Massestrømsanalyse for kviksølv 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Massestrømsanalyse for kviksølv 2001"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Massestrømsanalyse for kviksølv 2001 Susanne Skårup, Claus Lübeck Christensen, Jakob Maag og Susan Heilemann Jensen COWI A/S

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 11 1 INTRODUKTION UNDERSØGELSENS FORMÅL OG METODE INTRODUKTION TIL KVIKSØLV 16 2 ANVENDELSER I DANMARK RÅVARER OG HALVFABRIKATA ANVENDELSE AF KVIKSØLV SOM METAL Tandfyldninger Lyskilder Elektriske kontakter og relæer Termometre Måle- og kontroludstyr Andre anvendelser som metal Sammenfatning - metallisk kviksølv ANVENDELSE AF KVIKSØLV SOM KEMISKE FORBINDELSER Batterier Kemikalier til laboratorie- og industribrug Andre anvendelser af kemiske forbindelser Sammenfatning - kemiske forbindelser KVIKSØLV SOM FØLGESTOF I ANDRE PRODUKTER Kul Olie og biobrændsler Cement Jordbrugskalk og handelsgødning Fødevarer Andre forbrugsvarer Sammenfatning - kviksølv som følgestof 64 3 OMSÆTNING MED AFFALDSPRODUKTER GENANVENDELSE AF KVIKSØLV OMSÆTNING I ØVRIGT MED FAST AFFALD Totale mængder af fast affald Termisk affaldsbehandling Kilder til kviksølv i affald til forbrænding og deponi Biologisk affaldsbehandling OMSÆTNING MED FARLIGT AFFALD OMSÆTNING MED SPILDEVAND OG SPILDEVANDSSLAM Spildevand Spildevandsslam SAMMENFATNING OM TAB AF KVIKSØLV VED AFFALDSBEHANDLING 81 4 SAMMENFATTENDE VURDERING 83 3

4 4.1 ANVENDELSER OG FORBRUG I DANMARK UDSLIP TIL OMGIVELSERNE I DANMARK KVIKSØLVBALANCE FOR DANMARK 90 REFERENCELISTE 93 BILAG 1: INDRAPPORTERET ANTAL FYLDNINGER OG ANTAL TANDUDTRÆKNINGER 101 BILAG 2: FIRMAER, DER HAR VÆRET KONTAKTET SOM LED I DENNE UNDERSØGELSE 103 4

5 Forord Det overordnede formål med denne massestrømsanalyse er at opdatere den eksisterende viden om anvendelsen, forbruget og spredningen af kviksølv i Danmark. Den tidligere massestrømsanalyse for kviksølv dækker 1992/93. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen og har været fulgt af en følgegruppe bestående af: Henri Heron, Miljøstyrelsen (formandsskab) Poul Erik Andersen, Arbejdstilsynet Mette Herget, HTS Henning Fokdal, Dansk Industri Carsten Lassen, COWI. I undersøgelsen er der indhentet oplysninger fra brancheorganisationer, producenter, importører, Produktregistret, videnscentre og offentlige institutioner, uden hvis velvillige indsats undersøgelsen ikke kunne være gennemført. Undersøgelsen er gennemført i perioden fra april 2002 til starten af Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Susanne Skårup, Claus Lübeck Christensen, Susan Heilemann Jensen og Jakob Maag, COWI. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Der er gennemført en detaljeret opgørelse af forbruget af kviksølv i Danmark fordelt på anvendelser. Bortskaffelse og tab til miljøet er ligeledes kvantificeret. Analysen er overvejende baseret på data fra Kviksølvbalance De foreliggende oplysninger og vurderinger om forbrug og udslip til omgivelserne af kviksølv i Danmark er illustreret i Figur 1. Figur 1 Kviksølvbalance for Danmark 2001 (alle tal i kg/år) Import med råvarer og færdigvarer Eksport med færdigvarer <50 Genanvendelse Forbrug Det danske samfund Udslip til omgivelserne Eksport af skrot og affaldsprodukter Akkumulation - ( ) Jord Luft Vand Deponering Som angivet i Figur 1 er kviksølvforbruget opgjort til kg/år, mens importen af kviksølv og kvikholdige varer har været af størrelsen kg/år, og eksporten med færdigvarer har været ubetydelig. En mere detaljeret præsentation af de forskellige anvendelser er givet i Tabel 1, som er en forenkling af Tabel 4.1 fra rapportens sammenfattende vurdering. Anvendelser Den største tilsigtede anvendelse er kviksølvamalgam til tandfyldninger. Denne anvendelse svarer til ca. 1/3 af det samlede forbrug og 70-80% af det tilsigtede forbrug. Mindre anvendelser omfatter lyskilder, batterier, termometre, målekontroludstyr og laboratoriekemikalier. De samlede tilsigtede anvendelser er anslået til at svare til ca. halvdelen af det samlede forbrug. Resten af forbruget skyldes utilsigtet "forbrug" af kviksølv i form af kviksølv som følgestof i kul og andre varer. 7

