Bedre Børneinddragelse. Bedre børneinddragelse i den kommunale børnesagsbehandling

Transkript

1 Bedre Børneinddragelse Bedre børneinddragelse i den kommunale børnesagsbehandling Projektbeskrivelse, december 2013

2 Indhold Resumé af projektet... 2 Projekt Bedre Børneinddragelse... 3 Projektets elementer... 4 Træningsforløb i børneinddragelse... 5 Kerneindsatserne... 6 Projektets effekter Projektets faser og aktiviteter Fase 1: Projektopstart (april 2014 august 2014) Fase 2: Pionerfase (september 2014 august 2015) Fase 3: Projektfase (september 2015 marts 2017(-18)) Fase 4: Spredningsfase (marts 2017 marts 2018) Organisering i projektkommunerne Projektorganisering i Børns Vilkår Evaluering af målopfyldelse og effekt

3 Resumé af projektet Udsatte børn og unge skal ifølge serviceloven sikres samme muligheder som jævnaldrende gennem relevante foranstaltninger og støttetiltag. Børns Vilkårs erfaring fra BørneTelefonen og bisidning af over 900 børn er imidlertid, at mange børn ikke inddrages reelt i den kommunale sagsbehandling. Børn oplever at blive overhørt, at der handles hen over hovedet på dem, og at de ikke har indflydelse på beslutninger. Det har store konsekvenser både på personligt og strukturelt plan. Derfor ønsker Børns Vilkår i samarbejde med TrygFonden at gennemføre projektet Bedre Børneinddragelse, som afprøver indsatser til at styrke børns inddragelse i den kommunale sagsbehandling. I 2012 og 2013 er gennemført et pilotprojekt, finansieret af TrygFonden, hvor Børns Vilkår på baggrund af forskning, research, erfaringer fra andre nordiske lande og dialog med børn og sagsbehandlere på socialområdet har udviklet et koncept for projekt Bedre Børneinddragelse. Projektet består af to hovedelementer: Det første element er et træningsforløb for ledelse og sagsbehandlere med fokus på børneperspektivet i sagsbehandlingen. Forløbet kobler viden om børn og inddragelse til øvelser og refleksion relateret til egen praksis. Projektets andet hovedelement er tre indsatsområder, hvor kommunerne inddrager børn bedre i praksis: 1) I rammesætning for møderne, 2) I handleplanen og 3) Gennem sagsbehandleres refleksion over egen praksis. Børns Vilkår understøtter indsatserne gennem konsulentstøtte, etablering af netværk, erfaringsudveksling m.m. Via projektet opnås erfaringsbaseret viden om, hvordan danske kommuner kan inddrage børn bedre. Desuden gennemføres en ekstern effektevaluering. Erfaringer og resultater fra projektet formidles undervejs, både internt i projektet og eksternt. Projektets resultater spredes til andre kommuner, som får inspiration og metoder til bedre børneinddragelse. Projektet er målrettet børn og sagsbehandlere og forventes direkte at omfatte sagsbehandlere og over børn. Projektet løber over fire år i fire kommuner. Projektet gennemføres i to dele: Del 1 fokuserer på kursusforløb og opstart af kerneindsatser. Del 2 fokuserer på implementering og konsolidering af kerneindsatser, dvs. på at skabe forandring i praksis, samt på spredning til andre kommuner. Børns Vilkår ansøger pr. 1. december 2013 TrygFonden om midler til at gennemføre del 1 i og vil efterfølgende ansøge om midler til projektets fortsættelse i

4 Projekt Bedre Børneinddragelse FN s børnekonvention giver børn ret til at blive hørt. Alligevel bliver børn 1 med en social sag i en dansk kommune ofte ikke hørt og inddraget i tilstrækkelig grad. Børns Vilkår ønsker derfor i samarbejde med TrygFonden at gennemføre et projekt, der afprøver indsatser for bedre børneinddragelse. I 2012 til 2013 er gennemført et pilotprojekt, hvor Børns Vilkår på baggrund af forskning, research, erfaringer fra andre nordiske lande og gennem inddragelse af børn og sagsbehandlere 2 på socialområdet har udarbejdet et projektdesign for, hvordan bedre børneinddragelse kan sikres i samarbejde med kommunerne. Projektet bærer navnet Bedre Børneinddragelse. Baggrunden for projektet er Børns Vilkårs erfaringer fra mere end årlige rådgivninger på Børne- Telefonen og fra bisidning af mere end 900 børn med en social sag i kommunen siden Erfaringerne er, at der ofte er mangel på børneinddragelse i sociale sager og at børneinddragelsen ofte er af alt for lav kvalitet. Børns Vilkårs erfaringer bakkes op af Ankestyrelsens undersøgelser. Praksisundersøgelsen fra Ankestyrelsen 3 fra 2009 viser, at den lovpligtige børnesamtale kun gennemføres i 69 procent af anbringelsessagerne. Praksisundersøgelsen fra 2011 viser, at kommunerne i 88 procent af sagerne har inddraget forældrene i tilstrækkeligt omfang, mens børnene kun er inddraget i 63 procent af sagerne. Samtidig viser både Ankestyrelsens undersøgelse og Børns Vilkårs erfaringer, at overholdelsen af de formelle krav om børnesamtale langt fra er nogen garanti for, at barnets holdning tilvejebringes eller tages med i betragtning. Ankestyrelsens undersøgelse afdækker, at i de afholdte børnesamtaler er barnets holdning kun kommet frem i 68 procent af sagerne og Børns Vilkår har hvert år kontakt med et stort antal børn, som hverken føler sig hørt eller inddraget, til trods for at der er afholdt en børnesamtale. At kommunerne ikke i tilstrækkelig grad inddrager børn og unge, kan blandt andet forklares med, at kommunale sagsbehandlere navigerer i en virkelighed af stort tidspres, høje procedure- og dokumentationskrav, presset økonomi, komplekse og følelsesmæssigt belastende sager, mangeartede interessenter mv. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at den manglende inddragelse får store konsekvenser dels på personligt plan for børnene, men også på systemniveau, fordi det kan resultere i dårligt samarbejde mellem børn og sagsbehandlere, forkerte eller utilstrækkelige foranstaltninger, flere sammenbrud i foranstaltninger, flere klagesager og stor udskiftning af medarbejdere i sagsbehandlergruppen. Børns Vilkår ser derfor et stort potentiale i at skabe bedre inddragelse af børn. Dette er udgangspunktet for projektdesignet, der rummer en række elementer, som tilsammen styrker børneinddragelsen i kommunen. Dette både på niveauet for den enkelte sagsbehandlers praksis og på et kommunalt, strukturelt niveau, jf. tabel 1. 1 I projektet anvendes betegnelsen børn som dækkende over børn og unge fra 0-23 år jf. serviceloven. 2 I projektet anvendes betegnelsen sagsbehandler om de sagsbehandlere og socialrådgivere, som arbejder med myndighedsdelen ift. udsatte børn jf. serviceloven. 3 Praksisundersøgelser af denne type gennemføres typisk som en stikprøveundersøgelse af forholdene i 15 kommuner. Hver kommune deltager med ca. 10 tilfældigt udtrukne sager. Med ca. 10 indkaldte sager fra hver af de 15 deltagende kommuner, er der indkaldt i alt 150 sager. 3

5 Projektet har følgende centrale elementer: Træningsforløb i bedre børneinddragelse for Tabel 1: Niveauer for indsatser sagsbehandlere og fagchefer i kommunerne Sagsbehandlerniveau Kommunalt niveau Arbejde med tre udvalgte kerneindsatsområder for at skabe ændringer i børnesags- Ny tilgang til at arbejde Nye arbejdsgange Kompetenceudvikling Kultur vedr. Refleksion børneinddragelse behandlingen med inddragelse Opbygning af Ændret praksis refleksionskultur Sagsnær sparring til sagsbehandlere om Ledelsesmæssig børneinddragelse prioritering Understøttelse af ledelse og projektimplementering Udbredelse af projektets metoder og aktiviteter til øvrige kommuner i Danmark Projektet gennemføres over en fireårig periode fra 2014 til i fire projektkommuner. Projektet gennemføres i to forskudte forløb med en pionerkommune, som starter op et år før de øvrige. Dette giver mulighed for at finjustere projektkonceptet og indsatserne i et særligt tæt samarbejde med pionerkommunen til gavn for den videre implementering i de øvrige projektkommuner. Børns Vilkår har i pilotfasen været i kontakt med en række kommuner for at afdække, om der blandt kommunerne vil være interesse for at deltage i projektet. Der tegnede sig her et billede af stor interesse, både på embedsmandsniveau og politisk niveau. Foreløbig har i alt syv kommuner 5 tilkendegivet interesse for at deltage i projektet. Projektet vil samlet set omfatte omkring børn, jf. tabel 2. Tabel 2: Antal børn og sagsbehandlere omfattet af projektet Enhed Antal Sagsbehandlere i de fire projektkommuner (25-30 per kommune) Børn pr. sagsbehandler 6 60 Børn direkte omfattet af projektet Projektets elementer Projektets grundstruktur udgøres af to elementer: Et træningsforløb i børneinddragelse for kommunale sagsbehandlere og tre kerneindsatser, som definerer konkrete praksisændringer i kommunernes børnesagsbehandling. Træningsforløbet i børneinddragelse skaber fundamentet for at arbejde med de tre kerneindsatser i praksis, og implementeringen af disse understøttes undervejs i projektperioden af en række tiltag i form af individuel sparring, fælles sagsgennemgang, etablering af netværk, erfaringsudveksling mellem kommunerne mv. Projektdesignet er udviklet og kvalificeret gennem en halvandenårig pilotfase, men vil i mødet med den kommunale virkelighed nødvendigvis have behov for mindre justeringer og tilpasninger. Særligt i pionerkommunen, hvor arbejdet følges tæt gennem erfaringsopsamling eg evaluering, og i mindre omfang i 4 Det præcise tidspunkt for projektets start og slut vil blive justeret efter, hvad der er hensigtsmæssigt og muligt ift. tidspunkt for evt. beslutning om bevilling fra TrygFonden. 5 Det drejer sig om Herlev, Holbæk, Ikast-Brande, Kalundborg, Rebild, Roskilde og Thisted Kommune. 6 Dette er det gennemsnitlige antal børn pr. sagsbehandler i Ankestyrelsens undersøgelse Sagsbehandling på området for udsatte børn og unge fra

6 de tre projektkommuner. Her vil indsatsen være låst kun efter moden overvejelse vil nøglen til nye justeringer komme frem. For eksempel i forhold til de områder, hvor kommunerne i forvejen har en god etableret praksis for eller hvis der i øvrigt er elementer, der harmonerer dårligt med lokale procedurer og organisering. Træningsforløb i børneinddragelse Træningsforløbet i børneinddragelse skal danne grundlag for kritisk diskussion og refleksion over børnesyn, børneperspektiv og myndighedsrelation. Træningsforløbet bibringer sagsbehandlerne viden om samtaler med børn og om relevante forhold vedrørende børn, bl.a. om udvikling, krisehåndtering, relationsdannelse mv. Endvidere formidles praksisnær og forskningsmæssig viden om de positive konsekvenser af at inddrage børn egen sag og om hvad det kan betyde, når børn ikke inddrages tilstrækkeligt. Træningsforløbet er lagt an, så der er tale om meget praksisnære seminar-dage, hvor sagsbehandlerne øver samtalemetoder, får feedback på deres fremtræden, reflekterer over medbragte sager og drøfter, hvilke konkrete ændringer i sagsbehandlingen der vil kunne sikre bedre inddragelse af børnene. I træningsforløbet drøftes også, hvordan børneinddragelse kan forenes med de ofte pressede og komplekse arbejdsvilkår, man som kommunal sagsbehandler arbejder under. Træningsforløbet består af to moduler af to dages varighed. Træningsforløbet afholdes som internatforløb af to gange to sammenhængende dage for at skabe en mere åben og afslappet atmosfære og give bedre rammer for tryg dialog om de svære aspekter af sagsbehandling og børneinddragelse. Tabel 3: Træningsforløbets indhold Modul Emner Metoder og øvelser Modul 1 dag 1: Hvad er inddragelse? at blive hørt vs. at beslutte Refleksion med udgangspunkt i egne Niveauer af inddragelse Mødeledelse til møder med børn cases Rollespil omkring mødeledelse Modul 1 dag 2: Samtale med børn Rollespil med udgangspunkt i verbal og Kommunikation med Den Dialogiske Samtalemetode (norsk model) non-verbal kommunikation børn Non-verbal kommunikation Videofilmning med feedback Skriftlig kommunikation med børn Modul 2 dag 1: Børnesyn og børneperspektiv Refleksion med udgangspunkt i egne Børnesyn og Magtrelationer og myndighedsperspektivet cases myndighedsarbejde Børns rettigheder, børnekonventionen og lovgivning Rollespil om formidling af myndighedsperspektivet Modul 2 dag 2: Mødet med barnet Viden om børn: Empowerment, mestringsstrategier, børns udvikling, børn i livskriser, relationers betydning for børn m.m. Refleksion med udgangspunkt i egne cases Inddragelse af børn i særlige situationer Bisidning Træningsforløbet er struktureret så det primære fokus er på praksisøvelser og træning i form af blandt andet rollespil og drøftelser ud fra konkrete sager i sagsbehandlernes sagsstammer. Samtidig rummer træningsforløbet oplæg fra relevante eksperter og undervisere, som giver det teoretiske og metodiske fundament for øvelserne. Gennem øvelser og oplæg skabes fundamentet for en kultur, hvor børneinddragelse er en selvfølge. Den nye viden forankres i ny praksis og nye måder at forstå børneinddragelse og børneperspektiv på, så projektkommunen får skabt reelle forandringer i deres sagsbehandlingspraksis. 5

7 Der vil i træningsforløbet være fokus på de tre kerneindsatser i øvelser og diskussioner, så de bliver en integreret del af sagsbehandlernes tænkning omkring børneinddragelse og det at ændre deres praksis på området. Dermed skabes et godt afsæt for igangsættelsen af de tre kerneindsatser, som opstartes efter den første del af træningsforløbet. Kerneindsatserne Projekt Bedre Børneinddragelse er centreret omkring tre kerneindsatsområder, som er udpeget med afsæt i de indsamlede erfaringer samt forslag fra børn og sagsbehandlere i pilotprojektet: Kerneindsats 1: Rammesætning i dialog med barnet Kerneindsats 2: Barnet i handleplanen Kerneindsats 3: Refleksion over egen praksis Kerneindsatserne er udviklet på baggrund af resultater fra pilotprojektet: God børneinddragelse involverer både inddragelse i processen omkring sagen (kerneindsats 1 og 2) og inddragelse i at beslutte indholdet i de afgørelser, der træffes (kerneindsats 2). Samtidig skal indsatserne bidrage til at mindske sagsbehandlernes usikkerhed om børneinddragelse (særligt fokus i kerneindsats 3). Indsatserne er desuden udvalgt ud fra en prioritering af de indsatser, hvor det forventede udbytte er højt i forhold til, hvad det kræver at indføre den nye praksis. I det følgende beskrives de tre kerneindsatser i detaljen. Kerneindsats 1: Rammesætning i dialog med barnet Indsatsområdet Rammesætning i dialog med barnet skaber en praksis, hvor kommunerne aktivt inddrager børnene i rammesætningen omkring sagen. Pilotprojektets research viser, at mange børn i dag bliver usikre, opgivende og mister tillid til systemet, fordi de ikke oplever at have indflydelse på, hvad der Mål med indsatsen Rammesætning i dialog med barnet Formålet med indsatsen er at give barnet større tillid til systemet og sikre medejerskab til processen omkring sin sag. Desuden giver indsatsen større bevidsthed hos kommunerne om, at den lovbestemte børnesamtale ikke i sig selv sikrer, at barnet får indflydelse eller føler sig hørt. I sidste ende vil dette bidrage til bedre foranstaltninger og bedre samarbejde mellem børn og myndighed. sker i deres sag. Mange børn oplever også, at de mangler overblik over mødernes formål og struktur, og det gør det vanskeligere for børnene at forberede sig og gøre deres meninger gældende. Ved at kende og have mulighed for at påvirke rammerne for møder i kommunen, vil børnene opleve, at de har en aktiv rolle, og at deres meninger har betydning. Dette giver bedre forudsætninger for, at barnets holdninger og ønsker bliver tydelige i sagen og for, at der træffes beslutninger, som tager højde for disse. Under indsatsområdet Rammesætning i dialog med barnet skal kommunerne ændre praksis på en række punkter vedrørende barnets involvering i at sætte rammerne for møder og vedrørende principper for sagsbehandlerskift. Processen omkring møder Erfaringerne fra Børns Vilkårs bisidderprojekt viser, at det er afgørende for børns oplevelse af at blive inddraget, at de er velforberedte inden mødet, at de guides undervejs i mødet, og at der samles op på mødets forløb og konklusioner efter mødet. Ligeledes er det afgørende, at barnet oplever at blive taget 6

8 med på råd og blive behandlet som en aktør i sagen. Projektet sætter derfor fokus på, at rammesætningen for møderne sker i dialog med barnet, hvilket sikres gennem følgende retningslinjer: Tabel 4: Rammesætning Hvornår Hvordan inddrages barnet? Før mødet Barnet inddrages i beslutning om mødets dagsorden, tidspunkt, placering og deltagere til mødet Sagsbehandler forbereder barnet på mødets formål, personkreds, rollefordeling og orienteres om sine rettigheder Til mødet Barnet godkender dagsorden og kan eventuelt tilføje punkter Barnet orienteres om de enkelte deltageres rolle og funktion Efter mødet Barnet giver feedback, kommenterer og godkender referat Kommunernes arbejdsgange for rammesætningsindsatsen vil blive optimeret løbende i projektperioden i pionerkommunen på baggrund af sagsbehandlernes refleksioner og erfaringer med indsatsen. Sagsbehandlerskift Også i forbindelse med sagsbehandlerskift oplever mange børn at blive flyttet rundt som en brik uden at blive hørt eller involveret i overdragelsen af sagen. Indsatsen iværksætter derfor følgende tiltag ved sagsbehandlerskift, for at skabe større kontinuitet for barnet: Barnet orienteres af sin sagsbehandler om, at der sker en overdragelse til en ny sagsbehandler og inddrages i forhold til at beslutte, hvordan overdragelsen skal foregå Hvis barnet ønsker det, afholdes et overdragelsesmøde mellem barnet, den nye og den afgående sagsbehandler (medmindre sidstnævnte er sygemeldt eller forhindret på anden vis) Barnet orienteres om, hvad der overleveres Barnet udfylder ved overdragelsen et skema om, hvad barnet ønsker hjælp til fra sagsbehandleren, om barnets opfattelse af sagens problematik, og om hvad barnet lægger vægt på i mødet med sagsbehandleren Kerneindsats 2: Barnet i handleplanen Under indsatsområdet Barnet i handleplanen etableres faste rutiner, der sikrer barnets inddragelse og synlighed i handleplanen, så barnet i højere grad føler ejerskab til handleplanens målsætninger og tiltag. Gennem pilotprojektet har vi identificeret en række svagheder ved handleplaner, som de typisk udarbejdes i dag. Svaghederne er dels relateret til måden handleplanen udarbejdes på, dels til selve indholdet. Mål med indsatsen Barnet i handleplanen Formålet med indsatsen er, at barnet skal kunne se sig selv i handleplanen og få oplevelsen af reel indflydelse på beslutninger. Dette giver barnet ejerskab, så barnet reelt får mulighed for at indgå i samarbejdet med sagsbehandleren om at få valgt og gennemført den rigtige indsats. Synlighed af barnets mening og ønsker i handleplanen vil øge chancen for, at sagsbehandleren har øje for barnets perspektiv i det videre arbejde. Samlet skabes forudsætninger for mere vellykkede foranstaltninger og bedre samarbejde. Helt grundlæggende er det en svaghed, at socialrådgiveren ofte laver planen selv, hvilket gør, at barnet ikke bliver inddraget. I tillæg får barnet ofte ikke tid til at tænke over planen, forberede sig, læse den med en anden osv. På indholdssiden er svaghederne, at handleplanen ofte er for ukonkret og udelukkende sætter meget langsigtede abstrakte mål. Den vil ofte være skrevet i voksent fagsprog, så børnene ikke forstår indholdet 7

9 eller ikke kan forholde sig til det. Flere børn udtrykker endvidere, at de ikke kan genkende sig selv i beskrivelserne i deres egen handleplan, mens andre ikke har set den eller slet ikke ved, at der eksisterer en handleplan. Mange børn oplever desuden, at de beskrives negativt og reduceres til at være et problem og en sag fremfor den person, de selv føler, de er. Eftersom handleplanen er fundamentet for hele den indsats, der igangsættes for at støtte barnet, er det essentielt, at barnet er medejer af handleplanen. Det er handleplanen, som definerer målene for indsatsen, og hvis målene skal nås, må barnet inddrages aktivt, føle ejerskab og selv mene, at målene er vigtige og kan nås ved netop de valgte indsatser. Kommunerne arbejder med børneinddragelse i forhold til både den metodiske og den indholdsmæssige del af handleplansarbejdet. Metodisk hvordan skrives handleplanen? Handleplanen skal skrives i tæt parløb med barnet, hvilket sikrer barnet ejerskab og en oplevelse af at blive taget alvorligt som en vigtig aktør i sin sag og i sit liv. Barnet skal således være med til at formulere mål og handlinger. Sagsbehandler skal endvidere sikre, at barnet er enigt, at handleplanen beskriver forløbet korrekt. Hvis der er uenigheder, skal disse tages op en ekstra gang. Desuden skal alternative løsninger hele tiden inddrages og drøftes med barnet. Børns Vilkår vil tilbyde en række koncepter for, hvordan sagsbehandler kan inddrage børn og unge på forskellige alderstrin og kognitivt niveau og med forskellige præferencer. Koncepterne vil naturligvis kunne kobles, så de matcher det enkelte barns niveau og præferencer: 1) Barn og sagsbehandler udarbejder handleplan i fællesskab ved computeren med fælles kig på skærmen 2) Barnet skriver sin udgave af handleplan, som sagsbehandler og barn efterfølgende kvalificerer i fællesskab 3) Anvende handlekort som værktøj til at formulere handleplan sammen med barnet, som kan tages ud af kontoret og bruges lige der, hvor barnet ønsker det 4) Udarbejde handleplan med brug af grafiske virkemidler, fx sammen fastsætte forløbet på en proces-pil Efterfølgende skal sagsbehandleren sikre sig, at barnet er enigt i handleplanens indhold. I dialogen med barnet under udarbejdelsen skal sagsbehandler anerkende barnets holdninger. Konkret ved at være opmærksom på netop det, som barnet har sit fokus på og gøre det klart, hvordan man vil tage højde for det i forløbet. Indholdsmæssigt hvad skal handleplanen indeholde? I projektet vil der ikke blot blive arbejdet med processen omkring udarbejdelsen af handleplanen. Der vil også være en række konkrete krav til, hvad handleplanen skal indeholde naturligvis under hensyntagen til de rammer for handleplanen, der er fastlagt af de systemer, som understøtter handleplansarbejdet (DUBU mv.). Handleplanen skal: Gengive barnets ord, om muligt gennem direkte citater 8

