BEDRE BØRNEINDDRAGELSE

Transkript

1 UDSATTE BØRN KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN 22. MARTS 2017 Session 1 BEDRE BØRNEINDDRAGELSE Jette Larsen, specialkonsulent og Mia Helleshøj, projektleder fra Børns Vilkår og Maria Madsen, socialrådgiver, Tårnby Kommune

2 Bedre Børneinddragelse

3 Børn fortæller at:» De gerne vil være med i sagsbehandlingen og kende deres sagsbehandler» At de ikke alene kan overskue samarbejdet - og mange er alene» De oplever det sociale system er meget stort og uforståeligt» Det er godt at blive talt med på en børnevenlig måde, i et sprog der er til at forstå» Det er vigtigt at få forklaringer igen og igen» De ønsker indflydelse» De skal lytte til mig og vise mig tillid

4 Hanne Warming» Forskning viser, at den gode indsats forudsætter tillid og responsivitet

5 Birgitte Schjær Jensen» Børn og unge kan og vil inddrages i spørgsmål vedrørende deres livssituation med hjælpeforanstaltninger.» De fleste børn og unge udtrykker, at de gerne vil inddrages mere af de sociale myndigheder. Kilde: Birgitte Schjær Jensen,

6 Birgitte Schjær Jensen Empiriske fund fra Ph.d. afhandling» Skal der være tale om reel inddragelse, skal børn og unge støttes i at mestre samarbejdet med sociale myndigheder. Kilde: Birgitte Schjær Jensen,

7 Hvorfor børneinddragelse? Professor Hanne Warming Demokratisk rationale Det er barnets ret Børn bliver bedre samfundsborgere, hvis de øver sig i at udforme deres synspunkter og kommer til orde Videns rationale Barnet har en særlig viden om sit eget liv, som vi kun kan få adgang til ved at inddrage barnet Effektivitetsrationale Det skaber bedre grundlag for mere holdbare foranstaltninger

8 Formål med et projekt om bedre børneinddragelse Forventet effekt» Har forståelse for valg og beslutninger» Oplever ejerskab til beslutninger» Oplever medbestemmelse og føler sig hørt» Oplever kontinuitet i sagsbehandlingen» Bedre inddragelse af børn i tre kommuner» Politisk interessevaretagelse» Andre kommuner kan tilgå ny viden

9 Oplevede effekter» Overskrifter bliver omsat til daglig praksis. Det at have en videoøvelse er med til at åbne døren ind til det aller helligste.» Der bliver talt om børn på en anden måde. Vi kan mærke effekten af undervisningen i bedre børneinddragelse.» Samskabelse mellem de medvirkende kommuner og en interesseorganisation har bidraget til udvikling og ny viden på området.» Vi er ved at se på hvordan erfaringerne fra projektet og børnesynet kan bruges både med myndighed og leverandører, så børn og unge møder det samme børnesyn og føler sig hørt. Margit Næsby, Børn og Ungechef, Roskilde Kommune

10 Oplevede effekter» Der er sat en bevægelse i gang, der har åbnet for nye snakke om børn og rigtig gode drøftelser.» Vi taler oftere om hvad barnet siger. Hvis barnets udsagn ikke kommer frem, så spørger vi i ledelsen ind til det.» Vi hører barnet tydeligere, end før. Fremfor forældre. Det har også haft betydning for hvordan vi vælger at handle i barnets sag. Helle Østergaard Stisen, Leder af Socialcentret, Faxe Kommune

11 Praksisnært projekt Fra viden til praksis» Tre indsatsområder, som kommunerne skal arbejde med i praksis» Rammesætning af møder i dialog md barnet» Barnet i handleplanen» Refleksion over egen praksis» Træningsforløb (4 dage) for ledelse og sagsbehandlere med fokus på børneperspektivet i sagsbehandlingen» Forløbet kobler viden om børn og inddragelse til øvelser og refleksion relateret til egen praksis

12 Refleksionsøvelse» Hvornår følte du dig inddraget første gang?

13 Temaer i projektet» Barnets perspektiv» Børnefagligt perspektiv» Børnesyn» Tillid og ligeværdighed» Meningsfuldhed i handleplaner» Den nødvendige rammesætning» Samtaler med børn og unge Dialogisk samtalemetode

14 Barnets perspektiv» Barnets perspektiv er barnets egen formidling af sin opfattelse af verden» Med barnets perspektiv er den voksne alene optaget af, hvad børn tænker, hvorimod børneperspektivet er den voksnes forståelse af, hvordan børn tænker» Med barnets perspektiv holder vi op med at være kloge på børn, men betragter børn som kloge

15 3 vigtige greb til læring og refleksion» Samtaler med børn og unge Den dialogiske samtalemetode» Fælles faglig refleksion» Videoøvelser

16 Den dialogiske samtalemetode (DCM), Kari Gamst Fælles tema på afdelingsniveau» Bidrag til samtalefærdigheder

17 Hvad er børnesamtalen DCM DCM= den dialogiske samtalemetode» Kommunikationsprincipper sat i system» Målrettet samtale i dialogisk form» Struktureret, specifik og konkret, men også åben og fleksibel» Fokus på væremåde, holdning og etik

18 DCMs hovedområder» Væremåde» Fysiske rammebetingelser» Kommunikationsprincipper i dialog» Fremmende og hæmmende kommunikation» Nonverbal kommunikation» Specifik fase opbygning» Tematisk organisering og udforskning Kilde: Gamst/ Langballe,

19 Fælles faglig refleksion Team aktivitet 4 x årligt i hvert team» Skabe et fælles sprog, inspirere hinanden, afprøve de temaer som er introduceret på træningsdagene» Praksisnære øvelser i gruppen» Fokus på barnets perspektiv» Barnets konsulent

20 Refleksionsøvelse» Hvilket barn inddrager du mest og hvorfor?» Hvordan understøtter du medarbejdere/kolleger i at børn bliver inddraget?

21 Videoøvelse Individuel sparring 1 x årligt» Kvalificere og udvikle sagsbehandlerens færdigheder ift. at inddrage børn og unge» Interview med Maria Madsen, socialrådgiver i Tårnby Kommune

22 Små børn og inddragelse» Observationer» Inddragelse skal tænkes som en læreproces for udsatte børn og unge. Birgitte Schjær Jensen, 2014» Demokratisk rationale: De skal øves i at udtrykke deres egne synspunkter, og det kan de professionelle understøtte fra børnene er små» Barnet i front fra tidlig alder. Ikke vente til det bliver gammelt nok. Nemmere når man tidligt har opbygget tillid og kontakt. Sagsbehandler» Skal tilrettelægges efter det enkelte barns formåen, kognitivt, emotionelt og erfaringsmæssigt» Det skal give mening» Eksempel: Emma 3 år og Niels samarbejde

23 10 tips i børneinddragelse» Inddragelse er en proces og et samarbejde mellem barn og sagsbehandler» Forberedelse» Inddragelse er individuel og skal tage højde for det enkelte barns forudsætninger og forventninger» Konteksten skal være tydelig: Hvorfor, hvem, hvad og hvordan» Tillid og ligeværdighed er forudsætninger kan tage tid» Dialog dialog dialog» Lyt lyt lyt» Børnevenlighed i sprog og rammer» Korte samtaler kan være lige så inddragende som lange» Vær åben og personlig

24 UDSATTE BØRN KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN 22. MARTS 2017 PAUSE TIL KL. 14:38 Besøg standene i udstillerområdet Kaffe, the og kage i udstillerområdet KL s konference om udsatte børn 22. marts 2017 Tidlig og forebyggende indsats for de mindre børn