Medieleg af 1. og 2. grad Sandvik, Kjetil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medieleg af 1. og 2. grad Sandvik, Kjetil"

Transkript

1 university of copenhagen Medieleg af 1. og 2. grad Sandvik, Kjetil Published in: DRAMA Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Citation for published version (APA): Sandvik, K. (2011). Medieleg af 1. og 2. grad: Mediernes rolle og betydning i børns leg. DRAMA, (4/2010), 1-7. Download date: 24. aug

2 Medieleg af 1. og 2. grad Mediernes rolle og betydning i børns leg Kjetil Sandvik Begrebet medieleg tilskrives medieforskeren Margareta Rönnberg (1989), som anvender begrebet om hvordan medierne (her primært TV) inspirerer med både format og indhold til nye legetyper. Jeg vil her med udgangspunkt i billedmateriale fra dramapædagogen Klaus Thestrups eksperimenter med børn og medier i daginstitutionen Humlebien (Århus, Danmark) reflektere lidt over begrebet medieleg, og med reference til den tyske systemteoretiker Niklas Luhmanns forståelse af menneskelig aktivitet som sociale systemer vil jeg foreslå at medieleg deles op i to forskellige men nært forbundne begreber: Medieleg af 1. og 2. grad. Luhmann definerer systemer som enheder, der lader sig skelne fra deres omverden og hvor denne skelnen gælder både for ydre iagttagere og [ ] for selviagttagelse (Luhmann 1997, p.46). I denne artikels kontekst, kan denne systemiske opfattelse af leg ses i sammenhæng med Gregory Batesons legeteori, hvor det at lege indebærer en evne til at etablere en særlig referenceramme, indenfor hvilken de handlinger, der udføres har en særlig status (Bateson 1972). Medieleg af 1. grad kan beskrives som en medieinspireret leg, hvor mediernes indhold og formsprog danner udgangspunkt for indholdet i selve legen. Dette betyder ikke at medielegen blot er mediereproduktion. Hvis vi ser leg som systemer i Luhmann sk forstand, så er disse netop kendetegnet ved at de skaber sig selv (Luhmann kalder denne proces for autopoiesis: selvskabelse), dvs. at de ikke henter deres strukturer som færdige produkter fra deres omverden. De må opbygge dem gennem deres egne operationer (Luhmann 1997, s.45). I dette ligger at mediernes indhold og formsprog bearbejdes, transformeres og kombineres til at blive legens egne. Medieleg af 2. grad kan beskrives som en leg, hvor medierne eller snarere medieteknologien danner fundament for selve legen og hvor medieteknologien samtidigt tilbyder en særlig iagttagelsesposition i legen (jf. senere), hvorfra børnene ikke blot kan reflektere over og iscenesætte legens indhold og form (iagttagelse af 1. grad, hvilket er en form for metakommunikation (jf. Bateson 1972) som også kendetegner den første type medieleg), men også forholde sig observerende og reflekterende til selve det at de leger (iagttagelse af 2. grad). Medieleg af 1. grad Margareta Rönnbergs anvendelse af begrebet medieleg sigter mod at undersøge den rolle som mediernes form- og indholdssprog spiller i børns leg. At medierne fungerer som inspiration for børns 1

3 leg, er selvsagt ikke noget nyt. Børn har altid brugt løs af fortællinger og formmæssige udtryk fra romaner, tegneserier, film, blot er antallet af inspirationskilder blevet større med tv, computerspil, internettet, osv. Medierne giver børnene et stort reservoir af fortællinger, temaer, figurgallerier, de kan vælge fra. Men disse medier, som børnene i deres mediebrug lærer at afkode og forstå, er også medvirkende til at børnene udvikler kompetencer indenfor historiefortælling, dramaturgi og billedkomposition, som børnene ligeledes trækker på i deres medielege. Disse kompetencer optrænes og udvikles således gennem børnenes mediebrug såvel som gennem selve medielegen. Opgaven for forskning i medieleg forekommer at være at fremhæve denne kreativitetsfremmende såvel som kompetenceudviklende rolle som børns brug af medierne spiller og så at komme udover de føromtalte ureflekterede og udokumenterede holdninger som at (visse typer af) medieindhold virker fordummende, passiviserende, begrænsende for børns fantasi og kreative leg. Snarere bør man anlægge hvad jeg vil kalde for et LEGO-perspektiv på et hvilket som helst medieprodukt. Nok kommer filmen, computerspillet etc. i udgangspunktet i en færdig udgave. Men akkurat på samme måde som med LEGO-modellen, som når man køber et bestemt LEGO-sæt er defineret fra producentens side (en brandstation, et rumskib ), men alligevel kan sammensættes på nye måder til nye modeller og kombineres med andre LEGO-sæt, således kan også medieprodukterne når de bruges som udgangspunkt og inspiration i legen omformes og samles på nye måder ligeledes som de kan samles/sammensættes med andre medieprodukter og andre typer af medieindhold 1. Det er en sådan medieleg vi ser udtrykt i Fra Legodrageblod (se ill.1), hvor fortællingen om den uovervindelige Drageblod bliver omformet, genfortalt og remedieret i forskellige plastfigurer og i en scenografi af LEGO-klodser. Ill. 1. Fra Legodrageblod 2

4 Medieleg af 1. grad kan altså betegnes som en form for leg, hvor børns mediebrug danner udgangspunkt for deres egen leg, forstået på den måde at medierne forsyner børnene med et reservoir af indhold såvel som af forskellige formgivningsteknikker. I forhold til Luhmann s systemteori, som jeg vil hævde har noget at tilbyde denne måde at se børns leg på, så inkorporeres dette reservoir af temaer, fortællinger, figurgallerier i selve legen som noget, der producerer legens indhold og forløb (fx når en bestemt actionfilm eller spil danner udgangspunkt for en politi og røver -leg), samtidigt som de forskellige formgivningsteknikker, som børnene også uddrager fra deres mediebrug, indgår i legens metakommunikation, dvs. i den iagttagelsesoperation, hvor legen formgives og forhandles (actionformatet rummer nogle generelle bestemmelser, hvad plotopbygning og dramaturgi angår, som fungerer som kreativt formgivende instans i tilrettelæggelse af selve legen). Medieleg af 2. grad Selv om en del af legeforskningen i traditionen fra fx legeforskeren Johan Huizinga ønsker at fokusere på legen i sig selv, så er der en anden og ligeledes væsentlig del af legeforskningen, som ser leg som et dominerende element i børns socialisering: Legen har et socialt aspekt, hvor legen løbende træner børns evne til at indgå i sociale relationer, og et kognitionspsykologisk aspekt, hvor legen træner og udvikler børns kognitive kompetencer (Cf. Piaget 1976). Dette er fx tilfælde med rollelegen, der lærer barnet at begrebsliggøre verden, og derved udvikler [barnet] evnen til at abstrahere sine tanker (Krøgholt 2001, s.187). Rollelegen er en kollektiv leg, hvor barnet ikke blot opstiller regler for legen og skaber en særlig ramme indenfor hvilken legen kan foregår og som giver legens handlinger en bestemt betydning, men også en leg hvor denne ramme iagttages i selve legen, og hvor disse regler er til forhandling. Reglerne er med til at rammesætte legen, men fungerer de også kreativt: Legen bliver til i en oscillerende bevægelse mellem overholdelse af regler og kommenterende forhandling af dem, hvor legens spil med konteksten [kan] betragtes som et plan i legen, der genererer leg (op.cit. p.186). Børnene anlægger således et dobbeltblik, hvor de både er engageret i legens handlingsunivers og samtidigt iagttager og forhandler dette 2. Det er i denne henseende at det bliver interessant at undersøge hvad medieleg af 2. grad har at byde på. Det er vigtigt at pointere at den form for metakommunikation (jf. Bateson), som beskrives ovenfor, gør sig gældende for begge typer af medieleg. Det særlige ved medieleg af 2. grad er at denne skal forstås som en type af leg, hvor børnenes mediebrug ikke blot giver dem et indholdsmæssigt reservoir at vælge fra, og mulighed for at udvikle formgivende kompetencer, som anvendes i deres kreative iagttagelse og forhandling af selve lege, men hvor det er selve medieteknologien, der danner fundament for selve legen, dels som noget, der anvendes til at producere 3

5 og formgive legens indhold, dels som en væsentlig komponent i selve legen (legen med kameraet, redigeringsprogrammet etc.). Dertil kommer og dette er meget væsentligt i denne sammenhæng at medieteknologien fungerer som noget, der tilbyder en særlig iagttagelsesposition, hvorfra ikke kun legens indhold og form forhandles, men hvor selve det at lege (dvs. det konstante spil mellem legen og legens ramme), bliver iagttaget. Medieteknologien tilbyder børnene en særlig optik, et særligt fokus på legen, som sætter dem i stand til at se hvordan de leger og drage kreative erfaringer at dette. I et lege- og læringsperspektiv som det, som vi finder hos Bateson (1972), handler denne iagttagelse af 2. grad (jf. Luhmann) ikke blot om at børn gennem leg lærer at lege, men at de ved at observere deres måde at lege på også lærer af at lære at lege. Denne type af medieleg præsenteres i flere af billedserierne fra daginstitutionen Humlebien. Her ser vi ikke hovedsageligt medieinspireret leg, men leg med medierne (primært digitalkameraet). Her er det tale om en type medieleg, hvor medier er noget der faciliterer leg, noget der indgår som et væsentligt kreativt værktøj i selve legen medieteknologiske udgaver af papir og farveblyanter, saks, lim, modellervoks, LEGO-klodser etc. ikke mindst computeren har denne funktion: Diverse designprogrammer, tekst- og billedbehandlingsprogrammer etc. leverer potente redskaber, der kan forme og rammesætte legen. Computerspil som også rummer designværktøjer kombinerer medieleg af 1. og 2. grad: Du kan skabe dine egne baner (muligheden har eksisteret siden de første 3D-skydespil som Doom og Quake så dagens liv), dine egne figurer, huse, skibe, våben (denne mulighed findes i spil som The Sims og i de store online-rollespil som World of Warcraft), eller du kan skabe dit helt eget spil på baggrund af eksisterende spil (Counter-Strike blev skabt af spillere ud fra spillet Half-Life): Disse spil leverer altså både indhold til legen og redskaber hvormed børnene selv kan kreere leg. Her er således LEGO-effekten implementeret som konkret kvalitet i selve medieproduktet og medieteknologien. Medieteknologi, sådan som den præsenteres i de pædagogiske eksperimenter fra Humlebistuen i Mejsen, fungerer altså som kreativt værktøj i legen, men medieteknologien fungerer også måske endnu vigtigere som rammesætter, som en særlig iagttagelsesposition, en særlig optik, som børnene kan anlægge på selve legen. Her er det væsentlige kameraets særlige funktion. Kameraet er netop ikke kun et stykke legetøj som alt andet legetøj (Thestrup 2004, s.7). Kameraets eksterne blik spiller en særlig rolle i forhold til det metablik, som børnene indstifter i legen. Dette selviagttagende blik, som kameraet bidrager til at konstituere, er væsentligt i forhold til børnenes evne til at forholde sig refleksivt til legen, dvs. det lag i legen (jf. ovenfor), som betragter legens (fiktions)handling udefra og hvorfra handlinger og regler forhandles, evalueres som udgangspunkt for den videre leg. Kameraet tydeliggør iscenesættelsen (metakommunikationen) og inviterer til at børnene anvender deres 4

6 dramaturgiske såvel som visuelt kompositoriske kompetencer, idet der tænkes i billedmæssig organisering, fokusering og i montage. Men yderligere så bidrager anvendelsen af kameraet, til at børnene tilbydes en optik, hvormed de iagttager de måder, hvorpå de netop foretager disse formgivende operationer. I forhold til Luhmann vil der her være tale om 2. grads iagttagelse, dvs. iagttagelse af (selv)iagttagelse (Luhmann 1997, s. 57) 3. Det er dette, som vi så vidt jeg kan se kan observere i billedserien Drageblod. Her er billederne af et rollespilsforløb (som i sig selv henter inspiration fra medierne, navnlig det store katalog af fantasy-fiktion, som findes både i bøger, film, computerspil, og som børnene er yderst fortrolige med) tydeligt iscenesat med en viden om hvordan dramatiske billeder komponeres og billed- og fortællermæssig spænding opbygges gennem kameraets fokus og den efterfølgende montage. I denne serie anvendes en tavle som en form for storyboard, hvor de forskellige billeder er monteret sammen i små dramatiske forløb og relateret til en tegning af et slot, hvis stilelementer (en trappe), går igen i nogle af billedernes motiver. Anvendelsen af tavlen som storyboard demonstrerer at børnene her også er i stand til at iagttage og forholde sig til selve den måde de har iscenesat de forskellige billeder på. Ill. 2. Drageblod Men medieleg af 2. grad bruges også på en måde som måske er af endnu mere vidtgående betydning. Når vi ser på billedserien Jeg ta r billeder af dig. Du ta r billeder af mig (se ill.3), bliver medieteknologien kameraet brugt til en leg med selviscenesættelse, dvs. ikke blot en iscenesættelse af legen, men en iscenesættelse af børnene selv som individer: I kraft af at børnene fotograferer hinanden bliver de også bevidste om deres fremtrædelse og legen bliver en leg som handler om ikke blot at se og heller ikke blot om at blive set, men om at se at man bliver set. Som sådan indskriver denne leg sig i vor kultur, hvor netop (medieret) synlighed og selvfremstilling spiller en stor rolle for identitetsdannelsen. Dette indebærer, at det som fremstår som en leg med kameraer, også kan beskrives 5

7 som en leg som træner børnene i selviscenesættelse, dvs. i at formgive og instruere sig selv og deres handlinger, og her bliver det analyserende og kreative metablik, som medieteknologien kameraet tilbyder legen, af stor værdi. Ill. 3. Jeg ta r billeder af dig. Du ta r billeder af mig Afslutning Jeg har her argumenteret for at vi med Luhmanns systemteori i samspil med teorier inden for leg og læring, kan anlægge et perspektiv på mediernes rolle i forhold til børns leg, der sætter sig udover gængse opfattelser af at mediebrug har negative effekter på børns legeaktiviteter. Jeg har snarere forsøgt at give en beskrivelse af de lege- såvel som læringsmæssigt kreative potentialer som er indeholdt i børns mediebrug og som kommer til udtryk gennem børns medieleg. Ved at opstille to typer af medieleg, har det været intentionen at demonstrere kompleksiteten i børns anvendelse af medieprodukter såvel som medieteknologier og hvordan denne ikke blot repræsenterer et reservoir for legeindhold, men også mulighed for tilegnelse af formgivningsteknikker (at lære at lege) og som tillige rummer kreative potentialer i forhold til at lære af at lære at lege. Ved at anlægge et LEGO-perspektiv på børns mediebrug og medieleg, kan vi stille skarpt på hvordan mediernes indhold, formsprog og teknologi kan bruges, ikke blot som fastlagte matricer, men som væsentlige elementer i børns kreative medieleg. Litteraturliste Bateson, Gregory (1972): Steps to an ecology of mind; collected essays in anthropology, psychiatry, evolution, and epistemology. San Francisco: Chandler Pub. Co. Huizinga, Johan (1963): Homo ludens. København: Gyldendal 6

8 Krøgholt, Ida (2001): Performanceteater og dramapædagogik - et krydsfelt. Aktuelle Teaterproblemer 47. Århus:, Afdeling for Dramaturgi, Aarhus Universitet Luhmann, Niklas (1997): Iagtagelse og paradoks. Essays om autopoetiske systemer. København: Samlerens Forlag Luhmann, Niklas (2005): Sociale systemer. Grundrids til en almen teori. København: Hans Reitzels Forlag Mouritsen, Flemming (1996): Legekultur. Odense: Odense Universitetsforlag Piaget, Jean (1976): Play Its Role in Development and Evolution. New York: Penguin Books Rønberg, Margaretha (1989): TV er også en slags leg. Hentet 8. november 2010 fra Thestrup, Klaus (2004): Det pædagogiske laboratorium. Medieleg og udvikling af pædagogisk arbejde. Oplæg på FU-seminardag (20. august). Randers: Jydsk Pædagog-Seminarium Kjetil Sandvik (cand.mag., phd) er lektor i medievidenskab ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Hans forskning fokuserer bl.a. på computerspillets og andre digitale interaktive fiktionsformers æstetik og dramaturgi, samt på deres særlige receptionsmodi, hvor reception transformeres til brugerhandling, -deltagelse og medproduktion og herunder hvilke æstetiske, erfaringsmæssige og pædagogiske potentialer, der ligger i denne transformation. Har sammen med Anne Marit Waade redigeret antologien Rollespil - i æstetisk, pædagogisk og kulturelt sammenhæng, Aarhus Universitetsforlag (2006). Nærværende artikel er en bearbejdet og nedredigeret udgave af et bidrag til Tidsskrift for Børne- & Ungdomskulturs særnummer Billedbevægelser. Medieleg i en daginstitution (red. Klaus Thestrup m.fl. 2009). 1 Denne måde hvorpå mediernes indhold og form kan transformeres gennem medielegen kan med udbytte læses i forhold til hvordan den danske forsker i leg og læring Flemming Mouritsens i sine bestemmelser af legebegrebet skelner mellem formler, funktioner og improvisationer (Mouritsen 1996). 2 Selv om legen baserer sig på formelle regler, så kan der forekomme hvad man kunne kalde ad hoc regler (af typen jo, det må man godt! ), dvs. at spillet rummer mulighed for forhandling om regelfortolkning og indførelse af ekstra regler i spillet, som når man fx i et spil Matador udvider reglerne for opførelse af hus og hoteller såvel som bankens muligheder for at yde ekstra kapital. Dette vil være godt i tråd med opfattelsen af medielegens evne til at reproducere allerede eksisterende medieprodukters indhold og form, jf. LEGO-effekten ovenfor. 3 I forhold til Bateson (1972) vil vi her kunne tale om metakommunikationens metakommunikation. 7

Medieleg af 1. og 2. grad mediernes rolle og betydning i børns leg

Medieleg af 1. og 2. grad mediernes rolle og betydning i børns leg 2009 Medieleg af 1. og 2. grad mediernes rolle og betydning i børns leg, in: Klaus Thestrup, Kim Jerg og Lars Henningsen (red.): Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr. 53 (temanummer: Billedbevægelser.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM

DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM Børn, kultur, teknologi, pædagogik v. Klaus Thestrup, ph.d.-stipendiat v. Institut for Informations- og Medievidenskab og Ole Caprani, lektor v. Datalogisk Institut, Århus

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Den store opdagelsesrejse for de helt små. Danmarks Læringsfestival 2017

Den store opdagelsesrejse for de helt små. Danmarks Læringsfestival 2017 Den store opdagelsesrejse for de helt små Danmarks Læringsfestival 2017 Hvem er vi? Kjetil Sandvik (KU) Stine Liv Johansen (AU) Klaus Thestrup (AU) Jacob Knudsen (VIFIN) Anne Charlotte Petersen (VIFIN)

Læs mere

Mediepædagogik i Mejsen

Mediepædagogik i Mejsen Mediepædagogik i Mejsen Medielege med kamera og computer Billederne er taget af børn, pædagoger og Klaus Thestrup i den integrerede daginstitution Mejsen imellem august 2007 og april 2008 18 Mediepædagogik

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet?

Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet? Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet? Lektor og videcentermedarbejder Hanne Kusk. VIAUC Sprogpædagogik i hverdagen. Århus, Onsdag den 14. Maj 2014 Hvis IPad er svaret - hvad er så spørgsmålet?

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune

Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune Afsluttende opgave for it-inspiratorer Favrskov kommune Vejleder: Line Skov Hansen. Skrevet af: Helle Buus, Naturbørnehaven Bakkegården Jane Lohmann Sørensen, Thorsø Børnehave. Maj 2013. 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP a r t s VELKOMMEN TIL! Målet med workshoppen: At kvalificere et læringsbegreb om

Læs mere

Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen

Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen . Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer giver ipad i forhold til børns sprogudvikling?

Hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer giver ipad i forhold til børns sprogudvikling? Hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer giver ipad i forhold til børns sprogudvikling? Lektor og videcentermedarbejder Hanne Kusk. VIA University College Vingstedkurset. Vejle, torsdag den 18. September

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring

Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Sammenfattende rapport Rapporten er udarbejdet af Implement Consulting Group og Socialt Udviklingscenter

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Digitale medier, leg og legekultur. Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Digitale medier, leg og legekultur. Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Digitale medier, leg og legekultur Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Temaer: Digitale medier som leg Barndom og legekultur i forandring Leg,

Læs mere

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv 1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.

Læs mere

It-i dagtilbud. 1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune 30.1.2013

It-i dagtilbud. 1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune 30.1.2013 It-i dagtilbud 1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune 30.1.2013 Foto: Line Skov Hansen 2012 v/ Line Skov Hansen Master IKT og Læring Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser lsh@learning.aau.dk

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Nye styringsformer i skolen

Nye styringsformer i skolen Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

University Colleges. Leg og læring Pedersen, Annette. Published in: Reflexen. Publication date: 2008. Link to publication

University Colleges. Leg og læring Pedersen, Annette. Published in: Reflexen. Publication date: 2008. Link to publication University Colleges Leg og læring Pedersen, Annette Published in: Reflexen Publication date: 2008 Link to publication Citation for pulished version (APA): Pedersen, A. (2008). Leg og læring. Reflexen,

Læs mere

CHRISTINE PILEGAARD LARSEN M EDIER OG MEDIEUNDERVISNING GYLDENDAL

CHRISTINE PILEGAARD LARSEN M EDIER OG MEDIEUNDERVISNING GYLDENDAL CHRISTINE PILEGAARD LARSEN M EDIER OG MEDIEUNDERVISNING GYLDENDAL christine pilegaard larsen Medier og medieundervisning Gylden dal Medier og medieundervisning af Christine Pilegaard Larsen 1. e-udgave,

Læs mere

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer

Læs mere

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Program: Kl.13.00 13.10 Velkomst Kl. 13.10 14.00 Fælles mål og målstyret undervisning Kl. 14.00 14.15

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

LEGENDE FAMILIER I BIBLIOTEKET HVAD ER LEG? lfib_postkortx3.indd 1 04-02-2011 14:20:04

LEGENDE FAMILIER I BIBLIOTEKET HVAD ER LEG? lfib_postkortx3.indd 1 04-02-2011 14:20:04 LEGENDE FAMILIER I BIBLIOTEKET HVAD ER LEG? lfib_postkortx3.indd 1 04-02-2011 14:20:04 LEG ER AT KOMME I LEGENDE STEMNING Når vi leger gør vi det med det ene formål at lege at komme i en legende stemning.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Dramatik C Ditte

Læs mere

DELAFTALE 3: DANNELSE I EN DIGITAL OG GLOBAL VERDEN digitale redskaber skal understøtte barnets lærings- og dannelsesproces

DELAFTALE 3: DANNELSE I EN DIGITAL OG GLOBAL VERDEN digitale redskaber skal understøtte barnets lærings- og dannelsesproces DELAFTALE 3: DANNELSE I EN DIGITAL OG GLOBAL VERDEN digitale redskaber skal understøtte barnets lærings- og dannelsesproces af Klaus Thestrup, Maren Pilegård Andersen, Carsten Jessen, Jacob Knudsen, &

Læs mere

Digital dannelse gennem filmproduktion

Digital dannelse gennem filmproduktion Digital dannelse gennem filmproduktion DFI Børn & Unge Opleve, forstå og skabe Medialiteracy / Filmliteracy Førskole Børnebiffen & FILM-X FILM-X Animation & Filmcentralen/Dagtilbud Grundskolen Med Skolen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

Digitale medier i Børnehuset.

Digitale medier i Børnehuset. Digitale medier i Børnehuset. I takt med at den teknologiske udvikling i stigende grad bliver gjort både mere tilgængelig og mere nærværende i børns liv, er det vigtigt, at voksne der arbejder professionelt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Køn, leg og æstetik Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Ved 1½-3 årige børn, hvilket køn de har når de leger? Hvorfor sådan en undersøgelse? Ser både drenge og piger lege samme leg en leg der indeholder

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov

Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Tusindfryd Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Jeg præsenterer her skemaets forskellige punkter, og kommer med nogle uddybende kommentarer undervejs:

Jeg præsenterer her skemaets forskellige punkter, og kommer med nogle uddybende kommentarer undervejs: Kjetil Sandvik: En computerspilsanalytisk værktøjskasse (bearbejdet efter Patrice Pavis teatersemiotiske skema) Patrice Pavis er fransk teatersemiotiker og hans skema fra artiklen Theatre Analysis: Some

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Digital dannelse og pædagogik. Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011

Digital dannelse og pædagogik. Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011 Digital dannelse og pædagogik Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011 Digital dannelse? Hvorfor omstilling? Hvorfor digital dannelse? Digitalisering af samfund, kultur- og fritidslivet

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder 1 At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere