RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN"

Transkript

1 KAPITEL 3: RØGES VEJ RUDT I KROPPE 26

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Der bliver talt meget om afhængighed af rygning, og hvor svært det er at holde op med at ryge. De første gange man prøver at ryge, bliver de fleste meget dårlige, og kaster for eksempel op, bliver svimmel eller hoster meget. Men hvad er det så, som gør, at nogen alligevel prøver at ryge? Og hvorfor er der nogen, der ryger igen, efter at de har mærket, hvor ubehageligt det er? Og hvorfor kan det være svært for nogen at holde op med at ryge, selvom om de ikke længere ønsker at ryge? Alle de spørgsmål og meget mere vil du få svar på ved at læse videre her. 27

3 Kapitel 3: Ordforklaring (*) Partikler: En større samling af molekyler. Bronkier: Se figur 3.2. elle: Den mindste enhed af liv. Populært sagt kan man kalde celler byggeklodser, som planter, dyr og mennesker er bygget af. Alveoler: Se figur 3.2. vide blodlegemer: En celletype i blodet. De hvide blodlegemer forsvarer blandt andet kroppen mod infektioner med for eksempel virus, bakterier og partikler. Røg i lungerne og videre rundt i kroppen år man ryger en cigaret, hives røgen fra cigaretten ned i lungerne. Det føles ikke rart, slet ikke de første gange man ryger. Du kan i det følgende læse om røgens vej fra den tændte cigaret og ned til lungerne og videre rundt i kroppen. Du vil finde ud af, hvad kroppen gør for at slippe af med røgen, som føles ubehagelig. Røg ned i lungerne Røgen fra cigaretter er varm og indeholder forskellige partikler* og gasser, der irriterer og ætser lungesystemets væv. Lungerne er ikke lavet til at modtage røgen, og vil straks forsøge at fjerne den (forsøg 3.1, opgave 3.1). Man hoster og hoster. Det er en reflekshandling at hoste, og det fungerer som kroppens naturlige forsvarsmekanisme mod fremmede ting i lungerne (forsøg 3.2). Røg ud af lungerne vis røgen ikke bliver hostet op, er der to muligheder for at få den væk og ud af lungerne. Den første mulighed er, at røgen bliver transporteret væk med lungesystemets slim, som lungesystemet producerer hele tiden. Slimen opsamler røgen og partiklerne. På indersiden af luftrøret og nede i bronkierne* er der nogle celler* med helt små, fine hår, der kaldes fimrehår (figur 3.1). Fimrehår Blodkar Bruskring Slimkirtel Figur 3.1. er ses et tværsnit af et luftrør, hvor man kan se, hvordan slimkirtlers transportmekanisme virker ved at udskille slim. Røgen samles i slimen, som transporteres op af lungerne ved hjælp af fimrehårene. 28

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Fimrehårene transporterer slimen op af lungesystemet. Slimen kommer op i munden, her synkes den og kommer så ned til maven. erfra kommer den videre ud i tarmene, og til slut kommer den ud af kroppen via afføringen. Den anden mulighed for at få røgen ud af lungerne er nedbrydning af stofferne i røgen. Det sker længere nede i lungesystemet og ude i alveolerne* (figur 3.2), hvor fremmede stoffer bliver nedbrudt ved hjælp af hvide blodlegemer*. Luftrør Opgave/forsøg Forsøg 3.1: Undersøg hvordan lungerne fungerer. Opgave 3.1: vor meget tjære går en ryger rundt med i lungerne? Forsøg 3.2: vad kommer der ned i lungerne, når man ryger?? Snit gennem alveole Klase af alveoler Lunge med netværk af bronkier, vener og arterier Figur 3.2. En tegning af lungesystemet med udsnit af alveolerne. Indåndingsluften føres fra næse og mund til luftrøret, der deler sig i to hovedbronkier en til hver lunge. ovedbronkierne forgrener sig til mindre og mindre bronkier nede i lungerne. De mindste bronkier kaldes bronkioler. Bronkiolerne ender i mange millioner små, ballonagtige luftblærer, som kaldes alveoler. Alveolerne omgives af blodårerne nede i lungerne. Oxygen (O 2 ) fra indåndingsluften går gennem alveolers vægge ud til blodet. Oxygen kommer med blodet rundt i hele kroppen og ud til alle cellerne, som skal bruge oxygen. Det er især undergruppen af hvide blodlegemer, der kaldes makrofager, der nedbryder stofferne. Makrofager spiser fremmede stoffer nede i lungerne, hvorefter de vandrer ud af lungerne og videre rundt i kroppen. På den måde bliver en del af de fremmede stoffer fra røgen fjernet (figur 3.3). 29

5 Kapitel 3: Ordforklaring (*) ikotin: Et stærkt vanedannende stof, som findes i tobak. ikotin er giftig og har blandt andet været anvendt til at udrydde insekter. Surhedsgrad: Et mål for koncentrationen af hydrogenioner ( ) i en væske. Man angiver typisk en væskes surhedsgrad ved hjælp af pværdi. Skalaen for pværdi går fra 114, hvor 1 er surest og 14 er mest basisk. pværdi: Se surhedsgrad. ellemembran: eller er afgrænset mod deres omgivelser med en cellemembran. Partikel ellekerne Lysosomer Fagocytose Figur 3.3. Makrofagen optager partiklerne ved at indfange og omslutte partiklen (det kaldes fagocytose). Den fremmede partikel bliver en del af cellen. Partiklen smelter herefter sammen med nogle af cellens lysosomer. Lysosomerne indeholder fordøjelsesenzymer, som makrofagerne bruger til at fordøje partiklerne med. Makrofagerne er en undergruppe af hvide blodlegemer og en del af vores immunforsvar, som bekæmper bakterier, virus og i mindre grad partikler. ogle af stofferne fra røgen behøver slet ikke hjælp til at komme ud af lungerne. De forsvinder uden problemer ud i kroppen. En del af stofferne transporteres hurtigt rundt i hele kroppen, og flere af dem har en giftig virkning (forsøg 3.3) (figur 3.4). Det er grunden til, at man ved de første cigaretter oplever en direkte forgiftning af kroppen, og derfor får man symptomer som kvalme, svimmelhed, opkastning og sløvhed. Kroppen skal først vende sig til at modtage de giftige stoffer, før der ikke opstår disse symptomer. Optagelse (ud, lunger, tarm) Passivt depot (Fedtdepot...) Aktivt depot (Blod, lymfe...) Målorgan Udskillelse og nedbrydning (yrer, lunger, tarm, lever...) Figur 3.4. Modellen her kan man bruge til at beskrive giftstoffers optagelse og transport rundt i kroppen, og hvordan giften udskilles fra kroppen igen. Man kan se på hvor giftstofferne har en virkning og vurdere hvor farlige giftstofferne er. Målorgan er det organ, hvor de giftige stoffer gør skade. ikotin i kroppen hvad sker der? Et af de giftige stoffer fra røgen er nikotin* (figur 3.5), som er en nervegift, der påvirker nervesystemet. ikotin er en væsentlig årsag til det ubehag, der er ved den første cigaret. De første gange man ryger, er nikotins virkning på kroppen meget ubehagelig, men efterhånden vænner kroppen sig til nikotinen, og det bliver en rar fornemmelse at ryge og indtage nikotinen. 30

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Figur 3.5. er ses nikotinmolekyler tegnet skematisk. Til venstre ses et neutralt nikotinmolekyle med alle atomerne, der indgår i molekylet. Til højre ses nikotinmolekylet tegnet i en mere enkelt udgave. 3 Opgave/forsøg Forsøg 3.3: vordan påvirkes cellers vækst af forskellige stoffer fra tobaksrøgen?? Læs i dette afsnit om, hvordan nikotin kommer fra lungerne ud til forskellige steder i kroppen. vorfor man ved jævnlig indtagelse af nikotin langsom bliver afhængig af stoffet, og hvorfor det begynder at føles rart at få stoffet. ikotinens vej fra lungerne til resten af kroppen ikotinen kommer med røgen ned i lungerne. er optages nikotinen gennem overfladen i lungesystemet og kommer over i blodbanen, hvor den transporteres rundt i kroppen. Jo hurtigere nikotinen overføres fra lungerne til blodet, desto hurtigere vil rygeren opnå den rare følelse, som de fleste trænede rygere oplever ved rygning. Det afhænger af nikotinens form, hvor hurtigt nikotinen kommer ud i blodbanen. ikotin kan findes på tre forskellige former, alt efter hvilken surhedsgrad* der er i omgivelserne, hvor nikotinen befinder sig. Ved lave pværdier*, altså i sure miljøer, vil nikotin være elektrisk ladet ( ). Er miljøet derimod basisk, over 7 i pværdi, vil nikotin være på en neutral form og uden ladning (figur 3.6). Den neutrale form optages hurtigst, da cellemembraner* ikke så nemt optager ladede forbindelser. Andel 1 1/2 0 Ladet ikotin 1 3 Ladet ikotin p pk s = 3,0 pk s = 7,8 eutralt ikotin Figur 3.6. ikotins form ved forskellige surhedsgrader (pværdien). Xaksen angiver pskalaen fra 0 til 14. Yaksen angiver, hvor stor en andel af stoffet, der findes på den pågældende form. 3 Et eksempel: Ved p=7 er 9/10 nikotinmolekyler positivt ladede, mens 1/10 nikotinmolekyler er neutrale. Andelen af nikotinmolekyler, der findes på den ene eller den anden form, er konstant. Så når der eksempelvis optages nogle af de neutrale molekyler i lungerne, vil der straks være nogle af de positivt ladede molekyler, der bliver neutrale, så andelen af neutrale molekyler altid er den samme. 31

7 Kapitel 3: Ordforklaring (*) Transmitterstoffer: Der bliver overført signaler mellem nerveceller ved hjælp af transmitterstoffer. De bliver også kaldt neurotransmitter. Receptorer: ellerne modtager signaler med proteiner, der kaldes receptorer. Receptorerne binder transmitterstoffer til sig, hvorefter der sker en overførsel af et signal til cellen. Røgen fra cigaretter er lettere sur, med en pværdi på 5 6,5 (forsøg 3.4). år røgen opløses i det vandige miljø, der er i lungerne, vil pværdien stige til 7,4, som er den surhedsgrad, der er i væsken i lungerne. Ved p 7,4 er der allerede en del neutralt nikotin, som kan optages og overføres til blodet, fordi p 7,4 er lettere basisk, og nikotinen derfor ikke er elektrisk ladet. Tobaksindustrien har med forskellige teknologier hævet pværdien i røgen, så den er tættere på pneutral, og nikotinen kan derfor hurtigere optages i kroppen. ikotin og nerverne ikotin er en af de vigtigste årsager til, at rygere bliver afhængige af deres cigaretter. ikotins påvirkning på kroppen sker via nerverne. ervesystemet fungerer som kroppens budbringer, der giver informationer til musklerne om, hvad de skal lave og videresender sanseindtryk. år du for eksempel brænder dig på hånden, sendes der via nerverne informationer fra hånden og op til hjernen om, at der er smerter i hånden. Informationen bliver sendt som nerveimpulser, der løber fra én nervecelle til en anden hele vejen op til hjernen. erveimpulserne med informationen sendes fra den ene nerve til den anden via transmitterstoffer*. Transmitterstofferne udløses fra enden af den nerve, der skal give nerveimpulsen videre. Transmitterstofferne modtages af nabonerven, via receptorer*. år der er modtaget tilstrækkeligt med transmitterstoffer på receptorerne hos nabonerven, vil nerveimpulsen løbe videre af denne nerve (figur 3.7). Figur 3.7. år der kommer et elektrisk impuls langs afsendernervecellen ud til cellens endeknop, bliver der udløst transmitterstoffer. Transmitterstofferne opfanges af modtagernervecellens receptorer. år der er tilstrækkeligt mange transmitterstoffer på modtagernervecellens receptorer, starter der en impuls på denne nervecelle. Impulsen kan for eksempel ende i hjernen eller en muskel, som reagerer på impulsen. Alt dette sker inden for ca. 1/50 sekund. Repolariseret membran Acetylkolin Afsendernervecelle Blære med transmitter (acetylkolin) Modtagernervecelle Receptor Polariseret membran 32

8 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Lav koncentration af nikotin Transmitterstof ikotin Blære med transmitter Receptor A1 Tegning A1 viser en lav koncentration af nikotin hos en, der ikke har vænnet sig til at ryge. erverne vil i mindre grad blive påvirket af nikotin, og kun få receptorer vil være blokeret af nikotin. vis der vedvarende er en påvirkning af nikotin, for eksempel ved passiv rygning, vil der opbygges en del ekstra receptorer, og personen vil have lettere ved at begynde med at ryge. øj koncentration af nikotin Ingen signal A2 Tegning A2 viser en høj koncentration af nikotin hos en, der for eksempel ryger sine første cigaretter. er vil der ske en forgiftning og nerveimpulsen vil blive blokeret, da alle receptorer er optaget. Tilvænning Tegning B illustrerer når der er sket en tilvænning til nikotin, og der er dannet flere receptorer, så personen kan tåle at modtage nikotin i højere koncentrationer. B Figur 3.8. ikotins virkning på overførslen af nerveimpulser fra den ene nerve til den anden. Tegningerne A1 og A2 viser den øjeblikkelige effekt ved henholdsvis høj koncentration og lav koncentration af nikotin. Tegning B viser nerver efter tilvænning til rygning, og efter rygeren er blevet afhængig af nikotin. 33

9 Kapitel 3: Ordforklaring (*) Dopamin: Transmitterstoffer, som blandt andet har betydning for velvære. ikotin forstyrrer denne overførsel af nerveimpulser, da nikotinen binder sig bedre til modtagernervens receptorer, end kroppens naturlige transmitterstoffer gør. ikotin går ind og blokerer overførslen af nerveimpulser, fordi stoffet sætter sig på nervernes receptorer. ikotinen forhindrer derved transmitterstofferne i at sætte sig i et stort nok antal på modtagernerven til, at de kan starte en ny nerveimpuls (forsøg 3.5). Forstyrrelsen af nervesystemet er forklaringen på, at der ofte sker en nikotinforgiftning de første gange, man ryger. år man har røget flere gange, vil nerverne begynde at danne flere receptorer. Det gør nerverne for igen at kunne modtage et tilstrækkeligt stort antal transmitterstoffer til at sende nerveimpulser, selvom nikotinen sætter sig på nogle af dens receptorer. år nerverne danner ekstra receptorer, indstiller de sig på, at der jævnligt kommer nikotin ind i kroppen (figur 3.8). Så når rygeren får nikotinen ind i kroppen, vil nerveimpulserne virke normalt igen, og rygeren opnår en rar følelse. Men hvis rygeren ikke får nikotin, vil der nu være alt for mange receptorer, der venter på transmitterstofferne, og så vil nerverne ikke virke optimalt. Det vil skabe en følelse af ubehag hos rygeren. erved er rygeren afhængig af nikotin, for at hans eller hendes nerver og nerveimpulser fungerer optimalt. Det forklarer, hvorfor rygere bliver følelsesmæssige uligevægtige, hvis de ikke kan komme til at ryge og få deres nikotin. De er fysisk afhængige af nikotin, ligesom narkomaner er afhængige af deres narkotika. vordan påvirker nikotin hjernen? år man spørger rygere om, hvordan det føles at ryge, fortæller mange, at de oplever en bedre koncentration, de føler sig afslappede og får velvære i form af et kick. Denne virkning kan forklares ud fra, hvordan nikotin påvirker hjernen. ikotin bindes til receptorerne på nervecellerne i hjernen (se afsnittet ovenfor). år nikotinen er bundet til receptorerne, påvirker den belønningscentret, kaldet det limbiske system (figur 3.9). ikotinen gør, at belønningscentret udsender stoffet dopamin*. Dopamin giver øget koncentration og et slags kick. Den øgede mængde af stoffet dopamin opfatter rygeren som velvære, men hjernen er bare blevet snydt af nikotinen. ormalt vil belønningscentret i hjernen nemlig udsende dopamin og skabe velvære i forbindelse med behagelige oplevelser, såsom sex, spisning og motion. I forbindelse med rygning er dopaminen udelukkende blevet udsendt, fordi der er kommet nikotin ind i kroppen, som narrer hjernen. 34

10 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse ortex cerebralis ucleus accumbens De mesolimbiske baner ypofysen De limbiske system ypothalamus ippocampus Lillehjernen jernestamme Opgave/forsøg Forsøg 3.4: vor surt er cigaretrøg? Forsøg 3.5: vor hurtigt reagerer du? Forsøg 3.6: vordan viser afhængigheden af cigaretter sig?? Figur 3.9. Tegning af hjernen. Det limbiske system (markeret med rødt) er det samme som det, man populært kalder belønningscentret. Fra første cigaret til afhængighed Som du kan læse af de første afsnit i dette kapitel, så er de første cigaretter ikke nogen nydelse. Det føles ikke rart at få den varme røg ned i lungerne, og flere af stofferne i røgen virker som gift på kroppen, især nikotin. Så hvorfor er der nogen, der har lyst til at ryge mere end én cigaret, når nu det er så ubehageligt? vad er det, der får nye rygere til at udstå lidelserne? Måske er det fordi, rygning ikke kun er forbundet med den fysiske trang til smøgerne, som er beskrevet tidligere i kapitlet. Man kan også tale om en psykisk, social og situationsbestemt trang, der sammen med den fysiske trang skaber afhængigheden af cigaretterne. Du kan i det følgende læse om de fire forskellige typer af trang, der er forbundet med rygning. Fysisk trang ikotin ændrer på nervecellernes funktion, så man er nødt til at få nikotin, for at nerverne og hjernen kan virke normalt. Læs mere i ovenstående afsnit (forsøg 3.6). Psykisk trang Uden rygeren er bevidst om det, opstår der en indlæring i hjernens belønningscenter om, at når han eller hun har behov for en belønning eller et kick, så får rygeren trang til en cigaret. er bliver hjernen desværre snydt, fordi det jo 35

11 Kapitel 3: kun er nikotinen, der skaber belønningen ved sin påvirkning af nerverne. Der sker ikke en reel belønning, som når man for eksempel spiser god mad, oplever noget rart, eller køber lækkert tøj til sig selv. Social trang vis man iagttager, hvornår en ryger tager en cigaret, så vil det ofte være, når rygeren er sammen med andre, især andre der ryger. Der opstår en social trang til cigaretterne, for eksempel når alle de andre går ud for at ryge, eller når alle de andre tager cigaretterne frem ved en fest. Rygning kan altså smitte fra ryger til ryger og i nogen tilfælde fra ryger til ikkeryger. Rygning kan især smitte, hvis man ser forbilleder ryge, for så kan man få en opfattelse af, at det er okay og sejt at ryge. Man har for eksempel set, at hvis popidoler synger om Blå Kings, så stiger salget af Blå Kings. Situationsbestemt trang Trangen til cigaretter opstår ofte, når man ser eller oplever bestemte ting i hverdagen. Det kan for eksempel være cigaretrøg, en kop kaffe, sex eller askebægere, der kan give en trang til cigaretter, fordi det er blevet indlært i hjernens belønningssystem. Det er ofte ikke bevidst for rygeren, hvad det er for ting eller begivenheder, der udløser trangen. De situationer, der udløser trangen til cigaretter, blev tidligere udnyttet af tobaksindustrien i deres reklamer. u må tobaksindustrien ikke længere lave direkte reklame for deres produkter. Men industrien har stadig det samme budget til markedsføring, og i dag benytter de bare andre virkemidler til at få deres produkter vist, end direkte reklame (opgave 3.2). Fra ubehag til afhængighed Selvom de første cigaretter smager dårligt og giver ubehag, vælger nogle at fortsætter med at ryge, måske fordi de ikke kan overvinde den fysiske, psykiske, sociale og/eller den situationsbestemte trang. Det er meget forskelligt fra person til person, hvilke af de fire typer af trang der skaber den største afhængighed (opgave 3.3, opgave 3.4). 36

12 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Vandpiberygning og andre tobaksprodukter år der tales om afhængighed af tobak, så tænker man ofte på cigaretter, men der findes mange andre tobaksprodukter, der kan skabe ligeså stor afhængighed. Et eksempel er vandpibetobak, der skaber afhængighed, nøjagtig ligesom cigaretter. Der er blevet målt ligeså store koncentrationer af nikotin i blodet ved vandpiberygning, som ved cigaretrygning. Vandpiberygning er i høj grad forbundet med noget socialt, da vandpibe ofte ryges i et fællesskab. Det er med til at stimulere den sociale trang. Vandpibetobak har ingen generende røg, der irriterer lungerne, fordi tobakken indeholder mange sukker og smagsstoffer, og røgen er kold (opgave 3.5). Vandpibetobak består af 1/3 tobak og 2/3 sukker og smagsstoffer. Mange tror, at der er frugt i vandpibetobak, men det er der ikke, der er udelukkende tale om frugtsmagsstoffer (tilsætningsstoffer). Opgave/forsøg Opgave 3.2: Kan tobaksindustrien få børn og unge til at starte med at ryge? Opgave 3.3: vordan er det at ryge den første cigaret? Opgave 3.4. vordan er rygere afhængige af cigaretter? Opgave 3.5: Test din viden om vandpiberygning.? 37

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske

GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse GÅ OP I

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? Du har sikkert oplevet at sidde i et lokale, hvor der bliver røget. Luften kan føles helt tæt af røgtåge. I starten kan røgen ses, men efter kort tid kan den kun lugtes.

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? En tændt cigaret danner røg. Det meste af røgen kommer ned i lungerne på den, der ryger cigaretten. Noget af røgen

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvem bestemmer dine valg? HVEM BESTEMMER DINE VALG? Dette tema handler om, hvordan vores valg nemt kan påvirkes

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. .Quiz om rygning Kort om øvelsen Eleverne skal deles op i hold, hvor de skiftes til at vælge en kategori og svare på spørgsmålene. Quizzen består af spørgsmål om både helbred, samfund, økonomi, forskellige

Læs mere

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. Øvelser på tværs. Kryds og bolle Kort om øvelsen Eleverne spiller i plenum kryds og bolle, hvor de skal svare rigtigt på spørgsmål om rygning for at kunne lægge en brik. Spillet består af spørgsmål om

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år IKKE-RYGERE 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 2006 2010 20% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Kilde: HBSC Greenland undersøgelsen 2010 RYGERE 100% Unge i Grønland, der har prøvet at

Læs mere

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje Luftveje 1 Luft Hvad indånder vi? Luften består af 78 % Nitrogen 21 % Oxygen 1 % Andre gasser Kroppens begrænsninger Immunforsvarets svagheder Smitsomme eller giftige partikler Giftige gasser Store mængder

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvilke konsekvenser har rygning? HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING? I dette tema kommer du til at arbejde med

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Der gives en kort indføring i de reaktioner der sker i kroppen, når man starter

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

HALSBRAND OG SUR MAVE

HALSBRAND OG SUR MAVE Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til mavesmerter, hvor lysten til kaffe og stærk mad forsvinder.

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

ø1: Registrering af fremmøde Forløb:

ø1: Registrering af fremmøde Forløb: ø1: Registrering af fremmøde Forløb: DELTAGER 1. MØDEGANG 2. MØDEGANG 3. MØDEGANG 4. MØDEGANG 5. MØDEGANG ø2: Notatskema STARTDATO: FORLØB: DELTAGERNAVN: SMS: 1. 2. 3. 4. 5. DELTAGER NIKOTINERSTATNINGENS

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne. Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne

Læs mere

Mad og Diabetes. Hvad er sund mad? Skolebesøg klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Hvad er sund mad? Skolebesøg klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Hvad er sund mad? Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der i kroppen Gennemgang af organernes funktion: Spiserør, mavesæk, tarme, nyre, blære, bugspytkirtel, lever og hjerte. Hvad sker

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler Respiration Blodets iltning og udskillelse af CO2 Alveoler Alveolerne er runde udposninger i væggen af de små alveolesække, der sidder for enden af de respiratoriske bronkioler (mindste del af luftvejenes

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere