Kliniske retningslinier for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kliniske retningslinier for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling"

Transkript

1 Kliniske retningslinier for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling

2 Rapportgruppe Dansk Oftalmologisk Selskab Sven Sparholt, Caroline Schmidt Laugesen, Michael Larsen (sekretær for øjenrapportgruppen), Dansk Endokrinologisk Selskab Steen Andersen, Søren Tang Knudsen, Peter Rossing (formand for de samlede arbejdsgrupper), Dansk Almenmedicinsk Selskab Jette Kolding Kristensen, Thomas Bo Drivsholm, Diabetesforeningen Malene Bagger, Sundhedsstyrelsen Henrik Lund-Andersen (Sundhedsstyrelsens Diabetesfølgegruppe), Kristine Skovgaard Bossen (kontaktperson i SS),

3 Formål Disse retningslinier er udarbejdet som praktisk vejledning for håndteringen af diabetespatienters særlige behov for forebyggelse og behandling af øjensygdom i Danmark. Retningslinierne dækker ikke almene behov, som diabetespatienter deler med andre personer. Retningslinierne beskriver kun i begrænset omfang de afvigelser, som kan begrundes under hensyntagen til nedsat komplians, anden samtidig sygdom, m.m., hvor individuelle skøn må anlægges. Definition Diabetisk retinopati er betegnelsen for visse nethindeforandringer, som optræder i relation til diabetes. Nethindesygdommen er operationelt defineret som en retinal mikroangiopati. De lette grader af retinal småkarsygdom er ikke ledsaget af subjektive synsforstyrrelser, men kan påvises ved inspektion af øjenbaggrunden. Regelret undersøgelse efter dagens standard kræver in vivo biomikroskopi med håndholdt linse (såkaldt spaltelampeundersøgelse) eller fundusfotografering. Begge dele foretages bedst i medikamentel pupildilatation. Synsnedsættelse som følge af diabetisk retinopati er langt overvejende forårsaget af to tilstande, som kan optræde alene eller sammen, nemlig proliferativ diabetisk retinopati og diabetisk makulaødem. Den proliferative retinopati har navn efter en nydannelse af blodkar udgående fra nethindens inderside eller på iris, som i sig selv er asymptomatisk, men som i løbet af kort tid kan føre til blindhed pga. blødning eller fibrotisk skrumpning med deraf følgende afløsning af nethinden. Diabetisk makulaødem er også initialt asymptomatisk. Begge tilstande skal, for at et rimeligt resultat kan opnås, behandles i den asymptomatiske fase, når visse veldefinerede morfologiske tærskler er overskredet. Det følger heraf, at der er behov for at screene diabetespatienter for behandlingskrævende retinopati. Screening for behandlingskrævende retinopati: Hvor tit? Som tommelfingerregel bør enhver diabetespatient have foretaget øjenundersøgelse en gang hvert år. Før puberteten foretages screening med 1-5 års intervaller, idet behandlingskrævende retinopati sjældent eller aldrig optræder før puberteten. Kortere eller længere intervaller kan dog anvendes i særligt kyndigt regi. Kendte risikofaktorer, som kan danne baggrund for en mere individuel fastsættelse af intervallet for øjenundersøgelserne er høj retinopatigrad, lang diabetesvarighed (principielt er varigheden ukendt ved type 2 diabetes), højt blodglukose, højt blodtryk, graviditet, hastigt progredierende retinopati, og nyligt intensiveret blodglukose kontrol. Sådanne oplysninger bør derfor ideelt set være tilgængelige for øjenlægen. Gravide diabetespatienter undersøges hyppigere, så tidligt som muligt efter konstatering af graviditeten, igen omkring graviditetsuger og omkring 3 6 måneder efter fødslen. Hyppigere kontroller, specielt et 3. besøg omkring graviditetsuger bør overvejes hos kvinder med svære øjenforandringer og ved progression af den diabetiske retinopati under graviditeten (se Retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten). Screening for behandlingskrævende diabetisk retinopati: Metode Regelmæssig øjenundersøgelse kan udføres af øjenlæge eller af øjenlægesuperviseret personale, som foretager fundusfotografering. Billederne analyseres for tilstedeværelse af abnorme tilstande og der henvises til øjenlægeundersøgelse. Det gælder i denne forbindelse, at screening for behandlingskrævende diabetisk retinopati er rationel og omkostningseffektiv. Der er derimod ikke rationale for at screene for andre øjenrelaterede tilstande, fx refraktionsanalomali, hvorfor man ikke behøver

4 at indrette screeningen således, at den erstatter en øjenlægeundersøgelse. Det anses dog her i landet for indiceret at undersøge den korrigerede synsstyrke i forbindelse med retinopatiscreeningen, som ofte tilbydes på endokrinologiske klinikker som del af et samlet diabetestilbud. I andre sammenhænge, fx når diabetesbehandlingen udbydes af alment praktiserende læger, er det typisk praktiserende øjenlæger, der står for retinopatiscreeningen. Tilfælde, som har overskredet eller nærmer sig en tærskel for intervention henvises til øjenlæge. Tilfælde, som ikke har nået et sådant stadie tildeles en ny tid til øjenscreening. Tilfælde, som afsluttes efter endt fotokoagulationsbehandling eller glaslegemeoperation kan i visse tilfælde genoptage fundusfotografisk screening. Klassifikation Udover at tage stilling til om et eller begge øjne har nået en tærskel for behandlingskrævende retinopati foretager man i almindelighed en klassifikation af retinopatigraden i begge øjne, blandt andet for med baggrund i den at fastsætte intervallet til næste screeningbesøg. Et eksempel, blandt flere, på en sådan klassifikation ses herunder: Definition Ingen eller kun beskeden ikkeproliferativ retinopati Moderat ikkeproliferativ retinopati Præproliferativ retinopati Lettere makulaødem* Behandlingskrævende makulaødem Fotokoaguleret makulaødem og/eller proliferativ retinopati Fotokoaguleret makulaødem med resterende ødem Proliferativ diabetisk retinopati med højrisikotegn eller med fornyet aktivitet efter tidligere fotokoagulation Tidligere fotokoaguleret proliferativ retinopati med fibrose Gravide Aktion eller tid til næste screening (mdr) Henvises til øjenklinik, hvor behandling bør ske indenfor ventetidsgarantien på 1 md. 6 3 Henvises til øjenklinik, hvor behandling bør ske indenfor ventetidsgarantien på 1 md. 6 Først i graviditeten, omkring graviditetsuger ( + evt. omkring graviditetsuger), omkring 3-6 måneder efter fødslen * ved ødem eller lipidudfældning tæt på centrum suppleres evt. med optisk kohærenstomografi. I andre sammenhænge anvendes mere detaljerede klassifikationssystemer, hvor retinopatiklassen (også kaldet retinopatigraden eller retinopathy level) bestemmes efter forudgående semikvantitativ opgørelse (gradering) af mængden af hver enkelt læsionstype samt læsionernes beliggende og størrelse. Der er ikke behov for sådan klassifikation i klinisk operationel sammenhæng. Overgangstilfælde

