Medieleg af 1. og 2. grad Sandvik, Kjetil
|
|
- Frida Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen Medieleg af 1. og 2. grad Sandvik, Kjetil Published in: DRAMA Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Citation for published version (APA): Sandvik, K. (2011). Medieleg af 1. og 2. grad: Mediernes rolle og betydning i børns leg. DRAMA, (4/2010), 1-7. Download date: 24. aug
2 Medieleg af 1. og 2. grad Mediernes rolle og betydning i børns leg Kjetil Sandvik Begrebet medieleg tilskrives medieforskeren Margareta Rönnberg (1989), som anvender begrebet om hvordan medierne (her primært TV) inspirerer med både format og indhold til nye legetyper. Jeg vil her med udgangspunkt i billedmateriale fra dramapædagogen Klaus Thestrups eksperimenter med børn og medier i daginstitutionen Humlebien (Århus, Danmark) reflektere lidt over begrebet medieleg, og med reference til den tyske systemteoretiker Niklas Luhmanns forståelse af menneskelig aktivitet som sociale systemer vil jeg foreslå at medieleg deles op i to forskellige men nært forbundne begreber: Medieleg af 1. og 2. grad. Luhmann definerer systemer som enheder, der lader sig skelne fra deres omverden og hvor denne skelnen gælder både for ydre iagttagere og [ ] for selviagttagelse (Luhmann 1997, p.46). I denne artikels kontekst, kan denne systemiske opfattelse af leg ses i sammenhæng med Gregory Batesons legeteori, hvor det at lege indebærer en evne til at etablere en særlig referenceramme, indenfor hvilken de handlinger, der udføres har en særlig status (Bateson 1972). Medieleg af 1. grad kan beskrives som en medieinspireret leg, hvor mediernes indhold og formsprog danner udgangspunkt for indholdet i selve legen. Dette betyder ikke at medielegen blot er mediereproduktion. Hvis vi ser leg som systemer i Luhmann sk forstand, så er disse netop kendetegnet ved at de skaber sig selv (Luhmann kalder denne proces for autopoiesis: selvskabelse), dvs. at de ikke henter deres strukturer som færdige produkter fra deres omverden. De må opbygge dem gennem deres egne operationer (Luhmann 1997, s.45). I dette ligger at mediernes indhold og formsprog bearbejdes, transformeres og kombineres til at blive legens egne. Medieleg af 2. grad kan beskrives som en leg, hvor medierne eller snarere medieteknologien danner fundament for selve legen og hvor medieteknologien samtidigt tilbyder en særlig iagttagelsesposition i legen (jf. senere), hvorfra børnene ikke blot kan reflektere over og iscenesætte legens indhold og form (iagttagelse af 1. grad, hvilket er en form for metakommunikation (jf. Bateson 1972) som også kendetegner den første type medieleg), men også forholde sig observerende og reflekterende til selve det at de leger (iagttagelse af 2. grad). Medieleg af 1. grad Margareta Rönnbergs anvendelse af begrebet medieleg sigter mod at undersøge den rolle som mediernes form- og indholdssprog spiller i børns leg. At medierne fungerer som inspiration for børns 1
3 leg, er selvsagt ikke noget nyt. Børn har altid brugt løs af fortællinger og formmæssige udtryk fra romaner, tegneserier, film, blot er antallet af inspirationskilder blevet større med tv, computerspil, internettet, osv. Medierne giver børnene et stort reservoir af fortællinger, temaer, figurgallerier, de kan vælge fra. Men disse medier, som børnene i deres mediebrug lærer at afkode og forstå, er også medvirkende til at børnene udvikler kompetencer indenfor historiefortælling, dramaturgi og billedkomposition, som børnene ligeledes trækker på i deres medielege. Disse kompetencer optrænes og udvikles således gennem børnenes mediebrug såvel som gennem selve medielegen. Opgaven for forskning i medieleg forekommer at være at fremhæve denne kreativitetsfremmende såvel som kompetenceudviklende rolle som børns brug af medierne spiller og så at komme udover de føromtalte ureflekterede og udokumenterede holdninger som at (visse typer af) medieindhold virker fordummende, passiviserende, begrænsende for børns fantasi og kreative leg. Snarere bør man anlægge hvad jeg vil kalde for et LEGO-perspektiv på et hvilket som helst medieprodukt. Nok kommer filmen, computerspillet etc. i udgangspunktet i en færdig udgave. Men akkurat på samme måde som med LEGO-modellen, som når man køber et bestemt LEGO-sæt er defineret fra producentens side (en brandstation, et rumskib ), men alligevel kan sammensættes på nye måder til nye modeller og kombineres med andre LEGO-sæt, således kan også medieprodukterne når de bruges som udgangspunkt og inspiration i legen omformes og samles på nye måder ligeledes som de kan samles/sammensættes med andre medieprodukter og andre typer af medieindhold 1. Det er en sådan medieleg vi ser udtrykt i Fra Legodrageblod (se ill.1), hvor fortællingen om den uovervindelige Drageblod bliver omformet, genfortalt og remedieret i forskellige plastfigurer og i en scenografi af LEGO-klodser. Ill. 1. Fra Legodrageblod 2
4 Medieleg af 1. grad kan altså betegnes som en form for leg, hvor børns mediebrug danner udgangspunkt for deres egen leg, forstået på den måde at medierne forsyner børnene med et reservoir af indhold såvel som af forskellige formgivningsteknikker. I forhold til Luhmann s systemteori, som jeg vil hævde har noget at tilbyde denne måde at se børns leg på, så inkorporeres dette reservoir af temaer, fortællinger, figurgallerier i selve legen som noget, der producerer legens indhold og forløb (fx når en bestemt actionfilm eller spil danner udgangspunkt for en politi og røver -leg), samtidigt som de forskellige formgivningsteknikker, som børnene også uddrager fra deres mediebrug, indgår i legens metakommunikation, dvs. i den iagttagelsesoperation, hvor legen formgives og forhandles (actionformatet rummer nogle generelle bestemmelser, hvad plotopbygning og dramaturgi angår, som fungerer som kreativt formgivende instans i tilrettelæggelse af selve legen). Medieleg af 2. grad Selv om en del af legeforskningen i traditionen fra fx legeforskeren Johan Huizinga ønsker at fokusere på legen i sig selv, så er der en anden og ligeledes væsentlig del af legeforskningen, som ser leg som et dominerende element i børns socialisering: Legen har et socialt aspekt, hvor legen løbende træner børns evne til at indgå i sociale relationer, og et kognitionspsykologisk aspekt, hvor legen træner og udvikler børns kognitive kompetencer (Cf. Piaget 1976). Dette er fx tilfælde med rollelegen, der lærer barnet at begrebsliggøre verden, og derved udvikler [barnet] evnen til at abstrahere sine tanker (Krøgholt 2001, s.187). Rollelegen er en kollektiv leg, hvor barnet ikke blot opstiller regler for legen og skaber en særlig ramme indenfor hvilken legen kan foregår og som giver legens handlinger en bestemt betydning, men også en leg hvor denne ramme iagttages i selve legen, og hvor disse regler er til forhandling. Reglerne er med til at rammesætte legen, men fungerer de også kreativt: Legen bliver til i en oscillerende bevægelse mellem overholdelse af regler og kommenterende forhandling af dem, hvor legens spil med konteksten [kan] betragtes som et plan i legen, der genererer leg (op.cit. p.186). Børnene anlægger således et dobbeltblik, hvor de både er engageret i legens handlingsunivers og samtidigt iagttager og forhandler dette 2. Det er i denne henseende at det bliver interessant at undersøge hvad medieleg af 2. grad har at byde på. Det er vigtigt at pointere at den form for metakommunikation (jf. Bateson), som beskrives ovenfor, gør sig gældende for begge typer af medieleg. Det særlige ved medieleg af 2. grad er at denne skal forstås som en type af leg, hvor børnenes mediebrug ikke blot giver dem et indholdsmæssigt reservoir at vælge fra, og mulighed for at udvikle formgivende kompetencer, som anvendes i deres kreative iagttagelse og forhandling af selve lege, men hvor det er selve medieteknologien, der danner fundament for selve legen, dels som noget, der anvendes til at producere 3
5 og formgive legens indhold, dels som en væsentlig komponent i selve legen (legen med kameraet, redigeringsprogrammet etc.). Dertil kommer og dette er meget væsentligt i denne sammenhæng at medieteknologien fungerer som noget, der tilbyder en særlig iagttagelsesposition, hvorfra ikke kun legens indhold og form forhandles, men hvor selve det at lege (dvs. det konstante spil mellem legen og legens ramme), bliver iagttaget. Medieteknologien tilbyder børnene en særlig optik, et særligt fokus på legen, som sætter dem i stand til at se hvordan de leger og drage kreative erfaringer at dette. I et lege- og læringsperspektiv som det, som vi finder hos Bateson (1972), handler denne iagttagelse af 2. grad (jf. Luhmann) ikke blot om at børn gennem leg lærer at lege, men at de ved at observere deres måde at lege på også lærer af at lære at lege. Denne type af medieleg præsenteres i flere af billedserierne fra daginstitutionen Humlebien. Her ser vi ikke hovedsageligt medieinspireret leg, men leg med medierne (primært digitalkameraet). Her er det tale om en type medieleg, hvor medier er noget der faciliterer leg, noget der indgår som et væsentligt kreativt værktøj i selve legen medieteknologiske udgaver af papir og farveblyanter, saks, lim, modellervoks, LEGO-klodser etc. ikke mindst computeren har denne funktion: Diverse designprogrammer, tekst- og billedbehandlingsprogrammer etc. leverer potente redskaber, der kan forme og rammesætte legen. Computerspil som også rummer designværktøjer kombinerer medieleg af 1. og 2. grad: Du kan skabe dine egne baner (muligheden har eksisteret siden de første 3D-skydespil som Doom og Quake så dagens liv), dine egne figurer, huse, skibe, våben (denne mulighed findes i spil som The Sims og i de store online-rollespil som World of Warcraft), eller du kan skabe dit helt eget spil på baggrund af eksisterende spil (Counter-Strike blev skabt af spillere ud fra spillet Half-Life): Disse spil leverer altså både indhold til legen og redskaber hvormed børnene selv kan kreere leg. Her er således LEGO-effekten implementeret som konkret kvalitet i selve medieproduktet og medieteknologien. Medieteknologi, sådan som den præsenteres i de pædagogiske eksperimenter fra Humlebistuen i Mejsen, fungerer altså som kreativt værktøj i legen, men medieteknologien fungerer også måske endnu vigtigere som rammesætter, som en særlig iagttagelsesposition, en særlig optik, som børnene kan anlægge på selve legen. Her er det væsentlige kameraets særlige funktion. Kameraet er netop ikke kun et stykke legetøj som alt andet legetøj (Thestrup 2004, s.7). Kameraets eksterne blik spiller en særlig rolle i forhold til det metablik, som børnene indstifter i legen. Dette selviagttagende blik, som kameraet bidrager til at konstituere, er væsentligt i forhold til børnenes evne til at forholde sig refleksivt til legen, dvs. det lag i legen (jf. ovenfor), som betragter legens (fiktions)handling udefra og hvorfra handlinger og regler forhandles, evalueres som udgangspunkt for den videre leg. Kameraet tydeliggør iscenesættelsen (metakommunikationen) og inviterer til at børnene anvender deres 4
6 dramaturgiske såvel som visuelt kompositoriske kompetencer, idet der tænkes i billedmæssig organisering, fokusering og i montage. Men yderligere så bidrager anvendelsen af kameraet, til at børnene tilbydes en optik, hvormed de iagttager de måder, hvorpå de netop foretager disse formgivende operationer. I forhold til Luhmann vil der her være tale om 2. grads iagttagelse, dvs. iagttagelse af (selv)iagttagelse (Luhmann 1997, s. 57) 3. Det er dette, som vi så vidt jeg kan se kan observere i billedserien Drageblod. Her er billederne af et rollespilsforløb (som i sig selv henter inspiration fra medierne, navnlig det store katalog af fantasy-fiktion, som findes både i bøger, film, computerspil, og som børnene er yderst fortrolige med) tydeligt iscenesat med en viden om hvordan dramatiske billeder komponeres og billed- og fortællermæssig spænding opbygges gennem kameraets fokus og den efterfølgende montage. I denne serie anvendes en tavle som en form for storyboard, hvor de forskellige billeder er monteret sammen i små dramatiske forløb og relateret til en tegning af et slot, hvis stilelementer (en trappe), går igen i nogle af billedernes motiver. Anvendelsen af tavlen som storyboard demonstrerer at børnene her også er i stand til at iagttage og forholde sig til selve den måde de har iscenesat de forskellige billeder på. Ill. 2. Drageblod Men medieleg af 2. grad bruges også på en måde som måske er af endnu mere vidtgående betydning. Når vi ser på billedserien Jeg ta r billeder af dig. Du ta r billeder af mig (se ill.3), bliver medieteknologien kameraet brugt til en leg med selviscenesættelse, dvs. ikke blot en iscenesættelse af legen, men en iscenesættelse af børnene selv som individer: I kraft af at børnene fotograferer hinanden bliver de også bevidste om deres fremtrædelse og legen bliver en leg som handler om ikke blot at se og heller ikke blot om at blive set, men om at se at man bliver set. Som sådan indskriver denne leg sig i vor kultur, hvor netop (medieret) synlighed og selvfremstilling spiller en stor rolle for identitetsdannelsen. Dette indebærer, at det som fremstår som en leg med kameraer, også kan beskrives 5
7 som en leg som træner børnene i selviscenesættelse, dvs. i at formgive og instruere sig selv og deres handlinger, og her bliver det analyserende og kreative metablik, som medieteknologien kameraet tilbyder legen, af stor værdi. Ill. 3. Jeg ta r billeder af dig. Du ta r billeder af mig Afslutning Jeg har her argumenteret for at vi med Luhmanns systemteori i samspil med teorier inden for leg og læring, kan anlægge et perspektiv på mediernes rolle i forhold til børns leg, der sætter sig udover gængse opfattelser af at mediebrug har negative effekter på børns legeaktiviteter. Jeg har snarere forsøgt at give en beskrivelse af de lege- såvel som læringsmæssigt kreative potentialer som er indeholdt i børns mediebrug og som kommer til udtryk gennem børns medieleg. Ved at opstille to typer af medieleg, har det været intentionen at demonstrere kompleksiteten i børns anvendelse af medieprodukter såvel som medieteknologier og hvordan denne ikke blot repræsenterer et reservoir for legeindhold, men også mulighed for tilegnelse af formgivningsteknikker (at lære at lege) og som tillige rummer kreative potentialer i forhold til at lære af at lære at lege. Ved at anlægge et LEGO-perspektiv på børns mediebrug og medieleg, kan vi stille skarpt på hvordan mediernes indhold, formsprog og teknologi kan bruges, ikke blot som fastlagte matricer, men som væsentlige elementer i børns kreative medieleg. Litteraturliste Bateson, Gregory (1972): Steps to an ecology of mind; collected essays in anthropology, psychiatry, evolution, and epistemology. San Francisco: Chandler Pub. Co. Huizinga, Johan (1963): Homo ludens. København: Gyldendal 6
8 Krøgholt, Ida (2001): Performanceteater og dramapædagogik - et krydsfelt. Aktuelle Teaterproblemer 47. Århus:, Afdeling for Dramaturgi, Aarhus Universitet Luhmann, Niklas (1997): Iagtagelse og paradoks. Essays om autopoetiske systemer. København: Samlerens Forlag Luhmann, Niklas (2005): Sociale systemer. Grundrids til en almen teori. København: Hans Reitzels Forlag Mouritsen, Flemming (1996): Legekultur. Odense: Odense Universitetsforlag Piaget, Jean (1976): Play Its Role in Development and Evolution. New York: Penguin Books Rønberg, Margaretha (1989): TV er også en slags leg. Hentet 8. november 2010 fra Thestrup, Klaus (2004): Det pædagogiske laboratorium. Medieleg og udvikling af pædagogisk arbejde. Oplæg på FU-seminardag (20. august). Randers: Jydsk Pædagog-Seminarium Kjetil Sandvik (cand.mag., phd) er lektor i medievidenskab ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Hans forskning fokuserer bl.a. på computerspillets og andre digitale interaktive fiktionsformers æstetik og dramaturgi, samt på deres særlige receptionsmodi, hvor reception transformeres til brugerhandling, -deltagelse og medproduktion og herunder hvilke æstetiske, erfaringsmæssige og pædagogiske potentialer, der ligger i denne transformation. Har sammen med Anne Marit Waade redigeret antologien Rollespil - i æstetisk, pædagogisk og kulturelt sammenhæng, Aarhus Universitetsforlag (2006). Nærværende artikel er en bearbejdet og nedredigeret udgave af et bidrag til Tidsskrift for Børne- & Ungdomskulturs særnummer Billedbevægelser. Medieleg i en daginstitution (red. Klaus Thestrup m.fl. 2009). 1 Denne måde hvorpå mediernes indhold og form kan transformeres gennem medielegen kan med udbytte læses i forhold til hvordan den danske forsker i leg og læring Flemming Mouritsens i sine bestemmelser af legebegrebet skelner mellem formler, funktioner og improvisationer (Mouritsen 1996). 2 Selv om legen baserer sig på formelle regler, så kan der forekomme hvad man kunne kalde ad hoc regler (af typen jo, det må man godt! ), dvs. at spillet rummer mulighed for forhandling om regelfortolkning og indførelse af ekstra regler i spillet, som når man fx i et spil Matador udvider reglerne for opførelse af hus og hoteller såvel som bankens muligheder for at yde ekstra kapital. Dette vil være godt i tråd med opfattelsen af medielegens evne til at reproducere allerede eksisterende medieprodukters indhold og form, jf. LEGO-effekten ovenfor. 3 I forhold til Bateson (1972) vil vi her kunne tale om metakommunikationens metakommunikation. 7
Medieleg af 1. og 2. grad mediernes rolle og betydning i børns leg
2009 Medieleg af 1. og 2. grad mediernes rolle og betydning i børns leg, in: Klaus Thestrup, Kim Jerg og Lars Henningsen (red.): Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr. 53 (temanummer: Billedbevægelser.
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereKulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau
university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereDET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM
DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM Børn, kultur, teknologi, pædagogik v. Klaus Thestrup, ph.d.-stipendiat v. Institut for Informations- og Medievidenskab og Ole Caprani, lektor v. Datalogisk Institut, Århus
Læs mereMediepædagogik i Mejsen
Mediepædagogik i Mejsen Medielege med kamera og computer Billederne er taget af børn, pædagoger og Klaus Thestrup i den integrerede daginstitution Mejsen imellem august 2007 og april 2008 18 Mediepædagogik
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mereLeg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet
Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige
Læs mereDen store opdagelsesrejse for de helt små. Danmarks Læringsfestival 2017
Den store opdagelsesrejse for de helt små Danmarks Læringsfestival 2017 Hvem er vi? Kjetil Sandvik (KU) Stine Liv Johansen (AU) Klaus Thestrup (AU) Jacob Knudsen (VIFIN) Anne Charlotte Petersen (VIFIN)
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereHvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet?
Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet? Lektor og videcentermedarbejder Hanne Kusk. VIAUC Sprogpædagogik i hverdagen. Århus, Onsdag den 14. Maj 2014 Hvis IPad er svaret - hvad er så spørgsmålet?
Læs mereDigital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012
Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det
Læs mereDialogen i affektiv læring når sanserne taler med
Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Ph.d. Poula Helth 23. oktober 2018 Coaching Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereÅrsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14
Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,
Læs mereBørne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen
. Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereÆstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon
Æstetik som lyst og læring Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon Menu 1. Hvad er det, der kendetegner æstetiske aktiviteter? 2. Hvad er en æstetisk læreproces 3. Hvorfor er det vigtigt
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereBe funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen
Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i
Læs mereSMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.
SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering
Læs mereHvilke pædagogiske muligheder og udfordringer giver ipad i forhold til børns sprogudvikling?
Hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer giver ipad i forhold til børns sprogudvikling? Lektor og videcentermedarbejder Hanne Kusk. VIA University College Vingstedkurset. Vejle, torsdag den 18. September
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereAfsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune
Afsluttende opgave for it-inspiratorer Favrskov kommune Vejleder: Line Skov Hansen. Skrevet af: Helle Buus, Naturbørnehaven Bakkegården Jane Lohmann Sørensen, Thorsø Børnehave. Maj 2013. 1 Indholdsfortegnelse.
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereDanish Entrepreneurship Award
Danish Entrepreneurship Award - Videopitchkonkurrencen Guide og bedømmelseskriterier Danish Entrepreneurship Award - Videopitchkonkurrencen Er jeres team med i Idékonkurrencen til Danish Entrepreneurship
Læs merePrøvenr: januar 2009
Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereDIGITALE MEDIER I BØRNEHAVEN -PÆDAGOGIK, LEG OG DANNELSE. Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d., Aarhus Universitet
DIGITALE MEDIER I BØRNEHAVEN -PÆDAGOGIK, LEG OG DANNELSE Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d., Aarhus Universitet GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL BØRN ER IKKE DIGITALE - HVAD BETYDER DET? HVAD ER (DIGITAL)
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER
DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER FORSKNINGSPROJEKT OM DIGITALE KOMPETENCER Francesco Caviglia Helle Meibom Færgemann Mette Alma Kjærsholm Boie Anders Hjortskov Larsen Mette Brinch Thomsen Christian
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s
AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP a r t s VELKOMMEN TIL! Målet med workshoppen: At kvalificere et læringsbegreb om
Læs mereSTRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14
STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14 Lindebjerg SFO, Lindebjergskolen Store Valbyvej 248B, Gundsølille 4000 Roskilde Digitaliseringen af samfundet bliver stadig mere kompleks. Teknologi er
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitution Under Egen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitution Under Egen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereEr de æstetiske læreprocesser lidt i vejen i Pædagoguddannelsen?
Er de æstetiske læreprocesser lidt i vejen i Pædagoguddannelsen? KULT - konference Trine Ankerstjerne uddannelsesleder Pædagoguddannelsen Absalon Henning Holt Christensen studieleder Pædagoguddannelsen
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereNyt Lederskab - Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019
Slip kontrollen Poula Helth Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019 Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor DTU Diplom/DJØF Ledelsesforsker Forfatter Tilknyttet Aktionsuniversitetet
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereVIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS
9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereDigitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber
Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber Scan koden og få inspiration til gode apps, digital leg og meget mere Digitale medier Digitale medier fylder meget i børns liv og dagligdag
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mere1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv
1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereCafé nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing
Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Program: Kl.13.00 13.10 Velkomst Kl. 13.10 14.00 Fælles mål og målstyret undervisning Kl. 14.00 14.15
Læs mereIT. Vores mål for IT: I løbet af barnets tid i børnehuset, er det vores mål:
IT. Vores mål for IT: I Bandholm Børnehus er det vores mål, at barnet har mulighed for at styrke deres IT kompetencer, som en naturlig del af børnehavens hverdag. Det er vores mål at barnet, får en naturlig
Læs mereNye styringsformer i skolen
Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3
Læs mereForskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring
Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Sammenfattende rapport Rapporten er udarbejdet af Implement Consulting Group og Socialt Udviklingscenter
Læs mereDigital dannelse og pædagogik. Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011
Digital dannelse og pædagogik Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011 Digital dannelse? Hvorfor omstilling? Hvorfor digital dannelse? Digitalisering af samfund, kultur- og fritidslivet
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereDigitale medier, leg og legekultur. Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
Digitale medier, leg og legekultur Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Temaer: Digitale medier som leg Barndom og legekultur i forandring Leg,
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereSMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft
SMAG OG LÆRING Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft 10/9/2014 Karen Wistoft Okt 2014 2 Tema og nøglebegreber Smag (tema) Kommunikation Læring Oplevelse Viden Erfaring Intention (mål) Begrundelse
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereJanni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen
Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side
Læs mereTÆT PÅ DIGITALE UNGE
TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube
Læs mereDigital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC
Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer
Læs mereEvaluering af Medieleg i dagtilbud
Januar 2017 Evaluering af Medieleg i dagtilbud sag.nr. 13/30037 lfb Projektet Medieleg startede i efteråret 2013, og evalueres afsluttende december 2016. Der er til projektet brugt 550,000 kr., primært
Læs mereFagplan for billedkunst
Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereIt-i dagtilbud. 1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune 30.1.2013
It-i dagtilbud 1. Kursusgang for it-inspiratorer i Favrskov Kommune 30.1.2013 Foto: Line Skov Hansen 2012 v/ Line Skov Hansen Master IKT og Læring Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser lsh@learning.aau.dk
Læs merePartnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen
Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Merete C. Sørensen Dagens menu 1. Om kultur- kunst og æstetik 2. Om partnerskaber 3. Om Igangværende forskning i lærende partnerskaber 4. Om KULT projektets
Læs mereLÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs mereLegens betydning for læring
University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik
Læs mere