Introduktion til arkitektur.

Transkript

1 Introduktion til arkitektur. Fra flamingo til SketchUp en hurtig introduktion til et praktisk arkitekturforløb. I gennem et kortvarigt projekt om arkitektur medvirker FRA FLAMINGO TIL SKETCHUP EN HURTIG INTRODUKTION TIL ET PRAKTISK ARKITEKTURFORLØB til at introducere arkitektur for eleverne. Ud fra tilfældige snit i en flamingo-kube fremtræder til slut en spændende bygning. Opgaven afsluttes med tegninger i SketchUp, hvorfor et vist kendskab til programmet forudsættes.

2 Introduktion til arkitektur Modelarbejde, skulpturelle skitser, én familiehuset og SketchUp Formålet med projektet er at styrke elevernes forståelse for parcelhusets arkitekturperioder. Ydermere bidrager forløbet til at eleven hurtigt kommer i gang med selv at tegne bygninger og arbejde med tredimensionelle skitser i SketchUp. I undervisningen inddrages simple mål på døre og vinduer. Indhold og formål Undervisningen er opdelt i få moduler. Hvert modul har sit eget formål, og kan ændres så det passer til den enkeltes undervisning, både mht. tidsforbrug og elevernes faglige niveau. I dette eksempel centreres opgaven igennem et parcelhus, men temaet kan erstattes af andre arkitekturtemaer. Opgaven afsluttes med tegninger af parcelhuset i SketchUp. Dette kan erstattes af andre 3dprogrammer, af perspektivtegning eller af papmodeller. Tilrettelæggelse af 4 moduler Forberedelse ved læreren Før forløbet starter, skal læreren skaffe x-antal flamingo- eller lignende -klodser. I dette tilfælde er der brugt Styrolit-gulvisoleringsmateriale, som så er skåret ud i klodser på båndsaven i skolebetjentens værksted. Der udskæres f.eks. én klods pr. elev. Klodserne er 70x70x70 mm. Desuden skal der bruges skæreunderlag og hobbyknive til eleverne. 2

3 Modul 1: Introduktion til arkitektur og parcelhusets historie Introduktion til arkitektur enten ved læreroplæg, eller ved at eleverne tildeles hver deres periode, som så fremlægges for klassen. På kan man finde flere gode artikler om parcelhusets historie gennem de sidste 100 år. Eleverne kan også søge på ejendomsmæglernes salgssider, for at se huse fra forskellige perioder f.eks. boligsiden.dk I flere designbøger er der også afsnit om arkitekturhistorie. Har man mulighed for det, kan en vandretur i et parcelhusområde med klassen supplere arkitekturhistorien. Er det ikke muligt med fysiske vandreture, kan man jo benytte maps.google.com For at eleverne får en lille forståelse for husets proportioner, kan man med fordel give dem lektier for i form af opmåling af hoveddøren og evt. et stuevindue, i deres eget hus. 3

4 Modul 2a: Introduktion til opgaven, gruppedannelse, snitning Eleverne får udleveret én flamingo klods med instruktionerne om at der skal laves tre snit i klodsen, så eleven f.eks. får fire dele ud af klodsen. Læreren kan opstille sine egne benspænd, så der f.eks. skal snittes på en bestemt måde, eller at der må foretages flere eller færre end tre snit. I nedenstående tilfælde er der lavet tre snit. Modul 2b: Den kreative byggefase og udvælgelse af kombination Eleverne får nu f.eks. 20 minutter til at lave alle de kombinationer, som de kan nå. Der er ingen restriktioner, andet end at konstruktionen skal kunne stå af sig selv. Eleverne informeres desuden om, at kombinationen skal ende med at blive til et parcelhus. Alle kombinationer dokumenteres ved fotos på mobiltelefonen. Eleverne viser derefter alle kombinationerne til en sparringspartner, og den mest spændende konstruktion udvælges. Det er vigtigt, at eleverne får tid til at finde den kombination, som de vil arbejde videre med som hus, så der skal afsættes nok tid til udvælgelsen. Herunder er der vist seks kombinationer. Den sidste kombination er den udvalgte. 4

5 Modul 3: SketchUp Eleverne tegner derefter klodserne ind i SketchUp. Klodserne er i skala 1:100, så den oprindelige klods var altså 7x7 meter i virkeligheden. Det hurtigste er naturligvis, at tegne klodserne direkte ind på deres endelige placering som vist nederst. Alle mål er cirka mål, da det ikke er vigtigt, om der f.eks. tegnes 3 meter eller 3,2 meter. Eleverne skitser derefter vinduer og døre ind i konstruktionen, så den til sidst kommer til at ligne et parcelhus. Læreren kan sætte en deadline f.eks. efter to timer, alt efter hvor mange detaljer, som læreren synes eleverne skal have med i deres idé. 5

6 Modul 4: Præsentation for klassen De færdige huse præsenteres for resten af klassen, og man kan f.eks. diskutere stil kontra funktionalitet eller materialebrug i arkitektur. 6

7 Variation Andre 3d-programmer end SketchUp kan benyttes. Man kan også bygge papmodeller i 1:20 eller tegne bygningen op i hånden; enten i perspektiv eller som opstalter. Opgaven tager på ingen måde hensyn til den svære balance, der er imellem en boligs udtryk og de funktionelle og indretningsmæssige udfordringer. Som variation kan eleverne sættes til at indrette boligen med værelser og funktioner og med mulighed for at ændre boligens ydre, så den passer til de indre krav. Opgaven indeholder ingen dokumentation for andre skitsefaser end den indledende fase med klodsbyggeriet. Læreren kan naturligvis udvide opgaven til også at omfatte dokumentation af skitseidéer til placering af vinduer, døre og terrasser. 7