Graviditet & rusmidler hvordan går det børnene?
|
|
- Per Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 16, 2010 BOX Familieambulatoriet fik i 2006, med en bevilling fra Socialministeriet, mulighed for at igangsætte et omfattende forskningsprojekt. Udgangspunktet for projektet var Familieambulatoriets flerårige arbejde med gravide med rusmiddelproblemer samt deres børn. Det blev etableret og er fortsat ledet af overlæge May Olofsson. Hensigten med projektet var blandt andet at finde ud af, hvordan det på sigt er gået de børn, hvis mødre havde et rusmiddelproblem under graviditeten. Artiklens forfatter, Tina Irner, var på daværende tidspunkt ansat som klinisk psykolog i Familieambulatoriet, hvor hun fik mulighed for at kombinere sin interesse for praksis med et relevant forskningsprojekt. Denne artikel beskriver den delundersøgelse, der følger op på ca. 150 børn født i Familieambulatoriet - en særlig afdeling ved Hvidovre Hospital og Rigshospitalet, oprettet i 1989 som den første klinik i Danmark, der specifikt tager sig af gravide med rusmiddelproblemer og deres børn. Familieambulatoriet blev i 1995 fast etableret som en specialafdeling i Hovedstadens Sygehusfællesskab H:S i København. I afdelingen er ansat speciallæger, psykologer, socialrådgivere, jordemødre og sekretærer. Der arbejdes tæt sammen med andre afdelinger på hospitalet samt sociale instanser og rådgivningsinstitutioner m.v.. Se også 1 Graviditet & rusmidler hvordan går det børnene? Ny forskning kaster lys på, hvilke konsekvenser det kan have for børn, at moderen bruger rusmidler under graviditeten. AF TINA IRNER Formålet med undersøgelsen er at beskrive, hvilken betydning det kan have for et barns kognitive funktionsniveau - kognition eller kognitive processer defineres generelt som evner, der gør os i stand til at tænke, hvilket inkluderer evnen til at koncentrere sig/ vise opmærksomhed, huske og lære samt for barnets psykosociale udvikling at være født af en mor med rusmiddelproblemer, herunder at have været udsat for rusmidler og/eller nervemedicin i fostertilværelsen. Rusmidler dækker over alkohol såvel som euforiserende stoffer, og rusmiddelproblemer betegner det samlede problemkompleks, der knytter sig til skadelig brug og afhængighed af rusmidler. Undersøgelsens fokus er rettet mod forskelle og ligheder mellem former for rusmiddeleksponering i fostertilværelsen samt på, hvad opvækstvilkår kan betyde for et barns udvikling. De indsamlede data omhandler både børn, der har været udsat for blandingsforbrug, og børn, der primært har været eksponeret for alkohol (og ikke euforiserende stoffer). Børnene, der indgår i undersøgelsen, er født på Hvidovre Hospital eller på Rigshospitalet, og deres mødre har derfor været fulgt af et tværfagligt team i Familieambulatoriet under graviditeten. Udgangspunktet for undersøgelsen er, at mange forskellige faktorer spiller en rolle i barnets udvikling. Det er derfor ikke hensigten at arbejde inden for en stringent biologisk betinget 1
2 forklaringsmodel, men snarere at betragte barnets udvikling ud fra et psykologisk, socialt og biologisk perspektiv. Det giver et mere nuanceret billede og en viden, der kan anvendes i den praksis, hvor vi møder familierne og ønsker at tilbyde de mest hensigtsmæssige behandlings- og støttemuligheder. Hvad ved vi allerede? I international såvel som national forskning om børns udvikling har der særligt inden for de seneste tre årtier været en skærpet opmærksomhed på barnets udvikling allerede i fostertilværelsen. Med det udgangspunkt er barnet derfor både i en medicinsk, psykologisk og social risikogruppe, når det fødes af en mor, der har et forbrug af rusmidler. For at kunne yde den mest optimale støtte og behandling til familierne er det vigtigt, at vi kender de faktorer, der gør sig gældende i dette meget komplekse felt. Det gælder ikke mindst barnets udviklingsbetingelser og potentiale. Derfor er forskning vigtig, også selvom det er et meget udfordrende felt at forske i. Det er af åbenlyse, etiske årsager ikke muligt at lave kontrollerede forsøg, hvor eksempelvis ti gravide får besked om at indtage x antal genstande (eller andet) i løbet af graviditet og sammenligne dem med en gruppe af gravide, der ikke har indtaget rusmidler i graviditeten. Forskningen er derfor begrænset af virkelighedens mangfoldighed, hvilket i øvrigt ofte gælder, når vi forsker i individer og deres tilværelse. Flere undersøgelser har påvist, at der kan være udviklingsmæssige konsekvenser, når moderen har drukket alkohol under graviditeten. Konsekvenserne er meget afhængige af mængde og tidspunkt for moderens indtag. Fem eller flere genstande pr. uge og/eller binge-drinking, (5 eller flere genstande pr. gang) under graviditeten kan have alvorlige udviklingsmæssige konsekvenser for barnet, både fysisk, mentalt og adfærdsmæssigt. Dette vises bl.a. i et amerikansk studie, hvor man har fulgt mødre og børn fra graviditet til voksenalderen 2 3. Et større britisk studie undersøgte konsekvenserne af binge-drinking, defineret som at drikke 4 genstande eller flere pr. gang, og fandt en sammenhæng med koncentrationsvanskeligheder 4. Enkelte undersøgelser af moderate mængder af alkohol (1 til 4 genstande pr. uge) peger blandt andet på følelsesmæssige konsekvenser og enkelte kognitive vanskeligheder 35, andre viser ingen sammenhæng mellem moderat indtag af alkohol i graviditeten og barnets udvikling 6 7. En oversigtsartikel af 14 studier, omhandlende binge-drinking og primært konsekvenser for det nyfødte og lidt større barn, fandt ikke overbevisende konsekvenser i forhold til barnets tidlige udvikling. Men artiklen fremhæver mulige neurologiske udviklingskonsekvenser på længere sigt 8, hvilket igen fremhæver vigtigheden af nuancerede undersøgelser af de langsigtede udviklingskonsekvenser for barnet. Resultater fra undersøgelser af børn/unge mellem 12 og 15 år viser, at de udviklingsmæssige konsekvenser er konstante over tid. Særligt er koncentrationsvanskeligheder og vanskeligheder med at planlægge og udføre en opgave (eksekutive funktioner) udbredt blandt ældre børn, der har været udsat for alkohol i fostertilværelsen Som jeg tidligere har været inde på, er det et komplekst felt at forske i, eftersom forskellige risikofaktorer udover det at have været eksponeret for rusmidler i fostertilværelsen, kan have betydning for barnets udvikling. Heldigvis har forskere i dag en stigende interesse i at inddrage flere faktorer end udelukkende de biologiske for at forstå barnets 2
3 udvikling. En dansk finsk undersøgelse viste, at social belastning (målt på moderens alder, uddannelse og civilstatus) var en stærkere indikator på negative udviklingsmæssige konsekvenser for barnet end det at have været prænatalt eksponeret for alkohol 7. Antallet af undersøgelser af børn, der har været eksponeret for andre rusmidler end alkohol, f.eks. opiater/opioider (heroin/methadon/subutex), kokain, benzodiazepiner (sove/ nervemedicin) og cannabis er begrænset. Undersøgelser af børn i 12- til 15-års alderen er efterspurgte, da der er forsket meget lidt i denne aldersgruppe. I Ottawa har en forskergruppe undersøgt betydningen af hhv. moderens forbrug af cigaretter og mariuhana under graviditeten. De fandt blandt andet, at forbrug af cigaretter havde udviklingsmæssige konsekvenser i form af lavere generel intelligens hos de eksponerede nu årige børn. Marihuana-eksponering viste sig bl.a. at have betydning for at kunne bevare opmærksomhed over tid En anden forskergruppe inkluderede miljømæssige faktorers betydning i deres undersøgelse af børn mellem 5 og 12 år, som havde været eksponeret for heroin i fostertilværelsen, og fandt en overvægt af børn diagnosticeret med ADHD (opmærksomhedsvanskeligheder), uafhængigt af opvækstvilkår 14. Moe og Slinnings Oslo studie af børn eksponeret for blandingsforbrug, primært opiater, fandt ikke generelle kognitive vanskeligheder, men specifikke neuropsykologiske vanskeligheder i 9-års alderen 15. Fjorten af disse børn blev MR- scannet af den norske forsker og neuropsykolog Kristine Walhovd, da de var mellem 8 og 14 år. Hun fandt, at hjernebarken hos de eksponerede børn var tyndere end hos kontrolgruppen, og at der var forskelle dybere ned i hjernestrukturen, hvilket giver grund til at tro, at det påvirker barnets kognitive funktioner. Walhovd fremhæver, at det i særlig grad drejer sig om områder foran i hjernen, frontallapperne, hvorfra bl.a. adfærd, impulser og læring styres Undersøgelsesmetode Som nævnt er det begrænset hvor mange opfølgende undersøgelser, der er lavet om børn født af mødre med forbrug af rusmidler. Vi håber derfor, at Familieambulatoriets undersøgelse kan være med til at kaste lys over de udviklingsmæssige konsekvenser for børnene. I den opfølgende undersøgelse indgår ca. 150 børn født i Familieambulatoriet. Cirka en tredjedel har været til undersøgelse, da de var mellem 12 og 15 år. Mødrene har i graviditeten været fulgt i Familieambulatoriet, primært hos læge, jordemoder og socialrådgiver. Kvinderne er i denne periode blevet tilbudt forskellige former for behandling, herunder medicinsk, social samt evt. psykologisk, med henblik på at begrænse indtag af rusmidler og støtte hende i sin graviditet og sin kommende forælderrolle. Baggrundsdata for mødre og børn i den opfølgende undersøgelse er blandt andet: mængde og mønster i indtag af rusmidler under graviditeten, den aktuelle og tidligere sociale og økonomiske situation, barnets graviditetsalder ved fødslen (født før eller efter termin), vægt, længde og tilstand ved fødslen og senere. Opfølgende børneundersøgelser ca. hver tredje måned i det første leveår, hver halve år i andet og tredje leveår og derefter én gang årligt op til det fyldte sjette år. 3
4 Første del af undersøgelsen er en vurdering af, hvordan det er gået børnene de første seks år på baggrund af ovenfor beskrevne data. Det giver os mulighed for at beskrive udviklingen over tid, når vi senere sammenligner tidligere data fra 0-6-års alderen med data fra års alderen. Det psykologiske undersøgelsesbatteri i den opfølgende undersøgelse består af tre tests: en intelligenstest, en opmærksomheds- og koncentrationstest og en planlægnings/overbliksevne-test - samt derudover to spørgeskemaer, der fortæller noget om styrker og vanskeligheder, socialitet, emotionalitet og adfærd. Endvidere, besvares spørgeskemaet Unges hverdag når barnet kommer til en lægeundersøgelse. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om relationer, motion, kostvaner og forbrug af rusmidler m.v. Etik Det etiske aspekt vejer tungt i planlægningen af en undersøgelse af sårbare børn og unge. Helt overordnet kræver undersøgelsen en stor indsats fra børnene og deres familier. Forældremyndighedsindehaveren skal give informeret samtykke til, at barnet deltager i undersøgelsen. Ofte vil det være den biologiske mor, som måske har lagt fortiden bag sig og ikke er interesseret i at rippe op i det tidligere skete. Barnet kan i opvæksten være mødt med forskellige forklaringsmodeller i forhold til moderens forbrug af rusmidler under graviditeten. Det er således vigtigt, at sproget tilpasses barnet, når det informerede samtykke indhentes. Den biologiske mor inviteres altid ind til en informerende samtale, uanset om hun er forældremyndighedsindehaver eller ej. Omsorgspersonen, uanset om det er forældremyndighedsindehaver eller ej, indkaldes til en informerende samtale blandt andet for at sikre, at barnet modtager den information, der er nødvendig for at give et informeret samtykke og for at bidrage med oplysninger om barnets udviklingsforløb. Afsluttende kommentarer Selvom der er mange udfordringer i forskningsprojekter som det her beskrevne, er undersøgelser inden for dette område fortsat vigtige af sociale, psykologiske og samfundsøkonomiske årsager. Børn, der vokser op i familier med rusmiddel-problemer, er sårbare børn i høj risiko for at udvikle såvel fysiske som psykologiske og sociale forstyrrelser. Når moderen har et forbrug af rusmidler under graviditeten, udsættes barnet fra den tidlige fostertilværelse for risikofaktorer af både biologisk og psykosocial karakter. Det er derfor afgørende, at viden på området udvikles og opdateres. Det gælder ikke mindst i forhold til en indgriben, som kan forebygge og eller begrænse børnenes potentielle udviklingsforstyrrelser. Der findes fortsat begrænset viden, særligt nationalt, om de længerevarende udviklingsmæssige effekter af at have været eksponeret for rusmidler i fostertilværelsen samt betydningen af omsorgssituationen og andre psykosociale faktorer. Det er vores håb, at nærværende undersøgelse kan være med til at belyse og beskrive de områder, der er særligt vigtige at være opmærksom på, når disse konsekvenser skal forebygges og eller behandles. Feltet er komplekst, og der er mange begrænsninger i forskning af denne art, både af etiske og af praktiske årsager. Det kan være en stor belastning for familien, både tidsmæssigt og personligt i form af konfrontation med tidligere tider, som man muligvis har lagt bag sig. 4
5 Forskningsmæssigt findes der således adskillige begrænsninger og udfordringer. Udover de ovenfor nævnte, er der generelt en overvægt af kliniske populationer i undersøgelser inden for dette område. Det kan give et misvisende billede i og med, at selve interventionen kan have betydning for resultatet. Endvidere er populationerne ofte små og moderens stressniveau i løbet af graviditeten kan være svær at tage højde for i analysen. Der ligger en sandsynlig skævhed indlejret: De familier, der vælger at deltage i undersøgelser som denne, kan overvejende være de mere ressourcestærke familier. I vores undersøgelse har vi mulighed for, via tidligere data, at vide noget familiebaggrunden på dem, der aktivt vælger ikke at deltage eller ikke er mulige at træffe. På trods af de begrænsninger og udfordringer, der er vilkårene for forskningsprojekter som det, jeg har beskrevet her, ser vi frem til at kunne præsentere resultater, som forhåbentlig kan bidrage til det samlede billede. Det er vores håb, at resultaterne kan styrke den praksis, der samarbejder med de gravide kvinder med rusmiddelproblemer, med det fælles mål at sikre barnet den mest optimale start på livet. Som det også er fremhævet af forskergruppen i Norge, er det vigtigt at blive ved med at forske i de udviklingsmæssige konsekvenser af rusmiddeleksponering under graviditeten, ikke mindst fordi det giver os mere solid viden at rådgive gravide kvinder ud fra 16. FORFATTER TINA B. IRNER PSYKOLOG, PH.D.-STUD. PÅ FAMILIEAMBULATORIET, HVIDOVRE HOSPITAL En uddybende beskrivelse af undersøgelsen kan fås ved henvendelse til forfatteren: tina.irner@hvh.regionh.dk eller via under forskning. LITTERATUR 1 Olofsson M. Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddel problemer - Familieambulatoriets interventionsmodel. Sundhedsstyrelsen Streissguth AP, Bookstein FL, Barr HM, Sampson PD, O'Malley K, Young JK. Risk factors for adverse life outcomes in fetal alcohol syndrome and fetal alcohol effects. Journal of Developmental and Behavioral Pediatrics 2004 Aug;25(4): Streissguth AP, Barr HM, Sampson PD, Bookstein FL. Prenatal alcohol and offspring development: the first fourteen years. Drug Alcohol Depend 1994 Oct;36(2): Sayal K, Heron J, Golding J, Alati R, Smith GD, Gray R, et al. Binge pattern of alcohol consumption during pregnancy and childhood mental health outcomes: longitudinal population-based study. Pediatrics 2009 Feb;123(2):e289-e Sayal K, Heron J, Golding J, Emond A. Prenatal alcohol exposure and gender differences in childhood mental health problems: a longitudinal population-based study. Pediatrics 2007 Feb;119(2):e426-e O'Callaghan FV, O'Callaghan M, Najman JM, Williams GM, Bor W. Prenatal alcohol exposure and attention, learning and intellectual ability at 14 years: a prospective longitudinal study. Early Hum Dev 2007 Feb;83(2): Rodriguez A, Olsen J, Kotimaa AJ, Kaakinen M, Moilanen I, Henriksen TB, et al. Is prenatal alcohol exposure related to inattention and hyperactivity symptoms in children? Disentangling the effects of social adversity. J Child Psychol Psychiatry 2009 Sep;50(9):
6 8 Henderson J, Kesmodel U, Gray R. Systematic review of the fetal effects of prenatal binge-drinking. Journal of Epidemiology and Community Health 2007 Dec;61(12): Aronson M, Hagberg B, Gillberg C. Attention deficits and autistic spectrum problems in children exposed to alcohol during gestation: a follow-up study. Dev Med Child Neurol 1997 Sep;39(9): Aronson M, Hagberg B. Neuropsychological disorders in children exposed to alcohol during pregnancy: a follow-up study of 24 children to alcoholic mothers in Goteborg, Sweden. Alcohol Clin Exp Res 1998 Apr;22(2): Rasmussen C, Bisanz J. Executive functioning in children with Fetal Alcohol Spectrum Disorders: profiles and agerelated differences. Child Neuropsychol 2009 May;15(3): Fried PA, Watkinson B. Differential effects on facets of attention in adolescents prenatally exposed to cigarettes and marihuana. Neurotoxicology and Teratology 2001 Sep;23(5): Fried PA, Watkinson B, Gray R. Differential effects on cognitive functioning in 13-to 16-year-olds prenatally exposed to cigarettes and marihuana. Neurotoxicology and Teratology 2003 Jul;25(4): Ornoy A, Segal J, Bar-Hamburger R, Greenbaum C. Developmental outcome of school-age children born to mothers with heroin dependency: importance of environmental factors. Developmental Medicine and Child Neurology 2001 Oct;43(10): Moe V, Slinning K. Prenatal drug exposure and the conceptualization of long-term effects. Scandinavian Journal of Psychology 2002 Feb;43(1): Walhovd KB, Moe V, Slinning K, Siqveland T, Fjell AM, Bjornebekk A, et al. Effects of prenatal opiate exposure on brain development - a call for attention. Nat Rev Neurosci 2009 May;10(5): Walhovd KB, Moe V, Slinning K, Due-Tonnessen P, Bjornerud A, Dale AM, et al. Volumetric cerebral characteristics of children exposed to opiates and other substances in utero. Neuroimage 2007 Jul 15;36(4):
Forebyggelse og behandling i de fem regionale familieambulatorier
Forebyggelse og behandling i de fem regionale familieambulatorier May Olofsson overlæge og leder af Familieambulatoriet Region Hovedstaden og Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn 2
Læs mereFamilieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt
Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereAlkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.
Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital
Læs mereFAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER
FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk
Læs mereFøtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader
Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader Psykiatrifondens kursus om Alkoholisme København 13. Januar 2010 May Olofsson, overlæge og leder af Familieambulatoriet og Videncenter for Forebyggelse
Læs mereSundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet
Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,
Læs mereBørn af rusmiddelafhængige mødre: Hvordan er det gået dem?
Børn af rusmiddelafhængige mødre: Hvordan er det gået dem? En opfølgende undersøgelse af børn/unge 12-14 år med fokus på deres kognitive og psykosociale udvikling. Ph.D.-projekt ved psykolog Tina Birk
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereFamilieambulatorierne i Danmark
Familieambulatorierne i Danmark Nordisk Rusmiddelseminar 2015 27. august 2015 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Etablering af familieambulatorierne i DK Grundlag for etablering
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereUDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.
1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 10/19257 Dato: 16. december 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 UDKAST
Læs mereProjekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.
Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden
Læs mereForebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt ved tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt ved tværfagligt og tværsektorielt samarbejde v. May Olofsson, overlæge, leder af Videncenteret og Familieambulatoriet Region H 1 BØRN AF MØDRE
Læs mereDer er mange flere børn med alkoholskader, end du tror
Der er mange flere børn med alkoholskader, end du tror rigtig mange af dem lever med mangelfulde diagnoser. Det betyder, at de møder den forkerte pædagogik, og at de derfor får dårligere chancer i livet,
Læs mereSamarbejdsaftale om Familieambulatoriet
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet Revideret juni 2016 1. Baggrund I Sundhedsaftalen 2015-2018 er der fokus på at mindske
Læs mereBørn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereBørn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD
Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har
Læs mereFaglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Bilag til Samarbejdsaftalen for Familieambulatoriet juni 2016 1. Baggrund Formålet
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale ver. 2 29-05-2012
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29.maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318
Læs mereBilag. Videncenter. Familieambulatoriet. Årsberetning 2013. for Videncenter for Forebyggelse af. Rusmiddelskader hos Børn. for Forebyggelse af
Familieambulatoriet for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelforbrug Bilag for Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn 2 Indhold,
Læs mereTemadag om børn i familier med alkohol- og stofproblemer
Temadag om børn i familier med alkohol- og stofproblemer for sundhedsplejersker i Region Hovedstaden 1 Forebyggelse og behandling ved tidlig tværfaglig og tværsektoriel intervention May Olofsson, overlæge
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereFamilieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland
Patientinformation Familieambulatoriet Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn Revideret 19.11.2010 Region Midtjylland Familieambulatoriet Familieambulatoriet, Region Midt Adresse: Familieambulatoriet
Læs mereObservation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)
Anna Rosenbeck cand.psych.klinisk psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision Gl. Hareskovvej 329,3500 Værløse Tlf. (+45) 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk En tidlig
Læs mereRegion Hovedstaden. Graviditet og fødsel
Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereDet har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereADHD Konferencen 2016
ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereGenoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning.
Information til projektdeltagere (raske forsøgspersoner) om deltagelse i et videnskabeligt forsøg: Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental
Læs mereHVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING?
HVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING? RUSMIDLER I UNGDOMSÅRENE GENERELLE RISIKOFAKTORER 1. Individuelle faktorer - den unges personlige karakteristika; kognitive: nedsat eksekutiv function
Læs mereREGIONALE FAMILIEAMBULATORIER
REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne
Læs merestresset, jo svagere vil associationen blive mellem separation/skilsmisse og ADHD-symptomer hos barnet.
Baggrund: I løbet af de seneste år er der sket en generel negativ udvikling i børns mentale sundhed (1). Opmærksomheds og hyperaktivitetsforstyrrelser (ADHD) er en af de hyppigste psykiatriske diagnoser
Læs mereEvaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.
Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup
Læs mereArbejdsgruppen vedr. etablering af familieambulatorium. Notat om organisering og placering af regionalt familieambulatorium i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Arbejdsgruppen vedr. etablering af familieambulatorium. Notat om organisering
Læs mereFamilieambulatorium for Region Nordjylland
AALBORG SYGEHUS Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Oktober 2010 Familieambulatorium for Region Nordjylland Familieambulatoriet er et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereGang på gang må vi dog erfare, at indsatsen rummer mange vanskelige afvejninger og balanceringer mellem forskellige fordele og ulemper.
INVITATION til Seminar - om faglige balancegange og afvejninger i indsatsen til gravide kvinder med stofproblemer De fleste professionelle drømmer om at kunne hjælpe den gravide kvinde med stofproblematikker
Læs mereBILAG 2 - Interviewguide
BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. I i forbindelse med 1.
Læs mereVidenskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af markedsføringstilladelserne på visse betingelser samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereSammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader
Forebyggelse og behandling af børn med medfødte alkoholskader - et sundhedsfagligt prioriteret område Else Smith, administrerende direktør Temadag for læger torsdag den 2. maj 2013 Tivoli Congress Center
Læs mereSammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling
Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereVelkommen til Familieambulatoriet
Patientinformation Velkommen til Familieambulatoriet Et tilbud til kommende familier og børn Revideret 10.2014 Region Midtjylland Familieambulatoriet Velkommen til Familieambulatoriet At vente et barn
Læs mere- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereSubstitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin
Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling
Læs mereKAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG?
KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG? KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG? Der er mange faktorer, som har betydning for, om vi udvikler et problematisk forbrug af rusmidler,
Læs mereForum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden
1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer
ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,
Læs mereProjekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010
Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mere- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mereAftale om sårbare gravide og sårbare familier
Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereSAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte
SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark & Odense Universitets
Læs mereTendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed
Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereSundhedstjek af anbragte børn
Sundhedstjek af anbragte børn Program 1. Baggrund for at indføre sundhedstjek 2. Opstart (organisering/koordinering) 3. Kontakt forud for sundhedstjek 4. Sundhedstjek i praksis 5. Opfølgning på sundhedstjek
Læs mereStatusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed
Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereUDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 5. maj Kl på Hvidovre Hospital. Møde nr. 11. Medlemmer:
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 5. maj 2011 Kl. 17.00 20.00 på Hvidovre Hospital Møde nr. 11 Medlemmer: Lise Müller (F), formand Jannie Hjerpe (F) Karin Helweg-Larsen (Ø) Fraværende Per Serup
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mereResumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 7 Offentligt Sagsnr. 2015-6088 Dato 08-10-2015 Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide
Læs mereKl på Hvidovre Hospital, det blå mødelokale, ligger i vandrehallen lige oppe over hovedindgangen
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN 5. maj 2011 Kl. 17.00 20.00 på Hvidovre Hospital, det blå mødelokale, ligger i vandrehallen lige oppe over hovedindgangen Møde nr. 11 Medlemmer: Lise Müller (F), formand
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereFunktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?
Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Debat om forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge d. 18/1-2019 Charlotte Ulrikka Rask Klinisk professor, overlæge, ph.d. Hvad er en funktionel
Læs mereSalget af ADHD-medicin fra 2002-2011
Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...
Læs mereValproat: Nye restriktioner vedrørende brug; præventionsprogram skal opstartes.
11. oktober 2018 Valproat: Nye restriktioner vedrørende brug; præventionsprogram skal opstartes. Direkte sikkerhedsmeddelelse (DHPC) sendt ud til sundhedsprofessionelle Kære sundhedspersonale Dette brev
Læs mereMentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse
Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Pia Jeppesen, overlæge, Ph.d., seniorforsker, associate clinical professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Region Hovedstadens
Læs mereGravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN
Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,
Læs mereNænsomhed BETALER SIG
Nænsomhed BETALER SIG Mandag den 7. oktober 2013 Jordemoderkonferencen Overlæge Inge Olga Ibsen, Leder af: Familiecentret OUH, Patienthotellet 1.sal Består af: 1. Familieambulatoriet Region Syddanmark
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereVi har medvirket til at. Rygning under graviditeten svækker barnets øjne
Rygning under graviditeten svækker barnets øjne Håkan Ashina Ny forskning viser, at børn af gravide rygere har et tyndere nervetrådslag i øjet end børn af ikke-rygere. Stud.med., Københavns Universitet
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereGraviditet og alkohol
STOF nr. 16, 2010 Graviditet og alkohol For fosteret er alkohol suverænt det farligste af alle rusmidler. Sikrer man at alle gravide spørges til deres alkoholvaner, kan kvinder med alkoholproblemer lettere
Læs mereSamlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.
Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs mereKommissorium for fagligt forum vedr. Børn i familier med alkoholproblemer Styregruppen for Det Tværgående Områdesamarbejde
Århus Kommune Emne Til Kopi til Kommissorium for fagligt forum vedr. Børn i familier med alkoholproblemer Styregruppen for Det Tværgående Områdesamarbejde Det faglige forum Den 11.6.2010 Problemets omfang
Læs mereViden om friluftslivs effekter på sundhed
Viden om friluftslivs effekter på sundhed resultater fra en systematisk forskningsoversigt Peter Bentsen Seniorforsker & Teamleder SDCC Sundhedsfremmeforskning Sund i Naturen 2018 Forskningsoversigtens
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereKRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET
KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-
Læs mereBioeffekter. U-kursus Oktober Connie Jørgensen
Bioeffekter U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mere