stresset, jo svagere vil associationen blive mellem separation/skilsmisse og ADHD-symptomer hos barnet.

Transkript

1 Baggrund: I løbet af de seneste år er der sket en generel negativ udvikling i børns mentale sundhed (1). Opmærksomheds og hyperaktivitetsforstyrrelser (ADHD) er en af de hyppigste psykiatriske diagnoser blandt børn. Forekomsten af ADHD er steget støt over de seneste årtier. På verdensplan er der 3-5 %, som opfylder de diagnostiske kriterier for ADHD. I Danmark vurderes det, at der er omkring 5 % blandt drenge og 2 % blandt piger, der har diagnosen (1). ADHD er ofte ledsaget af psykiatrisk co-morbiditet, og børn med ADHD er dårligere uddannet samt har en øget risiko for at blive misbrugere og kriminelle som voksen (1, 2). Ud over at forringe livskvaliteten hos det enkelte barn, er barnets familie og omgivelser underlagt et væsentligt pres, samtidig med, at det har sundhedsøkonomiske konsekvenser for samfundet (3, 1). ADHD kan altså defineres som værende et folkesundhedsproblem, og der er derfor et væsentligt behov for at forstå ætiologien bag ADHD, og undersøge potentielle risikofaktorer. Ætiologien bag ADHD er kompleks og multifaktoriel, og er ikke endegyldig. Genetikken spiller en stor rolle i udviklingen af ADHD, men studier har ligeledes fundet evidens for at miljømæssige faktorer kan påvirke risikoen for ADHD (4, 5). Eksempelvis har studier fundet, at rygning og alkohol under graviditeten øger risikoen for ADHD hos barnet (6). Derudover er der evidens for, at emotionelle faktorer, herunder stress under graviditeten, kan være af betydning for udvikling af ADHD. Et studie af Spadafore (1998) fandt, at stress under graviditeten var en af de mest udtalte faktorer, som adskilte børn med ADHD fra børn uden ADHD (2). Stress under graviditeten også kaldet prænatal stress er i flere studier blevet associeret med negative neurologiske og adfærdsmæssige udfald hos børn fra spæd til skolealderen, herunder autisme og ADHD (7,8,4). Samtidig er der dog studier, der har fundet svag eller ingen sammenhæng (9). Prænatal stress opstår ofte, som en reaktion på en udsættelse for traumatiske begivenheder, negative livsbegivenheder (eksempelvis en nær ven/familiemedlems død) eller psykiske lidelser under graviditeten (7).

2 En særlig negativ livsbegivenhed er separation og skilsmisse under graviditeten. Tidligere studier har fundet, at utilfredshed med partnerforholdet var en signifikant prædiktor for stress under graviditeten (10, 11). Et par studier har fundet evidens for, at børn af mødre, der var blevet separerede eller skilt under graviditeten, var mere tilbøjelige til at have en ringere kognitiv udvikling og adfærdsforstyrrelser i barndommen (7). Separation og skilsmisse under graviditeten kan ses, som værende et objektivt mål for stress. Tidligere studier har undersøgt forskellige konceptualieringer af stress under graviditeten, og har fundet varierende resultater, alt afhængig af denne konceptualisering (12) Det er dog stadigt uvist, hvorvidt det er objektivt stres, så som en livsbegivenhed eller/og den gravide kvindes selvopfattede subjektive vurdering af stress, der medfører associationen mellem stress og mentale helbredsproblemer hos barnet (13). En begivenhed eller situation kan opfattes forskelligt fra individ til individ. Derfor hævder flere studier, at selvopfattet stress er et bedre mål for stress end et objektivt defineret mål (3). Andre studier har derimod fundet en omvendt tendens (14). De fleste studier, der har undersøgt en sammenhæng mellem prænatal stress og barnets helbred/udvikling, ser på en relativ kort follow-up periode. Der kan derfor være et behov for, at studere langtidseffekter ved et follow-up studie (15). Formål: Det primære formål med studiet er at undersøge associationen mellem separation/skilsmisse under graviditeten og symptomer på ADHD hos børn i 11-årsalderen. Sekundært ønskes det belyst, hvorvidt associationens styrke påvirkes af selvvurderet stress. Hypoteser: Hypotese 1: Separation eller skilsmisse under graviditeten er associeret med symptomer på ADHD hos børn i 11-årsalderen, selv efter der er kontrolleret for væsentlige confoundere. Hypotese 2: Selvvurderet stress påvirker styrken af associationen mellem skilsmisse/separation under graviditeten og ADHD-symptomer hos barnet. Dvs. at jo mere kvinden opfatter sig selv som stresset, jo stærkere vil associationen blive, og omvendt, jo mindre kvinden opfatter sig selv som

3 stresset, jo svagere vil associationen blive mellem separation/skilsmisse og ADHD-symptomer hos barnet. Materiale og metode: Studiepopulation og studiedesign: Studiet baseres på data fra den danske nationale fødselskohorte, Bedre Sundhed i Generationer. Studiepopulationen består af børn i 11-årsalderen, som har besvaret 11-årsundersøgelsen, som blev gennemført fra 2010 til Studiet inkluderer fødsler mellem Af alle inviterede kvinder deltog 60 % (16). I studiet ekskluderes graviditeter, der ender i abort eller dødfødsel, kvinder, der bidrager med flere graviditeter, flerfoldsgraviditeter, samt kvinder/børn/lærere, der ikke har besvaret spørgsmål vedrørende udfald i 11-årsundersøgelsen. Datamateriale: Eksponering: Prænatal stress målt ved separation og skilsmisse er studiets primære eksponering. Information herom indhentes fra et spørgeskema fra Bedre Sundhed i Generationer, hvor barnet er 6 måneder. Separation/skilsmisse under graviditeten udvindes fra spørgsmålene Bor du sammen med barnets biologiske far?, Er der, siden fødslen, sket ændringer med hensyn til, hvem du og barnet har boet sammen med? og Hvem har du og barnet boet sammen med i størstedelen af barnets liv. Studiets sekundære eksponering er selvvurderet stress, som indhentes fra spørgeskemaet fra BSIG i 30. gestationsuge. Udfald: Udfaldet er ADHD-symptomer målt ved forældrevurderet SDQ-score, indhentet via 11- årsundersøgelsen. SDQ er et struktureret spørgeskema bestående af i alt 25 spørgsmål, der er udviklet til at vurdere børn og unges mentale sundhed. De 25 spørgsmål dækker over fem områder af mental sundhed: Hyperaktivitet/opmærksomhedsproblemer, adfærdsproblemer, følelsesmæssige problemer, relationer til jævnaldrende og prosocial adfærd. SDQ er blevet vurderet til at være et validt screeningsinstrument for ADHD hos børn i skolealderen (18).

4 Confoundere: Oplysning om potentielle confoundere indhentes via interviews fra BSIG foretaget under graviditeten ved henholdsvis 12. gestationsuge og 30. gestationsuge, samt efter graviditeten, hvor barnet er 6 måneder. Disse inkludere eksempelvis rygning og alkoholindtag under graviditeten samt postnatal stress, depression og angst. Derudover indhentes potentielle confoundere så som socioøkonomisk status, barnets fødselsvægt (<2500 g vs. 2500< g) og for tidlig fødsel (født mere end 3 uger for tidligt) via nationale registre. Statistisk analyse: Associationen analyseres ved en logistisk regression. Analysen udføres i Stata 12.0 og præsenteres i tre tabeller. I Tabel 1 præsenteres baselinekarakteristika. I Tabel 2 præsenteres ujusterede og justerede analyser under inddragelse af ovennævnte confoundere. I Tabel 3 præsenteres den sekundære analyse, hvor risikoen for ADHDsymptomer estimeres på baggrund af kvindens opfattede stressniveau. Etik og datasikkerhed: Den danske fødselskohorte er godkendt af Den Nationale Videnskabsetiske Komité. Hver deltager gav skriftligt informeret samtykke, for dem selv og deres barn (16). Projektet anmeldes til Datatilsynet. Perspektivering: Med viden om en sammenhæng mellem skilsmisse/separation under graviditeten og ADHDsymptomer hos barnet, er der mulighed for at forbedre forebyggende strategier, og målrette dem til gravide kvinder i højrisikogruppen for stress.

5 Litteratur: 1. Børn og unges mentale helbred. / Due, Pernille; Diderichsen, Finn; Meilstrup, Charlotte; Nordentoft, Merete; Obel, Carsten; Sandbæk, Annelli. København : Vidensråd for Forebyggelse, s. 2. Spadafore, L. A. (1998) Relationship between perinatal complications and attention deficit hyperactivity disorder and other behavioral characteristics. Dissertation. Abstract International, 58, 3836A. Takahashi, L. K., Turner, J. G. & Kalin, N. H. 3. BEYDOUN H, SAFTLAS AF. Physical and mental health outcomes of prenatal maternal stress in human and animal studies: A review of recent evidence. Paediatric and Perinatal Epidemiology. 2008; 22: Grizenko, N., Fortier, M.E., Zadorozny, C., Thakur, G., Schmitz, N., Duval, R. & Joober, R. (2012). Maternal Stress during Pregnancy, ADHD Symptomatology in Children and Genotype: Gene-Environment Interaction. Journal of the Canadian Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 21, OLSEN J, VESTERGAARD M, OBEL C. Attention-deficit/hyperactivity disorder in the offspring following prenatal maternal bereavement: a nationwide follow-up study in Denmark. European Child & Adolescent Psychiatry. 2010; 19: Rodriguez, A., & Bohlin, G. (2005). Are maternal smoking and stress during pregnancy related to ADHD symptoms in children? Journal of Child Psychology and Psychiatry, 46, Talge NM, Neal C, Glover V. Antenatal maternal stress and long-term effects on child neurodevelopment: how and why? J Child Psychol Psychiatry 2007;48(3 4): RONALD A, PENNELL CE, WHITEHOUSE AJO. Prenatal maternal stress associated with ADHD and autistic traits in early childhood. Frontiers in Psychology. 2011; 1: Maartje A.C. Zijlmans,J. Marianne Riksen-Walraven, Carolina de Weerth. Associations between maternal prenatal cortisol concentrations and child outcomes: A systematic review. Neuroscience and Biobehavioral Reviews 2015; 53: Roesand B. GM, Slinning K, Eberhard-Gran M, Røysamb E, Tambs K. Partner relationship satisfaction and maternal emotional distress in early pregnancy. BMC Public Health, 2011, vol. 11, pp Lee, C., Chang, Y. & Lung, F. (2006) The marriage-related risk factors during maternal pregnancy in children with attention-deficit hyperactivity disorder. Child: Care, Health and Development, 32, Littleton HL, Bye K, Buck K, Amacker A. Psychosocial stress during pregnancy and perinatal outcomes: a meta-analytic review. J Psychosom Obstet Gynecol 2010;31:219-28

6 13. Betts KS, Williams GM, Najman JM, Alati R: Maternal depressive, anxious, and stress symptoms during pregnancy predict internalizing problems in adolescence. Depress Anxiety 2014, 31: Laplante, D. P., Brunet, A., Schmitz, N., Ciampi, A., and King, S. (2008). Project ice storm: prenatal maternal stress affects cognitive and linguistic functioning in 5 1/2-year-old children. J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry 47, O'Connor TG, Monk C, Fitelson EM. Practitioner Review: Maternal mood in pregnancy and child development - implications for child psychology and psychiatry. J Child Psychol Psychiatry Feb; 55(2): Olsen J, Melbye M, Olsen SF, Sørensen TIA, Aaby P, Andersen AN, et al. The Danish National Birth Cohort ± its background, structure and aim. 2014; 17. O'Connor TG, Monk C, Fitelson EM. Practitioner Review: Maternal mood in pregnancy and child development - implications for child psychology and psychiatry. J Child Psychol Psychiatry Feb; 55(2): Johnson. S, Hollis. C, Marlow. N, Simms. V and Wolke. D. Screening for childhood mental health disorders using the Strengths and Difficulties Questionnaire: the validity of multiinformant reports. Developmental Medicine & Child Neurology. 2014; 56;