kort samtale om rygning og rygestop

Transkript

1 KONCEPT FOR kort samtale om rygning og rygestop K Afhængighed Rygestop-tilbud Rygestop eller fortsat rygning MADS LIND OG ANNEMARIE DENCKER

2 Koncept for kort samtale om rygning og rygestop Kræftens Bekæmpelse Hovedforfattere: Cand.scient. ph.d. Mads Lind, Kræftens Bekæmpelse Cand.mag. Annemarie Dencker, Kræftens Bekæmpelse Arbejdsgruppe: Ringkjøbing Amt (v. Leila Boel og Lene Stokholm Jensen) Nationalt Center for Rygestop (v. Poul Tværmose) Danmarks Apotekerforening (v. Lisbet Schmølker og Helle Jacobsgaard) Faste bidrag og korrektur: Cand.scient. ph.d. Niels Them Kjær Cand.psych. Tacha Reinhold Hansen Grafisk tilrettelæggelse og vignetter: Michala C. Bendixen Tryk: PE offset, Varde 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN Manualen kan købes hos Kræftens Bekæmpelse,

3 INDHOLD Forord 1 Strategien bag konceptet 1 Forventninger til personalets kompetencer 1 Forventninger til personalets resultater 2 Oversigt over kort samtale om rygning og rygestop 2 Vejledning til at tilbyde samtalen 2 Overordnet vejledning til selve samtalen 3 Afslutning med henvisning til mere hjælp 3 Grundlæggende rådgivningsmæssige færdigheder 4 Vejledning til brug af arbejdsark 6 Uddybninger til de tre temaer i den korte samtale 7 Rygestoptilbud 9 Oversigt over henvisningsmuligheder 10 Rammer for den korte samtale om rygning og rygestop 11 Anledninger til at tilbyde korte samtaler på sygehus 12 Anledninger til at tilbyde korte samtaler i almen praksis 12 Anledninger til at tilbyde korte samtaler på apoteket 13 Eksempler på sundhedsfaglige begrundelser for rygestop 15 Kopiark 16

4 INDLEDNING 1 Forord Offentlige tilbud om rygeafvænning i grupper og individuel rygeafvænning er efterhånden standard i Danmark. Flere parter har efterlyst et kortere koncept, og dette materiale er udviklet på foranledning af især Ringkjøbing Amt, Nationalt Center for Rygestop og Apotekerforeningen. Kort samtale om rygning og rygestop er udviklet i Kræftens Bekæmpelse i efteråret 2005 af Annemarie Dencker og Mads Lind. Udviklingsarbejdet foregik med hjælp fra en arbejdsgruppe med Leila Boel og Lene Stokholm Jensen fra Ringkjøbing Amt, Poul Tværmose fra Nationalt Center for Rygestop samt Lisbet Schmølker og Helle Jacobsgaard fra Apotekerforeningen. Materialet er siden opdateret flere gange og senest redigeret af Niels Them Kjær og Tacha Reinhold Hansen i april Konceptet er blandt andet baseret på en litteraturgennemgang og en interviewundersøgelse af den eksisterende praksis på apoteker og sygehuse. Arbejdet blev sammenfattet i baggrundsrapporten: "Rapport om eksisterende definitioner og praksis indenfor kort rådgivning i rygestop for voksne", udarbejdet og færdiggjort september I april 2006 blev der gennemført en evaluering blandt de apoteksansatte i Ringkjøbing Amt, som gav anledning til mindre ændringer. Strategien bag konceptet Dette står i modsætning til strategier, som først tester og benævner rygerens parathed for derefter at fremsætte et tilpasset tilbud om viden eller afvænning. I stedet for først at klassificere rygeren ud fra hans parathed tager samtalen først og fremmest udgangspunkt i rygerens egne ønsker til viden eller hjælp. I løbet af samtalen kan der opstå et behov for at få afklaret, om rygeren er parat til at gå i gang med forberedelse eller selve rygestoppet, eller om han har behov for yderligere overvejelser men denne afklaring sker undervejs i dialogen med udgangspunkt i rygerens egne ønsker i stedet for som starten på dialogen. Forventninger til personalets kompetencer Personalet, som skal tage den korte samtale om rygning og rygestop, får ikke en dyb detaljeret viden om rygning eller rygestop. Der er derfor ikke forventninger om, at du som vejleder skal kunne påtage dig en ekspertrolle eller kunne udføre den egentlige rådgivning eller rygeafvænning. Der er ingen grund til, at du skal føle dig flov eller utryg ved ikke at være ekspert. Du kan blot ærligt fortælle rygeren, at du ved nogle generelle ting om området, som du gerne vil tilbyde rygeren i en kort samtale. Så kan rygeren selv afgøre om han evt. kan bruge noget af denne viden. 1. udgave udgave 0705 Grundidéen bag konceptet for den korte samtale om rygning og rygestop er en uforpligtende og tilbudsorienteret tilgang. Tankegangen er, at et åbent uforpligtende tilbud kan øge motivationen for at tage imod mere viden og evt. føre til, at rygeren senere igangsætter et rygestopforsøg. Ved at holde den korte samtale adskilt fra selve anbefalingen af rygestoppet og fra selve afvænningsforløbet får rygeren nemlig en mulighed for selv at kunne bestemme, hvad han ønsker. Den tilbudsorienterede tilgang består i, at det er rygeren, som ud fra en palet af temaer (indenfor tre forskellige hovedområder) selv vælger, hvad han ønsker af viden og dialog om rygning og rygestop. Det er altså rygeren, som først gennem valg af tema definerer sit behov. Hvis rygeren vil vide endnu mere eller har behov, som du ikke kan opfylde, er det din opgave at henvise til andre relevante rådgivningssteder f.eks. andre rygestoprådgivere, ambulatorier, Sund by butikker, Stoplinien, mv. Du kan f.eks. sige helt åbent, at du ikke kan svare på det, personen spørger til, men mener, at X vil kunne svare på sådan et spørgsmål. Der er heller ikke forventninger om, at personalet her og nu skal kunne få rygeren til at holde op hverken i forhold til beslutning, igangsættelse af rygestopforsøg eller i form af råd til selve rygestopmetoden. Tankegangen er, at personalet tilbyder sin generelle viden om området til at kunne hjælpe de rygere videre, som gerne vil tage imod en kort hjælp, der er helt uforpligtende.

5 2 Forventninger til personalets resultater Det har vist sig i forbindelse med evaluering af konceptet, at mange kursister oplever, at hovedparten af kunderne siger nej tak, når de møder tilbuddet. Det er derfor vigtigt, at sundhedspersonalet ikke starter med alt for høje forventning, da der så er risiko for, at arbejdet går i stå efter en flok afslag. Det er vigtigt at huske, at rygerne ikke er forberedt på tilbuddet om en samtale og ikke henvender sig med et konkret ønske om at holde op med at ryge. Strategien er derfor den, at tilbuddet skal fremsættes til en stor, men afgrænset gruppe af kunder. Evalueringen viste, at jo mere afgrænset og veldefineret målgruppe f.eks. kunder, der får kolesterolsænkende medicin jo nemmere var det at spørge. Der var gode erfaringer med at skifte mellem relevante kundegrupper (gravide, astmapatienter, KOL-patienter, diabetikere, hjerte-kar-patienter) undervejs. Det gav også mindre risiko for at spørge samme kunde flere gange. For at kursisterne kan få et ordentligt udbytte af Kursusdag 2, så er det vigtigt, alle deltagere har fået erfaringer med de korte samtaler om rygning og rygestop. Der er derfor en forventning om, at alle har gennemført mindst 6 samtaler i løbet af de ca. 2 måneder, der er mellem Kursusdag 1 og Kursusdag 2. Der er derimod ikke nogen forventninger om, at de korte samtaler med rygerne skal resultere i egentlige rygestopforsøg eller tilmeldinger til rygestopkurser eller individuel rygeafvænning, selv om rygeophør naturligvis er det langsigtede mål med samtalerne. Grundideen bag konceptet for den korte samtale om rygning og rygestop er som nævnt en uforpligtende og tilbudsorientert tilgang. Vejledning til at tilbyde samtalen Oftest vil den korte samtale komme i stand på personalets initiativ. De kan ud fra en specifik anledning uopfordret tilbyde en kort samtale. I nogen tilfælde vil initiativet dog komme direkte fra rygeren, og opgaven er her for dig at gribe initiativet og bruge det som en anledning til at tilbyde den korte samtale. Når en vejleder tager initiativet til at tilbyde en kort samtale om rygning og rygestop, skal der altid kunne udtrykkes en klar og tydelig grund til, at samtalen tilbydes. Denne begrundelse vil være forskellig fra institution til institution og fra situation til situation. TILBYD KORT SAMTALE OM RYGNING OG RYGESTOP: Begrund dit tilbud og initiativ eller Opfang evt. ønsker fra rygeren Beskriv tilbudet/hjælpemuligheden og brug arbejdsarket til denne beskrivelse Hvis rygeafvænning ønskes nu: Hvis ja tak: Hvis nej tak: KORT SAMTALE OM RYGNING OG RYGESTOP: Henvis til rygeafvænning Uddyb valgte tema Tilbyd evt. andre temaer Afrunding, orientér om mulighed for mere hjælp: Tilbyd materialer

6 Det er oftest det sundhedsproblem, som rygeren er i kontakt med personalet om, som definerer begrundelsen og varigheden af rygestoppet. Evt. kan det også være undgåelsen af et fremtidigt muligt problem altså forebyggelse (se senere afsnit om: Den korte samtale og anledningen til at tilbyde den). Efter begrundelsen for anbefalingen om rygestop fremsættes tilbudet om en kort samtale. Tilbudet bør så vidt muligt indeholde en kort beskrivelse af de emner, som der kan tilbydes information og dialog om samt evt. en angivelse af, hvor lang tid der er til rådighed, og hvornår det kan lade sig gøre. Til beskrivelsen af de mulige emner benyttes arbejdsarket som hjælperedskab (se senere afsnit om: Vejledning til brug af arbejdsark). Princippet er, at det er rygeren, som skal vælge om og hvad, som han ønsker af de forskellige muligheder, som personalet kan tilbyde. Hvis rygeren umiddelbart selv henvender sig med et rygerelateret ønske til personalet, er opgaven i første omgang at tage udgangspunkt i dette ønske. Først bør det afklares præcist, hvad rygerens ønske består i, og vurderes, hvordan man kan hjælpe rygeren med hans ønske i den korte samtale. Hvis ønsket er bredt og upræcist, kan arbejdsarket bruges til at fortælle om de forskellige muligheder. Herefter kan man spørge til, hvad rygeren gerne vil tale om af disse muligheder. Ved at bruge arbejdsarket kan I sammen finde ud af, hvad det præcist er, som kan hjælpe rygeren videre, og hvad du kan bidrage med. Når temaet er rimeligt klart for begge parter, og du vurderer, at du kan hjælpe rygeren, kan I aftale den egentlige samtale. Den korte samtale kræver, at man kan tale uforstyrret i ca. femten minutter. Nogle gange er det muligt umiddelbart efter at gennemføre den. Andre gange må man aftale samtalen et stykke tid ude i fremtiden alt efter de praktiske muligheder. Til det formål kan man udlevere et visitkort til borgeren, hvor det kan afkrydses, hvilket emne rygeren gerne vil høre eller tale mere om. Tid og sted for samtalen kan også anføres på visitkortet, ligesom det kan skrives ned hvilken person, der kommer til at gennemføre samtalen med borgeren. Overordnet vejledning til selve samtalen Hvis rygeren tager imod tilbudet om hjælp, kan den korte samtale etableres på det tidspunkt, som er aftalt. Samtalen tager sit udgangspunkt i det tema, som rygeren har udtrykt interesse for ved præsentationen af tilbudet. Under arbejdet med et givent tema vil der ofte være anledninger til at brede samtalen ud og evt. tilbyde også at tale om andre temaer. Dette kan igen enten være på foranledning af rygeren eller ud fra en vurdering fra rådgiveren. Hvis du vælger at skifte tema, bør du give en kort begrundelse, og det bør fremsættes som et tilbud om mere hjælp eller viden. Arbejdsarket kan med fordel bruges som redskab, når der skal vælges et nyt tema for samtalen. Undervejs i samtalen vil det mere eller mindre tydeligt fremgå, hvor parat rygeren er til et rygestop. Er du i tvivl, bør du på et relevant tidspunkt spørge og få afklaret dette, da det er vigtigt for, at der tilbydes den rigtige hjælp. Rygerens eventuelle ønsker til hjælp og dine tilbud om hjælpemuligheder via arbejdsarket skal dog komme før vurderingen af parathed (se senere afsnit om: Strategien bag den korte samtale om rygning og rygestop). Det er din opgave at holde overblik over tiden og hjælpe rygeren med at vide, hvad I har af muligheder og begrænsninger. Afrundingen på samtalen bør bestå i en kort dialog om, hvad samtalen har bidraget til for rygeren, og hvad det videre behov er. Afslutning med henvisning til mere hjælp Hvis det er relevant, bør personalet udpege, hvor man kan hente hjælp til rygeafvænning eller evt. andre typer af rådgivning (f.eks. forebyggelsessamtaler). Lokale tilbud om rygestopkurser og individuel rygeafvænning er relevant ligesom den centrale STOP-Linien på Personalet bør også nævne, at selvhjælpsmateriale eksisterer samt nævne div. hjemmesider med hjælp til rygestop. Det er rygeren, der suverænt bestemmer, om han vil bruge denne hjælp udgave 0607

7 4 GRUNDLÆGGENDE RÅDGIVNINGSMÆSSIGE FÆRDIGHEDER Aktiv lytning og pauser i samtalen Den grundlæggende færdighed i aktiv lytning er at kunne lytte omhyggeligt til indholdet i det, som rygeren siger, og udtrykke overfor ham, at man har forstået indholdet. Formålet med aktiv lytning er, at vejlederen tilegner sig så meget relevant information fra rygeren som muligt. Aktiv lytning er en måde at lytte på, hvor vejlederen forholder sig åbent og modtagende til rygerens udsagn. Det indebærer også, at hun somme tider venter lidt med at tale, når rygeren har sagt noget, eller hun selv har spurgt om noget. De små pauser giver rygeren mulighed for at sige mere eller mærke, hvad det, han siger, betyder for ham. Ved at holde pauser kan vejlederen også give sig selv tid til at tænke over, hvad rygeren har sagt, og overveje hvordan hun bedst giver ham det, han efterspørger. Pauser giver også plads til et følelsesmæssigt indhold i samtalen, som typisk aktiveres langsommere end det intellektuelle lag. Når vejlederen signalerer, at der er god tid til at tænke sig om og svare, befordrer hun en aktivering af det eksistentielle, følelsesmæssige lag i rygeren. Dette lag er ofte drivkraften bag en permanent adfærdsforandring. De små pauser har en varighed på 5-10 sekunder, og man kan med fordel holde dem, selvom man kun har en kort samtale med rygeren. Åbne og lukkede spørgsmål Et formål med Kort samtale om rygning og rygestop er at skabe refleksioner hos rygeren omkring hans rygning. En metode til at skabe sådanne refleksioner f.eks. omkring fordele og ulemper ved egen rygning er de åbne spørgsmål. De åbne spørgsmål er en type spørgsmål, der lægger op til nuancerede og fyldestgørende svar frem for svarene ja eller nej. Åbne spørgsmål Åbne spørgsmål er spørgsmål, der begynder med hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvilke osv. Altså såkaldte hv.-spørgsmål. Rygeren har ofte en meget mere omfattende og detaljeret viden om sig selv, end han umiddelbart er bevidst om. Han sidder inde med en mængde tavs viden, som først kommer frem, når der bliver spurgt til den. Hvis vejlederen udelukkende stiller spørgsmål, som kan besvares med ja og nej, kommer denne viden ikke frem. Dette betyder, at vejlederen kan komme til at vejlede klienten på et forkert grundlag. Eksempel på åbne spørgsmål: Hvad kan du godt lide ved at ryge? Hvor meget ved du om afhængighed/de rygestoptilbud, vi har her på apoteket? Hvad har din læge fortalt dig om din rygning? Hvordan oplever du, at du er afhængig af cigaretter? Lukkede spørgsmål Lukkede spørgsmål er spørgsmål, der kan besvares med ja, nej eller faktuelle oplysninger. De kan for eksempel være vigtige i forbindelse med afstemning af forventninger til den korte samtale. Men hvis vejlederen kun stiller lukkede spørgsmål, kan dialogen have en tendens til at gå i stå, fordi rygeren ikke får mulighed for at uddybe sine svar. I værste fald kan samtalen komme til at minde om et forhør, hvilket selvfølgelig ikke er hensigtsmæssigt. De lukkede spørgsmål bør stilles på samme neutrale og undersøgende måde som de åbne spørgsmål og kan ofte med fordel følges op af et åbent spørgsmål. Eksempel på lukkede spørgsmål: Kunne du tænke dig, at høre mere om de rygestoptilbud vi har på apoteket? Ved du hvad det vil sige, at være afhængig af nikotin? Har du talt med din læge eller andre sundhedsfaglige personer om din rygning? Har du forsøgt et tidligere rygestop? Ved du hvad, der foregår hos en rygestoprådgiver? Spejling Spejling betyder, at vejlederen gengiver rygerens udsagn med en formulering, der ligger tæt op ad rygerens egen. Spejlinger kan hjælpe rygeren til at se og mærke sine egne udsagn og dermed sig selv på en ny måde. Derudover giver spejlingerne også

8 vejlederen en mulighed for at vise, at hun hører og forstår rygerens tanker, holdninger og følelser. Spejlinger er dermed en måde at udtrykke indlevelse og forståelse på. Dobbeltsidet spejling En dobbeltsidet spejling er en spejling, der henviser til begge sider af en ambivalens. 5 Simpel spejling En simpel spejling vil sige, at vejlederen gentager indholdet i det rygeren har sagt med et ordvalg, der ligger tæt op ad rygerens. Med den simple spejling kan vejlederen vise rygeren, at hun lytter grundigt og forstår, hvad han siger. Det vil som regel få rygeren til at fortsætte eller uddybe, det han fortæller og dermed bidrage til at skabe en god dialog. Eksempel på spejling (kort samtale om Afhængighed ): Vejleder: Hvad tænker du om det, jeg nu har fortalt dig om afhængighed? Birgitte: Jeg synes det er lidt uhyggeligt, men så er det nok derfor jeg ikke har kunnet stoppe. Vejleder: Så det at du er afhængig forklarer de oplevelser du har haft med tidligere stop. (spejling) Birgitte: Ja, så kan man jo ikke bare lade være og håbe at lysten er væk. Det tager lang tid. Vejleder: Efter et stop er der et stykke tid, hvor rygetrangen vil være der! (Spejling). For mange, der holder op med at ryge, er det en god hjælp at planlægge i forvejen, hvad de kan gøre i stedet for at ryge, i den periode. Når vejlederen spejler, bliver hun ved det emne og den oplevelse, som rygeren har. På den måde kan hun fastholde samtalen omkring klientens oplevelsesverden og give plads til ham, inden hun bevæger samtalen i andre retninger ved at stille nye spørgsmål. Spejlingen giver et fælles ståsted og en god kontakt. Samtidig sænker det tempoet i samtalen, så begge parter kan følge med og nå at tænke sig om, mens de taler sammen. En spejling er ikke et spørgsmål, og vejlederen går ikke op i tonelejet på sidste stavelse. En spejling er derimod en konstatering af det, der er blevet sagt. Eksempel på dobbeltsidet spejling (kort samtale om Rygestop eller fortsat rygning ): Poul: Jeg ved jo godt, at det er noget skidt at jeg ryger, min læge siger, at den er helt gal med mine lunger. Vejleder: Du ved godt, at rygning er dårligt for dine lunger! (spejling). Hvad er det gode ved at ryge for dig? Poul: Uden smøgerne kan jeg ikke koncentrere mig på arbejdet. Vi har simpelthen så travlt Vejleder: Så rygningen hjælper dig til en bedre koncentration! (spejling) Poul: Ja, og til at falde ned, når jeg kommer hjem, ellers kan min kone ikke holde ud at være i nærheden med mig sæt dig nu ned og tag en smøg siger hun. Vejleder: Så på den ene side hjælper rygningen dig med at klare en travl hverdag men på den anden side er du urolig for om rygningen gør dig syg! (dobbeltsidet spejling). Poul: Ja. Dobbeltsidet spejling hjælper rygeren til at afveje gevinster og omkostninger ved et rygestop i konkrete, betydningsfulde situationer. Opsummering Vejlederens opgave ved den korte samtale om rygning og rygestop er således, at forholde sig aktivt lyttende i forhold til rygeren for derigennem at hjælpe ham til at tage mere bevidst og informeret stilling til sin rygning. Den aktive lytning demonstrerer vejlederen ved at holde pauser, stille åbne spørgsmål og lave spejlinger af det rygeren siger. Med disse redskaber skaber vejlederen optimale vilkår for, at rygeren selv forholder sig til sin situation, idet han selv i-talesætter sit forhold til og sin viden om rygning. At rygeren gennemgår denne proces er centralt i forhold til en øget motivation for og senere vedligeholdelse af et rygestop. 1. udgave 0607 Du kan læse mere om emnet i bogen Rygeafvænning teori og praksis for professionelle rådgivere (Lind, Jaspers og Kjær, 2005, fra Kræftens Bekæmpelse).

9 6 VEJLEDNING TIL BRUG AF ARBEJDSARK Følgende beskrivelser er tænkt som forslag til formuleringer, som du kan bruge til at introducere arbejdsarket. Det er vigtigt at påpege, at områderne Afhængighed og Rygestoptilbud er målrettet information, mens det midterste hovedemne Rygestop eller fortsat rygning skal ses som et oplæg til dialog med borgeren vedr. vedkommendes tanker om rygning nu og i fremtiden. Som nævnt er det ikke altid, at der er tid til at foretage den korte samtale om rygning og rygestop på stedet. Det kan derfor være relevant at præsentere tilbuddet og aftale en tid til at gennemføre samtalen på et senere tidspunkt. Til det formål kan man udlevere et visitkort til borgeren, hvor det kan afkrydses, hvilket emne personen gerne vil høre - eller tale - mere om. Tid og sted for samtalen kan også anføres på visitkortet, ligesom det kan skrives ned hvilken person, der kommer til at gennemføre samtalen med borgeren. Rygestop eller fortsat rygning Noget af det vi kan snakke om under overskriften Rygestop eller fortsat rygning er den tvivl, som du evt. kan have om, hvorvidt du ønsker at holde op med at ryge eller ej. Samtalen om Rygestop eller fortsat rygning indebærer dog ikke, at du skal holde op med at ryge. Men du kan få hjælp til grundigt at overveje hvilke fordele eller ulemper, der er ved at ryge, og det kan måske bringe dig tættere på, om du ønsker at gå i gang med et rygestop. Rygestoptilbud Under overskriften Rygestoptilbud kan man få viden om: - Hvilke konkrete tilbud om hjælp til rygestop eksisterer der i nærheden? - Hvad indeholder rygestoptilbuddet? - Hvad kan en rygestoprådgiver hjælpe dig med? Her følger forslag til formuleringer i præsentationen af arbejdsarket: Jeg har mulighed for at tilbyde dig en kort samtale på ca. et kvarter om rygning og rygestop. Jeg kan lige vise dig, hvilke emner jeg kan fortælle om (arbejdsarket tages frem og bruges som huskeliste). Det skal lige siges, at der måske kan være andre emner eller ting vedrørende rygning, end dem jeg nævner her, som også interesserer dig. I så fald må du endelig sige til, for så kan vi se nærmere på, hvad jeg kan hjælpe dig med, og hvad andre evt. kan gøre for dig. Afhængighed Noget af det som jeg kan fortælle dig om under overskriften Afhængighed er: Hvad er det egentlig, der sker i hjernen/kroppen ved rygning? og Hvad vil det sige at være afhængig? Denne viden kan for nogen gøre det nemmere at forstå, hvad det er, der kan gøre det svært at holde op med at ryge og hvad det er, der gør, at man får abstinenser, når man prøver at holde op med at ryge.

10 UDDYBNINGER TIL DE TRE TEMAER I DEN KORTE SAMTALE 7 Følgende beskrivelser er tænkt som forslag til formuleringer, som kan bruges til at uddybe de tre hovedområder for information i selve den korte samtale: Afhængighed Rygning er vanedannende De fleste ved, at rygning har en række skadelige konsekvenser for helbredet, såsom forringelse af vejrtrækning, tendens til forkalkning af blodårerne og risiko for udvikling af lungekræft. De fleste ved også, at brug af tobak er vanedannende, og at det bl.a. er nikotin, som gør rygeren fysisk afhængig. Nikotin efterligner naturlige stoffer i hjernen Færre ved, at nikotin skaber varige ændringer i hjernen og narrer hjernen til at tro, at indtagelse af nikotin er nødvendig for overlevelsen. Det sker, fordi nikotin går ind i det centrale nervesystem og efterligner og påvirker stoffer i hjernen, som normalt kobles til overlevelseshandlinger såsom indtagelse af mad og drikke. Nikotin giver et kick og påvirker humør og følelser Nikotin øger bl.a. udskillelsen af et stof i hjernen ved navn dopamin. Dopamin er et stof, som skaber velvære og giver et kick. Kroppen har - uden rygning - en naturlig og jævn produktion af dopamin, som gradvist bliver mindre end normalt i takt med, at man vænner sig til nikotin. Nikotin sænker altså gradvist kroppens naturlige produktion af dopamin. Man kan sige, at kroppen bliver afhængig af nikotin for at kunne udskille normale mængder af dopamin og dermed skabe kropsligt velvære. Ved rygestop vil kroppens naturlige produktion af dopamin gradvist blive normalt - oftest indenfor en måned. Nogle oplever tristhed og ubehag, indtil kroppen igen har opreguleret sin naturlige produktion af dopamin. Nikotin ændrer hjernens opbygning derfor abstinenser Ved indtagelse af nikotin sker der også andre forandringer inde i hjernen. Der oprettes bl.a. flere nye såkaldte modtagere for nikotinlignende stoffer, end man normalt har i hjernen, hvis man aldrig har været udsat for nikotin. Disse flere nye modtagere er en varig forandring. Hjernen bliver afhængig af, at disse modtagere får den dosis nikotin, som de kan indeholde for at den kan kommunikere normalt. Når en person holder op med at ryge, er det kampen mod disse modtagere, der kan være hård. De skal nemlig vænnes til, at de ikke får det, de gerne vil have, hvilket de gør oprør imod. Dette oprør er abstinenserne. Når de ikke får det, de gerne vil have, sker der gradvist det, at de bliver inaktive, man kan sige, at de lægger sig til at sove. Men de forsvinder ikke. Det tager ca. 3 uger, før abstinenserne er overstået. Men da modtagerne ikke forsvinder, men blot bliver inaktive, er det meget risikabelt at tænde en cigaret efter et rygestop. Det vil nemlig gøre, at alle disse modtagere vågner igen og bliver aktive. Det skaber igen rygetrang og abstinenser, og derfor vil mange i løbet af få dage komme op på det forbrug af cigaretter, som de havde før rygestoppet. Man skal gradvist ud af sin afhængighed Med tiden indlærer man vanemæssigt at ryge i bestemte situationer og ved bestemte følelsesmæssige tilstande. Rygning og nikotin bliver derfor med tiden en naturlig og nødvendig del af at kunne styre sig igennem hverdagens gøremål og følelser. Denne indlæring er automatisk og kan være en udfordring at lære fra sig igen. Det kan tage mange måneder at lære ikke at ryge i alle de situationer, man før har indlært automatisk at ryge. 1. udgave 0607 Nikotin er altså et psykoaktivt stof, fordi det kan påvirke menneskets følelser ved indtagelse. Ud over dopamin påvirkes en række andre vigtige stoffer i hjernen. Nikotin kan derfor både dæmpe negative følelser og forstærke positive følelser. Det er vigtigt for dem, der ønsker at komme ud af deres afhængighed, at de er klar over på hvilken måde, de er afhængige. Dels kan det være gavnligt for dem at kende til de fysiologiske mekanismer, der er på spil - og som lige er blevet forklaret - dels kan de have glæde af at tænke de situationer igennem, hvor de oplever det som rart at ryge i det daglige. Dette

11 8 kan være nøgler til, at de kan få den rette hjælp og evt. overveje andre handlemuligheder i situationer, hvor rygning ellers er en vane. Det er noget af det, man bruger tid til på et rygestopkursus. Til at klare abstinenserne i de første uger kan man evt. benytte nikotinerstatning. Ved at bruge et plaster kan man dæmpe kroppens reaktioner og så gradvist trappe ud i stedet for et brat ophør. Rygestop eller fortsat rygning Til forskel fra de to andre emner på arbejdsarket med overskrifterne Afhængighed og Rygestoptilbud, hvor fokus er lagt på information med inddragelse af borgeren, lægger Rygestop eller fortsat rygning i endnu højere grad op til dialog. Formålet med dialogen er, at rygeren bliver mere bevidst om, hvilke fordele og ulemper der opleves ved rygning. Formålet med dette er ikke, at rygeren skal beslutte sig for et rygestop her og nu, men at tilbyde en hjælp til, at han måske kan komme nærmere en beslutning på et senere tidspunkt. ikke at presse eller overtale rygeren. Personalets rolle er at være forholdsvis neutral mht. om rygeren skal holde op eller ej. Det handler om at hjælpe rygeren til at nuancere grundlaget for et rygestop eller forsat rygning. Undervejs kan man evt. bidrage med viden om f.eks. sundhedsfaren ved rygning i den udstrækning man har denne viden, og rygeren ønsker denne viden ad. b) Efter undersøgelsen af overvejelserne om fortsat rygning eller rygestop kan man undersøge, hvordan rygeren har det lige nu med en evt. beslutningen om rygestop altså hvor tæt på eller hvor langt fra han er fra at gå i gang med et rygestop. Til dette formål kan man bruge de to skalaspørgsmål på bagsiden af arbejdsarket. Man kan f.eks. sige: Måske vil det kunne være en hjælp til dig at finde ud af, hvor parat eller hvor motiveret du er for et evt. rygestop lige nu. Det kan være en hjælp til at afklare, hvad du har behov for som det næste skridt. Hvis du vil være med til det, så har jeg to spørgsmål her til din parathed? Hvis rygeren ud fra introduktionen til dette tema (se side 7) gerne vil i dialog om sin tvivl, kan man fortsætte med følgende tre punkter: a) Udfylde en beslutningsoversigt b) Afklare parathed til rygestop c) Afklare evt. videre plan ad. a) Til hjælp for afklaringen af rygerens overvejelser bruger man en kopi af Beslutningsoversigten (arket følger umiddelbart dette afsnit) som redskab for samtalen. Du kan introducere dette redskab ved at sige til rygeren: Spørgsmål til parathed og motivation På en skal fra 0 til 10, hvor 0 er lavt og 10 er højt: Hvor vigtigt er det for dig at holde op med at ryge? På en skal fra 0 til 10, hvor stor er din tro på, at du kunne holde op med at ryge og lade være i de svære situatoner? På dette ark kan jeg hjælpe dig med at lave en oversigt over alle de fordele og ulemper, du kan komme i tanke om ved at ryge. Det kan nemlig være en hjælp at gå lidt systematisk til værks, når man skal overveje en beslutning om et evt. rygestop. Vil du være med til dette? Hvis rygeren svarer ja til dette, går man i gang med først at lade rygeren selv fortælle om egne tanker om fordele og ulemper ved rygning. Undervejs kan man evt. forsigtigt spørge til forskellige områder, hvis rygeren ikke selv kommer ind på dem. Det kunne være, at rygeren ikke selv nævner nogle helbredsmæssige grunde til ikke at ryge. Man kan f.eks. sige: Du har ikke sagt noget om dit helbred har du også nogle overvejelser om rygning på dette område? Men pas meget på ad. c) Hvis rygeren sætter sit kryds højt oppe på begge skalaer (vigtighed og tiltro) er der grundlag for, at du kan opfordre rygeren til at lægge en plan for sit rygestop. Det kunne f.eks. være at opsøge et rygestoptilbud, at tage imod rygestopguiden eller at fastsætte en stopdato. Hvis rygeren sætter sit kryds højt oppe på skalaen over, hvor vigtigt rygestoppet er, men samtidigt har sat

12 sit kryds i den lave ende af troen på at kunne gennemføre stoppet, kan du opfordre til, at han søger hjælp hos egentlige rygestoprådgivere til at planlægge rygestoppet grundigt. Du kan henvise til lokale hjælpemuligheder eller til STOP-linien. Hvis rygeren sætter sit kryds lavt på, hvor vigtigt rygestoppet er for ham, kan du opfordre ham til yderligere overvejelser af fordele og ulemper. Hen kan evt. tage kopien af beslutningsoversigten med hjem til videre overvejelse. Du kan også pege på flere steder at hente information om rygning på internettet, hos egen læge eller hos STOP-linien. Og endelig kan du opfordre rygeren til at eksperimentere med ikke-rygning eller rygereduktion, hvis han selv ønsker det som en anden måde at overveje rygningen på. Endeligt kan du fortælle ham, at han er velkommen til at henvende sig en anden gang. Rygestoptilbud Til at fortælle om rådgivningstilbud kan man evt. bruge oversigten over et rygestopforløb på bagsiden af arbejdsarket eller evt. lokale foldere og forklare følgende: Om et rygestopkursus for en gruppe Man kan f.eks. fortælle følgende: Der er i alt fem mødegange over 6 uger, som varer ca. 2 timer hver gang. Man er som regel 6 til 12 personer i en gruppe. Forenklet kan man sige, at de to første mødegange består i at forberede rygestoppet. De tre sidste mødegang består i at fastholde rygestoppet. Allerede på det første møde aftaler man den fælles stopdato, som kommer til at ligge mellem anden og tredje mødegang. På første møde snakker man bl.a. om ens egen beslutning for at styrke den og undersøger sine egne rygevaner, og hvad der bliver svært. Anden mødegang handler om helt konkret at forberede rygestoppet og de første dage efter. Man skal f.eks. forberede de første svære risikosituationer, hvordan man kan klare abstinenser og rygetrang, og afklare om man ønsker at bruge nikotinprodukter. På det tredje møde er man holdt op med at ryge. Og måske skal man have hjælp til de konkrete vanskeligheder ved at holde sig røgfri. På det fjerde møde går man evt. mere i dybden med, hvordan fysisk aktivitet f.eks. kan støtte et rygestop, og hvordan man kan takle stress. På det femte og sidste møde forbereder man, hvordan man på længere sigt vedligeholder sit rygestop. Man lærer også, hvordan man undgår at tage for meget på. Om individuel rådgivning Man mødes i alt 5 gange med rådgiveren - en gang om ugen. Den første gang har man typisk minutter, og de sidste fire gange har man minutter. På det første møde aftaler man en stopdag. Normalt ligger den mellem det andet og tredje møde. Men det afhænger af, hvor parat man er. Hvis man stopper mellem andet og tredje møde, så vil de første to mødegange handle om at forberede selve stoppet og de første svære dage lige efter stoppet. Mens de tre efterfølgende møder vil dreje sig om at fastholde rygestoppet. Man skal bl.a. takle abstinenserne, kunne klare de svære situationer og fristelser, undgå at tage på, måske skal man tale om stress, eller hvordan man kan bruge sit netværk. Man vil i individuel rådgivning vælge at bruge tid på netop de emner, som er mest nødvendige for den enkelte person. Generelt om rådgiverens rolle En rygestoprådgiver kan hjælpe een med at finde frem til de bedst mulige måder at holde op på. Der er ingen mirakelmidler, og der er heller ikke én bestemt måde, som er den allerbedste. Rådgiverens opgave er at hjælpe den enkelte ryger til at finde frem til de metoder, som er de bedste netop til ham. Hvis man deltager i et rygestopkursus eller får individuel rådgivning, vil man få støtte til opgaven i de første svære uger, og frem for alt vil man få en række gode ideer og råd, som kan gøre det lettere, end hvis man er helt på egen hånd udgave 0607

13 10 Oversigt over henvisningsmuligheder Information (voksne) (astma og KOL) (voksne) (astma og KOL) (voksne) (hjerte-kar-sygdomme) (unge) (type II diabetes) (børn) Hjælp til rygestop pr. telefon og internet STOP-linien: (telefonrådgivning mandag og tirsdag - fredag kl ) STOP-linien: (bestilling af Rygestopguide) (hjælp til voksne) (hjælp til unge) Hjælp til rygestop (voksne) Rygestopkurser Tilbud i lokalområdet (f.eks. apoteket, kommunalt sundhedscenter, Sund By butikker, andre kommunale tilbud, ambulatorier, almen praksis, private udbydere mv): Individuel rygeafvænning Tilbud i lokalområdet (f.eks. apoteket, kommunalt sundhedscenter, Sund By butikker, andre kommunale tilbud, ambulatorier, almen praksis, private udbydere mv):

14 RAMMER FOR DEN KORTE SAMTALE 11 Der vil altid ligge en faglig begrundelse for at tilbyde rygeren en kort samtale om rygning og rygestop. Det kan enten være et rygestop som forebyggelse af sygdom (primær forebyggelse), eller fordi rygestop anbefales som behandling. Nogen gange er anbefalingen om rygestop begrundet eksplicit overfor rygeren andre gange er den ikke formuleret klart og tydeligt overfor rygeren, men er alligevel baggrunden for, at rygeren tilbydes vejledning. Som personale ansat i sundhedssektoren, bør man altid klart kunne begrunde, hvorfor tilbudet om en kort samtale gives. Man bør også kunne begrunde, hvorfor man har ansvar for at tilbyde vejledning. I nogle situationer er anbefalingen af rygestop på forhånd givet af en anden professionel f.eks. af en hospitalslæge, en sygeplejerske eller af en praktiserende læge. I andre situationer vil det være det samme personale, som både giver anbefalingen og herefter tilbyder en kort samtale. Hvis man både skal anbefale et rygestop og tilbyde en kort samtale om rygning og rygestop, er det vigtigt at se de to arbejdsopgaver som to selvstændige arbejdsopgaver, hvor anbefalingen er begrundelsen for tilbudet. Det vil ofte kunne føre til misforståelser i samtalen, hvis personalet på samme tid både anbefaler rygestop ud fra en ren sundhedsfaglig vurdering og samtidigt begynder at diskutere rygerens forskellige argumenter i hans egen overvejelser over beslutningen. Det er også uheldigt, hvis personalet samtidigt med anbefalingen med det samme begynder at give rygeren råd til, hvordan man holder op uden at spørge, om rygeren ønsker disse råd. Det er altså hensigtsmæssigt at skelne mellem to grundlæggende opgaver i forbindelse med at sundhedssystemet forholder sig til rygning som sundhedsskadelig adfærd. Den ene opgave kan defineres som en sundhedsfaglig informationsopgave med hensyn til sammenhængen mellem røgens skadelige virkning og udviklingen af sygdomme, og til denne information hører en anbefaling af rygeophør. Den anden opgave kan defineres som en evt. vejledningsopgave i forhold til patienternes beslutning om adfærdsændring og / eller hjælp til denne. Adskilte anbefalinger om rygestop og tilbud om vejledning I nogle situationer bliver anbefalingen om at holde op givet i én institution f.eks. almen praksis mens tilbudet om en kort samtale gives i en anden institution f.eks. på apoteket. Når anbefalingen af rygestop og tilbudet om en kort samtale ikke er givet af samme person eller i samme institution, kan det være nødvendigt for den person, som tilbyder vejledning, at spørge rygeren, om han tidligere har fået en anbefaling om rygestop. Denne viden kan sikre, at man ikke taler forbi hinanden, og at rygeren ikke bliver irriteret på personalet over gentagelser og dårlig koordinering. Den specifikke anledning og begrundelse vil altid skulle formuleres som en anbefaling om rygestop af en særlig varighed midlertidig eller for hele livet. Det er vigtigt, at varigheden og begrundelsen for hvilken type rygestop, der anbefales, bliver formidlet klart til rygeren. Dette skaber de bedste muligheder for et samarbejde i rådgivningen. En operationssygeplejerske har f.eks. primært ansvar for at sikre røgfrihed før og efter operationen, mens den mere langsigtede sygdomsforebyggelse er en sekundær opgave. 1. udgave 0607 Den indre diskussion og afklaring af, om rygeren ønsker at holde op med at ryge, eller om han evt. ønsker at modtage råd til, hvordan man holder op, er begge personlige og private opgaver. Som professionel sundhedsfaglig person bør man kun gå ind i disse, hvis rygeren udtrykkeligt kan svare ja til, at han ønsker en dialog om disse temaer. Ligeledes er en jordemoders opgave at sikre fosterets sundhed og graviditeten og fødslens bedste vilkår. Derfor er rygestoppet her primært afgrænset til perioden fra forsøg på undfangelse til efter evt. amning. Herefter er det sundhedsplejersken, som anbefaler et rygestop i hjemmet, så barnet ikke udsættes for passiv røg. En hjertepatient vil derimod blive rådet til et varigt rygestop for at forebygge forværring af hans lidelse osv.

15 12 Anledninger til at tilbyde korte samtaler på sygehus Inden et sygehuset implementerer et tilbud om kort samtale om rygning og rygestop, bør det afklares, hvilke konkrete anledninger i patientmødet, som er velegnede til at give patienter et sådant tilbud. Begrundelserne bør ligeledes være nøje gennemtænkte. Anledningerne vil som tidligere omtalt tage udgangspunkt i en anbefaling af rygestop og en begrundelse herfor. I slutningen af dette afsnit er vedlagt en liste over mulige anledninger, som begrunder en anbefaling om rygestop samt forslag til begrundelser herfor. Inden sygehuset kan afklare hvornår, de bør anbefale rygestop, bør de definere deres opgave og identitet som sygehus i forhold til behandling, sekundær forebyggelse og primær forebyggelse/sundhedsfremme. (Se følgende to afsnit om det sygdomsbehandlende sygehus og det forebyggende sygehus.) Når ansvaret for at anbefale og informere om rygestop er fastlagt, kan selve tilbudene om rådgivning f.eks. i form af den korte samtale om rygning og rygestop, forebyggelsessamtaler, og rygestopkurser tilbydes. Man må her gøre op, hvor mange ressourcer man ønsker at bruge på behandlingstilbud. Og hvilke tilbud man ønsker på sit hospital. Det sygdomsbehandlende sygehus Det må være røgens alvorlighed i forhold til den konkrete lidelse eller de symptomer, som patienten lider af, der er det grundlæggende kriterium for, om personalet skal anbefale rygeophør. Anbefaling af rygestop bør i princippet altid foretages i de tilfælde, hvor rygningen har negativ betydning for patientens behandling, helbredelse eller rehabilitering. Den formelle begrundelse for dette er, at patienten har krav på informationen ifølge Lov om patienters retsstilling kap.2, 7: Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. I stk.4 nævnes yderligere forebyggelse som inkluderet i denne paragraf. Den første opgave er altså at definere alle de konkrete situationer, hvor der er kliniske indikationer for en anbefaling af rygestop. Når man har afklaret dette, kan man tilrettelægge konkrete procedurer for at give informationen: Hvem, der gør det, og hvornår og hvordan man sikrer sig systematik uden at genere patienterne unødigt. Endelig kan man optimere metoderne til at kommunikere hensigtsmæssigt om anbefalingen af rygestop, og til hvordan man præsenterer rådgivningstilbudene. Det forebyggende sygehus Hvis sygehuset ønsker at løfte den primære forebyggelse og definerer sig som forebyggende, består den praktiske opgave i at sikre, at de rygende patienter systematisk bliver anbefalet rygestop og bliver gjort bekendt med begrundelsen herfor. Dette vil i så fald udgøre en vigtig del af sygehusets identitet og målsætning og bør kommunikeres til offentligheden og den enkelte patient. Angående rygeforbud på sygehus Information om rygeregler og tilbud om nikotinerstatning bør IKKE blandes sammen med anbefalinger om rygestop eller rådgivning om rygestop! Information om rygeregler og tilbud om nikotinerstatning handler alene om at hjælpe rygeren med at takle ubehaget ved en påtvungen abstinensperiode. Der er ikke tale om, at rygeren er i gang med at stoppe med at ryge som et forandringsprojekt, og derfor skal rådgiveren heller ikke behandle dette som rådgivning i en livsstilsforandring. Hjælpemuligheden til patienten består i at tilbyde nikotinerstatning eller anvise muligheder for at ryge, hvor dette er lovligt. Rygeregler bliver i vekslende udstrækning begrundet som værende udtryk for det forebyggende eller sundhedsfremmende sygehus. Det er vores holdning, at man ikke bør se rygeregler som midler til at få folk til at holde op med at ryge. Det er alene midler til at skabe et sundt fysisk miljø på hospitalet. Det er evt. en kommunikation om sygehusets værdier i forhold til rygeadfærd på et generelt symbolsk plan, men ikke på et personligt plan. Anledninger til at tilbyde korte samtaler i almen praksis Ligesom på sygehuse har man i almen praksis formelt pligt til at informere om risikoen ved rygning. Anbefaling af rygestop bør i princippet altid gives for alle lidelser, som påvirkes negativt af rygning i en grad, der skønnes betydningsfuld for behandling, helbredelse eller rehabilitering. Det har i flere år været en kilde til debat, hvor hyppigt lægen bør lede samtalen ind på patientens tobaksfor-

16 brug. Patienten forventer, at lægen tager emnet op, hvis det er relevant. Lægens anbefaling er altså et vigtigt fundament for livsstilsændring. Lægerne mener dog, at de ofte anbefaler rygestop, og at yderligere aktivitet vil kunne belaste forholdet til patienterne. Patienter skal populært sagt kunne komme med deres fodvorte uden at lægen leder samtalen ind på deres årelange forbrug af tobak. Samtidig har flere undersøgelser peget på, at lægerne viger tilbage fra emnet på grund af manglende henvisningsmuligheder eller fordi patienterne har andre og mere påtrængende problemer. Uddannelser af kliniksygeplejersker i f.eks. kort samtale om rygning og rygestop og tæt samarbejde med rygestoptilbud på sygehuse, apoteker og evt. sundhedscentre kan imidlertid være en løsning. Den enkelte almene praksis har mange anledninger til at anbefale rygestop og tilbyde korte samtaler, da en del patienter møder op med rygerelaterede symptomer og sygdomme, og hvor rygning komplicerer eller udskyder helingsprocessen. I hvor høj grad lægen ønsker at løfte opgaven med den primære forebyggelse bliver en afvejning, som den enkelte læge vil gøre. En model kunne være, at den praktiserende læge præsenterede tilbuddet og henviste til kliniksygeplejersker, som kunne gennemføre den korte samtale om rygning og rygestop. Som minimum bør rygerelaterede sygdomme som KOL, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og forstadier til kræft afføde en anbefaling af permanent rygestop med tilhørende henvisning ligesom graviditet, operative indgreb og sårheling vil medføre en anbefaling af min. midlertidig rygestop. Anledninger til at tilbyde korte samtaler på apoteket Apoteker bør ligesom sygehuse og almen praksis overveje, hvilken rådgivningsprofil, de ønsker at have. Det drejer sig om at kunne definere de situationer, hvor apotekspersonalet kan give kunderne tilbud om kort samtale om rygning og rygestop og at kende begrundelsen herfor. Det er vigtigt, at det ikke er den enkelte rådgiver, som skal afgøre, hvad der er en god begrundelse, men at det er en organisationsbeslutning om, hvordan og hvorfor man vil tilbyde rådgivning. Det skaber tryghed for de ansatte og dermed grundlag for bedre samtaler med kunderne. Apoteker med sundhedsfremme som selvstændig opgave Hvis et apotek ønsker at definere sin rolle som et sundhedsfremmende apotek, kan dette i sin radikale konsekvens betyde, at man ønsker at påvirke alle rygere uanset rygningens aktuelle virkning på helbredet. Det vil altså være at påtage sig en rolle som aktør indenfor primær forebyggelse. Dette kunne f.eks. udmønte sig i ønsket om at give en almen information om farlighed til alle rygere eller at give alle rygere et tilbud om en sundhedsfremmende samtale. Hvis man vælger at kontakte kunderne personligt og tilbyde en kort samtale om rygning ud fra denne begrundelse, bør apoteket offentliggøre og kommunikere sin sundhedsfremmende identitet og begrundelse til kunderne, så de ved, hvorfor apoteket pludselig interesserer sig for deres viden om rygningens farlighed og for deres rygeadfærd. Hvis kunderne gøres bekendt med denne begrundelse, kan de tage stilling til, om de ønsker at tage imod det pågældende apoteks ydelser. På lignende vis kan et apotek bestemme sig til at ville tage ansvar for at give kunderne viden og tilbyde rådgivning indenfor sekundær forebyggelse i forhold til rygerelaterede lidelser. Dvs. apoteket tilbyder rådgivning til personer med lidelser, hvor der foreligger viden om, at rygning påvirker sygdomsudviklingen eller behandlingen. Dette ansvar for generelt at ville forebygge forværring af rygerelaterede sygdomme bør ligeledes offentliggøres og kommunikeres til kunderne. De store rygerelaterede folkesygdomme kunne være et eksempel på, hvordan man kan definere denne opgave. Det vil således oplagt at tilbyde en kort samtale om rygning og rygestop: Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Astma (f.eks. ved salg af astmamedicin som Bricanyl og Spirocort) Hjerte-kar-sygdomme (f.eks. ved salg af blodtryksog kolesterol-sænkende medicin) Diabetes II, (NIDDM, gammelmandssukkersyge) (f.eks. ved salg af medicin til følgesygdommene) Begrundelsen er, at dette er nogle af de store folkesygdomme, som den nuværende regering har sat fokus på (Regeringens Folkesundhedsplan. Indenrigsog Sundhedsministeriet: Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden København: Schultz, 2002) udgave 0607

17 14 Regeringens folkesundhedsplan fastslår, at der skal udarbejdes strategier med målrettet indsats mod rygning, da rygning er en medvirkende årsag til udviklingen af de nævnte folkesygdomme. Regeringen har sat det som sundhedspolitiske mål at nedbringe såvel prævalens som incidens af rygere i Danmark. Og da apoteket er en del af sundhedssektoren, er det logisk at støtte op gennem information og tilbud om rådgivningsydelser. Yderligere kan man også overveje at tilbyde information og samtaler om tobak til: Gravide Personer, som har fertilitetsproblemer (som køber graviditetstest, ægløsningstest eller jerntabletter, midler mod impotens) Forældre til børn med tilbagevendende mellemørebetændelse (antibiotika) Personer, som har sårhelingsproblemer eller skal opereres Personer, som ønsker vejledning for bleg hud og rynker (cremer mv.) Apoteket som distributør af og rådgiver for medicinske produkter Apotekets kerneopgave er at sælge og rådgive i brug af medicinske produkter. Tilbudet om en kort samtale om rygning og rygestop kan derfor naturligt fremsættes, når en kundekontakt drejer sig om salg af et medicinsk produkt, som bruges til rygeafvænning. Begrundelsen er, at brugen af nikotinerstatning, Zyban eller Champix til rygeafvænning kun i begrænset omfang bidrager til, at kunden kan få succes med sit rygestop. Nikotinerstatning er ikke et mirakelmiddel, og det virker bedst, når personen forbereder sig grundigt på sit rygestop og øver sig på ny adfærd efter, at han er stoppet. Nikotinerstatning virker derfor også bedst, når det bruges samtidigt med, at man modtager rådgivning fra en rygestoprådgiver. En liste med disse og flere anledninger samt forslag til begrundelser er for en række sundhedsproblemer vedlagt i slutningen af dette afsnit. Apoteker som sælger formaliserede rygeafvænningstilbud Her kan den korte samtale tilbydes som led i en markedsføring af rygeafvænningstilbud til alle rygere. Man tilbyder altså kunden en kort samtale for eventuelt at kunne tilbyde et salg af et rygeafvænningskursus. Alle rygere er altså uanset sygdom, behandling og medicin potentielle kunder til tilbudet. Hvis begrundelsen er markedsføring og hvis tilbudet gives som led i en personlig markedsføring, bør denne begrundelse kommunikeres til kunden.

18 EKSEMPLER PÅ SUNDHEDSFAGLIGE BEGRUNDELSER FOR RYGESTOP 15 Følgende afsnit indeholder eksempler på formuleringer, hvor man begrunder en anbefaling af et rygestop ved specifikke sundhedsproblemer. Denne anbefaling danner igen grundlag for, at man kan tilbyde en kort samtale. Der er ikke tale om en udtømmende liste, men om en række af de mest oplagte sundhedsproblemer. Grunden til at man anbefaler rygestop i forbindelse med : KOL er, at røgen skaber en kronisk betændelsestilstand i lungerne. Røgen brænder luftvejenes fimrehår af og øger slimdannelsen. Det er derfor nødvendig at hoste slimen op. Ude i spidserne af lungerne forsøger de hvide blodlegemer samtidigt at bekæmpe fremmedlegemer fra røgen, men de kan ikke nedbryde røgens bestanddele og går i stedet i stykker. Så kommer de hvide blodlegemers indhold af enzymer (forsvarsstoffer) ud i lungerne og nedbryder i stedet lungevævet. Resultatet er, at lungefunktionen nedsættes meget hurtigere end normalt. Astma (samt forældre til børn med astma) er, at røgens bestanddele irriterer luftveje og slimhinder, hvilket kan igangsætte astmaanfald. Hjerte-karsygdomme er, at røgen øger risikoen for blodpropper markant allerede ved få cigaretter. Røgen øger åreforkalkningen og blodtrykket, og blodpladerne klumper sig mere sammen, hvilket alt sammen øger risikoen for blodpropper og forringer blodforsyningen til hele kroppens væv. Diabetes er, at rygning øger risikoen for senkomplikationer. Rygning forværrer de risikoelementer for følgesygdomme, som diabetes alene også giver. Det er overvejende pga. den negative virkning på blodgennemstrømning og iltning. Nikotinen får blodkarrene til at trække sig sammen, og kulilten mindsker iltningen af blodet. Rygning kan få diabetes til at udvikle sig til blindhed, nyresvigt, amputationer og blodpropper. sammen, og kulilten mindsker iltningen af blodet. Operative indgreb kan være plastikkirurgiske, tandkirurgiske, ortopædkirurgiske osv. Knogleskørhed er, at rygningen nedsætter kroppens indhold af østrogen, hvilket øger nedbrydningen af knogler. Hos rygende kvinder er leveren mere aktiv og nedbryder østrogen hurtigere. Rygende kvinder når også tidligere overgangsalderen, hvorefter produktionen af østrogen falder. Hvis man ved, at man er i risikogruppen for knogleskørhed, bør man derfor ikke ryge. Graviditet er, at blodforsyningen til fosteret ikke er så god, som hos ikke-rygende mødre. Der er færre blodårer i moderkagen og mindre ilt, fordi kulilte fra røgen mindsker iltningen af moderens og især af fosterets blod. Herudover udsættes fosteret for giftstoffer i moderens blod fra rygningen bl.a. nikotin. Det betyder, at der er flere for tidlige fødsler, og at børnene i gennemsnit vejer for lidt ved fødslen de har nemlig ikke udviklet sig optimalt og er mere svagelige. De bliver nemmere ramt af infektioner og får mindre lungekapacitet end børn af ikke rygere, statistisk set. Frugtbarhed er, at det er sværere at blive gravid, når man er ryger. Rygning påvirker forplantningsevnen hos både mænd (15% dårligere sædkvalitet) og kvinder. Det er formentligt den nedsatte blodforsyning og iltning til kønsorganerne samt nogle hormonelle forstyrrelser (som bl.a. giver færre ægløsninger) forårsaget af rygningen, som er årsagen til den mindre evne til at undfange et barn. Nikotinen får blodkarrene til at trække sig sammen, og kulilten mindsker iltningen af blodet. Forældre med børn med hyppige mellemørebetændelser er, at den passive røg irriterer luftvejene og slimhinderne i luftvejene, og dette gør det nemmere for infektioner at opstå og sværere for kroppen at bekæmpe dem. 1. udgave 0607 Sårheling og operation er, at rygning gør blodforsyningen og ilttilførsel dårligere til kroppens væv samt belaster immunforsvaret. Derfor heler sår langsommere, og der går hyppigere infektion i sårene, når man ryger. Nikotinen får blodkarrene til at trække sig Bleg hud og rynker er, at blodgennemstrømningen er mindre i huden, og iltningen er dårligere, når man er ryger. Nikotinen får blodkarrene til at trække sig sammen, og kulilten mindsker iltningen af blodet. Derfor bliver huden bleg og ældes hurtigere.