GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg?"

Transkript

1 GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvem bestemmer dine valg?

2 HVEM BESTEMMER DINE VALG? Dette tema handler om, hvordan vores valg nemt kan påvirkes af verden omkring os. Vi bliver hele tiden stillet over for alle mulige valg, og der er rigtig mange forskellige faktorer, der kan påvirke disse valg også faktorer som vi normalt ikke tænker over. Det kan bl.a. være påvirkning fra dine kammerater, reklamer og lovgivning. Hvis vi tror, at vores handlinger har nogle bestemte konsekvenser, kan det også have betydning for, hvad vi vælger at gøre. Dette tema drejer sig derfor også om risikovillighed og om rygningens konsekvenser. Hvorfor gør vi, som vi gør? 2-8 Opgaver: Flertalsmisforståelsen Risikovillighed Interview om rygning Har reklamer, TV og lovgivning indflydelse på, om du begynder at ryge? 9-14 Opgaver: Hvordan skal Danmarks rygelov være? Hvad er et kræftfremkaldende stof? Din krop, dit valg? Opgaver: Kort- og langtidskonsekvenser Den første cigaret Hvor farligt er rygning? Udfordringen Lungernes funktion og hvad der sker, når de udsættes for røg. 1

3 Hvem bestemmer dine valg? HVORFOR GØR VI, SOM VI GØR? Alle ved godt, at det er usundt at ryge: Man får lungekræft, rygerlunger, dårlig økonomi og rynket hud. Alligevel ryger hver fjerde voksne dansker, og der er stadig unge, der begynder. Nogle ryger, fordi de ikke kan holde op de er blevet afhængige. Men den fysiske afhængighed kommer først, når man har røget i længere tid, så hvad er det, der får unge til at tænde den første cigaret? Alle andre gør det jo? Nogle gange gør vi noget, fordi vi tror, at alle andre gør det. Hvis du fx går og tror, at alle de andre i din klasse må blive ude til klokken 23, så synes du måske, at det er pinligt, at dine forældre siger, du skal være hjemme klokken 22, for du vil hellere være ligesom alle de andre. Sådan er vi mennesker nemlig vi vil gerne ligne de andre og ikke være anderledes og underlige. Men det er ikke altid, at det, vi tror om andre, er rigtigt. Man kalder det for flertalsmisforståelser, når man tror, at det er de fleste, der mener eller gør en bestemt ting, selvom det i virkeligheden kun er de færreste, der mener eller gør den ting. Hvordan påvirkes du af dem, du er sammen med, f.eks. i forhold til musik, mad, tøj, holdninger og lignende? Hvilken gruppe tilhører du? Gruppe 1: Kunne aldrig drømme om at ryge. Gruppe 2: Prøver en enkelt gang og synes, det er det klammeste i verden. Ryger aldrig igen. Gruppe 3: Prøver det og ryger herefter ind imellem til fester og lignende. Er du i denne gruppe, er der fare for, at du rykker videre til gruppe 4! Gruppe 4: Prøver det, bliver ved og bliver afhængig.?? Hvad opnår man ved at ryge? Flere grunde til at begynde at ryge kan være, at man gerne vil opnå noget for eksempel at have opmærksomhed til en fest, eller have noget mellem fingrene, når man er nervøs. Men kan man ikke opnå de ting på en anden måde? Tør du risikovillighed Når man er ung, prøver man grænser af, man eksperimenterer og kaster sig ud i ting, ofte uden at tænke på konsekvenserne. Man føler sig udødelig og får lyst til at bestemme selv og gøre ting, man ikke må. Det kan f.eks. være at prøve at ryge, drikke alkohol, pjække fra skole, blive piercet eller lignende. Men der er unge, der er mere parate til at løbe en risiko end andre og hele tiden skal bryde reglerne også selvom det er farligt. Risikovillige unge er dem, der skal prøve det hele. De kører rundt på borede knallerter uden hjelm. De laver små-rapserier for at vise sig for vennerne, og det er dem, der prøver at ryge og drikke meget tidligt, fortæller Henrik Rindom, der er speciallæge i psykiatri og i mange år har arbejdet med misbrug. Lev stærkt dø ung Hellere leve sit liv i overhalingsbanen og dø tidligt, end at kede sig til man fylder 100. Det argument har du måske hørt, når folk snakker om, at de f.eks. ryger, drikker, spiser for mange flødeskumskager og ligger for meget på sofaen. Men er det enten eller? Kan man ikke have gode vaner og have det sjovt? Og hvordan er ens liv, hvis man lever med alle de dårlige vaner?? 2

4 Føler du dig presset? De fleste oplever på et eller andet tidspunkt at føle sig presset til noget. Man kan føle sig presset til at gøre bestemte ting, have en bestemt tøjstil, få gode karakterer eller lignende. Man kan godt føle sig presset til at ryge, selvom der ikke er nogen, der direkte siger man skal gøre det. Hvis man er sammen med andre der ryger, føles det måske som om, at man bliver nødt til selv at ryge, hvis man vil være med i fællesskabet. Det er også en slags pres, hvis de andre får en til at føle sig uden for fællesskabet, fordi man ikke ryger. Har du prøvet at føle dig presset? I hvilke situationer? Tænk på tre pres-situationer, der er særligt problematiske hvilken af de tre er den allerværste?? Det er en stor styrke, hvis man kan finde ud af at sige fra overfor noget man ikke har lyst til. Hvis man ender med at gøre noget, fordi andre siger man skal, kan man nemlig have en tom følelse bagefter, fordi det i virkeligheden var nogle andre der tog valget for en. Sig nej Hvis man pludselig står i en situation, hvor man føler sig presset til at gøre noget, man ikke har lyst til, er det vigtigt, at man kan sige fra. Det kan f.eks. være, hvis nogen spørger, om man vil være med til at ryge. Her er nogle tips til, hvordan man kan sige nej på en god måde: Sig det ligeud Nej Nej, tak Giv en grund Nej tak, jeg gider ikke stinke af røg Snak om noget andet Nej, tak. Skal du til fest på fredag? Kom med alternativer Nej, tak. Skal vi spille fodbold i stedet for? Gentag Bliv ved med at sige nej, til du ikke bliver spurgt mere Gå din vej Gå væk fra dem, der presser dig Bliv væk Undgå situationer, hvor du kan blive presset til ting, du ikke har lyst til Find selv på flere! Kan du bruge de forskellige måder at sige nej på i andre situationer, hvor du oplever pres? 3

5 Hvorfor gør vi, som vi gør? ØVELSER TIL TEKSTEN Er der en risiko ved at ryge? Her ser du nogle citater fra tre unge rygere: Folk dør af alt muligt forskelligt. Jeg kan godt lide at ryge Det har ikke påvirket mit helbred på nuværende tidspunkt, så jeg er nok ikke i farezonen Der er jo også giftige stoffer i maden. Betyder det noget, hvad vi dør af? (Fra dokumentarprogrammet De kære cigaretter, DR2, 2006) Hvad siger citaterne om personernes holdning til risikoen ved at ryge? Hvad ville du sige til personerne, hvis de var her lige nu? Hvad kan man gøre i stedet for at ryge? Her skal du finde alternativer til at ryge: Skriv først en række grunde til, at nogen får lyst til at ryge Find så alternative handlinger, hvor man kan opnå det samme som ved at ryge Eksempel Grund: At man gerne vil have opmærksomhed til en fest Alternativ: At være god til at danse eller have noget godt musik med til festen 4

6 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Flertalsmisforståelsen 1) Spørgsmål til klassen (svar f.eks. 3 ud af 10 eller 30 procent ) Hvor stor en andel af dine venner, tror du, ryger? Hvor stor en andel af dine jævnaldrende i din by (eller bydel), tror du, ryger? Hvor stor en andel af dine jævnaldrende i Danmark, tror du, ryger? Husk at skrive dine svar ned! 2) Spørgeskema om unges rygning Er der nogen af eleverne i din klasse, som har prøvet at ryge, ryger engang imellem eller hver dag? Og er der forskel på din klasse og andre klasser? Det kan du finde ud af ved at give alle elever et spørgeskema. Det er vigtigt, at man kan være anonym, når man svarer. Ellers kan nogle være bange for, at nogen får at vide, hvad de har svaret. Når du har samlet alle spørgeskemaerne ind, skal du tælle svarene sammen og vise resultaterne i et diagram. Sammenlign din egen klasse med parallelklassen, en ældre eller yngre klasse og diskuter resultaterne. 3) Hvor mange ryger i Danmark? I diagrammerne nedenunder kan du se, hvor mange unge på 13 og 15 år der ryger i hele Danmark. Kan du finde ud af: Hvem ryger mest, piger eller drenge? Ryger unge mere eller mindre end tidligere? Procent der ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere Procent der ryger dagligt Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010 Side 1 af 2 5

7 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Flertalsmisforståelsen 4) Kig nu på dine svar fra punkt 2: Sammenlign dine egne svar med tallene fra diagrammerne er der forskel? Troede du, der var flere eller færre rygere, end diagrammerne viser? Hvis du havde gættet forkert - hvordan kan det mon være? 5) Giv eksempler på flertalsmisforståelser i andre sammenhænge end rygning Hvad kan være grunden til flertalsmisforståelser? Side 2 af 2 6

8 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Risikovillighed Tænk over nedenstående spørgsmål og diskuter dem gerne med dine kammerater. Vælg derefter et produkt, hvormed du kan formidle dine svar videre. Det kan for eksempel være gennem et essay, en film, en sang eller en artikel. Det kan også være du finder på en hel anden måde at videreformidle dine tanker. Hvilke situationer fra dit eget liv er forbundet med risiko? Kan du sige nej, hvis dine venner vil have dig med til at ryge, drikke, stjæle e.l.? Hvorfor er der nogen, der kaster sig ud i farlige ting, fx køre for stærkt i bil, ryge e.l.? Er unge mere risikovillige end voksne? Hvorfor? Kan der være noget positivt ved risikovillighed? Hvad betyder unge føler sig udødelige? Side 1 af 1 7

9 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Interview om rygning I denne øvelse skal du interviewe enten en ryger, en ikke-ryger eller en eksryger. Det kan være nogen, du kender, dine kammeraters forældre, en lærer på din skole eller lignende. Ved at snakke med personen skal du prøve at finde ud af, hvorfor vedkommende ryger, hvorfor han/hun begyndte, hvornår han/hun ryger, og om han/hun gerne vil holde op. Hvis du interviewer en ikke-ryger, så spørg til, hvorfor vedkommende har valgt at være ikke-ryger, og om hans eller hendes erfaringer med rygning. Et interview kræver forberedelse. Tænk over, hvad du vil have ud af interviewet og lav en grundig interviewguide, så du er sikker på at få svar på dine spørgsmål. Produkt: Interviewet præsenteres for eksempel som en avisartikel eller som et filmklip. Du kan finde inspiration i avisartikler eller TV indslag til, hvordan man præsenterer et interview. Når du planlægger dine spørgsmål, er det godt at huske De 6 HV er, f.eks.: Hvem er den person du interviewer? Hvad var grunden til at personen startede med at ryge? Hvor prøvede personen at ryge første gang? Hvornår begyndte personen at ryge? Hvordan var det at ryge første gang? Hvorfor ryger personen? Side 1 af 1 8

10 Hvem bestemmer dine valg? HAR REKLAMER, TV OG LOVGIVNING INDFLYDELSE PÅ, OM DU BEGYNDER AT RYGE? Unge prøver for det meste at ryge sammen med andre. Det handler om fællesskab og er noget, man får lyst til, hvis ens venner og kammerater gør det. Det kan også være, man har set sine forældre eller andre voksne ryge. Eller nogen, man ser op til og beundrer. Hvis f.eks. skuespillere, musikere, modeller eller andre kendte ryger, vil nogle prøve at ligne dem ved også at begynde at ryge. Når man ser andre ryge, kan man komme til at opfatte rygning som spændende og sejt og som noget, der er helt normalt, når man er voksen. Reklamer Indtil 2002 kunne man se tobaksreklamerne i ugeblade, på plakater og mange andre steder i hverdagen. Billederne præsenterede rygning som noget sejt, festligt og socialt, og rygerne som nogle sexede, glade og succesfulde mennesker. De situationer, der udløser trangen til cigaretter, blev også udnyttet af tobaksindustrien i deres reklamer. De allerførste reklamer for cigaretter fortalte oven i købet, at rygning var sundt og mildt. I 50 erne var det næsten kun mænd, der røg. Men for også at få kvinderne til at ryge, producerede industrien reklamer, der viste rygning som et symbol på selvstændighed og kvindefrigørelse. I dag er der ikke længere tobaksreklamer I Danmark. Siden 2002 har det været forbudt at reklamere for cigaretter og tobak i Danmark. Tobaksindustrien må heller ikke sponsorere arrangementer og aktiviteter med penge, dvs. give penge til f.eks. koncerter eller sportsbegivenheder. Norge vedtog allerede i 1975 en lov mod tobaksreklame, og i årene efter faldt tobaksforbruget blandt unge med 15 %. Ved man altid selv, om man bliver påvirket af en reklame? Hvilke reklamer påvirker dig? Tidslinje over reklameforbud 1972 I Danmark indgår tobaksindustrien og staten en frivillig aftale om ikke at vise tobaksannoncer i ungdomsblade, og om at reklamerne ikke viser unge eller kendte mennesker 1975 Norge forbyder al tobaksreklame ved lov 1986 Den frivillige aftale fra 1972 bliver set efter i sømmene og ændret i Danmark. Reklamer skal nu forsynes med en advarsel fra Sundhedsstyrelsen 2002 Danmark vedtager Lov om forbud mod reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse?? Film og TV Hvis du ser de nyeste film i biografen eller på dvd, er der i gennemsnit ti scener, hvor personerne ryger. Antallet af rygere i filmene er meget højere end antallet af rygere i befolkningen. Ofte giver filmen et forkert billede af, hvem der ryger: På film er det tit de unge, rige og smukke, der ryger i virkeligheden er det omvendt. Der er f.eks. dobbelt så mange rygere blandt folk med en kort uddannelse i forhold til dem med en lang uddannelse. Filmenes skæve billede af rygning betyder, at vi oplever, at der er mange flere rygere, end der egentlig er, og at rygere er cool, kloge, attraktive, sexede og oprørske. De unge, der ser mest rygning på film, har tre gange så stor risiko for selv at blive rygere end dem, der ser mindst rygning på film. Eller sagt på en anden måde: Ud af tre unge rygere er den ene startet, fordi han eller hun har set rygning på film. Der kan hurtigt peges på mange eksempler på film, serier og TV hvor de medvirkende personer ryger. Tænk for eksempel på skuespillerne i danske film og TV-serier som Borgen, Rita og Broen. Også i reality shows som X-factor og Paradise Hotel og i Kan du komme på eksempler, hvor cigaretter bruges i film og TV?? 9

11 spil som GTA er cigaretten tit i billedet. Du kan sikkert nemt komme i tanke om mange andre eksempler, hvor cigaretter bruges i film og TV. Lovgivning Siden 1950 erne har man vidst, at rygning var farligt og kunne give lungekræft, rygerlunger, blodpropper og andre sygdomme. Efterhånden fandt man også ud af, at passiv rygning var skadelig. Politikerne begyndte at lave regler og love for, hvor man måtte ryge, for at beskytte ikke-rygerne mod røg. Fra den 15. august 2007 har det været forbudt at ryge på arbejdspladser, i skoler og institutioner, på barer og restauranter, i tog, busser og taxaer og andre offentlige steder. Den 15. august 2012 blev loven skærpet yderligere, men der er stadig undtagelser på nogle områder. Her kan du se, hvad loven siger om hvert enkelt område: Hvorfor må man ryge på de små værtshuse, men ikke på de store? Er det i orden at unge under 18 år ikke beskyttes af rygeloven, kun fordi de er på en uddannelse, hvor de fleste andre er over 18 år?? Skoler og institutioner Børn og unge må ikke ryge på institutionens område. Hvis en døgninstitution fungerer som midlertidigt hjem for unge, kan det besluttes, at eleverne må ryge udendørs på institutionens areal. Hvis en døgninstitution fungerer som bolig for unge, må man ryge på eget værelse, i rygerum eller udendørs på institutionens areal. Uddannelsessteder Det er forbudt at ryge på uddannelsessteder, som optager flest unge under 18 år. Hvis et uddannelsessted har flest optagne over 18 år, vil de studerende altså ikke være beskyttet af rygeloven. Dette er for eksempel tilfældet på mange produktions- og erhvervsskoler. Arbejdspladser Man må ikke ryge på sin arbejdsplads heller ikke hvis man sidder på et enkeltmandskontor. Arbejdspladsen kan beslutte at indrette rygerum eller rygekabiner, hvor medarbejderne må ryge, men der skal skiltes med, at luften omkring rygerummet er sundhedsskadeligt. Hvis man har sin arbejdsplads i egen bolig, er det tilladt at ryge udenfor arbejdstiden. Dette er f.eks. tilfældet i hjem til børnedagpleje. Tobaksrøgen bliver hængende i hjemmet og dagplejebørn udsættes for de skadelige partikler, selvom dagplejeren kun ryger uden for arbejdstiden. Offentlige steder På alle steder med offentlig adgang er det forbudt at ryge indendørs. Det er f.eks. posthuse, butikker, biografer, biblioteker, sportshaller, idrætsklubber, venteværelser og lignende. Man må kun ryge, hvis stedet har indrettet rygerum eller rygekabiner. Transport Det er forbudt at ryge i busser, tog, metro, S-tog og i taxaer. Det er stadig tilladt at ryge i ventezonerne eksempelvis busstoppesteder og togperroner hvor der typisk er mange mennesker samlet. Caféer og restauranter Der er forbudt at ryge indendørs på caféer og restauranter. Hvis ejeren har indrettet rygerum, må gæsterne ryge her, men personalet må ikke servere mad eller drikkevarer i rygerummet. Små værtshuse på under 40 m2, der ikke sælger mad, kan beslutte, at man godt må ryge. Debatten om rygeloven er ikke slut endnu. I aviser, TV og på nettet bliver der stadig snakket om, at vi skal have endnu strammere regler, så der ikke er mulighed for at lave så mange undtagelser i loven. Man må for eksempel ikke ryge indendørs på en café, men udenfor er det ok. Nogle synes, at forbuddet også skal gælde udendørs, fordi røgen fra rygernes cigaretter er Ville du blive væk fra en café, fordi der blev røget? Ville du holde fest et sted, hvor gæsterne ikke må ryge?? 10

12 irriterende for andre gæster, der sidder ved udendørs borde. Næsten halvdelen af danskerne synes, at rygning skal være forbudt udendørs, hvis mange mennesker er samlet, f.eks. til koncerter eller på caféer. Nogle lande har skrappere regler end Danmark. Skal vi også gå den vej? 6 meters-reglen Den amerikanske by Calabas har indført en lov om, at man ikke må ryge, hvis man er mindre end 6 meter fra andre mennesker. Rygning i biler Nogle steder i Canada, Australien og USA er det forbudt at ryge i bilen, hvis der er børn med som passagerer. På den måde bliver børn sikret imod at sidde i de voksnes røg. Røgfri boligblokke I USA bliver der bygget røgfri boligejendomme, fordi røgen fra én lejlighed kan sive ind til naboen. I Danmark er man også begyndt at diskutere problemer med naborøg. Kan lovgivning påvirke dit valg? Formålet med at lave rygelove og stramme regler for tobak er for det første at undgå passiv rygning og dermed beskytte ikke-rygerne mod den skadelige røg. For det andet vil man beskytte børn og unge imod fristelsen til at ryge. Hvis du færdes i et miljø, hvor der ryges, eller f.eks. kan se dine lærere ryge på skolen, er der større risiko for, at du selv begynder at ryge. Reklamer for tobak øger også risikoen for at begynde at ryge. Gennem lovgivning forsøges det at påvirke børn og unge til et valg om ikke at ryge. 11

13 Har reklamer, tv og lovgivning indflydelse på, om du begynder at ryge? ØVELSER TIL TEKSTEN Spion-opgave Læg mærke til rygescener, næste gang du ser en film eller tv-serie: Hvem ryger, hvornår og hvorfor? Hvilket billede giver filmen af rygning og rygere? Svarer det til din opfattelse af rygning? Sammenlign med statistikkerne: Er der forskel på rygning i den virkelige verden og på film? Hvordan påvirker det seerne? Reklamernes magt Hvad er reklame? Hvilke metoder bliver der brugt i reklamer? Hvilke reklamer påvirker dig? Ved man altid selv, om man bliver påvirket af en reklame? Forslag til produkt: Debat i klassen eller en aflevering i form af et essay eller en artikel. 12

14 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Hvordan skal Danmarks rygelov være? Opgave Hvad synes du om den nuværende rygelov og dens undtagelser? Er det for eksempel i orden at små børn ikke er beskyttet imod tobak, hvis de er i dagpleje, og at unge under 18 år ikke beskyttes af rygeloven, hvis de er på en uddannelse, hvor de fleste andre er over 18 år? Og hvorfor må man ryge på de små værtshuse, men ikke på de store? Målet helliger midlet Dette udsagn betyder, at målet er vigtigere end det middel, der bruges til at opnå det. Passer udsagnet til rygeloven? Altså er det okay at begrænse rygernes handlefrihed til fordel for målet om at beskytte ikke-rygerne? Er der områder hvor loven burde være enten strammere eller mere fri, og hvor går grænsen for, hvad man kan lovgive om? Hvilken betydning har rygeloven for dig i din hverdag? Og tror du at den kan påvirke valget om et røgfrit liv? Med udgangspunkt i baggrundsteksten og disse spørgsmål skal du argumentere for og imod rygeloven og derefter komme med et bud på, hvordan du synes den bør være. Side 1 af 1 13

15 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Hvad er et kræftfremkaldende stof, og er vi beskyttede godt nok mod disse stoffer? Opgave Lav gruppearbejde om nedenstående spørgsmål. Lav en søgning af information til afdækning af spørgsmålene: Hvilken lovgivning og regler er der for anvendelse af stoffer, der er anerkendt kræftfremkaldende på mennesker, i arbejdsmiljøer og levnedsmidler? Er der stoffer i røgen fra tobak, som er anerkendt kræftfremkaldende på mennesker? Grupperne fremlægger deres resultater i klassen, og der tages en diskussion om: Hvilke grænser skal der være for, om man må påføre mennesker kræftfremkaldende stoffer? Hvordan vil grænserne have indflydelse på rygning? Hvordan vil det påvirke rygeren og den, der er udsat for passiv rygning? Side 1 af 1 14

16 Hvem bestemmer dine valg? DIN KROP, DIT VALG? Hvad sker der med kroppen, hvis du begynder at ryge? Når man begynder at ryge vil kroppen blive påvirket på mange måder. Her kan du lære om de forandringer, som vil ske med kroppen inden for de nærmeste år, hvis man begynder at ryge. Derudover vil du opdage, hvor store konsekvenser rygningen kan have i fremtiden. Hvis man kender tobakkens skadelige virkninger på kroppen kan det måske påvirke ens holdning til rygning, og dermed om man vælger at ryge eller ej. Korttidskonsekvenser Der er nogle rygere der tror, at deres vane først vil få konsekvenser langt ude i fremtiden, men allerede kort tid efter man er begyndt at ryge, vil det påvirke kroppen. Dårligere lugte- og smagssans Der er stor forskel på, hvordan maden smager for en ryger og en ikke-ryger, og der er stor forskel på hvor kraftigt de oplever lugte. Jo mere man ryger, desto dårligere bliver ens lugte- og smagssanser. Når vi smager og lugter, så er det to af vores fem sanseorganer, der bruges. Vi kan opleve smag og lugt, fordi nogle af vores nerver kan opfatte forskellige former for stoffer og giver hjernen besked om oplevelse af smag og dufte. De samme nerver fungerer samtidigt som et advarselssystem overfor røg, gasudslip og forurening. De ætsende og irriterende stoffer i røgen påvirker nerverne i lugte- og smagssanserne på samme måde, som når man spiser noget meget stærkt. Men påvirkningen fra rygningen bliver ved. Nerverne bliver bedøvet, trækker sig tilbage og nogle dør, hvorved evnen til at lugte og smage bliver dårligere. Urene lunger og dårligere kondi Har du prøvet at løbe om kap med en storryger? Hvis ja, var det sikkert dig, der vandt, hvis du er ikke-ryger. Kulilte (CO) er en gas, der dannes ved rygning. Kulilten binder sig til de røde blodlegemer i blodet. De røde blodlegemer transporter oxygen (O2) rundt i din krop. Når kulilten sætter sig på de røde blodlegemer, kan de ikke længere transportere den samme mængde oxygen rundt, som før kulilten kom ind i blodbanen. Det betyder, at kroppen kommer til at mangle oxygen og konditionen bliver derfor betydeligt dårligere. Efter et rygestop kan kroppen ikke reparere alle skaderne, som tobaksrøgen har været med til at forårsage. Hvis lungevævet er beskadiget, og der er dannet bindevæv, som det f.eks. ses ved rygerlunger, så kan skaden ikke rettes op igen, fordi lungevævet ikke kan gendannes i sådan et område. Det kan betyde, at man fortsat hoster meget for at få fremmedstoffer op af lungerne. Mundens lugte- og smagssanser bliver bedøvet eller ødelagt af tobaksrøgen. Smagsløgene findes hovedsagelig på tungen. Kan du komme på eksempler, hvor cigaretter bruges i film og TV? Sanseorganer: De organer, som vi opfatter omgivelserne med. Menneskekroppen har fem sanser: lugtesansen, smagssansen, høresansen, synssansen og følelsessansen (som blandt andet opfatter varme og smerte). Kulilte, carbonmonooxid, CO: En klar og lugtfri gas. Gassen kan forgifte eller kvæle ved indånding. Røde blodlegemer: En celletype i blodet. De røde blodlegemer transporterer oxygen ud til kroppens celler ved hjælp af stoffet hæmoglobin.? Bindevæv: Væv, der ligger mellem kroppens væv og organer. Det består af celler, tråde og grundsubstanserne: Vand, salte, proteiner og kulhydrater. 15

17 Uren hud og gulere tænder Det er ikke kun inde i kroppen, at røgen kan lave skader. Huden og tænderne kan også tage skade og blive grimme af røgen. Huden består af tre lag: Overhud (epidermis), læderhud (dermis) og underhud (subcutis). Overhuden er den del af huden, man kan se. Det er et beskyttende lag for kroppen, der forhindrer invasion af fremmedlegemer, beskytter mod infektioner og holder fugten i huden. Læderhuden ligger under overhuden og består af en masse stærke fibre, kaldet kollagen, der giver huden sin elasticitet og styrke. I underhuden findes en masse fedtvæv, svedkirtler, blodkar og muskelfibre (se billedet til højre). Når man ryger, sker der en direkte påvirkning af huden. Det betyder, at de naturlige aldringsprocesser kommer til at gå hurtigere. Huden bliver rynket og bleg. Sammen med solens stråler medvirker rygning til, at man udvikler rynker tidligere end ellers. Rygere får rynker af to årsager. For det første bliver huden tør og irritabel, hvis den er i direkte kontakt med røgen. Det gælder for eksempel i ansigtet. For det andet nedsætter røgens stoffer dannelsen af kollagen. Alt sammen betyder, at huden bliver mindre elastisk, og der dannes derfor rynker. Samtidig bliver huden også langsommere og dårligere til at hele sår og ar. Har rygningens helbredskonsekvenser betydning for dit valg om at ryge eller lade være? Epidermis Dermis? Når man ryger, bliver der dannet flere bakterier i munden, som kan give huller i tænderne, tandkødsbetændelse og misfarvninger. En ryger får altså dårligere mundhygiejne, gulere tænder og en øget risiko for parodontose, tandsten og tandkødsbetændelse. Dårligere potens og frugtbarhed En mandlig ryger har formentlig et dårligere sexliv end en ikke-ryger, da hans potens bliver dårligere af at ryge. Hos ældre rygere er forkalkede blodårer den væsentligste årsag til dårlig potens, men hos unge rygere ser man også en nedsat potens. Det har vist sig, at mandlige rygere kan få en bedre potens og sædkvalitet, hvis de stopper med at ryge. Rygere øger deres risiko for impotens med op mod 50 %. Desværre ser det ud til, at de ikke vinder potensen helt tilbage efter et rygestop. Flere videnskabelige studier har vist, at rygning nedsætter frugtbarheden. En kvindelig ryger får sværere ved at blive gravid og få børn. Meget tyder på, at det kun er kvinders aktive rygning, der har betydning for den nedsatte frugtbarhed. Der er lavet undersøgelser af kvindelige rygere, der begyndte at ryge, inden de fyldte 18 år. Undersøgelserne viser, at kvinderne havde en nedsat frugtbarhed sammenlignet med kvindelige rygere, som var startet med at ryge, efter de var fyldt 18 år. Den nedsatte frugtbarhed blev desværre ikke forbedret ved et rygestop. Langtidskonsekvenser Rygere lever i gennemsnit 10 år kortere end ikke-rygere, og i de sidste cirka 15 år af deres liv må de ofte leve med belastende kroniske sygdomme, fordi deres kroppe ikke længere fungerer optimalt. Nogle af de mest udbredte rygerelaterede sygdomme er kræft, hjerte-karsygdomme og rygerlunger. Lige nu virker det måske som rigtig langt ude i fremtiden, men det kan alligevel være rystende at finde ud af, at rygning faktisk kan have så stor betydning for ens levetid og livskvalitet. Subkutis Hudens opbygning Illustrationen viser hudens overhud (epidermis), læderhud (dermis), underhud (subcutis), blodårer (arterier og vener) og et hår med hårsæk. Potens: Mænds evne til at få rejsning i forbindelse med sex. Frugtbarhed: Evnen til at kunne få børn. Forsvinder risikoen for sygdomme? Det tager tid, før en eksryger bliver fri for risikoen for, at de mere alvorlige sygdomme kan opstå. Risikoen for kræftsygdomme kan også opstå efter, man er holdt op med at ryge, fordi fejlene i cellerne (kaldet mutationer) allerede kan være sket og først viser sig som kræftsvulster mange år efter. I Udfordringen kan du lære mere om, hvordan lungerne fungerer, hvad der kommer ned i lungerne når man ryger, og hvordan kroppen forsøger at skille sig af med røgens stoffer. 16

18 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Rygningens kort- og langtidskonsekvenser og deres betydning for dit valg om at ryge Baggrund I undervisningsmaterialet er der beskrevet en del ændringer, der sker, når man starter med at ryge. Men det er ikke alle ændringer, der er beskrevet her. At starte med at ryge har også betydning for ens humør, kroppens funktioner og velbefindende. Opgave I skal i klassen lave en fælles liste over alle de ændringer, der sker med en person, der er begyndt at ryge. Brug den viden I nu har fået, men skriv også, hvad I selv mener, det kan have af konsekvenser at begynde at ryge. Inddel ændringer i følgende kategorier: 1. Følelsesmæssige ændringer 2. Ændringer her og nu i forhold til udseende 3. Ændringer her og nu i forhold til helbred 4. Ændringer i fremtiden i forhold til udseende 5. Helbredsmæssige ændringer i forhold til fremtiden Hvilke af disse konsekvenser af rygning har størst betydning for om du vælger at ryge/vælger at stoppe med at ryge? Frygter du mest for de kort- eller langsigtede konsekvenser? Hvorfor tror du, at du vægter dem som du gør? Side 1 af 1 17

19 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Hvor mange begynder at ryste eller kaster op efter første cigaret? Formål Formålet er at undersøge, hvad konsekvenserne af at ryge den første cigaret er. Teori Tobaksrøg og andre typer af røg er ikke naturlige at få ned i lungerne. Lungerne er ikke lavet til at få varm, ætsende og irriterende røg ned i sig. Der vil straks ske nogle reaktioner bl.a. i form af hoste. Kroppen er heller ikke beregnet til at modtage alle de stoffer, der er i tobaksrøgen, herunder nikotin. Stofferne optages i lungerne og føres rundt i hele kroppen, så hele kroppen modreagerer. Ofte bliver man meget syg, får kvalme, hoster, kaster op, ryster eller får hovedpine. Apparatur Materialer til at lave et skema på computer eller på papir. Forsøget Lav et skema over de reaktioner og gener, der forekommer ved de første par cigaretter. Når I har lavet skemaet, skal I spørge minimum 15 rygere (samlet for hele klassen), om de havde nogle af de nævnte gener ved de første cigaretter. Bearbejdning Opgør de gener og reaktioner, der oftest forekom, og find ud af, hvad årsagen var til reaktionerne og generne. Hvordan kan det være, at man starter med at ryge, selvom der er så mange gener og reaktioner i forbindelse med røgen? Side 1 af 1 18

20 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Hvor farligt er rygning egentlig? Baggrund I tobaksrøgen findes der mange forskellige stoffer. En del af stofferne er kræftfremkaldende. Der er mange faktorer, der har indflydelse på, om der opstår kræft i en celle. Det er meget individuelt, hvad risikoen for at få kræft er, og hvor i organismen den kan opstå. Antallet af rygere i Danmark har været faldende, men der sælges stadig meget tobak. Det betyder, at der er mange flere storrygere end tidligere. Opgaver Find tal for følgende områder i litteraturen eller på internettet (søg evt. via google): Hvor mange dør per år af sygdomme, hvor rygning er årsagen, i forhold til dødsfald ved selvmord, bilulykker, alkohol og AIDS? Hvor mange rygere er der i Danmark? Hvor mange leveår mister man som følge af rygning? Hvor meget forøger man kræftrisikoen, når man ryger, i forhold til hvis man aldrig har røget? Find tallene for sygdommene lungekræft, strubekræft og urinblærekræft. Vurder ud fra ovenstående, hvilken betydning rygning vil få for den enkelte person igennem et helt liv. Hvor stor en byrde vil rygningen være, og hvor stor en risiko er der for at få en rygerelateret sygdom? Hvilken betydning har rygningen for samfundet og sundhedssystemet? Side 1 af 1 19

21 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Udfordringen Denne udfordring handler om lungerne. Du kan arbejde mere dybdegående med, hvordan lungerne er opbygget og fungerer. Når man ryger en cigaret, hives røgen fra cigaretten ned i lungerne. Det føles ikke rart, slet ikke de første gange man ryger. Du vil i denne udfordring lære om røgens vej fra den tændte cigaret og ned til lungerne og videre rundt i kroppen. Du vil finde ud af, hvad kroppen gør for at slippe af med røgen, som føles ubehagelig. Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 3.1 i biologilokalet eller 3.2 i kemilokalet. Forsøg 3.1 handler om lungernes funktion og hvordan de ser ud indeni. Forsøg 3.2 handler om, hvor meget tjære der sætter sig i lungerne når man ryger. Røg i lungerne og videre rundt i kroppen Røg ned i lungerne Røgen fra cigaretter er varm og indeholder forskellige partikler* og gasser, der irriterer og ætser lungesystemets væv. Lungerne er ikke lavet til at modtage røgen, og vil straks forsøge at fjerne den. Man hoster og hoster. Det er en reflekshandling at hoste, og det fungerer som kroppens naturlige forsvarsmekanisme mod fremmede ting i lungerne. Røg ud af lungerne Hvis røgen ikke bliver hostet op, er der to muligheder for at få den væk og ud af lungerne. Her ses et tværsnit af et luftrør, hvor man kan se, hvordan slimkirtlers transportmekanisme virker ved at udskille slim. Røgen samles i slimen, som transporteres op af lungerne ved hjælp af fimrehårene. Side 1 af 3 20

22 Den første mulighed er, at røgen bliver transporteret væk med lungesystemets slim, som lungesystemet producerer hele tiden. Slimen opsamler røgen og partiklerne. På indersiden af luftrøret og nede i bronkierne er der nogle celler* med helt små, fine hår, der kaldes fimrehår. Fimrehårene transporterer slimen op af lungesystemet. Slimen kommer op i munden, her synkes den og kommer så ned til maven. Herfra kommer den videre ud i tarmene, og til slut kommer den ud af kroppen via afføringen. Den anden mulighed for at få røgen ud af lungerne er nedbrydning af stofferne i røgen. Det sker længere nede i lungesystemet og ude i alveolerne, hvor fremmede stoffer bliver nedbrudt ved hjælp af hvide blodlegemer*. En tegning af lungesystemet med udsnit af alveolerne. Indåndingsluften føres fra næse og mund til luftrøret, der deler sig i to hovedbronkier - en til hver lunge. Hovedbronkierne forgrener sig til mindre og mindre bronkier nede i lungerne. De mindste bronkier kaldes bronkioler. Bronkiolerne ender i mange millioner små, ballonagtige luftblærer, som kaldes alveoler. Alveolerne omgives af blodårerne nede i lungerne. Oxygen (O 2 ) fra indåndingsluften går gennem alveolers vægge ud til blodet. Oxygen kommer med blodet rundt i hele kroppen og ud til alle cellerne, som skal bruge oxygen. Det er især undergruppen af hvide blodlegemer, der kaldes makrofager, der nedbryder stofferne. Makrofager spiser fremmede stoffer nede i lungerne, hvorefter de vandrer ud af lungerne og videre rundt i kroppen. På den måde bliver en del af de fremmede stoffer fra røgen fjernet. Side 2 af 3 21

23 Makrofagen optager partiklerne ved at indfange og omslutte partiklen (det kaldes fagocytose). Den fremmede partikel bliver en del af cellen. Partiklen smelter herefter sammen med nogle af cellens lysosomer. Lysosomerne indeholder fordøjelsesenzymer, som makrofagerne bruger til at fordøje partiklerne med. Makrofagerne er en undergruppe af hvide blodlegemer og en del af vores immunforsvar, som bekæmper bakterier, virus og i mindre grad partikler. Nogle af stofferne fra røgen behøver slet ikke hjælp til at komme ud af lungerne. De forsvinder uden problemer ud i kroppen. En del af stofferne transporteres hurtigt rundt i hele kroppen, og flere af dem har en giftig virkning. Det er grunden til, at man ved de første cigaretter oplever en direkte forgiftning af kroppen, og derfor får man symptomer som kvalme, svimmelhed, opkastning og sløvhed. Kroppen skal først vende sig til at modtage de giftige stoffer, før der ikke opstår disse symptomer. Modellen her kan man bruge til at beskrive giftstoffers optagelse og transport rundt i kroppen, og hvordan giften udskilles fra kroppen igen. Man kan se på hvor giftstofferne har en virkning og vurdere hvor farlige giftstofferne er. Målorgan er det organ, hvor de giftige stoffer gør skade. Ordforklaring Partikler: En større samling af molekyler. Celle: Den mindste enhed af liv. Populært sagt kan man kalde celler byggeklodser, som planter, dyr og mennesker er bygget af. Hvide blodlegemer: En celletype i blodet. De hvide blodlegemer forsvarer blandt andet kroppen mod infektioner med for eksempel virus, bakterier og partikler. Side 3 af 3 22

24 På opiroeg.dk kan du se hele Gå op i Røg-materialet. Her finder du også en række små film om unge, tobak og rygning, som supplerer indholdet i dette hæfte. Du kan finde mere materiale og viden om børn, unge og rygning på følgende hjemmesider: liv.dk Information og undervisningsmateriale til unge om rygning rygning.dk Information til fagfolk om unge og rygning xhale.dk og xhale-app Rygestop til unge xit-web.dk Rygeforebyggelsesprogram til udskolingselever skoddetnu.dk Kampagnesite til begrænsning af rygning blandt unge snakomtobak.dk Dialogværkstøj til forældre, der vil snakke med deres barn om rygning Gå op i Røg er produceret med støtte fra Undervisnings-ministeriets Tips- og Lotto-midler samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Aktivitetspulje, Tips- og Lottomidler Kræftens Bekæmpelse Børn, Unge & Rygning unge-rygning.dk 23

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGES VEJ RUDT I KROPPE 26 www.opirøg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Der bliver talt meget om afhængighed af rygning, og hvor svært det er at holde op med at ryge. De første gange man prøver

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 26 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 27 Kapitel 3: Hvad siger rygeloven Flere og flere steder bliver det

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. .Quiz om rygning Kort om øvelsen Eleverne skal deles op i hold, hvor de skiftes til at vælge en kategori og svare på spørgsmålene. Quizzen består af spørgsmål om både helbred, samfund, økonomi, forskellige

Læs mere

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år IKKE-RYGERE 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 2006 2010 20% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Kilde: HBSC Greenland undersøgelsen 2010 RYGERE 100% Unge i Grønland, der har prøvet at

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. Øvelser på tværs. Kryds og bolle Kort om øvelsen Eleverne spiller i plenum kryds og bolle, hvor de skal svare rigtigt på spørgsmål om rygning for at kunne lægge en brik. Spillet består af spørgsmål om

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? Du har sikkert oplevet at sidde i et lokale, hvor der bliver røget. Luften kan føles helt tæt af røgtåge. I starten kan røgen ses, men efter kort tid kan den kun lugtes.

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 42 www.op-i-røg.dk

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 42 www.op-i-røg.dk KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK tobaksindustriens markedsføring 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Reklamer for tobak Hvad er reklame, og skal man have regler

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? En tændt cigaret danner røg. Det meste af røgen kommer ned i lungerne på den, der ryger cigaretten. Noget af røgen

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Tobaksrøg, 2011. Krydstabeller Alle. Total

Tobaksrøg, 2011. Krydstabeller Alle. Total Køn Alder Region Privat eller offentlig (q5) Hvem bor du sammen med? (q7) Børn i husstanden (q8) Mand Kvinde 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland,

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Dagplejeren som sundhedsformidler

Dagplejeren som sundhedsformidler Passiv rygning Forebyggelses og dokumentationsafdelingen Kræftens Bekæmpelse Dagplejeren som sundhedsformidler - evaluering af projekt om passiv rygning i Allerød Kommunes dagpleje 1 Dagplejeren som sundhedsformidler

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

ø1: Registrering af fremmøde Forløb:

ø1: Registrering af fremmøde Forløb: ø1: Registrering af fremmøde Forløb: DELTAGER 1. MØDEGANG 2. MØDEGANG 3. MØDEGANG 4. MØDEGANG 5. MØDEGANG ø2: Notatskema STARTDATO: FORLØB: DELTAGERNAVN: SMS: 1. 2. 3. 4. 5. DELTAGER NIKOTINERSTATNINGENS

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende Rygestop Denne brochure er ikke bare en række velmenende råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest kan holde op med at ryge. Og den indeholder viden, som kan hjælpe mere, end du tror. Du har

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje Luftveje 1 Luft Hvad indånder vi? Luften består af 78 % Nitrogen 21 % Oxygen 1 % Andre gasser Kroppens begrænsninger Immunforsvarets svagheder Smitsomme eller giftige partikler Giftige gasser Store mængder

Læs mere

Events om rygning. Se et videoklip fra en event her: www.cancer.dk/unge-rygning/frivillige.

Events om rygning. Se et videoklip fra en event her: www.cancer.dk/unge-rygning/frivillige. Events om rygning Vejledning Kræftens Bekæmpelse har udviklet en eventpakke, som skal sætte fokus på rygning og motivere unge til at lade være med at ryge. Denne vejledning introducerer dig til de aktiviteter,

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske

GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse GÅ OP I

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland

Læs mere

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35 34 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige www.op-i-røg.dk 35 Kapitel 4: Rygningens historie I dag bruger folk tobak

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvilke konsekvenser har rygning? HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING? I dette tema kommer du til at arbejde med

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund

GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi,

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG?

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Copyright Sofie Koborg Brøsen Grafisk formgivning af Kasper Kruse og Karlsson2/grafisk Illustreret af Peter Brøsen Tryk: Frederiksberg

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning 1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse,

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Lektion 03 Samfundet og mine vaner DEBATKORT. I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark?

Lektion 03 Samfundet og mine vaner DEBATKORT. I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark? DEBATKORT 01 I New Zealand er det lovpligtigt at benytte cykelhjelm. Skal det også være det i Danmark? inspiration Fakta-indspark til debatten Allerede i 1903 blev tanken om sikkerhedsseler til biler fremført,

Læs mere