5 Nydiagnosticerede patienter og nyhenviste patienter med ukendt øjenstatus undersøges uden unødigt opsættelse. Blodglukose kontrol HbA1c >10 % (86 mmol/mol) kan begrunde halvering af screeningintervallet. Planlagt forbedring af den metaboliske kontrol bør føre til særlig agtpågivenhed, idet der kan indtræde tidlig forværring, en acceleration af retinopatiprogressionen, som skønt den er forbigående, kan medføre varig synsnedsættelse. Problemstillingen er særligt påtrængende for nyopdagede type 2-diabetespatienter, som kan have en meget lang diabetesvarighed. Det skønnes, at HbA1c ikke bør falde mere end 0,5 % pr. måned (6 mmol/mol) når man intensiverer den metaboliske kontrol hos sådanne patienter. Det svarer til en sænkning af blodglukose niveauet på % pr måned. Den begrænsede erfaring, som ligger bag denne retningslinie, er baseret på observation af patienter, som havde diabetisk retinopati da reguleringen blev påbegyndt. Der bør således gøres øjenstatus før nedregulering af blodglukose hos type 2-diabetespatienter. Det vides ikke, om hurtig blodglukose sænkning kan have synstruende bivirkninger når der ikke forinden optræder retinopati. Gravide diabetikere har behov for hurtig optimering af den metaboliske kontrol for at minimere neonatal morbiditet og mortalitet. I forbindelse med nedregulering af blodsukkeret er det vigtigt at have kendskab til nethindestatus så tidligt som muligt i graviditeten. Høj HbA 1c, forhøjet blodtryk og/eller svære øjenforandringer ved graviditetens indtræden kan begrunde en hyppigere screening. Der foreligger ikke evidens for at en langsommere nedregulering af blodsukkeret mindsker risikoen for forværring af retinopati under graviditet. Se i øvrigt Retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Blodtrykskontrol Behandling af forhøjet blodtryk hos diabetespatienter forebygger progression af diabetisk retinopati. Der tilstræbes blodtryk <130/80 mmhg uanset diabetestype. Den antihypertensive behandling følger gængse diabetologiske retningslinier. Anden medicinsk behandling Der er ikke indikation eller kontraindikation for behandling med acetylsalicylsyre i relation til diabetisk retinopati. Fysisk aktivitet Ved aktiv proliferativ diabetisk retinopati med blødning frarådes fysisk aktivitet, som kræver brug af bugpressen. Svær bugpressebrug (fx tung vægtløftning) og ståen på hovedet frarådes af nogle, også ved lettere grader af retinopati, fordi det anses for at fremme udviklingen af nethindeblødninger. Forebyggelse af diabetisk retinopati samt forebyggelse af progression af diabetisk retinopati Metabolisk kontrol og blodtrykskontrol af høj kvalitet er afgørende midler til forebyggelse af diabetisk retinopati og synstab som følge af diabetisk retinopati. Dertil kommer rettidig diagnostik, hvad angår type 2 diabetes, idet tilstedeværelse af retinopati ved tidspunktet for diagnostik og behandlingsstart er forbundet med en dårligere synsprognose. I forbindelse med udtalt, hastigt indsættende og vedvarende nedsættelse af blodglukose niveauet kan det dog komme til opblussen af diabetisk retinopati, hvorfor særlig tæt kontrol af øjenstatus anbefales i denne situation.

6 Henvisning og visitation af patienter med behandlingskrævende diabetisk retinopati Eftersom den diagnostiske referencemetode for diagnostik af proliferativ diabetisk retinopati og diabetisk makulaødem er stereoskopisk biomikroskopi kan diagnostik i princippet udføres af enhver øjenlæge. For at se tilstrækkelig mange patienter til at opnå erfaring med findiagnostik og behandling kræves dog et selekteret henvisningsmønster, som i Danmark sjældent opnås udenfor hospitalssektoren. Derfor henvises de fleste tilfælde til sygehusenes øjenafdelinger. Behandling af diabetisk retinopati: Fotokoagulationsbehandling Fotokoagulationsbehandling af øjenbaggrunden ved hjælp af grønt laserlys er den eneste solidt validerede behandling af diabetisk retinopati. I kontrollerede studier har behandlingen halveret synstab betinget af diabetisk makulaødem og elimineret godt og vel tre fjerdedele af synstab betinget af proliferativ diabetisk retinopati. Fotokoagulationsbehandling foretages som udgangspunkt efter entydige morfologiske kriterier, som blev udviklet på baggrund af Early Treatment of Diabetic Retinopathy Study (ETDRS). Kriterierne for fotokoagulationsbehandling følger almindeligvis kriterierne i Tabel 1. ETDRS viste, at fotokoagulation halverer risikoen for synstab over en observationsperiode på 3 år og øger chancen for synsfremgang fra 5% til 17%. Tabel 1. Vejledende kriterier for fotokoagulationsbehandling af diabetisk retinopati Proliferativ diabetisk retinopati Alle diabetespatienter: Papilproliferation >½ papilareal, med eller uden blødning. Papilproliferation uanset størrelse, hvis blødning i eller bag glaslegemet. Proliferation andetsteds >½ papilareal, hvis blødning i eller bag glaslegemet. Ældre diabetespatienter med type 2-diabetes: Proliferationer, uanset størrelse og beliggenhed Tilstedeværelse af mindst 2 af følgende egenskaber: - Blødninger og mikroaneurismer i alle 4 nethindekvadranter. - Venøs kaliberveksling i 2 nethindekvadranter. - Intraretinale mikrovaskulære abnormiteter i 1 nethindekvadrant. Gravide diabetespatienter: Proliferationer, uanset størrelse og beliggenhed Makulaødem Nethindefortykkelse omfattende centrum af fovea. Hårdt eksudat indenfor 500 µm fra centrum af fovea med tilhørende nethindefortykkelse. Nethindefortykkelse > 1 papilareal, hvis nogen del heraf er < 1 papildiameter fra centrum af fovea. Ved proliferative retinopati er målet at eliminere eller inaktivere alle karnydannelser ved multifokal destruktion af pigmentepitel og fotoreceptorer i den perifere del af nethinden, dog således at der efterlades et sammenhængende urørt område mellem de afsatte spor, som kan sikre et perifert syn, som for praktiske formål ikke er ringere end før fotokoagulationsbehandlingen. En standardbehandling omfatter, afhængig af sporenes diameter, fra spor, afsat med en indbyrdes afstand svarende til disses diameter og dækkende området fra de temporale karbuer til et område foran øjets ækvator. I særligt aggressive tilfælde kan der behandles så langt frem som muligt og bagtil indtil en afstand af 1 papildiameter fra fovea. Ved makulaødem er behandlingsmålet at reducere fortykkelsen af det behandlede område og, ved fjernvirkning, at reducere en eventuel fortykkelse af fovea. Et godt resultat af fotokoagulationsbehandling for diabetisk makulaødem er betinget af en præcis differentialdiagnose, en nøj-

7 agtig kortlægning af ødemets udbredelse og sværhedsgrad, samt identifikation af kilden eller kilderne til lækagebetinget fortykkelse af nethinden. De nyeste studier (DRCR.net) viser, at den gennemsnitlige patient kan forvente en vis bedring af synet efter fotokoagulationsbehandling. Der er imidlertid risiko for såvel underdosering med ringe eller ingen effekt på nethindefortykkelse og synsprognose som overdosering med deraf følgende unødvendig synsfeltindskrænkning samt eksponering for risiko for sekundære komplikationer i form af krybende randatrofi i fovea og sekundær subretinal karnydannelse. Mange detaljer er fortsat genstand for kontrollerede undersøgelser. Det er fx ikke længere almindeligt, at man behandler områder med manglende kapillær perfusion, hvad der ellers var en valgmulighed i ETDRS. Fotokoagulationsbehandling af diabetisk makulaødem skal derfor foretages af øjenlæger, som vedvarende opretholder høj kompetence og volumen på området. Ved diabetisk makulaødem placeres fotokoagulationssporene inden for karbuerne i områder med mikrovaskulær lækage ledsaget af intraretinal væskeansamling (fokal makulær fotokoagulationsbehandling). Ved udbredt lækage fra store områder omkring fovea anvender nogle behandlere at lægge et ensartet mønster af jævnt fordelte, men ikkekonfluerende fotokoagulationsspor ud over et større circumfovealt område (makulær gitter- eller grid-behandling). Det er almindeligt at anvende både optisk kohærenstomografi og fluoresceinangiografi til at kortlægge og dokumentere udbredelsen af hhv. tykkelse og lækage, men i udvalgte tilfælde kan behandlingen udføres foruden. Behandling af makulaødem med foveafortykkelse fører under gunstige forhold til mindsket foveatykkelse og forbedret synsstyrke i løbet af 1-3 måneder. Behandling af fortykkelse, som i den aktuelle sammenhæng er synonymt med ødem, som ikke involverer fovea udføres for at forebygge synstab og påvirker ikke synsstyrken, men også her bør man kunne iagttage en mindsket nethindetykkelse efter behandling. For begge typer af fotokoagulationsbehandling gælder, at der ikke behandles indenfor den foveale avaskulære zone eller i dennes umiddelbare nærhed. Fotokoagulationssporen er atrofiske ar, som hos nogle patienter kan vokse i omfang flere år efter at de er afsat, og som kan fremprovokere subretinal karnydannelse med sekundær invasion af fovea. Sporadiske observationer giver indtryk af, at store laserspor med høj energi giver mere atrofi end små spor afsat ved lavere intensitet og varighed, men emnet er ikke systematisk undersøgt og patientens individuelle disposition kan også spille en rolle. De potentielle komplikationer taler for tilbageholdenhed med fotokoagulationsbehandling, men det gælder på den anden side, at fotokoagulationsbehandling, som ikke omfatter foveanære kilder til synstruende lækage, har ringe ødemreducerende virkning. Fotokoagulationsbehandling af diabetisk makulaødem er derfor en opgave, som bør prioriteres på niveau med avancerede kirurgiske indgreb med skarpe instrumenter. Fotokoagulationsbehandling udføres sædvanligvis ambulant og i lokal øjendråbebedøvelse over flere seancer per øje. Retrobulbær injektionsanæstesi eller universel anæstesi kan anvendes i udvalgte tilfælde. Behandling af diabetisk retinopati: Vitrektomi Kirurgisk fjernelse af glaslegemet med ledsagende fjernelse af præretinale fibrovaskulære proliferationer er en værdifuld metode til behandling af svært fremskreden proliferativ diabetisk retinopati med træk på nethinden, som har ført til eller truer med at føre til afløsning af macula. Derudover kan behandlingen overvejes i udvalgte tilfælde af tilbagevendende glaslegemeblødninger trods veludført fotokoagulations behandling for proliferativ diabetisk retinopati. Frekvensen af vitrektomi er meget lav i populationer med adgang til rettidigt indsættende moderne diabetesomsorg, inklusive retinopatiscreening. Ekstern transskleral fotokoagulation med infrarød stråling eller ekstern frysebehandling af den perifere nethinde anvendes nu kun sjældent, men kan være indiceret ved svær

8 proliferativ diabetisk retinopati i øjne med uklare brydende medier, specielt hvis der er neovaskulært glaukom. Behandling af diabetisk retinopati: Eksperimentelle lægemidler Vaskulær endotelial vækstfaktor (VEGF) er markant forhøjet ved proliferativ diabetisk retinopati og tilførsel af VEGF alene kan fremkalde de fleste morfologiske træk ved diabetisk retinopati. Der findes hæmmere af VEGF til intravitreal injektion, som har været forsøgt som middel til behandling af diabetisk makulaødem. Præliminære meddelelser om gunstig effekt giver, som det er tilfældet med intravitreal injektion af depotglukokortikoidet triamcinolon, ikke grundlag for rutinemæssig anvendelse af disse lægemidler. Kontrollerede kliniske studier af relevant størrelse og design er undervejs, hvad angår fenofibrat, ruboxistaurin, angiotensinreceptorhæmmer og ranibizumab. Rapportering og tværsektorielt samarbejde Resultater af undersøgelse for diabetisk retinopati bør løbende meddeles til den læge, der er ansvarlig for patientens diabetesbehandling, det være sig patientens almenpraktiserende læge og/eller patientens endokrinolog. Ved tætte forløb, fx fotokoagulation i flere seancer, kan man nøjes med at sende en orienterende skrivelse (evt. epikrise) ved forløbets afslutning. Ved lange hospitalsbaserede forløb bør der mindst en gang om året sendes en statusrapport. På same måde bør øjenklinikker og øjenlæger have adgang til information om status ved henvisning og i forbindelse med væsentlige ændringer i den systemiske status og behandling. Patientgrupper, som kræver særlig opmærksomhed Øjenkomplikationer til diabetes rammer i særlig grad patienter, for hvem det er vanskeligt at overholde de anbefalede behandlingsregimer. Det gælder patienter med psykiske lidelser, konkurrerende sygdom, sociale problemer, nedsat evne til egenomsorg m.m. Det må anses for en moralsk forpligtelse at man yder disse patienter en ekstra hjælp og tilskyndelse til at følge øjenkontrollerne. Har man erfaring med at patienternes fremmøde er ustabilt kan det også motivere, at man fx udfører fotokoagulationsbehandling på let modificerede kriterier og i accelererede forløb.

9 Appendiks 1. Retinopatiklassifikation i henhold til Diabase Retinopati (udover makulaødem): 0 = Ingen retinopati 1= Minimal baggrundsretinopati (<= 4 måblødninger/mikroaneurysmer) 2 = Let baggrundsretinopati 3 = Moderat baggrundsretinopati 4 = Svær baggrundsretinopati (IRMA, CWS, venehaustrering, mange pletblødninger, cluster haemorrhages temporalt for centrum) 5 = Proliferativ diabetisk retinopati Makulaødem: A = Ingen makulopati (ødem og/eller exsudater) B = Makulopati, som ikke opfylder C C = Behandlingskrævende makulaødem (såkaldt klinisk signifikant makulaødem, dvs. ødem indenfor ½ papildiameter fra foveas centrum eller ødem større end 1 papilareal, såfremt en del af dette eller dets tilhørende eksudater ligger indenfor 1 papildiameter fra foveas centrum. Diabase er en standard udarbejdet med henblik på indberetning af retinopatioplysninger til den danske diabetesdatabase. Standarden er indført, helt eller delvist, i visse regioner mens man andre steder arbejder på at oversætte information fra systemer, som er etableret før Diabase, således at de automatisk kan overføres til Diabase.

10 Referencer 1) Fong DS, Aiello LP, Ferris FL 3rd, Klein R: Diabetic retinopathy. Diabetes Care. 2004; 10: ) Harding S, Greenwood R, Aldington S, Gibson J, Owens D, Taylor R, Kohner E, Scanlon P, Leese G; Diabetic Retinopathy Grading and Disease Management Working Party: Grading and disease management in national screening for diabetic retinopathy in England and Wales. Diabet Med Dec;20(12): ) McCarty CA, McKay R, Keeffe JE: Management of diabetic retinopathy by Australian ophthalmologists. Working Group on Evaluation of the NHMRC Retinopathy Guideline Distribution. National Health and Medical Research Council. Clin Experiment Ophthalmol Apr;28(2): ) American Academy of Ophthalmology: Diabetic Retinopathy (et udvalg bind af akademiets lærebogsserie). 5) Soliman W, Larsen M: Photocoagulation of proliferative diabetic retinopathy. In Joussen and Gardner (red.): Retinal Vascular Diseases, Springer, ) Soliman W, Larsen M: Grading of diabetic retinopathy. In Joussen and Gardner (red.): Retinal Vascular Diseases, Springer, ) 8) ugh%20final.pdf 9) Stefánsson E, Bek T, Porta M, Larsen N, Kristinsson JK, Agardh E. Screening and prevention of diabetic blindness. Acta Ophthalmol Scand Aug;78(4): ) Early treatment diabetic retinopathy study research group (1991) Early photocoagulation for diabetic retinopathy. Ophthalmology 98 (5):

Kliniske retningslinjer for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling

Kliniske retningslinjer for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling Kliniske retningslinjer for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling Rapportgruppe Dansk Oftalmologisk Selskab Sven Sparholt, sven@sparholt.dk Caroline Schmidt Laugesen,

Læs mere

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati s. 2: Forside s. 3: Gruppe af eksperter (kilder) s. 4: Problemstilling s. 5: Undersøgelse s. 6: Kvalitetssikring s. 8: Økonomi Fotoscreening for diabetisk

Læs mere

Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner

Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner Version 1.0 November 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 2. DIAGNOSE-

Læs mere

Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner

Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner Version 1.1 November 2016 Gældende per 1. marts 2017 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

Type 2-diabetes og diabetisk retinopati

Type 2-diabetes og diabetisk retinopati 623 Type 2-diabetes og diabetisk retinopati Jette Kolding Kristensen & Toke Bek Blindhed og synshandikap som følge af diabetes kan oftest forebygges ved god regulering og screening for retinopati. I artiklen

Læs mere

En præliminær analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland

En præliminær analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland - 1 - En præliminær analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland 2011-2013 Projektgruppe: Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Specialkonsulent Lone Kærsvang ITmedico ApS April 2014 - 2-1. Baggrund

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

En præliminær analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland

En præliminær analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland - 1 - En præliminær analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland 2011-2013 Projektgruppe: Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Specialkonsulent Lone Kærsvang ITmedico ApS April 2014 - 2-1. Baggrund

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse!

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Ellen C. Linnet Fhv. maler af Flora Danica Patienthistorie et hele startede D i juni 2006, hvor jeg vågnede med en tåge for det ene øje. Jeg kom snart på skadestuen

Læs mere

Hvordan ser en normal nethinde ud?

Hvordan ser en normal nethinde ud? DIABETES OG ØJNE Hvordan ser en normal nethinde ud? Den blinde plet, hvor blodkar og nervetråde kommer ind i øjet Den gule plet (macula) hvor de vigtigste synsceller befinder sig Blodkar Hvad er diabetiske

Læs mere

DiaBase. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati. National årsrapport 2011

DiaBase. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati. National årsrapport 2011 DiaBase Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati National årsrapport 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Version 1.1 19. december 2012 Henvendelse vedr.

Læs mere

Ny behandling af diabetisk øjensygdom

Ny behandling af diabetisk øjensygdom Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse

Læs mere

Resultater fra behandling med Avastin. Alderspletter på nethinden (Aldersrelateret Macula Degeneration) Hornhinde. Linse. Gule plet (macula)

Resultater fra behandling med Avastin. Alderspletter på nethinden (Aldersrelateret Macula Degeneration) Hornhinde. Linse. Gule plet (macula) NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Hornhinde Linse Gule plet (macula) Figur 1 Lysstrålerne brydes af hornhinden og linsen, så de, ligesom med et brændeglas, samles i et brændpunkt på nethinden, som kaldes den gule

Læs mere

Gennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration

Gennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration F I G U R 1 HenriK lundandersen professor, dr.med., ledende overlæge, Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup morten la Cour overlæge, dr.med., ebod, lektor Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup En

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet f i g u r 1 Glaslegeme Linse Hornhinde Nethinde Gule plet (macula) Årehinde (bagerste del af uvea) Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet af overlæge, dr.med. JØrGen e. VillUMsen

Læs mere

Det oftalmologiske speciale

Det oftalmologiske speciale 76 Ø JENSYGDOMME Det oftalmologiske speciale Lars Loumann Knudsen Dette er den afsluttende artikel i serien om øjensygdomme. Den omhandler kontakt- og sygdomsmønstret i speciallægepraksis og på sygehus.

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

DiaBase. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati

DiaBase. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati DiaBase Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati Opdaterede resultater til national årsrapport 2013/2014 1. marts 2013 28. februar 2014 Kommenteret version

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Ny metode til behandling af AMD alderspletter på nethinden F I G U R 2 F I G U R 1

Ny metode til behandling af AMD alderspletter på nethinden F I G U R 2 F I G U R 1 F I G U R 1 F I G U R 2 Normal nethinde betragtet gennem pupillen, hvor nethindens ses som en indvendig kuglevæg med macula (mørkerødt område) omtrent i centrum og med synsnervens tilslutning (den blinde

Læs mere

Indsprøjtning af medicin i øjet

Indsprøjtning af medicin i øjet Indsprøjtning af medicin i øjet Inger Christine Munch Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen, Roskilde Sygehus Københavns Universitet er en skånsom behandling, som redder syn hos patienter med nethindesygdom

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Behandling for våd aldersrelateret makuladegeneration.

Behandling for våd aldersrelateret makuladegeneration. Område: Udarbejdet af: Acadrebruger Afdeling: E-mail: Journal nr.: Acadresagsnr Telefon: Dato: nov. 2007 Behandling for våd aldersrelateret makuladegeneration. Neovaskulær (våd) aldersrelateret makuladegeneration

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Daglig motion og god kost. kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden. Nyt fra forskningsfronten

Daglig motion og god kost. kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Daglig motion og god kost kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Ilustrationer: Mediafarm

Læs mere

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN

Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes Diabetesforeningen, 2004 1. oplag, april 2004 :: 8.000 stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er? Hvem får? Symptomer på Hvad skyldes? Hvornår skal man opereres? Operation for Efter operationen Efterstær Hvem opererer?

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Nethindeløsning. fører til markant synstab, hvis den gule plet er berørt FIGUR 1. Øjets opbygning. Glaslegeme. Lys. Gule plet (macula)

Nethindeløsning. fører til markant synstab, hvis den gule plet er berørt FIGUR 1. Øjets opbygning. Glaslegeme. Lys. Gule plet (macula) FIGUR 1 C Øjets opbygning A Lys Glaslegeme Affaldsstoffer Sanseceller Pigmentceller Næringsstoffer Membran Årehinde (fotoreceptorer) (RPE-celler) Gule plet (macula) B Øjets nethinde set gennem pupillen

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Glaslegeme. og Nethindeløsning

Glaslegeme. og Nethindeløsning Glaslegeme og Nethindeløsning Indhold 3 4 6 7 8 10 10 12 Hvad er glaslegemet? Hvad er nethinden? Glaslegemet forandrer sig med alderen Glaslegemet kan pludseligt falde sammen Nethindeløsning Hvem får nethindeløsning?

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik sundhedsaftale for type 2 diabetes

Læs mere

DiaBase Årsrapport 2010

DiaBase Årsrapport 2010 DiaBase Årsrapport Indholdsfortegnelse Forord... Konklusioner...4 Anbefalinger...4 Databasens organisation...6 Indledning...7 Formål med databasen...7 Indikatorer...8 Baggrund for databasen...8 Datagrundlag...

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for behandling af dysreguleret diabetes under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige

Læs mere

Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling)

Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling) TIL MODTAGERNE PÅ VEDLAGTE LISTE Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling) Neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 14 14 14 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at

Læs mere

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte Pludseligt synstab Carsten Edmund overlæge, dr.med. lektor Rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at hente? 7 7 8 8 9 11 12 Hvis du vil

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

Indhold 2 VOS GRÅ STÆR. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed undgås

Indhold 2 VOS GRÅ STÆR. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed undgås Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Drastisk fald i blindhed. inden for de seneste 10 år. Nyt fra forskningsfronten

Drastisk fald i blindhed. inden for de seneste 10 år. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Sara Brandi Bloch Læge, klinisk assistent, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Inger Christine Munch Afdelingslæge, ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Drastisk fald

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten

Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Illustrationer: Mediafarm Og dermed sikkert

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445 Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til

Læs mere

" # Der vil være to afdelinger i Region Midtjylland, som varetager hovedfunktionsniveau:

 # Der vil være to afdelinger i Region Midtjylland, som varetager hovedfunktionsniveau: ! " # " $%&# Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandlingen på hovedfunktionsniveau. Det gælder akut kirurgisk og medicinsk behandling og planlagt behandling. I forlængelse heraf er de nødvendige

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden AMD Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Øjenforeningen arrangerede

Øjenforeningen arrangerede Legatmodtagerne forrest fra venstre: Midterste række siddende fra venstre: Stående fra venstre: Nakul Mandal, Ulrik Correll Christensen, Jakob Grauslund Sarah Linéa von Holstein, Barbro Westlund, Carina

Læs mere

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? v/ Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Forløbsprogrammer Formålet er at rammesætte

Læs mere

Baggrundsnotat for behandling af retinal veneokklusion

Baggrundsnotat for behandling af retinal veneokklusion Baggrundsnotat for behandling af retinal veneokklusion Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder

Læs mere

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette Warburg og Ruth Riise Videncenter for Synshandicap 1 Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 14 14 14 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

AMD. alderspletter på nethinden

AMD. alderspletter på nethinden AMD alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit

Læs mere

behandling af aldersbetinget grå stær

behandling af aldersbetinget grå stær behandling af aldersbetinget grå stær faglig VISITATIONSRETNINGSLINJE 2014 Faglig visitationslinje for behandling af aldersbetinget grå stær Sundhedsstyrelsen, marts 2014. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen

Læs mere

RETINAL VENETROMBOSE

RETINAL VENETROMBOSE RETINAL VENETROMBOSE Kliniske retningslinier Personale: Journalskrivende læge Ambulatoriesygeplejerske Læge som kan foretage retinal laserbehandling Forløb: A: Grundjournal A1 Anamnese: Den journalskrivende

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes fff Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 2.0 Den tværsektorielle indsats for type 2 diabetes... 3 3.0 Stratificeringskriterier... 3 4.0 Arbejds-

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Hvornår er FreeStyle Libre Flash efter sundhedslovgivningen et behandlingsredskab?

Hvornår er FreeStyle Libre Flash efter sundhedslovgivningen et behandlingsredskab? Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 Ankestyrelsen E-mail: ast@ast.dk Dato: 25. januar 2017 Enhed: Sagsbeh.: Sagsnr.: Dok. nr.: Til Ankestyrelsen Ankestyrelsen har ved henvendelse

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. endokrinologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen

Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes Sammenhæng i diabetesbehandlingen Ole Hother-Nielsen Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital Diabetes - en kronisk sygdom Livslangt forløb

Læs mere

MACULA: 5½ mm livskvalitet

MACULA: 5½ mm livskvalitet Linse Glaslegeme Gule plet/macula Hornhinde A Øjets rødlige bagvæg set gennem pupillen, hvor maculas placering er markeret (dybere rødt område). Macula har centralt en lille fordybning (centralgruben eller

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

Glaslegemesammenfald. nethindeløsning

Glaslegemesammenfald. nethindeløsning Glaslegemesammenfald og nethindeløsning Indhold 3 4 6 6 7 8 8 11 Hvad er glaslegemet? Hvad er nethinden? Glaslegemet forandrer sig med alderen Glaslegemet kan pludseligt falde sammen Nethindeløsning Hvem

Læs mere

Behandling af neovaskulær aldersrelateret maculadegeneration med intravitreal vaskulær endotelial vækstfaktor-hæmmer sekundærpublikation

Behandling af neovaskulær aldersrelateret maculadegeneration med intravitreal vaskulær endotelial vækstfaktor-hæmmer sekundærpublikation 3301 Behandling af neovaskulær aldersrelateret maculadegeneration med intravitreal vaskulær endotelial vækstfaktor-hæmmer sekundærpublikation SEKUNDÆRPUBLIKATION Overlæge Michael Larsen, laboratorieleder

Læs mere