Madmarked ramt af konkurs

Transkript

1 Projekt tager form Arbejdstid: 3-4 timer om ugen Aalbæk hærget af brand sommer k kologisk andsforening støtte fra Villum Fonden til et af foreningens mest ambitiøse projekter nogen sinde. Nu begynder aftalerne med deltagerne i projektet af falde på plads. Michael Kjerkegaard, Vejle, er i gang med at opbygge en naturplejebedrift, der kræver et minimum af investeringer og arbejde. Han har 60 økologiske køer men ejer ikke en rigtig gård. 0 timelønnede ansatte er sendt hjem i re uger efter en voldsom brand, som i weekenden lagde Aalbæk Specialiteters fabrik i Billund i ruiner og lammede virksomhedens produktion af økologiske spegepølser og postejer. 4 AKTUELT 7 MARK OG STALD 16 MAD OG MARKED ØKOLOGI ERHVERV 23. januar 2015 nr årgang Madmarked ramt af konkurs Uregelmæssigheder i driften knækkede de højt- Heddinge MADMARKED AF JAKOB BRANDT Kunderne hos Præstø MadMarked og søsterbutikken i Store Heddinge har de seneste dage mødt en lukket dør. Butikkerne er erklæret konkurs, men grundlæggernes planer om at så landet til med lokale madmarkeder er ikke opgivet af den grund. Næsten to års drift af Præstø MadMarked har overbevist grundlæggerne Birgitte og Kim Escherich om, at der er tale om et bæredygtigt koncept. Når virksomheden er kørt fast, skyldes det ikke mangel på lokal opbakning fra kunderne men uregelmæssigheder i driften, som har ført til, at direktøren for Præstø MadMarked A/S, Jesper Skibstrup, er blevet bortvist. På madmarkedets facebookside kan man læse: I MadMarked er vi desværre snublet over en række interne uregelmæssigheder i vores økonomistyring og den måde, virksomheden er blevet drevet på. Disse uregelmæssigheder har medført en økonomisk udfordring, der desværre er tungere, end vi kan håndtere. Kulegraver økonomien I øjeblikket er Birgitte og Kim Escherich sammen med deres advokat ved at kulegrave økonomien for at få et overblik over situationen, og på nuværende tidspunkt ønsker de ikke at gå i detaljer om, hvad der præcis har tvunget Præstø MadMarked i knæ. - Vi havde tillid til, at der var styr på driften, så det kom som et kæmpe chok for os, da vi begyndte at høre historier om, at vores leverandører ikke havde fået deres penge, men det var først for en uge siden, at det gik op for os, hvor slemt det stod til, siger che deolog Birgitte Escherich. Tre butikker fortsætter At økonomien kunne køre så meget af sporet, at det endte i konkurs, forklarer Birgitte Escherich med, at rollerne blandt de tre ledende personer i Præstø MadMarked A/S var meget skarpt opdelt. - Vi havde hver især meget forskellige kompetenceområder. Jeg arbejdede med ideologien, Kim stod for kommunikationen og Jesper Skibstrup havde ansvaret for driften, siger Birgitte Escherich. De tre madmarkeder i Korsør, på angeland og i Svendborg overlever, mens døren til madmarkederne i Præstø, Store Heddinge og ynæs indtil videre er lukket. - Vi vil rigtig gerne genåbne Mad- Markedet, men lige nu er vi nødt til at tage tingene i den rigtige rækkefølge, siger Birgitte Escherich. Af Karen Munk Nielsen og Nils Würtzenfeld Mens festen for -mærket ruller over landet, hænger mange økologer i det yderste af neglene for fortsat at drive landbrug. Ifølge erhvervsøkonomisk chef Klaus Keiser, Seges, er 15 procent af alle heltidsbedrifter nu i rød kategori. Det svarer til bedrifter, der er ramt af en kedelig cocktail af høj gæld og manglende evne til at skabe likviditetsoverskud. Og økologer er ikke stillet hverken værre eller bedre end konventionelle. Ingen ved, hvor mange økologer, der er blandt de bedrifter, men gør man det tankeeksperiment at overføre tallet 15 procent til økologisk mælkeproduktion, ville det dreje sig om bedrifter. Mælke-bønder kæmper for livet Mange sætter i øjeblikket deres ejendomme til salg, men de er svære at sælge. Hos andbrugsmæglerne oplyser Svend-Aage Bruun, at det er nemmest at sælge planteavlsbedrifter de handles bare ikke i ret høj grad. En af dem, der har måttet erklære sig konkurs, er Uffe Bie, Ejstrupholm.

2 2 ØKOLOGI & ERHVERV 23. januar 2015 nr. 559 MENNESKER & MENINGER Fornyet indsats omkring økologiske varer i giver det vareknaphed? Fair pris og fair handel med økologi LÆSERBREV AF CEES KUYPERS, DIREKTØR JAN KRISTENSEN, MARKEDSDIR. DLG FOOD - Så er hele Danmark vågnet op til et nyt og spændende år. Masser af gode initiativer er i gang inden for fødevarer, produktudvikling - og varer, som skal være lokale, bæredygtige, og hvor vi skal have et personligt forhold til det, vi putter i munden. Som repræsentanter for en dansk fødevarevirksomhed (DLG Food), der dagligt kæmper for sine ejere, er det dejlige toner, som synges ud. I alle medier, madprogrammer og stort set alle steder tales der mad. Inden for den danske grønsags- og frugtproduktion kan vi endnu engang rose os af, at alle i erhvervet løser dette vigtige vareområde med respekt for kvaliteten, smagen og brug af få hjælpestoffer langt under det tilladelige. Så at spise, hvad der er produceret af vegetabilske produkter i Danmark, kan vi være stolte af, hvad enten det er konventionelt dyrket eller økologisk. Et trængt erhverv kan se frem til den fokus på bæredygtighed og nærhed, som det fortjener. Om en vare er lokal, når den er dyrket 20 km fra butikken eller i en radius af km, som er denitionen i andre lande, er et temperaments spørgsmål. Selv syntes vi, at Danmark er så lille et land, at vi som helhed burde kunne opfatte det som lokalt - således at varer dyrket på Bornholm, Samsø, Lammefjorden og andre fortræffelige steder, kunne høste respekt som en lokalvare, der også kan købes i et større geogrask område. Økologien er på dagsordenen i alle danske butikskæder og nu også i forhold til den offentlige forplejning - skoler, plejehjem, sygehuse, kommunale køkkener og andre steder, hvor der tilberedes mad til andre. I lighed med satsningen i sommeren 1993 introducerer Coop nu igen lavere priser på økologiske produkter. Det kan alle naturligvis byde velkomment. Resultatet fra Coops konkurrenter kender alle: prisnedsættelser, og et nyt niveau er skabt til glæde for forbrugerne. Bagsiden af medaljen er herefter, hvordan vi sammen sikrer, at der er tilstrækkeligt med økologiske produkter, og at erhvervet kan opnå den nødvendige merpris, som regelsættet og det mindre udbytte resulterer i. Vores lovgivning har jo omlægningsperioden på to år! Varemangel var det store problem, som opstod i 1993 blandt købmændene og brugserne, hvor der skete hamstring for at få de fornødne varer til deres kunder, og mange butikker måtte melde udsolgt. Situationen bliver endnu vanskeligere i 2015, hvor hele Foodservicebranchen, skal have varer til rådighed, som i perioder betyder et øget behov af økologiske produkter på 3,5-4 mia. kroner kr. for opfyldelse af de offentlige handlingsplaner om, at 60 pct. skal være økologisk i Samtidig er der meldinger om en femdobling af eksport inden for økologi. Super initiativer, som er meget velkomne - bare det betyder øget behov for danske, økologiske produkter!! Det, der hidtil er sket, er som bekendt øget import i vækstrater som aldrig før - hvilket betyder, at varerne fragtes over meget lange afstande, hvor 1000 km er mere normen end undtagelsen. Så er det danske - det nære - det økologiske, hvor man ved selvsyn kan se produkterne vokse på markerne, ikke længere en mulighed i det omfang økologien fortjener. Tillykke med fejringen af økologiens røde mærke som bliver 25 år i år - en super ot rejse samlet set, siden 1980 hvor FDB sammen med Svanholm Gods forsøgte at afsætte de første 5 ton økologiske gulerødder. Det er med mange gode menneskers indsats lykkedes at ytte økologien fra en apoteker/helsekost-vare til en normal dagligvare i detailhandelen. En respekt der er globalt kendt! Målet med denne beskrivelse er, ud over lykønskningen af 25 års jubilæet at opfordre til, at alle med interesse for at levere dét, kunderne efterspørger, sætter sig sammen og sikrer, at danske forbrugere fortsat kan lægge de samme værdier i den økologiske varekurv som hidtil, nemlig at produkterne er korrekt produceret og fra danske marker, når det er i sæson! Om det så betyder nye måder at samhandle på for at kunne sikre leveringen - kunne det også være en spændende fornyelse. De bedste ønsker har vi til de næste 25 år. LEDER AF PER KØLSTER Aldi startede i november den seneste priskrig på mælk. Økologisk Landsforening reagerede med det samme ved at gøre opmærksom på, at priskrigen vil lægge pres på vores mejerier og landmænd, og at billig mælk er dyrt for landmanden, for naturen og for køerne. Og vi brugte priskrigen til at gå i dialog med forbrugerne på de sociale medier om værdierne i økologi, ligesom foreningens mælkeproducenter to gange tidligere har været på gaden for at vise deres modstand mod priskrig på mælk. Og kort her efter - i januar - lancerede Coop og Økologisk Landsforening en fælles vision og strategi for at fordoble det økologiske salg i Danmark. Planerne indeholdt blandt andet markante prissænkninger på en række økologiske produkter. Er det ikke lige det vi har kæmpet imod? Nej! For dialogen mellem Økologisk Landsforening og Coop resulterede i, at Coop selv har valgt de kommende fem år at dække de ca. 200 mio. kr. årligt, som prissænkningen betyder. Og regningen sendes dermed ikke videre til de økologiske virksomheder og landmænd. Det er aldrig set før i dansk detailhandel, og strategien lægger nu et pres på andre kæder. Kiwi har netop meddelt at de selv dækker deres nye prisfald på økologisk kød. Og vi forventer, at ere følger efter. Prisfaldet skyldes, at detailhandelen ændrer deres avanceberegning på ØKOLOGI Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag ISSN ERHVERV Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk Redigerende/ annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk Irma er blevet til Ørma; men det er ikke producenterne, der betaler for økologi-fremstødet i Coops butikker. økologiske varer. Prisen sættes ned og samtidig reduceres momsen - noget vi har talt for længe. Det står detailhandlen frit for at regulere deres avancer, og i takt med at salget af økologi stiger, giver det solid mening. Velkommen til foreningens afsætningspolitiske indsats Jeg har ingen illusioner om, at vi har sat markedskræfter ud af spil. Detailhandelen vil altid - ligesom vi landmænd og virksomheder - forsøge at billiggøre indkøb og sælge til den bedste pris. Købmandskabet lever. Og Coop regner naturligvis med at tjene penge på et mersalg. Men priskrigen var allerede i gang sidste år med slagtilbud og weekendtilbud, der gav elevator priser og øget fokus på pris-pris-pris. Foreningen ønsker fokus på varernes værdi, mere gennemskuelighed for forbrugerne, og bedre rammer for vores producenter. Og det har vi fået. Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk Aftalen indeholder en styrket forbrugeroplysning om værdien i økologi for at sikre, at forbrugerne har endnu bedre forståelse for øko-merprisen, og at endnu ere vil betale den med glæde. Aftalen udvider også det økologiske sortiment i Coops 1200 butikker, og både Coop og Økologisk Landsforening styrker hjælpen til mindre producenter, så det bliver lettere at udvikle produkter og få økovarer - også lokale økovarer - ind på hylderne. Mange af vores medlemmer kan allerede mærke Coops interesse for, hvad en grønsagsproducent forleden kaldte rigtig mange produkter, som de aldrig har interesseret sig for før. Aftalen er, at foreningen og Coop skal udvikle nye principper for fair handel med mindre økologiske producenter. Det kan for eksempel omfatte reducerede omkostninger og risici for avlerne via længerevarende kontrakter og tidligere vished om, hvad der skal sås den kommende sæson. Også disse principper er noget nyt i detailhandelen. På foreningens generalforsamling marts har vi et temamøde sammen med Coop, hvor medlemmer kan give deres indspark til, hvad de nye principper skal indeholde. Kom og vær med! Via vores samarbejde med aktører i detailhandelen har vi indydelse på at skabe de bedst mulige betingelser for økologer og for økologi. Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Tryk: Skive Folkeblad

3 MENNESKER & MENINGER 23. januar 2015 nr. 559 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT MARK OG STALD 5 6 Nykredit har nøglerne Banken smækkede kassen i, og Uffe Bie passer nu bedriften for Nykredit. Han er blot en af mange mælkeproducenter, der i disse måneder kaster det økonomiske håndklæde i ringen. 8 Majs har gavn af mykorrhiza 4 Projekt tager form I sommer k Økologisk Landsforening støtte fra Villum Fonden til et af foreningens mest ambitiøse projekter nogen sinde. Nu begynder aftalerne med deltagerne i projektet af falde på plads. 4 Landmænd i USA opgiver brugen af gmo-afgrøder 5 Brosbøl vil tage stilling fra sag til sag EU s medlemslande kan nu forbyde GMO-afgrøder på eget territorium. 5 Vi skal have mere ud af mindre Ø-mærket er blevet fejret med sin første fest. Det foregik 12. januar på Aros, hvor Økologisk Landsforenings Markedsafdeling var vært ved en nytårskur. 8 Kur mod tidsler PLANTEKONGRES: En kombination af underskæring, forårspløjning og effektive efterafgrøder virker mod tidsler, men man risikerer at opformere andre ukrudtsarter SKREVET OM ØKOLOGI De største miljøsvin Når vi ser landbrugsministeren udtale, at vi skal have mere økologi for at få bedre miljø og dyrevelfærd, så er hans mund ikke just nogen evangeliumsbog, da sandheden jo er, at økologer er de største miljøsvin, der kan gå på to ben i landbruget, såvel til luft som til jord. PEDER FUTTRUP ANDERSEN, SVALEVEJ 6, MØNSTED. VIBORG STIFTS FOLKEBLAD. 19. JANUAR Vi vil sælge mere Når vi sætter priserne ned, så vil vi sælge mere. På den måde er vi med til at nansiere det. Vi tror, at vi kan tjene pengene ind ved at sælge mere økologi. JENS JUUL NIELSEN, INFORMATIONSDIREKTØR I COOP. RITZAUS BUREAU. 18. JANUAR Forbrugernes modsvar Siden i hvert fald 1970 erne har landbrugets udviklingslogik i en vis forstand fjernet sig fra forbrugernes drøm om, hvordan landbruget bør brødføde os. Forbrugernes modsvar har blandt andet været en stigende interesse for økologi og kritik af ikke mindst brugen af pesticider og kunstgødning, en løbende debat om dyrevelfærden, og om GMO som nødvendig eller overødig teknologi. THOMAS ROLAND, ANSVARLIGHEDSCHEF I COOP. ALTINGET.DK. 16. JANUAR Mere økologi i Lidl Økologi er et af de områder, hvor vi har en svag prol. Det vil vi gerne rette op på, så vi kommer på niveau med konkurrenterne. Målet er at kunne matche eksempelvis Netto og Rema1000, når det gælder økologi. FINN TANG SØRENSEN ADM. DIREKTØR LIDL. JYLLANDS-POSTEN. 16. JANUAR Netto vil kæmpe for sin position Netto er Danmarks største på økologi med en markedsandel på pct. Den position vil vi forsvare med hud og hår. CLAUS JUUL NIELSEN, DIR. FOR NETTO INTERNATIONAL. JYLLANDS-POSTEN. 16. JANUAR Vi skal udnytte fosfor i korn PLANTEKONGRES: Der er masser af fosfor i foderkorn. Problemet er at gøre det tilgængeligt for dyrene 9 Mobilt hønsehus giver glade beboere På Stensbølgård ved Kirke Hyllinge stortrives bedriftens høns. n gang om måneden er det nemlig store-yttedag, når deres mobile hønsehus transporteres til nye, grønne omgivelser 10 Frøavl på kraftig tilbagevækst 11 Portræt: Firkantede regler hæmmer udviklingen Efter 25 år med statskontrolleret økologi og det røde Ø-mærke er det overvejende begejstring, der kommer til udtryk hos økologipionererne på Søgård Andelsbrug i Sdr. Felding MAD OG MARKED 12 Ny lavprisserie i Irma Irmas økologiske hverdag er navnet på Irmas nye serie af basisvarer, hvor priserne reduceres med procent. 13 Risiko for priskrig på økologi 13 Billigt kød i Kiwi Coops varslede prisstigninger spreder sig til andre kæder. Friland følger udviklingen med spænding. 16 Hørkram har succes med fersk kød Som ny leverandør af kød til Københavns Kommune etablerede Hørkram Foodservice for et år siden en økologisk skærestue. 16 Aalbæk Specialiteter hærget af storbrand Produktionen af økologiske produkter er lammet på ubestemt tid efter en brand, som lagde hovedparten af kødpålægsfabrikken i Billund i ruiner. 16 Tre madmarkeder fortsætter Tankerne bag Præstø Madmarked lever videre trods pionérbutikkens konkurs. 17 Biogans pakkeri åbner nye døre Opkøb af naboejendom sikrer plads til fremtidige udvidelser hos den jyske grossist, som melder om fortsat fremgang. Arbejdstid: 3-4 timer om ugen Herefordkøer og deres kalve lever alene af græs og kommer aldrig på stald. Det giver minimalt arbejde og gør naturpleje til en forretning for ejeren, Michael Kjerkegaard. Økologi giver Summerbird nye vinger Omlægningen til økologi har åbnet døren til hele verden. Opskrifter skulle justeres Det kostede halvandet års intenst udviklingsarbejde at justere alle opskrifterne, da Summerbird erstattede de sidste konventionelle råvarer med økologiske alternativer. Lad falde De landmænd, der drejer nøglen, skal naturligvis i lighed med de mange, fyrede slagteriarbejdere tilbydes kurser og omskoling. Der vil altid være et marked for højkvalitets landbrugsprodukter. Et dansk landbrug, baseret på økologi, dyrevelfærd med udgangspunkt i dyrenes natur og livsrytme og anstændige, fremadskuende miljøtiltag er det, Danmark bør satse på. ERIK THYGE NIELSEN FLADBJERGVEJ 55, KILDEN, 9900 FREDERIKSHAVN ERIKTHYGE@YOUMAIL. DK. NORDJYSKE STIFTSTIDENDE. 15. JANUAR Karen skrev den bedste sang Karen Munk Nielsen, der er journalist på Økologi & Erhverv, er én af to vindere i konkurrencen om at skrive den bedste folkelige sang om landbruget. Konkurrencen var udskrevet af Landbrugets Kulturfond. Lad os mødes i skellet hedder Karen Munk Nielsens vindersang. Sangen handler om glæden ved agerlandet og opfordrer til dialog hen over skellet. Karen Munk Nielsen har skrevet vindersang. Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

4 4 ØKOLOGI & ERHVERV 23. januar 2015 nr. 559 AKTUELT Søg tilskud til gavn for naturen TILSKUD: I særligt udpegede Natura 2000-områder er det nu muligt at søge tilskud til naturvenlig drift og til at investere i forbedringer af naturen. Mange landmænd gør allerede en stor indsats for naturen, men for at sikre at Danmark lever op til forpligtelserne Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, skal der ske en målrettet indsats for naturen. Derfor udbydes ere tilskudsmuligheder under Landdistriktsprogrammet netop til at pleje udvalgte naturtyper og arter i Natura 2000-områderne. Økologiske udbytter er undervurderede UDBYTTER: Forskere på University of California har foretaget en systematisk gennemgang af mere end 100 undersøgelser, der sammenligner økologisk og konventionelt landbrug. Undersøgelsen viser, at høstudbyttet af økologisk landbrug er højere end hidtil antaget, skriver IFOAM. Forskere fandt også, at visse former for praksis kan få produktivitetskløften mellem økologiske afgrøder og konventionelt landbrug til at skrumpe yderligere. Udbytterne af økologiske bedrifter, især de bedrifter, der dyrker ere forskellige afgrøder, tåler ifølge analysen - absolut sammenligning med de kemisk intensive landbrug. - Med voksende global fødevarebehov de næste 50 år, er det afgørende at se nærmere på økologisk landbrug. Samtidig med, at det industrielle landbrug har miljømæssige konsekvenser, er mulighederne for at øge høstudbytterne ved brug af kunstgødning faldende, siger undersøgelsens ledende forfatter, Claire Kremen, professor i miljøvidenskab, og forvaltning og co-leder af Berkeley Fødevareinstituttet. Folkehøringer skal styrke vores mad- og måltidskultur MÅLTID: I uge fem og seks løber de fem folkehøringer af stablen og har til formål at skabe en debat om, hvordan vi gør måltidet til et reelt samlingspunkt. Hvordan bliver vi bedre til at lave mad, til at spise sammen, til at smage på maden og bruge friske råvarer? En lang række lokale ildsjæle står for arrangementerne, der både nder sted i Roskilde, Odense, Ringkøbing-Skjern, Sønderborg og Vendsyssel. Folkehøringerne er en del af fødevareminister Dan Jørgensens ambition om at styrke danskerne mad- og måltidskultur. Projekt tager form lum Fonden til et af foreningens mest ambitiøse projekter nogen sinde. Nu begynder aftalerne med deltagerne i projektet af falde på plads AF IRENE BRANDT Målene er ambitiøse: Sammen med lokale kræfter, skal vi udvikle, dokumentere og udbrede helt nye udviklingsveje for de økologiske landmænd. Nye veje, som skaber plads til næste generation af økologer, og som skaber ny værdi for både landmænd og lokalsamfundet, fordi de går sammen om at nde løsninger på natur, miljø, vækst, jobskabelse og plads til borgere med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer. Potentiallet er enormt, udtalte lederen af Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening, Ole Bloch Engellyst, da Økologi & Erhverv i sommer skrev om bevillingen fra Villum Fonden på 16 mio. kr. Bevillingen åbnede for realiseringen af projektet Det samfundsnyttige landbrug, som Økologisk Landsforening har udviklet i samarbejde med Biodynamisk Forening. Siden er Lone Andreasen blevet ansat som projektleder i projektet, og hun er nu nået så langt i arbejdet, at ere temaer og aftaler med deltagere er faldet på plads. Fem temaer - Vi forventer, at vi - når projekter afsluttes i har støttet et antal større og ere mindre projekter fordelt på fem temaer, siger Lone Andreasen. Temaerne dækker følgende emner: Samarbejde og driftsfællesskaber Generationsskifte Lokal jordfond Samarbejdet mellem by og land Samarbejde med bl.a. kommunerne om løsning af sociale opgaver, naturpleje mv. Rammer for projekterne Lone Andreasen startede som projektleder 1. september, og de første måneder i jobbet er blevet brugt til sammen med projektets styregruppe at udvikle rammerne for projekterne og nde metoder til, hvordan Det samfundsnyttige landbrug kan understøtte de projekter, som bliver inddraget i forløbet. - Fem konsulenter fra Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening udgør et udviklingsteam, som følger projekterne og bistår med formidling, hjælp til samarbejde, dokumentation og at skabe kontakt mellem forbrugerne og landbruget, fortæller Lone Andreasen. I løbet af 2015 er der planlagt ere forskellige arrangementer, hvor deltagerne i projekterne, forskere og andre interesserede kan mødes og dele viden og inspiration. Det første nder sted på Kalø Økologisk Landbrugsskole i slutningen af februar. På dette møde vil de cases, der kommer til at indgå i projektet, blive præsenteret, og alle interesserede kan deltage. Har du et projekt? Som det fremgår af fakta-boksen, er der allerede projekter på vej ind i Det samfundsnyttige landbrug, men der er stadig ledige pladser. Yderligere information om projektet kan fås ved henvendelse til: projektleder Lone Andreasen mail: la@okologi.dk tlf: Det er økonomien, der nu får ere og ere landmænd i USA til at opgive brugen af gen modicerede afgrøder. Det fremgår af en artikel i magasinet Modern Farmer. Magasinet forudser, at det frie marked på sigt vil fjerne gmo-afgrøderne fra markerne i USA, fordi disse ikke er rentable. - Vi får de samme udbytter, og sparer samtidig penge, siger planteavlskonsulent og landmand Aaron Bloom til magasinet. Bloom har de seneste fem år eksperimenteret med dyrkning af planter, der ikke er genmodicerede, og hans konklusion er, at det er mere protabelt at dyrke planter, der ikke er genmodicerede. Modern Farmer understreger, at der ikke er tale en hippiebevægelse, men at det er konservative landmænd fra Midtvesten, der nu i stor stil går bort fra gmo-afgrøder, Resistens De amerikanske landmænd oplever, at de i starten har gode udbytter med genmodicerede afgrøder, men at de Fem temaer og cases, der skal belyse temaet Samarbejde i driftsfællesskaber Det biodynamiske samarbejde i Sønderjylland, er én af de cases, der næsten er født ind i projektet, da det blandt andet er parterne i dette samarbejde, som har været drivkraft i Det samfundsnyttige landbrug. Casen skal udvikle driftsfællesskabet mellem en gruppe biodynamiske, sønderjyske gårde. Generationsskifte Under dette tema er der indtil videre to cases: Udvikling af et samarbejde mellem Bramstrup Gods og Skyttes Gartneriet. Gartneriet skal over de næste fem år skifte ejer, og i denne proces skal der udvikles et driftsfællesskab mellem godset og gartneriet. Udviklingsteam Udviklingsteamet i Det samfundsnyttige landbrug består af fem konsulenter fra Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening: Sharemilker i Nordjylland er en anden type generationsskifte, hvor en økologisk planteavler lejer stalde ud til en økologisk mælkeproducent. Der bliver også plads til opfedning af stude i projektet. I forbindelse med gården skal der indrettes et slagteri, som kan levere økologisk studekød til lokalområdet. Initiativet til Samsø Økologisk blev taget i sommer, og siden har initiativtagerne haft travlt med at indsamle penge til den jordfond, der skal opkøbe landbrugsjord på øen, som derefter kan lejes af unge økologiske landmænd. Samarbejdet mellem by og land I Limfjorden - ganske tæt på Ålborg - ligger Øen Egholm. Her har entreprenante økologer købt en gård på 30 ha. Med udgangspunkt i gården vil de skabe Gården i byen. De ønsker at engagere forbrugerne i landbruget - både i rollen som investorer og aftagere. Samarbejde med kommunerne om løsning af sociale opgaver Grantoftegård i Ballerup Kommune er én af de gårde, der løfter en stor social opgave i samfundet - samtidig med at gården producerer en lang række økologiske fødevarer og laver naturpleje på de kommunale arealer. Martin Beck Thorkild Bulow Nissen Kirstine Lauridsen Carsten Markussen og Bjarne Hansen skadedyr, genmodiceringen beskytter planten mod, hurtigt muterer og bliver resistente over for den beskyttelse, genmodiceringen har forsynet planten med. Derfor er gmo-afgrøder en dårlig forretning: Modern Farmer har opstillet en liste, der viser, hvorfor gmo-afgrøder er en dårlig forretning. Det er næsten 200 USD dyrere pr. ha at dyrke gmo-afgrøder Projektleder Lone Andreasen end naturlige afgrøder. En sæk gmo-såsæd koster op til 150 USD mere end almindelige afgrøder. På bare to år er markedet for ikke-gmo-afgrøder næsten tredoblet. Gmo-frie afgrøder opnår bedre afregninger end gmo-afgrøder. ib@okologi.dk

5 AKTUELT 23. januar 2015 nr. 559 ØKOLOGI & ERHVERV 5 Brosbøl vil tage stilling fra sag til sag EU s medlemslande kan nu forbyde GMO-afgrøder på eget territorium - Danmark bør som Tyskland brande sig på en grøn dagsorden og helt forbyde dyrkning af gmo i Danmark, siger direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck. Det er tilliden til de danske fødevarer, der er på spil, når miljøminister Kirsten Brosbøl afviser et generelt forbud mod gmo-afgrøder i Danmark. I stedet har ministeren udtalt, at hun vil tage stilling fra sag til sag. Diskussionen er aktuel, fordi EUlandene i fremtiden vil få mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af afgrøder, der indeholder genetisk modicerede organismer, gmo'er, på deres eget territorium, selv om gmo'er er tilladt på europæisk plan. Forslaget har ligget stille i re år på grund af uenigheder mellem lande for og imod gmo'er. - Denne aftale vil sikre mere eksibilitet for medlemsstater, der ønsker at begrænse dyrkningen af gmo-afgrøder på deres territorium, sagde Parlamentets ordfører for forslaget Frédérique Ries. Hun sætter nu sin lid til kommissionsformand Jean- Claude Junckers ofcielle opfordring til at styrke den demokratiske proces for gmo'er i Europa og sikre, at forskningen er fuldstændigt uafhængig. Risikovurdering og -styring De nye regler vil give medlemsstaterne mulighed for at forbyde gmo'er ud fra miljøpolitiske hensyn ud over de sundheds- og miljørisici, der allerede står oplistet i den videnskabelige risikovurdering udført af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Andre hensyn kan føre til forbud Medlemslandene vil også kunne forbyde GMO-afgrøder af andre årsager, for eksempel af planlægningshensyn i byer og landdistrikter, den socio-økonomiske indvirkning eller for at undgå, at gmo-materiale utilsigtet bliver blandet med andre produkter fra landbrugssektoren. Forbud kan også omfatte grupper af gmo'er deneret ud fra afgrøde eller karakteristika. Før en medlemsstat kan indføre begrænsninger eller et forbud, skal gmo-producenten give sit samtykke til indskrænkningen af dets markedsføringstilladelse under en særlig procedure i lovgivningen. Hvis virksomheden er uenig, kan medlemsstaten dog ensidigt indføre et forbud. I øjeblikket er MON810 majsen den eneste GMO-afgrøde, der dyrkes i EU. Den såkaldte Amora gmokartoffel blev forbudt af EU-retten i 2013 efter, at EU-Kommissionen indledningsvist havde givet grønt lys. Medlemsstaterne bør også sikre, at gmo-afgrøder ikke forurener andre produkter og skal særligt være opmærksomme på at undgå forurening over grænserne til deres nabolande, siger teksten. Trojansk hest I den Grønne Gruppe i EU-parlamentet ses reformen af EU's gmo -autorisering imidlertid som en trojansk hest der trilles ind i EU, og den Grønne Gruppe stemte derfor imod forslaget. - Et stort ertal af EU's medlemsstater, ertallet i EU-Parlamentet og Nu er det op til de enkelte EU-lande at forbyde gmo på national grund. Foto: Colourbox ikke mindst størstedelen af EU's civile befolkning er imod gmo. En ny ordning bør derfor også på demokratisk vis afspejle forbrugernes bekymringer i stedet for de store industrialiserede landbrugs interesser, siger SF's medlem af Europa-Parlamentets grønne gruppe, Margrete Auken. Den Grønne Gruppe er enig i, at der er behov for at reformere EU's autorisationsprocedurer for gmo. Men den nye ordning giver reelt beslutningskompetencen på gmoområdet tilbage til medlemsstaterne i stedet for at reformere autorisationsproceduren på EU-niveau. Nogle medlemsstater får altså lettere ved at forbyde gmo, men prisen er at andre får lettere ved at tillade det. Ifølge den Grønne Gruppe vil denne nye ordning med stor sandsynlighed medføre, at gmo-produkter kommer ind overalt og at forbudet mod dyrkning af gmo bliver umuligt at opretholde. ib@okologi.dk Vi skal have mere ud af mindre hvor Økologisk Landsforenings Markedsafdeling var vært ved en nytårskur 12. januar var Økologisk Landsforenings Markedsafdeling vært ved årets første jubilæumsfest for Ø-mærket. Gæsterne k en spektakulær oplevelse med sig hjem, og formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, sendte dem hjem med en tale, der blandt andet handlede om, at økologerne har en optimistisk forestilling om, at de som økologer i samarbejde med den pulserende omverden for alvor er ved at brage igennem lydmuren og få skabt en ny retning for dansk landbrug og madkultur. Men Per Kølster er ikke uvidende om, at mens det går godt mange steder med den økologiske produktion og afsætning, så er der andre, der må give op: - Samtidig ser vi en udvikling i landbruget buldre derudaf, som ikke levner meget plads til de drømme, mange af hverdagens mennesker har. Med større og større produktionsenheder, med selskabsdannelser og med et krævende, uforudsigeligt verdensmarked med sorte skyer i øst, og med et gældstynget landbrug, hvor brede kredse er mest optaget af at bruge mere kunstgødning og sætte ere dyr i staldene. Simpelt udsagn - Jeg vælger at anlægge den betragtning, at vejen frem skal koges ned til følgende simple udsagn: Vi skal have mere ud af mindre, sagde Per Kølster og fortsatte: - Det er naturens egne kredsløbspotentialer med mulden som fundamentet, der er hovedpersonen. Det er i det biologiske samarbejde mellem jorden, med den evigt lysende sol, det mere lunefulde og begrænsende vand og så vores egne hænder og hoveder, at vi skaber og samtidig sikrer vores eget livsgrundlag. - Der skal skabes løsninger, som møder ere og ere borgere, der hvor de drømmer om en bedre fremtid. Markedet og varens pris skal fremover afspejle de reelle værdier, de ressourcer der er brugt til dens fremstilling og de omkostninger, der er bygget ind i maden. Eksemplets magt Per Kølster lovede, at økologerne vil fortsætte, der hvor de begyndte - også før ø-mærkets fødsel, med det helt enkle, nemlig eksemplets magt. - Vi fortsætter med at gå foran og vise verden, at vi kan og vil! Ja, derude spredt i det danske landskab er der mænd og koner, der hver morgen slår øjnene op til en dag med en omgang solid hverdagsøkologi i marken, i stalden, i drivhuset, i plantagen, i dambruget, i køkkenet, i skoleklassen, på landbrugsskolen og kokkeskolen, og mange andre steder, hvor økologien er daglig praksis, sagde Per Kølster. Naturen på piedestalet - Økologien er et mindset, som virker som et sæt af selvvalgte udfordringer og begrænsninger, som en nødvendig forudsætning for, at vi kan komme videre i fællesskab. Vi sætter naturen op på et piedestal - ikke for dens egen skyld - men i erkendelse af, at vi er en integreret og uløseligt forbundet del af den, sagde Per Kølster. Han lagde vægt på, at alle er født med retten til og kravet på en fest. Ikke en forbrugsfest men en fest, der handler om retten til den dybe glæde ved livet, ved den tryghed at vi er Per Kølster ser frem til 25 år mere med Ø-mærket. Foto: Søren Gammelmark deltagere i en verden, hvor vi har og kan tage et ansvar, og hvor der er en organisme rundt om os samfundet - som også forvalter dette ansvar. - Vi skal ikke alle sammen til at være gartnere og slagtere, men der er ingen vej udenom, at vi skal have naturligheden tilbage i vores hverdag. De kommende år kommer til at handle om det nære, det lokale, og det naturlige, sagde Per Kølster. Et mærke, der kan mærkes - Krystalkuglen er ikke min stærke side - altså evnen til at se, hvad der vil ske, sagde Per Kølster. Til gengæld tror han, at vi er mange, der har en stålsat tro på fremtiden, og som har nogle solide ønsker til, hvordan fremtiden skal forme sig. - Skal jeg svinge mig højt op, så har vi koden til krystalkuglen. Vi holder jorden i hånden, sagde Per Kølster og sluttede talen af med gode forventninger til de næste 25 år med Ø-mærket: - Tak for i dag med ønsket om at imødese de kommende 25 år med en ophøjet forventning om at verden og vores børn har en dejlig fremtid for sig. Husk, vi har lånt Verden af vores børn. Lad vores statelige Ø blive et symbol på den dybeste respekt og glæde ved livet. Det er et mærke, der kan mærkes - for livet. For alle! ib@okologi.dk

6 6 ØKOLOGI & ERHVERV 23. januar 2015 nr. 559 MARK & STALD FAGLIGT TALT AF ERIK ANDERSEN, JYSK ØKOLOGI EN HÅRD TID Enhver økolog, der sælger mælk for tiden, har fået økonomien på udfordringer, og for mange mere end godt er. Med fare for læseren tænker, begynder han nu også, tager jeg alligevel fat i det, for det fylder rigtig meget hos enhver økologisk mælkeproducent. Midt i al pessimismen skal vi ikke glemme, at mejerierne har holdt økologitillægget indtil nu, og lad os håbe, de forsat kan holde skansen mod utvivlsomt hårde indkøbere, som vil have prisen ned. Alle gør en kæmpe indsats for at optimere, holde gejsten og motivationen. Glæden ved at producere sunde og naturlige fødevarer bør vægte højt ved den enkelte. Men kke alle klarer det nuværende økonomiske pres, det kan vi se. Budgetter for 2015 viser store udfordringer med likviditeten. Ikke alle har endnu fået melding tilbage fra banken om godkendelse. Priserne har kun de færreste indydelse på, og der må arbejdes med stykomkostningerne i produktionen og kapacitetsomkostninger. Spil med åbne kort om de økonomiske udfordringer, det gælder om, alle gør en ekstra indsats og med indsigt. Sæt nogle realistiske mål i produktionen, lav handlingsplan og følg op. F.eks.: Er dyrene sunde, så de producerer/vokser optimalt, ellers gør noget her. Sunde dyr er omkostningsminimerende dyr. Følg økonomi/produktion tæt månedligt. Kommer det beløb/mængde ind, som var forventet i budgettet. Det er ikke nok at vente til 3 mdr. henne i året med, hvordan det går. For mange mister 2-5 øre i kvalitetstillæg på mælk. Det er rigtig mange penge, hvis man leverer nogle millioner kg mælk. Få alle hjørner med. Kalvene og kvierne bliver nemt glemt, fordi de ikke bidrager positivt til likviditeten. Men, de kan bidrage mere eller mindre på omkostningssiden, tænk på det. For mange er dette kendt stof, men for nuværende nødvendigt at fokusere på. På re møder rundt i landet i efteråret 2014 mødte vi fra Jysk Økologi rigtigt mange økologiske mælkeproducenter, og k en rigtig god snak om udviklingen af den økologiske mælkeproduktion. Mange følte, de var kommet ind i hamsterhjulet, og der skulle nytænkning/innovation til for at udvikle den økologiske mælkeproduktion videre ud i fremtiden. Derfor, hvor er du på vej hen, er det den vej, du reelt selv ønsker, eller er det andres ønsker, du efterlever? Rigtig god 2015 og hold nu den økologiske fane højt. Det fortjener den her på Ø-mærkets 25 års fødselsdag - det har været og er en bragende succes. Uffe Bie, mens køerne stadig var hans egne. Bedriften med 200 køer og 185 ha gik konkurs 7. januar. Foto: Jens Tønnesen Nykredit har nøglerne Banken smækkede kassen i, og Uffe Bie passer nu bedriften for Nykredit. Han er blot en af mange mælkeproducenter, der i disse måneder kaster det økonomiske håndklæde i ringen ØKONOMI AF KAREN MUNK NIELSEN Da Uffe Bie i oktober trak sig som formandskandidat til Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, overraskede det mange. Han lagde ikke skjul på, at det var den hjemlige økonomi, der tvang ham, men at han kun få måneder senere erklærede sig konkurs, kom nok alligevel bag på mange. Men det skete 7. januar ved retten i Herning, og siden har han passet sin bedrift gennem 23 år for hovedkreditoren Nykredit. Den bagvedliggende årsag er en renteswap, som Uffe Bie indvilliger i i Det var en god disposition de første år, men efter bankkrak og nanskrise og fortsat faldende renter gik det galt. Renteswap en blev for dyr. - Den kostede os 0,5 mio. kr. ekstra i renter hvert år, og det har vi simpelthen ikke kunnet tjene ind på driften, siger Uffe Bie. Salg eller afvikling I kombination med faldende jordpriser og nedskrivning af bedriftens øvrige værdier, blev Uffe Bie insolvent. - I efteråret stod det klart, at vi havde brug for mere likviditet. Banken sagde Krisen rammer bredt Den aktuelle krise i landbruget rammer bredt. Økonomer hos Seges vurderer, at 15 pct. af heltidslandbrugene er i akut fare for at dreje nøglen om. 30 % af heltidsbedrifter skaber ikke likviditetsoverskud Halvdelen af disse har en gældsprocent over heltidsbedrifter 15 % af alle - bender sig i rød kategori, altså økonomisk farezone Især kvæg- og svinebedrifter er i knibe Økologiske bedrifter er ikke bedre stillet end konventionelle nej, akkord ville de ikke være med til, og selvom en anden bank ville stille en kassekredit til rådighed, ville vores bank ikke acceptere det udspil, de k, forklarer Uffe Bie. Så alle konti blev lukket, og Nykredit tog over, da Uffe Bie erklærede sig konkurs. Hvad der nu skal ske er uafklaret. - Spørgsmålet er, hvor stor tålmodighed de har med at drive landbrug. Jeg vil gerne drive den her i overgangsperioden og håber selvfølgelig, de nder en køber - gerne en ung økolog, siger Uffe Bie. Men udgangen kan også blive, at Nykredit vælger at tømme ejendommen for at realisere, hvad realiseres kan. - I så fald er jeg ikke med. Jeg har altid stået for udvikling, ikke afvikling, siger Bie. Positive reaktioner Han har valgt at være åben om sin situation, og det får han mange positive reaktioner på. Og som mangeårig organisationsmand kan han heller ikke lade være med at bruge sine nyvundne erfaringer til at forsøge at påvirke politisk. - Der bliver sat så mange millioner, ja måske milliarder, kroner til på denne konto, som slet ikke er nødvendigt. Banktilsynet kræver, at min 10 år gamle stald i fuld produktion sættes til 0 kr. Hvorfor det? Hvordan fanden skal man så kunne lave økonomi i landbruget, siger Uffe Bie.

7 MARK & STALD 23. januar 2015 nr. 559 ØKOLOGI & ERHVERV 7 Arbejdstid: 3-4 timer om ugen 60 Herefordkøer og deres kalve lever alene af græs og kommer aldrig på stald. Det giver minimalt arbejde og gør naturpleje til en forretning for ejeren, Michael Kjerkegaard KEEP IT SIMPLE AF KAREN MUNK NIELSEN Køer og kalve hviler roligt mellem træstammerne, da Michael Kjerkegaard parkerer bilen i rabatten, men så snart de registrerer, at han skræver over hegnet, begynder de at brøle og begiver sig ud i den ruskende regn. De ved, hvad der er i gærde: frisk foder. Hver tredje dag bliver der lukket op for bolsjedåsen i form af et frisk stykke græs og et par store rundballer med velduftende hø. Det er, hvad kosten består af vinteren igennem, og den enkle fodring og opstalding af dyrene i skoven er blandt forklaringerne på, hvorfor Michael Kjerkegaard kan få sit landbrug til at løbe rundt. Michael Kjerkegaard har specialiseret sig i naturpleje med Herefordkøer i og omkring Vejle Ådal Ved siden af et halvtidsjob på en svinebedrift. Han driver 250 ha og har pt. 60 moderdyr. Halvdelen af jorden er enge og naturarealer lejet af kommunen eller private, resten er for størsteparten højereliggende marginaljord. Foruden salg af kød er der et overskud på jorden på ca kr. om året. Det er differencen mellem lejen og de tilskud, arealerne kan hente hjem. Omkostninger til foder er stort set ikkeeksisterende. I år har det kostet kr. at bjærge vinterhøet. Hertil kommer indkøb af mineraler. Kogræsserlaug gør meget I disse vintermåneder, hvor dyrene er samlet i blot to grupper, er den daglige pasning hurtigt overstået. Samlet tager det et par timer at passe alle dyr de dage, han er ude at fodre. Resten er opsyn, som venlige naboer til foldene ofte tager sig af. Om sommeren er det også meget enkelt, selv om dyrene da græsser mange forskellige steder. Men alle steder har han aftaler med lokale, Bonde uden en rigtig bondegård NATUR: Michael Kjerkegaard vil aldrig mere have stor gæld. Han styrer bedriften fra familiens hus ved Vejle Det er en noget atypisk kvægbedrift, Michael Kjerkegaard er i gang med der holder øje med dyrene. I tre tilfælde er det kogræsserlaug, der ud over at holde opsyn slår græs under hegnet og står for alle aftaler om slagtning, partering og afhentning. - Det er meget nemt. Der er ikke mere arbejde i det for mig, end hvis jeg leverede til Friland. Jeg skal blot sørge for, at slagtedyrene bliver fanget ind, siger Michael Kjerkegaard. Derfor er en god kreaturvogn stort set også det eneste grej, han har investeret i. Ud over den består maskinparken af en traktor, en hørive og en ATV. Køerne kælver om efteråret Køerne kælver hovedsageligt om efteråret. Ideen er, at kalvene skal Fakta om bedriften Michael Kjerkegaard købte 12 Herefordkøer i 2008 og har bygget naturplejedriften op derfra. Målet er 120 køer Husdyr 200 moderfår 60 ammekøer med kalve Markdrift 250 ha, alt i vedvarende græs eller naturarealer 200 ha forpagtet, 50 ha ejet Naturpleje for Vejle Kommune og private Samarbejde med tre kogræsserlaug Maskinpark Traktor, hørive, kreaturvogn, ATV Kødproduktion Fodring: Græs og hø Slagter ved toårsalderen Tilvækst ca. 600 g/dag Afsætter primært til laugene Pris: 30 kr./kg ex. moms Købere betaler selv slagtning at bygge op. Den er ikke funderet i en gård med stalde, maskinhus og halmlade. Der er ikke plov, harver og mejetærsker, og der er ingen gylletank. 4 km uden for Vejle bor han med sin familie i et helt almindeligt hus, hvorfra han styrer får, kødkvæg og 250 hektar jord. I alt har han gæld for 12 mio. være vænnet fra, når køerne om foråret skal på arbejde i naturen. Skal køerne decideret foretage rydning af tilgroede arealer, skal de presses lidt, og det er ikke foreneligt med at give mælk. Fremgangsmåden giver desuden mulighed for at holde kalvene på den høje jord efter fravænning og undgå at sende dem med køerne ud i engene, der er belastet af leverikter. Kalvene skal om sommeren græsse holistisk, dvs. med daglige foldskift og lang hvileperiode til græsset. Stockpiling på vintermarken Den måde, vinterfoldene afgræsses på, er også inspireret af den holistiske tanke. Stockpiling kaldes det, hvilket betyder noget i retning af at lægge på lager. I praksis foregår det sådan, at der kun tages ét godt slæt hø på marken. Herefter får den lov at ligge urørt og opbygge et stort lager af græs, som køer og kalve kan æde fra december til hen i marts. Marken stribeafgræsses, så dyrene et par gange om ugen får frisk græs. Michael har yderligere udviklet systemet ved at efterlade høballerne på marken. Som de ligger der spredt på marken, ligner de noget, en sjusket bonde ikke k bjerget i tide, men Michael er ligeglad. Han ved, at ballerne er nt grønne lige under overaden. - De er store og bliver presset hårdt, og når man blot sørger for, de ligger på højkant, er der ikke meget spild, forklarer han. kr. I landbrugssammenhæng er det ikke meget, men Michael antyder alligevel, at han synes, det løber op. Han har for 20 år siden prøvet at drive landbrug på traditionel vis, men økonomien holdt ikke. I en årrække har han været driftsleder på en svinebedrift, men ambitionen er at gøre naturpleje og kødproduktion Øverst: I tilknytning til vinterfolden er et stykke skov på en stejl skråning. Her har dyrene ly og læ og strøet leje. Nederst tv: Sommerens rundballer med hø står stadig spredt på græsmarken, hvor de blev høstet. To gange om ugen får køerne nyt græs og et par baller hø. Nederst th: Så er der strøm på. Fortråden hviler på omfangstråden. Tid til at snakke Michael Kjerkegaard er glad for at være naturplejer og kan godt anbefale driftsformen til andre, men peger også på en række udfordringer. For det første skal man have gode vinterforhold for dyrene. Der må ikke være tvivl om, at kravene for at holde dyr ude om vinteren er opfyldt. For det andet skal man have styr på støtteordninger og regler. Dem er der mange af, hvis man både skal håndtere økologi, miljø- og plejeordninger. Og for det tredje skal der være solid hegning, og man skal være klar til at rykke ud uanset tidspunkt, hvis nogle dyr slipper ud. At være naturplejer tæt på en by som Vejle er specielt. til en levevej, når koantallet når Da vi gik ned med gården, besluttede vi aldrig mere at have stor gæld. De 12 mio. kr. står i et par stuehuse og 50 ha jord. Det er alt, fortæller Michael Kjerkegaard. Ulempen ved at drive landbrug uden gård er, at han ikke har et produktionsapparat, han kan låne - Det er tæt på byen. Jeg kommer i kontakt med mange mennesker, når jeg er ude ved dyrene, og får mange opringninger. Man skal have tid at snakke og forklare. Jo færre misforståelser opstår der. penge i til investering i ere køer. Derfor bygger han besætningen op med eget tillæg. Han begyndte i 2008 med 12 køer og forventer at nå op på 120 i løbet af de næste tre- re år. kmn@okologi.dk

8 8 ØKOLOGI & ERHVERV 23. januar 2015 nr. 559 MARK & STALD Hørt på Plantekongres Ryk høsten 10 dage Efterafgrøder er et effektivt våben mod ukrudt i det økologiske sædskifte, men alle ved, at udfordringen ligger i en tidlig etablering før 10. august. - Jeg tror godt, vi kan rykke høsten 10 dage frem ved at skårlægge kornet før høst, men man skal have is i maven og en god vejrudsigt, lød det fra Lars Egelund Olsen, Seges, Økologi. Den nordjyske planteavler Claus Aage Bengtson fortalte i sit indlæg, at han altid høster korn første gang, det er under 25 pct. vand Sorte penge Økologikontrollen er ingenting, men fødevarekontrollen.. En gang, jeg stod på markedet og k kontrol, blev jeg spurgt, hvor tit jeg vaskede mine byttepenge. Niels Foged, Falslevgård, om kontrol Gulrust i spelt Svampesygdommen gulrust er ikke forbeholdt hvede og triticale. Den kan også angribe spelt. Den nordjyske planteavler Claus Aage Bengtson har oplevet så massivt et angreb i en tysk sort af vinterspelt, at marken måtte opgives i maj. Niels Foged, Mariager, har også oplevet gulrusst i spelt. - Ikke i Oberkulmer Rotkorn men i andre mindre sorter. Det har dog ikke været i alarmerende omfang, sagde han i sit indlæg på Plantekongressen i Herning onsdag i sidste uge. Mere robust planteavl Jeg har ikke målt udbytte, men min oplevelse er, at der er færre tørkeproblemer nu end før. Vandhusholdningen er blevet bedre. Før var der også marker, som måtte kasseres pga. agerkål. Det sker heller ikke mere, for nu kan vi gøre noget ved det. Per Bundgaard, Vadum, om rækkedyrkning og radrensning i korn Dyre bio-midler Det tager omkring 12 år og koster 900 mio. kr. at nå frem til at kommercielt produkt, der kan komme på markedet. Pernille Ehrtmann, KU, om sin forskning i biologisk bekæmpelse af bl.a. jordlopper Majs har gavn af mykorrhiza Der er mykkorrhiza-svampe i stort set al jord, og bortset fra raps og roer indgår alle afgrøder i symbiose med svampen, der hjælper til større optag af fosfor PLANTEKONGRES AF KAREN MUNK NIELSEN Der er masser af fosfor i landbrugsjord. Problemet er at få det frigjort og optaget i planterne. Mykorrhiza er her en vigtig mikroorganisme, og næsten alle landbrugsafgrøder har gavn af svampen. Det gælder også majs, som professor Iver Jakobsen, DTU, på Plantekongres 2015 trak frem som eksempel på mikroorganismers betydning for næringsstofoptagelse i planterne. Sorter reagerer forskelligt Majs vokser dårligt ved lavt P-tal, hvis der ikke er mykorrhiza i jorden. Etableringen af rod-svampe-forholdet kan ske hurtigt, og tidlig infektion gavner majsplanternes vækst. I et potteforsøg bidrog mykorrhizasvampe til planternes optag af fosfor allerede 14 dage efter såning. En så hurtig effekt forudsætter, at der er svampesporer og mycelium i jorden på såtidspunktet. Her er forfrugten afgørende, og kløvergræs er her velegnet. - Der er masser af mykorrhiza til stede på majsrødder, og hybridsorterne ligger højt sammenlignet med f.eks. landsorter. Det er altså ikke noget, der er forsvundet i forædlingen, siger Iver Jakobsen, der mener, der er potentiale for at forædle majssorter, der i højere grad kan udnytte samspillet med mykorrhizasvampe. Også aktive ved højt P-tal Det bygger han på forsøg med seks indavlede linjer, der viser, at der dels er forskel på, hvor godt sorterne tolererer lavt fosfortal, dels hvor kraftigt de reagerer på tilstedeværelsen af mykorrhiza. Rug er særligt rig på fytase, der spalter og frigiver kernernes fosfor. Vi skal udnytte fosfor i korn PLANTEKONGRES: Der er masser af fosfor i foderkorn. Problemet er at gøre det tilgængeligt for dyrene I modent foderkorn er der stor forskel på fytaseaktiviteten, dvs. enzymet, der gør fosfor i kernen tilgængeligt for dyrene. For at sikre tilstrækkeligt fosfor tilsættes derfor store mængder fytat til foderet. Kunne man udnytte den naturlige forekomst bedre, kunne en del af dette spares. Ifølge lektor Henrik Brinch-Petersen, AU, forsker man i øjeblikket i at øge fytaseaktiviteten i korn. Man har således fundet de gener, der ligger bag aktiviteten i modne kerner. Det gør det muligt at forædle efter sorter med høj fytaseaktivitet. Det er især muligt at øge aktiviteten betragteligt i hvede. Rug er højdespringer, når det gælder fytase. I sit indlæg på Plantekongres 2015 pegede Henrik Brinch-Petersen i øvrigt på muligheder i at blande nt formalet strå, avner etc. med høj fytaseaktivitet i foderet. - I nogle sorter er der også denne høje aktivitet i andre plantedele end kernerne, konstaterer han. kmn@okologi.dk Aktivitet i kerner Fytaseaktiviteten målt som enheder pr. kg tørstof. Rug Triticale Hvede Byg Havre < 50 jo bedre for væksten. Svampen hjælper planterne til P- optag via lange hyfer fra rødderne ud i jorden. Den øger således det jordvolumen, som planterrødderne har adgang til, hvilket igen øger P- optaget. Selv ved relativt højt P-tal er mykorrhiza-svampene aktive i fosforoptaget. I forsøg skyldtes ca. halvdelen af det optagede P mykorrhiza. Pas på dyb radrensning Ud over at have gode forfrugter kan man støtte rod-svampe-systemet ved ikke at lave alt for dyb bearbejdning af jorden ved for eksempel radrensning. - Ned til fem cm er i orden, men går man dybere, vil man ødelægge en større del af det aktive mycelium, siger Iver Jakobsen. Andre bidrager også Mykorrhiza er ikke den eneste mikroorganisme, der bidrager til planternes fosforoptag. Der ndes andre svampe og bakterier i jorden, der, fordi de udskiller syrer og enzymer, bidrager til at gøre fosfor plantetilgængeligt. Kur mod tidsler PLANTEKONGRES: En kombination af underskæring, forårspløjning og effektive efterafgrøder virker mod tidsler, men man risikerer at opformere andre ukrudtsarter Tidligt om foråret, eller rettere sen vinter, begynder tidsler deres vækst, og vi er altid bagefter. Det påstår Mette Goul Thomsen, der forsker i rodukrudt ved Bioforsk Øst i Norge. På Plantekongres 2015 fremlagde hun forskningsresultater fra Norge, der giver et indblik i tidslers og andet rodukrudts biologi. Skyder fra stor dybde Hun refererede bl.a. forsøg med at tømme felter af jord for tidselrødder for at se hvilken skududvikling, det førte til. I praksis blev jorden i felterne gravet op i hhv. 20 og 40 cm s dybde og alle roddele fjernet, hvorefter jorden blev lagt tilbage i hullerne. Nu skulle man så tro, det var begrænset, hvad der dukkede op af skud til foråret. Det var det imidlertid ikke. - Forsøget blev gentaget i to år, og mængden af biomasse over jorden var den samme, uanset behandling. Læren er, at rødderne fra etablerede planter har stor betydning for genvækst af tidsler. De kan skyde fra rodsystemet over 40 cm nede, konstaterer Mette Goul Thomsen. Det betyder ikke, at dybde er ligegyldig, når det gælder nedpløjning i forbindelse med bekæmpelse. Mette Goul Thomsen pegede desuden på brændstofforbrug og miljøeffekt som væsentligt for valg af bekæmpelsesmetode.. Skrælplov er effektiv I et norsk forsøg sammenlignes forskellige pløjemetoders effekt mod tidsler om efteråret. Såvel almindelig plov, en tolagsplov og skrælpløjning i 10 cm s dybde giver god effekt på tidsler. Derimod var der ikke nær samme effekt af fuld gennemskæring med gåsefodsskær, hvilket undrer Mette Goul Thomsen. Muligvis skyldes resultatet, at der i praksis alligevel ikke er tale om fuld gennemskæring. - Der er en direkte sammenhæng mellem pløjedybde og brændstofforbrug, og kan man nøjes med at arbejde i 10 cm s dybde i stedet for 20-25, når man skærer rodsystemet over, er det kun en fordel, siger hun. Findeling af tidselrødder til 2,5 cm giver en markant reduktion i skududvikling. Det modsatte er tilfældet for agersvinemælk, der går i dvale om efteråret. Her skal man i stedet kappe rodsystemet uden at ndele det for at opnå bekæmpelse. Efterafgrøder er entydigt effektive mod tidsler.

9 MARK & STALD 23. januar 2015 nr. 559 ØKOLOGI & ERHVERV 9 Mobilt hønsehus giver glade beboere HØNSEHOLD AF NILS WÜRTZENFELD Hvor stillede jeg nu hønsegården? Dette spørgsmål kan formentlig kun landmandskvinden Kristen Sivertsen svare på, ligesom hun også er den eneste i landet, der kan stille det. Sammen med sin mand, Johan Frederiksen, er de to nemlig de eneste i Danmark, der er indehavere af den tyske opndelse Hhnermobil - eller hønemobil, om man vil. Idéen er simpel - et hønsehus på hjul, der kan yttes alt efter vind, vejr og jordforhold, og som derfor er yderst gunstigt, hvis man vil give sine høns gode leveforhold med frisk græs at boltre sig på. - Det er virkelig nemt at have med at gøre. Hønsehuset har plads til 225 høns, der om dagen kan færdes på marken og om aftenen bliver lukket ind i huset. Når vi skal ytte det, så spænder vi bare en traktor foran. På den måde får de hele tiden friskt græs, og det give glade høns, forklarer Kirsten Sivertsen om det mobile hus, der er bygget af sandwichplader og indrettet i to etager. Fra deres økologiske gårdbutik på Stensbølgård har parret i årevis solgt grøntsager af egen avl, men siden de i sommer erhvervede sig det det tyske fjerkræ-fartøj, har butikkens kunder også kunnet købe friske æg. - Jeg havde aldrig hørt om et mobilt hønsehus, før vi blev præsenteret for idéen gennem en række økologiske initiativer sat i værk af Lejre Kommune. Her blev vi spurgt, om vi var interesserede i at købe et eksemplar, hvis vi k tilskud gennem nogle projektmidler (Økologisk Investeringsstøtte, red.). Det takkede vi ja til, og siden har vi haft utrolig meget glæde af huset, fortæller Kirsten Sivertsen. Hønsetoilet med håndsving Flytningen af det campingvogn-lignende hønsehus afhænger af vejret, men cirka hver tredje uge spænder Kirsten huset bag traktoren, så hønsene får nye græsgange. Også hønsehegn yttes med, og selvom konceptet medfører noget arbejder, så er Kirsten Sivertsen kun begejstret for sit særprægede hønsehus. - Der er nok mere arbejde i det i forhold til et almindeligt hønsehus, men det er det hele værd. Hvis vi er to personer, tager det en times tid at ytte hus og hegn. Derudover bruger jeg ca. en time om dagen på fodring, pakning af æg osv, men hønsene trives rigtig godt, og jeg synes virkelig, at et mobilt hønsehus højner dyrevelfærden, fortæller Kirsten Sivertsen, der samtidig får hjælp af husets teknologi. Hønsehuset er nemlig udstyret med solceller, der hver dag lader et batteri op. Dette batteri åbner og lukker automatisk hønsehusets låger morgen og aften, så hønsene forblive inden for om natten. Samtidig giver solcellerne også strøm til hønsegårdens 1,2 meter høje hegn. Det mobile hjem er også udstyret med en vandtank, og i bunden ndes et strøet areal til sandbadning. Under slattet løber i øvrigt et gødningsbånd, som Kirsten Sivertsen ved hjælp af et håndsving, kan køre ud og tømme via den ene side af huset. Modsat hønsehusets indgangsparti ndes en række reder mod vognens ydersiden, hvor æggene kan samles udefra, og netop ægproduktionen i det rullende hønsehus er også noget, der glæder Kirsten Sivertsen. - glægningsprocenten er på 95 procent, og det tyder jo i høj grad på trivsel. Da vi anskaffede hønsehuset, begyndte vi at regne på, om det kunne tjene sig selv ind igen. Det kan det godt, hvis vi regner over en længere årrække. For mig er det dog ligeså vigtigt, at hønsene har det godt, og det er ikke noget, man gør op i penge, forklarer hun. Dansk mobil-stald på vej hønsehus. Foto: Karen Munk Nielsen Mens salget af Hhnermobil er voldsomt stigende i opndelsens hjemland, Tyskland, så er danske landmænd anderledes forbeholdne. Det skyldes blandt andet, at ere danske ægproducenter har efterlyst en mindre version af hønsehuset. Derfor har Niels Nørskov, der er direktør i Organic by Nørskov og samtidig fungerer som kontaktperson for Hhnermobils producent Stallbau Weiland, annonceret, at han er på vej med en dansk version. - Den kommer til at adskille sig en smule fra den tyske udgave, da vores er henvendt til mindre landbrug samt eksempelvis skoler, institutioner eller virksomheder. Derfor fremstiller vi to varianter med plads til henholdsvis 50 og 100 høns eller slagtekyllinger, forklarer Niels Nørskov. - I forhold til den tyske udgave bliver vores billigere målt på høneplads, og så vil vi også forsøge at lave den mere brugervenlig, fortæller Niels Nørskov, der også arbejder på at kunne tilbyde automatisk fodringsanlæg og automatisk ytning af vognen. Den danske prototype vil ofcielt blive præsenteret på årets Roskilde Dyreskue. Kirsten Sivertsen er i den grad begejstret for sit hønsehus på hjul. Foto: Uffe Kjær I det mobile hønsehus er redematerialet speltskaller, der beskytter æggene mod skader og snavs.

10 10 ØKOLOGI & ERHVERV 23. januar 2015 nr. 559 MARK & STALD - UDBUD AF LANDBRUGSAREALER I FORPAGTNING Ledige dyrkningsarealer udbydes i forpagtning i perioden , med krav om økologisk drift: 1. Svendsagervej ,90 ha 2. Mindelundsvej ,14 ha 3. Nyborgvej ,00 ha 4. Klippevej ,40 ha 5. Nørrebjergvej ,00 ha 6. Kærvej ,00 ha 7. Hestehaven ,00 ha 8. Østparken 1B... 6,75 ha 9. Aulkærvænget 6B... 1,30 ha Udbudsmaterialet kan hentes på kommunens hjemmeside: udbud Udbudsmaterialet kan også rekvireres hos Odense Kommune, Lisbet Guldbøg, tlf Kontakt kan også ske pr. byudvikling.bkf@odense.dk Som det vil fremgå af betingelserne, skal tilbudet afgives i kr./ha. Tilbudsformularer skal være Ejendomsudvikling og Salg, Indgang G, Odense Slot, Nørregade 36-38, 5000 Odense C i hænde senest fredag 13. februar 2015 kl Odense Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud, eventuelt helt at forkaste disse. Byudvikling - Ejendomsudvikling og Salg Frøavl på kraftigt tilbagetog PLANTEAVL: Stor frøhøst i både 2013 og 2014 har fyldt lagrene hos de store forhandlere af græsmarksfrø, som nu skruer blusset helt ned. Græs- og kløverfrø hører normalt til de gode afgrøder hos økologiske planteavlere. Kan man få en kontrakt med frørmaerne, har man udsigt til dækningsbidrag noget over gennemsnittet. For mange er alm. rajgræs topscorer blandt viften af afgrøder i planteavlssædskiftet. Derfor er det en bet, at de store frørmaer ikke går ud og tegner kontrakter af betydning til næste års høst. Høsten af frø både græsfrø og kløver har de seneste to år været så stor, at der ligger nok på lager til at springe mindst et år over. Avlschef Carsten Jørgensen, DSV Frø (tidligere Hunsballe, red.), oplyser, at udbytterne i 2013 og 2014 har været 30 og 40 procent højere end normalt, og kontrakttegningen til 2016 bliver derfor skåret betragteligt ned i forhold til de normalt 3900 ha, rmaet har udlagt hos økologer. Udlægget i indeværende år er normalt. - Det går hårdest ud over rajgræs. Hvidkløver er så usikker en afgrøde, at vi er nødt til at have et større beredskab, lyder det fra Carsten Jørgensen, som håber, problemet er afhjulpet med et enkelt års tilbageholdenhed. Konkurrenten DLF Trifolium tog allerede de første skridt mod en begrænsning af produktionen sidste år, og har kun ca. lvdelen af normalt areal udlagt til høst i år. - Og til 2016 er udlægget ekstremt lille nærmest ingenting, siger avlsdirektør Anders Mondrup om situationen. - Men når vi kommer på den anden side af , håber jeg, vi igen har normalt udlæg. Mondrup peger på et meget trægt EU-marked for økologiske frø som årsagen til, at frøet hober sig op på lagrene. - Vi presser på, hvor vi kan, men kravet om, at økologer skal anvende økologiske frø, bliver ikke håndhævet tilstrækkeligt i udlandet. kmn@okologi.dk Sorten bestemmer planters rodvækst Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat og løg. Den viden kan økologiske planteavlere med fordel udnytte I økologisk dyrkning er tilgængeligheden af næringsstoffer i jorden ofte begrænset, og da planterne alligevel skal være i stand til at optage næringsstoffer, så de får en god vækst, har de økologiske planteavlere brug for sorter med ekstra kraftigt rodsystem. I forskningsprojektet RoCo har vi derfor undersøgt, om der er sortsforskelle med hensyn til rodvækst, som gør nogle sorter bedre egnede til økologisk dyrkning end andre. Og det har entydigt vist sig at være tilfældet. Forsøgene tyder på, at økologiske planteavlere kan få meget ud af at være omhyggelige med sortsvalget. Hvede, løg og salat undersøgt Vi har undersøgt forskelle i tidlig rodvækst hos seks sorter af henholdsvis vårhvede, løg og salat og fundet store variationer fra sort til sort. Forsøgene blev gennemført sådan, at vi kunne måle både på udviklingen af roddybde, på røddernes horisontale vækst og på den samlede udvikling af rodlængde. Som forventet var der store forskelle i rodvækst imellem de tre arter. Det kender vi også fra tidligere studier, men det var overraskende, at der også var meget store forskelle fra sort til sort inden for hver af arterne. Den samlede rodvækst hos den bedste sort var dobbelt så høj som hos den sort med svagest rodvækst i både hvede og salat, og i løg var forskellen endnu større. Desuden var der andre forskelle. Nogle sorter udviklede i højere grad rødderne lige under planten, mens andre var bedre til at sprede rødderne horisontalt. I forsøget beregnede vi også, hvor stort et jordvolumen planterne af de enkelte sorter havde spredt deres rødder i i løbet af den første måneds vækst. I hvede testede vi bl.a. sorterne Koga, Quintus og Bittern, og Bittern viste sig at være bedst ved at kombinere en meget kraftig rodvækst med en relativt god evne til at sprede rødderne, og var dermed den sort, som samlet set afsøgte klart det største jordvolumen. Vi fandt tilsvarende store sortsforskelle inden for salat og løg. I salat viste Cegoline sig i stand til at afsøge mere end dobbelt så stort et jordvolumen som Ralph. Hos løgene kunne Hylander med sit rodsystem afsøge ca. dobbelt så stort et jordvolumen som de fem andre sorter. NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER Af Kristian Thorup-Kristensen, professor i Afgrødevidenskab, Københavns Universitet, projektleder for forskningsprojektet RoCo Bedre rodnet bedre optagelse Vi målte også på optagelsen af næringsstoffer i de forskellige sorter, og resultaterne tyder som forventet på en sammenhæng mellem rodvækst og evnen til at optage næringsstoffer. F.eks. havde hvedesorten Bittern både den største samlede optagelse af næringsstoffer og den højeste koncentration af næringsstoffer i plantematerialet i overensstemmelse med dens store og velfordelte rodsystem. Samlet set viser projektet, at der ndes store sortsforskelle i rodvækst og rodfordeling, og nogle sorter er bedre i stand til at optage næringsstoffer fra jorden end andre. Den viden kan bidrage til, at vi kan vælge sorter, der er særligt egnede til økologisk dyrkning. Den store genetiske variation sorterne imellem viser også, at der er gode muligheder for forædling, hvor der kan udvikles nye sorter specielt til den økologiske produktion.

11 PORTRÆT 23. januar 2015 nr. 559 ØKOLOGI & ERHVERV 11 I stalden går jerseykøerne i løsdrift. Fra venstre er det Mogens Nielsen, som var med i Søgård I/S fra 1979, men ikke længere er medejer af gården, der drives af Marie Pedersen og Ole Nielsen som andelsbrug, og der er plads til nye andelshavere på gården. Firkantede regler hæmmer udviklingen Efter 25 år med statskontrolleret økologi og det røde Ø-mærke er det overvejende begejstring, der kommer til udtryk hos økologipionererne på Søgård Andelsbrug i Sdr. Felding PORTRÆT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT I kostalden på Søgård Andelsbrug er 170 jerseykøer kommet i ly for vinteren. Nogle af køerne går på dybstrøelse for at skåne benene. Men de este går i løsdrift med adgang til sandbåse. Sådan er det i mangen en kostald. Det specielle ved stalden på Søgård Andelsbrug er pladsforholdene i stalden og ugtvejene ud af krogene. Køerne adskiller sig nemlig fra alle andre økologiske jerseykøer på ét ganske bestemt område: De har horn. Derfor er stalden indrettet med henblik på at skabe fysiske rammer, som minimerer risikoen for, at køerne skader hinanden. På biodynamiske landbrug må køerne ikke afhornes. På økologiske gårde er det tilladt. Køerne med horn på Søgård Andelsbrug er derfor et godt eksempel på, hvad der driver gårdens ejere: Godt landmandskab og fokus på dyrevelfærd. Fra kollektiv til andelsbrug I stuehuset er der i dag god plads om bordet i frokoststuen, for der er kun to andelshavere tilbage; men der er plads til ere, hvis andre skulle få lyst til at blive andelshavere på gården. - Vi startede i 1979 med et I/S. Først da landbrugsloven blev ændret i 1996, så selskaber kunne eje landbrug, blev gården til Søgård Andelsbrug, fortæller Mogens Nielsen. Han var med næsten fra starten. De to tilbageværende andelshavere, Ole Nielsen og Marie Pedersen, har bedt ham komme forbi og være med til at fortælle historien. - I starten var det ønsket om at have acceptable arbejdstider og om at gøre det let at komme af med et andelsbevis og at få nye andelshavere ind på gården, der var rammen om gården, fortæller Marie Pedersen, der selv er vokset op på en gård og ikke havde gjort sig de store tanker om økologisk drift, da hun besluttede sig for at blive medejer på Søgård. - Jeg k for alvor øjnene op for økologien, da jeg på driftslederkurset lærte, at blomkål skulle sprøjtes 29 gange på en sæson, siger Marie Pedersen og fortæller, at hun kun har sprøjtet i marken én gang: - Det var før, jeg kom til Søgård. Jeg skulle sprøjte en majsmark; men foran traktoren løb en hare. Det var ikke spor morsomt, så derefter var jeg ikke så ivrig efter at lære at bruge en sprøjte Mogens Nielsen valgte også økologien, fordi han dermed kunne slippe for at sprøjte viber og harekillinger. Men også det dyreetiske hensyn i økologien tiltrak ham. Ole Nielsen kom også fra et konventionelt landbrug til Søgård, fordi han her kunne arbejde med økologisk landbrug. - Jeg havde - og har stadig - svært ved at nde en grund til ikke at drive et landbrug økologisk. I 7000 år har vi dyrket jorden økologisk. Det er enkelt og rigtigt og nemt at forstå, at det er det bedste, og jeg ville i dag slet ikke være landmand, hvis jeg ikke kunne være økolog, siger Ole Nielsen. I starten var det traditionel malkeproduktion der gav smør på brødet på Søgård, suppleret med lidt grønsags- og kartoffelproduktion, men i 1988 blev naboejendommen opkøbt, og det gav en god arrondering og med mere jord til økologisk drift. Staldene på den nye gård blev brugt til grise, som også endte med at være økologiske. Sammen med Peter Bay, der i dag driver Skiftekær på Tåsinge, startede Søgård Andelsbrug Fælles Grønt Vest, et økologisk grønsagspakkeri, som i dag er kendt under navnet Danorganic. - Da FDB i 1993 satte skub i salget af økologiske grønsager, eksploderede salget, og vi have gode år, fortæller Mogens Nielsen. Han tilføjer: - Det gik så godt, at vi kunne nansiere en stor del af vores investeringer over driften. Gårdens økonomi var god, og gælden minimal, hvilket i 1996 gjorde det muligt at ændre ejerformen fra I/S til andelseje. FDB boostede salget af økologiske grøntsager; men i takt med, at der kom ere leverandører, blev markedet mindre lukrativt, og siden har Søgård Andelsbrug primært været kvæggård med en jerseybesætning på 170 køer. Gården leverer i dag mælk til Thise Mejeri. Firkantede regler Da det statskontrollerede Ø-mærke for 25 år siden blev introduceret, blev det også genstand for en del diskussion på Søgård. - Inden vi k Ø-mærket, fulgte vi de regler, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, LØJ, havde opstillet. Der var tale om regler, som primært fokuserede på hensigten og målet med arbejdet. Ø-mærket - derimod - repræsenterede et regelsæt, som vi betragtede som rkantet, siger Mogens Nielsen og tilføjer: - Meeen, da vi først k vænnet os til det nye regelsæt, syntes vi, det var godt, det kom. Ole Nielsen supplerer: - Det er især statskontrollen, der gør Ø-mærket godt. Marie Pedersen oplever stadig økologireglerne som rkantede. - LØJ-reglerne var mere hensigtserklæringer, og det var ikke et problem, fordi alle, der brugte reglerne, gjorde det af idealistiske grunde; og det er nemt at overholde fartbegrænsninger, hvis man ikke selv bryder sig om at køre stærkt. I dag er det anderledes. Der er mange grunde til, at folk i dag driver økologisk landbrug, og reglerne skal kunne bruges alle steder, så forbrugernes tillid til de økologiske produkter ikke svækkes. Resultatet er, at reglerne gennem årene er blevet meget detaljerede for at være kontrollerbare, sige Marie Pedersen. Hun fortsætter: - For eksempel skal økologiske køer om sommeren være på græs i seks timer om dagen. Det de nerer kontrollen som det tidsrum, der starter, når den sidste ko er på marken, og slutter, når den første ko forlader den. Tidligere var det kravet, at de skulle være på græs i sommerhalvåret. Kontrol eller rådgivning Bordet rundt er der stadig enighed om, at de første 25 år med Ø-mærket er gået godt; men hvordan skal de næste 25 år forløbe? - Det, der er træls ved de mange forskellige regelsæt, er, at landmanden har så travlt med at overholde reglerne, at der ikke er overskud til at udvikle landbruget, siger Marie Pedersen. Hun oplever en tilbageholdenhed hos de økologiske landmænd, når det drejer sig om at udvikle økologien, fordi det er svært at gøre noget, der ikke går på tværs af en eller anden regel. Ole Nielsen efterlyser kontroller, der er mere udviklende end kontrollerende: - Vi mangler nogen at sparre med. Selvfølgelig skal økologikontrollen kontrollere, at vi overholder økologireglerne; men vi kunne jo godt få mere ud af det. En kontrollør kommer jo rundt på mange gårde, og i stedet for bare at sige: Det må du ikke, så kunne de måske rådgive os om, hvordan vi i stedet kan gøre, siger Ole Nielsen. Mange regler Marie Pedersen konstaterer også, at økologireglerne jo bare er ét af de mange regelsæt, hun som landmand skal forholde sig til. - Det kan være ret overvældende, og det føles af og til som over ødigt, at vi skal kontrolleres efter så mange regelsæt. Økologikontrollen kunne med fordel udvides på et par punkter, og dermed a øse for eksempel miljøkontrollen, så en godkendt økologisk landmand automatisk også havde en miljøgodkendelse, siger Marie Pedersen. Noteringen Svin Basisnotering (70,0-93,9) uge 4: 8,70 kr. Friland A/S giver i uge 4 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 4: 8,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 3,00 kr./ kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 4: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 787,78 kr. (+15,18). Kg-regulering: kg: 13,64 kr kg: 14,80 kr kg: 11,90 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 4: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 3,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

12 12 ØKOLOGI & ERHVERV 23. januar 2015 nr. 559 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF Lone Vitus, landmand og forfatter DET KRÆVER BARE EN TANKE Visionære fremskridt er avlet ved tankens kraft. De kan være blevet opfattet som umulige i første omgang, måske afvist som utopiske, og alligevel er de med tiden blevet virkelighed. Det er tanker, der ændrer tingenes tilstand. Forestil dig at gode madvarer er fri for mærkningsordninger. Kartoer, der er avlet uden brug af kunstgødning og sprøjtegifte, er blot kartoer af en given sort. Faktisk som emballagen beskriver for nuværende, men indholdet ville være et andet. Forestil dig en bakke koteletter skåret af gris opvokset på friland et dyr født af en so, som ikke er behandlet med hormoner, et dyr som har fået foder dyrket uden brug af sprøjtegifte og kunstgødning og uden tilsætning af tungmetaller og antibiotika det er blot koteletter af gris med en given vægt. Ganske som emballagen viser for nuværende, men indholdet ville være et andet. Forestil dig at vi kasserer de nuværende godkendende klistermærker og kulisseskabende produktnavne, som på hver deres måde oplyser, forherliger, forvirrer og fordrejer - Gårdmand Bjørns fristelser, Grønnelunden, Kærlig Kylling, Lykkegrisen og mange andre symboler på trivsel både i forbindelse med indholdet og den spisende. Forestil dig nogle få udvalgte mærker i piktogramform til lovformelig påklistring et dødningehoved hvis der er anvendt giftstoffer eller tungmetaller i produktionen, en injektionssprøjte hvis der en anvendt antibiotika eller hormoner i produktionen, en eksploderende bombe hvis der er anvendt kunstgødning i avlen, en fabrik hvis husdyrene ikke går på jorden, og en kemikolbe hvis der er tilsætningsstoffer i varen. Forestil dig en verden, hvor det enkle får lov at være enkelt, og det komplicerede bliver tydeliggjort som problematisk. Det kræver bare en tanke. Forestil dig at vi kasserer de nuværende godkendende klistermærker og kulisseskabende produktnavne, som på hver deres måde oplyser, forherliger, forvirrer og fordrejer - Gårdmand Bjørns fristelser, Grønnelunden, Kærlig Kylling, Lykkegrisen og mange andre symboler på trivsel både i forbindelse med indholdet og den spisende. Serien Irmas Økologiske Hverdag skal bidrage til at fordoble Coop-kædens salg af økologi. Ny lavprisserie i Irma Irmas økologiske hverdag er navnet på Irmas nye serie af basisvarer, hvor priserne reduceres med procent DETAILHANDEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT I de este pristjek, som Økologi & Erhverv har gennemført, har Irma altid placeret sig som et af de dyreste indkøbssteder for økologi. Set i det lys må det være godt nyt for Irmas kunder, at kæden har besluttet at konvertere basisvareserien Irmas Hverdag til økologi. Inden 1. april vil godt en snes udvalgte basisvarer bliver samlet i vareserien Irmas økologiske hverdag. Samtidig bliver priserne reduceret med procent. Det sker som led i ambitionen om at fordoble det økologiske salg, som Irmas kædedirektør, Jesper Uggerhøj, lancerede i august sidste år. Han har givet Irma 10 år til at realisere målet om at hæve økologiandelen fra de nuværende 25 procent til at udgøre halvdelen af kædens omsætning af fødevarer. Irma sætter nye standarder I en pressemeddelelse oplyste Coopkæden i sidste uge, at det blandt andet skal ske ved at sænke priserne. Samtidig udvider Irma i 2015 det økologiske sortiment med 250 nye økologiske varer. Dermed får butikkerne 1400 Ø-mærkede produkter i fast sortiment. Ledelsen hos Irma har indset, at det både bliver nødvendigt at skrue på priserne og øge sortimentet for at nå i mål. - Vi har sammen med Økologisk Landsforening sat os et meget ambitiøst mål, hvor vi vil sætte nye standarder for økologien i Danmark. Det har vi gjort, fordi vi ved, at det er vigtigt for vore kunder, siger kædedirektør Jesper Uggerhøj, Irma. Han afviser samtidig, at de varslede prisfald har karakter af et knæfald for discountkæderne, som via nye og større butikker hvert år stjæler markedsandele fra supermarkederne. - Vi har ikke bevæget os ind på discounternes banehalvdel. Vores initiativer er udtryk for et ønske om at gøre økologien mere tilgængelig, siger Irma-direktøren. Irmas Øko-hverdag Irmas nye økoogiske lavprisserie omfatter ialt 43 varenumre fordelt på mange kategorier: Mejeri: 9 Brød: 8 Mel/gryn/pasta: 7 Frugt & grønt: 3 Kød: 1 Det bliver fantastisk Samtidig erkender Jesper Uggerhøj, at prisforskellen mellem mange økologiske og konventionelle varer i øjeblikket er så stor, at det vil være umuligt at løfte salget markant. - Vi tror på, at vi kan få et større salg ved at skrue priserne ned på nogle af de økologiske basisvarer, så de kommer tættere på de konventionelle priser. Samtidig vil de nye økologiske produkter skubbe ere konventionelle varer ud af butikken, og Jesper Uggerhøj forventer på den konto, at et voksende antal varer fremover kun vil ndes i økologiske varianter, som det allerede er tilfældet med ere typer mel, gryn og msli. Hvis Irma skal nå sit mål, er det ikke nok at rykke på de kategorier, hvor en stor del af salget er i forvejen. Irma skal arbejde med ere nicheprodukter, og Jesper Uggerhøj fremhæver vin og kød som to kategorier, hvor Irma vil blive skarpere på økologi. - Hvis økologien får lige så megen medvind, som vi håber, tror jeg, at 2015, ikke mindst i kraft af Ø-mærkets 25 års jubilæum, kan markere en ny milepæl for økologien. Der kommer til at ske rigtig meget. Det bliver fantastisk, siger Irmadirektøren.

13 MAD & MARKED 23. januar 2015 nr. 559 ØKOLOGI & ERHVERV 13 Risiko for priskrig på økologi Coops økologiske offensiv ligner det første skud i en priskrig, som økologiske varer Siden Coop indledte året med at varsle massive prisfald på økologiske varer over de kommende fem år, har ere af de konkurrerende kæder meddelt, at de tager udfordringen op. Coop-kæderne vil samlet reducerer priserne med 200 mio. kr. årligt, og ifølge Jyllands-Posten er banen kridtet op til en hård konkurrence på priserne mellem landets dagligvarekæder. Både Kiwi, Lidl og Rema1000 vil satse mere på økologi, og hos Dansk Supermarked har man ifølge Jyllands-Posten ikke tænkt sig at vige en tomme. - Netto er Danmarks største på økologi med en markedsandel på pct. Den position vil vi forsvare med hud og hår, siger Netto-direktør Claus Juul Nielsen til avisen. Priserne er forbundne kar Stort set alle kæder varsler, at de er nødt til at forsvare deres position og reagerer, når Coop i de kommende måneder sænker priser på økologiske fødevarer. Billigt kød i Kiwi Dansk Supermarked har allerede sænket priserne på økologiske æbler til samme niveau som Coop, og når det gælder økologisk kød, har Føtex længe haft en prisgaranti. Den sikrer, at kunderne aldrig behøver at betale mere for økologisk kød og fjerkræ end hos den billigste konkurrent. Der kan dermed være lagt op til et stort pres på kødpriserne. Se det som en chance Når det gælder frugt og grønt, ser storproducenten af grøntsager, Axel Månsson derimod store muligheder i, at dagligvarekæderne kappes om at prolere sig på økologi. - Hvis vi ser det som en begrænsning, inden vi er kommet i gang, ytter vi os aldrig, men vi skal holde fast i, at vi skal tjene penge, siger Axel Månsson. Efter hans vurdering bender økologien sig stadig på et udviklingsniveau, hvor det er muligt at udvide, rationalisere og effektivisere driften i takt med, at efterspørgslen vokser, og set fra hans grøntsagsrækker bliver den største udfordring at sikre, at det i videst muligt omfang bliver danske økologer, som kommer til at levere varerne. jb@okologi.dk Irma åbner økologisk restaurant i palæ ÅBNING: I anledning af 25 året for indførslen af det røde økologimærke har Irma besluttet at åbne en økologisk restaurant i Moltkes Palæ i hjertet af København. Der er tale om en midlertidig event i forbindelse med Copenhagen Dining Week, som løber af stablen fra februar. Alle råvarer stammer fra det sortiment, man kan nde i Irmas butikker. - Vi fandt, at afholdelsen af Copenhagen Dining Week 2015 var en oplagt måde at fejre 25 året for det røde ø-mærke og samtidigt en oplagt mulighed for, at vores kunder kan opleve, hvad dygtige kokke som René Bolvig fra Moltkes Palæ kan få ud af bruge råvarer, som kan købes i butikkerne, siger indkøbschef Martin Hansen, Irma. Coops varslede prisfald spreder sig til andre kæder. Friland følger udviklingen med spænding DETAILHANDEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT De økologiske forbrugere går formentlig en fremtid i møde, hvor de ikke behøver at stoppe helt så mange penge i lommen, når de går på indkøb. Den forudsigelse bygger på en forventning om, at Coops varslede prisfald på økologi vil smitte af på økologipriserne i de konkurrerende dagligvarekæder. Mandag i denne uge tog Kiwi et skridt i den retning, da discountkæden proklamerede, at det er slut med at beregne moms på det økologiske kød. Det betyder i praksis, at Kiwi reducerer priserne på økologisk okse- og svinekød med yderligere 10 pct. i alle kædens 108 butikker. De første 10 pct. røg for ere år siden, da Kiwi introducerede halv moms på alle økologiske varer. Det svarer til en rabat på 10 procent, og med det nye initiativ kan kunderne købe kødet til en pris, der ligger 20 procent lavere end normalt. Kiwi ved, det virker Det samme har siden september været tilfældet med alt frugt og grønt for kunder med Kiwi-kort. Siden er salget til de kortkunder øget med 35 procent, og målt over hele året har Kiwis salg af økologi haft tocifret vækst. Blandt andet er salget af økologisk oksekød steget 18 procent, mens salget af økologisk svinekød er steget 27 pct. Væksten kommer dog fra et meget lavt niveau, og Kiwi-direktør Carsten Hansen er overbevist om, at den nye prissænkning vil øge salget af Ø-mærket kød yderligere. Han forventer samtidig, at den lavere avance vil blive delvist nansieret af et øget ow, så kæden taber færre penge på kød, der ikke bliver solgt inden sidste salgsdag. Usikkerhed om effekten - Danmark er det eneste land i EU, som ikke opererer med differentieret moms. For eksempel på sunde varer eller på varer, som tilgodeser en lidt bedre dyrevelfærd. Det gør vi op med på forbrugernes vegne, siger Carsten Hansen. Hvordan de markante prisfald vil påvirke salget, er et spørgsmål, som bliver besvaret i de kommende måneder, men Kiwi har gode erfaringer. - Forbrugerne har taget rigtig godt imod vores initiativer omkring reduceret eller fjernet moms på udvalgte varer. Med momsfrihed på vores økologiske kød imødekommer vi forbrugernes ønsker om generelt lavere priser på økologiske varer. Det håber og tror vi, at rigtig mange danskere vil benytte sig af, siger Carsten Hansen. Alle led skal tjene penge Hos Friland, der slagter og detailpakker hovedparten af det økologiske kød på det danske marked, følger adm. direktør Henrik Biilmann udviklingen med interesse. Tilbage i 1993 præsterede SuperBrugsen i løbet af en uge at tredoble det økologiske mælkesalg ved at sænke prisen med 20 pct. Han tror dog ikke på, at kødet står ved en tilsvarende milepæl efter først Coops og senest Kiwis beslutning om at skære en stor luns af de økologiske kødpriser. - Prisspændet vil stadig være for stort, men generelt er det altid positivt, når kæderne betragter økologisk kød som en varekategori, de kan prolere sig på. På lang sigt er det nødvendigt, at alle led i kæden tjener penge på salget, ellers vil deres interesse for at sælge kødet hurtigt stoppe. Kødet rykker allerede Prisfaldene på øko-kødet kommer i en periode, hvor Friland gennem et par år har oplevet vækstrater på Kort om kødet i Kiwi Kiwis tilbud omfatter halv moms på almindelige økologiske varer og momsfrihed på økologisk okse- og svinekød samt frugt og grønt. Tilbuddet gælder for alle, der handler med kædens loyalitetskort, som udleveres gratis i butikkerne pct. på hjemmemarkedet, og Henrik Biilmann glæder sig i første omgang over, at den massive omtale af det økologiske kød uden tvivl vil sætte yderligere skub i salget. - Vi følger udviklingen i spænding, og det er et spørgsmål, om markedet kan følge med, lyder det fra Frilands hovedkontor hos Danish Crown i Randers. I øjeblikket udgør økologiske produkter ca. otte procent af det samlede fødevaresalg i detailhandlen, og efter Henrik Biilmanns vurdering er det ikke urealistisk, at det Ø-mærkede Kunderne i Kiwi kan nu købe økologisk medister, kotelletter og hakket svine- og oksekød med 20 pct. rabat. svinekød i løbet af få år vil være tæt på at nå det niveau, mens oksekødet kan kommer op og snuse til ti pct. - Men det kræver, at vi får ere leverandører, siger Henrik Biilmann. Han ønsker derimod ikke at kommentere, om en del af regningen for prisfaldet på kødet risikerer at ende hos producenterne. Han forstår bekymringen, men har ikke hørt kritik fra baglandet. - Jeg skal være varsom med at kommentere på priserne. Det er et anliggende mellem kæden og Friland, og ude i butikkerne bestemmer kæderne suverænt selv, hvad de tager for kødet. Arla spår tysk økogennembrud i 2015 MEJERI: I ere år har Arla forsøgt at slå igennem på det tyske økomarked, som lokker med millioner af potentielle forbrugere, og nu står man endelig over for det store gennembrud. Det forudser Arlas koncerndirektør Tim Ørting Jørgensen, som med base i Düsseldorf har ansvaret for Arlas handel med Tyskland, Frankrig og Benelux. - Vi giver med nye produkter økologien mere saft og kraft og venter et markant stigende salg i Tyskland, hvor vi nu har hul igennem til detailhandelen på dette område, udtaler Tim Ørting Jørgensen ifølge Børsen. Arla er i forvejen verdens største, når det handler om økologiske mejeriprodukter, og alene i Tyskland, Frankrig og Benelux, der i mejerikoncernen er samlet i regionen Consumer Central Europe, omsætter man årligt for omkring 16 mia. kr. Fransk oui til danske øko-svin EKSPORT: Afsætningen af økologisk dansk svinekød til Frankrig er større end den er i Danmark. Det skriver Foodculture.dk. Nyheden kommer efter, at tal fra Friland har vist, at hele 39 pct. af det danske økologiske svinekød bliver afsat til Frankrig, mens danskerne kun køber 34 pct.. Franskmændene spiser hvert år i omegnen af danske økologiske skinker, og det er i høj grad salg af disse, der ligger til grund for den store danske økoeksport.

14 14 ØKOLOGI & ERHVERV 23. januar 2015 nr. 559 MAD & MARKED Lækkerhedsfaktoren er høj på Summerbirds 5-6 produktionslinjer, som i øjeblikket arbejder på højtryk med påskesortimentet. Hovedparten bliver afsat i Danmark, men økologien har åbnet døren til nye markeder, og Assens-virksomheden ser et kæmpe vækstpotentiale i udlandet. Økologi giver Summerbird nye vinger Med omlægningen til økologi har den lille chokoladegigant i Assens åbnet døren til hele verden CHOKOLADE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Mandel Allé 6. Man kan næsten smage navnet, og når man træder ind i produktionslokalet hos Summerbird, hersker der ingen tvivl. Avisens udsendte gæster i dag en af markedets mest eksklusive producenter af økologisk chokolade. For et halvt år siden blev hele produktionen omlagt til økologi efter fem års tilløb, og kunderne har taget godt imod de mange Ø-mærkede produkter. - Vi har fået mange tilbagemeldinger, og forbrugerne synes, at det er fedt, siger adm. direktør og hovedaktionær Mikael Grønlykke. I øjeblikket bliver ni ud af ti stykker chokolade solgt på det danske marked, hvor Summerbird driver 13 butikker, men går det som forventer, kommer kundekartoteket meget snart til at rumme ere udenlandske navne. Sidste år åbnede Summerbird sin første butik i butikscentret Steen & Strøms i Oslo. Det går rigtig godt i Norge, siger Grønlykke, som har ere udenlandske butikker i støbeskeen. Man forstår godt kundernes begejstring, når man besøger Summerbird, hvor det kun kan beskrives som en mundvandsdrivende oplevelse at gå langs de seks-syv lange produktionslinjer, hvor ansatte i hvide kitler og blå gummihandsker sirligt vender hver enkelt chokolade og ødebolle for at sikre, at alt lever op til rmaets strenge kvalitetskrav, inden chokoladen bliver pakket i æsker. Fra chokoladefabrikken kan de ansatte nyde udsigten over Lillebælt, men hos ledelsen er blikket rettet mod fjernere destinationer. Med afsæt i den nye status som økologisk producent har Summerbird indledt en international offensiv. I denne uge deltog Mikael Grønlykke ti chokolademessen Salon du Chocolat i Tokyo, hvor Summerbird har etableret et fty-fty-ejet selskab Summerbird Japan. Det skal efter planen åbne egne butikker i Japan, som er et af ere nøje udvalgte markeder, hvor Summerbird vil fokusere eksportindsatsen. - Jeg tror, at Japan bliver kæmpe stort for os. Efter Mikael Grønlykkes vurdering ligner partnerskabs-modellen en god vej til at få fodfæste på markeder som det japanske, norske, tyske og amerikanske. En unik historie Bedømt på de mange henvendelser, som Summerbird har fået gennem Der er masser af håndarbejde, når de ansatte på Summerbird arbejder med de små chokoladeæg. årene, er han ikke et sekund i tvivl om eksportpotentialet. - I dag bliver 90 procent af produkterne afsat i Danmark, mens kun 10 pct. går til eksport. Om 10 år kan tallene være byttet om, spår Mikael Grønlykke. Hans optimisme bygger især på det faktum, at alle ingredienserne i Summerbird-produkterne er økologiske, og at danske fødevarer generelt har et godt ry i udlandet. - Vi kommer med en helt anden historie, og økologien åbner døren til hele verden. Det giver os et kæmpe forspring i forhold til vores største konkurrenter fra Belgien, Holland og Schweiz. Der er mange, som laver god chokolade, men der er ingen, der har en historie som vores, siger direktøren. Mikael Grønlykke anslår, at eksportpotentialet er blevet mindst gange større efter økologiens indtog hos Summerbird, men det fynske rma er yderst kræsent, når det gælder udenlandske samarbejdspartnere. - Vi har sagt nej, nej og nej. Vi skal ikke ud til hele verden. Vi vil hellere fokusere på specialalhandlen og egne butikker i tre-re lande, hvor vi er massivt til stede. Øvelsen går ud på at beskytte varemærket og nde partnere, som forstår og brænder for at sælge den særlige kvalitet, som er og skal være Summerbirds vigtigste kendemærke. - Vi ønsker ikke at komme ind hos en stor grossist, hvor vores produkter havner på side 12 i kataloget. Vi skal ikke måles på at være store men på at være unikke. I den forbindelse betegner Mikael Grønlykke omlægningen til økologi som den hidtil vigtigste milepæl i selskabets snart 30-årige historie. Den laveste fællesnævner Som søn af Lene og Svend Grønlykke, som grundlagde Løgismoseimperiet, der omfatter Falsled Kro, Kong Hans Kælder, Løgismose-koncernen og Summerbird, vaklede en ung Mikael Grønløkke mellem drømmen om at uddanne sig til dyrlæge eller lysten til at gå madvejen. Hans far gjorde dog valget lidt nemmere, da han bramfrit ridsede fremtidsudsigten op for sønnen: Hvad vil du helst. Lave de smukkeste konditorkager eller stå med armen oppe i røven på en ko? Med en uddannelse som kok og et speciale i det søde køkken tog Mikael Grønløkke i 1986 hjem fra et arbejdsophold i USA, da familien havde besluttet at etablere Summerbird. - Da jeg kom ind i branchen, var det den laveste fællesnævner, som dominerede. Alt handlede om pris, pris og pris, siger Mikael Grønlykke. Madkulturen var truet Han beskriver 1980 erne som den mest skrækkelige periode rent kulinarisk, hvor industrialiseringen var ved at ødelægge den danske madkultur. - Datidens ødeboller var kørt helt ud over afgrunden. Chokolade var

15 MAD & MARKED 23. januar 2015 nr. 559 ØKOLOGI & ERHVERV 15 proppet med E-numre og kunstige aromaer og kunne holde i re år. Dragérede mandler var noget, som kun blev spist af hattedamerne på Bakken. Vi besluttede at lave et rent produkt med no shit, siger direktøren. - Innovation kan være mange ting. Du kan tage noget, som er totalt smadret og genopnde det. Det gjorde vi med ødebollerne og mandlerne, og hele vores DNA blev grundlagt, da vi i 1986 besluttede at lave en god marcipan. I dag rangerer Summerbirds ødeboller og mange varianter af dragérede mandler som noget af det ypperligste i kategorien. Fra slikhylden til gourmetklassen - Vi har aldrig taget dispositioner ud fra økonomien. Det kan lyde helligt, men det er det ikke. Vores forretningsplan går ud på at lave ordentlige produkter, og vi så det som vores mission at ytte chokoladen fra slikhylderne til gourmetklassen, siger Grønlykke. En løbende udfordring i den proces har været at nde de bedste råvarer. Det førte for fem år siden Mikael Grønlykke til Piemonte, hvor han mødte en økologisk producent af hasselnødder. - Da jeg for første gang smagte hans økologisk hasselnødder, gav det en helt anden smagsoplevelse end de nødder, vi plejede at købe i Tyrkiet. Ifølge Mikael Grønlykke bunder den gode smag ikke kun i områdets særlige terroir. Det handler i lige så høj grad om, at de nye økologiske producenter er mere dedikerede og ambitiøse, og bonden fortalte, at de havde et dogme om kun at dyrke deres hasselnødder 600 meter over havet. Det gav mere sol, mindre vand og dermed mere smag. - Når vi smagte deres varer, føltes det som om, vi selv stod ude i plantagen. - Først for et par år siden tog vi skridtet og begyndte at lave vores egen råchokolade. Hovedingredienserne i chokolade er cacaomasse, cacaosmør, sukker og mælkepulver. Chokoladen bliver skabt under en concheringsproces, som forløber i helt op til 48 timer. - Vi kan selv styre hele processen, og vi bruger kun mælkepulver, som er lavet af mælk fra den periode, hvor køerne er på græs. Især når du laver hvid chokolade, er det vigtigt, at mælkepulveret smager friskt. Øgede udgifter til råvarer belaster det kommende årsregnskab for Vi har endnu ikke hævet priserne, men det bliver vi nødt til, for råvarerne er væsentligt dyrere. Omstillingen koster I 2012 og 2013 præsterede virksomheden resultater på 7-8 mio. kr., og også 2014-regnskabet bliver positivt, men ifølge Mikael Grønlykke vil resultatet være mærket af de mange ekstra udgifter til omstillingen til økologi, ny emballage og eksportarbejdet. - Samtidig har vi oplevet det hårdeste råvareår nogensinde. Det bliver tydeligt at se på tallene. Alle opskrifter skulle justeres Det kostede halvandet års intenst udviklingsarbejde at justere alle opskrifterne, da Summerbird erstattede de sidste konventionelle råvarer med økologiske alternativer CHOKOLADE AF: JAKOB BRANDT Ikke mindst overgangen til naturlige farvestoffer voldte en del problemer, da den fynske chokoladeproducent Summerbird udfasede de sidste konventionelle råvarer og gik over til en ren økologisk produktion. - Så snart du indfører en ny ingrediens, opfører chokladen sig på nye måder. Der skal så lidt til, så vi blev nødt til at lave alle vores over hundrede opskrifter om, siger Summerbirds direktør og hovedindehaver Mikael Grønlykke. Sammen med tre ansatte og kulinarisk direktør Thomas Herman, som er kendt fra ere madprogrammer på tv, har han de seneste par år brugt masser af tid på at arbejde med chokoladens komplekse smagsnuancer på Summerbirds lille forsøgsanlæg, som kun kan rumme 20 kg chokolade per portion. - Nu er det hele på plads, men det har taget halvandet år at justere alle opskrifterne, og det har været en god periode for dé ansatte, som gerne vil have lidt guf med hjem, smiler Mikael Grønlykke. Slut med grønne farver Når Summerbirds økologiske miniature-æg glider hen over transportbåndet i ni forskellige udgaver, tænker de færreste formentlig over hvor lang tid, det har taget at nå frem til den helt rigtige opskrift. - Nogle af de naturlige farver er mere ygtige, og de falmer hurtigere. Derfor var vi indstillet på at skulle indgå nogle kompromisser, men faktisk endte de naturlige farver med at være smukkere og mere so- stikerede end de syntetiske farvestoffer, siger Mikael Grønlykke. Han bruger bl.a. rødbedesaft og blåbær til de røde nuancer, men det har endnu ikke været muligt at nde en grøn farve med de rigtige egenskaber. Sælger chokolade til industrien De ansatte bruger en særlig sprayteknik, når de skaber de meget naturtro mønstre på Summerbirds mange forskellige chokoladeæg. Mikael Grønlykke beder Økologi & Erhverv om ikke at tage billeder af den arbejdsgang, som det har kostet lang tid og mange forsøg at udvikle og forne. Selv om det altid er smagen, som kommer i første række, ved han om nogen, at kunderne køber med øjnene, og produktudviklingen er en balancegang mellem at skabe fornyelse og holde fast i de produkter, som kunderne kender. - Som noget helt nyt går vi ind i salg af chokolade i trekilo-poser til bagerier og isproducenter, og vi er på vej med en helt unik chokolademousse på basis af cacaobønner fra Venezuela. Chili er old school Det er efterhånden nogle år siden, at chokoladeproducenterne skabte nye smage ved at tilsætte chili og lakrids til chokoladen. Det er ikke den vej, Summerbird vil gå. - Det er old school. Den store chokoladetrend i fremtiden bliver, at producenterne ændrer smagen ved at variere ristetemperaturen for cacaobønnerne, siger Mikael Grønlykke. Selv få graders ændring kan give de samme bønner en hel ny smag. Farvepaletten skrumpede en smule, men produk- merbird udskiftede de sidste syntetiske farvestoffer og lærte at benytte naturens egne farver. Irma inviterer til madmekka i Øksnehallen MESSE: I weekenden den marts inviterer Irma både forbrugere og producenter til messen Mad & Glæde 2015 i Øksnehallen i København. Her vil forbrugere få mulighed for at møde en lang række af Irams leverandører, der til lejligheden vil præsentere deres varer og byde på smagsprøve. Der vil også være vinsmagninger, kokkeskole, workshops, chokoladesmagninger, underholdning for store og små samt mulighed for at møde en række kendte kokke - Vores kunder er bevidste forbrugere, der er meget optagede af kvaliteten af det, de spiser - herunder historien bag varerne. Derfor synes vi, det er en god idé at bringe vores leverandører og kunder tættere sammen, samtidig med at vi alle får en oplevelse med madglæde i fokus, siger kædedirektør Jesper Uggerhøj, Irma. Hvordan skal en NorthSide-is smage? IS: Den århusianske musikfestival NorthSide er i samarbejde med festivalens gæster og Is fra Skarø ved at udvikle en is til sommeren Isen bliver fremstillet økologisk, men inden den kan nydes på sommerens NorthSide, skal en række smagsvarianter testes og prøvesmages af gæsterne til Musik Aarhus Festival, som nder sted på Godsbanen i Aarhus lørdag 24. januar. NorthSide har modtaget mere end 2200 forskellige bud på, hvordan NS15-isen kunne smage, og under Musik Aarhus Festival vil tre endelige bud på en festival-is blive præsenteret for de musikinteresserede, der skal være med til at nde vinder-isen. Økologiske forbrugere lever sundere ANALYSE: Forbrugere, der oftest køber økologiske fødevarer, lever typisk sundere end andre. Det viser et nyt analytisk kandidatspeciale ved Danmarks Tekniske Universitet. Specialet viser, at de forbrugere, der går efter økologiske fødevarer, har en sundere kost end gennemsnittet, og at de i højere grad bestræber sig på at spise sundt i det daglige blandt andet ved at spiser ere grøntsager end gennemsnittet. Hos forbrugerne er de væsentligste bevæggrunde for at købe økologiske fødevarer dyrevelfærd og miljøhensyn. Derudover lægger forbrugerne vægt på god spisekvalitet og smagsoplevelsen.

16 16 ØKOLOGI & ERHVERV 23. januar 2015 nr. 559 MAD & MARKED Aalbæk Specialiteter hærget af storbrand Vivi Kjærsgaard arbejder på at det skal blive lige så nemt for Hørkrams kunder at købe økologiske som konventionelle varer, og hun mener at totalgrossisten har taget et stort skridt, når det gælder fersk kød. Hørkram har succes med fersk kød Som ny leverandør af kød til Københavns Kommune etablerede Hørkram Foodservice for et år siden en økologisk skærestue KØD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Hørkrams skærestue Sortimentet af kød og kødpålæg omfatter 371 varer. Fersk: 75 % Dag til dag-levering: 60 % Kødet kommer fra både danske og udenlandske leverandører. Produktionen af økologiske produkter er lammet på ubestemt tid efter en brand, som lagde hovedparten af kødpålægsfabrikken i Billund i ruiner KØD AF JAKOB BRANDT Ledelsen har sammen med ejerne af Aalbæk Specialiteter siden weekenden arbejdet på højtryk for at afbøde de værste konsekvenser af en voldsom brand, som midlertidigt har lammet virksomhedens økologiske produktion af spegepølser og leverpostej i Billund. - I første omgang har vi hjemsendt ca. 40 timelønnede medarbejdere på fabrikkerne i både Farre og Billund i foreløbig re uger. Det er en meget ubehagelig situation at sende dem hjem til arbejdsløshed, men de har ikke mulighed for at gå på arbejde, og vi er nødt til at forsøge at begrænse vores udgifter, siger adm. direktør Mads Quistgaard. Siden branden har hans vigtigste opgave været at afsøge mulighederne for hurtigst muligt at genetableretproduktionen. Alle de timelønnede ansatte Det lykkedes kun at redde administrationsbygningen og en mindre lagerhal fra ammerne, mens alle produktionslokalerne brændte ned til grunden. - Det var den fabrik, som har vores økologigodkendelse, og hvor vi pakker de økologiske produkter fra vores anden fabrik i Farre. Så branden rammer store dele af vores produkter. Varer for mange mio. kr. er blevet røgskadet, så stort set alle vores kunder bliver berørt. Det er en meget alvorlig situation for os, siger Mads Quistgaard. Han har haft sin hidtil mest hektiske uge, siden han blev ansat for knap to år siden, og tirsdag før avisens deadline havde han stadig ikke det fulde overblik over konsekvenserne af branden. Mange parat med hjælp - Meget vil afhænge af en forhandling med vores forsikringsselskab, men der kan gå dage og uger, før vi har samlet informationer nok til at vi kan træffe den rigtige beslutning, siger Mads Quistgaard. Han tør ikke gætte på, hvornår Aalbæk kan være tilbage i fuldt gear. Siden branden har han fået tilbudt syv potentielle fabriksanlæg, og han er utrolig taknemlig for de mange tilbud om hjælp, Aalbæk Specialiteter har modtaget efter branden. - Min telefon har stort set kimet konstant siden branden, hvor kolleger fra branchen og maskinproducenter har ringet for at tilbyde deres hjælp. Politiets teori går ud på, at branden er opstået i de elektriske installationer i en af fabrikkens røggeneratorer. - Der skal ikke være forskel på, om en Hørkram-kunde efterspørger økologiske eller konventionelle råvarer, siger Vivi Kjærgaard, som er økologiansvarlig hos Hørkram Foodservice A/S. Med næsten unikke varenumre, hvoraf kun de ca er økologiske, er der et stykke vej endnu, men udsagnet dækker først og fremmest over en ambition om, at alle de mest almindelige basisvarer skal være tilgængelige. - Det er et stort mål, men det er målet, og det behøver ikke at være ensbetydende med samme antal varenumre, siger Vivi Kjærgaard. I alle de år, hun har arbejdet med økologisk foodservice, har det ferske kød altid været en stor udfordring. Kunderne har ofte været henvist til frostvarer, med mindre de bestilte i meget god tid, men efter et års drift af egen økologisk skærestue i Sorø føler Vivi Kjærgaard, at Hørkram har taget et stort skridt i den rigtige retning. - Vi tilbyder kunderne 371 varenumre inden for økologisk kød og kødpålæg, hvoraf de 75 procent er ferske, og 60 procent af dem kan bestilles fra dag til dag. Lavede helt nyt set-up Den økologiske skærestue blev en realitet for et år siden, da Hørkram blev leverandør af økologisk kød til Københavns Kommune. - Da vi vandt udbuddet, var vi nødt til at lave et helt nyt set-up for at leve op til kravene om at kunne levere fersk kød fra dag til dag, siger Vivi Kjærgaard. Siden har ere andre end køkkenerne under Københavns Kommune fået øjnene op for Hørkrams store kødsortiment, som er tilgængeligt i hele landet. - De este kunder er rigtig glade for det nye sortiment, og salget går rigtig pænt, siger Vivi Kjærgaard. Ikke nok dansk kød Hun oplyser, at en intern arbejdsgruppe, som blev nedsat for at håndtere evt. problemer i forhold til det nye kødsortiment, stort set ikke er blevet udfordret. Det blev Hørkrams indkøbere derimod, da de skulle nde leverandører af fersk kød, og Vivi Kjærgaard blev noget overrasket over at erfare, at Friland ikke er i stand til at dække behovet alle ugens dage. - Derfor har vi været nødt til også at lave aftaler med både tyske og hollandske leverandører. Men i takt med at efterspørgslen vokser herhjemme, tror jeg, at der vil komme mere dansk kød på markedet siger Vivi Kjærgaard. Mens pionérbutikken på havnen i Præstø samt madmarkederne i Lynæs og Store Heddinge er lukket, fortsætter driften af de tre resterende madmarkeder på Langeland (foto)i Korsør og Svendborg, som bygger på det samme koncept. Tre madmarkeder fortsætter Tankerne bag Præstø Madmarked lever videre trods pionérbutikkens konkurs - For os får lukningerne ingen konsekvens bortset fra den lidt negative omtale. Vores butik fortsætter som før, men jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at de må lukke i Præstø og Store Heddinge især hvis alt det gode, de har arbejdet for og opnået, falder til jorden, fortæller Peder Harboe, der er indehaver af Korsør Madmarked. Han var en af de mange madglade iværksættere, som blev grebet af tankerne bag det koncept som Birgitte og Kim Escherich udviklede i samarbejde med den nu bortviste direktør for Præstø Madmarked A/S Fødevareiværksætter, Jesper Skibstrup. Konkursen kom som et chok for de øvrige madmarkeder. - Jeg så selvfølgelig gerne, at de kommer på fode igen, men det kræver, at nogen lokale ildsjæle lægger noget energi i projektet. Jeg oplever dog gentagne gange folk, der viser stor interesse for madmarked-konceptet, så jeg tror på, at der sagtens kan skyde ere madmarkeder op over den næste årrække, mener Peder Harboe. Mange dejlige kunder Heller ikke hos hverken Skovsgaard eller Svendborg Madmarked får lukningerne i Præstø og Store Heddinge nogen mærkbare konsekvenser for driften. - Vi er selvfølgelig chokerede, men fortsætter som om intet var hændt. Vi har en masse dejlige kunder, som vi oplever stor opbakning fra, så både Skovsgaard og Svendborg Madmarked vil fortsætte, forsikrer bestyrer af Skovsgaard Madmarked og cafe, Susanne Larsen.

17 MAD & MARKED 23. januar 2015 nr. 559 ØKOLOGI & ERHVERV 17 I toppen af Biogans nye pakkemaskine troner en 14-hovedet multivægt, som Anders Kok håber snart at kunne bruge til at veje nødder og tørrede frugter til en ny serie økologisk snacks. Biogans pakkeri åbner nye døre Opkøb af naboejendom sikrer plads til fremtidige udvidelser hos den jyske grossist, som melder om fortsat fremgang GROSSISTER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Pladsen har længe været trang hos Biogan, og med indretningen af et nyt pakkeri er det ikke kun de ansatte, som kan glæde sig over mere plads. Kunderne kan også se frem til ere nye produkter, og tørvaregrossist Anders Kok arbejder på at lancere en ny snackserie med økologiske nødder og tørrede frugter. - I forbindelse med hele sundhedsbølgen er der opstået et spændende marked for snacks til folk, som er sultne for sjov, siger Anders Kok om baggrunden for snack-planerne. Det er kun otte år siden, at behovet for mere plads k ham til at ytte Biogan til sin nuværende adresse i Lystrup nord for Århus. Siden da har det to gange været nødvendigt at bygge til, og med etableringen af det nye pakkeri er bebyggelsesprocenten spændt til det yderste. - Vi har kun plads til at bygge re kvadratmeter mere på grunden, siger Anders Kok. Han var derfor en glad mand, da han før nytår k skøde på naboejendommen. Det sikrer plads til fremtidige udvidelser, og dem bliver der brug for, hvis omsætningen fortsætter med at vokse med tocifrede vækstrater. - Jeg synes, at tingene udvikler sig fornuftigt, men jeg oplever en hård konkurrence, som ikke bliver mindre, siger Anders Kok. Multivægt med 14 hoveder Der er god plads i det 140 kvadratmeter store pakkeri, hvor to ansatte denne dag pakker boghvedefrø på Biogans nye vertikale posepakkemaskine, som i hurtigt tempo spytter etkilo poser med hel boghvede ud på et drejebord, hvorfra de bliver pakket i kasser og stablet på paller. Den nye pakkelinje er både væsentlig hurtigere og mere præcis end sin forgænger, og det efterlader et lille smil på læben, når Anders Kok tænker tilbage på virksomhedens spæde start, da alle poser blev håndpakket. - Da kunne én mand max lave 60 poser i timen. Nu kan to mand lave 1200 poser på den samme tid. Det gør os både mere effektive og eksible, siger den jyske grossist. ØGT-konkurs gav et dyk Han er ikke typen, som lader sig rive med af nogle år med stor vækst. - Vi har investeret en masse Ren import Biogan er en ren importvirksomhed, som blev grundlagt af Anders Kok i Varekataloget omfatter 700 produkter - primært tørvarer. Pakker partier helt ned til 1000 poser. Vi har investeret en masse penge, men vi ønsker banken, så vi har gjort det på den jyske måde. Det har kostet lidt ekstra. Til gengæld har vi ikke gabt over mere, end vi kan klare. ANDERS KOK, BIOGAN penge, men vi ønsker ikke at være afhængige af banken, så vi har gjort det på den jyske måde. Det har kostet lidt ekstra. Til gengæld har vi ikke gabt over mere, end vi kan klare, siger Anders Kok. Han har altid arbejdet efter en forsigtig vækststrategi og har valgt at bevare det gamle pakkeri, så det nu er muligt at adskille pakningen af glutenholdige og glutenfri produkter. Biogan oplevede sit hidtil bedste år i Den positive udvikling fortsatte i første halvår af 2014 med en vækst på 20 procent, da en konkurs hos en vigtig kollega og kunde pludselig skar toppen af omsætningen. - Året startede rigtig godt, men da ØGT gik konkurs, gav det os et gok i nødden. Vi led et mindre tab, men det værste var, at vi i et hug mistede seks procent af vores omsætning. Kigger efter danske råvarer Heldigvis voksede salget til andre totalgrossister, som har valgt at benytte den jyske specialimportør af økologiske tørvarer. - Jeg tror, at vores resultat ender på samme niveau eller lidt bedre end 2013, vurderer Anders Kok For at sprede risikoen sigter han dog hele tiden mod at få ere kategorier af kunder både blandt dagligvarekæderne, i specialhandlen og blandt landets gårdbutikker. Han håber desuden, at det snart bliver muligt at få de første danske varer på hylderne i form af korn og kerner. - Vi behøver ikke at sælge for en halv mio. kr. for at lave en god forretning, og vi arbejder en del med specialtilpassede produkter til færdige måltidsløsninger, siger Anders Kok. Er på vej over Øresund - Vi vil gerne vokse, og en af strategierne går ud på at sælge mere til de nordiske lande. Med afsæt i den nuværende konkurrencesituation på hjemmemarkedet, hvor Anders Kok oplever et solidt prispres fra de store dagligvarekæder, ser han især spændende muligheder øst for Øresund. - Målt på antallet af indbyggere er det svenske marked næste dobbelt så stort som det danske. Vi deltog allerede på Organic Food Fair i Malmø sidste år, og det har givet os en lille eksport til Sverige, siger Anders Kok. Når han opererer i udlandet, tager han udgangspunkt i de varer, som går bedst på hjemmemarkedet, og han ser især et stort potentiale i salg af kiks og grød til børn. Han har desuden hæftet sig ved de muligheder, der ligger i, at svenskerne er utroligt sundhedsorienterede. - Eksportarbejde kræver tålmodighed, og man skal passe på med at sige nej til små ordrer, siger Anders Kok, som i uge 7 sætter kurs mod BioFach i Nürnberg.

18 18 ØKOLOGI & ERHVERV ANNONCER 23. januar 2015 nr. 559 TID & STED 24. og 25. januar. Ostefremstilling. Denne gang bliver det havartiost og hytteost. Skolekøkkenet på Søndermarkskolen. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, Pris: 370 kr. (medlemmer 330 kr.) + materialer. Incl. kaffe og kage. I får ostene med hjem. Arr: Byøkologisk Forum i Randers. 26. januar kl. 19:30. Økologisk landbrug og det praktiske øko-liv - en levende beretning fra det virkelige øko-liv på landet, bl.a. om hvordan får vi skabt en reel lokal fødevareproduktion. Foredrag ved Allan Bornø Clausen, økologisk landmand. I salen på AOF Svendborg, Vestergade 23, 5700 Svendborg. Se mere på Arr: AOF Center Fyn/AOF Faaborg-Midtfyn og Øko-net. Februar 3. februar kl Fagligt opdateringsmøde for interesserede landmænd. Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them. Tilmelding senest 27. januar til Økologisk Landsforening, tlf Eventuelle spørgsmål kan besvares på mobil: Arr: Økologisk Landsforening. 5. februar kl Fagligt opdateringsmøde for interesserede landmænd. Halkær Kro, Halkærvej 59, 9240 Nibe. Tilmelding senest 29. januar til Økologisk Landsforening, tlf Eventuelle spørgsmål kan besvares på mobil: Arr: Økologisk Landsforening. 16. februar kl. 19:30. Oliesamfundets afslutning og det praktiske øko-liv hvordan forholder vi os til Paek Oil som individer og som samfund. Foredrag ved Tor Jordbo, gymnasielærer på Svendborg Gymnasium. Bibliotektet i Ringe. Se mere på Arr: AOF Center Fyn/AOF Faaborg-Midtfyn og Økonet. Uanset om der er hvid sne eller brunt smadder - så er det allerede nu tid for at booke en af vores planteavlskonsulenter til at lave dit Fælleskema. Vi starter d. 1/ Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Poul Christensen Irene Fisker Jens Christian Skov februar kl Podning af de gl. frugttræssorter. Boi Jensen vil lære os at pode æble, pære og blomme af de gl. sorter. Randers Naturcenter. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, Pris: 210 kr. (medl. 180 kr.) incl. øko. kae/te + brød + 2 små træer. Arr: Byøkologisk Forum i Randers februar. Copenhagen Food Fair i Bella Center. Foodservice i Økologisk Landsforening arrangerer en stor økologisk jubilæumsstand med 50 udstillere. Marts marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling og fagudvalgenes årsmøder i Vingsted ved Vejle. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Gaveidé Hvor mange gaver glæder et helt år? Giv et abonnement på Økologi & Erhverv Se information på Forpagtning af græsarealer i Gravlevdalen - Rebild 137 ha Naturstyrelsen Himmerland bortforpagter 137 ha fordelt på løber i en 5-årig periode. Arealerne må ikke omlægges, de skal afgræsses, kemiske bekæmpelsesmidler og gødskning må ikke anvendes. Der udlejes med forpagtningen tilhørende betalingsrettigheder. Skriftligt tilbud på forpagtning må være distriktet i hænde senest mandag d. 9. februar kl. 12:00 (venligst påfør Forpagtning Gravlevdalen på kuverten). Vi forbeholder os ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud og evt. forkaste dem alle. Oplysninger og tilbudsblanket se under annonceringer. Du kan også ringe eller sende mail til nedenstående numre. Naturstyrelsen Himmerland Møldrupvej 26, 9520 Skørping Tlf / e-post: HIM@nst.dk Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen ØKOLOGI ERHVERV Kvikbekæmpelse med Kelly kædeharve påmonteret en såkaldt Pricklekæde Koks i jorden Er du klar til foråret - har du, hvad du behøver, eller har du noget, du gerne vil sælge? Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så vedkommende annoncer? Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden foråret spirer frem, finder du det måske lige her. Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce på eller ab@okologi.dk Nedfældning af kvæggylle til kløvergræs på sandjorde 80 kg hybridrug 20 september Efterårsudlæg Aulumblandingen Læs om det på

19 23. januar 2015 nr. 559 ØKOLOGI & ERHVERV 19 Hvis du savner noget i avisen, så lad os det endeligt vide. Tilskud fra Økokød f.m.b.a for 2015 portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion. Der er ansøgningsfrist 1. april Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2015 når udgifter og afrapportering har fundet sted. Se hjemmeside, Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a. Frode Flyvebjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde Eller tlf , mobil Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller). Så- og priklejord med økologisk gødning sælges. Flydende økologisk gødning sælges. Kompost til forskellige formål sælges. Information og tilbud gives. FARMERGØDNING v/erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf Fax Øko-aut.nr SE.nr Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling på vore hjemmeside Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf Lær os mer økologi bestilling@bioselect.dk Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel kærlig hilsen Eleverne på Kalø 8410 Rønde Tel Økokød giver skulderklap Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet målrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark. Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstående krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2015 til Økokød. Bestyrelsen i Økokød vil så vælge en kandidat blandt de indstillede, og overrække prisen ved foreningens årlige Indstillinger sendes pr. mail til: eller pr. brev til: Frode Flyvbjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf Øko-aut.nr tdr. byg samt 50 t havre og 50 tdr. triticale sælges. Alt økologisk. Tlf eller Sælges: Økologisk hø i minibigballer og første slæt græsensilage i wraprundballer. Hans Ole Jakobsen. Løvel, tlf , Øko-aut.nr Wrapballer sælges. Græs med kløver. Foderanalyse haves. Økonummer Henv. tlf eller mdrs. krydsningsstude sælges. Anders Laugesen, tlf Økologisk høsilage og wrap af kløvergræs fra 1. og 2. slæt sælges og leveres. Foderanalyser haves. Ågård Fourage tlf Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk tre inspirationsdage for køkkenfolk og andre interesserede faglige oplæg, inspiration, viden, workshops Se mere på Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges Tidlige: Solist Princess Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta Inova ØKOLOGI ERHVERV De næste numre Annonce- Udkommer deadline Nr. 6. feb. 27. jan februar 10. februar marts 24. februar marts 10. marts 563 Kursus på Jels Voldsted den 5., 6. og 7. maj Vesterbjergevej Sdr. Felding Tlf Fax danorganic@danorganic.com Nr. 563 bliver med et særligt tema om mælk Se oplysninger om annoncering på

20 ID nr Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej Åbyhøj BAG OM ØKOLOGIEN... ØKOLOGI ERHVERV Økologi på SU Generation Ø er navnet på en Facebookkampagne, der skal vejlede øko-interesserede unge ved at vise, at det godt kan lade sig gøre at prioritere øko-varer, selvom man er på SU Selvom et stramt SU-budget sætter visse begrænsninger for den studerendes husholdning, så kan økologi dog sagtens tænkes ind i studielivet. Det mener Økologisk Landsforening, som sætter fokus på emnet gennem Facebook-siden Generation Ø. Ikke mindst fordi økologi er populært blandt unge. - Øko-varer og værdierne bag økologi tiltaler i høj grad de unge i dag, mener fremtidsforsker hos Future Navigator, Anne Skare Nielsen. - Det er en tendens, man har set komme over lang tid, at de unge interesserer sig mere og mere for økologi og bæredygtighed. De tilhører en generation, der vil handle - de vil være med til at gøre en forskel og ændre verden, siger Anne Skare Nielsen. På Facebook-siden Generation Ø deltager tre unge testpersoner fra Slagelse, Århus og København i et økologisk eksperiment, hvor de blandt andet skal teste opskrifter med forskellige økologiske råvarer og dele deres resultatet og holdninger til økologi. På siden bidrager også en stribe madbloggere med oplæg til lækre, nemme og SU-venlige øko-opskrifter. Du kan besøge siden her: www. facebook.com/generationokologi nw@okologi.dk ØKOLOGI ERHVERV 23. januar 2015 nr år med det røde Ø-mærke - resultaterne blev fejret på ARoS 12. januar var der stor fest på ARoS. Økologisk Landsforenings Markedsafdeling inviterede alle sine samarbejdspartnere til Nytårskur, hvor 25 års jubilæet for Ø-mærket blev fejret efter alle kunstens regler - i bogstaveligste forstand. Fotos: Søren Gammelmark