Online streamings mulige påvirkning af de danske biografer

Transkript

1 Online streamings mulige påvirkning af de danske biografer En hermeneutisk undersøgelse Skrevet af Lea Høstrup Thorsgaard og Astrid Maan Thomsen Det Informationsvidenskabelige Akademi, København 2015 Kandidat speciale aflevering Vejleder: Niels D. Lund Antal tegn: Side: 111,6

2 Abstract In this thesis, we use a hermeneutic approach where we through historical and empirical data investigate whether the Danish cinemas are facing a life threat from the popular online streaming services, which had its massive entry into the Danish movie market in With Netflix in front, the online digital streaming market grew for movies and TV series. The thesis considers the historical and political changes Danish cinemas have gone through from 1905 until today, which affect how the cinema market looks today. Furthermore, the classic political business model - the release windows for movies from cinema to TV is considered. Here, selected representatives from the cinema sector experience that the greatest threat that cinemas are facing at the moment, is a reduction of the exclusivity of the cinemas in the distribution's first indent: the cinema window. It is especially here, as the thesis concludes, that the online streaming services threaten the most, as they have a massive negative impact on the entire distribution parts. The first effects can be seen by the massive decline in sales / rental and lending from the physical movie market (DVD and Blue- ray), but also in the consumption changes that occur within the TV market, where consumers are more active than in the past, to choose to cancel or downgrade their TV package. Work is in writing from the entire movie industry, on a solution that involves streaming services in the best possible way, so that they do not completely overtake the movie market, but are working with all levels of distribution. The cinema sector has historically been through major changes. The cinema has gone from being a cinema in the traditional sense, where the audience receives a pure movie experience, to form the framework for further social and cultural diversity, notably by offering opera and major sports events through live streaming. But despite the fact that they do not consider the online streaming services a direct threat, they must still be considered a competitor. 1

3 Læsevejledning Specialet er bygget op i 4 kapitler. Kapitel 1: indeholder vores metodiske afsnit, hvor vi præsenterer hvilken videnskabsteoretisk retning vi har tillagt os i undersøgelsen af vores problemformulering, vores valg af interviewform og de overvejelser af emneafgrænsning vi har fortaget. Endvidere følger en præsentation af de seks biografer vi interviewede. Kapitel 2: indeholder vores to baggrundsafsnit. I det første afsnit behandler vi fundamentet for den danske kulturpolitik, og vi betragter den historiske udvikling af den danske biograf fra 1905 og frem til i dag - først gennem justitsministeriets politik og senere hen den kulturpolitiske politik. I det andet afsnit behandler vi filmens distribution, hvor vi betragter de 3 distributionsled for filmens rejse: fra biografen til fjernsynet. Vi betragter den online streaming af film som et 4. led. Kapitel 3: indeholder vores analyse, som er delt op i tre afsnit. I det første afsnit undersøger vi de online streamingtjenesters gennembrud på det danske filmmarked. Dette sker gennem tre betragtninger: 1) Tv- markedet, hvor der observeres ændringer i forbrugernes vaner, 2) gennem den ulovlige film downloadning/streaming, hvor vi også betragter, hvad der bliver gjort politisk for at komme brugen af piratkopieringer til livs, og til sidst 3) hvor vi betragter streaming gennem biblioteksfunderet aspekt og undersøger om biblioteket udlåner mindre fysiske DVD ere og Blue- rays, efter at de i 2009 kunne tilbyde film streaming gennem deres platform filmstriben.dk. I det andet afsnit behandles biografens markedsføring, men med hovedvægt på oplevelsesøkonomien. Afsnittet præsenterer teorien omkring oplevelsesøkonomien, hvor der blandt andet arbejdes med vores informanters svar, for at opnå en indsigt i hvordan de markedsfører de oplevelser de giver deres publikum. I det tredje afsnit samler vi vores resultater fra første og andet afsnit, for derefter at kunne svare på vores problemformulering. Kapitel 4: indeholder vores konklusion på vores problemformulering. 2

4 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Læsevejledning... 2 Læsevejledning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indledning... 5 Problemformulering... 6 Kapitel 1- metode... 7 Metode... 7 Videnskabsteoretisk retning... 7 Det kvalitative interview... 8 Den empiriske indsamling:... 9 Overvejelser Udvalgte biografer Kapitel 2 - baggrund Kulturpolitikken mellem biografer og streaming Kulturpolitik en definition En biograflov blev grundlagt Censuren Biografens juridiske plads fra nedarvede teatercirkulærer fra enevældens tid Optakterne til loven loven Revisioner af biografloven Truslen fra fjernsynet: bevillingssystemets endelige Effekten efter afskaffelsen af bevillingssystemet Biograferne i det kulturpolitiske aspekt i dag Klagen fra biograf giganterne Filmdistribution i Danmark De tre udstillingsvinduer og det nye streamings- vindue Biografen filmens første udstillingsvindue Video og dvd filmens andet udstillingsvindue Tv- kanalerne filmens tredje udstillingsvindue Det nye streamings- vindue Digitaliseringen af de danske biografer

5 Biografvinduets nuværende situation Statens Filmcentral og Filminstituttets sammenlægning: Statens Filmcentral Filminstituttets sammenlægning: Afslutning Kapitel 3 - analysen Streaming Fase 1: Forholdet mellem streaming og tv Forbrugernes holdninger og meninger Afrunding Fase 2: Streaming som pirateri Hvad gøres der politisk? Fase 3: Bibliotekets streaming tjeneste filmstriben.dk Biografernes markedsføring mod publikum i forhold til oplevelsesøkonomien Oplevelsesøkonomi Biografens placering i oplevelsesøkonomiens domæne Udviklingen af underholdningsaspektet hos biografer Vores udvalgte biografers syn på og brug af oplevelsesøkonomien Billetpriser kontra oplevelser Sammenfatning af analysen Kapitel 4 - konklusion Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

6 Indledning Film skal ses i biografen. - Citat fra filmprogrammet Bogart. Dette citat er der mange, der vil være enige i. Men måske ikke så mange, som der var engang. Den danske biograf har igennem historien altid stået for den eksklusive filmiske underholdning, men de har også måtte kæmpe for deres eksistens først mod en politik, der brugte dem som statens malkekøer, hvor der blev pålagt afgifter for først at drive biograf og senere hen en afgift på billetterne afgifter der steg til svimlende højder. Endvidere blev der lagt restriktioner for hvilke typer af film biografen måtte vise befolkningen: biografer der viste film, som var lødige, dannende og opløftende i moralen blev belønnet, mens biografer der ikke opfyldte dette villei miste deres bevilling, i værste tilfælde. I midten af 1950 erne kom en ny konkurrent på banen: fjernsynet. Denne konkurrence truede mere biograferne på deres eksistens end politikken på området og resulterede i, at mange biografer gik konkurs og måtte lukke, eller lade sig opkøbe af større biografer, som sidste overlevelses udvej. I dag er det den digitale udvikling der med hastige skridt er ved at overhale biograferne. Først i form af udskiftningen af den klassiske 35 mm filmrulle til Digital Cinema Package (DCP, en harddisk med film). Denne konvertering har medført, at det i dag er langt billigere, at distribuere flere kopier af film end tidligere, da filmen blot kopieres fra harddisken ind i biografens computer, for derefter at blive sendt videre til næste biograf alt sammen på samme dag. Hvorimod biograferne i gamle dage var begrænset af filmrullen, der kun eksisterede i få eksemplarer, og derfor måtte vente med at få filmen, til en anden biograf var færdig med at vise filmen. Men den digitale udvikling banede også vej for film på internettet, både på lovlig og ulovlig vis. Da filmene nu eksistere i digital form, er det blevet lettere end aldrig før at uploade, dele og downloade ulovlige kopier af film og piratmarkedet er vokset hastigt. Som en lovlig modspiller til dette, blev det danske filmmarked i 2012 ramt af amerikanske Netflix, der banede vej for både danske og udenlandske streamingtjenester. Dette resulterede i en massiv voksende popularitet indenfor flere former af online streamingtjenester på meget kort tid. Streamingtjenesterne er med til at ændre folks forbrugsvaner af film, da det er blevet muligt at have adgang til et næsten uendeligt antal film til en langt billiger pris, end hvad en aften i biografen koster. Denne ændring af vaner kan spottes igennem hele distributionsleddet og især på det fysiske marked og på forbruget af det traditionelle fjernsyn. En ændring der tvinger den klassiske danske distributionsmodel til at blive fornyet. Her er fokusset i øjeblikket primært på et forkortet biografvindue. I biografvinduet har filmen sin eksklusivitet på 6 måneder, men som udgangspunkt kører en film kun 3-4 måneder, da billetsalget for de fleste film aftager allerede efter 4-8 uger. Dette resulterer i at den enkelte film ligger stille i 2-3 måneder, før filmen igen får 5

7 nyt liv i det næste vindue. Derfor er der et ønske om at få filmene hurtigere ud til de næste distributionsled, for at filmproducenten ikke skal miste penge. Problemformulering I filmloven udtrykkes det, at danske film skal være identitetsskabende og tilbyde fælles kulturelle oplevelser. Der har altid været en form for social og kulturel fornemmelse over det at gå i biografen - en oplevelse som folk nyder sammen. Men med den nemme og billige adgang til film via de online streamingtjenester og med ændring i forbrugsvaner af film, opstår der en forestilling om at tjenesterne kan trække biografernes publikum væk fra salen. Vi ender derfor ud med denne problemformulering: Hvordan vil den stigende konkurrence fra streamingtejenesterne påvirke biograferne? Hvad gør biograferne for at fastholde deres publikum? 6

8 Kapitel 1- metode Metode Vi vil i dette speciale undersøge og sætte fokus på, om den danske biograf er under pres fra de online streamingtjenester om dette i værste fald kan resultere i biografdød. Undersøgelsen bygger blandt andet på et empirisk grundlag, hvor vi har udvalgte seks biografer: to kommercielt drevnere biografen, tre Art Cinemas og en provinsbiograf. Grundlaget er indsamlet ved et kvantitativt interview. Undersøgelsen vil sætte sig ind i de udvalgte biografers fremtidsanskuelser omkring situationen med streamingtjenesters indflydelse på filmmarkedet, som er et globalt fænomen, men som vi vil undersøge i en dansk kontekst. I det efterfølgende vil vi beskrive og præsentere, hvilke videnskabsteoretiske aspekt vi har på opgaven. Endvidere vil vi også præsentere og redegøre for det kvalitative interview. Til slut vil vi redegøre for vores overvejelser af specialets indhold. Videnskabsteoretisk retning Nærværende speciale er bygget op omkring den hermeneutiske tankegang, nærmere bestemt den filosofiske hermeneutik. Denne retning er valgt, fordi vi gennem en empirisk fortolkning bliver i stand til at opnå en dybere forståelse af biografmarkedet som helhed, ud fra interviews med vore udvalgte biografer. Hermeneutikken betragter forståelsesprocessen: fra fortolkning til eksistentiel forståelse, og er en fortolkningskunst eller læren om forståelse 1, hvor læringen kan betragtes som en refleksion over og fortolkning af den verden, vi er en del af 2. Ifølge hermeneutikken har mennesket allerede en forforståelse, en bestemt erkendelsesverden, der har indflydelse på, hvordan vi forstår og fortolker verden omkring os. Forforståelsen er dannet på baggrund af vores opvækst og de livserfaringer vi gør os. Skal vi forstå en tekst, et objekt, et samfund eller noget andet, er vores erkendelsesverden eller forståelseshorisont afgørende for, om vi overhovedet kan danne en forståelse for dette og derved skabe en mening. Vores endelige forståelse af en given ting kan også blive dannet i mødet mellem vores forståelseshorisont og for eksempel tekstens forståelseshorisont. Dog kan vores forståelseshorisont væres så begrænset, at der er elementer vi simpelthen overser eller helt misforstår, da [ ] vi [...] allerede fortolker det vi ikke kender ud fra det, vi kender [ ] Det betyder dog ikke, at erfaringshorisonten ligger fast, for den kan ændres og revideres, hver gang vi får en ny forståelse af noget 3. Denne udvidelse af vores forståelseshorisont sker i en cirkulær erkendelse - den hermeneutiske cirkel, se figur 1. Den hermeneutiske cirkel henviser til forståelsens cirkularitet, hvilket vil sige at vi forstår enkeltdele fra en helhed, mens vi forstår helheden ud fra enkeltdelene 4. Eller sagt på en 1 Thurén (2008) side 18; Christensen (1994) side 27 2 Birkler (2013) side 97 3 Skovbjerg Karoff (u.å.) side 3 4 Birkler (2013) side 98 7

9 lidt anden måde: man er nødt til at forstå helheden, for at kunne forstå dens enkeltdele og omvendt. Det er igennem denne proces, at der opstår en ny forforståelse. Den nye forforståelse har dog ikke til formål at rekonstruere tekstens formål eller finde en anden objektiv mening, men derimod at skabet et møde mellem to forståelseshorisonter, der dermed skaber en dybere forståelse af helheden og enkeltdelene 5. Vi erkender derfor, at vi er en del af den hermeneutiske cirkel, og at cirklen udgør strukturen for, hvordan vi kan forstå og fortolke verden, når vi undersøger vores problemformulering, der i høj grad omhandler den danske befolknings kulturforbrug og vaner. Figur 1: Den hermenuetiske cirkel Grunnet (2012) Vores indsamling af empiri forgår gennem kvalitative interviews, og her er den hermeneutiske retning særligt forenelig. Vi er dog samtidig opmærksomme på, at informanternes egen forståelse og fortolkning har indflydelse på de fortolkningsmuligheder, vi kan foretage. Det vil altså sige, at vi i sidste ende fortolker på noget der allerede er fortolket. Det er derfor ikke helt uden kritik, at denne tilgang anvendes. Som en videnskabsteori kan hermeneutikken kritiseres for at være usikker, fordi den påvirkes af fortolkerens egne vurderinger, forforståelse og kontekst; derfor kan fortolkningen ikke gøres universel. Dog er dens styrke, at den giver en dybere og bredere indsigt og forståelse af specialets indsamlede litteratur og empiri. Det er altså tale om en diskussion mellem kvantitativ (hård)- og kvalitativ (blød) forskning. Mellem arbejdet med statistikker (hård) og empiri (blød). Det kvalitative interview Specialet bygger blandt andet på et empirisk grundlag, der er indsamlet ved hjælp af det det kvalitative forskningsinterview. Denne form er valgt, da dens metode søger i dybden, den søger at dække et både faktuelt plan og et meningsplan 6, til forskel fra den kvantitative metode. Den kvantitative metode undersøger i bredden, hvor der opnås nøjagtig kortlægning af de forhold der undersøges. Dette har til formål at opnå en oversigt over generelle forhold og de træk der er repræsentative for et givent område 7. Vi ønsker ikke i dette speciale at opnå en generaliserbar 5 Den store danske og SHaK (2011) 6 Kvale og Brikmann (2015) side 51 7 Kvale og Brikmann (2015) side

10 viden, men ønsker i højere grad at få de specielle og særlige forhold frem fra biografmarkedet, gennem informanternes holdninger og meninger. Svagheden ved at benytte interview som en empirisk indsamlingsmetode ligger i, at interviewets form er afhængigt af vores valg af informanter, vores hermeneutiske forforståelser for det der skal interviewes om, samt fortolkningen af interviewet 8. Til dette interview benyttede vi det semistrukturerede interviewguide. Denne form har en forholdsvis åbne interview ramme, der tillader en fokuseret samtalebaseret to- vejs kommunikation mellem informant og interviewer 9. Grundlæggende er det semistrukturerede interview forudbestemt med formål og struktur, men det tillader en vis fleksibilitet, da spørgsmålenes rækkefølge og måden de behandles på, ikke er bestemt på forhånd. Dette giver informanten og intervieweren en frihed til at gå i dybden med specielle spørgsmål og derved spøger yderligere ind 10. Under interviewet er det muligt at komme vidt omkring, idet intervieweren angiver rammerne for de emner, der skal behandles i interviewet, men det er informanten der kan åbne yderligere op for nye spørgsmål og indgangsvinkler. Formålet med interviewet var at opnå en dybere hermeneutisk indsigt i, hvordan biografmarkedet ser ud på nuværende tidspunkt, samt klargøre hvilke tanker og holdninger der er til den mulige negative påvirkning af biograferne fra de online streamingtjenester. Dette fik vi belyst ved at interviewe seks forskellige danske biografer (præsentation af disse kan læses senere i specialet). Vi sammensatte en række interviewspørgsmål i to forskellige interviewguides, en til de kommercielle biografer og en til art cinema biograferne, som vi tog med til alle interviews og sendte over mail. Den empiriske indsamling: Vores udvalgte informanter spænder over en forholdsvis ens kam af titler indenfor biografverdenen, da vores spørgsmål helst krævede personer med en stærk titel og dermed indsigt og viden omkring vores emne, dog er en informant ikke blandt denne kategori, da vedkommende er en ansat det var desværre ikke muligt at snakke med direktøren. Der skal derfor også tages forbehold for, at informanternes svar ikke kan sammenlignes eller drages til konklusioner med sidstnævnte informant, da en ansat ikke bærer den sammen viden som en direktør. Vores kvalitative forskningsinterviews er dannet ud fra diverse informanters subjektive viden omkring vores emne, og selvom de befinder sig i et miljø, hvor de på en daglig basis er involveret i emner og oplevelser, som har relevans for vores interviewspørgsmål, er svarene dannet ud fra ledende spørgsmål, som beror på subjektive indtryk. Vores adspurgte informanter var: Direktøren for Grand Teatret i København, Kim Foss d. 15/ (ansigt til ansigt- interview) 8 Kvale og Brikmann (2015) side Jf. Kvale og Brikmann (2015) side Kvale og Brikmann (2009) side

11 Den daglige leder og formand for Cafe Slotsbio i Hillerød, Holger Toxværd d. 02/ (ansigt til ansigt- interview) Medarbejder gennem seks år i Vester Vov Vov i København, Anne Sofie Kluge Hedegaard d. 28/ (ansigt til ansigt- interview) Biografchef for Imperial i København, Thomas Øgard d. 03/ (ansigt til ansigt- interview) Filmchef for CinemaxX i København, Rikart Købke d. 29/ (interview over mail) Biografchef for Scala Holstebro, Sebastian Mølgaard d. 08/ (interview over mail) Endvidere sendte vi også en mail til Filmstriben.dk for at få opnå et indblik i film streaming igennem en bibliotekisk regi, der blev besvaret via e- mail. Vi havde forberedt to interviewguides, som kan ses i bilag 8 og 9. De var næsten ens, dog havde vi i interviewguiden til art cinema- biograferne nogle få ekstra spørgsmål med, som omhandlede deres position som en art cinema biograf. Vi endte dog hurtigt med at bruge interviewguiden til de kommercielle biografer, da vi hurtigt erkendte, at vi måtte stille ens spørgsmål til alle biograferne, hvis vi skulle kunne sammenligne interviewene med hinanden. Vores interviews har primært fungeret ved, at vi aftalte et møde med den valgte biografs direktør. Hvilket var at foretrække, da den personlige kontakt mellem informanten og intervieweren er vigtig, da dette betød, at vi kunne stille opfølgende spørgsmål eller bede om uddybning på svar. Derudover havde vi også adgang til den ikke- sproglige information i form af gestus og ansigtsudtryk 11. Dog havde vi to informanter, som svarede på vores spørgsmål over e- mail. Dette var biografchef Sebastian Mølgaard fra Scala Holstebro og filmchef for CinemaxX i København Rikart Købke. I tilfældet med Rikart Købke var vi endvidere nødsaget til, at udvælge de vigtigste spørgsmål fra vores interviewguide, da han ellers ikke havde tid til at svare. Ulemperne ved sådanne computerstøttede interviews er, at det kan medføre en relativ ufrugtbar respons. Begge e- mail- svar fra disse to informanter var de mindst detaljerede og stærkest citatsvage, sammenlignet med interviews fra den personlige kontakt. Ved sådanne kolde interviews kræver det at interviewer og informant er relativt dygtige til skriftlig kommunikation, da det formidlende samspil indfører en potentielt ufrugtbar refleksiv afstand, uden stikord fra kroppe og talesprog, og det kan være vanskeligt at generere righoldige og detaljerede beskrivelser 12. Det mindre beskrivende svar fra vores to informanter kan havde været fordi der var spørgsmål, som de til dels ikke forstod eller ikke kunne svare på af politiske årsager. Informanternes svar er derefter gennemarbejdet i en transskribering, der kan læses fra side XX i bilag. Transskriberingen er dog ikke en direkte transskribering, hvor alle lyde, pauser og halvt påbegyndte sætninger, eller hvor der skiftes retning midt i svaret medtages. I steder for valgte vi at transskribere det informanten svarede i en sammenhængende tekst. Vi er dog klar over, at der på denne måde kan gå noget evt. vigtig data til spilde, men for at lette det senere analyse arbejde 11 Kvale og Brinkmann (2015) side Kvale og Brinkmann (2015) side

12 og den hermeneutiske fortolkning af svarene, er det nødvendigt at de transskriberede interviews er lette at gå til, derfor valgte vi denne transskriberingsmetode. Overvejelser Specialet undersøger om de online streamingtjenester påvirker biografmarkedet i en negativ retning, til en sådan grad, hvor biograferne bliver truet på deres eksistens. Biografmarkedet indgår som en del af den klassiske forretningsmodel af film: distributionsvinduerne/ filmens udstillingsvindue, som omhandler filmens vej fra biografen til fjernsynet. I denne forbindelse finder vi det derfor nødvendigt at betragte hvert led som en balance med hinanden. Denne balance er dog let at tippe, når en konkurrent som de online streamingtjenester kommer på banen. Filmens distributions vinduer: Biografvinduet her har filmen sin eksklusivitet på 6 måneder Video markedet - hvor filmen finder sit nye liv med fysisk salg og udlejning. Fjernsyns vinduet o Betalings- tv vinduet - hvor eksklusiviteten for den tv- udbyder der køber rettighederne til at vise filmen. o Public service vinduet, DR og TV2 - har rettighederne til at vise filmen i 4-6 år Specialets primære fokus, i forhold til problemformuleringen, er forholdet mellem streamingtjenesterne og de danske biografer. Men det er også nødvendigt at inddrage fjernsyns vinduet, da det især er her filmproducenterne modtager den største indtjening, før filmen er færdigproduceret. Men fjernsynets rolle som finansieringskilde bliver udfordret, når forbrugerne, som følge af streamingtjenesterne, begynder at opsige eller nedgradere deres tv- pakker. Vi vil derfor i denne sammenhæng undersøge forbrugernes ændrede vaner på dette marked. Video markedet det fysiske marked af dvd og Blue- ray ler vinduet, hvor filmen finder sit nye liv efter biografvinduet, og er samtidig her hvor filmproducenterne har deres første rigtige indtjening af filmen. Dette vindue er især ramt hårdt af streamingtjenesternes indtog på det danske filmmarked, da man kan observere en stigende nedgang af det fysiske salg. Det er dog ikke her vores fokus ligger i forhold til specialet, da vi i forbindelse med vores empiri indsamling opnåede en indsigt omkring, at der i skrivende stund forgår en politisk debat omkring en formindskning af biografvinduet. Denne debat går ud på at filmproducenterne vil have deres film hurtigere ud fra biografvinduet. Vi kan dog ikke udelukke dette marked fuldstændigt fra specialet, da det indgår i en sammenhæng med de resterende distributionsvinduer. 11

13 Udvalgte biografer Skrevet af Astrid Maan Thomasen Opgaven bygger blandt andet på et empirisk grundlag, hvor vi var ude og interviewe seks forskellige biografer. Formålet med interviewene var at skabe en hermeneutisk forståelse for den økonomiske og kulturelle situation, som biograferne befinder sig i lige nu. Den indsamlede empiri bruges i opgaven, hvor dette er relevant og underbyggende. Valget af biograferne er forgået ud fra både geografisk- og størrelsesmæssig betydning og konkurrenceevne. Konkurrencemæssigt udvalgte vi de fleste biografer fra København, da filmudbuddet og den interne konkurrence er størst her. Derudover faldt valget på både de kommercielle drevne biografer og de små Art Cinema biografer fra København og Hillerød; som en midtspiller medtog vi også Scala Holstebro, som er en provinsbiograf. Af kommercielle drevne biografer valgte vi CinemaxX og Imperial, hvor Imperial hører ind under Nordisk Film, som både producerer og distribuerer film. Vi valgte disse biografer ud fra en forestilling om en intern konkurrence. Derudover valgte vi at beskæftige os med Art Cinema biografer, fordi de til forskel fra de kommercielle drevne biografer modtager støtte, nogle er statsstøttede og kommunestøttede, mens andre også modtager støtte fra Europa Cinemas i EU's medieprogram, og derfor er de underlagt nogle regler, som spiller ind i deres biografdrift. En biograf der er modtager af alle støtteformer er Art Cinema biografen Vester Vov Vov, der siden 1992 har været medlem af og modtager støtte fra Europa Cinemas 13. Europa Cinemas er et netværk under EU's medieprogram, som støtter biografer, der vælger at vise europæiske film 14. Vi valgte desuden Grand Teatret, da denne kan anses for at være en gigant blandt Art Cinema Biograferne, da den ejer distributionsfirmaet Camera Film. Til sidst valgte vi Cafe Slotsbio fordi den er et af Hillerøds kulturhuse, er drevet af frivillige og bosat i en by, hvor der også eksisterer en Nordisk Film biograf, også her er valget faldet på grund af en forestilling om indbyrdes konkurrence. Derudover ønskede vi at kigge på en provinsbiograf, for at opnå en bredere geografisk spredning. Derfor valgte vi at beskæftige os med Scala Holstebro, fordi biografen viser både mainstream film, som de kommercielle drevne biografer, og smalle film, som Art Cinema biograferne. Endvidere ville vi undersøge, om Scala har de samme tanker og udfordringer, som en biograf i København har. Til slut ville vi undersøge, om der er en forskel biograferne imellem, om det er Jylland eller Sjælland. Biograferne skal tilsammen bidrage til en hermeneutisk forståelse af hele biograf markedet, men også give et indblik i om streamingtjenesterne truer med deres eksistens. Vores valgte biografer er: 13 Wikipedia (2015a) 14 Europa- cinemas (u.å.) 12

14 1. Imperial 2. CinemaxX 3. Scala Holstebro 4. Grand Teatret 5. Vester Vov Vov 6. Cafe Slotsbio I det næste vil vi kort præsentere hver enkelt biograf. 1. Imperial biograf: Imperial biograf er en del af Nordisk Films Kompagni A/S, som blev dannet i 1906 af en pioner indenfor dansk filmhistorie; Ole Olsen. 15 Imperial blev bygget i 1961, og er det sidste store biografbyggeri, som har fundet sted i København. Imperial åbnede for offentligheden i 1963 og dengang var der plads til 1523 publikummer. 16 Men dette tal er siden skrumpet ind og de sidste opdaterede tal er at salen har plads til 1002 publikummer. Dette bekræfter biografchefen for Imperial Thomas Øgaard: Imperial er Nordeuropas største enkelte biografsal og det er netop fordi vi kun har 1. sal herinde, som vi lige har bygget om sidste år. Så fra at der var plads til 1200 gæster, er der nu kun plads til 1002 gæster. Men det er fordi der skulle være mere plads. Lærredet er blevet meget større og vi gjorde så det, at vi trak række et længere tilbage. Man skal også kunne få en god oplevelse når man sidder der. Så der er plads til 1002 gæster. 17 Imperial, som har adresse på Vesterport 4, er som beskrevet den største biograf i Nordeuropa og dermed lidt af en blockbuster- biograf. Imperial kan med deres ene kæmpe lærred vise en film ad gangen, og salen fik for et par år tilbage installeret Dolbys mest avancerede lydsystem til dato, Dolby Atmos. Lydsystemet omslutter publikum ved at have højtalere installeret foran, bagved, i siderne samt oppe i loftet. Endvidere er Imperial den eneste der kan vise 3D- film i 4K- opløsning. 18 Imperial viser film som menes at kunne trække et stort publikum til deres sal. Et kig på deres program viser tydeligt, at det ikke er her man finder de mere små, kunstneriske film, men film som taler til størstedelen af den danske befolknings smag. De kommende film, som vil komme op på plakaten hos Imperial, er fra 2. juli Hollywood- filmen Magic Mike XXL efterfulgt af endnu en Hollywood- film Ted 2 og endnu en Hollywood- film: Ant- Man. 19 Men det er samtidig også en biograf, hvor man kan være sikker på at publikum vil strømme til, når den næste Star Wars- film, James Bond- film eller anden Blockbuster- film vil få premiere. Distribution: Imperial er en del af Nordisk Film som nu er et datterselskab til Egmont- koncernen, og det er en virksomhed med mange rødder ud i branchen, og også en af de biografer i Danmark som både producerer og distribuerer film. Nordisk Film har distributionsrettighederne til Norden og Baltikum. Og ifølge direktøren Allan Hansen har Nordisk Film et fingeraftryk på en tredjedel af alle de film, der produceres i Norden, 15 Christiansen og Werchmeister (2006) side Christiansen og Werchmeister (2006) side Se bilag 7 18 Wikipedia (2014) 19 Imperials på dette tidspunkt kommende program fra 2. juli og frem til 29. juli. 13

15 samtidig med at Nordisk Film også medfinansierer en stribe Hollywood- produktioner, som giver Nordisk Film distributionsrettigheder til filmene i Norden. Både til visning i Nordisk Films egne 36 biografer i Danmark og Norge, men også til digital distribution. Nordisk Film investerer årligt millioner kroner i lokale og internationale filmproduktioner for at have et tilstrækkeligt stærkt katalog af film med tilhørende distributionsrettigheder. 20 Nordisk Film lider meget under det faldende dvd- salg, som kan mærkes på deres distributionsområde, i form af det støt faldende dvd- marked. Dette prøver Nordisk Film at indhente ved at finde på digitale, alternative afsætningskanaler, blandt andet ved at lancere deres egen streamingtjeneste Dansk Film Skat med gamle danske film og Min Bio som er en film- app til ipad og iphone med kvalitetsbørnefilm CinemaxX København: CinemaxX, beliggende på Kalvebod Brygge 57, er en tyskejet biografkæde, der blev grundlagt i I 2000 fik CinemaxX sit indtog på det danske marked og brød dermed de monopollignende tilstande som Nordisk Film Biograferne havde opnået gennem mange års opkøb på det danske biografmarked. I dag kan man nemt betragte CinemaxX som Nordisk Films eneste reelle konkurrent. Cinemaxx driver tre multiplex- biografer i Danmark alle i tilknytning til butikscentre 22 : CinemaxX Odense i Rosengårdcentret i det sydøstlige Odense, blev overtaget i juli 2000 og rummer 7 sale og 977 pladser. CinemaxX København i Fisketorvet Shoppingcenter, der åbnede i oktober 2000 med 10 sale og 3200 pladser. CinemaxX Aarhus i Bruun's Galleri, der åbnede i oktober 2003 med 11 sale og 2381 pladser. CinemaxX er en af de biografer som blev skabt under hensigten at give publikum komfort og flow, en biografoplevelse som skulle tilfredsstille alle behov udover det at se en film. Der blev fokuseret på rummelighed og et bredt repertoire så alle lige fra unge teenagere til mødre skulle kunne gå ind og få en god filmoplevelse. På trods af en ambitiøs start blev CinemaxX sat til salg i 2001 pga. økonomiske problemer, men dette blev afblæst i Danmark. 23 Distribution: CinemaxX distribuerer ikke selv film men indkøber dem fra distributionsmarkedet. CinemaxX er en biograf, som går efter det største og bedste at tilbyde deres publikum. Som filmchef Rikart Købke siger: Vi udvikler på hele biografoplevelsen, gør det større og nemmere at komme i biografen. 24 Og det er den mentalitet som virker til at være det gennemgående mantra for CinemaxX, som i den grad forsøger at konkurrere med Nordisk Films biografer om plads som den førende premierebiograf i Danmark. Blandt andet i form af det nyeste tiltag; bebyggelsen af Nordens 20 Hyltoft (2015) 21 Hyltoft (2015) 22 Wikipedia (2013) 23 Christiansen og Werchmeister (2006) side Se bilag 5 14

16 første IMAX- sal i CinemaxX s biografkompleks i København. IMAX er et filmformat opfundet af Canadas IMAX Corporation. IMAX har kapacitet til at optage og fremvise billeder af langt større størrelse og opløsning end konventionelle film- systemer. 25 Det nye IMAX auditorium har 550 luksussæder og et lærred på over 250m2 og vil overtage den tidligere Sal 1 i CinemaxX der havde 750 pladser. Deres filmudbud er bredt og indeholder flere store Hollywood- produktioner og mainstream film, som er beregnet til at kunne nydes på de kæmpe og topmoderne lærreder. Den nye IMAX sal promoverer særligt film som den nye Terminatorfilm, Jurassic Parkfilm og kommende storfilm som Star Wars og Mission Impossible 26. Derudover viser CinemaxX sin mangfoldighed indenfor film til alle målgrupper i form af både de nyeste børnefilm som Albert og Asterix. Musikfilm som den nye Amy Winehouse- dokumentar og koncertfilmen The Wall med Roger Waters. Mindre danske film som Sommeren 92 og Guldkysten og Klovn 2. Større udenlandske produktioner som Mad Max, Entourage og Ant- Man Scala Holstebro: Scala Holstebro, adressen er Ved Hallen 15, er en større provinsbiograf med 4 sale som tilbyder alle større filmtitler der får premiere i Danmark. Dog siger biografchefen Sebastian Mølgaard: Vi er en biograf med et bredt publikum og viser også smalfilm/nichefilm i det omfang det er muligt. Men typisk viser vi smalle film om året, hvilket er temmelig mange for en provinsbiograf. 28 Distribution: Scala Holstebro distribuerer ikke film, men får deres film fra forskellige distributionsselskaber som f.eks. Nordisk Film, UIP, Filmcompagniet, Disney, Scanbox, Angel Film, Camera Film m.fl. 29 Scala Holstebros filmudbud viser et klart billede af, at det netop er de mere brede film som vil ramme den brede befolknings smagsløg. Det er de mere genkendelige storfilm som især Nordisk Film og også CinemaxX har på plakaten; danske film som Guldkysten, Comeback og Sommeren 92 og de kendte, større udenlandske film som Magic Mike, Jurassic World, Spy og Terminator. 3. Grand Teatret: Grand Teatret er en af de ældste biografer i København, beliggende på Mikkel Bryggers Gade 8, og en Art Cinema biograf. Biografen er etableret i 1923 og Grand Teatrets repertoire har siden etableringen været 'smalt' med vægt på kvalitet. 30 Direktør Kim Foss beskrivelse af Grand bekræfter, at dette er stadig sådan det står til i Grand Teatret: Grand Teatret er en biograf med seks lærreder. Den største sal har 326 pladser, den mindste 61. En Art Cinema i 100 år efterhånden. Og det er den profil vi kører og den profil understøttes også af vores distribution, hvor vi køber cirka titler 31 Og Grand Teatrets filmudbud viser også denne art cinema ånd som beskrives af direktøren. I en overskuelig opstilling kan man se rækken af nuværende og kommende film som Grand Teatret 25 Wikipedia (2015b) 26 CinemaxX (u.å.) 27 CinemaxX på dette tidspunkt både nuværende og kommende program fra 9. juli 28 Se bilag 6 29 Se bilag 6 30 Wikipedia (2013b) 31 Se bilag 2 15

17 tilbyder. 32 Og der er bestemt langt imellem de større mainstreamfilm. De er faktisk ikke at finde. Enkelte kan man genkende fra biografer som CinemaxX og Scala Holstebro; eksempelvis Guldkysten og Pride, men ellers er det udenlandske film fra blandt andet Frankrig, Argentina og også mindre danske film. Distribution: Grand Teatret har i mange år nu haft deres eget distributionsfirma Camera Film 33. Nogle af de seneste premierefilm som Camerafilm har vist er blandt andre: 'Leviathan' (Andrey Zvyagintsev, 8/1/15), 'Tusen bitar' (Magnus Gertten og Stefan Berg, 4/2/2015), 'En due som sad på en gren og funderede over livet' (Roy Andersson, 12/3/15), 'Mommy' (Xavier Dolan, 1/4/15). Cobain: Montage of Heck' (23/4/15), 'Timbuktu' (Abderrahmane Sissako, 30/4/15) og 'Fortællingen om Prinsesse Kaguya' (Isao Takahata, 30/4/15), 'Min nye veninde' (François Ozon, 4/6/15) og 'Pride' (Matthew Warchus, 18/6/15. Film hvis nationalitet spreder sig over Canada, Sverige, Japan og Frankrig. 34 Dette distributionsselskab blev overført til Grand Teatret, efter den 1. august 1974, hvor Peter Emil Refn og Kai Michelsen overtog Grand Teatret. Med sig har de Camera Film, et importselskab, der bl.a. er specialiseret i japanske, svenske og franske film. Man kan godt se en sammenhæng mellem Grand Teatrets vekslende og indholdsrige filmtilbud og at Grand Teatret modtog prisen for det bedste filmprogram i Europa ved en ceremoni under Europa Cinemas årskongres i Paris i Vester Vov Vov: Vester Vov Vov, beliggende på Absalonsgade 5 i København, åbnede i Biografen blev skabt af en gruppe mennesker på 11, som havde det formål at se og vise film som ellers ikke ville komme til Danmark. Til trods for at mange af de oprindelige skabere af biografen i 1980 var nødsaget til at hellige sig familier og arbejde, blev Vester Vov Vov fortsat drevet videre og indgik et samarbejde med Cafebiografen i Odense, som gjorde at den i stedet for at lukke, kunne åbne endnu en sal 36. Ud fra vores interview med cafemedarbejderen hos Vester Vov Vov, Anne Sofie Kluge Hedegaard siger hun at: Vester Vov Vov er en art house biograf, som er en cafe biograf - det vil sige at vi både har en cafe og en biograf kørende årligt. Vi får støtte af film instituttet og af kommunen, og af noget der hedder Europa Cinemas, som er en EU støtte. Det vil sige at 50 % procent af vores film skal være europæiske, så vi er støttefinansieret og tjener på billetter og cafe salg. Der er en chef som ejer biografen, og så har han barpiger og operatører ansatte, som kører den daglige drift. Det er en lille forretning i forhold til andre biografer. 37 Distribution: Vester Vov Vov distribuerer ikke selv film, men modtager ofte film fra Mirakel film, Øst for paradis og fra Grand Teatret. Det er hovedsageligt de 3 men også nogle der hedder 41SHADOWS, som vi får en hel del fra. Det er et forholdsvis et nyt distributions selskab, som er begyndt at markere sig på banen. 38 Vester Vov Vovs filmtilbud bærer også præg af deres Art 32 Grand Teatrets filmprogram fra juni. 33 Grand Teatret (u.å.a) 34 Grand Teatret (u.å.a) 35 Grand Teatret (u.å.b) 36 Christiansen og Werchmeister (2006) side Se bilag 4 38 Se bilag 4 16

18 Cinema stil.. Her er bemærkelsesværdige smalle film som Timbuktu, Mandariner og Mommy. 39 Men også genkendelige film fra Grand Teatrets repertoire. 5. Cafe Slotsbio: Cafe Slotsbio kalder sig på deres hjemmeside Nordsjællands Art Cinema, og er Hillerøds ældste biograf og også kulturhus, drevet af frivillige som arbejder dagligt for og i biografen. De sørger for, at der dagligt vises film, og at caféen holdes åben hver aften. Endvidere arragerer de børnefilmklub, musik, teater, stand- up forestillinger. 40 Formand og daglig leder Holger Toxværd fortæller: Cafe Slotsbio er en selvejende institution det betyder at vi for 32 år siden købte biografen mennesker købte den med 200 kr. hver, så havde vi til udbetalingen. ). Jeg var med til at starte den, men så trådte jeg ud, og da jeg bliver rektor trådte jeg ind i bestyrelsen igen. Jeg har været formand i 25 år. 41 Distribution: Cafe Slotsbio distribuerer ikke film, men får primært deres film fra blandt andet Cinemateket og Angel Film. Dette er film som passer til deres image som kulturhus og Art Cinema biograf. Som Holger Toxværd fortæller: Så i 1990'erne fik vi så Art Cinema støtte, fordi vi begyndte at samarbejde med Det Danske Filminstitut og så blev vi så en af de art cinema'er der findes i Danmark, og vi får støtte på halvandet hundrede tusinde om året, med det krav at vi skal køre mindst 50 % ikke udenlandske film. 42 Kapitel 2 - baggrund Kulturpolitikken mellem biografer og streaming Skrevet af Lea Høstrup Thorsgaard I dette afsnit vil vi behandle den kulturpolitiske side af den danske biografkultur. Hvilket tiltag er der gjort for at fremme denne del af den danske kultur? dette vil vi betragte i et historisk 39 Vester Vov Vovs på dette tidspunkt aktuelle program fra juli af. 40 Cafe Slotsbio (u.å.) 41 Se bilag 3 42 Se bilag 3 17

19 perspektiv fra biografernes begyndelse og frem til i dag. Vi vil endvidere også undersøge, om kulturpolitikken gør nogen form for tiltag inden for streamings området. Afsnittet starter med en præsentation og definition af begrebet kulturpolitik, uden at vi bevæger os ind i selve den lovmæssige del af kulturpolitikken. Dette har vi fravalgt, da vores fokus ikke ligger på hvordan kulturen og kunsten bliver forvaltet ved lov, men derimod på at opnå en forståelse af kulturpolitikkens fundament. Dernæst gives der en historisk gennemgang af biograferne i et politisk system, som skal ende ud med en forståelse af, hvor biograferne befinder sig i dag i kulturpolitikken. Kulturpolitik en definition Slår man ordet 'kulturpolitik' op i Gyldendals Den store danske, får man en kort definition af hvad begrebet omhandler: kulturpolitik, offentlig indsats på især det kunstneriske, men i videre forstand det alment kulturelle område 43. Hvordan denne type politik gribes an, kan foregå på fire forskellige måder ifølge den canadiske kulturøkonom Harry Hillman Chartrand, der igennem en analyse af den kulturpolitiske praksis i flere lande har opstillet fire idealtyper 44 : Hjælpemodellen - Staten blander sig ikke i kunsten, kunsten finansieres igennem donationer og sponseringer fra firmaer og private, donationerne fritages for skat. Kunstens vilkår er afhængig af andres ønsker og idealer. Mæcenmodellen - Staten afsætter hvert år penge til kunsten igennem finansloven, men det er et kunstnerråd, der træffer beslutningen om, hvordan den offentlige kulturstøtte skal fordeles. Målet er at styrke det professionelle niveau. Ingeniørmodellen - Staten ejer som ofte både produktions- og formidlingsapparaterne. Der gives støtte til den kunst, der opfylder de politiske krav, som opstilles af kommissioner og magthavere. Hensigten er at fremme den politiske opdragelse, ikke den kunstneriske kvalitet. Kunstens vilkår afhænger derfor i høj grad af partimedlemskab og loyalitet med de anerkendte fagforeninger på de forskellige kunstområder. Arkitektmodellen - Staten støtter kunst og kultur gennem et kulturministerium eller et kulturdepartement ud fra en overordnet kulturpolitisk målsætning. Kunsten støttes som en del af velfærdspolitikken, og der støttes ud fra at kunsten skal komme samfundet i møde. I Danmark er det arkitektmodellen, som er den fremherskende kulturpolitiske model. Denne model bygger endvidere på en kombination af offentlig støtte til faste formidlingsinstitutioner (teatre, museer, biblioteker osv.), direkte støtte til enkeltkunstnere gennem selvstændige råd efter lovmæssige regler og principper (Statens Kunstfond, Teaterråd, Det Danske Filminstitut osv.), og udbredelse af kunsten og kulturen til hele landet ved at sprede kulturinstitutionerne geografisk samt billiggøre befolkningens udgifter til forbrug af kulturen Den Store Danske og Pe0Ehr (2015) 44 Duelund (1994) side Petersen (2004) side 5; Duelund (1994) side

20 Ifølge den danske kultursociolog Peter Duelund defineres den demokratiske kulturpolitik som en politik, der omhandler "kulturens og kunstens rammebestemmelser" 46 - altså ikke kunstens etik, æstetik og ideologiske indhold. I en demokratisk kulturpolitik skabes der de bedste vilkår for et gavnligt samspil mellem kunst, økonomi og de aktuelle samfundsvilkår 47. I 1849 blev demokratiet indført i Danmark med grundloven, siden da har staten stået med ansvaret for landets kunst og kultur, som den katolske kirke og siden hoffet tidligere havde haft. Op igennem 1950'erne opstod der en velfærdsudvikling, som skabte stor økonomisk vækst og lav arbejdsløshed, og med denne vækst begyndte trangen til kunsten og kulturen at spire 48. I 1961 blev Kulturministeriet oprettet, hvor kultur blev forstået som kunst. Denne nye kulturpolitik skulle medvirke til at skabe oplyste borgere, uddanne til demokrati og stimulere livskvaliteten, da den sociale velfærd i sig selv ikke kunne formå dette. Der var dog stor uenighed om kulturens indhold og form, uenighederne kom fra samfundets tre dominerende sider, med hver sit politiske og filosofiske udgangspunkt: grundtvigianerne med deres kollektive frihedssyn, de kulturradikales internationale orientering med individet som centrum og arbejderbevægelsens krav om lighed og solidaritet med alle samfundslag 49. Fælles for disse retninger var, at de delte en forventning om at kunstformidling, oplysning og folkekultur skulle tjene som værn mod massekulturen, der var knyttet til industrialiseringsprocessen og det nye bysamfund 50, der var opstået som resultat af den økonomiske vækst. Trods stor uenighed om kulturens indhold og form, lykkedes det Julius Bomholt at definerer Danmarks første kulturpolitik med mottoet "Nok støtte, men ikke dirigere." 51. Dermed blev afstanden mellem politik og kunst, altså de politiske rammebevillinger til kunst og kultur og det kunstneriske indhold, slået fast. Bomholts kulturpolitik fundament bygger på fem søjler 52 : Armlængdeprincippet. Det princip der holder en armslængde afstand mellem politik og kunst, som Bomholts førnævnte motto gik ud på. Den beskytter kunstens autonomi mod politisk indblanding. Princippet kan karakteriseres som korporativ, da repræsentanter fra kunsten/kulturlivet og myndighederne fordeler den offentlige støtte 53. Den danske rettighedsmodel sikrer, at rettighedsbeskyttelsen primært opfattes som et kulturpolitisk anliggende og ikke et handelspolitisk anliggende, dvs. at rettighederne til kunsten følger de kunstnere og ophavsmænd, der skabte værket. Decentralisering og et pluralistisk kultursyn sikrer en bred kulturpolitisk orientering mod samfundet og ikke mod den elitære kunst. Det pluralistiske kultursyn har sine rødder i de folkelige bevægelser, der igennem historien har båret den kulturelle frihed i dansk kulturpolitik, med den opfattelse at kultur er en samfundsdimension og en proces alle 46 Duelund (1994) side Petersen (2004) side 4 48 Petersen (2004) side 5 49 Duelund (1994) side Petersen (2004) side 5 51 Duelund (1995) side 17, citat fra Julius Bomholt under Folketingets åbningstale fra oktober Duelund (1995) side Duelund (1995) side

21 deltager i. Op igennem 70'erne fik dette betydning for befolkningens egen deltagelse i kultur- og samfunds- aktiviteter i forenings- og idrætslivet, amatørvirksomhed, lokale kultur aktiviteter osv., da disse brede kulturaktiviteter opnåede parallelle støttemuligheder, som de kunstneriske. Hensyn til de kulturelle mindretal i form af kvoteringsordninger, i f.eks. filmloven hvor en del af støtten tilgodeser børnefilm. Den danske oplysningsmodel lægger vægt på fri dialog og på borgerens frie adgang til en alsidig information. Denne model ligger bl.a. til grund for medielovgivningen, biblioteksloven og folkeoplysningsloven. En biograflov blev grundlagt Den første filmfremvisning i Danmark fandt sted i en pavillon foran Københavnsrådhus d. 7. juni På dette tidspunkt fandtes biografen som en fast enhed ikke, så filmfremvisningen indgik som pausenumre i varietéteaternes underholdningsprogram, mellem visesangerinder og akrobater 54, og i rejsende biografer 55. Den første danske biograf, Kosmorama, åbnede d. 16. april 1905 i Århus af Constantin Philipsen. Kosmorama blev det første forlystelsessted i Danmark, hvor film alene var den daglige underholdning 56. I 1907 åbnede Constantin Philipsen en biografkæde med 26 Kosmorama er. Men snart fik Kosmorama konkurrence af andre biografer. Censuren Efterhånden var filmen blevet en populær underholdningsform blandt befolkningen, men hos det dannede borgerskab blev filmen genstand for ringeagt. Man frygtede for filmens negative påvirkninger af børns og unges letpåvirkelige sind, påvirkninger der ikke kunne leve op til borgerskabets dannelsesidealer 57. Den første filmcensur blev derfor indført i1907 af den daværende justitsminister Alberti. Dette udspil skete på baggrund af filmen Mordet paa Fyn, en reportagefilm der behandlet detaljer om en nylig stedfunden mordsag, filmen var uacceptabel for justitsministeriet 58. I forvejen var de københavnske teatre underlagt censur af deres repertoire, denne censur kom med Alberti også til at indeholde censur af biografernes filmvisninger 59. I provinsen blev det påbudt den lokale politimester at overvåge filmfremvisningen med det for øje, at der ikke fremstilles Lysbilleder, der enten maa karakteriseres som anstødelige i sædelig Henseende, eller ved den Maade, hvorpaa Udførelsen af Forbrydelser gengives, eller i øvrigt ved deres Beskaffenhed er egnede til at virke demoraliserende paa Tilskuerne og navnlig paa den i Reglen talrigt til Stede værende Ungdom Tybjerg (2001a) side Ulff- Møller (1990) side Den store danske (2011b) 57 Henriksen (1982) side 7 58 Ulff- Møller (1990) side Henriksen (1982) side 7; Ulff- Møller (1990) side Knudsen (2007) 20

22 Med censuren blev både biografdriften og filmudlejningen mere usikker, fordi man ikke kunne være sikker på om en given film blev forbudt. Til trods for at censuren var indført, eksisterede der ikke nogle overordnede retningslinjer for hvad der skulle censureres, vurderingen af dette lå hos den enkelte politikreds. I 1910 samlede biografejerne si, for at fremføre et ønske om en ensartet og fælles censur 61, og i 1913 oprettede justitsministeriet Statens Filmcensur 62. Alle film gennemgik nu en ensartet censur, før de måtte vises i landets biografer. Film der virkede forrående eller på anden måde moralsk nedbrydende 63 blev ikke vist. I 1933 blev censurloven udvidet og skærpet med aldersbegrænsning på 16 år, Billeder, som censuren anser for egnede til på skadelig måde at påvirke børns sind og retsbegreber, må ikke godkendes til forevisning for børn under 16 år. 64. I 1960 blev der indført en yderlig aldersgrænse på 12 år, og i 1969 ændrede censuren sig igen. Ændringerne skete på baggrund af fjernsynets indtog på det danske marked. Man frygtede, at biograferne snart hørte fortiden til, nu hvor fjernsynet opfyldte befolkningens filmbehov. I et forsøg på at fastholde biografernes publikum ændrede staten censurens indhold: man ønskede ikke længere, at der skulle censureres mod hvilke skadepåvirkninger film kunne have på dens publikum, og i et lovforslag ønskede man kun at censurere vold og sex 65. Man fjernede voksencensuren, der havde eksisteret siden 1907, og fokuserede nu kun på børnecensuren. Frem til 1973 hørte filmcensuren oprindeligt under justitsministeriet, men fra 1974 kom filmcensuren til at hører under Kulturministeriet 66. Film og biografområdet fik sin plads i Kulturministeriet ved dens oprettelse i Igennem hele censurens historie kan man betragte biografernes bestræbelser for at få filmen inkorporeret som en del af de legitime forlystelser. For at opnå legitimiteten måtte censuren indføres og jævnlig skærpes for at afspejle samfundets bestræbelser og idealer på denne måde holdt biografen på sit publikum ved at afspejle samfundet. Men med fjernsynets indtog mistede de danske biografer en stor del af deres publikum, og med dette fulgte også en lempelse af censurreglerne, for på denne måde at give plads til nye film og et nyt publikum. Biografens juridiske plads fra nedarvede teatercirkulærer fra enevældens tid Det skal dog nævnes, at filmfremvisningerne fra begyndelsen var underlagt allerede gældende lovgivning for offentlige forlystelser og teatervirksomhed: Man skulle have en bevilling, betale forlystelsesafgift og var underlagt censur. Denne lovgivning går helt tilbage til 1663, hvor den første kendte bevilling blev uddelt af kongen. I 1848 blev uddelingen af bevillinger henlagt til justitsministeriet, som uddelte bevillinger ad mandatum (i kongens navn). På dette tidspunkt 61 Henriksen (1982) side 8 62 Schepelern (2010); Honoré (1994) side Henriksen (1982) side 8 64 Henriksen (1982) side 8 65 Henriksen (1982) side Honoré (1994) side Dinnesen og Kau (1983) side