Referenceprogram. for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. April 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referenceprogram. for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. April 2008"

Transkript

1 Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD April 2008 Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af BUP-DK

2 Ansvarlig for udgivelsen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark. Medlemmer af arbejdsgruppen Udpeget af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark Per Hove Thomsen, professor, overlæge, dr.med. (formand), Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov Helle Rasmussen, afdelingslæge, Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov Torben Isager, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup Hospital Tine Houmann, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup Hospital Pia Jeppesen, afdelingslæge, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup Hospital Jørgen Dyrborg, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød Niels Bilenberg, professor, overlæge, ph.d., Det Børnepsykiatriske Hus, Odense Universitetshospital Anne-Mette Bruun Svendsen, praktiserende speciallæge, Frederiksberg Anegen Trillingsgaard, adjungeret professor, chefpsykolog, Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov Dorte Damm, psykolog, Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Jens Richard Jepsen, klinisk assistent, cand.psych., Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling F, Bispebjerg Hospital Søren Dalsgaard, 1. reservelæge, ph.d., Det Børnepsykiatriske Hus, Odense Universitetshospital Udpeget af Dansk Pædiatrisk Selskab Niels Illum, overlæge, Pædiatrisk afdeling H3, Odense Universitetshospital Niels Henrik Rasmussen, overlæge, Pædiatrisk afdeling L, Gentofte Hospital Eva Due, kommunallæge, Sundhedstjenesten, København S Udpeget af Dansk Selskab for Almen Medicin Kirsten Lykke, praktiserende læge, Forskningsenheden for almen praksis, København Peter Lund, praktiserende læge Udpeget af Dansk Psykiatrisk Selskab Martin Balslev Jørgensen, overlæge, dr.med., Psykiatrisk afdeling O, Rigshospitalet Udpeget af Dansk Psykologforening Lotte Fensbo, psykolog, Børne- og Ungeforvaltningen, Horsens Erik Lund, psykolog, PPR Horsens Udpeget af ADHD-foreningen Birgit Christiansen, direktør, Odense (til ) Konsulenter Annette de Thurah, klinisk sygeplejespecialist, MPH, Århus Sygehus Henrik Jørgensen, overlæge, ph.d., dr.med., Glostrup Hospital 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Forord 5 Resume af anbefalinger 7 1. Indledning om referenceprogrammer Generelt om ADHD Diagnoseklassifikationer Forekomst, kønsforskelle, komorbiditet og forløb Forekomst Kønsforskelle Komorbiditet Forløb Årsager Neurobiologi Udredning Diagnostik og psykometriske instrumenter Interview vedrørende ADHD-kernesymptomer, differentialdiagnostik og komorbiditet Sværhedsgrad af ADHD Anamneseoptagelse Observation Psykologisk undersøgelse Somatisk undersøgelse Funktionsneurologisk undersøgelse Behandlingsplanlægning og -evaluering Farmakologisk behandling Centralstimulerende medicin Bivirkninger Kardielle bivirkninger Kliniske aspekter af centralstimulerende medicin Atomoxetin Bivirkninger Kliniske aspekter Medicin som ikke er godkendt til behandling af ADHD i Danmark Modafinil Clonidin Særlige grupper Førskolebørn med ADHD Børn og unge med ADHD og komorbide tics eller Tourettes syndrom Børn og unge med autismespektrumtilstande og komorbid ADHD Børn og unge med mental retardering og komorbid ADHD Misbrug og ADHD Psykologisk behandling af børn og unge med ADHD Generelt om psykologisk behandling Adfærdsterapi Forældretræning Kognitiv træning af barnet Social færdighedstræning af barnet 32 3

4 6.1.5 Multikomponent adfærdsorienterede programmer Træning af forældre i adfærdsorienterede teknikker Definition og formål Effekten af forældretræning versus ingen behandling Effekten af forældretræning versus methylphenidat Forældretræning ved børn i førskolealderen Forældretræning ved unge med ADHD Kognitiv træning Psykosociale interventioner til unge med ADHD Social færdighedstræning Skolebaserede interventioner Effekten af skolebaserede programmer Multimodal behandling Kombinationen af farmakologisk- og adfærdsorienteret behandling Evidensen for multimodal behandling Resultaterne af MTA studierne Resultaternes anvendelighed i dansk klinisk praksis Eeg bio-feedback Flerumættede fedtsyrer Organisation af samarbejde mellem primærsektor og specialistniveau Identifikation af børn med ADHD vanskeligheder og henvisning Specialiserede ADHD-klinikker Opfølgning i primærsektoren efter specialistudredning Ordliste Litteraturliste 51 Bilag 1, DSM-IV kriterierne for ADHD 70 Bilag 2, ICD-10 kriterierne for ADHD 71 4

5 Forord ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) er en hyppig psykisk forstyrrelse, som optræder hos 3-5 % af børn og 2-4 % af voksne. I børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark udgør børn og unge med diagnosen ADHD ca. 12 % af alle diagnosticerede, mens der p.t. kun diagnosticeres ganske få voksne med ADHD i psykiatrien. Ikke alle børn med mistanke om ADHD henvises til udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark ser p.t. ca. 0,8 % af alle børn i alderen 0-18 år. Nogle børn med ADHD ses af privatpraktiserende børnepsykiater eller psykolog, og en del ses udelukkende af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og håndteres i skolen og SFO med støtteforanstaltninger af forskellig karakter. Børn og unge med ADHD har varierende prognose, men ADHD er ofte en livslang tilstand, som giver behov for behandling eller støtte i mange perioder af tilværelsen. Diagnostik, udredning og behandling af ADHD har udviklet sig betydeligt i de seneste år. Der er kommet flere typer af medicin med nye administrationsformer og forbruget af psykofarmaka i behandlingen af ADHD er steget. De pædagogiske og sociale tilbud til børn i skole- og fritidsordninger er blevet mere specialiserede og målrettede mod de vanskeligheder der optræder. I takt med en øget opmærksomhed på ADHD er der ud over fokus på kernesymptomerne også kommet øget opmærksomhed på komorbide tilstande, samt de sociale og faglige vanskeligheder hos børn og unge med ADHD. Disse aspekter er af stor betydning for den samlede behandlingstilrettelæggelse. Den store informationsmængde om ADHD har givet behov for en systematisk gennemgang af den eksisterende evidens med henblik på at fastlægge et ensartet program for diagnostik, udredning og behandling af ADHD hos børn og unge i Danmark. Implementeringen af et sådant program forudsætter en veldefineret organisation og fordeling af opgaverne og et samarbejde mellem primærsektor, pædiatrien, børne- og ungdomspsykiatrien, PPR, skoler og socialforvaltninger. Det er væsentligt at der bliver fastlagt indikatorer ud fra referenceprogrammet som kan registreres i BupBasen, for at sikre en kontinuerlig forbedring af referenceprogrammet og behandlingen. På baggrund af ovenstående nedsatte Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark i maj 2006 en arbejdsgruppe med henblik på at beskrive evidensen af udredning, diagnostik og behandling af ADHD hos børn og unge. Udover medlemmer fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab har selskabet inviteret deltagere fra Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Psykiatrisk Selskab, ADHD-foreningen, Dansk Psykologforening samt repræsentanter for privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri. Med udgangspunkt i kommissoriet har arbejdsgruppen valgt at behandle følgende problemstillinger: Hvordan sikres en tidlig, korrekt diagnose? På hvilket grundlag stilles diagnosen? Hvorledes udredes ADHD og de hyppigst forekommende komorbide tilstande? Hvad er evidensen ved anvendelse af forskellige behandlingsformer, tilrettelæggelse af et optimalt tilbud om behandling og rehabilitering. I praksis er disse spørgsmål søgt besvaret i tre arbejdsgrupper, som har taget sig af henholdsvis udredning og diagnostik, farmakologisk behandling og psykologiske behandlingsmetoder. En fjerde arbejdsgruppe har beskrevet den nødvendige organisation med henblik på identifikation, udredning og behandling samt opfølgning, hvor andre systemer end børne- og ungdomspsykiatrien er involveret. Dette har udmøntet sig i en række forslag om samarbejde fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskabs side. 5

6 Afgrænsning Arbejdsgruppen har primært beskæftiget sig med børn diagnosticeret med ADHD. De fleste undersøgelser af udredning og behandling baseres på børn og unge henvist til børne- og ungdomspsykiatrisk udredning. Som tidligere nævnt tager også andre instanser sig af børn med ADHD, herunder neurologer, pædiatere samt psykologer. Endvidere har mange andre faggrupper berøring med børn med ADHD i deres dagligdag, herunder PPR, skoler, fritidsordninger mv. Det er således vanskeligt helt klart at afgrænse målgruppen. Derfor har arbejdsgruppen valgt også at fremkomme med anbefalinger til håndtering af børn i andre sektorer (eksempelvis PPR og skoler). I kommissoriet afgrænses gruppen til at gælde børn og unge i alderen 0-18 år. Der er dog kun udført få studier på førskolebørn, hvorfor evidensen er svag eller ikke eksisterende. Anbefalingerne må derfor tages med forbehold for denne gruppe Mange mennesker med ADHD har fortsatte vanskeligheder i voksenlivet, men udredning og behandling af voksne med ADHD er ikke indeholdt i herværende referenceprogram. Terminologien ADHD er valgt da den er international og benyttes i såvel national som international forskningslitteratur. I WHO s klassifikationssystem anvendes betegnelsen hyperkinetisk forstyrrelse (bilag 2). Tidligere har, især i Norden, betegnelsen DAMP været anvendt. Der er stor grad af overlap mellem disse diagnostiske betegnelser. Se yderligere for dette i kapitel 2 vedrørende baggrund, forekomst, komorbiditet med videre. Begrænsninger Referenceprogrammet omhandler primært børn og unge henvist til udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. De specifikke anbefalinger er baseret på undersøgelser af børn og unge, der opfylder kriterierne for ADHD. Målgruppe Målgruppe for referenceprogrammet er primært læger, psykologer og andet personale ansat i børneog ungdomspsykiatrien. Også andre faggrupper, der spiller en central rolle i varetagelsen af identifikation, udredning og behandling, håber vi kan have gavn af referenceprogrammet, herunder pædiatere, praktiserende læger, ansatte i PPR, lærere m.fl. Udløbsdato Referenceprogrammet for ADHD vil være gyldigt til primo 2010, hvor det bør tages op til revision, medmindre der på et tidligere tidspunkt fremkommer ny evidens, som nødvendiggør omfattende ændringer. Taksigelser Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og den nedsatte arbejdsgruppe vil takke överläkare, med.dr., Björn Kadesjö, Drottning Silvias Barn och Ungdomssjukhus, Göteborg, Sverige og overlege, dr. med. Pål Zeiner, Senter for Barne og Ungdomspsykiatri, Oslo, Norge for at have udført peer reivew på referenceprogrammet. Per Hove Thomsen Formand for arbejdsgruppen 6

7 Resume af anbefalinger Diagnostik og udredning B B C B B B C Der skal som led i udredningen foretages klinisk interview med forældrene til barnet med ADHD, minimum dækkende ADHD-kernesymptomerne og de almindeligste komorbide tilstande (IIb) Der bør som led i udredningen indhentes informationer fra ADHD patientens pædagoger eller lærere dækkende ADHD-kernesymptomerne (IIb) Der bør som led i udredningen foretages klinisk interview med større børn og unge minimum dækkende komorbide tilstande (III) Der bør som led i udredningen af ADHD foretages forældre-vurdering af sværhedsgrad af kernesymptomer og øvrige vanskeligheder vha spørgeskema (IIb) Der bør som led i udredningen af ADHD foretages lærer-vurdering af kernesymptomer og øvrige vanskeligheder vha spørgeskema (IIb) Der bør som led i udredningen af ADHD foretages kliniker-vurdering af psykosocial belastning ved anvendelse af bedømmelsesskala (IIb) En ADHD diagnose giver i sig selv ikke et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag for at udarbejde en behandlingsplan for det specifikke barn og familie. Det er vigtigt at udrede sværhedsgraden og associerede psykiske, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Udredningen af barnets vanskeligheder bør indgå i en bredere sammenhæng med vurdering af hele familiens situation I udredning af ADHD indgår altid anamneseoptagelse Ved udredning og diagnostik af ADHD bør der indgå oplysninger om adfærd og funktion i skole/daginstitution og hjem. Disse oplysninger kan indhentes ved brug af standardiserede vurderingsskalaer fra forældre, lærere og pædagoger (III) Observation i skole eller institution kan være et godt supplement til indhentning af oplysninger, men kan ikke erstatte disse B Psykologisk og neuropsykologisk undersøgelse er ikke en forudsætning for diagnosticering af ADHD, men bør gennemføres, hvis der er anamnestiske eller kliniske oplysninger, som giver mistanke om mental retardering eller indlæringsvanskeligheder (IIb) B WISC-III kan give informationer om såvel det generelle intellektuelle funktionsniveau som mere specifikke kognitive kompetencer og forstyrrelser hos barnet eller den unge. Specifikke indeks eller profiler er ikke valide i forhold til at stille ADHD diagnosen (IIb) 7

8 C* Hverken TOVA eller Conners CPT er tilstrækkelig præcise til at indgå som selvstændige diagnostiske instrumenter, men de kan bidrage med information i udredningen af ADHD (IIb) D C Neuropsykologisk undersøgelse af børn med ADHD foretages på baggrund af specifikke hypoteser om f.eks. indlærings- hukommelses- eller eksekutive vanskeligheder (IV) Måling af vægt, højde, blodtryk og puls samt hjerte-lungestetoskopi bør altid foretages Det er god klinisk praksis at udføre en somatisk undersøgelse som led i udredningen Der er ikke evidens for at foretage FNU i udredningen af børn med ADHD (III) Ved symptomer på betydende og behandlingskrævende motoriske vanskeligheder henvises til udredning hos børneneurolog eller børnefysioterapeut Der er ikke evidens for at blodprøver, eeg eller billeddiagnostiske undersøgelser er anvendelige til diagnosticering af ADHD Behandlingsevaluering B Effekten af behandlingen bør monitoreres kontinuerligt ved anvendelse af spørgeskemaer (IIb) Farmakologisk behandling af børn og unge med ADHD A A B B A Centralstimulerende medicin er den mest effektive farmakologiske behandling af ADHDkernesymptomer (Ia) Centralstimulerende medicin reducerer aggressivitet, antallet af konflikter med voksne og medfører bedre sociale relationer til kammerater (Ib) Ved behandling over længere tid bør der af hensyn til kompliance overvejende anvendes depotformuleringer (IIb) Væksten hos børn og unge i behandling med centralstimulerende medicin bør monitoreres med måling af højde og vægt (Ib) Før initiering og i monitoreringen af medicinsk behandling af ADHD udføres somatisk undersøgelse, inkl. måling af puls og blodtryk og der optages en grundig kardiel- og ticanamnese Atomoxetin er effektiv i behandlingen af ADHD-kernesymptomer (Ia), men med mindre effekt end centralstimulerende medicin (Ib) B Atomoxetin forværrer ikke komorbid tics, depression eller oppositionel adfærdsforstyrrelse (Ia) 8

9 C * Atomoxetin kan muligvis reducere angstsymptomer hos børn og unge med ADHD (IIa) Atomoxetin bør anvendes frem for centralstimulerende medicin ved aktuelt misbrug af rusmidler eller alkohol C* Ved manglende effekt af centralstimulerende medicin eller atomoxetin på ADHD-kernesymptomer kan behandling med modafinil afprøves (IIb) Særlige grupper Førskolebørn B * Udredning, diagnosticering og behandling af førskolebørn med ADHD er vanskeligere og mindre valid end hos børn i skolealderen og der skal udvises særlig forsigtighed (Ib) Børn med ADHD og komorbid tics, autisme spektrum tilstande eller mental retardering A Hos børn og unge med ADHD og komorbide tics kan atomoxetin reducere begge symptomer (Ib) A B B Atypiske antipsykotika er effektive i behandlingen af irritabilitet og ADHDkernesymptomer hos børn med autisme spektrumlidelse (Ib), men der kan optræde vægtøgning Methylphenidat og atomoxetin kan i mindre grad reducere ADHD-kernesymptomer hos børn med autisme spektrum tilstande (Ib) Både centralstimulerende medicin og atypiske antipsykotika kan i mindre grad reducere ADHD-kernesymptomer hos børn med mental retardering (Ib) Misbrug og ADHD A I behandlingen af børn og unge med ADHD reducerer centralstimulerende medicin risikoen for udvikling af senere misbrug (Ia) Ved aktivt misbrug hos børn og unge med ADHD kan atomoxetin anvendes i behandlingen frem for centralstimulerende medicin Psykologisk behandling af børn og unge med ADHD Forældretræning B* Forældretræning forbedrer forældrenes opdragelsespraksis og reducerer, i mindre grad, barnets ADHD-kernesymptomer (Ib) A A Adfærdsorienteret behandling med vægt på forældretræning er dårligere end skemalagt behandling med methylphenidat, målt på ADHD-kernesymptomer hos børn i skolealderen (Ib) Forældretræning, der er tilpasset førskolebørn, kan forbedre forældrenes opdragelsespraksis og reducere, i mindre grad, førskolebarnets ADHD-kernesymptomer (Ib) 9

10 B Forældretræning, der er tilpasset førskolebørn, anbefales til børn under 6 år med ADHD Der foreligger begrænset evidens for effekten af forældretræning i behandlingen af unge med ADHD (IIb) Kognitiv træning A Der er ikke evidens for at anbefale kognitiv træning i selvkontrol i tillæg til medicin eller som selvstændig behandling af ADHD hos børn (Ia) Social færdighedstræning B* Børn med ADHD kan tilbydes social færdighedstræning med henblik på at bedre barnets sociale adfærd (Ib) B* Social færdighedstræning bør inkludere undervisning og træning af forældre og skolelærer i at anvende adfærdsmodificerende belønningsteknikker over for barnet i dets eget miljø (Ib) Skolebaserede interventioner C Kognitivt orienterede metoder, der retter sig mod forældre og skole, forbedrer indlæringsstandpunktet hos børn med ADHD (III) C D Kammeratlæsning og selvmonitorering forbedrer indlæringsstandpunktet hos børn med ADHD (III) Skolerne bør have uddannet personale til rådgivning ved behov for særlig pædagogisk indsats til et barn med ADHD (IV) Multimodal behandling A A A A Børn som har ADHD i moderat til svær grad bør som første valg tilbydes farmakologisk behandling. For at opnå optimal effekt skal medicineringen individuelt titreres på basis af informationer om barnet i hjem og skole og derefter omhyggeligt monitoreres over tid. Desuden skal forældrene tilbydes psykoedukative og støttende samtaler Børn med ADHD, som også har adfærdsforstyrrelse, bør tilbydes kombinationen af farmakologisk og adfærdsorienteret behandling (Ib) Kombination af farmakologisk og adfærdsorienterde behandlingsformer bør også tilbydes børn med ADHD, hvor farmakologisk behandling har utilstrækkelig effekt, eller hvor der er et uhensigtsmæssigt forældre-barn samspil eller, hvor der er andre psykosociale stressfaktorer (Ib) Til børn med ADHD, som har en komorbid angst tilstand, bør det overvejes at tilbyde adfærdsorienteret behandling som første valg, suppleret med farmakologisk behandling om nødvendigt (Ib) Børn med ADHD som er henvist til og set af børne- og ungdomspsykiater, vil ofte have moderat til svær ADHD, og bør som førstevalg behandles farmakologisk. 10

11 Børn med ADHD, som ikke har svære kernesymptomer kan tilbydes adfærdsorienterede behandlingsformer som første valg Eeg bio-feedback A Der er ikke evidens for at anbefale eeg bio-feedback som enkeltstående behandling af ADHD (Ia) B Der er ikke evidens for at anbefale eeg bio-feedback i tillæg til medicinsk behandling af ADHD (IIb) Flerumættede fedtsyrer C * D Der er ingen dokumentation for at behandling med flerumættede fedtsyrer har effekt på kernesymptomerne hos børn og unge med ADHD (IIb) Behandling med flerumættede fedtsyrer kan muligvis have nogen effekt på indlæringsvanskeligheder og kan overvejes til børn med ADHD og sådanne komorbide vanskeligheder (IV) Organisation af samarbejde mellem primærsektor og specialistniveau Lærere, pædagoger og PPR (pædagoisk psykologisk rådgivning)) har i samarbejde med egen læge en nøglefunktion i forbindelse med identifikation, primær udredning og henvisning af børn og unge med ADHD-kernesymptomer Den primære udredning kan indeholde følgende punkter: Aktuel funktion og problemer i hjem, skole og daginstitution Familiens indstilling til henvisning Anamnese / udviklingshistorie Vurdering / testning af generel kognitiv funktion Oplysninger om tidligere undersøgelser Oplysninger om vigtige helbredsmæssige og psykosociale forhold Konklusion med diagnostisk hypotese 11

12 1. Indledning om referenceprogrammer Et referenceprogram er et metodologisk instrument til systematisk at kortlægge videnskabelige forskningsresultater og klinisk erfaring inden for en række kliniske problemstillinger, og omsætte dem til graduerede anbefalinger. Anbefalingerne i referenceprogrammet bør indgå i beslutningsgrundlagene for patientbehandlingen., men det er i sidste instans altid den enkelte behandlers eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk situation ud fra erfaring, klinisk skøn og patientens eller forældrenes ønsker. Referenceprogrammet er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af BUP-DK. Arbejdsgruppen har bestået af medlemmer fra forskellige geografiske egne og fra universitets- og centralsygehuse og været tværfagligt sammensat af repræsentanter for relevante sundhedsprofessioner, primært de involverede lægelige specialer og psykologer. Der er afholdt en åben høring d og programmet har efterfølgende været i peer review hos eksperter fra henholdsvis Norge og Sverige. Ved udarbejdelsen af referenceprogrammet er der anvendt en dokumenteret og systematisk metode, som er detaljeret beskrevet i Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Der er strenge metodologiske krav til systematisk litteratursøgning, vurdering af litteraturens kvalitet, anførsel af evidensens styrke mv. Den anvendte litteratur er vurderet jvf. nedenstående skematiske fremstilling, som bygger på et internationalt anerkendt system 1. En aktuel dansk version findes udførligt beskrevet i Medicinsk Kompendium 2. Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse, systematisk oversigt Ia A Randomiseret, kontrolleret studie (RCT) Ib Kontrolleret, ikke-randomiseret studie IIa B Kohorteundersøgelse Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode) IIb Case-kontrol-undersøgelse III C Diagnostisk test (indirekte, nosografisk metode) Beslutningsanalyse, deskriptiv undersøgelse Mindre serier, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel IV D På baggrund af den foreliggende samlede evidens og den kliniske viden har arbejdsgruppen formuleret en række anbefalinger. Anbefalingerne er som regel baseret på flere artikler med forskelligt evidensniveau. Efter en vurdering er anbefalingerne tillagt en styrke gradueret fra A til D. Arbejdsgruppen har nedgraderet en anbefaling, såfremt der var metodologiske mangler i de anvendte forskningsresultater (f.eks. fra A til B, hvis der kun ligger et enkelt randomiseret, kontrolleret studie (RCT) til grund, og dette har en meget lille population el.lign.). En sådan nedgradering vil være markeret med en *. Anbefalinger, som der er konsensus om, men som ikke er evidensbaseret, er markeret med. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der godt kan angives høj evidens for negative fund. Det vil f.eks. ses, hvis der er videnskabeligt belæg for at anbefale, at man ikke anvender et gængs anvendt præparat. Graderingen A, B, C og D angår ikke vigtigheden af en bestemt anbefaling, men alene på den tilgrundliggende evidens. 12

13 2. Generelt om ADHD 2.1 Diagnoseklassifikationer Inden for begrebet opmærksomhedsforstyrrelser findes flere diagnoser og to forskellige diagnoseklassifikationer. Området har gennem flere årtier været genstand for en enorm mængde forskning. Dette har siden slutningen af 1960 erne afspejlet sig i, hvordan diagnosen klassificeres, og hvilke årsager man har ment, der lå bag tilstanden og behandlingen af disse børn og deres familier. Inden for det amerikanske psykiatriske diagnose-system, DSM, blev der i den første diagnose på området i 1968 især fokuseret på overaktivitet/hyperkinesi 3. Dette har siden ændret sig, så også opmærksomheds-vanskelighederne og den nedsatte koncentrationsevne, er et vigtigt kriterium for at stille diagnosen. I Danmark anvendes i praksis WHO s klassifikationssystem (International Classification of Diseases) og den nyeste udgave, ICD-10, er fra (bilag 2). I denne klassifikation anvendes indenfor dette område diagnosekategorien Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, med diagnoserne hyperkinetisk forstyrrelse (F90.0), hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (F90.1), anden hyperkinetisk forstyrrelse (F90.8) og hyperkinetisk forstyrrelse uspecificeret (F90.9). Desuden findes der i ICD-10 i en separat kategori diagnosen opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (F98.8). Denne kategori dækker imidlertid også over helt andre diagnoser, som ikke har med opmærksomheds-forstyrrelse at gøre,. Der er i ICD-10 kun operationaliserede diagnostiske kriterier for diagnoserne F90.0 og F90.1, ikke for de øvrige diagnoser 5. Symptomerne må ikke udelukkende skyldes andre tilstande, såsom angst og depression, gennemgribende udviklingsforstyrrelse (autisme spektrum tilstande) eller skizofreni. I det amerikanske diagnosesystem (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) er den seneste udgave af DSM-IV fra , med en revision af teksten i 2000 (DSM-IV-TR 7 ) (bilag 1). DSM klassifikations-systemet anvendes i USA og i mange andre lande og er internationalt den mest anvendte klassifikation i psykiatrisk forskning. I DSM-IV anvendes diagnosen Attention- Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD 314) og den er opdelt i de tre underdiagnoser: Overvejende uopmærksom type (314.00), overvejende hyperaktiv/impulsiv type (314.01) og endelig kombineret type (314.02). Der er operationaliserede diagnostiske kriterier for disse tre undertyper. Desuden findes der også i DSM-IV diagnosen ADHD uspecificeret (314.9), som kan inkludere børn og unge, der opfylder ADHD kriterierne, men har debut efter det fyldte 7. år eller ikke har tilstrækkeligt antal symptomer til at stille diagnosen ADHD. Symptomerne må ikke udelukkende kunne tilskrives en autisme spektrumtilstand, skizofreni eller anden psykotisk tilstand eller mere sandsynligt skyldes en anden psykiatrisk tilstand (f.eks. depression, angsttilstand, dissociativ tilstand eller personlighedsforstyrrelse). Forskellene mellem de to klassifikationssystemer er begrænsede. I begge klassifikationers generelle kriterier er debutalder under 7 år, og symptomerne skal medføre en funktionsnedsættelse i mindst to situationer (f.eks. skole og hjem). ICD-10 forudsætter dog også, at diagnosen ikke udelukkende baseres på oplysninger fra forældre og lærere, men at kerne-symptomerne også skal ses ved en klinisk observation, enten i konsultationen, i skolen eller i hjemmet. De 18 kernesymptomer er de samme i de to klassifikationer. Hyperkinetisk forstyrrelse og ADHD, kombineret type, kræver begge, at barnet har vanskeligheder inden for alle tre kerneområder, opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet, men der kræves i alt 12 forskellige symptomer i DSM-IV og kun 10 symptomer i ICD-10. Overordnet er ADHD diagnosen dog mere 13

14 inklusiv, da den også inkluderer de to andre undertyper, nemlig børn udelukkende med opmærksomhedsvanskeligheder og børn udelukkende med hyperaktivitet eller impulsivitet. I Sverige udvikledes i forlængelse af MBD-begrebet i 1980 erne DAMP-begrebet. MBD var initialt en forkortelse for minimal brain damage, hvilket ændredes til minimal brain dysfunction, da det viste sig snarere at være tale om en ændret hjernefunktion, end en egentlig hjerneskade. DAMP (Deficit in Attention, Motor Control and Perception) var i mange år det mest anvendte begreb i Danmark og Sverige til at beskrive børn med kombinationen af opmærksomheds- og motoriske vanskeligheder 8. Det har vist sig, at en mindre gruppe børn opfylder kriterierne for dette DAMPsyndrom, men også at en stor gruppe børn med hyperkinetisk forstyrrelse eller ADHD ikke har problemer med dårlig eller forsinket motorisk udvikling, nærmest tværtimod. DAMP-begrebet anvendes næsten ikke længere, hverken i Sverige eller Danmark. I nærværende referenceprogram anvendes DSM-IV klassifikationen med diagnosen ADHD. Dette til trods for, at ICD-10 klassifikationen er den officielle godkendte af Sundhedsstyrelsen. Baggrunden for dette er dels, at hovedparten af den publicerede forskning på området tager udgangspunkt i DSM klassifikationen og dels at DSM-IV kriterierne for de to undertyper, som ikke dækkes af ICD-10, også anvendes i klinisk praksis i Danmark. Hvor der foreligger videnskabelige undersøgelser, som tager udgangspunkt i ICD-10 klassifikationen og som har relevans for nærværende referenceprogram er disse også inkluderet i programmet. Figur 1. Skematisk fremstilling af ADHD-diagnosetyper ADHD-HI: Primært hyperaktiv-impulsiv type med mindst 6 hyperaktivitets/impulsivitets symptomer ADHD (3-5 %) ADHD-COMB: Kombineret type med mindst 6 uopmærksomhedssymptomer og mindst 6 hyperaktivitets/impulsivitets symptomer ADHD-I: Primært uopmærksom type med mindst 6 uopmærksomhedssymptomer ADHD-HI HKD: Hyperkinetic Disorder ICD-10 hyperkinetisk forstyrrelse, forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet med mindst 6 uopmærksomhedssymptomer, mindst 3 hyperaktivitetssymptomer og mindst et impulsivitetsymptom. I ICD-10 findes udover F90.0, uspecificerede diagnosekriterier til beskrivelse af de børn som har opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (F98.8 ) eller anden form for hyperkinetisk forstyrrelse (F90.8 og F90.9). Barnet må ikke samtidig opfylde kriterierne for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. ADHD-COMB HKD (1-2 %) ADHD-I 14

15 2.2 Forekomst, kønsforskelle, komorbiditet og forløb De tre kernesymptomer for både ADHD og hyperkinetisk forstyrrelse er opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Symptomerne debuterer tidligt i barndommen, optræder i flere situationer, medfører væsentlige funktionsnedsættelser og er ofte ledsaget af andre symptomer eller tilstande Forekomst ADHD er en af de hyppigste diagnoser inden for børne- og ungdomspsykiatrien. DSM-IV angiver en prævalens på 3-5 % blandt skolebørn, men senere studier har fundet en prævalens omkring 4-7 % 110, 6. Disse tal stammer fra studier fra mange forskellige lande og kulturer, både Nordamerika, New Zealand/Australien, Sydamerika og Europa 9. Færre studier har undersøgt prævalensen af hyperkinetisk forstyrrelse, men da denne diagnose er en undertype af ADHD er prævalensen lavere, omkring 1-2 % 10. De diagnostiske kriterier fra DMS-IV for ADHD fremgår af bilag Kønsforskelle I kliniske populationer er der overvægt af drenge, med en kønsratio på 4:1-6:1 11. I befolkningsundersøgelser er kønsforskellen væsentlig mindre, med en kønsratio på 1:1-3:1, hvilket tyder på en underdiagnosticering af piger med ADHD Baggrunden for dette er usikker, men en del af forklaringen er muligvis, at ADHD hos piger præsenterer sig anderledes end hos drenge. Flere piger end drenge har ADHD-I (primært uopmærksom type) og piger med ADHD har sjældnere eksternaliserende komorbide symptomer, men hyppigere internaliserende komorbide symptomer eller tilstande (angst og depression) 16. Drenge med ADHD har flere hyperaktive og impulsive symptomer og har oftere komorbid adfærdsforstyrrelse eller symptomer herpå 17. Både hyperaktiviteten og den komorbide adfærdsforstyrrelse hos drenge med ADHD er mere synlig end opmærksomhedsvanskelighederne og den komorbide angst eller depression hos piger, og færre piger bliver derfor henvist og får stillet den korrekte diagnose. Studier af kliniske populationer tyder på, at prognosen for piger med ADHD er dårligere end for drenge 18, Komorbiditet Mange børn med ADHD har også andre vanskeligheder. De hyppigste komorbide tilstande er adfærdsforstyrrelser, depression, angst, tics, motorisk udviklingsforstyrrelse, brug af rusmidler, indlæringsvanskeligheder samt sproglige og kognitive vanskeligheder Bipolær sygdom nævnes især i amerikansk litteratur som en komorbid lidelse, der ses sammen med ADHD samt som en tilstand, der skal overvejes i differentialdiagnostisk øjemed. I Danmark stilles diagnosen bipolær sygdom sjældent hos børn. Selvom begge diagnostiske klassifikationer anfører, at autisme er en eksklusionsdiagnose for diagnosen ADHD, har mellem 25 og 50 % af børn med autisme-spektrum tilstande vanskeligheder med uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet udover, hvad der blot kan tilskrives autisme-diagnosen 26. På samme måde har en del børn med mental retardering også samtidig store vanskeligheder på grund af ADHD-kernesymptomer Forløb De diagnostiske kriterier i begge diagnosesystemer er oprindelig udviklet til børn. Men ADHDkernesymptomerne ændres naturalistisk med stigende alder og en del af hyperaktivitetssymptomerne forsvinder eller reduceres og en del af uopmærksomheds-symptomerne ændrer karakter så de eksekutive vanskeligheder bliver tydeligere 30. En del voksne opfylder derfor ikke længere et tilstrækkeligt antal symptomer til aktuel diagnose, men har fortsat den samme grad af funktionsnedsættelse Omkring 50 % fortsætter i voksenalderen med at opfylde kriterierne for 15

16 diagnosen. Andre 25 % har fortsat store vanskeligheder, men dog ikke tilstrækkeligt til at opfylde de diagnostiske kriterier Børn og unge med ADHD har en øget risiko for senere at udvikle andre psykiatriske tilstande, personlighedsforstyrrelser og muligvis også psykotiske tilstande som depression 18, 31-33, Desuden er der risiko for tidlig debut af brug og misbrug af rusmidler ADHD øger også risikoen for berigelseskriminalitet og voldskriminalitet En del børn med ADHD får i ungdom og tidlig voksenalder vanskeligt ved at være socialt vedholdende, de skifter ofte job, bolig, partner og uddannelse Desuden debuterer de tidligere seksuelt, har flere forskellige seksualpartnere og har øget risiko for kønssygdomme 62. Mange af disse studier har forsøgt at identificere risikofaktorer for udvikling af henholdsvis andre psykiatriske tilstande, misbrug, og kriminalitet. Især den komorbide usocialiserede adfærdsforstyrrelse i barndommen synes at øge risikoen for en dårlig prognose på disse områder. Derudover har enkelte studier fundet, at børn med ADHD, som ryger cigaretter også har en øget risiko for udvikling af misbrug af stoffer 63, Årsager Ætiologien til ADHD er multifaktoriel og endnu ikke fuldt klarlagt. Genetiske faktorer er dog de vigtigste, hvilket er fundet i både familie- adoptions- og tvillinge-undersøgelser 65. Faraone estimerer i en litteraturoversigt fra 2005, at genetiske faktorer er involveret i 77 % af tilfældene og at i hvert fald syv udvalgte gener er fundet associeret med ADHD 66. I undersøgelser af ikkegenetiske faktorers betydning for udviklingen af ADHD har forskningen især været fokuseret på det præ- og perinatale miljø. Flere studier har fundet, at præterm fødsel, fødselskomplikationer, moderens forbrug af tobak eller alkohol under graviditeten øger risikoen for at barnet udvikler ADHD, men at disse faktorer er uspecifikke 67. Genmiljø interaktionsstudier peger på, at den toksiske effekt er størst, hvis der samtidig er en genetisk disposition til ADHD 68. Kunstige farvestoffer og andre tilsætningsstoffer i fødevarer har i mange år været mistænkt for at kunne påvirke børns opmærksomhed, aktivitetsniveau og impulsivitet, hvilket er påvist i en nyere metaanalyse af dobbeltblindede, placebokontrollerede studier 69,70. Et nyligt RCT fra Storbritannien viste, at børn i 3- og 8-års-alderen blev mere hyperaktive af nogle farvestoffer 71. Studiet har ikke direkte vist en sammenhæng med ADHD, men området vil uden tvivl være genstand for yderligere forskning fremover. 2.4 Neurobiologi Med dynamiske PET- og SPECT- hjernescanninger er det vist, at bestemte dele af hjernen fungerede anderledes hos voksne med ADHD end hos raske Energiomsætningen og blodgennemstrømningen i den forreste hjernedel og i hjernebarken var nedsat hos børn og unge med ADHD 75. Strukturelle MR-scanningsstudier af børn med ADHD har påvist et reduceret volumen af den præfrontale hjernebark Det er i flere studier vist, at patogenesen bag ADHD skyldes dels en ændret neuronal kommunikation mellem basale dybe dele af hjernen og de forreste frontale dele, og dels at andre dele af hjernen såsom lillehjernen er involveret 79. Når børn og unge med ADHD med ADHD stilles overfor svære kognitive opgaver, som forudsætter planlægning og impulskontrol, aktiveres andre og langt mere diffuse områder af hjernen end hos raske 80, 81. Derudover er en dysregulation af signalstofferne dopamin og noradrenalin i hjernen meget væsentlig for den ændrede hjernefunktion

17 3. Udredning 3.1 Diagnostik og psykometriske instrumenter Udredningen af børn og unge for mulig ADHD er en specialistopgave og foregår primært inden for det børne- og ungdomspsykiatriske eller det pædiatriske speciale på hospitalsafdelinger eller hos praktiserende speciallæger. Det overordnede formål med udredningen er, at indhente informationer vedrørende ADHDkernesymptomer, belastningsgraden og symptomer, som kendetegner associerede eller samtidig tilstedeværende psykiske forstyrrelser (komorbiditet). Informationer og observationer har, udover præcis diagnostik, også til formål at kortlægge individuelle forhold og behov således, at en behandling kan tilrettelægges under hensyntagen til familiære, skolemæssige og fritidsmæssige forhold og tilstræbe høj effekt og kompliance i behandlingen. Udredningen er tværfaglig og inkluderer klinisk interview med forældre (omsorgsperson) og med barnet/den unge selv, spørgeskemaer (forældre, lærer), observation i klinikken og/eller i skole/hjem, somatisk undersøgelse og eventuelle supplerende undersøgelser, herunder psykologisk undersøgelse. Vedrørende informationernes kvalitet (validitet) er der evidens for, at forældre er gode informanter 83, 84. Vedrørende lærers og pædagogers informationer er der samme evidensgrad, når det drejer sig om belysning af kernesymptomernes forekomst og sværhedsgrad i skolen. Børn og unge er ikke selv gode informanter om eksternaliserende symptomer, herunder ADHD og adfærdsforstyrrelse, men de er selv bedre informanter vedrørende internaliserende symptomer Børn med ADHD rapporterer formentlig internaliserende symptomer mindre validt end børn generelt. De er selv de bedste til at give oplysninger om symptomer på depression, selvmordsadfærd, angst og misbrug, samt forhold til forældre, venner og kærester Interview vedrørende ADHD-kernesymptomer, differentialdiagnostik og komorbiditet Et systematisk interview vedrørende psykiske symptomer er kernen i udredningen. Formålet med interviewet er at indhente informationer til diagnostik og udarbejdelse af en individuel behandlingsplan. Ved anvendelse af en højt struktureret eller semi-struktureret interviewguide opnås sikkerhed for at få spurgt til alle symptomer på en ensartet og reproducerbar måde med høj validitet og pålidelighed. Der spørges til ADHD-kernesymptomer (opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet), herunder debut, sværhedsgrad, kontekst hvori problemerne ses, funktionspåvirkning hjemme, i fritid, med venner, i skole og, hvis aktuelt, i forbindelse med eventuelt arbejde. Der udspørges desuden til symptomer på komorbiditet: symptomer på adfærdsforstyrrelse, affektive lidelser, angst, tics, indlæringsvanskeligheder, motoriske vanskeligheder, vanskeligheder med socialt samspil, kommunikation, evne til at lege, søvn og spisevanskeligheder. Når det drejer sig om større børn og unge spørges til tobak, alkohol og eventuelt stofforbrug samt kriminalitet. 17

18 Der er begrænset evidens for om anvendelse af en interviewguide (struktureret eller semistruktureret) er mere validt i diagnosticeringen af ADHD end en klinisk psykiatrisk vurdering. Der findes på dansk to oversatte og afprøvede kliniske interviews, K-SADS-PL 89 og DAWBA 90, som begge dækker hovedparten af de ovenfor nævnte områder. Begge interviewmanualer er udformet til DSM-IV kriterier for ADHD (tre undertyper), DAWBA tillige er udformet til ICD-10. De 18 punkter, som tilsammen indgår i DSM-IV kan umiddelbart overføres til de 18 symptomer i ICD-10 kriterierne for forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet (F90.0). Dog kan diagnosen hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (F90.1) kun stilles ved anvendelse af suppleringsspørgsmål fra adfærdsforstyrrelsesdelen i interviewmanualen. Der blev identificeret fire studier som belyser validitet og pålidelighed af ADHD diagnosen stillet ved anvendelse af K-SADS, hvoraf kun Kaufmans studie har høj kvalitet 89, Der er således uklar evidens for om struktureret interview er bedre end et almindeligt psykiatrisk klinisk interview, hvor information nødvendigvis også må være indhentet via udspørgning. B B C Der skal som led i udredningen foretages klinisk interview med forældrene til barnet med ADHD, minimum dækkende ADHD-kernesymptomerne og de almindeligste komorbide tilstande (IIb) Der bør som led i udredningen indhentes informationer fra ADHD patientens pædagoger eller lærere dækkende ADHD-kernesymptomerne (IIb) Der bør som led i udredningen foretages klinisk interview med større børn og unge minimum dækkende komorbide tilstande (III) Sværhedsgrad af ADHD Børn og unge med ADHD kan være belastet i meget varierende grad. Belastningsgraden kan afhænge af antallet og sværhedsgraden af ADHD-kernesymptomer, komorbide symptomer og tilstande, belastninger i hjemmet, herunder et uhensigtsmæssigt forældre-barn samspil, belastninger i skolen og i forhold til kammerater og endelig andre psykosociale stressfaktorer. Der findes psykometriske instrumenter til vurdering af symptomer på både ADHD og komorbide tilstande. De brede instrumenter måler den samlede belastning af såvel kernesymptomer som komorbide symptomer, og på dansk findes her CBCL 94, 95, SDQ 96, 97 og , 99. De specifikke skemaer fokuserer på ADHD-kernesymptomerne og her er ADHD-RS, det eneste validerede (for aldersgruppen 6-16 år) i Danmark 100. Som led i udredningen, og for at kunne tilrettelægge den korrekte behandling, skal sværhedsgraden af kernesymptomerne rates. Til dette formål anbefales det at indhente spørgeskemadata fra flere informanter (forældre og lærere) med den usikkerhed der er for over- eller underrapportering. ADHD-RS-IV er meget anvendt og med veldokumenterede psykometriske egenskaber 100, Danske normative og kliniske data gør det muligt at relatere den enkelte patient til en standard (T-scores) 105. Global funktionshæmning kan scores på GAPD (Global Assessment of Psycosocial Disability, ICD-10 akse 6) 106, 107. Denne skala går fra 0-8 og anvendes i forvejen i dansk børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) 108. En anden global skala er C-GAS (The Children's Global Assessment Scale) 109, hvor klinikeren vurderer patienten på en skala fra Også C-GAS findes i en dansk version og har fundet anvendelse herhjemme 110. Endelig kan HoNOSCA (Health of the Nation Outcome Scales for Children and Adolescents) 111, 112 anvendes som mål for sværhedsgrad vurderet af en kliniker. 18

19 Psykometriske skemaer i danske versioner Evalueringsområde Forældre Lærer Patient Kliniker ADHD-kernesymptomer ADHD-RS (p) ADHD-RS (t) Adfærds- og emotionelle symptomer CBCL SDQ (p) 5-15 (p) TRF SDQ (t) YSR SDQ (s) Global funktion (psykosocial belastning) GAPD C-GAS HoNOSCA B B B Der bør som led i udredningen af ADHD foretages forældre-vurdering af sværhedsgrad af kernesymptomer og øvrige vanskeligheder vha spørgeskema (IIb) Der bør som led i udredningen af ADHD foretages lærer-vurdering af kernesymptomer og øvrige vanskeligheder vha spørgeskema (IIb) Der bør som led i udredningen af ADHD foretages kliniker-vurdering af psykosocial belastning ved anvendelse af bedømmelsesskala (IIb) En ADHD diagnose giver i sig selv ikke et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag for at udarbejde en behandlingsplan for det specifikke barn og familie. Det er vigtigt at udrede sværhedsgraden og associerede psykiske, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Udredningen af barnets vanskeligheder bør indgå i en bredere sammenhæng med vurdering af hele familiens situation Anamneseoptagelse Al klinisk praksis bygger på anamnesen som en central del af udredningen. Det er hensigten med anamneseoptagelsen at kortlægge barnets eller den unges psykosociale udvikling og afvigelser i adfærd over tid,samt at afdække mulige risikofaktorer for udvikling af ADHD. Anamnesen bør indeholde oplysninger om: Graviditeten, inklusiv moderens forbrug af medicin, tobak, alkohol og evt. stof-misbrug. Fødslen, herunder gestationsalder, fødselskomplikationer og neonatalforløb. Somatiske lidelser og symptomer og medicinsk behandling. Familiære dispositioner, særligt disposition til ADHD, hjertekarsygdomme (af hensyn til evt. medicinsk behandling), og andre psykiatriske tilstande. Ved større børn og unge spørges om: Tobak-, alkohol- og stofforbrug. Disse forhold belyses ofte bedst ved samtale uden forældrene. 19

20 Centralstimulerende medicin kan udgøre en risiko ved kardiovaskulære sygdomme, hvorfor det vigtigt at udspørge om: Hjerte-karsygdomme, såsom åndenød, hjertebanken, svimmelhed, brystsmerter og besvimelser. ADHD er associeret med en høj grad af komorbiditet. Udover psykiatriske sygdomme som afdækkes ved det diagnostiske interview, kan der være tale om: Motorisk koordinations forstyrrelse, indlæringsvanskeligheder, lav normal begavelse og mental retardering. Det er derfor vigtigt at indhente oplysninger om den tidlige psykomotoriske udvikling, herunder hvornår milepæle blev opnået og oplysninger om motoriske, sproglige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Der indhentes endvidere oplysninger om Skole og institutionsforhold, Eventuelle støtteforanstaltninger, Familiens samlede situation herunder arbejdsforhold, netværk og forældrenes opfattelse af barnets problemer. Det er vigtigt at danne sig et indtryk af disse forhold og af samspillet i familien, herunder forældrenes baggrund og indbyrdes forhold, med henblik på vurdering og planlægning af behovet for behandling og støtte efter udredning. En del af de anamnestiske oplysninger kan med fordel primært indhentes ved spørgeskema udfyldt før den første konsultation. I udredning af ADHD indgår altid anamneseoptagelse Observation Diagnosen ADHD stilles især på baggrund af kliniske symptomer. Observation af symptomer og adfærd indgår derfor traditionelt som en del af udredningen. Imidlertid vil en del børn og unge kunne regulere deres adfærd i forbindelse med konsultation eller klinikerens besøg på skole eller institution, således at ADHD-kernesymptomerne dæmpes. Der findes kun få studier der kan belyse den diagnostiske validitet af klinisk observation. De fleste studier, der beskæftiger sig med observation af ADHD-kernesymptomer, er dårligt designede eller belyser andre forhold som f.eks. kønsforskelle. Ud fra den tilgængelige litteratur kan det konkluderes, at klinisk observation kun har begrænset værdi i den diagnostiske proces, fordi fravær af ADHD symptomer ved en observation ikke kan udelukke en diagnose Observation i barnets naturlige miljø giver bedre oplysninger end observation ved en konsultation, men validiteten er ret begrænset 114, 115. Der er således ikke evidens for, at direkte observation ved klinisk personale i barnets naturlige miljø, har større validitet end oplysninger indhentet ved forældre og lærer vurderingsskalaer. Dette er i overensstemmelse med internationale guidelines og retningslinier 10, 116,

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e ADHD hos voksne Af Torsten Bjørn Jacobsen, speciallægekonsulent, ph.d., Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for udarbejdelse af retningslinjer

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Børn og unge med. Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo

Børn og unge med. Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo Børn og unge med ADHD modelfotos: bam/scanpix Referenceprogram Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo og unge med ADHD, man behandler i børne- og ungdomspsykiatrien. Men det er en

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson.

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. ADHD OG MEDICIN Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. Disposition Præsentation: - Hvem er jeg ADHD: - Hvordan, hvornår og hvorfor diagnosticere - Hvad er ADHD kort - Og andet - Hele livet? Behandling:

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen

Til Sundhedsstyrelsen København, den 13. marts 2014 Til Sundhedsstyrelsen Høringssvar fra Dansk Psykolog Forening vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Dansk Psykolog Forening

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge

Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center- Region Midtjylland,

Læs mere

udredning og behandling National klinisk retningslinje For

udredning og behandling National klinisk retningslinje For National klinisk retningslinje For udredning og behandling af ADHD hos voksne med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet 2015 National klinisk retningslinje

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg Unges trivsel Et neuropsykiatrisk perspektiv Overlæge Jakob Ørnberg Ideologisk programerklæring Det enkelte menneske skal have mulighed for at udfolde sig og sine drømme i en gensidig forpligtigelse med

Læs mere

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD f o r e n i n g e n Voksne med ADHD Fra kontroversiel til accepteret diagnose Udgiver ADHD-foreningen Kongensgade 68, 2. sal 5000 Odense C. Tlf: 70 21 50 55 Fax: 66 13 55 12 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside:

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Spiseforstyrrelser i en spæd- og småbarnspsykiatrisk population

Spiseforstyrrelser i en spæd- og småbarnspsykiatrisk population Spiseforstyrrelser i en spæd- og småbarnspsykiatrisk population Risikofaktorer og komorbiditet Overlæge, lektor Forskningsenheden & Spæd og småbarnspsykiatrisk afsnit Børne - og ungdomspsykiatrisk Centrer

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere.

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere. KURSUSFORLØB for lærere og pædagoger GUA - en kompleks autismespektrumforstyrrelse onsdag d. 20. og torsdag d. 21. november 2013 GUA-ramte anskues ofte ud fra en autisme-tilgang. De gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Information om ADHD hos voksne

Information om ADHD hos voksne Information om ADHD hos voksne Lidelsen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er ADHD? 04 Hvorfor får nogle ADHD? 05 Hvilke symptomer er der på ADHD? 11 Forskellige

Læs mere

ADHD Unge og voksne. Dorte Damm. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri psykolog@dortedamm.dk

ADHD Unge og voksne. Dorte Damm. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri psykolog@dortedamm.dk ADHD Unge og voksne Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri psykolog@dortedamm.dk Maj 2013 ADHD Attention Deficit Hyperactivity Disorder Grundlæggende problemer med impulsivitet, uopmærksomhed,

Læs mere

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Ud af 430 børn har forældrene til 262 givet tilsagn om, at deres børn må deltage.. hos 31 fandt man adfærdsmæssige risikotegn, der ville kunne føre

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Retningslinjer for diagnostik og behandling af ADHD hos voksne

Retningslinjer for diagnostik og behandling af ADHD hos voksne Retningslinjer for diagnostik og behandling af ADHD hos voksne Dansk Psykiatrisk Selskab 2013 December 2013 Arbejdsgruppe: Torben Arngrim, Mogens Brødsgaard, Pia Bohn Christiansen, Søren Dalsgaard, Marianne

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Retningslinjen bør revideres senest: 2015 Forfatternes navne og titler: Tine Houmann, Overlæge (formand), Børne- og ungdomspsykiatrisk

Læs mere

ADHD hos unge. Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov

ADHD hos unge. Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov ADHD hos unge Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov Indhold Side Hvad er ADHD 3 Forskellige typer ADHD 3 Forløb og komplikationer 5 Karakteristisk udvikling

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Baggrund: BUP-DK har i lighed med en lang række andre videnskabelige selskaber besluttet at udgive faglige retningslinjer for

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn:

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forskningsprotokol til et randomiseret kontrolleret effektivitetsstudie af the New Forest Parenting Programme på en klinisk kohorte af danske

Læs mere

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Grafisk Service 3600-08-079f. Fotos: Marianne Castmar-Jensen og Kirsten Forum Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Børn og Unge Centret, Rehabilitering Randers,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD ADHD hos voksne Jeg er ikke doven jeg har ADHd Jeg fandt ud af det ved en tilfældighed - læste en artikel om en dame i halvtredserne, der havde fundet ud af, at hun havde ADHD. Jeg var selv 28. Jeg gik

Læs mere

En henvisning skal som minimum indeholde de punkter som er angivet i henvisningsskabelonen

En henvisning skal som minimum indeholde de punkter som er angivet i henvisningsskabelonen Skemaet indeholder andel del af bilag 2 fra Samarbejdsaftalen på det børne- og ungdomspsykiatriske område, 2010. En henvisning skal som minimum indeholde de punkter som er angivet i henvisningsskabelonen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Selskabsberetning. Ordinær generalforsamling 08.12.11

Selskabsberetning. Ordinær generalforsamling 08.12.11 Selskabsberetning Ordinær generalforsamling 08.12.11 Styrelsen Anegen Trillingsgaard Jesper Thybo Gunvor Brandt Ditte Lammers Vernal Ida Majlund Mikkelsen, kasserer Anne Kloster, sekretær Annette Anbert,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

NY praksis i psykiatrien

NY praksis i psykiatrien NY praksis i psykiatrien I lokalpsykiatrien er man sine steder langt fremme med en ændret arbejdsfordeling mellem psykologer og psykiatere. Psykolog Klaus Pedersen beskriver i dette interview et ekspanderende

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

UDREDNING OG BEHANDLING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE OG PSYKIATRISK KOMORBIDITET

UDREDNING OG BEHANDLING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE OG PSYKIATRISK KOMORBIDITET FEBRUAR 2015 HØRINGSUDKAST UDREDNING OG BEHANDLING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE OG PSYKIATRISK KOMORBIDITET En faglig visitationsretningslinje HØRINGSUDKAST: UDREDNING OG BEHANDLING TIL BØRN

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere