Lad være med at servicere eleverne: lad dem selv komme op og tage papir eller deres opgaver: bevægelse

Transkript

1 Workshop 1 Kollegial Sparring Baggrundsrammer: Mange kollegaer (på HF Efterslægten) havde ikke tid til sparring. På eget initiativ, en gruppelærer der havde lyst til at afprøve kollegial sparring søgte og fik 20 timer per deltager til kollegial sparring. Projektet begyndte i september med et startmøde, i november et midtvejsmøde og evaluering i april (møde sparring og vidensdeling). De 20 timer blev anvendt til efteruddannelse i blandt andet vidensdeling, supervision og CL kursus som man kunne melde sig til og lære at anvende viden til undervisning. Jeanne: Får eleverne motivering til læring - hvordan kan man engagere eleverne (CL, bevægelse i undervisning, dokumentation af eksperiment, lommefilm) Lad være med at servicere eleverne: lad dem selv komme op og tage papir eller deres opgaver: bevægelse Andre muligheder Undervisningsdifferentiering, brug a lydfiler, brug web 2. og integration af it, klasseværelseskultur, kreativ skrivning, integreret skriftlighed, arbejde med interviews, innovativ formidling, samarbejde mellem parallelle hold, heterogene grupper Arbejdsgruppe: lærerne har selv valgt, hvem de skal arbejde med Hvad kan man bruge sparring til? Refleksioner over egen undervisning Værktøjer til at forbedre, evt. ændre din undervisning Du er ikke over ladt til dig selv (Gør Det!) Folk skal gøre det af lyst, og ledelsen skal ikke bestemme ang. Sparringsgruppe. Praktisk: max antal 3 pr gruppe, observere undervisningen 2 gange i løbet af året, inden for ens normtal. (Observere en anvendelse af samme arbejdsform, f.eks. CL) Udveksling af erfaring og vidensdeling - i den store gruppe 3 gange om året. Sparring kan også fås fra andre så at man tager den didaktiske del med i sparring. Typer af sparring: samme klasse, forskellige lærere observerer eleverne, undervisning - Supervision/observering: hinandens undervisning - Samme hf klasse, hvad gør vi, eller hvad gør du, med dem der sidder bag computeren - Videndeling i faget (samme klasse) - Videndeling på tværs af fagene - Samme forløb samme tekst prøv at finde ud af hvordan tingene fungerer i forskellige klasser - SPA Videndeling og anerkendelse af hinandens faglighed, får øjne på andre ting. - Elektronisk: Dropbox (forløb, nye tekster, links, film, grammatiske øvelser) - Vidensdeling på tværs af alder og erfaringer Supervision og sparring i øjenhøjde (SPA) Spørgsmål Har du haft erfaringer med sparring tidligere?

2 Hvilket fokus er relevant for dig/ jer at sparre om? Hvilken slags sparring kunne du tænke dig at få fra dine kolleager? Hvilke fordele kan du se ved sparring? - Nye arbejdstider gør, at der er store muligheder for kollegial sparring Hvad kunne være problematisk ved sparring? - Tidskravene HUSK: 1. Fokus på sparring er vigtig under observation: ved først fællesmøde bliver i enige om hvad det er der skal observeres. (Alle kursister er aktive i timerne, elevernes udbud - hvad er det der sker) - lærerens praksis og ikke kursisternes 2. Oplægsholder (nye input) eller inviter en anden lærer (måske en kollega med andre fag end en selv eller en der har samme fag) med stor didaktisk interesse/en udefra kommende der ser på undervisningen. 3. Forskel mellem sparring og supervision Referat af Lars Jensen og Jeanne (jb@hfc.dk)

3 Workshop 3 it i nf Tina Warncke Nørgaard og Christina Dam Østergaard præsenterede de fire programmer Screecast-o-matic, Socrative, Qiuzlet og Easy Correct Og fortalte hvordan de havde brugt dem I undervisningen bl.a. at kursisterne skulle aflevere film af en kemiøvelse med formål, apparatur, fremgangsmåde og fejlkilder samt en screencast-o-matic med teori, databehandling og konklusion - se Tina og Christinas powerpoint på hf2net. Screencast-o-matic er et program, der optager billede (og lyd) fra den pc, de anvendes. Tina og Christina havde anvendt det både til at lave lærer- og kursistproducerede film. Hvis man opdager en fejl i sin film, kan man blot gå tilbage og optage oven i det allerede optagne. Filmene gemmes på screencasto-matic eller youtubes servere. Adressen er Kursisterne kan se de lærerproducerede film i eget tempo og kan ud over den daglige undervisning også bruges til repetition til eksamen. Der blev bl.a. vist et eksempel på hvordan man kam kommentere en kursistproduceret film - se Tina og Christinas powerpoint på hf2net. Socrative kan findes på og er et online realtime quiz/spørgeprogram, hvor læreren får svar fra kursisterne på de stillede sprøgsmål eller quiz. Det kan bruges til f.eks. at afdække (fejlagtige) forforståelser, forklaring af figurer, repetition. Quizlet findes på Med dette program får man med indtastning af ét sæt spørgsmål og svar mange forskellige quizzer, flash cards og printvenlig udgave til f.eks. cooperative learning øvelser som quiz og byt. Quizlet blev bl.a. foreslået anvendt som afslutning på et forløb eller repetition. Easy Correct er et tilføjelsesprogram til Word, hvor man kan oprette 10 x 30 automatiske kommentarer og får mulighed for at sætte fine grønne flueben ved det korrekte i en kursistaflevering. Programmet er desværre ikke gratis. Til slut nævnte oplægsholderne andre it-værktøjer til nf-fagene Kemi: Facebookgrupper (powerpoints): Kemi Fagdidaktik Kemilærer i gymnasiet (stx, hf, htx) Screencasts og forløbsplaner: Animation til forståelse af afstemning: Biologi: Spil, der bl.a. viser en celles forbrug af ATP: Interaktivt undervisningsmateriale: Fremstilling af bioethanol: Geografi:

4 Opmåling af opland: Google earth Geologi animationer: Webgeology Find epicenter og jordskælvstyrke: Virtuel Seismology Deltagerinputs og erfaringsudveksling: Her blev nævnt: (a la quizlet) Til B-niveau: biotech academy (søg på det virtuelle laboratorium) Ref. John Valentin Mikkelsen, Randers HF & VUC.

5 Workshop 5 ADHD går ikke væk af skæld ud! Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC Der blev i forbindelse med oplægget vist en meget fyldestgørende PowerPoint. Dette referat indeholder de spørgsmål osv., der yderligere kom frem. Det blev pointeret, at det er en speciallæges opgave at diagnosticere og ikke en lærer eller studievejleders opgave. Der drejer sig i høj grad om at have overskud og tålmodighed, når man arbejder med unge med ADHD, hvilket i nogle situationer kan være udfordrende. Hvorfor er der sket så kraftig en stigning i antallet af diagnoser? Dette spørgsmål kan der ikke gives et klart svar på. Skal man undervise hele klassen, som om de har adhd? Der er i princippet ikke nogen elever, som tager skade af at blive mødt med særlige pædagogiske redskaber, som kan være til stor gavn for eleven med adhd. Flere med adhd ønsker ikke at fortælle, at de har det. Det kan for flere elever med adhd være en hjælp, at vedkommende må lytte til musik, mens han eller hun arbejder. Hvilken effekt har medicin? Medicin kan være godt for nogen til at hjælpe dem med at kunne koncentrere sig i længere tid. ADHD kan hos enkelte elever blive brugt som undskyldning, hvilket i nogle situationer kan være vanskeligt for underviseren at navigere i. Afslutningsvis henvises der til litteratur og forskning inden for området se PP. Referent: Mari-Ann Drengsgaard, Herning HF og VUC

6 Workshop 7 Netwerk et projekt med fokus på ensomme unge Netwerk er et udviklingsprojekt af Ventilen og Mary Fonden, der har til formål at afhjælpe social isolation. På workshoppen var der præsentation af et forebyggelsesforløb, som allerede er afprøvet på nogle hf2 kurser rundt i landet. Dette forløb har til formål at forebygge den ensomhed, som rigtig mange unge slås med. Undervejs i forløbet, vil usikre unge få en stemme at tale med, samt få nogle værktøjer til at tackle de udfordringer de står overfor. Pointen er, at alle skal føle sig set, idet ensomme unge ofte skjuler sig og har tendens til at blive overmandet af negative tanker. I forløbet bliver de unge bl.a. tildelt en makker, som kan være der for en, som en ekstra støtte og tryghed. Samtidig kan lærerne få redskaber til at håndtere og hjælpe de elever, der føler sig ensomme. Forløbet er baseret på andres metoder og tilrettelagt som en struktureret pakke med vejledninger, øvelser mm., og kan med fordel indgå i hf2 s introforløb. Man tilmelder sig som skole, og det er vigtigt, at det er mindst halvdelen af alle første års holdene, der deltager. Det er endvidere et krav, at de involverede lærere deltager i et Netwerk seminar inden afviklingen af forløbet på skolen. Yderligere information kan ses på hjemmesiden;

7 Workshop 9 Studierejsen som dynamo for klasserummet Referat: Tobias Huus, Herning HF og VUC Projektkonteksten: 1. Hold fast på kursisterne (fx tutorordning) 2. Det rummelige HF, gennemsigtighed (vær konkret, tag intet for givet) og rummelighed (plads til alle) for gymnasiefremmede. 3. Sammenhængskraft som dynamo i klasserummet (30 konkrete værktøjer, ny hjemmeside undervejs, en del af Syddansk uddannelsesaftale) Optimering af studieturen, så den understøtter især sammenhængskraften: At rejse er at lære Baseret på erfaringer med en studietur med alle 1.hf ere til Krakow hvert forår på Fyns HF og VUC. Ca. 1½ lærer pr. klasse. Hver klasse har min. en fast lærer som følger dem i alle aktiviteter, uanset fagligt indhold. Eleverne er så hjemmefra forberedt af relevante faglærere. Det er afgørende at lærerne har lyst til at være inddraget i rejsen. Fag melder sig på, og omlægger undervisningen til studieturen (typisk med de timer de normalt ville have haft i ugen) - Oftest dansk (formidling til efter turen), engelsk (formidlingssprog, holocaust), historie (Auschwitz, Krakow som gammel hovedstad, industrialisering, den kolde krig), samfundsfag (industri, byplanlægning, kommunisme), NF (saltminerne) og matematik. Eleverne bombarderes med Krakow løbende, og forberedes. Jo mere fællesskab der skabes omkring turen før, under og efter, jo mere sammenhængskraft. Jo mere ansvar de får for turen og får hinanden, jo mere fællesskab. Kursister organiseres i grupper (som de deler værelse med), disse skal følges ad når de færdes i byen. Faglærerne koordinerer mere eller mindre hvordan kursisterne skal forberedes. Turen kan gøres til en brand for skolen, så kursisterne har forventninger og kendskab allerede inden skolestart. Kursisterne forbereder selv præsentationer af seværdigheder eller besøg ledsages af opgaver. Turisme erstattes af aktivering kr. pr. kursist kan dække udgifterne til bus, hotel og indgang. Leveomkostninger er lave, alle kan være med. Typisk omkring 20 der ikke er med, ofte muslimske piger. Den der ikke kan komme med får relaterede opgaver. Forskelligt tonede klasser har forskelligt indhold. Politiklassen besøger politiakademi, Pædagogklasse besøger børnehave, engelsk A klassen besøger gymnasium med vægt på interaktion. Alle besøg er forberedt, og de deles ofte op i mindre grupper med lokale. Kursister kan lave kontakt med lokale over skype inden. Erfaringerne bruges efter, især i engelsk hvor det handler om at få dem til at snakke. Konklusion: Jo mere elevinddragelse og jo mere faglighed (især løbende i året), desto flere sociale fordele og sammenhængskraft.

8 Studietur /4-27/4 Antal deltagere Lørdag Eftermiddag 21/4 1n + BSA 23 1p + NVV 24 1q + EKN og HVG* 28 Mødetid på Fyns HF-kursus kl o + BLC 25 1r + JKN og PPE* 25 1s + JON og LBH 14 1t + MRJ 26 Søndag 22/4 Formiddag Eftermiddag Forventet ankomst til hotellet kl.10 Morgenmad - indkvartering senest kl.14 Byvandring kl. 15 -? Eventuelt fælles aftensmad. Mandag 23/4 Formiddag Eftermiddag Fællestur til Auschwitz. Afgang fra busholdeplads kl.9 (medbring gerne madpakke ) Tirsdag 24/4 Formiddag Rundtur i Kazimierz Antal = 100 Antal = 65 Afgang fra hotellet kl.9 Nowa Huta Sporvogn til Kazimierz Rundtur og herefter frokost Busser fra Starowislna kl.13 Eftermiddag Wieliecka-saltminen VIGTIGT HUSK AT MEDBRINGE PAS! Ankomst Rundvisning kl.14 -? Busser tilbage til hotellet Onsdag 25/4 Formiddag Institutio nsbesøg Politibesø g Skolebesøg Maius Apoteket Schindlers fabrik Eftermiddag Nowa Huta Rundtur i Kazimierz Afgang fra hotellet kl.9 Sporvogn til Kazimierz Rundtur og herefter frokost Busser fra Starowislna kl.13 Torsdag 26/4 Formiddag Eftermiddag Pakke - Indkøb Hjemrejse kl Fredag 27/4 Formiddag Hjemkomst til Fyns HF-kursus kl. ca 11 Morgenmad: mandag-onsdag kl , torsdag kl

9 Workshop 10 Skriveportalen.dk Horsens HF og VUC Ref. ved Elsebeth Sanden, Gentofte HF Skriveportalens opbygning præsenteres Vha Skriveportalens mange øvelser kan man koble skrivning med danskfaglige aktiviteter. Kursisterne kan træne skrivekompetencen ved differentierede øvelser, der også giver kursisterne mulighed for at udarbejde stilladserede eksamensbesvarelser. Arbejdet med delopgaver kan samles til en færdig eksamensbesvarelse. Skriveportalen giver også mulighed for at fokusere på inddragelse af danskfaglig viden og metoder, der ofte mangler i kursisternes eksamensbesvarelser. Spørgsmål: Hvilken status har Skriveportalen.dk? Der har været eksterne sparring med Anders Østergård ligesom tidligere fagkonsulent Susanne Mose har været inde over portalen. Så kursisterne kan stole på indholdet. Er der erfaringer med træning af gruppearbejdet? Ja, der ligger materiale til udviklingen af gruppearbejdet om Skr. Dansk hæfte 1 på Skriveportalen.dk. Er der stile, som kursisterne kan se? Ja, der er en stilebank, hvor det også fremgår, hvilken karakter de forskellige eksamensstile har fået. Hvad kan Skriveportalen.dk som Østergaards portal ikke kan? Der er flere øvelser på Skriveportalen.dk, og måske er Østergaards øvelser for omfattende for kursisterne. Diskussion af, hvordan vi kan tilgodese de store krav i Skr. Dansk. Afslutning: Gode råd til Skriveportalen.dk modtages gerne. Den justeres en gang om året. Ved den næste justering vil der komme mere fokus på, hvad det vil sige at karakterisere!

10 Workshop 11 Anvendelsesorientering gennem praktiske processer Pædagogisk begrundelse for mere anvendelses orienteret UV - Hvorfor: mange forskellige elevtyper i en gængs klasse Hvad har de til fælles? oplever UV som verdensfjerne teorier og svære fagbegrebertilbage til Før-sproget - motto: Det jeg sanser husker jeg (neurobiolog Theresa Schillhab) Oplæg ved Horsens HF: Ex: billedkunst og naturfag Målsætning med undervisningen: Praktiske processer virkelighedsnært kursistrelateret - innovativt emnevalg før fag Elevvalgt (sikre høj motivation) Eks. på Opgaveformulering: I evalueringsopgaven udfører i et selvvalgt eksperiment, der visualiserer en problemstilling i den anvendte teori en problemstilling i den anvendte teori og i finder på et projektarbejde, hvor I laver et produkt! Workshop: lav en lille animation over et begreb ved hjælp af materialerne i de udleverede animationskasser HUSK: Keep It Simple, Stupid! (KISS) (icebreakers) Idestafet: Tema: Energier Slutprodukt: Animationsfilm Fordele: motivationsskabende, kreativt, anderledes, samarbejdet styrkes, væk med PC en, handlingsorienteret proces, visualiserende, udfordrende, interaktivt Ulemper: Tidskrævende, svært at anvende i nogen fag Hjælpeprogrammer online: (flowplayer), Ipad: Imovie

11 Workshop 12 Hverdagsøkonomi Kursus i september om SU-regler, budget, osv. Mange elever kan ikke få deres økonomi til at hænge sammen, hvilket går ud over deres uddannelse. De kender blandt andet ikke SU-reglerne eller har kendskab til forsikring, lån, osv. Derfor får de blandt andet en demonstration i, hvordan SU-reglerne skal læses. 19-årige kan måske ikke få den høje SU, hvis forældrene har en høj indkomst, og det kommer som en overraskelse for dem. Til kurset får eleverne info om, hvor meget de må tjene ved siden af SU en. Flere elever ved desuden ikke, at de kan få ungdomskort til transport. Resultatet er færre besøg på kontoret vedrørende de praktiske ting. Lån Det er nemt for de unge at få en kassekredit, men nogle forstår det ikke helt. Det samme gælder for Mastercard. Eleverne får derfor info om forskellige typer lån blandt andet muligheden for differentieret SU-lån. Feriepenge Ikke alle elever får udbetalt feriepenge. De skal selv ind og søge feriepengene, hvis beløbet er over 1500 kroner. Nogle elever tror desuden, at pengene bliver trukket af deres løn. Budget Forældrenes indboforsikring gælder indtil eleverne er 21 år. Eleverne laver et budget, hvilket giver et billede af de faldgruber, der er. Blandt andet hvor dyrt det er at købe morgenmad på 7-Eleven hver dag.

12 Workshop 15 Tutorfunktionen Niels Jørgen Olesen, Randers HF og VUC 1 Mål med samtalen Formål: styrke kursistens faglige, almene, sociale og personlige kompetencer. Lærer vs. Tutor Lærer er ekspert, I tutorrollen er kursisten eksperten og tutor er udspørger/katalysator. Samtalen bliver central Vi skal ikke: - Fortælle dem hvordan de skal leve deres liv - Give dem gode råd Vi skal - katalysere processer(respektér eget valg) - hjælpe til afklaring af faglige styrker og svagheder er der noget der hindrer en positiv ændring? Skal hindringer ryddes af vejen og hvordan? Spørge os frem (bruge hv-ord men undgå hvorfor (virker aggressivt) Fokus på at eleven selv får mulighed for at reflektere over sit eget liv og rolle. Hvordan gør kursisten, når det lykkes? (Eks. hvad går godt i de 60% af lektionerne, hvor der er fremmøde?) 2 Den gode samtales forudsætninger Et godt samtalested Empatisk lytten, hvor tutor forsøger at spørge ind/at sætte sig i kursistens sted. 3 Når det bliver personligt Læg mærke til hvor dine grænser går (fagligt og følelsesmæssigt) Det forventes ikke at vi kan løse alle problemer Nogle gange har kursisten bare brug for at læsse af ingen har taget varig skade af at nogen lyttede med nærvær og interesse. - Dog: Det er ikke sikkert at det kursisten har godt af, er godt for dig. - Udgangspunktet er det faglige og meget omfattende problemer henvises til studievejlederen. 4 Gode råd i. Planlæg samtalen ii. Lyt aktivt og skab tillid iii. Spørg åbent og nysgerrigt, sikre forståelse iv. Undlad gode råd, fordømmelse og vurderinger

13 v. Vær tålmodig, anerkendende, accepterende vi. Vær støttende og nogle gange konfronterende vii. Stil uddybende spørgsmål, spørg til konkrete eksempler viii. Undgå ledende og retorisk spørgsmål, lad kursisten finde svaret ix. Bevar overblikket og bring kursisten tilbage til emnet Der var efterfølgende en diskussion af, at der er en problematisk dobbeltrolle de steder, hvor tutorrollen i stigende grad anvendes som en funktion, der ikke blot skal motivere og hjælpe kursisten, men i stedet fungere som sanktionerende instans. Udlevering af fem cases med forskellige kursisttyper: En generelt dygtig elev, som klarer sig dårligt i et enkelt fag og siger at den pågældende lærer taler ned til hende/andre kursister. Generelt var der enighed om, at eleven skulle opfordres til at tage problemet op med læreren. Spg: Hvor lang er tutorsamtalen? Svar: 10 min den første, min nr. 2 og 3. Samtalelængde varierer. Kommentar: På nogle skoler er studievejleding med til første samtale. Spg: Skal eleverne tvinges til en samtale hvis det går godt? Svar: Lad eleverne fortælle hvorfor det går godt hvis det ikke gør, vil det komme frem i samtalen. Spg: Hvad gør man hvis man har snævre grænser og kun vil tale fagligt? Svar: Så kan man måske komme lidt i vanskeligheder det kan være svært at føre samtaler, hvis det kun skal være fag-fagligt. Kommentar: Kan det ikke være en fordel for kursisterne at de kommer i skole når livet er svært? Skal vi ikke holde dem fast i at de skal komme i skole? Jo fokus på deres ressourcer. Kommentar: Kursisterne skriver et lille referat af tutorsamtalen i deres studiebog. Afrunding: Kursisterne er ofte i fokus. Glem ikke at bruge kollegaerne til at tale med/læsse af.

14 Workshop 19 Entreprenørskab og innovation i HF Kreativ Oplæg af Thomas Weiergang, th@herninghfogvuc.dk, fra HF kreativ-linjen i Herning, HF & VUC HERNING Skolen er ene om arbejdsformerne på området, derfor interesseret i at spare med andre. Initiativet til linjen er udsprunget af et besøg på den 3årige Visuel HF- linje i Viborg, der samarbejder med Animation-workshop-school. ( og også rekrutterer elever der søger optagelse hertil. Efterfølgende kontaktede man Teko Design + Business i Herning, en ret bred designeruddannelse ( og fik etableret et samarbejde, der blandt andet indebærer at hfkursisterne har fri adgang til værkstedsfaciliter mm på Teko, hvilket virker meget motiverende på kursisterne Intention for linjen: Bred vifte af muligheder for kursisterne. Der er endnu ingen empiri på området i forhold til hvor givtig den kreative toning er i forhold til senere uddannelsesoptag og erhvervsvalg. Linjen er bygget op af en Hf pakke +4 kreative fag, design, billedkunst, innovation og medievidenskab. Derudover 1 ugl undervisningsdag på Teko, så målet er at blive kreativt studerende her fra start. Man har erfaret de år linjen har eksisterende at kursisterne bliver stadigt mere målrettede og satser på at komme på at blive optaget på Teko, dettegør dem til meget dygtige studerende. Vision: Kernefagene i hfpakken skal samarbejde med kreative fag, Skolen skal samarbejde med institutioner, have gæstelærere. Kreative fag skal være motor, og skal gøre sig interessante som samarbejdspartnere. Man satser på at maksimere det flerfaglige med designfaget i centrum. Eksempler på fællesopgaver i tværfaglige projekter: ( der er principielt muligheder for samarbejde mellem alle fag, de naturvidenskabelige, idræt mv, men det kræver motiverede lærere, som tiltrækkes af kreafagene som kæmpemolekylen i midten af mindre.) 1) Design fremtidens klasserum, i samarbejde med historie og dansk Historie: bidrager med den historiske skole, dansk medskolehistorier, Fagene understøtter dermed en nødvendig almendannelse-horisont til design. Besøg på Kinnarps/skolemøbler, med sparring og efterfølgende respons fra designere, hvor det innovative ligger i det virkelighedsnære. Innovation og design arbejder altid sammen. Mange begreber og processer overlapper, som man satser på skal blive så bredt anvendelige som muligt, og der arbejdes derfor økonomisk, ingen dobbelt - op i de to fag på modelgennemgange. 2)Grafitti og Street Art og CSR (bæredygtighed)i spil: Produktion af tasker, t-shirt, forbindelsen mellem håndværk, design og csr, socialt entreprenørskab, besøg af Nadia Plesner (Dafurnica-billedet), det at sælge til et godt formål. 3)Design af icons, samarbejde mellem dansk, samf, og design, fokus på research, kildekritik, informationssøgning, præsentation 4) Samarbejde omkring Kørner-udstillingen på Heart ( med redesignsopgave, et eyewittnessprojekt mellem kreafagene og engelsk.

15 Der betones faglige krav til de enkelte fag og gives demonstration af overlap mellem fagene. Krealinjens force: Styrkede adgangsmuligheder til teko (?) Entreprenørviden sammen med kreative evner, samarbejde, helhedstænkning, praksisorienteret, direkte kontakt til eksterne samarbejdspartnere Kursisterne er automatisk tilmeldt Young Enterprise entreprenørkonkurrence for unge, og kan bidrage med ders designprodukt og virksomheds-ide. Afsluttende fællesssnak omkring muligheder for erhvervspraktik, også i udlandet, feks evt over 3 år (som er tilladeligt for enkeltkursisster, surfer hf i klitmøller. Referent, Elise Bak, Randers HF&VUC; eb@randershfvuc.dk

16 Workshop 20 En struktureret asperger-pædagogik Workshop v. Jonna Byskov fra Herning HF og VUC. Jonna Byskov holdt et spændende oplæg om skolens særligt tilrettelagte Aspergerslinje, som hun på Herning HF og VUC var ophavskvinde til i 2008, og som fra 2011 blev statsfinancieret. Aspergers er en særlig diagnose inden for ASF (Autisme-Spektrum-Forstyrrelse). Personer med Aspergers er karakteriseret ved at være normaltbegavede, men de har store udfordringer i at afkode socialt samspil, og de er præget af en stor grad af infleksibilitet, men ellers er personer med en Aspergersdiagnose meget forskellige. Jonna startede med derfor med at spørge de 8 meget interesserede tilhørere på kurset: Er der overhovedet en pointe i at tale om en aspergers-pædagogik, når de er så differentierede?. Jonnas og skolens målsætning er, at eleverne i den særlige A-klasse gennemfører en fuld HF med de samme krav som på en almindelig HF. Der er blot taget behørigt hensyn til, at eleverne har en særlig lav stresstærskel og i det hele taget ikke skal overraskes. Visse af de særlige hensyn kan med sikkerhed også bruges i den dagligdags undervisning med ikke-diagnosticerede elever. For eksempel at læste lektier skal gennemgås, ellers er det decideret ødelæggende for eleverne, ligesom elevernes funktion i sociale relationer er nedsat de forstår ikke så godt den professionelle form, som vi undervisere har, forklarede Jonna. Derfor arbejder Jonna og hendes hold med at indarbejde mestringsstrategier, der skal give eleverne konkrete værktøjer til at tackle skolelivets udfordringer. Workshoppen efterlod det indtryk, at det kræver en lydhør ledelse og en ildsjæl her Jonna for at få en sådan særlig linje op af stå. Det vurderes at cirka 1% af den danske befolkning har en Autisme Spektrum Forstyrrelse, hvilket antyder, at der kunne være basis for flere særligt tilrettelagte linjer på HF- og Gymnasier i stil med Herning HF og VUCs eget projekt. Læs mere på: