HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 2. september 2011

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 2. september 2011 Sag 154/2009 (1. afdeling) A (advokat Birthe Valentin) mod If Skadeforsikring (advokat Anne Mette Seest) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 5. afdeling den 20. maj I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Jens Peter Christensen og Oliver Talevski. Påstande Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, If Skadeforsikring, yderligere skal betale ,10 kr. med rente af kr. fra den 3. februar 2000 i henhold til dagældende erstatningsansvarslovs 16 og med procesrente af ,10 kr. fra den 5. januar A har nedlagt subsidiær påstand om, at If Skadeforsikring yderligere skal betale ,10 kr. med rente af kr. fra den 3. februar 2000 i henhold til dagældende erstatningsansvarslovs 16 og med procesrente af ,10 kr. fra den 5. januar If Skadeforsikring har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af ,42 kr. med procesrente fra den 5. januar 2005, mere subsidiært frifindelse mod betaling af ,10 kr. med procesrente fra den 5. januar 2005.

2 - 2 - Opgørelsen af påstandene m.v. As påstande angår erstatning for tabt arbejdsfortjeneste opgjort til principalt ,10 kr., subsidiært ,10 kr., og erstatning for tab af erhvervsevne opgjort til kr. I As påstande er den månedsløn, som ligger til grund for beregningen af tabt arbejdsfortjeneste, skønsmæssigt fastsat til principalt kr., subsidiært kr. Ved opgørelsen er lagt til grund, at stationærtidspunktet er den 1. februar Den årsløn, som danner grundlag for beregning af erstatning for tab af erhvervsevne, er i As påstande skønsmæssigt fastsat til kr. If Skadeforsikrings subsidiære påstand er baseret på, at månedslønnen ved beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skønsmæssigt fastsættes til kr. som påstået af A, men at stationærtidspunktet i overensstemmelse med landsrettens dom er den 23. maj If Skadeforsikrings mere subsidiære påstand svarer til As principale påstand vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Tvisten for Højesteret angår herefter, hvornår stationærtidspunktet er indtrådt, hvilken månedsløn der skal lægges til grund for beregningen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og hvilken årsløn der skal lægges til grund for beregningen af erstatning for tab af erhvervsevne. Det er oplyst, at If Skadeforsikring har opfyldt landsrettens dom. Anbringender A har gjort gældende, at Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse skal lægges til grund ved vurderingen af årsagssammenhængen mellem færdselsuheldet og hans lidelser. A har endvidere gjort gældende, at der på baggrund af de lægelige oplysninger er tilvejebragt et sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af stationærtidspunktet og fastsætte dette til den 1. februar 2002.

3 - 3 - Den månedsløn, som danner grundlag for beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, bør efter de foreliggende oplysninger skønsmæssigt fastsættes til kr. Der er i hvert fald ikke grundlag for at fastsætte månedslønnen til mindre end kr., svarende til det, som If Skadeforsikring har taget udgangspunkt i ved udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste inden sagens anlæg. A har endelig gjort gældende, at årslønnen ved beregningen af erstatning for tab af erhvervsevne efter de foreliggende oplysninger skønsmæssigt bør fastsættes til kr., jf. dagældende erstatningsansvarslovs 7, stk. 2. If Skadeforsikring har gjort gældende, at det efter Retslægerådets erklæring må lægges til grund, at kun generne vedrørende knæet er en følge af ulykken. Der er allerede som følge heraf ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering, hvorefter stationærtidspunktet indtrådte den 23. maj Selv om Højesteret måtte nå frem til, at andre gener end dem, som relaterer sig til knæet, er en følge af ulykken, er der heller ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af stationærtidspunktet. If Skadeforsikring har endvidere gjort gældende, at det ikke er dokumenteret, at As lønindtægt i ville have været højere, end den var i Den månedsløn, som skal lægges til grund for beregningen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, må herefter fastsættes til kr., således at A ikke har krav på yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. If Skadeforsikring har endelig gjort gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje den årsløn, som selskabet har lagt til grund ved udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne, nemlig kr. Årslønnen må fastsættes skønsmæssigt, da A først blev ansat hos X A/S den 3. maj 1999 og således ikke har været ansat dér i en periode på 12 måneder. Supplerende sagsfremstilling I en erklæring af 12. september 2000 fra X A/S er det anført, at A ville have oppebåret en ugeløn ved normal 37 timer på kr ,00. Hertil skulle lægges sociale tillæg så som 3,5 % SH-betaling og 12,5 % feriepenge m.m.

4 - 4 - I fysioterapi/statusrapport af 10. januar 2002 ved fysioterapeut Anne Dohmann, PTU, hedder det yderligere bl.a.: Slutstatus: Pt. er aktuelt inde i et godt genoptræningsforløb her og eksternt og oplever fortsat bedring af funktionsniveau og aftagende smerteniveau, og han bør derfor fortsætte denne intensive træning et stykke tid endnu. Pt. er således endnu ikke i en stationær tilstand. I en statusrapport af 14. januar 2002 fra PTU til Jægerspris Kommune har afdelingslæge Kirsten Lyngberg, speciallæge i intern medicin og reumatologi, anført bl.a.: Den påbegyndtes fysioterapi og patientens mange områders lokalisationer har medført vi slet ikke er færdige med behandlingen. Han har et meget svingende blodtryk og egen læge har behandlet herfor. Han har derfor heller ikke kunnet træne voldsomt. Han har bl.a. lidt af svimmelhed. Hans tilstand er bedret, således at han nu har afgrænset smerteområder, som er ve. knæ, ve. hofte, og skulder. Da tilstanden er ret kompliceret forventes det i hvert fald ½ år før vi kan tage stilling til eventuel arbejdsevne. Vedr. at genoptage arbejdet som tømrer: kan der ikke tages stilling før han er færdigtrænet, blot må anføres at hans knæ på ve. side lider af en ledbåndsskade, der ikke synes at kunne re-opereres. I erklæringen af 12. november 2005 fra overlæge, speciallæge i neurologi Lene Rosendahl hedder det yderligere bl.a.: Gennemgår efter ulykken den stabiliserende operation i venstre knæ med rekonstruktion af bagerste korsbånd. Har dog efter operationen og på trods af genoptræning vedvarende problemer med løshed af knæet, smerter og haltende gang. Må derfor fortsat anvende skinne. Endvidere tilkommer der i efter forløbet smerter i venstre hofte og svind af muskulaturen på venstre lårmuskel. Langvarigt træningsforløb i PTU s fysiurgiske ambulatorium, hvor han efter forundersøgelse den påbegynder træning og fysiurgisk behandling august 2001, 2 gange pr. uge af 3 timers varighed. PTU-behandlingen afsluttes på grund af manglende effekt i februar I samme periode går skadelidte derudover til fysioterapi hos fysioterapeut John Verner fra november gang ugentligt igennem 6 måneder med afsluttende behandling maj 2002, på grund af manglende effekt. Fortsætter behandlingerne i 6 måneder hos fysioterapeut Sülsbrück på grund af ryg/skulderproblematik. Behandlingerne afsluttes november 2002 på grund af manglende effekt.

5 - 5 - Det er oplyst, at det er den samme lægekonsulent hos Arbejdsskadestyrelsen, som i august 2003 i det interne lægeark foreslog, at stationærtidspunktet fastsættes til afslutningen af behandlingen hos PTU i februar 2002, og som den 1. september 2003 anførte i det interne lægeark, at stationærtidspunktet efter hans skøn indtrådte 6 måneder efter knæoperationen i november Det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 29. oktober 2003, at As lønindkomst ifølge årsopgørelserne udgjorde kr. i 1996, kr. i 1997, kr. i 1998 og kr. i I dagpenge modtog han kr. i 1996, kr. i 1997, kr. i 1998 og kr. i I en erklæring af 7. september 2009 har B udtalt, at han har arbejdet sammen med A hos Y i 1986 og hos Y/X i Han har siden 2000 været ansat i Æ. Af en række årsopgørelser vedrørende B fremgår bl.a., at hans lønindkomst udgjorde kr. i 2002, kr. i 2003, kr. i 2004, kr. i 2005, kr. i 2006, kr. i 2007, kr. i 2008 og kr. i Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af A, C og D. A har forklaret bl.a., at han mødte D i november Hun flyttede fra Esbjerg til Aabenraa til et hus, som han havde renoveret. Han tiltrådte en stilling som tømrer i X A/S efter, at Ø A/S var gået konkurs. Det kan godt passe, at han har arbejdet i Ø A/S i perioden fra 1996 til I perioden fra 1996 til 1999 arbejdede han en del sort. Han har blandt andet renoveret et sommerhus, og han vil tro, at han for det projekt alene modtog omkring kr. for 1½ måneds arbejde. Han har også deltaget i renoveringen af et større hus i Rungsted. Det var et stort projekt, der strakte sig over et år, hvor han arbejdede om aftenen og i weekenden. Han var vant til at arbejde mindst 60 til 80 timer om ugen. D og han købte et sommerhus i Sommerhuset var i dårlig stand, og han ombyggede det, så huset kom til at fremstå som nyt. Arbejdet med sommerhuset var stort set færdigt, da han kom til skade.

