Tema: Styring, drift og adfærd. Kortlægning af støttefunktioner hos den professionelle slutbruger

Transkript

1 Tema: Styring, drift og adfærd Kortlægning af støttefunktioner hos den professionelle slutbruger November 2010

2 Projektgruppemedlemmer Jeppe Friis-Hansen, Hvidovre Kommune Petra Andersen, Ishøj Kommune Vagn Christensen, Ishøj Kommune Sten Drønen, Københavns Kommune Troels Hartung, Brøndby Kommune Frederik Lerche, Albertslund Kommune Ida Rasmussen, Alexandra Instituttet Søren Svanebjerg, Brunata Søren Søgård, NCC Jan Hartov, Schneider Electric Denmark Kris Gabriel, BO-VEST Ida Bode, PlanMiljø Forfattere Jeppe Friis-Hansen, Hvidovre Kommune Petra Andersen, Ishøj Kommune Ida Rasmussen, Alexandra Instituttet Projektleder Marie-Louise Lemgart, VEKS Dato 8. november 2010 Rapporten baserer sig bl.a. på en undersøgelse via spørgeskemaer og efterfølgende interviews med en række serviceledere fra skoler i de deltagende kommuner samt et boligselskab. I denne forbindelse vil rapportens forfattere gerne takke de medvirkende personer for bidrag til rapportens udfærdigelse.

3 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING BAGGRUND FORMÅL STØTTEFUNKTIONER TIL OPTIMERING AF ENERGIFORBRUG LOVGIVNING BR10 (Bygningsreglement) Energimærkning Lovpligtigt eftersyn af tekniske anlæg Fremtidige love TEKNISKE SYSTEMER Styring og kontrol af energiforbrug Fjernaflæsning Dataindsamling ANDRE STØTTEFUNKTIONER Efteruddannelse Organisatoriske Eksterne støttefunktioner ANVENDELSE AF STØTTEFUNKTIONER I HVERDAGEN DE DELTAGENDE KOMMUNERS ENERGIARBEJDE Energiarbejdet i Hvidovre Kommune Energiarbejde i Brøndby Kommune Energiarbejde i Ishøj Kommune Energiarbejde i Københavns Kommune SAMLET KONKLUSION PÅ KOMMUNERNES ENERGIARBEJDE ERFARINGER VED ANVENDELSE AF TEKNISKE STYRINGSSYSTEMER SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Besvarelserne ANALYSE AF DE BESVAREDE SPØRGESKEMAER Generelle betragtninger ud fra spørgeskemaerne Udvælgelse af specifikke cases GENERELLE INDTRYK FRA BESØG 1, HVIDOVRE GENERELLE INDTRYK FRA BESØG 2, HVIDOVRE GENERELLE INDTRYK FRA BESØG 3, HVIDOVRE GENERELLE INDTRYK FRA BESØG 4, ISHØJ GENERELLE INDTRYK FRA BESØG 5, KØBENHAVN GENERELLE INDTRYK FRA BESØG 6, KØBENHAVN SAMLET KONKLUSION FOR INTERVIEWS MED SERVICELEDERE SAMLEDE KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER TEKNISKE FORHOLD ORGANISATORISKE FORHOLD/ UDDANNELSE ADFÆRDSMÆSSIGE FORHOLD HVORDAN EN SERVICELEDERS ENERGIARBEJDE KAN UNDERSTØTTES EFTER KORTLÆGNINGSRAPPORTEN SENERE FASER I PROJEKTET BILAGSLISTE

4 1. Sammenfatning Nærværende rapport omhandler delprojekt 5 om styring, drift og adfærd. I rapporten kortlægges både tiltag og værktøjer, der kan bruges i forbindelse med energioptimering i komplekse bygninger, såsom offentlige skoler eller boligselskaber samt de professionelle brugeres adfærd i forbindelse med energioptimering. Rapporten belyser dels hvilke tekniske støttefunktioner, de professionelle slutbrugere i praksis anvender til drift og styring af energiforbruget, dels hvilke behov disse slutbrugere har for at kunne udnytte de tekniske støttefunktioner optimalt. Samtidig giver rapporten en central vurdering af det energibesparende arbejde i de deltagende kommuner. Kortlægningen viser, at der findes en række velafprøvede dataopsamlingsog styringssystemer for tekniske anlæg. Leverandørernes løsninger opleves at være for teknisk i forhold til brugeren, og systemerne bliver derfor ikke altid anvendt på den måde, de var tænkt til. For at opnå en større effekt, bør systemerne derfor, i højere grad end det er tilfældet i dag, tilpasses slutbrugernes behov. Det gælder særligt brugerfladen på slutbrugernes CTS (Central Tilstandskontrol og Styrings)-systemer, men også den tekniske support kan med fordel søges tilpasset til de behov brugerne har. Som en del af kortlægningen, er der blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt tekniske serviceledere. Undersøgelsen har bl.a. vist, at der har behov for efteruddannelse i brugen af deres CTS-system. Undersøgelsen viser desuden, at da energiarbejdet kun er en lille del af serviceledernes samlede opgaveportefølje, er det vigtigt, at ledelsen bakker op omkring energiarbejdet og sørger for de rette rammer, både teknisk, ressourcemæssigt og organisatorisk. Endelig viser undersøgelsen, at det giver et godt incitament til energibesparelser, når det økonomiske ansvar for energiforbruget er decentraliseret. På baggrund af kortlægningen anbefales det i det videre arbejde i Plan Cs delprojekt 5 om styring, drift og adfærd, at afholde en workshop, hvor der netop er fokus på optimering af brugerfladen på CTS-systemer samt andre forhold, der kan forbedre de tekniske løsninger. Samtidig anbefales det at holde en workshop, som omhandler ledelsens rolle og kommunikation omkring energiarbejde. 2

5 2. Baggrund Denne rapport omhandler delprojekt 5 under Plan C Styring, drift og adfærd hos den professionelle slutbruger. I delprojekt 5 skabes viden og værktøjer til sikring af energimæssig sund bygningsdrift med optimalt samspil mellem brugere, bygninger og systemer. Aktiv involvering af forskellige brugertyper som en integreret del af energirenoveringsprojekter er et relativt uopdyrket område. Ligeledes indgår overvejelser om bygningens driftsfase ikke altid tilstrækkeligt i renoveringen. Men inddraget rigtigt er det faktorer, der kan øge effekten af energirenoveringsprojekter. I store bygninger som fx skoler, svømmehaller, kontorbygninger, biblioteker, beboelsesejendomme og lignende kan serviceledere og andet teknisk personale, hvis de er udstyret med den rette kombination af værktøjer, uddannelse og support, være med til at sænke energiforbruget betragteligt. Derved er bl.a. tekniske serviceledere en vigtig brugergruppe for at udvikle relevante værktøjer til undervisning og meningsfyldt brug af tekniske energitiltag. 3

