Massestrømsanalyse for kviksølv 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Massestrømsanalyse for kviksølv 2001"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Massestrømsanalyse for kviksølv 2001 Susanne Skårup, Claus Lübeck Christensen, Jakob Maag og Susan Heilemann Jensen COWI A/S

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 11 1 INTRODUKTION UNDERSØGELSENS FORMÅL OG METODE INTRODUKTION TIL KVIKSØLV 16 2 ANVENDELSER I DANMARK RÅVARER OG HALVFABRIKATA ANVENDELSE AF KVIKSØLV SOM METAL Tandfyldninger Lyskilder Elektriske kontakter og relæer Termometre Måle- og kontroludstyr Andre anvendelser som metal Sammenfatning - metallisk kviksølv ANVENDELSE AF KVIKSØLV SOM KEMISKE FORBINDELSER Batterier Kemikalier til laboratorie- og industribrug Andre anvendelser af kemiske forbindelser Sammenfatning - kemiske forbindelser KVIKSØLV SOM FØLGESTOF I ANDRE PRODUKTER Kul Olie og biobrændsler Cement Jordbrugskalk og handelsgødning Fødevarer Andre forbrugsvarer Sammenfatning - kviksølv som følgestof 64 3 OMSÆTNING MED AFFALDSPRODUKTER GENANVENDELSE AF KVIKSØLV OMSÆTNING I ØVRIGT MED FAST AFFALD Totale mængder af fast affald Termisk affaldsbehandling Kilder til kviksølv i affald til forbrænding og deponi Biologisk affaldsbehandling OMSÆTNING MED FARLIGT AFFALD OMSÆTNING MED SPILDEVAND OG SPILDEVANDSSLAM Spildevand Spildevandsslam SAMMENFATNING OM TAB AF KVIKSØLV VED AFFALDSBEHANDLING 81 4 SAMMENFATTENDE VURDERING 83 3

4 4.1 ANVENDELSER OG FORBRUG I DANMARK UDSLIP TIL OMGIVELSERNE I DANMARK KVIKSØLVBALANCE FOR DANMARK 90 REFERENCELISTE 93 BILAG 1: INDRAPPORTERET ANTAL FYLDNINGER OG ANTAL TANDUDTRÆKNINGER 101 BILAG 2: FIRMAER, DER HAR VÆRET KONTAKTET SOM LED I DENNE UNDERSØGELSE 103 4

5 Forord Det overordnede formål med denne massestrømsanalyse er at opdatere den eksisterende viden om anvendelsen, forbruget og spredningen af kviksølv i Danmark. Den tidligere massestrømsanalyse for kviksølv dækker 1992/93. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen og har været fulgt af en følgegruppe bestående af: Henri Heron, Miljøstyrelsen (formandsskab) Poul Erik Andersen, Arbejdstilsynet Mette Herget, HTS Henning Fokdal, Dansk Industri Carsten Lassen, COWI. I undersøgelsen er der indhentet oplysninger fra brancheorganisationer, producenter, importører, Produktregistret, videnscentre og offentlige institutioner, uden hvis velvillige indsats undersøgelsen ikke kunne være gennemført. Undersøgelsen er gennemført i perioden fra april 2002 til starten af Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Susanne Skårup, Claus Lübeck Christensen, Susan Heilemann Jensen og Jakob Maag, COWI. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Der er gennemført en detaljeret opgørelse af forbruget af kviksølv i Danmark fordelt på anvendelser. Bortskaffelse og tab til miljøet er ligeledes kvantificeret. Analysen er overvejende baseret på data fra Kviksølvbalance De foreliggende oplysninger og vurderinger om forbrug og udslip til omgivelserne af kviksølv i Danmark er illustreret i Figur 1. Figur 1 Kviksølvbalance for Danmark 2001 (alle tal i kg/år) Import med råvarer og færdigvarer Eksport med færdigvarer <50 Genanvendelse Forbrug Det danske samfund Udslip til omgivelserne Eksport af skrot og affaldsprodukter Akkumulation - ( ) Jord Luft Vand Deponering Som angivet i Figur 1 er kviksølvforbruget opgjort til kg/år, mens importen af kviksølv og kvikholdige varer har været af størrelsen kg/år, og eksporten med færdigvarer har været ubetydelig. En mere detaljeret præsentation af de forskellige anvendelser er givet i Tabel 1, som er en forenkling af Tabel 4.1 fra rapportens sammenfattende vurdering. Anvendelser Den største tilsigtede anvendelse er kviksølvamalgam til tandfyldninger. Denne anvendelse svarer til ca. 1/3 af det samlede forbrug og 70-80% af det tilsigtede forbrug. Mindre anvendelser omfatter lyskilder, batterier, termometre, målekontroludstyr og laboratoriekemikalier. De samlede tilsigtede anvendelser er anslået til at svare til ca. halvdelen af det samlede forbrug. Resten af forbruget skyldes utilsigtet "forbrug" af kviksølv i form af kviksølv som følgestof i kul og andre varer. 7

8 Tabel 1 Kviksølvforbrug i Danmark 2001 Produktgruppe Forbrug 2001 % af Metallisk kviksølv kg Hg/år Total 2) Tandfyldninger Lyskilder Kontakter og relæer Termometre Måle- og kontroludstyr Andre anvendelser som metal Kemiske forbindelser Batterier Laboratoriekemikalier Medicinske anvendelser Andre kemiske anvendelser Som følgestof Kul Andre produkter 1) I alt (afrundet) ) "Andre produkter" omfatter olie, biobrændsler, handelsgødning, jordbrugskalk samt andre varer, hvor kviksølv forekommer som naturligt følgestof eller forurening i lave koncentrationer (ppb-niveauet). Forbruget af kviksølv til disse anvendelser kan kun anslås med stor usikkerhed. Se uddybning af tallene i Tabel ) Beregnet som middelværdien af de angivne forbrug. Udviklingstendens Brugen af kviksølv er generelt i tilbagegang. Det samlede forbrug er rundt regnet faldet til 20% af forbruget i 1982/83. For de tilsigtede anvendelser er forbruget faldet til 10% af forbruget i 1982/83. Forbruget er faldet til ca. 40% af forbruget opgjort i sidste massestrømsanalyse (for 1992/93, Maag et al. 1996), mens de tilsigtede anvendelser er faldet til 25% af de tilsigtede anvendelser i 1992/93. Man kan forvente et yderligere fald i fremtiden for de tilsigtede anvendelser. Trods fald i forbruget i de fleste bevidste anvendelser er det er værd at bemærke, at anvendelser, hvis forbrug tidligere var store og er blevet hårdt reguleret nationalt og internationalt, logisk nok er blevet mere perifere. Nu træder i stedet anvendelser frem, som ikke har været udsat for samme regulerings-pres og måske blandt andet derfor ikke har udviklet sig helt så meget over de sidste årtier. Det drejer sig for eksempel fortsat om tandfyldninger, om knapceller af andre typer end kviksølvoxid og om lyskilder. Det er også værd at notere sig, at mobilisering og udslip fra kviksølv som følgestof i kul fortsat falder; primært fordi energiproduktionen i Danmark er søgt skiftet væk fra kul for at mindske udledningen af kuldioxid og en række andre forurenende stoffer. 8

9 Produkt/anvendelse Industrielle processer Udslip til miljøet Udslip af kviksølv til miljøet fremgår i store træk af Tabel 2, som er en forenklet udgave af Tabel 4.4. Tabel 2 Udslip af kviksølv til omgivelserne i Danmark 2001, angivet i kg/år. Skønnet tab (kg kviksølv/år) til: Luft Vand Jord Deponi I alt (afrundet) Cementfremstilling Andre industrielle aktiviteter 3) Energifremstilling Kul Andre brændsler ,7-6,7 1,2-5 7, Anvendelse af produkter Tandklinikker ) ) Termometre ) ) Andet ) ) Affaldshåndtering Affaldsforbrænding ) Kommunalt spildevand/slam Andet I alt (afrundet) ) De angivne mængder er udledes til spildevand, hvor kviksølvet efter behandling i renseanlæg vil ende dels i slam og dels i vand udledt fra renseanlæggene. Disse mængder er derfor med under "Kommunalt spildevand/slam" og regnes ikke med igen i "I alt". 2) De angivne mængder er kun medregnet ved sammentællingen i det omfang, de ikke er medregnet under andre emner. 3) "Andre industrielle aktiviteter" er inklusive olie- og gasudvinding. 4) Dette deponeres i udlandet. Udslip til luft Den vigtigste kilde til udslip til luft er affaldsforbrænding, hvilket vurderes især at bero på tilførslen af kviksølv med batterier, kontakter og relæer samt tandfyldninger. Det bemærkes dog, at det er vanskeligt med sikkerhed at redegøre for tilførslerne til affaldsforbrænding, da de kviksølvmængder, der skønnes tilført, er i underkanten af, hvad der er registreret ved udledningerne fra forbrændingsanlæggene. Den næststørste kilde til udslip til luft er kulkraftværker, som skønnes at bidrage med kg kviksølv årligt, mens kremeringer bidrager med kg kviksølv/år. Udslip til vand Udslip til vand beror på spildevand fra kommunale renseanlæg, som vurderes primært at være belastet med kviksølv fra tandklinikker. Udslip til jord Udslip til jord beror især på spildevandsslam og kirkegårde (tandfyldninger). 9

10 Tab til deponi Langt hovedparten af kviksølv lagt i deponi beror på restprodukter fra affaldsforbrænding. Disse lægges i deponi i udlandet. Udviklingstendenser Udledningen til luft er faldet til ca. ¼ af udledningen i 1982/83. Det skyldes især et fald i udledningen fra affaldsforbrænding pga. forbedret røggasrensning. Udledningen i 2001 var knap 2/3 af udledningen i 1992/93. Faldet hænger sammen med et fald i udledningen fra fremstilling af jern og stål, fra afbrænding af kul og fra bortskaffelse af lyskilder. Udledning til vand er faldet til ca. 1/5 af niveauet i 1982/83, men er på niveau med - måske en smule højere end - udledningen i 1992/93. Det sidste dækker over, at udledning til havmiljøet fra offshore olie- og gasudvinding er medtaget i opgørelsen for Udslip til jord er forholdsvis uændret i forhold til den sidste opgørelse for 1992/93. Siden 1982/83 er udslippet faldet betydeligt, hvor ændringen skyldes ophør af brug af kviksølvbejdsede sædekorn. Den øgede brug af affaldsforbrænding har sammen med forbedret røggasrensning betydet en stigning i mængden af kviksølv til deponi. Indsamling og bortskaffelse/genanvendelse Der foregår en væsentlig indsamling af brugt kviksølv og kviksølvholdig affald i Danmark. Således indsamles der årligt 2-4 tons kviksølv med affald. Affaldet eksporteres. Ophobning i samfundet Som angivet i Figur 1 betyder disse aktiviteter, at der kan beregnes en negativ ophobning af kviksølv i det danske samfund på kg/år. Dette illustrerer, at kviksølvforbruget er faldende, og at de eksisterende kviksølvlagre i det danske samfund (fx kontakter og relæer i gamle telefoner) mindskes. Oplagring i samfundet Det totale lager af kviksølv i det danske samfund blev for 1992/93 anslået til tons. I 1992/93 var den negative ophobning kg kviksølv pr. år. Den samlede udtømning af lageret i perioden frem til 2001 kendes ikke med sikkerhed, men har formodentlig udgjort omkring 40 tons, således at det nuværende kviksølvlager er af størrelsen tons. De fortsatte strømme af kviksølv til bortskaffelse antyder, at den ophobede kviksølvmængde i samfundet måske oprindeligt var undervurderet, og at "afgiftningen" af samfundet derfor tager længere tid. Der er dog ikke grundlag for at kvantificere det nærmere. Mere detaljerede data og sammenligninger med 1982/83 og 1992/93 findes i afsnit 4. 10

11 Summary and conclusions This report presents a detailed analysis of mercury consumption and emissions to the environment in Denmark in The substance flow analysis is an update of an analysis from 1992/93. The report has been prepared in accordance with the Danish Environmental Protection Agency's paradigm for substance flow analysis. The present knowledge is acquired through information from Statistics Denmark, the Danish Product Register, trade organisations, technical literature, private companies and governmental institutions. The analysis was undertaken with the year 2001 as reference year and presents a comprehensive view of the turnover of mercury in Denmark. Consumption Consumption of mercury with applications in 2001 is shown in Table 1. The dominant use is amalgam for dental fillings. This alone accounts for 1/3 of the total use and 3/4 of the intended use. Minor uses include mercury in lamps, batteries, thermometers, monitoring equipment and chemicals for laboratory purposes. Unintended mobilisation of mercury due to impurity in coal and other commodities is estimated to account for approximately half of the total consumption. 11

12 Table 1 Consumption of mercury in Denmark in 2001 Use areas Consumption 2001 Trends % of kg/year Mercury metal Dental fillings Decreasing 34 Lamps Decreasing 3 Electrical switches and relays 0-24 Decreasing 0 Thermometer Decreasing 1 Monitoring equipment Decreasing 1 Other uses Stag./Decrea. 1 Chemical compounds Batteries Decreasing 3 Laboratory chemicals Decreasing 1 Medical use 0-1 Decreasing 0 Other uses 5-50 Stag./Decrea. 1 Mobilised impurities Coal Stagnating 23 Other uses Stagnating 32 Total Total Trends in consumption The consumption of mercury is generally decreasing. The total consumption of mercury in 2001 has decreased to around 20% of the use in 1982/83. The intended use has decreased in the same period to 10% of the former intended use. In spite of a drop in the mercury consumption with most intended uses, it is worth noting that uses which previously comprised large parts of the consumption and have been severely restricted nationally and internationally, have logically become more marginal. Instead, other uses which have not been subject to the same regulatory pressure, and maybe partly for this reason, have not changed so much during the last decades, appear as relatively larger remaining uses. Examples are dental fillings, button cell batteries of other types than mercury-oxide cells and light sources. Also worth mentioning is the decline in the mobilisation of mercury present as impurities in coal; the primary reason for this being the intended shift in Denmark towards non-coal energy production due to the wish of reducing releases of carbon dioxide and a number of other atmospheric pollutants. Mercury balance Mercury balance for the Danish society is summarised in Figure 1. 12

13 Figure 1 Mercury balance for the Danish society in 2001 (all figures in kg mercury/year) Air Net import with raw materials and semimanufactured goods 1,300-1,900 Industry Waste incineration 280-1,000 The Danish Society Coal Other fuels Other sources Fertilizers, lime and compost Deposition 310 Deposition Import with finished products 700-1,900 Net export with manufactured products <50 Coal fly ash Net exsport with scrap and other waste products 2,000-3,900 Consumption 2,100-5,000 Dental amalgams 1,100-1,300 Batteries Electrical equipment, lamps, etc. Thermometers Other intended uses Impurity in coal 600-1,000 Impurities in other materials 140-2,100 Accumulation in the Society - (3,300-5,200) Recycling 60-1,100 Churchyards Sludge Wastewaster and stormwater Oil- and gas extraction 4-90 Soil Water Residues from energy production Residues from waste treatment 2,300-3,200 * Other solid waste products Landfills, deposits, construction works, etc. * Most of this (1,900-2,900 kg mercury per year) is exported. Releases to the environment Disposal and releases of mercury to the environment are shown in Figure 1. The total releases to the environment were 820-2,000 kg mercury to air, kg mercury to water and kg mercury to soil. Emission to air The principal source to emission to air is solid waste incineration, which is assessed in particular to be due to the supply of mercury with batteries, dental fillings and electrical switches and relays. The second largest source for emission of mercury to air is coal-fired power plants with kg mercury annually, while cremation contributes with kg mercury per year to air. Discharges to aquatic environments Emissions to water are due to wastewater (treated) from municipal sewage treatment plants, which are primarily receiving mercury from dental clinics. Releases to soil Emission to soil is in particular due to sewage sludge from municipal sewage treatments plants (dental clinics) and churchyards (dental fillings). Recycling The ongoing collection of mercury and waste containing mercury is considerable. The yearly collection contains 2,000-3,900 kg of mercury of which the majority is exported. 13

14 Landfilling About 2,400-3,700 kg of mercury was landfilled (including deposits, constructions work etc.). The main source was residues from solid waste incineration. Mercy in residues from solid waste incineration is primarily found in residues from flue gas cleaning; these products are exported to deposits abroad. Stock building As stated in Figure 1 the result is a negative stock building of mercury in the Danish society of 3,300-5,200 kg/year. These figures illustrate that the consumption of mercury is decreasing and that the existing stock of mercury in the Danish society (e.g. electrical switches and relays in old telephones) is being reduced. The total stock of mercury in the Danish society (i.e. the mercury in use in miscellaneous products) was for 1992/93 estimated at tonnes (Maag et al. 1996). The amount of mercury removed from the stock in the period up to 2001 is not known precisely, but may roughly be estimated at 40 tonnes. Thus, the existing stock of mercury may likely be estimated at around tonnes. The continued flows of mercury to disposal indicate that the accumulated amount of mercury in the society may originally have been underestimated, and that the "detoxification" of the society therefore takes more time. There is however no basis for an actual quantification. 14

15 1 Introduktion 1.1 Undersøgelsens formål og metode Det overordnede formål med denne massestrømsanalyse er at opdatere den eksisterende viden om anvendelsen, forbruget og spredningen af kviksølv i Danmark. Omsætningen af kviksølv i Danmark er relativt velbeskrevet, idet der for årene 1982/83 (Hansen 1985) og 1992/93 (Maag et al. 1996) foreligger massestrømsanalyser. Analyserne indeholder detaljerede oplysninger om alle større anvendelsesområder for kviksølv og alle væsentligste kilder til udledning af kviksølv til omgivelserne. Siden 1992/93 er der sket et væsentligt fald i forbruget af kviksølv. Den seneste bekendtgørelse om kviksølv trådte i kraft i 1998, hvor salg af kviksølv er forbudt på nær nogle bestemte undtagelser. Metode Undersøgelsen er udført i overensstemmelse med de retningslinier for massestrømsanalyser, der er angivet i Miljøstyrelsens reviderede paradigma for denne type analyse (Hansen & Lassen 2000), idet massestrømsanalysen er gennemført på det niveau, der i paradigmaet angives som "detaljeret niveau". Undersøgelsen er gennemført ved at kombinere oplysninger fra Danmarks Statistik, brancheorganisationer, Produktregistret, personlig henvendelse til en lang række producenter, importører, videncentre og offentlige institutioner samt litteraturstudier. For information indhentet fra litteratur, statistikker, videncentre og offentlige institutioner er der generelt givet referencer til datakilderne. Oplysninger fra virksomheder, forhandlere og importører anvendes generelt uden kildehenvisning, da det ofte ønskes af kilderne, men bilag 3 indeholder en liste over virksomheder, der er rettet henvendelse til i forbindelse med undersøgelsen. Så godt som alle mængdeoplysninger i denne form for analyse vil være behæftet med en usikkerhed, som det ikke er muligt at vurdere med traditionelle statistiske metoder. De angivne sikkerhedsintervaller skal derfor betragtes som intervaller, inden for hvilke forfatterne med et subjektivt skøn vurderer, at den rigtige værdi med 90% sandsynlighed vil befinde sig. Det betyder, at der er en vis sandsynlighed for, at de rigtige værdier befinder sig uden for de angivne intervaller, og at det for enkelte varegrupper eller emissioner kan forekomme, at den rigtige værdi ligger langt fra det angivne interval. Ved addition af intervaller er det imidlertid sådan, at sandsynligheden for, at den rigtige sum vil befinde sig inden for det resulterende interval, stiger med antallet af adderede mængder. Den bevidste anvendelse af kviksølv er faldet betragteligt over de sidste årtier. Det betyder, at data om anvendelse og forbrug med undtagelse af et par store enkeltanvendelser er meget spredte. I takt med den vigende anvendelse bliver det således stadigt sværere at finde mængdedata, og usikkerheden på mængdeopgørelser som givet i denne type undersøgelse vil stige. 15

16 1.2 Introduktion til kviksølv Kviksølv er det eneste rene metal, der er flydende ved stuetemperatur. Det fremtræder spejlblankt, som det stadig kan ses i især ældre febertermometre og barometre. Især på grund af dets miljøfarlighed har anvendelsen af kviksølv været under kraftig reduktion i Danmark igennem de sidste 2 årtier, så faktisk er det sandsynligt, at mange i de yngste generationer ikke har set produkter med tydeligt indhold af kviksølv - måske undtagen lige i klassiske U- rørsmanometre eller materialesamlinger i skolernes fysiklokaler. Den kemiske formel for kviksølv er Hg, og atomvægten er 200,6u. Kviksølvs smeltepunkt er -39 C, som nævnt det laveste blandt de rene metaller. Også dets kogepunkt er lavt, 357 C, hvilket medfører, at der ved stuetemperatur sker en betydelige afdampning af kviksølv, hvis det ligger åbent, fx fra en dråbe tabt i gulvtæppet fra et ituslået termometer. Det betyder også, at kviksølv på dampform kan spredes over tusindvis af kilometer fra udledningskilden, og at der kontinuerligt er lave koncentrationer af kviksølvdamp til stede i atmosfæren. Som det eneste flydende metal og i kraft af en række andre teknisk fordelagtige egenskaber har kviksølv været anvendt af mennesker i årtusinder og til en lang række formål. Kviksølv forekommer i en lang række mineraler, men i praksis er cinnabar (kviksølvsulfid) den eneste malmtype, hvorfra kviksølv udvindes som hovedprodukt. I takt med det vigende forbrug af kviksølv, især i den vestlige verden, men også globalt set, er kun få miner dedikeret til kviksølvudvinding i drift. Kviksølv udvindes dog også i vidt omfang sammen med andre metaller, især zink og guld, og disse kilder udgør en stadigt større relativ andel af forsyningen i takt med lukningen af de dedikerede kviksølvminer. I nogle lande overvejes det (og gennemføres måske også allerede i et vist omfang) at deponere sådant biprodukt kviksølv, frem for at markedsføre det på et stærkt vigende marked. Samtidigt udgør genvundet kviksølv en stadig større del af markedet. Her er det især brugt kviksølv fra nedlagte eller omlagte chlor-alkali produktionsanlæg, der bidrager, men også mindre mængder fra brugte og indsamlede produkter. På grund af planer om afviklingen af brug af kviksølv til chlor-alkali fremstilling i en lang række Europæiske lande (medlemmer af OSPAR- og HELCOM-konventionerne), er der internationalt udtrykt frygt for, at markedet vil blive overmættet med kviksølv med risiko for øget anvendelse i lande med mindre regulering af kviksølvanvendelse til følge. På grund af den hemisfæriske og globale atmosfæriske transport af kviksølv, vil sådan anvendelse i andre lande bidrage både lokalt og globalt til kviksølvbelastningen, herunder også i lande som Danmark, hvor der er gjort en betydelig indsats for at reducere samme belastning. Kviksølv i miljøet kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø. Den måske alvorligste er skader på menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet, der selv under ret almindelige forhold menes at kunne medføre langsommere indlæring og udvikling hos børn. Undersøgelser på Færøerne har vist, at sådanne skader sandsynligvis finder sted selv ved meget lave koncentrationer af kviksølv. Helt nye undersøgelser i USA har vist, at så mange som 8% af en repræsentativ gruppe kvinder havde kviksølvkoncentrationer i blodet på niveauer, der ikke kan udelukkes at give sådanne skader på de børn, som de føder. Der er ikke umiddelbart grunde til, at situationen skulle være væsentligt anderledes i Danmark. Så vidt vides, er der dog ikke opdaterede undersøgelser heraf i Danmark (UNEP 2002). 16

17 Tabel 1.1 nedenfor giver en oversigt over udviklingen af den kendte produktion af nyudvundet kviksølv på verdensplan. Hertil kommer som nævnt salg af genvundet kviksølv samt formodentlig en vis mængde nyudvundet kviksølv, der ikke er registreret. Tabel 1.1 Registreret årlig produktion af nyudvundet kviksølv globalt (i tons; kilder: Jasinski, (1994); Reese, (1997; 1999); og Hylander & Meili (2002), alle som citeret af UNEP (2002). Periode Registreret årlig produktion af nyudvundet kviksølv globalt (i tons) Der eksisterer ikke dækkende opgørelser over fordelingen af det globale kviksølvforbrug på anvendelser. Globalt set er blandt andet chlor-alkali produktion, guldudvinding i mindre målestok, måle- og kontroludstyr og tandfyldninger blandt de store enkeltanvendelser. Til sammenligning med de danske tal præsenteret i denne massestrømsanalyse er den estimerede fordeling af kviksølvforbruget i USA i 1990 og 1996 vist i Tabel 1.2. Tabel 1.2 Registreret forbrug af kviksølv i USA i 1990 og 1996 (tons/år; Kilde Jasinski (1994), samt Sznopek og Goonan (2000); begge som refereret i UNEP, 2002). Anvendelse Tandfyldninger Laboratorieanvendelse Måle- og kontroludstyr Kontakter og elektrisk ledningsudstyr Lyskilder Maling 14 0 Batterier Chlor-alkali produktion Andet Total Kviksølv indtages af mennesker fra en række forskellige kilder. De største mængder indtages i almindelighed via sølv-kviksølvamalgam-fyldninger i tænderne, men den tilgængelige viden tyder på, at den alvorligste kilde er fisk og andre fødevarer med tilknytning til vandmiljøet. Det skyldes, at kviksølvet her hovedsageligt findes som kviksølvforbindelsen methylkviksølv, der på grund af en lettere optagelse og opkoncentrering i kroppen har en reel giftvirkning, der er større end (elementær) metallisk kviksølv. Metallisk kviksølv omformes naturligt i miljøet af mikroorganismer til methylkviksølv, der opkoncentreres kraftigt i fødekæden. De største koncentrationer findes derfor i store gamle rovfisk, dyr og fugle højt i fødekæden. Fisk med kviksølvindhold, der kan give skadevirkninger ved høj indtagelse, er påvist de fleste steder på kloden. Kviksølv findes også naturligt i miljøet. Det er meget vanskeligt at opgøre forholdet mellem menneskeskabte og naturlige kilder præcist, men den tilgængelige viden tyder dog på, at de menneskeskabte kilder bidrager mest til belastning. De menneskeskabte kilder 17

18 menes at være mindsket globalt i de seneste år, dog formodentligt hovedsageligt i den vestlige verden. Af ovennævnte årsager gøres der derfor i disse år (2001, 2002, 2003) fornyede overvejelser om behovet for øget internationalt samarbejde om mindskelse af udledningen af kviksølv (se omtale af processen på UNEP Chemicals kviksølv-hjemmeside I Danmark kræver både køb og salg af giftstoffer som kviksølv og dets forbindelser særlig tilladelse, der administreres af Arbejdstilsynet (køb til egen erhvervsmæssige anvendelse), Miljøstyrelsen Kemikaliekontrol (salg/køb til videresalg) og politiet (privates, skolers og tilsvarendes køb til egen anvendelse). 18

19 2 Anvendelser i Danmark 2.1 Råvarer og halvfabrikata Den af Danmarks Statistik (DS 2002) registrerede import, eksport og produktion af råvarer og halvfabrikata af metallisk kviksølv og kviksølvforbindelser for årene er angivet i Tabel 2.1. Tabel 2.1 Forsyningsoplysninger fra Danmarks Statistik for metallisk kviksølv og kviksølvforbindelser i årene (1000 kg) *1 Metallisk kviksølv Sulfater af kviksølv og bly import 1,2 1,4 0,9 1,1 0,6 1,3 eksport 0 4,4 0,4 0,2 0,1 0,9 import 34,9 31,7 0,8 55,4 66,5 0 eksport ,4 0 0 Nitrater af import ,1 0 kviksølv og kobber eksport Amalgamer af ædle metaller import eksport Noter: *1 De angivne mængder er hentet fra Danmarks Statistik og er oplyst i tons. Sammenhængen mellem de angivne mængder og varestatistikkens positionsnumre er som følger: Metallisk kviksølv: positionsnummer og Sulfater: positionsnummer Nitrater: positionsnummer Amalgamer: positionsnummer Om den registrerede import/eksport skal bemærkes: Produktion Der var i 2001, såvel som i den tidligere opgørelse fra 1996, ingen registreret produktion af de anførte kemiske forbindelser. Metallisk kviksølv Import af metallisk kviksølv anvendes som angivet i Tabel 2.2, der er baseret på viden indhentet i denne undersøgelse. Forskellen mellem det registrerede forbrug i 2001 på omkring 600 kg og importen på ca kg kan skyldes reeksport af en del af det importerede kviksølv og lagerforskydninger. Det har således ikke været muligt at finde 900 kg rent kviksølv til eksport via genanvendelsesbranchen. Sulfater og nitrater I begge tilfælde dækker Danmarks Statistiks oplysninger over forbindelser med både kviksølv og bly. Som angivet i afsnit er forbruget af kviksølv med kviksølvforbindelser i Danmark i dag marginalt, nemlig kg kviksølv 19

20 forbindelser, svarende til kg kviksølv pr. år. Dermed må den resterende import antages at dække over blyforbindelser. Amalgamer Der kan registreres en vis import/eksport af amalgamer. Ifølge Danmarks Statistik skete der i 2001 en nettoeksport på 9 tons amalgamer af ædle metaller. Det har ikke været muligt at identificere den angivne mængde import/eksport af amalgamer af ædle metaller. Det er uvist, hvor kapsler med kviksølv og amalgampulver til dental amalgam registreres hos Danmarks Statistik. Der er ingen produktion af disse kapsler i Danmark. Det kan dermed heller ikke forklare den store nettoeksport i år Tabel 2.2 Forbrug af metallisk kviksølv til produktion m.m. i Danmark i 1992, 1993 og 2001 Anvendelse 1992 (kg) 1993 (kg) 2001 (kg) Elektrolyse Kviksølv til anvendelse i dental amalgam ) Fremstilling af termometre Fremstilling af batterier Måle- kontroludstyr, laboratorier I alt ) Den angivne mængde for år 2001 dækker de 50% af tandlægernes forbrug, som indkøbes som rent kviksølv. 2.2 Anvendelse af kviksølv som metal Tandfyldninger Beskrivelse Dental amalgam er en legering bestående af kviksølv, sølv, kobber og tin, hvoraf kviksølv udgør mellem 44 og 51% (efter vægt), dog typisk 48-49% (Munksgaard 2001). Der regnes her med et gennemsnitligt kviksølvindhold på 48%. Sølv udgør størstedelen af den øvrige fraktion, mens kobber og tin kun indgår i mindre mængder. Amalgamet leveres til den enkelte tandlæge i form af dels rent kviksølv, som hos tandlægen blandes med amalgampulver indeholdende amalgamets øvrige bestanddele, dels i form af portionskapsler, der indeholder kviksølv og amalgampulver adskilt af en tynd membran, der brydes ved rystning i særlige rystemaskiner. Brugen af kapsler giver skønsmæssigt mindre spild i form af overskudsamalgam end metoden med afvejning i klinikken. Ca. halvdelen af det danske forbrug af amalgam er i form af kapsler. Forbrug i Danmark Kontakt til de fire forhandlere af kviksølv til amalgam i Danmark viser et samlet forbrug af kviksølv til amalgam i Danmark på ca kg i år Ca. det samme resultat fås ved beregning ud fra antal fyldninger. Det årlige forbrug af kviksølv i amalgam til tandfyldninger kan for de privatpraktiserende tandlægers vedkommende opgøres ud fra indrapporteringen af antal udførte amalgamfyldninger til Sygesikringen. Hertil kommer forbruget i den kommunale tandpleje (dvs. skoletandplejen), som ikke er dækket af indrapporteringen til Sygesikringen. 20

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af kviksølv og kviksølvforbindelser. 1. Resume. 2. Baggrund NOTAT. Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. fje Den 23.

Strategi for risikohåndtering af kviksølv og kviksølvforbindelser. 1. Resume. 2. Baggrund NOTAT. Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. fje Den 23. NOTAT Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. fje Den 23. maj 2014 Strategi for risikohåndtering af kviksølv og kviksølvforbindelser 1. Resume Kviksølv er et kendt og berygtet stof pga. dets giftighed og mulighed

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Massestrømsanalyse for bly 2000 - revideret udgave

Massestrømsanalyse for bly 2000 - revideret udgave Miljøprojekt Nr. 917 2004 Massestrømsanalyse for bly 2000 - revideret udgave Carsten Lassen, Claus Lübeck Christensen og Susanne Skårup Cowi A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Baggrundspapir vedr. kampagne om sparepærer og kviksølv 05.02.2015

Baggrundspapir vedr. kampagne om sparepærer og kviksølv 05.02.2015 Baggrundspapir vedr. kampagne om sparepærer og kviksølv 05.02.2015 1. Indledning Miljøstyrelsen gennemfører en kampagne, der bl.a. skal informere danskerne om kviksølv i sparepærer. Kampagnen skal tage

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald

Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald Miljønyt. Nr. 52 2000 Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald Indhold 1. Eksport af elektronikaffald 3 2. Hvordan skal elektronikaffald behandles? 4 3. De seks indsamlingsordninger 6 4.

Læs mere

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder

Læs mere

Bæredygtige hospitaler - hva med affaldet?

Bæredygtige hospitaler - hva med affaldet? Bæredygtige hospitaler - hva med affaldet? v/henrik Wejdling, DAKOFA 24. februar 2011 Sygehuse for 40 mia. DKK Er for ressourcer for langt over det halve Ressourcer, som skal forvaltes bæredygtigt Så start

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Tungmetaller i affald

Tungmetaller i affald Miljøprojekt Nr. 851 2003 Tungmetaller i affald - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald Claus Dahl Thomsen, Carsten Lassen og Elisabeth Holst, COWI A/S Benedikte Hauge I/S Vestforbrænding

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Brugermanual. EnVivo Cassette Converter

Brugermanual. EnVivo Cassette Converter Brugermanual EnVivo Cassette Converter INDHOLD Introduktion... 3 Produktegenskaber... 3 Udpakning af Cassette Converter... 3 Isætning / udskiftning af batterier... 4 Installation af software... 4 Beskrivelse

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Genanvendelse i bilindustrien

Genanvendelse i bilindustrien Genanvendelse i bilindustrien Tejs Laustsen Jensen Skibsteknisk Selskab 12. September 2011 Konsumprodukt Ved skrotningstidspunkt helt primært private ejere 2.1 millioner personbiler i Danmark Gennemsnitlig

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald"

Bilagsrapport til Tungmetaller i affald Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 40 2003 Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald" - guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald Claus Dahl Thomsen, Carsten Lassen og Elisabeth Holst

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Mærkning af produkter (BAT)

Mærkning af produkter (BAT) November 2011 Mærkning af produkter (BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse

Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse 1 af 5 Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse samt 11, stk. 4-erklæring Jnr.: 2:8032-49/TH Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Kølebranchens Miljøordning har anmeldt

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Afgrænsning af produkter omfattet af lovgivningen (BAT)

Afgrænsning af produkter omfattet af lovgivningen (BAT) Afgrænsning af produkter omfattet af lovgivningen (BAT) nuar 2014 DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

- 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE

- 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE - 1 - REGULATIV FOR AFFALD AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER FRA ERHVERV I GLADSAXE KOMMUNE - 2 - INDHOLD LOVGRUNDLAG................................................. 4 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE.................................................

Læs mere

SANERING AF BLY OG PCB. - Nyt Sponge-Jet anlæg til miljøvenlig sanering

SANERING AF BLY OG PCB. - Nyt Sponge-Jet anlæg til miljøvenlig sanering SANERING AF BLY OG PCB - Nyt Sponge-Jet anlæg til miljøvenlig sanering Traditionel miljøsanering udgør en miljørisiko for omgivelserne Sponge-Jet anlægget er udviklet til miljøvenlig sanering af BLY og

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Tildelingsordningen (WEEE/BAT)

Tildelingsordningen (WEEE/BAT) December 2014 Tildelingsordningen (WEEE/BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Bærbare batterier og akkumulatorer opkrævning af betaling

Bærbare batterier og akkumulatorer opkrævning af betaling Jord & Affald J.nr. 7651-00001 Ref. maaja/lived/jagru Den 18. december 2009 Bærbare batterier og akkumulatorer opkrævning af betaling til SKAT Den 1. januar 2009 kom der nye regler om producentansvar for

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Genvinding af resourcer i slagge fra

Genvinding af resourcer i slagge fra Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik.

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. 1. TITEL GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. Livscyklus Kort friteksttitel Anvendelse DU af Ni-metal Fordampningsprocesser i halvlederindustri Systematisk titel baseret på Use Descriptor

Læs mere

Risikoaffaldet der genereres i tandlægepraksis,

Risikoaffaldet der genereres i tandlægepraksis, VETENSKAP Trygt i munden farligt i miljøet? Dorthe Arenholt Bindslev og Hans Sundberg I de senere år er der blevet rettet øget opmærksomhed mod miljømæssige aspekter af dentalmaterialer, især amalgam,

Læs mere

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald?

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Peter Kjeldsen DTU Miljø Danmarks Tekniske Universitet Møde i Netværk for bygge- og anlægsaffald København, 27. august 2013 Introduktion Bygge-

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Fra Vandteknologi til Grøn Vækst - Den nationale nødvendighed og den internationale mulighed

Fra Vandteknologi til Grøn Vækst - Den nationale nødvendighed og den internationale mulighed Fra Vandteknologi til Grøn Vækst - Den nationale nødvendighed og den internationale mulighed 1 Overskrift Vind er yt som vækstområde 2 VAND ER IN SOM NYT GRØNT VÆKSTOMRÅDE 3 Fra vandteknologi til grøn

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Distributør-baseret indsamlingsordning Lyskildebranchens WEEE Forening August/september 2014. Slide 1

Distributør-baseret indsamlingsordning Lyskildebranchens WEEE Forening August/september 2014. Slide 1 Distributør-baseret indsamlingsordning Lyskildebranchens WEEE Forening August/september 2014 Slide 1 Indhold 1 Introduktion 2 Konklusion 3 El-installatørernes profil 4 Udgangspunkt; viden og oplevede vanskeligheder

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Jeg vil forsøge at tage temperaturen på FLSmidth (hvad kan vi vente os, af en kommende Q2 rapport)

Jeg vil forsøge at tage temperaturen på FLSmidth (hvad kan vi vente os, af en kommende Q2 rapport) Jeg vil forsøge at tage temperaturen på FLSmidth (hvad kan vi vente os, af en kommende Q2 rapport) Opgaven er at finde ud af, hvordan det går for FLS med at leve op til egne forventninger for 2011, her

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøpulje for spildolie

Miljøpulje for spildolie Rev. september 2015 Mineralolie Branchens Miljøpulje for spildolie MILJØPULJEN ApS Postboks 08 2791 Dragør Telefon 33 14 59 22 For Mineralolie Branchen er det væsentligt at sikre, at medlemmernes smøreolier

Læs mere

Hvad er klinisk risikoaffald?

Hvad er klinisk risikoaffald? Generelt om folderen Kommunerne i Nordforbrændings opland har et samarbejde om indsamling og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Denne folder beskriver hvordan den kommunale indsamlingsordning for klinisk

Læs mere

Spar energi. Bevar jorden. TrickleSaver. løsninger. udslip. Enkle løsninger til reduktion af strømforbrug og CO 2

Spar energi. Bevar jorden. TrickleSaver. løsninger. udslip. Enkle løsninger til reduktion af strømforbrug og CO 2 GN Spar energi. Bevar jorden. TrickleSaver løsninger Enkle løsninger til reduktion af strømforbrug og CO 2 udslip Standby-strøm Off er ikke Off Standby-strøm Standby-strøm er den elektriske strøm, der

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 by Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk 2 nd of December 2014 Netværksmøde 2. december 2014 Program Orientering

Læs mere

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Stenløse Kommune Stenløse Syd Billigste køb? 1 kvm beklædningsbrædder lærk, ubehandlet 1 kvm beklædningsbrædder fyr, trykimprægneret.

Læs mere

Overførsler af affald til R1 og artikel 16 i affaldsdirektivet - hvad sker der 12.12.10. Annette Schneider Miljøstyrelsen.

Overførsler af affald til R1 og artikel 16 i affaldsdirektivet - hvad sker der 12.12.10. Annette Schneider Miljøstyrelsen. Overførsler af affald til R1 og artikel 16 i affaldsdirektivet - hvad sker der 12.12.10 Annette Schneider Miljøstyrelsen Disposition Affaldsdirektivet Transportforordningen Særligt om artikel 16 i affaldsdirektivet

Læs mere

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Virksomhed: Jernkællingen ApS Truelsdalvej 28 4340 Tølløse Cvr: 32661033 P nummer: 1015730699 Tlf. 70 70 74 75 Kontakt person: Anja Kwiecien Olsen Jernkællingen ApS

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser Henrik Wenzel Syddansk Universitet Fælles netværksmøde for Ressourcenetværket og Netværket for Affald, energi og klima www.topwaste.dk Onsdag

Læs mere

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug er et landsdækkende firma, som varetager indsamlingen af spildolieprodukter fra autoværksteder, industrivirksomheder samt slopolie

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere