Billardbord brugt som bar

Transkript

1 30. OKTOBER 2009 UGE 44 Billardbord brugt som bar DRåben i denne uge Fest med hærværk og tyveri 2 Plummer: Fuldstændig uacceptabelt 3 Trafikværter bliver på HK-takst 3 Nedtælling til fremtiden 5 DR er ikke nogen energiduks 7 Blød vej til mindre 9 energiforbrug 9 Billedkvalitet på dagsordenen 11 Panik før slukketid? 13 Mosaikker hængt op i kælderen 16 Jubilæum 17 Ugens debat 18 Ledige stillinger 19 Det kan godt være, at vi skal bevare en god tone, men jeg kan simpelthen ikke finde nogen gode ord for det svineri, som er foregået i store dele af huset fredag aften, sagde Susanne Gwinner, formand for DRs Idrætsforening efter at foreningens billardbord, der stod i Legehaven i Segment 1, var blevet brugt som bardisk ved en fest. Det er fuldstændigt ødelagt!, mente hun. Jeg kan rigtig godt forholde mig til, at man gerne vil være sammen med sine kolleger efter arbejdstid og drikke et par øl. Men at man vælger fuldstændig at skide på alt og alle omkring sig, det kan jeg altså ikke i min vildeste fantasi fatte! Idrætsforeningen har tidligere fået lavet en beskyttelsesplade, som ligger hen over bordet til dagligt. Men de tumper, der har holdt festen, har valgt at fjerne pladen og pynte bordet med rødt velour inden abefesten begyndte. Derefter er bordet simpelthen brugt som barbord. Hvordan kan man have så lidt hjerne og respekt for sin arbejdsplads og andres menneskers ting?, spurgte Susanne Gwinner, som også mente, at man skal tænke sig om af andre grunde. Det med bordet er én ting. En anden ting er alle de gæster, der i løbet af weekenden har været på rundvisning 1

2 og besøg i DR Byen. Hvad må de mennesker ikke tænke om DR og DRs økonomi, som de betaler gennem deres licens! Hvis jeg som DR-medarbejder ikke engang kan finde ord for det svineri der er efterladt, hvordan mon så ikke andre mennesker oplever det? Susanne Gwinner brugte selv en del af sin søndag på at rydde op i kantinen efter Idrætsforeningen jubilæumsfest lørdag aften. Udover min egen indsats havde jeg også bestilt ekstra rengøring! Ja det koster lidt, og ja det er surt at bruge en søndag herude. Til gengæld kan jeg se mig selv i øjnene i dag og se mine kolleger i øjnene i morgen, men der må bare sidde nogen derude et sted med rigtig - og jeg mener rigtig - dårlig smag i munden. kit Fest med hærværk og tyveri Det viser sig, at festerne i DR Byen i weekenden har resulteret i en række skader på bygning og inventar. Det viste sig senere på mandagen, at det ikke kun er et billardbord i Legehaven, der havde været udsat for en noget ekstrem form for festlighed. Flere steder havde der været tale om hærværk mod bygningen og dens udstyr samt tyveri. Derfor skulle der fx en kraftig omgang rengøring til, før end Døgnet Rundt mandag morgen var klar til at servere diverse morgenlækkerier. Fredagens festligheder havde nemlig også resulteret i, at en klat opkast var havnet i caféens dyre espressomaskine og flere andre steder bag disken. Caféens skabe var rodet igennem, og alt hvad der havde været af plastikbestik og paptallerkener var forsvundet. Køleskabene var tømt for indhold eller efterladt med åbne døre, så resten af indholdet måtte smides ud. Desuden var en af stedets slikautomater forsøgt brækket op - gulvet var fyldt op med fire sække affald, som var kastet ind bag disken. Og det var kun ét af de steder i DR Byen, hvor der havde været fredagsfest i en grad, så de færrest ville have lagt privatbolig til det. I kælderen var branddøre blevet spærret, mens der har været holdt fest og der er blevet røget masser af cigaretter, som derefter er blevet drysset rundt. På et par toiletter er toiletsæderne blevet trampet i stykker. Udover hærværket mod slikautomaten i Indre Gade var der fjernet kasser med sodavand og øl fra kantinen og Døgnet Rundt, fortalte kundechef Stella Høedt, DR TES 2

3 Service ledelse: Der var flere fester i DR Byen i weekendens løb. Såvel Talent 09 som DRs Idrætsforening, der festede lørdag aften, havde på forhånd meldt festerne og bestilt en efterfølgende ekstra rengøring. Men der har åbenbart også været en såkaldt Tour de chambre, som vi ikke på forhånd kendte til. Stella Høedt mente ligesom Susanne Gwinner, at det er problematisk, at der har været rundvisninger i DR Byen, hvor de besøgende har kunnet nærstudere rodet, affaldet og ølsjatterne. Hos DR Besøg oplystes det, at der var 17 rundvisninger fredag, 21 lørdag og 17 søndag. Til hver rundvisning kan der være op til 25 deltagere, hvilket bringer antallet af besøgende i den forgangne weekend op på noget i retning af 1375 personer. kit Plummer: Fuldstændig uacceptabelt DRs øverste ledelse var heller ikke begejstret for resultatet af festlighederne i DR Byen: Det er altid rart, når der er lejlighed til at fejre noget og feste i DR, siger generaldirektør Kenneth Plummer. Men den mangel på respekt og anstændighed, der er lagt for dagen i forbindelse med det hærværk og tyveri, der er sket i løbet af weekenden, er fuldstændig uacceptabelt. Kenneth Plummer mener, at det er skadeligt for DR: Og jeg vil nu bede teknologi- og servicedirektør Peter Andersen om at kigge på, om reglerne og kontrollen i forbindelse med interne arrangementer bør strammes op - samt indskærpe at der er rygeforbud i DR Byen. kit Trafikværter bliver på HK-takst Tre trafikværter i Århus og Odense forsøgte at blive ligestillet med journalistuddannede kolleger - men tabte til DR i retten Det er lidt som at have spillet rigtig godt i en fodboldkamp, og så scorer det andet hold alligevel et mål til sidst og vinder. Jeg er skuffet - men også lettet over, at vi har fået en afgørelse. Sidste halvleg i den fodboldkamp, Henrik Juul Henriksen fra DR Fyn taler om, blev spillet i DR Byen fredag eftermiddag. Henrik var på det tabende hold sammen med Dansk Journalistforbund, og vinderen i det, der ikke var 3

4 en fodboldkamp men en voldgiftssag, var DR: Voldgiftsdommeren kom frem til, at det arbejde, som Henrik og hans to kolleger Line Paarse og Johnny Krone, trafikmedarbejdere og -værter fra hhv. DR på Fyn og i Århus, udfører, overvejende er ikke-journalistisk. Dermed blev der sat et punktum for en faglig disput, der har vakt en vis opsigt i DR: Flere af trafikmedarbejderne i DRs trafikcentre i Århus, Odense og København har ingen formel journalistuddannelse. Alligevel indsamler og formidler de trafikstof i radioen - ifølge DJ helt på samme vilkår, som de journalistuddannede medarbejdere i trafikcentrene. Derfor bør de flyttes fra HKs overenskomst til Dansk Journalistforbunds, der blandt andet indeholder sabbat og ulempebetaling for arbejde på skæve tider, var argumentet fra voldgiftssagens tabende part, DJ - mens DR på sin side har holdt på, at trafikassistenternes arbejde er for rutinepræget og for lidt selvstændigt til at kunne kaldes journalistisk. Selvfølgelig er jeg skuffet Henrik Juul Henriksen har arbejdet i DR siden 1990, hvor han kom til Radio Fyn som EFG-kontorelev. Da trafikstoffet efterhånden blev opprioriteret, blev han én af dem, der tog telefoner, skrev trafikmeldinger ned og gav dem videre til radioværterne - og da DR i starten af 2007 oprettede de tre trafikcentre i Århus, Odense og København, blev han en fast del af Fyns trafikhold. Siden sidste forår har han også selv siddet ved mikrofonen og formidlet trafikbeskederne i æteren. Selvfølgelig er jeg skuffet - jeg ville gerne have været over på journalistoverenskomst. Men jeg er også lettet over, at der er kommet en afgørelse: Denne sag har kørt i snart halvandet år, siger Henrik Juul Henriksen. Henriks kollega Johnny Krone fra Århus er også skuffet: Skuffelsen ligger nok i, at nogen betragter mit job som en slags venstrehåndsarbejde, for sådan opfatter jeg det ikke selv. Men det er også en lettelse, at der er kommet en afgørelse, og at jeg kan fortsætte med at lave det, jeg godt kan lide, og som jeg er god til, siger Johnny Krone, der tilføjer, at han ikke har hard feelings efter afgørelsen men står tilbage med en undren: Jeg indsamler vigtig, faktuel information, bearbejder den og videreformidler den på forskellige platforme. Hvis det ikke er journalistik, så har jeg personligt fuldstændig misforstået, hvad journalistik er! Voldgiftsdommeren gav blandt andet DR medhold i, at trafikfolkene nok indsamler oplysninger men ikke selvstændigt viderebearbejder dem, og at de ikke laver selvstændige tilføjelser, ligesom prioriteringen af stoffet foregår efter principper, der er nedfældet i radioudsendelsernes koncept. bnc 4

5 Nedtælling til fremtiden Hvis teknikken i Continuity svigter på søndag, kommer DRs nye tv-kanaler ikke i luften - men den ansvarlige chef har is i maven "DR HD", står der i øverste venstre hjørne af tv-billedet, der viser nogle antilope-lignende dyr, vistnok på en savanne. Man tjekker lige datoen på mobiltelefonen i lommen. Der står den 30. oktober. Men... skulle DRs nye High Definition tv-kanal ikke først gå i luften søndag den 1. november? Ikke hos Continuity i DR Byen, hvor tv-fremtiden for længst er begyndt. Continuity er det nåleøje, alle tv-programmer passerer igennem: Det er herfra, de bliver sendt ud til hr. og fru Danmark. Svigter teknikken i dette rum på 1. sal i DR Byen på søndag, bliver der ingen premiere på børnekanalen Ramasjang, kultur- og historiekanalen DR K og billed-feinschmekkerkanalen DR HD. Til trods for det - og til trods for, at det er dagen før dagen før dagen, da DRåben besøger Continuity fredag eftermiddag - hersker der en rolig stemning i rummet. Det bliver historisk... Der arbejdes blot koncentreret ved pultene. "Nåh, Lennart, er du klar? Husk at uanset hvordan det går på søndag, så bliver det historisk..." Driftschef Mads Grønborgs muntre bemærkning kan lyde ildevarslende, men han ligner på ingen måde en mand i panik. Tvært imod: "Vi har forberedt det her i lang tid. Arbejdet med alt det tekniske gik i gang allerede ved nytårstid, og vi har haft en uge her i efteråret, hvor vi kørte fuld dummy-afvikling af de nye kanaler, og hvor vi fandt nogle fejl, som så blev rettet. Lige nu har vi en prøvekørsel på DR HD, og det ser fint ud," siger driftschefen. Selv om Continuity fremover faktisk skal håndtere hele fire nye kanaler - DR Update overgår som bekendt til at blive en "rigtig" tv-kanal, der konkurrerer med TV 2 News - har der ikke været omfattende ombygninger i det futuristisk udseende rum. Allerede inden udflytningen til DR Byen havde man nemlig taget højde for, at det kunne blive aktuelt for DR at have flere kanaler - og rummet bliver heller ikke prop- 5

6 pet med ekstra mandskab, der skal holde øje med de mange kanaler, siger Mads Grønborg: "Vi udvider med en nattevagt, men ellers er det stort set det samme antal mennesker, der nu skal holde øje med seks kanaler. Det Mads Grønborg har vi ikke været vant til på tv, men på radiosiden sidder der to personer og holder øje med 43 kanaler." Betyder det ikke større risiko for, at noget går galt på en tv-kanal uden at det bliver opdaget? "Hvis der er problemer på en kanal, lyser en rød ramme op omkring billedet her hos os. Men det bliver noget med at holde særligt øje med kanaler, hvor udsendelsen er teknisk kompliceret. For eksempel giver X-Factor ikke de store udfordringer her hos os, mens det kan være vanskeligere at køre en samsending mellem to kanaler - som når DR1 og DR HD skal vise "Forbrydelsen" samtidigt søndag aften," siger Mads Grønborg. Hvis noget går galt Med til forberedelserne har hørt at lave en plan for, hvad folkene i Continuity skal gøre, hvis noget alligevel går galt på søndag. Hvis grafikken svigter, er der en anden server, man kan slå over på. Hvis der er problemer med tekstningen, er der et back-up-system. Og går alt i ged, er der tænkt i den yderste nødløsning: For hver kanal ligger en film - udvalgt af Chefredaktionen - klar. På gammeldags bånd. Sådan var det også, da DR sagde farvel til TV-Byen og goddag til DR Byen: "Rekrut Benjamin" med Goldie Hawn lå klar på DR1. Men den blev der nu ikke brug for. Mads Grønborg står selv klar i Continuity søndag morgen klokken seks, når den første af de nye kanaler, Ramasjang går i luften. "Selvfølgelig er jeg spændt - det er jo resultatet af lang tids arbejde. Men i virkeligheden er det ikke søndag, jeg er mest nervøs for. Rigtig mange kræfter har arbejdet på, at det går, som det skal. Men om mandagen, når champagnen er drukket og det er gråt og trist og regnvejr og den almindelige drift bare skal køre - det er dér, det bliver sjovt..." bnc 6

7 DR er ikke nogen energiduks Der kunne spares mindst 10 % af strømmen i DR Byen Spar på stand-by-strømmen. Tag bad noget sjældnere. Vask dit tøj ved en lavere temperatur. Tag cyklen i stedet for bilen. Spis mindre oksekød. I DRs radio, fjernsyn og på nettet vrimlede det i sidste uge med gode råd om, hvordan vi alle sammen kan være med til at skåne atmosfæren for tonsvis af drivhusgassen CO2. DR fortæller også i en udstilling ved DR Byens hovedreception, hvordan vi selv gør en indsats med solfanger, grundvandskøling og diverse andre højteknologiske tiltag. Alligevel er der et pænt stykke vej, før DR kan kalde sig energi-duks, mener en af de store institutioner i energispareverdenen: Absolut. Der kunne sagtens spares i hvert fald 10 procent af elforbruget i kontorområderne i DR Byen, og hvis man ønskede det, ville vi stadig meget gerne hjælpe DR med at gøre det, siger Göran Wilke, sekretariatschef for Elsparefonden - en uafhængig statsinstitution under Klima- og Energiministeriet, der har til opgave at hjælpe både offentlige institutioner, virksomheder og privatpersoner med at spare på strømmen. Sagen er bare den, at det har DR indtil videre ikke ønsket, siger sekretariatschefen: Vi har tilbudt DR rådgivning og har foreslået, at vi lavede en kurveknækkeraftale lige som dem, vi har lavet med masser af virksomheder, offentlige institutioner, adskillige ministerier og halvdelen af landets kommuner. Vi har også været til et par møder i DR Byen, men det ligger omkring et år tilbage, og vi har ikke hørt noget fra DR siden, siger Göran Wilke, der ellers er sikker på, at der kan spares masser af el i DR, uden at det går ud over hverken produktion af radio, tv og net eller medarbejdernes komfort: Tidligere lå Elsparefonden på Amager Fælledvej med direkte udsigt til DR Byen, der jo er et glashus - og der kunne vi ud på aftenen ved selvsyn se, hvor meget lys der strålede ud fra bygningerne, også fra de steder, hvor der er almindelige kontorer. Vi ved fra andre virksomheder - også virksomheder i nybyggede, moderne huse - at der kan spares virkelig meget, hvis man fx installerer elspareskinner, forbedrer styringen af belysningen og tager hensyn til energibesparelse i indkøbspolitikken, siger Göran Wilke DR bruger jo meget strøm blandt andet fordi vi laver 7

8 radio og ikke mindst tv, der kræver meget strøm til studierne - det kan Elsparefonden vel ikke lave om på? Vi skal ikke gøre os kloge på, hvordan man skal lave radio og tv. Men kontorområderne er ikke så specielle i forhold til det, man har andre steder - dét var jo et sted at begynde, siger Göran Wilke, der tilføjer, at Elsparefonden ville elske at lave en kurveknækkeraftale med DR inden FNs klimatopmøde i december. En kurveknækkeraftale fungerer sådan, at en virksomhed og Elsparefonden indgår en aftale om et sparemål. Derefter coacher fonden virksomheden og står også klar med måleudstyr, elspareteknologi og oplysningsmateriale, der er rettet mod virksomhedens medarbejdere, så de kan hjælpe aktivt med til at spare. Det er blandt andet standby-strøm og overflødigt elektrisk lys, der kan sættes ind imod. Nej til kurveknækkeraftale DRs ejendomschef Eyvind Lindboe og drifts- og vedligeholdschef i TES Ejendomme Henrik Johannesson bekræfter, at man fik et tilbud fra Elsparefonden om at indgå en Kurveknækkeraftale - men at man valgte ikke at gøre det. En del af baggrunden for beslutningen var, at man mente, at den endnu ikke helt færdigbyggede DR By ikke var moden til en sådan aftale, da alle tekniske anlæg ikke var taget i brug endnu. I stedet var vurderingen, at det ville give større besparelse at bruge kræfterne på at trimme ( indregulere ) de tekniske anlæg, der blandt andet styrer varme, belysning, ventilation og køleanlæg. Men den måde, elforbruget bliver målt i DR Byen, sætter også begrænsninger, forklarer Henrik Johannesson: Det er blandt andet Programproduktionen, der står for en stor del af DRs energiforbrug. Hvis DR fx vælger at lave endnu mere fredagsunderholdning eller mere drama, så stiger elforbruget, uden at vi har indflydelse på det. Det er et problem i forhold til at indgå en kurveknækkeraftale, siger drifts- og vedligeholdelseschefen. Men hvorfor så ikke lave en kurveknækkeraftale, der kun gælder for kontorområderne, sådan som Elsparefonden foreslår? Vi har ikke mulighed for at se, hvor meget strøm, der bruges i kontorerne alene. I det oprindelige byggeprogram var der en række målere, der skulle have været etableret, men som man på et tidspunkt i byggefasen valgte at spare væk. DR Byens målere giver os ikke mulighed for at skelne programproduktionens andel af elforbruget fra kontorforbruget - eller se, hvor meget el, der bruges i de enkelte segmenter. Ville det være muligt at installere decentrale målere, så man kunne skille tingene ad? Det er ikke noget, du bare gør - det kræver en relativ stor investering, siger Henrik Johannesson. Göran Wilke fra Elsparefonden undrer sig over DRs be- 8

9 grundelse for ikke at indgå en bindende aftale om energibesparelse: Det med målerne er et nyt argument - det sagde de ikke noget om dengang. Det er utrolig utjekket, hvis man ikke kan skille forbruget i de forskellige afdelinger ad - men man kan godt installere bi-målere uden at det er specielt dyrt, siger Göran Wilke. I stedet for en kurveknækkeraftale har DR valgt at melde sig som Klima+ virksomhed. Læs om forskellen mellem en Kurveknækkeraftale og Klima+ i atiklens FactBox. DR får nu hjælp udefra til at spare energi. For en uge siden havde DR Byen besøg af eksperter fra Københavns Energi - de skulle kigge DRs mange systemer efter i sømmene og give deres bud på, hvor der er kilowattimer at spare. bnc Kurveknækkeraftale / Klima+ Elsparefonden - en uafhængig statsinstitution under Klima- og Energiministeriet - har anbefalet DR at indgå en Kurveknækkeraftale, hvor et energisparemål fastsættes. På Elsparefondens hjemmeside beskrives betingelserne for en Kurveknækkeraftale bl.a. sådan her: - I sætter et fast mål for reduktion af elforbruget, fx at reducere elforbruget med 2% hvert år over en 3-årig periode - I skal være åben om, hvordan I gennemfører besparelserne, så andre kan lære af jeres erfaringer - I indgår en skriftlig aftale med os DR takkede nej til Elsparefondens forslag, men har i stedet meldt sig som Klima+ -virksomhed. I lighed med Elsparefonden tilbyder Klima+ energisparerådgivning, men på mere uforpligtende betingelser. Et citat fra Klima + hjemmeside: Vi stiller ingen formelle krav til din klimaplan. Heller ikke om at du indberetter eller offentliggør, hvilke tiltag du gennemfører. Vores forventning er, at du tilmelder dig KLIMA+ fordi du reelt ønsker at gennemføre aktiviter, som nedbringer din virksomheds CO2-udledning. Derfor fører vi ikke kontrol med dit klimaarbejde. Blød vej til mindre energiforbrug Som Klima+ virksomhed modtager DR nu inspiration og rådgivning til energibesparelser DR har undladt at indgå en forpligtende Kurveknækkeraftale med Elsparefonden i stil med den, fonden har indgået med en række virksomehder og ministerier og godt halvdelen af Danmarks kommuner. Til gengæld har DR tilmeldt sig Klima + -ordningen, som tilbydes af Københavns Energi, og som baserer sig på inspiration til energibesparelse snarere end forpligtigelse og faste sparemål. Der er dog den lighed, at deltagen-de virksomheder kan få besøg af eksperter udefra, og den proces er DR i fuld gang med under Klima+ para-plyen. DRåben har talt med tre nøglepersoner på området i DR: Ejendomschef Eyvind Lindboe, drifts- og vedligeholdelseschef Henrik Johannesson og miljømedarbejder Tho- 9

10 mas Winther Bach om kommende energi-tiltag. Hvad er der i Klima+ samarbejdet for DR? Henrik Johannesson: Den 19. oktober havde vi besøg af konsulenter fra Københavns Energi. Sammen gik vi forskellige af DRs teknologier igennem - varme, belysning, Evind Lindboe ventilation, klimaskærmen og køling - og Københavns Energi vurderer så, hvor der er potentiale for energibesparelse. Derefter ser vi på, hvad der er rentabelt, for de fleste tiltag kræver en investering, siger Henrik Johannessen. Er der sat penge af til at investere i energibesparelser i DR Byen? Eyvind Lindboe: Nej, vi har Henrik Johannesson ikke decideret sat penge af på vores investeringsbudget til større investeringer. Men vi har penge i vores driftsbudgetter til at optimere DR Byens anlæg. Elsparefondens tilbud om en Kurveknækkeraftale - som DR har afslået - indebærer, at man forpligter sig til at arbejde hen imod et bestemt sparemål. Hvilke forpligtelser ligger der i at være Klima+ Thomas Winther Bach virksomhed? Thomas Winther Bach: Det, man forpligter sig til, er at lade sig inspirere og til at agere energi- og miljømæssigt fornuftigt. Og så forventes det, at vi lægger vores årlige klimaregnskab (står at læse i DRs årsrapporter, red.) ind på deres hjemmeside. Desuden afholder Klima+ en række møder, hvor DR kan deltage og få viden. Andre virksomheder gør meget ud af at inddrage medarbejderne i at spare på energien. Har DR nogen planer om det? Eyvind Lindboe: Der er ikke besluttet noget, men det vi har overvejet forskelligt. Det kunne være noget med affaldshåndtering og at huske at slukke for strømmen, fx på skærmen, når man går. Thomas Winther Bach: Man kunne også opfordre til at tage trappen i stedet for elevatoren - en klokkeklar måde at spare energi på... Eyvind Lindboe: Der kunne også ude i afdelingerne være 10

11 miljøambassadører, der lavede oplæg til handlingsplaner, der kunne rulles ud lokalt. Men som sagt, der er ikke truffet nogen beslutninger. Elsparefonden vil stadig gerne lave en Kurveknækkeraftale med DR, og det kan sagtens foregå parallelt med Klima+ -arbejdet - er det noget, man vil overveje? Henrik Johannesson: Drivkraften i en kurveknækkeraftale er blandt andet den motivation, der ligger i, at man laver en aftale og forpligter sig til at forsøge at holde den. Den motivation behøver vi ikke - vi gennemfører de tiltag på egen hånd og har fokus på energibesparelser hele tiden. bnc Billedkvalitet på dagsordenen DR HDs brand er billedkvaliteten Søndag er der premiere på hele tre ny tv-kanaler. Men uden teknologi ingen nye kanaler. Derfor hekser op mod 50 DR-medarbejdere med projektchef Lars Sorner fra TES som tovholder for at få det hele klar. Selvfølgelige indtager DR HD en teknologisk særstilling, fordi den skal give seerne spitzenklasse billedkvalitet og dermed kræver noget særligt. Når man tænker på etablering af tre nye kanaler, vil de fleste tænke: monitorer, mixere, grønne ledninger osv. Men infrastrukturen er kun en del af det store projekt. Beslutningen om at sende tre kanaler har haft en lang række følgeprojekter: Vi har gennemført en kæmpe Whatson-opgradering. Vi har lavet en ny EPG - en elektronisk programguide - der er en af de store ting, når vi går digitalt på søndag. Vi har udvidet Tekst TV og har måttet understøtte, at man kan producere trykte programmer. Vi har etableret helt nyt undertekstningssystem, og vi skal også kunne lave sladrebånd og rapportere, hvad der er sendt, siger Lars Sorner. På HD-området er der lige en ekstra dimension og en række udfordringer. Det drivende i HD er jo kvaliteten, så derfor skal vi holde fanen højt hele vejen igennem. Også når der er udfordringer med formaterne. DR kører 720p, der er den standard EBU har valgt som distributionsstandard. Men typisk leverer eksterne producenter programmerne i 1080i. Det giver så en række udfordringer med at få materialet ind og behandle det. Mediearkivet har givet særlige hovedbrud. Er det lykkedes at løse dem? Ja, næsten. Vi har måttet vælge et midlertidigt format. 11

12 Vi havde oprindelig bedt om AVC-Intra, som er det filformat, DR vil arkivere i. Men leverandørerne af de øvrige komponenter - redigeringsplatforme, servere osv. - er ikke klar til at køre det nye format. Derfor måtte vi lynhurtigt tage beslutning om at køre DVCPR100. Det er også et HD-format, men ikke helt så effektivt som AVC- Intra. Får det så konsekvenser for det, der havner i Mediearkivet? Ja, materialet skal ligge i et format, som vil være konvertibelt, når vi går over til AVC-Intra. Det må vi så sikre, at vi kan håndtere, siger Lars Sorner, der ikke mener, at de aktuelle problemer med Mediearkivet kommer til at kaste grus i afviklingen. DR HD og de to andre kanaler bliver pakket i god tid før udsendelsesdagen, og nedbrud i Mediearkivet er dermed ikke i sig selv udsendelseskritiske. Det kritiske er, at afviklingsserverne er oppe. Derfor er de redundante. Hvis den ene går ned, har vi den anden. Og hvis det går galt, kan vi afvikle bånd. Det havde vi også som alternativ, da vi flyttede til DR Byen, siger Lars Sorner, der forklarer, at båndløsningen er etableret, fordi man ikke var sikker på, at DVCPRO100-løsningen var klar til 1. november. Derfor bliver fremmedfilm efter bearbejdning og tekstning i en periode lagt direkte på afviklingsserveren via bånd. Ikke baseret på Mediearkivet alene Vil de tre nye kanaler påvirke dem, der til daglig arbejder med Mediearkivet op til deadline? Projektet har finansieret en udvidelse af Mediearkivets kapacitet og de interfaces, der skal til. Vi ved godt, at Mediearkivet har givet problemer Det er også derfor, vi ikke baserer det på Mediearkivet alene. Lad os nu lige få det hele op at køre og teste af, så vi er sikre på, at det ikke påvirker andre. Men grundlæggende er vi klar med det båndløse workflow, fra materialet kommer ind i fremmedfilm over Mediearkivet til afviklingsserverne, men vi har valgt, at vente til vi kommer over den 1. november og sikkert i luften. Når vi er sikre på det, så slipper vi båndene. Men vi vil jo gerne, fordi det giver det bedste work flow at have Mediearkivet kørende, siger Lars Sorner. Overgang til HD er ikke en revolution, som dengang vi gik fra s/h til farve. Er det ikke meget dyrt at få den her forbedring? Dét at få et bedre billede er en merværdi for mange mennesker. Specielt hvis man har været ude at købe et tv til kr. Nu er markedet for HD der. Det er forbrugerne, der efterspørger det nu. Det er jo ikke, fordi DR skal være drivende på alle fronter. Men på det her felt, synes jeg personligt, at det er en stor tilfredsstillelse, at DR kan markere sig ved at sende 12

13 HD. Man kan da kun være stolt af, at vi kører en helt selvstændig tv-kanal i HD. Og så er udviklingen i øvrigt allerede på vej videre. Når man går på messer, er fremtiden 3D. Philips har allerede produceret et fjernsyn, hvor man kan se 3D direkte og altså ikke behøver farvede briller. Hvordan har det været at arbejde med et så stort projekt? Det er lidt en vision, som går i opfyldelse: At vi får lavet det multikanal univers, som vi allerede havde tænkt ind i teknologiprojektet for DR Byen. Det positive har været, at der har været så meget ro på det her projekt, og at vi har haft et fantastisk godt samarbejde mellem DR Udsendelse, DR Distribution og TUP. Når man står midt i alle problemerne, er det, der har drevet værket, at vi var fælles om det. Også på en måde, så vi ikke har skullet kaste med ting og sager efter hinanden, når det gik højt. Det var vores fælles problemer, vi stod over for. Og det har været grundlaget for, at vi kunne køre projektet igennem i den gode atmosfære. Det er der slet ingen tvivl om, siger Lars Sorner Lars Sorner understreger, at det ikke kun er én HD-kanal, der står klar på søndag, men at DRs øvrige kanaler også er forberedt til at køre HD, når det bliver aktuelt. jpu DR arbejder internt med 720p formatet (720x1280p 50Hz), der er EBU standarden. Men vi modtager primært fremmedfilm i 1080i formatet (1080x1920i). Tallet angiver antallet af pixels i tv-billedet. Jo flere pixels des højere opløsning er billedet. Bogstaverne i og p står for henholdsvis interlaced og progressive. Progressive er helbillede og giver det bedste billede, fordi alle linjer bliver opdateret samtidig (50 gange pr. sekund), mens det ved Interlaced er hver anden linjer, der bliver opdateret. p giver derfor mindre flimmer på skærmen. Både DVC Pro og AVC-Intra er begge kvalitetsformater når man skal gemmen og arkivere video digitalt men AVC Intra er det nyeste og mest effektive format. Panik før slukketid? DRs førstemand på det analoge sluk tror tv et går i sort i op til hjem Vi skruer nu tiden frem til på lørdag, den 31. oktober. Stedet er et serverrum i DR Byens kælder, og klokken er 23:59:50. Nej, 23:59:55. Nej, 24:00. Så sker det. Jorden går under. Eller, måske ikke helt. Det, der sker, er, at en tekniker slukker for det analoge tv-signal. Men det er jo også slemt nok endda: I mellem og danske hjem, der ikke har forberedt sig på de nye digitale tvtider, går skærmen i sort. Eller måske snarere i hvidt: Billedet forsvinder og erstattes af tv- sne. Der er også skærme, der bliver blå. I DR begynder telefonerne at kime. Ved én af dem sidder 13

14 specialkonsulent og strategirådgiver i DR Medier Carsten Corneliussen. Han er også talsmand for DIGI-TV, et selskab, som de ellers bitre konkurrenter DR og TV 2 ejer i fællesskab, og som står for driften af tvstationernes digitale tv-signal. Og formand for den Carsten Corneliussen DR-arbejdsgruppe, der arbejder på tværs af huset med forberedelsen til det analoge sluk. Denne nat kunne Carsten Corneliussens job måske ligne Verdens Værste: Rasende seere i røret natten lang? Forbitrede licensbetalere, der kræver pengene tilbage? En lind strøm af fortvivlede serienarkomaner og forvirrede pensionister? En ualmindelig rå nat både for ham selv og for den halve snes andre i DR-omstillingen, hos DR Licens- og Programservice og i Teknikservice, der ekstraordinært - og efter at have været på special-kurser - døgnbemander telefonerne på den kritiske dato? Men Carsten Corneliussen virker afslappet - han tror ikke selv på, at han kommer til at tilbringe natten med at blive skældt ud af chokerede, frustrerede og forurettede kunder. Det vender vi tilbage til.når der, som Folketinget har besluttet, ved midnatstid mellem den 31. oktober og den 1. november bliver slukket for de analoge sendere, er det kun seere med antenner, der får et problem - de, der får deres fjernsynsprogrammer fra kabel-tv eller som har en parabol på taget vil ikke opleve sort skærm. Men husstande får kun billeder på skærmen efter den 1. november, hvis de anskaffer sig en ekstra box, som kobles ind imellem antennen og tv et og oversætter det digitale tv-signal til noget, fjernsynet kan forstå. Eller hvis deres tv er så nyt, at det har en indbygget oversættelsesmaskine i form af en DVB-T tuner. Ikke pensionisterne Og i modsætning til, hvad man måske umiddelbart skulle tro, så er det ikke først og fremmest hr. og fru pensionist Jensen med stueantennen og det ikke spor flade billedrørs-tv, der vågner op til sort skærm søndag morgen: husstande får fjernsyn fra fællesantenneanlæg, og de større fællesantenneforeninger har for længst taget deres forholdsregler. Men der er over 5000 mindre antenneforeninger, og nogle af dem er meget små - måske bare en opgang eller to i en andelsboligforening. Mange af dem kører analogt, selv om de ifølge loven faktisk siden 2006 har skullet distribuere både et analogt og et di- 14