Hvem styrer de regionale vækstfora?

Transkript

1 Hvem styrer de regionale vækstfora? -En magtanalyse af Vækstforum Midtjylland Årskortnummer: Vejleder: Jens Blom-Hansen Antal ord:

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation Opgavens problemstilling og teoretiske fundament Organisering af erhvervsfremmeområdet Formål og organisering af erhvervsfremmeområdet Regionalpolitisk ministerudvalg Danmarks Vækstråd Regeringens Vækstforum Regionerne Regionale vækstfora Kommunerne Væksthusene Den historiske udvikling på erhvervsfremmeområdet Konkret organisering af erhvervsfremmeaktører inden den seneste kommunalreform Finansiering af den regionale udvikling Afrunding af redegørelsen Teori Institutionel teori Rational choice som beslutningsmodel Et nærmere indblik i Vækstforum Midtjylland Vækstforum Midtjylland Organisering og opbygning af Vækstforum Midtjylland Sekretariatsbetjening Formålsbestemte puljer som udgangspunkt for ansøgninger Forventninger til magtforholdene ud fra institutionel teori Magtens fem ansigter Magtens første ansigt Magtens andet ansigt Magtens tredje ansigt Magtens fjerde ansigt

3 5.4.5 Magtens femte ansigt Magt bredt begreb Dahl Udvælgelse af key issues Bachrach og Baratz Beslutninger og ikke-beslutninger Design og metode Datakilder Kvalitative interviews Hvem interviewes Empirisk analyse Disposition for analyse: Vækstforum som organisation Implikationer af den strukturelle opbygning af Vækstforum Midtjylland samt tilfredshed hermed Organisering Ekspertpaneler Tilfredshed med beslutningsprocessen Emner og sager der frembringer hhv. konflikt og konsensus Konfliktfyldte områder Analyse af de forskellige aktører i Vækstforum Midtjylland Regionen Kommunerne Erhvervslivet Uddannelses og vidensinstitutionerne Samlet billede af de forskellige grupper samt et eventuelt mønster for hvilke interessenter der samarbejder i Vækstforum Aktørernes ressourcer til at betjene, samt mulighed for at påvirke Vækstforum Analyse af hvor i beslutningsprocessen den største magt ligger Aktørernes opfattelse af Vækstforum Størrelsen af indstillede midler Vækstforum i forhold til omverdenen Analyse af hvilke aktører der har den største indflydelse Hvad giver de forskellige aktører selv udtryk for Områder med særlig betydning for magtforholdene i Vækstforum Midtjylland Samlet vurdering

4 8. Konklusion Perspektivering Litteraturliste: Interviews Bilag Bilag 1: Interview-guide Abstract

5 1. Indledning Den offentlige forvaltning i Danmark har gennem de seneste år gennemgået store forandringer, primært som følge af struktur/kommunal-reformen fra Kommunerne blev lagt sammen til større enheder og fik flere arbejdsopgaver, og amterne blev helt nedlagt og erstattet med de fem nye regioner. I forbindelse med det politiske spil op til reformen blev regeringen beskyldt for, at ville helt af med amterne, og at regionerne derfor blot ville være en midlertidig overgangsfigur uden den store reelle indflydelse og magt. Kritikken bundede i, at regionerne for det første ikke har samme antal opgaver som de tidligere amter. For det andet har regionerne ikke skatteudskrivningsret, det vil sige pengene skal bevilliges af andre aktører, primært staten. For det tredje gælder kommunalfuldmagten ikke for regionerne, det vil sige at de udelukkende skal påtage sig opgaver der er beskrevet ved lov, og derfor kan regionerne ikke støtte eller initiere andre aktiviteter af egen drift. Regionerne varetager dog stadig vigtige arbejdsopgaver og områder hvor regionerne, størrelsesmæssigt er ideelle i forhold til at opnå de bedste resultater. Et eksempel herpå er den regionale erhvervsudvikling eller erhvervsfremme, som indebærer at skabe de bedst mulige rammevilkår for virksomheder og dermed mest mulig vækst. Erhvervsfremmeområdet er afhængig af at fungere i forholdsvis store enheder for at opnå mest mulig ekspertise inden for området. Samtidig skal den administrative enhed ikke dække for store områder, for at kunne tilgodese særlige styrker og svagheder i erhvervslivet i det pågældende område. Regionerne er derfor størrelsesmæssigt ideelle til at varetage den regionale erhvervsfremme, en udvikling som allerede var påbegyndt inden kommunalreformen (se afsnit 4.2). Ud over at området formelt blev pålagt regionerne har den organisatoriske opbygning gennemgået mange ændringer over de seneste 5-10 år. Som noget nyt er der blandt andet blevet oprettet såkaldte Vækstråd og Vækstfora, som er partnerskaber mellem flere forskellige aktører, både offentlige og private. Formålet har været at gøre den regionale erhvervsfremme mere inkluderende og effektiv ved at inddrage både erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Det er dog begrænset hvor meget fokus der har været på erhvervsfremme, blandt andet fordi regionerne som oftest primært forbindes med sygehusvæsenet. Området viser sig dog interessant; for det første fordi området trods alt opererer med forholdsvist store budgetter, blandt andet som følge af EU s regional- og socialfonde, som medfinansierer efter krone for krone -princippet. Og 5