10 Fortælle, hvordan barnets perspektiv og stemme har påvirket indholdet. Og hvis barnets ønske ikke er blevet imødekommet skal det fremgå, hvilke begrundelser der ligger bag denne beslutning Være nem at forstå for barnet. Målene i handleplanen skal derfor være konkrete og beskrevet i et hverdagssprog uden fagspecifikke termer og forkortelser Have et anerkendende perspektiv med fokus på det, barnet er god til og som er gået godt i barnets liv Have klare og tydelige mål, delmål og succeskriterier. Det sikrer motivation og mulighed for at fejre fremdrift også hvis målet ikke er helt tæt på Evalueres løbende naturligvis med inddragelse af barnet Kerneindsatsen barnet i handleplanen vil have en afsmittende effekt på andre dele af sagsforløbet. Således vil flere af metoderne og bagvedliggende tankegange også kunne applikeres på eksempelvis den socialfaglige undersøgelse, hvor inddragelsen af barnet også er afgørende.. Kerneindsats 3: Refleksion over egen praksis I indsatsen Refleksion over egen praksis opbygges faste refleksionsrutiner i kommunerne, for at sikre fokus, udvikling og sikkerhed i arbejdet med at inddrage børn. Pilotstudiet viser, at der mange steder mangler en evalueringskultur og et rum for refleksion i børne- og ungeafdelingerne i kommunerne. Mange sagsbehandlere har deltaget i kurser og efteruddannelse, men oplever en Mål med indsatsen Refleksion over egen praksis Formålet er at etablere faste refleksionsrutiner i kommunerne både mellem sagsbehandlere og sammen med børn. Dette sikrer et konstant fokus på kontinuerlig udvikling og forbedring i børneinddragelsen. Samtidig kan løbende refleksion mindske den usikkerhed, som sagsbehandlere kan opleve i omsætningen af viden om børneinddragelse til praksis. usikkerhed om, hvordan den erhvervede viden omsættes til konkret praksis i mødet med barnet. Gennem løbende refleksion og drøftelse kan oparbejdes en større sikkerhed og et mere fælles udgangspunkt for, hvordan man griber inddragelsen af børn an. Kerneindsatsen Refleksion over egen praksis har fokus på at etablere faste rutiner for sagsbehandlernes refleksion over egne sager, som trænes i projektperioden med henblik på at blive fast praksis fremadrettet. I pilotprojektet er der, blandt andet via de svenske erfaringer, udvalgt to metoder til refleksion over praksis, som kommunerne skal arbejde med. I tabel 5 beskrives disse to metoder. Tabel 5: Metoder til refleksion over egen praksis Metode Indhold Metode 1: Barnets evaluering af For at sikre sagsbehandlerne læring og mulighed for at tilpasse praksis, gennemføres en løbende evaluering af de enkelte møder med børn. Evalueringen foretages ved, at sagsbehandler giver barnet et ark papir med tre korte spørgsmål om mødets forløb: samtalen Talte vi om det, som du ønskede, vi skulle tale om? Oplevede du, at sagsbehandler lyttede til det, du sagde? Synes du, at du blev taget alvorligt? Besvarelsen af spørgsmålene sker på en visuel analog skala (VAS) med hhv. glad og trist smiley. Der vil også være afsat plads til at skrive bemærkninger. Skemaet gives 5-10 minutter før mødets bagkant, så der er tid til at følge op på besvarelsen. På bagsiden af skemaet vil der være plads til sagsbehandlers refleksioner. Skemaet vil efterfølgende indgå i den løbende sparring med konsulenterne fra Børns vilkår. Formålet er primært at skabe læring og refleksion hos den enkelte sagsbehandler, derfor bruges ikke ressourcer på at aggregere data. Metode 2: Fælles For at skabe kontinuerligt fokus og fælles refleksion over børneinddragelse gennemføres 9

11 sagsgennemgang fælles gennemgang og diskussion af børneinddragelsen i en eller flere udvalgte cases, evt. sager af særlig kompliceret eller konfliktfyldt karakter eller sager, hvor barnet har givet særlig negativ eller positiv feedback. Herigennem får medarbejdergruppen skabt en fælles forståelse og kultur for, hvad god børneinddragelse implicerer, og de enkelte medarbejdere får feedback på, hvordan de har grebet børneinddragelsen an i den konkrete sag. Der anvendes en metode, hvor kollegerne fungerer som reflekterende team, så der opnås fælles læring og refleksion. Metoden til fælles sagsgennemgang tilrettelægges af Børns Vilkår og processen understøttes i det første år af implementeringen af Børns Vilkårs konsulenter eller af eksterne supervisorer, således at kommunerne klædes godt på til selv at gennemføre drøftelserne. Fælles sagsgennemgang afholdes cirka seks gange årligt i forbindelse med teammøder eller personalemøder, således at alle sagsbehandlere deltager i drøftelserne. For bedst muligt at understøtte læringen hos sagsbehandlerne i projektkommunerne vil projektet i tillæg til de faste refleksionsmetoder arbejde med en række supplerende tiltag til at sikre refleksion og læring: Individuel sparring Som et centralt element tilbydes alle sagsbehandlere i de deltagende kommuner individuel sparring. Gennem sparringen får sagsbehandlerne personlig feedback, som går helt tæt på deres sagsbehandlingspraksis og måde at møde barnet på. Samtidig giver muligheden for individuel sparring sagsbehandlerne et rum for at få afmonteret deres usikkerhed og få et kvalificeret andet blik på, hvordan en konkret sag skal gribes an. Individuel sparring sker gennem følgende to aktiviteter: 1. Alle sagsbehandlere modtager individuel faglig sparring med en konsulent fra Børns Vilkår på baggrund af videofilmet samtale. Sagsbehandlerne videofilmer udvalgte børnesamtaler 7 og disse gennemgås i dialog med en konsulent fra Børns Vilkårs bisidderafdeling, som dagligt arbejder med børneinddragelse. Alle sagsbehandlere deltager i denne øvelse to gange i løbet af projektperioden med cirka et halvt års mellemrum for at sikre både kontinuitet og tid til progression. Det afprøves i pionerkommunen, om denne type sparring kan ske via fremsendt video og telefonisk feedback. 2. For det andet vil sagsbehandlerne have mulighed for at henvende sig til Børns Vilkårs konsulenter for faglig sparring efter behov, når de oplever usikkerhed eller ønsker sparring vedrørende børneinddragelsen i en bestemt sag. Denne sparring kan både finde sted, når Børns Vilkår er til stede i kommunerne, eller over telefonen. Refleksion i dialog med børn For at give sagsbehandlerne størst muligt indblik i børnenes perspektiv på sagsbehandlingen og for at skabe dialog mellem børn og sagsbehandlere gennemføres to aktiviteter: Som det første skal sagsbehandlerne gennemføre et interview med et barn fra en anden sagsbehandlers sagsstamme. Denne interviewøvelse kan være med til at give sagsbehandlerne en mere generaliseret viden om børns oplevelser og ønsker end refleksion med eget barn. Svenske erfaringer 8 viser, at når der er tale om en anden sagsbehandlers barn mindskes det direkte myndighedsperspektiv i relationen, og det kan 7 Dette naturligvis kun underforudsætning af, at barnet er indforstået med det og med at samtalen gennemgås med Børns Vilkår. I tilfælde af yngre børn indhentes forældres samtykke til at filme samtalen. 8 Se Västernorlands, 2012: Barns brukarmedverkan i den sociala barnavården. Västernorrlands modell för att göra barnens röster hörda. Stockholm: Allmänna Barnhuset. 10

12 betyde, at barnet nemmere kan være ærligt om sine oplevelser. Denne øvelse gennemføres undervejs mellem træningsforløbets moduler for at give sagsbehandlerne et indblik i børns oplevelse af sagsbehandlingen som afsæt for refleksion og for at motivere til forandring. Som et andet tiltag for dialog mellem børn og sagsbehandlere afholdes der i alle kommuner et fælles seminar for børn og sagsbehandlere 9. På seminaret vil børn og sagsbehandlere udveksle oplevelser og erfaringer, hvilket bidrager til nye perspektiver, refleksion og videreudvikling af indsatserne. Seminaret tjener også til, at børnene erfarer, at deres oplevelser reelt er værdifulde, og at det nytter at dele dem. 10 Logbøger og bisidning som tiltag til udvikling og læring Logbøger over erfaringer og overvejelser vedrørende børneinddragelse er endnu et tiltag for at sikre læring og refleksion. Logbøgerne vil dels blive udfyldt i forbindelse med træningsforløb og seminarer og dels være tilgængelige via en webbaseret løsning, så sagsbehandlerne med en bestemt hyppighed mindes om at udfylde dem. Den skriftlige efterbearbejdning bidrager til bevidstgørelsen hos sagsbehandlerne af nye erfaringer, læring og udvikling. Logbøgerne er også en kilde til at indsamle viden. Logbøgernes indhold vil indgå i opsamlingen af projektets erfaringer og i inspirationsmaterialet til andre kommuner. I pionerfasen afprøves det endvidere, om det kan have en positiv effekt på sagsbehandlernes læring i forhold til at skabe god børneinddragelse at koble en bisidder fra Børns Vilkårs bisidderkorps på sagerne. Børns Vilkår har gennem de seneste fem år tilbudt børn med en social sag i kommunen at få en socialrådgiveruddannet bisidder, som kan hjælpe dem med at forberede, deltage i og efterbearbejde møder i forvaltningen. Evalueringen af bisidderprojektet viser, at denne type bisidning på flere planer bidrager positivt til, at børnene oplever sig inddraget i deres sag blandt andet fordi bisidderen hjælper dem til i højere grad at komme på banen med deres ønsker og synspunkter, og fordi det skaber større lydhørhed og fokus på barnets rettigheder, når der sidder en bisidder med ved møderne. 11 Evalueringen giver ikke et entydigt svar på, om tilstedeværelsen af en bisidder er med til at opkvalificere sagsbehandlerne i at inddrage barnet på en god måde, men beskriver dog, at der i en del sager sker en fælles læring vedrørende det gavnlige i at få belyst barnets perspektiv. I projektet afprøves det derfor i pionerkommunen, om tilstedeværelsen af en bisidder kan give læring til sagsbehandlerne og dermed vil kunne anvendes som redskab til at opkvalificere sagsbehandlerne. Personaleomsætning En væsentlig barriere for at opnå succes med projektet er den høje personaleomsætning for kommunale sagsbehandlere. På baggrund af en rundspørge blandt fire kommuner, estimerer vi, at omkring 1/5 af en kommunes sagsbehandlere i løbet af et år vil være på orlov eller forlade deres stilling. For at overvinde denne barriere afholdes i hver kommune et årligt crash-kursus for nye sagsbehandlere med læring om børneinddragelse og introduktion til projektet. Nye sagsbehandlere vil desuden møde projektet fra første færd i deres arbejde, når de i projektkommunerne møder en arbejdskultur og praksis, hvor børneinddragelse har høj prioritet. Nye medarbejdere vil desuden blive budt velkomne af Børns Vilkårs konsulent, blive integreret i projektet gennem løbende refleksionsaktiviteter og få diverse skriftligt materiale udleveret. 9 Seminaret afholdes, når projektkommunerne har arbejdet med deres indsatser i ca. et år. 10 Seminarerne dokumenteres på video og som oplæg til refleksion og udvikling i det videre arbejde. Herudover indgår filmene i Børns Vilkårs indsats for at sprede erfaringer til andre kommuner. 11 Se evaluering af Børns Vilkårs bisidderkorps ved Oxford Research, juni

13 Projektets effekter I et socialfagligt perspektiv er en af de primære årsager til at inddrage børn, at det er med til at kvalificere timing og valg af foranstaltninger til barnet. Forskning viser, at inddragelsen af børn gør systemet bedre i stand til at handle, når der er brug for det, og bedre i stand til at vælge de mest relevante foranstaltninger (Wright et al. 2006). Dansk og international forskning viser endvidere, at børn i højere grad bakker op om beslutninger, når de føler, at de er blevet hørt og har haft indflydelse i processen (Cashmore 2003). En undersøgelse fra SFI viser således, at der er større stabilitet i anbringelser, når forvaltningen inden afgørelsen har talt med den unge og sikret sig, at den unge forstår og accepterer anbringelsen (Egelund 2010). Bliver barnet vist tillid gennem inddragelse og deltagelse, kan dette også bidrage til at øge barnets tillid til systemet og dermed dets vilje til at samarbejde og bakke op om det besluttede (Warming 2013). Figur 1 viser en forsimplet forandringsteori over indsatser, resultater og virkninger. Figur 1: Forsimplet forandringsteori for projektet Indsatser 1) Rammesætning Resultater Kendskab til barnets situation Effekter på kort og mellemlangt sigt Barnet oplever ejerskab Langsigtede effekter Øget selvværd, trivsel og inklusion 2) Barnet i handleplanen 3) Refleksioner over egen praksis Træningsforløb Indtænkning af barnets perspektiv i beslutningen Barnet oplever medbestemmelse og føler sig hørt Nye perspektiver på problemer og løsninger Grundlag for valg af rette foranstaltning Barnet får forståelse for valg og afgørelser Større kontinuitet i barnets liv Bedre arbejdsklima for socialrådgivere Øget ansvarstagen i eget liv Øget effekt af foranstaltning Færre sammenbrud af foranstaltninger Færre klagesager I arbejdet med at skabe bedre børneinddragelse er det vigtigt at være bevidst om, at der ikke er tale om et projekt, som arbejder hen mod et absolut endemål, hvor kommunen er lykkedes med at skabe god børneinddragelse og dermed er færdig med processen. Snarere er der tale om en kontinuerlig proces, som består i, at det skal blive en integreret del af den gode sagsbehandling, at man hele tiden har fokus på, hvordan børnene kan inddrages. Dermed handler projektet om et skabe en kontinuerlig og vedvarende stræben efter at inddrage børn bedre en stræben, som både i projektperioden og efterfølgende vil være under konstant pres fra tidsmæssige, økonomiske og administrative krav, og som derfor vil kræve en fortsat prioritering og fokus for at blive lykkes. For at have et udgangspunkt for at drøfte børneinddragelse har Børns Vilkår i pilotprojektet udviklet en beskrivelse af, hvad vi mener kendetegner god børneinddragelse. Det implicerer blandt andet, at barnet vil opleve: At blive mødt med oprigtig interesse og som et individ med egne synspunkter At blive lyttet til og anerkendt At blive mødt som rettighedsindehaver, herunder at have retten til at klage At der er tillid til, at han/hun er kompetent i eget liv At have forståelse for sin situation At barnet ved, hvad der forventes af ham/hende, og har en forståelse af, hvad det er muligt at få indflydelse på At barnet selv har indflydelse på aftaler og rammer for processen At barnet får forståelse for, hvorfor barnets ønsker er imødekommet eller eventuelt ikke er imødekommet. 12

14 Projektets faser og aktiviteter Projektet gennemføres over en fireårig periode i fire faser, som beskrives nærmere i de følgende afsnit I dette afsnit beskrives de enkelte aktiviteter og forløbet i projektets fire faser nærmere: Fase 1: Projektopstart Fase 2: Pionerfase Fase 3: Projektfase Fase 4: Spredningsfase Fase 1: Projektopstart (april 2014 august 2014) Projektet indledes med en projektopstartsfase, hvor Børns Vilkårs projektorganisation etableres og der udarbejdes detaljerede planer for de enkelte projektaktiviteter. I denne periode indgås også aftaler med samarbejdspartnere og deltagerkommuner. Projektopstartsfasen vil således omfatte følgende aktiviteter: Rekruttering af medarbejdere Indgåelse af aftaler/kontrakt med relevante samarbejdskommuner Indgåelse af aftaler med undervisere og kursussteder til træningsforløb Færdiggørelse af program og indhold i træningsforløbet Udarbejdelse af materiale vedrørende kerneindsatserne Udarbejdelse af tidsplaner for projektet og årshjul til projektkommuner I projektopstartsfasen udvikles også det endelige design for den eksterne evaluering i samarbejde med evaluator og der iværksættes før-måling blandt de relevante respondenter. Fase 2: Pionerfase (september 2014 august 2015) Som beskrevet arbejdes der i projektet med en pionerkommune, som starter op et år før de øvrige tre projektkommuner. Herved sikres læring og kvalificering af projektets elementer, således at der kan implementeres en optimeret model i de efterfølgende tre kommuner. Etablering af projektafsæt for kommunen Det er afgørende, at der gennem hele projektet er massiv opmærksomhed på de udfordringer, der er knyttet til implementeringen af nye metoder. Her er det blandt andet afgørende at skabe et solidt afsæt for projektet, hvilket implicerer en klar forventningsafstemning med kommunen og konkrete og forpligtende aftaler om forløbet og ansvarsfordelingen i projektet. Forberedende dialog med lokal ledelse I opstartsfasen vil Børns Vilkår indgå i tæt dialog med den kommunale ledelse på både fagchef- og direktørniveau for at sikre den nødvendige forpligtelse på og prioritering af projektet. Her foretages en grundig drøftelse af, hvad deltagelse i projektet vil implicere, og hvad kommunen vil skulle investere i projektet for at få det intenderede udbytte. Opmærksomhed på lokale forudsætninger Som et led i at skabe et godt afsæt for projektet skal kommunerne udvikle en lokal forandringsteori for at identificere barrierer eller udfordringer, som ikke umiddelbart er omfattet af de tre kerneindsatsområder. 13

15 At adressere disse barrierer kan være afgørende for at få skabt reelle forandringer i børneinddragelsen i kommunerne. Ved at få afklaret de lokale forudsætninger for børneinddragelse kan kommunerne iværksætte nødvendige supplerende tiltag fx ændringer i organisering, mængden eller typen af samtaler med børn, mødefaciliteter, fysiske rammer, IT-understøttelse, antallet af sager i sagsstammen m.m. Børns Vilkår understøtter kommunen i dette via en Workshop om forandringsteori Workshoppen skaber klarhed over sammenhænge mellem de valgte indsatser og de ønskede resultater. Det drøftes, hvordan indsatserne skal tilrettelægges for at nå målene og hvilke udfordringer der er. forandringsteori-workshop for medarbejdere og ledere samt efterfølgende sparring og dialog. I forandringsteori-workshoppen drøftes endvidere, hvordan de planlagte metoder og tilgange bedst tilpasses de lokale forhold og arbejdsgange, således at der sikres relevans og ejerskab til projektet. Udarbejdelse af lokal implementeringsplan For at forpligte kommunerne på at implementere metoderne til børneinddragelse udarbejdes en lokal implementeringsplan, som beskriver iværksatte tiltag og metoder, hvordan den nye praksis adskiller sig fra den eksisterende, hvordan den integreres med eksisterende arbejdsgange, og hvordan den sikres implementeret. Erfaringer fra lignende projekter viser, at der ligger et stort arbejde i at oversætte og tilpasse metoder til lokale arbejdsgange og praksis. Børns Vilkår står til rådighed med hjælp og sparring for kommunerne i processen med at udarbejde planer. Træningsforløb og implementering af kerneindsatser Træningsforløbet for pionerkommunen finder sted i andet halvår af Træningsforløbets to moduler placeres med cirka tre måneders mellemrum, så der er mulighed for at arbejde med de nye metoder i mellemtiden. Forud for træningsforløbet afholdes et opstartsmøde lokalt i kommunen, hvor kommunens medarbejdere præsenteres for projektets struktur, målsætninger og indsatser. Dette arbejdes der efterfølgende videre med i forandringsteoriworkshoppen, hvor medarbejdere og ledere sammen skal reflektere over formålet med at skabe bedre børneinddragelse og kommunens forudsætninger for at kunne skabe de ønskede forandringer. 12 Implementeringen af kerneindsatserne opstartes i perioden mellem første og andet modul af træningsforløbet. Dermed får deltagerne mulighed for at tage udgangspunkt i deres foreløbige erfaringer med de nye initiativer og praksisser på træningsforløbets andet modul. 12 Samlet sket skal en kommune investere cirka trekvart årsværk i projektets første år. Projektet estimeres at omfatte medarbejdere fra hver kommune. Træningsforløb, introduktion af kerneindsatser og forandringsteoriworkshop varer i alt 5,5 dag. Det svarer til i alt mellem 137 og 365 dage. 14

16 Projekt- og ledelsesunderstøttelse Undervejs i hele projektforløbet vil Børns Vilkår være regelmæssigt til stede i kommunerne både i forhold til ledelsesniveauet og for at være i dialog med sagsbehandlerne. Der afholdes opfølgende møder med relevante ledere cirka hver tredje måned for at sikre fokus på projektet og have føling med projektets fremdrift og eventuelle barrierer for denne. Endvidere deltager Børns Vilkårs projektkonsulenter på personalemøder hver anden til tredje måned, blandt andet i forbindelse med den fælles sagsgennemgang, som er beskrevet under kerneindsats 3. Børns Vilkårs konsulenter understøtter kommunerne i at Afklare, hvordan projektet bedst muligt organiseres og understøttes internt i kommunen Hjælpe med at Identificere barrierer for fremdrift og finde mulige løsningsstrategier Understøtte i at skabe opbakning blandt medarbejderne Give sparring på, hvordan der skabes opbakning til projektet i kommunens adm./politiske ledelse Skabe gode strukturer og rutiner for refleksion og erfaringsopsamling Dele erfaringer og få gavn af erfaringer fra andre kommuner Erfaringsopsamling På baggrund af træningsforløbet og det første halve års arbejde med kerneindsatserne i pionerkommunen gennemfører Børns Vilkår i marts-april 2015 en erfaringsopsamling med fokus på indsatser, organisering og implementering, som både omfatter kommunens og Børns Vilkårs bidrag til processen. Dette giver mulighed for justering af projektet, både i pionerkommunen og i de tre projektkommuner. Erfaringsopsamlingen skal blandt andet give svar på følgende spørgsmål: Hvordan er implementeringen forløbet? Fremmende og hæmmende faktorer? Hvilke erfaringer har kommunen gjort sig med kerneindsatserne hvilke gode erfaringer kan formidles til de andre kommuner? Hvordan opleves de udvalgte indsatser og hvordan bidrager de til bedre børneinddragelse? Hvordan har samspillet mellem træningsforløbet, kerneindsatserne og sagsbehandlernes praksis og arbejdsgange fungeret? Hvordan har samspillet og arbejdsdelingen mellem Børns Vilkårs projektorganisation og kommunens projektleder fungeret? Hvordan har bisidning fungeret som en del af projektet? Erfaringsopsamlingen vil primært være baseret på kvalitative data og gennemføres af Børns Vilkårs analysekonsulenter, som har stor erfaring med evaluering på socialområdet. Fase 3: Projektfase (september 2015 marts 2017(-18)) Projektforløbet i de tre kommuner, som efterfølger pionerkommunen, vil følge samme skabelon som pionerkommunen. Projektopstarten finder sted i september 2015 og opstart, forandringsteoriworkshop og træningsforløb afholdes i andet halvår af 2015, dvs. et år forskudt i forhold til pionerkommunen. Yderligere understøttende tiltag Når antallet af projektkommuner i 2015 udvides fra én til fire kommuner, vil det skabe muligheder for nye typer af projektunderstøttende strukturer baseret på sparring og samarbejde mellem de deltagende kommuner. I det følgende beskrives, hvordan projektet vil arbejde med dette. 15

17 Ledernetværk Børns Vilkårs research viser, at graden af børneinddragelse hænger sammen med de faglige lederes prioritering af området. I projektfasen etableres derfor et netværk for fagcheferne som et forum for sparring om udfordringer, dilemmaer og prioriteringer 13. Samtidig vil netværket give værdi ved personaleskift i fagchefgruppen ved at ruste den nye leder til at indtræde i projektet 14. Netværket tilknyttes ekstern supervision. Fagcheferne vil desuden være i løbende dialog med Børns Vilkår og deltage i træningsforløbet. Sparring og erfaringsudveksling mellem kommuner For at sikre engagement og læring på tværs af kommunerne gennemføres en række sparrings- og erfaringsudvekslingsaktiviteter mellem de fire projektkommuner. Der vil blandt andet blive afholdt halvårlige dialogseminarer, midtvejskonference om de foreløbige resultater og fremskridt, temamøder i de enkelte projektkommuner, afslutningskonference for alle projektdeltagere og udsendt nyhedsbreve til projektdeltagerne 15. Endvidere vil det være muligt at etablere makkerskaber mellem kommuner, som ligger geografisk tæt eller på anden vis oplever at kunne have gavn af hinandens erfaringer. Fase 4: Spredningsfase (marts 2017 marts 2018) Projektets sidste fase er spredningsfasen, som løber I 2018 stopper projektet således, men resultaterne lever videre i kraft et målrettet arbejde med at sikre forankring og spredning. I projektkommunerne vil nye metoder og sagsgange søges bevaret og som ringe i vandet vil resultaterne skabe forandring i andre kommuner. Forankring i projektkommunerne Projektets resultater dokumenteres (bl.a. via den afsluttende evalueringsrapport) til ledelsen og medarbejdere i kommunen. Derudover vil Børns Vilkår i 2017 og 2018 understøtte de indarbejdede strukturer (fx makkerskaber og refleksionsrutiner) ved sammen med kommunerne at lægge konkrete planer for, hvordan indsatserne kan fortsætte efter projektforløbet. Det kan være vedr. uddannelse af lokale supervisere, uddannelse af nye medarbejdere etc. Der vil være fokus på, både at sikre forankring på sagsbehandler-niveau og på kommunalt niveau (jf. tabel 1). På den måde forankres projektet i projektkommunerne gennem en varig praksisændring og ikke blot en isoleret projektindsats. Spredning Arbejdet med at sikre spredning og forankring spænder bredt fra at skabe generel opmærksomhed på børneinddragelse til at understøtte konkrete kommuner i at implementere projektets metoder. Der vil være to typer af spredning: 1) Spredning gennem nye services i Børns Vilkår og 2) Spredning gennem inspirerende formidling af resultater, viden og erfaringer fra projektet. 13 I pionerkommunens 1. projektår vil fagchefen sparre med Børns Vilkår. 14 Fagchefnetværket vil endvidere være en fordel, hvis der sker ændringer i kommunens øverste ledelse eller i de overordnede ledelsesmæssige prioriteringer i kommunen, idet fagchefen i den aktuelle kommune kan sparre med sit netværk om håndtering af situationen. 15 Seminarer, temamøder m.m. vil endvidere være med til at sikre, at nye medarbejdere i projektkommunerne opdateres ift. projektet. 16

18 Spredning gennem nye services i Børns Vilkår Fra 2017 kan projektets resultater omsættes til værdi i andre kommuner. Derfor udvikles i projektets afsluttende fase et antal ydelser i form af oplæg og forløb, som interesserede kommuner mod betaling kan rekvirere hos Børns Vilkår. Inspirationen hertil kommer fra Børns Vilkårs SkoleTjeneste, der med støtte fra TrygFonden holder oplæg om bl.a. mobning og trivsel på skoler i Danmark. Og gennemføre mere langvarige interventionsforløb, hvor der arbejdes målrettet med trivslen i en klasse med involvering af alle aktører: børn, forældre, lærere og skoleledelse. Der forventes at blive udviklet tre typer af ydelser, som hvis muligt pilottestes indenfor projektets tidsramme: 1. En to timers oplæg om god børneinddragelse målrettet kommunale ledere, som giver viden om, hvorfor børneinddragelse er vigtig og om, hvad kommunens gevinst ved at forbedre inddragelse af børn er. Alt sammen på baggrund af erfaringer fra dette projekt. Der kræves ikke betaling for dette. 2. Et todages-kursus i børneinddragelse, som dels giver viden om inddragelse og skaber refleksion om egen praksis gennem øvelser, rollespil og workshops. Her trækker vi udover på dette projekt også på erfaringer fra Børns Vilkårs Børnerådgiveruddannelse, som også er støttet af TrygFonden. 3. En tre-trins-forløb, hvor Børns Vilkår arbejder systematisk med kommunens inddragelse af børn i en længere periode, hvor vi besøger kommunen tre gange. Først et møde med ledelse og nøglemedarbejdere. Dernæst et forløb, hvor vi to gange besøger kommunen med oplæg og træning. Forløbet er målrettet såvel sagsbehandlere og ledere, der sammen og hver for sig bliver tilført ny viden, reflekterer over egen praksis og tester nye metoder imellem de enkelte gange. Med inspiration fra projektet følges forløbene tæt af en konsulent fra Børns Vilkår, ligesom metoder til at effektmåle indsatsen udviklet i projektet bringes i anvendelse. Ydelserne forventes at kunne tilbydes til en pris, som matcher kommunale budgetter. Hvis dette mod forventning ikke kan lade sig gøre, afsøges muligheder for anden finansiering. Medarbejderne på denne del forventes at være Børns Vilkårs erfarne konsulenter, undervisere og facilitatorer. Spredning gennem inspirerende formidling af resultater, viden og erfaringer fra projektet En forudsætning for spredning er, at børneinddragelse bliver sat på den kommunale dagsorden, også ud over i projektkommunerne. Derfor gennemføres følgende: Inspiration i øjenhøjde til danske kommuner: Resultater, løsninger og gode historier fra projektet formidles via artikler i dagblade og fagblade. Vi udarbejder desuden materiale med konkrete anbefalinger til, hvordan danske kommuner kan arbejde med projektets metoder og arbejdsgange 16. Materialet vil bestå af trykt materiale med link til yderligere materiale på Børns Vilkårs website. Spredning af inspiration og viden på konferencer: Inspiration og gode erfaringer fra projektet vil blive formidlet til kommunale ledere og medarbejder på en afsluttende good practice-konference, som med brug af kreative metoder og virkemidler giver inspiration til konkrete løsninger og metoder for at skabe bedre børneinddragelse. Sammen med projektkommunerne vil vi herudover præsentere, hvor vi kan. Vi vil være fremme i skoene og være til stede på de vigtigste møder og 16 Her bygges videre på formidlingsaktiviteterne i pilotprojektet. 17

19 konferencer for nøglepersoner på det sociale børne-unge-område. Fx KL s ledertræf, FORSAkonferencer, Socialrådgiverdagene og de vigtigste konferencer og høringer. Etablering af netværk mellem projektkommuner og interesserede kommuner: Netværk mellem kommuner med stærk interesse i børneinddragelse vil give skabe videns- og erfaringsudveksling og potentiale for innovation og nytænkning. Børns Vilkår vil derfor skabe rammer for netværk mellem projektkommunerne og andre interesserede kommuner. Organisering i projektkommunerne Tabel 6: Organisering i projektkommunerne Roller Opgaver Beslutningstager: Forvaltningsdirektør 17 Forpligter kommunen til deltagelse Projektejer: Fagchef 18 Ansvarlig for at sikre fremdrift og kvalitet i projektet 19. Projektkoordinator: Fx en sagsbehandler eller konsulent Koordinerer, følger op og rapporterer til Børns Vilkår. Ambassadører: Sagsbehandlere med særligt ansvar ift. en bestemt aktivitet i projektet Bringer viden og erfaring til projektet, er forankringspersoner og sikrer, at nye medarbejdere opdateres ift. projektet. Projektgruppe: Projektejer, projektkoordinator og ambassadører Konkret opgaveløsning, fx udarbejder arbejdsgangsbeskrivelser, planer m.m. ifm. aktiviteter og indsatser. For at sikre flest mulige ressourcer til projektets kerneaktiviteter udvælgelses de fire deltagende kommuner, således at de ligger i en afstand af maksimalt 2-2½ timers transport fra København. Dette vil mindske udgifterne til overnatning og transport for projektkonsulenterne. Projektorganisering i Børns Vilkår Projektet vil organisatorisk være forankret i Børns Vilkårs afdeling BørneTjenesten. Tabel 5 viser en oversigt over roller og opgaver i projektet. Tabel 7: Projektorganisering i Børns Vilkår Rolle Opgaver Projektleder (1 årsværk) Planlægger og styrer projektets fremdrift og budget Sikrer den eksterne evaluering af projektet Understøtter projektkommunerne Projektkonsulent (1,5 årsværk) Understøtter implementering Tilrettelægger træningsforløb Understøtter projektkommunerne Projektteam med ad hoc relevante Faglig sparring personer i Børns Vilkår (0,7 årsværk) Opgaveløsning i projektet Styregruppe: TrygFonden og ledelsesrepræsentant fra Børns Vilkår Følgegruppe: Eksperter og ressourcepersoner Sikrer projektets kurs i samspil med projektlederen Godkender statusrapporter fra projektlederen Giver feedback og sparring på udfordringer og dilemmaer i projektet Kvalitetssikrer projektet 17 Eller andre personer med beslutningskompetence (fx forvaltningschef, kommunaldirktør eller lignende). 18 Betegnelsen fagchef dækker over afdelingsleder, børne- og familiechef, børne- og ungechef. Det refererer til den, der har det faglige ansvar for myndighedsudøvelsen ift. udsatte børn og har personaleansvaret for sagsbehandlerne. 19 Fagchefen giver en stærk forankring i organisationen og har en meget central rolle i projektet og i implementeringen i den daglige drift. 18

20 Projektet vil blive bemandet med såvel erfarne medarbejdere i Børns Vilkår som nyansatte med relevant erfaring. I tabellen nedenfor præsenteres profilerne på de personer, som projektet tænkes bemandet med. Tabel 8: Projektbemanding Person Profil NN Projektlederen vil være ansat til projektstart 1.april 2014 og have kompetencer indenfor: Projektleder Projektledelse, interessenthåndtering, forvaltning, børne- og ungeområdet, kommunikation. Jette Larsen, Socialrådgiver, Projektmedarbejder Kirsten Graakjær, Socialrådgiver, Projektmedarbejder Eva Grosman Michelsen, Sociolog, Projektkonsulent Ole Abildgaard Mikkelsen, Cand.scient.soc., Projektkonsulent Jette er ansat som specialkonsulent i Børns Vilkår. Jette har gennem tre år arbejdet med bisidderprojektet i Børns Vilkår. Desuden har Jette holdt diverse oplæg for kommuner og frontpersonale til børn og unge i bl.a. børneinddragelse og bisidning. Jette underviser desuden på Børnerådgiveruddannelsen. Jette har en baggrund som socialrådgiver og har arbejdet dels som socialrådgiver på børne- og familieområdet og dels som familieplejekonsulent. Jette har tillige en konsulentuddannelse med fokus på faglig sparring og supervision. Derudover har Jette diverse kurser indenfor børn og unge området herunder i børnesamtalen. I projekt Bedre Børneinddragelse vil Jette være projektmedarbejder Kirsten er nyansat som specialkonsulent i Børns Vilkår. Kirsten vil ved projektstart have været ansat på bisidderprojektet et halvt år. Kirsten kommer fra en stilling som børnesagkyndig fagkoordinator i Statsforvaltningen. Kirsten har tidligere arbejdet som socialrådgiver på børne- og familieområdet i flere kommuner. Kirsten har en projektleder samt konfliktmægleruddannelse samt diverse kurser indenfor bl.a. supervision og børnesamtalen. I projekt Bedre Børneinddragelse vil Kirsten være projektmedarbejder. Eva er ansat som dokumentations- og analysemedarbejder i Børns Vilkår. Eva arbejder med projektledelse og dokumentation af Børns Vilkårs bisidderprojekt og projekt om støtte til børn ved erstatningssager og har desuden også bidraget til pilotprojektet om bedre børneinddragelse. Eva har en baggrund som sociolog og har tidligere arbejdet som evalueringskonsulent på social- og beskæftigelsesområdet i syv år. Eva har flere års erfaring med at lede komplekse og flerårige projekter og har endvidere stærke kompetencer indenfor både kvalitativ og kvantitativ databehandling og analyse. I projekt Bedre Børneinddragelse vil Eva være en del af projektgruppen og ansvarlig for evaluering og dokumentation. Ole er på sjette år ansat som senioranalytiker i Børns Vilkårs kommunikationsafdeling, hvor han arbejder med analyse og evaluering, projekt- og policy udvikling. Ole er tilknyttet en bred vifte af projekter, aktiviteter og indsatser i Børns Vilkår og har været en del af børneinddragelsesprojektet fra start. Han tager også del i Tryg Fonden og Børns Vilkårs samarbejde om BørneTelefonen. Oles faglige ballast er en kandidatgrad i socialvidenskab og geografi. Ole har tidligere forsket i psykisk arbejdsmiljø i socialsektoren og som konsulent i Oxford Research gennemført undersøgelser og analyser på børne-unge-området. I projektet vil Ole indgå ad hoc i projektgruppen med faglig sparring samt bidrag til diverse processer. Kirsten Holmstrup, Cand. pæd. psyk, socialpædagog og familieterapeut, Supervisor Helle Tilburg Johnsen, Socialrådgiver MPK, Projektforankring Kirsten er ansat som børnefaglig konsulent i Børns Vilkår. Kirsten har igennem en periode på tre år arbejdet med opgaver indenfor udvikling, drift og supervision af Børns Vilkårs familiesorggrupper. Kirsten har endvidere deltaget i forskellige udviklingsprojekter samt eksterne undervisningsopgaver på eksempelvis Børnerådgiveruddannelsen, professionshøjskoler og foreninger. Undervisningstemaerne har omhandlet børnefaglige tematikker bredt. I projekt Bedre Børneinddragelse vil Kirsten være supervisor i forbindelse med fælles sagsgennemgang i kommunerne. Helle er ansat som afdelingschef i Børns Vilkår. Helle er ansvarlig for afdelingens samlede projekter; bisidderprojekt og projekt om støtte til børn ved erstatningssager samt pilotprojektet om bedre børneinddragelse. Helle har en baggrund som socialrådgiver 19