6 - 6 - Hans indkomst varierede meget og var meget uforudsigelig. I nogle perioder tjente han rigtig mange penge, herunder i januar 2000, hvor han arbejdede på et stort projekt, hvor akkordlønnen var uforholdsmæssig høj. I andre perioder var indkomsten lavere. Hans indkomst hos X A/S var ikke så høj, da selskabet havde økonomiske problemer og var ved at gå konkurs. Han valgte at affinde sig med den lavere løn, da han havde en forventning om en fremtidig højere indtjening hos selskabet, når økonomien bedredes. C har forklaret bl.a., at han har haft med byggeri at gøre hele sit liv. Han er uddannet tømrer og har efterfølgende desuden læst økonomi. I 1984 tiltrådte han som byggeleder i Å & Søn. I 1986 startede han som projektleder og byggeleder i Y. Hans arbejde som byggeleder bestod i indkøb til og koordinering af byggeopgaver. A var netop vendt tilbage til Danmark fra et arbejdsophold på Færøerne. Det var Y, der stillede folk til rådighed for projekterne, men han bestemte suverænt, hvem han ville have på projekterne. Det var som byggeleder vigtigt for ham, at han havde de rigtige folk tilknyttet projekterne. A var dygtig til sit arbejde og meget arbejdsom. Han arbejdede i perioden fra 1991 til 1992 på et projekt i Gibraltar, hvor også A var med. Han udvalgte specifikt A til at tage med til Gibraltar, idet han vidste, at A kunne arbejde hårdt. Det var en opgave, som var forbundet med en usædvanlig høj indtjening, og A tjente derfor mange penge i den periode. Han husker ikke lønnen, men den var høj måske kr. netto for et halvt års arbejde. Han tog hjem fra Gibraltar i slutningen af 1992 i forbindelse med, at Y var gået konkurs. I perioden mellem 1992 og 1995 arbejdede han for Æ A/S. A tiltrådte i Æ A/S på et tidspunkt efter 1995, og han var ansat der indtil A havde et godt ry, og C og andre byggeledere ville gerne have ham med i sjakket. Under sin ansættelse i Æ A/S indhentede C projekter til selskabet. Projekterne bestod typisk i renovering af ældre bygninger og opførelse af ældreboliger. Indkomstangivelserne i Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse af 29. oktober 2003 er retvisende for lønniveauet for en tømrer. A var akkordarbejder, og årslønnen for en akkordarbejder er kendetegnet ved, at det er sædvanligt, at der i visse perioder på arbejdsgiverens initiativ skulle holdes fri, således at lønudgifterne ikke blev for høje.

7 - 7 - Omkring maj 1999 gik Æ A/S konkurs. Æ A/S projekter blev overtaget af blandt andre X A/S, der kontaktede ham. På det tidspunkt havde han etableret sig som selvstændig, men selskabet bad ham om at gøre en konkret byggesag færdig. Han bad om og fik nogle af de folk, han kendte, herunder A, med i projektet. Det kan godt passe, at A startede i X A/S den 3. maj 1999, og As A-indkomst på kr. fra maj 1999 og året ud svarer meget godt til et normallønniveau for en tømrer. Han har dog ingen nærmere viden herom. Han er overbevist om, at A også havde andet arbejde, men han husker det ikke, da det er så længe siden. Han vil tro, at A kunne holde en løn på 180 kr. i timen. Primo 2000 opstod der et boom i byggebranchen, hvilket kom til udtryk i højere håndværkerlønninger. Priserne for håndværkere steg betydeligt netop i begyndelsen af Håndværkerlønningerne fra 2000 til 2008 lå fra kr. til kr. om året. Det kan derfor godt passe, at As lønindkomst for januar 2000 var på omkring kr. Han havde selv etableret sig som selvstændig i Han var således ikke ansat i X A/S i Han kan ikke udtale sig om, hvad A ville have kunnet tjene i 2000 og frem hos X A/S. Det var den pågældende konduktør hos X A/S, der forhandlede løn med de enkelte håndværkere. Han startede som selvstændig, da dette gav ham adgang til mere forskelligartede og mere spændende arbejdsopgaver, og han havde held med, at udviklingen gjorde det attraktivt. A ville kunne have fået arbejde hos ham, hvis ikke A var kommet til skade. I 2002 ønskede han konkret at få A tilknyttet en arbejdsopgave i forbindelse med opførelsen af Operahuset. Han vidste på det tidspunkt ikke, at A var kommet til skade i februar 2000, idet han ikke havde haft kontakt med A i perioden indtil Han ville gerne have haft A tilknyttet, da han kendte A som en effektiv og arbejdsom tømrer. Han fik først i 2002 kendskab til, at A var kørt galt. Hos ham ville A have kunnet tjene mellem kr. og kr. om året. D har forklaret bl.a., at A i 1996 fik arbejde i Æ A/S og arbejdede der indtil primo 1999, hvor Æ A/S gik konkurs. A var herefter i begyndelsen af 1999 arbejdsløs, men fik et midlertidigt job nogle måneder senere. I maj 1999 startede han hos X A/S. Hans indkomst fra maj 1999 og året ud var ikke så høj, hvilket han måtte affinde sig med, da han gerne ville gøre det projekt færdigt, som han allerede i Æ A/S var startet på, og som var blevet overtaget af X A/S. De

8 - 8 - forventede begge en øget indtjening for A fremover, da konjunkturerne var lovende. A arbejdede meget. Hun var ikke selv særligt ofte hjemme, og A var vant til at arbejde meget. Han var bl.a. involveret i et større byggeri på Strandvejen, hvor han lagde nyt tag på. Han arbejdede også i weekenderne. De købte et gammelt og forfaldent sommerhus i 1996 for omkring kr. De flyttede ind og boede i sommerhuset. De fik senere en bopælstilladelse, der gjaldt for en 10-årsperiode. A byggede i realiteten et nyt sommerhus oven på det gamle. Det eneste, der var tilbage af det gamle sommerhus, var skorstenen. Sommerhuset solgte de i 2005 for 1,8 mio. kr. Der var ikke en eneste anmærkning i tilstandsrapporten. As indkomst i januar 2000 var høj, idet han var involveret i et større projekt, der kunne udføres på kort tid. Hans indtægter hos Æ A/S var lave, da Æ A/S havde en dårlig økonomi. Han accepterede den lavere løn i loyalitet med selskabet, idet de dog samtidig håbede på bedre tider for selskabet og en højere løn til A. Højesterets begrundelse og resultat Stationærtidspunktet Arbejdsskadestyrelsen har i samråd med den ortopædkirurgiske speciallægekonsulent skønsmæssigt fastsat stationærtidspunktet til den 23. maj 2001, dvs. 6 måneder efter As knæoperation i november Arbejdsskadestyrelsens vurdering er bl.a. baseret på speciallægeerklæringer af 4. juli 2001 og 23. juni 2003 fra overlæge Claus Hovgaard. Af disse erklæringer fremgår, at As helbredstilstand ortopædkirurgisk set var stationær på undersøgelsestidspunktet i 2001, hvilket Claus Hovgaard bekræftede under sin forklaring for landsretten. Ved vurderingen af stationærtidspunktet tog Claus Hovgaard forbehold for den yderligere udredning af As helbredstilstand, som foregik gennem PTU. Heller ikke efter bevisførelsen for Højesteret findes det imidlertid godtgjort, at behandlingen af A hos PTU eller i øvrigt i perioden efter den 23. maj 2001 havde en sådan effekt på de følger efter trafikulykken, som Arbejdsskadestyrelsen har lagt til grund i sin udtalelse, at der er grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af, at stationærtidspunktet skal fastsættes til den 23. maj Højesteret kan allerede derfor ikke give A medhold i, at stationærtidspunktet skal rykkes frem til den 1. februar Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

9 - 9 - As gennemsnitlige lønindkomst i udgjorde kr. A blev den 3. maj 1999 ansat som tømrer hos X A/S, og hans A-indkomst herfra i perioden fra den 3. maj til den 31. december 1999 udgjorde kr. Af erklæringen af 12. september 2000 fra X A/S fremgår, at A ville have oppebåret en ugeløn ved 37 timers arbejde på kr. Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at As indkomst på kr. i januar 2000 skyldtes ekstraordinære forhold. Under disse omstændigheder finder Højesteret ikke grundlag for skønsmæssigt at fastsætte As månedsløn i perioden fra skadens indtræden og indtil stationærtidspunktet til et højere beløb end det beløb på kr., som If Skadeforsikring har lagt til grund ved beregningen af den erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som allerede er udbetalt til A. Højesteret kan derfor ikke give A medhold i kravet om yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Erstatning for tab af erhvervsevne Højesteret tiltræder, at den årsløn, som skal danne grundlag for beregningen af erstatning for tab af erhvervsevne, skal fastsættes skønsmæssigt, jf. dagældende erstatningsansvarslovs 7, stk. 2. Der er herved navnlig lagt vægt på, at A var arbejdsløs i en periode i 1999, ligesom han først begyndte at arbejde hos X A/S den 3. maj If Skadeforsikring har ved beregningen af erhvervsevnetabserstatningen lagt en årsløn på kr. til grund. Under hensyn til de foreliggende oplysninger om As indkomst i årene før skaden er der heller ikke efter bevisførelsen for Højesteret, herunder de afgivne forklaringer og årsopgørelserne for B, tilstrækkeligt grundlag for skønsmæssigt at forhøje den årsløn, som If Skadeforsikring har lagt til grund ved beregning af erhvervsevnetabserstatningen. Højesteret kan derfor ikke give A medhold i kravet om yderligere erstatning for tab af erhvervsevne. Konklusion Højesteret stadfæster herefter dommen, således at If Skadeforsikring frifindes for påstanden om yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale kr. til If Skadeforsikring.

10 De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.