Åbning mod livet. Alle de kendte. Vil du være TR. Forsker i tilknytning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åbning mod livet. Alle de kendte. Vil du være TR. Forsker i tilknytning"

Transkript

1 15. maj årgang Dansk Psykolog Forening 9 Åbning mod livet Mørket omsluttede Anne, men lyset kommer langsomt. Der er dog stadig et arbejde at gøre, før hun er fri af sin depression. Side 4 Alle de kendte Minuchin, Beck, Levine, Seligman, Yalom osv. Alle koryfæerne på en og samme konference. SIDE 8 Forsker i tilknytning I praksis er det vanskeligt at finde klientens mønster for tilknytning. Sarah Daniel forsker i feltet. SIDE 12 Vil du være TR Tillidsrepræsentanter er bindeled mellem psykologer og ledelse. Det kunne være noget for dig. SIDE 16

2 15. maj årgang Dansk Psykolog Forening Minuchin, Beck, Levine, Seligman, Yalom osv. Alle koryfæerne på en og samme konference. SIDE 8 I praksis er det vanskeligt at finde klientens mønster for tilknytning. Sarah Daniel forsker i feltet. SIDE 12 Mørket omsluttede Anne, men lyset kommer langsomt. Der er dog stadig et arbejde at gøre, før hun er fri af sin depression. SIDE 4 Tillidsrepræsentanter er bindeled mellem psykologer og ledelse. Det kunne være noget for dig. SIDE 16 LEDER 9 De nationale kliniske retningslinjer skulle de gerne ende med at fastlægge indsatser, der patienterne.alle virker. For kendte Åbning mod livet Forsker i tilknytning Vil du være TR Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Knaster på vejen Idisse år udarbejder Sundhedsstyrelsen 50 nye nationale kliniske retningslinjer for behandling af en række sygdomme og lidelser. Der etableres faglige anbefalinger for diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af konkrete patientgrupper, baseret på evidens for virkningen og bedste praksis. Retningslinjerne skal desuden bidrage til at sikre en løbende prioritering på sundhedsområdet kendt under sloganet: Mest mulig sundhed for pengene. Opgaven er kompleks, især da politikerne naturligt nok ønsker at inddrage alle faggrupper, der indgår i behandlingsindsatserne. Vi støtter varmt denne tilgang, som stemmer overens med tværfagligheden i sundhedssystemet og harmonerer med, at patientens behov dækkes bedst ved en fælles indsats. Men lige nu er vi bekymrede, for beslutningen om at sammensætte de enkelte arbejdsgrupper tværfagligt er stødt på knaster. Den videnskabelige metodik, retningslinjerne bygges op omkring, trækker i alt for snæver retning og med fokus på medicin altså mere af det, sundhedsvæsenet har rigeligt af i forvejen mens betydningen af de ikke-medicinske, pårørendeinddragende og borgerinvolverende metoder underkendes. Aktuelt foreligger der et udkast til retningslinjer for udredning og behandling af ADHD, hvor der jo netop er al mulig grund til at brede viften ud til rådgivning, støtte til relationsudvikling, psykoedukation mv. Der er jo evidens for, at disse indsatser virker. Men evidensen knyttes ikke til et lægefagligt videnskabsteoretisk grundsyn og er derfor lige nu i risiko for at støde mod de klassiske grænsebomme, som vi netop bør gøre op med, hvis der skal ske reel visionær udvikling af den tværfaglige indsats i sundhedsvæsenet. De nationale kliniske retningslinjer skulle gerne ende med at fastlægge indsatser, der virker. For patienterne. Det er bedrøveligt, hvis de ender med at cementere en forældet tænkning om, at medicin er den eneste rigtige form for behandling. Vi har derfor udtrykt vores betænkeligheder over for Sundhedsstyrelsen. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Colourbox Annoncer 2014 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2014: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 11 26/5 13/ /6 27/6 13 4/8 22/8 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Godt Langt over halvdelen af FOA s medlemmer er positivt indstillede over for at tendensen arbejde sammen med en person med alvorlige psykiske problemer eller en psykisk lidelse. Det fremgår af en undersøgelse, som fagforeningen har offentliggjort på Blandt dem, der har egne erfaringer med at arbejde sammen med en psykisk syg kollega, er flere end tre ud af fire åben over for at arbejde sammen en psykisk sårbar kollega. Projektleder for kampagnen En af os, psykolog Johanne Bratbo, bekræfter eller skidt? til, at diagnosen træder i baggrunden til fordel for personen, når folk har egne erfaringer med at have en psykisk syg kollega. FOA s arbejdsmiljøkonsulent, Charlotte Bredal, peger dog på, at det stadig er ca. hver fjerde, der ikke vil bryde sig om at have en kollega med en psykisk sygdom. Hun mener, det handler om frygt for at blive overbelastet af at have en kollega med en psykisk diagnose, med baggrund i de særlige hensyn, der er af talt mellem arbejdspladsen og kollegaen. jc Utøya for tredje gang Det norske Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress har i nu taget hul på den tredje interviewrunde efter tragedien på Utøya 22. juli Første del af et omfattende forskningsstudie blev gennemført i efteråret Alle, som var på Utøya, og som var over 13 år i 2011, blev inviteret til at del tage, ligesom også forældrene til de unge under 20 år. Langt over 300 af de overlevende på Utøya valgte at sige ja. Anden dataindsamling gennemførtes efteråret 2012, nu også med 435 redningsfolk inddraget. Målet er at følge deltagerne over tid for at finde ud af, hvordan deres situation efter terrorangrebet udvikler sig, og hvordan man bedst muligt kan hjælpe dem, som oplever belastende eftervirkninger efter så dramatiske hændelser. jc Fra MP s generalforsamling MP Pension har 30. april 2014 holdt generalforsamling og kunne opvise branchens højeste afkast i 2013 på 8,3 pct. sammen med de to andre samarbejdspartnere i Unipension. Generalforsamlingen var præget af debat om et medlemsforslag, som opfordrede MP Pension til at stoppe for yderligere investeringer i gas-, kul- og olieselskaber og successive trække sig helt ud af dette forretningsområde. Forslaget blev nedstemt, men med en beskeden margin. Pensionskassens bestyrelse opfordrede til at stemme nej med den begrundelse, at pensionskassens opgave ikke er at drive politik på forskellige områder, men at sikre medlemmerne et højt afkast. jc Vi vogter på psykologtitlen Artiklen om Vrangkøbing i seneste nummer af Psykolog Nyt har fået et medlem til at spørge, hvad Psykologforeningen gør for at hindre misbrug af psykologtitlen. Svaret er, at vi altid tager affære, når vi opdager titelmisbrug eller af medlemmer eller andre bliver gjort opmærksom på det. Dvs. kontakter personen eller myndigheden, som er på vildspor og beder pågældende rette ind. Som regel hjælper det. I yderste konsekvens anmelder vi forholdet til politiet, og sagen ender i retten. Støder du på falsk titelbrug, skal du kontakte din forening eller selv anmelde overtrædelsen til politiet det er ikke forbeholdt særlige foreninger eller personer. skr PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 ET FORLØB Af Anne Nikolajsen Ud af det omsluttende mørke Anne er psykolog og oprigtigt glad for stadig at være her. For to år siden blev hun ramt af en depression, sank ned i det sorte og erfarede, hvor uoverkommelige selv de mindste opgaver er. D et gik op for mig, at jeg havde fået en depression, da jeg juleaften 2011 besvimede på køkkengulvet midt i risalamanden. I dagene op til var jeg blevet mere og mere stresset. Jeg er psykolog i PPR, havde megatravlt på mit arbejde og orkede ikke at tænke på alt det, der har med julen at gøre. Jeg er velsignet med en datter, som helt af sig selv tilbød mig sin hjælp. En hjælp, der var både kærkommen og afgørende i juledagene, hvor hjælpeløsheden, fortvivlelsen og håbløsheden sneg sig bag om ryggen på mig. Blandt sygdommens mange uhyggelige virkninger er en følelse af kontroltab og i kølvandet herpå en kategorisk og konstant selvbebrejdelse om ikke at slå til og gøre tingene godt nok. Selvtilliden bryder sammen, og ens selvværd falder så hurtigt og tungt, at man næsten taber vejret og meningen med livet. I ens egne øjne er man ingenting værd, og følelsen af, at man er en belastning for ens nærmeste, vokser sig efterhånden større end én selv. Det fik mig på et tidspunkt overbevist om, at det var bedst for min familie, hvis jeg forsvandt for evigt. Det helt uoverstigelige Depression er en forstyrrelse af sjælelivet, så gådefuld, smertefuld og flygtig i den måde, den åbenbarer sig for én selv, at den næsten unddrager sig beskrivelse. I slipstrømmen af depressionens tilstedeværelse kommer angsten for, om man nogen sinde kan undslippe smerten og blive rask. Om man atter kan komme til at leve det almindelige liv og få glæden tilbage. Pårørende eller udenforstående kan være usikre på, hvordan de skal reagere på psykisk sygdom eller kan betragte tilstanden som en situation, som den syge umiddelbart kan beherske ved at tage sig sammen og komme op på hesten igen, gå en lang tur, se på sine børn, sit hjem, sit job eller bare sit gode og velfungerende liv. Handlinger, som måske er åbenlyse eller endda fordelagtige hos det raske menneske, men som for den depressive patient på ingen måde er mulige eller giver mening. Nu hvor jeg forhåbentlig er på vej ud af depressionens mørke, kan jeg opleve eller betragte disse velmenende råd og fordringer som en kærlig bekymring og omsorg for mig og min sygdom. Men da lidelsen var størst, da livet var sort og mørket omsluttede mig, oplevede jeg forslagene og rådene som en hån og bebrejdelse mod mig og følte mig såret som aldrig tidligere. Når dette er sagt, vil jeg indrømme, at den stress og oplevelse af fortabthed, man kan erfare i forsøget på at indhente nutidens hastige udvikling og fordringer om at nærme sig det perfekte, på mange måder kan give en forsmag på sygdommens mere katastrofale form. På det tidspunkt, hvor jeg erkendte, at jeg var syg, havde jeg dog for længst passeret disse subtile tegn på en lurende depression og erfaret, at jeg ikke kunne magte den almindelige hverdag med dets lige så almindelige udfordringer uden at bryde sammen i gråd, hver gang jeg fx skulle planlægge at købe ind, støvsuge eller gøre badeværelser rent. Ikke engang vores hunde magtede jeg på dette tidspunkt at lufte bevægelsen fra sofaen og ud SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 fotos: COLOURBOX i bryggerset, overvindelsen ved at tage min frakke ned fra knagen, tage den på og derefter bukke mig for at tage støvler på for endelig at give hundene halsbånd på var uovervindelig. At jeg også skulle finde udenfor og videre rundt i området var simpelt hen blevet umuligt. Jeg sad som lammet i sofaen uden kraft og overblik til hverken at se fjernsyn, læse eller strikke så meget som en karklud. Mit liv kunne reduceres til en brønd af håbløshed og fortvivlelse, en tilværelse uden mening. De forlangte intet Få dage efter denne nedsmeltning lod jeg mig indlægge på en lukket eller pænere sagt: skærmet afdeling i total underkastelse af det psykiatriske system. Et system, der sammen med min altid tilstedeværende og nærværende psykolog på mange måder tilbød mig både reb og stiger i forsøget på at hjælpe mig over dybe og mindre dybe kriser, i de ni uger jeg i første omgang var indlagt. Mens jeg endnu sad på skadestuen, overvejede jeg nøje, hvordan jeg nemmest kunne slippe væk fra mig selv. Jeg kom til den overbevisning, at det letteste og hurtigste ville være at binde mit halstørklæde fast omkring radiatoren og hænge mig selv. Det ville kun tage seks sekunder inden jeg ville miste bevidstheden, havde jeg læst. Problemet lå i, at det ville tage nogle (få ganske vist) minutter, inden jeg ville dø, og i den tid, ville personalet let kunne nå at finde mig. Og jeg nåede det ikke. Jeg blev indlagt på Q3 og derefter frataget alle muligheder for at gøre skade på mig selv. Personalet undersøgte min taske for sandsynlige og oplagte objekter til at suicidere, mens de talte stille og roligt til mig. De talte ikke med mig, for på det tidspunkt var min evne til at tale reduceret kraftigt. Jeg orkede ikke længere at sammensætte og formulere sætninger, men kunne kun artikulere enkle ord som ja og nej og det endda med lang latenstid. De pressede mig ikke de forstod. De blev ikke irriterede på mig, men gav mig al den tid, der skulle til. De forlangte intet af mig, som jeg ikke med en vis sandsynlighed kunne honorere, men forsøgte i stedet at give mig små simple opgaver, som på trods af deres karakter alligevel gav mening. I de første mange uger blev min spidskompetence derfor at tømme skraldespande hver aften efter kaffen. Der var fem styk, og for hver uge der gik, blev min tid bedre og bedre, indtil jeg en aften ved samling sagde, at jeg gerne ville lave kaffe og sætte PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 høre lydbøger, og i løbet af er par uger begyndte jeg også at male i hospitalets atelier. Men jeg blev stadig væk fulgt af personalet. Også da jeg efter ca. fire uger på afdelingen begyndte at komme i hospitalets fitnesscenter. sandwich på rullebordet. Da det lykkedes, var jeg lige så stolt, som da jeg fik 12 for mit speciale. Ordenes betydning Dagene var meget ens. I begyndelsen holdt jeg mig på mit værelse, som meget hurtigt blev mit refugium, men et par uger senere begyndte jeg at opholde mig på et af de to fællesarealer og lytte til P1 i timevis. En lille uge efter at jeg var blevet indlagt, fik jeg endda lov til at strikke dog under opsyn, ligesom jeg fik tilladelse til udgang med følge af min mand, venner eller mine børn. Indtil da havde jeg ellers kun haft udgang med følge af personalet, i hvis nærvær jeg følte mig både forstået, tryg og i sikkerhed. Jeg har altid læst meget. Fra jeg var ganske lille, har min mor læst historier for mig og taget mig med på biblioteket hver eneste tirsdag eftermiddag. Da jeg blev lidt større, kom jeg i en læsegruppe og havde i en alder af 13 år læst flere tunge klassikere. Jeg læste, og jeg skrev, og jeg udviklede mig men på tidspunktet for min indlæggelse var evnen væk. Ikke væk-væk, jeg kunne stadig læse ordene, men jeg vidste ikke altid, hvad de betød, hvordan de skulle udtales, ligesom min hjerne efter nedsmeltningen havde glemt at sætte ord sammen til sætninger, rumme dem og huske dem. Det var fortvivlende, og jeg græd over mit tab. Heldigvis havde personalet også en strategi i situationer som denne. De skaffede en cd-afspiller, og biblioteket leverede diverse lydbøger to gange om ugen. Nu kunne jeg både strikke og Bar mig igennem Dagene fulgte et bestemt mønster. Morgenmad og morgensamling, hvor vi sang en eller to sange, som vi skiftedes til at bestemme. Vi bestilte også aftensmad, hvad der spiller en afgørende rolle i behandlingen af svære depressioner, da medicinen ofte medfører enten madlede eller vægtøgning. Herefter valgte vi formiddags- og eftermiddagsaktiviteter, fx gåture med følge, besøg på hospitalets egen café eller fordybelse på museet. Vi kunne også slappe af, lytte til musik eller spille små overskuelige spil som gris eller matador. Vi var meget forskellige, men alligevel ens. Vi opholdt os alle på en skærmet afdeling med lås på døren, hegn omkring haven, udgang med følge og besøg fra dén virkelighed, vi vidste atter ville vente os om nogle uger. Vi var alle i behandling for en affektiv lidelse. Jeg for en meget svær depression, andre for en bipolar lidelse. De fleste var gengangere, mens andre var der for første gang. Jeg var der, i første omgang, i knap ni uger. Det lyder voldsomt, men det føltes ikke sådan heller ikke nu, hvor jeg tænker tilbage. Dagene flød over i hinanden. Nogle dage præget af tung fortvivlelse, mens andre dage gav håb om en fremtid. Der var dog og er stadig væk ikke nogen tvivl om, at indlæggelsen var nødvendig og afgørende for min overlevelse. Jeg ville simpelt hen være død, hvis ikke jeg havde indvilliget i at lade mig indlægge og blive passet på af et empatisk, omsorgsfuldt og favnende personale. Når det er sagt, så er det også afgørende, at ens nærmeste udholder en tid præget af kaos og svigt. Min mand bar mig igennem de første måneder under og efter min første indlæggelse, og han bærer mig stadig, de dage hvor jeg knækker og atter går i stykker. Og han udholder mig, selv om jeg efterfølgende har været indlagt otte gange af kortere varighed. Det samme gør mine børn. Og de fleste af mine veninder. Jeg har mistet venner og jeg har mistet en søn, som ikke vil se mig, så længe jeg er syg. Men, på trods heraf, er jeg oprigtigt glad for, at jeg stadig er her. Anne Nikolajsen, cand.psych. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 KLUMME Den insisterende krop F or nylig har jeg afsluttet et forskningsprojekt om handicappedes vilkår på arbejdsmarkedet (Se note). I modsætning til meget forskning anlægger vi især et kollega- og leder-perspek tiv, når vi undersøger, hvilken rolle et handicap får i arbejdslivet. De 13 virksomheder, som vi besøgte, er alle optaget af inklusionsmekanismer og muligheden for at virkeliggøre den mangfoldighed, rummelighed og diversitet, som er skattede værdier på det danske arbejdsmarked. Vi er alle forskellige, som flere ledere og kolleger til den handicappede fortalte os. Det lod dog til, at nogens forskellighed alligevel var for markant til, at den kunne rummes i forskellighedsfortællingen (der paradoksalt nok gjorde medarbejdergruppen ens). Når det drejede sig om den spastiske medarbejder med den anderledes krop, så var et stort mentalt arbejde påkrævet. Følgende citat stammer fra en medarbejder, der fortæller om sit første møde med sin handicappede kollega: Jeg havde meget fokus på mine egne anstrengelser for at abstrahere fra handicappet. At sige: Det er Bent, jeg snakker med, men ikke en handicappet. Hvis jeg møder noget, der er unormalt, så har jeg meget travlt med ligesom at overbevise mig selv om, at Hvordan skal man formulere det? Egentlig rager det mig ikke, jeg er komplet ligeglad, men jeg er meget op- mærksom på, at den, jeg så opfatter som unormal, ikke opfatter, at jeg synes, at vedkommende er unormal, ikke? Selv om jeg er ligeglad, altså. Det er det samme som at møde en transvestit, som man skal snakke med: Bare at sidde og fokusere på, at det ikke er det, det handler om, men det er det, det handler om, ikke? Selv om man er ligeglad med, at vedkommende er transvestit. Man snakker bare om et eller andet, ikke? Men jeg ved ikke, om det giver nogen mening. Ligesom at være kendt Citatet fortæller om det store mentale arbejde, der ligger i at skulle abstrahere fra et handicap. Men det er også tankevækkende, da det knytter associationer til marginalgrupper, der har det til fælles, at de intet har med funk tionsnedsættelse at gøre. Ledere og kolleger kommer ikke kun til at tænke på grupper med forskellige funktionsnedsættelser som autister, blinde, hørehæmmede osv., men associere også til homoseksuelle, indvandrere, blondiner, rødhårede, kriminelle osv. Det fælles for sidstnævnte grupper og den spastisk lammede medarbejder lader til at være selve det fremmedartede som sådan. At mange ledere og kolleger griber til den type associationer, antyder, at deres mentale arbejde i forhold til den handicappede kollega ikke er afsluttet med en forståelse og accept af dennes funktionsnedsættelse, der ville kunne inkludere ham eller hende i den ensliggørende vi er alle forskellige-fortælling. Denne medarbejdergruppes anderledes krop er tilsyneladende så insisterende fremmedartet, samtidig med at dominerende værdier foreskriver, at man ikke må interessere sig for den (jf. citatet: jeg er komplet ligeglad ). En medarbejder med spastisk lammelse fortalte om denne insisterende fremmedartethed ved hans krop: Jeg plejer at sige, at det at have et handicap, det er som at være kendt, bare uden alle fordelene. Forstået på den måde, at jeg vækker opsigt, når jeg går i bybilledet. Fordi det der med at være kendt, forstiller jeg mig uden at være det, det er noget med at have bevågenhed, uanset om du gider eller ej og i alle tænkelige situationer. Og det er den virkelighed, som vi har; os, der har et synligt handicap. Nanna Mik-Meyer, antropolog Professor mso,institut for Organisation, CBS Note: Mik-Meyer, N. et. al (2004) Hvad er nu det for én. En undersøgelse af, hvordan handicappede på arbejdsmarkedet ser sig selv og ses af deres ledere og kolleger. Ludvig og Sara Elsass Fond. KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 MANGFOLDIGHED Af Eva Søndergaard Mødet med koryfæerne Klodens største navne inden for psykoterapi trak fagfolk til Californien kort før jul. Eva Søndergaard tager os med til bevægende øjeblikke i mødet med fagets nestorer. N oget navnestof er ikonisk og næsten ikke af denne verden. Hos de fleste af os danske psykologer vil det i sig selv kalde på benovelse at tilmelde sig en faglig konference i Anaheim ved Los Angeles, men se listen over oplægsholdere, og bedøm selv: Salvador Minuchin, Aaron Beck, Judith S. Beck, Albert Bandura, Peter Levine, Erving Polster, Jeffrey Zeig, Irvin Ya lom, Jack Kornfield, Cloe Madanes, Otto F. Kernberg, Harriet Lerner, Harville Hendrix, Scott Miller, Martin Seligman, Bessel van der Kolk, Donald Meichenbaum, Daniel Siegel, Jean Houston, Julie og John Gottmann, Sue Johnson. Og mange flere vægtige navne. Konferencen afvikles hvert fjerde år. Første gang, i 1985, var det til minde om Freud, der 100 år forinden skabte psykoterapien, og Milton Ericson, der var banebrydende som familieterapeut og hypnoterapeut og lægger navn til The Milton Ericson Foundation, konferencens arrangør. Jeg tænkte, inden jeg tilmeldte mig konferencen Evolution of Psychotheraphy kort før jul, at disse koryfæer nok garanterer for kvaliteten, men at de næppe kommer, alle disse kendte fra lærebøger, utallige artikler og internationale workshops og flere med på universiteternes pensum allerede for 30 år siden. Men de kom og fjernede enhver trang hos mig til at pjække for i stedet at lege turist. Det blev til seks dage med 46,5 timers deltagelse. Der var deltagere fra hele verden, hovedparten psykologer. Mit ærinde er med ganske få nedslag i programmet at ville henlede andres opmærksomhed på den mulighed, der byder sig igen i 2017, ligeledes i Californien. Netop denne konference samler mang- foto: PrivatFotos SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 foldigheden af psykoterapier her og nu. Respekten for forskellige retninger gør indtryk, ligesom den overordnede tanke, at al psykoterapi grundlæggende er mere ens end forskellig, og at tilsyneladende modsætninger kan rummes og i stedet være en fælles berigende stræben efter humanitet. Vi skal dybere ind Sue Johnson er canadisk parterapeut. Hun talte om emotion focused therapy i workshoppen The Key Elements in Changes in Couple Therapy: Hvordan kan man skabe stabile forandringer, der kan vare livet ud? Her handler det ikke om lige arbejdsfordeling, men en caring, loving relationship med fokus på tilknytning, relationer og følelser. Ændre musikken til dansen, som hun formulerede det, og bygge på længsel efter samhørighed og frygt for tab. Hun pointerede vigtigheden af følelsen af sikkerhed og sammenligner det med et trygt mor-barn-forhold. Her taler hun om spejling af ansigtsudtryk som det basale for at forstå hinanden og joker med, hvad der mon sker i mor-barn-relationen eller i parforholdet, hvis det ansigt, man skal spejle relationen i er en stiv og udtryksløs botoxmaske. Som noget centralt fremhæver hun, at mange par ikke ved, hvordan de virker på hinanden. Fjendtlighed og rigiditet kommer ind i mange forhold, uden at de gør sig det klart, og netop dette fastholder dem i en ensom position i forholdet. Hun opponerer kraftigt mod den populære metaforik, at kvinder er fra Venus, og mænd fra Mars. Samtidig gør hun op med tanken om, at det handler om kommunikation, vi skal dybere ind ind til emotioner for at kunne skabe holdbare ændringer. Sue Johnson bekymrer sig meget over, at antallet af ensomme er stærkt stigende, mange har ingen at være tætte på, og det mest grundlæggende behov er forbindelse og forbundethed med andre. Kun de, som har haft en sikker tilknytning, og som altid bærer på følelsen af at have været et elsket barn, kan håndtere ensomheden uden problemer. De femten trin Den argentinske psykolog Cloe Madanes, nu bosat i USA, kendes sikkert af mange fra hendes besøg i Danmark i Hun var med helt fra starten i udviklingen af familieterapi i tæt samarbejde med Jay Haley, som skrev den allerførste artikel om familieterapi. Stadig strategisk systemisk familieterapeut. Hun taler mod prædetermination og reduktionisme og for ideen om, at vi altid har et valg, kan handle, og at handling i det sociale felt er uomgængeligt for mental sundhed. Jeg vil her referere en metode, hun selv har udviklet, og som selv om den afspejler en anden kultur måske alligevel kan inspirere os: Den handler om offer- og krænkerrelationen. Madanes afsæt er pain in the soul hos såvel krænker som offer, og hun har erfaret, at med det afsæt møder man ingen modstand hos nogen af dem, men fremmer følelse af forståelse, forsoning men ikke nødvendigvis tilgivelse. Når hun er sammen med en familie, hvor en har forgrebet sig på en anden, vil hun starte med at vende blikket indad, alle skal lukke øjnene og mærke og meditere på, at kærlighed er det, der har bragt dem hertil, og som altid vil være der, dette sætter stemningen og gør det sværere at tale om dagligdags ting, såsom som hvis tur er det til at tømme skraldespanden. Modellen består af 15 trin og er blevet brugt i flere stater over for unge sex offenders. Succesraten er 96 procent uden tilbagefald i et toårs opfølgende studie. Der laves familieterapi ud fra følgende femten trin: - Hele familien samles, og der spørges til, hvad der skete, hvad krænkeren gjorde. Hemmeligheder skal ud i lyset. - Krænkeren bliver spurgt, hvorfor det var forkert, fordi det er forbudt? - Terapeuten fortæller, at det er forkert, fordi det giver a spiritual pain in the soul or pain in the heart of the victim - Det giver en forståelse og løser op, så der kan tales om, at der også er andre ofre i familien? Krænkeren kan også vise sig at være offer, men det er ikke en undskyldning. - Der vises empati for smerten hos krænkeren, som kan lide af selvhad. - Krænkeren har også forårsaget smerte hos forældre og bedsteforældre. - Krænkeren skal så ned på knæ og sige, at han er ked af at have forvoldt smerte (men må ikke bede om tilgivelse). - Alle skal vurdere, om det lyder ægte beklagende. Hvis ikke: så om igen! - Dernæst skal også forældre ned på knæ og beklage, at de ikke kunne beskytte offeret bedre. Ofte har krænkeren induceret/hypnotiseret i sit offer, at det selv ønskede det og fik krænkeren til at gøre det. Noget skal ikke tilgives. Videre: - Hvad vil den fremtidige konsekvens være, hvis han gør det igen? - Find en beskytter uden for den nærmeste familie, nogen, som kan være lidt skræmmende som fx to bedstemødre! - Reparation: de voksne sørger for arbejde/ud dannelse til offeret, sæt penge i banken til at sikre fremtiden. - Diskuter seksualitet, hvad skal kræn- PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 keren gøre, hvis trangen kommer igen til at volde skade? Lange brusebade? Løbe til McDonalds? - Tale om fantasier og grænser, der ikke må overskrides. Søge mod normalisering. - Genetablere og restaurere forældre-/moderkærligheden. Gå tilbage til, da offer og krænker var nyfødte, tal om, hvordan de var, indtil man finder den glemte kærlighed til dem. - Reparere på krænkerens position i familien og lære de yngre søskende i familien ikke at gøre de samme skadelige ting. Lære krænkeren at tilgive sig selv, ellers vil han altid være et plaget menneske. De samme trin kan også anvendes, når der har været vold i ægteskabet. Respektfuldt samvær Peter Levine, Jack Kornfield, Mary Pipher og Donald Meichenbaum talte om Posttraumatic Disorders. Vi er, lød det, fortællende mennesker, det er de fortællinger, vi skaber, der er afgørende for, om vi udvikler PTSD eller ej. Der var enighed om dette, men typen af terapi så de ret forskelligt på. Meichenbaum illustrerede således sin holdning til det der EMDR med sin skråt-op-finger! Ellers stod den på respektfuldt samvær på scenen, som da Peter Levine talte om 9/11-ofre, der overlevede og trøstede sig ved, at midt i ragnarok var Hudsonfloden der stadig. Kornfield talte om en gruppe unge hårdkogte bandemedlemmer, som han skulle arbejde med. Han fik dem stemt psykisk til samværet ved at bede dem gå ud og finde en sten til at mindes de døde, de kendte. Så kom de ind med hænderne fulde af sten. Det skabte en følelse af sikkerhed og gjorde at de turde vise følelser. At bringe spiritualitet ind hjælper til at mindske traumet. Han citerer en ung for at sige: My mind is like a bad neighborhood, I try not to be there alone. At få de unge til at fortælle historien og koble det med det, som de mærker i kroppen, er helbredende. Mary Pipher taler om at det, som har hjulpet hendes klienter er at se på det i deres liv, som de er stolte af, store eller små ting og så tykne dem. At bruge hvad- og hvor-spørgsmål og aldrig hvorfor-. Senere talte Bessel van der Kolk om, at folk med PTSD er i en anden realitet, de er ikke her, de lever et andet sted. Vi skal hjælpe dem med at få deres hjerne til at være her! Den forskning, han har stået for, viser, at teater, yoga etc. hjælper ved behandling af PTSD, som ligeledes dokumenterer den positive effekt af EMDR. Marsha Linehan taler om forebyggelse af selvmord og refererer til sin undersøgelse, som viser, at det at sende opmuntrende breve, fødselsdagshilsner til tidligere klienter har en videnskabeligt dokumenteret positiv og forebyggende virkning. At nogen tænker på én og bekymrer sig, virker. Daniel Siegel holdt en spændende forelæsning om neuroplasticitet, mindfulness og relationer og tilknytningens uvurderligt store betydning. Han anfægtede IQ-begrebet, som siger så lidt om relationer og evner til relationsdannelse. Også han talte om unge og depressioner og det voldsomme pres, unge er under, og om ensomhed. Han talte om behovet for at møde de unge helt anderledes både i hjemmene og i skolerne. Levine, Yalom og Beck Og ja, dette er urimelige uddrag af noget, der var som et overflødighedshorn. Peter Levine talte om Spiritualitet og Trauma og pointerede, at når vi arbejder med dissocierede, kan vi ikke nå dem med ord. Han havde en video med, som illustrerede det nonverbale arbejde med bonding/tilknytning mellem en mor og hendes barn. Moderen havde gennemgået en meget svær fødsel under dramatiske forhold. Barnets traumatiske indtog i verden havde gjort kontakten mellem mor og barn vældig anspændt og barnet helt stiv i ryggen. Via Pe-

11 ter Levines arbejde demonstreredes, at kontakten kunne udvikles efter mere end et års afvisning fra barnet. Yalom på nu 82 år holdt en skarp og velformuleret tale på et par timer om Teaching Psychotherapy Through Narrative. I de mange år han var på Stanford University, skrev han de videnskabelige artikler, der tillod ham at beholde jobbet, og samtidig brugte han det materiale, han fik fra sine klienter i skønlitterære bøger. Disse blev til en art lærebøger for unge terapeuter. History is fiction that happened. Fiction is history that could have happened. Eller efter Camus: Fiction is the lie that tells the truth. Respekten for forskellige retninger gør indtryk, ligesom den overordnede tanke, at al psykoterapi grundlæggende er mere ens end forskellig Senere ser og hører jeg Judith S. Beck på scenen via Skype interviewe sin gamle far, 92-årige Aaron Beck, faderen til den kognitive terapi. Atter bevægende at høre denne fysisk alderssvækkede mand tale klart og klogt om udviklingen inden for den kognitive terapi, opdagelsen af automatiske tanker og glæden ved de forskellige bølger af udvikling inden for den kognitive terapi. Han understregede, at kontakten også i den kognitive terapi er helt centralt, og at engagement er vigtigt. Kognitiv terapi er ikke kun teknik. Han udtrykte et stort håb om at fremtidens terapier vil smelte sammen, blive absorberet, og at der vil komme mere fokus på værdier, og at den humanistiske tilgang bliver integreret i fremtidens terapi. Den sidste regn Første aften mødte jeg Patricia og Salvador Minuchin, som jeg har truffet flere gange i Danmark. Jeg interviewede Minuchin til Psykolog Nyt i 2009 og havde ikke forventet at møde ham igen i faglige sammenhænge, nu var han 92 år og var til allersidst kommet i programmet med tre optrædener trods fruens modstand. Hun mente, han var for gammel og for svag, og tilføjede kærligt: Men du ser jo strålende ud! Salvador Minuchin optrådte med flere oplæg, og han blev en dag interviewet af Jeffrey Zeig om The Craft of Family Therapy. Det var bevægende se og høre ham igen og se hans glæde over at blive hyldet af de fremmødte, som var han en anden rockstjerne. Han sagde, at dette var malkosh, den sidste regn! Hans måde at sige, at dette er hans sidste optræden? Stikord for ham i al terapi: at introducere håb, kompleksitet, forvirring og nysgerrighed. At være stålsat overbevist om noget er forandringens fjende, empati er at forstå hvordan. Empati i terapi er have mod til at udfordre. Hvordan kan man udfordre uden at skræmme: ved at gøre klart, at folk er meget mere og rigere, end de ved af. Det særligt vigtige for ham var at fremhæve ideen om, at vi mennesker består af mange forskellige sideløbende eksisterende identiteter. Han brugte sig selv som eksempel. At vokse op som jøde i et lille antisemitisk samfund i Argentina og være udenfor, tilhøre en minoritet og føle sig mindreværdig. Senere kæmpe mod diktatur og komme i fængsel og så få en identitet som revolutionær argentiner. Så til Israel som zionist og samfundsopbygger i en høj hierarkisk position, så til USA og blive indvandrer. Så blive gift og få børn og atter få nye identitetsdimensioner. Alt sammen noget, som tillader ham at bruge sig selv og sin mangefacetterede viden kreativt i arbejdet med mange forskellige slags identiteter. At være immigrant gjorde det lettere for ham at indtage en not knowing position uden forstillelse i arbejdet med familier. Han fortæller, at selv om det kan se sådan ud, er han aldrig spontan, han leder efter mønstre og finder dem altid og genkender dem, møder ingen, han ikke har set før. Han bliver straks både en del af familien og ikke, bevarer altid en lille grøn fyr, der sidder på hans skulder og analyserer og kommenterer. Ved at se tilbage undrer han sig over, at det, han troede ville blive selvfølgeligt, at alle ville komme til at arbejde kontekstuelt, ikke er sket. At for mange uddannes til forsimplet tænkning Dette var et alt for kort ridt gennem en uges program med stor intensitet og en bred vifte af tilgange fra neurovidenskab over systemisk familieterapi via hypnoterapi, gestaltterapi, kognitiv terapi og buddhistisk psykologi til positiv psykologi og alt det andet. De gamle er stadig hos os, vores fags forbilleder. Hvis du kan, bør du overveje at tage turen til Californien i Eva Søndergaard, cand.psych. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 TILKNYTNING Af Lars Lønstrup fotos: PRIVATFOTOs Indsigt i klientens mønster for tilknytning giver en bedre chance for at danne en frugtbar terapeutisk alliance, siger Sarah Daniel. Hun forsker i de tilknytningsmønstre, forskellige klienter har. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 Vi har alle et tilknytningsmønster, grundlagt i barndommens relationer til forældre og andre primære omsorgspersoner. V i har alle et tilknytningsmønster, grundlagt i barndommens relationer til forældre og andre primære omsorgspersoner. Mønstret påvirker den enkeltes evne til at indgå relationer senere i livet og har indflydelse på indstillingen til at modtage hjælp, hvis man opsøger psykoterapi. Den danske psykolog Sarah Daniel forsker i de tilknytningsmønstre, forskellige klienter har, og hvordan terapeuten kan møde klienten gennem indsigt i dennes mønster. Opnås denne indsigt, kan det få afgørende betydning for klientens mulighed for at åbne op og drage nytte af den terapeutiske relation. Der er stigende international interesse for dette forskningsfelt, som Sarah Daniel selv fattede interesse for i sine første arbejdsår som psykolog i dansk voksen- og børnepsykiatri. - I psykiatrien fylder diagnoser meget, men jeg oplevede, at de ikke nødvendigvis sagde så meget om, hvordan jeg skulle gribe arbejdet an. Derfor opsøgte jeg mere systematisk viden om de tilknytningsmønstre, man har med, når man går ind i en terapeutisk relation, fortæller hun. Sarah Daniels søgen bragte hende på sporet af international forskning i tilknytningsmønstre, der med baggrund i studier af store repræsentative udsnit af befolkningen i fortrinsvis USA, Canada og England finder, at godt halvdelen (55 pct.) af os forlader barndommen med et trygt tilknytningsmønster. Mens den anden halvdel af en given befolkning træder ind i voksenalderen med en af følgende tre typer for utryg tilknytning: 1. Undgående/afvisende tilknytning (15 pct.). 2. Opslugt/ambi va lent tilknytning (10 pct.). 3. Ubearbejdet/desorganiseret tilknytning (20 pct.). - Tallene hviler på et stort datamateriale, som er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, samt interviews med, og observation af, både børn og voksne, så selv om man ikke kan udelukke lokale forskelle fra land til land, er der ret solidt belæg for at antage, at tallene vil være nogenlunde de samme herhjemme, siger Sarah Daniel. Ind i forskningen Sarah Daniels interesse for tilknytningsmønstre førte efter nogle års praktisk arbejde som terapeut til, at hun søgte en stilling som forsker og underviser ved Psykologisk Institut på Københavns PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Universitet. Her er hun i dag ansat som lektor. Hun har stadig klienter, fordi vekselvirkningen mellem praktisk og teoretisk arbejde befrugter hinanden, men hovedparten af hendes tid er dedikeret til arbejdet som forsker og underviser. Det er der kommet en bog ud af, Relation og fortælling. Tilknytningsmønstre i en behandlingskontekst (2012), hvori Sarah Daniel giver en indføring i den internationale forskning på området. Undervejs har hun tilegnet sig den interviewteknik og den evne til at analysere og kategorisere klienternes svar, som er en af de primære nøgler til det store datamateriale om tilknytningsmønstre, der findes i dag. Metoden er udviklet på amerikanske universiteter, og det er også her, Sarah Daniel i lighed med andre forskere, der har tilegnet sig metoden har opnået sin autorisation til at analysere og kategorisere klienternes udsagn. I praksis er det ofte en ret kompliceret affære at finde klientens mønster for tilknytning, fordi der både i klienten selv og i samspillet med terapeuten kan være flere parallelle mønstre for tilknytning i spil, som kan påvirke og farve terapeutens opfattelse af klientens tilknytningsmønster. Derfor er det ikke ualmindeligt med flere års terapi, før terapeuten finder frem til klientens mønster for tilknytning. Hovedvægten i Sarah Daniels empiriske forskning er hendes bidrag til Bulimi-projektet på Københavns Universitet, hvor 70 kvinder, der lider af bulimi, behandles med to forskellige former for terapi, hvorefter effekten af de to terapiformer bliver målt og sammenlignet. Når man bliver presset, kommer alt det i spil, man har på lager i forhold til tilknytning. Og hvis lageret er fyldt op med svære erfaringer, så aktiveres ens forsvarsstrategier. Utryg tilknytning er normalt Men det er ikke kun hos mennesker med alvorlige psykiske problemer, man finder utrygge tilknytningsmønstre, understreger Sarah Daniel, og mange med et utrygt tilknytningsmønster klarer sig godt senere hen. Det er nemlig ikke en statisk og uforanderlig tilstand. Senere nære relationer til fx partnere og venner kan moderere betydningen af de gamle mønstre. - I ungdommen ændres tilknytningshierarkiet gradvist, når man begynder at orientere sig mod jævnaldrende. Man kan møde mennesker, der tager imod én på en anden måde, end man er vant til, og det kan ændre meget. Men det er lige så klart, at dårlige tilknytningserfaringer forøger risikoen for at falde tilbage i uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, siger Sarah Daniel. - Når man bliver presset, kommer alt det i spil, man har på lager i forhold til tilknytning. Og hvis lageret er fyldt op med svære erfaringer, så aktiveres ens forsvarsstrategier. Derfor kan selv en god oplevelse af samhørighed med et andet menneske for nogle virke utryg og provokerende, fordi den aktiverer traumatiske oplevelser tidligere i livet. Terapeutens viden om tilknytningsmønstre kan efter Sarah Daniels mening være en stor hjælp i arbejdet med klienter. - Man får en større forståelse for klientens måde at bede om hjælp på og dermed en bedre chance for at danne en frugtbar terapeutisk alliance. Samtidig er det nyttigt at have en form for systematisk viden om de dynamikker, der påvirker menneskelige relationer, så man ikke skal starte helt forfra, hver gang man møder en ny klient. Afvisende tilknytningsmønster De terapeutiske udfordringer i forhold til klienter med utrygge tilknytningsmønstre er mange og forskelligartede. Den grundlæggende erfaring hos mennesker med et undgående/afvisende mønster for tilknytning er, at andre mennesker ikke kan tåle ens smerte. Derfor afgrænser og beskytter de sig selv, indtil de tør tro på, at den anden ikke vil svigte, og det giver terapeuten en dobbelt udfordring: - Man skal ikke presse for meget på, for så kan man skræmme klienten væk. Men man skal heller ikke blive så tilbageholdende, at klienten får for meget ansvar for samtalen, for så risikerer man at overse mulige åbninger. - Terapeutens opmærksomhed kan let blive svækket eller lukke ned over for en undgående klient, fordi vedkommende taler uden om eller virker uengageret i den terapeutiske proces. Da kan det være frugtbart at metakommunikere om, hvad der foregår i rummet lige nu. Og om, hvordan klienten oplever at tale om det. Ofte vil klienten synes, at terapeuten derved kommer for tæt på, og have svært ved at mærke, hvad man egentlig føler lige nu. I de tilfælde kan det være frugtbart at tilbyde svarmuligheder og spørge, kunne det være sådan, du føler? Eller sådan? forklarer Sarah Daniel. Ambivalent tilknytningsmønster Mennesker med et ambivalent mønster for tilknytning er meget parate til at gå ind i relationer også i forhold til terapeuten, som man har et stærkt ønske om at få hjælp fra og derfor let kommer til at sætte under pres. - Men ligesom det ambivalent tilknyttede barn ikke kan bruge forældrene som en tryg base, fordi den grundlæggende erfaring er, at de ikke stiller op, når det gælder, så vil den ambivalent tilknyttede klient søge reaktioner fra terapeuten, som klienten i virkeligheden ikke kan bruge. - Derfor skal man som terapeut forsøge at holde hovedet koldt og undgå at gå alt for ureflekteret ind i klientens følelsesmæssige kaos og mylder af historier. Ligesom man skal være mentalt for- SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 beredt på at kunne blive angrebet og skældt ud, fordi klientens strategi for, hvordan man opnår kontakt og hjælp, i mange tilfælde vil føre til skuffelse og vrede. Desorganiseret tilknytningsmønster Gruppen af personer med ubearbejdet/desorganiseret tilknytning er den mest sammensatte af de tre kategorier for utryg tilknytning. Gruppen spænder fra personer, hvor desorganiseringen kun forekommer i mindre områder af psyken, til mennesker med store psykiske vanskeligheder. Det er også her, man finder de mest traumatiske tilknytningserfaringer i form af overgreb og misbrug. - Hvor de undgående og ambivalente mønstre nok er utrygge, men samtidig indeholder en strategi for, hvordan personen handler, så kan den desorganiserede tilknytning medføre et fravær af strategi, eller at flere strategier skifter kaotisk mellem hinanden, og det kan give terapeuten store vanskeligheder. - I det ene øjeblik kan nærheden være skræmmende, i næste øjeblik synes klienten, at terapeuten er alt for fjern. Derfor skal man være særligt opmærksom på, hvor personen er, tale om det og være indstillet på, at der ofte er brug for, at man går ind og reparerer relationen. Ligesom det ofte vil være hensigtsmæssigt at sænke intensiteten i samtalen. Lange forløb mest almindelige Det sker, at terapeuten relativt hurtigt får en sikker fornemmelse af, hvordan klientens tilknytningsmønster ser ud, men det er sjældent. - I praksis er det ofte meget mudret. Klienten kan i nogle sammenhænge give indtryk af at have et trygt mønster, mens et utrygt mønster dukker op i andre sammenhænge. Det er heller ikke ualmindeligt, at indholdet i det klienten siger, kan tyde på én form for tilknytningsmønster, mens måden klienten fortæller, og forholder sig til terapeuten, på kan give indtryk af et helt andet mønster. - Så før man med rimelig sikkerhed kan sige, hvordan klientens tilknytningsmønster hænger sammen, vil der ofte gå længere tid, siger Sarah Daniel. Lars Lønstrup, journalist LEDIGE YDERNUMRE Ledige ydernumre til besættelse 1. oktober 2014 Der opslås ledige ydernumre til besættelse 1. oktober En oversigt over de ledige ydernumre, og hvor de geografisk skal besættes, fremgår af vores hjemmeside fra omkring 15. maj Se: > Rådgivning > Selvstændig > Den Selvstændiges ABC > Ydernummer Ansøgning om ledige ydernumre. KRAV TIL ANSØGERE For at komme i betragtning til et ydernummer, skal ansøgere opfylde visse krav. Efter overenskomsten skal du: 1) Stå til rådighed som privatpraktiserende i mindst 22 timer ugentlig, dvs. at du ikke må have fast ansættelse i mere end 15 timer pr. uge. Undtagelsesvis kan der dispenseres herfra. Hvis du søger om dispensation, da husk at anføre dette på et særskilt ark papir i din ansøgning. 2) Være autoriseret af Psykolognævnet. 3) Besidde den nødvendige psykologfaglige kompetence, herunder have erfaring med overenskomstens persongrupper og med privatpraksis. ANSØGNING + BILAG Brug det særlige ansøgningsskema, når du søger om ydernummer. Du finder skemaet på > Rådgivning > Selvstændig. Venligst indsend skema og bilag pr. brev til Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Husk altid at vedlægge kopi af dit autorisationsbevis og specialistbevis. NB. Selv om du har søgt om ydernummer på et tidligere tidspunkt, skal du indsende en ny ansøgning. Ansøgningsfrist: 6. juni Senere indkomne ansøgninger (og bilag) vil ikke blive behandlet. BEDØMMELSESUDVALGET Alle rettidigt modtagne ansøgninger videresendes sammen med bilag til Bedømmelsesudvalget. Ansøgninger bliver alene bedømt på de oplysninger, som fremgår af ansøgningen. Det er Bedømmelsesudvalget, der behandler ansøgninger og fordeler de ledige ydernumre. Fordelingen sker på baggrund af ansøgeres kompetencer og ud fra regionernes krav til geografi. litteratur Cassidy, J. & Shaver, P. (Eds.). (2008). Handbook of attachment. Theory, research, and clinical applications. 2nd ed. New York: Guilford Press. Daniel, S.: (2012). Relation og fortælling. Tilknytningsmønstre i en behandlingskontekst. København: Samfundslitteratur. Obegi, J.H., & Berant, E. (Eds.). (2009). Attachment theory and research in clinical work with adults. New York Guilford Press. Steele, H., & Steele, M. (Eds.). (2008). Clinical applications of the Adult Attachment Interview. New York: Guilford Press. Ansøgerne vil ultimo august 2014 modtage svar direkte fra den region, hvor der er søgt om ydernummer. ØVRIGE OPLYSNINGER Har du problemer med at downloade materialet, eller har du spørgsmål til ansøgningsprocedure, er du velkommen til at kontakte sekretær Britt Vestskov-Møller, tlf PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 KOMPETENCER Bliv en del af TR-netværket Der er ansvar forbundet med hvervet som tillidsrepræsentant, men også fristende muligheder for personlig og professionel udvikling. Vi inviterer nye TR er indenfor. H ar du gjort dig tanker om, hvordan din arbejdsplads kunne udvikles? Om hvilke tiltag der ville fremme trivsel og arbejdsglæden? Om hvilken kompetenceudvikling du og dine kolleger burde tilbydes? Om at anerkendelse også godt kan afspejles i lønposen? Har du lyst til at lære noget nyt? Hvis ja, så er skridtet mod at blive tillidsrepræsentant på din arbejdsplads snublende nær. I dagligdagen forkorter vi gerne til TR, men misser så ordets egentlige betydning: Som TR er man valgt af kollegerne. Man repræsenterer dem til at varetage deres interesser over for ledelsen. Ligeledes bliver man Psykologforeningens repræsentant på arbejdspladsen og varetager foreningens interesser. Tillidsrepræsentantens opgaver er ikke kun de klassiske, altså løn og arbejdsvilkår, men også nye opgaver som trivsel, reformer, arbejdsmiljø og effektiviseringer. Han eller hun arbejder på flere forskellige planer i organisationen. Over for den enkelte kollega spiller TR en vigtig rolle i forhold til lønforhandling ved nyansættelser og de årlige lønforhandlinger. TR kan træde til, hvis der opstår samarbejdsproblemer, fungerer som bisidder ved sygesamtaler og kan i det hele taget fungere som bindeled mellem kollegaen og ledelsen. På det organisatoriske plan er tillidsrepræsentanten ofte involveret i forandringsprocesser og arbejder med trivsel og arbejdsmiljø. Dette sker typisk gennem en plads i MED-udvalg, hvor man som TR har en naturlig plads og interesse i at være. Baggrund I den kommende tid kontakter Psykologforeningen arbejdspladser uden TR for at få en dialog om mulighederne. Vil du gerne have os ud at fortælle, da kontakt os på Man skal som mindst 5 AC ere på en arbejdsplads for at kunne vælge en tillidsrepræsentant. At stille op til valg som TR kræver, at man har været ansat mindst seks måneder. Der er 273 psykologer, der fungerer som TR, fordelt på kommuner, regioner, staten og i det private. Dansk Psykolog Forening mener, at det er meget vigtigt, at du som TR har de rette arbejdsbetingelser. Både tid og løntillæg og arbejdsredskaber, fx internetopkobling og ipad hjemme. Når du begynder som TR, er det derfor vigtigt, at der sker den nødvendige arbejdstilrettelæggelse. Det vil sige at der tages de nødvendige normeringsmæssige hensyn i forbindelse med din varetagelse af hvervet, og at der sker en afklaring af, hvor megen tid (ud over akut opståede situationer) der anvendes til TR-hvervet. Kompetenceudvikling på langs At træde ind i TR-rolle føjer et andet perspektiv til din profil og styrker udsynet i forhold til den organisation, du arbejder i. Du kommer som TR tættere på ledelsesrummet og får solidt og dybere kendskab til den organisation, som du arbejder i. Når man er valgt, er der rige muligheder for at blive klædt på til opgaven. Der er TR-kurser i foreningsregi, ligesom der udbydes kurser i regi af Akademikerne (AC), hvor man møder andre akademiske faggrupper og får indblik andre arbejdspladsers måde at fungere på. Det er en ganske gratis kompetenceudviklingsmulighed, som giver personlig udvikling og tæller med på cv et, hvis du ønsker at søge stillinger med ledelsesansvar. Når du deltager i TR-kurser, får du almindelig løn og transportgodtgørelse, ligesom din arbejdsplads får lønrefusion. Er tillidsrepræsentanten Skipper Ensom? Nej, så langt fra. Der er råd og vejledning at hente ad libitum hos den konsulent i Psykologforeningen, du er tilknyttet som TR. Ydermere er der tilbud om deltagelse i TR-netværk for psykologer landet over, hvor man mødes tre-fire gange årligt og henter inspira tion og sparring. TR-kasketten giver også adgang til spændende fyraftensmøder og til det særlige TR-årsmøde, hvor der er rig mulighed for at netværke og komme i direkte dialog med formanden for Dansk Psykolog Forening. Få indflydelse, kompetenceudvikling og udvidet netværk. Så enkelt kan det siges. Er du for resten den næste tillidsrepræsentant? Tine Andresen & Winnie Kjeldsen, Konsulenter i Dansk Psykolog Forening SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 Ernst Doets, 41 år, har siden januar 2014 været tillidsrepræsentant (TR) for psykologerne i Arbejdstilsynet, Tilsynscenter Øst. Han begyndte som suppleant for to år siden og repræsenterer i dag 13 psykologer. Ny i funktionen Hvad fik dig til at stille op som tillidsrepræsentant? ED: Det gjorde lyst til at lære nyt og det at få mulighed for at få mere kendskab til Arbejdstilsynets organisering. Derudover selvfølgelig vil jeg gerne kæmpe for bedre vilkår for mine kolleger, fx at skabe bedre rammer for supervision, mulighed for autorisation og autorisationstillæg. Personligt har jeg haft gavn af at være suppleant først, fordi jeg dermed blev introduceret til området, inden jeg selv skulle varetage det. Hvor lang tid bruger du på TR-arbejdet? ED: I øjeblikket har jeg og min suppleant haft mange møder for at forberede årets lønforhandling. Derudover er jeg medlem af klubbens bestyrelse, som har fire møder årligt. Så er der årets generalforsamling i klubben. For nylig har jeg været på et todages seminar med alle tillidsrepræsentanter og ledelsen i min afdeling af Arbejdstilsynet. Det indebærer selvfølgelig et tidsforbrug, men gav os god sparring om nye opgaver og arbejdsmetoder. Hvilke opgaver har du som TR? ED: Deltagelse i lønforhandling, medarbejderforummøder og af og til jobsamtaler. Jeg ser det som min opgave at varetage psykologernes trivsel og skabe sammenhold. Psykologerne i Arbejdstilsynet har ikke kontorarbejdspladser, men et konsulentpræget arbejde, og de kører meget ud på landevejene. Psykologerne mødes måske 4-5 gange årligt, så jeg anser det for vigtigt at informere om nyheder og holde fingeren på pulsen med hensyn til psykisk arbejdsmiljø, work-life-balance osv. Hvordan samarbejder du med ledelsen? ED: Generelt er der et godt samarbejde, og ledelsen er lydhør over for TR. Men vores reelle indflydelse er begrænset, især når det handler om løn og tillæg. Fagligt oplever jeg det som en udfordring at oversætte psykologernes behov til ledelsens (management-)sprog. Hvilke erfaringer har du med at arbejde i SU/MED? ED: I Arbejdstilsynet er der flere lokaludvalg, og jeg sidder i et medarbejderforum, som dækker Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm. Der er mange faggrupper i Arbejdstilsynet, og derfor er medarbejderforum ret stort, dvs. dækker måske 20 tillidsrepræsentanter. Møderne er ofte præget af lange diskussioner, som ikke altid er konstruktive. Mange problemer har en lang historie, og de kan være svære at gennemskue, når man er ny i funktionen. Hvad giver det dig fagligt og personligt at være TR? ED: For eksempel at få indsigt i ledelsens beslutninger og bevæggrunde. Det gavner samarbejde at kunne sætte sig ind i begge parters perspektiv og behov. Hvorfor synes du, at man skal stille op som TR? ED: Man lærer meget af det, og man kan give noget til sine kolleger. Jeg er fortaler for at TR-embedet går på omgang, så at alle får mulighed for at prøve det, uden at det bliver påtvunget. Derudover synes jeg der er sjovt og udford rende, man får mange nye kontakter og møder engagerede psykologkolleger, blandt andet på Dansk Psykolog Forenings kurser for tillidsrepræsentanter. Det er altid interessant at høre, hvordan verden ser ud på andre arbejdspladser. Psykologforeningen har flere interessante kurser og gå-hjem-møder for tillidsrepræsentanter. Er der svært at være TR? ED: Nej. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 INDSATS Unge med erhvervet hjerneskade Med en bevilling på 100 mio. kroner er alle danske Regioner i gang med en indsats, der skal styrke tilbuddene til unge med erhvervet hjerneskade. A malie gik i gymnasiet, da hun kørte galt på cykel. Ulykken medførte et hovedtraume, en brækket arm og beskadigelse af indre organer. Efter nogle ugers indlæggelse kom Amalie hjem. Hun fik træning hos en fysioterapeut og begyndte snart i gymnasiet igen. Men hun kunne ikke læse særlig hurtigt, hendes syn var nedsat og hun begyndt langsomt at isolere sig socialt på grund af træthed og overfølsomhed for lyd. Hun måtte gå 2. g om. Amalie fik ikke den tidlige træning, hun havde brug for. Det fik store konsekvenser for både Amalie og hendes familie Det var unge som Amalie med oversete rehabiliteringsbehov, Folketinget havde i tankerne, da de afsatte 100 mio. kr. på finansloven til en særlig indsats for unge med hjerneskade. Alle fem danske Regioner fik puljemidler i 2013 og med lidt forskelligt starttidspunkter er alle projekter nu godt i gang. Baggrund for projektet Der har i mange år manglet en fælles national plan for opsporing og rehabilitering af personer med følger efter hjerneskade, så indsatserne bliver både sammenhængende, effektive og af høj kvalitet. I 2011 udgav Sundhedsstyrelsen en såkaldt Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV), der kortlagde viden om effekt af hjerneskaderehabilitering. MTV en sammenfattede viden om effekt af at træne hukommelse, sprog, syn og opmærksomhed, og hvordan patienter og pårørende oplever rehabilitering. MTVrapporten indeholdt også en gennemgang af den eksisterende viden om omkostninger forbundet med rehabilitering og anbefalinger om effektiv organisering. Rapporten dannede baggrund for udarbejdelsen af to efterfølgende nationale forløbsprogrammer for henholdsvis børn/ unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Forløbsprogrammer er en samling nationale anbefalinger om, hvordan indsatser over SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 Region til region modelfoto: Colourbox for bestemte patientgruppe bør udformes. I arbejdet med forløbsprogrammerne var der fokus på at opløse organisatoriske barrierer. Manglende neurofaglig viden og manglende tværsektoriel koordination og samarbejde blev udpeget som faktorer, der kunne føre til dårlig kvalitet af hjerneskaderehabiliteringen. Forløbsprogrammerne påpegede også, at der som følge af korte indlæggelsestider på hospitalerne sandsynligvis udskrives patienter med uopdagede behov for rehabilitering. I forløbsprogrammerne blev det derfor anbefalet, at der på landets sygehuse blev åbnet ambulatorier, der har til formål at opspore og tilbyde vurdering af rehabiliteringsbehov. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade skal sikre, at centrale dele af forløbsprogrammernes anbefalinger afprøves i første omgang over for en begrænset målgruppe, nemlig unge mellem 15 og 30 år. Styrket indsats for unge De fem regionale ungeprojekter er lidt forskelligt udformet, men fælles for dem er, at der etableres regionale ambulatorier, hvor unge mellem 15 og 30 med erhvervet hjerneskade opspores og tilbydes vurdering eller revurdering af behov for hjerneskade rehabilitering. Ambulatorierne er tværfaglige. Da langt de fleste hjerneskadede patienter har komplekse psykosociale problemer og ofte skjulte, perceptuelle, kognitive, emotionelle og kommunikative vanskeligheder, har alle ambulatorier ansat en eller flere neuropsykologer. Derudover består teamet af læge, terapeuter og eventuelt talepædagoger og socialrådgivere. Alle projekterne har opmærksomheden rettet mod at forbedre den tværsektorielle koordinering af forløb. Efter kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne ansvaret for hjerneskaderehabilitering, men det er fortsat hospitalerne, der skal udarbejde en såkaldt genoptræningsplan, som er det legale dokument, der giver borgerne ret til rehabilitering. Lovgivningen siger klart, at det kommunale selvstyre giver kommunerne ret til selv at bestemme serviceniveau og dermed i udstrakt grad selv kan definere, hvordan de overordnede anbefalinger fra hospitalet skal tolkes og føres ud i livet. Alle ungeprojekterne har netop samarbejde med de kommunale myndigheder som væsentligt tema. Målet i alle projekter er at afprøve og udvikle bedre modeller for dette samarbejde. Fx har Region Midt etableret en række forpligtigende aftaler med kommunerne, og Region Syd har fokus på at udvikle redskaber i den tværsektorielle kommunikation. Der kan hentes yderligere information på nedenstående hjemmesider, fx om hvordan man henviser unge til projekterne: Region H: Region Sjælland: Region Syd: (under udvikling) Region Midt: Region Nord: Fælles database Et andet fælles mål for de fem delprojekter er at etablere en national kvalitetsdatabase, der i projektperioden sikrer indsamling af en række oplysninger om de unge, der deltager i projekterne. Data skal både dokumentere indsatserne og være med til at skaffe information om, hvad der karakteriserer de unges sygdomsforløb, symptomer, og i hvilket omfang de kommer i uddannelse og arbejde. Ambitionen er, at databasen efter projekternes afslutning skal fortsætte som en national rehabiliteringsdatabase. I Region Hovedstaden arbejder en projektansat ph.d.-studerende med en epidemiologisk kortlægning af udvikling af incidents af forskellige typer af hjerneskader, og i Region Sjælland planlægges et ph.d.-projekt, der undersøger kvaliteten af samarbejdet mellem Region og kommuner. Også Region Midt planægger et ph.d.-projekt. Flere af projekterne arbejder derudover med udvikling af undervisningsprogrammer og redskaber til opsporing af unge hjerneskadede på regionens hospitaler og kommuner. Region Midt arbejder yderligere med opsporing og behandling af unge med følger efter hjernerystelse. Denne diagnosegrupper er ikke inkluderet i projekternes primære målgruppe, og disse indsatser finansieres særskilt. Bæredygtighed og snitflader Selv om projekternes målgruppe er unge mellem 15 og 30, er det forhåbningen, at en del af de erfaringer, der gøres med rehabiliteringsambulatorier, tværsektorielt samarbejde og kvalitetsdatabase, vil kunne række ud over projektperioden. I alle projekter er man meget opmærksomme på, at der er en række snitflader mellem projekterne og andre eksisterende indsatser. Det er fx vigtigt at fastholde, at projekterne ikke yder almindelig hjerneskaderehabilitering og dermed ikke konkurrerer med de landsdækkende specialiserede centre, kommunikationscentre og Tale-Høreinstitutter. Der er tale om rene regionale indsatser og ikke indsatser, der skal overtage opgaver, som kommunerne har ansvar for at udføre. Hysse Birgitte Forchhammer, cand.psych., på projektgruppens vegne PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 ANMELDELSE Edgar Rubins æra Engelsksproget udgivelse går rundt om en navnkundig dansk psykolog, men dækker reelt vores videnskab, fra den optrådte i Danmark, til revolutionen kom rullende i tresserne. J örgen L. Pind, professor i psykologi ved University of Iceland, har skrevet en spændende bog om udviklingen af den eksperimentelle psykologi i Danmark. Teksten omfatter tiden fra 1800-tallets forankring i filosofien til det såkaldte studenteroprør i 1968, som bl.a. medførte afskaffelse af filosofikum som adgangseksamen til universitetsstudier. Pind fokuserer i sin bog på Edgar Rubin, men belyser også tiden før og efter ham. (En undersøgelse af kendte psykologer fra 1968 placerede Rubin blandt de 53 mest kendte af 1040 psykologer fra hele verden i perioden ). Teksten handler om videnskabens udvikling i en periode, som på næsten alle felter medførte revolutionære opgør i den videnskabelige verden. Forfatteren har pløjet sig gennem et omfattende stort antal videnskabelige udgivelser, avistekster mv. samt private breve, som han bruger til at illustrere sine pointer. Fx citerer han flere sider af teologen Kai Munks selvbiografi: Foråret så sagte kommer, når han vil fortælle, hvordan Rubins filosofikum-eksamen formentlig foregik. Munk blev eksamineret af professor Kroman, som blot et par år tidligere havde søgt at grille Rubin. Munk gengiver den dialog, der udspillede sig i det tætbesatte, livligt applauderende auditorium. Rubin og Munk bestod begge eksamen med UG, den højeste karakter. Grundlæggeren af Psykofysiologisk Laboratorium i København, Alfred Lehmann, og hans forskning omtales grundigt, fx ved gengivelse af Lehmanns redegørelse for eksperimenter med hashindtagelses psykologiske virkninger (herunder på ham selv!) i et brev, han skrev til sin professor, Harald Høffding, fra Leipzig i 1886, hvor han studerede ved Wilhelm Wundts laboratorium. Bogen konfronterer læseren med detaljer om alt det, der dannede forudsætningerne for den embedseksamen, som cand. psych.-uddannelsen havde udviklet sig til i 1960 erne på den tid, hvor bogens anmelder havde sin gang på Psykologisk Laboratorium i det, Pind kalder to-professor-perioden. Grundbog om videnskabelig metode Mange af bogens afsnit kan minde om opslag i en grundig psykologisk encyklopædi, men Pind sætter emnerne ind i en historisk sammenhæng omkring psykologiens udvikling i en periode, hvor en del af faget udviklede sig fra den filosofiske forankring til en eksperimenterende udforskning på naturvidenskabeligt grundlag. Rubin var således initiativtager til et tværvidenskabeligt diskussionsforum, der involverede hans fætre, Harald og Niels Bohr og filologen Lis Jacobsen. Det er en grundig og vægtig bog, bestemt ikke letlæst, men veltilrettelagt og pædagogisk fremstillet. Fyldt med minutiøst dokumenterede fakta om datidens psykologiske eksperimenter og sjove sidebemærkninger, men også med glimt af et europæisk bagtæppe af kultur, demokrati- og industriudvikling, verdenskrige og jødeforfølgelser. Værket afspejler fagets udvikling med fokus på perceptionspsykologi fra den atomistiske psykofysiologiske start til helheds- og gestaltpsykologiske teoridannelser, der har givet os indsigt ikke blot i visuelle perceptioner, men også danner basis for forståelse af følelsesliv, samliv, behov, konflikter, stræben og udvikling af personlighed. Mange psykologer i pensionsalderen (!) vil finde bogen spændende, måske undertiden lidt for detaljeret, og jeg håber, at den også vil kunne interessere yngre generationer, som her får et indblik i den detaljerede eksperimentelle baggrund, faget er grundlagt på. Det er en grundbog om den videnskabelige metode, som alle humanistiske studerende indtil slutningen af 1960 erne blev præsenteret for i filosofikumforelæsningerne. Palle Vestberg BOGDATA Jörgen L. Pind: Edgar Rubin and Psychology in Denmark. Figure and Ground. Springer, Officiel pris: 106,99 euro, e-bog: 83,29 euro (www.springer.com) SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke Nyuddannet Af Nana Lykke AALBORG på vinger Det allerførste hold cand.psych. er er nu udklækket fra Aalborg Universitet. Men tro ikke at disse førstefødte skal lære at gå de flyver allerede FOTOS: MICHAEL

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley at vågne af forhekselsen Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med traf jeg første gang, da hun var i Danmark for et par år siden for at holde foredrag om afhængighed. Det gjorde mig nysgerrig,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere