16 05 Universitetet slumrer i sommerferien

Transkript

1

2 INDHOLD REDAKTION 04 Leder UNIVERSITET Universitetet slumrer i sommerferien Fotoreportage fra et uni uden studerende 06 Velkommen SDUderende En statistisk gennemgang af det nye kuld bachelorstuderende på SDU 08 Guide til studiekortets goder 10 Sociale medier skal på skoleskemaet 12 Flere eksamener på én dag Studerende risikerer, at deres eksaminer klumper sig sammen på én dag Uni under lup RUST opklarer hverdagsmysterier på universitetet 17 Ny universitetsdirektør flytter ind på SDU Find ud af, hvad den nye universitetsdirektør Jacob Schmidt har af tanker om sit nye job SAMFUND 18 Det handler om L.O.V.E Portræt af grimefænomenet Lucy Love 28 Ooog værsgo En flok ambitiøse filmfyre producerer kortfilm 30 Misbruger i mærketøj Anna på 52 år har i flere år holdt sit shoppingmisbrug skjult for familie og venner 34»Jeg videregiver min kærlighed til musik«som 18-årig blev Lea Lykke ramt af DJ-fever i København og nu er hun vendt tilbage 36 Tilbageblik på årets Roskilde Festival Tæt på ellevilde festivalgæster troppede igen i år op på Roskilde Dyrskueplads for at være en del af den orange følelse 38 TANKE 38 Debat: Prioritér udlandsophold, frivilligt arbejde og praktik 39 Klumme: Tid til sommerforsætter

3 * Mod forevisning af gyldigt studiekort. STUDIERABAT MANDAG - TORSDAG Vi giver 10 kr. i studierabat på alle ordinære forestillinger* Glæd dig til en tur i BioCity i centrum af Odense vi viser alle de store premierer i byens største sale. Odense Banegård Center biocity.dk tlf

4 REDAKTION 4 LEDER»As far back as I can remember, I always wanted to be a gangster «Med denne udmelding indledte Ray Liotta i 1990 filmen Goodfellas og understregede med replikkens overlegne styrke vigtigheden af at komme godt fra start. For begyndelser er vigtige. Det er nemlig dér i begyndelsen, i filmens anslag at publikums opmærksomhed skal fanges. Og fastholdes. Det er dér, interessen skal vækkes og kontakten skabes. I begyndelsen. Sommerferien er ovre, og Syddansk Universitet kan byde velkommen til over 4000 nye studerende. For mange af dem er universitetsverdenen ny, og for mange markerer studiestarten overgangen til en ny tilværelse. En ny begyndelse. Og ligesom på film er det vigtigt at få en god en af slagsen. På langt de fleste studieretninger er en god begyndelse ensbetydende med et actionpræget socialiserings- og drukprogram: rusturen. Det er lalleglade sommerdage med håbløst uintelligente aktiviteter, gakkede tutorer og en masse nye venskaber. Det giver associationer til Sunny Beach, og man tænker, at hvis det her er universitetet, skal det jo nok blive en leg. Men som i biografen, når den spændingsmættede indledning er overstået og den medbragte cola/ Til forelæsning med popcorn og cola under armen popcorn-combi alt for hurtigt er væk, ja, så slutter begyndelsen pludselig. Afløseren hedder hverdagen. Umulige afleveringer, kringlede pensumlister og vildfarelser på Blackboard hører hverdagen til på SDU. Det kan være drøjt, og man kan på tidspunkter få brug for et skud ikke-akademisk løssluppenhed. I sådanne stunder og til enhver anden tid! er det rart at have en hobby, man kan dyrke ved siden af studiet. Lad dig eventuelt inspirere af en flok SDU-drenges filmprojekt på side 28 her i bladet. At film skal ses i biografen kan være svært at leve op til, når SU en er brugt på dåseleverpostej, pasta og guldøl. Heldigvis kan du med studiekortet i skoletasken og guiden på side 8 få gode tips til en studietid i sus og dus. Som i filmens dramaturgi går spændingskurven op og ned i løbet af en videregående uddannelse. På et tidspunkt rammer man point of no return, hvorfra der ikke er SU-klip nok til at starte forfra. Men herfra sker der ofte noget magisk rent fagligt: Indviklede formler begynder at samarbejde, ismerne indfinder sig på rygraden, og man finder sig selv grinende med på underviserens jokes om kroppens anatomi som et full size puslespil. Det hele begynder at give mening! Til sidst udløses spændingen i et nervepirrende klimaks, hvor helten for det meste vinder og får sin belønning, i dette tilfælde et bachelordiplom. På side 18 kan du læse et portræt af en ung kvindelig musiker, som netop har fået sit afgangsdiplom fra Det Fynske Kunstakademi. Der burde være interessant læsning nok til at holde øjnene åbne, hvis filmen eller forelæsningen bliver for kedelig. Konklusionen på denne noget flagrende leder må være: To timer i biografens mørke eller tre år i forelæsningslokalet tomat, tomat. Efter endt forestilling er det bare om at læne sig tilbage og vente på 2 eren, som man selvfølgelig bare må se. Kandidaten. Men alt det tager vi til den tid. Nu handler det om anslaget, begyndelsen, og om at komme rigtigt i gang. Vi ønsker dig hjertelig velkommen på SDU og rigtig god fornøjelse. Også med læsningen. Mette Serup Niels Christian Buhl Faste skribenter: Anne Lundbye, Grith Larsen, Kenneth Skipper. Fast fotograf: Marco Bjørslev Jensen Mette Serup Ansv. chefredaktør Maja Mazor Chefredaktør Jasmina Blichert Redaktør Anders Dall Redaktør Niels Christian Buhl Redaktør Emma Bech Redaktør Forsidefoto Marco Bjørslev Jensen Layout Monica Brix / Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk Udgiver Serviceområdet Oplag 2.500, 8 gange årligt Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af SDU Kontakt rust@sdu.dk Web Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN

5 5 UNIVERSITET De studerende er draget til Sunny Beach. Kantinen har forpuppet sig et par måneder med klapperne klamret til siderne. Kaffemaskinen kommer på et årligt spaophold, så den er kaffeklar til et nyt semester. Et par busser pendulerer dog trofast mellem Odense Station og universitetet. Uden passagerer. UNIVERSITETET SLUMRER I SOMMERFERIEN TEKST Mette Serup / FOTO Marco Bjørslev Jensen

6 UNIVERSITET 6 Freshmen, nyt kød, russere og ruslinge. Øgenavnene er mange. Her er tallene bag de nye studerende på SDU 6 ud af 10 har en studentereksamen SD hver 4. TEKST Mette Serup ILLSUTRATION Mette Serup bachelorstuderende blev tilbudt en studieplads fordelt på landets De studerende på SDU kunne som de første bruge NemID til at se, om de var blevet optaget på studiet kommer direkte fra en ungdomsuddannelse 35 % flere studiepladser blev tilbudt af det humanistiske fakultet sammenlignet med sidste år 5 100% 80% 60% 40% 20% 8 universiteter 12 % færre ansøgere fra udlandet fik tilbudt en studieplads på SDU sammenlignet med sidste år NYE UDDANNELSER ER BLEVET UDBUDT AF SDU I ÅR 51% 49% 144 fik tilbudt en plads på jurastudiet 0% INTET BEHOV FOR KØNSKVOTERING: 51 % af SDU s studiepladser er tilbudt til en kvinde

7 4068 blev tilbudt en plads på SDU. Det er rekordmange Adjö, svenskere Kun 8 % nordmænd og svenskere er blevet tilbudt en plads på SDU s medicinstudie. I 2006 var tallet 37 % 7 UNIVERSITET JA vs. NEJ Statistikken er fra optag i 1. runde pr. 30. juli. Herefter skal de studerende be/afkræfte deres plads. De endelige tal er klar 1. oktober 2011 U890 førsteprioritetsansøgere har fået afslag fra SDU på danskstudiet, så de kan blive superkompetente sprognørder 11 % af studiepladserne er blevet tilbudt til en ansøger med HF som adgangsgivende eksamen 14,6% SDU udbyder 14,6% af landets studiepladser. Det gør SDU til Danmarks 3. største universitet.»det danske sprog er en svær en«personer som Prins Henrik og Sydney Lee omgås det danske på deres helt særlige facon. Nu har SDU tilbudt 73 studerende en plads 67% af de ansøgere, der blev tilbudt en plads, er 21 år eller yngre Like Rust magasinet på Facebook. Så bli r vi gla e SDU har afdelinger i Odense, Esbjerg, Kolding, Slagelse, København & Sønderborg

8 UNIVERSITET 8 LIVET PÅ SU BYDER PÅ EN KRONISK SLUNKEN BANKBOG. MEN INDEN DET HELE ENDER I PASTA OG KETCHUP, GI- VER RUST DIG EN GUIDE OVER, HVAD DIT NYERHVERVEDE STUDIEKORT KAN TILBYDE AF (NÆSTEN) GRATIS GLÆDER. TEKST Grith Larsen ILLUSTRATION Niels Christian Buhl Du står med brevet i hånden. Du er optaget på din drømmeuddannelse. Forude venter mange år på SU med et budget, der ikke tillader mange udskejelser, når først pengene er brugt på tandpasta, bøger og fredagsøl. Men med dit nyerhvervede studiekort kan du sagtens forsøde studietilværelsen uden at blive ruineret. Der er nemlig masser af rabatter at score med et studiekort i skoletasken. KULTURCHOK Efter mange timer på skolebænken kan hovedet godt trænge til frikvarter. Giv hjernecellerne et kulturelt input med en teatertur. Både Odense Teater, Odense Internationale Musikteater og Teater Momentum giver dig 50 % på alle forestillinger. Vil du hellere savle over Brad Pitt eller Megan Fox, kan du smutte i biffen og få 10 kroner i rabat hos BioCity Odense og Cinemaxx Odense mellem mandag og torsdag og i Cafébiografen alle ugens dage. På campus Odense giver 100 kroner dig et medlemskab i Filmklubben. Skal musik forkæle dine øregange, kan Odense Symfoni lokke med 65 % rabat på alle symfoniorkestrets koncerter. Odense Zoo giver 50 % rabat på entré til VinterZOO hver fredag, og Kunsthallen Brandts giver rabat på entré alle dage og fri entré hver torsdag klokken I Esbjerg giver Esbjerg Kunstmuseum 40 % rabat på entrébilletten. VITAMINER TIL HJERNEN Universitetet vil meget gerne banke en masse viden ind i de studerende, og det koster penge. Heldigvis giver Studenterboghandelen 10 % rabat på et stort udvalg af titler, hvis du langer studiekortet frem på disken. Derudover giver Arnold Busck 10 % rabat på studierelevante bøger dog ikke på ordbøger, og forlaget DarkLights giver 20 % på alle bøger. KLÆDT PÅ TIL STUDIELIVET Er lokkerne lige så slidte som din bankbog, kan du få en klipning med 10 % rabat hos Hair Obsession og Moii, 15 % hos Zézé Coiffure og 20 % hos Trend of Hair i Odense. Hvis du vil peppe dine udtrådte Converse-sko op, kan du tage i TopShop, Kanalje, Second Female og Message, som giver 10 % i studierabat. Profil Optik giver 15 % rabat, og Centrumtandlægerne giver gratis røntgen og bedøvelse til studerende på Syddansk Universitet. Thiele i Rosengårscentret giver 10 % kontantrabat på køb af briller isat nye glas samt på kontaktlinser købt per år. PARTY I PROVINSEN Selvom hverken IN, Zen eller Karel van Mander er placeret nær dit universitet, kan du stadig finde gå-i-byen-steder. Endda til billigere penge. Studenterhus Odense giver altid rabatter til studerende både i døren og i baren. Internationalt Hus giver altid rabat på entré til studerende, og på Club Retro kan du feste med fri entré hver lørdag inden klokken 01. PASTA OG KETCHUP DELUXE Når pasta og ketchup bliver alt for ensformigt, kan man få gastronomiske oplevelser uden at skulle leve af havregryn resten af semesteret. Sunset Boulevard disker op med en stor menu til prisen for en almindelig menu. Alle McDonalds-restauranter i Odense tilbyder 10 % rabat ved køb af mellem eller stor menu. Er du i stedet til en gang brunch, giver The Room og Froogys Cafe 10 % rabat på hele regningen. På studenter-rabatten.dk kan du finde mange flere studievenlige tilbud.

9 9 UNIVERSITET VIND EN TUR TIL NEW YORK FOR 2 PERSONER* BLIV GRATIS MEDLEM AF IDA HELE STUDIETIDEN OG NYD FORDELENE: KUN FOR STUD.SCIENT.ER OG INGENIØRSTUDERENDE Læs mere på ida.dk/sdu, ida.dk/sdutek eller ida.dk/alsion

10 UNIVERSITET 10 COMPUTERE, INTERNET OG MOBILTELEFONER HAR GJORT DERES INDTOG I DE DANSKE KLASSELOKALER. MED DEM FØLGER FORSTYRRENDE ELEMENTER SOM FACEBOOK, MESSENGER OG SMS-BESKEDER. I STEDET FOR AT FORBYDE DE SOCIALE MEDIER VIL FORSKERE NU UDVIKLE IDÉER TIL AT INDDRAGE DEM I UNDERVISNINGEN. TEKST Anne Lundbye ILLUSTRATION Niels Christian Buhl Camilla Jensen is Hjemme fra to dejlige uger i sommerhus. Christian likes Smagsdommerne. Kasper Egestrøm og Nicki Frederiksen are now friends. Eleverne i de danske klasselokaler er online i stedet for at være en del af undervisningen. Facebook, Messenger og Twitter er blevet en lige så fast bestanddel af skoleskemaet som den obligatoriske frokostpause. Det skal udnyttes. Efter sommerferien starter et nyt forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan de sociale medier kan bruges konstruktivt i undervisningen. Socio Media Education er navnet. Bag initiativet står Michael Paulsen fra institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier fra Syddansk Universitet og lektor Jesper Tække fra Institut for Informations- og Medievidenskab fra Århus Universitet.»Når man som forsker kigger ud i klasselokaler, så er det forbavsende, hvor lidt de her nye muligheder bliver brugt,«siger Michael Paul-

11 sen og tilføjer:»lige pludselig er de her mærkelige genstande som telefoner og computere bare dumpet ned på relativt få år.«i de næste tre år skal Michael Poulsen sammen med kollegaen Jesper Tække følge en forsøgsklasse fra Skive Handelsgymnasium og sammen med lærerne udvikle måder at bruge de sociale medier i undervisningen. Eleverne skal blandt andet bruge Twitter for at sprede viden, og de skal lave en side på Wikipedia for at samle viden. Michael Paulsen og Jesper Tække fungerer som observatører på sidelinjen i nogle af timerne og laver interviews med eleverne. Derudover sammenligner de forsøgsklassen med alle de andre klasser på årgangen for at finde ud af, hvordan forsøgsklassen udvikler sig i forhold til generelle it-kompetencer. De tjekker også, om det sociale miljø og det faglige niveau ændres i forhold til parallelklasserne. FACEBOOK FORSTYRRER UNDERVISNINGEN De sociale medier som Facebook, Twitter og Messenger er altid blevet set som en forstyrrelse i timerne. Det er nu også dokumenteret med en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning ved DPU på Århus Universitet. Rapporten viser, at både lærere og elever mener, at den nye teknologi forstyrrer undervisningen og blokerer elevernes indlæring. Det er en myte, at unge mennesker er digitalt indfødte og sagtens kan multitaske og klare fem ting på én gang, mener Arnt Louw Vestergaard, der er projektleder og stipendiat ved Center for Ungdomsforskning på DPU:»Den seneste hjerneforskning viser, at hvis vi løser fem opgaver på én gang, så løser vi dem, som om vi er halvfulde. Og det gælder alle mennesker, både yngre og ældre generationer.«reglerne BRYDES Forstyrrelsen af koncentrationen har fået mange skoler til at indføre forbud mod Facebook. Men Michael Paulsen mener langt fra, at forbud er løsningen på problemet. Som forsker har han fulgt nogle klasser, hvor man har indført strenge regler, og her har tendensen været tydelig:»hvis man forbyder Facebook, vil der altid være nogle af de smarte elever, der hurtigt finder ud af, hvordan de kan komme på alligevel,«fastslår han. Derudover mener Michael Paulsen, at forbuddet bliver en kamp på flere niveauer. Det bliver først og fremmest en kamp mellem lærere og elever, hvor eleverne efterhånden bliver rigtig gode til at snige sig udenom. Og lærerne bliver en slags politimænd, der hele tiden skal holde øje i stedet for at koncentrere sig om at undervise. Men det bliver også en kamp mellem lærerne. Nogle lærere vil naturligt føre den strenge linje som autoriteter, mens andre lærere mod deres vilje bliver tvunget til at indtage den rolle.»hvis man på en skole indfører forbud mod Facebook, så forholder man sig heller ikke til fænomenet overhovedet. Og eleverne vil formentlig bruge Facebook under alle omstændigheder både i undervisningen og uden for,«siger Michael Paulsen. Omvendt mener han heller ikke, at løsningen er at lade eleverne være online på Facebook konstant. De sociale medier skal derimod inddrages i undervisningen. KLASSELOKALET GÅR ONLINE Inden projektets start har Michael Paulsen og Jesper Tække været rundt på forskellige gymnasier for at se nærmere på gymnasieelevers it-forbrug. Her var der ingen tvivl. De sociale medier er det, som lærerne indtil nu har haft sværest ved at bruge i undervisningen. Michael Paulsen mener, at unge på en gymnasial uddannelse skal lære meget fagligt, men de skal i høj grad også lære at samarbejde. Og der er de sociale medier helt oplagte.»med de sociale medier kan man samarbejde og lære noget sammen, og man kan udnytte, at man har muligheden for at kunne interagere og trække på alle mulige mennesker, der sidder i hele verden,«forklarer han. De danske forskere har fundet inspiration i en amerikansk undersøgelse af sociale medier som Twitter og Facebook. Den viser, at eleverne får stor gavn af de sociale medier både fagligt og socialt hvis de ved, hvordan de skal bruge dem. HOLDNINGERNE ER MANGE, LØSNINGERNE FÅ For år siden var undervisningen relativt afgrænset. Man sad inden for fi re vægge, og man chattede og skypede ikke med alle mulige fra andre lande, fortæller Michael Paulsen.»Nu kan der være nogen med i undervisningen, som sidder på den anden side af jorden, uden at underviseren har kendskab til det. Det gør jo undervisningsrummet mere usikkert,«understreger Michael Paulsen.»Der er ikke tid til at etablere normer for, 11 hvad man bør gøre, og hvad man ikke bør gøre. Så lærerne ved ikke rigtig, hvordan de skal forholde sig,«siger han og fortsætter:»jeg tror ikke, der er ét lærerværelse i dag, hvor man ikke sidder og diskuterer de her ting. Og holdningerne er mange, men løsningerne få. Det er det, vi er her for at gøre noget ved.«sociale MEDIER SOM LÆRINGSREDSKAB Det er en skrøne, at alle unge er vokset op med medierne og derfor er superkompetente brugere af cyberspace, mener Michael Paulsen. Gymnasieelevers kompetencer inden for it er derimod ekstremt forskellige. Nogle kan næsten ingenting, mens andre kan enormt meget inden for et snævert område.»de er slet ikke gode til at bruge teknologien som et læringsmedie. Der er aldrig nogen lærere, der har lært dem det, så det er jo nærmest tilfældigt, hvis de selv har lært det.«vejen frem er, ifølge Michael Paulsen, at lærerne inddrager de sociale medier i undervisningen på en bevidst og kontrolleret måde som supplering til det faglige:»vi skal simpelthen finde ud af, hvordan vi kan gøre det her til et undervisnings- og læringsredskab. Og så må det jo godt være et socialt redskab, der kan medvirke til, at eleverne kan interagere og kommunikere med hinanden. Vi skal lære at få den faglige arena til at fungere og spille sammen med den sociale arena.«arnt Louw Vestergaard fra DPU mener også, at lærernes styring af de sociale medier er altafgørende.»de sociale medier har et læringspotentiale, men de har også potentiale til at forstyrre undervisningen. Det hele kommer an på, hvilken pædagogisk ramme de bliver sat ind i. Med det mener jeg, hvordan lærerne håndterer det i undervisningen,«siger Arnt Louw Vestergaard. Han mener, at vi mangler nogle it-trafi k- regler i forhold til undervisningen, og synes derfor, at forskningsprojektet Socio Media Education er et skridt i den rigtige retning:»vi savner noget mere omfattende, velinspiceret og grundig, forskningsmæssig viden omkring, hvad der virker, og hvad der ikke virker på det her felt. Jeg hilser projektet velkommen og håber på fl ere af disse tiltag fremover.«universitet

12 LÆSEPLANER OG EKSAMENSSTRESS BLIVER STRAMMET EKSTRA, NÅR NOGLE STUDERENDE FÅR BESKEDEN, AT DE SKAL TIL TO EKSAMENER PÅ SAMME DAG. PÅ GRUND AF INDVIKLEDE EKSAMENSSYSTEMER GÅR DET OFTEST UD OVER STUDERENDE MED EKSTRA FAG ELLER UTRADITIONELLE LINJER. TEKST Emma Bech FOTO Niels Christian Buhl Eksamensperioden er fyldt med litervis af Nescafé, flere tusinde siders pensum, svedige hænder og et hjerte, der sidder langt oppe i halsen. Nogle studerende med skæve studieretninger eller alternative fagkombinationer må fylde indkøbskurven med ekstra Nescafé, fordi de bliver indkaldt til to eksamener på én dag. Det sker på grund af forældede eksamenssystemer, som ikke er indrettet efter de studerende, der ikke følger en traditionel studieretning. Når man bryder med en traditionel linje sker det med tilvalgsfag, fag på et andet campus eller ved at skulle tage et kursus om. Nogle studerende bider tænderne sammen og gennemfører en dobbelt eksamen, mens andre bevidst dumper et fag og tager reeksamen senere på året. På Syddansk Universitets eksamenskontor får de ofte en frustreret studerende i røret med en presset eksamensplan. Fagkoordinator på eksamenskontoret Jane Westergaard kender til problemet. Hun siger, at universitetet ikke kan tage hensyn til alle studerende og accepterer, at nogle studerende står med et overbooket eksamensskema:»hvis en studerende står med to eksamener på samme tid, er det den persons ansvar at få det ændret hos studiekontoret eller ved at søge dispensation. Vi prøver selvfølgelig at hjælpe den studerende,«siger Jane Westergaard. EKSAMENSOVERLAP SKABER PANIK Dung Njuyen var i sommer en af de frustrere-

13 13 UNIVERSITET de studerende i den anden ende af røret. Hun er lige blevet bachelor i negot med kinesisk som hovedsprog, som hun læste på Sønderborg campus. Men hun har sin daglige gang i Odense, så da chancen bød sig for at slippe for at vifte med pendlerkortet og tage et af sine fag i Odense, slog hun til. Men da eksamensplanen blev offentliggjort, sad hun lige pludselig med tre eksamener på tre dage, hvoraf to af dem lå på den samme dag med få timers mellemrum. Den ene i Odense og den anden i Sønderborg.»Jeg panikkede fuldstændig. Jeg henvendte mig straks til studieservice, som sagde, at de måtte have lavet en fejl, og at de ikke havde set, at jeg fulgte et kursus i Odense. Som svar fik jeg bare, at jeg havde valgt at tage et fag i Odense, og derfor skulle jeg også bare komme til eksamen i Odense. Jeg fik at vide, at der overhovedet intet var at gøre,«siger Dung Njuyen. SELVFORSØRGENDE STUDERENDE Problemet er ikke kun kendt på Syddansk Universitets gange. På Københavns Universitets mange afdelinger er det også et velkendt problem. Det fortæller funktionsansvarlig for eksamensplanlægningen Hans Bredenfeld Matzen. Han forklarer, at eksamenskontoret i forvejen er på overarbejde, så de studerende må selv sørge for at gøre at noget ved den ekstra eksamen.»hvis eksamenssammenfald skulle undgås, skulle de afholdes over 200 dage, det kan vi ikke, der er simpelthen ikke nok dage i året. Det er i orden, at man bliver nødt til at tage reeksamen i et fag, fordi man ikke kan gå til to eksamener på samme tid. Har den studerende deltaget i undervisningen og opfyldt eventuelle eksamenskrav, kan man godt gå til reeksamen,«forklarer han. Uden hjælp fra universitetet stod Dung Njuyen Alene. Hun valgte derfor at tage sine arbejdshandsker på og fylde på med Nescafe. Hun ville gennemføre begge eksamener. Efter en fire timer lang skriftlig eksamen i Odense fræsede hun ud ad motorvejen for at nå til sin mundtlige eksamen i Sønderborg. Hun bestod begge eksamener. Men selvom hun var hårdhudet og gennemførte begge to, måtte hun droppe sin tredje og sidste eksamen i international business, som lå dagen efter. Det har efterfølgende skabt problemer for hendes fortsættelse videre på kandidatuddannelsen.»de eksamener var bare noget, der skulle overstås. Og det var desværre lidt noget rod, må jeg sige. Men jeg bestod i det mindste begge eksamener. Men hold kæft, hvor var det presset. Det vil jeg ikke ke ønske for nogen,«si- ger Dung Njuyen. SYSTEMER BENSPÆNDER Både Hans Bredenfeld Matzen og Jane Westergaard indrømmer, mer, at måden at koordinere eksamenerne på er forældet. De understreger dog, at det ikke er lige til at indføre et nyt system på grund af uenigheder og manglende økonomisk støtte. De kan dog stave til digitalt i Århus. På Handelshøjskolen indførte de i 2003 et digitalt system, som med næsten 100 procents sikkerhed ed kan forhindre eksamenssam-ssammenfald. Systemet hedder Sylabus og gør det muligt for de kontorfuldmægtige, som tilrettelægger r eksamensdatoerne, at se et skema over hver enkelt studerendes fag. Ud fra de digitale skemaer tilrettelægger de så eksamenerne og lægger dem på nettet. Kontorfuldmægtig Dorit Winther Rasmussen fra Handelshøjskolen fortæller, at det nye system har gjort hendes job som eksamenstilrettelægger meget nemmere og opfodrer andre videregående uddannelser til at indføre samme system.»vores nye system fungerer meget bedre end det gamle, hvor vi brugte kæmpe plancher, viskelæder og blyant. Det er et system, jeg helt bestemt synes, andre skal indføre,«siger Dorit Winther Rasmussen. I København og Odense må de dog stadig frygte at skulle løbe ekstra stærkt i eksamensperioden.

14 UNIVERSITET 14 UNI UNDER LUP SYDDANSK UNIVERSITETS MANGE KROGE, REGLER OG HISTORIER HAR GIVET ANLEDNING TIL UNDREN OG MYTER. RUST HAR DERFOR SAT UNIVERSITETET UNDER LUP OG TESTET ET PAR AF DISSE HVERDAGSMYSTERIER I HÅBET OM AT GØRE DIG LIDT KLOGERE. TEKST Emma Bech ILLUSTRATION Niels Christian Buhl JENS ODDERSHEDE, HVEM? Du fi nder ham i et travlt kontor på Gydehutten i Odense. Du ved, hvem han er. Du ved, hvordan han ser ud. Men hvad ved du egentlig ellers om din rektor, Jens Oddershede? Vidste du, at Syddansk Universitets rektor er cand.scient. fra Aarhus Universitet med kemi som hovedfag? Og i 1978 kunne han kalde sig dr.scient., da han erhvervede sig en doktorgrad. I mange år arbejdede han som lektor og senere professor i kemi på både danske og udenlandske universiteter. I 2001 blev han så udnævnt til rektor for Syddansk Universitet. Siden 2005 har han desuden været formand for rektorkollegiet. GYDE A HVA FOR NOGET? Klik, klak, klik, klak. Fødderne bevæger sig fremad på det grålige betongulv. Du kender den lange, ensformige vej, som vandres i nærmest halvsovende tilstand for at give kroppen kaffe eller nå til det fjerneste auditorium. Den velkendte vej på SDU i Odense hedder Gydehutten. Men hvorfor hedder den egentlig det? Og er den virkelig så lang, som den føles? Navnet Gydehutten og de omkringliggende gangnavne som Krogene og Lysningen stammer fra den gamle og fredede, fynske landsby Killerup. I 1976 opkøbte Undervisningsministeriet mange af landsbyens gårde for at bygge Syddansk Universitet. De gamle bygninger blev fl yttet, men til

15 15 UNIVERSITET gengæld opkaldte universitetet sine mange fi - nurlige kroge efter de fredede gårde. Selvom den lange, traskende gang ned ad Gydehutten føles som fl ere kilometers ondskab, måler den faktisk kun 450 meter fra den ene til den anden ende. KOMPENDIEPRISERNES INDVIKLEDE REGNESTYKKE Klokken har ringet ind til et nyt semester, hvilket betyder, at pengepungen skal tømmes for at købe bøger. Men har du ikke undret dig over, at et 100 siders tyndt kompendium kan koste 200 kroner, og et dobbelt så tykt kompendium sommetider kun koster halvdelen? RUST har haft kompendiepriserne under lup, og vi kan afsløre, at forklaringen i sig selv kan virke som et mysterium. Prisen på de mange kopisider bliver bestemt af fl ere faktorer. Først udregner man universitetets udgifter til papir, blæk, afl ønning og selve kopieringen. Oveni den pris lægges et beløb, så boghandlen kan tjene lidt penge på at sælge kompendierne. Priserne på de bøger, som kompendierne bliver kopieret fra, betyder også meget for de svingende priser. Deres kostpris er nemlig også en del af regnestykket. Og til sidst skal prisen så tilsættes det gebyr, det koster at få fi rmaet Copydan til at producere kompendierne. Efter den indviklede ligning har man den endelige kompendiepris. TOILET ELLER IKKE TOILET Både som tutor og russer vil du fortælle og høre mange myter om SDU. En af de mere populære anekdoter går på, at man glemte at tegne toiletterne på bygningsplanen, da Odense Universitet skulle opføres. Det er dog kun en halv sandhed. Da universitetet stolt slog dørene op, var der linet en perlerække af toiletter op ved den originale hovedindgang, som lå i underetagen. Bygherrerne så intet behov for toiletter på overetagen. De studerende måtte derfor krydse benene eller spæne langt for at få kaffen ud af systemet. Efterspørgslen på toiletter langs Gydehutten resulterede dog i, at man i år 2000 gav de studerende toiletter lidt tættere på auditorierne. BEDSTEFORÆLDRE OG IT Dagen, hvor du skal bevise, at du har hørt efter hele semesteret, er kommet. Men det er ikke kun underviserens kryptiske formulering af eksamensspørgsmålene, som giver plads til undren. Undringen frembringes også af den hær af pensionister og efterlønsmodtagere, som tager imod en som glade bedsteforældre ved indgangen til den fl ere timer lange svedetur. RUST har undersøgt, hvorfor eksamensvagterne altid er ældre mennesker. Vagterne udgøres af mennesker i aldersgruppen 60+, så de kan gøre en god gerning, og universitetet kan spare penge. De fl este pensionister har ikke en overbooket kalender, og de er derfor ofte tilgængelige i eksamensperioden

16 UNIVERSITET 16 RUSTOGRAMMER TEKST Emma Bech FOTO Stock xchng FORSKERMATCH Som forsker kan det være svært at vide, hvad forskere i andre lande har under deres lup samt finde den viden, der kan sætte skub i ens projekt. Det kan Syddansk Universitet være behjælpelig med i et projekt, der kaldes Vidensregion Syddanmark/Schleswig-Holstein. Projektet har fået bevilliget 6,5 millioner kroner, hvilket sikrer, at forskere kan matches på tværs af grænsen i mindst tre år endnu. Formålet er et tæt videns- og erhvervssamarbejde mellem forskere og videnskabsmænd i Danmark og Tyskland. Projektleder Philipp A. Ostrowicz er meget glad for samarbejdet og kan allerede se tilbage på ti vellykkede forskningsprojekter inden for blandt andet nanoforskning, Life Science og didaktik. STØTTE UDLØSER BONUS SDU får lidt flere penge at gøre godt med i det nye studieår. Det viser sig nemlig, at universitetet er god til andet end uddannelse. SDU er det bedste universitet i landet til at tiltrække privat forskningsstøtte. Det giver SDU 28,1 millioner kroner ekstra fra regeringens nye matchfond, der har penge at uddele både i år og næste år. Rektor Jens Oddershede siger, at det endnu ikke er besluttet, hvad bonussen skal bruges til. Han understreger dog, at det koster at samarbejde. Flere institutter har måtte punge ud af egne midler. Han mener derfor, at en del af pengene bør gå til de af institutterne, der har fået flest private midler. FLERE SPROG BLIVER FREMTIDEN Do you know hvor Paris sind? Danskerne skal ikke længere kun kunne spørge sig frem på et gebrokkent engelsk. Men skal i stedet kunne spørge om vej på hele to ekstra sprog ud over dansk. Det mener Arbejdsgruppen for fremmedsprog, som på Undervisnings- og Videnskabsministeriets vegne har udarbejdet en rapport, hvor de anbefaler netop dette. Rapporten kaldes Sprog er nøglen til verden. Bag det flatterende navn gemmer sig 42 anbefalinger til, hvordan det danske uddannelsessystem skal bygges op omkring indlæringen af flere fremmedsprog. DANSKERE MÆSKER SIG I DEN HØJESTE SU Kaviar, champagne og trøfler er nok stadig uden for rækkevidde for de fleste studerende på et dansk universitet. Men den offentlige støtte til studerende er faktisk allerhøjest i Danmark, viser en ny europæisk undersøgelse. Danske studerende har i gennemsnit kroner at leve for om måneden, og næsten to tredjedele af beløbet bliver leveret af det offentlige i form af SU og lån. Kun 44 % af de studerende føler dog, at beløbet er stort nok til at dække deres behov. Årsagen er ifølge formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen, at udgifterne til bolig, transport og mad er meget høje i Danmark.