mere realistisk bud er en kvadratmeterpris på 30 kr., hvilket betyder, at budgettet bør være på minimum kr. Renovering af køkkenet forventes at kunne finansieres indenfor Center for Sundhedsfremmes budgetramme. Høring - Bilag: 1 Åben Budget Medborgerhuset 90269/15 Anbefaling Forvaltning anbefaler, at Medborgerhuset indenfor rammen hæver vedligeholdelsesbudgettet, at fremsatte forslag til regulering af lejepriser godkendes, og at renovering af køkkenet igangsættes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Anbefalingen blev godkendt. Side 550

18 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Opfølgning på Embedslægernes tilsynsrapporter - orientering Dok.nr.: 8597 Sagsid.: 14/13577 Initialer: ujes Åben sag Sagsfremstilling Social- og Sundhedsudvalget blev den 21. april 2015 orienteret om, at Sundhedsstyrelsens tilsyn i 2014 på 11 af Varde Kommunes 12 plejecentre havde resulteret i anmærkninger. Udvalget pålagde plejecentrene, at arbejdet med at forbedre dokumentationsarbejdet på kommunens plejecentre styrkes. Ældrerådet påpegede efterfølgende, at navnlig opgaven omkring medicinhåndteringen skal løses på tilfredsstillende vis i overensstemmelse med medicininstruksen. Sundhedsstyrelsens årlige tilsyn på plejecentre indeholder 36 målepunkter, der vedrører Sundhedslovens bestemmelser omkring patientens sikkerhed. De enkelte plejecentre arbejder løbende med patientsikkerheden og udarbejder efter hvert tilsyn handleplaner, der danner udgangspunkt for udvikling og tiltag, der skal sikre, at alle parametre imødekommes, og at fejl og mangler rettes. På baggrund af tilsynene er der sat en række initiativer i værk på de enkelte plejecentre. Til at understøtte ledelsesopgaven og for at koncentrere og målrette indsatsen, har Social- og Sundhedsafdelingen ansat en konsulent 16 timer pr. uge. Konsulenten har en sundhedsfaglig baggrund, erfaring med sundhedsjura fra forvaltningsniveau, samt ledelseserfaring. I samarbejde med Social- og Sundhedsafdelingen og lederne for plejecentrene granskes centrenes udfordringer, og årsagssammenhænge kortlægges set i forhold til anmærkningerne i Sundhedsstyrelsens rapporter. Der er særligt fokus på dokumentation, kultur og medicinhåndtering. Forvaltningen vil ultimo 2015 præsentere Social- og Sundhedsudvalget for igangsatte initiativer, der kan optimere sikkerheden for borgerne. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at tiltaget på det overordnede strategiske plan både understøtter og supplerer det arbejde, der allerede foregår på de enkelte plejecentre, men at tiltaget gør, at der arbejdes systematisk med tilsynene, særligt dokumentation, kultur og medicinhåndtering. Arbejdet vil resultere i, at der kan anvises initiativer, tekniske løsninger eller ændrede arbejdsgange, der kan optimere patientsikkerheden og på den måde imødekomme Sundhedsstyrelsens krav. Retsgrundlag Sundhedslovens 219 stk.1 og 2. Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juni 2010 Side 551

19 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Økonomi Forbedringer gennemføres inden for det eksisterende budgets ramme. Høring Ældrerådet orienteres. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Taget til efterretning. Side 552

20 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Udvidet målgruppe på Sygeplejeklinikkerne Dok.nr.: 8650 Sagsid.: 15/8234 Initialer: KIRE Åben sag Sagsfremstilling I budgetopfølgningen pr. 30. april, der har vist et forventet merforbrug på ældreområdet, indgår en besparelse på kr. som følge af et øget brug af sygeplejeklinikkerne. Sygeplejeklinikkere har et rehabiliterende sigte, idet de inddrager borgeren aktivt og giver et medansvar i egen sundhedsfaglige behandling. De giver samtidig borgeren større grad af frihed og indflydelse. Andelen af borgere, der aktuelt modtager ydelser af Sygeplejen, er for under 65 årige 24% og 65+ årige 76%. Ser man på målgruppen under 80 år, er andelen 58% og for 80+ årige 42%. Målgruppen er primært borgere, der er bevilget en sygeplejeindsats, og som ud fra en læge- eller sygeplejefaglig vurdering, kan benytte klinikken. Indsatsen har hidtil været frivillig for borgeren. Sygeplejeklinikkerne er placeret i Varde, Ølgod og Oksbøl og blev oprettet i Transport til og fra sygeplejeplejeklinikkerne er borgernes eget ansvar. Dette har frem til nu forløbet uproblematisk, men ordningen har også været frivillig. På Træningsområdet betaler borgerne selv for transport til og fra træning. Borgere, der modtager træning efter sundhedslovens 140, får dog deres kørsel dækket, hvis de ikke selv har mulighed for at køre/cykle/gå. Hvis besparelsen ved øget brug af sygeplejeklinkker skal hentes, vil det kræve, at det ikke længere er valgfrit for borgerne at benytte klinikken, men alene faglige hensyn, der er gældende. Det betyder, at borgere, der er så mobile, at de ved egen eller pårørendes hjælp kan transportere sig til sygeplejeklinikken, f.eks. i egen bil eller på cykel/gåben, samt borgere, der kan anvende flextur eller lignende, skal benytte klinikkerne. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at der er gevinster for både borgere og sygeplejersker ved øget brug af sygeplejeklinkkerne, For borgerne betyder det, at de selv skal stå for transporten til klinikken. Til gengæld opnås højere fleksibilitet, da man selv har indflydelse på tidspunktet, og ikke behøver sidde og afvente besøg i hjemmet. Samtidig understøttes borgernes handlekompetencer og dermed kommunens rehabiliterende tilgang. For sygeplejerskerne betyder det, foruden en besparelse på sygeplejerskernes vejtid, også bedre arbejdsvilkår. Side 553

21 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Det er ikke muligt at trække data på, hvor mange borgere det vil dreje sig om, men et forsigtigt skøn er, at yderligere 75 borgere pr uge vil kunne gøre brug af sygeplejeklinikkerne, såfremt det fremover ikke er valgfrit. Man skal være opmærksom på, at responstid for flextur kan spille ind i kapacitetsudnyttelsen, idet der vil være ventetid på flexturene. Øget aktivitet i sygeplejeklinikkerne kan betyde, at der skal kigges på lokaleforholdene. Retsgrundlag Sundhedsloven 138 Økonomi En besparelse i Sygeplejen på kr. i 2015 og kr. fra 2016 (indgår i råderumskataloget) har medført et behov for at øge kapaciteten i sygeplejeklinikkerne. Høring Ældrerådet orienteres Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender, at brug af sygeplejeklinikken ikke længere er en frivillig ordning, og at udvalget godkender, at borgere, der er så mobile, at de ved egen eller pårørendes hjælp kan transportere sig til sygeplejeklinikken, f.eks. i egen bil eller på cykel/gåben, samt borgere, der kan anvende flextur eller lignende, skal benytte klinikkerne. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Anbefalingen blev godkendt. Side 554

22 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Opfølgning på Social- og Sundhedspolitisk Forum Dok.nr.: 8871 Sagsid.: 09/10038 Initialer: MASC Åben sag Sagsfremstilling På Social- og Sundhedspolitisk Forum 2015 blev ordet givet til brugere og samarbejdspartnere på social- og sundhedsområdet. Programmet for konferencen ligger i forlængelse af KL s udspil Det nære sundhedsvæsen samt KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker. Der blev stillet skarpt på de nyeste tendenser og bedste viden i forhold til tidligere og forebyggende indsatser for børn, unge og voksne, rehabilitering, samskabelse i det nære, samarbejdet med andre aktører og myndigheder lokalt m.m. De udvalgte temaer, der var på programmet i plenum: Udsatte børn og unge KL offentliggør primo marts 2015 et nyt udspil med titlen De udsatte børn Fremtiden er deres. På konferencen foldes udspillet ud, og de centrale aktører på området giver deres bud på, hvad der skal til for at udspillet kan omsættes til handling. Livet mellem murstene der stilles skarpt på boliger til demente, udsatte grupper og mennesker med handicap og ikke mindst, hvordan de fysiske omgivelser og borgerens liv går hånd i hånd. Sammen kan vi nå mere debat med samarbejdspartnere i ministerier og regioner om at skabe bedre sammenhæng i indsatserne. Pårørende og borgerens netværk brugere og samarbejdspartnere stiller skarpt på fordele og de vigtigste opmærksomhedspunkter i inddragelsen af pårørende og borgerens netværk til gavn for den enkelte borger. Innovation på social- og sundhedsområdet hvad kan vi lære af de bedste? Derudover var der fire minikonferencer, der kunne vælges mellem i programmet. 1. De svage ledige skal i job! (primært tiltænkt politikere) 2. Bedre lægedækning i kommunerne hvordan? 3. De mest udsatte grupper - hvordan styrkes sundheden? 4. Tillidsbrist på handicapområdet? hvad skal vi gøre ved det? (primært tiltænkt politikere) Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at der var mange temaer, der med fordel kan arbejdes videre med. Der peges særligt på to oplæg fra plenumdrøftelserne: Code of Care konceptet, som handler om udbredelse af en strategi om, at mennesket er først og pengene næst. Det er Code of Cares bud på en strategi for en ny form for velfærd: Mere care og mindre mig. Code of Care er båret af virksomheder, arbejdspladser og medarbejdere, der ønsker at gøre op med frasorteringen ikke for at få billig arbejdskraft, men fordi vi alle bliver rigere hver for sig, som virksomhed og som samfund, hvis vi tager os af hinanden. Konceptet er i tråd med reformerne på arbejdsmarkedsområdet, hvor flere svage borgergrupper skal fastholdes på arbejdsmarkedet, og hvor økonomien har tæt sammenhæng med varighed. Side 555

23 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Det er forvaltningens vurdering, at arbejdet med Code of Care konceptet med fordel kan vurderes nærmere ift konsekvenser herunder økonomiske. Demenslandsbyen. Hogeweyk i Holland er en demenslandsby for mennesker med svær demens. Landsbyen bygger på principper om, at de demente skal leve et liv, der er så normalt som muligt i forhold til det liv, de hidtil har levet. Derfor bor demente borgere i mindre grupper med nogen, de ligner ift. livsstil og i et genkendeligt miljø. På Hogeweyk arbejdes med 7 forskellige livsstile: huslig, håndværker, Urban (storbymennesket), overklasse, kreative klasse, meget kristne, indonesere. Det er forvaltningens vurdering, at demenslandsbyen, og arbejdet med livsstile kan medtages i det videre arbejde med demensstrategien. Retsgrundlag Ingen Økonomi Ingen Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at indholdet og inspiration fra temamødet i Ålborg drøftes, at forvaltningen belyser konsekvenser og muligheder ved at indføre Code of Care konceptet, og giver en tilbagemelding til udvalget i efteråret, og at forvaltningen belyser konsekvenser og muligheder for at indføre livsstile i arbejdet med demente og ift nyt byggeri. Der gives en tilbagemelding til udvalget i efteråret. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Udsat. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Anbefalingen blev godkendt. Side 556

24 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af model for aftalestyring 2016 Dok.nr.: 8870 Sagsid.: 15/5603 Initialer: niwi Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med indgåelse af aftaler for 2016 har forvaltningen udarbejdet forslag til fremgangsmåden for forløbet og format for aftalerne. Til forskel fra hidtidige år, foreslår forvaltningen, at der udarbejdes en politisk vægtet aftaledel, hvor aftaleholderne blandt andet forholder sig til de vedtagne visionspolitikker. Forvaltningen har opstillet forslag til en række måleområder og fokuspunkter, som aftaleholderne kan vælge imellem, ligesom aftaleholderne kan opstille egne målsætninger, forudsat at de forholder sig til visionspolitikkerne. Der vil være fokus på en borgerrettet opfølgning i form af brugerundersøgelser som pejlemærke for den brugeroplevede kvalitet. Derudover foreslår forvaltningen, at aftaleholderne indgår administrative aftaler med fagcheferne/direktøren, hvis indhold skal være målsætninger af driftsmæssig karakter. De administrative aftaler indgår i udgangspunktet ikke i dialogen med det politiske udvalg. Hensigten med opdelingen er, at den politiske aftale bliver enklere at overskue og mere strategisk i sit indhold, på bekostning af detaljeniveauet. Aftaleholderne indbydes til dialogmøde i efteråret hvorefter aftalerne udformes. Aftalerne godkendes endeligt inden årets udgang. Ændring i kredsen af aftaleholdere Forvaltningen har været i dialog med nogle af aftaleholderne med henblik på, om det er hensigtsmæssigt, at de indgår en politisk aftale. Det er nærmere bestemt Blåbjerg Plejeog Aktivitetscenter, Hjælpemiddeldepotet, Center Bøgely, Østbækhjemmet samt Paraplyen. Fire af de nævnte aftaleholdere har driftsaftaler eller lignende med Varde Kommune, og har i øvrigt deres værdigrundlag mv. i regi af deres organisationer, f.eks. KFUM eller Danske Diakonhjem. Endnu en aftale med Varde Kommune er, efter forvaltningens opfattelse, ikke hensigtsmæssigt. Forvaltningen foreslår derfor, at man fremadrettet ikke indgår aftaler med de nævnte aftaleholdere, og at dialogen med disse afvikles hvert andet år på ordinære udvalgsmøder, altså ikke i regi af dialogen med de øvrige aftaleholdere. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at aftalerne hidtil har indeholdt en høj detaljegrad, eller i hvert fald mulighed herfor, som kan medføre en uoverskuelighed for det politiske udvalg. Årsagen har været, at aftaleholderne har kunnet anvende aftalerne som styringsredskaber i driften af deres afdelinger. Det har altså været en del af Side 557

25 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed aftalestyringskonceptet, at det skulle være både politisk overskueligt og tilstrækkelig detaljeret til at kunne anvendes i driften. Forvaltningen vurderer, at man med fordel kan opdele aftalerne som beskrevet i sagsfremstillingen, hvorved man skaber et politisk overblik, uden at det bliver på bekostning af den enkelte aftaleholders mulighed for at udarbejde egne driftsmål eller lignende. Forvaltningen vurderer, at Paraplyen, Østbækhjemmet, Center Bøgely, Hjælpemiddeldepotet og Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter har en karakter, der gør egentlige politiske aftaler uhensigtsmæssige. Hjælpemiddeldepotet undtaget, har disse institutioner aftaler med deres egne organisationer og så i øvrigt driftsaftaler med Varde Kommune. For så vidt angår hjælpemiddeldepotet, ligner den ikke de øvrige aftaleholdere, og depotets drift er af en karakter, som ikke falder særlig naturligt med de øvrige aftaleholdere. Forvaltningen vurderer, at tilknytningen til, og dialogen med disse institutioner, kan opretholdes gennem dialogmøder f.eks. hvert 2. år i regi af de ordinære udvalgsmøder. Konsekvens i forhold til visionen Forvaltningen har lagt op til, at visionen bliver et bærende element i aftalerne. Retsgrundlag Ingen Økonomi Aftalerne indeholder i udgangspunktet kun tiltag, som kan holdes indenfor aftaleholdernes budgetramme. Eventuelle tiltag vil blive rejst som ordinære budgetsager. Høring De lokale MED-udvalg inddrages i udarbejdelsen af aftaleudkast. Bilag: 1 Åben Oplæg vedr. Politisk aftale og Administrativ aftale 56053/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at model for aftalestyring 2016 godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Udsat. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Side 558

26 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Anbefalingen blev godkendt. Side 559

27 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Aktuelle projekter under sundhedspuljen orientering Dok.nr.: 8640 Sagsid.: 10/514 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Hvert år udmøntes Sundhedspuljen med henblik på at understøtte implementering af Sundhedspolitikken og at fremme det tværgående samarbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i Varde Kommune. Projekterne er udvalgt ud fra følgende kriterier: Arbejdes der tværfagligt Mindskes uligheden i sundhed Styrkes den mentale sundhed Ændringer i miljøet, der tilgodeser sundhedsfremmende strukturer og rammer Plan for efterfølgende drift, da midlerne ikke anvendes til løbende drift. Status på de bevilgede projekter: Handicapvenlig forbindelse ved Nysø (Natur og Park) Beløb: kr. Status: Stien er etableret. Natur og Park varetager løbende vedligehold som en del af driften. Mobile skaterramper til brug i Varde Kommune (Ungdomsskolen) Beløb: kr. Status: I første omgang er den nye mobile skaterbane placeret på Campus i en tre måneder periode. De mobile skaterramper skal løbende rotere rundt i hele kommunen, så alle kommunens skatere får mulighed for at køre på dem. Ungdomsskolen er i dialog med Blåvandshuk skole om at opsætte skaterbanen der i en periode. Gå med i Lunden (Plan og Teknik) Beløb: årligt over 2 år Status: Der er foretaget en analyse over skoven, som viser, hvor mulige indsatspunkter for de kommende sansestationer kan placeres. Den milde vinter har desværre betydet, at der ikke er blevet fældet træer i skoven, som ellers var planlagt sidste vinter. Når fældningen er afsluttet, igangsættes etableringen. Der søges midler fra den Sociale naturpulje fra Naturstyrelsen til udvidelse af projektet. Boulderingvæg (Miniklubben Oksbøl) Beløb: kr. Status: Klubben afventer en byggetilladelse fra Varde Kommune. Træning for borgere med livsstilssygdomme (Center for Sundhedsfremme i samarbejde med Varde Gymnastikforening) Beløb: kr. Status: Varde Gymnastikforening kører KOL hold med stor deltagelse. Holdet har tiltrukket borgere med kronisk sygdom, som ikke har mod og kræfter til at deltage på andre idrætstilbud hvilket også var målgruppen for tilbuddet. Holdet fortsætter næste år. Deltagerne har glæde af såvel den fysiske træning som det sociale fællesskab på holdet. Center for Sundhedsfremme har henvist mange borgere til holdet efter endt kursusdeltagelse. Den gode madpakke (Tandplejen, Sundhedsplejen og Center for Sundhedsfremme) Beløb: kr. Status: Materialet er klar, og vil blive distribueret til elever og forældre på kommunens Side 560

28 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed skoler lige efter sommerferien. Der er også lavet Facebook-side. Endvidere har der været afholdt inspirationsaften med oplæg og mad. Tilbud til overvægtige børn (Center for Sundhedsfremme) Beløb: kr. Status: Der er flere måder at skabe gode rammer for fysisk aktivitet til børn og unge på. Derfor fokuseres der både på familien, frivillige og andre relevante aktører. Der er afholdt kursus for frivillige og forældre til overvægtige børn samt aktivitets- og læringstur for overvægtige børn og deres familier. Til august afholdes endnu en aktivitets- og læringstur (sommertur) for Rend og Hop børnene. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at projekterne på forskellig vis har været og er med til at understøtte den tværgående implementering af Sundhedspolitikken. Projekterne understøtter målsætningerne om mere bevægelse, sund mad og drikke og rehabilitering samt de tværgående målsætninger om mental sundhed og lighed i sundhed. Hvis man realiserer besparelsen i råderumskataloget, vil det ikke være muligt på samme måde, at igangsætte indsatser, der har til hensigt at understøtte implementering af Sundhedspolitikken og at fremme det tværgående samarbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i Varde Kommune. Konsekvens i forhold til visionen Flere af projekterne fremmer i tråd med visionen borgernes adgang til og brug af naturen. Retsgrundlag Sundhedsloven 119 Økonomi Der blev i alt uddelt kr. fra Sundhedspuljen Sundhedspuljen har i kr. til implementering af Sundhedspolitikken. Heraf er kr. disponeret til Gå med i Lunden. Sundhedspuljen blev i forbindelse med budgetforliget for 2015 reduceret fra kr. til kr. årligt. Nedlæggelse af sundhedspuljen indgår i råderumskataloget. Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Side 561

29 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Taget til efterretning. Side 562

30 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Demensstrategien - status og gennemgang Dok.nr.: 8891 Sagsid.: 15/6650 Initialer: KIRE Åben sag Sagsfremstilling I forlængelse af borgermødet i foråret og på baggrund af udvalgets politiske prioriteringer på demensområdet er der forud for studieturen gjort status på implementeringen af Demensstrategien. Siden godkendelsen af Varde Kommunes demensstrategi er der blevet arbejdet med implementeringen. Demensstrategien er ambitiøs og indeholder mange delmål. På nogle områder kan vi allerede nu sige, at vi er ved at være i mål, mens vi på andre områder først skal til at gå i gang. Fælles for arbejdet med demensstrategien er, at vi hele tiden skal huske på visionen, som lyder Borgeren og dennes pårørende oplever sammenhængende forløb, der understøtter borgerens hverdagsliv, egenomsorg og funktionsevne. Vedhæftet er et notat, som giver en status på arbejdet med de fleste af delmålene, samt kort beskriver, hvad der fremadrettet kommer til at ske. Desuden er der et notat, der redegør for sammengængen mellem demensstrategien og øvrige indsatser på demensområdet. De to dokumenter gennemgås kort på udvalgsmødet. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at arbejdet med Demensstrategien er målrettet, og at det foreløbige arbejde har styrket indsatsen på demensområdet, og at de indsatser, som er igangsat, og som påtænkes igangsat, alle bidrager til implementeringen af demensstrategien. Retsgrundlag Sundhedsloven Lov om Social Service Økonomi Flere af indsatserne handler om ændrede arbejdsgange. Økonomien hertil afholdes inden for rammen af det eksisterende budget. Der er bevilliget kompetenceudviklingsmidler til opkvalificering af medarbejdere. Herudover indgår der i arbejdet med budget 2016 forslag om midler til at igangsætte en træningsindsats til yngre og nydiagnosticerede demente og om midler til at igangsætte en indsats omkring demensvenlige spisesituationer. Der er også søgt om midler hos Socialministeriet til denne indsats. Høring --- Side 563

31 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilag: 1 Åben Status og handleplan for det videre arbejde med demensstrategien 92596/15 2 Åben Sammenhæng mellem Demensstrategien og øvrige demensindsatser 73400/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Taget til efterretning. Side 564

32 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Studietur til Skotland Dok.nr.: 8660 Sagsid.: 15/1773 Initialer: niwi Åben sag Sagsfremstilling Der foreligger nu endeligt program for studieturen til Skotland den august. Programmet og praktiske forhold i forbindelse med studieturen bliver gennemgået på udvalgsmødet. Retsgrundlag Ingen Økonomi --- Høring Ingen Bilag: 1 Åben Endeligt program for studietur til Skotland august /15 2 Åben Oversigt over deltagere - Denmark Visit 17-18th August 2015.pdf 95780/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Taget til efterretning. Side 565

33 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Orientering til pressen Dok.nr.: 8889 Sagsid.: 14/51 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling Udvalgsformanden orienterer pressen om følgende punkter. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Drøftet. Side 566

34 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Gensidig orientering Dok.nr.: 8886 Sagsid.: 14/51 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling Orientering v/formanden Orientering om verserende sager henover sommeren. Køb af Dalgasvej 35. Lægedækning i Varde Sundhedshus Politikens pressedækning vedr. ældreområdet Orientering v/direktøren Fusion mellem Krogen og Handicap Bo og Beskæftigelse. Kurt Berthelsen deltager og vil præsentere nyt navn og logo. Gensidig orientering Hjertestartere pkt. på næste udvalgsmøde. Udbud af kost Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund, Connie Høj Taget til efterretning. Side 567

35 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilagsliste 240. Fortsat behandling af budget 2016 for Udvalget for Social og Sundhed 1. Prioritering Budgetønsker Drift Social og Sundhed (101809/15) 2. Udkast lov og cirkulæreprogram 2016 Social og Sundhed.xlsx (101122/15) 241. Fortsat behandling af den fremtidige anvendelse af 9 almene ældreboliger på Kirkegade 2 i Oksbøl 1. Bygningsvurdering af Kirkegade 2 - Oksbøl og overslag over renovering. (101851/15) 242. Etablering af servicearealer og renovering af ældreboligcentret Hybenbo 1. SV: Energioptimerings tiltag på 3 stk. plejecentere. (89173/15) 2. Etablering af servicearealer og renovering på ældreboligcentret Hybenbo (80047/15) 3. Prisoverslag Tag udskiftning - Hybenbo.pdf (46286/15) 243. Godkendelse af kvalitetsstandard for Specialtandplejen 1. Aftalegrundlag Specialtandplejen gældende fra 2015.docx (99982/15) 2. Forebyggelse generelt - Prioriterings- og effektiviseringsmulighed nr. 1 - Forebyggende indsats i specialtandplejen (45246/15) 3. Udkast til Kvalitetsstandard for Specialtandplejen, august 2015 (100018/15) 244. Første udkast til plejeboligplan Udkast til plejeboligplan (97022/15) 2. Plan for proces og indhold (71866/15) 245. Medborgerhuset - tilpasning af økonomien 1. Budget Medborgerhuset (90269/15) 249. Godkendelse af model for aftalestyring Oplæg vedr. Politisk aftale og Administrativ aftale (56053/15) 251. Demensstrategien - status og gennemgang 1. Status og handleplan for det videre arbejde med demensstrategien (92596/15) 2. Sammenhæng mellem Demensstrategien og øvrige demensindsatser (73400/15) 252. Studietur til Skotland 1. Endeligt program for studietur til Skotland august 2015 (96648/15) 2. Oversigt over deltagere - Denmark Visit 17-18th August 2015.pdf (95780/15) Side 568

36 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Underskriftsblad Thyge Nielsen Ingvard Ladefoged Søren Laulund Erhardt Jull Niels Haahr Larsen Connie Høj Tina Agergaard Hansen Side 569

37 Bilag: Prioritering Budgetønsker Drift Social og Sundhed Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

38 Oversigt over ønsker til driftsbudget Driftsudgifter (hele kr. og 2015-priser) + = udgifter Udvalg for Social og Sundhed Dok. nr. Ændringer i 2016 Ændringer i 2017 Ændringer i 2018 Ændringer i 2019 Social og Handicap: Udvidelse af budgettet grundet øget efterspørgsel 532 på plejeboliger i og udenfor kommunen Social og Handicap: udvidelse af budgettet til bostøtte jfr. 85 for at 532 reducere ventetiden ved ressourceforløb a Total Social og Handicap: Praktisk og personlig bistand 83 stigning som følge stigning i antallet af ældre over 85 år - Bemærk yderligere 2,8 mio. kr. under ældrepuljen a b Aktivitetsafregning - hidtil finansieret fra ældrepuljen Social og Handicap: Udvidelse vedr. kropsbårnehjælpemidler og øvrige hjælpemidler som følge af stigende efterspørgsel Hverdagsrehabilitering på plejecentre og hjemmeplejen a Total 535 Hjælpemidler i rehabiliteringen a Øvrige ikke prioriterede ønsker til driftsbudgettet 532 Hverdagsrehabilitering på plejecentre og hjemmeplejen b 535 Hjælpemidler i rehabiliteringen 532 Vedligeholdende holdtræning b Genoptræning af borgere med inkontinens Etablering af et uddannelsesarkademi Demensdaghjem til svært demente Mere liv på plejecentre Social og Handicap: udvidelse af budgettet til bostøtte jfr. 85 for at 532 reducere ventetiden ved ressourceforløb b Hjælpemiddeldepot: Ansættelse af ny medarbejder som følge af øget behov for hjælpemidler Hjemmesygeplejen: Tilpasning af budgettet på grund af flere borgere med komplekse problemstillinger og opfølgning på behandling Hjemmeplejen Midt Vest: Finansiering af løndifference mellem SSA og og Sygeplejeniveauet for 2 vagt stillinger Sundhed og rehabilitering: Ansættelse af farmeceut til styrkelse af patientsikkerheden ift. medicinhåndtering Social og handicap: Projekt bedre måltidsoplevelser på plejecentre (udgifter til bageworkshop og kursusforløb) Træning til lettere og moderat demente borgerer Træning og Rehabilitering på centerområdet: styrkelse af indenog udendørs træningsfaciliteter på 4 og 532 plejecentrene med henblik på at understøtte et øget fokus på rehabilitering I alt ønskeoversigt Forslag til finansiering Beløb til nye ønsker Øget bloktilskud ved bortfald af ældrepuljen Ialt Sort er oprindelige budgetønsker fra udvalgsmødet den 9. juni Blå er forslag der foreslåes finansieret af øgede bloktilskud - tidligere ældrepulje

39 Bilag: Udkast lov og cirkulæreprogram 2016 Social og Sundhed.xlsx Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

40 Andel Varde Kommune 0,8782% 2015 Prisniveau nedskrives 1,6% 98,400% Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Lov nr. 446 af 9. juni 2008 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social service (Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for ,99 invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud m.v.). 1) Lov nr. 318 af 28. april 2009 Lov om ændring af lov om social service (Kontinuitet i anbringelsen m.v.). 1) Lov nr af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste). 1) Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed, og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform) 1) Lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform). 1) Lov nr af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreforms indførelse af seniorførtidspension, lempet indtægtsregulering for arbejdsindkomster og lempet beskæftigelseskrav ved opsat pension). 1) Lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste). 1) Lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister). 1) Lov nr. 574 af 10. juni 2014 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v.) 1) Lov nr af 27. december 2014 om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.) Lov nr. 649 af 18. maj 2015 om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere m.v.) Lov nr af 27. december 2014 om ændring af dagtilbudsloven, lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud m.v.) Social og Sundhed Social og Sundhed Bekendtgørelse nr af 12. november 2014 om social pension (Førtidspension og folkepension) samt Bekendtgørelse nr af 12. november 2014 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 1 ) Lov nr. 529 af 29. april 2015 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt nedsættelse af alder for samtykke i afgørelser om ændring af anbringelsessted m.v.) 1) Lov nr. 650 af 18. maj 2015 om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre, forsorgshjem og herberger m.v.) Lov nr af 27. december 2014 om social pension (Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge) I alt Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Ændring af bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer 1) Social og sundhed Landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft (Kræftplan III) 1) Social og sundhed Lov nr af 27. december 2014 om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Lægesamtaler, lægelig stofmisbrugsbehandling, frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling og befordring af personer i lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin) * Lov nr. 542 af 29. april 2015 om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven (Automatisk kronikertilskud, lægemiddelovervågning mv.) Social og sundhed Social og sundhed Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner (dobbeltbelastede) Social og sundhed L179 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om socialtilsyn (Øget kvalitet i alkoholbehandlingen) Social og sundhed I alt I ALT SOCIAL OG SUNDHED

41 Bilag: Bygningsvurdering af Kirkegade 2 - Oksbøl og overslag over renovering. Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

42 Bygningsvurdering af Kirkegade 2 - Oksbøl Problem: 3 stk. af husets 9 boliger står tomme og kan ikke genudlejes. 2 stk. af boligerne er udlejet til lejer uden for målgruppen. Løsning: Bygningen ombygges og totalrenoveres til tidssvarende ældreboliger. Ombygningen skal opfylde gældende bygningsreglement krav og Arbejdstilsynets krav til plejeboliger. Bygningsgennemgang: Bygningen er fra 1937 og tilbygget i Hele bygningen blev ombygget i 1987 til mere ældrevenlige lejligheder. Begge bygninger er opført i røde teglsten. Isoleringsgraden på begge bygninger vurderes at være god. I forbindelse med ombygningen i 1987 er de fleste bygningsdele isoleret op til kravet i Murværket på bygningen fra 1935 har enkelte løse fuger og enkelte teglsten med skader på brandhuden. De fleste revner i murværk og fuger er blevet udbedret løbende. Ses især i gavlen mod øst. Taget på bygningen fra 1937 er belagt med K21 tagsten og vingeteglsten. Taget på bygningen fra 1937 kunne ikke besigtiges fra den indvendige side p.g.a. manglende adgangsmulighed. Der ses begyndende afskalninger på rygningsmørtlen under rygningssten på grater og rygninger. Der er ingen synlige afskalninger på K21 tagstenene. Hele bygningen af 1965 er belagt med K21 tagsten med skumgummitætning. På den sydlige tagflade er der lagt et plastarmeret undertag og på den nordlige tagflade er der lagt et diffusionsåbent undertag. Undertaget mod nord har en del skader efter mår. Det plastarmerede undertag er intakt, men restlevetiden vurderes begrænset. Resten af bygningen er kun tætnet med skumgummibåndet i K21 tagstenen. Der kunne ikke ses synlige utætheder i tagfladen på besigtigelsetidspunktet. Ifølge serviceslederen har han ikke problemer med vandindtrængning i tagfladen. Erfaringsmæssigt er K21 tagstenen uden undertag en meget risikabel tagdækningsmateriale efter en årrække fordi skumgummitætningen udtørrer og forsvinder. Tætningen er herefter væk og resulterer i muligheder skader i det underliggende tagrum i form af slagvand og fugesne. Der ses også tydlige tegn på ophold af mår i isoleringen og tagrummet generelt. Ifølge serviceslederen er det også et stort problem. Det har ikke lykkes at bekæmpe mårene, hvilket resulterer i store skader i tagrummet. Vinduer og døre er en blanding af træ og plastvinduer. Trævinduerne har begyndende malingsafskalninger samt de elastiske fuger er udtørrede og begyndt at slippe vedhæftelsen til murværket. Enkelte termoruder er punkterede. Væggene i kælderen har tegn på grundfugt og afskalninger i puds- og malingslaget. Grundfugten er normal i forhold til bygningens opførselstidspunkt. I det bagerste kælderrum stod der blank vand på gulvet og væggene er fugtskadede i bunden p.g.a. en defekt grundvandspumpe. Der er enkelte gennemgående revner i kældervæggene. De tekniske installationer er løbende blevet udskiftet og vedligeholdt. Der er ifølge serviceslederen ikke nævneværdige problemer med installationerne.

43 Overslag på renovering af Kirkegade 2 - Oksbøl Ombygning så bygningen opfylder 2015 kravet samt AT krav d.d. Ombygning i alt inkl. moms kr Rådgiverhonorar og uforudsete udgifter i alt inkl. moms. kr Overslag i alt inkl. moms kr Bemærkninger til overslaget: Overslaget er baseret på at bygningen efter ombygningen opfylder energikravet 2015, som Varde kommune har besluttet, at alle deres renoverede bygninger skal opfylde. Det anbefales at entrere med eksterne rådgiver i projektfasen. Alle beregninger er overslagsberegninger uden projekt- og myndighedskonkret materiale. Arealet på kælderen og tagetagen er indregning i overslaget i alt 1081m². I beregningen er der ikke medtaget udgifter til - eventuelle miljømæssige forhold, herunder forekomster af PCB, bly og asbest i forbindelse med evt. ud- og indvendige nedrivningsarbejde. - Udenoms faciliteter/udenoms arealer, herunder belægninger, belysning, og beplantning. Jørgen B. Lauridsen Center for Anlæg og Ejendomme Tlf / Dato: / /2

44 Bilag: SV: Energioptimerings tiltag på 3 stk. plejecentere. Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89173/15

45 From: Arnfred Bjerg Sent: 26 Jun :11: To: Jørgen Lauridsen Cc: Britta Bech Jørgensen;Jacob Lorenzen Plet;Søren Rotbøl Jepsen;Thorkild Sloth Pedersen Subject: SV: Energioptimerings tiltag på 3 stk. plejecentere. Hej Jørgen Vi har i dag haft et kort møde vedrørende ombygning og renovering af Hybenbo. Det blev besluttet at de energiinvesteringer du har anbefales medtages i det samlede projekt som forventes gennemført i 2016 eller senest i Med de nuværende fordelingstal på bolig- og servicearealer skal boligarealerne afholde 92% af investeringen. Men i forbindelse med at ombygningsprojektet indeholder forslag om at en bolig nedlægges og omdannes til servicearealer ændres fordelingstallet således at boligarealer udgør 86,78% og servicearealer udgør 13,22 procent. Det giver en lidt andet fordeling end vi hidtil har beregnet. Når tilbygningen er færdig ændres fordelingstallet på ny. Der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling til udvalgets næste møde som kan ses på sag nr. 15/4114 Jeg går ud fra at du koordinere gennemførelse med Jacob og at endelige politisk stillingtagen til ombygningsprojektet afventes. Venlig hilsen Arnfred Bjerg Teamleder Økonomiafdelingen Varde Kommune Engdraget Varde ARBJ@varde.dk - Dir. tlf.: Postadresse: Bytoften Varde Fra: Jørgen Lauridsen Sendt: 23. juni :47 Til: Arnfred Bjerg Emne: Energioptimerings tiltag på 3 stk. plejecentere.

46 Hej Arnfred. Jeg har i samarbejde med Servicelederen Peder Fyhn fået gennemgået de 3 plejecentre, Hybenbo Årre, Sognelunden Agerbæk og Solhøj Nordenskov for potentielle energibesparelser på tekniksiden. De anbefalede tiltag fremgår af de nedenstående skemaer. Jeg vil høre dig om det er i orden, at jeg igangsætter projekterne? Vi vil kunne finansiere sådanne tiltage ved hjælp af midler fra energipuljen. Tiltagene anbefales i gang sat snarest muligt. Jeg kan forstå på Søren Rotbøl, at vi skal have en godkendelse fra dig/jer inden vi igangsætter sådanne projekter på de kommunale plejecentre. Vil du kigge på det fremsendte og vender tilbage med det videre forløb? Sognelunden - Agerbæk Investering Besparelse Tilbagebetalingstid i kr./år år Udskiftning af pumper og cirkulationspumper ,3 Montering af dynamiske ventiler samt ,5 eftergåelse og indregulering af termostatventiler i hele bygningen 10% Etablering af varmepumpe (hybridløsning) ,4 Samlet løsning ,5 Hybenbo - Årre Investering Besparelse Tilbagebetalingstid i kr./år år Udskiftning af pumper og cirkulationspumper Etablering af varmepumpe (hybridløsning) Montering af dynamiske ventiler samt eftergåelse og indregulering af termostatventiler i hele bygningen 10% ,5 Samlet løsning ,0

47 Solhøj - Nordenskov Investering Besparelse Tilbagebetalingstid i kr./år år Udskiftning af pumper og cirkulationspumper ,7 Udskiftning af gaskedel + etablering af ,7 varmepumpe (hybridløsning) Montering af dynamiske ventiler samt eftergåelse og indregulering af termostatventiler i hele bygningen 10% Samlet løsning ,2 Venlig hilsen Jørgen B. Lauridsen Energirådgiver Center for Anlæg og Ejendomme Varde Kommune Bytoften Varde jold@varde.dk - Ean nr Dir. tlf.: Mobil Postadresse: Bytoften Varde

48 Bilag: Etablering af servicearealer og renovering på ældreboligcentret Hybenbo Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 80047/15

49 Etablering af servicearealer og renovering på ældreboligcentret Hybenbo Dok.nr.: 8019 Sagsid.: 15/4114 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Ældreboligcentret Hybenbo i Årre står overfor større renoveringsprojekter med udskiftning af tag, isolering, udskiftning af ventilationsanlægget, etablering af kloakseparation, samt etablering af servicearealer til hjemmepleje Nord/Øst. I forbindelse med projekteringen er det konstateret, at det afsatte anlægsbudget og boligafdelingens hensættelser til vedligeholdelse ikke er tilstrækkelig til at kunne finansiere samtlige projekter. Ældreboligcentret består af 15 almene ældreboliger og et mindre serviceareal. Med henblik på at etablere tidssvarende personalefaciliteter foreslås det, at der foretages en mindre tilbygning, og at en bolig nedlægges. Tilbygningen og arealet fra den nedlagte bolig vil således danne den fysiske ramme for de fremtidige servicearealer. Endvidere foreslås, at der lægges nyt tag og nyt isolering på hele ejendommen, samt at der anskaffes et nyt ventilationsanlæg. Der er indhentet et overslag over disse udgifter. Derudover skal der inden for et kortere tidsrum etableres kloakseparering. Oversigt over forventede udgifter og finansiering: Udgifter Boligarealer Servicearealer Etablering af servicearealer kr. Nedlæggelse af bolig kr. Nyt tag, isolering og ventilation kr kr. Kloakseparering kr kr. Udgifter i alt kr kr. Finansiering Hensættelser i boligafdelingen kr. Anlægsbudget servicearealer kr. Driftsbudget (pulje til nedlæggelse af boliger, kr. pulje til vedligeholdelse og kloakseparering) Manglende finansiering kr kr. Boligafdelingen har således ikke opsparet tilstrækkelige midler til at afholde de anførte udgifter, og den manglende finansiering udgør kr. Vedrørende til- og ombygning af servicearealer er der afsat et anlægsbudget på kr., således at den manglende finansiering her udgør kr. Den manglende finansiering udgør i alt kr. Økonomikonsulent Arnfred Bjerg deltager under sagens behandling. 1

50 Forvaltningens vurdering Vedrørende boligafdelingen er der følgende 3 muligheder for finansieringen af de 4,2 mio. kr.: 1) Boligafdelingen på Hybenbo optager et ustøttet lån på 4,2 mio. kr. Den årlige ydelse vil være ca kr. svarende til en månedlig huslejestigning på kr. pr. bolig. Huslejen på Hybenbo er i 2015 på 954 kr. pr m2 svarende til en gennemsnitlig husleje på kr. pr måned. Med en stigning på kr. pr. måned vil det betyde en husleje efter renoveringen på kr. pr. måned. Selv om der kan opnås boligydelse i almene ældreboliger, er der dog tale om en høj husleje. Til sammenligning er huslejen for tilsvarende ældreboliger i fx Nordenskov på gennemsnitlig kr. pr. måned, og den månedlige husleje for ny opførte plejeboliger i Ansager er på kr. pr. måned. Finansiering med et ustøttet lån og dermed en yderligere huslejeforhøjelse vil gøre boligerne mindre attraktive og vanskeliggøre udlejning. Sammenlignet med tilsvarende ældreboliger i omkringliggende oplandsbyer er huslejeniveauet allerede højt for ældreboligerne på Hybenbo. 2) Det andet forslag til finansieringen af renoveringsopgaverne er, at Varde Kommune yder et rente- og afdragsfrit lån til boligafdelingen. En finansiering, hvor Varde Kommune yder et rente- og afdragsfrit lån på 4,2 mio. kr. til boligafdelingen, vil være at foretrække, da der vurderes, at det reelt er den eneste mulighed for, at der vil kunne fastholdes en fornuftig husleje i afdelingen. 3) Almene boligafdelinger har mulighed for at søge om støtte i Landsbyggefonden til opretning, udbedring, vedligeholdelse og forbedring i alment byggeri herunder også kommunale ældreboliger. For at opnå støtte skal der være tale om ekstraordinære forhold, som ikke kan løses ved den almindelige drift og vedligeholdelse. Der skal ligeledes være tale om driftsmæssig ubalance som fx udlejningsproblemer. En ansøgning om renoveringsstøtte fra Landsbyggefonden vil ikke kunne realiseres på kort sigt. Ligeledes er det forvaltningens vurdering, at afdelingen ikke er nødlidende, og det vil ikke være sandsynligt, at afdelingen kan opnå renoveringsstøtte. Alle boligerne er i dag udlejet (hvoraf en af boligerne er udlejet til frit valg), og der er aktuelt ingen personer på venteliste til boligerne. Der har været iværksat flere initiativer fra lokalområdet bl.a. fra Borgerforeningen i Årre, for at fremme udlejningen af boligerne. I 2014 var tomgangslejen i alt kr. For de tre foregående år har udgiften til tomgangsleje gennemsnitlig været på kr. pr. år. Vedrørende merudgiften på ca. 1 mio. kr. vedrørende etablering af servicearealer har den nedsatte projektgruppe vurderet besparelsesmulighederne herunder, at det undlades at opføre en mindre tilbygning. Derved kunne merudgiften nedbringes til kr. Projektgruppen kan dog ikke anbefale, at etablering af servicearealer gennemføres efter en sparet model, da en sådan løsning ikke anses for tidssvarende og en tilfredsstillende løsning. En gennemførelse af de anførte til-, ombygnings- og renoveringsprojekter vil således forudsætte, at der afsættes et yderligere anlægsbudget på 5,2 mio. kr. Det er forvaltningens vurdering, at projekterne bør gennemføres blandt andet begrundet i, at det nuværende tag er utæt og med henblik på at tilvejebringe tidssvarende personalefaciliteter. Gennemførelse bør endvidere planlægges og gennemføres i et 2

51 samlet forløb, både af hensyn til beboerne i ejendommen og for at opnå et effektivt forløb, samt attraktive tilbud fra håndværkere m.v. Retsgrundlag Lov om almene boliger Økonomi Samlet er der vedrørende boligarealer inkl. moms, og servicearealer ekskl. moms forslag til renovering og etablering af servicearealer for kr., men kun finansiering på i alt kr. Der vil således være en merudgift på kr., som foreslås finansieret ved, at der ved budgetlægningen for 2016 afsættes et yderligere anlægsbudget på 5,2 mio. kr. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Prisoverslag Tag udskiftning - Hybenbo.pdf 46286/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at projektet for til- og ombygning af personalefaciliteter stilles i bero, indtil der er en afklaring vedrørende den manglende finansiering, og at der til anlægsbudgettet for 2016 fremsendes et budgetønske på yderligere 5,2 mio. kr. til realisering af alle omtalte projekter. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Der udarbejdes beregninger vedr. energibesparende foranstaltninger. 3

52 Bilag: Prisoverslag Tag udskiftning - Hybenbo.pdf Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46286/15

53

54 Bilag: Aftalegrundlag Specialtandplejen gældende fra 2015.docx Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99982/15

55 AFTALEGRUNDLAG DEN REGIONALE SPECIALTANDPLEJE Gældende fra 2015

56 Aftalegrundlag for Den Regionale Specialtandpleje Indledning Med afsæt i notat af 21. august 2014 om Aftalegrundlag for Den Regionale Specialtandpleje, beskrives i det følgende nærmere vilkår for samarbejdet. Nærværende aftale træder i kraft den 1. januar 2015 og afløser den tidligere aftale. Aftalen er fremover løbende, idet kommunerne midt på året bestiller ydelser for det kommende år. 2. Lovgrundlaget Lovgrundlaget omfatter: - Sundhedslovens 133 og Bekendtgørelse nr. 179 af 28. februar 2012 om tandpleje - Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje 2006 Sundhedsstyrelsen præciserer desuden følgende Klinikindretningen i specialtandplejen skal gøres så handicapvenlig som mulig både i adgangsforhold, og med hensyn til løftning og lejring af patienten Specialtandplejen skal råde over adgang til præmedicinering i samarbejde med speciallæge, således at patienter, som ikke tolererer behandling på anden vis, kan modtage tandbehandling under sedering. Specialtandplejen skal have adgang til elektiv tandbehandling i generel anæstesi, ligesom det nødvendige billeddiagnostiske udstyr skal være til rådighed Såfremt den almen medicinske udredning af patienten er vanskelig eller ufuldstændig udføres behandling i generel anæstesi derfor mest hensigtsmæssigt på sygehus eller i et sygehuslignende miljø med nødvendige backup funktioner. Alternativt bør behandling i generel anæstesi af vanskeligt udredte patienter fra omsorgs- eller specialtandplejen finde sted ved, at kommunen indgår aftale herom med regionen. For mindre enheders vedkommende bør dette som hovedregel finde sted 3. Personkreds Personkredsen omfatter Sundhedsloven: 133 specialiseret tandpleje (specialtandpleje) til sindslidende, udviklingshæmmede, m.fl. der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller omsorgstandplejen. Specialtandplejens målgruppe har en mere markant funktionsnedsættelse end omsorgstandplejens målgruppe. 131, hvor der generelt ikke er behov for at henvise patienten til specialtandpleje, kan der fra omsorgstandplejen, henvises til specialtandplejen for specielle enkeltopgaver. Bekendtgørelse om tandpleje 2 stk. 4. Varetagelse af anæstesibetjeningen for børn og unge, der har behov for tandbehandling i generel anæstesi. Der tænkes her især på meget behandlingsangste børn, som hører under den almindelige børneog ungdomstandpleje

57 Aftalegrundlag for Den Regionale Specialtandpleje Organisering af Den Regionale Specialtandpleje Den Regionale Specialtandpleje i Region Syddanmark har 4 klinikker. Esbjerg, Vejle, Sønderborg og Odense. Tandbehandling under anvendelse af generel anæstesi foregår på alle 4 afdelinger. Hermed er nærhedsprincippet til faglig bæredygtighed søgt tilgodeset. Esbjerg: Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejle: Billund Kommune Fredericia Kommune Kolding kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Haderslev Kommune - Nord Sønderborg: Haderslev Kommune - Syd Sønderborg Kommune Aabenraa Kommune Tønder Kommune Odense: Ad hoc opgaver for kommunerne. Af hensyn til opretholdelsen af faglig og økonomisk bæredygtighed skal der være et rimeligt patientantal tilmeldt den enkelte klinik. I modsat fald forbeholder regionen sig ret til at reducere antallet af klinikker. Den Regionale Specialtandpleje forsøger at minimere ventetiden til generel anæstesibehandling mest muligt, idet det dog må bemærkes, at Den Regionale Specialtandpleje kun tilbyder elektiv tandbehandling i generel anæstesi. I perioder, hvor der er ventetid på anæstesibehandling, vil patienter med tandplejebehov af hastende karakter blive tilbudt anæstesiforløb på den af de andre klinikker, som har den korteste ventetid. Det tilstræbes at akut behandling i generel anæstesi gennemføres inden for 1 uge. 5. Visitation Ansvaret for visitation til specialtandpleje påhviler bopælskommunen. I henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning er kommunen forpligtet til at synliggøre muligheden for henvisning til specialtandplejen for de berørte parter. Sundhedsstyrelsen anfører i sin vejledning, at det, vurderet ud fra patientens tarv, er mest hensigtsmæssigt, at det er den kommune/region, hvor boligen (eksempelvis en psykiatrisk hospitalsafdeling) er beliggende, der varetager specialtandplejen for de pågældende borgere. Den kommunale børne- og ungdomstandpleje kan også visitere hjemmeboende børn og unge omfattet af servicelovens 32, og folkeskolelovens 20 til specialtandplejen

58 Aftalegrundlag for Den Regionale Specialtandpleje 2015 I princippet skal alle henvisninger til Den Regionale Specialtandpleje godkendes af kommunen. Der er dog enkelte undtagelser: Personer der har ophold i kommunale eller regionale boformer efter serviceloven eller i kommunale eller regionale almene ældreboliger efter lov om almene boliger, samt patienter på psykiatriske hospitalsafdelinger, kan henvises direkte til Den Regionale Specialtandpleje. Hospitalsafdelingerne kan henvise indlagte patienter eller patienter under ambulant udredning til Den Regionale Specialtandpleje for udredning af orale helbredsforhold. Der er typisk tale om børn eller voksne med multiple eller svære handicaps og dermed mange hospitalskontakter. Ved henvisning benyttes altid henvisningsskemaet og alle henvisninger sendes via sikker mail på regionstandplejen@rsyd.dk. Henvisninger vedlægges alle relevante journaloplysninger herunder foreliggende røntgenmateriale. Udtalelse og behandlingsplan fra kommunal specialtandlæge i ortodonti kan i særlige tilfælde være påkrævet ved henvisning til Den Regionale Specialtandpleje. Det gælder eksempelvis ved henvisning til: autotransplantion, operativ fjernelse af retinerede visdomstænder/overtallige tænder, fjernelse af persisterende ankylotiske primære tænder, denuderinger med påsætning af brackets, ekstraktioner af tænder causa ortodontia eller pga. svær emaljemisdannelse m.v. Er der behov for tolkebistand ved forundersøgelse eller behandling i Den Regionale Specialtandpleje skal kommunen sørge for dette. Gælder specielt ved henvisning til behandling i generel anæstesi, hvor manglende tolkebistand vil resultere i væsentlig forringet patientsikkerhed (risiko for misforståelser omkring almen sygdom, medicinindtag på OP-dagen, faste regler etc.). Den Regionale Specialtandpleje kontakter kommunen for at sikre tolk, når der er aftalt tid til patienten. Møder en patient op til forundersøgelse uden tolk, og patient/ledsager ikke forstår dansk eller engelsk, vil det ikke være muligt at gennemføre den planlagte undersøgelse. I sådanne tilfælde kan Den Regionale Specialtandpleje afregne for den afsatte behandlingstid til undersøgelsen. Den Regionale Specialtandpleje påtager sig behandlingsansvaret for patienter henvist til regelmæssig tandpleje eller akut nødbehandling fra det tidspunkt, hvor patienten har været til klinisk undersøgelse. Vedrørende patienter, der udelukkende er henvist for tandbehandling i generel anæstesi, gælder at behandlingsansvaret påhviler kommunen indtil operationsdagen. Den Regionale Specialtandpleje vurderer kontinuerligt, om tandplejebehovet kan tilgodeses på et mindre specialiseret niveau, f.eks. i kommunen eller omsorgstandplejen (LEON princippet). Det er patientens tandplejebehov og funktionsniveau, som skal lægges til grund for beslutningen om, hvor tandplejen ydes mest hensigtsmæssigt. Hvor der ikke generelt er behov for at henvise patienten til Den Regionale Specialtandpleje, kan der ske en henvisning fra omsorgstandplejen, og kommunen til Den Regionale Specialtandpleje for specielle enkeltopgaver, eksempelvis tandbehandling i generel anæstesi

59 Aftalegrundlag for Den Regionale Specialtandpleje 2015 Børn og unge kan henvises fra kommunen til Den Regionale Specialtandpleje i tilfælde af, at den kommunale tandpleje vurderer, at en speciel enkeltopgave mest hensigtsmæssigt udføres her. Den Regionale Specialtandpleje tilbyder tandbehandling i generel anæstesi til børn og unge fra den almindelige kommunale børne- og ungdomstandpleje. Der tænkes her især på to grupper: dels meget behandlingsangste børn og dels børn med odontologiske lidelser, der i enkelte behandlingssituationer betinger speciel rutine eller uddannelse hos det tandlægefaglige personale, og hvor anden generel forebyggelse og behandling kan ske i den kommunale tandpleje. 6. Forebyggelse I henhold til Sundhedsloven gælder, at specialtandplejen skal være opsøgende og forebyggende. Personer, der er indskrevet i Den Regionale Specialtandpleje til regelmæssig tandpleje modtager relevante individuelle forebyggende tiltag, som en del af den regelmæssige ydelse. For disse patienter gælder som udgangspunkt, at al forebyggelse er henlagt til udførelse på de regionale specialtandplejeklinikker. Den kommunale specialtandpleje kan herudover vælge af hensyn til nærhedsprincippet at tilbyde supplerende forebyggende tandpleje til patienten enten i egen bolig eller på kommunale klinikker, og i givet fald sker dette i koordination med Den Regionale Specialtandpleje. 7. Tandplejeydelser i Den Regionale Specialtandpleje Den Regionale Specialtandpleje tilbyder følgende behandlingsydelser: I. Regelmæssig forebyggende og behandlende tandpleje. II. Specielle enkeltopgaver. III. Tandbehandling i generel anæstesi. IV. Diagnostisk udredning og behandlingsplanlægning. V. Akut nødbehandling til specielle patientgrupper. VI. Opsøgende tandplejeaktivitet i kommunen. På henvisningsskemaet optræder de fem ydelsesgrupper med hvert afkrydsningsfelt, og der bør principielt for den enkelte patient sættes kryds i et af de 5 felter: I. Regelmæssig forebyggende og behandlende tandpleje. Kommunen kan henvise til Den Regionale Specialtandpleje for indskrivning til vedvarende individuel forebyggende og behandlende tandpleje. Der er tale om et regelmæssigt tandplejetilbud, der er afstemt efter den enkelte patients behov, med henblik på bevarelse af tænder, mund og kæber i funktionsdygtig tilstand samtidig medvirkes til at den enkelte i videste mulig omfang bevarer sin fysiske, psykiske og sociale trivsel livet igennem. Tilbuddet omfatter rådgivning af patient, pårørende og personale om forebyggelse. Behandlingstilbuddet gives på én af regionens specialtandplejeklinikker. Sundhedsloven åbner ikke mulighed for befordringsgodtgørelse fra kommune eller region i relation til tandpleje

60 Aftalegrundlag for Den Regionale Specialtandpleje 2015 Der kan undtagelsesvis efter konkret aftale med kommunen aftales forløb udført på patientens bopæl (undersøgelse, akut nødbehandling samt individuel forebyggelse). Dette tilbud kan være aktuelt, f.eks. hvis patienten ikke kan fremmøde på en af klinikkerne uden sengetransport, og behandlingen samtidig har et sådant indhold, at det er forsvarligt at behandle uden for klinikken. Mindre interceptiv ortodontibehandlinger er en naturlig del af det regelmæssige tandplejetilbud i Den Regionale Specialtandpleje. Større ortodontiske behandlinger med eksempelvis fast apparatur er ikke en del af den regelmæssige tandplejeydelse, men kan udføres som en særskilt ydelse, hvor en individuel takst aftales med kommunerne på forhånd. Da specialtandplejen er underlagt LEON princippet vil børn og unge, der kan samarbejde til behandling med fast ortodontisk apparatur, sjældent tilhøre målgruppen for det mest specialiserede behandlingstilbud. Nogle af de patienter, der går til regelmæssig tandpleje i Den Regionale Specialtandpleje, kan i perioder have meget svært ved at fastholde kontakten til tandplejen, og der kan opstå mange udeblivelser eller afbud. Det kan derfor vise sig relevant at overveje, hvorvidt patienten fortsat skal have en regelmæssig behandlingsplads. Såfremt Den Regionale Specialtandpleje finder at behandlingsforløbet må afbrydes, orienteres kommunen herom. Den Regionale Specialtandpleje registrerer tidsforbruget, hvor den pågældende patient har været til stede på klinikken. Såfremt der er tale om, at tandlæge eller tandplejer udøver undersøgelse, forebyggelse eller behandling udenfor specialtandplejeklinikken, registreres tidsforbruget fra klinikken forlades til personalet er tilbage på klinikken. Ved besøg på institutioner, hvor der behandles flere patienter samme sted, fordeles tidsforbruget ud fra en gennemsnitligberegning (totale tidsforbrug pr. behandler delt med det totale antal tilsete patienter). Hvert kvartal modtager kommunen i bopælskommunen en oversigt, der angiver: Hvilke undersøgelses-, forebyggelses- og behandlingsydelser patienten har modtaget i aktuelle kvartal samt de fastsatte takster for disse ydelser, såfremt de var udført i privat regi. Det samlede tidsforbrug, dvs. antal påbegyndte behandlingsenheder af 30 minutters varighed, der er anvendt til undersøgelse, forebyggelse, behandling og eventuelt narkose. Behandlende tandlæge i Den Regionale Specialtandpleje vurderer om behandling skal gennemføres under anvendelse af generel anæstesi. I givet fald udløser dette særskilte afregning med taksten for ydelsen generel anæstesi. Herefter fortsætter patienten det regelmæssige forløb i Den Regionale Specialtandpleje. Takstafregning Ydelsen vil blive afregnet pr. påbegyndt ½ kliniktime efter en fast takst. Der afregnes ud fra den tidsvarighed, hvor patienten er til stede i klinikken. Såfremt en patient får behov for tandbehandling under anvendelse af generel anæstesi, vil dette udløse en særskilt afregning. II. Specielle enkeltopgaver Patienter kan henvises til Den Regionale Specialtandpleje udelukkende for varetagelse af specielle enkeltopgaver

61 Aftalegrundlag for Den Regionale Specialtandpleje 2015 Når den konkrete enkeltbehandling er udført, udskrives patienten igen fra Den Regionale Specialtandpleje. Takstafregning Ydelsen vil blive afregnet pr. påbegyndt ½ kliniktime efter en fast takst. Der afregnes ud fra den tidsvarighed, hvor patienten er til stede i klinikken. Såfremt en patient får behov for tandbehandling under anvendelse af generel anæstesi, vil dette udløse en særskilt afregning. III. Tandbehandling under anvendelse af generel anæstesi Ydelsen anvendes overfor patienter indskrevet til regelmæssig tandpleje i Den Regionale Specialtandpleje og patienter, der er henvist alene for tandbehandling i generel anæstesi. Som eksempel på sidstnævnte kategori kan nævnes børn, der har behov for behandling i generel anæstesi grundet specielle behandlingsmæssige forhold. Ydelsen anvendes herudover til patienter fra omsorgstandplejen med behov for tandbehandling i generel anæstesi. Ved tandbehandling i generel anæstesi vil der som udgangspunkt være tale om total sanering af tandsættet. Forud for anæstesibehandling foretages en helbredsmæssig og odontologisk vurdering af patienten. Såfremt der af henviser ønskes foretaget ekstraktion helt/eller delvis på ortodontisk indikation skal der af henvisningen fremgå en ortodontisk behandlingsplan. En betydelig del af målgruppen for specialtandpleje er pga. reduceret mental eller fysisk funktionsevne ikke i stand til at gennemføre tandbehandlingsforløb i generel anæstesi uden hjælp og støtte fra pårørende eller plejepersonale. I givet fald forudsættes det i nærværende aftale, at sådanne personer er til stede fra modtagelsen på klinikken og frem til udskrivelse - ledsager må således ikke uden aftale forlade klinikken under anæstesiforløbet. Såfremt patienten kan forventes at optræde udad reagerende, skal to ledsagere være til stede ved såvel anæstesiens indledning som ved opvågningsfasen. Takstafregning Ydelsen afregnes med en takst pr. påbegyndt ½ kliniktime og pr. påbegyndt ½ narkose time. Taksten omhandler odontologisk og anæstesiologisk forundersøgelse, alle tandlægelige behandlinger og udgifter til anæstesi- og operationsafsnit. Hvis der i forbindelse med ydelsen foretages anden behandling f.eks. undersøgelse af øjne, ører, fødder eller lignende afregnes ligeledes pr. ½ time fakturering sker til bestiller i forhold til det faktiske forbrug. Takstafregning for aflyste planlagte anæstesiforløb: Der foretages ikke takstafregning overfor bopælskommunen såfremt et planlagt anæstesiforløb aflyses pga. ét af følgende forhold: Behandling aflyses på operationsdagen pga. aktuelle helbredsmæssige forhold. Patienten melder afbud pga. aktuelle helbredsmæssige forhold. Der fortages normal takstafregning såfremt et planlagt anæstesiforløb aflyses pga. ét af følgende forhold: Patienten udebliver fra den aftalte operationstid. Patienten møder op på operationsdagen uden at have overholdt den anviste fasteperiode. Patienten møder op på operationsdagen, men afslår at modtage behandling. Afbud fra institutionen pga. personalemangel

62 Aftalegrundlag for Den Regionale Specialtandpleje 2015 Ledsagende pædagogiske personale afviser at medvirke aktivt til anæstesiens indledning trods tidligere indgået aftale herom. For patienter, der udelukkende er henvist til tandbehandling i generel anæstesi varetages akut nødbehandling ikke af Den Regionale Specialtandpleje. IV. Diagnostisk udredning og behandlingsplanlægning Patienten kan henvises til Den Regionale Specialtandpleje udelukkende for diagnostisk udredning og behandlingsplanlægning. Behandlingsplanen tilsendes kommunen, som herefter kan træffe beslutning om, hvorvidt behandlingen skal udføres i egen tandpleje eller henvises til behandling i Den Regionale Specialtandpleje (regelmæssig tandpleje, speciel enkeltopgave eller tandbehandling i generel anæstesi). Undersøgelsen er en diagnostisk udredning mht. almenlidelser, orale forhold og patientens generelle situation. På baggrund heraf opstilles én eller flere behandlingsplaner tilpasset patientens funktions- og helbredssituation. Takstafregning Ydelsen vil blive afregnet pr. påbegyndt ½ kliniktime efter en fast takst. Der afregnes ud fra den tidsvarighed, hvor patienten er til stede i klinikken. V. Akut nødbehandling til specielle patientgrupper Sundhedsstyrelsens vejledning om omfanget og kravene til den kommunale og regionale tandpleje anfører i kapitel 3.2, at personer, som har ophold i særlige boformer, ældreboliger samt patienter indlagt på eller tilknyttet psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatriske ordninger, kan henvises direkte til specialtandplejen. Den Regionale Specialtandpleje påtager sig al akut nødbehandling for sådanne patienter, og dette kan ske uden forudgående visitation hos den kommunale tandpleje i bopælskommune. Vedrørende indlagte patienter afregnes der direkte overfor bopælskommunen. Den Regionale Specialtandpleje vil, såfremt patienten har et fortsat behandlingsbehov efter udført nødbehandling, orientere den kommunale tandpleje i bopælskommunen om patientens situation og samtidig anmode den kommunale tandpleje om en tilkendegivelse om, hvorvidt patienten ønskes indskrevet til regelmæssig tandpleje i Den Regionale Specialtandplejen. Takstafregning Ydelsen afregnes efter en fast timetakst for hvert påbegyndt ½ time. Såfremt der ydes akut nødbehandling udenfor klinikken beregnes timebetaling fra behandlerteamet har forladt klinikken og til hjemkomst. VI. Opsøgende tandplejeaktiviteter og undervisning udført af Den Regionale Specialtandpleje. Ydelsen tilbydes overfor personer inden for specialtandplejens målgruppe, som ikke er indskrevet i Den Regionale Specialtandpleje. Ydelsen udbydes til kommuner, der ønsker at videregive ansvaret for denne lovbundne opgave til regionen. Det nærmere indhold af ydelsen, eksempelvis tilbud om opsøgende besøg i personens egen bolig, bo- eller aktivitetssteder, undervisning af sundhedsfagligt personale m.v. fastlægges ved drøftelser mellem den enkelte kommunes tandpleje og Den Regionale Specialtandpleje

63 Aftalegrundlag for Den Regionale Specialtandpleje 2015 Takstafregning. Taksten aftales med den enkelte kommune på grundlag af en nøjere specifikation af indholdet i den konkrete lokale aftale. Taksten fastsættes ud fra en omkostningsberegning for specialtandplejens indsats i den enkelte kommune. 8. Takster og afregning for Den Regionale Specialtandpleje Takster: I forbindelse med bestilling af behandlingspladser for 2015 tages udgangspunkt i følgende gældende takster A. Timesats pr. påbegyndte halve kliniktime (behandlingsenhed) 967 kr. B. Timesats pr. påbegyndte halve narkosetime kr. (Behandling i narkose: sats A+B) C. Tilslutningsafgift 0,94 kr. (Pr. indbygger i de kommuner, der anvender Den Regionale Specialtandpleje) Timesatsen anvendes til afregning af følgende ydelser: Akut nødbehandling, Diagnostisk udredning og behandlingsplanlægning samt specielle enkeltopgaver. Taksterne vil fremadrettet blive fremskrevet efter PL og afskrivning. I medfør af sundhedsstyrelsens vejledning skal kommunen pr. 1. maj bestille en behandlingsplads i den regelmæssige tandpleje. Udgiften til en behandlingsplads er fastsat til kr. pr. år. (2015 pristal). Når kommunen har bestilt et antal behandlingspladser udregnes den samlede takst herfor i kroner, og dette beløb deles med taksten på 967 kr. pr. halve behandlingstime (2015-niveau). Hermed fremkommer kommunens samlede antal bestilte behandlingsenheder for året. Såfremt en kommunal tandpleje ikke anvender alle det til året bestilte antal kliniktimer, afregnes ubenyttede til 15% af normaltaksten. Såfremt en kommunal tandpleje anvender et større antal kliniktimer, afregnes de ekstra timer til 115% af normaltaksten (dette gælder ikke i 2015 og 2016). Kommunen tilsendes opkrævning vedrørende kommunens faktiske forbrug af behandlingstimer og anæstesiydelser beregnet med 100 % takster kvartalsvis bagud. Med hensyn til afregning for over-/underforbrug af behandlingspladser, sker dette ved årets udgang. Personer, der har modtaget tilbuddet om specialtandpleje i Den Regionale Specialtandpleje, kan ikke få godtgjort behandling foretaget hos en anden behandler. Akut og uopsættelig nødbehandling udenfor specialtandplejens åbningstider betales af kommunen. Tilbageføring af over-/underskud og betaling for uforbrugt kapacitet Specialtandplejens takster er beregnet på grundlag af et fordelingsregnskab og under iagttagelse af relevante bekendtgørelser. For Region Syddanmark skal specialtandplejen økonomisk hvile i sig selv, hvorfor et eventuelt overskud eller underskud ved funktionen også skal tilbageføres til kommunerne. Et overskud eller underskud i 2015 opgøres ved årets udgang, hvor et evt. overskud tilbageføres og et evt. underskud opkræves. Herudover reguleres taksterne ikke i forbrugsåret. Den enkelte kommunes andel af årets - 9 -

64 Aftalegrundlag for Den Regionale Specialtandpleje 2015 over- / underskud beregnes ud fra kommunens andel af Den Regionale Specialtandplejes indtægter fra kommunernes under ét for året. Den Regional Specialtandpleje opbygger en behandlingskapacitet svarende til kommunernes samlede bestillinger. Hvis kommunerne samlet ikke forbruger svarende til deres samlede bestillinger, kan der derfor være en uforbrugt behandlingskapacitet, som kommunerne økonomisk skal dække. Håndtering af lukning af specialtandplejen Lukning af Den Regionale Specialtandpleje reguleres på følgende måde: 1. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter den samlede betaling i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutning om lukning træffes. Herved er det hensigten at sikre, at udgifterne til en evt. lukning af Den Regionale Specialtandplejen fordeles på en rimelig måde mellem de kommuner, som har anvendt Den Regionale Specialtandpleje. 2. I efterreguleringen indregnes: a. Driftsudgifter og salg af inventar m.v., som er afskrevet. b. Ikke afskrevet inventar, klinikindretning og apparatur, anvendt af specialtandplejen med den nedskrevne værdi c. Restgæld på evt. leaset apparatur d. Indtægter fra salg af ikke afskrevet inventar eller leaset apparatur e. Restforpligtelser som påhviler Specialtandplejen f.eks. evt. restleje i en opsigelsesperiode og løn i opsigelsesperioden. 3. Værdien af anvendte sygehusbygninger og grunde indgår ikke i opgørelsen. Ovenstående vil udelukkende komme i anvendelse, hvis nedlæggelsen ikke er reguleret på anden vis. 9. Egenbetaling og ydelsesoversigt Kommunalbestyrelsen kan beslutte om specialtandplejen skal være vederlagsfri for modtagerne eller der skal være en egenbetaling. For børn og unge under 18 år er tilbuddet i specialtandplejen vederlagsfrit. Opkrævning af egenbetaling samt dokumentation overfor patienten for, at patienten har modtaget tandpleje, der honorarmæssigt overstiger betalingsgrænsen for egenbetaling, påhviler bopælskommunen. Den Regionale Specialtandpleje fortager en registrering af de forebyggelses- og behandlingsydelser, som den enkelte patient modtager i tandplejen, idet der anvendes samme terminologi som kendes fra sygesikringstandplejen. Kommunen modtager kvartalsvis en ydelsesoversigt for hver enkelt patient behandlet i Den Regionale Specialtandpleje. Af ydelsesoversigten fremgår desuden den totale anvendte kliniktid til undersøgelse, forebyggelse, behandling og narkose. Såfremt der er tale om ydelser, der er beskrevet i overenskomsten mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Dansk Tandlægeforening, registreres patientens eventuelle andel af betalingen til den overenskomstfastsatte takst (patientandel). Er der tale om såkaldt frie ydelser, der ikke er omfattet af denne overenskomst, henholder Den Regionale

65 Aftalegrundlag for Den Regionale Specialtandpleje 2015 Specialtandpleje sig til en takstoversigt baseret på, hvad den enkelte behandlingstype normalt afregnes til i privat tandlæge praksis. Denne takstoversigt udarbejdes i samråd med samarbejdsudvalget. I henhold til retningslinjerne for den kommunale og regionale tandpleje kan kommunalbestyrelsen maksimalt opkræve en betaling svarende til patientens egenbetaling hos praktiserende tandlæge for så vidt angår forebyggende og behandlede tandpleje, der er omfattet af overenskomsten mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Dansk Tandlægeforening. 10. Aktivitetslister Der udsendes elektronisk til hver kommune en kvartalsoversigt over kommunens forbrug af ydelser i Den Regionale Specialtandpleje. Årets første liste er udformet som en opsummering fra årets start og til kvartalets udgang. Årets anden liste opsummerer fra årets start til dette kvartals udgang, dvs. år til dato lister. Opgørelsen er relateret til den enkelte patient og med angivelse af: Navn og cpr.nr. Patientkategori Indskrivnings- og evt. udskrivningsdato Oversigt over hvilke undersøgelses-, forebyggelses- og behandlingsydelser patienten har modtaget i aktuelle kvartal samt de vejledende takster for disse ydelser, såfremt de var udført i privat tandlægepraksis. Det samlede tidsforbrug, dvs. antal behandlingsenheder (beha), der er anvendt til undersøgelse, forebyggelse og behandling desuden samlet tidsforbrug for patienter i narkose (nark) 11. Årlig redegørelse og rammeaftale Kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner skal med frist den 1. maj 2015 udarbejde en redegørelse over kommunens forbrug af behandlingstilbuddene i Den Regionale Specialtandpleje for det kommende år, samt forventningen til de efterfølgende 3 kalenderår. Redegørelsen skal bestå af tre afsnit: 1. Antal personer, som kommunalbestyrelsen forventer regionen skal varetage behandlingsforpligtelsen for i Den Regionale Specialtandpleje i form af regelmæssig tandpleje. 2. Antal personer, som kommunalbestyrelsen forventer selv at behandle i egen omsorgs- eller specialtandpleje eller i omsorgs- eller specialtandplejen i andre kommuner eller på private klinikker. 3. Øvrige forhold der efter kommunalbestyrelsens opfattelse er vigtige for regionens forsyningspligt. Foruden redegørelsen vedrørende de patienter, som regionen forventes at skulle varetage forpligtelsen for (regelmæssig forebyggende og behandlende tandpleje), skal antallet af behandlingspladser opgøres særskilt for hver 3 følgende ydelser: Specielle enkeltopgaver Børn i narkose (727) Diagnostisk udredning og behandlingsplanlægning

66 Aftalegrundlag for Den Regionale Specialtandpleje 2015 Aftalen er løbende, idet kommunen bestiller ydelser inden hver 1. maj for det kommende år. Eventuelle takstændringer udover den almindelige pris- og lønfremskrivning aftales i særlig dialog mellem kommune og region. Der fremsendes bekræftelse til kommunen for modtagelsen af bestilte ydelser og aftalen betragtes som indgået uden yderligere underskrift for kommunens side

67 Bilag: Forebyggelse generelt - Prioriterings- og effektiviseringsmulighed nr. 1 - Forebyggende indsats i specialtandplejen Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45246/15

68 Prioriterings- og effektiviseringsmulighed Overskrift Direktørområde Forebyggende indsats i specialtandplejen Social, Sundhed og Beskæftigelse Fagområde(politik) Tandplejen Beskrivelse: Specialtandplejen er for borgere, der ikke kan gøre brug af et almindeligt tandplejetilbud og ofte har brug for narkose i forbindelse med tandundersøgelse og -behandling. Fra 2007 har Region Syddanmark varetaget denne opgave for Varde Kommune som en abonnementsordning. I øjeblikket er omkring 100 personer tilknyttet specialtandplejen. Regionsrådet har netop vedtaget en ny afregningsmodel for Specialtandplejen (med tilbagevirkende kraft) fra 1. januar For Varde Kommunes vedkommende betyder det, at vi fremover selv kan stå for den forebyggende indsats for en del af målgruppen, hvorved mængden af bekostelige behandlinger i narkose forventes at kunne reduceres. Nogle borgere vil stadig have brug for et rent abonnementstilbud på regionsklinikken i Esbjerg, mens andre borgere kunne få en del af specialtandplejetilbuddet udført på den kommunale klinik. Forudsætninger: Det antages, at vi kan tage borgere helt hjem fra specialtandplejen, Heraf har halvdelen af borgerne ledsagelse til Specialtandplejebesøget i Esbjerg. Der regnes med 14 ledsagelser årligt med en besparelse på gennemsnitligt 3 timer a 200 kr. samt transportgodtgørelse. Når ledsagelsen sker for borgere over 18 år, er det primært Bostøtten, der foretager ledsagelsen. Besparelse på ledsagelse indregnes først fra år Konsekvenser Brug af kommunale klinikker kan både have et forebyggende og rehabiliterende sigte, idet borgeren med tiden får et mindre behandlingsbehov og samtidig trænes i at mestre tandpleje under almindelige betingelser. Ændring i antal fuldtidsmedarbejder Andre konsekvenser Evt. bemærkninger f.eks. påvirkning af service, arbejdsvilkår og andre fagområder Økonomi (1.000 kr.) Evt. bemærkninger Besparelse, drift Besparelsen på udgiften til regionen er et skøn, da der kommer en ny afregningsmodel, og priserne på de enkelte ydelser, som den tidligere abonnementsordning brydes op i, endnu ikke kendes. Besparelsen er en Dok. nr sag nr

69 nettobesparelse. Investering, drift = Nettoresultat, drift Besparelse, anlæg Investering, anlæg = Nettoresultat, anlæg Nettobesparelse, drift og anlæg Nettobesparelse Negative beløb = investeringer Positive beløb = besparelser / merindtægter Dok. nr sag nr

70 Bilag: Udkast til Kvalitetsstandard for Specialtandplejen, august 2015 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

71 Sag nr Dok nr Kvalitetsstandard Specialtandpleje 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Formålet med specialtandplejen er at sikre, at borgeren har den bedst mulige tyggeevne at undgå smertefulde tilstande i mundhulen og dermed fremme den enkelte borgers samlede sundhed og trivsel at borgeren har god tandstatus Lovgrundlag Sundhedslovens 133 og 131 Bekendtgørelse nr. 179 af 28. februar 2012 om tandpleje Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje Definition af specialtandpleje Kommunen skal tilbyde specialiseret tandpleje til sindslidende, udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen Specialtandplejen omfatter Regelmæssig undersøgelse af tand-, mund-, og kæberegionens sundhedstilstand svarende til den enkeltes behov Forebyggende hjælp via instruktion og oplysning vedrørende tandpleje til borgere, plejepersonale og evt. pårørende Behandling af symptomer, læsioner, sygdom og funktionsforstyrrelse under hensyntagen til den enkelte borgers samlede tilstand Borgeren skal selv sørge for transport, såfremt der er behov herfor. 1/3

72 1.5. Kriterier for visitering til specialtandpleje Specialtandplejetilbuddet ydes til personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne Målgruppen har primært en psykisk funktionsnedsættelse, men ofte fysiske tillægshandicaps Det er karakteristisk for målgruppen, at personerne ofte har behov for omfattende sygepleje- eller pædagogisk bistand En del af målgruppen vil være indlagt på psykiatriske hospitaler, tilknyttet distriktspsykiatriske ordninger/boformer eller regionale almene ældreboliger På grund af målgruppens adfærd og sygdom vurderes denne at have særlige problemer med at benytte de sædvanlige tandplejetilbud og med at udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner Målgruppen har derfor behov for særlig behandlingsmæssig støtte, f.eks. generel anæstesi for at gennemføre behandling. Endvidere er der behov for et mere specialiseret behandlingstilbud, end omsorgstandplejen kan tilbyde. 2. Visitation til specialtandpleje 2.1. Leverandører af ydelsen Varde kommunale Tandpleje Region Syddanmark Varde Kommune har finansieringsansvaret uanset valg af leverandør 2.2. Visiteringen For hjemmeboende er den ansvarlige for visiteringen en fagperson med kendskab til borgeren For beboere på plejecentre eller i kommunale eller regionale boenheder er den ansvarlige for visiteringen den sygeplejefaglige eller pædagogiske leder For patienter indlagt på eller tilknyttet psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatri, er den ansvarlige for visiteringen hospitalsafdelingen eller lederen af distriktspsykiatrien For børn og unge omfattet af Servicelovens 32 og/eller Folkeskolelovens 20 er den visiteringsansvarlige den kommunale tandpleje, når patientens behandlingsbehov ikke kan tilgodeses i den almindelige tandpleje Alle visiteringer sker i samarbejde med lederen af specialtandplejen, som også beslutter, hvem der skal levere ydelsen. Der kan visiteres til enkeltbehandlinger eller til en abonnementsordning. Den ansvarlige for specialtandplejen kan omvisitere patienter til en anden leverandør til et lavere behandlingsniveau, idet det regelmæssigt bør vurderes, hvorvidt indskrevne patienter bør henvises til et andet 2/3

73 niveau i tandplejen, således at princippet om, at patienten behandles på det nødvendige, men mindst specialiserede niveau, tilgodeses Afgørelse Afgørelse inkl. begrundelse sendes til borgeren. Afgørelse inkl. begrundelse sendes til den valgte leverandør 2.4. Klagemuligheder Der kan klages til Patientombuddet over afslag på specialtandpleje specialtandplejens omfang beløbet, borgeren skal betale den tandlægefaglige behandling 2.5 Egenbetaling Der er egenbetaling pr. kalenderår for borgere over 18 år, der er henvist til specialtandplejen, uanset om der er tale om henvisning til en enkeltydelse eller abonnementsordningen. Der opkræves dog maksimalt det beløb, som specialtandplejens ydelser ville have kostet i patientandel i praksistandplejen. Egenbetalingen fastsættes af Sundhedsministeriet og reguleres 1 gang årligt til den 1. januar. I 2015 udgør den maksimale egenbetaling 1795 kr. Beløbet opkræves på følgende måder: Efter afslutningen af et konkret behandlingsforløb, eller 1 gang årligt, ultimo december måned. Betalingen sker via fremsendelse af regning til borgeren. Kvalitetsstandarden for specialtandpleje er vedtaget Udvalget for Social og Sundhed den 3/3

74 Bilag: Udkast til plejeboligplan Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97022/15

75 Dato Juli 2015 Dok.nr / 15 Sagsnr. 15 / 6795 Ref. thpe Plejeboligplan for Varde Kommune /28

76 Indhold 1.0 Indledning Procesplan Udgangspunktet Den nuværende struktur Dækningsgrad - sammenlignet med andre kommuner Belægningsprocenter Venteliste og søgemønstre Det fremtidige behov for boliger Prognose for lokale dækningsgrader ved uændret plejeboligmasse Fremskrivning af behovet for plejeboliger efter forskellige scenarier Nuværende behovsgrader i Varde Kommune Forventninger til fremtidens plejeboligbehov i Varde Kommune Fremskrivning efter forskellige scenarier Midlertidige plejeboliger Mellemkommunale betalinger Behov for udbygning Hensyn plejeboligerne skal opfylde Trivsel Træningsfaciliteter Teknologiske løsninger Effektiv drift Fleksibilitet og arbejdsmiljø Demente borgeres særlige behov Bariatriske borgeres særlige behov Yngre borgeres særlige behov Udviklingshæmmede borgeres særlige behov Vinkelvejscentret Anbefalinger Skal der udbygges og omlægges? I givet fald: Hvor? Forslag til tidsplan Økonomiske konsekvenser /28

77 3/28

78 1.0 Indledning Byrådet vedtog i 2008 en plejeboligplan. Baggrund for planen var, dels at der var mange plejehjem og mange plejeboliger i den nye Varde Kommune, dels at der i kommunen var mange små plejehjem, hvor driftsudgifterne for hver plejehjemsplads var relativt høje. Plejeboligplanen er ved at være gennemført. Den har medført, at der er nedlagt seks små plejehjem med i alt 75 pladser, at der er opført to nye plejehjem i Ansager og Tistrup til erstatning for plejeboliger, der ikke længere levede op til arbejdsmiljøkravene, og at der er bygget en afdeling til plejekrævende beboere med misbrugsproblemer ved Lyngparken i Varde (Søgården). Endelig er man ved at igangsætte sidste del af planen: En renovering af Helle Plejecenter i Starup. Plejeboligplanen har medført, at man i Varde Kommune i en årrække har haft en struktur, hvor der har været balance mellem søgningen og antallet af plejeboliger. At der nu er behov for at udarbejde en ny plan skyldes, dels at der i 2014 har været en særdeles høj belægning i plejeboligerne, dels at der i de kommende år vil ske en stigning i antallet af ældre, hvilket forvente at ville påvirke behovet for plejeboliger. Med dette dokument tages der hul på en ny plejeboligplan. Planen dækker perioden Planen omhandler fysiske forhold. Dokumentet indeholder i afsnit 2 en plan for processen frem til vedtagelse af en plejeboligplan. Afsnit 3 beskriver den nuværende plejeboligstruktur, dækningsgrader, belægningsprocenter, ventelister og mellemkommunale betalinger for plejeboligpladser, afsnit 4 omhandler prognoser og behovet for udbygning, mens afsnit 5 beskriver de hensyn der skal tages i forbindelse med opførelse af plejeboligerne. Herefter beskrives de særlige forhold, der gør sig gældende for Vinkelvejscentret i Ølgod i afsnit 6. Endelig opsummeres der i afsnit 7 med anbefalinger for de kommende ti år (note 1) og de økonomiske konsekvenser belyses slutteligt i afsnit 8. 4/28

79 2.0 Procesplan Processen for udarbejdelse af planen forløber således: 27. maj 2015: Drøftelse på ledermøde for ældre- og sundhedsområdet. 9. juni 2015: Drøftelse på møde for Udvalget for Social og Sundhed. Godkendelse af procesplan og indhold (overskrifter). 24. juni 2015: Behandling i Ældrerådet. 5. august 2015: Udvalget for Social og Sundhed: Første drøftelse af indhold.?. september 2015: Byrådet drøfter indhold i udkast til plejeboligplan på budgetseminaret. 7. oktober 2015: Udvalget drøfter andet udkast til plejeboligplan. November - december: Offentlig høring af planen. Heri indgår et offentligt møde om planen. På mødet kan det overvejes at give repræsentanter fra samarbejdspartnere mulighed for at komme med korte oplæg. Det kunne være fra sygehusvæsenet, praktiserende læger eller andre. Udsagn fra pårørende kan evt. indhentes via fokusgruppeinterviews. 25. nov. 2015: Ældrerådet behandler planen. Januar 2016: Januar 2016: Februar 2016: Udvalget for Social og Sundhed behandler høringssvar. Udvalget for Økonomi og Erhverv behandler sagen. Byrådet behandler planen. 5/28

80 3.0 Udgangspunktet Udgangspunktet for plejeboligplanen er konkret viden om den nuværende plejeboligmasse (afsnit 3.1), Varde Kommunes dækningsgrad på plejeboligområdet (afsnit 3.2), dvs. antal plejeboliger set i forhold til antallet af ældre, vores viden om og belægningsprocenter og søgemønstre (afsnit 3.2 og 3.3) samt mellemkommunale betalinger for plejeboliger (afsnit 3.4). De konkrete oplysninger muliggør gennem KL s model til estimering af kommuners behov for plejeboliger, hvor de kombineres med demografiske fremskrivninger fra Danmarks statistik, en fremskrivning af forskellige fremtidige behovsscenarier i forhold til plejeboliger. Disse fremskrivninger sammenholdes med forventninger til fremtidens ældres plejebehov og ønsker til boligform. Sammen med tilgængelig viden om optimal indretning af plejeboligcentre og udviklingen i grupper af ældre med særlige behov, forventninger om ældres ønsker til geografisk placering af plejeboliger samt konkrete muligheder for udvidelse af plejeboligmassen, udgør det udgangspunktet for anbefalinger til fremtidens plejeboligstruktur. *Bariatriske borgere= borgere med BMI>35 6/28

81 3.1 Den nuværende struktur I Varde kommune er der 12 plejecentre med i alt 474 plejeboliger. Heraf drives de 11 plejecentre af Varde Kommune, mens Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter drives af Danske Diakonhjem. Tabel 1. Plejecentre i Varde Kommune Plejecenter Boliger i alt Heraf Midlertidige***) Carolineparken, Varde 75 17* Lyngparken, Varde - Lyngparken - Søgården Heraf til demente med særlige behov**) Poghøj, Oksbøl 30 5 Skovhøj, Oksbøl Møllegården, Outrup 21 Aktivitetscentret, Ølgod 45 8 Vinkelvejscentret, Ølgod Tistrup Plejecenter 24 Ansager Plejecenter 25 Helle Plejecenter, Starup 45 8 Sognelunden, Agerbæk 25 2 Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter, Nr. Nebel I alt *) Med løbende udskiftning af beboere vil der på sigt blive 20 midlertidige boliger i Carolineparken, som flyttes fra bl.a. Sognelunden. **) Der kan løbende bruges op til tre boliger til demente til såkaldt flydende midlertidige boliger. ***) Det blev i juni 2015 besluttet at tre midlertidige pladser skal lukkes. Der er imidlertid endnu ikke taget stilling til hvor pladserne skal lukkes ned, reduktionen fremgår derfor ikke af tabellen. Det ses, at blandt de 474 pladser er 51 midlertidige pladser, mens 65 pladser er til demente med særlige behov og 14 er forbeholdt misbrugere med plejebehov. 3.2 Dækningsgrad - sammenlignet med andre kommuner I tabel 2 vises dækningsgraderne for plejeboliger til demente, midlertidige plejeboliger og permanente plejeboliger i Varde Kommune og nabokommunerne. 7/28

82 Dækningsgraderne er beregnet ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik fra 2. kvartal 2015, og antallet af plejeboliger er tillige bekræftet hos de enkelte kommuner. Dækningsgraden er beregnet for borgere på 85 år og derover og er angivet som den procentdel af de 85+- årige der kan dækkes ind med plejeboliger i kommunen. Der er naturligvis også yngre borgere i plejeboliger, hvorfor det ikke er retvisende at f.eks. 29,6 % af de 85+ årige kan bo i permanent plejebolig i Varde Kommune. Men da fordelingen mellem aldersgrupperne ikke afviger væsentligt kommunerne imellem, er der truffet valg om kun at fokusere på en afgrænset aldersgruppe, for at tegne et overskueligt billede af dækningsgraderne. Figur 2: Dækningsgrader på plejeboligtype blandt +85-årige i Varde Kommune og nabokommunerne 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Dækningsgrader blandt +85-årige Billund Esbjerg Varde Vejen Ringkøbing-Skjern Permanent plejebolig 25,7 23,0 29,6 23,7 27,6 Midlertidig plejebolig 29,9 25,8 34,1 26,5 30,4 Demens plejebolig 39,5 41,7 39,3 31,2 35,5 Figur 3: Samlet dækningsgrad blandt +85-årige i Varde Kommune og nabokommunerne 8/28

83 Samlet dækningsgrad blandt +85-årige Ringkøbing-Skjern Vejen Varde Esbjerg Billund 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 45,0 Billund Esbjerg Varde Vejen Ringkøbing-Skjern I alt 39,5 41,7 39,3 31,2 35,5 Det ses i figur 2, at der er væsentlige forskelle i forhold til pladsernes type på plejeboligområdet kommunerne imellem. Her er det især iøjnefaldende, at Esbjerg Kommune har en meget høj dækningsgrad for demens plejeboliger, mens Varde Kommune har den relativt største andel af midlertidige pladser. Det ses i figur 3, at Varde Kommune med en samlet dækningsgrad på 39,3 % for plejeboliger ligger over gennemsnittet for de fem kommuner, som er på 37,4 %. Tages det i betragtning at Varde Kommune jævnfør afsnit 3.5 primo juli netto har 22 flere borgere på plejehjem i andre kommuner, end der er borgere fra andre kommuner på plejehjem i Varde Kommune, kommer andelen af borgere på plejehjem op på 41,7 %. 3.3 Belægningsprocenter Belægningsprocenter kan give et billede af i hvilket omfang, der er ledig kapacitet i plejeboligmassen og på de enkelte centre. Belægningsprocenterne er baseret på afregningen til centrene, og viser noget om i hvilken grad plejeboligen er beboet. Belægningsprocenten kan være større end 100, hvis to ægtefæller eller partnere bor sammen. Belægningsprocenten vil dog normalt være mindre end 100, da plejeboligen står tom i en kortere periode i forbindelse med, at en ny beboer flytter ind. I den periode afregnes plejecentret ikke. For 2012 og 2013 har der kun været adgang til belægningsprocenter for områderne. Belægningsprocenter er kun opgjort for de permanente pladser. Tabel 4: Belægningsprocenter Belægnings- Belægnings- Belægnings- Belægnings- 9/28

84 Område procent 2012 procent 2013 procent 2014 procent jan-jun ,2 Centerområde Sydøst 91,3 91,9 99,9 94,4 Lyngparken 97,2 Lyngparken 99,0 demensafsnit 99,0 Sognelunden 96,0 98,6 Ansager 111,0 110,7 Søgården 91,7 - alternativt plejehjem 99,2 97,3 Centerområde Midt 96,7 95,2 97,4 Carolineparken 96,2 95,8 Tistrup Plejecenter 97,5 99,3 Helle Plejecenter 98,4 98,2 Centerområde Nordvest 97,5 93,8 96,1 97,3 Poghøj 98,7 97,3 Skovhøj 96,3 92,9 Møllegården 104,8 100 Vinkelvejcentret 90,1 98,4 Aktivitetscentret, Ølgod 98,3 97,3 Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter, Nr. Nebel Gennemsnit 97,0 97,7 100,9 97,4 94,1 94,4 98,9 98,5 Det ses, at belægningsprocenterne generelt har været stigende i perioden fra 2012 til 2014, og at der i 2014 har været en endog meget høj belægning på plejeboligerne i Varde Kommune. I første halvdel af 2015 har belægningen været en anelse lavere end det var tilfældet i Belægningsprocenten vurderes fortsat at være høj, men fakta er at pr. juli 2015 er enkelte plejeboliger i Varde Kommune som har stået tomme i flere måneder. 10/28

85 3.4.Venteliste og søgemønstre Den lovpligtige plejeboliggaranti betyder, at ældre, der er godkendt til en plejebolig, højst må vente i to måneder, før de bliver tilbudt en bolig. Garantien gælder dog kun den såkaldte garantiventeliste, hvor man ikke kan ønske et specifikt plejehjem. I Varde Kommune er det meget få borgere, der vælger at blive optaget på garantiventelisten. Det er et udtryk for, at det for de fleste har betydning ikke blot, at de får en plejebolig, men også at de får en plejebolig i det område, de foretrækker at bo i. Borgere, der bor i en midlertidig plejebolig, men som i forlængelse af opholdet dér har behov for en permanent plejebolig, tildeles den første ledige plejebolig, såfremt der ikke er andre borgere på venteliste til boligen. Borgeren kan vælge fortsat stå på venteliste til en permanent plejebolig efter eget ønske. Tabel 5. Venteliste til plejeboliger Måned 5. Feb 5. Mar 7. Apr 7. Maj 3. Jun 3. Jul Lyngparken Lyngparken demensafsnit Sognelunden Ansager Søgården - alternativt plejehjem Carolineparken Tistrup plejecenter Helle Plejecenter Poghøj Skovhøj Møllegården Vinkelvejcentret Aktivitetscenter Ølgod Blåbjerg plejecenter I alt Ledige midlertidige boliger Ledige permanente boliger Om opgørelsen af ventelisterne og ledige boliger kan det oplyses, - at ventelisten opgøres som antallet af borgere, der ikke har fået anvist en bolig. Borgere, som er blevet tilbudt en bolig, men endnu ikke har taget imod tilbuddet, fremgår altså af ventelisten. 11/28

86 - at ventelisten også omfatter borgere, der allerede bor i en permanent plejebolig, men ønsker en anden permanent bolig, samt borgere der bor i midlertidig plejebolig. Ved den seneste opgørelse fra juli 2015 var der to af borgerne på ventelisten der boede i en permanent plejebolig og to borgere der boede i en midlertidig plejebolig. - at det er borgerens første prioritet for valg af plejehjem, der fremgår af ventelisten, borgeren har mulighed for at prioritere flere steder. - At ledige boliger defineres som boliger der står tomme, herunder også boliger under istandsættelse som ikke er indflytningsklare og boliger der er i tilbudt en borger, men hvor borgeren endnu ikke har givet tilbagemelding. Det ses, at antallet af borgere på venteliste har været faldende fra februar 2015 og frem til nu (note 2). Det ses endvidere, at der i de seneste måneder har været ca. lige så mange ledige boliger, som der har været borgere på venteliste. Endelig fremgår det, at der løbende er borgere på venteliste til plejeboliger i Varde by, mens der er stor variation i søgning efter plejeboliger i øvrige områder af kommunen. 3.5 Mellemkommunale betalinger Der er frit valg af plejebolig i Danmark, derfor kan en borger tildeles plejebolig i en anden kommune under forudsætning, at borgeren er visiteret til plejebolig i hjemkommunen og godkendt i modtage kommunen. Hjemkommunen afregner med modtagekommunen for borgerens ophold i plejeboligen. Nedenfor ses en opgørelse over antallet af borgere fra Varde Kommune der har valgt plejebolig i en anden kommune, samt borgere fra andre kommuner der har valgt plejebolig i Varde Kommune og de mellemkommunale afregninger herfor. Det ses at antallet af borgere der vælger plejebolig en anden kommune, overstiger antallet af borgere fra andre kommuner der vælger en plejebolig i Varde Kommune. Der er ikke nogen entydig tendens, i forhold til om antallet af borgere der vælger plejebolig i anden kommune, eller antallet af borgere fra anden kommune der vælger plejebolig i Varde Kommune er stigende eller faldende. Forvaltningen har gjort sig overvejelse om, hvorvidt det er muligt at påvirke balancen, således at borgere fra Varde Kommune i højere grad søger plejebolig i Varde Kommune. Dette kunne være i form af lettere adgang til den ønskede bolig i Varde Kommune. Situationen for de borgere der indenfor det sidste år har valgt plejebolig i anden kommune er derfor blevet gennemgået. Konklusionen er, at alle borgerne har haft en plejebolig i anden kommune som første prioritet, enten fordi de har pårørende der, eller fordi stedet imødekommer nogle særlige ønsker eller behov den enkelte har. Dette kan f.eks. være tilfældet når borgere ønsker friplejehjemmet Klokkebjerg i Skjern, eller søger særlige plejehjem til udad reagerende, døvblinde eller udviklingshæmmede ældre. Der vurderes derfor ikke at være mulighed for at påvirke handelsbalancen, men det er klart, at den skal tages i betragtning når det fremtidige behov vurderes og der f.eks. sammenlignes dækningsgrader kommunerne imellem. Tabel 10: Mellemkommunale afregninger for plejeboligpladser /28

87 Borgere fra Varde Kommune der bor i plejebolig i anden kommune pr. 1. januar Juli 2015 Antal borgere Udgifter i alt (forventet) (forventet) Antal borgere fra andre kommuner der bor i plejebolig i Varde Kommune pr. 1. januar Juli 2015 Antal borgere Afregning fra andre kommuner (forventet) (forventet) 4.0 Det fremtidige behov for boliger Den fremtidige efterspørgsel efter plejeboliger påvirkes af en række faktorer. Disse er illustreret i figur 1 og uddybes nedenfor. Kapacitet af plejeboliger har næppe stor indflydelse på ældre borgers ønske om at flytte i plejebolig. Alligevel kan kommunes kapacitet have indflydelse på visitationen til plejebolig. Hvis der er ledig kapacitet, kan der være en tendens til at slække på kriterierne til at visitere til en bolig, mens kriterierne bliver strammet, hvis kapaciteten er for lille, og der er venteliste. Kvaliteten i plejeboligernes indretning mv. kan spille ind på borgernes valg mellem at modtage hjælp og pleje i eget hjem eller i en plejebolig. I en kommune med en geografi som Vardes spiller det også en rolle, at der er adgang til 13/28

88 plejeboliger forholdsvis tæt på det område, man har levet sit liv i, inden man får behov for en plejebolig. Det spiller samtidig ind, hvilke muligheder for hjælp og pleje i hjemmet der er til rådighed. En udbygning af muligheder for at give hjælp og pleje i hjemmet kan således reducere behovet for plejeboliger, og her spiller det nære sundhedsvæsen og muligheden for at tilbyde samordnet pleje med et højt fagligt niveau en stor rolle. Det har også betydning, at der i Varde Kommune er ældreboligcentre, som tilbyder borgere en høj grad af tryghed, og som derfor udgør et alternativ til en plejebolig for en række borgere. Endvidere har befolkningens behov for (omfattende) hjælp og pleje betydning for efterspørgslen efter plejeboliger. Her er følgende faktorer afgørende: Sygelighed, fysisk og psykisk funktionsevne samt husstandens sammensætning. Det er ofte sygdom eller svækkelse med et markant, varigt funktionsevnetab i samspil med psykiske eller socialt problematiske tilstande, der fører til et behov for indflytning i en plejebolig. Vellykkede genoptrænings- og/eller rehabiliteringsindsatser, hvor borgerne bliver mere selvhjulpne, kan medvirke til reduktion af behovet for plejeboliger. Modellen adresserer ikke udviklingen i behovet for midlertidige døgnpladser, men det må antages, at denne vil være påvirket af opgaveglidningen fra det regionale sundhedsvæsen til det nære sundhedsvæsen i kommunen (note 3). 4.1 Prognose for lokale dækningsgrader ved uændret plejeboligmasse Ovenstående er en generel model over faktorer, der påvirker efterspørgslen efter plejeboliger. Konkret er udviklingen i antallet af ældre en meget afgørende faktor for udviklingen i behovet for plejeboliger. Derfor sættes der i det følgende fokus på den demografiske udvikling og udviklingen i antallet af demente borgere. Arbejdet med prognoser tager udgangspunkt i dækningsgrader, som beregnes ud fra et stabilt antal plejeboliger inkl. midlertidige pladser, sammenholdt med en fremskrivning af antallet af 85-årige i plejeboligernes lokale optageområde. Tallene skal tages med visse forbehold, da fremskrivningerne er fra Dækningsgraderne er opgjort separat for områderne og for hele Varde Kommune. Der skal i denne forbindelse tages forbehold for at nogle plejeboliger, f.eks. specialplejehjemmet Søgården, rehabiliteringspladserne og en stor demensafdeling som Vinkelvejcentret, har et optageområde der pga. specialiseringen rækker ud over det geografiske lokalområde. Tabel 6: Udvikling i dækningsgrader Område Vest: Poghøj Skovhøj Møllegården Tirstrup Plejecenter /28

89 Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter Antal +85-årige Antal plejeboliger Dækningsgrad 33,5 29,7 25,5 Område Øst: Aktivitetscentret, Ølgod Vinkelvejcentret Sognelunden Ansager Plejecenter Helle Plejecenter Antal +85-årige Antal plejeboliger Dækningsgrad 40,5 38,8 35,3 Område Midt: Carolineparken Lyngparken Søgården Antal +85-årige Antal plejeboliger Dækningsgrad 46,5 38,8 33,3 Varde Kommune total Antal +85-årige Antal plejeboliger Dækningsgrad 40,3 35,0 31,5 (Note 4). Det ses, at det er i område vest og område midt (Varde by), der sker den største stigning i antallet af ældre, og dermed også det største fald i dækningsgraderne. Det må derfor formodes, at det særligt er i disse områder, der fremadrettet kommer et øget pres på plejeboligmassen. 4.2 Fremskrivning af behovet for plejeboliger efter forskellige scenarier KL har udarbejdet en model til fremskrivning af kommunernes behov for plejeboliger, som er baseret på Danmarks Statistiks demografiske fremskrivninger, og de informationer kommunerne indberetter om plejeboliger. Modellen er bygget op som en mekanisk 15/28

90 fremskrivning af plejeboligbehovet ud fra andelen af personer i eller på venteliste til plejeboliger i de enkelte aldersgrupper. Dette baseline -forløb indebærer, at hvis antallet af personer i aldersgrupperne stiger eller falder, så vil behovet for plejeboliger ændres tilsvarende, alt efter hvilke forudsætninger der lægges ind i form af behovsgrad, opholdstid og tomgang (når boligen står ledig) i plejeboligmassen. Modellen er senest opdateret maj 2014, hvilket betyder at den anvender informationer og demografiske fremskrivninger fra dette tidspunkt. Data omkring beboernes alderssammensætning er dog fra november Datagrundlaget er således ikke opdateret, men det vurderes at have begrænset betydning. Fremskrivningerne er sket ud fra belægning og venteliste primo juli 2015, på det tidspunkt var der 13 borgere på venteliste. Der gøres opmærksom på, at den aktuelle situation på det tidspunkt fremskrivningerne baseres på har væsentlig betydning for resultatet. Var der i stedet taget udgangspunkt i situationen primo marts 2015, hvor der var 34 borgere på venteliste, fremskrives det øgede behov for hele perioden. Resultaterne er derfor behæftede med en væsentlig grad af usikkerhed. I modellen er der mulighed for at lægge forskellige udviklinger i behovsgraderne ind for at illustrere hvilke konsekvenser det vil have for det fremtidige behov. KL har på forhånd lagt tre forskellige scenarier ind i modellen, hvoraf to benyttes i dette notat. Modellen er benyttet til at illustrere forskellige eksempler på scenarier for det fremtidige behov for plejeboliger i Varde Kommune. KL gør sig i forbindelse med modellen ingen overvejelser om, hvorvidt der er ét scenarie, der vurderes at være mere realistisk end andre. KL skønner, at en borger i gennemsnit har et plejeboligbehov i 30 måneder, dette er inkl. den tid, hvor borgere står på venteliste. Dette stemmer overens med træk fra 2012, der viser, at den gennemsnitlige opholdstid for borgere i 2012 i Varde Kommune var 29,4 måneder. Baseret på de nuværende belægningsprocenter, er tomgangen sat til 0,5 måned, pr beboer. På trods af at der er venteliste til plejeboliger vil der altid være boliger der står tomme, i forbindelse med istandsættelse mellem ud- og indflytninger. Antallet af plejeboliger er sat til 471, som er det totale antal plejeboliger, Varde Kommune har visitationsretten til efter at beslutningen om at lukke tre midlertidige boliger er effektueret, jf. tabel 1. Endvidere er det forudsat, at der ikke ændres på visitationskriterierne Nuværende behovsgrader i Varde Kommune Behovsgraden udtrykker, hvor stor en del af befolkningen i en andersgruppe, der har behov for en plejebolig. Den aktuelle behovsgrad for borgere over 90 år er f.eks. på 31,92, da 128 borgere ud af de 401 borgere over 90 år i Varde Kommune enten bor i en plejebolig, eller står på venteliste hertil. 16/28

91 Nedenfor i kolonne 3 ses den nuværende behovsgrad baseret på det indberettede antal indskrevne borgere i plejebolig i Varde Kommune fra 2014 samt borgere på venteliste medio De nuværende behovsgrader bruges også i fremskrivningsscenarie 1. I tabellens kolonne 4 og 5 er anført fiktive behovsgrader for 2025, der bruges i fremskrivningsscenarierne 2 og 3. Nærmere herom senere. Den samlede behovsgrad i rækken i alt er den fremskrevne behovsgrad i Tabel 7: Nuværende behovsgrad samt behovsgrader i 2025 i de tre fremtidsscenarier Personer med behov Nuværende behovsgrad (scenarie 1) Behovsgrad scenarie 2 Behovsgrad scenarie 3 Under 60 år 14 0,04 0,11 0, år 12 0,36 0,41 0, år 8 0,63 0,44 0, år 53 1,19 0,86 1, år 56 2,98 2,02 2, år 89 6,63 4,76 5, år ,47 10,78 13,02 Over 90 år ,92 26,93 28,73 I alt 474 1,23 (2025) 0,99 (2025) 1,11 (2025) Forventninger til fremtidens plejeboligbehov i Varde Kommune Ifølge de demografiske fremskrivninger vil der i 2025 vil være borgere i Varde Kommune over 65 år mod i dag, og gennemsnitsalderen blandt gruppen vil være højere end i dag. Samtidig er andelen af borgere med kroniske sygdomme i Varde Kommune ifølge Regions Syddanmarks seneste sundhedsprofil stigende (note 5). Dette er en generel tendens, som kan skyldes forbedrede behandlingsmuligheder og øget middellevetid, og den medfører, at flere lever længere med deres kroniske sygdomme end tidligere. En særlig udfordring er stigningen i antallet af demente. I Varde Kommune forventes der i 2025 at være borgere med demens - mod 908 i 2015 (note 6). Skal dækningsgraden med demenspladser i forhold til antallet af demente i kommunen være som i dag, skal der i 2025 være 82 demenspladser mod 65 i dag. Det er også nødvendigt at være opmærksom på stigningen i antallet af plejekrævende bariatriske (BMI>35) borgere, som stiller særlige krav til de fysiske rammer. Samtidig tegner Den nationale Sundhedsprofil fra 2013 (note 7) dog et billede af, at fremtidens ældre forventes at have en bedre sundhedstilstand end tidligere. Både mænd og kvinder har gennem de seneste år oplevet en stigning i gennemsnitlig levetid og får flere leveår uden langvarig sygdom. En undersøgelse peger i retning af, at effekten af dette er en udskydelse 17/28

92 med cirka et år af det tidspunkt, hvor alvorlige begrænsninger i evnen til at udføre sædvanlige daglige aktiviteter sætter ind (note 8). Herfra kan man dog næppe slutte direkte til behovet for at bo i en plejebolig. En anden ting der kan påvirke behovet for plejeboliger, er socioøkonomiske forhold. Jo højere uddannelse en person har, jo mindre er sandsynligheden for at personen er visiteret til hjemmepleje (note 9 og 10). Sammenhængen skal formodentlig forklares ved, at udannelseslængde har betydning for risikoen for at blive ramt af en funktionsnedsættelse. Derimod er det usikkert, om uddannelseslængde spiller en rolle for sandsynligheden for at få hjælp ved en given funktionsnedsættelse. Under alle omstændigheder må et stigende uddannelsesniveau i en befolkning forventes at reducere behovet for hjælp. Det vil sandsynligvis også gælde behovet for en plejebolig, selvom der ikke er danske undersøgelser, der belyser dette. Fra 2006 til 2014 har der i Varde Kommune været et fald i andelen af årige uden uddannelse ud over grundskolen og en stigning i andelen med erhvervsuddannelse eller videre-gående uddannelse (Danmarks Statistik: Statistikbanken). De årgange, som i de kommende år rykker op i aldersklasser, hvor der er en relativt stor risiko for et behov for hjælp og pleje, har altså en højere uddannelse end dem, som i dag befinder sig i disse aldersklasser. Det trækker i retning af, andelen med behov for hjælp og pleje, herunder plejebolig, vil være mindre i 2025 end i dag. Ældresagens fremtidsstudie baseret på danskere, som har fortalt om deres ønsker og forventninger til deres liv som ældre, viser, at de kommende års ældre i langt højere grad, end de ældre vi hidtil har kendt, forventer at bevare så meget kontrol over deres tilværelse som muligt så længe som muligt (note 11). Hertil kommer, at Ældresagen i en undersøgelse fra 2012 konkluderer, at de ældre i højere grad fremover vil foretrække at blive boende i eget hjem (note 12). Det aktuelle fokus på rehabilitering, senest med indførelsen af 83a i lov om social service, som giver borgeren en lovbestemt ret til at få vurderet sit rehabiliterings- potentiale, taler desuden for, at borgerne i højere grad vil være selvhjulpne i fremtiden. KORA konkluderer efter en gennemgang af forskningen om udviklingen i ældres behov følgende (note 13): Ser man på tværs af de gennemgående studier, tegner der sig en tendens til en forbedring i funktionsevnen i daglige aktiviteter især blandt ældre kvinder. Forbedringen er observeret i alle aldersgrupper fra 75 år og opefter. Undersøgelserne giver imidlertid ikke et klart billede af, om forbedringerne også vedrører nedsættelse i funktionsevnen, der er så alvorlig, at den kan give behov for indflytning i plejebolig. Når de forskellige tendenser sammenholdes, taler det samlet set for, at det er sandsynligt, at behovsgraden for den enkelte aldersgruppe bliver mindre i fremtiden, men at de personer, der får behov for en plejebolig, vil have et mere sammensat sygdomsbillede og behov for mere specialiserede tilbud. 18/28

93 4.2.2 Fremskrivning efter forskellige scenarier I dette afsnit illustreres forskellige scenarier for det fremtidige plejeboligbehov. Scenarierne illustrerer, hvordan plejeboligbehovet kan komme til at se ud i fremtiden. Der beskrives tre scenarier: Scenarie 1 er fremskrivning med uændret behovsgrad for de enkelte aldersgrupper. I scenarie 2 er der en faldende behovssgrad gennem hele perioden, svarende til den gennemsnitlige årlige udvikling fra I scenarie 3 falder behovsgraden med 10 procent over en periode på 10 år. Scenarie 1: Fremskrivning af plejeboligbehov ved uændret behovsgrad Ved en stabil behovsgrad og en uændret plejeboligmasse, ses det ud fra tabel 8, at der i 2025 vil være en massiv mangel på plejeboliger. Den samlede behovsgrad for +60-årige ændrer sig, på trods af at de aldersspecifikke behovsgrader ændrer sig. Det skyldes at befolkningssammensætningen ændres i gruppen, således at gennemsnitsalderen i gruppen generelt bliver højere, hvilket øger den samlede behovsgrad. Scenariet er et af grundscenarierne i KL s model. Forvaltningen vurderer, at det er et pessimistisk scenarie, da det ikke tager højde for forventningerne om, at fremtidens ældre har et reduceret plejebehov. I vurderingen af scenariet er det relevant, at kalkulere med den usikkerhed der ligger i at basere scenariet på ventelister og belægningsprocenter fra et givet tidspunkt, som her er primo juli Havde scenariet i stedet været baseret på situationen primo marts 2015, ville ventelisten være forøget med ca. 25 borgere i Tabel 8:Fremskrivning af plejeboligbehov ved uændret behovsgrad Venteliste primo året Beboere primo året Antal borgere i kommunen med behov Antal boliger i alt Behovsgrad + 60-årige 3,41 3,50 3,70 Scenarie 2: Fremskrivning af plejeboligbehov ved et årligt fald i behovsgraden svarende til udviklingen Det ses, at der med denne udvikling og en stabil plejeboligmasse i 2025 ikke vil være væsentlige ændringer i behovet for plejeboliger. 19/28

94 Scenariet er forvaltningens bud på et optimistisk scenarie, idet den absolutte ændring i behovsgraderne jævnfør tabel 7 er af en væsentlig størrelse, især for de ældre årgange. I vurderingen af scenariet er det igen relevant, at kalkulere med den usikkerhed der ligger i at basere scenariet på ventelister og belægningsprocenter fra et givet tidspunkt, som her er primo juli Havde scenariet i stedet været baseret på situationen primo marts 2015, ville ventelisten være forøget med ca. 25 borgere i Tabel 9: Fremskrivning ved faldende behovsgrad svarende til udviklingen fra Venteliste primo året Beboere primo året Antal borgere i kommunen med behov Antal boliger i alt Behovsgrad + 60-årige 3,40 3,09 2,83 Scenarie 3: Fremskrivning af plejeboligbehov ved et fald i behovsgraden på 10 % over 10 år Scenariet er med et moderat fald i plejeboligbehovet, en mellemting mellem de to forudgående scenarier. Det ses, at der med denne udvikling og en stabil plejeboligmasse vil være mangel på plejeboliger i år I vurderingen af scenariet er det igen relevant, at kalkulere med den usikkerhed der ligger i at basere scenariet på ventelister og belægningsprocenter fra et givet tidspunkt, som her er primo juli Havde scenariet i stedet været baseret på situationen primo marts 2015, ville ventelisten være forøget med ca. 25 borgere i 2025 Tabel 9: Fremskrivning ved et fald i behovsgraden på 10% over 10 år Venteliste primo året Beboere primo året Antal borgere i kommunen med behov Antal boliger i alt Behovsgrad pr. over 60-årig 3,40 3,37 3, Midlertidige plejeboliger De midlertidige plejeboliger er medregnet i den totale plejeboligmasse i de nærværende analyser. Pladserne i de midlertidige plejeboliger anvendes i grove træk til fire typer af ophold: 20/28

95 Aflastningsophold, typisk fordi de pårørende har behov herfor. Rehabiliteringsophold, hvor de får intensiv genoptræning. Akutophold fordi der er et massivt sygeplejebehov der ikke kan honoreres i eget hjem. Midlertidigt ophold med andet formål, f.eks. at afklare muligheden for fremtidig bolig. Hvis kapaciteten af plejeboliger ikke tilpassen en evt. øget efterspørgsel i fremtiden, er risikoen, at de midlertidige pladser bliver fyldt op med borgere, som venter på en plejebolig, således at der kun bliver en lille kapacitet til rehabiliteringsophold og akutte formål. Efterspørgslen efter permanente plejeboliger påvirker således direkte efterspørgslen efter midlertidige pladser. Det er derudover værd at stille spørgsmålstegn ved om det forholdsmæssige antal af midlertidige pladser fremadrettet skal være som nu. Den gennemsnitlige liggetid på sygehusene er fra 2007 til 2013 faldet fra 4,5 dage til 3,6 dage, et fald der forventes at fortsætte i takt med at behandlingsmulighederne bliver mere avancerede (note 14). Det er usikkert, om borgerne vil blive udskrevet med et større behandlingsbehov, men det er et muligt scenarie, som vil skabe øget pres på de midlertidige pladser. Et sådan behov kan dog reduceres ved som alternativ at udbygge akut-beredskabet og beredskabet til at håndtere komplekse (syge)plejeopgaver i hjemmeplejen. En evaluering fra ACCESS-projektet (note 15) tyder, målt på graden af genindlæggelser, på at et akutteam i hjemmesygeplejen kan honorere borgernes behov for pleje i hjemmet på linje med et midlertidigt ophold i en plejebolig. Velfungerende hjemme- og sygepleje med en høj faglighed og velfungerende samarbejde, er desuden ikke kun en forudsætning for at kunne pleje nyligt udskrevne borgere i eget hjem fremfor i midlertidige plejeboliger, men også andre borgere der har komplekse problemstillinger der stiller samme høje krav til plejen, som ellers ville være henvist til en permanent eller midlertidig plejebolig. Med ovenstående in mente, samt det faktum at Varde Kommune allerede har en relativ høj andel af midlertidige pladser (afsnit 3.2) og at der for at reducere udgifterne på ældreområdet netop er truffet beslutning om at lukke tre midlertidige pladser, synes det ikke umiddelbart oplagt at træffe beslutning om flere midlertidige pladser her og nu. Der er imidlertid relevant at overveje placeringen af de nuværende midlertidige pladser. Som det ses i tabel 1., har man i nogen grad forsøgt at samle de midlertidige pladser, ud fra en betragtning om at det stiller visse krav til fagligheden og kulturen kontinuerligt at modtage nye borgere på korttidsophold. Dertil er der enkelte steder kommet små enheder med midlertidige pladser, til dels med det formål at rekruttere til faste pladser på centrene, en strategi som har vist sig at være frugtbar. I lyset af disse erfaringer, er det værd at overveje om det er hensigtsmæssigt at have 20 midlertidige pladser på Carolineparken, som samtidig er Kommunens mest søgte plejeboligcenter, hvor der fysisk ikke er muligt at udvide med flere pladser. Desuden viser de demografiske fremskrivninger at der i området omkring Varde by fremadrettet 21/28

96 vil være et øget pres på plejeboligerne. Det samme kan siges at gøre sig gældende for Poghøj, som også er et meget populært plejehjem, med en relativ høj andel af midlertidige pladser. Man kan derfor overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at placere en del af pladserne på andre plejeboligcentre. Fordelene ved placeringen på Carolineparken er, at gruppens relativt store behov for lægetilsyn, ikke giver problemer i forhold til den 15-kilometers grænse der er for sygebesøg fra den praktiserende læge, forudsat at lægen har praksis i Varde by. Desuden er der gode træningsfaciliteter på Carolineparken. Og slutteligt skal det ikke negligeres at det vil betyde at borgere fra Varde by kun i meget begrænset omfang kan tilbydes midlertidige plejeboliger i deres nærområde. 4.5 Behov for udbygning Det må antages, at der vil være behov for udbygning af plejeboligmassen frem til Antagelserne er dog behæftet med en høj grad af usikkerhed, da fremtidens behov for plejeboliger påvirkes af en kompleks samling af individuelle og samfundsmæssige forhold som på ingen måde er ligetil at forudse. Det der taler for at behovet øges i fremtiden, er den demografiske udvikling med flere ældre, hvor der jævnfør afsnit 4.2 skal ske markant nedgang i de enkelte aldersgruppers behovsgrader frem til 2025, hvis plejeboligmassen på det tidspunkt skal modsvare behovet. Det der kan tale imod at udvide plejeboligmassen, er at Varde Kommune jævnfør afsnit 3.2 i forvejen har en relativt høj dækningsgrad, sammenlignet med nabokommunerne. Dækningsgraden vil dog, hvis plejeboligmassen ikke udvides, jævnfør afsnit 4.1 falde til 31.5 %, som svarer til den dækningsgrad der er i Vejen Kommune i dag. Som det fremgår af afsnit 3.4, har der i det seneste halve år været stor variation i efterspørgslen efter plejeboliger, hvilket også illustrerer at man bør være varsom i forhold til at generalisere i forhold til den aktuelle situation. Der arbejdes derfor også fremadrettet med at registrere belægningsprocenter, ventelister og derudover også søgemønstre, hvor det registreres hvor borgerne søger plejeboliger i forhold til deres oprindelige geografiske udgangspunkt. På denne måde sikres der et solidt datagrundlag til fremtidig beslutningstagning på området. 5.0 Hensyn plejeboligerne skal opfylde Først og fremmest skal plejeboliger opfylde beboernes behov for trivsel og for et godt liv. Det stiller krav til boligkompleksets udformning, til boligen, til placeringen og til omgivelserne. Der er dog også nogle borgergrupper som har særlige behov, som der i videst muligt omfang bør forsøges at tage hensyn til. 22/28

97 5.1 Trivsel Den mest omfattende danske analyse af, hvilke faktorer i forbindelse med plejeboligers udformning der er afgørende for beboernes trivsel, er fra 2008 og indgik som grundlag for Varde Kommunes plejeboligplan fra dette år (note 16). Rapporten peger bl.a. på vigtigheden af, at der lægges vægt på hjemlighed. Både i fællesarealer, i udformningen af hele plejeboligkomplekset og i boligen. Beliggenhed har betydning, idet mange ønsker at bo i nærheden af det område, hvor de har levet deres liv, inden de flyttede i plejebolig. Beliggenhed handler også om tilgængelighed til og fra plejeboligen. Adgang til udearealer og natur er en faktor, der skal tages højde for, idet dette har betydning for beboernes trivsel. Om udformningen af plejeboligenheder konkluderer rapporten på baggrund af interviews med beboere, at der i boenheder med personer er den højeste trivsel, og at det samlede plejeboligkompleks med fordel kan indeholde otte boenheder. Denne størrelse giver også mulighed for at der konstant kan være personale i aftenvagt i enheden og nattevagt i komplekset, hvilket giver tryghed for beboerne. Det skal bemærkes, at det i en kommune med Vardes geografiske udstrækning kan komme i modstrid med ønsker om, at plejeboliger er placeret i nærheden af, hvor man tidligere har levet sit liv. Videre nævner rapporten, at fællesarealer med fordel kan udformes som et alrum, der kan opdeles i mindre områder, og hvor der er udsyn, men ikke uskærmede vinduespartier. Endelig nævnes det, at der bør være brede gangarealer, så der tillades en vis møblering og udsigtsposter, idet disse forhold fremmer hjemligheden. Udearealer er vigtige for beboernes trivsel. Dels fremmer det trivslen at have udsyn til grønne arealer. Og trivslen fremmes også, hvis muligheden for at komme ud er lige ved hånden, og hvis personalet har en positiv holdning til udeliv (note 17). 5.2 Træningsfaciliteter Indhold følger 5.3 Teknologiske løsninger Teknologiske løsninger bør i videst mulig grad bruges til at understøtte beboeres mulighed for færden og tryghed (sensor- og GPS-teknologi), stimulation fx via spil mv. og kommunikation med eksempelvis familiemedlemmer. Teknologien kan også anvendes til at sikre de ældre en høj grad af selvhjulpenhed, f.eks. via fjernbetjente gardiner, kontakter m.m. Desuden bør teknologiske løsninger inddrages for at sikre et godt arbejdsmiljø for personalet, f.eks. med loftlifte og andre hjælpemidler. 23/28

98 5.4 Effektiv drift Ved en eventuel udbygning af plejeboligmassen er det vigtigt, at der er fokus på effektiv drift af boligerne. [Uddybes] 5.5 Fleksibilitet og arbejdsmiljø Ved en eventuel udbygning af plejeboligmassen, er det vigtigt at alle boligerne lever op til de pladskrav der i er forhold til arbejdsmiljø. Her afhænger kravene bl.a. af antallet af nødvendige hjælpere og antallet og typen af hjælpemidler som borgeren anvender i det daglige. Kravene er derfor ikke ens for alle borgere, hvilket gør at en vis fleksibilitet, særligt i forhold til størrelsen af soveværelset, er en stor fordel. Dette kan imødekommes ved at bygge plejeboliger med flytbare vægge, som det f.eks. er tilfældet i nogle af boligerne i Carolineparken og Blåbjerg. En anden ting der er en fordel ved at bygge boligerne med en vis fleksibilitet, er at en fleksibel indretning også betyder at boligen i højere grad er egnet til ægtepar som søger plejebolig, da det alt andet lige oftest kræver et større soveværelse. 5.6 Demente borgeres særlige behov Demente vil nyde godt af, at plejeboliger etableres efter de principper, der kort er omtalt i afsnit 5.1. Der er dog en række forhold, der er særligt vigtige i udformningen af plejeboliger med henblik på at fremme dementes trivsel. Her kan nævnes - en klar og enkel planløsning, så plejehjemmet og de enkelte afdelinger er nemme at orientere sig i, - en planløsning som betyder at personalet generelt ikke bevæger sig langt væk fra den enkelte borger, så borgeren føler sig tryg, - at hele plejecentret er bygget op om en sansehave, - at der er opsat hegn omkring haveområdet, - at udearealer er anlagt med stier i sløjfer, så demente ikke ledes ud af området, - demenssikring ved hjælp af sensorer og brug af GPS, - godt med dagslys så sover man bedre om natten, - tydelige farveforskelle på døre og vægge, - at glasaltaner og glasarealer bør undgås (note 18). Der bliver flere demente i de kommende år, jf. afsnit 4.1. Derfor vil der også fremover være flere demente beboere i plejeboliger. Det vil stille krav om demensvenlig indretning af alle plejehjem. Det vil formentligt også stille krav om etablering af flere særlige boenheder til demente. I så fald er den faglige anbefaling, at sådanne enheder ikke må blive for små. Enhederne bør have en størrelse på mindst 20 boliger. 24/28

99 5.7 Bariatriske borgeres særlige behov Bariatriske borgere med et BMI > 35 fylder mere. Det gør hjælpemidlerne til denne gruppe borgere også, og ofte er der også behov for flere medarbejdere i forbindelse med forflytninger m.m.. Derfor er der helt særlige krav til pladsforhold og indretning af plejeboliger til denne borgergruppe. Skal der opføres nye plejeboliger, bør det derfor overvejes om nogle af boligerne skal opfylde disse særlige krav. I 2013 var 13,2 % af de + 75-årige svært overvægtige, defineret ved en BMI >30, og forekomsten af svært overvægtige borgere er højere blandt gruppen af borgere mellem Ses der på hvor mange hjælpemidler som er dimensioneret til bariatriske borgere der pt. er udlånt i Varde Kommune, er der tale om 12 kørestole og 10 rollatorer, heraf har en del borgere begge hjælpemidler.. Det er vanskeligt at overføre disse tal til en vurdering af hvor stor en andel af plejehjemsbeboerne der i fremadrettet vil have en BMI>35, men hvis f.eks. blot to procent af plejehjemsbeboere er baritriske, er der et behov for at ca.10 plejeboliger indrettes så de opfylder kravene i forbindelse med pleje af bariatriske borgere. Indtil videre har udfordringen med plejeboliger til bariatriske borgere været løst ad-hoc, da der i udgangspunktet ikke er opført plejeboliger der lever op til pladskravene. Der eksisterer dog en optegnelse, hvor alle plejeboliger i kommunen er vurderet i forhold til egnethed til bariatriske borgere. Når en bariatrisk borger skal flytte i plejebolig, er det dog generelt en udfordring at finde en egnet bolig. Dette har bl.a. medført at permanente vægge er blevet flyttet i plejeboliger inden eller efter at borgeren er flyttet ind. Opførelse af plejeboliger der lever op til pladskravene til bariatriske borgere skaber dog også udfordringer i andre sammenhænge. Boligerne er dyrere at opføre og huslejen i boligen er forhøjet pga. det øgede areal, som der ikke kan opnås fuld boligsikring til. Dette gør at det kan være vanskeligt for borgeren at have råd til huslejen. Dertil kommer, at det kan være vanskeligt at finde en fornuftig måde at håndtere tildelingen på. For hvordan sikrer man at der er ledig kapacitet når der er behov, uden at boligerne kommer til at stå unødigt meget tomme? Besluttes det at opføre boliger til bariatriske borgere, er det vigtigt at der ikke alene tages hensyn til arbejdsmiljøet i plejeboligen når boligen skal dimensioneres, men også underlagets bæreevne og forholdene i de øvrige omgivelser. Dette handler bl.a. om størrelser på døråbningen i fællesområder og maximal belastning af elevatorer. 5.8 Yngre borgeres særlige behov Der er løbende en række yngre beboere på plejehjem. Det kan være borgere der er født med omfattende fysiske handicaps, som er ramt af sklerose, muskelsvind, hjerneskade eller andet. Selv denne gruppe af borgere har forskellige ønsker og behov, er det dog en overvejelse om deres lave alder - i forhold til andre beboere i sig selv taler for, at de har sammenfaldende interesser og andre psykosociale behov end gruppen af ældre plejeboligbeboere, og at det derfor bør overvejes at oprette en afdeling til yngre plejehjemsbeboere, en model der anvendes i andre kommuner med succes. 25/28

100 Pt. er der ca. 14 borgere under 60 år der bor i plejebolig i Varde Kommune, heraf skal det bemærkes at 8 af borgerne bor i plejebolig på Søgården, og dermed allerede har et specialtilbud tilpasset målgruppen. 5.9 Udviklingshæmmede borgeres særlige behov På specialområdet vil behovet for plejepladser til udviklingshæmmede blive afdækket i løbet af efteråret Hvis der viser sig at være behov for plejepladser til målgruppen, skal der tages stilling til, hvordan dette behov bedst tilgodeses: På en institution på specialområdet eller i et plejehjem? 6.0 Muligheder for udvidelser og justeringer af den eksisterende plejeboligmasse. 7.0 Anbefalinger 7.1 Skal der udbygges og omlægges? I givet fald: Hvor? Skal der skeles til den hidtidige søgning samt de demografiske prognoser, tyder det på at det vil være hensigtsmæssigt at placere plejeboligerne omkring område midt og vest i forhold til de nuværende hjemmeplejedistrikter. 7.2 Forslag til tidsplan 8.0 Økonomiske konsekvenser 26/28

101 Noter Note 1: Planen er udarbejdet af en projektgruppe bestående af leder af Centerområde Sydøst Ann- Christina Dahlgaard, leder af Centerområde Midt Jeanette Christensen, leder af Centerområde Nordvest Vibeke Biltoft, leder af visitationsenheden Anette Førgaard, leder af Træning & Rehabilitering Lilian L. Berthelsen, teamleder Arnfred Bjerg, Økonomi, arkitekt Anne Bjerggaard, Plan og Byudvikling samt ældre- og handicapchef Thorkild Sloth Pedersen, der sammen med udviklingskonsulent Christina Bonde, Social og Handicap, ældrekonsulent Mette Fuglsang Larsen og udviklingskonsulent Anette Filtenborg har haft ansvaret for skrivearbejdet. Note 2: Til sammenligning var der den 7. marts borgere på venteliste til en plejebolig i Varde kommune. Note 3: Modelbeskrivelsen læner sig op ad E.B. Hansen og S.R. Rasmussen (2015), Plejeboliger og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune, KORA. Note 4: Baggrunden for områdeopdelingen i tabel 5 er historisk: Det var den inddeling, der blev brugt i plejeboligplanen fra 2008, idet områdeopdelingen følger de tre hjemmeplejedistrikter, Varde kommune på det tidspunkt var inddelt i. Da der ikke foreligger aktuelle fremskrivninger af befolkningsudviklingen fordelt på distrikter, er vi indtil videre nødt til at basere vores fremskrivninger på den inddeling, som blev anvendt dengang. Note 5: Region Syddanmark (2013) Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom balndt voksne i Region Syddanmark Note 6: Nationalt Videnscenter for Demens (2013) Forekomst af demens hos ældre i Danmark, Region Syddanmark og 22 kommuner Note 7: Sundhedsstyrelsen (2014): Den Nationale Sundhedsprofil København: Sundhedsstyrelsen. Note 8: B. Jeune, M.L. Eriksen, K. Andersen-Randberg, H. Brønnum-Hansen (2015): Improvement in health expectancy at ages 50 and 65 in Denmark during the period , Scandinavian Journal of Public Health, 43 (3): Note 9: 27/28

102 Fredslund, E.K., S.R. Rasmussen (2015): Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser. København: KORA. Note 10: Hansen, E.B., J. Kjellberg, L. Eskelinen, R. Ibsen & T. Fuglsang (2013): Målgruppen for rehabili-tering til hverdagens aktiviteter. Hvad karakteriserer målgruppen, og hvad motiverer til rehabi-litering? Odense: Socialstyrelsen. Note 11: Ældresagens fremtidsstudie (2010); Note 12: Ældresagen (2012) Holdninger til plejehjem 2012 Note 13: E.B. Hansen og S.R. Rasmussen (2015), side 34. Note 14: KL(2015) Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Note 15: Access-projektet (2015): Evalueringsrapport af ACCESS (Acute Combined CarE for Seniors in Sønderjylland). En afrapportering til Sundhedsstyrelsen for satspuljemidler til styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedrørende subakutte/akutte tilbud. Note 16: K. Møller og M-A. Knudstrup, Trivsel & plejeboligens udformning, Servicestyrelsen, Odense Note 17: E.B. Hansen og A. Jessen, Adgang til natur for beboere i plejeboliger, AKF, Kbh Note 18: M. Kähler, Tænk demens ind i plejeboligen, Ældresagen, Kbh /28

103 Bilag: Plan for proces og indhold Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 71866/15

104 30. juni 2015 Sag nr. 15 / 6795 Dok. nr / 15 thpe Plan for proces og indhold i ny plejeboligplan - version 2 Med dette dokument tages der hul på en ny plan for plejeboligområdet til afløsning for den plan byrådet vedtog tilbage i Dokumentet indeholder to dele:1) En plan for processen frem til vedtagelse af en plejeboligplan.2) Et forslag til indhold i plejeboligplanen. Det foreslås, at planen dækker perioden Procesplan Det foreslås, at processen for udarbejdelse af planen forløber således: 27. maj 2015: Drøftelse på ledermøde for ældre- og sundhedsområdet. 9. juni 2015: Drøftelse på møde for Udvalget for Social og Sundhed. Godkendelse af procesplan og indhold (overskrifter). 5. august 2015: Udvalget for Social og Sundhed: Første drøftelse af indhold.?. september 2015: Byrådet drøfter indhold i udkast til plejeboligplan på budgetseminaret. 7. oktober 2015: Udvalget drøfter andet udkast til plejeboligplan. November - december: oplæg. Det eller andre. Offentlig høring af planen. Der indlægges et offentligt møde om planen. På mødet kan det overvejes at give repræsentanter fra samarbejdspartnere mulighed for at komme med korte kunne være fra sygehusvæsenet, praktiserende læger Udsagn fra pårørende kan evt. indhentes via fokusgruppeinterviews.?. november 2015: Ældrerådet behandler planen.

105 ?. januar 2016: Udvalget for Social og Sundhed behandler høringssvar.?. januar 2016: Udvalget for Økonomi og Erhverv behandler sagen.? februar 2016: Byrådet behandler planen. 2. Indhold i planen Det foreslås, at følgende elementer indgår i planen: Udgangspunktet Nuværende struktur (TSP) Dækningsgrad - sammenlignet med andre kommuner (CB) Belægningsprocenter og søgemønstre (CB) Det fremtidige behov for boliger Prognoser - herunder for antal demente (CB, AFil?) Faktorer som påvirker behovet - herunder udviklingen i sygehusvæsenet. (Der indhentes viden, erfaringer og vurderinger fra eksterne aktører) Behov for udbygning Hensyn der skal tilgodeses Dementes behov - særlige boenheder, demensvenlig indretning af alle plejehjem Geografiske hensyn - begrundet i prognoser og søgemønstre Behovet for midlertidige boliger Bariatriske borgere (mere end 160 kg.) Hvad er vores erfaringer? Hvad ved vi om udviklingen? Træningsfaciliteter Udearealer Teknologiske løsninger (færden, kommunikation, stimulering) Pladser til yngre Mellemkommunale betalinger Det gode liv Effektiv drift Fagligt robuste miljøer Anbefalinger Skal der udbygges og omlægges? I givet fald: Hvor? Forslag til tidsplan Økonomiske konsekvenser

106 3. Udarbejdelse af planen Det foreslås, at planen udarbejdes af en projektgruppe bestående af - de tre ledere af de kommunale centerområder, - repræsentant(er) fra Social og Handicap, - repræsentant fra træningsområdet, - repræsentant fra Økonomi, - ældre- og handicapchefen (formand). Det tekniske område involveres i gruppen - enten i form af en permanent repræsentation eller ad hoc.

107 Bilag: Budget Medborgerhuset Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90269/15

108 Budget 2015 Lønninger Øvrige personaleudgifter (kørsel, kursus, beklædning mm.) Kontorhold, telefon mm Møder og repræsentation, herunder kaffe til frivillige Overskud i Caféen/Kantinen Medlemskontingent Udlejning af lokaler Brugerrådets budget IT, inventar og materiel, herunder projekter, pc er, Ipads mm Indvendig vedligehold og udearealer Forsikringer, skatter, afgifter El, vand, varme og renovation Lovpligtig eftersyn på elevator, brandalarm og tyverialarm Aktiviteter/værksteder er brugerbetalt 0 Budget i alt

109 Bilag: Oplæg vedr. Politisk aftale og Administrativ aftale Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56053/15

110 Politisk aftale og administrativ aftale. Forslag Der udarbejdes ikke aftaler med Østbækhjemmet, Paraplyen, Center Bøgely, Hjælpemiddeldepotet, Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter. I stedet afholdes dialogmøde hvert 2. år direkte med det politiske udvalg. Det foreslås, at disse institutioner er omfattet af de samme tilfredshedsmålinger mv. som øvrige. I 2015 afholdes møder mellem den enkelte institutionsleder og Direktør, fagchef og sekretariatschef. Der laves en aftale med få, målbare mål. Rammesætningen er politikkerne på fagområderne. F.eks. Seniorliv-, HPU-, og Sundhedspolitikkerne, Direktionens strategiplan (?) og Varde Kommunes vision. VI har en vision Vi i naturen. Hvordan har I tænkt jer at omsætte den ude hos jer, i 2016 og frem? Vi har en politik X. Hvad bliver anderledes hos jer i 2016, med udgangspunkt i denne politik? Vi har en politik Y Vi har ministermål Z, hvordan omsætter vi disse Direktionen har i deres strategiplan fokus på øgning af produktivitet og effektivitet. Hvordan omsætter i dette I 2016? Den politiske aftale afsluttes med en række målbare målsætninger fx: Institution/område Målsætning Succeskriterier/indikatorer Plejecentre, hjemmepleje, botilbud, psykiatri Brugertilfredshed - Samlet vurdering af hjælpen. KLs skema benyttes 85% tilfreds/meget tilfreds med hjælpen. Plejecentre, hjemmepleje, botilbud, psykiatri Plejecentre, hjemmepleje, botilbud, psykiatri Borger- og Arbejdsmarked Social og Handicap Borger og Arbejdsmarked Brugertilfredshed medarbejdernes indsats ift. selvhjulpenhed. KLs skema benyttes Personalet kender og følger medicininstrukser i det daglige arbejde. Tilfredshedsmåling samlet vurdering af service Jobcenter har egne skemaer De forvaltningsretslige regler er overholdt i alle sager, herunder god sagsbehandlingsskik, retssikkerhedsloven m.v.. De forvaltningsretslige regler er overholdt i alle sager, herunder god sagsbehandlingsskik, retssikkerhedsloven m.v.. 85% tilfreds/meget tilfreds med hjælpen. En årlig, intern audit (v. UTHmedarbejder) samt embedslægens tilsyn. 85% tilfredse med service 85% af sager er alle forvaltningsretslige regler overholdt. Intern audit (v. chefkonsulent) samt revisionen. 85% af sager er alle forvaltningsretslige regler overholdt. Intern audit (v. chefkonsulent) samt revisionen. Jobcenter Vi øger antallet af 85% af forløbene når vi målene.

111 virksomhedsrettede indsatser Intern audit og stikprøve. med 20% Træning & Rehabilitering Når vi de mål vi sætter i rehabiliteringsplanen på den 85% af forløbene når vi målene. Intern audit og stikprøve. enkelte borger Sygeplejen Vi når de mål vi sætter for de udviklende indsatser herunder 85% af forløbene når vi målene. Intern audit og stikprøve afslutning af delegerede sygeplejeydelser. Psykiatrien Vi når de mål vi sætter for indsatserne herunder afslutning 85% af forløbene når vi målene. Intern audit og stikprøve af udviklende forløb Direktionen produktivitet Vi vil øge medarbejder trivslen 85% overordnet medarbejdertilfredshed. Trivselsundersøgelse hvert 2. år Direktionen rummelige arbejdsmarked jf refusionslovgivning Vi ønsker at skabe et rummeligt arbejdsmarked X sygepraktikker også for borgere der ikke er ansat i området Y praktikker fx flygtninge Z fleksjobbere Administrativ aftale Udover den politiske aftale, skal institutionerne udarbejde en administrativ aftale og jobcentret en beskæftigelsesaftale, jf. det nuværende aftalestyringskoncept, som indgås med direktøren/fagchefen. Den administrative aftale kan indeholde lokale udviklingsmål og problemstillinger og fungere som et lokalt styringsredskab.

112 Bilag: Status og handleplan for det videre arbejde med demensstrategien Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 92596/15

113 STATUS PÅ DEMENSSTRATEGIEN OG HANDLEPLAN FOR DET VIDERE ARBEJDE Juli 2015

114 Indhold Indledning...2 Fokusområde 1: Tidlig opsporing og udredning...4 Fokusområde 2: Information, vejledning og samarbejde med borgeren og dennes pårørende...8 Fokusområde 3: Borgerens hverdagsliv Fokusområde 4: Viden, metodeudvikling og velfærdsteknologi...14 Fokusområde 5: Samarbejde intern og ekstern, herunder vidensdeling

115 Indledning Siden godkendelsen af Varde Kommunes demensstrategi er der blevet arbejdet med implementeringen. Demensstrategien er ambitiøs og indeholder mange delmål. På nogle områder kan vi allerede nu sige, at vi er ved at være i mål, mens vi på andre områder først skal til at gå i gang. Fælles for arbejdet med demensstrategien er, at vi hele tiden skal huske på visionen, som lyder Borgeren og dennes pårørende oplever sammenhængende forløb, der understøtter borgerens hverdagsliv, egenomsorg og funktionsevne. Demensstrategien løber over fem, vi er nu halvvejs igennem strategiens levetid. Med dette notat vil vi samle op på de mål, som er nået, samt arbejde videre med en handleplan for hvordan vi frem til 2017 skal arbejde med de resterende mål. I dette notat indgår også en status og en handleplan for de indsatser, som er igangsat i forbindelse med forsknings og udviklingsprojektet omkring Relationel Koordination. Disse er; Kontaktpersonfunktion Beskrivelse af overgangene i forbindelse med midlertidige ophold Træffetidsmøderne Demensressourcepersonerne Ligeledes indgår de indsatser, som udvalget valgte at prioritere efter borgermødet i marts Disse er; Tidlig opsporing og udredning Primær forebyggelse Yngre og ny diagnosticerede demente Indretningen af demensvenlige plejehjem Rehabilitering og mere liv for demente Ernæring Velfærdsteknologi Kompetenceløft Inddragelse af frivillige Sammenhængen mellem Demensstrategien og de indsatser, som er igangsat i forbindelse med forskningsog udviklingsprojektet samt de indsatser, som prioriteres på baggrund af borgermødet om demens, kan ses i model 1 på næste side. 2

116 3

117 Fokusområde 1: Tidlig opsporing og udredning Målet er, at borgere med symptomer på demens identificeres så tidligt som muligt i demensforløbet med henblik på, at der kan ske tidlig udredning og behandling. 1. Personalet arbejder opsporende og forebyggende og medvirker til, at der igangsættes en nærmere udredning med henblik på, at der stilles en lægefaglig diagnose. Status Gennem projektet Tidlig Opsporing arbejdes der med at få udviklet og implementeret et digitalt redskab, der kan hjælpe medarbejderne med at få dokumenteret de observationer omkring tidlig opsporing, som de gør ude ved borgerne. I projektet arbejdes der også med arbejdsgangene omkring observationerne, sådan at der også bliver reageret og handlet på observationerne. Projektet Tidlig Opsporing handler ikke kun om demens men generelt omkring faldende funktionsniveau og begyndende sygdom. Handleplan Projektet pilottestes i juni 2015, herefter udarbejdes der en teknisk og en organisatorisk evaluering. Den tekniske evaluering fokuserer på den digitale løsning. Den organisatoriske evaluering fokuserer på arbejdsgangene og medarbejdernes kompetencer. I efteråret 2015 arbejdes der videre med at tilpasse og teste den digitale løsning. Den digitale løsning udvikles i samarbejde med firmaet Appinux. 4

118 2. I udredningsfasen er der et tæt samarbejde mellem borgeren, dennes pårørende, kommunen, praktiserende læger og den regionale demensenhed. Status Alle kan indkalde til tværfaglige møder, men særligt demenskonsulenterne har fokus på at indkalde til disse møder. Oplevelsen er dog, at det sjældent sker i forbindelse med udredningsfasen. Tværfaglige møder afholdes oftest i forbindelse med at der er brug for at forebygge eller løse problemer i et kompliceret forløb. Samarbejde omkring de tværfaglige møder er velfungerende. Der er ledelsesmæssig lydhørighed overfor at personalet deltager i de tværfaglige møder, også mere en gang. Demenskonsulenterne oplever, at der er et fint samarbejde med teamlederne i forhold til at arrangere det praktiske omkring møderne. Det tværsektorielle samarbejde med den regionale demensenhed og med almen praksis er ikke så udbredt. Demenskonsulenterne orienterer borgerens egen læge omkring situationer, men egen læge deltager oftest kun hvis sagen er kompliceret eller kørt fast. Handleplan Der er fortsat fokus på at udbrede det tværfaglige samarbejde. Demenskonsulenterne har en væsentlig rolle i at koordinere dette arbejde. Det tværfaglige samarbejde kan fremadrettet styrkes gennem implementeringen af træffetidsmøderne, se mere under fokusområde Varde Kommune støtter under udredningen i særlig grad borgere uden nære pårørende. Status I foråret 2015 er der blevet udarbejdet et notat vedr. ansvar og arbejdsopgaver for kontaktpersonen, dokumentet er godkendt på ledermødet for sundheds- og ældreområdet. Se dokument i den elektroniske håndbog under Hjemmeplejen. I notatet er det beskrevet, at kontaktpersonen har ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem indsatserne og borgerens behov. Ligeledes er det kontaktpersonens ansvar at sikre, at relevant viden er tilgængelig for andre samarbejdspartnere. Dette er særligt relevant i mødet med demente borgere som ikke har nære pårørende. Handleplan I forbindelse med godkendelsen af dokumentet er det aftalt, at den enkelte (team)leder har ansvaret for at sikre at dokumentet formidles videre ud i egen organisation og at det implementeres her. Som beskrevet, er notatet først godkendt i foråret 2015, det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige, om implementeringen er lykkes, og hvad resultatet heraf er. Ledergruppen på sundheds- og ældreområdet har ansvaret for at evaluere på indholdet og implementeringen, det forventes at dette vil ske sidst i Der gennemføres offentlig information for at nå bredt ud i samfundet. 5

119 Status Social og Sundhedsafdelingen sikrer, at kommunen understøtter landsdækkende demenskampagner ved at være opmærksom på lanceringen af kampagner, som kommunikeres ud til relevante samarbejdspartnere. På Varde Kommunes og på Center for Sundhedsfremmes hjemmesider er der link til Nationalt Videnscenter for Demens samt Alzheimer foreningens hjemmeside. Center for Sundhedsfremme har informationsannoncer vedr. demenstilbud i Ugeavisen. Ligeledes har de relevante oplysninger, som løbende ajourføres. Handleplan Der er et vedholdende fokus på hvilke informationer, der er relevante at bringe videre til borgerne. Demenskonsulenterne har en stor rolle her. 6

120 5. Primær Forebyggelse - Indsats prioriteret på baggrund af borgermødet i marts 2015 og som relaterer sig til Demensstrategiens fokusområde med tidlig opsporing og udredning. Status Netop indsatsen omkring tidlig opsporing og udredning er en af de indsatser, som blev prioriteret efter borgermødet. Herudover blev indsatsen omkring primær forebyggelse også prioriteret. Primær forebyggelsen indgår som en del af arbejdet med implementeringen af Sundhedspolitikken og Politik for Seniorliv. Af eksempler kan nævnes at; Forskning har vist, at rygning er forbundet med en øget risiko for kognitiv forringelse og for Alzheimers sygdom. Sammenhængen gælder for aktuel rygning, men det er uklart om den også gælder for eks-rygere. Ved at forebygge rygestart og hjælpe borgerene til et rygestop kan vi være med til at mindske risikoen for at udvikle en demenssygdom. I Røgfri strategien, som er en af strategierne under Sundhedspolitikken, er det beskrevet, hvordan Varde Kommune frem mod 2018 vil arbejde for at skabe røgfrie miljøer og færre rygere. Forskning har vist, at borgere, som dyrker motion og er fysisk aktive, har en mindre risiko for at få kognitiv forringelse og Alzheimer. Sikkerheden af denne konklusion svækkes dog af, at omfanget af fysisk aktivitet i hverdagen er vanskeligt at måle, og at der anvendes mange forskellige mål for kognitiv forringelse (Videnscenter for demens). I Bevægelsesstrategien, som er en af strategierne under Sundhedspolitikken, er det beskrevet, hvordan Varde Kommune frem mod 2018 vil arbejde for at bevægelse bliver naturligt for alle borgere, og hvordan det skal sikres, at alle får mulighed for at bevæge sig hver dag. Handleplan Hen over sommeren 2015 udarbejdes en masterplan for implementeringen af Sundhedspolitikken og strategierne herunder. Indholdet i Masterplanen sker ud fra de input, som er kommet frem på Chefgruppemøderne i alle forvaltningerne. 7

121 Fokusområde 2: Information, vejledning og samarbejde med borgeren og dennes pårørende Målet er at borgeren og dennes pårørende har viden og information til mestring af de forandringer, der følger med udviklingen af demenssygdommen. Varde Kommune samarbejder med borgeren og de pårørende, så de oplever sammenhængende forløb. 1. Information om demenssygdomme er tilgængelig. Status Social og Sundhedsafdelingen sikrer, at kommunen understøtter landsdækkende demenskampagner ved at være opmærksom på lanceringen af kampagner, som kommunikeres ud til relevante samarbejdspartnere. På Varde Kommunes og på Center for Sundhedsfremmes hjemmesider er der link til Nationalt Videnscenter for Demens samt Alzheimer foreningens hjemmeside. Center for Sundhedsfremme har informationsannoncer vedr. demenstilbud i Ugeavisen. Ligeledes har de relevante oplysninger som løbende ajourføres. Demenskonsulenterne kan vejlede borgere og fagfolk i, hvor der kan findes information og hvilke samarbejdspartere, der kan hjælpe. Handleplan Der er et vedholdende fokus på hvilke informationer, der er relevante at bringe videre til borgerne. Demenskonsulenterne har en stor rolle her. 2. Borgeren og de pårørende har let adgang til information om, og overblik over de kommunale tilbud på demensområdet. Status Center for Sundhedsfremme har en hjemmeside hvor alle oplysninger om kommunale tilbud kan findes. Hjemmesiden kan ses her: Når der kommer nye tilbud er der informationsannoncer i Ugeavisen. Handleplan Der er et vedholdende fokus på hvilke informationer, der er relevante at bringe videre til borgerne. Demenskonsulenterne har en stor rolle her. 8

122 3. Pårørende tilbydes undervisning og vejledning, der bibringer viden, forståelse og kompetencer. Status Pårørende til demente kan tilbydes undervisning og vejledning i flere forskellige sammenhænge. Oftest vil det være demenskonsulenterne, som har denne opgave, ude på plejecentrene kan opgaven dog også ligge hos demensressourcepersonerne eller hos den demente borgers kontaktperson. Demenskonsulenterne har følgende tilbud; Pårørende grupper, som oprettes efter behov. I forbindelse med tilbuddet Bevæg og bevar dig glad er der planlagt undervisningsemner til de pårørende, mens borgere med en demenssygdom motionerer. Læs mere her: Demenskonsulenterne underviser og vejleder de pårørende i forbindelse med hjemmebesøg. I nogle situationer aftales det at ægtefælle og børn samles til undervisning/vejledning. Handleplan Der arbejdes fortsat med at oprettet pårørende grupper, når behovet her for viser sig. Pårørende grupperne oprettes så vidt muligt ude i lokalsamfundet. Under demensstrategigruppen er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvilke mulige løsninger/tilbud der skal være til de pårørende. Gruppen har resten af året til at arbejde med et oplæg. 4. Pårørende Der nedsættes anerkendes en arbejdsgruppe for den under vigtige demensstrategigruppe, indsats, yder, som og skal betragtes se på, hvilke som mulige vigtige samarbejdspartnere løsninger/tilbud der og skal ressourcepersoner, være til de pårørende. der Gruppen inddrages består under af Birthe hele sygdomsforløbet. Jessen, Karin Viuff, Vibeke Biltoft og Anette Filtenborg (tovholder) Status Gruppen får resten af året til at arbejde med et oplæg. Anette indkalder til møde efter sommerferien. Handleplan Tilbuddet Bevæg og bevar dig glad har løbende optag. Status juli 2015 er at der pt. Er X borgere på venteliste til at starte op på holdet. 9

123 5. Samarbejdet mellem borgere, pårørende og kommunen understøtter oplevelsen af sammenhængende forløb. Status Forbedret samarbejde og en øget oplevelse af sammenhængende forløb er en del af udviklings- og forskningsprojektet omkring Relationel Koordinering og Strategisk Relationel Ledelse. I forhold til at sikre sammenhængende forløb arbejdes der konkret med tre indsatser; Kontaktpersonfunktionen - I foråret 2015 er der blevet udarbejdet et notat vedr. ansvar og arbejdsopgaver for kontaktpersonen, dokumentet er godkendt på ledermødet for sundheds- og ældreområdet. Se dokument i den elektroniske håndbog under Hjemmeplejen. I notatet er det beskrevet, at kontaktpersonen har ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem indsatserne og borgerens behov. Ligeledes er det kontaktpersonens ansvar at sikre, at relevant viden er tilgængelig for andre samarbejdspartnere. Dette er særligt relevant i mødet med demente borgere som ikke har nære pårørende. Overgange formålet er at sikre sammenhængen og kommunikationen i forbindelse med overgange til og fra et midlertidigt ophold, se mere under pkt Træffetidsmøder formålet er at styrke samarbejdet og kommunikationen omkring den enkelte borger gennem tværfaglige træffetidsmøder, se mere under pkt Handleplan Kontaktpersonfunktionen - I forbindelse med godkendelsen af dokumentet er det aftalt, at den enkelte (team)leder har ansvaret for at sikre at dokumentet formidles videre ud i egen organisation og at det implementeres her. Som beskrevet, er notatet først godkendt i foråret 2015, det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige, om implementeringen er lykkes, og hvad resultatet heraf er. Ledergruppen på sundhedsog ældreområdet har ansvaret for at evaluere på indholdet og implementeringen, det forventes at dette vil ske sidst i

124 Fokusområde 3: Borgerens hverdagsliv. Målet er, at med respekt for retten til at bestemme over eget liv, understøtter kommunens tilbud borgerens mulighed for at leve et godt hverdagsliv. 1. Kommunale tilbud sammensættes så de tilgodeser borgerens og de pårørendes behov bedst muligt. Status I Varde Kommune er der sat ind på flere områder for at sikre demente borgere og deres pårørende et godt hverdagsliv. Der er udarbejdet kvalitetsstandarder på området, disse kan ses i den elektroniske håndbog. Kvalitetstandarderne er godkendt og implementeret. Flere af indsatserne er finansieret med midler fra Ældrepuljen. I kvalitetsstandarderne er følgende beskrevet; Udvidelse af åbningstider for demensdaghjem Udvidet indsats for personlig hjælp og pleje Etablering af første kontakt hos en dement borger Bevilling af aflastning i hjemmet På borgermødet om demens i marts 2015 var der flere ideer og ønsker om indsatser der kunne være med til at skabe et endnu bedre hverdagsliv for de demente borgere og deres pårørende. På udvalgsmødet i maj blev følgende indsatser prioriteret. Yngre og nydiagnosticerede demente: Varde Kommune har ingen til tilbud direkte målrettet yngre og ny diagnosticerede demente. Der er dog etableret et samarbejde med Frivillighuset i Varde omkring Mandagsklubben, det er et tilbud til borgere der har fået en demensdiagnose men som endnu ikke har behov for daghjem. Antallet af yngre demente (< 65 år) i Varde Kommune er 12 borgere, hvoraf to af borgerne bor på en institution på handicapområdet Indretning af demensvenlige plejehjem: Flere repræsentanter fra Varde Kommune deltog på Demensdagene i maj Her var temaet Et demensvenligt samfund. På disse dage blev der blandt andet givet inspiration til indretningen af demensvenlige plejehjem. De eksisterende plejecentre kan indrettes så plejeboliger bliver demensvenlige. Aktiviteter og mere liv for demente: Ernæring 11

125 Handleplan Der er behov for en afklaring af, hvordan vi kan geare organisationen til den foranderlighed, der er på demensområdet, herunder også fokus på om vi har de rette tilbud? Yngre og nydiagnosticerede demente: I forbindelse med indsendelser af budgetønsker for 2016 har Social og Sundhed indsendt et ønske om at etablere et træningstilbud til målgruppen lettere til moderat demente. Ønsket er at målgruppen får tilbudt at deltage i et træningsforløb på 16 uger med træning tre gange om ugen af en times varighed. Træningen skal varetages af fysioterapeuter fra Træning & Rehabilitering. Baggrunden for budgetønsket er at ny dansk forskning viser, at moderat til hård konditionstræning kan mindske symptomer som irritabilitet, depression, uro, rastløshed og forstyrrelser i døgnrytmen hos patienter med Alzheimer i let grad. Også patienternes koncentrationsevne, kondition og fysiske funktion øges i takt med intensiteten og mængden af den fysiske træning. Indretning af demensvenlige plejehjem Varde Kommune er blevet inviteret ind i et udviklingsforum - Demensrummet. Forløbet strækker sig fra august 2015 december I perioden udvikler Demensalliancen 1 sammen med medlemmerne af Demensrummet principperne for, hvad der udgør en demensvenlig region og kommune. Der tages afsæt i kommuners og regioners udfordringer, erfaringer og ekspertise bl.a. det kommunale fokus på effektiv og tilpasset rehabilitering, kompetenceløft til plejepersonalet og behovet for nye demensegnede boliger. Demensalliancen samler sammen med arkitekter, investeringsfonde, kommuner og faglige eksperter, viden og erfaringer om demensvenligt byggeri. Rehabilitering og mere liv for demente Ernæring I forbindelse med, at Varde Kommune skal overtage modtagekøkkener, er der søgt midler til at arbejde med spisesituationerne herunder også demensvenlige spisesituationer. Der er søgt midler på budgettet for 2016 og fra Socialministeriets satspulje. Note 1 : Ældre Sagen, FOA, PenSam, Alzheimerforeningen og Dansk Sygeplejeråd har dannet Demensalliancen med en fælles vision om at 1)Ingen skal være alene med demens i Danmark, 2)En investering i et godt og værdigt liv for personer med demens og deres pårørende og 3)Danmark skal gå forrest og være et demonstrationsland på demensområdet 12

126 2. Der er kvalitet og sammenhæng i tilbuddene. Status Kvalitet og sammenhæng er et vedvarende fokusområde i alle indsatser. For at sikre kvaliteten af de indsatser, som har betydning for borgerens hverdagsliv arbejdes der med kvalitetsstandarderne, som det er beskrevet i pkt Der arbejdes med at sikre sammenhængen ved at styrke den Relationelle Koordinering i hele organisationen. Handleplan 3. Varde Kommune arbejder målrettet for at forebygge og imødekomme de udfordringer borgeren med svære adfærdsforstyrrelser oplever. Status For at sikre, at fagpersonerne er klædt på til at håndtere de udfordringer, som kan opstå i mødet med borgere, der har svære adfærdsforstyrrelser, så underviser demenskonsulenterne demensressourcepersoner 2x2 timer årligt. Sygeplejen kan med fordel være repræsenteret på møderne. Handleplaner Der er et ønske om at udvide enten antallet af møderne eller længden af møderne. Karin Viuff, demenskonsulnet, har udarbejdet et oplæg om, hvordan organiseringen fremadrettet kan være. Dette oplæg drøftes i demensstrategi gruppen i efteråret. Der er behov for at arbejde mere systematisk med læring ift. magtanvendelser. Det foreslås, at der årligt på baggrund af magtanvendelsesrapporten udformes en case, som de enkelte teamledere arbejder med i deres team. Derudover kan medarbejdernes oplevede magtanvendelsessituationer drøftes på teammøder. En konsulent i Ældre og Handicap arbejder på dette. 13

127 Fokusområde 4: Viden, metodeudvikling og velfærdsteknologi Målet er at, demensindsatsen tager udgangspunkt i evidensbaseret viden og erfaringer. Velfærdsteknologi anvendes, når det understøtter borgerens mulighed for at leve et hverdagsliv, hvor sikkerhed og uafhængighed vægtes højt. Velfærdsteknologi og kompetenceløft var to af de emner, der blev prioriteret efter borgermødet om demens. Begge emner stemmer fint overens med de delmål, som er beskrevet i demensstrategien under fokusområdet Viden, metodeudvikling og velfærdsteknologi. Det giver derfor fint mening, at disse to emner fortsat prioriteres som en del af det videre arbejde med demensstrategien. 1. Al personale har basal viden om demens og symptomer på demens. Status En stor del af social og sundhedshjælperne og -assistenterne har kurserne Demens 1 og 2. Handleplan Det vurderes løbende, om der er behov for at tilbyde kurserne til nye medarbejdere. 14

128 2. Personale med tæt kontakt til borgere med demens har og anvender specialviden inden for området. Status Der er søgt midler til uddannelse i KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Formålet med Diplommodulet (10 medarbejdere) er at øge medarbejdernes kompetencer til at kunne sparre og vejlede kollegaer i analyse og refleksionsprocesser omkring arbejdet med demente borgere. Derudover kan de understøtte forankringen af den socialpædagogiske tilgang hos de medarbejdere, der har deltaget i et fem dages kursusforløb i KRAP, og på denne måde være med til at skabe en kultur omkring demensarbejdet i Varde Kommune. Formålet med kurset (24 medarbejdere)er at styrke medarbejderne i arbejdet med demente borgere. Det kræver en særlig opmærksomhed og kompetence hos personalet, at kunne hjælpe den demente til at opretholde så meget af sin identitet som muligt, på trods af sygdommens forværring. Medarbejderne vil få konkrete værktøjer i form af indsigt, redskaber og metoder, der kan hjælpe dem til at arbejde udviklingsorienteret ud fra et anerkende og ressourcefokuseret syn. En øget forståelse kan bidrage til at mindske magtanvendelser på demensområdet, da medarbejderne får redskaber til at få øje på alternative tænkninger om en bestemt adfærd. Handleplan I efteråret planlægges afviklingen af diplommodulet og kurset. Begge forløb afholdes i starten af De 24 pladser på grunduddannelsen i KRAP er fordelt til de 3 centerområder. De 10 pladser på diplommodulet fordeles til de 3 centerområder samt 1 plads til Sundhedscenteret. 15

129 3. Personalet arbejder ud fra handle- / døgnplaner. Status Særligt personalet på plejecentrene arbejder med handle- og døgnplaner. I hjemmeplejen er det ikke alle borgere, hvor det er relevant at arbejde med handle- og døgnplaner. Sygeplejerskerne er også kommet godt i gang med at bruge handle- og døgnplanerne og der er et vedholdende fokus i hele organisationen på at styrke kvaliteten i planerne. Døgnrytmeplanen beskriver hvordan hjælpen udføres døgnet igennem hos borgeren. Handleplanen starter ud med ét overordnet problem, hvortil der knyttes et eller flere mål, evt. med tilhørende delmål. Fra hvert mål /delmål udspringer et eller flere handlinger, der løbende skal evalueres på, for at følge udviklingen mod målet. Handleplanen anvendes på tværs (relationelt) i hele ældreområdet og sikrer sammenhæng i arbejdet med fælles mål omkring borgeren. For nuværende dokumenteres i handleplaner når 1) det retningsgivende mål fra visitationen har et udviklende sigte, 2)indsatser er videredelegeret (ud over rammedelegeringer), 3)der er visiteret Sygeplejeindsatser med krav om handleplaner Handleplan Anvendelsen af Handleplaner forventes gradvist øget til at omfatte flere områder. I systemet udvikles der flere handleplaner, som skal understøtte at der dokumenteres struktureret på udvalgte problemområder 16

130 4. Anvendelse af velfærdsteknologi, der understøtter borgerens mestring af hverdagslivet, prioriteres højt. Status Anvendelsen af velfærdsteknologi på demensområdet er med udgangspunkt i kommunens strategi for velfærdsteknologi. I samarbejde med Esbjerg Kommune, Sydvestjysk Udviklingsforum og konsulentfirmaet Kl.7 indgår Varde Kommune i projektet Demens selvhjulpen i eget hjem. Handleplan Der arbejdes med to velfærdsteknologiprojekter: 1. Livshistorie: (Endnu ikke besluttet iværksat) Aktiveringsprojekt for de borgere der får diagnosticeret demens, men som stadig har en god kognitiv funktion, samt deres pårørende. Livshistorie kan bl.a. anvendes af de medarbejdere, der har kontakt med borgeren, hvor de får nem adgang til væsentlig viden om borgeren via livshistorien, hvilket vurderes at være formålstjenligt i forbindelse med konflikthåndtering og dæmpning af stress og uro. 2. Tryg i eget hjem: Opsætning af sensorbaseret overvågningssystem i borgerens hjem. Eksempler herpå er faldalarm, køkkenalarm, monitorering af fysiske parametre, GPS mv. Der arbejdes på at teste nogle af løsningerne hen over efteråret. 5. Personalet har respekt for den enkeltes ret til selvbestemmelse og anvender socialpædagogiske metoder i pleje og omsorg. Status Se pkt og pkt Handleplan Se pkt og pkt Personalet har og anvender opdateret viden om magtanvendelsesreglerne. Status Ældrekonsulent Mette Fuglsang Larsen, der arbejder med magtanvendelse, deltager på møder i demensstrategigruppen og fremlægger som et fastpunkt den årlige magtanvendelsesrapport. Derudover arbejdes der på, hvordan læringsaspektet kan sikres. Se også pkt Handleplan Hen over sommeren og efteråret 2015 arbejdes der på at udvikle nyt materiale, som er målrettet alle faggrupperne på sundheds- og ældreområdet. Formålet er at informere om, hvordan medarbejderne skal tolke og forstå magtanvendelsesreglerne samt indberetningen af magtanvendelse. Gennemførslen af KRAP kursusforløb og diplommodul omkring KRAP i efteråret 2015 og i starten af 2016 støtter op om arbejdet med at forebygge magtanvendelse. 17

131 Fokusområde 5: Samarbejde internt og eksternt, herunder vidensdeling Målet er, at borgeren og de pårørende oplever, at det tætte tværgående samarbejde imellem kommunes forskellige instanser, interesseorganisationer og eksterne samarbejdspartnere på området danner grundlag for sammenhæng og kontinuitet i sygdomsforløbet Der en klar ansvarsfordeling på tværs i organisationen, og gennem kontinuerlig vidensdeling bruges seneste anbefalinger og anerkendt viden på området. 1. Der arbejdes tværfagligt omkring borgerens forløb. Status Udviklings og forskningsprojektet omkring Relationel Koordinering og Strategisk Relationel Ledelse er med til at styrke det tværfaglige samarbejde. I forbindelse med Udviklings- og forskningsprojektet er der bla. nedsat underarbejdsgrupper, som har fået til formål at beskrive det videre arbejde med overgangene i forbindelse med midlertidige ophold samt organiseringen omkring træffetidsmøderne. Begge dokumenter er godkendt af lederne på Sundheds- og Ældreområdet. Overgange der er udarbejdet to dokumenter. Et dokument som beskriver arbejds- og ansvarsfordelingen samt dokumentationen i forbindelse med planlagte midlertidige ophold og ligeledes et dokument for de akutte midlertidige ophold. Begge dokumenter kan ses i den elektroniske håndbog. Træffetidsmøder beskrivelsen af træffetidsmøderne er udarbejdet og godkendt af lederne på sundheds- og ældreområdet. Lige nu arbejdes med at få systematiseret træffetidsmøderne i praksis og få det integreret til Avaleo. Sidstnævnte vil ske hen over sommeren Handleplan Der følges op på implementeringen i efteråret Dokumenterne revideres i september/oktober

132 2. I det tværfaglige samarbejde udvælges specifikke plejefaglige metoder til komplicerede plejeforløb. Status Som beskrevet under pkt og pkt er der en opmærksomhed på, at der både er et basalt vidensniveau i hele organisationen samt en mindre gruppe af medarbejdere, der har en specialviden i forhold til at kunne håndtere de komplicerede forløb. I Varde Kommune er det besluttet, at der arbejdes videre med KRAP metoden, se pkt Handleplan Se pkt Personalet inddrager udefra kommende ekspertise for råd og vejledning i meget komplekse tilfælde. Status Varde Kommune samarbejder med Gerontopsykiatrien. I Samarbejdsaftalen på demensområdet er det beskrevet at den lokale regionale demensenhed har en opgave i at være en Rådgivende funktion for andre afdelinger og kommuner i lokalområdet. Handleplan Der er igangsat et arbejde med at revidere samarbejdsaftalen. Den tværsektorielle følgegruppe for demens har fået til opgave at komme med input til revideringen. Varde Kommune er repræsentant for kommunerne omkring SVS. 4. Videns opsamling og koordinering af erfaringer på området tilrettelægges systematisk. Status Indtil nu er der ikke systematisk blevet arbejdet med opsamling af viden og koordinering af erfaringer. Handleplan I Social og Sundhedsafdelingen er ansat en Ældrekonsulent, som har fået til opgave at arbejde mere systematisk med opsamling af viden og vidensdeling, herunder også koordinering af erfaringer. I dette arbejde ligger også naturligt at se på, hvordan vi kan blive bedre til at implementere. Arbejdet er sat i gang, men det tager tid, da det i høj grad er kulturen omkring viden og implementering af viden der skal ændres. For at fastholde fokus vil der som noget nyt efter sommerferien 2015 blive arbejdet med implementering på ledermødet for sundheds- og ældreområdet. 19

133 5. Den frivillige indsats skal koordineres med kommunes professionelle indsats. Status Indtil nu er der ikke systematisk blevet arbejdet med at koordinere den frivillige indsats i arbejdet med demente borgere. Handleplan Inddragelse af frivillige er et af de emner, som blev prioriteret på baggrund af borgermødet om demens i marts Der er en dialog i gang med Alzheimerforeningen omkring afholdelse af et arrangement i efteråret. Arrangementet er i høj grad tiltænkt som oplysning og information til borgere med interesse, samt som et arrangement, der generelt skal få demens printet mere på borgernes nethinde. 6. Der er funktionsbeskrivelser/ arbejdsbeskrivelser for fagpersoner på demensområdet. Status I forbindelse med Udviklings- og forskningsprojektet omkring Relationel Koordination er der udarbejdet funktionsbeskrivelser for demensressourcepersonerne. Der er udarbejdet funktionsbeskrivelser for; - Demenskonsulenterne - Demensvidensperson i Sygeplejen - Demensressourceperson på Ældreområdet - Demenskoordinator i Social og Sundhedsafdelingen - Demensressourceperson i Social og Handicap Beskrivelserne er godkendt af lederne på sundheds- og ældreområdet. Beskrivelserne kan ses i den elektroniske håndbog. Handleplan Indholdet i beskrivelserne implementeres i sommeren og efteråret De revideres i januar

134 Bilag: Sammenhæng mellem Demensstrategien og øvrige demensindsatser Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 73400/15

135 Sammenhængen mellem Demensstrategien og øvrige indsatser på demensområdet Fokusområde Tidlig opsporing og udredning Information, vejledning og samarbejde med borgeren og dennes pårørende. Borgerens hverdagsliv. Viden, metodeudvikling og velfærdsteknologi. Samarbejde intern og ekstern, herunder vidensdeling. Mål Borgere med symptomer på demens identificeres så tidligt som muligt i demensforløbet med henblik på, at der kan ske tidlig udredning og behandling. Borgeren og dennes pårørende har viden og information til mestring af de forandringer, der følger med udviklingen af demenssygdommen. Varde Kommune samarbejder med borgeren og de pårørende, så de oplever sammenhængende forløb. Med respekt for retten til at bestemme over eget liv, understøtter kommunens tilbud borgerens mulighed for at leve et godt hverdagsliv. Demensindsatsen tager udgangspunkt i evidensbaseret viden og erfaringer. Velfærdsteknologi anvendes, når det understøtter borgerens mulighed for at leve et hverdagsliv, hvor sikkerhed og uafhængighed vægtes højt. Borgeren og de pårørende oplever at det tætte tværgående samarbejde imellem kommunes forskellige instanser, interesseorganisationer og eksterne samarbejdspartnere på området danner grundlag for sammenhæng og kontinuitet i sygdomsforløbet Der en klar ansvarsfordeling på tværs i organisationen, og gennem kontinuerlig vidensdeling bruges seneste anbefalinger og anerkendt viden på området. Demensstrategien Delmål Personalet arbejder opsporende og forebyggende og medvirker til, at der igangsættes en nærmere udredning med henblik på, at der stilles en lægefaglig diagnose I udredningsfasen er der et tæt samarbejde Pårørende tilbydes undervisning 3. og 3. Varde Kommune arbejder målrettet for at Personalet inddrager udefra kommende mellem borgeren, dennes pårørende, Personalet arbejder ud fra handle- / vejledning, der bibringer viden, forståelse og forebygge og imødekomme de udfordringer ekspertise for råd og vejledning i meget kommunen, praktiserende læger og den døgnplaner. kompetencer. borgeren med svære adfærdsforstyrrelser komplekse tilfælde. regionale demensenhed. oplever Anvendelse af velfærdsteknologi, der Pårørende anerkendes for den vigtige Videns opsamling og koordinering af Varde Kommune støtter under udredningen understøtter borgerens mestring af i særlig grad borgere uden nære pårørende. hverdagslivet, prioriteres højt Der gennemføres offentlig information for at nå bredt ud i samfundet Information om demenssygdomme 1. er 1. Kommunale tilbud sammensættes så de Der arbejdes tværfagligt omkring borgerens Al personale har basal viden om demens og tilgængelig. tilgodeser borgerens og de pårørendes behov forløb. symptomer på demens. bedst muligt Borgeren og de pårørende har let adgang til I det tværfaglige samarbejde udvælges Personale med tæt kontakt til borgere med information om, og overblik over 2. de 2. Der er kvalitet og sammenhæng i specifikke plejefaglige metoder til demens har og anvender specialviden inden kommunale tilbud på demensområdet. tilbuddene. komplicerede plejeforløb. for området. indsats, de yder, og betragtes som vigtige samarbejdspartnere og ressourcepersoner, der inddrages under hele sygdomsforløbet Samarbejdet mellem borgere, pårørende og kommunen understøtter oplevelsen af sammenhængende forløb Personalet har respekt for den enkeltes ret Den frivillige indsats skal koordineres med til selvbestemmelse og anvender kommunes professionelle indsats. socialpædagogiske metoder i pleje og omsorg Personalet har og anvender opdateret viden om magtanvendelses-reglerne. erfaringer på området tilrettelægges systematisk Der er funktionsbeskrivelser/ arbejdsbeskrivelser for fagpersoner på demensområdet. Relationel koordination Kontaktpersonfunktion Overgange Træffetidsmøder Demensressourcepersoner Borgermøde om demens Tidlig opsporing og udredning Primær forebyggelse Yngre og ny diagnosticerede demente Indretning af demensvenlige plejehjem Aktiviteter og mere liv for demente Ernæring Velfærdsteknologi Kompetenceløft Inddragelse af frivillige 1/2

136 2/2

137 Bilag: Endeligt program for studietur til Skotland august 2015 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 05. august Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96648/15

138 Skotland uge 34: Varde Kommune Mandag onsdag 19. august 2015 Søndag den 16. august 2015, Kl Ankomst til Edinburgh. Mandag den 17. august 2015 Kl Besøg hos Alzheimers Organisationen i Skotland, Edinburgh Adresse: Edinburgh National Office, 22 Drumsheugh Gardens, Edinburgh, EH3 7RN (meeting room) Kontaktperson: Jim Pearson & Carolyn Smith, Phone CarolynSmith@Alzscot.org Kl Velkomst og intro i til formiddagen Kl Dementia strategi og -politik, diagnose support, test sites, 5 & 8 søjle modeller v/ Jim Pearson, Director of Policy & Research, Alzheimer Scotland Kl Overblik over udviklingen med demens området, som Alzheimer Skotland er involveret i, ink. Projekter som Demens hunde, Demens Circle og Demens Apps v/ Anne McWhinnie, Dementia Friends Programme Manager, Alzheimer Scotland and Maureen Thom, Dementia Engagement Manager, Alzheimer Scotland in_scotland publiceret tidsskrifter Kl Frokost med Alzheimer Scotland International Committee (TBC) Kl Besøg på Colinshiel Court, Edinburgh Adresse: Colinshiel Court, McNeil Crescent, Armadale, West Lothian, EH48 2NB Kontaktperson: Lynne McDougall Phone , Lynne.McDougall@westlothian.gov.uk Kl Rundvisning i Colinshiel Court (Housing with CAre - Lynn McDougall (west Lothian Council) & Gillian McCann (Hanover), Plejeboliger/ - center Kl Spørgsmål, The og kaffe Kl Dementia strategi i West Lothian Council - Fiona Clyne (Wlc) Plejecenter - ny renoverede plejeboliger med telecare. Fleksibel tilgang med støtte op om en selvstændig livsstil Lokalbefolkningen over 60 år i området kan bruge stedets faciliteter som restaurant, cafe, m.fl. Blandet beboergruppe - med somatiske lidelser såvel som lettere former for demens. Beboerne har egen nøgle til at udlevere til familiemedlemmer med adgang til centeret. Charlotte Voetmann, Neuropædagogisk konsulent Hjerne & Sundhed

139 Tirsdag den 18. august 2015 Kl Besøg i Motherwell, Alzheimer Scotland Lanarkshire Dementia Resource Centre + Motherwell Integrated Day Services Adresse: * Motherwell Integrated Day Service, 23 Draffen Court, Motherwell, ML1 1AJ and * Lanarkshire Dementia Resource Centre, 64 Dalziel Street, Motherwell, ML1 1PJ Kontaktperson: Arlene Crokett, acrokett@alzscot.org (* = detaljer aftales med Carolyn Smith i Edinburgh) Kl Besøg på Motherwell Integrated Day Services (besøg i hold á 5-6 personer) Kl Rundvisning i Resource Centre og samtale med lokale leder v/ Arlene Crocket, Policy & Engagement Manager, Alzheimer Scotland and Paul Callaghan, Senior Officer, North Lanarkshire Council (TBC) Projektkommune m. Demensvenlig Kommune, 2012 (flere gange prisbelønnet nationalt og internationalt), Arbejdet med projektet Prisbelønnet projekt hvor man har gjort hele kommunen demensvenligt. Folk der er ansat i centralt stillinger i lokalsamfundet/forretningsverdenen har fået uddannelse i hvordan man støtter og hjælpe en ældre med demens, eks. ansatte i butik, bibliotek, redningskorpsets Læse mere: ess.pdf Kl Frokost - (Varde skal selv arrangere frokost) Kl ca Obs. besøg om formiddagen kan trække ud, idet besøg kun kan foregå i lille gruppe ad gangen. Kl. ca Afgang i bus til Aberdeen (køretur på 3 t + evt. pauser) Onsdag den 19. august 2015 Studiebesøg Camphill House, Aberdeen v/ Birgit Hansen, (koden så i kan finde vej: (Milltimber AB13 0AP)) Adresse: Milltimber AB13 0AP, Aberdeen Kontaktperson: Birgit Hansen, phone +44 (0) , b.hansen@crss.org.uk Kl I mødes alle i Camphill House hos Birgit, til en lille rundtur af Camphill School og introduction af Camphill s historie og metoder. Her er post koden så i kan finde vej: (Milltimber AB13 0AP) Kl til 11.30: Der er tilbud på to grupper. Begge forgår på dansk. 1. Introduktion og rundvisning af terapier tilbudt i Camphill School. These include speech, movement, therapeutic art, riding, therapeutic music, massage, bath, play and counselling. (Anni D Agostino) Dansk. Charlotte Voetmann, Neuropædagogisk konsulent Hjerne & Sundhed

140 2. Introduktion og rundvisning in Newton Dee. Camphill Landsby for voksne. (Vibeke Sundal) Dansk. Kl til Mødes igen alle sammen med Birgit til frokost med mulighed for at samle spørgsmål og indtryk. Camphill House er et center for udviklingshæmmede i alderen 1½ - 95 år. Indeholder skoletilbud såvel som botilbud og alderdomshjem. Rudolf Steiner School, inspireret af kristne idealer. De sætter deres borger i centrum og tilpasser pædagogikken i forhold til behovet hos borger. I bostederne tilstræbes familiestemning med blandet aldersfordeling. Ofte bor personalet (kontaktpersonerne) i husene, således at det skabet den optimale kontinuitet for den enkelte beboer. Kl Kl Afgang til Edinburgh lufthavn Flyafgang fra Edinburgh NB. Jeg er sikker på, at det bliver en meget inspirerende tur. Med venlig hilsen Charlotte Voetmann Neuropædagogisk Konsulent, Demens Konsulent charlotte@hjerneogsundhed.dk mobil Charlotte Voetmann, Neuropædagogisk konsulent Hjerne & Sundhed