Udbygningsaftale mellem grundejerne i Sofiendal Enge SYD

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra LED, KJK Sagsnr./Dok.nr / Bolig, BLF By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Udbygningsaftale mellem grundejerne i Sofiendal Enge SYD Parterne: Mellem undertegnede Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby (i det følgende kaldet Aalborg Kommune) og medundertegnede ejer af følgende ejendomme: matr. nr. 2d, 2ar, 2ab, 24a, Sofiendal by, Skalborg: matr. nr. 6h, 9he, 11ct og 8a, Sofiendal by, Skalborg: Tine Jølck, Sandtuevej 10, 9200 Aalborg SV Aalborg Kommune (som grundejer) - i den følgende aftale betegnet grundejerne/grundejeren. er der d.d. indgået følgende: Betingede frivillige udbygningsaftale 1 Aftalens grundlag 1.0 Aftalens baggrund Nærværende aftale er indgået i forbindelse med den påtænkte vedtagelse af forslag til lokalplan Boliger, Sofiendal Enge Syd, Sofiendal og i medfør af planlovens 21 b. Lokalplanforslaget omfatter arealmæssigt følgende ejendomme: Dele af matr. nr. 43, 11b, 26b, 27b, 2bo, 2d, 2ar, 2ab, 24a, 6h, 9he, 11ct og 8a, alle Sofiendal By, Skalborg

2 Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for at udvikle og udbygge den resterende del af det nye store boligområde med tilhørende rekreative anlæg i Sofiendal Enge. Det er Aalborg Kommunes overordnede ønske, at byudviklingen skaber kontakt mellem byens grønne struktur og det åbne land. Strukturplanen sikrer således, at der skabes visuel kontakt og rekreativ sammenhæng mellem englandskabet og den bagvedliggende by. For at sikre god intern sammenhæng mellem områdets mange boliger og rekreative faciliteter og de omgivende bydele, skal området forsynes med stier. Lokalplanen fastlægger således bestemmelser, der sikrer en overordnet stiforbindelse langs lokalplanområdets østlige afgrænsning og flere stier internt i de grønne fællesarealer (grønningerne) og den grønne kile gennem lokalplanområdet. Området er overordnet betragtet disponeret i to bykvarterer med hver deres centrale grønning og en klar visuel afgrænsning mod det omgivende englandskab. Omkring de to grønninger etableres en intern fordelingsvej, hvorfra stikveje fordeler trafikken ud i de enkelte boliggrupper. Området nord for den grønne kile vejbetjenes via Hasseris Enge Syd (Skelagervejs forlængelse), mens det sydlige område skal vejbetjenes via en ny signalreguleret vejtilslutning til Letvadvej i øst, hvor der etableres fornødne svingbaner, fodgængerkrydsninger mv. De to bykvarterer adskilles af et engstykke, den grønne kile, som skal friholdes for bebyggelse og trække det åbne land ind mellem de to bykvarterer. Kilen kobler sig mod øst på Mulighedernes Park og viderefører hermed en af de vigtigste overordnede rekreative forbindelser i Aalborgs bystruktur. I forbindelse med udarbejdelsen og vedtagelsen af forslag til lokalplan er der indgået nærværende udbygningsaftale med grundejerne om finansiering og udførelse af følgende fælles anlæg, jfr. nedenfor afsnit 3-9: Hovedsti langs lokalplanområdets østlige afgrænsning og rekreative stier indenfor udbygningsaftalens område Fælles friarealer med stier, beplantning, landskabsbearbejdning, inventar mv. Arealer til rekreative formål, regnvandshåndtering og klimapark mv. Omlægning og etablering af ny markvej til landbrugsarealerne vest for lokalplanområdet. Ny stamvej til Sofiendal Enge Syd med nyt signalreguleret kryds og svingbaner på Letvadvej De nuværende grundejere er alle parter i aftalen, jfr. ovenfor, og hæfter overfor Aalborg Kommune for aftalens opfyldelse pro rata efter fordelingsnøglerne angivet i udbygningsaftalen. 1.1 Materiale der ligger til grund for aftalen Aftalen er baseret på forslag til lokalplan , Boliger, Sofiendal Enge Syd, samt bebyggelsesplaner fra grundejerne i området, herunder: Bebyggelsesplan fra Krogh Arkitektur, dateret den Bebyggelsesplan fra CF Møller for Aalborg Kommune, dateret den Bebyggelsesplanerne indgår som Bilag 1A og 1C til denne aftale. 1.2 Fordelingsnøgle for udgifter i henhold til denne aftale mv. Nærværende udbygningsaftale omfatter etablering af de fælles anlæg, som er nævnt nedenfor afsnit 3-9: Princippet for fordeling af de samlede udgifter hertil er følgende: Den enkelte grundejer bidrager økonomisk til de fælles anlægs etablering og drift med en andel, der svarer til grundejerens andel af den samlede byggeret i henhold til lokalplanen inden for udbygningsaftalens område. Eksempel: Hvis grundejer A må bygge 100m 2 og grundejer må bygge B 200m 2 i henhold til lokalplanen, ud af en samlet byggeret på 1000m 2 inden for udbygningsaftalens område skal A betale 10% og B skal betale 20% af de fælles udgifter. Fordelingsnøglen for de fælles udgifter omfattet af nærværende udbygningsaftale for Sofiendal Enge Syd er i henhold til de i pkt anførte bebyggelsesplaner foreløbigt beregnet til følgende: 2/27

3 Sofiendal Enge Syd Ejer Matr. nr. Byggeret i henhold til bebyggelsesplan Bemærkning Tine Jølck 2ab, 2ar m 2 52,62% Ejers andel af samlet byggeri (43.755m 2 ) Aalborg Kommune 6h, 9he, 11ct m 2 47,38 % Byggeri i alt m 2 100% Ovennævnte fordelingsnøgle omfatter alle udgifter til de fælles anlæg mv. omfattet af nærværende udbygningsaftale, jfr. nedenfor pkt. 11. Udgifter til drift og vedligehold af veje, stier og fælles friarealer mv. fordeles på samme måde mellem grundejerne, indtil grundejerforeningen er stiftet, og der er fastsat fordelingsnøgler og kontingent i henhold til grundejerforeningens vedtægter. Generelt gælder det, at hvis der realiseres yderligere byggeret ud over det antal etagemeter byggeret, som ligger til grund for ovennævnte fordelingsnøgle, så skal det antal etagemeter byggeret, som senere realiseres, anvendes som grundlag for fordelingsnøglen for udgifterne. Udgifter til etablering af andre anlæg, som ikke er fælles for alle ejendomme, f. eks. en stikvej, der alene skal betjene enkelte ejendomme, skal alene betales af grundejerne indenfor det område, som anlægget (eks. vejen) skal betjene, jfr. nedenfor pkt Fordelingen af udgifterne hertil skal i så fald tilsvarende ske ud fra den enkelte grundejers andel af den samlede byggeret inden for det område, som anlægget/vejen skal betjene. Principperne herfor er beskrevet nedenfor i Bilag 4. 2 Aftalens geografiske omfang Aftalen omfatter følgende matr. nre. samt matrikler, som senere udstykkes fra disse: Matr. nr. 2d, 2ar, 24a, 2ab, 6h, 9he, 11ct, 8a, alle Sofiendal By, Skalborg Den geografiske udstrækning er vist Bilag 2: Aftalens geografiske udstrækning. Denne udbygningsaftale omfatter således den sydlige del af lokalplanområdet for lokalplan Boliger, Sofiendal Enge Syd. Der er desuden udarbejdet en udbygningsaftale, som omfatter den nordlige del af lokalplanområdet for lokalplan Boliger, Sofiendal Enge Syd. Det er planen, at der skal oprettes 2 grundejerforeninger indenfor området omfattet af lokalplan Boliger, Sofiendal Enge Syd en grundejerforening for området nord for Den Grønne Kile, som skal sammenlægges med grundejerforeningen for området omfattet af lokalplan Boliger, Poul Anker Bechs Vej, og en grundejerforening for området syd for Den Grønne Kile indenfor lokalplan Boliger, Sofiendal Enge Syd. I henhold til pkt. 11 i lokalplan og skal grundejerforeningernes område, vedtægter og ændringer heraf godkendes af Aalborg Kommune. 3 Arealafståelser 3.1 Arealer til fælles friarealer og rekreative formål grønningerne og Den Grønne Kile Ejerne af de arealer, som indgår i grønningen, skal afstå disse arealer vederlagsfrit til områdets grundejerforening. Grundejerforeningen skal stiftes umiddelbart efter lokalplanens endelige vedtagelse. Arealerne indenfor lokalplanens delområde G (Den Grønne Kile og Klimaparken) skal ejerne afstå vederlagsfrit og ubehæftet til Aalborg Kommune umiddelbart efter lokalplanens endelige vedtagelse. 3/27

4 Det drejer sig om følgende arealer, som vist på vedlagte Bilag 3 Arealafståelser i forbindelse med realisering af lokalplan Sofiendal Enge Syd : Grønningen i Syd Fra matr. nr. 2ab (Tine Jølck) skal afstås ca. 57 m2 Fra matr. nr. 6h (Aalborg Kommune) skal afstås ca m2 Den Grønne Kile Fra matr. nr. 24a og 2d (Tine Jølck) skal afstås ca m2 i alt Ovennævnte arealstørrelser er omtrentlige. De endelige arealstørrelser fastlægges af landinspektøren i forbindelse med udstykning af arealerne efter den endelige vedtagelse af lokalplan Arealerne skal afstås vederlagsfrit og ubehæftet til henholdsvis Grundejerforeningen (grønningen) og Aalborg Kommune (Den Grønne Kile). De nuværende grundejere skal således afstå og arealoverføre arealerne fri for pantehæftelser af enhver art. Grundejerne giver samtidig Aalborg Kommune fuldmagt til at iværksætte udstykningen af arealerne umiddelbart efter lokalplanens endelige vedtagelse og til at berigtige overdragelserne til Grundejerforeningen og Aalborg Kommune. Grundejerne er forpligtet til på anfordring fra Aalborg Kommune at underskrive skøder og bemyndigelseserklæringer til udstykning af arealerne samt fuldmagter til Tinglysningsretten med henblik på berigtigelsen af overdragelserne. Alle grundejere indenfor udbygningsaftalens område skal betale en andel af omkostningerne til udstykningen af arealerne og den matrikulære berigtigelse heraf, på grundlag af den fordelingsnøgle, som er angivet ovenfor i afsnit 1.2. Det forudsættes, at grundejerne kan benytte egne arealer indenfor Den Grønne Kile og klimaparken, jfr. nedenfor pkt. 3.2, til oplag og arbejdsareal mv. i byggeperioden, og at der indgås nærmere aftale herom i skødet til Aalborg Kommune. 3.2 Arealer til regnvandshåndtering og klimapark Alle grundejere skal lade sin del af arealerne indenfor lokalplanens delområde G, som er udlagt til rekreative formål og anlæg til klimatilpasning/regnvandshåndtering mv., udstykke og overdrage vederlagsfrit til Aalborg Kommune umiddelbart efter lokalplanens endelige vedtagelse. Det samlede område (lokalplanens delområde G), der afstås til rekreative formål og anlæg til klimatilpasning/regnvandshåndtering mv. fremgår af bilag 5 i lokalplan For den enkelte grundejer drejer det sig om følgende arealer, som vist på vedlagte bilag 3 Arealafståelser i forbindelse med realisering af lokalplan Sofiendal Enge Syd. Klimaparken (del af lokalplanområde G): Fra matr. nr. 11b (Mette og Brian Rasmussen) skal afstås ca m2 Fra matr. nr. 26b (Aalborg Kommune) skal afstås ca m2 Fra matr. nr. 27b (Henrik Klitgaard-Jensen) skal afstås ca m2 Fra matr. nr. 2bo (Henrik Klitgaard-Jensen) skal afstås ca m2 Fra matr. nr. 2d, 2ab (Tine Jølck) skal afstås ca m2 Fra matr. nr. 6h, 9he, 11ct, 8a (Aalborg Kommune) skal afstås ca m2 Disse arealer til regnvandshåndtering og offentlige rekreative formål (lokalplanens delområde G) skal afstås vederlagsfrit og ubehæftet af de enkelte grundejere til Aalborg Kommune. De nuværende grundejere skal således afstå og arealoverføre arealerne fri for pantehæftelser af enhver art. Ovennævnte arealstørrelser er omtrentlige. De endelige arealstørrelser fastlægges af landinspektøren i forbindelse med udstykning efter den endelige vedtagelse af lokalplan Udstykningen og overdragelsen af arealerne skal ske på anfordring fra Aalborg Kommune umiddelbart efter lokalplanens endelige vedtagelse. Grundejerne giver samtidig Aalborg Kommune fuldmagt til at iværksætte udstykningen af arealerne umiddelbart efter lokalplanens endelige vedtagelse og til at berigtige overdragelsen til Aalborg Kommu- 4/27

5 ne. Grundejerne er forpligtet til på anfordring fra Aalborg Kommune at underskrive bemyndigelseserklæringer til udstykning af arealerne og fuldmagter til Tinglysningsretten med henblik på berigtigelsen af overdragelsen. Alle grundejere indenfor udbygningsaftalens område skal betale en andel af omkostningerne til udstykningen af arealerne og den matrikulære berigtigelse heraf, på grundlag af den fordelingsnøgle, som er angivet ovenfor i afsnit 1.2. Arealerne overdrages vederlagsfrit til Aalborg Kommune, som i samarbejde med Aalborg Kloak A/S skal etablere arealerne indenfor lokalplanens delområde G til klimatilpasning, regnvandshåndtering og rekreative formål mv. 3.3 Arealer til Private fællesveje Arealer, som i henhold til lokalplan bliver udlagt til veje, får alle status som private fællesveje. Ejerne af arealer til udlagt veje, skal afstå disse arealer vederlagsfrit til områdets grundejerforening. Vejene skal snarest muligt efter den endelige vedtagelse af lokalplanen udstykkes og udlægges i matriklen som private fællesveje. Alle grundejere indenfor udbygningsaftalens område skal betale en andel af omkostningerne til den matrikulære berigtigelse heraf, på grundlag af den fordelingsnøgle, som er angivet ovenfor i afsnit Arealer til stier Arealer, som i lokalplan bliver udlagt til stier, får alle status som private fællesstier. Ejerne af arealer til udlagt stier, skal tilsvarende afstå disse arealer vederlagsfrit til områdets grundejerforening. Stierne skal snarest muligt efter den endelige vedtagelse af lokalplanen udlægges i matriklen som private fællesstier. Alle grundejere indenfor udbygningsaftalens område skal tilsvarende betale en andel af omkostningerne til den matrikulære berigtigelse heraf, på grundlag af den fordelingsnøgle, som er angivet ovenfor i afsnit Etablering af veje 4.1 Fordeling af omkostninger til etablering af veje Vejarealerne indenfor udbygningsaftalens område har forskellig karakter: Nogle veje er fælles stamveje som alle boliger kan benytte, andre er fordelingsveje mellem to delområder, mens andre veje er interne veje, der kun benyttes inden for én storparcel. Derfor er der vejstykker, som hhv. alle, nogen og kun enkelte ejere skal være med til at betale. På Bilag 4 Betaling til etablering af veje er princippet for fordeling af udgifterne til etablering af de enkelte vejstrækninger vist. Fordelingen af udgifterne mellem de enkelte grundejere skal således ske efter grundejernes andel af den samlede byggeret indenfor det område, som vejbetjenes af den pågældende vejstrækning. Anlægsudgifterne til vejene må ikke omfatte udgifter til etablering af parkeringspladser langs vejen. Udgifterne til etablering af parkeringspladser langs vejene ( længdeparkering ), jfr. pkt. 4.4, skal afholdes af den ejer/bygherre, som er berettiget til at anvende parkeringspladsen til dækning af sit parkeringsbehov. Samtlige udgifter skal fordeles efter fordelingsnøglerne i bilag 4. Grundejerne er forpligtede til straks at betale deres andel af de afholdte udgifter på anfordring fra den ejer, der har afholdt udgifterne forlods, jfr. nedenfor pkt Forskud ved etablering af veje Den grundejer, der først har brug for etablering af en vejstrækning til vejbetjening af kommende bebyggelse på egen grund, skal selv etablere denne vejstrækning og stå i forskud med udgifterne hertil. Tilsvarende gælder også for udgifter til etablering af vejstrækninger på en anden grundejers jord, jfr. nedenfor pkt /27

6 Udgifternes beregning tager udgangspunkt i de krav, der stilles i lokalplanen til vejprofil, belysning, fortov, afvanding mv. De grundejere, der efterfølgende skal benytte vejen, skal senest ved udstedelse af tilladelse til byggemodning betale deres andel af de dokumenterede udgifter til vejens etablering til den grundejer, som har stået i forskud med udgifterne hertil, jfr. nedenfor pkt Fordelingsnøglerne i afsnit 4.1 ovenfor og i bilag 4 skal lægges til grund ved fordeling af udgifterne til vejenes etablering. Privatvejslovens afskrivningsprincipper, som anvist i privatvejlovens 26, stk. 3, skal desuden lægges til grund ved beregning af en eventuel afskrivning af anlægsudgifterne i forbindelse med opgørelserne mellem de enkelte grundejere. 4.3 Etablering af erstatningsvej til afskårne landbrugsarealer I forbindelse med etablering af det sydlige boligområde (delområde B) i henhold til lokalplan Sofiendal Enge Syd afskæres flere landbrugsarealer vest for lokalplanområdet fra den eksisterende vejadgang/markvej fra Sandtuevej, som idag er udlagt som privat fællesvej langs det sydlige skel af matr. nr. 2d, Sofiendal by, Skalborg. Grundejerne omfattet af nærværende udbygningsaftale for Sofiendal Enge Syd skal derfor udlægge og etablere en erstatningsvej indenfor lokalplanens delområde G (Den Grønne Kile) med omtrentlig beliggenhed som vist på lokalplanens bilag 3 (vejen c-d), jfr. pkt. 8.2 i lokalplan Vejen skal fungere som en kombination af rekreativ sti, markvej og vej til vandløbsvedligehold. Markvejen skal være etableret, inden den nuværende vejadgang til landbrugsarealerne nedlægges. Detailprojektet for den nye markvej skal udarbejdes af et rådgivende ingeniørfirma i overensstemmelse med krav og anvisninger fra Aalborg Kommune. Projektet skal endeligt godkendes af Aalborg Kommune inden udførelsen. Grundejerne forpligter sig til at udlægge vejen som privat fællesvej på de berørte ejendomme uden erstatning. Etableringen af vejen skal udføres som et samlet arbejde af Aalborg Kommune som bygherre, og udgifterne hertil skal fordeles mellem grundejerne som anført i afsnit 1.2 ovenfor. Markvejen anlægges som vist i princippet på situationsplanen for ny markvej af fra Aalborg Kommune (Bilag 8). Aalborg Kommune er forpligtet til at indhente flere tilbud på anlægsopgaven efter tilbudsloven med tildelingskriteriet laveste pris. De samlede udgifter til projektering og udførelse af omlægning af den eksisterende vej og etablering af en ny markvej (inkl. projektering, byggeledelse/tilsyn og uforudseelige udgifter) samt efterfølgende matrikulær berigtigelse heraf som privat fællesvej er anslået til samlet ca kr. Dette anlægsoverslag omfatter omlægning af eksisterende markvej for enden af Sandtuevej. Den eksisterende markvej lukkes umiddelbart vest for eksisterende markoverkørsel, og det forudsættes, at markvejen fremadrettet forløber mod nord parallelt med den fremtidige dobbeltrettede sti for derefter at dreje mod vest gennem den grønne kile parallelt med den fremtidige vandløbsgrøft. Der henvises til vedlagte situationsplan for ny markvej af fra Aalborg Kommune (Bilag 8). Markvejen skal anlægges som en grusvej i 3,5 meters bredde med 1,0 meter bred rabat på hver side. Vejen opbygges efter fjernelse af overjord med en 30 cm bundsikring i grus og 20 cm. Det er hensigten, at markvejen fremadrettet kan benyttes som rekreativ sti gennem området, og markvejens forløb kan derfor blive med flere slyngninger end vist på vedlagte situationsplan for ny markvej af fra Aalborg Kommune (Bilag 8). Der tages forbehold for ovennævnte overslag for udgifterne til etablering, da det er udarbejdet på baggrund af en principskitse. Detailprojektering og myndighedsbehandling kan afdække yderligere geometriske og arealmæssige krav. Til markvejen skal tilsluttes 2 u-belyste rekreative stier med adgang til bebyggelse nord og syd for vejen, som vist i princippet på vedlagte situationsplan for ny markvej af fra Aalborg Kommune (Bi- 6/27

7 lag 8). Disse rekreative stier skal udføres i 2 meters bredde med 0,5 m græsbesået, rabat i begge sider. Stierne skal anlægges i 30 cm bundsikringsgrus, 15 cm stabilgrus og 10 cm stenmel, jfr. desuden nedenfor pkt. 7.1 om etablering af rekreative stier i den grønne kile. Aalborg Kommune er berettiget til at lade såvel projekteringen som udførelsen af vejen samt de matrikulære vej- og stiudlæg på ejendommene udføre for grundejernes regning. Grundejerne skal på anfordring straks betale ethvert krav fra Aalborg Kommune til dækning af de afholdte udgifter hertil. Den matrikulære berigtigelse af omlægningen af vejen skal foretages for grundejernes regning af en landinspektør, som Aalborg Kommune godkender. De matrikulære ændringer skal foretages snarest muligt i overensstemmelse med det af kommunen godkendte projekt samt krav og anvisninger fra Aalborg Kommune, Vejmyndigheden. Grundejerne omfattet af nærværende udbygningsaftale forpligter sig til at betale alle omkostninger til projektering, anlæg og efterfølgende matrikulær berigtigelse af vejen. Samtlige udgifter skal fordeles mellem grundejerne efter fordelingsnøglen i afsnit 1.2 ovenfor. Grundejerne er forpligtet til straks at betale deres andel af de afholdte udgifter på anfordring fra Aalborg Kommune. Markvejen i Den Grønne Kile udlægges som privat fællesvej på matriklen, og fremtidig vedligehold af vejen skal ske efter reglerne i lov om private fællesveje (private fællesveje på landet). 4.4 Etablering og tinglysning af ret til parkering langs veje Flere grundejeres bebyggelsesplaner opererer med parkering langs de private fællesveje. Retten for de enkelte ejendomme til at benytte disse parkeringspladser skal efter nærmere aftale mellem de enkelte grundejere sikres ved tinglysning af en deklaration om brugsret. De Grundejere, som ikke til fulde selv opfylder P-normen ved anlæg af parkeringspladser på egen grund, skal derfor vederlagsfrit tiltræde tinglysning af konkrete deklarationer om tidsubegrænset brugsret til parkeringspladser i henhold til de nærmere udstyknings- og bebyggelsesplaner for området. Tilsvarende gælder Grundejerforeningen som kommende ejer af private vejarealer. 5 Etablering af stier 5.1 Nord-syd gående hovedsti i lokalplanens østlige område Langs det eksisterende vandløb og lokalplanens østlige afgrænsning, skal der etableres en nordsydgående hovedsti. Stien er beskrevet nærmere i pkt. 8.3 i lokalplan Heraf fremgår, at den primære stiforbindelse e-f skal anlægges i eget tracé. Stien skal udlægges med en bredde på 4,0 m og skal anlægges med en bredde på min. 3,0 med fast belægning i asfalt samt med rabat til hver side og med belysning. Stien skal endvidere udlægges og anlægges i overensstemmelse med lokalplanens pkt. 7.4 ift. grødeskæring af grøfter. Hovedstien skal således etableres som en belyst, dobbeltrettet, asfalteret sti, som vist i Bilag 5 Nordsydgående sti mod øst. Detailprojektet for hovedstien skal udarbejdes af et rådgivende ingeniørfirma i overensstemmelse med krav og anvisninger fra Aalborg Kommune. Projektet skal endeligt godkendes af Aalborg Kommune inden udførelsen. Etableringen af stien skal udføres som et samlet arbejde af Aalborg Kommune som bygherre. Aalborg Kommune er forpligtet til at indhente flere tilbud på anlægsopgaven efter tilbudsloven med tildelingskriteriet laveste pris. Grundejerforeningerne indenfor lokalplanområdet skal efterfølgende forestå drift og vedligehold heraf. Stien med tilhørende belysning mv. skal etableres som anvist i lokalplan og bilag 5 Nordsydgående sti mod øst. Matrikulært skal der foretages stiudlæg på de berørte ejendomme i en bredde på 4 meter. 7/27

8 Stien skal anlægges som en dobbeltrettet fællessti med 3 meter bred asfaltbelægning og en 0,5 meter bred rabat på hver side samt en ensidig pullertbelysning placeret i stiens vestlige side for hver 20 meter af stiens forløb. Der skal afsluttende foretages græssåning af 0,5 meter rabat i hver side. Stien opbygges efter fjernelse af overjord med en 30 cm bundsikring i grus, 15 cm stabilgrus samt 7 cm asfalt (50 mm GAB 0 og 20 mm PA). Nærværende udbygningsaftale omfatter den sydlige halvdel af hovedstien langs lokalplanområdets østlige grænse - fra rørlægningen af den nye grøft ved markvejen omtrent midt i den grønne kile frem til den nye adgangsvej mellem Letvadvej og Sandtuevej (ca. 240 meter) Etableringen af stien skal ske, når Grundejerforeningen ønsker det, eller senest når 300 boliger inden for aftaleområdet for nærværende udbygningsaftale er taget i brug OG mindst 100 boliger i naboområdet syd for den grønne kile (det sydlige delområde B) er taget i brug. Enhver af aftaleparterne kan kræve stien etableret, når de 300 boliger inden for aftaleområdet er taget i brug OG mindst 100 boliger i naboområdet syd for kilen (det sydlige delområde B) er taget i brug. Når udførelsen af stiforbindelsen er færdiggjort, skal Aalborg Kommune med mindst 1 uges varsel skriftligt indkalde grundejerforeningen til en afleveringsforretning med deltagelse af entreprenøren på stedet. Eventuelle konstaterede mangler på afleveringsforretningen skal udbedres for grundejernes regning. Grundejerne forpligter sig til at betale 100 % af alle omkostninger til projektering og efterfølgende anlæg af hovedsti-forbindelsen, som beskrevet ovenfor. Grundejerne skal desuden afholde alle udgifter til nødvendig arealerhvervelse til stiforbindelsen samt efterfølgende matrikulær berigtigelse heraf. De samlede udgifter til projektering og etablering af hovedstien indenfor nærværende aftales område (ca. 240 lb. meter) og efterfølgende matrikulær berigtigelse heraf er overslagsmæssigt anslået til ca kr. Det bemærkes, at ovennævnte overslag alene omfatter etablering af den sydlige del af hovedstien fra rørlægningen af den nye grøft ved markvejen omtrent midt i Den Grønne Kile og frem til den nye adgangsvej mellem Letvadvej og Sandtuevej mod syd (ca. 240 meter). Den anslåede udgift ovenfor er beregnet under forudsætning af den eksisterende strækning af Sandtuevej (privat fællesvej) kan nedklassificeres fra kørevej til dobbeltrettet fællessti. Der tages forbehold for ovennævnte overslag for udgifterne til etablering, da det er udarbejdet på baggrund af en principskitse. Detailprojektering og myndighedsbehandling kan afdække yderligere geometriske og arealmæssige krav. Aalborg Kommune er berettiget til at lade såvel projekteringen som udførelsen af anlægget samt det matrikulære stiudlæg på ejendommene udføre for grundejernes regning.grundejerne skal på anfordring straks betale ethvert krav fra Aalborg Kommune til dækning af de afholdte udgifter hertil. Den matrikulære berigtigelse skal foretages for grundejernes regning af en landinspektør, som Aalborg Kommune godkender. De matrikulære ændringer skal foretages snarest muligt i overensstemmelse med det af kommunen godkendte projekt samt krav og anvisninger fra Aalborg Kommune, Vejmyndigheden. Samtlige udgifter til etablering og matrikulær berigtigelse af stien skal fordeles mellem grundejerne efter fordelingsnøglen i afsnit 1.2 ovenfor. Grundejerne skal på anfordring fra Aalborg Kommune straks betale deres andel af udgifterne. 5.2 Stier i det grønne friareal (grønningen) I det grønne fælles friareal (grønningen) midt i bebyggelsen (lokalplanens delområde A) skal der etableres to forskellige typer stier: Hovedstier/færdselsstier, der er belyste og asfalterede, og som er egnede til cyklende og gående hele året rundt. Rekreative stier, der er belagt med stenmel, og uden belysning. De vil kun være egnet til gennemgående cykeltrafik i perioder uden sne. 8/27

9 På Bilag 6 Stier i grønningen er det vist, hvilke stier, der skal anlægges efter hvilket princip, og hvordan stierne skal opbygges. Etableringen af stierne skal udføres som et samlet arbejde af områdets grundejerforening eller af Aalborg Kommune, jfr. nedenfor pkt Grundejerforeningen er ansvarlig for udførelsen af anlægget og skal føre tilsyn med arbejdets udførelse. Aalborg Kommune er desuden berettiget til at føre tilsyn i anlægsfasen. Hovedstierne skal etableres med asfaltbelægning i 3 meters bredde, med 1,0 meters græsbesået rabat i begge sider og med stibelysning i form af lyspullerter i den ene side pr. 20 m. De sekundære, rekreative stier skal udføres i 2 meters bredde med 0,5 m græsbesået rabat i begge sider og belyses ikke. Hovedstier og "pladsområder" skal opbygges efter fjernelse af overjord med 30 cm bundsikringsgrus, 15 cm stabilgrus samt 7 cm asfalt (50 mm GAB 0 og 20 mm PA). Sekundære stier skal udføres i 30 cm bundsikringsgrus, 15 cm stabilgrus og 10 cm stenmel. De samlede udgifter til projektering og etablering af hovedstier og rekreative stier med tilhørende belysning, skiltning og stibomme mv. i grønningen (inkl. byggeledelse, tilsyn og uforudseelige udgifter), er anslået til samlet ca kr. indenfor nærværende aftales område. Alle udgifter til etablering af anlæggene skal betales af grundejerne indenfor denne udbygningsaftales område, og fordelingsnøglen i afsnit 1.2 ovenfor skal lægges til grund for udgiftsfordelingen. Samtlige udgifter hertil skal straks betales på anfordring fra Aalborg Kommune. Grundejerne skal desuden stille sikkerhed i form af anfordringsgaranti for disse udgifter, jfr. nedenfor pkt. 11. Aalborg Kommune er berettiget til at lade såvel projekteringen som udførelsen af anlæggene samt evt. matrikulær berigtigelse på ejendommene udføre for grundejernes regning, såfremt grundejerne eller grundejerforeningen ikke efterkommer påbud om lade anlæggene udføre og berigtige matrikulært. Grundejerne skal på anfordring straks betale ethvert krav fra Aalborg Kommune til dækning af de afholdte udgifter hertil. 6 Etablering af fælles friareal i bebyggelsens centrum grønningen 6.1 Områdets overordnede indretning og beplantning Det fælles friareal i bebyggelsens centrum (grønningen) skal indrettes med græs, spredte grupper af træer og buske, samt bakkedrag opbygget af overskudsjord fra byggemodningen. Grønningerne skal etableres som beskrevet i pkt. 7.1 i lokalplan Grønningens indretning er desuden vist og beskrevet på bilag 7 Grønningens indretning. Det forudsættes, at bakkedrag indenfor grønningerne bliver etableret af overskudsjord i forbindelse med byggemodningen i området, og at jorden skal grubbes efter, at arealet har været brugt til byggeplads. Grønningen skal først anlægges i et basisniveau med eng- og græsvegetation, og der skal etableres mindre bakkeøer, grupper af træplantninger, buske og stiforløb samt opsættes bænke. Andre funktioner som f.eks. legeredskaber, boldbaner mv. anlægges senere af områdets grundejerforening. Etableringen af grønningen i basisniveau, som beskrevet i bilag 7, skal udføres som et samlet arbejde, jfr. nedenfor pkt Områdets grundejerforening skal føre tilsyn med arbejdets udførelse. Aalborg Kommune er desuden berettiget til at føre tilsyn i anlægsfasen. De samlede anslåede udgifter til projektering og etablering af grønningen i et basisniveau (inkl. byggeledelse/tilsyn mv.), som beskrevet ovenfor, er overslagsmæssigt anslået til kr. Hertil kommer udgifter til udarbejdelse af en plejeplan for grønningerne på anslået ca kr., hvoraf grundejerne omfattet af nærværende udbygningsaftale skal betale halvdelen dvs. ca kr. Aalborg Kommune er berettiget til at lade såvel projekteringen som udførelsen af arbejderne udføre for grundejernes regning, såfremt grundejerne eller grundejerforeningen ikke efterkommer påbud om lade 9/27

10 anlæggene udføre. Grundejerne skal på anfordring straks betale ethvert krav fra Aalborg Kommune til dækning af de afholdte udgifter hertil. Alle grundejere skal bidrage til betaling af de samlede udgifter til etablering af grønningen i et basisniveau, som beskrevet ovenfor, jfr. bilag 7 og i lokalplanens pkt Fordelingsnøglen i afsnit 1.2 ovenfor skal lægges til grund for udgiftsfordelingen mellem grundejerne. Grundejerne skal desuden stille sikkerhed i form af anfordringsgaranti for disse udgifter, jfr. nedenfor pkt Grønningens drift Indtil grundejerforeningen i området er stiftet og overtager driften af grønningen, forestås driften i området af denne aftales parter, idet fordelingsnøgle i afsnit 1.2 ovenfor lægges til grund for udgiftsfordelingen. Driften består af: Græsklipning mindst 1 gang om året (for at undgå at der etablerer sig træbevoksning på arealerne) Snerydning og glatførebekæmpelse på overordnede, asfalterede stier Vedligehold af belysning De opgaver aftaleparterne i enighed beslutter, der skal gennemføres. 6.3 Etableringstidspunkt Grønningen med stier, bakker, beplantning og belysning mv., skal etableres i et basisniveau som beskrevet i pkt. pkt. 5.2 og 6.1 ovenfor og anvist i bilag 6 og 7, når Grundejerforeningen ønsker det eller senest når 200 boliger inden for aftaleområdet er taget i brug, jfr. lokalplanens pkt Indtil da kan grønningen henligge i naturlig græsvegetation. Etableringen af grønningen med stier, bakker, beplantning og belysning mv., jfr. pkt og pkt. 6.1 ovenfor, skal udføres af den grundejer, som iværksætter det byggeprojekt, som omfatter bolig nr. 200 indenfor aftaleområdet, jfr. lokalplanens pkt Etableringen kan også udføres af områdets grundejerforening, såfremt der er flertal for et forslag herom på grundejerforeningens generalforsamling. Grundejeren, som etablerer grønningen med stier, bakker, beplantning og belysning mv., jfr. pkt og pkt. 6.1 ovenfor, skal stå i forskud med udgifterne hertil, indtil de øvrige grundejere indenfor udbygningsaftalens område ønsker at iværksætte byggeri og får byggetilladelse til bebyggelse på egen grund. Herefter skal der ske opgørelse og betaling af den pågældende grundejers andel af de dokumenterede udgifter til etableringen af grønningen med stier, bakker, beplantning og belysning mv. efter fordelingsnøglen i afsnit 1.2. Grundejerne er forpligtede til straks at betale deres andel af de afholdte udgifter på anfordring fra den ejer, der har afholdt udgifterne forlods. Grundejerforeningen forestår drift og vedligehold af grønningen som fælles friareal. Aalborg Kommune er berettiget til at lade såvel projekteringen som udførelsen af arbejderne udføre for grundejernes regning, såfremt grundejerne eller grundejerforeningen ikke efterkommer påbud om lade anlæggene udføre. Grundejerne skal på anfordring straks betale ethvert krav fra Aalborg Kommune til dækning af de afholdte udgifter hertil. 7 Etablering af Den Grønne Kile 7.1 Den Grønne Kiles overordnede indretning, beplantning og stier Den Grønne Kile og arealerne til rekreative formål og klimatilpasning i lokalplanens delområde G skal etableres som rå natur med vild engvegetation. Denne plantes ikke, men jorden udpines således, at vegetationen klippes 1-2 gange om året og det afklippede bortskaffes. Efter en kortere årrække med denne indsats vil en naturlig engvegetation, der trives i næringsfattig jord indfinde sig. Den Grønne Kile skal indrettes med stiforbindelser, jfr. lokalplanens pkt. 8.3 og kortbilag 3, samt situationsplanen for ny markvej og stier i den grønne kile af fra Aalborg Kommune (Bilag 8). 10/27

11 Det fremgår heraf, at der til markvejen skal tilsluttes 2 u-belyste rekreative stier med adgang til bebyggelse nord og syd for vejen, som vist i princippet på situationsplanen for ny markvej af fra Aalborg Kommune (Bilag 8). Disse rekreative stier skal udføres i 2 meters bredde med 0,5 m græsbesået rabat i begge sider. Stierne skal anlægges med 30 cm bundsikringsgrus, 15 cm stabilgrus og 10 cm stenmel. Det er desuden hensigten, at markvejen tillige kan benyttes som rekreativ sti gennem området. Etableringen af stierne i Den Grønne Kile skal udføres som et samlet arbejde af Aalborg Kommune. Aalborg Kommune er forpligtet til at indhente flere tilbud på anlægsopgaven efter tilbudsloven med tildelingskriteriet laveste pris, jfr. ligeledes vedr. markvejen i pkt Udgifterne til projektering og etablering (inkl. byggeledelse og tilsyn) af de 2 nord-sydgående rekreative stier i den grønne kile med rørlægning af vandløbet syd for markvejen er anslået til samlet ca kr. Heraf skal grundejerne omfattet af nærværende udbygningsaftale betale halvdelen eller ca kr. Grundejerne skal på anfordring straks betale ethvert krav fra Aalborg Kommune til dækning af de afholdte udgifter hertil. Udgifterne fordeles mellem grundejerne efter fordelingsnøglen i afsnit 1.2 ovenfor Den Grønne Kiles drift Driften af Den Grønne Kile påhviler Aalborg Kommune. Driften består af græsklipning mindst 2 gange om året (for at undgå at der etablerer sig træbevoksning mv. på arealerne) samt bortskaffelse af det afklippede. Markvejen i Den Grønne Kile udlægges som privat fællesvej på matriklen, og fremtidig vedligehold af vejen skal ske efter reglerne i lov om private fællesveje (private fællesveje på landet). 7.3 Etableringstidspunkt Tidspunktet for etableringen af Den Grønne Kile og arealerne til rekreative formål samt anlæg til klimatilpasning (lokalplanens delområde G) med stier og beplantning mv. skal koordineres med grundejernes planer for byggemodning og byggeri i området. 8 Gensidig vederlagsfri tildeling af vejrettigheder. Ret til etablering af veje. 8.1 Stiftelse af vejret. Ret til etablering af veje og stier Grundejerne er forpligtet til at tildele hinanden permanent og uigenkaldelig vejret til alle private fællesveje indenfor lokalplan og udbygningsaftalens område, jfr. 26 i lov om private fællesveje. Det er dog en betingelse for tildeling af vejret til en anlagt vejstrækning, at grundejeren, som har stået i forskud med anlægsudgifterne til vejstrækningen, senest ved udstedelse af tilladelse til byggemodning af et nyt område indenfor lokalplan har modtaget betaling af den beregnede andel af de dokumenterede udgifter til vejens etablering jfr. pkt ovenfor. Dette er et privatretligt anliggende mellem grundejerne indbyrdes. Herudover giver aftaleparterne hinanden gensidigt og uigenkaldeligt ret til at etablere de veje og stier, som Bygningsmyndighederne måtte kræve anlagt i forbindelse med opførelse af ny bebyggelse inden for lokalplanområdet. Nye veje og stier skal anlægges inden for de udlagte vej- og stiarealer på ejendommene. Formålet hermed er at gøre det muligt for en bygherre at iværksætte byggeri på egen grund med fornøden vejadgang mv., uanset at de andre grundejere indenfor aftaleområdet endnu ikke klar til at etablere de i lokalplanen udlagte private fællesveje og stier over egne arealer. Etableringen af de private fællesveje og stier inden for de udlagte vejarealer kan således ske, når en ejer indenfor aftalens område måtte ønske at iværksætte anlægsarbejderne, og etableringen kan ske uden konkret tilladelse fra ejeren af det udlagte vejareal. Ejeren skal dog forinden underrettes skriftligt om den planlagte vejetablering med mindst 1 måneds varsel. 11/27

12 Såfremt Grundejerforeningen er stiftet, og vejarealerne overdraget til denne, gælder tilsvarende for vejarealer tilhørende grundejerforeningen. 9. Ny stamvej til Sofiendal Enge Syd og nyt signalreguleret kryds på Letvadvej 9.1 Ifølge lokalplanen skal vejadgangen til boligområdet i Sofiendal Enge Syd ske ad en ny stamvej/hovedankomstvej, som skal etableres i et fredskovsareal på matr. nr. 2ac, Sofiendal by, Skalborg og forbindes til Letvadvej med et nyt signalreguleret T-kryds, som vist på lokalplanens bilag 3. Niras A/S har udarbejdet et teknisk notat, dat , med tilhørende projekttegninger, som beskriver hvorledes det nye signalregulerede T-kryds på Letvadvej med stamvejen til lokalplanområdet skal udformes. Teknisk notat og tilhørende projekttegninger indgår som bilag 9 til denne udbygningsaftale Nærværende udbygningsaftale omfatter herefter etablering af følgende anlæg: Der skal etableres en hovedankomstvej til lokalplanområdet Sofiendal Enge Syd for biler, cykler og gående og et nyt signalreguleret T-kryds med kanaliseringsanlæg og svingbaner på Letvadvej, som beskrevet i notat af fra Niras A/S med tilhørende tegningsmateriale (bilag 9). Langs adgangsvejen skal der etableres belysning, og der skal anlægges et fortov på 2,0 m på den nordlige side. I det nordlige ben af krydset ved Letvadvej skal der laves fodgængerovergang. Eksisterende kantstenslinjer og fortov på Letvadvej bibeholdes, på nær ved fodgængerkrydsning. Niras A/S har udarbejdet et skitseprojekt for et signalreguleret T-kryds på Letvadvej samt adgangsvejen ind i området, som danner grundlag for nedenstående anlægsoverslag. Nord for den nye adgangsvej skal der etableres afskærmende beplantning mod boligerne på Sandtuevej. Der skal endvidere etableres anlæg til afvanding af den nye adgangsvej. Den nye adgangsvej krydser grøfterne langs Letvadvej og Sandtuevej, og det er derfor nødvendigt at rørlægge disse. 9.3 Detailprojekt for anlægget anført i pkt skal udarbejdes for grundejernes regning af et sagkyndigt rådgivende ingeniørfirma, som forinden godkendes af Aalborg Kommune. Detailprojektet skal udarbejdes efter anvisninger fra Aalborg Kommune, Vejmyndigheden, jfr. nedenfor pkt Projektet for alle infrastrukturanlæg skal endeligt godkendes af Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi, inden etableringen må iværksættes. 9.4 Grundejerne forpligter sig til at betale samtlige omkostninger til projektering og efterfølgende udførelse af alle infrastrukturanlæg anført i pkt. 9.2, herunder udgifter til jordbundsprøver og bortskaffelse af evt. forurenet jord, jfr. teknisk notat fra Niras A/S. Grundejerne skal desuden afholde alle udgifter til nødvendig arealerhvervelse til infrastrukturanlægget samt efterfølgende matrikulær berigtigelse heraf, jfr. nedenfor pkt Etablering af anlægget skal ske i overensstemmelse med krav fra Aalborg Kommune og i overensstemmelse med lokalplanens pkt. 8.1, hvorefter vejadgangen til det sydlige boligområde skal ske via ny tilslutning til Letvadvej, som vist på lokalplanens kortbilag 3. Etableringen af anlæggene anført i pkt skal så vidt muligt være færdiggjort og godkendt af Aalborg Kommune, inden ibrugtagning af ny bebyggelse indenfor det sydlige boligområde indenfor lokalplan Udførelsen af infrastrukturanlæggene anført i punkt 9.2 forestås af Aalborg Kommune som bygherre. Aalborg Kommune er forpligtet til at indhente flere tilbud på eller udbyde anlægsarbejderne i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning for kommuner, herunder tilbudsloven/udbudsloven. Grundejerne skal aftale nærmere vedr. processen for indhentelse af tilbud på anlægsarbejderne, og Grundejerne skal deltage i udvælgelses- og beslutningsprocessen i forbindelse med valg af entreprenør. Vejmyndigheden og Nordjyllands Politi skal have godkendt detailprojektet for alle anlæg, inden udbuddet af anlægsarbejderne må iværksættes. 9.7 De samlede omkostninger til projektering og udførelse af infrastrukturanlægget beskrevet i pkt. 9.2, forventes i henhold til teknisk notat af fra Niras A/S at beløbe sig til ca kr., ekskl. moms. Den anslåede udgift til etablering af afskærmende beplantning langs den nordli- 12/27

13 ge side af vejen mod boligområdet på Sandtuevej andrager herudover ca. kr Hertil kommer udgifter til den efterfølgende matrikulære berigtigelse af anlægget som vejareal ved landinspektør jfr. nedenfor pkt Aalborg Kommune tager forbehold for ovennævnte overslag for udgifterne til projektering og anlæg, da det er udarbejdet på baggrund af en principskitse. Detailprojektering og myndighedsbehandling kan afdække yderligere geometriske og arealmæssige krav Aalborg Kommune er berettiget til at lade projekteringen og udførelsen af infrastrukturanlægget omtalt i pkt. 9.2 udføre for Grundejernes regning. Grundejerne skal på anfordring straks betale alle krav fra Aalborg Kommune til dækning af afholdte udgifter til projektering og etablering af infrastrukturanlægget anført i pkt. 9.2 samt efterfølgende matrikulær berigtigelse heraf, jfr. nedenfor pkt Etablering af det i pkt. 9.2 nævnte infrastrukturanlæg forudsætter, at der skal erhverves et areal på ca. 481 m2 af matr. nr. 2e, Sofiendal by, Skalborg, tilhørende Grundejerforeningen Sofiendal Enge. Herudover skal Aalborg Kommune afstå ca m2 af matr. nr. 2ac og ca. 259 m2 af matr. nr. 2ad, Sofiendal by Skalborg til vejanlægget. Arealerne er markeret på vedhæftede oversigtsplan fra Niras A/S (dat ) vedr. arealer, der skal afstås til vejanlæg (tegning C1_FO_1_004). Grundejerne skal afholde alle udgifter til nødvendig arealerhvervelse til etablering af infrastrukturanlægget nævnt i pkt. 9.2, herunder udgifter til gennemførelse af en ekspropriation, såfremt arealerne ikke kan erhverves ved frivillig aftale, samt efterfølgende ændringer af de matrikulære forhold. Udgifterne til arealerhvervelserne og gennemførelse af ekspropriation kan med foreløbigt anslås til følgende: Anslået udgift til landinspektør til ekspropriation og matrikulær berigtigelse: kr ca. 481 m2 af matr. nr. 2e, Sofiendal by, Skalborg (20 kr./m2): kr I alt afrundet, ca. kr Realisering af nærværende aftale giver således anledning til efterfølgende ændringer af de matrikulære forhold for ejendommene, som skal berigtiges af en landinspektør. De matrikulære ændringer skal foretages for Grundejernes regning af en landinspektør, som Aalborg Kommune vælger, og i overensstemmelse med krav og anvisninger fra Aalborg Kommune. Alle udgifter til berigtigelsen af de matrikulære ændringer, herunder udgifter til landinspektør og Geodatastyrelsen, skal betales af Grundejerne Hovedankomstvejen/stamvejen fra Letvadvej til lokalplanens sydlige delområde skal være en privat fællesvej, således at fremtidig vedligehold og fornyelse heraf påhviler de vejberettigede grundejere/grundejerforeningen. Signalanlæg, fodgængerfelt mv. på Letvadvej samt grøft og røranlæg langs Letvadvej bliver dog en del af det offentlige vejareal, som Aalborg Kommune forestår den fremtidige drift og vedligeholdelse af. 10. Friholdelseserklæring for udgifter til ekspropriation ny stamvej til Sofiendal Enge Syd og nyt signalreguleret kryds på Letvadvej Det forventes at blive nødvendigt at ekspropriere arealer og rettigheder med henblik på etablering af en ny hovedankomstvej til den sydlige del af lokalplanområdet med kanaliseringsanlæg og svingbaner på Letvadvej, som beskrevet i notat af fra Niras A/S, jfr. pkt. 9.2 og 9.9 ovenfor Grundejerne erklærer i forbindelse hermed at ville friholde Aalborg Kommune for ethvert krav som følge af denne ekspropriation. Friholdelsen omfatter ethvert økonomisk krav, herunder erstatningskrav som følge af ekspropriationen, rettet mod Aalborg Kommune i medfør af planloven, lov om offentlige veje eller på andet retsgrundlag. 13/27

14 Friholdelsen omfatter enhver udgift til areal- og rettighedserhvervelse og andre former for erstatningskrav. Endvidere omfatter friholdelsen omkostninger af enhver art, som Aalborg Kommune påføres i forbindelse med ekspropriationssagen, eksempelvis til sagkyndig bistand (landinspektør mv.), udgifter til taksationer samt udgifter til eventuelle søgsmål vedr. ekspropriationens lovlighed eller erstatningens fastsættelse mv., herunder udgifter til advokatbistand i forbindelse med sagens behandling ved domstolene. Grundejerne forpligter sig til at betale alle former for omkostninger straks efter påkrav fra Aalborg Kommune. For så vidt angår fordelingen af udgifterne mellem grundejerne henvises til fordelingsnøglen i afsnit 1.2 ovenfor. 11. Sikkerhedsstillelse for arbejdernes gennemførelse 11.1 Sikkerhedsstillelse Den enkelte grundejer skal inden forslag til lokalplan indstilles til endelig godkendelse, stille garanti over for Aalborg Kommune til sikkerhed for betaling af de samlede anslåede udgifter til projektering, udførelse og efterfølgende matrikulær berigtigelse mv. af de overordnede fælles veje, stier, fælles friarealer, klimapark, rekreative anlæg mv., som beskrevet ovenfor i afsnit Garantibeløbets størrelse for den enkelte grundejer fastsættes af Aalborg Kommune i henhold til fordelingsnøglen beskrevet ovenfor i pkt Der skal stilles sikkerhed for de samlede udgifter til følgende: 1. Udstykning og matrikulær berigtigelse af overdragelse af arealer til rekreative formål (Den Grønne Kile og de centrale grønninger), jfr. pkt. 3.1, arealer til regnvandshåndtering og klimapart, jfr. pkt samt arealer til private fællesveje og stier, jfr. pkt , 2. Projektering, anlæg og matrikulær berigtigelse af erstatningsvej til de afskårne landbrugsarealer vest for lokalplanområdet, jfr. pkt. 4.3, 3. Projektering, anlæg og matrikulær berigtigelse af den nord-syd gående hovedsti i lokalplanens østlige område, jfr. pkt. 5.1, 4. Projektering og anlæg af det centrale grønne fælles friareal (grønningen) med stier, beplantning, landskabsbearbejdning, inventar mv. jfr. pkt. 5.2 og pkt. 6.1, 5. Projektering og anlæg af den grønne kile med stier, beplantning mv., jfr. pkt Projektering, anlæg og matrikulær berigtigelse af den nye hovedankomstvej til lokalplanområdet Sofiendal Enge Syd og et nyt signalreguleret T-kryds med kanaliseringsanlæg og svingbane mv. på Letvadvej, jfr. pkt. 9.2, pkt. 9.7 og pkt Ekspropriation af arealer til den nye hovedankomstvej til lokalplanområdet Sofiendal Enge Syd og nyt signalreguleret T-kryds på Letvadvej, jfr. pkt Sikkerhedsstillelsens størrelse: De anslåede udgifter til ovennævnte arbejder mv. er foreløbigt anslået til følgende: Landinspektørbistand og afgifter/gebyrer til udstykning og matrikulær berigtigelse af arealer, stier og private fællesveje mv. for denne aftales område kr Projektering, anlæg og matrikulær berigtigelse af erstatningsvej til de afskårne landbrugsarealer vest for lokalplanområdet, jfr. pkt. 4.3 kr Etablering og matrikulær berigtigelse af den nord-syd gående hovedsti i lokalplanens østlige område, jfr. pkt. 5.1 kr Etablering af stier mv. i grønningen, jfr. pkt. 5.2 kr Etablering af grønningen i basisniveau med beplantning mv. og plejeplan, jfr. pkt. 6.1 kr Etablering af rekreative stier i Den Grønne Kile, jfr. pkt. 7.1 kr /27

15 Projektering og anlæg af ny hovedankomstvej til Sofiendal Enge Syd og nyt signalreguleret T-kryds på Letvadvej, (pkt. 9.7 ovenfor) + beplantning kr Arealerhvervelse og ekspropriation til ny stamvej/hovedankomstvej til Sofiendal Enge Syd og nyt signalreguleret T-kryds på Letvadvej (pkt. 9.9 ovenfor) kr Sammenlagt, anslået kr Aalborg Kommune fastsætter på grundlag af de anslåede samlede udgifter til ovennævnte og fordelingsnøglen i afsnit 1.2 kravet til sikkerhedsstillelsens størrelse i forhold til den enkelte grundejer Sikkerhedsstillelsens form mv. Sikkerheden kan kun stilles på to måder: A. En anfordringsgaranti udstedt af et pengeinstitut til fordel for Aalborg Kommune. Betalingsgarantien skal være gyldig indtil videre (uden tidsbegrænsning). Garantierklæringen skal godkendes af og være Aalborg Kommune i hænde, inden lokalplanforslag indstilles til endelig godkendelse. B. En indbetaling af garantibeløbet til Aalborg Kommune (kommunekassen). Det indbetalte garantibeløb forrentes ikke. (Økonomi/Anders Fokdal kan oprette særskilt konto). Sikkerheden skal være stillet overfor Aalborg Kommune, inden forslag til lokalplan kan indstilles til endelig godkendelse. Såfremt lokalplanforslaget ikke vedtages endeligt, eller hvis Planklagenævnet (eller domstolene) træffer afgørelse om ophævelse af lokalplanen, er Aalborg Kommune forpligtet til at returnere betalingsgarantien og/eller det indbetalte garantibeløb senest 5 hverdage efter endelig afgørelse herom. Aalborg Kommune stiller ikke sikkerhed for sin andel af ovennævnte udgifter. Ved Aalborg Kommunes salg af arealer indenfor lokalplanområdet, vil det blive pålagt køberen at stille bankgaranti i overensstemmelse med udbygningsaftalen som de øvrige private Grundejere, jfr. fordelingsnøglerne i afsnit 1.2 ovenfor. Aalborg Kommune er berettiget til at anvende sikkerhedsstillelsen til betaling af den enkelte grundejers andel af de i pkt anførte udgifter og anlæg. Parterne er indforståede med, at sikkerhedsstillelsen skal beregnes ud fra de krav, der stilles til udformningen af veje, stier, friarealer mv. ifølge lokalplanen og af myndighederne i henhold til de til enhver tid gældende forskrifter. Med Aalborg Kommunes skriftlige accept nedskrives sikkerheden efter anmodning fra grundejerne, når etableringen af anlæggene er blevet fuldført, og anlæggene er godkendt af Aalborg Kommune. Det bemærkes, at den enkelte grundejer/bygherre i øvrigt skal stille sikkerhed for etablering af veje mv. efter reglerne i byggeloven i forbindelse med meddelelse af byggetilladelse. 12. Betingelser 12.1 Nærværende aftale er fra begge parters side betinget af, at at nærværende aftale godkendes af Aalborg Byråd i forbindelse med den endelige vedtagelse af forslag til lokalplan Boliger, Sofiendal Enge Syd, og forslag til lokalplan Boliger, Sofiendal Enge Syd, vedtages endeligt af Aalborg Byråd, og at klagefristen til Planklagenævnet og domstolene er udløbet uden, at lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg er påklaget, alternativt, at Planklagenævnet og domstolene ikke tilsidesætter planerne Ved klage over planer 15/27

16 Påklages de til nærværende udbygningsaftale knyttede endeligt vedtagne planer, og træffer klageinstansen/domstolen afgørelse om ophævelse af planerne, ophæves nærværende aftale mellem parterne i sin helhed. Træffer klageinstansen afgørelse om delvis ophævelse af lokalplanen, skal der optages forhandlinger mellem parterne med henblik på afklaring af, på hvilke punkter aftalen skal ændres eller kan opretholdes (delvist). 13. Overdragelse af arealer, rettigheder og forpligtelser. Tinglysning af aftale Overdragelse af rettigheder og forpligtelser Grundejerne, som tiltræder nærværende aftale, er forpligtet til at informere de andre parter i udbygningsaftalen skriftligt om salg af arealer indenfor området omfattet af lokalplan Boliger, Sofiendal Enge Syd. Køberen skal tiltræde nærværende udbygningsaftale uden forbehold ved underskrift af et særskilt tillæg til aftalen og stille nødvendig sikkerhed i henhold til aftalen, jfr. afsnit Tillægget til aftalen herom skal udarbejdes af Aalborg Kommune og tiltrædes af køberen Tinglysning Aalborg Kommune er berettiget til at lade nærværende aftale tinglyse servitutstiftende som bindende for de til enhver tid værende ejere af følgende ejendomme og parceller, som udstykkes herfra: Matr. nr. 2d, 2ar, 24a, 2ab, 6h, 9he, 11ct, 8a, alle Sofiendal By, Skalborg Servitutten herom skal tinglyses med bedst mulig prioritetsstilling og med Aalborg Kommune som påtaleberettiget. Grundejeren meddeler ved sin underskrift på nærværende aftale Aalborg Kommune endelig og uigenkaldelig fuldmagt til ensidigt at underskrive og tinglyse servitut på ejendommene herom. Grundejeren er desuden forpligtet til på anfordring fra Aalborg Kommune at underskrive fuldmagter til Tinglysningsretten og alle øvrige dokumenter med henblik på tinglysning af servitutstiftende bestemmelse om nærværende aftale. 14. Offentliggørelse og aktindsigt 14.1 Offentliggørelse af udbygningsaftale Nærværende aftale offentliggøres i overensstemmelse med planlovens regler i forbindelse med godkendelse og bekendtgørelse af forslag til lokalplan Aftalen er tillige omfattet af forvaltningslovens og offentlighedslovens regler om aktindsigt. 15. Tvister og uoverensstemmelser Eventuelle tvister i anledning af denne aftale skal søges løst ved konstruktiv forhandling. Hvis parterne ikke kan løse en konflikt mellem sig ved forhandling, skal tvisten afgøres endeligt ved domstolene med Retten i Aalborg som værneting. Såfremt der konstateres uoverensstemmelse mellem nærværende aftale og de planer, der er vedtaget i forbindelse med aftalen (lokalplan Boliger, Sofiendal Enge Syd ), går planernes bestemmelser forud for bestemmelserne i nærværende aftale. Bilagsliste: Bilag 1A: Bebyggelsesplan fra Krogh Arkitektur, dateret den Bilag 1C: Bebyggelsesplan fra CF Møller, dateret den Bilag 2: Aftalens geografiske udstrækning Bilag 3: Arealafståelser i forbindelse med realisering af lokalplan Sofiendal Enge Syd Bilag 4: Betaling til etablering af veje Bilag 5: Nord-sydgående sti mod øst 16/27

17 Bilag 6: Stier i grønningen Bilag 7: Grønningens indretning Bilag 8: Situationsplan for ny markvej og stier i den grønne kile af fra Aalborg Kommune Bilag 9: Teknisk notat fra Niras A/S dat , med tilhørende projekttegninger rev vedr. ny stamvej til Sofiendal Enge Syd med signalreguleret kryds på Letvadvej --- Underskrifter. For Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen, Plan & Udvikling: Den / 2017 Som ejer af matr. nr. 2d, 2ar, 2ab, 24a, Sofiendal by, Skalborg: Den / 2017 Tine Jølck Som ejer af matr. nr. 6h, 9he, 11ct, 8a, Sofiendal by, Skalborg: Den / 2017 Aalborg Kommune (som grundejer) 17/27

18 Bilag 2 Aftalens geografiske område Aftalens geografiske område er vist med blå markering på kortet. Mod vest afgrænses aftaleområdet af Vejdirektoratets tinglyste reservation til 3. Limfjordsforbindelse. Bemærk at Den Grønne Kile er omfattet af to udbygningsaftaler, denne aftale for det sydlige boligområde, og aftalen for den nordlige boliggruppe, fordi begge bebyggelser skal betale til kilens etablering og drift. De sorte huse er eksisterende. Bygningerne angivet med farve, er planlagte. 18/27

19 Bilag 3 Arealafståelser Arealafståelser i forbindelse med realisering af lokalplan Sofiendal Enge Syd Arealer opmålt i gis pr ud fra lokalplanes grænser fra GIS Grønningen i Nord Fra matr. nr. 25b (Hasseris Enge 2015 ApS) skal afstås ca m2 Fra matr. nr. 11b (Mette og Brian Rasmussen) skal afstås ca m2 Fra matr. nr. 26b (Aalborg Kommune) skal afstås ca m2 Den Grønne Kile (lokalplanområde G) Fra matr. nr. 24a og 2d (Tine Jølck) skal afstås ca m2 i alt Klimaparken (lokalplanområde G) markeret med blåt Fra matr. nr. 11b (Mette og Brian Rasmussen) skal afstås ca m2 Fra matr. nr. 26b (Aalborg Kommune) skal afstås ca m2 Fra matr. nr. 27b (Henrik Klitgaard-Jensen) skal afstås ca m2 Fra matr. nr. 2bo (Henrik Klitgaard-Jensen) skal afstås ca m2 Fra matr. nr. 2d, 2ab (Tine Jølck) skal afstås ca m2 Fra matr. nr. 6h, 9he, 11ct, 8a (Aalborg Kommune) skal afstås ca m2 Grønningen i Syd Fra matr. nr. 2ab (Tine Jølck) skal afstås ca. 57 m2 Fra matr. nr. 6h (Aalborg Kommune) skal afstås ca m2 19/27

20 Bilag 4 Betaling til etablering af veje På nedenstående kort er der vist, hvilke veje, der skal betales af hvilke boligområder. Nærmere forklaring følger under kortet. Karrygul Petroleum Koboltblå Syregrøn Mørk lilla Æblegrøn Lyserød Turkisblå Rød Pink Blålilla Grøn Fersken Pastelgrøn Rosa Gulplet Himmelblå Orange Lysblå Gul Generelt Kortet er tegnet sådan, at boliger der har vejadgang via samme vej, har samme farve. Ved aftalens indgåelse er alle boliger fordelt på to ejere: Tine Jølck og Aalborg Kommune. Der, hvor der er planlagt kanthuse, er vejstrækningerne markeret med en farve, der viser, hvilke boliger, der skal tage del i udgifterne til vejstykket. Vejstrækninger uden farve, er veje, der kun betjener en intern boliggruppe. Disse vejstrækninger betales alene af de ejere, der bygger de boliger, som vejen betjener Vej med Gul farve Den nye hovedankomstvej/stamvej fra Letvadvej markeret med Gul farve på kortbilaget skal betales af alle grundejerne omfattet af udbygningsaftalen efter fordelingsnøglen i aftalens afsnit 1.2, jfr. aftalens afsnit 9 og Vej med Orange Farve Vejstrækningen markeret med orange farve skal betales af ejendommene med de boliger, som er markeret med lyserød og æblegrøn (syd for vejen) samt af ejendommene med de boliger, som er markeret 20/27

21 med rosa, pastelgrøn, lysblå, karrygul, petroleum og koboltblåt (nord/vest for vejen) på kortbilaget. Udgifter til projektering og anlæg af vejstrækningen skal fordeles mellem ejerne efter den enkelte ejendoms byggeret i henhold til lokalplanen Vej med Himmelblå Farve Vejstrækningen markeret med himmelblå farve skal betales af ejendommene med de boliger, som er markeret med pastelgrøn, lysblå, karrygul, petroleum og koboltblåt (nord/vest for vejen) på kortbilaget. Udgifter til projektering og anlæg af vejstrækningen skal fordeles mellem ejerne efter den enkelte ejendoms byggeret i henhold til lokalplanen Vej med Turkisblå farve Vejstrækningen markeret med turkisblå farve skal betales af ejendommene med de boliger, som er markeret med fersken, grøn, blålilla, mørklilla, pink, rød, gulplet og syregrøn (syd/vest for vejen) på kortbilaget. Udgifter til projektering og anlæg af vejstrækningen skal fordeles mellem ejerne efter den enkelte ejendoms byggeret i henhold til lokalplanen Vej med pink farve Vejen med pink farve skal betales af ejendommene med de boliger, som er farvet pink på kortbilaget. Udgifter til projektering og anlæg af vejstrækningen skal fordeles mellem ejerne efter den enkelte ejendoms byggeret i henhold til lokalplanen. Alle de pink boligers procentuelle andel af udgifterne til den pink vej, beregnet på denne måde, skal sammenlagt give 100%. Hvis den konkrete myndighedsbehandling giver en anden lovlig vejadgang end den pink vej, skal den i myndighedsbehandlingens forudsatte lovlige vejadgang lægges til grund for, hvilken vejstrækning boligen skal betale til Vej med blå-lilla farve Vejen markeret med blå-lilla farve skal betales af ejendommene med de boliger, som er farvet blå-lilla på kortbilaget. Udgifter til projektering og anlæg af vejstrækningen skal fordeles mellem ejerne efter den enkelte ejendoms byggeret i henhold til lokalplanen. Alle de blå-lilla boligers procentuelle andel af udgifterne til den blå-lilla vej, beregnet på denne måde, skal sammenlagt give 100%. Hvis den konkrete myndighedsbehandling giver en anden lovlig vejadgang end den blå-lilla vej, skal den i myndighedsbehandlingens forudsatte lovlige vejadgang lægges til grund for, hvilken vejstrækning boligen skal betale til Vej med rød farve Vejen med rød farve skal betales af ejendommene med de boliger, som er farvet rød og gulplet på kortbilaget. Udgifter til projektering og anlæg af vejstrækningen skal fordeles mellem ejerne efter den enkelte ejendoms byggeret i henhold til lokalplanen. Alle de røde (og gulplet) boligers procentuelle andel af udgifterne til den røde vej, beregnet på denne måde, skal sammenlagt give 100%. Hvis den konkrete myndighedsbehandling giver en anden lovlig vejadgang end den røde vej, skal den i myndighedsbehandlingens forudsatte lovlige vejadgang lægges til grund for, hvilken vejstrækning boligen skal betale til Vej med lyseblå farve Vejen med lyseblå farve skal betales af ejendommene med de boliger, som er farvet lyseblåt på kortbilaget. Udgifter til projektering og anlæg af vejstrækningen skal fordeles mellem ejerne efter den enkelte ejendoms byggeret i henhold til lokalplanen. Alle de lyseblå boligers procentuelle andel af udgifterne til den lyseblå vej, beregnet på denne måde, skal sammenlagt give 100%. Hvis den konkrete myndighedsbehandling giver en anden lovlig vejadgang end den lyseblå vej, skal den i myndighedsbehandlingens forudsatte lovlige vejadgang lægges til grund for, hvilken vejstrækning boligen skal betale til Vej med syregrøn farve Vejen med syregrøn farve skal betales af ejendommene med de boliger, som er farvet syregrønt på kortbilaget. Udgifter til projektering og anlæg af vejstrækningen skal fordeles mellem ejerne efter den enkelte ejendoms byggeret i henhold til lokalplanen. Alle de syregrønne boligers procentuelle andel af 21/27

22 udgifterne til den syregrønne vej, beregnet på denne måde, skal sammenlagt give 100%. Hvis den konkrete myndighedsbehandling giver en anden lovlig vejadgang end den syregrønne vej, skal den i myndighedsbehandlingens forudsatte lovlige vejadgang lægges til grund for, hvilken vejstrækning boligen skal betale til Vej med koboltblå farve Vejen med koboltblå farve skal betales af ejendommene med de boliger, som er farvet koboltblå på kortbilaget. Udgifter til projektering og anlæg af vejstrækningen skal fordeles mellem ejerne efter den enkelte ejendoms byggeret i henhold til lokalplanen. Alle de koboltblå boligers procentuelle andel af udgifterne til den koboltblå vej, beregnet på denne måde, skal sammenlagt give 100%. Hvis den konkrete myndighedsbehandling giver en anden lovlig vejadgang end den koboltblå vej, skal den i myndighedsbehandlingens forudsatte lovlige vejadgang lægges til grund for, hvilken vejstrækning boligen skal betale til Vej med karrygul farve Vejen med karrygul farve skal betales af ejendommene med de boliger, som er farvet karrygul på kortbilaget. Udgifter til projektering og anlæg af vejstrækningen skal fordeles mellem ejerne efter den enkelte ejendoms byggeret i henhold til lokalplanen. Alle de karrygule boligers procentuelle andel af udgifterne til den karrygule vej, beregnet på denne måde, skal sammenlagt give 100%. Hvis den konkrete myndighedsbehandling giver en anden lovlig vejadgang end den karrygule vej, skal den i myndighedsbehandlingens forudsatte lovlige vejadgang lægges til grund for, hvilken vejstrækning boligen skal betale til Vej med pastelgrøn farve Vejen med pastelgrøn farve skal betales af ejendommene med de boliger, som er farvet pastelgrønt på kortbilaget. Udgifter til projektering og anlæg af vejstrækningen skal fordeles mellem ejerne efter den enkelte ejendoms byggeret i henhold til lokalplanen. Alle de pastelgrønne boligers procentuelle andel af udgifterne til den pastelgrønne vej, beregnet på denne måde, skal sammenlagt give 100%. Hvis den konkrete myndighedsbehandling giver en anden lovlig vejadgang end den pastelgrønne vej, skal den i myndighedsbehandlingens forudsatte lovlige vejadgang lægges til grund for, hvilken vejstrækning boligen skal betale til Vej med gulplet farve Vejen markeret med gulplet farve skal betales af ejendommene med de boliger, som er markeret med gulplet på kortbilaget. Udgifter til projektering og anlæg af vejstrækningen skal fordeles mellem ejerne efter den enkelte ejendoms byggeret i henhold til lokalplanen. Alle de gulplet boligers procentuelle andel af udgifterne til den vejen markeret med gulplet, beregnet på denne måde, skal sammenlagt give 100%. Hvis den konkrete myndighedsbehandling giver en anden lovlig vejadgang end den med gulplet markerede vej, skal den i myndighedsbehandlingens forudsatte lovlige vejadgang lægges til grund for, hvilken vejstrækning boligen skal betale til. 22/27

23 Bilag 5 Nord-sydgående sti mod øst Figuren viser den principielle beliggenhed af den nord-sydgående sti mod øst. Der henvises til lokalplan for nærmere krav til stien og pkt. 5.1 om etablering heraf ovenfor. 23/27

24 Principielt snit af nord-sydgående hovedsti 24/27

25 Bilag 6 Stier i grønningen Stier, der skal etableres: På nedenstående kort er der med farve vist, hvilke stier, der skal etableres i Grønningen. Den med pink farve markerede sti, er en sekundær sti, der skal anlægges således: Stien skal anlægges med 2 m grus eller stenmelsbelægning og 0,5m rabat i hver side. Der etableres ikke belysning. Stien skal skiltes til brug for både cyklister og gående. Den med blå farve markerede sti, er en hovedsti, der skal anlægges således: Stierne skal anlægges med 3 m asfaltbelægning og 1m rabat i hver side, hvor der etableres belysning i den ene side. Stierne skal skiltes til brug for både cyklister og gående. 25/27

26 Bilag 7 Grønningens indretning Kortet herunder viser hvordan grønningen i princippet skal indrettes. I princippet betyder at de enkelte elementer kan variere i konkret udformning, men at udtrykket med englandskab, bakkedrag og spredte beplantningsgrupper vil være kendetegnende for området. Udbygningsaftalen regulerer alene at grønningen anlægges i et basisniveau, dvs. at boldbaner mv. først skal anlægges senere og at stedets grundejerforening selv bestemmer, hvilke elementer, der skal anlægges i grønningen og selv betaler herfor. Det forudsættes, at bakkedrag indenfor grønningerne er blevet etableret af overskudsjord i forbindelse med byggemodningen, og at jorden skal grubbes efter, at arealet har været brugt til byggeplads. Principperne for områdets disponering er vist på lokalplanens bilag 5 og nedenfor. Følgende arbejder udføres i grønningen: Stierne er omtalt på bilag 6 og der henvises hertil. Engvegetationen Engvegetation plantes/anlægges ikke, men indfinder sig naturligt efter at arealet over en længere periode (2-5 år) er blevet udpint. Derfor består etableringsomkostningerne i at trække næringsstoffer ud af arealet. Dette gøres således: 1-2 gange hvert år klippes vegetation ned og det afklippede materiale bortskaffes. Herefter vil vilde engplanter naturligt indfinde sig. 26/27

27 Grundejerforeningen kan herefter hen ad vejen give området en mere beplantet karakter. Inspirationsfotos for områdets karakter: Træplantninger Kortet ovenfor viser et princip for etablering af grupper med træer og buske. De skal ikke nødvendigvis placeres præcist som vist på kortet. Der skal vælges egnskarakteristiske sorter. Bakkedrag Bakkedragene bygges op af overskudsjord fra byggemodningen, og skal gives en beliggenhed som vist i princippet på kortet herover. Bakkedragene er kunstige elementer i det falde englandskab og skal gøre det muligt for den besøgende at hæve sig op over terrænet og få udsigt, eller kælke i vinterperioden. Derfor skal bakkerne bygges op, så de er med bløde terrænkurver. Højden på bakkedragene er 2-4m. I kraft af at bakkedragene er anlagte, vil de antage form og karakter som fortidens gravhøje og være græsklædte. 27/27

28 VEJADGANG N Fælles grønt rum Kilehuse Ankomst-torv m. parkering Rækkehuse Kilehuse GRØN KILE Kilehuse Rækkehuse Kilehuse Fælles grønt rum Ankomst-torv m. parkering Rækkehuse Kanthuse VEJADGANG Situationsplan - 1:2000 s. 4 Krogh Arkitektur Sag.nr Sofiendals Enge PS D

29

30

31 Notat A Aalborg Kommune Enggaarden PROJEKT FOR NY VEJ INKL. SIGNALANLÆG Forudsætninger for geometri og signalanlæg, samt anlægsoverslag INDHOLD 16. februar 2017 Projekt nr Dokument nr Version 3 Udarbejdet af ASO Kontrolleret af MFB Godkendt af ASO 1 Indledning Forudsætninger Geometri Belægningsdimensionering Afvanding Belysning Forurening Arealerhvervelse Signalanlæg Styreform Signalgrupper Programmer Omløbstider og grøntider Trafikdetektering Overslag...8 NIRAS A/S CVR-nr T: D: Vestre Havnepromenade 9 Tilsluttet FRI F: E: aso@niras.dk Postboks E: niras@niras.dk 9100 Aalborg

32 1 INDLEDNING Et område i det vestlige Aalborg, kaldet Sofiendal Enge, skal omdannes fra mark og engarealer til andre formål. Aalborg kommune og Enggaarden ejer hver en del af området, som der er igangsat udarbejdelse af en helhedsplan og lokalplan for. På baggrund af den indledende undersøgelse af de trafikale forhold udført af Aalborg Kommune, hvor formålet var, at bestemme trafikstrømmen til og fra området samt trafikafviklingen i relevante knudepunkter, er der mulighed for at udarbejde overslag for et projekt for en ny adgangsvej, inkl. dennes tilslutning til det eksisterende vejnet. Der er udarbejdet et projekt for et signalreguleret T-kryds på Letvadvej samt adgangsvejen ind i området, som danner grundlag for et anlægsoverslag. Langs adgangsvejen anlægges der et fortov på 2,0 m på den nordlige side. I det nordlige ben af krydset ved Letvadvej laves der fodgængerovergang. Eksisterende kantstenslinjer og fortov på Letvadvej bibeholdes, på nær ved fodgængerkrydsning. Dette er et teknisk notat som beskriver de forudsætninger, valg og dimensioneringsparametre, som ligger til grund for skitseprojektet. Tegningsmaterialet, som danner grundlag for overslaget i nærværende notat, fremgår af tegningslisten. 2 FORUDSÆTNINGER Følgende afsnit beskriver de forudsætninger, der ligger til grund for projektet. Forudsætningerne tager udgangspunkt i, Aalborg Kommunes trafiknotat: Trafikafvikling til Sofiendal Enge syd samt møde, mail- og telefonkorrespondance med Aalborg Kommune. 2.1 Geometri Sættevognstog benyttes som dimensionsgivende køretøj for krydsets geometriske udformning. I de øvrige dele af projektet anvendes en 12 meter lastbil som dimensionsgivende køretøj. 2

33 I de to 90-graders sving ind i udviklingsområderne skal en 12 meter lastbil og personbil kunne passere hinanden. I det prioriterede kryds ved Sandtuen skal en sættevogn anvendes som tilgængelighedskrævende køretøj. Svingbaners længder er baseret på den beregnede kølængde i Aalborg Kommunes trafiknotat: Trafikafvikling til Sofiendal Enge syd med et tillæg for decellerationsstrækningen på 25 meter. Med en længde pr. køretøj i kø på 6,5 meter er højresvingsbanen fra nord beregnet til en længde på 51 meter, mens venstresvingsbanen fra syd ser beregnet til en længde på 64 meter. 2.2 Belægningsdimensionering Belægninger er dimensioneret ud fra en forventet levetid på 20 år. Den nye adgangsvej er dimensioneret ud fra trafikklasse T2, og Letvadvejs udvidelse er dimensioneret ud fra trafikklasse T4 jævnfør vejregelhåndbogen: Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger. Dimensioneringen har ført frem til en opbygning, som fremgår af medsendte tværsnitstegning. 2.3 Afvanding Den nye adgangsvej krydser grøfterne langs Letvadvej og Sandtuevej. Det er derfor nødvendigt at rørlægge disse. Grøfterne, som er ca. 4,5 meter brede og 1-1,5 meter dybe, har en stor vandføringsevne. Envidan har regnet på oplandet til grøften på Letvadvej, og har oplyst, at vandmængden kan håndteres i et Ø900 mm rør. Da der ikke er plads til dette, er der regnet med 2 stk. Ø700mm rør. Det er skønnet, at ét Ø700 mm rør vil være tilstrækkeligt ved Sandtuevej. Miljømyndigheden ved Aalborg Kommune, har udtrykt ønske om, at vandet ledes uforsinket via grøfter til et forsinkelsesbassin, hvor vandet samtidig kan renses. Der er i det viste projekt regnet med, at vandet føres uforsinket til grøfterne. Uden for projektet forudsættes vandet ført til bassin. Der er indregnet en erfaringspris per nødvendigt bassinvolumen på 300 kr./m 3. Til denne pris er der lagt 20 % til transport af vandet til/fra bassinet. Altså en samlet pris på 360 kr./m 3 nødvendigt bassinvolumen. Der er beregnet et nødvendigt bassinvolumen for det forøgede befæstede areal på i alt 600 m Belysning Placeringen af belysningsmaster er lavet ud fra fremsendt materiale fra AAK belysning. Belysningsprojektet er lavet på skitseniveau. I detailprojektet foreta- 3

34 ges endeligt valg af belysningstype, samt der foretages lysberegning og den medfølgende dokumentation. 2.5 Forurening Boligområdet mellem Sandtuevej og Letvadvej er jævnfør Figur 1Figur 1 områdeklassificeret. Vejarealer er klassificeret som lettere forurenet. Et aflangt område langs Letvadvej samt i boligområdet udenfor projektets berøringsområde er jævnfør figur 2 kortlagt på V2-niveau. Figur 1. Områdeklassificerede arealer. Figur 2. Kortlagte områder på V2-niveau. Der må derfor forventes at skulle laves forureningsprøver inden jorden kan flyttes fra de berørte matrikler. Dette kan håndteres i en jordhåndteringsplan. I anlægsoverslaget er der afsat penge til ikke forurenet, lettere forurenet og mere forurenet jord. Størstedelen af jorden er forudsat værende ikke forurenet. 2.6 Arealerhvervelse Adgangsvejen kommer til at berøre 3 matrikler, udover Aalborg Kommunes vejudlæg. Det drejer sig om følgende tre matrikler og ejere: 4

35 2ac Aalborg Kommune 2ad Aalborg Kommune 2e Grundejerforeningen Sofiendal Enge Matrikel 2e ejes af en grundejerforening og må derfor antages at skulle eksproprieres. Det skal afklares om grundejerforeningen indvilliger i at indgå en frivillig aftale i forbindelse med udbygningsaftalen. Prisen for at erhverve dette areal indregnes ikke i anlægsoverslaget. Matrikel 2ad og 2ac er i dag udlagt som fredskov. 3 SIGNALANLÆG Skitseprojektet af signalanlægget er udarbejdet af Swarco, hele projektet er vedlagt som bilag 1. Det skal bemærkes at det ikke fremgår af skitsen at der ikke anlægges midterhelle på adgangsvejen. SWARCO er indforstået med dette og vil tilrette projektet i næste fase. Der er vedhæftet korrespondance som dokumentation. 3.1 Styreform Anlægget foreslås etableret med styreformen præference med præferencegrønt for hovedretningen, Letvadvej, der således konstant har grønt, medmindre der anmeldes trafik i sideretningen. Præference er en styreform, der kan give den ønskede fleksibilitet, som de varierende trafikmængder henover døgnet kræver og er specielt en fordel i dette kryds, idet der forekommer en udpræget primærretning. 5

36 3.2 Signalgrupper Tegningsgrundlag tilsendt fra Niras og notat fra Aalborg Kommune er anvendt som grundlag for bestemmelse af antal signalgrupper. Det er blandt andet vurderet, om det er nødvendigt med svingpile i krydset. Ved granskning af de fremlagte forventede trafiktal og længden af de projekterede svingsspor er det ikke vurderet nødvendigt at etablere svingpile. Anlægget foreslås derfor kun projekteret med 4 signalgrupper: 2 hovedgrupper på Letvadvej: A1 og A2. 1 hovedgruppe fra Adgangsvejen: B1 1 fodgængergruppe på tværs af Letvadvej: bf At etablere anlægget uden svingpile giver endvidere anlægget en god fleksibilitet, idet opsætning af svingpile ofte ikke er kapacitetsfremmende og kræver større ventetider. De venstresvingende fra Letvadvej mod Adgangsvej forventes uden problemer at kunne afvikles i hullerne i den almindelige trafik samt i mellemtiden ved skift mod B-retningen. I fremtiden kan spørgsmålet naturligvis tages op igen i tilfælde af, at der sker markante ændringer i trafikmønstrene i projektområdet. 3.3 Programmer Det er essentielt, at krydset kan varetage de naturlige variationer i trafikbelastningen i løbet af døgnet. Èt led i dette er styreformen, som beskrevet længere oppe, mens et andet er antallet af programmer, der kan indkobles henover døgnet. I Aalborg er det vanlig standard, at signalanlæg projekteres med 4 forskellige signalprogrammer for netop at tilgodese de svingende trafikmængder. Det vil derfor også foreslås i dette tilfælde. De forskellige programmer udgøres af: Morgenprogram (P1) Eftermiddagsprogram (P2) Dagprogram (P3) Natprogram (P4) Grundstrukturen i programmet vil være ensartet, mens variationerne mellem programmerne udgøres af forskellige minimumsgrøntider samt variationer i den trafikstyrede forlængelse. Om natten, hvor der forventes begrænset trafikbelastning, er det eksempelvis vigtigt at sikre et hurtigt skift mellem trafikretninger for 6

37 lange ventetider kan give større risiko for rødkørsel, idet bilister har svært ved at forholde sig til at vente, hvis de ikke kan se, hvad de venter for. Indkoblingstidspunkter for de enkelte programmer følger den såkaldte Plan Selection i Aalborg. Dette program styrer programskiftetiderne. 3.4 Omløbstider og grøntider Fastsættelse af omløbstider tager udgangspunkt i en vurdering af trafiktallene fra Aalborg Kommune. Der vil imidlertid som udgangspunkt anvendes højere omløbstider, end der er regnet med i notatet fra Aalborg Kommune, grundet muligheden for i højere grad at kunne varetage de naturligt forekommende variationer i trafikbelastningen. Trafikstyringen i krydset varetager netop de naturlige variationer, der måtte forekomme og medfører, at ventetiderne kun bliver så høje, som der er behov for trafikmæssigt. Jo højere omløbstidre, der forekommer, jo mindre spildtid vil der også være grundet færre skift mellem de konflikterende trafikretninger målt over tid. Større omløbstider vil naturligvis modsat kunne medføre større ventetider. Nedenfor er angivet et kvalificeret skøn på omløbstider og grøntider, der naturligvis kan justeres i et kommende detailprojekt. Mellem grøntiderne for de 2 retninger er der indledningsvist regnet med mellemtider på 7 sek. både fra A-retning til B-retning og den modsatte vej rundt. PROGRAM: P1 [sek.] P2 [sek.] P3 [sek.] P4 [sek.] Omløbstid Grøntid (A1/A2) Grøntid (B1) Intervallerne i tabellen viser det spænd, der er i grøntiden fra minimums- til maksimumsgrøntid. Variationen mellem minimums- og maksimumsgrøntid udgøres af den trafikstyrede forlængelse. De viste grøntider gælder naturligvis kun de omløb, hvor B-retningen er indkoblet. Hvis dette ikke er tilfældet, vil A-retningen stå med præferencegrønt i sin hvilestilling. 3.5 Trafikdetektering Anlægget foreslås trafikstyret med radar, idet denne detekteringsform ofte vil være billigere end traditionel detektering med induktionsspoler i det lange løb. Modsat induktionsspoler nedlagt i kørebanen skal der ved radardetektering ikke 7

38 foretages nær så meget gravearbejde. Samtidig er detekteringformen driftsmæssigt billigere, idet radardetektering eksempelvis er uafhængig af udlægning af nye slidlag, hvilket generelt ødelægger induktionsspoler og kræver retablering. Sporkøring fra større køretøjer kan desuden medføre overrivning af induktionsspoler - igen noget, der undgås ved opsætning af radarer. Radardetekteringen foreslåes dækket af 3 radarer én for hver hovedretning (A1, A2 og B1). Placeringen af disse er angivet på medfølgende skitsetegning. Styreformen præference kræver desuden fodgængertryk for fodgængergruppen bf. Anmeldes en bf-fodgænger vil B1-retningen indkobles samtidig. Ved indkobling af bf-fodgængere vil B1-retningen (passivt) få tildelt en større minimumsgrøntid end angivet i skemaet længere oppe, idet fodgænerne har større grøntidsbehov som udgangspunkt. B1-retningen vil også kunne indkobles alene. At anlægget kan køre med og uden valg af bf-fodgængere betyder imidlertid, at skift til hovedretningen vil kunne ske hurtigere, når bf-fodgængere ikke anmeldt. Aalborg Kommune bør forhøres omkring forslaget om detektering med radar. 4 OVERSLAG Anlægsoverslaget er opdelt i hhv. vejanlæg, signalanlæg, belysning og rådgiverhonorar. Der skal forventes en tilslutningsafgift for at tilslutte signalanlægget til strømforsyning. Overslaget er indregnet med en usikkerhed på 20 %, og arealerhvervelse er ikke indeholdt. Vejanlæg Kr ,00 Signalanlæg Kr ,00 Belysning Kr ,00 Rådgiverhonorar Kr ,00 Del sum Kr ,00 Uforudsete udgifter Kr ,00 I alt Kr ,00 8

39 Sofiendal enge Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg Tlf.: , Tegningsfortegnelse Sag nr: Udført af: MFB Godkendt: ASO Revision: B Sag: Sofiendal Enge Kontrol af: ASO Dato: Rev. Dato: Tegn. Nr. Rev. Emne Format Mål Dato Rev. Dato C1_FO_1_001 A Skilte- og afmærkningsplan 1050x891 1: C1_FO_1_002 A Kørekurveplan 1050x891 1: C1_FO_1_003 B Afvandingsplan 1050x891 1: C1_FO_1_004 A Arealerhvervelsesplan 1050x891 1: C1_FO_3_301 Tvrsnit, Ny stikvej og Letvadvej 840x420 1: C1_FO_7_701 Længdeprofil 840x420 1:500/1: