Dissect! snittet. -snittet -snittet i 1:1 -snittet som metode. undervisningsforløb. -konteksten -tidligere forløb -forskning.

Transkript

1

2 Dissect! snittet -snittet -snittet i 1:1 -snittet som metode undervisningsforløb -konteksten -tidligere forløb -forskning opgaven -fase 1-4 -intro til fase 1

3 snittet

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15 snittet i 1:1

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25 snittet som metode

26

27

28

29

30

31

32

33 undervisningsforløb

34 konteksten

35 Snedstedvej 136 Møgelvej 87 Indkvartering Bredgade 181

36

37

38 tidligere forløb

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51 SNIT AA 1:20

52

53

54

55 forskning

56 SKEMA OVER HIDTIDIG UDVIKLING SAMT UDVIKLINGSSCENARIER FOR FULDSKALA TRANSFORMATIONSWORKSHOPS I THY MED INTERAKTION MELLEM ARKITEKTSTUDERENDE OG LOKALBEFOLKNING - EN SERIE AF UNDERVISNINGSFORLØB I SAMARBEJDE MED THISTED KOMMUNE STUDIEÅR STUDIETRIN ANTAL STUD. FAGLIGT FOKUS BYGNINGSMASSE MEDIERESPONS SAMLET ØKONOMI FORSKNINGSUDBYTTE ÅR 15 -Snittet som metode -Procesdokumentation -Formidling i det offentlige rum -2*DR - P4-9*lokalavis -2*landsdækkende avis -1*artikel Arkitekten $ -Artikel Arkitekten ÅR 154 -Konstruktion -Tektonik -Materiale -Procesdokumentation -Formidling -1*TV2 Danmark rundt -1*TV2 MV -2*DR - P4-1*DR - P1 MORGEN -X*lokalavis $$$$$ $$$$$ -Samarbejde med Urbane Landskaber v. Boris Brorman Jensen -1. Ph.D ansøgning ÅR spor: Kontekst, rum og materiale -Procesdokumentation -Formidling -2*lokalavis $$$$$ $$$$$ -Udbygget samarbejde -2. Ph.D ansøgning -Ph.D stipentiat SEPTEMBER 2013? ÅR Tidsligheder $$$$$$ $$$$$$ $$$$$$ -Ph.D -Case 1: Strategi: Langsigtet - prototype i 1:1? Udkantssamarbejde -Ph.D -Case 2: Strategi: Funktionel genkodning - prototype i 1:1? KANDI- DATSTUD Transformation i samarbejde med Teater Nordkraft $$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$ $$$$$$$$$$$ -Udkantssamarbejde -Ph.D -Case 3: Strategi: Kortsigtet - prototype i 1:1?

57 Case 1 Long-term: years Case 2 Intermediant: 2-10 years Case 3 Short-term/Event based: 1 month 1.Y 2.Y 3.Y Submission

58 opgaven

59 TABLE SHOWING SELECTION PARAMETERS FOR BUILDINGS TO RE-ENCODING REMAINS OF DEHABITATION CASE 1: X1, X2 AND X3, MARCH 2014 PHOTO FACTS Address Bredgade 79, 7760 Hurup Bredgade 181, 7760 Hurup Gadekæret 10, Sennels, 7700 Thisted Grønbjerg 4, Hunstrup, 7700 Thisted Hedegårdsvej 45, 7755 Bedsted Hørstedvej 3, 7752 Snedsted Landevejen 57, Heltborg, 7760 Hurup Møgelvej 87, Sundby, 7752 Snedsted Mølbakvej, Hørdum, 7752 Snedsted Nyhåbsvej 1, Hørdum, 7752 Snedsted Snedstedvej 136, 7752 Snedsted Stagstrup Skolevej 1, 7752 Snedsted Stenbjergvej 66, 7752 Snedsted Todbølvej 32, Todbøl, 7700 Thisted Ydbyvej 33, 7770 Vestervig Status of ownership Private Private Municipality Private Private Private Private Private Private Private Private Municipality Private Private Private Demolition agreement Voluntary Voluntary No agreement Forced demolition Voluntary Voluntary Voluntary Voluntary Voluntary Forced demolition Voluntary Voluntary Voluntary Voluntary, March 1st 2014 Voluntary Context density/ situation High density: Mainstreet High density: Mainstreet Intermediate: Center of village Solitary Intermediate/low density: Village Intermediate/low density: Village Solitary Low density: Next to church Intermediate density: Village Solitary Solitary Local interaction potential High High Medium Very low Medium Medium Low Medium/ low Medium Very low Very low Duration of transformation Long: Several years Long: More than 2 years Short: Short Short Short Short Long: More than 2 years Short: Short: Short Toxic building components Asbestos PCB? PCB? Asbestos PCB? Asbestos PCB? Asbestos Asbestos PCB? Asbestos PCB? Asbestos PCB? Asbestos PCB? Chosen for Case 2: X2 Chosen for Case 1: X1.1 Chosen for Case 1: X1:2 Chosen for Case 1: X1:3

60 fase 1-4

61 SNEDSTEDVEJ 136, 7752 SNEDSTED Eksteriør Interiør

62 BREDGADE 181, 7760 HURUP Eksteriør Interiør

63 MØGELVEJ 87, SUNDBY, 7752 SNEDSTED Eksteriør Interiør

64 Vejledende tidsplan (følg med på rummet for ændringer) Fase 1: Det vertikale snit og den horisontale intervention februar 24. februar, Aarhus Unit A,B og C Arkitektskolen Aarhus, uge 8-12, 2014 Arkitektonisk laboratorium 1:1 DISSECT - Det vertikale snit og den horisontale intervention - undersøgelsesspor, eksekvering og eftermæle. Mandag den 17. Februar 2014: Kl. 9.00: Introduktion til det samlede forløb i det store auditorium Tirsdag den 18. Februar 2014: Kl Statikforelæsning v. Kristian Kjær i det store auditorium Mandag den 24. februar 2014: Kl : Ophængning og aflevering af materiale i gymnastiksalen og det høje rum. Fase 2: Undersøgelsesspor: 24. februar 27. marts, Aarhus Formål At introducere til og udvikle en forståelse for rumlige relationer igennem transformation af eksisterende rumligheder. At opøve evnen til at kunne overføre skalamodel til udførelse i 1:1 og derigennem at erfare betydningen af skala. At få en indlevet forståelse for snittets betydning som arkitektonisk virkemiddel. At udvikle en stærk redskabsmetodisk tilgang til den arkitektoniske undersøgelse. Mandag den 24. februar 2014: Kl Introduktion til Fase 2 i det store auditorium. Kl Introduktion til fotografisk procesdokumentation. Tirsdag den 25. februar 2014: Hands-on introduktions til powertools v. Sigurd og Nicki. Torsdag den 27. februar 2013: Kl Pinup undersøgelsesrammer / prober. Fredag den 28. februar: Kl Sikkerhedsintro og praktisk info. Fase 3: Eksekvering: 28. Februar 7. marts 2014, Thy Fredag den 28. februar 2014: Kl Afgang med bus fra AAA Kl Indkvartering Agger Tange og Krik Vig. Lørdag den 1. marts - mandag den 3. marts 2014: Kl Udførelse af det vertikale snit simultant med undersøgelsesspor. Tirsdag den 4. Marts 2014 Kl Fælles arrangement med filmvisning Tirsdag den 4. marts 2014 torsdag den 6. marts 2014: Kl Udførelse af den horisontale intervention simultant med undersøgelsesspor. Torsdag den 6. marts 2014: Kl Åbent hus Fredag den 7. marts 2014: Demontering og pakning af udvalgte bygningsudsnit. Kl Afgang mod Aarhus. Legehus i forfald ved Vestervig, 2014 Indhold Undervisningsforløbene, der beskæftiger sig med transformationer af byhuse fra udkantsdanmark, er opstået i relation til de demografiske forandringer, der sker i Danmark netop nu, hvor befolkningen i tiltagende grad fraflytter landområderne til fordel for bycentrene. Denne udvikling efterlader en voldsom overskudsbygningsmasse og derigennem uddøende landsbyer. Oplandskommunerne til de befolkningsfortyndede landområder er, for at undgå forfald og spekulanter, begyndt at opkøbe de tomme bygninger til nedrivning. Groft sagt kan problematikken opstilles som en simpel ligning, hvor den bygningsmasse og infrastruktur, der henfalder i yderområderne, adderes byerne. Fase 4: Eftermæle: 10. marts 21. marts 2014, Aarhus Mandag den 10. marts 2014: Kl Introduktion til Fase 4 i det store auditorium Fredag den 21. Marts 2014: Kl Udstillingsåbning Genbesøg og scenarier I løbet af forårssemesteret vil der blive afholdt en forelæsning for 1. årgang, der baseres på flere genbesøg af de transformerede huse, og en udfoldelse af perspektiverne for den type af transformation set i forhold til regional planlægning. Et feltlaboratorium for direkte læring og eksperimentel forskning Thisted Kommune har de seneste år stillet bygninger til rådighed for Arkitektskolen Aarhus. I år er det tre villaer i henholdsvis Hurup, Snedsted og Sundby. Ved at betragte og anvende funktionstømte bygninger som en rå ressource bestående dels af den fysiske bygningsmasse og dels af de betydningslag og narrative potentialer, der er indlejret i stedet, opstår en unik mulighed for at omdanne disse til et arkitektonisk laboratorium i 1:1. Et laboratorium for direkte læring, der i kraft af fysiske bygningsgennemskæringer og transformationer, i fuld skala, relaterer sig til menneskekroppen. Snittet anvendes i forskellig udstrækning gennem hele forløbet som metode til afdækning af tektoniske og rumlige sammenhænge på forskellige skalatrin. Relationen mellem Thisted Kommune og AAA, er i år blevet udbygget med et forskningsprojekt, der gennem fuldskala afprøvninger, afsøger spørgsmålet om, hvorvidt der kan etableres alternativer til den statsstøttede nedrivningspraksis. Alternativer, hvor de funktionstømte bygninger transformeres til prototyper. Det er forskningsprojektets hensigt at undersøge om de forladte bygninger i transformeret tilstand kan bringes til at bidrage til lokalområdernes udvikling, i stedet for at udgøre en byrde. Nærværende projekt udgør første casestudie i en serie af tre.

65 Forløb Opgaven er inddelt i fire faser, hvori der arbejdes gruppevis på tværs af de tre units. I fase 1 placeres et vertikalt snit og en horisontal intervention i den tildelte bygning. Her udgør tektonik en integreret parameter, idet indgrebene senere skal udføres i 1:1 på stedet. I fase 2 forberedes strategier i form af undersøgelsesrammer indenfor tre tildelte tematikker. Fase 3 er med eksekveringen af de planlagte indgreb og udførelsen af de planlagte undersøgelsesrammer forløbets omdrejningspunkt. Forløbet afsluttes i fase 4 med en viderebearbejdning af hjembragt materiale fra undersøgelserne og de transformerede bygninger. Fase 1: Det vertikale snit og den horisontale intervention (17. februar 24. februar, Aarhus) De tildelte huse analyseres i grupperne på baggrund af det udleverede materiale. Analysen skal, gennem skitsering i model og tegning, føre til en forslagsstillelse til placering og udformning af ét vertikalt snit samt en horisontal intervention i det tildelte hus, der senere eksekveres på stedet i fuld skala. Udover de forskellige rumlige karakteristika, der udgør forskelle ved henholdsvis det vertikale og horisontale indgreb, udføres disse endvidere i forhold til forskellige tidsligheder, hvor det vertikale snit udgør det flygtige led i en proces, mens den horisontale intervention er blivende og potentielt kan stå i mange år. Fase 2: Undersøgelsesrammer / Prober (24. februar 28. februar, Aarhus) I fase 2 forberedes undersøgelser, der efterfølgende skal udføres i Thy sideløbende med eksekveringen af indgreb i fase 3. Der arbejdes indenfor de 3 overordnede tematikker: - Kontekst - Rum - Tid Der introduceres til relevante tematikker og tilgange og fasen afsluttes med udarbejdelsen af en række undersøgelsesrammer, der fastlægger strategier for, hvordan undersøgelserne tænkes udført på stedet. I tilrettelæggelsen af undersøgelsen udvises en særlig opmærksomhed omkring de valgte redskaber og metodiske tilganges betydning for undersøgelsens afkast. Undersøgelsesrammerne skal udmøntes i fysiske prober, forstået som operationelle værktøjskasser indeholdende undersøgelsesredskaber, i en færdig kompakt form, som kan transporteres fra Aarhus til Thy og ibrugtages til udforskning af det tildelte site og dets kontekst. Inden for hvert spor arbejdes med en specifik dokumentationsopgave. Opgaven uddybes i underopgave yderligere ved fasens introduktion. Fase 3: Eksekvering i 1:1 (28. februar - 7. marts, Thy) Efter at Thisted Kommune og de respektive ejere har godkendt de udvalgte indgreb kan eksekveringen påbegyndes. Indledningsvis afsættes de planlagte indgreb i bygningerne med stor nøjagtighed. Ved afsætning af snittene anvendes, ved rumadskillelser og etagedæk, søgebor for at opnå en høj grad af præcision. Derefter udføres først det vertikale snit og dernæst den horisontale intervention. Sideløbende udfoldes, efter rotations princip, de forberedte strategier ved ibrugtagning af de medbragte prober, idet undersøgelsesrammerne fra fase 2 udfoldes, når der ikke arbejdes på de fælles indgreb. Udvælgelse af udtagne bygningsfragmenter til brug for fase 4: Som afslutning på eksekveringsfasen udvælges bygningsfragmenter, der er blevet frigjort og opdaget under udførelsen af de fysiske indgreb. Gennemskåret købmandsforretning i Vestervig, 2011 Det vertikale snit tages i anvendelse som redskab, hvor al materiale fjernes i et spor svarende til et spærfag (ca. 1. meter). Snittets udbredelse og placering er under indflydelse af det involverede steds tilstand samt det konstruktive, rumlige og materialemæssige fokus, der søges afdækket. Snittet er uomgængeligt som beskrivende redskab for rumlige såvel som konstruktive sammenhænge i arkitekturen. Normalt anvendes snittet skaleret, da det i sin natur er funktionelt destruktivt at udføre det i fuld størrelse, men i kraft af muligheden for at udøve drastiske destruktive indgreb i de tildelte huse, kan snittet anvendes her. Herved opstår muligheden for at afdække og navnlig opleve de rumlige, konstruktive og materialemæssige sammenhænge på en uafprøvet måde og sammenholde det forestillede med det faktiske. Den horisontale intervention tænkes som et indgreb, hvorved rumlige egenskaber og karakterer kan blotlægges, forstærkes eller ændres på en måde, der ikke kan muliggøres ved brug af snittet som metode. Indgreb, der gerne arbejder sig ud af bygningen og møder konteksten. Det vil være muligt at addere materiale et sted, så længe materialet er udtaget et andet sted, der optræder i rumlig sammenhæng med det første. Det er ligeledes muligt at fjerne materiale uden at tilføje det et andet sted. (Da interventionen er blivende, kan miljøskadelige og hurtigt forgængelige materialer ikke indgå som adderet materiale, hvorfor der må ses bort fra vinduer, tag og træ. Derimod vil det være muligt at genanvende mursten og lignende til at danne volumener, flader etc.) Der sigtes efter at forstærke eksisterende rumlige relationer og egenskaber eller skabe nye. Der skitseres gruppevis i model 1: 50 i eks. skumpap, depron, pap eller balsatræ. Skitseringsprocessens spor må gerne kunne aflæses på arbejdsmodellerne, men det skal indskærpes, at en høj modelteknisk præcision er essentiel. Fasen afsluttes med udvælgelsen af et vertikalt snit samt en horisontal intervention til udførelse i hvert af de tildelte huse. Bemærk, at tegningsmateriale og fotos for hvert hus bliver gjort tilgængelige på rummet ved fasens begyndelse. Aflevering: Model og tegningsmateriale (plan, snit, aksonometri) i 1:50 der belyser indgrebene. Suppler evt. med diagrammer og beskrivende tekst. Forslaget skal fremstå selvforklarende, da det ikke præsenteres mundligt. Materialet afleveres: Kl Mandag d Udvælgelsen af bygningsfragmenterne foregår efter det hovedkriterium, at de skal udgøre en overgang mellem to eller flere rum. Eksempelvis kunne det dreje sig om et ydervægssegment med et vinduesudsnit, et etagedæksudsnit eller et vægsegment med udsnit af en døråbning. Under udtagningen, må det af vægt og materialemæssige årsager, forventes at knudepunkterne i forskellig grad må demonteres for at blive genopbygget i Fase 4. Her skal det pointeres, at udsnittenes delelementer skal nummereres tydeligt mht. placering, den sammenhæng de optræder i samt tilhørende projektgruppe. Der tilstræbes et fragment pr. gruppe. VIGTIGT Behandl husene med respekt, udvis ikke destruktiv adfærd og fjern ikke genstande der er fundet i husene. Tilstræb at det blivende stående så uberørt som muligt, derved fremstår indgrebene mere klart. Under hele eksekveringen arbejdes der med høj grad af præcision og stor forsigtighed! I forbindelse med udførelsen af indgrebene er det fuldstændig afgørende, at sikkerhedsinstrukserne, der er lagt ud på rummet følges nøje. Bemærk, at detailtidsplan og sikkerhedsinstrukser for fasen bliver gjort tilgængelige på rummet før afrejse fra Aarhus. Tidsplan, sikkerhedsinstrukser og nærværende opgave med underopgaver medbringes på studieturen. Fase 4: Eftermæle (10. marts 21. marts, Aarhus) I fase 4 efterbearbejdes det materiale, der er hjemtaget fra Thy. Undersøgelserne udfoldes og de fyldte prober behandles. Der arbejdes indgående med, hvordan materialet samles og sammenstilles således, at der konstrueres ét samlet arkitektonisk narrativ - en rumlig fortælling om sted. Der arbejdes i udgangspunktet inden for de enkelte grupper, men med høj grad af samarbejde på tværs. Det er afgørende at efterbearbejdningen fremstår som ét fælles projekt. Der arbejdes i Mock-up i hele Fase 4. Bemærk, at præciserende underopgave bliver gjort tilgængelig på rummet ved fasens introduktion.

66 intro til fase 1

67 Eksisterende forhold Det vertikale og midlertidige snit Den horisontale og blivende intervention TRANSFORMATIONSPROCES

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78