6 for det andet, fordi det er et område der som oftest forbindes med positive historier, modsat sygehusvæsenet. Den regionale erhvervsudvikling er et område der støtter forskellige projekter og initiativer der skal være med til at øge væksten i området, og er derfor oplagt at fremhæve for politikere for at få fokus væk fra andre negative historier. 2. Motivation Det kan måske virke som lidt af en overraskelse, at regionerne er blevet tildelt erhvervsudvikling, som er et forholdsvist stort og vigtigt policy-område, både budgetmæssigt samt politisk, på trods af kritikken vedrørende regionerne. Der kan være flere grunde hertil; på den ene side kan denne udformning ses som en naturlig udvikling i forhold til den statslige politik på området op til reformen. På den anden side var regional erhvervsudvikling en mindre regional aktivitet som regeringen kunne tilbyde oppositionen i de politiske forhandlinger om kommunalreformen, uden at det ville øge regionernes opgaver og budgetter voldsomt (Halkier 2008, 5). På trods af de forholdsvist store budgetter bag den regionale erhvervsudvikling administreres en stor del af midlerne af andre instanser, blandt andet EU s regional- og socialfonde. Derudover er det lovbestemt inden for hvilke områder regionerne kan støtte erhvervsudviklingsinitiativer, og støtten kan udelukkende gives til aktiviteter der indstilles af de regionale vækstfora. På trods af at regional erhvervsudvikling således er et policy-område der indbyder til stor interesse fra politikernes side og har store budgetter til rådighed, er det uklart om det reelt er regionerne der har magten, eller om den skal findes hos andre aktører. Som udgangspunkt hører den regionale udvikling under regionerne, det vil sige det formodes derfor også at være regionerne og nærmere bestemt regionsrådet der administrerer midlerne på området. Dette er umiddelbart også korrekt, men ikke desto mindre synes Regionsrådets indflydelse på området alligevel at være mindre end forventet, da midlerne kun kan tildeles inden for lovbestemte rammer. Derudover kan regionsrådet kun acceptere eller afvise at støtte initiativer efter indstilling fra de regionale vækstfora, hvilket må siges at være en ganske bundet opgave. Ud fra dette billede synes regionsrådets indflydelse således at være begrænset på området, på trods af at det er den instans der foretager de endelig beslutninger omkring hvilke projekter og initiativer der tildeles støtte. Ved første øjekast tyder det i stedet på, at de regionale vækstfora har en stor 6

7 indflydelse, da de indstiller hvilke aktiviteter og initiativer der kan opnå støtte. Desuden er det også vækstforaene der udarbejder de regionale erhvervsudviklingsstrategier samt overvåger de regionale og lokale vækstvilkår. Det er derfor interessant at kigge nærmere på de regionale vækstfora for at analysere om de blot fungerer som regionernes forlængede arm, eller om der findes reel indflydelse til andre parter, endsige om det er andre aktører der er dominerende i disse fora. 3. Opgavens problemstilling og teoretiske fundament I lyset af ovenstående korte motivation af erhvervsudviklingsområdet bliver problemstillingen for nærværende speciale som følger: Hvem styrer beslutningerne i de regionale vækstfora? En magtanalyse af Vækstforum Midtjylland. Grunden til, at der netop fokuseres på de regionale vækstfora og nærmere bestemt Vækstforum Midtjylland er, at de er en central aktør i forbindelse med planlægningen af den regionale erhvervsudvikling samt i forbindelse med tildeling af støttemidler. Desuden er deres rolle klart defineret i forhold til den regionale erhvervsudvikling i Lov om erhvervsfremme. Dog er det mere diffust hvorledes sekretariatsbetjeningen af de regionale vækstfora skal opbygges og derigennem også hvor stor indflydelse de forskellige interessenter kan opnå. Regionens rolle i forhold til Vækstforum og deres indflydelse på Vækstforums arbejde er heller ikke klart defineret. Selvom regionsrådet formelt skal udpege medlemmerne til Vækstforum, så skal medlemmerne indstilles af andre aktører. Eksempelvis indstiller kommunerne seks ud af den 20-mand som udgør Vækstforum, mens det for regionsrådets vedkommende kun drejer sig om tre direkte udpegede medlemmer. Så allerede her kunne det tyde på, at kommunerne har en større indflydelse end regionsrådet. Det kan antages, at regionen opnår indflydelse gennem andre kanaler end blot Vækstforummedlemmerne. Blandt andet er det regionerne der stiller sekretariat til rådighed for vækstforaene, hvilket kunne være en klar vej til indflydelse på de strategier der udvikles og de projekter der skal sagsbehandles. 7

8 Mit fokus i opgaven vil derfor være på et Vækstforum, nærmere bestemt Vækstforum Midtjylland. Jeg vil kigge nærmere både sammensætning af de forskellige aktører, sekretariatsbetjeningen samt arbejdsprocedurerne. Jeg vil starte med at redegøre for hvad erhvervsudvikling og erhvervsfremme er for en størrelse, samt redegøre for hvilke aktører der findes på området samt hvad deres arbejdsopgaver er. Dette gøres for at give et indblik i området og for at placere Vækstforum i forhold til andre aktører. Da konstruktionen med de regionale vækstfora er ny er der også meget lidt viden på området i forhold til min problemstilling. Undersøgelsen vil derfor være bygget som et eksplorativt studie, hvor jeg med baggrund i både institutionel teori samt magtteori vil foretage en empirisk analyse af Vækstforum Midtjylland. Institutionel teori giver en række redskaber til, hvilke områder og formelle regler der skal fokuseres på for at analysere en organisation eller institution. Magtteori er med til at fastlægge hvad der skal forstås ved ordet magt, samt hvorledes magt kommer til udtryk. Teorierne giver således nogle redskaber og fokuspunkter som er med til at guide den empiriske analyse og danner baggrund for hvad der kan konkluderes i forhold til analysen. 4. Organisering af erhvervsfremmeområdet Erhvervsfremmeområdet kan være meget svært at afgrænse, da det overordnet set handler om at skabe gode rammer for virksomheder, hvilket ikke alene skabes ved hjælp af erhvervspolitik, men også arbejdsmarkeds-, uddannelses-, bolig- og infrastrukturpolitikken samt flere andre områder (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2004, 421). Erhvervsfremmepolitikker er således i høj grad afhængig af andre politikområder for at skabe resultater, og det er derfor også svært at finde frem til en isoleret effekt af erhvervsfremmeindsatser. Erhvervsfremmesystemet kan groft sagt opdeles i to forskellige typer; den regionale erhvervsudvikling og den lokale erhvervsservice. Da det primære fokus i denne sammenhæng vil være på regional erhvervsudvikling og regionernes rolle, vil erhvervsfremme være defineret ud fra de kriterier der er beskrevet i Lov om erhvervsfremme (Retsinformation A). Det vil sige innovation, ny teknologi, udvikling af nye virksomheder mv. Det betyder samtidig, at der ses bort fra andre parametre, der også har betydning for erhvervslivet, primært mere overordnede rammevilkår såsom befolkningens samlede uddannelsesniveau, infrastruktur mv. 8

9 Den lokale erhvervsservice er i højere grad koncentreret omkring rådgivning til virksomheder og netværksdannelse og den administreres af kommunerne i tæt samarbejde med de fem regionale væksthuse. Den regionale erhvervsudvikling er kendetegnet ved, at regeringen og folketinget vedtager overordnede strategier og målsætninger på området, hvorimod implementeringen er i høj grad uddelegeret til regionale aktører, for bedre at tilgodese lokale styrker og svagheder. Desuden har EU også indflydelse på erhvervsfremmesystemet gennem strukturfondsmidler som er med til at guide de initiativer der iværksættes. For at få et overblik over området, vil jeg i dette afsnit gennemgå den overordnede lovgivning på området, og derigennem målsætningen med politikken. Derefter skitseres den overordnede organisering og centrale aktører. Herefter gennemgås udviklingen på området, samt finansiering. 4.1 Formål og organisering af erhvervsfremmeområdet. Erhvervsudviklingsområdet er et stort og komplekst område med mange forskellige aktører og området er under stadig forandring, jeg vil derfor i det følgende give et billede af området og skitsere de væsentligste aktører. Det danske erhvervsfremmesystem er organiseret under Erhvervs- og byggestyrelsen med økonomiog erhvervsministeren som øverste ansvarlige, og er reguleret efter Lov om erhvervsfremme fra Det overordnede formål med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem fremme af konkurrenceevne og globalisering (Retsinformation A, kap 1). Konkret skal formålet opfyldes gennem fem indsatsområder: Forbedre og udbygge rammer for virksomheders vækst, internationalt samarbejde og samhandel Fremme tilpasning i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold og samfundsudvikling Fremme regional udvikling og beskæftigelse Styrke offentlige myndigheders samarbejde om erhvervsudvikling 9

10 Udvikle samarbejde mellem offentlige myndigheder og de private erhverv Herigennem bliver det også tydeligere hvad erhvervspolitik handler om; nemlig at give private virksomheder de bedste muligheder for at opnå vækst og beskæftigelse og derigennem styrke samfundsøkonomien. Som det indledningsvist blev nævnt, bliver rammevilkårene ikke alene skabt gennem erhvervspolitik, men også af mange andre politikområder. Dog findes der områder såsom uddannelse, vejledning mv. som er en vigtig del af virksomheders rammevilkår for deres forretning, som erhvervspolitikken er med til at facilitere. For at skabe et overblik over området har jeg nedenfor skitseret den overordnede organisering inden for erhvervsfremmesystemet. Figur 1: Organisering af erhvervsfremmesystemet Regionalpolitisk ministerudvalg Danmarks Vækstråd Regeringens Vækstråd Regionerne Regionale vækstfora Kommunerne 10

11 4.1.1 Regionalpolitisk ministerudvalg Økonomi- og Erhvervsministeren er den øverste ansvarlige myndighed for erhvervsfremmeområdet, og fungerer som formand for det regionalpolitiske ministerudvalg. Udvalgets formål er at skabe sammenhæng i den statslige indsats for at fremme vækst, beskæftigelse og erhvervsudvikling i hele landet (Erhvervs og Byggestyrelsen A). Udvalget består ud over formanden også af repræsentanter for 11 andre ministerier samt øvrige fagministre på ad hoc basis, for derigennem at skabe en mere helhedsorienteret tilgang til området Danmarks Vækstråd Danmarks Vækstråd er organiseret under Økonomi- og Erhvervsministeriet, og er nedsat ved lov om erhvervsfremme Rådet har til formål at; rådgive økonomi- og erhvervsministeren om udformningen af den nationale vækstpolitik udtale sig som høringspart om statslige initiativer der vedrører den regionale erhvervsudvikling iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter rådgive økonomi- og erhvervsministeren om udvikling af og opfølgning på nationale strukturfondsfinansierede programmer (Retsinformation A, kap 3) Rådet er med til at sikre sammenhæng mellem national og regional vækstindsats, og kan iværksætte initiativer der omsætter den nationale vækstpolitik regionalt. Rådet er således bindeleddet mellem det nationale og regionale administrative niveau, og skal sikre, at de regionale vækstindsatser er i overensstemmelse med de nationale målsætninger. Herudover skal der også skabes sammenhæng til EU-strukturfondsmidler. Vækstrådets medlemmer består af medlemmer udpeget af økonomi- og erhvervsministeren samt formændene for de regionale vækstråd. Herudover udpeger både arbejdsgiver- og 11

12 erhvervsorganisationer, lønmodtagerorganisationer samt kommunale parter medlemmer til vækstrådet Regeringens Vækstforum Regeringen har fra september 2009 nedsat sit eget Vækstforum, som en afløser for det tidligere Globaliseringsråd. Forummet består af førende erhvervsledere, forskere samt andre med bred erfaring med forhold der har betydning for Danmarks vækstmuligheder og konkurrenceevne (Statsministeriet A). Derudover deltager stats-, udenrigs-, finans- samt erhvervs og økonomiministeren. Vækstforummet har til opgave at rådgive regeringen og bidrage til at analysere og besvare morgendagens udfordringer og ruste dansk økonomi til fortsat vækst (Statsministeriet B). Regeringens Vækstforum arbejder videre på Globaliseringsrådets arbejde, hvoraf særligt globaliseringsstrategien Fremgang, fornyelse og tryghed (Globaliseringsrådet 2006) har betydning for den regionale erhvervsudvikling, da den udstikker de overordnede linjer for hvilke områder der skal arbejdes med i den regionale erhvervsudvikling. Målet er at skabe en stærk konkurrencekraft og en stærk sammenhængskraft gennem; uddannelser i verdensklasse, stærk og nyskabende forskning, flere vækstiværksættere samt omstilling og fornyelse (Globaliseringsrådet 2006, 7). Her er således udstukket de overordnede områder inden for hvilke der skal satses på erhvervsudvikling Regionerne Regionerne varetager den regionale erhvervsudvikling, herunder at nedsætte de regionale vækstfora. Regionerne kan efter indstilling fra vækstforaene kun medfinansierer tiltag der ligger inden for seks områder defineret i Lov om erhvervsfremme (Retsinformation A, kap 4): Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Etablering og udvikling af nye virksomheder Udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer 12

13 Vækst og udvikling i turismeerhvervet Udviklingsaktiviteter i yderområderne. Regionerne kan således ikke med hjemmel i Lov om erhvervsfremme via de regionale vækstfora medfinansiere aktiviteter, der ikke har et erhvervsmæssigt sigte, som f.eks. trafikal infrastruktur, der ellers godt kunne forsvares som en forbedring af virksomhedernes rammebetingelser. Desuden gælder kommunalfuldmagten ikke for regionerne, og de kan derfor ikke medfinansiere erhvervsudviklingsaktiviteter, der ligger uden for de nævnte områder (Erhvervs- og byggestyrelsen 2009 B) Regionale vækstfora Der findes seks regionale vækstfora, et for hver af de fem regioner plus Bornholms Vækstforum, foraenes hovedopgaver er at: Udarbejde en erhvervsudviklingsstrategi Overvåge de regionale og lokale vækstvilkår Afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter De regionale vækstfora udarbejder en regional erhvervsudviklingsstrategi, som tager afsæt i regionens erhvervsstruktur og særlige styrker og udfordringer. Vækstforaene udvikler og prioriterer den indsats, der skal omsætte strategien til konkrete forbedringer af de regionale vækstvilkår, blandt andet ved at indstille til staten om at anvende strukturfondsmidler, samt til regionerne om anvendelsen af regionale midler. De regionale vækstfora skal desuden overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, for at sikre en målrettet indsats der løbende tilpasses de regionale udfordringer. Samt evaluere de igangsatte initiativer i forhold til målsætningerne. Vækstforaene består både af medlemmer udpeget af regionsrådene, kommunalbestyrelserne samt medlemmer fra erhvervslivet udpeget af de lokale erhvervsorganisationer. Desuden udpeger regionsrådene medlemmer fra videns- og uddannelsesinstitutioner. Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer udpeger også et medlem hver (Retsinformation A, kap 5). 13

14 Det er vigtigt at holde sig for øje, at de regionale vækstfora er råd. Det vil sige, der er ikke tale om selvstændige organisationer men vækstforaene har en rådgivende funktion uden beslutningskompetence. Vækstforaene har derfor heller ikke eget budget eller sekretariat, men skal indstille til regionsrådene, hvilke projekter og initiativer der kan opnå støttemidler i forbindelse med erhvervsudviklingsaktiviteter Kommunerne Kommunerne kan ligesom regionerne medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling, blandt andet inden for de emner der udstikkes i Lov om erhvervsfremme, som regionerne er bundet af. Det er dog værd at bemærke, at kommunerne kan, men ikke skal støtte erhvervsudviklingsinitiativer. At støtte erhvervsudviklingsinitiativer er således en ret, men ikke en pligt for kommunerne, og de er ikke bundet af lov om erhvervsfremme, men skal blot kunne forsvare eventuelle erhvervsrettede tiltag ud fra kommunalfuldmagten samt gældende lovgivning for offentlig virksomhed (Retsinformation A, kap 6). Herudover har kommunerne ansvaret for erhvervsservice, blandt andet Væksthusene. Finansieringen af Væksthusene er indtil 2011 administreret af staten, men herefter overgår finansieringen til kommunerne, der dog kompenseres gennem en regulering af bloktilskuddet (Kommunernes Landsforening A) Væksthusene Den 1. januar 2007 åbnede 5 nye væksthuse, et i hver region, som afløser for de tidligere erhvervsservicecentre. Væksthusenes rolle er at skabe én indgang i hver region, hvor iværksættere og mindre virksomheder kan få adgang til alle former for relevant rådgivning. Målgruppen er særligt de iværksættere og mindre virksomheder der har vækstambitioner (Økonomi- og erhvervsministeriet 2006, 1). Væksthusene er organiserede som selvstændige erhvervsdrivende fonde stiftet af kommunerne, og arbejder tæt sammen med kommunernes lokale erhvervskontorer. Bestyrelsen for de enkelte væksthuse er den øverste myndighed og fastlægger den overordnede strategiske linje og politikker. Bestyrelserne består af otte personer; 5 udpeges af kommunerne, 2 af de regionale vækstfora samt 1 af Erhvervs- og Byggestyrelsen (Væksthus Midtjylland A) 14

15 I en overgangsperiode frem til slutningen af 2010 er væksthusene finansierede af Erhvervs- og Byggestyrelsen; men med en nyligt indgået aftale mellem Kommunernes Landsforening og Erhvervs- og Økonomiministeriet overgår finansieringen af væksthusene til kommunerne, dog gennem et øget bloktilskud fra staten (Kommunernes Landsforening A). 4.2 Den historiske udvikling på erhvervsfremmeområdet Erhvervsfremme er ikke et nyt policy-område, men har eksisteret i over 50 år. Selvom der naturligvis er sket en udvikling, både i formål, midler og organisering, kan der spores en tydelig rød tråd gennem perioden. Allerede i 1958 blev den daværende Lov om egnsudvikling vedtaget. Formålet var, at udligne regionale forskelle i arbejdsløshed og industribeskæftigelse. Dette blev gjort gennem direkte eller indirekte økonomiske tilskud til private virksomheder i statsligt udpegede støtteområder. Målet var at billiggøre produktionen og derigennem gøre produkterne mere konkurrencedygtige. Organisationen af indsatsen var centraliseret, da staten stod for at udpege de støtteberettigede områder, mens støtten blev fordelt af et nationalt egnsudviklingsråd (Halkier 2008, 2). I 1990 ophæves egnsudviklingsloven uden de store sværdslag, blandt andet fordi EU s strukturfonde, efter en reform af disse i 1988, var blevet et alternativ system med støtte til regionale udviklingsaktiviteter. I samme forbindelse blev Lov om erhvervsfremme vedtaget. Frem til kommunalreformen i 2007 blev den regionale erhvervsfremme varetaget af tre gensidigt afhængige aktører: EU s strukturfondsprogrammer, der ved hjælp af partnerskabssamarbejder mellem offentlige myndigheder og private aktører planlægger og gennemfører erhvervsudviklingsaktiviteter i udpegede støtteområder. Regionale udviklingsinitiativer, der iværksættes af amter og grupper af kommuner som supplement til EU-programmerne, både i og uden for støtteområderne. Statslige initiativer, primært decentraliseret rådgivningsservice for virksomheder, samt forsøg på koordinering af stadigt flere udviklingsinitiativer fra regionale og lokale aktører (Ibid., 3f) 15

16 Målsætningerne på området blev justeret i forhold til det oprindelige formål med egnsudviklingsstøtten. I stedet for at skabe mere lige beskæftigelsesvilkår, blev fokus flyttet over på styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne i de enkelte regioner, med en særlig vægt på svagere regioner, der via EU-programmer fik flere ressourcer. Midlerne ændrede sig fra direkte støtte til i højere grad også at omfatte blødere tiltag såsom rådgivning og netværksdannelse. Desuden blev initiativerne en del af en mere proaktiv strategi for regional udvikling inspireret at EUprogrammerne. I stedet for at reagere på og vurdere indsendte ansøgninger, blev der i stedet tilskyndet til at søge midler ud fra på forhånd givne specifikationer. Organisatorisk blev rammerne markant ændret i forhold til tidligere. EU samt regionale aktører fik en langt større rolle med hensyn til prioritering af indsatsområder og udviklingsprojekter, hvilket tidligere fortrinsvist lå hos staten. Staten fungerede dog stadig som en særdeles aktiv aktør på området, da den overordnede regulering af aktiviteterne, f.eks. procedurer omkring EU-programmerne samt de policy-instrumenter som amter og kommuner kunne benytte sig af, stadig var reguleret af staten (Halkier 2008). Samlet set blev det regionalpolitiske fokus i højere grad lagt på konkurrenceevne og rammebetingelser og samarbejde mellem aktører. Det nationale niveaus primære rolle blev regulering og finansiering af tiltag, i stedet for som tidligere at være med i aktiviteter omkring iværksættelsen og implementeringen af tiltag. Dog var der, med udgangspunkt i EU-programmerne, stadig en ekstra fokus på svagere regionale områder. Med kommunalreformen fra 2007 fik det regionale niveau for første gang ansvaret for den regionale erhvervsudvikling, hvilket efter sygehusvæsenet blevet regionernes vigtigste opgave. Den væsentligste ændring i forhold til den tidligere periode er sket på det organisatoriske område. Regional erhvervsudvikling er blevet en obligatorisk opgave for regionerne, det vil sige også for de mere velstillede regioner, og kommunerne har fået en vigtig rolle inden for finansiering og implementering af regional erhvervsudvikling. Formål og midler er i det store og hele uændret i forhold til tidligere; målet er stadig at styrke regionernes konkurrenceevne, dog med en særlig intensiv indsats i statsligt definerede yderområder, og midlerne er stadig at forbedre rammevilkår for virksomhederne og direkte virksomhedstilskud udgør nu kun en marginal rolle (Halkier 2008). 16

17 4.2.1 Konkret organisering af erhvervsfremmeaktører inden den seneste kommunalreform Som vist ovenfor er udviklingen er gået mod samarbejde i stadig større enheder, i særlig grad regionale samarbejder, hvilket ikke mindst skyldes adgangen til EU-midler som følge af oprettelsen af EU s regionalfond i Kommunerne har i løbet af perioden siden 1970 udbudt stadig flere erhvervsservicetilbud, såsom vejledning, netværk og iværksætterhjælp. For at fremme den faglige bæredygtighed blev disse tilbud i stadig større grad udbudt i fællesskab mellem flere kommuner. Blandt andet som følge af, at udviklingen i én kommune ikke kunne ses uafhængigt af udviklingen i nabokommunerne, og vejledning kunne være for snævert orienteret mod det lokale område. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2004) Fra 1971 til 2003 fandtes 16 såkaldte TIC-centre (Teknologiske Informations Centre), hvis fremmeste opgave var at yde rådgivning til små og mellemstore virksomheder. Centrene blev finansieret af amterne og staten i fællesskab (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2004, 427). Centrene havde selvstændige bestyrelser med deltagelse fra organisationer, virksomheder og offentlige institutioner, og var bredt sammensat, for at afspejle de forskellige interessenter på området. Fra 2001 til udgangen af 2003 fandtes desuden 15 lokale kontaktpunkter som primært henvendte sig til iværksættere. Finansieringen til kontraktpunkterne blev delt mellem kommunerne og amterne. Fra 1. januar 2004 blev TIC-centrene og de lokale kontraktpunkter afløst af 15 erhvervsservicecentre hvis primære opgave var vejledning af iværksættere og virksomheder med mindre end 50 ansatte. Formålet var at samle erhvervsfremme i færre og større enheder, samt give en mere enkel og strømlinet rådgivning til virksomhederne, da et stadig større antal tilbud kan have været med til at brugerne kunne miste overblikket (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2004, 431). Efter kommunalreformen blev erhvervsservicecentrene afløst af de fem væksthuse. I 2005 blev de seks lokale vækstfora indført med vedtagelsen af lov om erhvervsfremme, det vil sige de største ændringer i erhvervsfremmesystemet fandt sted inden kommunalreformen blev gennemført. Kommunalreformen synes således at have været ganske naturlig i forhold til erhvervsfremmeområdet, blandt andet også fordi mange kommuner på dette område allerede indgik i større samarbejder. I flere tilfælde også i samme konstellation som blev resultatet af kommunalreformen. 17

18 4.3 Finansiering af den regionale udvikling Finansieringen af den regionale udvikling stammer i høj grad fra EU s Regional- og Socialfond, som bidrager med ca. 50 % af de samlede støttemidler. EU-midlerne skal dog medfinansieres krone for krone med danske midler. Det vil sige, for at opnå 1mio. kroner i støtte fra EU, skal der først garanteres 1mio. kroner fra danske aktører. Disse kommer primært fra regionerne som efter indstilling fra de regionale vækstfora kan medfinansiere initiativer, som ligger inden for de rammer, der udstikkes i Lov om erhvervsfremme. Der kan dog også bevilges støtte hos ministerier, kommuner, private eller institutioner/organisationer (Erhvervs- og byggestyrelsen 2009 A). Finansieringen af den lokale erhvervsservice og væksthusene er pålagt kommunerne, mens staten bidrager til væksthusene gennem øget bloktilskud. Som det ses af ovenstående, spiller EU og deres strukturfondsmidler en stor rolle for det danske erhvervsfremmesystem, da opnåelsen af EU-støtte har stor betydning for hvilke initiativer der igangsættes. Der er således også en stor grad af overensstemmelse (for ikke at sige slående lighed) mellem fokusområderne i den nationale erhvervsfremmeindsats og indsatsområderne i EU s regional- og socialfondsprogrammer. Jeg vil ikke gå nærmere ind på området da det ikke giver mening i forhold til problemstillingen, men blot konstatere at EU er en vigtig aktør på erhvervsudviklingsområdet pga. de store midler der ligger i social- og regionalfondene. 4.4 Afrunding af redegørelsen Som den ovenstående redegørelse for området har vist er det et komplekst område men mange forskellige aktører, og der kunne uden tvivl skrives et helt speciale udelukkende omkring organiseringen og det interne forhold mellem de forskellige aktører og organisationer. Men dette er ikke formålet med nærværende opgave, hvorfor jeg nu vil bevæge mig videre til en præsentation af de teorier der benyttes som redskaber i den empiriske analyse. 18

19 5. Teori Jeg vil i det følgende redegøre for den institutionelle teori, som skitserer en række områder der skal fokuseres på, for at analysere en organisation. Dernæst skitserer jeg den konkrete opbygning af Vækstforum Midtjylland for at give et billede af organisationen og for at være klædt på den til empiriske analyse. Herefter følger en redegørelse for forskellige magtteorier, og jeg vil skitsere hvilken forståelse af magt der vil være baggrund for den empiriske analyse. Magtteori benyttes da det er nødvendigt at finde frem til hvad der forstås ved begrebet magt, samt hvorledes magt kommer til udtryk for at kunne analysere hvilke aktører der har størst indflydelse i Vækstforum Midtjylland. Da der er meget sparsom viden på området i forvejen skal teorierne ikke bruges til at opstille hypoteser men i stedet benyttes som baggrundsviden og redskaber til at foretage en empirisk analyse af magtforholdene i Vækstforum Midtjylland. 5.1 Institutionel teori For at kunne analysere magtforholdene i de regionale vækstfora er det nødvendigt med et teoretisk udgangspunkt til at fastlægge, hvilke parametre der skal analyseres ud fra. Der findes naturligvis flere forskellige teorier, der ville kunne benyttes til en sådan analyse, men den teori der vil blive anvendt i denne opgave er institutionel teori, som fokuserer på, hvorledes en institution er bygget op samt hvilke regler og aktører der findes i institutionen. Elinor Ostrom har i publikationen An agenda for the study of institutions (Ostrom 1986) beskrevet hvilke parametre der er vigtige for at kunne analysere institutioner og deres outcome. Det centrale i en analyse af institutioner er ifølge Ostrom regler; regler forstået som forskrifter for hvilke handlinger der kræves, tillades eller er forbudt for aktører. Reglerne er skabt for at skabe forudsigelighed inden for de givne rammer, for eksempel ved at skabe 1. forskellige formelle positioner (formand, menigt medlem, observatør), 2. regler for hvorledes aktører indtager og forlader positioner (f.eks. valg af formand), 3. regler for hvilke handlinger der kræves, tillades eller forbydes aktører i den givne position samt 4. hvilke outcomes aktører kræves, tillades eller forbydes at påvirke (Ostrom 1986, 5). 19

20 Regler skal ses som elementer der påvirker strukturen i den situation hvor der træffes valg, i stedet for at lede til en bestemt opførsel fra aktørernes side. Regler fastsætter outcome på tre måder: 1. En regel fastsætter, at en bestemt handling eller beslutning er forbudt, og at andre handlinger er tilladte. 2. En regel fastlægger bestemte handlinger og beslutninger der er tilladte, og forbyder handlinger der ikke omfattes af reglen. 3. En regel kræver en bestemt handling eller beslutning. Den tredje regel er den eneste der kræver en bestemt handling/beslutning, og benyttes i langt mindre grad end de to andre (Ostrom 1986, 7). Der findes således flere forskellige typer af regler, som er med til at fastlægge strukturen for beslutningsprocesser i en institution, konkret nævner Ostrom syv regler der som minimum skal kortlægges for at kunne beskrive en given beslutningsproces: 1. Position rules: Hvilke positioner og hvor mange der skal udfyldes af aktørerne 2. Boundary rules: Hvilke aktører der indtager de givne positioner, samt hvordan de vælges og fratræder en stilling 3. Scope rules: Hvilke outcomes der kan påvirkes, samt eksterne påskyndelser/omkostninger forbundet med et outcome 4. Authority rules: Hvilke handlingsmuligheder der findes til en given position på et givent stadie i beslutningsprocessen 5. Aggregation rules: Hvordan individuelle præferencer omsættes til kollektive beslutninger, kan f.eks. være afstemningsregler 6. Information rules: Hvorledes kommunikation deles mellem aktører i givne positioner samt hvilken form den tager 7. Payoff rules: Hvorledes udbytte og omkostninger bliver distribueret til aktører i givne positioner (Ostrom 1986, 19) 20

21 Ostroms regler danner baggrund for diskussion hos andre teoretikere på området, blandt andet Fritz W. Scharpf som lægger særlig vægt på boundary rules og aggregation rules (Scharpf 1989, 152f). Boundary rules er ifølge Scharpf vigtige på to niveauer. For det første er de med til at definere kollektive identiteter, dvs. der dannes en os -identitet i forhold til eksterne aktører samt eventuel klike-dannelse internt i en given organisation. I forhold til Vækstforum Midtjylland kunne det give sig til udtryk ved, at medlemmerne af Vækstforum forsvarer indstillede erhvervsudviklingsprojekter hvis de bliver kritiseret af udefrakommende aktører, for derved at forsvare en kollektivt truffet beslutning. En individuel handling må derfor vurderes i forhold til nytten for den kollektive enhed (her Vækstforum Midtjylland), hvis medlemskab er defineret ud fra de givne boundary rules. For det andet benytter kollektive aktører sig af governance som institutionel kapacitet, dvs. der kan allokeres ressourcer og kapabiliteter til og fra medlemmer uden deres umiddelbare tilslutning, da de er bundet til organisationen eller en given gruppe. Her er det boundary rules som er med til at fastlægge hvem der er bundet af sådanne beslutninger. Governance som et magtmiddel er dog afhængigt af, at være baseret på alment anerkendte beslutningsregler 1, som fastlægger hvem der kan deltage i en afstemning og hvordan kollektive beslutninger skal nås ved uoverensstemmelser, f.eks. flertalsbeslutninger, enstemmighed eller hierarkisk hvor en eller få aktører ensidigt kan bestemme hvad resten skal vælge (Scharpf 1989, 153). Derved kan institutionaliserede boundary rules være med til at forene eller splitte aktører. De vil forene aktører som deler bestemte kollektive identiteter, og splitte dem i forhold til aktører der forstås som værende anderledes. Ydermere forener de aktører der kan blive påført koordination gennem intra-organisations governance, et eksempel herpå kunne være folketingsafstemninger hvor partierne internt koordinerer, hvad deres samlede holdning skal være til et givent lovforslag Rational choice som beslutningsmodel Ud over Ostroms syv regler er det også nødvendigt at opstille en model for hvorledes individer træffer beslutninger, det vil sige hvordan de bearbejder information, hvordan de tillægger værdi til handlinger og outcomes, hvordan de vælger en given handling og hvilke ressourcer de har til rådighed. Derigennem opnås hvad Ostrom kalder en Action Arena (Ostrom 1986, 18), og herved er det muligt at opstille hypoteser for hvilke beslutninger der bliver truffet i den givne situation. 1 Scharpf benytter udtrykket decision rules mens Ostrom kalder det aggregation rules, men i det store og hele dækker de over det samme. 21

22 I forhold til nærværende analyse af Vækstforum Midtjylland vil rational choice være udgangspunktet for hvorledes individer træffer beslutninger, det vil sige, individer opfattes som værende rationelle og egennyttemaksimerende. At være rationel betyder, at individet har et givent præference-sæt i forhold til forskellige bundter af goder og services, dvs. A foretrækkes frem for B og B frem for C osv. For at kunne opstille en nyttefunktion for individerne er det nødvendigt at præferencerne lever op til følgende krav: Bundterne skal være refleksive, dvs. ethvert bundt af goder skal være lige så godt som sig selv. Præferencerne er komplette, alle bundter kan rangordnes i forhold til hinanden, samt præferencer er transitive eller konsistente, dvs. hvis A foretrækkes frem for B og B foretrækkes frem for C, så må A foretrækkes frem for C. Og slutteligt skal der være continuity, hvilket betyder, at intet gode i et gode-bundt er uundværligt, dvs. hvis en mængde af ét gode mindskes til gengæld for en større mængde af et andet gode vil individet være indifferent mellem de to bundter (Hargreaves-Heap et al. 1992, 5f). Når disse krav er opfyldt, kan der udledes en nyttefunktion for de enkelte bundter af goder, og derigennem udledes hvilke bundter der giver størst nytte for individet. Og såfremt individet vælger det bundt, der giver størst nytte har vedkommende handlet rationelt. Der er dog visse begrænsninger på rational choice, da individer er kognitivt begrænsede. Derfor tales der i stedet om en bunden rationalitet, da individerne har begrænsninger på deres evner til at løse komplekse problemer, og kun kan modtage og bearbejde en given mængde information. Dette giver sig specielt til udtryk på tre måder; 1. Individer kan ikke fuldt ud gennemskue hvilke konsekvenser deres valg vil, have for andre valg de skal træffe. 2. Individer kan ikke overskue samtlige mulige valg og 3. Individer kan ikke gennemskue samtlige konsekvenser af deres valgmuligheder, men fokuserer i stedet på en række af de mest betydningsfulde og åbenlyse konsekvenser af et givent valg. Dette medfører at individer udvikler en række mønstre i forhold til at træffe beslutninger: Loss-aversion Individer foretrækker at undgå tab frem for at opnå yderligere gevinster Anchoring Når individer skal træffe beslutninger benytter de sig af en række referencepunkter eller ankre Availability Individer beregner sandsynligheden for et givent outcome, ud fra hvor let det er at forestille sig, at et sådan outcome vil ske 22

23 Representative heurestics Individer bedømmer ting ud fra hvor meget de ligner hinanden ud fra en række karakteristika, og benytter derved tommelfingerregler til at sammenligne Framing Individers svar på et givent spørgsmål afhænger af hvordan spørgsmålet er framet, dvs. hvordan det bliver stillet (Hindmoor 2006, 16f). Ud fra den institutionelle teori har vi nu fået en række punkter, som er vigtige at undersøge, for at kunne finde frem til hvordan beslutninger træffes. Med baggrund i de ovennævnte kriterier er det derfor på tide at kigge nærmere på de formelle regler for vækstforaene, samt kigge på sammensætningen af de ledende organer i institutionen, for at se om det herigennem er muligt at finde frem til forventninger om, hvem der kontrollerer beslutningsprocessen, samt om der findes en dominerende aktør. 5.2 Et nærmere indblik i Vækstforum Midtjylland Jeg vil i det følgende komme nærmere ind på sammensætningen af Vækstforum Midtjylland samt hvorledes sekretariatsbetjeningen er bygget op Vækstforum Midtjylland Størrelsen samt udpegningsreglerne for medlemmer af i de regionale vækstfora er bestemt i Lov om erhvervsfremme. Vækstforum består af 20 medlemmer som skal udpeges af regionsrådet, dog efter indstilling fra andre aktører. Fordelingen er som følger: 3 medlemmer udpeges på regionsrådets eget initiativ 6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf mindst 1 medlem skal repræsentere yderområderne 6 medlemmer udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet 3 medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra hhv. arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer (Retsinformation A) 23

24 For indeværende periode ( ) er medlemmerne: Regionsrådsformand Bent Hansen (A), regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen (V) og regionsrådsmedlem Michael Thomsen (F). Borgmester Erik Flyvholm (Lemvig Kommune, V), Borgmester Henning Jensen Nyhuus (Randers Kommune, A), Borgmester Kirsten Terkilsen (Hedensted Kommune, V), Borgmester Nikolai Wammen (Aarhus Kommune, A), Borgmester Niels Viggo Lynghøj (Struer Kommune, A) samt Viceborgmester Steen Vindum (Silkeborg Kommune, V). Direktør Bodil Vilmand-Olsen (Midt Marketing A/S), Innovationschef Hanne Paludan (Gasa Nord Grønt I/S), Områdedirektør Heine Bach (Nordea Bank), Rekruteringsdirektør Karina Boldsen (Vestas Control Systems A/S), Direktør Laila Rosendal (Dalton Betonelementer A/S) samt Koncerndirektør Lars Aagaard (Grundfos A/S). Rektor Harald Mikkelsen (VIA University College), Direktør Kirsten Holmgaard (Mercantec), samt Prorektor Søren E. Frandsen (Aarhus Universitet) Afdelingsformand Viggo Thinggård (HK Østjylland) samt Direktør Peer H. Kristensen (Vejlefjord Fonden(DA)). Formanden for Vækstforum Midtjylland er regionsrådsformand Bent Hansen. De 20 Vækstforummedlemmer er således en blandet flok, dog er de fleste repræsentanter for forholdsvis store organisationer, og må derfor formodes at have deres eget sekretariat, hvorfor de ikke udelukkende er afhængige af de sekretariatskræfter regionen stiller til rådighed. De kommunale repræsentanter er borgmestre eller viceborgmestre, og kan derfor trække på deres kommunale sekretariater. Det er mere tvivlsomt hvorvidt repræsentanter udpeget af erhvervsorganisationerne har eget sekretariat. Men da erhvervsorganisationerne har interesse i at de udpegede medlemmer har de bedste muligheder for at påvirke beslutningsprocessen, er det ikke usandsynligt at Vækstforummedlemmerne kan trække på erhvervsorganisationernes sekretariater, og derigennem ikke udelukkende er afhængige af regionens sekretariat, hvilket også bekræftes i analysen. Endelig må det formodes at både repræsentanterne udpeget af videns- og uddannelsesinstitutioner samt arbejdsmarkedets parter må formodes at have et sekretariat af en hvis størrelse til rådighed. 24

25 5.2.2 Organisering og opbygning af Vækstforum Midtjylland Ud over den i Lov om erhvervsfremme fastsatte størrelse af Vækstforum, samt regionens pligt til at stille sekretariat til rådighed er den videre organisering fastlagt i en forretningsorden. Forretningsordenen fastslår, at der nedsættes et formandskab for at bistå formanden med forberedelse og opfølgning på de afholdte møder (Region Midtjylland A). Formandskabet består af fem af medlemmerne fra Vækstforum, med én person fra hver interessentgruppe hhv. regionen, kommunerne, erhvervsorganisationerne, vidensinstitutionerne samt en repræsentant for lønmodtagerorganisationerne. Formanden for Vækstforummet findes blandt medlemmerne, i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende, men herudover er formanden ikke mere magtfuld end menige bestyrelsesmedlemmer i forhold til beslutningstagning. For at Vækstforummet skal være beslutningsdygtigt, skal minimum halvdelen af medlemmerne være til stede. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Vækstforummedlemmer vælges for en periode der følger den kommunale valgperiode (Region Midtjylland A) Sekretariatsbetjening I henhold til Lov om erhvervsfremme er det Region Midtjylland der skal sekretariatsbetjene Vækstforum. I Vækstforum Midtjylland har man dog valgt, at operere med flere forskellige sekretariater med aktører fra alle interessenter. Der skelnes således mellem: Det åbne sekretariat Det arbejdende sekretariat Den administrative styregruppe Faglige råd og ekspertgrupper (Region Midtjylland B) 25

26 Det åbne sekretariat: Det åbne sekretariat har deltagelse af repræsentanter fra samtlige interessenter. Dets primære opgave er at sikre et bredt ejerskab til Vækstforums initiativer gennem dialog, arbejdsgrupper og informere om udbud i forbindelse med initiativer iværksat af Vækstforum. Det åbne sekretariat er for nyligt blevet nedlagt, og erstattet af informationsmøder. Jeg vælger at nævne det alligevel, da det har været en del af Vækstforums organisation i de første år, og viser desuden at organiseringen af Vækstforum er under stadig forandring. Det arbejdende sekretariat Modsat det åbne sekretariat er antallet af medarbejdere i det arbejdende sekretariat fastlagt med 3 fra regionen, 6 fra kommunerne, 2 fra arbejdsmarkedets parter, 1-2 fra uddannelsesinstitutionerne, 1 fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og 1 fra Beskæftigelsesregionen, dog er det med regionen som drivkraft. Den primære opgave for sekretariatet er at lave udkast til dagsordener til Vækstforums møder, og sikre kvalitet og planlægning i det udsendte materiale. Dagsordensudkast udarbejdes på baggrund af sagsfremstillinger, projektbeskrivelser og andet baggrundsmateriale som udarbejdes af arbejdsgrupper. Regionen er tovholder for arbejdsgrupperne/ekspertpanelerne og udarbejder forslag til dagsorden for møder i det arbejdende sekretariat. Ansøgninger og henvendelser til Vækstforum behandles af regionen, som fremsender materiale til drøftelse i det arbejdende sekretariat. Det arbejdende sekretariat kan indkalde fagpersoner fra regionen under behandling af de enkelte dagsordenspunkter. Det arbejdende sekretariat indstiller til den administrative styregruppe (Region Midtjylland B). Den administrative styregruppe Deltagerne i den administrative styregruppe er 6 kommunaldirektører, 5 repræsentanter for erhvervsorganisationer, 3 for vidensinstitutioner, 2 for lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, 1 for Erhvervs- og Byggestyrelsen, 1 for Beskæftigelsesregionen samt 3 fra Region Midtjylland, og afspejler således stort set sammensætningen i Vækstforum. Den primære opgave for den administrative styregruppe er at udarbejde og indstille det endelige forslag til dagsorden til formandskabet og Vækstforum. Derudover skal styregruppen drøfte de strategiske tiltag samt overordnede problemstillinger i forhold til at udmønte 26

27 erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan, f.eks. ansøgningsmateriale, arbejdsprocesser og samarbejde med relevante aktører. Desuden er det den administrative styregruppe der indstiller arbejdsgrupper til Vækstforum (Region Midtjylland B). Faglige råd og ekspertgrupper Der findes i alt fire råd; Kompetencerådet, Rådet for Energi og Miljøteknologi, Rådet for Fødevarer og It-rådet. Formålet med disse fire råd er, efter indstilling fra det arbejdende sekretariat, at øge den faglige kvalificering af de projekter der forelægges Vækstforum. Rådene har desuden en overordnet og strategisk rådgiverrolle i forhold til et givent indsatsområde. Ud over disse fire råd findes en række ekspertpaneler/grupper, som nedsættes i forbindelse med formålsbestemte puljer, deres rolle er at rådgive og vurdere indkomne forslag ud fra et fagligt synspunkt. Jeg har nedenfor skitseret opbygningen af Vækstforum i en model ud fra ovenstående gennemgang, for at give et overblik. 27