Møde i Bestyrelsen. Dagsorden REFERAT. Gør tanke til handling VIA University College. Deltagere

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Møde i Bestyrelsen Mødested VIA Campus Horsens, VBI-park, Chr. M. Østergårdsvej 4, lokale 6.01 Mødetidspunkt Den 14. september 2015 kl. 13:00 Deltagere Medlemmer af bestyrelsen Peter Sørensen Jørgen Nørby Poul Erik Christensen Morten Ballisager Peter Stampe Berit Eika Thor Jensen Jens Eistrup Keld Bach Nielsen Lars Goldschmidt Ingelis Sander Palle Lynggaard Würtz Kristel Mari Skorge Bente Rasmussen Deltagere fra ledelsen: Rektor Harald Mikkelsen, professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen, prorektor Peter Friese, sekretariatschef Anders Leth Jensen, kommunikationschef Lisbeth Katborg Bjerre. REFERAT Mødeleder: Peter Sørensen Referent: Elvir Maleskic Dato: 23. september 2015 J.nr.: U Ref.:EM 1/14 Gæster Direktør for VIA Sundhed Aase Lydiksen under punkt 3. Direktør for VIA Efter- og Videreuddannelse Louise Gade under punkt 4. Afbud Stine Rossen Møller Efter det ordinære bestyrelsesmøde (kl ) er der møde med uddannelsesudvalg (kl ). Se særskilt program. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen (5 min) 2. Referat af bestyrelsesmødet den 15. juni 2015 (5 min) Grundlag for samarbejde om uddannelse mellem VIA, Region Midtjylland, KKR og FTF (15 min) Prækvalifikation af nyt udbud: Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration (15 min) 5. Studiepolitisk og studiesocialt arbejde i VIA 2015 (20 min)

2 6. Halvårsregnskab 2015 (5 min) 2/14 7. Budget 2016 (10 min) 8. E-dagsorden for bestyrelsen (5 min) 9. Studietur til Bukarest oktober 2015 status (5 min) Orienteringssager 10. Kvalitetsarbejde i VIA (10 min) 11. Fordelingsnøglen (10 min) 12. Lukket punkt 13. Orientering om optagstal pr. 30. juli 2015 (5 min) 14. Ny Campus Horsens (10 min) Skriftlige orienteringssager 15. Samarbejdsaftale med Aarhus Kommune 16. Samarbejdsaftale med Erhvervsakademi Dania 17. Opfølgning på Årsrapport Aktuelle ejendomssager 19. Eventuelt Punkt 1 - Godkendelse af dagsordenen (5 min) Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling Under dette punkt er der mulighed for at kommentere dagsordenen og eventuelt stille forslag til behandling af punkter, som ikke er medtaget på nærværende dagsorden. Det indstilles, at Bestyrelsen godkender dagsordenen. Beslutning Dagsordenen blev godkendt. Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 2 - Referat af bestyrelsesmødet den 15. juni 2015 (5 min) Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling Referatudkastet har været i høring pr. . Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet, som anses som godkendt.

3 Det indstilles, at Bestyrelsen undertegner referatet. 3/14 Beslutning Referatet blev undertegnet. Keld Bach Nielsen gjorde i den forbindelse opmærksom på en slåfejl i referatet. Eftersom Keld Bach Nielsen også inden mødet havde gjort sekretariatet opmærksom på samme, var slåfejlen allerede rettet i den udgave af referatet, som bestyrelsen underskrev på mødet. Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 3 - Grundlag for samarbejde om uddannelse mellem VIA, Region Midtjylland, KKR og FTF (15 min) Sagsansvarlig Aase Lydiksen journalnr U Sagsfremstilling I forlængelse af den regionale strategi for velfærdsuddannelserne har parterne i regionen (VIA, regionen, FTF og KKR) udarbejdet et grundlag for samarbejde om uddannelse, jf. bilag. Vedlagte baggrundsnotat beskriver baggrunden for udarbejdelsen af grundlaget og organisering heraf. Direktør for VIA Sundhed Aase Lydiksen deltager i behandlingen af punktet og vil indledningsvis kommentere grundlaget. Det indstilles, at Bestyrelsen drøfter og bakker op om samarbejdets mål og de overordnede intentioner heri. Beslutning Aase Lydiksen gennemgik baggrunden, processen og fokusområderne i grundlaget for samarbejdet. Der blev lagt vægt på, at parterne helt bevidst havde fravalgt strategigenren og gik efter et samarbejdsdokument, der skaber et mere fleksibelt, men stadig forpligtende rum for samarbejde. Thor Jensen, der også havde deltaget i arbejdet, fremhævede, at Region Midtjylland er det eneste sted i landet, hvor de fire partnere har skabt en strategisk regional platform for samarbejde, og at det kunne man være stolt af. Bestyrelsen drøftede grundlaget og var optaget af: - At der ikke alene er opmærksomhed på det tredje læringsrum, men på alle læringsrum - At kompetenceudviklingsinitiativer er ambitiøse og så vidt muligt kobles op på kompetencegivende uddannelser - At der er fokus på at inddrage de studerende og skabe gode rammer for det - At uddannelsesudvalgene skal inddrages og sætte samarbejdet på dagsordenen. - At samarbejdsgrundlaget ikke tænkes som noget helt nyt, men tænkes som en platform, der skaber bedre rammer for det, vi gør i forvejen.

4 Peter Sørensen konkluderede, at bestyrelsen fuldt ud bakker op om samarbejdets mål og intentioner. Bestyrelsen var naturligvis også optaget af, at der nu kommer handlinger bag, og at alle relevante parter involveres i udfoldelsen af målene i samarbejdsgrundlaget. Bestyrelsen opfordrede til, at uddannelsesudvalgene inddrages og sætter samarbejdet på dagsordenen. 4/14 Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 4 - Prækvalifikation af nyt udbud: Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration (15 min) Sagsansvarlig Peter Friese/Louise Gade journalnr U Sagsfremstilling Bestyrelsen skal i henhold til den interne procedure tage stilling til de enkelte uddannelsesforslag, inden de kan sendes til prækvalifikation i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Som grundlag for bestyrelsens drøftelse er der udarbejdet et notat (bilag a), der indeholder et resumé af uddannelsens indhold, en beskrivelse af behov og relevans for uddannelsen, samt en redegørelse for uddannelsens økonomi (bilag b). VIA Efter- og Videreuddannelse (EVU) ønsker at ansøge om udbudsret til Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration. Det foreslås, at der ansøges om prækvalifikation af udbuddet 1. oktober 2015 med henblik på et aktivt udbud pr. foråret Sagen har været forelagt direktionen den 23. juni 2015 samt den 18. august Bestyrelsen forelægges hermed ansøgningsmaterialet med henblik på endelig tiltrædelse. VIA udbyder i forvejen Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, men uddannelsens aftagere efterspørger et tilbud på akademiniveau, som kan supplere det nuværende udbud. En del af aftagerorganisationernes medarbejdere opfylder ikke de formelle adgangskrav til diplomuddannelsesniveau. I en del tilfælde er konsekvensen, at disse medarbejdere ikke kan tilbydes de samme efter- og videreuddannelsesmuligheder, som andre ansatte, der opfylder de formelle adgangskrav. Hidtil har VIA kunnet låne Metropols udbudsret til uddannelsen i kraft af en samarbejdsaftale. Det gør, at vi kan imødekomme dele af efterspørgslen i regionen. En løsning, som delvis kan afhjælpe den manglende dækning i regionen på kort sigt, men ikke en løsning, som på længere sigt vurderes som holdbar. Direktør for VIA Efter- og Videreuddannelse Louise Gade deltager i behandlingen af punktet. Økonomi Det forventede aktivitetsniveau på uddannelsen vil ud fra vedlagte rentabilitetsvurdering indebære, at aktiviteterne inden for en kort periode vil være rentable med et forventet dækningsbidrag på 39% i udbuddets år 2 og 45% fra år 3. Rentabilitetsvurderingen er udarbejdet på baggrund af VIA s hidtidige aktiviteter på uddannelsen gennem lån af PH Metropols udbudsret af uddannelsen, ud fra tilkendegivelser fra kommuner og aftagerrepræsentanter i referencepanelet for Diplomuddannelsens i offentlig forvaltning og administration samt fordi der ved overenskomst i 2013 og 2015

5 mellem KL og HK, FOA m.fl. er afsat betydelige ressourcer til kompetenceudvikling af bl.a. administrative medarbejdere i kommuner, region og statslige institutioner. 5/14 Der henvises desuden til vedlagte notat samt til vedlagte rentabilitetsvurdering. Det indstilles, at Bestyrelsen beslutter, at VIA Efter- og Videreuddannelse kan ansøge om prækvalifikation af Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration den 1. oktober Beslutning Peter Friese og Louise Gade introducerede punktet, hvor de lagde vægt på, at materialet dokumenterede arbejdsmarkedets behov for uddannelsen og anbefalede, at bestyrelsen godkender ansøgningen. Det blev også fremhævet, at VIA har igangsat arbejdet med denne ansøgning efter ønske fra flere kommuner. Der var et ønske om, at man i uddannelsens profilbeskrivelse tydeliggør at de studerende ved at tage denne uddannelse opnår kompetencer på akademiniveau, hvilket blev noteret. Der var ikke yderligere bemærkninger til uddannelsen, og Peter Sørensen konkluderede, at bestyrelsen godkender, at VIA kan ansøge om prækvalifikation af Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration den 1. oktober Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 5 - Studiepolitisk og studiesocialt arbejde i VIA 2015 (20 min) Sagsansvarlig Palle Würtz journalnr U Sagsfremstilling Bestyrelsesmedlem Palle Würtz kommer med et oplæg om vækst og organisationsudvikling i det studentersociale og studenterpolitiske liv i VIA. Det indstilles, at Bestyrelsen deltager i en åben dialog om, hvordan de studerende kan opnå vækst på et socialt plan og nå bredere ud som studenterorganisation. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning Palle Würtz gjorde rede for de studerendes bestræbelser på at videreudvikle den studiesociale- og den studiepolitiske organisering i VIA i retning af et netværk (arbejdstitlen: VSN - VIA Student Network ), der ledes af en studenterbestyrelse. Tanken var, at den nye organisering kan styrke samarbejdet og øge sammenhængskraften mellem de forskellige niveauer i studenterorganiseringen. En del af oplægget var, at den nye organisering understøttes af en fuldtidsdedikeret medarbejder. Tidsplanen var, at de studerende på en generalforsamling i januar 2016 beslutter den nye organisering og tiden frem til det bruges på at sikre bred opbakning til den nye organisering blandt de studerende.

