Mål og handleplan for børn med adfærdsproblemer i børnehaven
|
|
- Caspar Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mål og handleplan for børn med e.v.
2 Mål og handleplan for børn med adfærdsproblemer i børnehaven Indhold Side Indledning.. 2 Fase I: Forebyggelse af konflikter og konflikthåndtering... 3 Fase II: Rådgivning og vejledning Fase III: PPR ydelser... 7 Bilag 1: SMTTE modellen.. 8 Bilag 2: Børns sociale kompetencer et arbejdsmateriale 10 Bilag 3: Børns sociale kompetencer iagttagelsesskema. 11 Bilag 4: Børns sociale kompetencer dialogark Bilag 5: Børns sociale kompetencer dialogskema.. 14 Bilag 6: IHP individuel handleplan 15 Litteraturhenvisninger
3 Indledning I mål og handleplanen for børn med fremstilles en faseinddelt fremgangsmåde for arbejdet med disse børn. Mål og handleplanen indebærer, at børnehaven i fase I selv udfører en række tiltag, der er nærmere beskrevet under Forebyggelse af konflikter, konflikthåndtering og SMTTE modellen (bilag 1). Hvis den ønskede effekt ikke opnås ved disse tiltag, kan børnehaven iværksætte fase II Rådgivning og vejledning og fase III PPR ydelser ved at henvende sig til PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der herefter i samarbejde med børnehaven vil søge at afhjælpe adfærdsproblemerne. Ved akutte tilfælde kan PPR dog kontaktes straks. Værdigrundlag I arbejdet med børn og i særlig grad i arbejdet med børn med adfærdsproblemer er det vigtigt at gøre sig klart, ud fra hvilken holdning og hvilket grundsyn, der arbejdes. Grundsynet i mål og handleplanen er - at ethvert barn er noget særligt og har brug for en særlig opmærksomhed - at ethvert barn har krav på anerkendelse - at ethvert barn er socialt og har potentiale til at indgå i et fællesskab - at ethvert barn handler ud fra egne mål, ønsker og behov - at ethvert barn handler ud fra egen virkelighedsopfattelse - at ethvert barn reagerer i forhold til det omgivende miljø. Synspunktet er, at ethvert barn reagerer i samspillet med andre kammerater, pædagoger og forældre og at det ikke behøver at være barnet alene, der skaber problemerne. Afgrænsning Mål og handleplanen afgrænser børn med adfærdsproblemer således: 1. Børn med forstyrrende og problematisk adfærd, som søges løst internt i børnehaven. Det gælder børn, som - er urolige - ikke fungerer i det sociale samspil - forstyrrer de daglige rutiner - ikke respekterer børnehavens normer - er introverte (det stille barn). 2. Børn med massive adfærdsproblemer, som søges løst i samarbejde med PPR. Det gælder børn, som - er truet i den almene udvikling - i høj grad belaster læringsmiljøet. 2
4 Fase I. Forebyggelse af konflikter og konflikthåndtering For at forebygge og løse konflikter blandt børn i børnehaven beskrives i det følgende, på hvilken måde enkeltpersoner og grupper af personer kan agere for at forebygge konflikter og gribe konfliktløsende ind. Pædagogen Pædagoggruppen Lederen Forældrene Barnet selv. 1. Pædagogen Din opmærksomhed og indgriben er af afgørende betydning for at forebygge konflikter og sikre trivsel i børnehaven. Et godt kendskab til barnet og dets hjemlige miljø kan være en væsentlig forudsætning for at kunne forstå barnets reaktionsmønster. Vigtigt er det også, at du ser dig selv som en person, der ved en indsats gør en positiv forskel med hensyn til at sikre et godt trivsels- og læringsmiljø. Det er ligeledes vigtigt, at du reflekterer over egen indsats, hvilket vil sige, at du overvejer, om den måde, du agerer og reagerer på, influerer på børnenes reaktionsmønstre. Følgende spørgsmål kan hjælpe dig med at forholde dig selvkritisk og analytisk i forhold til din rolle: Kan jeg beskrive de situationer, hvor problemerne opstår? Er der overensstemmelse mellem det jeg siger, og det jeg gør? Forholder jeg mig velovervejet i kritiske situationer? Er jeg opmærksom på hvert enkelt barn? Favoriserer jeg bestemte børn? Er jeg konsekvent og loyal i forhold til aftaler? Truer jeg med noget, eller lover jeg noget, som ikke kan gennemføres? Agerer jeg forebyggende i forhold til konflikter, der er under udvikling? Har jeg planlagt mine forløb med børnene, så der er taget højde for afveksling og motivation? Er jeg konfliktsky? Har jeg i en samtale med barnet samt forældre drøftet opståede problemer? Er min adfærd tydelig og entydig? 2. Pædagoggruppen I har et fælles ansvar for at forebygge og løse konflikter. Pædagogerne er nøglepersoner med hensyn til at koordinere jeres fælles indsats. For at opnå en bredere funderet og målrettet indsats er det af stor betydning, at I sammen erkender og beskriver de opståede problemer for derefter at afklare, hvordan der skal handles, jvf. SMTTE-modellen (bilag 1) og iagttagelsesskemaet Børns 3
5 sociale kompetencer (bilag 3) for børn med adfærdsproblemer. Som en del af denne proces er det vigtigt at inddrage alle børn i børnehaven individuelt og kollektivt for at få et billede af, hvordan de oplever trivsel og eventuelle trivselsproblemer. Alt dette som en forudsætning for at kunne sætte målrettet ind samt aftale opfølgning og andre sanktioner. Som led i en sådan strategi bør der indgå overvejelser om, hvordan en god forældrekontakt sikres. Følgende spørgsmål kan være med til, at I forholder jer selvkritiske og analytiske i forhold til jeres rolle: Har vi drøftet vore holdninger til den respektive problematik? Er vore holdninger ensartede? Arbejder vi efter ensartede regler og sanktioner? Har vi udviklet en handleplan for det enkelte barn? Følger vi handleplanen for det enkelte barn? 3. Lederen Dit nærvær og din parathed til at involvere dig i konfliktløsning er ret afgørende for, om det i børnehaven lykkes at forebygge og løse konflikter. Det er dog ikke ensbetydende med, at du kan og skal løse alle problemer. Men din overordnede og direkte indsats er afgørende for, om man får skabt nogle rammebetingelser, der er med til at befordre trivsel og en god måde at håndtere konflikter på. Det betyder, at du skal være med til at etablere en kultur og et værdigrundlag, der gør, at forældre, børn og medarbejdere har en fælles forståelse af, hvad god omgangsform og tone er. Din opgave er at tilrettelægge procedurer for håndtering af konflikter samt at vejlede pædagogerne i deres forebyggende og konfliktløsende arbejde. Du skal inddrages i de vanskeligere tilfælde, og her er det af stor betydning, at din indsats og reaktion er tilpasset den konkrete situation og forløbet. Følgende spørgsmål kan være med til, at du forholder dig selvkritisk og analytisk i forhold til din rolle: Har vi et formuleret værdigrundlag? Har vi en fast procedure? Er medarbejderne informeret om denne? Bliver proceduren brugt? Er jeg opmærksom på konflikter i medarbejdergruppen? Går jeg aktivt ind i løsningen af konflikter i medarbejdergruppen? Følger jeg arbejdet i de enkelte grupper bl.a. ved at tage del i aktiviteterne? 4. Forældrene Forældrene ønsker, at det skal gå deres børn godt i børnehaven, og de er derfor også interesserede i, at livet i børnehaven bærer præg af trivsel og gode omgangsformer, der giver gode læringsbetingelser for det enkelte barn. Forældrene udgør en resurse, der kan aktiveres i et samspil med børnehaven. Når børnehaven har et afklaret og eventuelt nedfældet værdigrundlag og et udviklende læringsmiljø, kan der også lettere trækkes på en forældreresurse, der understøtter en børnehaves mulighed for at løse denne opgave. 4
6 Det er for eksempel af betydning, at forældrene sørger for og er bevidste om, at barnet har lært at respektere almindelige omgangsformer og regler at barnet kan acceptere forskellige meninger at barnet har lært både at lytte og at tale at barnet er veludhvilet og har fået morgenmad hjemmefra. Det kan desuden være afgørende, at forældrene inddrages rettidigt i løsningen af konflikter, og at de bliver medspillere og aktører i det forebyggende arbejde, som børnehaven iværksætter for at skabe et godt trivsels- og læringsmiljø. 5. Barnet Det er vigtigt, at børnene kender gældende omgangsformer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at disse er enkle, og at de er så relativt få, at de kan huskes og overholdes. Barnet skal så vidt muligt inddrages i konfliktløsning (bilag 1 og 3: SMTTE-modellen og eleviagttagelsesskemaet). 5
7 Fase II. Rådgivning og vejledning I fase II inddrages PPR med henblik på rådgivning og vejledning omkring adfærdsproblemer. Det forudsættes normalt, at børnehaven har udført de tiltag, der fremgår af fase I om forebyggelse af konflikter, konflikthåndtering og SMTTE modellen. I henvendelsen til PPR kan følgende inddrages som rådgivningsgrundlag: - en beskrivelse af, hvad der tidligere er gjort for at afhjælpe problemerne - en beskrivelse af barnets problematik og muligheder (iagttagelsesskema) - en handleplan indeholdende mål- og delmålsbeskrivelser for barnets videre udvikling. PPR kan i samråd med børnehaven fremkomme med for eksempel følgende: - en plan for hhv. observation og samtale med henblik på en analyse af problemet - en vurdering med foranstaltningsforslag - rådgivning og vejledning til børnehaven - rådgivning og vejledning til forældrene - opfølgning. Foranstaltningsmuligheder i børnehaven kan f.eks. være: - løbende evalueringsmøder - forløb med Trin for trin - reduceret tid i børnehaven - struktureret forældresamarbejde. Foranstaltningsmuligheder kan for eksempel være henvisning til - terapi/gruppeterapi - læge/speciallæge - psykolog/psykiater - Sundhedstjenesten - Fachklinik für Kinder- und Jugendpsychiatrie. - Waagemut (seksuelt misbrug) - Jugendamt. 6
8 Fase III. PPR ydelser I fase III indstilles det barn, der har massive adfærdsproblemer og som er truet i sin udvikling og i høj grad belaster læringsmiljøet, til en skolepsykologisk vurdering via et indstillingsskema, som kan findes under IDA, PPR. Skemaet udfyldes med alle relevante oplysninger, herunder adfærden i børnehaven samt hjemlige forhold. Som bilag vedlægges tidligere tiltag fra fase I (forebyggelse af konflikter og konflikthåndtering) samt eksterne rapporter fra andre institutioner som for eksempel Fachklinik og Sundhedstjenesten (med forældrenes tilladelse). Skemaet underskrives af børnehavelederen og sendes med brevpost til PPR. Der gøres opmærksom på, at forældrene har aktindsigt. På grundlag af indstillingen foretager PPR en skolepsykologisk vurdering med en konklusion, der normalt omfatter a. Diagnosticering Diagnosticeringen bygger på indirekte beskrivelser, test, observation og samtaler samt overvejelser vedrørende den kontekst, barnet indgår i. PPR udarbejder en skriftlig rapport, hvori barnets vanskeligheder beskrives, og der fastlægges i fællesskab med børnehaven en konklusion om det videre forløb. Konklusionen forelægges forældrene til drøftelse. b. Individuel handleplan PPR udarbejder herefter i samarbejde med børnehaven en individuel handleplan (IHP bilag 6), der mindst skal indeholde - formål - delmål - indhold - tidsramme - evaluering. Handleplanen kan indeholdsmæssigt omfatte forhold som socialt samspil, opstilling af regler, henvisning til psykolog, terapi, Fachklinik og Jugendamt. Af den individuelle handleplan bør fremgå, hvilke krav der stilles til barn, pædagog, børnehave, PPR og forældre, og der skal fastlægges et tidspunkt, hvor et evalueringsmøde med alle implicerede parter kan afholdes. c. PPR øvrige opgaver PPR kan inddrages som tovholder/kontaktperson og som part i et tværfagligt samarbejde i forhold til andre institutioner som for eksempel Sundhedstjenesten, Jugendamt, Fachklinik, psykologer/terapeuter, specielle institutioner som Villa Paletti, Kleinstheime og PPR i Danmark. 7
9 Bilag 1: SMTTE modellen For at opnå en bredere funderet og målrettet indsats over for børn med adfærdsproblemer er et afgørende grundlag for at kunne handle, at de opstående problemer erkendes og beskrives. S status/sammenhæng/problemformulering En nøgtern og kortfattet beskrivelse af problemet og de sammenhænge hvori problemet optræder for eksempel hvis et barn har adfærdsproblemer. En nærmere drøftelse forudsætter en beskrivelse af problemet, herunder for eksempel barnets hjemmemiljø og væremåde i andre sammenhænge og situationer. Der skabes klarhed over, om pædagogerne oplever samme problemadfærd, og i givet fald i hvilke situationer. Pædagogen/børnehaven udarbejder en problemformulering ud fra eleviagttagelsesskemaet. M mål En beskrivelse af en konkret fremtidig tilstand, som ønskes opnået. Hvad skal være opnået af forandringer, for at målet for vor indsats er lykkedes? T tiltag Tiltag er en handleplan, hvor det punkt for punkt beskrives, hvem der gør hvad for at nå det ønskede mål. Der udarbejdes altså en beskrivelse af, hvad de implicerede parter skal foretage sig (for eksempel pædagogerne, lederen og forældrene). Derudover aftales et evalueringstidspunkt. T tegn Tegn er en beskrivelse af, hvad man skal holde øje med for at se, om man nærmer sig målet. Tegn kan også beskrives som forskellige succeskriterier. Hvilke forandringer skal vi iagttage, for at vi kan fastslå, at vi er på rette vej? E evaluering En beskrivelse, der indeholder en vurdering af, i hvilken grad målet er nået. Kunne vi løse problemet? Skal sagen afsluttes, eller skal vi fortsætte med nye mål og nye tiltag, herunder eventuelt hente ekstern hjælp? 8
10 SMTTE-modellen Status/sammenhæng/problemformulering Evaluering Mål Tegn Tiltag S status/sammenhæng/problemformulering: M mål: T- tiltag: T tegn: E evaluering: Evalueringstidspunkt: 9
11 Bilag 2: Arbejdsmateriale i forhold til børns sociale kompetencer Sociale kompetencer vejledning til børnehaven Denne side er en vejledning til pædagogerne om de skemaer, man skal bruge til at beskrive og indsamle oplysninger om børns sociale kompetencer. Den retter sig yderligere mod dialogen med de øvrige medarbejdere samt forældrene. Hensigten med materialet er at styrke børns sociale kompetencer ved hjælp af dialog mellem børnehave og hjem at give børnehaverne et redskab til samlet at beskrive og evaluere børnenes sociale kompetencer med henblik på at forbedre børnehavens sociale miljø. Materialet består af et iagttagelsesskema til børnehavens beskrivelser samt forberedelser et dialog-ark til børnehavens og hjemmets forberedelse et dialogskema, der bruges under samtalen. Social kompetence I begrebet social kompetence ligger, at et barn har mange relationer til andre børn og voksne, og bag et barns sociale kompetence ligger derfor også mange komplekse sammenhænge. Social kompetence kan således kun ses i sammenhæng med barnets livsvilkår i det hele taget. Ud fra dette syn er det ikke hensigtsmæssigt at opstille minutiøse trinmål for barnets sociale udvikling, og derfor kan der ikke tales om mekaniske skemaer. Iagttagelsesskema For at kunne beskrive det enkelte barns sociale kompetencer udfyldes skemaet af pædagogen. Skemaet lægger op til en dialog med de øvrige medarbejdere. Skemaet bruges yderligere til forberedelse af forældresamtalen, men ikke som statistikskema under selve samtalen. Dialog-ark Inden samtalen forbereder børnehaven og hjemmet sig ved hjælp af dialog-arket. Det forudsættes, at hjemmet får udleveret dialog-arket i god tid inden samtalen, så de får mulighed for at inddrage barnet. Dialog-arket bruges under samtalen. Dialogskema I løbet af forældresamtalen drøfter parterne barnets sociale kompetencer ud fra de seks hovedpunkter. I løbet af samtalen laver pædagogen en konklusion og noterer nogle arbejdspunkter, som kan forpligte både børnehaven og hjemmet. Efter samtalen Ud fra beskrivelserne fra iagttagelsesskemaet og dialogskemaet udformes handleplaner med de øvrige medarbejdere. 10
12 Bilag 3: Børns sociale kompetencer iagttagelsesskemaskema Skemaet udfyldes af pædagogen og bruges til egen opgørelse og til dialog med kolleger. A. Nysgerrigt God til Ikke så god til På vej undersøgende Er nysgerrig efter at opleve noget nyt Tør afprøve egne grænser Er nysgerrig efter at vide og forstå Kan omgås nye situationer Skemaet udfyldes af pædagogen og bruges til egen opgørelse og til dialog med kolleger. B. Initiativrig God til Ikke så god til På vej Arbejder selvstændigt Tager initiativer Udviser hjælpsomhed Bidrager aktivt Siger sin mening Deltager aktivt i planlagte aktiviteter C. Samarbejder God til Ikke så god til På vej Arbejder sammen med et andet barn Arbejder sammen i en gruppe Efterlever fælles regler Deltager aktivt i løsning af konflikter 11
13 D. Lever sig ind i andre og deres følelser Drager omsorg for andre Tager hensyn til andre Udviser tolerance God til Ikke så god til På vej Respekterer andre Tilsidesætter egne ønsker uden at glemme sig selv Kan vente på tur E. Tager vare på sig selv Tager ansvaret for egne handlinger Siger til og fra i forhold til andre Giver udtryk for egne følelser og behov Styrer sit temperament Har tingene i orden God til Ikke så god til På vej Skaffer sig hjælp F. Kommunikerer God til Ikke så god til På vej Lytter til andre Giver plads til andres udsagn Modtager fælles beskeder Tænker over, hvad egne udsagn og handlinger gør ved andre Udtrykker sig klart Tør sige noget i større grupper Sætter ord på egne følelser og ønsker 12
14 Bilag 4: Børns sociale kompetencer dialog-ark Til hvert af hovedpunkterne A F er der anført en række underpunkter. Disse underpunkter tjener som en uddybning af hovedpunkterne. Det skal understreges, at der ikke er tale om en tjekliste, men et tilbud til forældrene til forberedelse af samtalen. A. Nysgerrigt undersøgende D. Lever sig ind i andre og deres følelser drager omsorg for andre er nysgerrig efter at opleve noget nyt tager hensyn til andre tør afprøve egne grænser udviser tolerance er nysgerrig efter at vide og forstå respekterer andre kan omgås nye situationer tilsidesætter egne ønsker uden at glemme sig selv B. Initiativrig kan vente på tur arbejder selvstændigt tager initiativer E. tager vare på sig selv tager ansvar for egne handlinger udviser hjælpsomhed siger til og fra i forhold til andre bidrager aktivt giver udtryk for egne meninger og behov siger sin mening har tingene i orden deltager aktivt i planlagte aktiviteter. skaffer sig hjælp C. Samarbejder F. Kommunikerer arbejder sammen med et andet barn lytter til andre arbejder sammen i en gruppe giver plads til andres udsagn efterlever fælles regler modtager fælles beskeder deltager aktivt i løsning af konflikter tænker over, hvad egne udsagn og handlinger gør ved andre tager ansvar for helheden udtrykker sig klart tør sige noget i større grupper 13
15 Bilag 5: Børns sociale kompetencer dialogskema Barnets navn: Dato: Børnehavens navn: Barnets alder Dreng Medarbejder: Pige Sociale kompetencer Stikord fra dialog mellem børnehave og hjem A. Nysgerrigt undersøgende B. Initiativrig C. Samarbejder D. Lever sig ind i andre og deres følelser E. Tager vare på sig selv Konklusion Arbejdspunkter 14
16 Bilag 6 Individuel handleplan Navn: Børnehave: Pædagog: Skolepsykolog: Fødselsdato: Gruppe: Problemformulering: Formål: Delmål: Indhold: Varighed: Andet: fra / til / Evalueringsdato: Konklusion: 15
17 Litteraturhenvisninger Mobning Er du med mod mobning, 42 veje til bedre trivsel, (findes på skolen), dcum. Skolens moppemappe, Danmarks Lærerforening, Skole og Samfund m.fl. Mobning - skal ud af skolen, Københavns Lærerforening Sorg Når bånd brister, et undervisningsmateriale til 3., 4. og 5. klasse, Per Bøge, Kræftens Bekæmpelse. ADHD HVASKO pædagogik i hverdagen med børn med ADHD, Dorthe Holm, ADHD-foreningen. Das ADS-Trainingsbuch, D. Krowatschek u.a., AOL Verlag. Social træning Den gode cirkel et kursus i social træning for klasser, Carl Olav Hansen, Gram. Trin for trin 1, 2, 3 og 4, Cesel, Special-pædagogisk Forlag Udvikling Skolebarnet, Per og Ellen Schultz Jørgensen, Forlaget Politiken. 16
Mål og handleplan for elever med. med adfærdsproblemer i skolen. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. adfærdsproblemer i skolen
Mål og handleplan for elever med e.v. 0 Mål og handleplan for elever med adfærdsproblemer i skolen Indhold Side Indledning. 2 Fase I: Forebyggelse af konflikter og konflikthåndtering... 3 Fase II: Rådgivning
Læs mereBørns sociale kompetencer Vejledning til skolen
Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereNærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereEn vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev
En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et
Læs mereDette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017
Sammen om TRIVSEL OG RESPEKT på Nærum Skole Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 L FÆLLES FORSTÅELSE FOREBYGGENDE ARBEJDE / Fokus på trivsel /
Læs mereAntimobbestrategi. Begreber:
Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereBeders Skoles værdier og værdigrundlag
Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,
Læs mereTHISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole
THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mereGældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?
Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal
Læs mereat minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.
- FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereDefinition på voldsudøvelse:
VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE
ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mereTrivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold
Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd... 1 Forord... 2 Vores målsætning... 2 Vores succeskriterier er:... 2 I praksis betyder det, at:... 3 Hvad forstår vi ved
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereTårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6
Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereAntimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. maj 2018 Revideret d. Formål Hvad er formålet med antimobbestrategien? Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning. - Forebygge
Læs mereGældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi for Tybjerg Privatskole Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med skolens antimobbestrategi, ønsker vi dels at beskrive den forebyggende indsats,
Læs mereHerstedøster Skole. Antimobbe- og trivselsplan April Herstedøster Skole Herstedøster Skole. Værdigrundlag oktober
Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan April 2017 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole. skoleintra.dk T 43 68
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereAntimobbestrategi for Ubberud Skole
Antimobbestrategi for Ubberud Skole Antimobbestrategien har til formål at forebygge mobning på Ubberud Skole ved at: - skabe og styrke gode og trygge fællesskaber mellem eleverne - gøre elever, lærere
Læs mereAntimobbestrategi for Thyregod Skole
Antimobbestrategi for Thyregod Skole Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mere- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen
- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen 2 ABC-intervention PPR s 2-bens strategi Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Fokus på undervisningsmiljøet
Læs mereAllerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik
Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereAntimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:
Antimobbestrategi Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. På Skibet
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereTrivselspolitik for Ølsted Skole
Trivselspolitik for Formål: Et godt skolemiljø - hvor elever, forældre og personale trives og føler sig godt tilpas Vi har en anerkendende tilgang til hinanden og skolens fællesskab bygger på omsorg, mod,
Læs mereMål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen
Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereHolbæk Private Realskole
Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen
Læs mereTrivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4
Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereAntimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen
Antimobbestrategi Formål - at fremme elevernes trivsel, så de oplever et optimalt læringsmiljø, hvor forskellighed betragtes som en styrke for fællesskabet - at gøre skolens elever, lærere, pædagoger,
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereTYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE
TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE PALS, hvad er det? 1 PALS betyder Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målene er at styrke børns sociale og skolefaglige
Læs mereAntimobbestrategi på Tappernøje Dagskole
Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereAntimobbestrategi. Antimobbestrategien skal ses i sammenhæng med skolens Værdiregelsæt og Børns Ret.
Antimobbestrategi Hvad er mobning? Mobning er gentagende udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mere