8 Tabel 1 Kviksølvforbrug i Danmark 2001 Produktgruppe Forbrug 2001 % af Metallisk kviksølv kg Hg/år Total 2) Tandfyldninger Lyskilder Kontakter og relæer Termometre Måle- og kontroludstyr Andre anvendelser som metal Kemiske forbindelser Batterier Laboratoriekemikalier Medicinske anvendelser Andre kemiske anvendelser Som følgestof Kul Andre produkter 1) I alt (afrundet) ) "Andre produkter" omfatter olie, biobrændsler, handelsgødning, jordbrugskalk samt andre varer, hvor kviksølv forekommer som naturligt følgestof eller forurening i lave koncentrationer (ppb-niveauet). Forbruget af kviksølv til disse anvendelser kan kun anslås med stor usikkerhed. Se uddybning af tallene i Tabel ) Beregnet som middelværdien af de angivne forbrug. Udviklingstendens Brugen af kviksølv er generelt i tilbagegang. Det samlede forbrug er rundt regnet faldet til 20% af forbruget i 1982/83. For de tilsigtede anvendelser er forbruget faldet til 10% af forbruget i 1982/83. Forbruget er faldet til ca. 40% af forbruget opgjort i sidste massestrømsanalyse (for 1992/93, Maag et al. 1996), mens de tilsigtede anvendelser er faldet til 25% af de tilsigtede anvendelser i 1992/93. Man kan forvente et yderligere fald i fremtiden for de tilsigtede anvendelser. Trods fald i forbruget i de fleste bevidste anvendelser er det er værd at bemærke, at anvendelser, hvis forbrug tidligere var store og er blevet hårdt reguleret nationalt og internationalt, logisk nok er blevet mere perifere. Nu træder i stedet anvendelser frem, som ikke har været udsat for samme regulerings-pres og måske blandt andet derfor ikke har udviklet sig helt så meget over de sidste årtier. Det drejer sig for eksempel fortsat om tandfyldninger, om knapceller af andre typer end kviksølvoxid og om lyskilder. Det er også værd at notere sig, at mobilisering og udslip fra kviksølv som følgestof i kul fortsat falder; primært fordi energiproduktionen i Danmark er søgt skiftet væk fra kul for at mindske udledningen af kuldioxid og en række andre forurenende stoffer. 8

9 Produkt/anvendelse Industrielle processer Udslip til miljøet Udslip af kviksølv til miljøet fremgår i store træk af Tabel 2, som er en forenklet udgave af Tabel 4.4. Tabel 2 Udslip af kviksølv til omgivelserne i Danmark 2001, angivet i kg/år. Skønnet tab (kg kviksølv/år) til: Luft Vand Jord Deponi I alt (afrundet) Cementfremstilling Andre industrielle aktiviteter 3) Energifremstilling Kul Andre brændsler ,7-6,7 1,2-5 7, Anvendelse af produkter Tandklinikker ) ) Termometre ) ) Andet ) ) Affaldshåndtering Affaldsforbrænding ) Kommunalt spildevand/slam Andet I alt (afrundet) ) De angivne mængder er udledes til spildevand, hvor kviksølvet efter behandling i renseanlæg vil ende dels i slam og dels i vand udledt fra renseanlæggene. Disse mængder er derfor med under "Kommunalt spildevand/slam" og regnes ikke med igen i "I alt". 2) De angivne mængder er kun medregnet ved sammentællingen i det omfang, de ikke er medregnet under andre emner. 3) "Andre industrielle aktiviteter" er inklusive olie- og gasudvinding. 4) Dette deponeres i udlandet. Udslip til luft Den vigtigste kilde til udslip til luft er affaldsforbrænding, hvilket vurderes især at bero på tilførslen af kviksølv med batterier, kontakter og relæer samt tandfyldninger. Det bemærkes dog, at det er vanskeligt med sikkerhed at redegøre for tilførslerne til affaldsforbrænding, da de kviksølvmængder, der skønnes tilført, er i underkanten af, hvad der er registreret ved udledningerne fra forbrændingsanlæggene. Den næststørste kilde til udslip til luft er kulkraftværker, som skønnes at bidrage med kg kviksølv årligt, mens kremeringer bidrager med kg kviksølv/år. Udslip til vand Udslip til vand beror på spildevand fra kommunale renseanlæg, som vurderes primært at være belastet med kviksølv fra tandklinikker. Udslip til jord Udslip til jord beror især på spildevandsslam og kirkegårde (tandfyldninger). 9

10 Tab til deponi Langt hovedparten af kviksølv lagt i deponi beror på restprodukter fra affaldsforbrænding. Disse lægges i deponi i udlandet. Udviklingstendenser Udledningen til luft er faldet til ca. ¼ af udledningen i 1982/83. Det skyldes især et fald i udledningen fra affaldsforbrænding pga. forbedret røggasrensning. Udledningen i 2001 var knap 2/3 af udledningen i 1992/93. Faldet hænger sammen med et fald i udledningen fra fremstilling af jern og stål, fra afbrænding af kul og fra bortskaffelse af lyskilder. Udledning til vand er faldet til ca. 1/5 af niveauet i 1982/83, men er på niveau med - måske en smule højere end - udledningen i 1992/93. Det sidste dækker over, at udledning til havmiljøet fra offshore olie- og gasudvinding er medtaget i opgørelsen for Udslip til jord er forholdsvis uændret i forhold til den sidste opgørelse for 1992/93. Siden 1982/83 er udslippet faldet betydeligt, hvor ændringen skyldes ophør af brug af kviksølvbejdsede sædekorn. Den øgede brug af affaldsforbrænding har sammen med forbedret røggasrensning betydet en stigning i mængden af kviksølv til deponi. Indsamling og bortskaffelse/genanvendelse Der foregår en væsentlig indsamling af brugt kviksølv og kviksølvholdig affald i Danmark. Således indsamles der årligt 2-4 tons kviksølv med affald. Affaldet eksporteres. Ophobning i samfundet Som angivet i Figur 1 betyder disse aktiviteter, at der kan beregnes en negativ ophobning af kviksølv i det danske samfund på kg/år. Dette illustrerer, at kviksølvforbruget er faldende, og at de eksisterende kviksølvlagre i det danske samfund (fx kontakter og relæer i gamle telefoner) mindskes. Oplagring i samfundet Det totale lager af kviksølv i det danske samfund blev for 1992/93 anslået til tons. I 1992/93 var den negative ophobning kg kviksølv pr. år. Den samlede udtømning af lageret i perioden frem til 2001 kendes ikke med sikkerhed, men har formodentlig udgjort omkring 40 tons, således at det nuværende kviksølvlager er af størrelsen tons. De fortsatte strømme af kviksølv til bortskaffelse antyder, at den ophobede kviksølvmængde i samfundet måske oprindeligt var undervurderet, og at "afgiftningen" af samfundet derfor tager længere tid. Der er dog ikke grundlag for at kvantificere det nærmere. Mere detaljerede data og sammenligninger med 1982/83 og 1992/93 findes i afsnit 4. 10

11 Summary and conclusions This report presents a detailed analysis of mercury consumption and emissions to the environment in Denmark in The substance flow analysis is an update of an analysis from 1992/93. The report has been prepared in accordance with the Danish Environmental Protection Agency's paradigm for substance flow analysis. The present knowledge is acquired through information from Statistics Denmark, the Danish Product Register, trade organisations, technical literature, private companies and governmental institutions. The analysis was undertaken with the year 2001 as reference year and presents a comprehensive view of the turnover of mercury in Denmark. Consumption Consumption of mercury with applications in 2001 is shown in Table 1. The dominant use is amalgam for dental fillings. This alone accounts for 1/3 of the total use and 3/4 of the intended use. Minor uses include mercury in lamps, batteries, thermometers, monitoring equipment and chemicals for laboratory purposes. Unintended mobilisation of mercury due to impurity in coal and other commodities is estimated to account for approximately half of the total consumption. 11

12 Table 1 Consumption of mercury in Denmark in 2001 Use areas Consumption 2001 Trends % of kg/year Mercury metal Dental fillings Decreasing 34 Lamps Decreasing 3 Electrical switches and relays 0-24 Decreasing 0 Thermometer Decreasing 1 Monitoring equipment Decreasing 1 Other uses Stag./Decrea. 1 Chemical compounds Batteries Decreasing 3 Laboratory chemicals Decreasing 1 Medical use 0-1 Decreasing 0 Other uses 5-50 Stag./Decrea. 1 Mobilised impurities Coal Stagnating 23 Other uses Stagnating 32 Total Total Trends in consumption The consumption of mercury is generally decreasing. The total consumption of mercury in 2001 has decreased to around 20% of the use in 1982/83. The intended use has decreased in the same period to 10% of the former intended use. In spite of a drop in the mercury consumption with most intended uses, it is worth noting that uses which previously comprised large parts of the consumption and have been severely restricted nationally and internationally, have logically become more marginal. Instead, other uses which have not been subject to the same regulatory pressure, and maybe partly for this reason, have not changed so much during the last decades, appear as relatively larger remaining uses. Examples are dental fillings, button cell batteries of other types than mercury-oxide cells and light sources. Also worth mentioning is the decline in the mobilisation of mercury present as impurities in coal; the primary reason for this being the intended shift in Denmark towards non-coal energy production due to the wish of reducing releases of carbon dioxide and a number of other atmospheric pollutants. Mercury balance Mercury balance for the Danish society is summarised in Figure 1. 12

13 Figure 1 Mercury balance for the Danish society in 2001 (all figures in kg mercury/year) Air Net import with raw materials and semimanufactured goods 1,300-1,900 Industry Waste incineration 280-1,000 The Danish Society Coal Other fuels Other sources Fertilizers, lime and compost Deposition 310 Deposition Import with finished products 700-1,900 Net export with manufactured products <50 Coal fly ash Net exsport with scrap and other waste products 2,000-3,900 Consumption 2,100-5,000 Dental amalgams 1,100-1,300 Batteries Electrical equipment, lamps, etc. Thermometers Other intended uses Impurity in coal 600-1,000 Impurities in other materials 140-2,100 Accumulation in the Society - (3,300-5,200) Recycling 60-1,100 Churchyards Sludge Wastewaster and stormwater Oil- and gas extraction 4-90 Soil Water Residues from energy production Residues from waste treatment 2,300-3,200 * Other solid waste products Landfills, deposits, construction works, etc. * Most of this (1,900-2,900 kg mercury per year) is exported. Releases to the environment Disposal and releases of mercury to the environment are shown in Figure 1. The total releases to the environment were 820-2,000 kg mercury to air, kg mercury to water and kg mercury to soil. Emission to air The principal source to emission to air is solid waste incineration, which is assessed in particular to be due to the supply of mercury with batteries, dental fillings and electrical switches and relays. The second largest source for emission of mercury to air is coal-fired power plants with kg mercury annually, while cremation contributes with kg mercury per year to air. Discharges to aquatic environments Emissions to water are due to wastewater (treated) from municipal sewage treatment plants, which are primarily receiving mercury from dental clinics. Releases to soil Emission to soil is in particular due to sewage sludge from municipal sewage treatments plants (dental clinics) and churchyards (dental fillings). Recycling The ongoing collection of mercury and waste containing mercury is considerable. The yearly collection contains 2,000-3,900 kg of mercury of which the majority is exported. 13

14 Landfilling About 2,400-3,700 kg of mercury was landfilled (including deposits, constructions work etc.). The main source was residues from solid waste incineration. Mercy in residues from solid waste incineration is primarily found in residues from flue gas cleaning; these products are exported to deposits abroad. Stock building As stated in Figure 1 the result is a negative stock building of mercury in the Danish society of 3,300-5,200 kg/year. These figures illustrate that the consumption of mercury is decreasing and that the existing stock of mercury in the Danish society (e.g. electrical switches and relays in old telephones) is being reduced. The total stock of mercury in the Danish society (i.e. the mercury in use in miscellaneous products) was for 1992/93 estimated at tonnes (Maag et al. 1996). The amount of mercury removed from the stock in the period up to 2001 is not known precisely, but may roughly be estimated at 40 tonnes. Thus, the existing stock of mercury may likely be estimated at around tonnes. The continued flows of mercury to disposal indicate that the accumulated amount of mercury in the society may originally have been underestimated, and that the "detoxification" of the society therefore takes more time. There is however no basis for an actual quantification. 14

15 1 Introduktion 1.1 Undersøgelsens formål og metode Det overordnede formål med denne massestrømsanalyse er at opdatere den eksisterende viden om anvendelsen, forbruget og spredningen af kviksølv i Danmark. Omsætningen af kviksølv i Danmark er relativt velbeskrevet, idet der for årene 1982/83 (Hansen 1985) og 1992/93 (Maag et al. 1996) foreligger massestrømsanalyser. Analyserne indeholder detaljerede oplysninger om alle større anvendelsesområder for kviksølv og alle væsentligste kilder til udledning af kviksølv til omgivelserne. Siden 1992/93 er der sket et væsentligt fald i forbruget af kviksølv. Den seneste bekendtgørelse om kviksølv trådte i kraft i 1998, hvor salg af kviksølv er forbudt på nær nogle bestemte undtagelser. Metode Undersøgelsen er udført i overensstemmelse med de retningslinier for massestrømsanalyser, der er angivet i Miljøstyrelsens reviderede paradigma for denne type analyse (Hansen & Lassen 2000), idet massestrømsanalysen er gennemført på det niveau, der i paradigmaet angives som "detaljeret niveau". Undersøgelsen er gennemført ved at kombinere oplysninger fra Danmarks Statistik, brancheorganisationer, Produktregistret, personlig henvendelse til en lang række producenter, importører, videncentre og offentlige institutioner samt litteraturstudier. For information indhentet fra litteratur, statistikker, videncentre og offentlige institutioner er der generelt givet referencer til datakilderne. Oplysninger fra virksomheder, forhandlere og importører anvendes generelt uden kildehenvisning, da det ofte ønskes af kilderne, men bilag 3 indeholder en liste over virksomheder, der er rettet henvendelse til i forbindelse med undersøgelsen. Så godt som alle mængdeoplysninger i denne form for analyse vil være behæftet med en usikkerhed, som det ikke er muligt at vurdere med traditionelle statistiske metoder. De angivne sikkerhedsintervaller skal derfor betragtes som intervaller, inden for hvilke forfatterne med et subjektivt skøn vurderer, at den rigtige værdi med 90% sandsynlighed vil befinde sig. Det betyder, at der er en vis sandsynlighed for, at de rigtige værdier befinder sig uden for de angivne intervaller, og at det for enkelte varegrupper eller emissioner kan forekomme, at den rigtige værdi ligger langt fra det angivne interval. Ved addition af intervaller er det imidlertid sådan, at sandsynligheden for, at den rigtige sum vil befinde sig inden for det resulterende interval, stiger med antallet af adderede mængder. Den bevidste anvendelse af kviksølv er faldet betragteligt over de sidste årtier. Det betyder, at data om anvendelse og forbrug med undtagelse af et par store enkeltanvendelser er meget spredte. I takt med den vigende anvendelse bliver det således stadigt sværere at finde mængdedata, og usikkerheden på mængdeopgørelser som givet i denne type undersøgelse vil stige. 15

16 1.2 Introduktion til kviksølv Kviksølv er det eneste rene metal, der er flydende ved stuetemperatur. Det fremtræder spejlblankt, som det stadig kan ses i især ældre febertermometre og barometre. Især på grund af dets miljøfarlighed har anvendelsen af kviksølv været under kraftig reduktion i Danmark igennem de sidste 2 årtier, så faktisk er det sandsynligt, at mange i de yngste generationer ikke har set produkter med tydeligt indhold af kviksølv - måske undtagen lige i klassiske U- rørsmanometre eller materialesamlinger i skolernes fysiklokaler. Den kemiske formel for kviksølv er Hg, og atomvægten er 200,6u. Kviksølvs smeltepunkt er -39 C, som nævnt det laveste blandt de rene metaller. Også dets kogepunkt er lavt, 357 C, hvilket medfører, at der ved stuetemperatur sker en betydelige afdampning af kviksølv, hvis det ligger åbent, fx fra en dråbe tabt i gulvtæppet fra et ituslået termometer. Det betyder også, at kviksølv på dampform kan spredes over tusindvis af kilometer fra udledningskilden, og at der kontinuerligt er lave koncentrationer af kviksølvdamp til stede i atmosfæren. Som det eneste flydende metal og i kraft af en række andre teknisk fordelagtige egenskaber har kviksølv været anvendt af mennesker i årtusinder og til en lang række formål. Kviksølv forekommer i en lang række mineraler, men i praksis er cinnabar (kviksølvsulfid) den eneste malmtype, hvorfra kviksølv udvindes som hovedprodukt. I takt med det vigende forbrug af kviksølv, især i den vestlige verden, men også globalt set, er kun få miner dedikeret til kviksølvudvinding i drift. Kviksølv udvindes dog også i vidt omfang sammen med andre metaller, især zink og guld, og disse kilder udgør en stadigt større relativ andel af forsyningen i takt med lukningen af de dedikerede kviksølvminer. I nogle lande overvejes det (og gennemføres måske også allerede i et vist omfang) at deponere sådant biprodukt kviksølv, frem for at markedsføre det på et stærkt vigende marked. Samtidigt udgør genvundet kviksølv en stadig større del af markedet. Her er det især brugt kviksølv fra nedlagte eller omlagte chlor-alkali produktionsanlæg, der bidrager, men også mindre mængder fra brugte og indsamlede produkter. På grund af planer om afviklingen af brug af kviksølv til chlor-alkali fremstilling i en lang række Europæiske lande (medlemmer af OSPAR- og HELCOM-konventionerne), er der internationalt udtrykt frygt for, at markedet vil blive overmættet med kviksølv med risiko for øget anvendelse i lande med mindre regulering af kviksølvanvendelse til følge. På grund af den hemisfæriske og globale atmosfæriske transport af kviksølv, vil sådan anvendelse i andre lande bidrage både lokalt og globalt til kviksølvbelastningen, herunder også i lande som Danmark, hvor der er gjort en betydelig indsats for at reducere samme belastning. Kviksølv i miljøet kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø. Den måske alvorligste er skader på menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet, der selv under ret almindelige forhold menes at kunne medføre langsommere indlæring og udvikling hos børn. Undersøgelser på Færøerne har vist, at sådanne skader sandsynligvis finder sted selv ved meget lave koncentrationer af kviksølv. Helt nye undersøgelser i USA har vist, at så mange som 8% af en repræsentativ gruppe kvinder havde kviksølvkoncentrationer i blodet på niveauer, der ikke kan udelukkes at give sådanne skader på de børn, som de føder. Der er ikke umiddelbart grunde til, at situationen skulle være væsentligt anderledes i Danmark. Så vidt vides, er der dog ikke opdaterede undersøgelser heraf i Danmark (UNEP 2002). 16

17 Tabel 1.1 nedenfor giver en oversigt over udviklingen af den kendte produktion af nyudvundet kviksølv på verdensplan. Hertil kommer som nævnt salg af genvundet kviksølv samt formodentlig en vis mængde nyudvundet kviksølv, der ikke er registreret. Tabel 1.1 Registreret årlig produktion af nyudvundet kviksølv globalt (i tons; kilder: Jasinski, (1994); Reese, (1997; 1999); og Hylander & Meili (2002), alle som citeret af UNEP (2002). Periode Registreret årlig produktion af nyudvundet kviksølv globalt (i tons) Der eksisterer ikke dækkende opgørelser over fordelingen af det globale kviksølvforbrug på anvendelser. Globalt set er blandt andet chlor-alkali produktion, guldudvinding i mindre målestok, måle- og kontroludstyr og tandfyldninger blandt de store enkeltanvendelser. Til sammenligning med de danske tal præsenteret i denne massestrømsanalyse er den estimerede fordeling af kviksølvforbruget i USA i 1990 og 1996 vist i Tabel 1.2. Tabel 1.2 Registreret forbrug af kviksølv i USA i 1990 og 1996 (tons/år; Kilde Jasinski (1994), samt Sznopek og Goonan (2000); begge som refereret i UNEP, 2002). Anvendelse Tandfyldninger Laboratorieanvendelse Måle- og kontroludstyr Kontakter og elektrisk ledningsudstyr Lyskilder Maling 14 0 Batterier Chlor-alkali produktion Andet Total Kviksølv indtages af mennesker fra en række forskellige kilder. De største mængder indtages i almindelighed via sølv-kviksølvamalgam-fyldninger i tænderne, men den tilgængelige viden tyder på, at den alvorligste kilde er fisk og andre fødevarer med tilknytning til vandmiljøet. Det skyldes, at kviksølvet her hovedsageligt findes som kviksølvforbindelsen methylkviksølv, der på grund af en lettere optagelse og opkoncentrering i kroppen har en reel giftvirkning, der er større end (elementær) metallisk kviksølv. Metallisk kviksølv omformes naturligt i miljøet af mikroorganismer til methylkviksølv, der opkoncentreres kraftigt i fødekæden. De største koncentrationer findes derfor i store gamle rovfisk, dyr og fugle højt i fødekæden. Fisk med kviksølvindhold, der kan give skadevirkninger ved høj indtagelse, er påvist de fleste steder på kloden. Kviksølv findes også naturligt i miljøet. Det er meget vanskeligt at opgøre forholdet mellem menneskeskabte og naturlige kilder præcist, men den tilgængelige viden tyder dog på, at de menneskeskabte kilder bidrager mest til belastning. De menneskeskabte kilder 17

18 menes at være mindsket globalt i de seneste år, dog formodentligt hovedsageligt i den vestlige verden. Af ovennævnte årsager gøres der derfor i disse år (2001, 2002, 2003) fornyede overvejelser om behovet for øget internationalt samarbejde om mindskelse af udledningen af kviksølv (se omtale af processen på UNEP Chemicals kviksølv-hjemmeside I Danmark kræver både køb og salg af giftstoffer som kviksølv og dets forbindelser særlig tilladelse, der administreres af Arbejdstilsynet (køb til egen erhvervsmæssige anvendelse), Miljøstyrelsen Kemikaliekontrol (salg/køb til videresalg) og politiet (privates, skolers og tilsvarendes køb til egen anvendelse). 18

19 2 Anvendelser i Danmark 2.1 Råvarer og halvfabrikata Den af Danmarks Statistik (DS 2002) registrerede import, eksport og produktion af råvarer og halvfabrikata af metallisk kviksølv og kviksølvforbindelser for årene er angivet i Tabel 2.1. Tabel 2.1 Forsyningsoplysninger fra Danmarks Statistik for metallisk kviksølv og kviksølvforbindelser i årene (1000 kg) *1 Metallisk kviksølv Sulfater af kviksølv og bly import 1,2 1,4 0,9 1,1 0,6 1,3 eksport 0 4,4 0,4 0,2 0,1 0,9 import 34,9 31,7 0,8 55,4 66,5 0 eksport ,4 0 0 Nitrater af import ,1 0 kviksølv og kobber eksport Amalgamer af ædle metaller import eksport Noter: *1 De angivne mængder er hentet fra Danmarks Statistik og er oplyst i tons. Sammenhængen mellem de angivne mængder og varestatistikkens positionsnumre er som følger: Metallisk kviksølv: positionsnummer og Sulfater: positionsnummer Nitrater: positionsnummer Amalgamer: positionsnummer Om den registrerede import/eksport skal bemærkes: Produktion Der var i 2001, såvel som i den tidligere opgørelse fra 1996, ingen registreret produktion af de anførte kemiske forbindelser. Metallisk kviksølv Import af metallisk kviksølv anvendes som angivet i Tabel 2.2, der er baseret på viden indhentet i denne undersøgelse. Forskellen mellem det registrerede forbrug i 2001 på omkring 600 kg og importen på ca kg kan skyldes reeksport af en del af det importerede kviksølv og lagerforskydninger. Det har således ikke været muligt at finde 900 kg rent kviksølv til eksport via genanvendelsesbranchen. Sulfater og nitrater I begge tilfælde dækker Danmarks Statistiks oplysninger over forbindelser med både kviksølv og bly. Som angivet i afsnit er forbruget af kviksølv med kviksølvforbindelser i Danmark i dag marginalt, nemlig kg kviksølv 19

20 forbindelser, svarende til kg kviksølv pr. år. Dermed må den resterende import antages at dække over blyforbindelser. Amalgamer Der kan registreres en vis import/eksport af amalgamer. Ifølge Danmarks Statistik skete der i 2001 en nettoeksport på 9 tons amalgamer af ædle metaller. Det har ikke været muligt at identificere den angivne mængde import/eksport af amalgamer af ædle metaller. Det er uvist, hvor kapsler med kviksølv og amalgampulver til dental amalgam registreres hos Danmarks Statistik. Der er ingen produktion af disse kapsler i Danmark. Det kan dermed heller ikke forklare den store nettoeksport i år Tabel 2.2 Forbrug af metallisk kviksølv til produktion m.m. i Danmark i 1992, 1993 og 2001 Anvendelse 1992 (kg) 1993 (kg) 2001 (kg) Elektrolyse Kviksølv til anvendelse i dental amalgam ) Fremstilling af termometre Fremstilling af batterier Måle- kontroludstyr, laboratorier I alt ) Den angivne mængde for år 2001 dækker de 50% af tandlægernes forbrug, som indkøbes som rent kviksølv. 2.2 Anvendelse af kviksølv som metal Tandfyldninger Beskrivelse Dental amalgam er en legering bestående af kviksølv, sølv, kobber og tin, hvoraf kviksølv udgør mellem 44 og 51% (efter vægt), dog typisk 48-49% (Munksgaard 2001). Der regnes her med et gennemsnitligt kviksølvindhold på 48%. Sølv udgør størstedelen af den øvrige fraktion, mens kobber og tin kun indgår i mindre mængder. Amalgamet leveres til den enkelte tandlæge i form af dels rent kviksølv, som hos tandlægen blandes med amalgampulver indeholdende amalgamets øvrige bestanddele, dels i form af portionskapsler, der indeholder kviksølv og amalgampulver adskilt af en tynd membran, der brydes ved rystning i særlige rystemaskiner. Brugen af kapsler giver skønsmæssigt mindre spild i form af overskudsamalgam end metoden med afvejning i klinikken. Ca. halvdelen af det danske forbrug af amalgam er i form af kapsler. Forbrug i Danmark Kontakt til de fire forhandlere af kviksølv til amalgam i Danmark viser et samlet forbrug af kviksølv til amalgam i Danmark på ca kg i år Ca. det samme resultat fås ved beregning ud fra antal fyldninger. Det årlige forbrug af kviksølv i amalgam til tandfyldninger kan for de privatpraktiserende tandlægers vedkommende opgøres ud fra indrapporteringen af antal udførte amalgamfyldninger til Sygesikringen. Hertil kommer forbruget i den kommunale tandpleje (dvs. skoletandplejen), som ikke er dækket af indrapporteringen til Sygesikringen. 20

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Affaldsstatistik 2009 og Fremskrivning af affaldsmængder 2011-2050

Affaldsstatistik 2009 og Fremskrivning af affaldsmængder 2011-2050 Affaldsstatistik 2009 og Fremskrivning af affaldsmængder 2011-2050 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2011 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 SUMMARY AND CONCLUSIONS 15 1 AFFALDSPRODUKTION

Læs mere

Statistik for plastemballage 2003

Statistik for plastemballage 2003 Statistik for plastemballage 2003 Miljøprojekt Nr. 1035 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,

Læs mere

Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004

Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forord På grund af den kraftige stigning i forbruget af træpiller i Danmark i starten af dette årtusinde, blev det besluttet, at FORCE Technology for Energistyrelsen

Læs mere

Statistik for madaffald

Statistik for madaffald Miljøprojekt Nr. 622 2001 Statistik for madaffald Claus Petersen Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. rdh/asc REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Affaldsstatistik 2007 og 2008

Affaldsstatistik 2007 og 2008 Affaldsstatistik 2007 og 2008 Indhold FORORD 1 KONKLUSION OG SAMMENFATNING 5 SUMMARY AND CONCLUSION 11 1 AFFALDSPRODUKTION 16 1.1 DEN SAMLEDE AFFALDSPRODUKTION I DANMARK 16 1.2 BEHANDLINGEN AF AFFALD

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter 1) BEK nr 115 af 12/02/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-6221-00016 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Statistik for hjemmekompostering 2001

Statistik for hjemmekompostering 2001 Miljøprojekt Nr. 855 2003 Statistik for hjemmekompostering 2001 Claus Petersen og Martin Kielland Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Statistik for metalemballage 2000

Statistik for metalemballage 2000 Miljøprojekt Nr. 706 2002 Statistik for metalemballage 2000 Lars Mørch Ottosen Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt Notat MILJØSTYRELSEN Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. fje/asc BIDRAG TIL SAMLENOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Nye regler for producenter og importører af batterier og akkumulatorer

Nye regler for producenter og importører af batterier og akkumulatorer Jord & Affald J.nr. MST-765-00033 Ref. Dokca/Lived Nye regler for producenter og importører af batterier og akkumulatorer Den 1. januar 2009 trådte bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2011

Salg af pesticider til brug i private haver 2011 Salg af pesticider til brug i private haver 0 Miljøstyrelsen, august 0 Indhold INDLEDNING 5 PESTICIDSALGET TIL PRIVATE I 0 6. GRUNDLAG FOR OPGØRELSEN AF SALGET I 0 6. OVERSIGT OVER SALGET I 0 FORDELT

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Maria Klitgaard. Hej Henrik. Mange tak for oplysningerne.

Maria Klitgaard. Hej Henrik. Mange tak for oplysningerne. Maria Klitgaard Fra: Sendt: 2. marts 2015 10:31 Til: 'Henrik NICOLAISEN' Cc: Preben NIELSEN; Maria Klitgaard; Rachel KEOWN Emne: SV: Anmodning om supplerende oplysninger - tilladelse til aflevering af

Læs mere

Affald og genbrug er stadig kerneforretningen i miljøservice

Affald og genbrug er stadig kerneforretningen i miljøservice 70 AFFALDSHÅNDTERING 71 GENVINDING AF AFFALD 72 VANDFORSYNING 73 SPILDEVANDSRENSNING OG FORURENINGSBEKÆMPELSE SIDE 69 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE MILJØSERVICE Hovedbranchen

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af kviksølv og kviksølvforbindelser. 1. Resume. 2. Baggrund NOTAT. Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. fje Den 23.

Strategi for risikohåndtering af kviksølv og kviksølvforbindelser. 1. Resume. 2. Baggrund NOTAT. Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. fje Den 23. NOTAT Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. fje Den 23. maj 2014 Strategi for risikohåndtering af kviksølv og kviksølvforbindelser 1. Resume Kviksølv er et kendt og berygtet stof pga. dets giftighed og mulighed

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2010

Salg af pesticider til brug i private haver 2010 Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

GULDSMEDEBRANCHENS IMPORT- OG EKSPORTTAL 2006

GULDSMEDEBRANCHENS IMPORT- OG EKSPORTTAL 2006 GULDSMEDEBRANCHENS IMPORT- OG EKSPORTTAL 2006 Her gengives i bearbejdet form oplysninger fra Danmarks Statistik, talmateriale til belysning af udviklingen i eksporten og importen af guldsmedevarer. Tallene

Læs mere

Miljøgodkendelse til opbevaring af affald i form af batterier, elektronik og lyskilder

Miljøgodkendelse til opbevaring af affald i form af batterier, elektronik og lyskilder M. Larsen Vognmandsfirma A/S Att.: Kim Dich Hejreskovvej 12 3490 Kvistgård kd@mlarsen.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsnr. 16/ Sagsbeh.

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Vejledning om PCB i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Februar 2013 1 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi »Industrial water efficiency Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi Markedet Industriens behov Danske løsninger - aktører »Market Opportunities Global

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Baggrundspapir vedr. kampagne om sparepærer og kviksølv 05.02.2015

Baggrundspapir vedr. kampagne om sparepærer og kviksølv 05.02.2015 Baggrundspapir vedr. kampagne om sparepærer og kviksølv 05.02.2015 1. Indledning Miljøstyrelsen gennemfører en kampagne, der bl.a. skal informere danskerne om kviksølv i sparepærer. Kampagnen skal tage

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...

Læs mere

Vejledning om bly i byggematerialer

Vejledning om bly i byggematerialer Vejledning om bly i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2013 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Tapning af flygtige væsker med flammepunkt under 60 C til lukkede beholdere

Tapning af flygtige væsker med flammepunkt under 60 C til lukkede beholdere Nordcoll A/S Egeskovvej 12 3490 Kvistgård Steen Seier Karlsen Center for By Land og Vand Natur og Miljø Prøvestensvej 52 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 02.12.2016 Sagsnr. 16/ Sagsbehandler Malene

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Statistik for madaffald 2001

Statistik for madaffald 2001 Miljøprojekt Nr. 857 2003 Statistik for madaffald 2001 Claus Petersen og Martin Kielland ECONET A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Hvor kommer mikroplasten fra?

Hvor kommer mikroplasten fra? IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Tildelingsordningen beregningsprincipper (WEEE)

Tildelingsordningen beregningsprincipper (WEEE) Marts 2017 Tildelingsordningen beregningsprincipper (WEEE) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt

Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt En samfundsøkonomisk analyse fra Miljøstyrelsen har beregnet, at det kun koster cirka 3-4 millioner kroner

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Notat. Udenlandske erfaringer med indsamling af WEEE i detailhandlen. : Miljøstyrelsen 1 INDSAMLING AF WEEE I DETAILHANDLEN

Notat. Udenlandske erfaringer med indsamling af WEEE i detailhandlen. : Miljøstyrelsen 1 INDSAMLING AF WEEE I DETAILHANDLEN Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 4414 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Udenlandske erfaringer med indsamling af WEEE i detailhandlen 22. november 2012 Projekt: 30.3199.54

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Claus Petersen Dato: 5. juni 2017 Projekt: 620 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Fremgangsmåde...

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Brugsanvisning. emhætte KD 9570.0 GE

Brugsanvisning. emhætte KD 9570.0 GE Brugsanvisning emhætte KD 9570.0 GE Kære kunde Tillykke med dit valg af emhætte. Vi er sikre på, at denne emhætte fuldt ud vil opfylde dine behov. Sikkerhedsanvisninger For at sikre maksimal ydeevne

Læs mere

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Seagull fedtmålervægt med touchskærm

Seagull fedtmålervægt med touchskærm Seagull fedtmålervægt med touchskærm Læs brugsvejledningen grundigt, før produktet tages i brug. Videodemonstration kan ses på: www.seagull-healthcare.dk samt Hvad er fedtprocent? Fedtprocenten er forholdet

Læs mere

Den 27. april 2006 Århus Kommune

Den 27. april 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. april 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Revision af Århus Kommunes regulativer for erhvervsaffald og husholdningsaffald

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

Massestrømsanalyse for bly 2000 - revideret udgave

Massestrømsanalyse for bly 2000 - revideret udgave Miljøprojekt Nr. 917 2004 Massestrømsanalyse for bly 2000 - revideret udgave Carsten Lassen, Claus Lübeck Christensen og Susanne Skårup Cowi A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

FW1204 BRUGSANVISNING

FW1204 BRUGSANVISNING Varmetæppe Model: FW1204 BRUGSANVISNING BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte dette varmetæppe fra Fitzone Wellness For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at varmetæppet holder i mange år, bedes

Læs mere

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Kortlægning af kemiske stoffer i ørepropper Fase 1: Indsamling af ørepropper. nr.

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Kortlægning af kemiske stoffer i ørepropper Fase 1: Indsamling af ørepropper. nr. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 27 2003 Kortlægning af kemiske stoffer i ørepropper Fase 1: Indsamling af ørepropper Kjeld Karbæk, Teknologisk Institut, Plastteknologi 2 Indhold

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig Indhold FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 99 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Esbjerg Affaldshåndtering,

Esbjerg Affaldshåndtering, Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato marts 2017 Esbjerg Affaldshåndtering, Farligt. Affaldsfraktioner der modtages Telefon 76 16 18 91 Telefax 76 16 18 99 eah93@esbjergkommune.dk www.esbjergkommune.dk Esbjerg

Læs mere

Handlingsplan for indsamling og genanvendelse. udtjente produkter af hård PVC

Handlingsplan for indsamling og genanvendelse. udtjente produkter af hård PVC Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K DEPARTEMENTET J.nr. M 3034-0023 Den 10. december 2003 Miljøministeriet Departementet Højbro Plads 4 1200 København K Tlf. 33 92

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Standard for Erklæring afgivet af revisor om markedsført elektronik til brug for husholdninger jævnfør krav i Elektronikaffaldsbekendtgørelsen 1

Standard for Erklæring afgivet af revisor om markedsført elektronik til brug for husholdninger jævnfør krav i Elektronikaffaldsbekendtgørelsen 1 Side 1 af 5 Standard for Erklæring afgivet af revisor om markedsført elektronik til brug for husholdninger jævnfør krav i Elektronikaffaldsbekendtgørelsen 1 Miljøstyrelsen (J.nr. MST-757-00022) 1.september

Læs mere