6 Palle Würz efterlyste herefter bestyrelsens ideer og input til processen: 6/14 Bestyrelsen takkede Palle Würtz for et godt oplæg og bestyrelsesmedlemmerne fremkom med følgende forslag/kommentarer: - Der er et dilemma omkring professionalisering af det studenterpolitiske arbejde, som man skal tænke grundigt over. - Der skal være opmærksomhed på, at man kan være engageret på de forskellige niveauer i studiemiljøerne, og at der kan være forskellige interesser - Det blev pointeret, at VIA har ansvaret for de studerendes dannelse, og det blev foreslået, at VIA indbygger en forpligtelse og stiller eksplicitte forventninger til de studerende om, at de skal tage ansvar for egen uddannelse og mere end det. - Der skal være fokus på sprogbrugen og vægten skal lægges på deltagelse - Der skal være fokus på at synliggøre de studerendes muligheder for indflydelse, fx i uddannelsesudvalg - Der er behov for at tydeliggøre, hvorfor der er behov for en anderledes organisering, herunder tydeliggøre, hvad der er problemet med den nuværende organisering - Der er behov for at skærpe det overordnede formål med det foreslåede projekt - Det bør arbejdes i retning af, at det bliver en systematisk praksis, at de studerende, der har været involveret i det studiepolitiske/studiesociale arbejde, får bevis på det - Forslag om at udbyde nogle formelle uddannelsesaktiviteter, der løfter de studerendes kompetencer på det studenterpolitiske område - Der skal tages højde for, at de studerende i 2015 er engagerede på en anden måde end tidligere - Forslag om at etablere markante begivenheder med stor tiltrækningskraft Harald Mikkelsen supplerede med, at det er vigtigt at ledelsen understøtter de studerende moralsk og økonomisk, men ikke styrer de studerende i en bestemt organisatorisk retning. Harald Mikkelsen pointerede, at drøftelsen om en mere fleksibel studenterorganisering og dannelsesopgaven har en tæt kobling til VIAs strategi. Peter Friese kommenterede, at VIA gør rigtigt meget for at understøtte de studerende, og at der er etableret et apparat, der sikrer koblingen mellem hovedområderne og de to studerende, der sidder i bestyrelsen Peter Sørensen konkluderede, at bestyrelsen er meget optaget af, at der i VIA er engagerede studerende, og at studieforløb i VIA bidrager til de studerendes dannelse som aktive, deltagende samfundsborgere. Bestyrelsen så mange stærke perspektiver i oplægget og vil på et senere tidspunkt gerne se et konkret forslag fra de studerende, herunder projektøkonomi og forslag til forankring. Bestyrelsen vil i øvrigt med jævne mellemrum, fx en gang årligt, gerne følge op på sagen. Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 6 - Halvårsregnskab 2015 (5 min) Sagsansvarlig Asbjørn Christensen journalnr U Sagsfremstilling Som led i bestyrelsens løbende opfølgning på VIAs økonomi er der udarbejdet en årsprognose 2015, baseret på regnskabet for årets andet

7 kvartal. Professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen vil ved mødet kort kommentere den bilagte årsprognose. 7/14 Det indstilles, at Bestyrelsen følger op på økonomien og tager orienteringen om årsprognosen til efterretning. Beslutning Asbjørn Christensens oplæg vedlægges referatet. Asbjørn Christensen gjorde rede for halvårsregnskabet. Hovedbudskabet var, at ledelsen på det foreliggende grundlag forventede, at årsregnskabet lander på det budgetterede resultat. Den helt præcise årsprognose vil blive forelagt bestyrelsen på mødet den 30. oktober, når de endelige tal for optag og eksamen sommer 2015 foreligger. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 7 - Budget 2016 (10 min) Sagsansvarlig Asbjørn Christensen journalnr U Sagsfremstilling Rektor Harald Mikkelsen og Professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen vil på mødet gøre rede for rammerne for VIAs økonomi i 2016, herunder finanslovsforslaget, og give status på budgetprocessen Det indstilles, at Bestyrelsen drøfter rammerne for økonomien i Beslutning Asbjørn Christensens oplæg vedlægges referatet. Asbjørn Christensen gjorde rede for, at ledelsen på baggrund af de tekniske forslag til finanslov har truffet nogle valg og var gået i gang med budgetprocessen. Ledelsen afventer det udfoldede forslag til finanslov 2016 i starten af oktober med hensyn til en tydeligere udmelding omkring takststørrelser, institutionstilskud, FoU-midler mv. Harald Mikkelsen supplerede med, at ledelsen er bekymret for de varslede krav om, at uddannelsessektoren, herunder VIA, skal spare to procent ekstra i hvert af de kommende fire år og vurderede, at besparelserne, hvis de gennemføres, kommer til at true uddannelsernes kvalitet. Harald Mikkelsen nævnte, at ledelsen som følge heraf vil gennemføre en tilbundsgående analyse af VIAs aktiviteter og økonomi, hvilket dog først vil blive igangsat efter, at budget 2016 er vedtaget. Bestyrelsen havde en drøftelse af konsekvenser og mulige handlemuligheder i relation til de varslede ekstra besparelser. Det blev nævnt, at det er vigtigt, at VIA eksternt kommunikerer de konsekvenser, besparelserne kan få for uddannelserne. Det blev også nævnt, at det er vigtigt, at VIA i sin kommunikation er skarp, men troværdig, da VIA tidligere har kunnet få økonomien til at balancere, selv om organisationen blev udsat for besparelser.

8 Det blev ligeledes påpeget, at uddannelsesinstitutionerne er på vej ind i et nyt paradigme, og pga. den vedvarende reducerende økonomiramme vil der være behov for helt nye uddannelsesmodeller, 8/14 Peter Sørensen konkluderede, at bestyrelsen også får en rolle i den nævnte analyse, og at bestyrelsen med ovennævnte bemærkninger tager orienteringen om budgetprocessen til efterretning. Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 8 - E-dagsorden for bestyrelsen (5 min) Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling På forretningsudvalgets anmodning har VIAs administration undersøgt, om en digital mødeløsning - E-dagsorden - kan indføres for bestyrelsen. Sagen er nu undersøgt og det vurderes, at løsningen kan blive taget i brug inden for 3-6 måneder. Løsningen vil kræve ændringer af interne arbejdsgange. Flere i bestyrelsen kender løsningen i forvejen, da E-dagsorden er en af de mest udbredte løsninger i Danmark til afholdelse og forberedelse af møder i byråd, udvalg, bestyrelser mv. E-dagsorden (en brugerflade) viser det mødemateriale, der er produceret i SBSYS (VIAs ESDH-system). Formålet med at indføre E-dagorden er at lette bestyrelsesmedlemmernes håndtering af mødematerialerne. Bl.a. giver løsningen mulighed for overblik over årets møder og gør det let at navigere gennem dagsordenspunkter og bilagsamt giver mulighed for at lave noter før og under møderne. De bestyrelsesmedlemmer, som ikke har en i-pad, kan få stillet en i-pad til rådighed. Peter Sørensen og Jørgen Nørby vil kort motivere punktet på mødet. Økonomi De samlede udgifter til implementering og efterfølgende drift: Implementeringsudgifter Implementering kr. Årlige driftsudgifter Licenser til edagsorden (Bestyrelse, 35 stk kr. sekretariat mv.) ipads (option) 30 stk. over 18 mdr kr. I alt kr. Det indstilles, at Bestyrelsen godkender, at sekretariatet kan arbejde videre med at indføre mødeløsningen E-dagsorden for bestyrelsen. Beslutning Bestyrelsen godkendte, at sekretariatet kan arbejde videre med at indføre mødeløsningen E-dagsorden for bestyrelsen.

9 Der var ønske, om at der fortsat bliver mulighed for, at materialet kan udskrives, hvilket blev noteret. 9/14 Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 9 - Studietur til Bukarest oktober 2015 status (5 min) Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling Bestyrelsen har ved seneste møde 15. juni 2015 set en skitse til programmet for studieturen. Til bestyrelsens orientering er alle punkterne i programmet sidenhen blevet bekræftet hos vores samarbejdspartnere i Rumænien. Der arbejdes nu på et mere detaljeret program. Et udkast vedlægges. Bemærk, at planlægningen sker i tæt samarbejde med Carmen Rotaru, den internationale konsulent, som er ansat i VIA Pædagogik og Samfund og som bor og arbejder i Bukarest. Al koordinering foregår på englesk og udkastet er derfor på engelsk. Der vil også blive udarbejdet et program på dansk. I henhold til bemærkningerne fra sidste bestyrelsesmøde arbejdes der også på en tolkeløsning, således at alle officielle møder kan blive tolket til dansk. Hvis bestyrelsesmedlemmerne har bemærkninger eller der er nogle særlige forhold, som der skal tages højde for i planlægningen, herunder særlige ønsker til kost, bedes man skrive til sekretariatet hurtigst muligt. Det indstilles, at Bestyrelsen kommenterer programmet. Beslutning Bestyrelsen havde ingen kommentarer til programmet. Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Orienteringssager Punkt 10 - Kvalitetsarbejde i VIA (10 min) Sagsansvarlig Peter Friese journalnr U Sagsfremstilling Som et led i VIAs kvalitetsarbejde og som en del af institutionsakkrediteringsprocessen indsender VIA den 1. oktober sin selvevalueringsrapport til Akkrediteringsinstitutionen, hvorefter selve institutionsakkrediteringen tager sin begyndelse. Det påregnes, at selve processen vil tage ca. 1 år. Akkrediteringspanelet er tæt på at være sammensat og VIA påregner, at det første besøg af panelet kommer til at ligge i dagene 18. og 19. november 2015.

10 Henover sommeren har VIAs hovedområder og udvalgte fællesfunktioner udarbejdet handlingsplaner på baggrund af den årlige kvalitetsrapport. Som bestyrelsen blev orienteret om ved det seneste bestyrelsesmøde den 15. juni var der i år en klar forbedring af resultaterne i kvalitetsrapporterne, men en række udfordringer skal stadig adresseres i handlingsplaner. Direktionen har 25. august behandlet de handlingsplaner, som hovedområderne har udarbejdet, og i løbet af september vil handlingsplaner for fællesfunktioner blive behandlet i direktionen. 10/14 Som det vil fremgå af den vedlagte kvartalsstatistik bekræfter tallene, at VIA har en udfordring omkring frafald. Ved det seneste bestyrelsesmøde blev der orienteret om, at direktionen allerede har besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som meget grundigt skal analysere årsagerne til frafald. Direktionen behandlede den 1. september kvartalsstatistikken og er af den opfattelse, at frafald skal være hovedopmærksomhedspunkt i det fremadrettede kvalitetsarbejde i VIA. Ved dagens møde med repræsentanter for VIAs uddannelsesudvalg vil der ligeledes være fokus på kvalitetsarbejde og uddannelsesudvalgenes rolle. Vedlagt findes bilaget Organisering og forankring af VIAs kvalitetsarbejde. Dette bilag præciserer de forskellige aktørers rolle i kvalitetsarbejdet og det indgår som baggrundsmateriale til mødet med uddannelsesudvalgene. Prorektor Peter Friese vil supplere kort mundtligt. Det indstilles, at Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning Peter Friese supplerede det bilagte materiale ved at gøre rede for direktionens beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal gå bag om tallene for frafald og lave en grundig analyse af årsagerne. Bestyrelsen tog herefter orienteringen til efterretning. Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 11 - Fordelingsnøglen (10 min) Sagsansvarlig Asbjørn Christensen journalnr U Sagsfremstilling I forbindelse med behandlingen af Budget 2015 på bestyrelsesmødet den 8. december 2014 ønskede Jens Eistrup, at bestyrelsen på et senere møde får en gennemgang af fordelingsnøglen, hvad angår fællesomkostninger. Asbjørn Christensen vil med udgangspunkt i bilaget give en redegørelse for den interne fordelingsnøgle. Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning Med udgangspunkt i bilaget gav Asbjørn Christensen en redegørelse for den interne fordelingsnøgle, herunder historikken bag. Asbjørn Christensen nævnte, at ledelsen har igangsat et analysearbejde, der skal anvendes som et grundlag for en drøftelse i direktionen og bestyrelsen af alternativer til den nuværende fordelingsøgle.

11 Jens Eistrup var af den opfattelse, at den nuværende fordelingsnøgle giver en skævvridning i forhold til fordelingen af fællesudgifter mellem hovedområderne, og at de områder med lavt taxameter rammes særligt hårdt. Jens Eistrup ønskede, at bestyrelsen er opmærksom på det. 11/14 Bente Rasmussen anførte, at forskellene i taxametrene kan være velbegrundede, og mente, at VIA skal være varsom med at omfordele midlerne. Peter Sørensen understregede i den forbindelse ligeledes, at man skal være meget forsigtig med at ændre på fordelingsnøglen, idet en ændring på et område kan medføre vidtgående konsekvenser for andre områder. Peter Sørensen konkluderede, at bestyrelsen tager Asbjørn Christensens orientering til efterretning. Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 12 Lukket punkt Punkt 13 - Orientering om optagstal pr. 30. juli 2015 (5 min) Sagsansvarlig Harald Mikkelsen journalnr U Sagsfremstilling En oversigt over optagstal er vedlagt til bestyrelsens orientering. Oversigten viser, at institutionen pr. 30. juli 2015 forventede at optage studerende. Der er tale om en stigning på ca. 7 % i forhold til Som ved tidligere år forventes det, at uddannelser med ledige pladser får et vist efteroptag. Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning Ingelis Sander spurgte til fald i optaget i Herning og årsagerne hertil. Harald Mikkelsen svarede, at den nedsatte dimensionering formentlig er én af årsagerne hertil, men at ledelsen er meget opmærksom på optaget i Herning, følger udviklingen meget tæt og er i færd med en analyse af årsagerne. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 14 - Ny Campus Horsens (10 min) Sagsansvarlig Asbjørn Christensen journalnr U

12 Sagsfremstilling Professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen vil give en kort orientering på projekt Ny Campus Horsens. 12/14 Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning Asbjørn Christensen orienterede om, at projektet er igangsat, præmisserne er, at det er udgiftsneutralt for VIA, og at man lige nu er i den afsluttende fase, hvad angår valg af bygherrerådgiver. Asbjørn Christensen orienterede om, at man som led i det forberedende arbejde har mødtes med en repræsentant fra ministeriet, og at sagen igen vil blive forelagt bestyrelsen i december, hvor de relevante eksterne aktører vil blive inviteret. Bestyrelsen tog herefter orienteringen til efterretning. Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Skriftlige orienteringssager (kommenteres ikke) Punkt 15 - Samarbejdsaftale med Aarhus Kommune Sagsansvarlig Harald Mikkelsen journalnr U Sagsfremstilling Til orientering har VIA og Aarhus Kommune udarbejdet en ny samarbejdsaftale en rammeaftale, som vedlægges. I forbindelse med underskrivelsen blev der udsendt en pressemeddelelse: Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 16 - Samarbejdsaftale med Erhvervsakademi Dania Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling VIA og Erhvervsakademi Dania forventer i løbet af den nærmeste fremtid at indgå en ny samarbejdsaftale, der lægger op til et tættere samarbejde mellem EA-Dania og VIA på strategisk niveau. Helt konkret er intentionerne, at samarbejdet bidrager til at styrke uddannelsesudbuddet ved en øget koordinerende indsats i kommunerne i

13 det fælles dækningsområde og styrke forskning, udvikling og innovation. Der vil også blive samarbejdet om den nye stillingsstruktur, internationalisering og med henblik på at øge videreuddannelsesmuligheder for vores studerende. 13/14 Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 17 - Opfølgning på Årsrapport 2014 Sagsansvarlig Asbjørn Christensen journalnr U Sagsfremstilling Bestyrelsen orienteres hermed om brev af 7. juli 2015 fra Styrelsen for Videregående Uddannelser vedrørende VIAs årsrapport I det brev har Styrelsen anmodet VIA om en redegørelse for en række forhold i årsrapporten. Bestyrelsen orienteres hermed også om det svar, der er sendt til styrelsen. Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 18 - Aktuelle ejendomssager Sagsansvarlig Peter Friese journalnr U Sagsfremstilling Der er vedlagt et notat med en orientering om Campus Aarhus C. Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Fraværende i Bestyrelsen september 2015: Stine Rossen Møller Punkt 19 - Eventuelt Sagsansvarlig Harald Mikkelsen journalnr U

14 Beslutning Der var intet under dette punkt. 14/14

15 Bilag 03a B Sæt præg på fremtiden VIA University College Notat Til: Bestyrelsen Cc: [Navn] Vedr.: [Emne] Resumé Nærværende notat beskriver processen frem mod formulering af grundlaget for samskabelse Samskabelse om uddannelse og Kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region. Procesbeskrivelse National strategi for velfærdsuddannelserne I april 2009 udkom den nationale strategi, som var blevet formuleret i et samarbejde mellem KL, FTF, Professionshøjskolerne i Danmark og Danske Regioner. I denne blev der formuleret tre indsatsområder med konkrete anbefalinger. NOTAT Udarbejdet af: Tina Kleis Madsen Specialkonsulent E: tije@via.dk T: Dato: 28. august /2 Regional strategi for velfærdsuddannelserne I 2010 tog VIA initiativ til at sammensætte en styregruppe, som skulle arbejde videre med den nationale strategi i Region Midtjylland. Styregruppen blev nedsat med repræsentanter fra Region Midtjylland, kommunerne i den midtjyske region, FTF Region Midtjylland og VIA. Styregruppens medlemmer var: - Lars Hansson, direktør, Region Midtjylland - Ole Pedersen, direktør for Familie og Kultur, Lemvig Kommune - Thor Jensen, regionsformand, FTF Region Midtjylland - Erik Hygum, direktør, VIA - Aase Lydiksen, direktør, VIA Det blev på baggrund af oplægget i den nationale strategi besluttet at udarbejde en regional strategi. Strategien blev set som en forudsætning for at kunne indfri såvel de nationale som de regionale politiske målsætninger på området. Strategi for velfærdsuddannelserne i den midtjyske region udkom i foråret 2012 efter en længere proces, hvor et udkast til strategien blev kvalificeret ved en temadag i februar 2012 med deltagelse af eksperter, embedsmænd og praktikere.

16 Implementeringen af strategien blev sat i gang ved et kick-off møde i april 2012 med deltagelse af formændene for alle uddannelsesudvalgene. 2/2 Evaluering af strategien og grundlag for samskabelse Strategi for velfærdsuddannelserne i den midtjyske region blev evalueret ved en temadag i januar 2015, hvor der var mulighed for at høre forskellige eksemplariske projekter. Deltagerne havde ligeledes mulighed for at bidrage med forslag til fremadrettede indsatser samt forslag til, hvordan der konkret kan samarbejdes om kvalitet og relevans i forhold til velfærdsuddannelsesområdet. Forud for temadagen blev det besluttet ligeledes at inddrage efter- og videreuddannelsesområdet i det kommende grundlag for samskabelse. På baggrund af den udløbne strategi og input fra temadagen er der udarbejdet et forslag til grundlag for samskabelse Samskabelse om uddannelse og Kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region. Dette er nu til politisk behandling i hhv. VIAs bestyrelse, KKR, FTF Region Midtjyllands bestyrelse og Regionsrådet i RM. Det forventes at implementeringen kan påbegyndes medio november. Aase Lydiksen Direktør

17 Bilag 03b B Samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region Find vejen frem VIA University College FTF Region Midtjylland

18 FAKTA BOKS 1 Grundlaget for samskabelse er formuleret med baggrund i følgende: Strategi for velfærdsuddannelser i den midtjyske region, der udløb i 2014 Kvalitetsudvalgets rapport om kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Høje mål. Fremragende undervisning i de videregående uddannelser (Uddannelses- og Forskningsministeriet: november 2014). Grundlaget skal derudover ses i sammenhæng med en række andre dokumenter vedrørende parternes samarbejde og i sammenhæng med samarbejdet med andre parter om uddannelse på velfærdsområdet eksempelvis andre uddannelsesinstitutioner. FAKTA BOKS 2 I forbindelse med udviklingen af grundlaget for samskabelse har der været afholdt en temadag den 28. januar 2015: Samarbejde om kvalitet og relevans i forhold til velfærdsuddannelsesområdet i den midtjyske region. Beslutningstagere og medarbejdere blandt interessenter i den midtjyske region har medvirket til at udvikle det foreliggende grundlag. Baggrund Det unikke ved professionsuddannelserne er, at de er vekseluddannelser mellem uddannelsesinstitution og arbejdsplads. På den måde er der rige muligheder for, at de studerende bliver så dygtige som muligt og får viden og kompetencer, som de kan anvende efterfølgende i erhvervsmæssige og andre sammenhænge. 1 Det er derfor af stor betydning for kvaliteten i professionsuddannelserne, efter- og videreuddannelserne og kompetenceudviklingsforløb, at alle parter i fællesskab sætter rammer og retning for deres udvikling på velfærdsområdet og inviterer hinanden med i videreudviklingen. Dette dokument beskriver de overordnede intentioner, mål og indsatser, som Region Midtjylland, kommunerne i den midtjyske region, FTF Region Midtjylland og VIA University College prioriterer at samskabe om inden for de administrative, pædagogiske, social- og sundhedsfaglige velfærdsområder. Dokumentet danner således grundlag for parternes fremadrettede samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region. Ved samskabelse kobles organisationers og enkelt personers viden og ressourcer med det formål at skabe nye løsninger på aktuelle samfundsmæssige problemer. Samskabelse handler om at indføre en anderledes tænkning og åbenhed, finde løsningen sammen med målgruppen og bruge hinandens ressourcer på andre måder, end man plejer. 2 1: Kvalitetsudvalgets rapport om kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Høje mål. Fremragende undervisning i de videregående uddannelser (Uddannelses- og Forskningsministeriet: november 2014). 2: Kilde: Marie B. Holdt, Helle Hygum, Helle Gerber, Julia B. Hunt, Frederik C. Boll og Simon T. Nielsen. Samskabelse eller samarbejde? Forskelle, fordele og fremgangsmåder. Forlaget Ingerfair.

19 Formål Grundlaget for samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet har til formål, at professionerne imødekommer og udfordrer krav i samfundet om høj kvalitet og bedre sammenhæng i velfærdsydelserne samt bidrager til innovation og vækst i den midtjyske region. I det følgende beskrives intentioner og retning for parternes samskabende indsatser. Indsatserne er rettet mod professionsuddannelserne, efter- og videreuddannelse samt kompetenceudvikling af både nutidens og fremtidens medarbejdere. Parterne har i fællesskab prioriteret fire fokusområder, som fremadrettet er grundlaget for samskabelse af uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet. u i hverdagen FAKTA BOKS 3 er med spørgsmål, går uddannelse og tenceudvikling, så brug for DIG. Administrative, pædagogiske og socialfaglige professionsuddannelser: Administrationsbachelor, lærer, pædagog og socialrådgiver Sundhedsfaglige professionsuddannelser: Bioanalytiker, ernæring & sundhed, ergoterapeut, fysioterapeut, psykomotorisk terapeut og sygeplejerske Grundlagets fokusområder 1. Kvalitet og relevans samt øget sammenhæng i professionsuddannelsernes teoretiske og praktiske del 2. Livslang læring i professionerne (kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse) 3. Professionsrettet forskning, udvikling og innovation 4. Videndeling og innovationsspredning ation til adag og shop: Parterne forpligter sig til kontinuerligt at være i dialog på disse områder og betragte udviklingen af uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet som et fælles anliggende med en gensidig afhængighed for at opnå succesfulde resultater. De fire fokusområder bliver i det følgende enkeltvist beskrevet i forhold til udfordringer og mål samt indsatser og handlinger. ejde om kvalitet ans i forhold til suddannelsesområdet i den ke region en 28. januar 2014, kl iversity College, Campus Viborg, Allé 2, 8800 Viborg

20 Kvalitet og relevans samt øget sammenhæng i professionsuddannelsernes teoretiske og praktiske del UDFORDRINGER OG MÅL Det danske samfund er under pres og forandring. Udfordringerne for samfundet imødekommes i disse år blandt andet ved i stigende grad at involvere borgere i at tage ansvar og være medskabere af nye løsninger, der giver værdi for samfundet. Det stiller krav til professionsuddannelsernes kvalitet og relevans i forhold til samfundets behov for velfærdsydelser. I Kvalitetsudvalgets rapport Høje mål. Fremragende undervisning i de videregående uddannelser fremgår det, at der er brug for at øge fokus på sammenhængen mellem professionsuddannelsernes teoretiske og praktiske del, da den er en vigtig forudsætning for at uddanne kompetente medarbejdere. Et øget fokus på borgeren indebærer, at de studerende i højere grad erhverver tværprofessionelle kompetencer, som bygger på en stærk professionsfaglighed. Udvikling af de studerendes tværprofessionelle kompetencer skal sikre, at de kan agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige siloer i forskellige typer af samarbejdsformer. Formålet er, at de opnår et sæt af kompetencer, der kvalificerer dem til at være medskabende i forhold til en praksis, der i stadigt stigende omfang kalder på, at der samarbejdes på tværs af fag og organisatoriske skel med udgangspunkt i borgeren. De studerende skal således rustes til professionelt at indgå i forløb på borgerens præmisser samt i fælles beslutningstagen, ligesom de skal kunne inddrage og understøtte borgere i at være medskabere af nye løsninger for samfundet. Der er derfor også brug for nye læringsrum og former. Målet er at styrke professionsuddannelsernes kvalitet og relevans ved at øge sammenhængen mellem teori og praksis i tilrettelæggelsen af disse samt styrke de studerendes tværprofessionelle kompetencer, herunder også deres kompetencer til at inddrage borgere, frivillige, private virksomheder og andre aktører i samskabende indsatser. INDSATSOMRÅDER OG HANDLINGER Parterne vil: styrke tværprofessionalitet ved at - fremme helhed og sammenhæng i læringsforløb - fremme tværprofessionelle studiemoduler og læringsforløb i såvel den teoretiske som praktiske del af professionsuddannelserne, herunder understøtte tværprofessionelle praktikforløb med mulighed for borgerinddragelse - understøtte, at tværprofessionelle læringsforløb udvikler kompetencer for det tværprofessionelle og -sektorielle samarbejde fremme nye læringsrum og former ved at - understøtte en øget sammenhæng mellem den teoretiske og praktiske del af professionsuddannelserne gennem nye undervisningsmetoder og læringsformer - understøtte professionskendskab i undervisningen og teorinær praksis på praktikstederne - skabe rammer for dialog mellem underviser, vejleder i praksis og studerende med mulighed for refleksion og feedback - etablere forskellige former for tredje læringsrum mellem teori og praktik, herunder udbygge andre forbindelser til professionernes praksis end praktikken EKSEMPEL Der etableres læringsforløb, hvor de studerendes professionsfagligheder bringes i spil på nye måder på tværs af strukturer, organisation og faggrupper. EKSEMPEL Undervisningen fokuserer på de udfordringer, som nyuddannede oplever i praksis, ved at inddrage praksiserfaringer i form af cases, analyser af eller eksperimenter med praksis. EKSEMPEL Færdighedslaboratorier, teaching lab, Metodecenter, studentervæksthuse med flere

21 Livslang læring i professionerne KOMPETENCEUDVIKLING, EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE UDFORDRINGER OG MÅL Livslang læring får større og større betydning for væksten og velfærden i samfundet. Der er brug for, at alle uddanner sig gennem hele livet, og at man nemt kan bygge videre på det, man tidligere har lært. 3 I dag er livslang læring i højere grad end tidligere også en betingelse for, at man som fagprofessionel bevarer ansættelse i specifikke sektorer, og for, at arbejdsgivere har medarbejdere med de rette kvalifikationer. Viden erhvervet i uddannelse vil qua en videnproduktion i hastig stigning hurtigt forældes, og samtidig vil kravene til specifikke færdigheder og kompetencer rettet mod lige så hastigt forandrende opgaver hurtigt ændre sig. Det stiller den professionsuddannede medarbejder over for et kontinuerligt krav om udvikling og læring. Livslang læring i professionssammenhænge kan derfor både dreje sig om specifikke krav om læring i forhold til afgrænsede funktioner i professionen og ønsker og krav til at udvikle sin akademiske kompetence for at kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til udfordringer i professionens virksomhedsområde. Det er målet at sikre et kompetent, relevant og bredt udbud af kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse. Det er vigtigt, at de professionsuddannede medarbejdere udfordres til at være nysgerrige og have lyst til vedvarende at udvikle deres færdigheder og kompetencer. Samskabelse på tværs af fag og sektorer, synergi mellem flere fagprofessionelle tilgange samt systematisk anvendelse af hverdagens aktiviteter og opgaver til kompetenceudvikling kan øge kvaliteten af ydet indsats. Frivillighed og samskabelse med borgere i samfundet er en vigtig del af løsningen på de pædagogiske, administrative, social- og sundhedsmæssige udfordringer. En sådan indsats stiller anderledes krav til kvaliteten i det professionsfaglige arbejde og ikke mindst til samarbejdet mellem de professionsuddannede medarbejdere og de frivillige. Det kontinuerlige behov for kompetenceudvikling stiller krav til efter- og videreuddannelsesaktiviteter om at udvikle kompetenceudviklingsforløb med øget sammenhæng mellem teori og praksis og udvikle undervisningsformer, der faciliterer implementering af ny viden, færdigheder og kompetencer i praksis. EKSEMPEL Kommuner deltager i et tæt samarbejde med VIA om nye måder at tilrettelægge kompetenceløft for medarbejdere inden for velfærdsområdet. INDSATSOMRÅDER OG HANDLINGER Parterne vil: afklare, hvilke kompetencer der er behov for, og hvad der dermed skal læres. Det påvirkes fortløbende af den samfundsmæssige udvikling og sker i fælleskab mellem uddannelsesinstitutionen og praksis medvirke til at udvikle et bredt udbud af muligheder for kompetenceudvikling inden for fagspecifikke og tværprofessionelle kompetencer samt generel faglig opdatering EKSEMPEL Der arbejdes med en høj grad af kobling mellem teoretiske perspektiver og de studerendes praksis. understøtte udvikling af undervisningsformer, der faciliterer udvikling af specifikke faglige kvalifikationer i færdighedslaboratorier eller eksperimentarier samt undervisningsformer, der bidrager til transfer af viden mellem uddannelsesinstitutionen og praksis understøtte udvikling af fleksible uddannelser - fremme udvikling af IT-understøttet uddannelse, således at større dele af undervisningen kan gennemføres, når det passer den enkelte - fremme udvikling af vilkår og rammer for efter- og videreuddannelsesforløb 3: Den danske kvalifikationsramme for livslang læring

22 Professionsrettet forskning, udvikling og innovation FAKTA BOKS 4 Professionshøjskolerne har siden 2013 haft ret og pligt til at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forskningsog udviklingsaktiviteter i tæt samspil med eksterne samarbejdspartnere. UDFORDRINGER OG MÅL Genstandsområdet for forskning, udvikling og innovation er det virksomhedsområde, som professionsuddannelserne uddanner til. De skiftende vilkår og aktuelle udfordringer i professionerne nødvendiggør, at der skal forskes, udvikles og implementeres ny, nyttig og nyttiggjort viden, der er relevant i både professionsuddannelserne og praksis i et fremadrettet perspektiv. Målet er at samskabe ny relevant viden og konkrete løsninger på professionernes udfordringer og uddanne dygtige professionelle til at varetage og udvikle den daglige opgaveløsning, hvor deres kunnen baserer sig på denne nye viden og de konkrete løsninger. Ny relevant viden kan ikke bare antages at blive produceret ét sted og implementeret et andet sted. Viden skabes, genskabes og cirkulerer i samspil mellem centrale aktører i professioner, forskningsmiljøer og uddannelser. Der er særligt behov for forskningsbaseret viden om tværprofessionelt og sektorielt samarbejde, velfærdsteknologi og dens virkninger, borgeren som aktiv i eget forløb og betydningen af nye læringsformer. EKSEMPEL Der igangsættes professionsrelevante forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter, som involverer studerende, undervisere, medarbejdere i praksis og borgere. INDSATSOMRÅDER OG HANDLINGER Parterne vil: opbygge fælles videnmiljøer identificere nye forsknings-, udviklings- og innovationsinitiativer med afsæt i velfærdsområdets udfordringer i forhold til borgernes behov for og brug af velfærdsydelser. Med afsæt heri beslutter ledere i etablerede og tværgående samarbejdsfora strategiske indsatsområder gennemføre fælles forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter med afsæt i velfærdsområdernes behov og i samarbejde med andre parter, herunder forsknings- og uddannelsesinstitutioner arbejde for at implementere forskningsbaseret viden i praksis og i uddannelserne samt nye måder at varetage opgaverne på, således at kvaliteten og effektiviteten i professionerne forbedres

23 FAKTA BOKS 5 Deltagelse i netværk, der bringer offentlige organisationer i kontakt med medarbejdere, ledere, politikere, eksperter eller brugerorganisationer med nogle helt andre ideer og erfaringer, udgør et vigtigt supplement til fagblade og massemedier, når det gælder om at skaffe sig viden om nye innovative løsninger. Det er dog ikke alle organisationer, som er i stand til at tilegne sig andre organisationers innovative løsninger. Det kræver nemlig, at organisationen er god til at identificere, forstå, give mening til og anvende andres innovationer. Det kræver også et stærkt og kompetent lederskab; nogle motiverede, nysgerrige og visionære medarbejdere; samt en kultur, som understøtter læring og risikotagning. Af Jacob Torfing, professor, RUC. At stjæle er en politisk-moralsk pligt. Videndeling og innovationsspredning UDFORDRINGER OG MÅL Der stilles i stigende grad krav til, at såvel uddannelser som praksis skal videnbaseres. Viden fra forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter samt praksis skal i langt højere grad end tidligere integreres, og synergi skal opstå ud af det komplekse samspil, der er mellem uddannelse, forskning, udvikling, innovation og praksis. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, at vi forsker, udvikler og skaber innovation. Vi skal blive bedre til også at dele viden på tværs af organisatoriske strukturer og sektorer. Videndeling er en nødvendig forudsætning for innovations- og videnspredning. Det er en del af god fagprofessionalisme at sikre dette. Det er målet, at de enkelte medarbejdere og organisationer skal blive bedre til at lade sig inspirere af erfaringer og viden indhøstet af andre. Dermed forlades en kultur, hvor hver medarbejder og organisation selv opfinder den dybe tallerken, til fordel for en kultur, der værdsætter, at viden deles og omsættes med henblik på at understøtte den bedste praksis nu og i fremtiden, innovation og vækst i den midtjyske region. Sammen skal vi derfor blive bedre til at sprede ny viden og anvende viden i nye sammenhænge, omsætte erfaringer og finde nye måder at samarbejde på. Vi vil derfor arbejde på at skabe nye metoder til at samskabe og sprede viden og innovation på tværs af organisatoriske strukturer og sektorer. INDSATSOMRÅDER OG HANDLINGER Megen viden spredes via de netværksstrukturer og organer, som allerede indgår i det eksisterende samarbejde. Parterne vil: medvirke til, at den viden, der skal deles og spredes, identificeres, og at der sikres tilgængelighed og kommunikation herom, ligesom også dette fokusområde skal understøttes organisatorisk tage initiativ til en række aktiviteter, der yderligere kan styrke videndeling og innovationsspredning, herunder anvende digitale medier sociale medier

24 Styregruppen for grundlaget for samskabelse Styregruppens medlemmer er: En repræsentant for Region Midtjylland En repræsentant for kommunerne i den midtjyske region En repræsentant for FTF Region Midtjylland En repræsentant for VIA Sundhed En repræsentant for VIA Pædagogik og Samfund En repræsentant for VIA Efter- og Videreuddannelse Styregruppens repræsentanter har ansvar for at understøtte forankring, synliggørelse og opfølgning på arbejdet med at realisere samskabende initiativer, projekter og resultater. Organisatorisk forankring hvordan? Organisatorisk forankring handler om, at de mange intentioner og indsatser, der er beskrevet i grundlaget, kommer til at leve i hverdagen. Der er behov for såvel ledelsesopbakning som et tæt samarbejde om uddannelsesopgaven mellem kommuner, region, uddannelsesinstitutionen VIA UC og andre samarbejdspartnere for at håndtere de samfundsmæssige udfordringer og nå målene om veluddannede medarbejdere. Det kræver både god ledelse og veluddannede medarbejdere samt dialog med brugerorganisationer, private virksomheder, studerende og andre aktører, der kan medvirke til at løfte uddannelsesopgaven. Samarbejdet om de samskabende indsatser initieres i eksisterende fora, såsom: OPFØLGNING OG OPDATERING AF GRUNDLAGET FOR SAMSKABELSE Grundlaget for samskabelse følges op og opdateres som udgangspunkt af styregruppen hvert år. Det er i den henseende smidigt over for samfundsmæssige, politiske og økonomiske ændringer samt tilpasning af behov og vilkår. ØKONOMI Grundlaget for samskabelse medfører ikke yderligere økonomiske eller juridiske forpligtigelser parterne imellem ud over de allerede eksisterende. FORMIDLING Grundlaget for samskabelse er tilgængeligt på parternes hjemmesider. Efter- og videreuddannelsesråd DASSOS, Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet KD-Net Kommunaldirektørnetværket, herunder den administrative styregruppe for uddannelse Klinisk Dialogforum Praktikfora Studieråd Sundhedsstyregruppen, det øverste tværsektorielle administrative organ bestående af repræsentanter fra kommuner, region og almen praksis Uddannelsesudvalgene for de enkelte uddannelser VIAs bestyrelse og sociale medier -- Instagram -- Twitter Grundlaget for samskabelse vil kunne danne afsæt for at indgå partnerskabsaftaler og andre aktiviteter, som besluttes og forankres i relevante ledelsesfora NS

25 Bilag 04a B Gør tanke til handling VIA University College Notat Til: Bestyrelsen Vedr. Ansøgning om udbudsret til Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Resumé VIA Efter- og Videreuddannelse (EVU) ønsker at ansøge om udbudsret til Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration på VIA Campus i Aarhus og i Holstebro. VIA udbyder i forvejen Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, men uddannelsens aftagere efterspørger et tilbud på akademiniveau, som kan supplere det nuværende udbud. Det forventede aktivitetsniveau på uddannelsen vil ud fra vedlagte rentabilitetsvurdering indebære, at aktiviteterne inden for en kort periode vil være rentable med et forventet dækningsbidrag på 39% i udbuddets år 2 og 45% fra år 3. Rentabilitetsvurderingen er udarbejdet på baggrund af VIA s hidtidige aktiviteter på uddannelsen gennem lån af PH Metropols udbudsret af uddannelsen, ud fra tilkendegivelser fra kommuner og aftagerrepræsentanter i referencepanelet for Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration samt fordi der ved overenskomst i 2013 og 2015 mellem KL og HK, FOA m.fl. er afsat betydelige ressourcer til kompetenceudvikling af bl.a. administrative medarbejdere i kommuner, region og statslige institutioner. NOTAT Udarbejdet af: Søren Boy Larsen Chefkonsulent Johanne Ravnås Lang-Stobbe AC-medarbejder E: jols@via.dk T: Dato: 26. august 2015 Journalnr.: U Baggrund og behov for udbuddet Der er stigende efterspørgsel efter kompetencegivende efter- og videreuddannelsesmuligheder for medarbejdere ansat inden for forvaltning og administration i kommuner, region og statslige institutioner. Dette er blandt andet understøttet af aftalen af Kompetencefonden, der med overenskomstmidler yder støtte til kompetencegivende efter- og videreuddannelse for bl.a. HK s og FOA s medlemmer. Hertil kommer stigende efterspørgsel fra aftagerorganisationer, der ønsker at tilbyde større grupper af deres administrative medarbejdere kompetencegivende efter- og videreuddannelse og anvende denne som element i kommunens/regionens/ institutionens egen organisationsudvikling. EVU udbyder i forvejen Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration og oplever en stigende søgning til denne uddannelse. En betydelig andel af aftagerorganisationens medarbejdere opfylder ikke de formelle adgangskrav til diplomuddannelsesniveau. I en del tilfælde er konsekvensen, at disse medarbejdere ikke kan tilbydes de

26 samme efter- og videreuddannelsesmuligheder, som andre ansatte, der opfylder de formelle adgangskrav. 2 Der er stigende efterspørgsel fra særligt kommuner efter sammenhængende forløb, hvor undervisningen kobles på den kontekst og udvikling, som kommunen ønsker at underbygge. Her er det for kommunerne særligt vigtigt at samarbejde med lokale udbydere. Der har været flere tilfælde, hvor VIA samarbejder med en kommune om udbud af moduler fra diplomuddannelsen, hvor kommunen også efterspørger, at VIA udbyder det tilsvarende modul fra akademiuddannelsen og med samme kvalitet som ved diplomuddannelsen. Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration vil kunne indgå i VIA s faglige miljø omkring diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration samt administrationsbacheloruddannelsen. Her eksisterer et fagligt miljø om offentlig forvaltning og administration, og herunder med fælles FOU-initiativer, faglige aktiviteter og udvikling samt fælles anvendelse af underviserkompetencer til uddannelserne. De nødvendige underviserkompetencer til et udbud af akademiuddannelsen vil derfor kunne allokeres fra allerede ansatte ved Pædagogik og Samfund, Professionsbacheloruddannelsen og EVU s Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration. VIA har hidtil kunnet låne Metropols udbudsret til Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration i kraft af en samarbejdsaftale. Det gør, at vi kan imødekomme dele af efterspørgslen i regionen. VIA har i perioden hidtil haft 47 studerende på Metropols udbudsret til akademiuddannelsen. Dette er en løsning, som delvis kan afhjælpe den manglende dækning i regionen på kort sigt, men ikke en løsning, som på længere sigt vurderes som holdbar. VIA har drøftet spørgsmålet med Metropol og har orienteret dem om, at vi påtænker at søge om udbudsret til uddannelsen, hvilket de ikke har haft indvendinger imod. I 2013 ansøgte VIA om udbudsretten, men blev afvist i den indledende screening, da Erhvervsakademi Aarhus på daværende tidspunkt ønskede at søge udbudsretten. Afslaget til VIA begrundedes alene med, at Erhvervsakademi Aarhus i sin udtalelse til VIA s ansøgning havde anført, at man påtænkte at udbyde uddannelsen fra efteråret Erhvervsakademi Aarhus har efterfølgende ikke opnået positiv akkreditering, og har derfor ikke fået udbudsret til uddannelsen. Såfremt Erhvervsakademi Aarhus bliver positivt institutionsakkrediteret og igen ønsker at søge om udbudsret til Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration skal de ansøge om prækvalifikation på ny. Der er dog intet, der tyder på, at de har planer om dette. Erhvervsakademi Dania har pr. 10. dec og igen pr. 13. april 2015 fået foreløbig godkendelse af udbudsretten i Viborg og udelukkende med udbud i Viborg. Erhvervsakademi Danias normale geografiske dækningsområde omfatter udbud af erhvervsuddannelser og efter- og videreuddannelser i store dele af det østjyske område, dog ikke i Aarhus og hele det vestjyske område. Deres foreløbige godkendelse er betinget af efterfølgende positiv uddannelsesakkreditering. Hvis den positive uddannelsesakkreditering ikke er opnået senest 1. august 2016, bortfalder den foreløbige godkendelse. Erhvervsakademi Dania er først under institutionsakkreditering i Så på nuværende tidspunkt ved vi ikke, om der bliver et udbud i Viborg, men hvis der gør, vurderes det

27 dog ikke at være tilstrækkeligt til at dække hele regionens behov og efterspørgsel efter uddannelsestilbuddet. 3 UC Lillebælt har godkendelse til at udbyde uddannelsen i Odense og udbyder også moduler af uddannelsen i Vejle. VIA har allerede et udbydersamarbejde med UC Lillebælt omkring Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration. Et samarbejde, som allerede er aftalt til også at omfatte dette udbud, så der ikke skabes konkurrerende udbud i de geografiske grænseflader. UC Sjælland har udbudsret til uddannelsen i deres geografiske dækningsområde i Region Sjælland. VIA s evt. udbud af uddannelsen vil således ikke have konsekvenser for UC Sjællands udbud. Relevans Ved seneste møde d. 6. maj 2015 med aftagerrepræsentanterne for Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration blev spørgsmålet om behovet og efterspørgslen drøftet. Ved dette møde deltog repræsentanter for bl.a. Horsens Kommune, Viborg Kommune, HK- Kommunal Østjylland og HK-stat Østjylland. Tilbagemeldingen fra aftagerrepræsentanterne på mødet var, at der er stor efterspørgsel efter udbuddet, og at der derfor bakkes fuldt op om, at VIA hurtigst muligt ansøger om udbudsretten. Efterfølgende har EVU været i dialog med en række kommuner og faglige organisationer, herunder bl.a.: Horsens Kommune v. HR chef Maila Tandrup oplyser, at Horsens Kommune finder det meget relevant, at der udbydes netop offentlig forvaltning og administration både på diplom og akademiniveau. Kommunen har tidligere rekvireret akademimoduler, og bakker derfor op om, at VIA ansøger om udbudsret til uddannelsen. Horsens Kommune ser VIA som en kompetent og meget relevant udbyder af dette faglige område også på akademiniveau. Horsens Kommune har været meget tilfredse med det, som vi har leveret til dem på akademiuddannelsen. VIA har aktuelt vundet et udbud om at medvirke i et organisationsudviklingsprojekt for Aarhus Kommune, Børn og Unge. I projektet skal VIA levere konsulentydelser, kursus- og kompetencegivende uddannelse. Som en del af udbuddet skal VIA levere akademimoduler til en anslået målgruppe på 40 medarbejdere med start i Vi afventer skriftlig tilkendegivelse fra Aarhus Kommunes chef for HR, Kommunikation og Trivsel Søren Aakjær om, at de bakker op om VIA s ansøgning om udbudsretten, så det kan indgå i VIA s endelige ansøgning. Skanderborg Kommune v. Personalechef Runa Brøchner oplyser, at de oplever et behov for uddannelsen og at de har medarbejdere, der ikke opfylder adgangskravene til diplomuddannelsen. Skanderborg Kommune støtter derfor op om, at VIA søger om udbudsret til uddannelsen. Viborg Kommune v. Chef for Personale og Organisation Hanne Nissen Toksvig oplyser, at Viborg Kommune er interesseret i, at der også er et tilbud på akademiniveau inden for offentlig forvaltning og administration, og at der i kommunen vil være studerende til uddannelsen. Holstebro Kommune v. HR chef Lene Dahlgaard oplyser, at kommunens administrative medarbejdere har behov for muligheden for relevant og formel kompetenceudvikling, og at der bliver større og større krav til de administrative medarbejdere. Så det er vigtigt, at der er for-

28 melle videreuddannelsesmuligheder i lokalområdet på både akademiniveau og diplomniveau. Kommunen støtter derfor op om ansøgning om udbud. 4 HK Kommunal v. konsulent Kristian Sørensen oplyser, at de ofte oplever medlemmer, der efterspørger muligheden for akademiuddannelse. HK s interne oplysninger om medlemmerne dokumenterer desuden en relativt stor gruppe medlemmer, som er i uddannelsens målgruppe, og som formelt ikke vil kunne få adgang til diplomuddannelsen, men ville kunne optages på akademiuddannelsen. Ifølge HK s oplysninger er der i alt af HK s medlemmer i Østjylland og Midt-Vestjylland, der udelukkende har en erhvervsuddannelse og derfor ikke opfylder adgangskravene til diplomuddannelsen, men ville kunne optages på akademiuddannelsen. HK bakker derfor op om, at VIA ansøger om udbudsret til akademiuddannelsen. FTF v. regionsformand Thor Jensen oplyser, at FTF bakker op om VIA s ansøgning om udbuddet, som vil give gruppen af administrative medarbejdere i regionen, der ikke umiddelbart har adgang til en diplomuddannelse, mulighed for at erhverve sig en uddannelse på akademiniveau. FTF bemærker desuden, at der ikke er tale om en ny uddannelse, men om en allerede eksisterende. VIA har været i kontakt med KKR Midtjylland, der vil drøfte spørgsmålet i deres uddannelsesudvalg på et møde den 1. september og herunder hvorvidt rådet kan understøtte VIA s ansøgning. På baggrund af drøftelser med aftagerrepræsentanter for diplomuddannelsen, kommunerepræsentanter, HK m.fl. vurderer vi, at behovet og markedet for at VIA også udbyder akademiuddannelsen er i vækst, og at et evt. udbud ikke vil være begrænsende for de øvrige udbydere af uddannelsen. Et udbud på VIA s Campusser i henholdsvis Aarhus og Holstebro vil kunne imødekomme efterspørgslen i Aarhus-området og i regionens vestlige del. Samtidigt gøres det muligt at imødekomme kommunernes ønske om en lokal udbyder af uddannelsen. Hvem henvender uddannelsen sig til? Akademiuddannelsen henvender sig til administrative medarbejdere inden for alle områder af den offentlige forvaltning og offentlige institutioner, herunder kommuner, regionen og inden for de statslige styrelser og institutioner i VIA s dækningsområde. Den primære faglige profil er en handels- og kontoruddannet person, der med en handelsgymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse ønsker videreuddannelse inden for det administrative område som led i en faglig kompetenceudvikling. Økonomi Det forventes, at udbuddet forholdsvist hurtigt vil være rentabelt. Dette skyldes, at VIA i vidt omfang i forvejen råder over de nødvendige faglige kompetencer og ressourcer til at kunne udbyde uddannelsen. Der er stigende efterspørgsel efter kompetenceudviklingstilbud til bl.a. administrative ansatte i kommuner, region og statslige institutioner. Dette skyldes til dels aftale om oprettelse af Kompetencefonden fra OK13, samt at kommuner, region og statslige institutioner generelt har større fokus på at udvikle deres administrative medarbejdere. På baggrund heraf forventes det, at der vil være gode økonomiske forudsætninger for udbuddet og med et forventet dækningsbidrag på 39% i år og 45% fra år 3.

29 Bilag 04b B Få hele historien VIA University College Dato: 26. august 2015 Journalnr.: U Rentabilitetsvurdering 1/2

30 2/2

31 Bilag 06 B Træf det rette valg VIA University College Regnskab Første halvår 2015

32 Træf det rette valg VIA University College Dato: 03. september 2015 Journalnr.: U Ref.: JOJO Regnskab første halvår 2015 Hermed foreligger regnskab for første halvår Nedenstående tabel viser henholdsvis Regnskab 1. halvår 2015, Budget 1. halvår 2015 og afvigelsen mellem disse i summariske hovedtal. Samtidig er Budget 2015 og Regnskab 2014 vist til sammenligning: Regnskab Budget Budget Regnskab Afvigelse 1. halvår 1. halvår (hele kr.) (hele kr.) (hele kr.) (hele kr.) (hele kr.) Indtægter i alt Lønninger mv Øvrig drift Afskrivninger Finansielle omkostninger Omkostninger i alt Resultat BEMÆRK: for alle tabeller gælder, at beløbene er i hele tusinder, samt at et (minus) foran et tal i kolonnen Afvigelse Regnskab/Budget giver en forbedring. Umiddelbart er der en positiv afvigelse på første halvår på ca. 18 mio. kr. Afvigelsen fremkommer ved mindre forbrug på henholdsvis Lønninger på 14 mio. og Øvrig drift på 11 mio. Disse to poster opvejes noget af en mindre indtægt på 8 mio. Afvigelsen fremkommer desværre ved enten upræcis periodisering i budgetlægningen eller forskydning af indtægter/omkostninger mellem de to halvår. Den positive afvigelse forventes ikke at have nogen indflydelse på årsresultatet. Ved skrivelse af 9. juli 2015 har Uddannelses- og Forskningsministeriet udmøntet den tidligere varslede dispositionsbegrænsning. Udmøntningen - for VIA en reduktion på ca. 13 mio. kr. - svarede til det forventede. Dispositionsbegrænsningen er ikke indregnet i ovenstående tal, idet ministeriet først trækker beløbene i forbindelse med udbetalingerne i november. Dispositionsbegrænsningen vurderes ikke ud over VIA Sundhed, se nedenfor - at få den store nettovirkning på VIAs bundlinje. 1/2

33 Samlet set er vurderingen for de enkelte hovedområder i hele mio. kr.: Område Prognose Begrundelse Pædagogik & Samfund -3 Bevilget afvigelse Sundhed -2 Manglende indhentning af dispositionsbegrænsning Erhverv -2 Bevilget afvigelse EVU -5 Et presset marked Tværgående projekter* 0 Rektorat m.v. 7 CFU 5, Professionshøjskoledirektør 2 (tilbagebetaling momssag) Bygning og Service -3 Betaling Grundskyld 2014 for Campus C Kapitalformål 10 Provenu salget Skejbyvej 29 I ALT Regulering 2 *: Projekter som opgøres selvstændigt for ikke at give et forkert billede af det enkelte budgetområde. I forlængelse af ovenstående fastholdes forventningen for nuværende til det budgetterede årsresultat. 2/3

34 Bilag 09 B VIA University College Please notice that this is a tentative programme, changes may occur. Dato: File no.: U Ref.: EM Study trip to Bucharest, Romania, October 2015 The Board and the Executive Board - DRAFT Wednesday, 28 October Departure from Billund Airport 1510 Arrival at 2300 and transfer to Europa Royal Hotel Thursday 29 October Morning and afternoon: 9.30 Departure from the hotel Meeting with Danish Ambassador Karsten Vagn Nielsen market opportunities for VIA in Romania. (Not finally confirmed) Departure to restaurant (lunch) Lunch it might be at University of Bucharest canteen Departure to UB Official meetings at Bucharest University, focus on cooperation activities and perspectives. In case new projects are approved, this will be a topic. Introduction to UB s management structure. Meeting with Romanian and Danish students Departure to the hotel Departure to VIA office Reception at VIAs representative office in Bucharest (one hour), wine and canapés Evening: Official dinner (incl. Romanian guests) hosted by VIA. Friday 30 October Morning: 9.00 Departure from the hotel Official meeting with the General Direction in District 1, Bucharest Municipality Visit to Rodacie ( Romanian Danish Center for Integrated Education - a day-care centre) Departure to other institutions to be visited Visits to other institutions Departure for lunch Lunch near the hotel Afternoon: During the afternoon, the VIA delegation is divided: 14-17: The Board Meeting (NB: ordinært bestyrelsesmøde) 14-17: bilateral meetings at the dean level / visit to the Medicine University Free time before dinner Evening: 19.0 Dinner (VIA delegation only) Saturday 31 October 9-10: Debriefing 10-11: A walk in the city (without guide) 11: Departure towards airport 1740: arrival at Billund Airport 1/2

35 Bilag: supplerende info om rejsetider REJSEPLAN Kl Kl Kl Kl Onsdag den 28. oktober Afrejse fra Billund lufthavn med Air France / AF1265. Ankomst til Paris Charles de Gaulle lufthavn, Paris flyskift. Vidererejse fra Paris CDG lufthavn med Air France / AF1088. Ankomst til Bukarest Henri Coanda lufthavn. Antal: 25 Kl Kl Kl Kl Lørdag den 31. oktober Afrejse fra Bukarest Henri Coanda lufthavn med KLM / KL1374. Ankomst til Amsterdam lufthavn flyskift. Vidererejse fra Amsterdam lufthavn med KLM / KL1347. Ankomst til Billund lufthavn. Antal: 25 Deltagere fra VIA i alt ca 25 personer: Bestyrelsen, to afbud Direktionen, alle Rektorsekretariatet Pædagogik og Samfund Chef for International afdeling 2/2

36 Bilag 10a B VIA University College Kvartalsstatistik juli 2015 Et samlet overblik for VIA og hovedområderne 1 / 10

37 VIA University College INDHOLD 1 Indledning Opmærksomhedspunkter Specifikke data Uddannelseslængde Forklaring på opgørelse af nøgletal Overordnede konklusioner Cyklus for Kvartalsstatistikrapporter 4 2 Gennemførelse Gennemførelsesprocenter for årgang 2011/2012 pr. 1. juli Registrering i de studieadministrative systemer 7 3 Fastholdelsesstatus på igangværende årgange Status for fastholdelse 1. juli 2015 sammenlignet med 1. juli Fastholdelse på VIA-niveau Fastholdelse på hovedområderne Fastholdelse på netudbud 9 2 / 10

38 VIA University College Dato: Journalnr.: U Ref.: ASOF 1 Indledning I denne rapport vil der være to fokuspunkter, baseret på Kvartalsstatikken pr. 1. juli Status på gennemførelse for årgangen 2011/2012 pr. 1. juli Status for fastholdelse for igangværende årgange pr. 1. juli 2015 Status for fastholdelse for igangværende årgange pr. 1. juli 2015 sammenlignet med igangværende årgange 1. juli Fokus er på VIA-niveau og hovedområdeniveau Fastholdelse på netudbud i VIA. 1.1 Opmærksomhedspunkter Specifikke data Uddannelserne til pædagogisk assistent og beklædningshåndværker ses der bort fra i fastholdelsesstatistikkerne. Dette skyldes, at de i det studieadministrative system håndteres på en anden måde end de resterende uddannelser, hvilket gør det problematisk at lave tilsvarende opgørelser for disse to uddannelser. Fastholdelsesstatistikken på uddannelserne i det studieadministrative system STADS skal anskues med en smule forbehold. I STADS bliver den enkelte studerende ikke tilknyttet en specifik studiestart, som man gør i SIS, men har derimod blot en dato for hvornår man er startet på den enkelte uddannelse. Registreringen omkring dette er blevet forbedret betydeligt, men for de lidt ældre årgange kan der være problemer. Dermed er det ikke altid muligt at identificere eksempelvis meritstuderende, som først starter et eller flere semestre inde i uddannelsen, hvilket gør, at den enkelte studerende kan blive tilknyttet en forkert studiestart Uddannelseslængde Der tages udgangspunkt i uddannelseslængder af 3,5-4 års varighed, når der laves fastholdelsesopgørelser for igangværende årgange til Kvartalsstatistikken. Dette er valgt for at kunne få et samlet resultat for hele VIA. I VIA Erhverv er der flere uddannelser af 1,5-2 års varighed og en enkelt uddannelse af 4,5 års varighed. På de kortere uddannelser følges de studerende dermed blot længere tid end den normerede længde. De studerende på Global Business Engineering, som er en uddannelse af 4,5 års varighed, følges derimod ikke det sidste halve år af den normerede studietid i Kvartalsstatistikken. Fremadrettet vil 3 / 10

39 VIA University College årgangene blive fulgt et halvt år ekstra i Kvartalsstatistikken, sådan at de studerende på Global Business Engineering vil blive fulgt hele deres studieforløb Forklaring på opgørelse af optagstal Optagstallet i opgørelserne skal ikke ses som det egentlige optagsantal som indberettes til ministeriet. Dels er tallet renset for studerende med afgangsårsagen Aldrig startet og studerende som er faldet fra før tælledatoen (1. oktober for efterårsstart og 1. marts for forårsstart). Derudover kan optagstallet ændre sig fra opgørelse til opgørelse. Dette kan ske af to forskellige årsager: - Ved interne flytninger inden for samme uddannelse i VIA: Flytter en sygeplejerskestuderende udbudssted fra Silkeborg til Aarhus, vil han eller hun også flyttes i opgørelsen, dermed vil optagstallet i Silkeborg falde med én og optagstallet i Aarhus stige med én. Dermed tæller den studerende heller ikke som frafald i Silkeborg. - Ved overflytninger ude fra og ind i VIA senere end oprindelig studiestart: Hvis en studerende som eksempelvis er begyndt på Læreruddannelsen ved UC Nordjylland overflytter til VIA et år inde i uddannelsen, vil optagstallet stige. 1.2 Overordnede konklusioner Den samlede gennemførelsesprocent i VIA pr. 1. juli 2015 for årgangen 2011/2012 (årgangen der afsluttes på normeret tid denne sommer) er på 53 %, og den maksimalt mulige gennemførelsesprocent på 76 %, hvilket er et godt stykke under VIAs standard for gennemførelse 1. Gennemførelsesprocenten skal anskues med en vis forsigtighed, da alle registreringerne i det studieadministrative system ikke er blevet indtastet før data pr. juli er blevet trukket. Den samlede fastholdelsesprocent i VIA for årgangen 2012/2013 (afsluttes på normeret tid sommeren 2016) ligger pr. 1. juli 2015 under VIAs standard for gennemførelse. For årgangen 2013/2014 (afsluttes på normeret tid sommeren 2017) er fastholdelsesprocenten på 81 %, og dermed allerede i nærheden af VIAs standard for gennemførelse. Sammenlignes fastholdelsen på de igangværende årgange pr. 1. juli 2015 med årgangene samme sted i studieforløbet pr. 1. juli 2014, så er den samlede fastholdelse i VIA steget på 3 ud af 5 årgange og kun faldet på en enkelt årgang. I VIA Erhverv og VIA Sundhed er fastholdelsen steget på 3 ud af de 5 igangværende årgange, faldet på en årgang og er status quo på en årgang. I VIA Pædagogik og Samfund er fastholdelsen steget på en enkelt af de igangværende årgange, faldet på 3 årgange og er status quo på en årgang. Fastholdelsen på netudbud er markant lavere end fastholdelsen på tilsvarende matrikeludbud allerede et år inde i studieforløbet. 1.3 Cyklus for Kvartalsstatistikrapporter Kvartalsstatistikrapporterne laves umiddelbart efter at Kvartalsstatistikkerne er udarbejdet. Dette gøres 4 gange årligt, pr. 1. oktober, pr. 31. december, pr. 1. marts og pr. 1. juli. Nogle fokuspunkter vil gå igen fra 1 VIAs standard for gennemførelse: 80 % af en årgang skal gennemføre uddannelsen, 4 / 10

40 VIA University College gang til gang i rapporterne og andre vil kun indgå i en rapport én gang årligt. Der er fastlagt følgende cyklus for Kvartalsstatistikrapporter: Pr. 1. oktober - Studenterprofil - Fastholdelsesstatus - Fastholdelse efter 1. studieår. Pr. 31. december - Fastholdelsesstatus - Status for frafald fordelt på køn og alder på igangværende årgange - Status for frafald fordelt på afgangsårsager på igangværende årgange. Pr. 1. marts - Studenterprofil - Fastholdelsesstatus. Pr. 1. juli - Fastholdelsesstatus - Gennemførelse på den senest færdiggjorte årgang (færdiggjort juni samme år). 5 / 10

41 VIA University College 2 Gennemførelse 2.1 Gennemførelsesprocenter for årgang 2011/2012 pr. 1. juli 2015 I Tabel 1 nedenfor ses gennemførelsesprocenter og de maksimalt mulige gennemførelsesprocenter pr. 1. juli 2015 for de tre hovedområder og samlet for hele VIA for årgangen 2011/2012, som står til at afslutte denne sommer. Tabel 1. Gennemførelsesprocent pr. juli 2015, årgang 2011/2012 Optag antal Gennemførelse antal (pr. 1. juli 2015) Gennemførelse % (pr. 1. juli 2015) Stadig i gang antal (pr. 1. juli 2015) Maks. gennemførelse % VIA Erhverv % % VIA Pæd. og samf % % VIA Sundhed % % I alt VIA % % Det ses af Tabel 1, at man i VIA Erhverv, for årgang 2011/2012, har den højeste gennemførelsesprocent pr. 1. juli 2015, men på samme tid også den laveste maksimalt mulige gennemførelsesprocent pr. 1. juli Dette er højest sandsynligt ikke helt tilfældigt. Årsagen skal nok findes i de mange korte, og på samme tid store (set i forhold til antal studerende) uddannelser i dette hovedområde, som afsluttede på normeret tid for 1½-2 år siden, som også blev nævnt i afsnit Uddannelseslængde. Dette gør, at man i VIA Erhverv, set i forhold til de to andre hovedområder hvor man kun har uddannelser af 3½-4 års varighed, er nærmere den maksimalt mulige gennemførelsesprocent. I VIA Pædagogik og Samfund finder man den laveste gennemførelsesprocent pr. 1. juli på 49 %. Læreruddannelsen, som er den næststørste uddannelse i dette hovedområde, er af 4 års varighed og afsluttes derfor først på normeret tid denne sommer. Dette kan være en del af grunden til, at man ser den laveste gennemførelsesprocent i dette hovedområde. Dog kan en af grundene også være, at man i studieadministrationerne ikke har nået at registrere de studerende som gennemførte i det studieadministrative system i tide. Hvilket dog kan være et problem på alle VIAs uddannelser. Dette uddybes i det næste afsnit. 6 / 10

42 VIA University College Registrering i de studieadministrative systemer I forhold til, at man i studieadministrationerne skal nå at registrere udmeldelser af de studerende som følge af færdiggjort uddannelse, kan der være et problem omkring opgørelsestidspunktet 1. juli. Ifølge data trukket 1. juli 2015, er der eksempelvis kun to studerende på årgangen 2011/2012 på læreruddannelsen i Nørre Nissum der har fuldført. Dette har ført til et tjek af data pr. 27. august 2015, hvor der nu er 47 fuldførte studerende med afgangsdato d. 30. juni Man har i studieadministrationen dermed ikke nået at registrere de fuldførte studerende inden data til Kvartalsstatistikken er blevet trukket. Dette kan potentielt være et problem på alle VIAs uddannelser. Derfor bør det evt. overvejes at flytte opgørelsestidspunktet for Kvartalsstatistikken i juli. I Kvartalsstatistikkerne (tabellerne der findes på Medarbejderportalen) er dette ikke et problem, da der her kun fokuseres på fastholdelse. Som opsamling på dette, kan det siges, at gennemførelsesprocenterne i Tabel 1 ikke tegner det rette billede af den egentlige gennemførelse i VIA på årgang 2011/2012 pr. 1. juli Dog er de maksimalt mulige gennemførelsesprocenter korrekte, da disse både tager højde for antal gennemførte studerende og antal studerende der stadig er i gang på opgørelsestidspunktet. 7 / 10

43 VIA University College 3 Fastholdelsesstatus på igangværende årgange 3.1 Status for fastholdelse 1. juli 2015 sammenlignet med 1. juli 2014 I Tabel 2 ses status for fastholdelse pr. 1. juli 2015 på igangværende årgange. Pilene indikerer en stigning/et fald i fastholdelsen på den enkelte årgang pr. 1. juli 2015 sammenlignet med årgangen der var samme sted i studieforløbet pr. 1. juli Tallene i parentes indikerer hvor mange procentpoint fastholdelsen er steget/faldet. Følgende årgange sammenlignes: - Studiestart Foråret 2015 pr. 1. juli 2015 med studiestart Foråret 2014 pr. 1. juli 2014 (½ år inde i studieforløbet) - Studiestart Efteråret 2014 pr. 1. juli 2015 med studiestart Efteråret 2013 pr. 1. juli 2014 (1 år inde i studieforløbet) - Studiestart 2013/2014 pr. 1. juli 2015 med studiestart 2012/2013 pr. 1. juli 2014 (1½-2 år inde i studieforløbet) - Studiestart 2012/2013 pr. 1. juli 2015 med studiestart 2011/2012 pr. 1. juli 2014 (2½-3 år inde i studieforløbet) - Studiestart 2011/2012 pr. 1. juli 2015 med studiestart 2010/2011 pr. 1. juli 2014 (3½-4 år inde i studieforløbet). Tabel 2. Fastholdelse på igangværende årgange pr. 1. juli 2015 Studiestart Foråret 2015 Studiestart Efteråret 2014 Studiestart 2013/2014 Studiestart 2012/2013 Studiestart 2011/2012 Optag antal Fasthold % Optag antal Fasthold % Optag antal Fasthold % Optag antal Fasthold % Optag antal Fasthold % VIA Erhverv % (+3) % (+2) % (-2) % (+3) % - (0) VIA Pæd. Og Samf % - (0) % (-1) % (-1) % (-2) % (+1) VIA Sundhed % (-2) % - (0) % (+2) % (+1) % (+2) I alt VIA % - (0) % (+1) % (-1) % (+1) % (+1) 8 / 10

44 VIA University College Fastholdelse på VIA-niveau Overordnet ses det, at fastholdelsen på VIA-niveau pr. 1. juli 2015 er steget et procentpoint på tre ud af de fem igangværende årgange, sammenlignet med fastholdelsen på årgangene der var samme sted i studieforløbet pr. 1. juli Kun for studiestarten 2013/2014, dvs. 1½-2 år inde i studieforløbet er faldet med et procentpoint, fra 82 % til 81 %. For denne årgang er der sket et fald på 2 procentpoint i VIA Erhverv, et fald på 1 procentpoint i VIA Pædagogik og Samfund og en stigning på 2 procentpoint i VIA Sundhed Fastholdelse på hovedområderne I alle hovedområderne ligger man under VIAs standard for gennemførelse på de to årgange nærmest sin afslutning (afsluttes henholdsvis denne sommer og sommeren 2016). VIA Erhverv I VIA Erhverv ses stigninger i fastholdelsen på tre af de fem igangværende årgange pr. 1. juli 2015, sammenlignet med fastholdelsen for årgange samme sted i studieforløbet pr. 1. juli Både på årgangen startet i foråret 2015 og årgang 2012/2013, dvs. henholdsvis ½ år og 2½-3 år inde i studieforløbet, ses en stigning på tre procentpoint. Der ses derimod et fald på to procentpoint, fra 81 % til 79 %, for årgang 2013/2014, som er 1½-2 år inde i studieforløbet. Dermed ligger den samlede fastholdelse for årgang 2013/2014 i VIA Erhverv nu under VIAs standard for gennemførelse, allerede to år før studieforløbet afsluttes. Til dette er det dog værd at bemærke, at de kortere uddannelser i VIA Erhverv med start i efteråret 2013 og foråret 2014 allerede er afsluttet, og derfor forventes fastholdelsen på disse uddannelser ikke at falde yderligere over de kommende år. VIA Pædagogik og Samfund I VIA Pædagogik og Samfund er der sket en stigning i fastholdelsen på et procentpoint for årgangen 2011/2012, årgangen der er 3½-4 år inde i studieforløbet pr. 1. juli 2015, sammenlignet med årgangen samme sted i studieforløbet pr. 1. juli For årgang med start i efteråret 2014 og årgangene 2012/2013 og 2013/2014 er fastholdelsen faldet med 1-2 procentpoint. Fastholdelsen på den seneste studiestart (foråret 2015) er pr. 1. juli status quo, sammenlignet med årgangen samme sted i studieforløbet pr. 1. juli VIA Sundhed I VIA Sundhed er fastholdelsen på tre af de fem igangværende årgange pr. 1. juli 2015 steget, sammenlignet med fastholdelsen på årgangene samme sted i studieforløbet pr. 1. juli Fastholdelsen på den seneste studiestart, foråret 2015, er faldet med to procentpoint og på studiestarten i Efteråret 2015 er fastholdelsen status quo Fastholdelse på netudbud I Kvartalsstatistikken opgøres fastholdelsen på netudbud og matrikeludbud for sig. Af Tabel 3 på næste side, ses fastholdelsesprocenter på uddannelserne med netudbud og tilsvarende matrikeludbud på igangværende årgange. - indikerer, at der ingen studiestart har været på netudbuddet på den specifikke årgang. Fastholdelsesprocenter angivet med rød indikerer, at fastholdelsesprocenten for det enkelte netudbud er lavere end fastholdelsesprocenten på det tilsvarende matrikeludbud pr. 1. juli / 10

45 VIA University College Tabel 3. Fastholdelse på netudbud i VIA på igangværende årgange pr. 1. juli 2015 Studiestart Foråret 2015 Studiestart Efteråret 2014 Studiestart 2013/2014 Studiestart 2012/2013 Studiestart 2011/2012 Fastholdelse % Fastholdelse % Fastholdelse % Fastholdelse % Fastholdelse % Pædagog Viborg (matrikel) 97 % 85 % 85 % 80 % 79 % Pædagog Viborg (net) 100 % 82 % 65 % 72 % 70 % Socialrådgiver Aarhus (matrikel) 95 % 93 % 81 % 74 % 76 % Socialrådgiver Aarhus (net) 95 % - 67 % - - Sygeplejerske Aarhus (matrikel) 99 % 88 % 88 % 83 % 77 % Sygeplejerske Aarhus (net) % - - Sygeplejerske Viborg (matrikel) 97 % 97 % 87 % 85 % 73 % Sygeplejerske Viborg (net) - 89 % - 73 % - Af Tabel 3 tegner der sig et billede af, at fastholdelsen på netudbud er markant lavere end fastholdelsen på matrikeludbud på de igangværende årgange. Kun for studerende startet i foråret 2015 er fastholdelsen på netudbud på niveau med matrikeludbud eller endda højere. På uddannelserne med netudbud i VIA er det alment kendt, at man har en udfordring omkring fastholdelse på netudbud. Men at forskellen mellem netudbud og matrikeludbud på igangværende årgange er så stor, kan alligevel virke overraskende. Dette kan skyldes flere ting og er noget der bør undersøges, før man kommer med bud på det. Kvalitetsafdelingen vil se nærmere på data omkring dette i løbet af efteråret / 10

46 Bilag 10b B VIA University College Dato: 6. juli 2015 Journalnummer: U Ref.: JRJ Organisering og forankring af VIAs kvalitetsarbejde VIAs kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i, at arbejdet med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling mest hensigtsmæssigt finder sted, når kvalitetsarbejdet er forankret i den gældende ledelsesstruktur fra bestyrelse gennem rektor, prorektor og direktører for hovedområder til uddannelsesledelsen (uddannelseschef og/eller uddannelsesleder) for de enkelte udbudssteder. Centralt er der således etableret en kvalitetsafdeling i prorektors område, hvis primære opgaver består i at tilvejebringe og videreudvikle VIAs kvalitetssystem samt understøtte VIAs ledere i arbejdet med kvalitetssikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. VIAs direktion bestående af rektor, prorektor og professionshøjskoledirektør samt direktørerne for de fire hovedområder sikrer den ledelsesmæssige forankring af uddannelsesudviklingen samt kvalitetssikring af uddannelser og undervisning. Til understøttelse af dialogen med hovedområderne, organisationens samarbejde og videnudveksling i arbejdet med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er der nedsat et kvalitetsudvalg. 1/5

47 1. Kvalitetsafdelingens formål og ansvar Siden sin etablering i 2008 har VIAs kvalitetsafdeling haft det overordnede formål at skabe et samlet kvalitetssystem, der udgør en fælles ramme for kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og kvalitetsrapportering. Den fælles VIA-ramme skaber samtidig grundlag for benchmarking af processer og resultater samt understøtter organisatorisk læring på tværs af uddannelser og hovedområder. Kvalitetsafdelingens opgaver består således i, at - skabe og videreudvikle VIAs kvalitetssystem - understøtte udviklingen af det vertikale og horisontale informationsflow i institutionen - understøtte ledelsesniveauerne og de relevante fora i at handle på den viden og information som kvalitetssystemet generer i form af statistik, undersøgelser, evalueringer og kvalitetsrapporter. Kvalitetschefen er ansvarlig for det overordnede kvalitetssystem og for den løbende udvikling og ajourføring af kvalitetssystemet, så det til stadighed opfylder myndighedskrav. Kvalitetschefen er således ansvarlig for metoder og værktøjer til kvalitetssikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. 2. Kvalitetsudvalgets formål og ansvar Samarbejdet mellem Kvalitetsafdelingen og VIAs hovedområder er formaliseret i VIAs Kvalitetsudvalg. Formålet med VIAs Kvalitetsudvalg er at understøtte koordinering og videndeling horisontalt i organisationen om kvalitetssikring og -udvikling mellem kvalitetsafdelingen, VIAs hoved- og fællesområder og de enkelte uddannelser samt uddannelsesenheder. Kvalitetsudvalget kvalificerer udviklede metoder og værktøjer og informerer om uddannelsernes behov og ønsker i relation til kvalitetsarbejdet i VIA. 3. Ansvarsfordeling i kvalitetsarbejdet Ansvarsfordelingen i relation til kvalitetssystemet og dets anvendelse er koblet til VIAs ledelseshieraki, og de besluttende fora. Der er tale om et fælles ansvar med følgende ansvarsfordeling: 3.1. Bestyrelsen o o o Har et overordnet ansvar for uddannelsernes kvalitet og relevans og vedtager styringsdokumenter som fx vision, mission, strategi, udviklingskontrakt og resultatlønskoncept. har et overordnet kendskab til politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser samt overordnet kendskab til VIAs kvalitetssystem forholder sig til uddannelsernes kvalitet og relevans ved orientering om udviklingen i centrale nøgletal (ledelsesinformation) og ved afrapporteringer i relation til økonomi, udviklingskontrakt mv. i henhold til årshjul for VIAs kvalitetsarbejde Direktionen, direktionsmedlemmerne og uddannelsesledelserne (uddannelseschefer og/eller uddannelsesledere) Direktionen er i samspil ansvarlig for o o o at der er formuleret en politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser at der er formuleret strategiske indsatser og skabt sammenhæng mellem VIAs strategiarbejde og kvalitetsarbejde at der er formuleret ambitiøse og konkrete mål for VIAs kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 2/5

48 o o o at der er etableret et kvalitetssystem, der sikrer viden om uddannelsernes kvalitet og relevans på alle ledelsesniveauer og som understøtter organisationens læring om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling at analysere uddannelseskvalitet og kvalitetssikring og følge uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer at prioritere ressourcer vedrørende uddannelsens tilrettelæggelse og undervisningsmiljø o at fremme VIAs kvalitetskultur, hvor der konsekvent handles på konstaterede problemer med uddannelsernes kvalitet og relevans. Den konkrete ansvars- og rollefordeling: Rektor o har det overordnede ansvar for uddannelsernes kvalitet og relevans i henhold til VIAs vedtægt samt gældende lov. Prorektor o har det overordnede ansvar for VIAs kvalitetssystem, herunder tilsyn med og ansvar for den løbende udvikling og ajourføring af kvalitetssystemet, så det til stadighed opfylder myndighedskrav o har det overordnede ansvar for metoder og værktøjer til kvalitetssikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Professionshøjskoledirektøren o har det overordnede ansvar for tilvejebringelse og formidling af dokumentation og styringsdata o har det overordnede ansvar for opfølgning på de årlige kvalitetsrapporter, der udarbejdes i fællesområdet. For hvert af de fire hovedområder er direktøren (i samspil med sine uddannelseschefer) ansvarlig for implementering af det overordnede kvalitetssystem i uddannelsesenhederne, således o o o o o o o o at der er en præcis beskrivelse af uddannelsesledelsens (uddannelseschefer og -ledere) ansvars- og opgavefordeling for kvalitetsarbejdet i hovedområdet at kvalitetskulturen i hovedområdet understøttes og løbende udvikles at der iværksættes relevante handlinger, når der konstateres problemer i en uddannelse eller på et udbudssted, samt at der rapporteres til direktionen om de iværksatte initiativers effekt og perspektiver at det er beskrevet hvem der udfører, behandler og følger op på nøgletal for og undersøgelser af uddannelsernes kvalitet og relevans at uddannelseslederne/uddannelseschefer kender deres ansvar og rolle i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling at der er udarbejdet procedurer i henhold til VIAs processtandarder at der samles op på kvalitetsrapporterne i hovedområdet og iværksættes nødvendige indsatser i forhold til såvel kvalitetsarbejdet som uddannelsernes kvalitet og relevans at der samles op på resultaterne af evaluering af egne uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter, og at handleplaner indgår i den efterfølgende kvalitetsrapport. 3/5

49 Uddannelseschefer og/eller uddannelsesledere er ansvarlige for, at uddannelsen/uddannelsesudbuddet kvalitetssikres, evalueres og udvikles på baggrund af evalueringer, undersøgelser og nøgletal - herunder o udvikle uddannelsens struktur og indhold o udvikle tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet o udvikle de faglige og pædagogiske kompetencer hos undervisere o o o o o o o o o at der er en klar ansvars- og opgavefordeling for kvalitetsarbejdet i uddannelsen/uddannelsesudbuddet, så det er beskrevet, hvem der udfører, behandler og følger op på nøgletal for og undersøgelser af uddannelsernes kvalitet og relevans at medarbejderne har fået tilstrækkelig indføring i og information om uddannelsens procedurer, så de kan anvende de værktøjer, der stilles til rådighed - og at medarbejdernes kompetencer i relation til kvalitetssystemet løbende udvikles at der hos medarbejderne skabes og opretholdes en kvalitetskultur som sikrer, at kvalitetssystemet er kendt og anvendes efter sin hensigt at kvalitetsarbejdet dokumenteres at der arbejdes efter de for uddannelsen gældende procedurer for evaluering af undervisning, inddragelse af dimittender, inddragelse af aftagere, analyse af frafald og opdatering og omsætning af videngrundlag at undervisere, studerende og uddannelsesudvalg inddrages i behandling af nøgletal og undersøgelser af uddannelsernes kvalitet og relevans at der er overblik over og følges op på resultater og konklusioner fra undersøgelser og evalueringer af uddannelsens kvalitet og relevans, herunder også evaluering af hele uddannelsen med inddragelse af eksterne eksperter - og at konklusioner og handleplaner er tilgængelige på hhv. hjemmeside og studienet at inddrage uddannelsesudvalgene i udviklingen og driften af det enkelte uddannelsesudbud at kommunikere med uddannelsesudvalgene Underviserne Underviserne er ansvarlige for at arbejde i overensstemmelse med uddannelsens lokale kvalitetssystem - herunder o at undervise i henhold til gældende studieordninger/undervisningsplaner o at undervise med fokus på studerendes læringsmål o at invitere til dialog og en løbende forventningsafstemning med studerende o o o o at sikre sig ved indledning til hvert undervisningsmodul, at de studerende kender læringsmålene for modulet at der med afsæt i læringsmålene gennemføres evaluering af undervisning og praktikforløb og udlandsophold at behandle og videreformidle evalueringens resultater til nærmeste leder at medvirke til udpegning af relevante handlinger og implementering af vedtagne handleplaner med udgangspunkt i gennemførte undersøgelser og evalueringer, herunder også evaluering af hele uddannelsen med inddragelse af eksterne eksperter. 4/5

50 3.4. Studerende Uddannelsesledelsen (uddannelseschef/uddannelsesleder) og underviserne har ansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af studiet, herunder at studerende inviteres til en løbende dialog og forventningsafstemning om studieforhold, så de studerende får viden om arbejdet med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling samt får mulighed for at blive involveret i kvalitetsarbejdet (opfølgnings og ændringstiltag). Det forventes derfor, at o o o de studerende deltager i den løbende dialog og forventningsafstemning om studiet, herunder læringsmål, studieintensitet og -aktivitet de studerende deltager i evaluering af undervisning, evaluering af praktikforløb og VIAs studentertilfredshedsundersøgelse ansvarliggøres i forhold til at forholde sig til evalueringsresultater, opfølgninger samt ændringer på baggrund af evalueringerne. 4. Uddannelsesudvalgets rolle og opgaver Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og om den regionale uddannelsesdækning (LBK nr. 936 af 25/08/2014). o o o Uddannelsesudvalget eller det relevante bekendtgørelsesbelagte udvalg skal være bekendt med politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser samt VIAs kvalitetssystem Udvalget skal kende til uddannelsens procedurer knyttet til processtandarderne Udvalget skal involveres i behandling af informationer fra evalueringer og undersøgelser samt i konklusioner og iværksatte handlinger fra evalueringer, herunder også evaluering af hele uddannelsen med inddragelse af eksterne eksperter, undersøgelser og årlige kvalitetsrapport. 5. Samarbejdsorganisationens rolle og opgave Samarbejdsudvalgene (HSU, SU og LSU) har til opgave at drøfte og handle på baggrund af input om kvalitetssikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans samt at formidle VIAs kvalitetssystem. 6. De studerendes råds rolle og opgave DSR har til opgave at fungere som talerør for de studerende overfor VIAs ledelse om uddannelsernes kvalitet og relevans. Prorektor er ansvarlig for kommunikationen mellem DSR og VIAs ledelse. For at sikre løbende dialog mellem de studerendes repræsentanter og ledelsen er der nedsat et permanent koordinationsudvalg for DSR, der mødes fire gange årligt. Studenterrepræsentanter på de enkelte uddannelsesenheder, det lokale DSR, involveres i drøftelser vedrørende lokale procedurer for evaluering af undervisning, samt i drøftelser af evalueringer, undersøgelser og de årlige kvalitetsrapporter, herunder også iværksatte handlinger. Den enkelte uddannelsesleder/uddannelseschef er ansvarlig kommunikation mellem de lokale DSR og uddannelsen. 5/5

51 Bilag 11 B VIA University College Budgetmanual 2015

52 3 Fordelingsnøgle Fordelingsnøglen, se bilag 6, for 2015 er ligesom de tidligere år en vægtet fordeling af syv forskellige parametre: Omsætning Fællestaxametre, m 2, STÅ, antal fakturaer (kreditor), årsværk, antal ansvarsnumre samt personaleomsætning i ÅV (årsværk) opgjort på direktørniveau. Parametrene er udvalgt ud fra kriterier om, at de enkelte parametre skal: - kunne opgøres faktuelt (for eksempel ved hjælp af regnskabsdata), - af brugerne kunne påvirkes for derved at reducere forbruget. - En opgørelse over udviklingen i de enkelte højskolers andel af VIAs samlede fællesomkostninger viser følgende: Procentsats 2011 Procentsats 2012 Procentsats 2013 Procentsats 2014 Procentsats 2015* PSH 42,40 41,36 40,11 39,87 39,95 BDT 20,98 22,41 24,12 25,00 26,16 SFH 19,74 20,31 20,03 20,61 20,35 VOK** 10,11 10,01 10,49 10,32 9,98 CFU 6,77 5,91 5,26 4,20 3,56 I ALT 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 *: Jævnfør bilag 6. **: VOKs andel kan synes lav. Det bringes i erindring, at VOK betaler en kompensation for, at kun en mindre del af VOKs aktiviteter indeholder bygningstaxametre. I 2015 udgør beløbet 6,73 mio. kr. Bemærk, at CFU ved rektoratsbeslutning i 2013 ikke belastes af omkostningerne til henholdsvis Kvalitetsafdelingen samt VIA International og kun halvdelen af omkostningerne til henholdsvis Koncernøkonomiafdelingen samt Kommunikationsafdelingen.

53 Bilag 6 Fordelingsnøgle for 2015