Sander vil belønne de bedste forskere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sander vil belønne de bedste forskere"

Transkript

1 Sander vil belønne de bedste forskere Rangordning af de danske universiteter indgår som en del af Videnskabsministeriets nye finansieringsmodel for universiteterne. En god placering på rangordningslisten udløser flere basismidler end en dårligere placering. Den model skal ifølge Helge Sander være med til at sikre kvalitet i forskningen. Men det vil skabe detailstyring, lyder kritikken. af Franciska Lee Beckett foto: Scanpix Hvis landets universiteter ikke i forvejen så hinanden som konkurrenter i kampen om tildeling af ressourcer, så er virkeligheden nu blevet en anden. Helge Sanders (V) politik er nemlig klar: Konkurrence skal sikre, at pengene går til de bedste forskere og forskningsmiljøer i landet. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i januar i år skrev videnskabsministeren: Den nye kvalitetsmodel vil betyde, at universiteterne årligt rangordnes, og at de bedst placerede vil få forholdsvis flere basismidler end de universiteter, der klarer sig dårligst. Dengang annoncerede Helge Sander også, at dele af basismidlerne fra 2009 og 2010 vil blive fordelt efter den nye model. Mindre klart er det imidlertid, hvor stor en del af basismidlerne der skal fordeles efter denne nye model. Helge Sander kom det ikke nærmere i januar, og i dag er det stadig ikke afklaret. Det er endnu ikke fastlagt, hvor stor en del af basismidlerne der skal fordeles efter den nye model, siger udviklingschef i Universitetsstyrelsen Frans Clemmesen. Ifølge ham er det planen, at den nye finansieringsmodel skal implementeres i finanslov 2009, og ministeriet forventer at indgå politiske forhandlinger i løbet af foråret. Vil måle på publikationer Helge Sanders mål med den nye finansieringsmodel er, at kvaliteten af den offentlige forskning skal kunne måle sig med den bedste i verden. I sit debatindlæg præsenterede videnskabsministeren planerne om at indføre en bibliometriindikator, der måler universiteternes produktion af forskningspublikationer. Den bibliometriske indikator er en central indikator for forskningskvaliteten og er et centralt kvalitetsmål i både de danske og internationale forskningsmiljøer, skrev Helge Sander og pointerede samtidig, at han godt er klar over, at der er risiko for, at den indikatorbaserede model er konserverende og belønner eksisterende forskningsmiljøer på bekostning af nye forskningsfelter. Den risiko er jeg meget opmærksom på. Ministeriet vil derfor i samarbejde med de mange faggrupper på universiteterne sikre, at listerne over tidsskrifter og forlag opdateres mindst en gang om året for at sikre, at nye forskningsfelter hurtigt optages i indikatoren. Ifølge udviklingschef Frans Clemmesen arbejder ministeriet stadig ud fra planen om at indføre en bibliometriindikator i Men præcis hvilke indikatorer der skal måles på, er endnu ikke fastlagt. Nogle af de indikatorer, der skal måles på, kan være de samme som dem, vi har i dag. Det er fx måling af ph.d.-produktion og mængden af eksterne forskningsmidler pr. forsker. Men indikatorerne er endnu ikke fastlagte, siger Frans Clemmesen. Ikke detailstyre forskning Den nye fordelingsnøgle er ifølge Frans Clemmesen mere retfærdig end den nuværende, fordi den fordeler pengene efter fortjeneste frem for historik. I de kommende år vil vi se mange ekstra forskningsmidler. Fordelingen af midler skal ikke bare afspejle historik, for det er ikke et udtryk for retfærdighed, men i højere grad afspejle, hvor produktive universiteterne er. Det er en god ting, at pengene går derhen, hvor de gør størst nytte, siger udviklingschefen. I Forskningsstyrelsen arbejder man på at etablere et registreringssystem, hvor universiteterne fx skal gå ind og registrere forskningspublicering i tidsskrifter osv. Netop denne registrering møder kritik fra SF. Forskerne kommer til at bruge mere tid på at registrere forskning og søge midler end på at forske i deres felt, og det er helt forkert. Derfor er SF s store bekymring i forhold til regeringens planer om Det er en god ting, at pengene går derhen, hvor de gør størst nytte. Frans Clemmesen, udviklingschef i Universitetsstyrelsen Vi skal ikke ind og detailstyre forskningen, men i højere grad prioritere den frie forskning. Jonas Dahl, SF rangordning af universiteterne, at regeringen indfører bureaukrati for bureaukratiets skyld, siger forsknings- og universitetsordfører i SF Jonas Dahl. Han mener, at det grundlæggende er et spørgsmål om at have tillid til forskerne og universiteterne. Selvfølgelig skal kvaliteten af forskningen sikres, men det er vigtigt, at man fra politisk side har tillid til forskerne. De er udnævnt til forskere på baggrund af deres faglige kvaliteter, og vi skal have tillid til dem, siger Jonas Dahl, der synes, der er behov for en debat om, hvordan man kvalitetssikrer forskningen. Generelt er jeg skeptisk over for regeringens kriterier for udmøntning af penge, for jeg tror ikke, registrering er løsningen. Vi skal ikke ind og detailstyre forskningen, men i højere grad prioritere den frie forskning. 20 magisterbladet 11/08

2 rangordning sikrer ikke kvalitet Vi vil se mindre nobelprisforskning og mere jævn forskning, hvis universiteternes ressourcer skal fordeles efter indplacering på en rangordningsliste. Det mener Leif Søndergaard, AC-fællestillids repræsentant på Københavns Universitet. af Franciska Lee Beckett foto: Stefan Kai Nielsen Både med forskerkasket og fagforeningskasket er rangordning noget sludder. Det er en arbitrær opstilling af universiteterne efter nogle parametre, som i virkeligheden ikke siger noget om kvaliteten af den undervisning og forskning, der bliver lavet, siger Leif Søndergaard, der ud over at være forsker i biologi på Københavns Universitet også er DM-tillidsrepræsentant og AC-fællestillidsrepræsentant på hele universitetet. Han mener, at rangordning er en bagudskuende proces. De indikatorer, rangordningen måler på, er baseret på, hvad der skete i fortiden. Det vil sige, at det er utrolig svært at komme op og ned ad rangordningsstigen, og det er problematisk. Publicering af fusk Leif Søndergaard kan ikke få øje på nogen parametre, der kan bruges til at sikre forskningskvaliteten. Fordi man ikke objektivt kan måle, om et universitet er bedre end et andet, opstiller man typisk nogle teknokratiske målinger af forskellige parametre. Men det siger i virkeligheden ikke en pind om kvalitet. Man kan fx lave nogle modeller, der måler, hvor meget forskerne publicerer, men det betyder jo kun, at de skriver noget, og ikke at det nødvendigvis er af god kvalitet, siger Leif Søndergaard og kommer med et eksempel. Nogle tidsskrifter er finere end andre. Og inden for mit fag er nogle af de højest rangerende tidsskrifter det engelske Nature og det amerikanske Science. Men ser man på, hvad de egentlig har publiceret, så er de blandt de tidsskrifter, der relativt har publiceret flest artikler med fusk i. Det skyldes, at tidsskrifterne rangerer så højt, at forskere vil gøre alt for at publicere i dem, og derfor modtager bladene et hav af artikler og når ikke at tjekke, om kvaliteten nu også er i orden, forklarer han. Ikke løst kræftens gåder Leif Søndergaard er ikke tvivl om, at indførelsen af et rangordningssystem vil få en mærkbar effekt på forskernes arbejdsvilkår. Hvis det bliver en signifikant del af det samlede budget, der tildeles efter indplacering på rangordningen, så er jeg helt sikker på, at universiteterne vil agere efter det. Han mener allerede, at man på andre områder kan se, hvordan universiteterne ændrer adfærd, når der politisk bliver truffet beslutninger, der kan mærkes på institutternes pengepunge. Når der fx bliver lavet incitamentsstrukturer for at få de studerende hurtigere igennem deres uddannelse, så viser det sig, at de også kommer hurtigere igennem. Universiteterne kigger efter pengene, og så siger man ikke, at man skal sænke kvaliteten, man siger bare, at fok skal hurtigere igennem. Men alle og enhver ved jo, at det sænker kvaliteten, mener tillidsrepræsentanten, der skyder skylden på både ministeriet og universitetsledelsen. Efter min opfattelse er hele den akademiske side af universiteterne ved at smuldre væk. Det skyldes ikke alene, at vi har fået en meget økonomisk orienteret ledelse ind på universitetet, men det skyldes også ministeriet, mener Leif Søndergaard. Nedlukningen af faget italiensk på CBS ser Leif Søndergaard som endnu et eksempel på, at universiteterne i forvejen agerer ud fra rent økonomiske parametre. Der er ikke nogen, der tænker på, at det måske er fornuftigt, hvis man af kulturelle og alment Både med forskerkasket og fagforeningskasket er rangordning noget sludder. Det er en arbitrær opstilling af universiteterne efter nogle parametre, som i virkeligheden ikke siger noget om kvaliteten af den undervisning og forskning, der bliver lavet, siger Leif Søndergaard, forsker og AC-fællestillidsrepræsentant på Københavns Universitet. dannende årsager holder liv i de små fag. I stedet agerer man bare ud fra pengene, og derfor tror jeg også, at en rangordningsmodel, der fordeler pengene, på sigt vil betyde, at universiteterne prioriterer ud fra de parametre, der vil blive puttet ind i en sådan rangordning. Og det har ifølge Leif Søndergaard trange udsigter for forskningen. Det vil betyde, at forskningen vil blive indskrænket, og det hele vil ligge på et jævnt niveau. Jeg tror, at forskerne vil rette ind efter de kriterier, rangordningen baserer sig på, fordi de vil gå efter pengene. Det vil sige, at de vil producere forskning, som de ved, mange vil citere. Men omvendt vil de vilde forsøg og den 22 magisterbladet 11/08

3 gennembrydende forskning forsvinde. Man vil fx ikke få løst kræftens gåder osv. Vi vil simpelthen blive dummere, vurderer han. Ringe kår for nobelprisforskere Ser man tilbage på de store gennembrud i forskningen, vil historien afsløre, at de store nobelpristagere stort set altid har været personer, hvis forskning stod i opposition til de herskende videnskabelige teorier. Det gælder både i naturvidenskab, humaniora og alle andre videnskabelige områder. Det betyder, at de store gennembrud som regel først bliver anerkendt, mange år efter de faktisk er lavet. Det vil sige, at forskning, der siden hen blev prisbelønnet, ikke kunne have fået indflydelse på en rangordning af forskerens universitet, siger Leif Søndergaard, der selv er klassisk genetiker og har forsket i krydsning af bananfluer i en halv menneskealder. Et af Leif Søndergaards forbilleder, den amerikanske genetiker Edward B. Lewis, måtte vente knap 30 år på at modtage hæder for sin banebrydende forskning inden for klassisk genetik. Lewis modtog Nobelprisen i 1995 for den forskning, han havde lavet næsten 30 år før. Op til prismodtagelsen var hans mest citerede artikel en lille og simpel artikel om, hvordan man fodrer mutagene stoffer til bananfluer, så man kan lave mutanter. Det var forskningsmæssigt en ubetydelig artikel, men fordi alle, der på det tidspunkt arbejdede med bananfluer, også lavede mutanter, blev han altid citeret for den artikel. Men hans rigtigt gennembrydende arbejde, som var meget mere avanceret, blev ikke citeret, fordi der ikke var så mange, der interesserede sig for det dengang. Det viser, at citationer ikke siger noget om kvaliteten af forskningen. Hvis Lewis havde været underlagt det system, vi har i dag, med krav til forskningsproduktion og relevans osv., var han aldrig nogensinde kommet nogen steder, vurderer Leif Søndergaard. magisterbladet 11/08 23

4 mangel på klarhed skader arbejdsmiljøet Det er uigennemskueligt, hvad der skal måles og vejes, når de danske universiteter skal rangordnes, og det skaber usikkerhed blandt forskerne. Det fortæller tillidsrepræsentant på Aalborg Universitet Jens Kirk, der undrer sig over, at ministeriet overhovedet antager, at der er forskel på kvaliteten af forskning. af Franciska Lee Beckett foto: Anne Mette Welling Forvirringen omkring regeringens planer med en ny model for fordeling af ressourcer til landets universiteter er total, og det kan mærkes blandt forskerne i Aalborg. Den ene dag er der snak om, at kriterierne for indplacering på rangordningen skal handle om, hvor mange penge kandidaterne tjener. Den anden dag taler ministeriet om en bibliometrisk model. Indtil nu har jeg kun hørt tågesnak om at flytte penge, siger Jens Kirk, der forsker og underviser i engelsk på Institut for Sprog og Internationale Kulturstudier på Aalborg Universitet. Derudover er han tillidsrepræsentant for de ansatte på Humaniora. Han appellerer til, at ministeriet snarest gør det klart, hvad det er, der skal måles og vejes. Usikkerheden går nemlig ud over arbejdsmiljøet. Hvis vi ikke har en forståelse for, hvad det er, der er med til at udløse en relativ høj eller relativ lav indplacering på rangordningen, kan det kun være med til at skabe usikkerhed og tvivl om, hvorvidt det, man går og laver, også er det rigtige i forhold til rangordningen, og det vil gøre hverdagen endnu mere kaotisk og problematisk, siger Jens Kirk, der mener, at de universitetsansatte alt for længe har skullet leve med usikkerhed om ressourcefordelinger. Ministeriet er jo berømt for at sende mange forskellige signaler ud, og de sidste år har været præget af meget usikkerhed om, hvordan pengene skal fordeles. Lige nu oplever vi en forstærkning af den usikkerhed. Hvem siger, der er forskel? Jens Kirks største bekymring i forhold til planerne om en ny finansieringsmodel er, at ministeriet i udgangspunktet har antaget, at der er en forskel på kvaliteten af den forskning, der bliver produceret på landets universiteter. Jeg kan slet ikke genkende den indgang til, at der skal være en forskel. Ministeriet er jo berømt for at sende mange forskellige signaler ud, og de sidste år har været præget af meget usikkerhed om, hvordan pengene skal fordeles. Lige nu oplever vi en forstærkning af den usikkerhed, siger Jens Kirk, tillidsrepræsentant på Aalborg Universitet. Vi kan risikere, at folk vælger studium ud fra placeringen på rangordningslisten. Jens Kirk, tillidsrepræsentant, Aalborg Universitet 24 magisterbladet 11/08

5 Tværtimod synes jeg, at der de seneste år er blevet gjort meget for at ensrette os. Men det virker, som om man har besluttet, at der er en forskel, og at vi skal rankes ud fra den forskel, siger tillidsrepræsentanten. Han mener, at de universitetsansatte lektorer er kvalitetssikrede gennem den uddannelse, de har været igennem med ph.d.- forløb, adjunktur og lektorstilling. I modsætning til mange andre uddannelser er det et enormt langt forløb, fastansatte har været igennem, inden de bliver lektorer på universitetet. Det er jo noget af et nåleøje at komme igennem. Lektorerne bliver også kontrolleret årligt gennem indberetninger, der viser, hvad de går og laver. Jeg kan ikke se, at der skulle være grund til at antage, at der er kvalitetsforskelle. Jeg ser sammenlignelighed frem for forskellighed, siger Jens Kirk. Små fag i fare Hvis en prioriteret liste over de danske universiteter bliver lagt frem for offentligheden, kan det komme til at påvirke de studerendes valg af studium. Det forudser Jens Kirk. Vi kan risikere, at folk vælger studium ud fra placeringen på rangordningslisten. Men det er ikke givet, at de kriterier, der ligger til grund for placeringen, er en hjælp for de studerende. Placeringen siger formentlig ikke noget om studiemiljø, og rangordningsplaceringen er heller ikke en garanti for, at uddannelsen er fremtidssikret. Også de små og nye fag kan være i farezonen, hvis pengene skal fordeles efter indplacering på en rangordningsliste. Og det kan have samfundsmæssige konsekvenser, vurderer Jens Kirk. Det vil gå ud over de fag, der ikke er slået igennem forskningsmæssigt. Det er fx nye uddannelser og de små fag, der uddanner kandidater, der er med til at fremtidssikre det danske samfund. Men man kan frygte, at rangordningsmodellen ikke vil fange de fag, og det vil gå ud over fremtidssikringen. Aalborg retter ind Selvom Jens Kirk har svært ved at få øje på fordelene ved ministeriets planer om en ny ressourcefordeling for universiteterne, er han ikke bekymret på Aalborg Universitets vegne. Men han forventer, at det vil betyde ændrede arbejdsvilkår. Aalborg Universitet er et forholdsvist nyt universitet, og vi har en relativ strategisk bevidst ledelse. I det omfang, der kommer nogle klare signaler at navigere efter, tror jeg sagtens, at institutionen kan klare en rangordning. Vi må agere i den virkelighed, der nu er. Og kommer der en rangordning, der bliver bestemmende for at udløse betragtelige ressourcer til uddannelsesinstitutionerne, så vil det få betydning for vores adfærd. Det bliver nok først og fremmest ledelsen, der skal sørge for at rette ind efter rangordningskriterierne. Det vil den enkelte medarbejder selvfølgelig mærke i hverdagen. Man kan forestille sig, at hvis rangordningen fx baserer sig på publicering i givne tidsskrifter, så vil ledelsen forsøge at rette vores produktion ind efter de kriterier. For nogle forskere vil der sikkert blive tale om en fortsættelse af en allerede eksisterende praksis, mens andre vil skulle lave deres publikationsstrategier helt om. Det er selvfølgelig frustrerende, at man skal udvikle en anden adfærd, når det ikke er, fordi man er dårlig til det, man laver, men fordi der er et politisk ønske om at præmiere et felt eller et sprog frem for et andet. magisterbladet 11/08 25

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi

Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Medlemmerne af aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 1. JUNI 2011 Forum Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi Møde

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter

Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Udarbejdet af VBN- redaktionen Version 1 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 14/2-2014 Version 2 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 13/3-2014

Læs mere

02-11-2009. Universitetsloven:

02-11-2009. Universitetsloven: FORSKNINGSREGISTRERING: formidlingsstrategisk tiltag, kvalitetssikringsredskab eller vejen mod forskningsstyring? Forskningsevaluering g og forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksskole, 29. oktober,

Læs mere

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler

Læs mere

PURE Validatorer på IKM

PURE Validatorer på IKM PURE Validatorer på IKM Om PURE og hvad det bliver brugt til Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Om workflow og validering i PURE Et forslag til organisering af validatorer på IKM Seniorrådgiver,

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Baggrund og formål med den bibliometriske forskningsindikator Politisk aftale fra 2009 ( løber til og med 2017) Formålet med BFI er at måle

Læs mere

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker . Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker 29. oktober, 2009 Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Research@CBS Experts@CBS

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum REFERAT Til stede: Michael Steinicke, Søren H. Mørup, Mette Neville, Henrik Skovgaard-Pedersen, Bente Schandorff Hansen, Cita

Læs mere

af Mads Meier Jæger, Jon Kvist og Anders Holm Forskningens kvalitet og kvantitet

af Mads Meier Jæger, Jon Kvist og Anders Holm Forskningens kvalitet og kvantitet af Mads Meier Jæger, Jon Kvist og Anders Holm Quo Vadis? Forskningens kvalitet og kvantitet Formanden for Dansk Sociologforening, Rasmus Willig (RW), udtrykker i et åbent brev til Videnskabsminister Helge

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

HVAD ER PROBLEMET OG HVAD ER MÅLET?

HVAD ER PROBLEMET OG HVAD ER MÅLET? HVORFOR DISKUTERER VI KVALITET OG REFORMER I HØJERE UDDANNELSE? HVAD ER PROBLEMET OG HVAD ER MÅLET? KAN KVALITET STYRES FRA CENTRALT HOLD? ER DET EN SIKKER METODE TIL AT DRÆBE DEN LOKALE KVALITETSKULTUR?

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske Fakultet Ifølge ph.d.-bekendtgørelsens 25, stk. 1, nr. 6), jf. 19, stk. 1 skal universitetet

Læs mere

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00 Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt - UgebrevetA4.dk 08-03-2016 22:00:46 KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Sekretariatet. Universiteternes karrierehåndtering: Tab af talent og faldende kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser

Sekretariatet. Universiteternes karrierehåndtering: Tab af talent og faldende kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser Sekretariatet Universiteternes karrierehåndtering: Tab af talent og faldende kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser Den 24. januar 2012 Sagsnr. S-2012-100 Dok.nr. D-2012-1629 bba/ka På trods af universitetslovens

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Akademikernes kommentarer til Epinions undersøgelse. Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse

Akademikernes kommentarer til Epinions undersøgelse. Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse Den 27. maj 2014 Sag.nr. S-2013-856 Dok.nr. D-2014-10561 bba/ka Universitetsevalueringen i 2009 rettede en berettiget

Læs mere

Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA

Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA Kommentar til forslag om fusion af Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Afrapportering på Deff-projektet Open Access i danske og nordiske tidsskrifter

Afrapportering på Deff-projektet Open Access i danske og nordiske tidsskrifter Afrapportering på Deff-projektet Open Access i danske og nordiske tidsskrifter RESUMÉ Der er blevet udarbejdet en rapport om Open Access til artikler i danske og nordiske tidsskrifter. Kortlægningen af

Læs mere

Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske

Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske Notat Modtager(e): Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske forskningsindikator Kopi: Notat om governancestruktur for den bibliometriske forskningsindikator

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Direkte finansiering af dansk forskning

Direkte finansiering af dansk forskning Direkte finansiering af dansk forskning 2 3 Indhold Forord Forord 3 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler 4 International sammenligning: Direkte

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator.

Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator. Notat Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator. Som opfølgning på regeringens Globaliseringsstrategi har Videnskabsministeriet besluttet at udvikle en bibliometrisk forskningsindikator, der

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K. Kære Helge Sander

Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K. Kære Helge Sander Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K 1. april 2006 Kære Helge Sander Tak for din henvendelse til bestyrelsen på Danmarks Farmaceutiske

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening Fokus for den strategiske forskning FORSK2020-indspil skal være fokuseret på: Væsentlige samfundsmæssige

Læs mere

Bro kan give bagslag

Bro kan give bagslag Bro kan give bagslag En Kattegatforbindelse kan blive til fordel for hovedstadsområdet, mens Østjylland kan miste arbejdspladser, lyder advarslen fra flere eksperter. Dette er indledningen til en artikelserie

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Universitetet i New Orleans har IKKE fundet en kur mod Huntingtons Sygdom Forskningen Rhes striatum

Universitetet i New Orleans har IKKE fundet en kur mod Huntingtons Sygdom Forskningen Rhes striatum Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Universitetet i New Orleans har IKKE fundet en kur mod Huntingtons Sygdom Forskningen bag en

Læs mere

Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen. Møde afholdt: 4. maj 2016 kl :00

Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen. Møde afholdt: 4. maj 2016 kl :00 PHD SCHOOL KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 17. MAJ 2016 Forum Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen PHD SCHOOL Møde afholdt: 4. maj 2016 kl. 10.00-12:00 KAREN BLIXENSVEJ 4, 2300 Sted: Referent: 13b.0.27 Mia

Læs mere

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle

Læs mere

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 28. juni 2011 J.nr.

Læs mere

Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Tidligere formand for Dansk

Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Tidligere formand for Dansk Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er

Læs mere

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd Professor Københavns Universitet og Universitetet i Bergen EnergiForsk2013

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Svar på spørgsmål på samrådsmødet den 18. oktober 2007

Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Svar på spørgsmål på samrådsmødet den 18. oktober 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Reviewet af Shabanzadeh et. al., 30. juni 2016: 245

Reviewet af Shabanzadeh et. al., 30. juni 2016:  245 Etnisk-religiøs profilering af forskere i omskæringsdebatten Nedenfor de centrale indlæg fra tidsskrifter og aviser i fuld længde. Reviewet af Shabanzadeh et. al., 30. juni 2016: http://www.danmedj.dk/portal/page/portal/danmedj.dk/dmj_forside/past_issue/2016/dmj_2016_07/a5

Læs mere

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR Centre for Economic and Business Research en del af Copenhagen Business School CEBR-analyse leverer altid Troværdighed i alle detaljer Vores

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets samarbejdspartnere Forskning & Innovation

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016. BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1

Læs mere

Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk. Kurt Bilde kub@sdu.dk. Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense

Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk. Kurt Bilde kub@sdu.dk. Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense PDS og PU:RE Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense Kurt Bilde kub@sdu.dk Fuldmægtig i projektafdeling Hvorfor? Øget krav fra bevillingsgivere

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Rekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU.

Rekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU. Rekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU. 1 HVAD DÆKKER DET OVER? Et fælles politik papir Holdningsbearbejdende Medinddrages i vores daglige aktiviteter Inspiration til specifikke

Læs mere

Katrine Kier Nielsen, formand for DM Studerende. leder

Katrine Kier Nielsen, formand for DM Studerende. leder Nr. 3 Juni 2012 Kortnyt Katrine Kier Nielsen, formand for DM Studerende leder Studiejob: strategiske, øjenåbnend Studiejob er nærmest blevet en fast del af livet som studerende. Se DMstud.s store tema

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Politik for opbevaring af primære materialer og data

Politik for opbevaring af primære materialer og data Politik for opbevaring af primære materialer og data 1. Præambel Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skal være kendt og respekteret internationalt som et førende teknisk eliteuniversitet, som udfører excellent

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator

Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator Notat Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator Som opfølgning på regeringens Globaliseringsstrategi har Videnskabsministeriet besluttet at udvikle en bibliometrisk forskningsindikator, der

Læs mere