Et kulturelt dilemma. Terapi i cyberspace. Ansigt på en afvist. Kritisk åbenhed

Transkript

1 8. maj årgang Dansk Psykolog Forening 8 Et kulturelt dilemma Mange unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund lever under modsætningsfyldte kulturelle vilkår. Det belaster. Side 4 Kritisk åbenhed Ny lov på vej åbner for uvedkommende kig ind i klienters sagsmapper. Utilsigtet, men uheldigt. SIDE 3 Terapi i cyberspace Allerede nu er generation 2 i internetbaseret terapi under forberedelse. Hvad har vi lært af 1 eren? SIDE 8 Ansigt på en afvist Mød Rikke, der i årevis har lidt af angst, men ikke har kunnet modtage sygehusbehandling. SIDE 15

2 Ny lov på vej åbner for uvedkommende kig ind i klienters sagsmapper. Utilsigtet, men uheldigt. SIDE 3 8. maj årgang Dansk Psykolog Forening Allerede nu er generation 2 i internetbaseret terapi under forberedelse. Hvad har vi lært af 1 eren? SIDE 8 Mange unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund lever under modsætningsfyldte kulturelle vilkår. Det belaster. SIDE 4 8 Mød Rikke, der i årevis har lidt af angst, men ikke har kunnet modtage sygehusbehandling. SIDE 15 LEDER Dårligt psykisk arbejdsmiljø er ikke kun åbenhed omkostningsfuldt for den enkelte medarbejders bundlinjen.kritisk liv og trivsel, det koster også på Et kulturelt dilemma Terapi i cyberspace Ansigt på en afvist Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Stresset på arbejde A kademikernes arbejdsliv er præget af grænseløshed, selvledelse, dårlig ledelse, konkurrence og præstationskultur. Det kan skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø med stress, sygefravær, mobning, og ubalance mellem arbejds- og privatliv. Denne direkte tale er sammenfatningen af AC s nye undersøgelse af akademikernes psykiske arbejdsmiljø. Hele akademikere er blevet spurgt, så materiale og dokumentation er overbevisende. I en separat undersøgelse har mere end psykologer leveret svar, hvad der giver os nyttig viden og et godt udgangspunkt for at udpege indsatsområder. Tallene bekræfter, at psykologer er mere stressede end akademikere set under ét. 8 ud af 10 psykologer oplyser, at de i forskellig grad arbejder under stress, og for flere end halvdelen gælder det, at de føler sig stressede i hverdagen. Det er ikke noget rimeligt vilkår med tanke på de mange år, vi opholder os på arbejdsmarkedet, og med vores viden om, hvad stress gør ved os. Dårligt psykisk arbejdsmiljø er ikke kun omkostningsfuldt for den enkelte medarbejders liv og trivsel, det koster også på bundlinjen. Medarbejdere, der ikke trives, leverer et ringere udbytte. Ifølge undersøgelsens konklusioner er forskellen i produktivitet op til 37 procent, afhængig af om arbejdsmiljøet er godt eller skidt. Akademikerne som samlet gruppe ville årligt kunne yde for 10 mia. kroner mere arbejde, hvis de fik et bedre arbejdsmiljø. Både i det private og i den offentlige sektor ligger der en investering med mulighed for et enestående afkast. Ansvaret for kvaliteten i arbejdsmiljøet ligger i første omgang hos ledelserne. Vi bør derfor være bedre til at stille krav til virksomhederne om at sikre gode arbejdsvilkår. Men der bør også være langt bedre rådgivningsmuligheder for virksomhederne til rådighed. For det er i alles interesse, at vi leverer gode resultater og har det godt, mens vi gør det. AC s undersøgelser er tilgængelige på Psykologforeningens hjemmeside. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Scanpix Annoncer 2015 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , epost@dgmedia.dk Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2015: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 9 11/5 29/5 10 Tirs. 26/5 12/6 11 3/8 21/8 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 MISBRUGSBEHANDLING Af Henning Due Ny lov truer alkoholbehandling Ifølge et lovforslag får Socialtilsynet adgang til personoplysninger om personer i alkoholbehandling. Men dermed forsvinder det fortrolige rum mellem psykologer og borgere i behandling. foto: scanpix A lkoholikere i misbrugsbehandling må fremover finde sig i, at medarbejderne i Socialtilsynet kan læse med i de notater, som psykologer eller andre faggrupper skriver ned i løbet af et behandlingsforløb. Det er konsekvensen af et nyt lovforslag, som Folketinget netop nu behandler, og som ifølge Sundhedsministeriet skal øge kvaliteten i offentlige og private alkoholbehandlingstilbud. Men forslaget kan ende med at få det modsatte resultat, vurderer Psykologforeningens formand, Eva Secher Mathiasen. - Jeg er bekymret for, at behandlerens pligt til at videregive oplysninger betyder, at klienter, som er i behandling for alkoholmisbrug, holder tilbage med personlige oplysninger, som en psykolog har brug for at få indsigt i. Forslaget giver Socialtilsynet, der er ansvarlig for godkendelse af behandlingstilbuddene, mulighed for at kræve adgang til personoplysninger om personer i alkohol- behandling, hvis oplysningerne har relevans for socialtilsynets driftsorienterede tilsyn, som det udtrykkes. Psykologer ansat ved alkoholbehandlingssteder er forpligtet til at oplyse en klient om, at oplysninger, som videregives af klienten under en konsultation, og det er her, problemet opstår. - Fortroligheden mellem klient og psykolog er en af grundpillerne i psykologens arbejdsmetode. Derfor bør journaloplysninger med fortrolige personoplysninger kun være tilgængelige for relevante fagfolk. - Det vil i sidste ende betyde, at borgeren ikke får den nødvendige behandling, for samtaleterapi fungerer kun, hvis en klient frit kan dele fx skambetonede hændelser med psykologen og få bearbejdet dem og få udviklet alternative handlemønstre over for partner og børn Relevans for tilsynet? Eva Secher Mathiasen undrer sig over, at Sundhedsministeriet ikke har skåret det ud i pap i lovteksten, hvilke oplysninger der kan være relevante for tilsyn med behandlingstilbuddene. - Jeg har lidt svært ved at få øje på, hvordan dybt personlige oplysninger om fx en klients relation til sin familie kan være relevante for socialtilsynets arbejde med at sikre, at kvaliteten af behandlingstilbuddene er i orden, siger hun. Hos Institut for Menneskerettigheder noterer man sig, at pligten til at udlevere de personfølsomme oplysninger til tilsynsmyndighederne har til formål at føre tilsyn med sundhedspersonernes behandling ikke at kontrollere patienten. - Det afgørende spørgsmål er her, om indgrebet er proportionalt. Proportionalitetsprincippet, som både gælder på det menneskeretlige område og i dansk forvaltningsret, skal sikre, at en myndighed kun indhenter identificerbare personoplysninger, hvis det er nødvendigt. Og set ud fra det princip er der ikke umiddelbart nogen alarmklokker, der ringer hos os, siger Emil Kiørboe, jurist hos Institut for Menneskerettigheder. Over for Psykolog Nyt oplyser sundhedsminister Nick Hækkerup, at det er Socialtilsynets opgave at vurdere, hvornår personfølsomme oplysninger har relevans for tilsynet med behandlingstilbuddene. - Men det er vigtigt at sige, at det som udgangspunkt vil være unødvendigt at videregive oplysninger, som kan henføres direkte til den enkelte borger. Formålet med de nye regler er jo ikke at kontrollere borgerne, men derimod at sikre, at tilbuddene til dem er i orden og har den kvalitet, de skal have. Og derfor må sundhedspersoner også kun videregive oplysninger, der er nødvendige for socialtilsynenes tilsyn. - Det må selvfølgelig ikke være sådan, at oplysningerne kommer i hænderne på de forkerte medarbejdere, skriver Nick Hækkerup. Henning Due, pressekonsulent, hed@dp.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 I KLEMME Af Inge Loua Kvinde i krydsfeltet Unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund går også til psykolog. Hvordan kan psykologer udvikle tilbud om støtte, der matcher både symptombillede og kontekst? S iden 1996 har jeg haft klienter med etnisk minoritetsbaggrund i forskellige sammenhænge. Som oftest er mine klienter unge, der kommer fra en baggrund med omsorgssvigt og vold, men i de senere år er jeg begyndt at se en ny gruppe unge kvinder i min praksis. Det er unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som er i gang med en mellemlang eller videregående uddannelse, som bor hjemme, og som har søgt hjælp på grund af dårlig trivsel. En del af dem har tidligere været til egen læge og har fået diagnosen depression med dertil hørende henvisning og psykologbehandling gennem Sygesikringen, men har ikke følt sig hjulpet af den behandling, de hidtil har modtaget. Gennem rådgivningstilbuddet Etniskung.dk kan de få en bevilling på ti samtaler hos en psykolog, hvis den problematik, de præsenterer, har æresrelaterede aspekter. Når de unge kvinder kommer i min praksis, giver de typisk udtryk for, at de ikke forstår, hvorfor de har symptomer på mistrivsel. I deres egen optik har de det objektivt godt og ser sig selv som stærke unge kvinder, der har formået at kæmpe sig ind på en videregående uddannelse. Dette på trods af forhindringer som fx manglende lektiehjælp fra dårligere uddannede forældre og lavere forventninger til deres ambitioner fra uddannelsesvejledere på ungdomsuddannelserne. De fortæller, at de fra hjemmet har støtte til at uddanne sig, og at de ikke har været udsat for omsorgssvigt eller vold. Alligevel er de ramt af overvældende tristhed og modløshed og har symptomer som angst eller søvnproblemer, der gør det svært at fastholde deres studier. Ofte er der også konflikter i familien, som særligt handler om den unge kvindes ønsker til et ungdomsliv og familiens forventninger til en ung kvinde med etnisk minoritetsbaggrund. På sin vis repræsenterer ovenstående problematik et klassisk figur-grund-dilemma for den behandlende psykolog: Hvor skal det behandlingsmæssige fokus være? På den unge kvindes baggrund, opvækst, familie og tilhørende meningssystemer, eller på symptombilledet med tristhed, søvnproblemer, håbløshed og mulig depression? Hvilket fokus har klienten brug for, og hvilke aspekter af klientens liv tabes af syne ved fokus på det ene frem for det andet? Diagnoser og kultur Siden Freuds tid har der været en udbredt forståelse af, at der er en sammenhæng mellem kultur forstået som aktuelle livsvilkår og tilhørende meningssystemer og psykisk sygdom. Det klassiske eksempel er de hysteriske lammelser, som stort set er forsvundet med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i Europa. I nyere tid kredser debatten om kulturens indflydelse på psykiske diagnoser om sammenhængen mellem informa tionssamfundets arbejdsvilkår og den øgede forekomst af dia gnoser som stress, udbrændthed, depression og angst. Psykiateren Jytte Willadsen skrev i 1983 bogen Depres sion, dit navn er kvinde med undertitlen Mandsvælde og helbred. Bogen var et feministisk bud på en forståelse af depression hos kvinder som en reaktion på deres kulturelt bestemte livsvilkår og den traditionelle kvinderolles krav om passivitet. I de forløbne år, hvor den nye klientgruppe er dukket op, har jeg ofte sendt bogens titel en tanke. Jeg undrer mig over, om grunden til, at veluddannede etniske minoritetskvinder får diagnosen depression, er, at de har svært ved at håndtere modsatrettede krav om aktiv selvstændighed og passiv ærbarhed. Er symptomerne som ligner depression i virkeligheden noget andet, eller er det netop den slags livssituationer, som udløser en depression? Som jeg ser det, har mange af de unge kvinder, der søger mig, livsvilkår med så mange og modsatrettede krav og forventninger, at det må udløse psykiske symptomer. Spørgsmålet er, hvordan vi som psykologer forstår og behandler de symptomer, den nye klientgruppe kommer med. Det kulturelle krydsfelt For mange unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er der ikke én eller to kulturer at forholde sig til, men flere samtidige og modsætningsfyldte kulturelle vilkår. Det kulturelle krydsfelt er et begreb, jeg introducerede på Servicestyrelsens kurser om socialt arbejde med etniske minoritetsfamilier i I det kulturelle krydsfelt kan der være flere konkurrerende meningssystemer, både SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 modelfotos: scanpix PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 i og uden for familien, hvor den unge kvinde, blandt andet, skal forholde sig til mere eller mindre diffuse krav om at leve op til en ikke nærmere defineret standard for, hvordan en ung kvinde med netop hendes etniske baggrund gebærder sig. Jeg er opvokset i en moderne familie, har gået i børnehave og haft danske kammerater. Da jeg blev student som 19-årig, var jeg med til det hele også festerne. Nu skal jeg være hjemme inden kl. 22 og skal forklare mig, hvis jeg vil besøge en veninde. Når jeg protesterer, siger min mor, at det er, fordi jeg er blevet voksen. Det giver bare ikke mening. (Kvinde, 24 år, universitetsstuderende) Nogle gange mødes den unge af absurde krav om taknemmelighed over forhold, der ville betragtes som meget belastende for de fleste andre unge: Da jeg sagde til mine forældre, at jeg havde en dansk kæreste, og at jeg ikke orkede at lyve om det længere, smed min far mig ud hjemmefra og sagde, at jeg ikke længere var hans datter. Da jeg senere mødtes med min mor, sagde hun, at jeg skulle være taknemmelig, fordi min far var en moderne mand. I andre familier var jeg blevet slået ihjel. (Kvinde, 20 år, hf-studerende og bor på krisecenter) De samme unge kvinder må samtidig forholde sig til uddannelsessystemets repræsentanter og andre med etnisk dansk baggrund, der har stereotype forestillinger om, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund tænker, tror og mener. Endvidere mødes de unge af indirekte, direkte eller institutionel racisme i både uddannelsessystemet og blandt jævnaldrende og undervisere. Du tror det ikke, men de andre studerende taler ikke med os, der bærer tørklæde. Det er, ligesom vi er usynlige. Jeg har også en underviser, der ikke kan lide kvinder med tørklæde. Jeg har haft fingeren oppe i hver eneste time i dette semester, men hun ignorerer både mig og en anden studerende, der også bærer tørklæde. (Kvindelig universitetsstuderende, 22 år) Virkeligheden for de fleste unge kvinder, jeg har i behandling, er en dyb og eksistentiel ensomhed, som udspringer af manglende muligheder for at finde genklang for deres oplevelser og følelser, både i deres familier og blandt jævnaldrende. Mange af dem har svært ved at bruge deres netværk af jævnaldrende. De tror ikke, at deres etnisk danske veninder kan forstå, og orker måske ikke at forklare om de vanskeligheder, der er forbundet med at komme ud om aftenen, gå på café efter en forelæsning eller lave gruppearbejde i et sommerhus hen over en weekend. Deres veninder, med samme eller lignende baggrund, vil kunne forstå vanskelighederne, men en personlig beretning rummer også en potentiel fare for afsløring, sladder og ødelagt rygte i de etniske minoritetsmiljøer, hvor den unge færdes, og hvor ikke mindst hendes forældre er afhængige af accept og respekt fra de andre familier. Frygten for sladder betyder, at det kan være meget svært for mine klienter at ytre kritik eller tage stilling til socialt indskrænkende praksisser eller vedtagne tros- og meningssystemer i de etniske minoritetsmiljøer. Sladder om upassende holdninger eller adfærd kan ramme den unge som en boomerang og gøre hende og hendes familie til sociale pariaer. Løgne og klassespring Mange har opgivet at føre dialog med deres forældre. De har en forståelse af deres forældre som gammeldags og forankrede i deres nostalgiske forestillinger om det gamle land. De unge har opgivet at forklare forældrene om den dagligdag og virkelighed, de selv er en del af, og vælger for manges vedkommende at skjule de aktiviteter, de tror eller ved at forældrene vil misbillige, frem for at kæmpe for at få forældrenes accept. Nogle gange begrunder de løgnehistorierne om deres færden med et hensyn til forældrene, andre gange som en nødvendighed for at have det sociale liv, som de føler sig berettiget til. Uanset hvordan mine klienter begrunder det for sig selv, skaber det ensomhed ikke at kunne dele sit liv med sine forældre. Endvidere har mange af disse unge minoritetskvinder foretaget et klassespring, helt på linje med det store ryk af danske arbejderklasseunge, der strømmede ind på de videregående uddannelser i 1960 erne og 1970 erne. Mine klienters forældre og miljøet omkring dem har sjældent en forståelse af, hvad en videregående uddannelse kræver, og hvilke aktiviteter der er nødvendige for at få et godt studieliv, eller viden om, hvordan man får et godt CV og netværk, der kan hjælpe én til job bagefter. Ensomheden hos de unge forstærkes af, at mange universitetsstuderende med etnisk minoritetsbaggrund ikke kan tale med deres familie om deres studier eller trække på familiens akademiske netværk til praktikophold, eksamenshjælp eller studiejobs. På den ene side er de unge familiens stolthed og bærere af en masse forventninger til kommende status og indtjening. På den anden side bliver det svært at dele tvivl om studievalg, ikke-beståede eksamener og ensomhed på studiet med familien. Livsvilkår og symptombillede Som psykolog stillet over for en klient, der er henvist med en depressionsdiagnose, må jeg spørge, hvad der udløser en depression. Er det depression, når et ungt menneske reagerer på tilsyneladende uforenelige livssfærer med tristhed, modløshed og søvnproblemer? Er depression i nogle tilfælde en fejldiagnose, hvor den unge bliver bærer af sin egen utilstrækkelighed? Burde diagnosen snarere være en stressrelateret lidelse for en ung, der skal håndtere flere krav, end hun har kapacitet til? Uanset om årsagen til hendes symptomer skal findes i en depression eller i frustration over sine livsvilkår, har klienten brug for både at undersøge, hvor og hvordan hendes symptomer viser sig, og hvordan de hænger sammen med hendes livsvilkår i øvrigt. Kernen i behandlingsarbejdet i min praksis består af bevidstgørelse af overordnede mønstre og fælles undersøgelse af, hvilke forhold for den enkelte klient der medførte de lidelsesfulde symptomer og deres muligheder for eventuelt at ændre på disse livsvilkår. Mit fokus på fænomenologisk undersøgelse og bevidstgørelse er ofte en lettelse for klienter, som allerede har været i en mere symptomfokuseret behandling, enten i form af medicin eller kognitiv adfærdsterapi. Flere rapporterer om mere afklaring og bedring af symp- SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 tomer gennem vores samtaler. Flere af dem har undervejs eller efterfølgende taget skridt til dialog med familien. I andre forløb har klienterne fået en større forståelse af den sammenhæng, som deres symptomer indgår i, uden at der dog er sket en lettelse af deres angst eller tristhed. Sidstnævnte gruppe har jeg forsøgt at viderehenvise til kolleger med mere erfaring inden for angst- og depressionsbehandling, eventuelt kombineret med medicinsk behandling. At stille de rigtige spørgsmål Unge med etnisk minoritetsbaggrund strømmer ind på mellemlange og videregående uddannelser. Det betyder, at flere psykologer vil møde unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er i gang med uddannelse, og som er i klemme mellem modsatrettede krav og forventninger. Disse unge har legitime forventninger til at blive mødt af psykologer, der kan afdække sammenhængene bag symptomerne lige så kvalificeret, som psykologen kan afdække symptombilledet. Pointen i figur-grund-dilemmaet er, at begge positioner er legitime udgangspunkter, og at den ene position ikke kan eksistere uden den anden. De problematikker, etniske minoritetsunge præsenterer, handler om både symptomer, livsvilkår og meningssystemer. De fleste psykologer har en umiddelbar forståelse af dansk middelklassebaggrund, men de beretninger, jeg får fra de unge, tyder på, at mange psykologer ikke har tilstrækkelig viden og indsigt i livsvilkår og meningssystemer for unge med etnisk minoritetsbaggrund til, at de kan stille de rigtige spørgsmål. Jeg opfordrer derfor mine psykologkolleger til at udvide deres kendskab til de unges kontekst, ligesom jeg selv har måttet udvide mit kendskab til klinisk diagnostik og behandling. Inge Loua, cand.psych., ingeloua@gmail.com Forkvinde i Selskab for Interkulturel Psykologi Rådgivningstilbud Etniskung.dk er et rådgivningstilbud til unge og forældre med etnisk minoritetsbaggrund under Landsorganisation af Kvindekrisecentre, finansieret af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold. Etnisk Ung yder landsdækkende telefonisk og personlig rådgivning samt konfliktmægling til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er udsat for æresrelaterede konflikter. Desuden sparring til og opkvalificering af fagprofessionelle i forhold til æresrelaterede konflikter i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Se www. etniskung.dk. Inspiration Ud over kurser og faglitteratur kan også film, tv, biografier og skønlitteratur give indsigt i nogle af de dilemmaer, som unge med migrantbaggrund i Europa står i. Forfatteren anbefaler blandt andet: TV: Det slører stadig. Satireserie fra DR. Biografier: Rushy Rashid: Et løft af sløret, Bag sløret og Du sagde vi skulle hjem. Anne Lønstrup: Esma Birdi. Et liv i to verdener. Simona Abdallah: Lykkens Brud. Skønlitteratur: Monica Ali: Brick Lane. Mustafa Can: Under morbærtræets skygge. Faglitteratur: Inge Loua: Når Aicha løber hjemmefra. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 IBT Af M. Fenger, N. Stald-Bolow og L. Jørgensen Nye veje for internetbaseret terapi Internetbaseret selvhjælpsterapi indgår som element i den nationale strategi for, hvordan sundhedsvæsen fremover skal udvikles i en digital retning. Det er derfor vigtigt, at psykologer tager aktiv del i udviklingen af næste generation IBT. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 I Sverige, England og Australien har der gennem de seneste 15 år været forsket i og anvendt internetbaseret selvhjælpsterapi (forkortet IBT) og digitale værktøjer i behandling af personer med psykiske lidelser (1). Reviews viser, at IBT er bedre end ingen behandling og ofte med lige så høj behandlingseffekt som tradi tionel ansigt-til-ansigt-terapi (2). I Danmark er IBT et nyt behandlingstiltag, som er under udvikling og afprøvning flere steder i psykiatrien. I Region H s Psykiatri er et IBT-program fra England (FearFighter) og et fra Sverige (Fri for Angst) oversat til og tilpasset danske forhold og er under afprøvning. Disse IBT-programmer tilhører, hvad man kan kalde første generation IBT. Første generation IBT kendetegnes ved at være udtænkt og udviklet af sundhedsprofessionelle fra psykiatrien. Således er FearFighter udviklet af psykiateren Isaac Marks, og Fri for Angst er udviklet af psykologen Lasse Strøm. Disse og andre første generation IBTprogram mer bygger oftest på den kognitive adfærdsterapeutiske model og består, ligesom almindelig ansigt-til-ansigt-terapi, af et forløb med cirka 10 behandlingssessioner, der indeholder de samme fem elementer: 1. psykoedukation; 2. illustrative pa tienthistorier; 3. øvelser; 4. hjemmearbejde (øvelser/ekspone ring); 5. selvvurdering af symptomer. Der tages en IBT-session om ugen. En session varer omkring minutter, og patienten rådes til at bruge 1-3 timer på hjemmearbejde mellem sessionerne. Et IBT-forløb med stort set de samme elementer og opbygning som almindelig terapi. Arbejdet med FearFighter, Fri for Angst og andre digitale værktøjer har givet os værdifuld viden og forståelse af rækkevidden og funktionaliteten af første generations IBT (3) [se Note 1]. Disse erfaringer vil vi gerne dele, så de kan medtænkes, når næste generation af IBT-programmer og digitale værktøjer skal udvikles. Indbyggede begrænsninger i 1. generation Helt grundlæggende ser vi, at første generation IBT er designet ud fra principper fra den traditionelle terapi med brug af et bestemt format, behandlingsmodel, læringsforståelse og måleinstrumenter. IBT-programmer har dermed arvet og givet sig selv fire begrænsninger, som bør udfordres. De fire begrænsninger beskrives i det følgende, og for hver begrænsning følger et forslag til, hvordan en mere gunstig forståelse og udvikling af IBT kan ske. Formatkonservatisme De eksisterende programmer bygger på samme format som den traditionelle ansigt-til-ansigt-terapi, hvor en patient har et ugentligt møde med en terapeut og derimellem har hjemmeopgaver over en gennemsnitlig periode på ti uger. Dette format er udviklet i en kontekst, hvor psykiatriens arbejdsorganisering med et fast ugentligt arbejdsskema og knappe terapeutmæssige ressourcer har været vigtige at tilgodese. Med IBT er der ingen begrænsninger i, hvor hyppigt og med hvilket interval en patient kan anvende programmet. IBT-programmer bør derfor forholde sig til et format, som giver optimal læring og effekt. For eksempel kan et format, hvor det psykoedukative læringsstof i en IBT-session repeteres tre gange med nogle dages mellemrum, forøge en korrekt genkaldelse af læringsstoffet fra 10 % til over 50 % målt ved en opfølgende hukommelsestest fire måneder efter den første præsentation af det psykoedukative stof (4). modelfotos: COLOURBOX Behandlingskonservatisme De eksisterende programmer arbejder ud fra en biologisk sygdomsmodel, hvor symptomer opfattes som et fænomen, der er uafhængige af personlighed og social kontekst, og at modificering af symptomer betyder helbredelse (5). Et program kunne også arbejde ud fra en sociologisk sygdomsmodel, der opfatter den sociale kontekst som afgørende for psykiske vanskeligheder. En helbredelse sker gennem en rehabi- PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 der åbnes for, at relevante videnskaber kan byde ind på designet af en behandling, som gør, at patienter indlærer ny og mere hensigtsmæssig adfærd. For den kommende IBT-behandling vil det være nærliggende at arbejde dels med brugercentrerede designs (3; 8), dels med viden fra andre fagområder som fx sociologi (7), læringspsykologi (4) og spilbaseret træning (gamification). Med IBT er der ingen begrænsninger i, hvor hyppigt og med hvilket interval en patient kan anvende programmet. literingsproces som fx træning i et attraktivt praksisfællesskab (7). Over 70 % af alle henvendelser inden for ikke-psyko tiske lidelser i psykiatrien er genhenvendelser, hvilket peger på, at den nuværende behandling ud fra den biologiske sygdomsmodel ikke giver den ønskede helbredelse (6). Med IBT er der mulighed for at gentænke sygdomsforståelsen, herunder mekanismerne omkring psykiske symptomer, samt hvordan samspillet mellem omgivelser og individ (7) kan trænes med fokus på langsigtet bedring af arbejdsmæssig og social funktionalitet frem for kortsigtet symptomlindring (5). Læringskonservatisme De eksisterende IBT-programmer anvender implicit en forældet naturvidenskabelig kommunikationsmodel, hvor en ekspert docerer psykoedukation, øvelser og opgaver, og hvor en patient passivt indlærer budskabet for dernæst at realisere det indlærte budskab til at ændre adfærd i vedkommendes praktiske dagligdag. Både kommunikationsmodellen og forestillingen om, at der sker transfer mellem behandlingsseance og patientens dagligdag er problematisk igen med henvisning til, at 70 % af patienterne efter endt behandlingsforløb i psykiatrien oplever tilbagefald og genhenvises eller opsøger anden behandling (6). I udviklingen af anden generation IBT bør Effektmålingskonservatisme De fleste publicerede IBT-studier er outcome-studier med måling af symptomer før og efter interventionen eller målinger af symptomniveauet sammenlignet med en eller flere kontrolgrupper. Dette måleparadigme er problematisk på to måder: For det første er symptommålinger kun ét ud af mange forskellige mål, men er blevet udvalgt som golden standard som dokumenta tion for ændringer i lidelsen. Andre typer målinger kan være livsglæde, seksuel tilfredshed, social integrationsgrad, arbejdsmæssig duelighed m.v., hvis det ønskes, at data skal anvendes til vurdering af funktionelle og livskvalitetsmæssige gevinster. Eller det kan være cost-benefitstudier, hvis det ønskes, at data skal anvendes til vurdering af den samfundsøkonomiske gevinst ved en given behandlingsform (9). Endelig er der hele aspektet omkring usability og brugeroplevelse, som er centrale for udviklingen og tilpasningen af IBT til patientens behov og ønsker. For at belyse det problematiske omkring valg af måleparadigme henviser vi til et af vores egne registerstudier med data på 761 patienter og matchede kontrolpersoner. Dette registerstudie viste to vidt forskellige billeder, alt efter hvilken måling på psykoterapi der blev anvendt: Måling af symptomer viste et succesbillede, mens måling af forbruget af yderligere sundhedsydelser efter behandling (dvs. en cost-benefit-analyse) viste et fiaskobillede (6). For det andet er outcome-studier primært nyttige i en startfase, hvor det skal dokumenteres, at en given behandling har effekt såkaldte efficacy-studier. Derefter er det mere meningsfuld at undersøge, hvilke komponenter i behandlingen der er virksomme såkaldte processtudier. I traditionel ansigt-til-ansigt-terapi er det kompliceret at designe store og indholdsvalide forsøg, der kan isolere og fastholde terapiens enkeltelementer, da hver behandling er unik, i kraft af at behandleren er unik. Med IBT-programmer er alle elementer elektronisk identiske på tværs af tid, rum og agent, men udskiftelige. Det er derfor muligt at designe store og indholdsvalide forsøg, hvor et terapielement isoleres og undersøges. Problemet ved de nuværende første generations IBT-programmer er, at de er designet som en helhed eller låst af det indehavende firma, og muligheden for udskiftelige elementer eller løbende forskningsmæssige tilpasninger er ikke tilgodeset. I de fremtidige IBTprogrammer skal der selvfølgelig være fleksibilitet for valg af indholdselementer. I valg af målinger i IBT-programmer bør det tilstræbes, at patientens oplevelse, anvendelse og udbytte af programmet bliver centrale mål (8). Målene skal holdes på et minimum for at være brugervenligt. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Anden generation af IBT Hvis IBT forstås på dets egne præmisser som en slags vedholdende, systematisk og fakta-bearbejdende digital assistent, findes der stort potentiale i at udvikle fleksible digitale værktøjer, der kan tilbydes som hjælp til selvhjælp til patienter med psykiske lidelser, og som kan bruges på computere, tablets eller smartphones, når patienten finder det passende. I vores øjne bør den næste generation af IBT- programmer være udviklet som generiske IBT-platforme, hvori en række valgfrie prædefinerede indholds- og funktionselementer kan indsættes. De prædefinerede elementer kan være: chatrooms, skræddersyede videoklip, tutorials, animationer, tekstbokse, spørgeskema, skoleskema, kalender, reminder, dag bog, sangbog, brugerklasseværelse, fagklasseværelse, virtuelt besøg hos en rollemodel, træningscoach, øvelsesbanken, vidensbanken, test dig selv, dagens repetition, dagens overraskelse, dagens træningsspil, monitorering af søvn, motion og kost, ven- og familiebarometer, elementer fra patientens egen hverdag, spilbaseret træning (gamification) osv. Et IBT-program af anden generation kunne således bestå af en platform og udvalgte elementer. I den generiske platform kan patienten alene eller i samråd med en behandler trække et eller flere elementer ind (10). Fx kan et mindre behandlingsprogram bestå af tre elementer: 1. Fagklasseværelse for angst (det, som også kan kaldes psykoedukation), 2. Et chatroom og 3. Monitorering af søvn, motion og kost. Andre elementer kan tilvælges. Nogle af elementerne skal først indkodes, før de kan bruges. Fx kan der være behov for, at en sundhedsprofessionel indspiller et videoklip med en skræddersyet instruktion i rolig vejrtrækning til at forebygge panikanfald hos en patient. Senere kan patienten vælge at genindspille videoklippet, hvor vedkommende selv er den, der giver instruktionen. Jo flere elementer der er patientstyret eller udføres af patienten selv, des bedre (11). Validerede og de bedst ratede elementer kan lagres i et IBTbibliotek, som gøres tilgængelig for alle behandlere og patienter, hvormed vidensdelingen øges. Der er to væsentlige kvaliteter ved selvhjælpsprogrammerne, som kan imødekomme vores vision med anden generation IBT: For det første, at adgangen til et IBT-program sker, så snart behovet og ønsket om hjælp opleves hos patienten (ingen venteliste). Patienten kan træne flere gange om ugen og repetere de elementer i programmet, denne oplever som relevante og brugbare. IBT-programmer er tilpasset hver sin diagnosegruppe og kan derfor oplagt indeholde chatrooms, så patienter kan tale sammen om deres fælles udfordringer og problemer for på den måde at styrke dem i et selvhjælpsfælleskab (7). For det andet giver IBT-programmet kontrollen og ejerskabet til helbredelse tilbage til patienten selv patienten trænes simpelt hen i at hjælpe sig selv. Manglende kontrol og ejerskab over helbredelse er en del af den negative spiral, der kan bidrage til, at patienten fastholdes i det psykiatriske sundhedsvæsen, hvilket også kaldes indlært hjælpeløshed. Oprettelsen af servicestationer Erfaringen viser dog, at ny teknologi og digitale værktøjer ikke kan stå uledsaget for fagpersoner, som skal hjælpe patienterne til selvhjælp. Folker et al. (3) finder i deres undersøgelse af Digitalisering og patienten i centrum Udvikling af generiske platforme til selvhjælpsprogrammer til patienter med psykiske lidelser passer ind i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsnet (12) og regionale strategier for patienten i centrum. Med vores vision for anden generation IBT tror vi, det kan sikres, at flere patienter med en psykisk lidelse får adgang til en mere effektiv behandling, og at flere patienter gøres selvhjulpne i at håndtere og bearbejde deres psykiske vanskeligheder. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 digitale værktøjer i psykiatrien til fremme af mental sundhed: Fagpersoner i dag er ikke klædt på i forhold til anvendelse af teknologi, både så de har kendskab til teknologierne, der er på feltet, men også i at kunne vejlede patienter i brugen heraf. Det kræver således en løbende service og støtteindsats at få implementeret brugen af nye digitale værktøjer hos behandlerne i det psykiatriske sundhedssystem. I Danmark er IBT et nyt behandlingstiltag, som er under udvikling og afprøvning flere steder i psykiatrien. Der bør derfor oprettes en eller flere IBTservicestationer, som kan servicere behandlere og behandlingsinstitutioner i deres brug af IBTprogrammer. Sådanne servicestationer bør også indsamle og formidle viden om IBT-programmer og digitale værktøjer og tilbyde hjælp til effektafprøvning af lokale indholdsversioner af platformene. Man kan fristes til at kalde det supervision af digital terapi, og det kan sammenlignes med, at alle psykologer modtager supervision på deres analoge behandlingsindsats. Endelig og ikke mindst bør IBT-servicen altid involvere patienter med psykiske vanskeligheder i produkt udvikling og -afprøvning. I takt med at det lykkes at udvikle IBT-platforme og indholdselementer, der gøres frit tilgængelig og distribueres ud til behandlingsinstitutioner, behandlere og andre relevante aktører, vil det kunne medføre: At flere behandlingsinstitutioner får lettere ved at tage IBT-programmer til sig, når der samtidig tilbydes serviceassistance i brugen af IBT. At de pågældende institutioner kan anvende IBT-programmer på deres egne præmisser og sammensætte platform og indholdselementer, så det passer deres specifikke målgruppe og behandlingstilbud. At et større antal patienter med forskelligartede diagnoser og problemer får adgang til selvhjælpsprogrammer, som er målrettet deres specifikke behov og ønsker. Med udvikling af næste generation af IBT som generiske platforme og valgfrie indholdselementer kan IBT-programmer ne integreres som en naturlig del af behandlingen i hele psykiatrien. Vi må dog ikke glemme, at det er den menneskelige rela tion og kontakt til andre mennesker som er grundstoffet i vores liv og oplevelsen af livskvalitet. Med dygtige og nærværende behandlere, der selv bestemmer, om de vil gøre brug af IBT, tilbydes alle behandlingssteder og patienter mulighed for at skræddersy lige netop den løsning som patienten ønsker, uanset om det er med eller uden en digital assistent det kan man kalde, at patienten er kommet i centrum. Referencer Morten Fenger, ph.d., cand.psych. Nina Stald-Bolow, cand.it. Lise Jørgensen, cand.psych. Forskningsprojekt, Internetbaseret selvhjælpsterapi. Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Region H s Psykiatri. (1) Andersson, G. The Internet and CBT: a clinical guide. 1.edition. CRC Press; (2) Andersson, G.; Cuijpers, P; Carlbring, P.; Riper, H.; Hedman E. Guided Internetbased vs. face-to-face cognitive behavior therapy for psychiatric and somatic disorders: a systematic review and meta-analysis. World Psychiatry 2014 Oct;13(3): (3) Folker, M.P.; Rasmussen, J.; Pedersen, K.F.; Brocks, N.B.; D Auchamp, A. Digital mental sundhed Kortlægning og technology roadmap for digitale værktøjer til fremme af mental sundhed og selvhjælp ved psykisk sygdom. Teknologisk Institut; 2014 Oct 1. (4) Rawson, K.A.; Dunlosky, J. Optimizing schedules of retrieval practice for durable and efficient learning: how much is enough? J Exp Psychol Gen 2011 Aug;140(3): (5) National Health Services. Cognitive behavioural therapy (CBT) How it works. www nhs uk/conditions/cognitive-behavioural-therapy/pages/how-does-it-work aspx Available from: URL: (6) Fenger, M.; Mortensen, E.L.; Poulsen, S.; Lau, M. A register-based study of longterm healthcare use before and after psychotherapy. Nord J Psychiatry 2014 Oct;68(7): (7) Mehlsen, C.; Wenger, E. Mennesker lærer i fællesskab Interview med Etienne Wenger. Asterisk 15, Århus. (8) Knowles, S.E.; Toms, G.; Sanders, C.; Bee, P.; Lovell, K.; Rennick-Egglestone S. et al. Qualitative Meta-Synthesis of User Experience of Computerised Therapy for Depression and Anxiety. PLoS ONE 2014 Jan 17;9(1):e (9) Perkins, R. What constitutes success? The relative priority of service users and clinicians views of mental health services. Br J Psychiatry 2001 Jul;179:9-10. (10) Schueller, S.M.; Begale, M.; Penedo, F.J.; Mohr, D.C. Purple: a modular system for developing and deploying behavioral intervention technologies. J Med Internet Res 2014;16(7). (11) Hansen, J.P.; Fenger, M.; Decker, L.; Wusheng, W.; Panaylotis, L. Dodonegone: A web- and mobile service to manage exposure therapy outside the clinic Oct 14; Conference: Designing for Self Care; (12) Regeringen, KL og Danske Regioner. Digitalisering med effekt national strategi for digitaliserings af sundhedsvæsenet Statens Serum Institut 2013 June. Available from URL: Forskningsprojekt Internetbaseret selvhjælpsterapi realiseres på basis af en bevilling fra Trygfonden. Note 1: Det er først senere med de moderne applikationer (app s) til smartphones, at udviklingen sker i tæt metodisk samarbejde med IT-fagpersoner (User-Experience designers og Human Computer Interaction eksperter m.v.). I dette samarbejde bliver en lang række nye behandlingselementer og -funktionaliteter udviklet og afprøvet, men området er karakteriseret ved spredte øer af mange pilotprojekter og få løsninger i daglig drift (4). SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 MINDFUL COMPASSION Kursus & Retreat i Thailand med Dr. Chris Irons. I arbejdet med mennesker, der oplever psykisk lidelse, skal vi ikke blot kunne rumme deres smerte, skam og selvkritik vi skal også håndtere vores egen selvkritik og høje krav til lindringen af andres lidelse. Dette arbejde kræver en svær balancegang mellem følsomhed overfor egen og andres smerte, og den robusthed, der er nødvendig for at kunne hjælpe med udvikling og forandring. Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i Medfølelsesfokuseret Psykoterapi og integrationen af Mindful Compassion have fokus på udviklingen af mindfulness og medfølelse i os selv, for os selv og hos vores klienter. Se programmet på mindwork.dk og tilmeld dig en uges intensiv træning og personligt udviklingsarbejde med kursusleder Laura Bak Jepsen og Vibeke Lunding-Gregersen. Mindwork_ann210x140.indd 1 15/01/ Specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Der findes næppe terapeuter, der er så gode, at de ikke kan blive bedre. Et sted at blive det, er Mindworks specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi (CBT). Uddannelsen er først og fremmest færdighedstræning i de nyeste og mest effektive kognitive behandlingsstrategier, som trænes med skuespillere under ledelse af undervisere som Christian Møller Pedersen og Christian Frøkjær Thomsen. Undervejs vil deltagerne igennem 3 moduler både arbejde med de klassiske diagnoser og nyere tilgange på det kognitive felt. Ud over den konkrete læring kommer vi også til at skabe et sammentømret hold, hvor man trygt kan udveksle erfaringer under og efter studieforløbet. Læs mere om specialistuddannelsen på mindwork.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 FORLØB Af Henning Due Ansigt Måneder med angst I august måned 2014 begyndte Rikke jævnligt at få angstanfald. Hun blev sygemeldt fra studiet, og hendes studievejleder gav hende en deltidssygemelding, så hun stadig kunne få SU. Hun lå i sin seng det meste af dagen og forsøgte at sove problemerne væk. I samme periode satte Rikkes læge Cita lopramdosis op til det dobbelte. Det fik hun det endnu værre af. Hun blev fysisk dårlig og svimmel, og det føltes, som om der gik stød gennem hendes krop. Et par måneder senere fik Rikke endnu et angstanfald. En veninde ringede til Lægevagten, som henviste hende til Psykiatrisk Skadestue i Odense. Her blev hun modtaget af en sygeplejerske, som sendte hende videre til en psykiater, der efter en samtale gav Rikke søvnmedicinen Cirkadin. - Den hjalp mig med at sove, og i de følgende uger begyndte jeg at få en hverdag igen, hvor jeg havde lyst til at lave ting og se folk. Den antidepressive medicin stoppede jeg med at tage på grund af bivirkningerne. Efter skadestuebesøget blev Rikke henvist af sin læge til Børneog Ungdomspsykiatri Odense for vurdering af depression. Fire uger senere kom hun til samtale hos to sygeplejersker hos Børneog Ungdomspsykiatri Odense, og i deres vurdering står der: Ved samtalen ses en ung kvinde på 19½ år, som reagerer med depressionslignende og angstlignende symptomer. Der ses at være et stort pres og har været et stort pres på Rikke gennem flere år. ( ) Rikke har skullet klare sig en del selv, har boet alene de sidste par år. Aktuelt også pres på hende, fordi hun skal klare 23 timer i skoleregi. Der er således tale om en belastningsreaktion kombineret med en personlighedsmæssig følsomhed og påvirkning af de svære belastninger gennem flere år. Hun forlod Børne- og Ungdomspsykiatri Odense med diagnoserne blandet angst-depression tilpasningsreaktion, adfærdspå en afvist Rikke Christoffersen har i årevis lidt af angst, men blev alligevel vurderet til ikke at være syg nok til at få sygehusbehandling. Hun er ikke ene: Sidste år blev op mod hver fjerde henviste patient afvist af landets psykiatriske sygehuse. R ikke Christoffersen var 17 år gammel, da hun en aften sad i biografen sammen med en veninde og pludselig følte, at hun ikke kunne se ud af sit højre øje. Hun begyndte at ryste over hele kroppen, fik hjertebanken og måtte gå udenfor. - Det føltes som en uendelighed, men det varede nok i virkeligheden kun et par timer. Da det var overstået, kom min mor og hentede mig. Rikke boede ikke længere hjemme, men den nat sov hun sammen med sin mor. Efter et par dage kontaktede hun sin læge. De havde to eller tre samtaler i de følgende uger, og så anbefalede han hende at begynde at tage antidepressiv medicin. Det var i efteråret 2013, og Rikke blev samtidig henvist til en privat psykolog. - Men jeg havde ikke råd til psykologbehandling. Mine penge gik til at købe mad og betale husleje, fortæller hun. - Min læge fortalte mig, at han normalt ikke udskrev antidepressiv medicin ti l så unge mennesker. Jeg tænkte, at han selvfølgelig vidste, hvad han gjorde, og at jeg jo måtte have brug for det. Rikke fik en recept på Citalopram (antidepressiv medicin, red.), men pillerne virkede ikke, og på hendes uddannelsesinstitution, HF/VUC FYN i Odense, tilbød studievejlederen, at hun kunne få hjælp hos skolepsykologen. Efter nogle samtaler vurderede skolepsykologen, at Rikke formentlig led af panikangst. SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 modelfoto: Colourbox Afviste patienter i psykiatrien Danske Regioner kan p.t. ikke sætte tal på, hvilke patientgrupper der afvises af de psykiatriske sygehuse. I den høje ende sendte Afdeling Q, Risskov Psykiatrisk Hospital en af landets største behandlingsafdelinger for angst og depression 43 procent af de henviste patienter tilbage til egen læge efter en indledende udredende samtale fra juni til december På landsplan er antallet af henviste patienter til de regionale psykiatriske sygehuse steget med 13 procent fra 2012 til Omkring hver fjerde af alle henvendelser til praktiserende læger indeholder psykiske problemstillinger, vurderer Sundhedsstyrelsen.

16 mæssig eller emotionel forstyrrelse i barndom eller adolescens og med en besked om, at hun ikke ville få tilbudt behandling hos Børne- og Ungdomspsykiatri Odense. Forstår det ikke Rikke Christoffersens historie er blot ét tal i den statistik, som Danske Regioner for nylig oversendte til Folketingets sundhedsudvalg, og som viser, at op mod hver fjerde henviste pa tient til landets psykiatriske sygehuse blev afvist sidste år. Rikke forstår stadig ikke, hvorfor hun ikke fik tilbudt behandling den dag i december måned. - Jeg blev meget ked af det bagefter. Jeg ved ikke, hvor jeg skal hente hjælp, og jeg har ikke særlig mange penge, siger hun. Ifølge Danske Regioners målgruppeafgrænsning for sygehuspsykiatrien har patienter ret til behandling i sygehusvæsenet, hvis de har betydelig forpinthed eller betydelig nedsættelse i funktion, hvad angår sociale og skole/arbejdsmæssige sammenhænge relateret til psykisk sygdom. Alligevel vurderede Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, at Rikke ikke var syg nok til at få tilbudt behandling i sygehuspsykiatrien. - De sagde til mig, at jeg skulle være glad for, at jeg ikke var rigtig syg. Men det kunne jeg ikke rigtig bruge til noget, for jeg havde det virkelig dårligt. Jeg har prøvet mange gange ikke at blive taget alvorligt, og jeg forstår ikke, hvorfor de ikke tilbød mig behandling, når jeg nu har behov for det, siger hun. Rikke Christoffersen har en følelse af, at afvisningen mest handler om penge. Men så simpelt kan man ikke udlægge teksten, mener Danske Regioners formand Bent Hansen. Han anerkender, at der er tale om høje afvisningstal fra de psykiatriske sygehuse i 2014, men han mener ikke, tallene kan forklares med, at sygehusene mangler ressourcer. De sagde til mig, at jeg skulle være glad for, at jeg ikke var rigtig syg. Men det kunne jeg ikke rigtig bruge til noget, for jeg havde det virkelig dårligt. - Når så mange patienter afvises, kunne det tyde på, at de praktiserende læger er i tvivl om, hvornår de skal sende patienter til behandling på de psykiatriske sygehuse, siger Bent Hansen. Uanstændig behandling Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri, ser anderledes på sagen. - Vi hører jævnligt om borgere, der afvises af de psykiatriske sygehuse, selv om de er blevet henvist flere gange, og selv om alt tyder på, at de har brug for behandling, siger Thorstein Theilgaard. - Man kan få den mistanke, at for mange patienter afvises, uanset at de har brug for hjælp, siger han. Ifølge de praktiserende lægers netop afgåede formand, Bruno Meldgaard, kan de mange afviste patienter skyldes manglende ressourcer. - Når vi henviser patienter til psykiatrien, er det, fordi vi oplever, at en patient har et psykiatrisk problem, og at vurderingen og behandlingen af patienten ligger uden for vores bord rent fagligt og ressourcemæssigt, siger formanden for PLO. Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, kalder 2014-tallene for rystende. - Patienter, der har et behandlingskrævende problem, skal selvfølgelig tilbydes offentligt finansieret behandling. Så er det mindre vigtigt, om de får hjælp i psykiatrien eller hos en privat psykolog, siger Eva Secher Mathiasen. - Det er uanstændigt at behandle udsatte mennesker på den måde. Det går ud over folk, som ikke har kræfter til at råbe op, og som ofte ikke har ret mange penge I januar måned stoppede Rikke Christoffersen med at tage søvnmedicin, og siden har hun oplevet de foreløbig værste angstanfald i sit liv. Hun har siden kontaktet flere psykologcentre, der først kan tilbyde hende behandling efter to-tre måneders ventetid, hvis Sygesikringen skal dække noget af hendes regning. Den 3. marts begyndte Rikke i et behandlingsforløb hos en privat psykolog. Her betaler hun selv det fulde beløb. Henning Due, pressekonsulent hed@dp.dk SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 KLUMME The wellness syndrome E r du usikker på, hvad du ønsker med dit liv, kan du i USA opsøge en Wantologist. Skal du i gang med et studium på et amerikansk universitet, vil du med stor sandsynlighed blive introduceret til en Campus Wellness Contract. Og går du i kirke i det forjættede land, tilbydes du spirituel undervisning i, hvordan sundhed og synder hænger sammen, og får anbefalet to put down the chocolate and pick up your bible. Eksemplerne er mange i Cederström og Spicers meget roste bog The Wellness Syndrome, der udkom på Polity Books i år. Forfatterne gennemfører en overbevisende analyse, der viser, hvordan det at føle velbehag, at pleje vores kroppe og tænke positivt er blevet centrale krav til nutidens borgere. Wellness er blevet et syndrom, og dets symptomer er angst, selvbebrejdelser og skyldfølelse. Bogen giver ikke kun eksempler fra USA, men også fra svenske jobcentres arbejde med arbejdsløse borgere, overvægtsbehandling i England og Danmark m.v. Med henvisning til sociologen Pierre Bourdieu præsenterer forfatterne en analyse af, hvordan vestlige borgere i dag ikke kun er underlagt et det -projekt, men spærres inde i et du -projekt. Vi spørger ikke længere kun om, hvordan det går, når vi møder gamle bekendte, og henviser dermed til småborgerlighedens symboler: villa, vovse og volvo. Vi spørger mere og mere til, hvordan du har det, og henviser dermed til den bekendtes sportsambitioner, personlige udvikling og generelle følelse af wellness. Vi er i dag ikke kun begrænset af småborgerlighedes det -projekt, vi forventes også at vende opmærksomheden indad og være beredt på en fortælling om, hvordan vores helt personlige selvudviklingsprojekt går. Danmark er også med Problemet med denne udvikling er, at vi bliver mere og mere ulykkelige, jo mere vi konsulterer coaches, wantologists, og forsøger at føle større velbehag og tænke mere positivt. Med reference til kulturkritikeren Slavoj Zizek argumenterer forfatterne for, at når genstanden er vores fysiske velbefindende og mentale lykkefølelse, er målene i princippet uendelige. Vi kan altid træne mere, spise sundere, forfølge nye mål med vores liv, og vi kan altid blive lykkeligere. Vi er per definition ufærdige, hvorfor det meget narcissistiske du -projekt er dømt til at gøre os ulykkelige; det gør os angstfyldte og fylder os med skyldfølelse, når vi kontinuerligt ser, at målet for vores generelle følelse af wellness har rykket sig et nyt sted hen. The Wellness Syndrome har fået stor opmærksomhed i fx The Times, The Guardian og The Washington Post. Bogen er yderst læseværdig og ikke mindst for dette fagblads målgruppe da den samler den efterhånden store mængde af studier, der med empirisk afsæt problematiserer wellness, mindfulness og positiv psykologi-bølgen, der også har haft sit gennemslag i det danske samfund. Også i Danmark vinder du -projektet terræn. Her ser vi småbørnsforældre og andre travle borgere bruge mængder af tid på at træne til den næste ironman, finde ind i sig selv på diverse yogakurser og dygtiggøre sig i lige præcis den madkunst, der giver optimal velvære for kroppen. Også vi bruger flittigt de moderne gadgets, der måler vores liv, lige fra søvnrytmer, madvaner og træthed til motion og arbejdsglæde. Der findes, lærer man i bogen, en ny bevægelse The quantified self movement, det ultimative du -projekt, hvor medlemmerne sammenligner resultater (mest deres egne, naturligvis), som de fortløbende forsøger at optimere selv om denne øvelse altså er uendelig og kun vil have atter nye krav med selvbebrejdelser og skyldfølelse som den naturlige følgesvend. Nanna Mik-Meyer, antropolog Professor mso, Institut for Organisation,CBS KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17