Joint Venture projektet

Transkript

1 Erhvervsøkonomisk institut Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Forfatter: Bjarne Skovgaard Knudsen Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Joint Venture projektet En analyse og diskussion af udvalgte ændringer samt en vurdering af deres sammenspil med ÅRL og IFRS for SMEs Handelshøjskolen, Århus Universitet August 2010

2 Executive Summary The current international accounting standard applied to account for joint ventures, IAS 31 Interests in joint ventures, is still based on the same fundamental principles as when it was first introduces in Since then, the standard has been through some minor changes, changed name, and due to regulation (EC) no. 1606/2002 of the European parliament and of the council of 19 July 2002, article 4, all European companies with are quoted on the stock exchange have to use the standard when preparing consolidated financial statements. Also, Danish preparers of consolidated financial statements get according to the Danish Financial Statements Act 137, the opportunity to choose voluntarily to apply the international accounting standards. This means that investors in Danish companies need to be capable of comparing consolidated financial statements that have been prepared according to IFRS and the Danish Financial Statements Act. Also, joint ventures are an especially relevant organizational structure in times with worldwide economic recession. Both as a way to cut costs, by sharing expenses to the development of products and services, but also a way of gaining additional financial resources needed to undertake business opportunities when financial resources are scarce. Therefore, the purpose of the thesis is to find the most important goals with IFRS X joint arrangements, to analyze and discuss the changes they brought, an assess the impact of the changes in relation to consolidated financial statements that are prepared according to the Danish Financial Statements Act and IFRS for SMEs. The primarily purpose with the joint venture project is: To establish a principle-based approach to account for joint arrangements To eliminate accounting options by identifying the highest quality solution from the current population and only allow this option To avoid the recognition of assets and liabilities that do not meet the definition in the framework I

3 The purpose of a principle-based approach, has meant that classification of joint arrangements have changed from focusing on legal form, to recognizing the contractual rights and obligations that arise from a joint arrangement. However, a joint arrangement will be classified as a joint operation if it is not established through a separate entity. Entities in this context is to be understood similar to the definition of a reporting entity in the IASB s conceptual framework project. The differences in classification means that jointly controlled operations and jointly controlled assets from IAS 31 will change to joint operations in IFRS X, and jointly controlled entities from IAS 31 will be spilt between joint operations and joint ventures in IFRS X. The purpose of eliminating accounting options has led to the elimination of proportionate consolidation. The stated reason for this choice is that proportionate consolidation recognizes assets and liabilities that do not meet the definition in the framework and therefore do not faithfully present the venturers assets and liabilities. However, research has shown that predictions about a venturers return on common shareholders equity are more accurate when based on information from proportionate consolidated financial statements than if the equity method is applied. Therefore, the information produced by proportionate consolidation has more relevance than that obtained from the equity method. Consequently, it is a matter of opinion which of the two methods that are the highest quality solution and the purpose is only partial fulfilled. Together, the reclassification and the elimination of proportionate consolidation have caused some arrangements to change accounting policy. The possible changes in accounting policy are (1)from prorate-consolidation to the equity method, (2)from the equity method to recognition of contractual rights, and (3)from proportionate consolidation to recognizing of contractual rights. Because of the special implementation guidance, venturers are allowed to allocate goodwill from an investment to assets, when a joint arrangement that has accounted for II

4 using the equity method is changing to be accounted for according to venturers contractual rights and obligation. This might lead to differences between similar arrangements. The Danish Financial Statements Act contains no direct counterpart to IAS 31 or IFRS X. Instead it contains the term jointly controlled enterprise that is similar to jointly controlled entities from IAS 31. Because jointly controlled enterprise is similar to jointly controlled entities, the same differences arise between jointly controlled enterprise and joint ventures (IFRS X) as between jointly controlled entities and joint ventures (IFRS X). This brings along a difference in applied accounting method. Moreover, the elimination of proportionate consolidation both involves greater conformity because proportionate consolidation as separate line items is not allowed according to the Danish Financial Statements Act, and new differences as proportionate consolidation line by line is still permitted in the Danish Financial Statements Act. Because the Danish Financial Statements Act, to a great extent, reflected the international accounting standards when it was first introduced and because it since has been modified with the purpose of eliminating risen differences, it is very likely that the definition of jointly controlled enterprise will be adjusted to joint ventures from IFRS X. IFRS for SMEs section 15 Investments in joint ventures is based on IAS 31, with only a few exceptions. As a consequence, section 15 applies the same basic rules of classification as IAS 31, and experiences the same differences in classification between section 15 and IFRS X, as from IAS 31 to IFRS X. Section 15 allows preparer of consolidated financial statements to choose from three different accounting methods when accounting for jointly controlled entities. These are: (1)the cost model, (2)the equity method and (3)the fair value. As a result, the reclassification of joint arrangements in IFRS X leads to new differences between IFRS X and section 15, while elimination of proportionate consolidation ensures greater conformity. III

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Struktur og metode Kildekritik Formålene med joint venture projektet Udvalgte ændringer fra IAS 31 til IFRS X Anvendelsesområde Hovedtyper af joint ventures/fælles arrangementer Hovedtyper af joint ventures i IAS Hovedtyper af fælles arrangementer i IFRS X Sammenhængen mellem hovedtyper af arrangementer i IAS 31 og IFRS X Indregning af hovedtyper af joint ventures/fælles arrangementer Indregning af fælles kontrollerede aktiviteter (IAS 31) Indregning af fælles kontrollerede aktiver (IAS 31) Indregning af fælles kontrollerede virksomheder (IAS 31) Indregning af fælles aktiviteter (IFRS X) Indregning af joint ventures (IFRS X) Undtagne besiddelser af kapitalandele i joint ventures (IFRS X) Indregning af hybride arrangementer (IFRS X) Pro rata-konsolidering og indre værdis metode Eliminering af pro rata-konsolidering i IFRS X Implementering af IFRS X Joint Arrangements Mulige skift i indregningsmetode grundet IFRS X Regnskabsmæssig behandling af skift i indregningsmetode Overgang fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode Overgang fra indre værdis metode til indregning ifølge kontrakten Overgang fra pro rata-konsolidering til indregning ifølge kontrakten Joint venture projektets sammenspil med ÅRL Indledning... 41

6 5.2. Fælles ledet virksomhed, regelfastsættelse og anvendelse Klassifikation i IFRS X og fælles ledede virksomheder Indregning af fælles ledede virksomheder IFRS X betydning for indregningen Implementeringsvejledningens sammenspil med ÅRL Fremtidigt grundlag for fælles ledede virksomheder IFRS for SMEs IFRS for SMEs sektion 15 investeringer i joint ventures Joint venture projektets betydning Fremtidige regler for joint ventures i SMEs Konklusion Litteraturliste

7 1. Indledning Historien bag joint venture projektet er lang, og tager sin begyndelse helt tilbage i 1989 og 1990 med henholdsvis exposure draft og endelig tekst til den internationale regnskabsstandard: IAS 31 Regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i joint ventures. 1 Siden da, har standarden gennemgået en del ændringer og tilføjelser, samt ændret navn til IAS 31 kapitalandele i joint ventures. Derudover er den også blevet godkendt af EU i kommissionens forordning (EF) Nr. 1725/2003 af 29. september 2003 i overensstemmelse med europa-parlamentets og rådets forordning (EF) Nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder til brug ved koncernregnskabsaflæggelse fra Dette er sket som led i formålet om, at forbedre det indre markeds funktion og opnå et fælles sæt af globale regnskabsstandarder. 2 Således har globaliseringen også ramt regnskabsaflæggelsen, og medført indførelsen af internationale definitioner af regnskabets bestanddele, i håb om en harmonisering af regnskabsrapporteringen. Dette sammenlagt med, at de ændringer som standarden har gennemgået har været af mindre omfang, og som følge af at formålene med regnskabsrapporteringen har været igennem en rivende udvikling de senere år, har medført en række uoverensstemmelser mellem formålene med regnskabsrapporteringen og indholdet af IAS 31. Det er disse uoverensstemmelser der i 2003 førte til at IASB iværksatte joint venture projektet. I september 2007 udstedte IASB et ændringsforslag til IAS 31 Kapitalandele i joint ventures. IAS 31 regulerer den regnskabsmæssige behandling joint ventures i koncernregnskabet. Ændringsforslaget er udarbejdet som en del af konvergensprojektet, der er et samarbejde mellem Financial Accounting Standards Board (FASB) der er standardsætter i USA og International Accounting Standards Board (IASB). Projektet går ud på at formindske forskellene mellem de to standardsætteres regelsæt. 3 1 IAS Plus (2010a) 2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2004) 3 IASB (2006b), side 1-2 1

8 Endvidere er joint ventures et relevant område, idet det er en attraktiv organisationsform i en tid med økonomisk tilbagegang som der er for tiden. Dette er der flere grunde til. For det første er joint ventures en effektiv måde at dele omkostninger til udvikling af produkter og services, ved at sammenlægge viden, distributionskanaler og/eller produktionsmetoder. 4 For det andet kan der opstå en udvidelsesmulighed for et selskab, der på grund af de hårde tider ikke er i besiddelse af de fornødne ressourcer, og ikke kan finde investorer der er villige til at låne selskabet den nødvendige kapital og derfor ikke kan udnytte muligheden. Her kan et joint venture være en attraktiv organisationsform for parterne, fordi de tilsammen kan fremskaffe tilstrækkelige finansielle midler til at kunne føre projektet ud i livet Problemformulering Formålet med nærværende opgave er at foretage en analyse og diskussion af de væsentligste ændringer som IFRS X medfører, og undersøge hvilken indflydelse ændringerne har på forholdet til ÅRL og IFRS for SMEs. Dette søger afhandlingen at komme omkring ved at besvare følgende overordnede problemformulering: Med udgangspunkt i de primære formål med joint venture projektet foretages en analyse og diskussion af ændringer og implementering, samt en vurdering af ændringernes sammenspil med ÅRL og IFRS for SMEs. Problemstillingen vil blive besvaret ved at forholde sig til følgende spørgsmål: Hvad er de primære formål med ændringsforslaget? Hvilke ændringer medfører IFRS X i klassifikationen og indregningen af joint ventures/fælles arrangementer? Hvordan påvirker ændringerne i IFRS X sammenligneligheden mellem IFRS og ÅRL? 4 KPMG (2009), side 4 2

9 Hvordan påvirker ændringerne i IFRS X sammenligneligheden mellem IFRS og IFRS for SMEs? 1.2. Afgrænsning Der er foretaget følgende afgrænsninger af opgavens omfang. På grund af joint venture projektets væsentlige omfang, sat i forhold til opgavens omfang, har det været nødvendigt at foretage en afgrænsning af hvilke områder der skal behandles i nærværende opgave. Formålene med joint venture projektet er valgt som værktøj til at afgrænse opgaven. Dette foregår ved, at der foretages en analyse af formålene med joint venture projektet, og på grundlag af nærmere fastsatte kriterier udvælges formål og deres direkte tilhørende tiltag til en dyberegående analyse og diskussion. De resterende formål vil herefter kun blive inddraget i opgaven, hvor dette findes relevant. Fokus ligger på den endelige IFRS X fælles arrangementer, og der ses derfor bort fra teksten i Expose draft ED 9 joint arrangements i det omfang IASB efterfølgende har foretaget ændringer Struktur og metode Problemformulering besvares ud fra en teoretisk analyse frem for et empirisk studie. Dette valg begrundes med, at IFRS X fælles arrangementer, hverken er udkommet eller trådt i kraft, hvilket medfører at der endnu ikke foreligger empirisk materiale, angående anvendelse af standarden. Afhandlingen indledes med en gennemgang og analyse af formålene med IFRS X fælles arrangementer. På baggrund af analysen udvælges formål til en nærmere analyse, omfattende deres tilhørende problemstillinger, ændringer, konsekvenser og implementering. Herefter vurderes ændringernes betydning for de danske regler for fælles ledede virksomheder. Dette dækker over (1) projektets indflydelse på forholdet mellem 3

10 IFRS og ÅRL og (2) projektets indflydelse på fremtidige ændringer i ÅRL. Til slut perspektiveres der til IFRS for SMEs. Figur 1: Afhandlingens struktur. Afsnit 2 Gennemgang, analyse og udvælgelse af formål med IFRS X til dyberegående undersøgelse Afsnit 3 Beskrivelse, analyse og diskussion af de udvalgte formåls ændringer Afsnit 4 Beskrivelse og analyse af implementeringsvejledning Afsnit 5 Ændringernes og implementeringens sammenspil med ÅRL Afsnit 6 Ændringernes sammenspil med IFRS for SMEs Kilde: Egen tilvirkning. Endvidere kan sammenhængen mellem opgavens afsnit 2-4 illustreres ved hjælp af figur 2, der viser en forsimplet udgave af regnskabsstandarders udviklingscyklus. Figuren viser, at beslutninger om at ændre på formålet med en standard, vil sætte gang i en proces der medfører udarbejdning af en ny standard, der skal implementeres, og som fører til ændringer i regnskabet, der kan sammenholdes med de opsatte formål. Figuren viser også, at hvis de faktiske konsekvenser ikke stemmer overens med formålene, må der enten foretages en korrektion af formålene, eller hvad der nok er mere 4

11 sandsynligt, en ændring eller tilføjelse til standarden. Figuren viser desuden, at udarbejdelsen af standarden sker på baggrund af formål eller problemstillinger, og at reglerne gerne skulle have de ønskede konsekvenser. Men som følge af anvendelsen af reglerne på virkelige situationer, kan de faktiske konsekvenser afviger fra de ønskede. Figuren understøtter således, at reglerne kan være udformet så tvetydigt eller utilstrækkeligt, at der opstår fortolkningsspørgsmål ved deres anvendelse. Figur 2: Regnskabsstandarders udviklingscyklus. Sammenholdelse af de faktiske konsekvenser med formålene (Empiri) Udarbejdelse af formål, formålsændring, formålsudvidelse eller uoverensstemmelse mellem formål og konsekvens (problemstilling) Afsnit 2 Reglernes/regelændringens faktiske konsekvenser for regnskabet (Empiri) Opsætning, Opsætning ændring, af udvidelse, og/eller regler/ændring fastholdelse af regler (på baggrund af af ønskede regler/fastholde konsekvenser) lse af Afsnit regler 3 Afsnit 3 Implementering af reglerne Afsnit 4 Kilde: Egen tilvirkning På grund af, at IFRS X endnu ikke er udkommet, og standarden derfor ikke er anvendt til at aflægge regnskaber efter endnu, vil der kun blive arbejdet med de tre første faser i figuren. 5

12 1.4. Kildekritik De anvendte kilder består primært af de internationale regnskabsstandarder, ændringsforslaget ED 9 joint arrangements og årsregnskabsloven, med supplerende dokumenter i form af lovbemærkninger og mødereferater. Disse kilder vurderes som værende objektive og troværdige. De resterende kilder omfatter hovedsageligt faglitteratur, artikler og publikationer med relevans for opgaven. Det vurderes, at disse kilder er mere subjektive, og i højere grad påvirket af forfatterens holdning. Som følge af, at IASB gentagne gange har udsat udgivelsen af den nye standard for joint ventures/fælles arrangementer, har det medført at den endelige standard endnu ikke er udkommet ved opgavens afslutning. Det betyder, at opgaven bygger på IASB foreløbige beslutninger, som medfører at der kan blive foretaget ændringer til standarden og materialet der indgår i opgaven. Dog vurderes det at den endelige standard i det store og hele kommer til at se ud som ved opgavens afslutning. 6

13 2. Formålene med joint venture projektet Formålene med joint venture projektet er mange og forskelligartede. De spænder lige fra omlægning af de grundlæggende principper bag opdelingen af joint ventures/fælles arrangementer, over harmonisering af IFRS med US GAAP, til at bidrage med et bedre overblik over reglerne om joint ventures/fælles arrangementer, ved at samle reglerne i en enkelt standard. Desuden kan formålene både være opstået som følge af intern inkonsistens, ekstern inkonsistens eller et ønske om at opfylde et bredere spænd af formål, hvoraf konvergensprojektet er et eksempel på de to sidstnævnte. Ved valget af hvilke formåls medførte ændringer der skal analyseres nærmere, er der lagt vægt på formålenes kvalitative egenskaber, som for eksempel om de påvirker essensen i standarden, og ikke kvantitative egenskaber, som for eksempel udvælgelse af de formål, der vil komme til at påvirke det størst mulige antal årsregnskaber. Da gennemgangen af projektets formål desuden tjener som en afgrænsning af opgaven, er det også vigtigt at de er relativt specifikke. Der er fundet frem til følgende formål med joint venture projektet: Det fremgår som det første på IFRS hjemmeside om joint venture projektet, at dets overordnede formål er at udvikle en IFRS, der forbedre rapporteringen af, og kvaliteten af den rapporterede information om fælles arrangementer. Dette formål er dog ikke særlig konkret, og har ingen værdi uden kriterier til at vurdere hvornår en forbedring er opnået. Desuden er formålet så overordnet, at det på ingen måde kan bruges til at udvælge specifikke tiltag, fordi alle de foretagne ændringer i joint venture projektet kan passes ind under det. Et andet formål med joint venture projektet er, at indføre en principbaseret tilgang til indregningen af fælles arrangementer, jf. BC 3, 5 og Dette er fordi IAS 31 hovedsageligt anvender arrangementets juridiske form til at afgøre klassificeringen og dermed også indregningsmuligheder, hvilket ikke altid er i 5 IFRS (2010b) 7

14 overensstemmelse med venturedeltagerens underliggende rettigheder og forpligtelser, jf. BC8. Derfor er det projektets formål, at indregningen skal fokusere på indhold frem for form, som det også fremgår af ED 9, side 5-6. Denne omlægning af fokus fra juridisk form til kontraktmæssige rettigheder ændrer på standardens helt grundlæggende elementer, og medfører store ændringer for de omklassificerede arrangementer når det kommer til standardens andre store områder, såsom indregning og oplysninger. Endvidere påpeger standardsætter selv, at dette er et af to centrale formål med projektet. Dette formål er både specifikt og har indholdsmæssig kvalitet og er derfor udvalgt til en nærmere analyse af sammenhængen mellem klassificeringen i IAS 31 og IFRS X. På grund af klassificeringens stærke tilknytning til standardens anvendelsesområde, vil dette indledningsvist blive beskrevet. Endnu et formål med projektet er i henhold til konvergensprojektet og BC3, 5, 7 og 15, at gennemgå den nuværende population af tilladte indregningsmetoder, og udvælge den af disse som IASB identificerer som havende den højeste kvalitet og eliminere resten 6. Dette er fordi IAS 31 giver udarbejder af årsrapporten mulighed for, at vælge mellem to metoder til indregning af fælles kontrollerede virksomheder. 7 Med henblik på udformningen af IFRS X, medfører dette i overensstemmelse med punkt 5 i IFRS projektopdatering, et mål om at eliminere en af de to metoder til indregning af fælles kontrollerede virksomheder fra IAS 31. Indregningsmuligheder er et centralt element i standarden, og elimineringen af en indregningsmulighed vil derfor have stor indflydelse på rapporteringen. Endvidere er dette formål det andet af to centrale formål med projektet, påpeget af standardsætter selv. På denne baggrund er det valgt at foretage en kritisk vurdering af elimineringen af den pågældende metode, ved at foretage en sammenligning af de i IAS 31 to tilladte metoder til indregning af fælles kontrollerede virksomheder. Desuden vil der blive foretaget en konsekvensanalyse af elimineringens konsekvenser. 6 Deloitte (2008), side 1 7 IFRS (2010b) 8

15 Det er ifølge BC8-9 også joint ventures projektets formål, at føre til en mere troværdig repræsentation af den rapporterende virksomheds aktiver og passiver, ved at fjerne indregningsmuligheder der kan føre til at venturer indregner aktiver og passiver, som denne ikke kontrollerer. Dette specifikke formål stammer fra begrebsrammens punkt 49 (a) og (b), og påvirker standardens tilladte indregningsmuligheder som er et centralt element i standarden, og som har stor indflydelse på rapporteringen. Dette er grunden til at dette formåls implikationer er fundet relevante til en dyberegående analyse, som vil indeholde en kritisk vurdering af standardens målopfyldelse. Ifølge BC2 er IASB gennemgang af IAS 31 er en del af konvergensprojektet, der er et samarbejde mellem Financial Accounting Standards Board der er standardsætter i USA og International Accounting Standards Board. Projektet går ud på at formindske forskellene mellem de to standardsætteres regelsæt. 8 Et af formålene er dermed at harmonisere IAS 31 med US GAAP. Harmoniseringen af International Financial Reporting Standard (IFRS) og US Generally Accepted Accounting Principles (US GAAP) er relevant i og med at US Securities and Exchange Commission (SEC) har tilladt, at rapporterende enheder uden for USA kan anvende IFRS regler. 9 Dette formål har en meget generel karakter, og kan derfor ikke bruges til udvælgelsen af mere specifikke formål. Desuden vurderes det at konvergens projektet har en mindre væsentlig betydning, idet joint venture projektet allerede var på IASB dagsorden forinden det blev en del af konvergens projektet. Dog vil dette formål blive inddraget i analysen af de udvalgte formåls tiltag. I henhold til IFRS, BC13, og indirekte gennem begrebsrammens punkt 9 og 12, er det formålet med IFRS X, at forbedre kravene til oplysninger om joint ventures/fælles arrangementer fra IAS 31 til IFRS X. Selv om dette formål har sin berettigelse i vigtigheden af at forsyne venturers interessegrupper med den fornødne information til at træffe beslutninger, mangler formålet et dybere indhold, idet formålet ikke påvirker mere grundlæggende 8 IASB (2006b), side Cox, C. (2007) 9

16 elementer, såsom definitioner, indregning og måling. Derfor vil dets medførte tiltag ikke blive nærmere gennemgået. I henhold til BC20 er det kommissionens politik at indarbejde indholdet af fortolkningsbidragene i IFRS standarderne, så det er nemmere at finde og anvende den relevante vejledning. Således er det også joint venture projektets formål, at indarbejde SIC 13 Fælles kontrollerede virksomheder ikke-monetære indskud fra venturedeltagerne i den endelige standard. Dette formål besidder væsentlige indholdsmæssige mangler, og vil derfor ikke blive yderligere undersøgt i nærværende opgave. Endvidere er det joint venture projektets formål, at ophæve den nuværende undtagelse i standardens anvendelsesområde, der bevirker at visse joint ventures ikke er omfattet af standarden 10. Som følge af den nære sammenhæng mellem anvendelsesområde og klassificering vil dette formål kort blive analyseret. Begrebsrammens punkt 3 og 52 anfører, at begrebsrammen tjener som grundlag for udviklingen af fremtidige standarder og gennemgang af eksisterende standarder, hvilket alt andet lige må tolkes som, at det også er et af joint venture projektets formål, at den opdaterede standard er tilpasset, så den stemmer overens med kravene i begrebsrammen. Dette er et generelt formål, og kan derfor ikke bruges i udvælgelsen. Dog vil dette formål blive inddraget i analysen af de udvalgte specifikke formål. Formålene med joint venture projektet er meget forskellige med hensyn til hvor specifikke de er. Mange formål kan også henføres til mere overordnede formål. For eksempel kan formålet om at eliminere indregningsmetoder der kan fører til utroværdig repræsentation, passes direkte ind under formålet om at begrebsrammen skal danne grundlag, for den fremtidige udarbejdning af internationale regnskabsstandarder. 10 IAS Plus (2010b), februar

17 3. Udvalgte ændringer fra IAS 31 til IFRS X De udvalgte formål med joint venture projektet, har medført ændringer i klassifikationen og indregningen af joint ventures/fælles arrangementer fra IAS 31 til IFRS X. Disse ændringer vil blive vurderet, ved at analysere begge standarders klassifikation og indregning, for derigennem at skabe et overblik over hvad ændringerne får af konsekvenser Anvendelsesområde IAS 31.1 starter med at fastlægge standardens anvendelsesområde. Dette oplyses til at omfatte den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i joint ventures og præsentationen af et joint ventures aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i venturedeltageres og investorers årsregnskab. Ifølge IAS 31.3 er et joint venture et kontraktforhold, hvorved to eller flere parter påtager sig en erhvervsmæssig aktivitet, som er under fælles bestemmende indflydelse, hvor fælles bestemmende indflydelse er en kontraktlig aftale om delt bestemmende indflydelse på en erhvervsmæssig aktivitet og eksisterer kun, når de strategiske økonomiske og driftsmæssige beslutninger, som er knyttet til aktiviteten, kræver enstemmighed mellem de parter, der deler den bestemmende indflydelse (venturedeltagerne). Endvidere defineres investor i et joint venture som en part i et joint venture, som ikke har del i den fælles bestemmende indflydelse på det pågældende joint venture. Dette medfører at alle besiddelser af interesser i joint ventures som udgangspunkt skal behandles i henhold til standarden, omend der er en del undtagelser. For eksempel finder standarden i henhold til IAS 31.1 a) og b) ikke anvendelse på en venturedeltagers kapitalandele i en fælles kontrolleret virksomhed, der besiddes af: a) venturekapitalorganisationer eller b) investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer og som efter første indregning klassificeres som investeringer til dagsværdi over resultatopgørelsen eller som besiddes med salg for øje i henhold til IAS

18 IAS 31.2 fritager desuden en venturedeltager med kapitalandele i en fælles kontrolleret virksomhed fra IAS og IAS 31.38, hvis: Selskabet ikke har gælds- eller egenkapitalinstrumenter noteret på en fondsbørs, samt ikke er i gang med en børsnotering Selskabet selv er en helt eller delvist ejet dattervirksomhed, og venturedeltagerens minoritetsaktionærer ikke gør indsigelser imod at der ikke aflægges koncernregnskab Det overliggende eller ultimative moderselskab offentliggør et koncernregnskab aflagt i overensstemmelse med IFRS ED 9.2 Joint Arrangements fastlægger, at standarden skal anvendes af alle enheder der besidder kapitalandele i fælles arrangementer, med undtagelse af de samme enheder som er nævnt i IAS 31.1 a) og b), jf. umiddelbart ovenfor. Denne undtagelse er dog senere blevet ændret således, at også de i IAS 31.1 a) og b) undtagne enheder, er omfattet af IFRS X, hvormed sidstnævnte har et bredere anvendelsesområde. Definitionen på et fælles arrangement er ifølge den seneste ændring af IFRS X i maj 2009, Et kontraktforhold der opstiller betingelserne hvorved to eller flere parter påtager sig en økonomisk aktivitet som er under fælles bestemmende indflydelse. 11 Dette betyder, at både den gamle og den nye standard påkræver, at der foreligger en kontrakt for at arrangementet er omfattet af reglerne, hvilket ikke tager hensyn til, at et joint venture kan eksistere ved at to parter hver besidder 50 % af egenkapitalen i en virksomhed, uden at der foreligger et kontraktforhold. 12 Sammenholdes standarderne kan det endvidere udledes efter seneste ændring, at det også påkræves af begge standarder, at venturedeltagerne opnår fælles bestemmende indflydelse via kontraktforholdet for at disse kan anvende standarden. Dette medfører at et fælles arrangement med tre deltagere, hvor hver besidder en ejerandel på en tredjedel, men kun to af deltageren har fælles bestemmende indflydelse, skal deltageren uden fælles bestemmende indflydelse indregne 11 IAS Plus (2010b), maj IAS Plus (2010b), april

19 sine aktiver, passiver, omsætning og omkostninger der stammer fra den fælles aktivitet, efter reglerne i IAS 28 eller 39, alt efter om der foreligger hhv. betydelig indflydelse eller ikke. 13 Hverken definitionen til et joint venture i IAS 31 eller et fælles arrangement i IFRS X, stiller nogen krav til venturedeltagernes ejerandele eller besiddelse af stemmerettigheder. Dette fører til, at en virksomhed hvor medejeren besidder mere end halvdelen af stemmerettighederne, men hvor der efter aftale er fælles bestemmende indflydelse, skal klassificeres som et joint venture/fælles arrangement Hovedtyper af joint ventures/fælles arrangementer Hovedtyper af joint ventures i IAS 31 Ifølge IAS 31.7 findes der forskellige typer og former for joint ventures. Standarden identificerer følgende tre hovedtyper: fælles kontrollerede aktiviteter der indebærer at venturedeltagerne anvender egne aktiver og andre ressourcer, og at der således ikke etableres noget nyt selskab eller anden økonomisk konstruktion der er uafhængig af venturedeltagerne. Dette betyder at hver venturedeltager anvender sine egne materielle anlægsaktiver og har sine egne varebeholdninger, ligesom at venturedeltagerne afholder hver deres omkostninger hvorved de påtager sig egne forpligtigelser. fælles kontrollerede aktiver er når venturedeltagerne har fælles bestemmende indflydelse på, og ofte også fælles ejerskab af et eller flere aktiver, som er indskudt eller anskaffet alene til anvendelse i joint venturet. I henhold til IAS 31.19, medfører denne form for joint venture heller ikke at der oprettes et selskab eller anden økonomisk konstruktion, der er uafhængig af venturedeltagerne. Således har hver venturedeltager adgang til sin andel af fremtidige økonomiske fordele, gennem sin andel af det fælles kontrollerede aktiv. 13 IAS Plus (2010b), juni 2009 og IFRS (2010a), punkt Fedders, J & Steffensen, H (2008), side

20 En fælles kontrollerede virksomheder er et joint venture, som indebærer etableringen af et selskab, et interessentskab eller en anden virksomhed, hvori hver venturedeltager har en kapitalandel, jf. IAS Disse tre hovedtyper opfylder alle definitionen på et joint venture ifølge IAS 31.7, hvis de overholder følgende krav: 1. Der er to eller flere venturedeltagere der er bundet af en kontrakt, og 2. Kontrakten fastlægger fælles bestemmende indflydelse Endvidere fastslår IAS 31.11, at når kontrakten fastlægger fælles bestemmende indflydelse på joint venturet, medfører det, at en enkelt venturedeltager ikke ensidigt vil kunne kontrollere aktiviteten. Dog kan kontrakten ifølge IAS udpege én af venturedeltagerne som operatør eller driftsleder af joint venturet. Operatøren har ikke bestemmende indflydelse på joint venturet, idet dette ikke vil kunne finde sted i overensstemmelse med IAS I så tilfælde vil foretagendet være en dattervirksomhed og ikke et joint venture. Venturedeltagerne skal derfor fastlægge det økonomiske og driftsmæssige område som er uddelegeret til operatøren, i kontrakten. Klassifikationen af joint ventures i IAS 31 fokuserer på den juridiske form af konstruktionen, hvilket kommer til udtryk ved at hvert afsnit med hovedtyper indledes med at klarlægge, om den pågældende kategori indebærer etableringen af et selskab eller ikke, jf. IAS 31.13, og Sammenholdes definitionerne på ovenstående tre kategorier kan det udledes, at venturedeltager kan påvirke kategoriseringen af joint ventures mellem fælles kontrollerede aktiviteter/-aktiver og -virksomheder, ved at etablere eller undlade at etablere foretagendet i en økonomisk struktur der er uafhængig af venturedeltagerne. Således kan venturedeltagerne oprette en virksomhed, hvori hver venturedeltager besidder en kapitalandel der klassificeres som en fælles kontrolleret virksomhed, selv om virksomheden indeholder aktiver og forpligtelser som deltagerne har individuelle rettigheder og forpligtelser til, jf. BC

21 Dog fremføres det i IAS 31.23, at Behandlingen af fælles kontrollerede aktiver afspejler joint venturets indhold og økonomiske realiteter samt normalt den juridiske form. Dette betyder, at hvis venturedeltagerne opretter en virksomhed, der kun indeholder ét aktiv, vil der blive set bort fra joint venturets form og aktivet vil blive klassificeret som et fælles kontrolleret aktiv Hovedtyper af fælles arrangementer i IFRS X Fælles arrangementer kan ligeledes have forskellige former og strukturer, der efter seneste ændring i maj 2009 kan inddeles i to kategorier: (1) fælles aktiviteter og (2) joint ventures. 16 Udtrykket joint venture anvendes således også i ED 9, men er blevet begrænset til at omfatte den del af et fælles arrangement der skal indregnes i henhold til indre værdis metode. Klassificeringen af fælles arrangementet mellem fælles aktiviteter og joint ventures, er i henhold til ED 9.5 i høj grad et spørgsmål om hvilke rettigheder og forpligtigelser parternes kontrakt indeholder. En venturedeltager besidder således en fælles aktivitet, hvis denne har kontraktmæssige rettigheder til individuelle aktiver eller forpligtelser til at afholde udgifter eller stå for finansiering. Har en deltager i et fælles arrangement derimod ret til en andel af resultatet fra en økonomisk aktivitet, som består af en gruppe af aktiver og forpligtelser, er der tale om et joint venture. Venturedeltagerne kan ikke have rettigheder til individuelle aktiver eller forpligtelser til udgifter i joint venturet, jf. ED Dette er også er en logisk konsekvens af beskrivelsen af en fælles aktivitet. Det er desuden væsentligt at bemærke, at arrangementet skal oprettes igennem en separat enhed for at kunne klassificeres som et joint venture. Manglende opfyldelse af dette krav, 15 Fedders, J & Steffensen, H (2008), side IAS Plus (2010b), maj

22 vil medføre klassifikation som en fælles aktivitet. 17 Dette medfører omvendt ikke, at alle arrangementer der oprettes i en separat enhed skal klassificeres som joint ventures, idet venturedeltagerne udmærket kan have direkte interesser i den separate enhed, hvormed de direkte interesser skal indregnes som en fælles aktivitet, jf. umiddelbart ovenover. Med en separat enhed forstås i denne sammenhæng, enheder der er omfattet af definitionen på en regnskabsaflæggende virksomhed, som angivet i IASB nuværende konceptuelle begrebsramme projekt. 18 Denne definition anlægger en meget bred betragtning af en regnskabsaflæggende virksomhed, og fokuserer hovedsageligt på, at enheden omfatter økonomiske aktiviteter i et afgrænset område (ED/2010/2, RE2), samt at de økonomiske aktiviteter objektivt kan afgrænses fra andre enheder og økonomiske omgivelser de befinder sig i (ED/2010/2, RE3). Der er tale om en flydende overgang, idet det anføres at tilstedeværelsen af en retsgyldig enhed, hverken er nødvendig eller tilstrækkelig for, at der kan foreligge en regnskabsaflæggende virksomhed, jf. ED/2010/2, RE4. Således vil en del af en virksomhed kunne udgøre en regnskabsaflæggende virksomhed, og dermed en separat enhed, hvis de økonomiske aktiviteter i denne del, kan adskilles objektivt fra resten af virksomheden, jf. (ED/2010/2, RE6). 19 Endvidere skal informationerne fra den regnskabsaflæggende enhed være potentielt brugbare for eksisterende eller potentielle investorer, långivere eller andre kreditorer der ikke direkte kan fremskaffe de nødvendige informationer, til at træffe beslutninger om hvorvidt de skal engagere sig i virksomheden, eller om den har gjort effektivt brugt af de ressourcer den råder over, jf. (ED/2010/2, RE2). Når det skal vurderes om en enhed, der er separat fra venturedeltagerne, er en fælles aktivitet eller et joint venture, har kommissionen besluttet, at der skal anlægges en åben vurdering. På baggrund af indholdet i venturernes kontraktforhold, skal den åbne vurdering føre til en korrekt klassifikation af arrangementet. Dette sker ved anvendelse af en indikator tilgang IAS Plus (2010b), maj IAS Plus (2010b) maj IASB (2010c), punkt RE IAS Plus (2010b), maj

23 Figur 3: Beslutningstræ til klassifikation af fælles arrangementer. Er aktiviteterne i arrangementet underlagt fælles bestemmende indflydelse? Nej Uden for IFRS X anvendelsesområde Ja Befinder aktiviteterne i arrangementet sig i en separat enhed der er uafhængig af deltagerne? Nej Fælles aktivitet Vurder alle relevante fakta og forhold (f.eks. design, formål, aktiviteter, restriktioner i kontrakten og betingelserne for arrangementet) og bestem om deltagerne har en interesse i: Ja Fælles aktivitet Eller Joint venture Kilde: IASB (2009), punkt 24. Det fremgår af figur 3, at udgangspunktet for klassificeringen i IFRS X er en vurdering af, om arrangementet udgør en separat enhed der er uafhængig af deltagerne. Er dette ikke tilfældet, klassificeres arrangementet som en fælles aktivitet. Hvis arrangementet udgør en separat enhed, foretages der en vurdering af alle relevante forhold omkring arrangementet, for at afgøre om arrangementet klassificeres som en fælles aktivitet eller et joint venture. Vurderingen af alle relevante forhold omfatter blandt andet kontrakten, hvilket medfører at klassifikationen primært kommer til at bygger på venturedeltagernes rettigheder og forpligtelser. 17

24 Endvidere betyder opdelingen også at klassificering af fælles arrangementer stadigvæk påvirkes af hvilken juridisk struktur arrangementet oprettes i. For eksempel kan det udledes af IE 39-54, at venturedeltagerne i høj grad kan påvirke hvordan arrangementet skal fremstå i regnskabet. I eksemplet kan venturedeltager vælge mellem, at beholde en direkte interesse i aktiverne til udforskning, udnyttelse og udvinding af mineraler, eller overføre aktiverne til en selvstændig juridisk enhed, og dermed opnå en indirekte interesse i dem via en kapitalandel i virksomheden. Dette stemmer overens med udmeldingen i ED 9.1 der lægger fast, at det centrale princip i standarden er, at de kontraktmæssige rettigheder og forpligtelser i det fælles arrangement skal danne basis for parternes indregning. Fokus er hermed på indholdet i kontrakten mellem venturedeltagerne, og arrangementets juridiske konstruktion har kun en sekundær betydning, jf. ED 9.6. Hybride arrangementer Endvidere vil ét fælles arrangement kunne omfatte både en fælles aktivitet og et joint venture, jf. ED Dette er for eksempel tilfældet, hvis tre venturedeltagere opretter et fælles arrangement, der indebærer et fælles køb af en 15 etages bygning, hvor de hver især beholder en etage til eget brug og de resterende 12 overføres til en virksomhed der opfylder betingelserne for at være et joint venture. I sådan en aftale har venturedeltagerne både en direkte interesse i en enkelt etage (en fælles aktivitet), samt retten til en del af resultatet fra virksomheden med de tolv overførte etager (joint venturet) Sammenhængen mellem hovedtyper af arrangementer i IAS 31 og IFRS X Som anført nedenfor under afsnit 3.3. medfører klassificeringen af arrangementet at det skal indregnes på en bestemt måde, eller et valg mellem bestemte metoder. For af forstå klassifikationsændringernes betydning for indregningen, er det derfor vigtigt først at danne sig et overblik over hvordan kategorierne fra IAS 31 fordeler sig på klassificeringen i IFRS X. 21 IAS Plus (2010b), maj IASB (2007c), punkt IE

25 Den nye klassifikation af fælles arrangementer kan medføre de i figur 4 illustrerede omfordelinger. Figur 4: Sammenhæng mellem definitioner i IAS 31 og IFRS X. IFRS X IAS 31 Fælles kontrollerede aktiviteter Fælles aktiviteter (venturer har en direkte interesse i arrangementets aktiver, passiver, indtægter og omkostninger) Fælles kontrollerede aktiver Fælles kontrolleret virksomhed Joint Ventures (venturer har en indirekte interesse i arrangementets aktiver, passiver, indtægter og omkostninger) Typisk Mindre typisk Kilde: Teixeira, Alan (2009), side 8 og IASB (2006a), punkt 31. Det fremgår af figur 4, at fælles kontrollerede aktiviteter og aktiver tilgår fælles aktiviteter. Dette er fordi både venturedeltager der holder rettigheder til de anvendte aktiver i en fælles kontrolleret aktivitet, og venturedeltager der har kontraktmæssige rettigheder til et fælles kontrolleret aktiv, som regel har en direkte interesse i arrangementet. Disse vil i overensstemmelse med ED 9.5 skulle klassificeres som fælles aktiviteter. Det fremgår også af figuren, at fælles kontrollerede aktiviteter og fælles kontrollerede aktiver ikke kan blive omklassificeret til joint ventures i IFRS X. Grunden til dette er kravet om, at fælles arrangementer der ikke opfylder kravet til en separat enhed, skal klassificeres som en fælles aktivitet. En fælles kontrolleret aktivitet vil ikke udgøre en separat enhed, fordi den trækker på venturers egne ressourcer, der blandt andet omfatter udgifter til aktiver, personaleudgifter og finansieringsomkostninger, som det ikke er muligt at adskille objektivt fra resten af virksomheden. 19

26 Da venturedeltagerne selv står for finansieringen af fælles kontrollerede aktiver kan denne gruppe heller ikke klassificeres som joint ventures i IFRS X, fordi den finansielle information om den økonomiske aktivitet ikke har potentiale for at kunne bruges af eksisterende og potentielle investorer. Et eksempel på dette er når fælles aktiver har til formål at reducere omkostninger, ved at dele udgifterne. Desuden er informationerne om aktiverne allerede en del af venturers koncernregnskab da de indgår i dette. Det fremgår desuden af figuren, at ændringerne i klassificeringen af joint ventures/fælles arrangementer fra IAS 31 til IFRS X betyder, at en fælles kontrolleret virksomhed skal opdeles imellem fælles aktiviteter og joint ventures. Fælles kontrollerede virksomheder der består af en almindelig virksomhed, uden skjulte overførsler af rettigheder eller forpligtelser til venturer vil blive til et joint venture, mens den del af en fælles kontrolleret virksomhed, som deltagerne har individuelle rettigheder eller forpligtelser til, vil blive en fælles aktivitet. Dette kan føre til, at en deltager der besidder en kapitalandel i et fælles arrangement, der var klassificeret som en fælles kontrolleret virksomhed i IAS 31, ikke nødvendigvis er deltager i et joint venture i IFRS X. Endvidere vil omklassificeringen af joint ventures/fælles arrangementer fra IAS 31 til IFRS X, føre til uoverensstemmelser med US GAAP, fordi dette regelsæt stadig anvender konstruktionens juridiske form som en væsentlig faktor i bedømmelsen af om indre værdis metode er egnet. På denne måde vil der opstå forskelle hvor et fælles arrangement defineres som et joint venture i IFRS X, selv om det ikke er en juridisk selvstændig enhed, og når et fælles arrangement er en juridisk selvstændig enhed, men klassificeres som en fælles aktivitet i IFRS X Indregning af hovedtyper af joint ventures/fælles arrangementer Joint ventures/fælles arrangementer omfatter som anført ovenfor en bred kam af arrangementer underlagt fælles bestemmende indflydelse, der kan variere væsentligt med hensyn til omfang, form og indhold. Således omfattes arrangementer lige fra et enkelt 23 KPMG (2008), side 8 og Gandy, B m.fl. (2008), side 2 20

27 aktiv til en komplet virksomhed. Denne diversitet medfører, at der stilles specielle krav til indregning af hver af de forskellige hovedtyper af joint ventures/fælles arrangementer Indregning af fælles kontrollerede aktiviteter (IAS 31) Ved fælles kontrollerede aktiviteter skal en venturedeltager indregne følgende i sit årsregnskab, jf. IAS 31.15: Aktiverne venturedeltager kontrollerer, og de forpligtelser, denne har påtaget sig De omkostninger, venturedeltager afholder, samt sin andel af indtægter fra joint venturets salg af varer og tjenesteydelser Indregning af fælles kontrollerede aktiver (IAS 31) Ved fælles kontrollerede aktiviteter skal en venturedeltager indregne følgende i sit årsregnskab, jf. IAS 31.21: Sin andel af de fælles kontrollerede aktiver, klassificeret efter aktivernes art Egne påtagede forpligtelser Sin andel af forpligtelser påtaget i fællesskab med de andre venturedeltagere i forbindelse med joint venturet Indtægter fra salget eller anvendelsen af andelen af joint venturets produktion sammen med sin andel af de omkostninger, som er afholdt af joint venturet Omkostninger afholdt vedrørende kapitalandelen i joint venturet Ved fælles kontrollerede aktiver skal en venturedeltager indregne følgende i sit årsregnskab, jf. IAS 31.22: Sin andel af de fælles kontrollerede aktiver, klassificeret efter aktivernes art frem for som investering Påtagne forpligtelser Sin andel af forpligtelser påtaget i fællesskab med andre venturedeltagere i forbindelse med joint venturet Indtægter fra salget eller anvendelsen af andelen af joint venturets produktion sammen med sin andel af de omkostninger, som er afholdt af joint venturet Omkostninger afholdt vedrørende kapitalandele i joint venturet 21

28 Indregning af fælles kontrollerede virksomheder (IAS 31) Opfylder joint venturet kravene til en fælles kontrolleret virksomhed, kan en venturedeltager vælge, at indregne sin kapitalandel i koncernregnskabet enten ved, at anvende pro rata-konsolidering eller den indre værdis metode, jf. henholdsvis IAS og IAS Figur 5: Valg af regnskabsmæssig behandling af fælles kontrollerede virksomheder i IAS 31. Equity-metoden Pro rata-konsolidering Kilde: IAS 31.30, og formater IAS Indregn indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser på en linje for linje basis Medtag separate linjer for indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser Fælles kontrollerede virksomheder der opfylder betingelserne for at besiddes med henblik på salg ifølge til IFRS 5, måles i henhold til denne standard, dvs. til laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger, jf. IAS Som anført i klassificeringen af arrangementer i IAS 31, kan venturedeltagere besidde individuelle rettigheder til aktiver eller gældforpligtelser i fælles kontrollerede virksomheder. Dette kan betyde, at venturedeltager indregner andele af aktiver og forpligtelser uden at have rettighederne til dem, enten fordi de pro rata-konsolideres eller fordi de indregnes indirekte efter indre værdis metode. Indregner venturer aktiver i en fælles kontrolleret virksomhed, som en anden deltager har rettighederne til, vil det ifølge figur 6, føre til en overvurdering af venturers regnskab. 22

29 Omvendt vil indregning af en gældspost som venturer ikke har forpligtelserne til medføre en undervurdering. Figur 6: Pro rata og indre værdis metodes indflydelse på regnskabet som følge af venturedeltagernes individuelle rettigheder til balanceposten. Hvem besidder rettighederne til aktivet? Venturer Anden venturedeltager Type af Aktiv Undervurdering Overvurdering balancepost Forpligtelse Overvurdering Undervurdering Kilde: Egen tilvirkning. Denne type konstruktion kan også føre til, at venturer ikke indregner de fulde beløb af aktiver og gældsforpligtelser, som dermed kun indregnes forholdsmæssigt. Har venturer de fulde rettigheder til et aktiv i en fælles kontrolleret virksomhed, vil det føre til en undervurdering i venturers koncernregnskab. Omvendt vil venturers ansvar for en forpligtelse i en fælles kontrolleret virksomhed medføre en overvurdering i venturers koncernregnskab. Set fra et revisionsmæssigt perspektiv, vil der som regel være størst risiko for at regnskabsaflægger ikke indregner reelle forpligtelser, eller indregner aktiver uden at have rettighederne til dem. Dette er fordi det ofte er i udarbejderens interesse, at angive virksomhedens værdi så højt som mulig, for eksempel på grund af aflønning i virksomhedens aktier Indregning af fælles aktiviteter (IFRS X) Med hensyn til interesser i fælles aktiviteter skal venturer ifølge ED indregne følgende aktiviteter og aktiver i overensstemmelse med relevante IFRSs: Kontrollerede aktiver, samt sin andel af fælles aktiver klassificeret efter aktivernes art. Påtagede forpligtelser, samt sin andel af fælles påtagede forpligtelser med andre venturedeltagere i forbindelse med den fælles aktivitet. Afholdte omkostninger i forbindelse med den fælles aktivitet. 23