Sander vil belønne de bedste forskere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sander vil belønne de bedste forskere"

Transkript

1 Sander vil belønne de bedste forskere Rangordning af de danske universiteter indgår som en del af Videnskabsministeriets nye finansieringsmodel for universiteterne. En god placering på rangordningslisten udløser flere basismidler end en dårligere placering. Den model skal ifølge Helge Sander være med til at sikre kvalitet i forskningen. Men det vil skabe detailstyring, lyder kritikken. af Franciska Lee Beckett foto: Scanpix Hvis landets universiteter ikke i forvejen så hinanden som konkurrenter i kampen om tildeling af ressourcer, så er virkeligheden nu blevet en anden. Helge Sanders (V) politik er nemlig klar: Konkurrence skal sikre, at pengene går til de bedste forskere og forskningsmiljøer i landet. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i januar i år skrev videnskabsministeren: Den nye kvalitetsmodel vil betyde, at universiteterne årligt rangordnes, og at de bedst placerede vil få forholdsvis flere basismidler end de universiteter, der klarer sig dårligst. Dengang annoncerede Helge Sander også, at dele af basismidlerne fra 2009 og 2010 vil blive fordelt efter den nye model. Mindre klart er det imidlertid, hvor stor en del af basismidlerne der skal fordeles efter denne nye model. Helge Sander kom det ikke nærmere i januar, og i dag er det stadig ikke afklaret. Det er endnu ikke fastlagt, hvor stor en del af basismidlerne der skal fordeles efter den nye model, siger udviklingschef i Universitetsstyrelsen Frans Clemmesen. Ifølge ham er det planen, at den nye finansieringsmodel skal implementeres i finanslov 2009, og ministeriet forventer at indgå politiske forhandlinger i løbet af foråret. Vil måle på publikationer Helge Sanders mål med den nye finansieringsmodel er, at kvaliteten af den offentlige forskning skal kunne måle sig med den bedste i verden. I sit debatindlæg præsenterede videnskabsministeren planerne om at indføre en bibliometriindikator, der måler universiteternes produktion af forskningspublikationer. Den bibliometriske indikator er en central indikator for forskningskvaliteten og er et centralt kvalitetsmål i både de danske og internationale forskningsmiljøer, skrev Helge Sander og pointerede samtidig, at han godt er klar over, at der er risiko for, at den indikatorbaserede model er konserverende og belønner eksisterende forskningsmiljøer på bekostning af nye forskningsfelter. Den risiko er jeg meget opmærksom på. Ministeriet vil derfor i samarbejde med de mange faggrupper på universiteterne sikre, at listerne over tidsskrifter og forlag opdateres mindst en gang om året for at sikre, at nye forskningsfelter hurtigt optages i indikatoren. Ifølge udviklingschef Frans Clemmesen arbejder ministeriet stadig ud fra planen om at indføre en bibliometriindikator i Men præcis hvilke indikatorer der skal måles på, er endnu ikke fastlagt. Nogle af de indikatorer, der skal måles på, kan være de samme som dem, vi har i dag. Det er fx måling af ph.d.-produktion og mængden af eksterne forskningsmidler pr. forsker. Men indikatorerne er endnu ikke fastlagte, siger Frans Clemmesen. Ikke detailstyre forskning Den nye fordelingsnøgle er ifølge Frans Clemmesen mere retfærdig end den nuværende, fordi den fordeler pengene efter fortjeneste frem for historik. I de kommende år vil vi se mange ekstra forskningsmidler. Fordelingen af midler skal ikke bare afspejle historik, for det er ikke et udtryk for retfærdighed, men i højere grad afspejle, hvor produktive universiteterne er. Det er en god ting, at pengene går derhen, hvor de gør størst nytte, siger udviklingschefen. I Forskningsstyrelsen arbejder man på at etablere et registreringssystem, hvor universiteterne fx skal gå ind og registrere forskningspublicering i tidsskrifter osv. Netop denne registrering møder kritik fra SF. Forskerne kommer til at bruge mere tid på at registrere forskning og søge midler end på at forske i deres felt, og det er helt forkert. Derfor er SF s store bekymring i forhold til regeringens planer om Det er en god ting, at pengene går derhen, hvor de gør størst nytte. Frans Clemmesen, udviklingschef i Universitetsstyrelsen Vi skal ikke ind og detailstyre forskningen, men i højere grad prioritere den frie forskning. Jonas Dahl, SF rangordning af universiteterne, at regeringen indfører bureaukrati for bureaukratiets skyld, siger forsknings- og universitetsordfører i SF Jonas Dahl. Han mener, at det grundlæggende er et spørgsmål om at have tillid til forskerne og universiteterne. Selvfølgelig skal kvaliteten af forskningen sikres, men det er vigtigt, at man fra politisk side har tillid til forskerne. De er udnævnt til forskere på baggrund af deres faglige kvaliteter, og vi skal have tillid til dem, siger Jonas Dahl, der synes, der er behov for en debat om, hvordan man kvalitetssikrer forskningen. Generelt er jeg skeptisk over for regeringens kriterier for udmøntning af penge, for jeg tror ikke, registrering er løsningen. Vi skal ikke ind og detailstyre forskningen, men i højere grad prioritere den frie forskning. 20 magisterbladet 11/08

2 rangordning sikrer ikke kvalitet Vi vil se mindre nobelprisforskning og mere jævn forskning, hvis universiteternes ressourcer skal fordeles efter indplacering på en rangordningsliste. Det mener Leif Søndergaard, AC-fællestillids repræsentant på Københavns Universitet. af Franciska Lee Beckett foto: Stefan Kai Nielsen Både med forskerkasket og fagforeningskasket er rangordning noget sludder. Det er en arbitrær opstilling af universiteterne efter nogle parametre, som i virkeligheden ikke siger noget om kvaliteten af den undervisning og forskning, der bliver lavet, siger Leif Søndergaard, der ud over at være forsker i biologi på Københavns Universitet også er DM-tillidsrepræsentant og AC-fællestillidsrepræsentant på hele universitetet. Han mener, at rangordning er en bagudskuende proces. De indikatorer, rangordningen måler på, er baseret på, hvad der skete i fortiden. Det vil sige, at det er utrolig svært at komme op og ned ad rangordningsstigen, og det er problematisk. Publicering af fusk Leif Søndergaard kan ikke få øje på nogen parametre, der kan bruges til at sikre forskningskvaliteten. Fordi man ikke objektivt kan måle, om et universitet er bedre end et andet, opstiller man typisk nogle teknokratiske målinger af forskellige parametre. Men det siger i virkeligheden ikke en pind om kvalitet. Man kan fx lave nogle modeller, der måler, hvor meget forskerne publicerer, men det betyder jo kun, at de skriver noget, og ikke at det nødvendigvis er af god kvalitet, siger Leif Søndergaard og kommer med et eksempel. Nogle tidsskrifter er finere end andre. Og inden for mit fag er nogle af de højest rangerende tidsskrifter det engelske Nature og det amerikanske Science. Men ser man på, hvad de egentlig har publiceret, så er de blandt de tidsskrifter, der relativt har publiceret flest artikler med fusk i. Det skyldes, at tidsskrifterne rangerer så højt, at forskere vil gøre alt for at publicere i dem, og derfor modtager bladene et hav af artikler og når ikke at tjekke, om kvaliteten nu også er i orden, forklarer han. Ikke løst kræftens gåder Leif Søndergaard er ikke tvivl om, at indførelsen af et rangordningssystem vil få en mærkbar effekt på forskernes arbejdsvilkår. Hvis det bliver en signifikant del af det samlede budget, der tildeles efter indplacering på rangordningen, så er jeg helt sikker på, at universiteterne vil agere efter det. Han mener allerede, at man på andre områder kan se, hvordan universiteterne ændrer adfærd, når der politisk bliver truffet beslutninger, der kan mærkes på institutternes pengepunge. Når der fx bliver lavet incitamentsstrukturer for at få de studerende hurtigere igennem deres uddannelse, så viser det sig, at de også kommer hurtigere igennem. Universiteterne kigger efter pengene, og så siger man ikke, at man skal sænke kvaliteten, man siger bare, at fok skal hurtigere igennem. Men alle og enhver ved jo, at det sænker kvaliteten, mener tillidsrepræsentanten, der skyder skylden på både ministeriet og universitetsledelsen. Efter min opfattelse er hele den akademiske side af universiteterne ved at smuldre væk. Det skyldes ikke alene, at vi har fået en meget økonomisk orienteret ledelse ind på universitetet, men det skyldes også ministeriet, mener Leif Søndergaard. Nedlukningen af faget italiensk på CBS ser Leif Søndergaard som endnu et eksempel på, at universiteterne i forvejen agerer ud fra rent økonomiske parametre. Der er ikke nogen, der tænker på, at det måske er fornuftigt, hvis man af kulturelle og alment Både med forskerkasket og fagforeningskasket er rangordning noget sludder. Det er en arbitrær opstilling af universiteterne efter nogle parametre, som i virkeligheden ikke siger noget om kvaliteten af den undervisning og forskning, der bliver lavet, siger Leif Søndergaard, forsker og AC-fællestillidsrepræsentant på Københavns Universitet. dannende årsager holder liv i de små fag. I stedet agerer man bare ud fra pengene, og derfor tror jeg også, at en rangordningsmodel, der fordeler pengene, på sigt vil betyde, at universiteterne prioriterer ud fra de parametre, der vil blive puttet ind i en sådan rangordning. Og det har ifølge Leif Søndergaard trange udsigter for forskningen. Det vil betyde, at forskningen vil blive indskrænket, og det hele vil ligge på et jævnt niveau. Jeg tror, at forskerne vil rette ind efter de kriterier, rangordningen baserer sig på, fordi de vil gå efter pengene. Det vil sige, at de vil producere forskning, som de ved, mange vil citere. Men omvendt vil de vilde forsøg og den 22 magisterbladet 11/08

3 gennembrydende forskning forsvinde. Man vil fx ikke få løst kræftens gåder osv. Vi vil simpelthen blive dummere, vurderer han. Ringe kår for nobelprisforskere Ser man tilbage på de store gennembrud i forskningen, vil historien afsløre, at de store nobelpristagere stort set altid har været personer, hvis forskning stod i opposition til de herskende videnskabelige teorier. Det gælder både i naturvidenskab, humaniora og alle andre videnskabelige områder. Det betyder, at de store gennembrud som regel først bliver anerkendt, mange år efter de faktisk er lavet. Det vil sige, at forskning, der siden hen blev prisbelønnet, ikke kunne have fået indflydelse på en rangordning af forskerens universitet, siger Leif Søndergaard, der selv er klassisk genetiker og har forsket i krydsning af bananfluer i en halv menneskealder. Et af Leif Søndergaards forbilleder, den amerikanske genetiker Edward B. Lewis, måtte vente knap 30 år på at modtage hæder for sin banebrydende forskning inden for klassisk genetik. Lewis modtog Nobelprisen i 1995 for den forskning, han havde lavet næsten 30 år før. Op til prismodtagelsen var hans mest citerede artikel en lille og simpel artikel om, hvordan man fodrer mutagene stoffer til bananfluer, så man kan lave mutanter. Det var forskningsmæssigt en ubetydelig artikel, men fordi alle, der på det tidspunkt arbejdede med bananfluer, også lavede mutanter, blev han altid citeret for den artikel. Men hans rigtigt gennembrydende arbejde, som var meget mere avanceret, blev ikke citeret, fordi der ikke var så mange, der interesserede sig for det dengang. Det viser, at citationer ikke siger noget om kvaliteten af forskningen. Hvis Lewis havde været underlagt det system, vi har i dag, med krav til forskningsproduktion og relevans osv., var han aldrig nogensinde kommet nogen steder, vurderer Leif Søndergaard. magisterbladet 11/08 23

4 mangel på klarhed skader arbejdsmiljøet Det er uigennemskueligt, hvad der skal måles og vejes, når de danske universiteter skal rangordnes, og det skaber usikkerhed blandt forskerne. Det fortæller tillidsrepræsentant på Aalborg Universitet Jens Kirk, der undrer sig over, at ministeriet overhovedet antager, at der er forskel på kvaliteten af forskning. af Franciska Lee Beckett foto: Anne Mette Welling Forvirringen omkring regeringens planer med en ny model for fordeling af ressourcer til landets universiteter er total, og det kan mærkes blandt forskerne i Aalborg. Den ene dag er der snak om, at kriterierne for indplacering på rangordningen skal handle om, hvor mange penge kandidaterne tjener. Den anden dag taler ministeriet om en bibliometrisk model. Indtil nu har jeg kun hørt tågesnak om at flytte penge, siger Jens Kirk, der forsker og underviser i engelsk på Institut for Sprog og Internationale Kulturstudier på Aalborg Universitet. Derudover er han tillidsrepræsentant for de ansatte på Humaniora. Han appellerer til, at ministeriet snarest gør det klart, hvad det er, der skal måles og vejes. Usikkerheden går nemlig ud over arbejdsmiljøet. Hvis vi ikke har en forståelse for, hvad det er, der er med til at udløse en relativ høj eller relativ lav indplacering på rangordningen, kan det kun være med til at skabe usikkerhed og tvivl om, hvorvidt det, man går og laver, også er det rigtige i forhold til rangordningen, og det vil gøre hverdagen endnu mere kaotisk og problematisk, siger Jens Kirk, der mener, at de universitetsansatte alt for længe har skullet leve med usikkerhed om ressourcefordelinger. Ministeriet er jo berømt for at sende mange forskellige signaler ud, og de sidste år har været præget af meget usikkerhed om, hvordan pengene skal fordeles. Lige nu oplever vi en forstærkning af den usikkerhed. Hvem siger, der er forskel? Jens Kirks største bekymring i forhold til planerne om en ny finansieringsmodel er, at ministeriet i udgangspunktet har antaget, at der er en forskel på kvaliteten af den forskning, der bliver produceret på landets universiteter. Jeg kan slet ikke genkende den indgang til, at der skal være en forskel. Ministeriet er jo berømt for at sende mange forskellige signaler ud, og de sidste år har været præget af meget usikkerhed om, hvordan pengene skal fordeles. Lige nu oplever vi en forstærkning af den usikkerhed, siger Jens Kirk, tillidsrepræsentant på Aalborg Universitet. Vi kan risikere, at folk vælger studium ud fra placeringen på rangordningslisten. Jens Kirk, tillidsrepræsentant, Aalborg Universitet 24 magisterbladet 11/08

5 Tværtimod synes jeg, at der de seneste år er blevet gjort meget for at ensrette os. Men det virker, som om man har besluttet, at der er en forskel, og at vi skal rankes ud fra den forskel, siger tillidsrepræsentanten. Han mener, at de universitetsansatte lektorer er kvalitetssikrede gennem den uddannelse, de har været igennem med ph.d.- forløb, adjunktur og lektorstilling. I modsætning til mange andre uddannelser er det et enormt langt forløb, fastansatte har været igennem, inden de bliver lektorer på universitetet. Det er jo noget af et nåleøje at komme igennem. Lektorerne bliver også kontrolleret årligt gennem indberetninger, der viser, hvad de går og laver. Jeg kan ikke se, at der skulle være grund til at antage, at der er kvalitetsforskelle. Jeg ser sammenlignelighed frem for forskellighed, siger Jens Kirk. Små fag i fare Hvis en prioriteret liste over de danske universiteter bliver lagt frem for offentligheden, kan det komme til at påvirke de studerendes valg af studium. Det forudser Jens Kirk. Vi kan risikere, at folk vælger studium ud fra placeringen på rangordningslisten. Men det er ikke givet, at de kriterier, der ligger til grund for placeringen, er en hjælp for de studerende. Placeringen siger formentlig ikke noget om studiemiljø, og rangordningsplaceringen er heller ikke en garanti for, at uddannelsen er fremtidssikret. Også de små og nye fag kan være i farezonen, hvis pengene skal fordeles efter indplacering på en rangordningsliste. Og det kan have samfundsmæssige konsekvenser, vurderer Jens Kirk. Det vil gå ud over de fag, der ikke er slået igennem forskningsmæssigt. Det er fx nye uddannelser og de små fag, der uddanner kandidater, der er med til at fremtidssikre det danske samfund. Men man kan frygte, at rangordningsmodellen ikke vil fange de fag, og det vil gå ud over fremtidssikringen. Aalborg retter ind Selvom Jens Kirk har svært ved at få øje på fordelene ved ministeriets planer om en ny ressourcefordeling for universiteterne, er han ikke bekymret på Aalborg Universitets vegne. Men han forventer, at det vil betyde ændrede arbejdsvilkår. Aalborg Universitet er et forholdsvist nyt universitet, og vi har en relativ strategisk bevidst ledelse. I det omfang, der kommer nogle klare signaler at navigere efter, tror jeg sagtens, at institutionen kan klare en rangordning. Vi må agere i den virkelighed, der nu er. Og kommer der en rangordning, der bliver bestemmende for at udløse betragtelige ressourcer til uddannelsesinstitutionerne, så vil det få betydning for vores adfærd. Det bliver nok først og fremmest ledelsen, der skal sørge for at rette ind efter rangordningskriterierne. Det vil den enkelte medarbejder selvfølgelig mærke i hverdagen. Man kan forestille sig, at hvis rangordningen fx baserer sig på publicering i givne tidsskrifter, så vil ledelsen forsøge at rette vores produktion ind efter de kriterier. For nogle forskere vil der sikkert blive tale om en fortsættelse af en allerede eksisterende praksis, mens andre vil skulle lave deres publikationsstrategier helt om. Det er selvfølgelig frustrerende, at man skal udvikle en anden adfærd, når det ikke er, fordi man er dårlig til det, man laver, men fordi der er et politisk ønske om at præmiere et felt eller et sprog frem for et andet. magisterbladet 11/08 25

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Baggrund og formål med den bibliometriske forskningsindikator Politisk aftale fra 2009 ( løber til og med 2017) Formålet med BFI er at måle

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Aftale om løn efter principperne om ny løn til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Nye lønsystemer i staten Pr. 1. januar 1998 indførtes Nye lønsystemer i staten

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR Centre for Economic and Business Research en del af Copenhagen Business School CEBR-analyse leverer altid Troværdighed i alle detaljer Vores

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Brugervejledning for niveauinddeling

Brugervejledning for niveauinddeling Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

ÅNDENS ARBEJDERE Ansatte på universiteter slår stressalarm

ÅNDENS ARBEJDERE Ansatte på universiteter slår stressalarm ÅNDENS ARBEJDERE Ansatte på universiteter slår stressalarm Af Gitte Redder @GitteRedder Torsdag den 13. august 2015, 05:00 Del: Stort arbejdspres og tyngende ansvar skaber stress blandt lektorer og professorer.

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Transportforskningserfaringer i Danmark

Transportforskningserfaringer i Danmark Transportforskningserfaringer i Danmark Professor oan@transport.dtu.dk TØF Transportforskningskonference 19/9-2008 Om indlægget Hvorfor transportforskning? Historisk vue på den danske transportforskning

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion?

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? http://lederweb.dk/strategi/maling-og-evaluering/artikel/95302/evaluering-som-rituel-eller-kritisk-refleksion Måling og evaluering Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? En lederuddannelse på

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2007/08 Dækkende perioden 1. april 2007 til 31. august

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Måling af relationel koordinering

Måling af relationel koordinering Måling af relationel koordinering hvad kan man bruge det til i praksis? Workshop nr. 512 AM2013, Tirsdag den 12. November 2013 Karen Albertsen og Inger Marie Wiegmann kal@teamarbedjsliv.dk; imw@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forandringsledelse. At gøre det nye og anderledes almindeligt. Sabine Madsen, RUC. 15. Marts 2012

Forandringsledelse. At gøre det nye og anderledes almindeligt. Sabine Madsen, RUC. 15. Marts 2012 Forandringsledelse At gøre det nye og anderledes almindeligt Sabine Madsen, RUC Lidt om mig Sabine Madsen PhD fra CBS: Brug af metoder i praksis vs. Deres beskrivelse i litteratur Nu, Lektor på RUC Underviser

Læs mere

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3 Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.

Læs mere

Finansiering af forskning og uddannelse - Politikpapir godkendt april 2008

Finansiering af forskning og uddannelse - Politikpapir godkendt april 2008 Finansiering af forskning og uddannelse - Politikpapir godkendt april 2008 Dette politikpapir indeholder en redegørelse for, hvorfor det er særlig vigtigt at forholde sig til finansiering af videregående

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Andst lokalråd. Referat Årsmøde 2014. Dagorden: Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Andst Forsamlingshus.

Andst lokalråd. Referat Årsmøde 2014. Dagorden: Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Andst Forsamlingshus. Andst lokalråd Referat Årsmøde 2014 Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Sted: Deltagere: Afbud: Andst Forsamlingshus. Fra lokalrådet :John, Simon, Niels Jørgen, Morten. Herudover 6 tilhørere, Anne Mette

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Kvalitet og relevans to uadskillelige størrelser? Jens Dolin

Kvalitet og relevans to uadskillelige størrelser? Jens Dolin Kvalitet og relevans to uadskillelige størrelser? Jens Dolin Workshop outline Formålet med workshoppen: At få et overblik over problematikken og komme med nogle konkrete bud på kvalitets- og relevansindikatorer.

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Copenhagen Business School 1 Indhold Status om ligestilling fra Copenhagen Business School 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Copenhagen Business School Vores

Læs mere