6 3. Formål Udover at opsummere tekniske støttefunktioner til optimering af energiforbruget i komplekse bygninger, er formålet med denne rapport at kortlægge og belyse konkrete og potentielle udfordringer, der findes i forbindelse med styring og drift af komplekse bygninger, her især eventuelle barrierer hos servicelederne i forbindelse med deres brug af tekniske hjælpemidler til styring af energiforbruget. Det skal samtidig belyses, hvilke støttefunktioner, der findes og bruges i de enkelte kommuner. Undersøgelsens resultater skal bruges som vurderingsgrundlag for fremtidige aktiviteter for at forbedre optionerne for driftspersonalet, således at energivenlig drift bliver nemmere. Oprindelig var undersøgelsens målgruppe både professionelle brugere på kommunale skoler og på almene boligejendomme. Under forløbet af spørgeskemaundersøgelsen vurderede vi dog, at forholdene på de to bygningstyper ikke er helt så sammenlignelige, som antaget ved undersøgelsens start. Derfor besluttede vi, at den del af rapporten, der omhandler anvendelsen af støttefunktionerne kun koncentrerer sig på de forhold, der kom frem ved interviewene med de kommunale ansatte. Derved skal ikke være sagt at forholdene i boligejendomme ikke er væsentlige. De er endda meget væsentlige, og derfor vil vi også i vores anbefalinger foreslå en egen undersøgelse specifikt på dette område, begyndende med en workshop, hvor rammerne for en sådan undersøgelse forventes fastlagt. 4

7 4. Støttefunktioner til optimering af energiforbrug Nøgleordet for optimering af energiforbruget er løbende energistyring. Derved opdages uhensigtsmæssige driftsformer og driftselementer, funktionsfejl og andre utilsigtede forbrug (spild). Energistyring er en kendt og afprøvet form for driftskontrol, men anvendelsen kan spænde meget vidt fra manuelt førte protokoller over en bygnings forbrug til avancerede tekniske systemer, der automatisk overvåger, styrer og løbende optimerer forbruget. Når man taler om energistyring, er det heller ikke uvæsentlig at tænke på hvordan styringen er tilrettelagt; derfor er organiseringen af energiarbejdet også et aspekt, der bør overvejes. I det følgende gives en kort beskrivelse af en række eksisterende systemer, som kan understøtte bestræbelserne på at realisere energibesparelser. Systemer dækker over et bredt spektrum af muligheder af både teknisk, organisatorisk og adfærdsregulerende karakter. Med henblik på rapportens indledende udvælgelse af konkrete målgrupper, koncentrerer nedenstående sig hovedsagelig om systemer, som kan fremme det daglige arbejde for tekniske serviceledere, der har ansvar for styring og drift af store bygninger, såsom skoler og etageboliger Lovgivning Den danske lovgivning sikrer, at der arbejdes med energibesparelser, især med formålet at nedsætte den danske CO 2 -belastning, spare på ressourcer og fremme udviklingen af miljøvenlige teknologier. I 2005 indgik regeringen en politisk aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om den fremtidige energispareindsats, som fastlagde rammer for en øget omkostningseffektiv og markedsorienteret besparelsesindsats. Efterfølgende har regeringen indgået aftale med såvel KL som med Danske regioner om, at hhv. kommunerne og regionerne skal leve op til de samme krav om energieffektivitet som de statslige institutioner. Det betyder bl.a., at kommuner og regioner skal indkøbe energieffektive produkter og realisere energibesparelser med en tilbagebetalingstid på op til 5 år. Aftalen indeholder tre hovedindsatser: Energieffektiv adfærd, energieffektive indkøb og energieffektive bygninger. Aftalen indeholder dog ikke konkrete bestemmelser, som regulerer mere konkrete støttefunktioner eller relaterer sig til slutbrugeren af bygninger. 5

8 På boligområdet skal man være opmærksom på, at der stilles strenge krav til registrerings- og måleudstyr, hvis det skal bruges til forbrugsafregning i boliger. I det følgende skitseres en række love og bestemmelser, der vurderes at have relevans i forhold til drift, styring og adfærd BR10 (Bygningsreglement) Erhvervs og Byggestyrelsen fastsætter i bygningsreglementet krav til bygningers energiforbrug og indeklima. I juni 2010 kom den nyeste version (BR10) på gaden. Målsætningen er bl.a. at sikre et lavere energiforbrug i både nye og eksisterende bygninger. Derudover er der fokus på et godt og sundt indeklima i bygninger. Kravene til energiforbruget i nye bygninger udspringer af den energipolitiske aftale fra 2008, hvor det blev besluttet, at energiforbruget i nye bygninger skal reduceres med mindst 25 % i 2010, mindst 25 % i 2015 og mindst 25 % i 2020, i alt en reduktion på mindst 75 % i Energiforbruget til bl.a. opvarmning og ventilation i bygninger opført efter BR10 skal således være 25 % lavere end energiforbruget i tilsvarende bygninger opført efter reglerne i forrige bygningsreglement. I denne sammenhæng beskrives bestemmelser om drift af tekniske installationer. (BR10, kap. 7.1, 8.2 og 8.3 om fordelingsanlæg til varme, køling, varmt brugsvand og ventilationssystemer). Desuden sættes der fokus på et godt indeklima; fx fastsættes en maksimal grænse for CO 2 -indholdet på skoler og i daginstitutioner. For at opfylde kravene ville forskellige overvågnings- og styringsfunktioner være til gavn. 7.1 stk. 1 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. 8.2, stk. 3 El- og luftvarmeanlæg i bygninger skal udføres med automatisk regulering af varmetilførslen efter varmebehovet i det enkelte rum. Anlægget skal endvidere forsynes med tids- og temperaturstyring af varmetilførslen til rummene. 8.3, stk. 1 Ventilationssystemer skal udføres forsvarligt ud fra sikkerhedsmæssige, energimæssige og indeklimamæssige hensyn. 8.3 stk. 10 Anlægget skal forsynes via forbindelse, så elforbruget kan måles. 6

9 Bestemmelserne foreskriver ikke direkte, at der skal anvendes CTS-systemer, men en samling og styring af de forskellige forsyningsteknologier kan give en energieffektivitet efter Bygningsreglementets forskrifter. Omvendt vurderes det, at energieffektiv drift ikke er muligt uden tilstedeværelse af styringssystemer til overvågning, tidsindstilling og temperaturregulering, og derved er behovet for CTS til stede for at kunne leve op til energikravene Energimærkning Den obligatoriske energimærkning af bygninger er fastsat i Lov om fremme af energibesparelser i bygninger og bekendtgørelsen om energimærkning af bygninger. Loven og bekendtgørelsen er udstedt som led i implementeringen af et EU-direktiv om bygningers energimæssige ydeevne i dansk lovgivning. Energimærkningen giver et overblik over bygningens samlede energiforbrug og mulighederne for at reducere primært varmeforbruget og sekundært elog vandforbruget. Det samlede energiforbrug omfatter energiforbrug til opvarmning af bygningen og til drift af de faste bygningsinstallationer (fx elforbrug til cirkulationspumper, ventilatorer eller blæsere i gaskedler). Energimærkningen sætter ikke i sig selv rammer for driften af bygningen, men den kan bidrage til at udpege de steder, hvor en indsats kan give den bedste effekt. På denne måde har lovgivningen indirekte indflydelse på drift og adfærd hos slutbrugerne Lovpligtigt eftersyn af tekniske anlæg Som led i indsatsen for at spare på energien er det gjort lovpligtigt for alle bygningsejere at få en teknisk ekspert til at syne kedler. Formålet er at sikre, at både eksisterende samt nye kedel- og varmeanlæg fungerer optimalt. Endvidere er det lovpligtigt at gennemføre eftersyn af større ventilations- og klimaanlæg. For nye anlæg stilles der krav til kedlens effektivitet i bygningsreglementet. Derudover findes der frivillige energimærkningsordninger for nye gas- og oliekedler Fremtidige love Det forventes, at der i fremtiden vil komme mere regulering af driftsstyring. Med udbygningen af energiproduktion fra vedvarende energikilder, herunder vindenergi, vil der i fremtiden være et stigende behov for bedre styring af energiforbruget hos slutbrugeren. Både CTS-systemer (Central Tilstandskontrol og Styring) og IBI (Intelligente BygningsInstallationer) vil få større betydning for at håndtere de nye udfordringer. Samtidig med indførelsen af intelligente bygninger, vil udbredelsen af et intelligent energisystem kunne øge besparelsespotentialet i forhold til elforbruget. 7

10 4.2. Tekniske systemer Dette afsnit skildrer en række af de systemer, de deltagende partnere i Plan C har til rådighed. Afsnittet afdækker derfor ikke samtlige tekniske systemer til styring og kontrol af energiforbrug Styring og kontrol af energiforbrug Der findes en række elektronisk styrede systemer til overvågning og regulering af tekniske processer. Mange systemer ligner hinanden i deres grundstruktur, hvorimod forskellen ligger i funktionsmåder eller koblingsmuligheder med andre systemer. Fælles for dem er, at de fleste i dag er computerstyrede og har en vis grad af automatisering for styring af tekniske anlæg, såsom ventilations-, varme- eller lysanlæg. I princippet kan styringen betyde simple on-/off-funktioner, men der findes også mere avancerede styringsformer, hvor et anlæg reguleres efter hvor mange personer, der opholder sig i et rum, eller om ydre vejrforhold gør en ændret indstilling af driftsforholdene ønskelig. CTS (Central Tilstandskontrol og Styring) Et CTS-system er et computerbaseret kommunikationssystem til automatisk overvågning og regulering af tekniske processer i bygninger og bygningsinstallationer, fx ventilations-, varme- eller lysanlæg. CTS-systemet består typisk af en central hovedstation og et antal decentrale understationer. Understationerne er ikke afhængig af kontakt med den centrale hovedstation og kan fortsætte styringen af de tilsluttede anlæg, hvis forbindelsen til hovedstationen skulle blive afbrudt. CTS-systemer indstilles typisk af den eller de brugere, der ønsker en konkret indstilling i en bestemt periode. Det kan være simple styringer såsom on/off-funktioner eller finindstillinger om strømningshastighed, temperaturer eller lignende. SRO (Styring Regulering Overvågning) Denne type anlæg er analog til CTS-systemer, men bruges i vid udstrækning til andre styringsformål end til bygningsdrift som fx industrielle processer, kraftværker og lign. SRO-anlæg bruges dog også på større bygninger. Et SRO-anlæg overvåger typisk konstant for at sikre stabil og optimal drift. Styringen bringer en proces til at gennemløbe en sekvens af tilstande, reguleringen fastholder processen i et arbejdspunkt, og overvågningen anvender signaler fra sensorer til kontrol af kvalitet og detektering af fejl. IBI (Intelligente Bygnings Installationer) IBI udfører decentral styring og regulering af processer i en bygnings individuelle zoner som kontorer, møderum, gangarealer etc. og er en fællesbetegnelse for de systemer, der gør en bygning intelligent, dvs., anlægget reagerer selv på konkrete forhold. IBI består af elementer såsom følere, regulatorer m.m. og bruges til alt lige fra simpel lysstyring til avanceret sty- 8

11 ring af ventilation, opvarmning, solafskærmning eller endda adgangskontrol Fjernaflæsning Ved fjernaflæsning er måleren udstyret med et kommunikationsmodul, så aflæsningen kan foregå automatisk. Derved behøver man ikke fysisk at aflæse målerstanden. Den automatiske aflæsning sker via radio, GSM/GPRS eller fx kommunikation via modem. Fjernaflæsningen sikrer, at et overforbrug hurtigt registreres, men samtidig er der ikke nødvendigvis den samme grad af tilsyn i de bygninger, der bruger fjernaflæsning som i andre bygninger. En afledt effekt af fjernaflæsning er derfor, at fysiske fejl på anlæg kan være sværere at opdage, end hvis der blev foretaget manuelle aflæsninger, hvor der ved selvsyn kan føres visuelt tilsyn med anlæggene Dataindsamling At registrere energiforbruget er en vigtig forudsætning for energiarbejdet, både for synliggørelsen og for at kunne måle effekten af indsatsen. Man kan i princippet nøjes med at lave sin egen lille oversigt, hvis det kun er enkelte forbrugssteder, man vil holde øje med, men har man mange forbrugssteder, kan det lette processen at bruge webbaserede databaser, der kan give både den centrale energimedarbejder og den enkelte bygnings energiansvarlige mulighed for at danne sig et billede af bygningernes energiforbrug, både her og nu og over tid. Programmet kan både bruges manuelt og automatisk, hvor sidste foregår ved fjernaflæsning via en server. Resultaterne præsenteres i grafisk form og kan vise, hvordan udviklingen i forbruget er henover året samt udviklingen fra år til år. Energibudgetter kan lægges ind i graferne, så over- eller underbudgettering kan forebygges. Agenda 2100/Energyguard Web Energistyringsprogram fra KeepFocus A/S, som opfylder alle under indledningen opførte kriterier. Systemet kan håndtere både manuelt og automatisk indlæste data. DBD (Digital Bygnings Data) DBD har udviklet både et vedligeholdelsessystem samt et energimodul. Vedligeholdelsessystemet indeholder ejendomsrelevante informationer om alt fra materialer, bygningsdele og deres tilstand, til vedligeholdsbehov, arealanvendelse, økonomi m.m. Disse data har også relevans for energistyringen. Energimodulet behandler målerdata, lækagekontrol og visualisering af energiforbrug, men fungerer ellers på samme måde som de øvrige dataindsamlingssystemer. Minenergi Minenergi er et produkt fra EnergiData. Teknisk og funktionsmæssigt ligner også Minenergi de øvrige internetbaserede dataindsamlingssystemer. Her bliver aflæsningerne i forbindelse med indberetning samtidig testet for de- 9

12 cimalfejl, fejlaflæsninger, målerskift mv. Disse potentielle fejlkilder elimineres derfor i forbindelse med selve indberetningen, hvorfor pålideligheden af de aflæsninger, der kommer ind i databasen, er meget høj. WebMon WebMon fra Brunata giver mulighed for at se og udskrive fjernaflæst data, der er tilgængelige i et Brunata Netsystem. Som administrator eller bestyrer i en ejendom, fås et samlet overblik over alle målere og ressourceforbruget i hele ejendommen. Internetbaseret adgang til data giver mulighed for kontinuerlig opfølgning af energiforbruget. Beboere kan følge med i og vurdere deres eget forbrug i forhold til ejendommens tidligere forbrug, tilsvarende lejemål samt acontoindbetalinger Andre støttefunktioner Efteruddannelse Serviceledere har typisk baggrund i et håndværksfag og er gode til at løse de praktiske problemer, der løbende opstår i en stor bygning. De seneste års massive indtog af elektroniske systemer i bygningsdriften er for nogle serviceledere imidlertid en stor udfordring. Nogle kan føle sig lidt usikre ved at arbejde med IT, og der kan opstå en vis berøringsangst. Styringen af de tekniske anlæg ved hjælp af elektroniske systemer kan derfor virke uoverskuelig, hvis ikke de får en indgående oplæring. Der findes en række institutioner, der tilbyder efteruddannelse inden for styringssystemer. Energirigtig drift Teknologisk Institut udbyder kurser i grundlæggende forståelse for tekniske anlæg, energistyring samt brug og optimering af CTS-systemer. Kurset er udarbejdet i samarbejde med Københavns Kommune, som har været udvikler af et koncept til kommunens egne ansatte. Kurset har givet deltagerne ny viden og forbedrede muligheder for at optimere driften af bygningerne med gode besparelser til følge. Dette kursus kan nu benyttes af alle tekniske driftspersoner, der har en hverdag med tekniske anlæg. Intelligente bygningsinstallationer og CTS-systemer Amu (Arbejdsmarkedsuddannelser) tilbyder kurser inden for intelligente bygningsinstallationer og CTS-systemer, som bl.a. fokuserer på fejlfinding på IBI-/CTS-netværk og -komponenter, opsætning af IBI- og CTS-software, programmering af komponenter og systemer til IBI- og CTS-systemer og udførelse af styrings- og reguleringstekniske opgaver til IBI-/CTS. Derudover tilbyder AMU kurser om ventilations- og klimaanlæg, som omfatter indregulering, montage og servicering af anlæg, som også kan have en vis relevans i energisammenhænge. Herudover findes der en række kurser, som tilbydes af forskellige brancheorganisationer og private rådgivningsfirmaer. 10

13 Organisatoriske For at opnå energibesparelser i både bestående og nye ejendomme er det ikke uvæsentligt, hvor vidt ønsket og viljen til energibesparelser er implementeret i hele organisationen. Dette gælder både kommunale og boligselskabers ejendomme. Et ønske om fokus på energibesparelser skal formuleres og formidles i alle beslutningsniveauer og videre til de enkelte driftssteders brugere. Ønskes det at prioritere energibesparelser, bør der udstikkes klare mål for energiarbejdet, fx gennem en miljø-/ energipolitik understøttet af en handlingsplan der bakkes op med økonomiske og personalemæssige ressourcer til at gennemføre planen. Organisationen omkring energiarbejdet bør tydeligt afspejle, hvem der træffer forskellige beslutninger vedrørende energibesparelser, dvs. det skal være tydeligt, hvem der kan træffe beslutning om renoveringen af klimaskærmen, og hvem der køber fx elsparepærer. Organiseringen skal - tydeliggøre beslutningsniveauer - placere opgave- og ansvarsfordeling - udpege supportoptioner - skitsere indbyrdes netværk og tilknytning til samarbejds-/ interessegrupper og bør som minimum varetage følgende opgaver: - Registrering af energiforbrug - Vurdering af energiforbrug og udpegning af indsatsområder - Vurdering af indsatser (energimæssig effekt, økonomisk og ressourcemæssig behov) - Udarbejde handlingsplaner for lang- og kortfristede mål - Sikre kompetence indenfor håndtering af energispørgsmål - Formidle/ synliggøre resultater Eksterne støttefunktioner Der findes efterhånden en række instanser og organisationer, som tilbyder støttefunktioner til energiarbejde, fx. gennem registrering og beregning af energiforbrug, CO 2 -udslip, besparelser og gode råd til energitiltag. Center for Energibesparelser Center for Energibesparelser er en uafhængig, offentlig rådgivningsorganisation under Klima- og Energiministeriet med egen bestyrelse. Bestyrelsen udpeger chefen for centeret. Center for Energibesparelser har til huse hos Energistyrelsen. På centerets hjemmeside findes en funktion, der hedder Se elforbrug. Denne funktion gør det muligt at se elforbruget i bygninger med et forbrug på mere end kwh om året, og her kan alle gå ind og følge med i store bygningers energiforbrug. 11

14 Center for Energibesparelser tilbyder en såkaldt kurveknækkeraftale, hvor kommunerne lægger sig fast på et givent mål om at reducere deres energiforbrug. Som en del af aftalen får man tilsendt kvartalsmæssige opgørelser over forbruget, så man kan følge udviklingen. 12

15 5. Anvendelse af støttefunktioner i hverdagen Som de foregående afsnit viser, findes der en lang række værktøjer, der kan understøtte arbejdet med energibesparelser. Et vigtigt aspekt er den praktiske anvendelse af systemerne. Her er det altafgørende, om brugerne har de rette forudsætninger og anvender systemerne efter hensigten. I store bygninger eller bygningskomplekser er det typisk serviceledere og andet teknisk personale, der varetager drift og optimering af de tekniske anlæg. Derved har de stor indflydelse på energiforbruget, og det tekniske personale har på den måde et betydeligt ansvar for en væsentlig driftsudgift. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan de professionelle brugere oplever de tekniske systemer og ser deres egen funktion som led i energiarbejdet. Dermed kan det lettere planlægges, hvilke behov der skal være opfyldt for at brugere anvender de tekniske systemer korrekt. Dette emne behandles i afsnit 6 og 7. 13

16 5.1. De deltagende kommuners energiarbejde For at skabe et billede af, hvordan energiarbejdet er organiseret hos de deltagende kommuner, blev udvalgte nøglepersoner interviewet. I konklusionerne samles for hver kommune de forskellige interviewpartneres erfaringer i forbindelse med energiarbejdet og især med styringssystemerne. Støttefunktion Hvidovre Brøndby Ishøj København Bo Vest Automatisk Styring og kontrol Trend Trend Trend Schneider Electric Blandede styringssystemer; CTS ét sted Dataindsam- lings- Systemer DBD DBD Agenda 2100 med Energy Webguard som overbygning Kompetenceudvikling blandt serviceledere Organiseret energiarbejde Individuelle tiltag Agenda 2100 Planer om kursus Indenfor kommunale bygninger Flyvende varmemester Klimaambassadør Planlægges Indenfor kommunale bygninger Nej Ja, efter behov Kommunale bygninger/ Miljø- /Plancenter Klimaambassadør nogle steder Energirigtig Drift Kommunale bygninger MinEnergi Overordnet strategisk planlagt og individuel EMAS - certificeret Driftskonsulent Opsummering af anvendelsen af støttefunktioner hos de i undersøgelsen deltagende partnere 14

17 Energiarbejdet i Hvidovre Kommune Organiseringen af energiarbejdet I Hvidovre Kommune er driften af de enkelte skoler decentraliseret, både hvad angår drift og økonomi. Derved ligger en stor del af ansvaret for energiarbejdet hos den lokale skoleledelse og de tekniske serviceledere, hvor det er skoleledelsen, der sætter den økonomiske ramme, som servicelederne skal udmønte. Det er skolelederen, der skal prioritere skolens indsatser, og det har stor betydning, at energiindsatsen får høj prioritering. Dette har indvirkning på hele skolens energiadfærd, idet der kan opnås et meningsfyldt samspil alle brugere imellem. For servicelederne, der i sidste ende skal løse de tekniske opgaver, betyder en sådan prioritering opbakning til energiarbejdet og øger motivationen. En emsig serviceleder: Han får ros og anerkendelse for sin indsats af skolens ledelse ud over det faktum, at han har en relevant faglig baggrund som elektriker. Som eksempel på et energibesparende tiltag har han lavet en Smiley-ordning, hvor lærere, elever og rengøringspersonale bliver belønnet med smileys i røde, gule og grønne farver. Et hjemmebygget pointsystem bestemmer farven, alt efter hvor gode de har været til at huske at slukke for lyset, lukke vinduerne, rydde op og huske andre adfærdsmæssige opgaver, der i sidste ende gør skolen til et rart sted at være. Smiley-ordningen hænger uden for klasselokalerne synlig for alle og opdateres hver uge. Disse smileys er med til at give en god adfærd blandt brugere af bygningen og kan i en vis udstrækning ses på energi-forbruget. Desuden har han udviklet en ladestation til lærernes bærbare pc ere, som sørger for at afbryde strømmen, når alle pc ere er opladet. I jagten på de gode ideer til energibesparelser har servicelederne et netværk, hvor de mødes 3-4 gange årligt og diskuterer faglige udfordringer. Centralt er der ansat en kommunal energirådgiver, som skal rådgive og yde support til brugere af kommunens bygninger i bred forstand, og har kontakten til håndværkere, rådgivende ingeniører, producenter af tekniske installationer, fjernvarmeselskabet og Energistyrelsen. Energirådgiveren har det samlede overblik over kommunens energispareaktiviteter og er placeret i bygningsafdelingen i kommunens tekniske forvaltning. Under bygningsafdelingen ligger organisatorisk også kommunens bygningsservice, hvis medarbejdere sørger for, at de tekniske anlæg kører efter hensigten. Her er der ansat to flyvende varmemestre, der supporter de tekniske serviceledere på de kommunale ejendomme. Den flyvende varmemesters opgaver består i at finde fejl og mangler og at undersøge og lave løbende opfølgning på anlæg i kommunens bygninger med det formål at undgå spild. 15

18 Kommunens energirådgiver og de flyvende varmemestre deltager ligeledes i service-ledernetværket. Derudover udpeges på hvert kommunalt driftssted en eller flere klimaambassadører, der holder øje med, at de aftalte klimatiltag overholdes. Klimaambassadøren for en specifik bygning er ofte servicelederen på en skole. Mange klimaambassadører har selv gode ideer og får hjælp til at udføre dem, enten pædagogisk eller teknisk i form af projekter udført af Hvidovre Kommunes bygningsafdeling. Også klimaambassadørerne har et netværk, hvor deres indsatser drøftes. Tekniske støttefunktioner Teknisk arbejdes der med CTS-systemer på skolerne og en energistyringsdatabase (Agenda 2100), hvor forbrugsdata indtastes. Begge systemer kan følges fra centralt hold. På denne måde er der i princippet mulighed for at gribe ind i styringen, hvis der skulle være behov for det. Normalt justeres CTS-systemerne dog ikke fra centralt hold, da det ønskes, at driften optimeres af de medarbejdere, der kender bygningens og brugernes specifikke behov bedst. Hvis der fra centralt hold observeres problemer, kontaktes de respektive serviceledere. Servicelederne ser en forsimplet brugergrænseflade på CTS-systemet og kan således ikke justere på andet end det, de har tilladelse til. De bagvedliggende funktioner og grundlæggende indstillinger justeres centralt. På den måde skal servicelederne ikke sætte sig ind i funktioner, de reelt ikke behøver at have kendskab til for at kunne betjene anlægget. I Agenda 2100 kan man sammenligne alle kommunens skolers energiforbrug. Dermed kan skolerne konkurrere med hinanden i energibesparelser. Dog kan forbruget være meget forskelligt, afhængig af opvarmningsform og installationer på de forskellige driftssteder. Fordele og ulemper ved CTS ifølge en flyvende varmemester CTS kan i følge en af kommunens flyvende varmemestre i princippet alt; det er bare et spørgsmål om, hvor avanceret man ønsker, systemet skal være. I bund og grund er det en boks med input og output, der regulerer de tekniske anlæg på baggrund af nogle indkommende værdier. Udbygningsgraden af systemet er et spørgsmål om økonomi, og hvor automatisk og styret, den enkelte bygning skal være. Ofte kopieres indstillingerne fra et velfungerende CTS-system til andre skole. Her beskrives to situationer, hvor CTS-systemet var en stor hjælp ifølge den flyvende varmemester: Varmtvandsbeholderen på en af kommunens skoler havde et højt elforbrug hen over sommeren, fordi fremløbs-temperaturen blev sænket, og derved tog el-patronen over og brugte mere el. Det kunne ses i loggen på CTSsystemet, og blev på den måde opdaget. På en anden skole var der, inden der blev installeret CTS, mange forskellige ventilationsanlæg, hvilket gjorde det svært for servicelederen at huske, hvordan hvert enkelt anlæg skulle betjenes. Her har installationen af CTS 16

19 gjort arbejdet meget lettere, forbruget er nemt at følge, og der kan gribes ind i tilfælde, hvor forbruget er stigende. CTS kan imidlertid også have ulemper: Nogle gange er der uoverensstemmelse mellem de værdier, der står på CTS-systemet og de anlæg, der kører. Fx kan et CTS-system nogle gange vise, at anlæggene er slukket, selvom de rent faktisk kører. Et eksempel på dette var varmeanlægget på en skole, som på CTS-billedet så ud til at være slukket hen over sommeren. Det var det imidlertid ikke, hvilket medførte et overforbrug. Derfor er det vigtigt at supplere med manuel aflæsning og jævnlige tjek af de tekniske anlæg. Klimatjek Ved et klimatjek følges løbende op på de i Agenda 2100 indtastede energiforbrug fra de kommunale bygninger. Der udpeges de anlæg, som ifølge deres energiforbrug bør undersøges nærmere. Herefter drøfter den flyvende varmemester med den respektive klimaambassadør, hvad der er gjort af energibesparende tiltag og kommer med forslag til, hvad der kan gøres i fremtiden. Serviceledernes kompetence Som nævnt er det meget forskelligt, hvilke kompetencer de enkelte serviceledere har. Derfor kan der være visse udfordringer i at motivere og engagere dem i energiarbejdet. 17

20 Servicelederens behovscirkler Energirådgiveren i Hvidovre Kommune beskriver de tekniske servicelederes behov med en figur, hvor servicelederen befinder sig i midten af tre cirkler. De tre cirkler består af anerkendelse, uddannelse og værktøjer til styring. Disse cirkler varierer i størrelse, alt efter den individuelle serviceleders behov. Som støtte og support til især værktøjscirklen er energiteamet og de flyvende varmemestre tilknyttet. Alle tekniske problemer går gennem denne gruppe, som herefter agerer ud fra den enkelte situation. Uddannelsesbehovet er meget individuelt, men behovet for efteruddannelse og opgradering vil altid være aktuel, da der hele tiden udvikles nye teknikker og anderledes måder at udføre de daglige opgaver på. Ideen er desuden at hæve niveauet for den grundviden, der findes i serviceledergruppen, så alle nærmer sig samme vidensniveau. Behovet for anerkendelse fra ledelseslaget varierer ligeledes, da nogle serviceledere er mere selvkørende end andre. Et skulderklap fra ledelsen betyder meget for den ansatte og giver lysten til at gøre noget ekstra. Det er vigtigt, at der er et godt tillidsforhold mellem den tekniske serviceleder og supportgruppen, da nogle serviceledere har svært ved at anerkende, at de mangler overblik over deres CTS-system, men ikke vil udstilles som uvidende. Det er ofte servicelederens baggrund, der afgør, hvilke cirkler der er størst. Figur 1 Servicelederens behovscirkler 18

21 Centrale erfaringer med energiarbejdet i Hvidovre Kommune Energiarbejde er kun én del af serviceledernes samlede opgavekatalog; derfor er ledelsens prioritering og anerkendelse vigtige motivations-parametre i serviceledernes energiindsats. Serviceledernetværket er et oplagt sted at give servicelederne et generelt løft i deres arbejde, også med energiopgaver, men meget af tiden på møderne går også til drøftelse af andre emner end energiforhold. Der er konstateret en vis sammenhæng mellem deltagelse i serviceledernetværket og energiforbrug på de driftssteder, hvor servicelederne vælger ikke at deltage i netværksmøderne. Det viser, at netværket i princippet har en god effekt for energiarbejdet og godt kan bruges til en generel oplæring og information om CTS-systemerne. Men der er samtidig behov for oplæring i de enkelte systemer, idet hvert system er forskelligt opbygget. Samtidig er serviceledernes kompetencer i forhold til betjening af systemerne forskellige. Her er det vigtigt, at de opnår forståelse for systemet for selv at kunne styre og optimere driften med henblik på at reducere energiforbruget. Læringsforløbene skal dermed tilpasses de enkelte serviceledere. Det er en fin balance at yde support, for i pressede situationer kan det nemt munde ud i, at en opgave, der egentlig bør udføres af en serviceleder, de facto udføres af supporteren, hvor supporteren i stedet burde have givet servicelederen hjælp til selvhjælp. Men målet er, at servicelederen skal være selvkørende i så vid udstrækning, det er muligt, for det er den enkelte serviceleder, der kender skolen og de forskellige brugsmønstre og kan lave finjusteringerne i temperaturer og tidsskemaer. Når en serviceleder skal oplæres, tages der udgangspunkt i én konkret problemstilling. Problemer kommer ofte først frem, når servicelederen er i dialog med den flyvende varmemester. I løbet af hans ansættelse har den flyvende varmemester fået en god fornemmelse for, hvem der har hvilke problemer ift. anlæggene; han kender serviceledernes kompetencer og behov og kan indstille sig individuelt på dem. Hvidovres anbefalinger En del af serviceledernes udfordringer hænger sammen med vedligeholdelsesforhold af bygninger og konstruktioner. Da disse også er væsentlige faktorer i en bygnings energiforbrug, bør der også afsættes de nødvendige ressourcer for vedligeholdet, idet det ikke kun fremmer direkte energibesparelser, men også serviceledernes motivation til at bruge anlæggene efter hensigten. Et anlæg, der alligevel ikke kører godt, mindsker lysten til at gøre noget ved det. Når et generationsskifte af serviceledere bliver aktuelt, kan situationen udnyttes positivt i forbindelse med energiarbejdet, idet der kan lægges vægt på, at nye medarbejdere har kendskab til tekniske styringssystemer og på forhånd er engagerede i at arbejde med energibesparelser. Her kan de centrale energivejledere være skoleledelsen behjælpelige ved at definere kompetencebehovet for jobfunktionen. 19

22 Energiarbejde i Brøndby Kommune Organiseringen af energiarbejdet I Brøndby er energiarbejdet styret centralt. En central placeret energivejleder varetager en bred vifte af arbejdsopgaver, som strækker sig fra overvågning af kommunens centrale CTS-systemer, rådgivning og dialog i forbindelse med nybyg- og renoveringsprojekter og til fastlæggelse af kommunens overordnede strategi for at nedbringe energiforbruget i kommunens bygninger. Energivejlederen er placeret i kommunens tekniske forvaltning, og opgaverne består hovedsagelig i at sparre med det tekniske servicepersonale i de enkelte institutioner, vejlede om energibesparelser samt at deltage i projekteringen af nye byggeprojekter. I forhold til udskiftning og indkøb af elapparater er det generelt Teknisk Forvaltning, der i samspil med de enkelte institutioner og forvaltninger står for indkøbene. Der er ikke formelt udpegede energiambassadører, men pedeller og ledere fra de enkelte institutioner fungerer som kontaktpersoner og følger løbende institutionernes energiforbrug. Der er dermed en energiansvarlig i samtlige af kommunens institutioner. I forbindelse med indførelsen af CTS-styring i flere af kommunens bygninger, forventes der etableret et forum for driftsforhold for det tekniske personale i kommunens institutioner. Tekniske støttefunktioner Brøndby Kommune fik installeret sit første CTS-system i 2008 i forbindelse med, at der blev indført intelligent styring af energiforbruget på en af skolerne. Man valgte dengang en løsning, hvor såvel den lokale driftsleder som bygningsafdelingen på rådhuset fik mulighed for at arbejde med CTSsystemet. Centralforvaltningen har, ved at have adgang til de enkelte CTS-systemer, fået mulighed for bedre at kunne støtte servicelederne, ligesom reaktionstiden ved fejlmeldinger typisk er blevet kortere, fordi der er flere til at overvåge systemet. Det kan enten være centralforvaltningen eller den enkelte driftsleder, der tager kontakt til teknikere for udbedring af fejl. Siden 2008 er der installeret CTS-system på rådhuset, i et par institutioner samt i en nybygget SFO og på yderligere en skole. Pt. er det planlagt at indføre CTS på endnu et par institutioner, to ombyggede skoler, en sportsklub samt et kulturhus. Samtidig med indførelse af CTS på flere af kommunens bygninger vil kommunen gradvist indføre intelligent styring i bygninger med stort energiforbrug. Pt. er det planlagt at indføre intelligent styring på to skoler, der ombygges til multifunktionsbygninger i løbet af 2. halvdel af 2010, og det forventes, at lignende bygninger også vil få indført intelligent styring i de kommende år. Projekterne er tænkt iterative, så der projekt for projekt arbejdes videre på de hidtidige erfaringer. 20

23 Brøndbys erfaringer med energiarbejde De væsentligste erfaringer med at installere CTS-systemer har været, at det har været afgørende, om de valgte håndværkere havde erfaringer med arbejdet med CTS. Det har således været overraskende for kommunen, at nogle virksomheder inden for området ikke er klædt tilstrækkeligt på til at varetage installationsopgaven tilfredsstillende. Det har krævet meget arbejde at få CTS-systemerne til at køre optimalt efter installationen. Overleveringen er derfor afgørende, og det er vigtigt, at der fra både kommune og installatør er sat tilstrækkelige ressourcer af til at få systemerne justeret efterfølgende. Tidligere har der været gjort gode erfaringer med at påvirke brugere og driftspersonalets adfærd, men det har vist sig, at effekten på energiforbruget hurtigt aftog, når adfærdskampagnerne blev afsluttet. Derfor fokuserer kommunen på at indføre intelligent styring af bygninger, så de så at sige tilpasser sig brugernes adfærd frem for at lade brugerne tilpasse sig bygningerne. Erfaringerne har været overvejende positive. På både el og varme er der sparet ca %, og besparelserne er kommet i hus ved en serie af tiltag, der bl.a. omfatter behovsstyret ventilation og belysning samt en bedre styring af rumopvarmningen og det varme brugsvand. Der er bl.a. taget en ny metode i brug til meget hurtig opvarmning af brugsvandet. Metoden sikrer, at der altid er varmt brugsvand til rådighed for brugerne, men ikke nogen traditionel varmtvandsbeholder, der skal holde vandet varmt, når bygningen står tom i weekender fx. Brøndbys anbefalinger Det er vigtigt at vælge leverandører, der har erfaring og kompetence til at installere styringssystemer, da der ellers er risiko for at bruge mange ressourcer på at udbedre fejl og mangler. Desuden skal der afsættes tilstrækkelig med ressourcer fra både kunden og leverandøren for at installere og justere systemerne korrekt. 21

24 Energiarbejde i Ishøj Kommune Organiseringen af energiarbejdet Organiseringen af energisparearbejdet er lidt spredt i Ishøj Kommune. Overordnet set kan man sige, at bygningsmæssige tiltag varetages af ét center og adfærds- og planlægningsmæssige opgaver varetages af et andet. Alle bygningsrelaterede forhold løses i Center for Kommunale Ejendomme (CKE), dvs. renoveringer, ny-/ tilbygninger, drift, handel og udlejning. Det er også her, kommunens energirådgiver er placeret. I Plan-, Bygge- og Miljøcentret, som beskæftiger sig med kommuneplanlægning, byggesager og miljøopgaver (PBM), sidder desuden en energiansvarlig, der varetager den overordnede registrering (grønne regnskaber) og budgettering af energiforbruget, står for indkøb af energi, tilrettelægger energispare- og andre kampagner for at fremme energirigtig adfærd og udarbejder forslag til kommunens energihandlingsplan. Energirådgiveren i CKE har tæt berøring med de tekniske forhold på kommunens ejendomme, besøger de bygninger, hvor der er behov for energiforbedringer, har god kontakt til de forskellige tekniske personalegrupper og samarbejder med kommunens varmeværk om fjernvarmetekniske løsninger. Det økonomiske ansvar for energiforbruget er styret centralt, mens selve energiarbejdet (driftsstyring og lokale besparelsestiltag) i vidt omfang foregår decentralt. Der har i en årrække været bestræbelser på at decentralisere energi på lige fod med de fleste øvrige driftsforhold for at skabe større motivation for energiindsatsen, og i 2009 lykkedes det for en kort stund, men i slutningen af året blev decentraliseringen trukket tilbage igen af forskellige årsager. Under ejendomscentret ligger to tekniske servicefunktioner, som består for den enes vedkommende af en gruppe håndværkere ( Snedkerværkstedet ), der udfører praktiske opgaver indenfor snedker-/ tømrerområdet. Den anden er bestykket med teknisk personale med baggrund i vvs- og elektrikerområdet ( Teknisk Afdeling, TA). Teknikerne i TA har til huse i Svømmehallen og varetager den tekniske drift af denne. Det er desuden teknikerne, som varetager energispareopgaver ved de tekniske installationer på andre driftssteder i kommunen. Indtil 2009 var også indkøb af hårde hvidevarer, lysanlæg og lign. centralt samlet i TA (nu er hårde hvidevarer decentraliseret), og det er herfra, at CTS anlæg bliver styret overordnet. Desuden varetager personalet vedligeholdelse af ventilations-, el- og vvs-anlæg, så vidt muligt selv; ellers købes disse ydelser udefra. De større institutioner som skolerne, plejehjemmene og idrætscenteret har tekniske servicemedarbejdere. De tekniske servicemedarbejdere er ansat under de respektive skoler, men har et tæt samarbejde med de to ovennævnte servicefunktioner. Der er etableret et netværk, hvor ikke kun skolernes serviceledere mødes, men 22

25 også tilsvarende personale fra andre store bygninger, såsom svømmehallen, idrætscentret mm. Desuden deltager repræsentanter fra ejendomscentret (CKE), herunder energirådgiveren eller den energiansvarlige fra PBM så vidt muligt i møderne. I 2009 blev der udpeget energiansvarlige ( klimaambassadører ) på centralt udvalgte driftssteder (1 skole inkl. SFO, 2 daginstitutioner, 1 administrativt center, 1 plejehjem, idrætscentret og Park- og vejcentret). På disse driftssteder skal der udvikles og afprøves forskellige energisparetiltag, som senere skal overføres, så vidt muligt, til lignende driftssteder. Tekniske støttefunktioner Alle kommunens institutioner er tilsluttet et overvågningsanlæg på Ishøj Varmeværk. Her er der døgnbemanding, som kan reagere på alarmer fra bygningen. I sin grundform er der tilsluttet tyverialarmer og adgangskontroller i alle kommunale bygninger. Hen ad vejen er der i forskelligt omfang blevet tilsluttet styring og overvågning af bygningernes varme- og varmtvandsanlæg samt udvendig belysning (CTS-system). Der sker løbende en udbygning af CTS-systemet, og de store institutioner har et fuldt udbygget CTS-system med styring af såvel varme- som ventilationsanlæg og udvendig belysning. På en skole er der blevet installeret temperatur- og CO 2 - følere i rum med naturlig ventilation (vinduer åbnes og lukkes automatisk). I en anden stor skole, som pt. er under totalrenovering, har man samme løsning, og dér er styringen indbygget i CTS-systemet. Mange steder er ventilationsanlæggenes hastigheder CO 2 -styrede, men styringen er også indbygget i CTS-systemet og kan dermed betjenes fra fx servicelederens kontor. På mange af kommunens bygninger er belysningen styret af bevægelsesog dagslysfølere, og der udskiftes løbende vandarmaturer med berøringsfrie armaturer. Alle kommunale ejendomme er tilsluttet et EDB-baseret dataindsamlingssystem (DBD), og driftsstederne skal indtaste forbruget af el, vand og varme hver måned manuelt. Systemet har dog haft problemer fra starten, i det der ikke var blevet afsat tilstrækkelige ressourcer til at indtaste og vedligeholde stamdata. Da systemet skulle tilpasses den planlagte decentralisering, hvor hvert enkelt driftssted skulle blive økonomisk ansvarlige for eget forbrug, blev der etableret et net af forskellige bimålere og virtuelle målere (ikke fysiske målere, men hvor der blev udregnet en vis forbrugsandel i forhold til en given fysisk måler), som blev knyttet til hinanden på kryds og tværs af systemet. Dette har bl.a. bevirket, at man mistede overblikket på hovedmålerne. En løbende ændring i bygningernes anvendelse gør det desuden vanskeligt at lokalisere forbrug og omkostninger entydigt. Dette har givet anledning til en del frustrationer, hvorfor systemet ikke bruges konsekvent af alle driftssteder. 23

26 Der er enkelte skoler, der arbejder med fjernaflæste målere, men ingen tør for alvor at forlade sig på målervisningerne i CTS-systemet, da de fysiske målere hurtigt kommer ud af trit med målervisningerne på CTSsystemerne. Ishøjs erfaringer med energiarbejdet Det er en løbende proces, fra at et CTS-system bliver installeret indtil det bliver anvendt efter hensigten. Efterhånden er de fleste serviceledere helt med på at bruge systemerne efter hensigten og er glade for de muligheder, de har. De har været på flere kurser og får backup fra centralt hold. Det har betydet noget for en positiv indstilling til systemet, når brugerne selv kunne være med til at udforme brugerfladen. Der er enkelte serviceledere, der synes, at det er lidt svært at bruge elektroniske støttefunktioner. De føler sig mere trygge med papir og blyant, men indrømmer det ikke åbent. Der stilles i dag høje krav til tekniske serviceledere. De har fortsat mange praktiske opgaver at løse, men samtidig forventes der større teknisk viden. Selv om medarbejderne sendes på kurser, er det ikke givet, at de føler sig tilstrækkeligt sikre til at anvende det lærte. Derfor bliver CTS-systemerne ikke altid tilpasset de lokale forhold og behov. Ishøjs anbefalinger Det er vigtigt at have brugerne med i hele beslutningsprocessen. Det giver dem tid og mulighed for at lære det nye, de skal beskæftige sig med, at kende, og hvis de samtidig får mulighed for at give relevante input, oplever de at få medejerskab til beslutningerne. Når planlægningen om etableringen af et nyt CTS-system sættes i gang, skal det nøje planlægges, hvilke ressourcer der skal afsættes, både økonomiske og tidsmæssige. Dermed undgås langtrukne processer, der går i stå enten pga. manglende økonomi eller pga. manglende medarbejderressourcer. Ved ansættelse af teknisk servicepersonale bør der også fokuseres på ansøgernes kvalifikationer og interesse for energitekniske anlæg. 24