Kliniske retningslinjer for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kliniske retningslinjer for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling"

Transkript

1 Kliniske retningslinjer for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling

2 Rapportgruppe Dansk Oftalmologisk Selskab Sven Sparholt, Caroline Schmidt Laugesen, Michael Larsen (sekretær for øjenrapportgruppen), Dansk Endokrinologisk Selskab Steen Andersen, Søren Tang Knudsen, Peter Rossing (formand for de samlede arbejdsgrupper), Dansk Almenmedicinsk Selskab Jette Kolding Kristensen, Thomas Bo Drivsholm, Diabetesforeningen Malene Bagger,

3 Formål Disse retningslinjer er udarbejdet som praktisk vejledning for håndteringen af diabetespatienters særlige behov for forebyggelse og behandling af øjensygdom i Danmark. Retningslinjerne dækker ikke almene behov, som diabetespatienter deler med andre personer, såsom screening for glaukom. Retningslinjerne beskriver kun i begrænset omfang de afvigelser, som kan begrundes under hensyntagen til nedsat komplians, anden samtidig sygdom, m.m., hvor individuelle skøn må anlægges. Definition Diabetisk retinopati er betegnelsen for visse nethindeforandringer, som optræder i relation til diabetes. Nethindesygdommen er operationelt defineret som en retinal mikroangiopati. De lette grader af retinal småkarsygdom er ikke ledsaget af subjektive synsforstyrrelser, men kan påvises ved inspektion af øjenbaggrunden. Regelret undersøgelse efter dagens standard kræver in vivo mikroskopi med håndholdt linse (såkaldt spaltelampeundersøgelse) eller fundusfotografering. Begge dele foretages bedst i medikamentel pupildilatation. Synsnedsættelse som følge af diabetisk retinopati er langt overvejende forårsaget af to tilstande, som kan optræde alene eller sammen, nemlig proliferativ diabetisk retinopati og diabetisk maculaødem. Den proliferative retinopati har navn efter en nydannelse af blodkar udgående fra nethindens inderside eller på iris, som i sig selv er asymptomatisk, men som i løbet af kort tid kan føre til blindhed pga. blødning eller fibrotisk skrumpning med deraf følgende afløsning af nethinden. Diabetisk makulaødem er også initialt asymptomatisk. Begge tilstande skal, for at et rimeligt resultat kan opnås, behandles i den asymptomatiske fase, når visse veldefinerede morfologiske tærskler er overskredet. Det følger heraf, at der er behov for at screene diabetespatienter for behandlingskrævende retinopati. Screening for behandlingskrævende retinopati: Hvor tit? Som tommelfingerregel bør enhver diabetespatient have foretaget øjenundersøgelse en gang hvert år. Før puberteten foretages screening med 1-5 års intervaller, idet behandlingskrævende retinopati sjældent eller aldrig optræder før puberteten. Kortere eller længere intervaller kan dog anvendes i særligt kyndigt regi. Kendte risikofaktorer, som kan danne baggrund for en mere individuel fastsættelse af intervallet for øjenundersøgelserne er høj retinopatigrad, lang diabetesvarighed (principielt er varigheden ukendt ved type 2 diabetes), højt blodglukoseniveau, højt blodtryk, graviditet, hastigt progredierende retinopati, og nyligt intensiveret blodglukosekontrol. Sådanne oplysninger bør derfor ideelt set være tilgængelige for øjenlægen. Gravide diabetespatienter undersøges hyppigere, så tidligt som muligt efter konstatering af graviditeten, igen omkring graviditetsuger og omkring 3 6 måneder efter fødslen. Hyppigere kontroller, specielt et 3. besøg omkring graviditetsuger bør overvejes hos kvinder med svære øjenforandringer og ved progression af den diabetiske retinopati under graviditeten (se Retningslinjer for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten). Screening for behandlingskrævende diabetisk retinopati: Metode Regelmæssig øjenundersøgelse kan udføres af øjenlæge eller af øjenlægesuperviseret personale, som foretager fundusfotografering. Billederne analyseres for tilstedeværelse af abnorme tilstande og der henvises til øjenlægeundersøgelse efter veldefinerede kriterier. Det gælder i denne forbindelse, at screening for behandlingskrævende diabetisk retinopati er rationel og omkostningseffektiv. Der er derimod ikke rationale for at screene for andre øjenrelaterede tilstande, fx refraktionsanomali, hvorfor man ikke behøver at indrette screeningen således, at den erstatter en øjenlægeundersøgelse. Det anses dog her i landet for indiceret at undersøge den korrigerede synsstyrke i forbindelse med

4 retinopatiscreeningen, som ofte tilbydes på endokrinologiske klinikker som del af et samlet diabetestilbud. I andre sammenhænge, fx når diabetesbehandlingen udbydes af alment praktiserende læger, er det typisk praktiserende øjenlæger, der står for retinopatiscreeningen. Tilfælde, som har overskredet eller nærmer sig en tærskel for intervention henvises til øjenlæge. Tilfælde, som ikke har nået et sådant stadie tildeles en ny tid til screening. Tilfælde, som afsluttes efter endt fotokoagulation eller glaslegemeoperation kan i visse tilfælde genoptage fundusfotografisk screening. Klassifikation Udover at tage stilling til om et eller begge øjne har nået en tærskel for behandlingskrævende retinopati foretager man i almindelighed en klassifikation af retinopatigraden i begge øjne, blandt andet for med baggrund i den at fastsætte intervallet til næste screeningbesøg. Et eksempel på en sådan klassifikation ses herunder: Definition Ingen eller kun beskeden ikkeproliferativ retinopati Moderat ikkeproliferativ retinopati Præproliferativ retinopati Lettere makulaødem* Behandlingskrævende maculaødem Aktion eller tid til næste screening (mdr.) Henvises til øjenklinik, hvor behandling bør ske indenfor ventetidsgarantien på 1 md. 6 Fotokoaguleret makulaødem og/eller proliferativ retinopati Fotokoaguleret makulaødem med resterende ødem 3 Proliferativ diabetisk retinopati med Henvises til øjenklinik, hvor højrisikotegn eller med fornyet aktivitet efter tidligere fotokoagulation ventetidsgarantien på 1 md. behandling bør ske indenfor Tidligere fotokoaguleret proliferativ 6 retinopati med fibrose Gravide diabetikere Først i graviditeten, i graviditetsuge ( + evt. i graviditetsuge) samt 3-6 mdr. efter fødslen * ved ødem eller lipidudfældning tæt på centrum suppleres evt. med optisk kohærenstomografi. I andre sammenhænge anvendes mere detaljerede klassifikationssystemer, hvor retinopatiklassen (også kaldet retinopatigraden eller retinopathy level) bestemmes efter forudgående semikvantitativ opgørelse (gradering) af mængden af hver enkelt læsionstype samt læsionernes beliggende og størrelse. Der er ikke behov for sådan klassifikation i klinisk operationel sammenhæng. Overgangstilfælde Nydiagnosticerede patienter og nyhenviste patienter med ukendt øjenstatus undersøges uden unødigt opsættelse. Blodglukosekontrol

5 HbA1c >10 % (86 mmol/mol) kan begrunde halvering af screeningintervallet. Planlagt forbedring af den metaboliske kontrol bør føre til særlig agtpågivenhed, idet der kan indtræde tidlig forværring, en acceleration af retinopatiprogressionen, som skønt den er forbigående, kan medføre varig synsnedsættelse. Problemstillingen er særligt påtrængende for nyopdagede type 2-diabetespatienter, som kan have en meget lang diabetesvarighed. Det skønnes, at HbA1c ikke bør falde mere end 0,5 % pr. måned (6 mmol/mol) når man intensiverer den metaboliske kontrol hos sådanne patienter. Det svarer til en sænkning af blodglukose niveauet på % pr måned. Den begrænsede erfaring, som ligger bag denne retningslinje, er baseret på observation af patienter, som havde diabetisk retinopati da reguleringen blev påbegyndt. Der bør således gøres øjenstatus før nedregulering af blodglukose hos type 2-diabetespatienter. Det vides ikke, om hurtig blodglukose sænkning kan have synstruende bivirkninger når der ikke forinden optræder retinopati. Gravide diabetikere har af ikke-oftalmologiske årsager behov for hurtig optimering af blodsukkerkontrollen, idet højt blodsukkerniveau øger neonatal morbiditet og mortalitet. Nedregulering af blodglukose bør foretages i tæt samarbejde mellem endokrinolog, obstetriker og øjenlæge. Se iøvrigt Retningslinjer for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Blodtrykskontrol Behandling af forhøjet blodtryk hos diabetespatienter forebygger progression af diabetisk retinopati. Der tilstræbes blodtryk <130/80 mmhg uanset diabetestype. Den antihypertensive behandling følger gængse diabetologiske retningslinier. Anden medicinsk behandling Diabetisk retinopati er hverken indikation eller kontraindikation for acetylsalicylsyrebehandling. Fysisk aktivitet Ved aktiv proliferativ diabetisk retinopati med blødning frarådes fysisk aktivitet, som kræver brug af bugpressen. Aktiviteter som tunge løft og at stå på hovedet frarådes af nogle, også ved lettere grader af retinopati, fordi det anses for at fremme udviklingen af nethindeblødninger. Forebyggelse af diabetisk retinopati samt forebyggelse af progression af diabetisk retinopati Metabolisk kontrol og blodtrykskontrol af høj kvalitet er afgørende midler til forebyggelse af diabetisk retinopati og synstab som følge af diabetisk retinopati. Dertil kommer rettidig diagnostik, hvad angår type 2 diabetes, idet tilstedeværelse af retinopati ved tidspunktet for diagnostik og behandlingsstart er forbundet med en dårligere synsprognose. I forbindelse med udtalt, hastigt indsættende og vedvarende nedsættelse af blodglukose niveauet kan det dog komme til opblussen af diabetisk retinopati, hvorfor særlig tæt kontrol af øjenstatus anbefales i denne situation. Henvisning og visitation af patienter med behandlingskrævende diabetisk retinopati Eftersom den diagnostiske referencemetode for diagnostik af proliferativ diabetisk retinopati og diabetisk maculaødem er stereoskopisk spaltelampemikroskopi kan diagnostik i princippet udføres af enhver øjenlæge. For at se tilstrækkelig mange patienter til at opnå erfaring med findiagnostik og behandling kræves dog et selekteret henvisningsmønster, som i Danmark sjældent opnås udenfor hospitalssektoren. Derfor henvises de fleste tilfælde til sygehusenes øjenafdelinger. Behandling af diabetisk retinopati: Fotokoagulationsbehandling Fotokoagulationsbehandling af øjenbaggrunden med grønt laserlys er den eneste solidt validerede behandling af diabetisk retinopati. I kontrollerede studier har behandlingen halveret synstab betinget

6 af diabetisk maculaødem og elimineret godt og vel tre fjerdedele af synstab betinget af proliferativ diabetisk retinopati. Fotokoagulationsbehandling foretages som udgangspunkt efter entydige morfologiske kriterier, som blev udviklet på baggrund af Early Treatment of Diabetic Retinopathy Study (ETDRS). Kriterierne for fotokoagulationsbehandling følger almindeligvis kriterierne i Tabel 1. ETDRS viste, at fotokoagulation halverer risikoen for synstab over en observationsperiode på 3 år og øger chancen for synsfremgang fra 5% til 17%. Tabel 1. Vejledende kriterier for fotokoagulationsbehandling af diabetisk retinopati Proliferativ diabetisk retinopati Alle diabetespatienter:: Papilproliferation >½ papilareal, med eller uden blødning. Papilproliferation uanset størrelse, hvis blødning i eller bag glaslegemet. Proliferation andetsteds >½ papilareal, hvis blødning i eller bag glaslegemet. Ældre patienter med type 2-diabetes: Proliferationer, uanset størrelse og beliggenhed Tilstedeværelse af mindst 2 af følgende egenskaber: - Blødninger og mikroaneurismer i alle 4 nethindekvadranter. - Venøs kaliberveksling i 2 nethindekvadranter. - Intraretinale mikrovaskulære abnormiteter i 1 nethindekvadrant. Gravide diabetespatienter: Retningslinjer som ovenfor, eventuelt med udvidet tilpasning til den enkelte patients karakteristik Maculaødem Nethindefortykkelse omfattende centrum af fovea. Hårdt eksudat indenfor 500 µm fra centrum af fovea med tilhørende nethindefortykkelse. Nethindefortykkelse > 1 papilareal, hvis nogen del heraf er < 1 papildiameter fra centrum af fovea. Ved proliferative retinopati er målet at eliminere eller inaktivere alle karnydannelser ved multifokal destruktion af pigmentepitel og fotoreceptorer i den perifere del af nethinden, dog således at der efterlades et sammenhængende urørt område mellem de afsatte spor, som kan sikre et perifert syn, som for praktiske formål ikke er ringere end før fotokoagulationsbehandlingen. En standardbehandling omfatter, afhængig af sporenes diameter, fra spor, afsat med en indbyrdes afstand svarende til disses diameter og dækkende området fra de temporale karbuer til et område foran øjets ækvator. I særligt aggressive tilfælde kan der behandles så langt frem som muligt og bagtil indtil en afstand af 1 papildiameter fra fovea. Ved maculaødem er behandlingsmålet at reducere fortykkelsen af det behandlede område og, ved fjernvirkning, at reducere en eventuel fortykkelse af fovea. Et godt resultat af fotokoagulationsbehandling for diabetisk maculaødem er betinget af en præcis differentialdiagnose, en nøjagtig kortlægning af ødemets udbredelse og sværhedsgrad, samt identifikation af kilden eller kilderne til lækagebetinget fortykkelse af nethinden. De nyeste studier (DRCR.net) viser, at den gennemsnitlige patient kan forvente en vis bedring af synet efter fotokoagulationsbehandling. Der er imidlertid risiko for såvel underdosering med ringe eller ingen effekt på nethindefortykkelse og synsprognose som overdosering med deraf følgende unødvendig synsfeltindskrænkning samt eksponering for risiko for sekundære komplikationer i form af krybende randatrofi i fovea og sekundær subretinal karnydannelse. Mange detaljer er fortsat genstand for kontrollerede undersøgelser. Det er fx ikke længere almindeligt, at man behandler områder med manglende kapillær perfusion, hvad der ellers var en valgmulighed i ETDRS. Fotokoagulationsbehandling af diabetisk macu-

7 laødem skal derfor foretages af øjenlæger, som vedvarende opretholder høj kompetence og volumen på området. Ved diabetisk maculaødem placeres fotokoagulationssporene inden for karbuerne i områder med mikrovaskulær lækage ledsaget af intraretinal væskeansamling (fokal makulær fotokoagulationsbehandling). Ved udbredt lækage fra store områder omkring fovea anvender nogle behandlere at lægge et ensartet mønster af jævnt fordelte, men ikkekonfluerende fotokoagulationsspor ud over et større circumfovealt område (makulær gitter- eller grid-behandling). Det er almindeligt at anvende både optisk kohærenstomografi og fluoresceinangiografi til at kortlægge og dokumentere udbredelsen af hhv. tykkelse og lækage, men i udvalgte tilfælde kan behandlingen udføres foruden. Behandling af maculaødem med foveafortykkelse fører under gunstige forhold til mindsket foveatykkelse og forbedret synsstyrke i løbet af 1-3 måneder. Behandling af fortykkelse, som i den aktuelle sammenhæng er synonymt med ødem, som ikke involverer fovea udføres for at forebygge synstab og påvirker ikke synsstyrken, men også her bør man kunne iagttage en mindsket nethindetykkelse efter behandling. For begge typer af fotokoagulationsbehandling gælder, at der ikke behandles indenfor den foveale avaskulære zone eller i dennes umiddelbare nærhed. Fotokoagulationssporen er atrofiske ar, som hos nogle patienter kan vokse i omfang flere år efter at de er afsat, og som kan fremprovokere subretinal karnydannelse med sekundær invasion af fovea. Sporadiske observationer giver indtryk af, at store laserspor med høj energi giver mere atrofi end små spor afsat ved lavere intensitet og varighed, men emnet er ikke systematisk undersøgt og patientens individuelle disposition kan også spille en rolle. De potentielle komplikationer taler for tilbageholdenhed med fotokoagulationsbehandling, men det gælder på den anden side, at fotokoagulationsbehandling, som ikke omfatter foveanære kilder til synstruende lækage, har ringe ødemreducerende virkning. Fotokoagulationsbehandling af diabetisk makulaødem er derfor en opgave, som bør prioriteres på niveau med avancerede kirurgiske indgreb med skarpe instrumenter. Fotokoagulationsbehandling udføres sædvanligvis ambulant og i lokal øjendråbebedøvelse over flere seancer per øje. Retrobulbær injektionsanæstesi eller universel anæstesi kan anvendes i udvalgte tilfælde. Behandling af diabetisk retinopati: Vitrektomi Kirurgisk fjernelse af glaslegemet med ledsagende fjernelse af præretinale fibrovaskulære proliferationer er en værdifuld metode til behandling af svært fremskreden proliferativ diabetisk retinopati med træk på nethinden, som har ført til eller truer med at føre til afløsning af macula. Derudover kan behandlingen overvejes i udvalgte tilfælde af tilbagevendende glaslegemeblødninger trods veludført fotokoagulations behandling for proliferativ diabetisk retinopati. Frekvensen af vitrektomi er meget lav i populationer med adgang til rettidigt indsættende moderne diabetesomsorg, inklusive retinopatiscreening. Ekstern transskleral fotokoagulation med infrarød stråling eller ekstern frysebehandling af den perifere nethinde anvendes nu kun sjældent, men kan være indiceret ved svær proliferativ diabetisk retinopati i øjne med uklare brydende medier, specielt hvis der er neovaskulært glaukom. Behandling af diabetisk retinopati: Eksperimentelle lægemidler Vaskulær endotelial vækstfaktor (VEGF) er markant forhøjet ved proliferativ diabetisk retinopati og tilførsel af VEGF alene kan fremkalde de fleste morfologiske træk ved diabetisk retinopati. Der findes hæmmere af VEGF til intravitreal injektion, som har været forsøgt som middel til behandling af diabetisk makulaødem. Præliminære meddelelser om gunstig effekt giver, som det er tilfældet med intravitreal injektion af depotglukokortikoidet triamcinolon, ikke grundlag for rutinemæssig

8 anvendelse af disse lægemidler. Kontrollerede kliniske studier af relevant størrelse og design er undervejs, hvad angår fenofibrat, ruboxistaurin, angiotensinreceptorhæmmer og ranibizumab. Rapportering og tværsektorielt samarbejde Resultater af undersøgelse for diabetisk retinopati bør løbende meddeles til den læge, der er ansvarlig for patientens diabetesbehandling, det være sig patientens almenpraktiserende læge og/eller patientens endokrinolog. Ved tætte forløb, fx fotokoagulation i flere seancer, kan man nøjes med at sende en orienterende skrivelse (evt. epikrise) ved forløbets afslutning. Ved lange hospitalsbaserede forløb bør der mindst en gang om året sendes en statusrapport. På same måde bør øjenklinikker og øjenlæger have adgang til information om status ved henvisning og i forbindelse med væsentlige ændringer i den systemiske status og behandling. Registerbaseret overvågning af retinopatiscreening og retinopatibehandling Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) indsamler oplysninger om aktivitet og klinisk status for patienter med diabetes fra forskellige dele af sundhedsvæsenet. Indberetning af oplysninger om retinopati sker vidtgående fra regionernes databaser, som opsamler retinopatidata fra lokale databaser, hvor sådanne er etableret og i stand til at eksportere data. Som eksempel på en regionsbaseret funktion kan nævnes Diabetes-Rask, som dækker institutionerne i Region Sjælland, Region Syddanmark undtagen Fyn og dele af Region Hovedstaden. De dertil hørende øjenklinikker indtaster kliniske øjenoplysninger i Diabetes Rask-databasen i forbindelse med patienternes øjenkontrolbesøg. Data overføres centralt til siden NIP. Øjenlæger deltager i forskellige fora i udvikling og udbygning af lokale eller landsdækkende løsninger, fx den af Sundhedsstyrelsen støttede Diabase. Der er endnu ikke etableret en fuld landsdækkende indberetning af retinopatidata til NIP. Dansk Oftalmologisk Selskab søger at fremme opnåelsen af dette mål. Patientgrupper, som kræver særlig opmærksomhed Øjenkomplikationer til diabetes rammer i særlig grad patienter, for hvem det er vanskeligt at overholde de anbefalede behandlingsregimer. Det gælder patienter med psykiske lidelser, konkurrerende sygdom, sociale problemer, nedsat evne til egenomsorg m.m. Det må anses for en moralsk forpligtelse at man yder disse patienter en ekstra hjælp og tilskyndelse til at følge øjenkontrollerne. Har man erfaring med at patienternes fremmøde er ustabilt kan det også motivere, at man fx udfører fotokoagulationsbehandling på let modificerede kriterier og i accelererede forløb.

9 Appendiks 1. Retinopatiklassifikation i henhold til Diabase Retinopati (udover maculaødem): 0 = Ingen retinopati 1= Minimal baggrundsretinopati (<= 4 småblødninger/mikroaneurismer) 2 = Let baggrundsretinopati 3 = Moderat baggrundsretinopati 4 = Svær baggrundsretinopati (IRMA, CWS, veneudposning, mange pletblødninger, klynger af blødninger temporalt for centrum) 5 = Proliferativ diabetisk retinopati Maculaødem: A = Ingen makulopati (ødem og/eller eksudat) B = Makulopati, som ikke opfylder C C = Behandlingskrævende maculaødem (såkaldt klinisk signifikant maculaødem, dvs. ødem indenfor ½ papildiameter fra foveas centrum eller ødem større end 1 papilareal, såfremt en del af dette eller dets tilhørende eksudater ligger indenfor 1 papildiameter fra foveas centrum. Diabase er en standard udarbejdet med henblik på indberetning af retinopatioplysninger til den danske diabetesdatabase. Standarden er indført, helt eller delvist, i visse regioner mens man andre steder arbejder på at oversætte information fra systemer, som er etableret før Diabase, således at de automatisk kan overføres til Diabase.

10 Referencer 1) Fong DS, Aiello LP, Ferris FL 3rd, Klein R: Diabetic retinopathy. Diabetes Care. 2004; 10: ) Harding S, Greenwood R, Aldington S, Gibson J, Owens D, Taylor R, Kohner E, Scanlon P, Leese G; Diabetic Retinopathy Grading and Disease Management Working Party: Grading and disease management in national screening for diabetic retinopathy in England and Wales. Diabet Med Dec;20(12): ) McCarty CA, McKay R, Keeffe JE: Management of diabetic retinopathy by Australian ophthalmologists. Working Group on Evaluation of the NHMRC Retinopathy Guideline Distribution. National Health and Medical Research Council. Clin Experiment Ophthalmol Apr;28(2): ) American Academy of Ophthalmology: Diabetic Retinopathy (et udvalg bind af akademiets lærebogsserie). 5) Soliman W, Larsen M: Photocoagulation of proliferative diabetic retinopathy. In Joussen and Gardner (red.): Retinal Vascular Diseases, Springer, ) Soliman W, Larsen M: Grading of diabetic retinopathy. In Joussen and Gardner (red.): Retinal Vascular Diseases, Springer, ) 8) 9) Stefánsson E, Bek T, Porta M, Larsen N, Kristinsson JK, Agardh E. Screening and prevention of diabetic blindness. Acta Ophthalmol Scand Aug;78(4): ) Early treatment diabetic retinopathy study research group (1991) Early photocoagulation for diabetic retinopathy. Ophthalmology 98 (5):

Kliniske retningslinier for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling

Kliniske retningslinier for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling Kliniske retningslinier for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling Rapportgruppe Dansk Oftalmologisk Selskab Sven Sparholt, sven@sparholt.dk Caroline Schmidt Laugesen,

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes Diabetesforeningen, 2004 1. oplag, april 2004 :: 8.000 stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 14 14 14 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at hente? 7 7 8 8 9 11 12 Hvis du vil

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette Warburg og Ruth Riise Videncenter for Synshandicap 1 Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden AMD Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit

Læs mere

Dansk Diabetes Database

Dansk Diabetes Database Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

Dansk Diabetes Database

Dansk Diabetes Database Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2sid0er Sådan forebygger du øjensygdomme 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Test dig selv De skjulte øjensygdomme INDHOLD I

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 15. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 3588 1. LÆGEMIDLETS NAVN Voltaren Ophtha 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml Voltaren Ophtha indeholder

Læs mere

Bestyrelse: Formand: Jesper Hjortdal Aarhus Universitetshospital jesper.hjortdal@dadlnet.dk

Bestyrelse: Formand: Jesper Hjortdal Aarhus Universitetshospital jesper.hjortdal@dadlnet.dk Bestyrelse: Formand: Aarhus Universitetshospital jesper.hjortdal@dadlnet.dk Næstformand: Ditte Erngaard Næstved Sygehus der@regionsjaelland.dk Videnskabelig Sekretær: Anders Kruse Aalborg Universitetshospital

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineral-behandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden)

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden) Vitaminer og mineraler mod AMD (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

VÅD AMD alderspletter på nethinden

VÅD AMD alderspletter på nethinden VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets 24. januar 2014 Specialevejledning for oftalmologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 10 12 14 14 17 18 Hvad er? Det normale øje Maculas tidlige aldersforandringer Symptomer ved Undersøgelse hos øjenlægen Udvikling af Tør Våd Forebyggelse

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Specialevejledning for oftalmologi

Specialevejledning for oftalmologi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for oftalmologi Specialebeskrivelse Oftalmologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Behandlingssted: Adresse: Charlotte

Læs mere

Beskrivelse af klinisk. uddannelses sted. for sygeplejestuderende

Beskrivelse af klinisk. uddannelses sted. for sygeplejestuderende Beskrivelse af klinisk uddannelses sted for sygeplejestuderende på Øjenafdelingen Roskilde Sygehus December 2014 Indhold Præsentation af klinisk uddannelsessted... 3 Organisation og ledelsen i Øjenafdelingen...

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? Lydia I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? For kvinder med type 1-diabetes, der er ved at forberede sig på graviditet

Læs mere

AniCura. Ophthalmology Quiz FEBRUARI 2015

AniCura. Ophthalmology Quiz FEBRUARI 2015 AniCura Ophthalmology Quiz FEBRUARI 2015 1 AniCuras faggrupp i Oftalmologi er glad for at præsentere en serie kasuistikker omhandlende øjensygdomme som en del af AniCuras videndeling. Kausistikkerne præsenteres

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Forløbsprogram for type 2 diabetes

Forløbsprogram for type 2 diabetes Forløbsprogram for type 2 diabetes Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for type 2 diabetes Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Baggrund...6 2.1 Type 2 diabetes...7 3. Forløbsprogrammets patientgruppe...9

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden Er nærsynethed Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt Nærsynethed et vokseproblem Nærsynede øjne er for lange, dvs. at billeddannelsen finder sted i et plan foran nethinden, hvorved billedet på nethinden

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Grøn stær en snigende synstrussel!

Grøn stær en snigende synstrussel! Linsen Hornhinden Nethinden Figur 1 Nyt fra forskningsfronten Grøn stær en snigende synstrussel! Omkring 40.000 danskere er diagnosticerede og i behandling imidlertid er skønsmæssigt dobbelt så mange ramt

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Det formodes, at 20% tilses i diabetesambulatorierne, mens 80% alene tilses af egen læge.

Det formodes, at 20% tilses i diabetesambulatorierne, mens 80% alene tilses af egen læge. Rapport nr. 3 Diskussion af sammenhængen mellem behandling, patientantal og ressourcer på sygehusene Diabetesforeningen skønner, at 125.000 danskere har diabetes. Knap 100.000 er registreret af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes

Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes Marie Kruse Jesper Nørregaard NOTAT / PROJEKT NOTAT MAJ 2012 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100 København

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Pia Georg Jensen Behandlingssted:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere