Referenceprogram. for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. April 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referenceprogram. for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. April 2008"

Transkript

1 Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD April 2008 Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af BUP-DK

2 Ansvarlig for udgivelsen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark. Medlemmer af arbejdsgruppen Udpeget af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark Per Hove Thomsen, professor, overlæge, dr.med. (formand), Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov Helle Rasmussen, afdelingslæge, Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov Torben Isager, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup Hospital Tine Houmann, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup Hospital Pia Jeppesen, afdelingslæge, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup Hospital Jørgen Dyrborg, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød Niels Bilenberg, professor, overlæge, ph.d., Det Børnepsykiatriske Hus, Odense Universitetshospital Anne-Mette Bruun Svendsen, praktiserende speciallæge, Frederiksberg Anegen Trillingsgaard, adjungeret professor, chefpsykolog, Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov Dorte Damm, psykolog, Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Jens Richard Jepsen, klinisk assistent, cand.psych., Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling F, Bispebjerg Hospital Søren Dalsgaard, 1. reservelæge, ph.d., Det Børnepsykiatriske Hus, Odense Universitetshospital Udpeget af Dansk Pædiatrisk Selskab Niels Illum, overlæge, Pædiatrisk afdeling H3, Odense Universitetshospital Niels Henrik Rasmussen, overlæge, Pædiatrisk afdeling L, Gentofte Hospital Eva Due, kommunallæge, Sundhedstjenesten, København S Udpeget af Dansk Selskab for Almen Medicin Kirsten Lykke, praktiserende læge, Forskningsenheden for almen praksis, København Peter Lund, praktiserende læge Udpeget af Dansk Psykiatrisk Selskab Martin Balslev Jørgensen, overlæge, dr.med., Psykiatrisk afdeling O, Rigshospitalet Udpeget af Dansk Psykologforening Lotte Fensbo, psykolog, Børne- og Ungeforvaltningen, Horsens Erik Lund, psykolog, PPR Horsens Udpeget af ADHD-foreningen Birgit Christiansen, direktør, Odense (til ) Konsulenter Annette de Thurah, klinisk sygeplejespecialist, MPH, Århus Sygehus Henrik Jørgensen, overlæge, ph.d., dr.med., Glostrup Hospital 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Forord 5 Resume af anbefalinger 7 1. Indledning om referenceprogrammer Generelt om ADHD Diagnoseklassifikationer Forekomst, kønsforskelle, komorbiditet og forløb Forekomst Kønsforskelle Komorbiditet Forløb Årsager Neurobiologi Udredning Diagnostik og psykometriske instrumenter Interview vedrørende ADHD-kernesymptomer, differentialdiagnostik og komorbiditet Sværhedsgrad af ADHD Anamneseoptagelse Observation Psykologisk undersøgelse Somatisk undersøgelse Funktionsneurologisk undersøgelse Behandlingsplanlægning og -evaluering Farmakologisk behandling Centralstimulerende medicin Bivirkninger Kardielle bivirkninger Kliniske aspekter af centralstimulerende medicin Atomoxetin Bivirkninger Kliniske aspekter Medicin som ikke er godkendt til behandling af ADHD i Danmark Modafinil Clonidin Særlige grupper Førskolebørn med ADHD Børn og unge med ADHD og komorbide tics eller Tourettes syndrom Børn og unge med autismespektrumtilstande og komorbid ADHD Børn og unge med mental retardering og komorbid ADHD Misbrug og ADHD Psykologisk behandling af børn og unge med ADHD Generelt om psykologisk behandling Adfærdsterapi Forældretræning Kognitiv træning af barnet Social færdighedstræning af barnet 32 3

4 6.1.5 Multikomponent adfærdsorienterede programmer Træning af forældre i adfærdsorienterede teknikker Definition og formål Effekten af forældretræning versus ingen behandling Effekten af forældretræning versus methylphenidat Forældretræning ved børn i førskolealderen Forældretræning ved unge med ADHD Kognitiv træning Psykosociale interventioner til unge med ADHD Social færdighedstræning Skolebaserede interventioner Effekten af skolebaserede programmer Multimodal behandling Kombinationen af farmakologisk- og adfærdsorienteret behandling Evidensen for multimodal behandling Resultaterne af MTA studierne Resultaternes anvendelighed i dansk klinisk praksis Eeg bio-feedback Flerumættede fedtsyrer Organisation af samarbejde mellem primærsektor og specialistniveau Identifikation af børn med ADHD vanskeligheder og henvisning Specialiserede ADHD-klinikker Opfølgning i primærsektoren efter specialistudredning Ordliste Litteraturliste 51 Bilag 1, DSM-IV kriterierne for ADHD 70 Bilag 2, ICD-10 kriterierne for ADHD 71 4

5 Forord ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) er en hyppig psykisk forstyrrelse, som optræder hos 3-5 % af børn og 2-4 % af voksne. I børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark udgør børn og unge med diagnosen ADHD ca. 12 % af alle diagnosticerede, mens der p.t. kun diagnosticeres ganske få voksne med ADHD i psykiatrien. Ikke alle børn med mistanke om ADHD henvises til udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark ser p.t. ca. 0,8 % af alle børn i alderen 0-18 år. Nogle børn med ADHD ses af privatpraktiserende børnepsykiater eller psykolog, og en del ses udelukkende af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og håndteres i skolen og SFO med støtteforanstaltninger af forskellig karakter. Børn og unge med ADHD har varierende prognose, men ADHD er ofte en livslang tilstand, som giver behov for behandling eller støtte i mange perioder af tilværelsen. Diagnostik, udredning og behandling af ADHD har udviklet sig betydeligt i de seneste år. Der er kommet flere typer af medicin med nye administrationsformer og forbruget af psykofarmaka i behandlingen af ADHD er steget. De pædagogiske og sociale tilbud til børn i skole- og fritidsordninger er blevet mere specialiserede og målrettede mod de vanskeligheder der optræder. I takt med en øget opmærksomhed på ADHD er der ud over fokus på kernesymptomerne også kommet øget opmærksomhed på komorbide tilstande, samt de sociale og faglige vanskeligheder hos børn og unge med ADHD. Disse aspekter er af stor betydning for den samlede behandlingstilrettelæggelse. Den store informationsmængde om ADHD har givet behov for en systematisk gennemgang af den eksisterende evidens med henblik på at fastlægge et ensartet program for diagnostik, udredning og behandling af ADHD hos børn og unge i Danmark. Implementeringen af et sådant program forudsætter en veldefineret organisation og fordeling af opgaverne og et samarbejde mellem primærsektor, pædiatrien, børne- og ungdomspsykiatrien, PPR, skoler og socialforvaltninger. Det er væsentligt at der bliver fastlagt indikatorer ud fra referenceprogrammet som kan registreres i BupBasen, for at sikre en kontinuerlig forbedring af referenceprogrammet og behandlingen. På baggrund af ovenstående nedsatte Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark i maj 2006 en arbejdsgruppe med henblik på at beskrive evidensen af udredning, diagnostik og behandling af ADHD hos børn og unge. Udover medlemmer fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab har selskabet inviteret deltagere fra Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Psykiatrisk Selskab, ADHD-foreningen, Dansk Psykologforening samt repræsentanter for privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri. Med udgangspunkt i kommissoriet har arbejdsgruppen valgt at behandle følgende problemstillinger: Hvordan sikres en tidlig, korrekt diagnose? På hvilket grundlag stilles diagnosen? Hvorledes udredes ADHD og de hyppigst forekommende komorbide tilstande? Hvad er evidensen ved anvendelse af forskellige behandlingsformer, tilrettelæggelse af et optimalt tilbud om behandling og rehabilitering. I praksis er disse spørgsmål søgt besvaret i tre arbejdsgrupper, som har taget sig af henholdsvis udredning og diagnostik, farmakologisk behandling og psykologiske behandlingsmetoder. En fjerde arbejdsgruppe har beskrevet den nødvendige organisation med henblik på identifikation, udredning og behandling samt opfølgning, hvor andre systemer end børne- og ungdomspsykiatrien er involveret. Dette har udmøntet sig i en række forslag om samarbejde fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskabs side. 5

6 Afgrænsning Arbejdsgruppen har primært beskæftiget sig med børn diagnosticeret med ADHD. De fleste undersøgelser af udredning og behandling baseres på børn og unge henvist til børne- og ungdomspsykiatrisk udredning. Som tidligere nævnt tager også andre instanser sig af børn med ADHD, herunder neurologer, pædiatere samt psykologer. Endvidere har mange andre faggrupper berøring med børn med ADHD i deres dagligdag, herunder PPR, skoler, fritidsordninger mv. Det er således vanskeligt helt klart at afgrænse målgruppen. Derfor har arbejdsgruppen valgt også at fremkomme med anbefalinger til håndtering af børn i andre sektorer (eksempelvis PPR og skoler). I kommissoriet afgrænses gruppen til at gælde børn og unge i alderen 0-18 år. Der er dog kun udført få studier på førskolebørn, hvorfor evidensen er svag eller ikke eksisterende. Anbefalingerne må derfor tages med forbehold for denne gruppe Mange mennesker med ADHD har fortsatte vanskeligheder i voksenlivet, men udredning og behandling af voksne med ADHD er ikke indeholdt i herværende referenceprogram. Terminologien ADHD er valgt da den er international og benyttes i såvel national som international forskningslitteratur. I WHO s klassifikationssystem anvendes betegnelsen hyperkinetisk forstyrrelse (bilag 2). Tidligere har, især i Norden, betegnelsen DAMP været anvendt. Der er stor grad af overlap mellem disse diagnostiske betegnelser. Se yderligere for dette i kapitel 2 vedrørende baggrund, forekomst, komorbiditet med videre. Begrænsninger Referenceprogrammet omhandler primært børn og unge henvist til udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. De specifikke anbefalinger er baseret på undersøgelser af børn og unge, der opfylder kriterierne for ADHD. Målgruppe Målgruppe for referenceprogrammet er primært læger, psykologer og andet personale ansat i børneog ungdomspsykiatrien. Også andre faggrupper, der spiller en central rolle i varetagelsen af identifikation, udredning og behandling, håber vi kan have gavn af referenceprogrammet, herunder pædiatere, praktiserende læger, ansatte i PPR, lærere m.fl. Udløbsdato Referenceprogrammet for ADHD vil være gyldigt til primo 2010, hvor det bør tages op til revision, medmindre der på et tidligere tidspunkt fremkommer ny evidens, som nødvendiggør omfattende ændringer. Taksigelser Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og den nedsatte arbejdsgruppe vil takke överläkare, med.dr., Björn Kadesjö, Drottning Silvias Barn och Ungdomssjukhus, Göteborg, Sverige og overlege, dr. med. Pål Zeiner, Senter for Barne og Ungdomspsykiatri, Oslo, Norge for at have udført peer reivew på referenceprogrammet. Per Hove Thomsen Formand for arbejdsgruppen 6

7 Resume af anbefalinger Diagnostik og udredning B B C B B B C Der skal som led i udredningen foretages klinisk interview med forældrene til barnet med ADHD, minimum dækkende ADHD-kernesymptomerne og de almindeligste komorbide tilstande (IIb) Der bør som led i udredningen indhentes informationer fra ADHD patientens pædagoger eller lærere dækkende ADHD-kernesymptomerne (IIb) Der bør som led i udredningen foretages klinisk interview med større børn og unge minimum dækkende komorbide tilstande (III) Der bør som led i udredningen af ADHD foretages forældre-vurdering af sværhedsgrad af kernesymptomer og øvrige vanskeligheder vha spørgeskema (IIb) Der bør som led i udredningen af ADHD foretages lærer-vurdering af kernesymptomer og øvrige vanskeligheder vha spørgeskema (IIb) Der bør som led i udredningen af ADHD foretages kliniker-vurdering af psykosocial belastning ved anvendelse af bedømmelsesskala (IIb) En ADHD diagnose giver i sig selv ikke et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag for at udarbejde en behandlingsplan for det specifikke barn og familie. Det er vigtigt at udrede sværhedsgraden og associerede psykiske, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Udredningen af barnets vanskeligheder bør indgå i en bredere sammenhæng med vurdering af hele familiens situation I udredning af ADHD indgår altid anamneseoptagelse Ved udredning og diagnostik af ADHD bør der indgå oplysninger om adfærd og funktion i skole/daginstitution og hjem. Disse oplysninger kan indhentes ved brug af standardiserede vurderingsskalaer fra forældre, lærere og pædagoger (III) Observation i skole eller institution kan være et godt supplement til indhentning af oplysninger, men kan ikke erstatte disse B Psykologisk og neuropsykologisk undersøgelse er ikke en forudsætning for diagnosticering af ADHD, men bør gennemføres, hvis der er anamnestiske eller kliniske oplysninger, som giver mistanke om mental retardering eller indlæringsvanskeligheder (IIb) B WISC-III kan give informationer om såvel det generelle intellektuelle funktionsniveau som mere specifikke kognitive kompetencer og forstyrrelser hos barnet eller den unge. Specifikke indeks eller profiler er ikke valide i forhold til at stille ADHD diagnosen (IIb) 7

8 C* Hverken TOVA eller Conners CPT er tilstrækkelig præcise til at indgå som selvstændige diagnostiske instrumenter, men de kan bidrage med information i udredningen af ADHD (IIb) D C Neuropsykologisk undersøgelse af børn med ADHD foretages på baggrund af specifikke hypoteser om f.eks. indlærings- hukommelses- eller eksekutive vanskeligheder (IV) Måling af vægt, højde, blodtryk og puls samt hjerte-lungestetoskopi bør altid foretages Det er god klinisk praksis at udføre en somatisk undersøgelse som led i udredningen Der er ikke evidens for at foretage FNU i udredningen af børn med ADHD (III) Ved symptomer på betydende og behandlingskrævende motoriske vanskeligheder henvises til udredning hos børneneurolog eller børnefysioterapeut Der er ikke evidens for at blodprøver, eeg eller billeddiagnostiske undersøgelser er anvendelige til diagnosticering af ADHD Behandlingsevaluering B Effekten af behandlingen bør monitoreres kontinuerligt ved anvendelse af spørgeskemaer (IIb) Farmakologisk behandling af børn og unge med ADHD A A B B A Centralstimulerende medicin er den mest effektive farmakologiske behandling af ADHDkernesymptomer (Ia) Centralstimulerende medicin reducerer aggressivitet, antallet af konflikter med voksne og medfører bedre sociale relationer til kammerater (Ib) Ved behandling over længere tid bør der af hensyn til kompliance overvejende anvendes depotformuleringer (IIb) Væksten hos børn og unge i behandling med centralstimulerende medicin bør monitoreres med måling af højde og vægt (Ib) Før initiering og i monitoreringen af medicinsk behandling af ADHD udføres somatisk undersøgelse, inkl. måling af puls og blodtryk og der optages en grundig kardiel- og ticanamnese Atomoxetin er effektiv i behandlingen af ADHD-kernesymptomer (Ia), men med mindre effekt end centralstimulerende medicin (Ib) B Atomoxetin forværrer ikke komorbid tics, depression eller oppositionel adfærdsforstyrrelse (Ia) 8

9 C * Atomoxetin kan muligvis reducere angstsymptomer hos børn og unge med ADHD (IIa) Atomoxetin bør anvendes frem for centralstimulerende medicin ved aktuelt misbrug af rusmidler eller alkohol C* Ved manglende effekt af centralstimulerende medicin eller atomoxetin på ADHD-kernesymptomer kan behandling med modafinil afprøves (IIb) Særlige grupper Førskolebørn B * Udredning, diagnosticering og behandling af førskolebørn med ADHD er vanskeligere og mindre valid end hos børn i skolealderen og der skal udvises særlig forsigtighed (Ib) Børn med ADHD og komorbid tics, autisme spektrum tilstande eller mental retardering A Hos børn og unge med ADHD og komorbide tics kan atomoxetin reducere begge symptomer (Ib) A B B Atypiske antipsykotika er effektive i behandlingen af irritabilitet og ADHDkernesymptomer hos børn med autisme spektrumlidelse (Ib), men der kan optræde vægtøgning Methylphenidat og atomoxetin kan i mindre grad reducere ADHD-kernesymptomer hos børn med autisme spektrum tilstande (Ib) Både centralstimulerende medicin og atypiske antipsykotika kan i mindre grad reducere ADHD-kernesymptomer hos børn med mental retardering (Ib) Misbrug og ADHD A I behandlingen af børn og unge med ADHD reducerer centralstimulerende medicin risikoen for udvikling af senere misbrug (Ia) Ved aktivt misbrug hos børn og unge med ADHD kan atomoxetin anvendes i behandlingen frem for centralstimulerende medicin Psykologisk behandling af børn og unge med ADHD Forældretræning B* Forældretræning forbedrer forældrenes opdragelsespraksis og reducerer, i mindre grad, barnets ADHD-kernesymptomer (Ib) A A Adfærdsorienteret behandling med vægt på forældretræning er dårligere end skemalagt behandling med methylphenidat, målt på ADHD-kernesymptomer hos børn i skolealderen (Ib) Forældretræning, der er tilpasset førskolebørn, kan forbedre forældrenes opdragelsespraksis og reducere, i mindre grad, førskolebarnets ADHD-kernesymptomer (Ib) 9

10 B Forældretræning, der er tilpasset førskolebørn, anbefales til børn under 6 år med ADHD Der foreligger begrænset evidens for effekten af forældretræning i behandlingen af unge med ADHD (IIb) Kognitiv træning A Der er ikke evidens for at anbefale kognitiv træning i selvkontrol i tillæg til medicin eller som selvstændig behandling af ADHD hos børn (Ia) Social færdighedstræning B* Børn med ADHD kan tilbydes social færdighedstræning med henblik på at bedre barnets sociale adfærd (Ib) B* Social færdighedstræning bør inkludere undervisning og træning af forældre og skolelærer i at anvende adfærdsmodificerende belønningsteknikker over for barnet i dets eget miljø (Ib) Skolebaserede interventioner C Kognitivt orienterede metoder, der retter sig mod forældre og skole, forbedrer indlæringsstandpunktet hos børn med ADHD (III) C D Kammeratlæsning og selvmonitorering forbedrer indlæringsstandpunktet hos børn med ADHD (III) Skolerne bør have uddannet personale til rådgivning ved behov for særlig pædagogisk indsats til et barn med ADHD (IV) Multimodal behandling A A A A Børn som har ADHD i moderat til svær grad bør som første valg tilbydes farmakologisk behandling. For at opnå optimal effekt skal medicineringen individuelt titreres på basis af informationer om barnet i hjem og skole og derefter omhyggeligt monitoreres over tid. Desuden skal forældrene tilbydes psykoedukative og støttende samtaler Børn med ADHD, som også har adfærdsforstyrrelse, bør tilbydes kombinationen af farmakologisk og adfærdsorienteret behandling (Ib) Kombination af farmakologisk og adfærdsorienterde behandlingsformer bør også tilbydes børn med ADHD, hvor farmakologisk behandling har utilstrækkelig effekt, eller hvor der er et uhensigtsmæssigt forældre-barn samspil eller, hvor der er andre psykosociale stressfaktorer (Ib) Til børn med ADHD, som har en komorbid angst tilstand, bør det overvejes at tilbyde adfærdsorienteret behandling som første valg, suppleret med farmakologisk behandling om nødvendigt (Ib) Børn med ADHD som er henvist til og set af børne- og ungdomspsykiater, vil ofte have moderat til svær ADHD, og bør som førstevalg behandles farmakologisk. 10

11 Børn med ADHD, som ikke har svære kernesymptomer kan tilbydes adfærdsorienterede behandlingsformer som første valg Eeg bio-feedback A Der er ikke evidens for at anbefale eeg bio-feedback som enkeltstående behandling af ADHD (Ia) B Der er ikke evidens for at anbefale eeg bio-feedback i tillæg til medicinsk behandling af ADHD (IIb) Flerumættede fedtsyrer C * D Der er ingen dokumentation for at behandling med flerumættede fedtsyrer har effekt på kernesymptomerne hos børn og unge med ADHD (IIb) Behandling med flerumættede fedtsyrer kan muligvis have nogen effekt på indlæringsvanskeligheder og kan overvejes til børn med ADHD og sådanne komorbide vanskeligheder (IV) Organisation af samarbejde mellem primærsektor og specialistniveau Lærere, pædagoger og PPR (pædagoisk psykologisk rådgivning)) har i samarbejde med egen læge en nøglefunktion i forbindelse med identifikation, primær udredning og henvisning af børn og unge med ADHD-kernesymptomer Den primære udredning kan indeholde følgende punkter: Aktuel funktion og problemer i hjem, skole og daginstitution Familiens indstilling til henvisning Anamnese / udviklingshistorie Vurdering / testning af generel kognitiv funktion Oplysninger om tidligere undersøgelser Oplysninger om vigtige helbredsmæssige og psykosociale forhold Konklusion med diagnostisk hypotese 11

12 1. Indledning om referenceprogrammer Et referenceprogram er et metodologisk instrument til systematisk at kortlægge videnskabelige forskningsresultater og klinisk erfaring inden for en række kliniske problemstillinger, og omsætte dem til graduerede anbefalinger. Anbefalingerne i referenceprogrammet bør indgå i beslutningsgrundlagene for patientbehandlingen., men det er i sidste instans altid den enkelte behandlers eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk situation ud fra erfaring, klinisk skøn og patientens eller forældrenes ønsker. Referenceprogrammet er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af BUP-DK. Arbejdsgruppen har bestået af medlemmer fra forskellige geografiske egne og fra universitets- og centralsygehuse og været tværfagligt sammensat af repræsentanter for relevante sundhedsprofessioner, primært de involverede lægelige specialer og psykologer. Der er afholdt en åben høring d og programmet har efterfølgende været i peer review hos eksperter fra henholdsvis Norge og Sverige. Ved udarbejdelsen af referenceprogrammet er der anvendt en dokumenteret og systematisk metode, som er detaljeret beskrevet i Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Der er strenge metodologiske krav til systematisk litteratursøgning, vurdering af litteraturens kvalitet, anførsel af evidensens styrke mv. Den anvendte litteratur er vurderet jvf. nedenstående skematiske fremstilling, som bygger på et internationalt anerkendt system 1. En aktuel dansk version findes udførligt beskrevet i Medicinsk Kompendium 2. Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse, systematisk oversigt Ia A Randomiseret, kontrolleret studie (RCT) Ib Kontrolleret, ikke-randomiseret studie IIa B Kohorteundersøgelse Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode) IIb Case-kontrol-undersøgelse III C Diagnostisk test (indirekte, nosografisk metode) Beslutningsanalyse, deskriptiv undersøgelse Mindre serier, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel IV D På baggrund af den foreliggende samlede evidens og den kliniske viden har arbejdsgruppen formuleret en række anbefalinger. Anbefalingerne er som regel baseret på flere artikler med forskelligt evidensniveau. Efter en vurdering er anbefalingerne tillagt en styrke gradueret fra A til D. Arbejdsgruppen har nedgraderet en anbefaling, såfremt der var metodologiske mangler i de anvendte forskningsresultater (f.eks. fra A til B, hvis der kun ligger et enkelt randomiseret, kontrolleret studie (RCT) til grund, og dette har en meget lille population el.lign.). En sådan nedgradering vil være markeret med en *. Anbefalinger, som der er konsensus om, men som ikke er evidensbaseret, er markeret med. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der godt kan angives høj evidens for negative fund. Det vil f.eks. ses, hvis der er videnskabeligt belæg for at anbefale, at man ikke anvender et gængs anvendt præparat. Graderingen A, B, C og D angår ikke vigtigheden af en bestemt anbefaling, men alene på den tilgrundliggende evidens. 12

13 2. Generelt om ADHD 2.1 Diagnoseklassifikationer Inden for begrebet opmærksomhedsforstyrrelser findes flere diagnoser og to forskellige diagnoseklassifikationer. Området har gennem flere årtier været genstand for en enorm mængde forskning. Dette har siden slutningen af 1960 erne afspejlet sig i, hvordan diagnosen klassificeres, og hvilke årsager man har ment, der lå bag tilstanden og behandlingen af disse børn og deres familier. Inden for det amerikanske psykiatriske diagnose-system, DSM, blev der i den første diagnose på området i 1968 især fokuseret på overaktivitet/hyperkinesi 3. Dette har siden ændret sig, så også opmærksomheds-vanskelighederne og den nedsatte koncentrationsevne, er et vigtigt kriterium for at stille diagnosen. I Danmark anvendes i praksis WHO s klassifikationssystem (International Classification of Diseases) og den nyeste udgave, ICD-10, er fra (bilag 2). I denne klassifikation anvendes indenfor dette område diagnosekategorien Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, med diagnoserne hyperkinetisk forstyrrelse (F90.0), hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (F90.1), anden hyperkinetisk forstyrrelse (F90.8) og hyperkinetisk forstyrrelse uspecificeret (F90.9). Desuden findes der i ICD-10 i en separat kategori diagnosen opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (F98.8). Denne kategori dækker imidlertid også over helt andre diagnoser, som ikke har med opmærksomheds-forstyrrelse at gøre,. Der er i ICD-10 kun operationaliserede diagnostiske kriterier for diagnoserne F90.0 og F90.1, ikke for de øvrige diagnoser 5. Symptomerne må ikke udelukkende skyldes andre tilstande, såsom angst og depression, gennemgribende udviklingsforstyrrelse (autisme spektrum tilstande) eller skizofreni. I det amerikanske diagnosesystem (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) er den seneste udgave af DSM-IV fra , med en revision af teksten i 2000 (DSM-IV-TR 7 ) (bilag 1). DSM klassifikations-systemet anvendes i USA og i mange andre lande og er internationalt den mest anvendte klassifikation i psykiatrisk forskning. I DSM-IV anvendes diagnosen Attention- Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD 314) og den er opdelt i de tre underdiagnoser: Overvejende uopmærksom type (314.00), overvejende hyperaktiv/impulsiv type (314.01) og endelig kombineret type (314.02). Der er operationaliserede diagnostiske kriterier for disse tre undertyper. Desuden findes der også i DSM-IV diagnosen ADHD uspecificeret (314.9), som kan inkludere børn og unge, der opfylder ADHD kriterierne, men har debut efter det fyldte 7. år eller ikke har tilstrækkeligt antal symptomer til at stille diagnosen ADHD. Symptomerne må ikke udelukkende kunne tilskrives en autisme spektrumtilstand, skizofreni eller anden psykotisk tilstand eller mere sandsynligt skyldes en anden psykiatrisk tilstand (f.eks. depression, angsttilstand, dissociativ tilstand eller personlighedsforstyrrelse). Forskellene mellem de to klassifikationssystemer er begrænsede. I begge klassifikationers generelle kriterier er debutalder under 7 år, og symptomerne skal medføre en funktionsnedsættelse i mindst to situationer (f.eks. skole og hjem). ICD-10 forudsætter dog også, at diagnosen ikke udelukkende baseres på oplysninger fra forældre og lærere, men at kerne-symptomerne også skal ses ved en klinisk observation, enten i konsultationen, i skolen eller i hjemmet. De 18 kernesymptomer er de samme i de to klassifikationer. Hyperkinetisk forstyrrelse og ADHD, kombineret type, kræver begge, at barnet har vanskeligheder inden for alle tre kerneområder, opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet, men der kræves i alt 12 forskellige symptomer i DSM-IV og kun 10 symptomer i ICD-10. Overordnet er ADHD diagnosen dog mere 13

14 inklusiv, da den også inkluderer de to andre undertyper, nemlig børn udelukkende med opmærksomhedsvanskeligheder og børn udelukkende med hyperaktivitet eller impulsivitet. I Sverige udvikledes i forlængelse af MBD-begrebet i 1980 erne DAMP-begrebet. MBD var initialt en forkortelse for minimal brain damage, hvilket ændredes til minimal brain dysfunction, da det viste sig snarere at være tale om en ændret hjernefunktion, end en egentlig hjerneskade. DAMP (Deficit in Attention, Motor Control and Perception) var i mange år det mest anvendte begreb i Danmark og Sverige til at beskrive børn med kombinationen af opmærksomheds- og motoriske vanskeligheder 8. Det har vist sig, at en mindre gruppe børn opfylder kriterierne for dette DAMPsyndrom, men også at en stor gruppe børn med hyperkinetisk forstyrrelse eller ADHD ikke har problemer med dårlig eller forsinket motorisk udvikling, nærmest tværtimod. DAMP-begrebet anvendes næsten ikke længere, hverken i Sverige eller Danmark. I nærværende referenceprogram anvendes DSM-IV klassifikationen med diagnosen ADHD. Dette til trods for, at ICD-10 klassifikationen er den officielle godkendte af Sundhedsstyrelsen. Baggrunden for dette er dels, at hovedparten af den publicerede forskning på området tager udgangspunkt i DSM klassifikationen og dels at DSM-IV kriterierne for de to undertyper, som ikke dækkes af ICD-10, også anvendes i klinisk praksis i Danmark. Hvor der foreligger videnskabelige undersøgelser, som tager udgangspunkt i ICD-10 klassifikationen og som har relevans for nærværende referenceprogram er disse også inkluderet i programmet. Figur 1. Skematisk fremstilling af ADHD-diagnosetyper ADHD-HI: Primært hyperaktiv-impulsiv type med mindst 6 hyperaktivitets/impulsivitets symptomer ADHD (3-5 %) ADHD-COMB: Kombineret type med mindst 6 uopmærksomhedssymptomer og mindst 6 hyperaktivitets/impulsivitets symptomer ADHD-I: Primært uopmærksom type med mindst 6 uopmærksomhedssymptomer ADHD-HI HKD: Hyperkinetic Disorder ICD-10 hyperkinetisk forstyrrelse, forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet med mindst 6 uopmærksomhedssymptomer, mindst 3 hyperaktivitetssymptomer og mindst et impulsivitetsymptom. I ICD-10 findes udover F90.0, uspecificerede diagnosekriterier til beskrivelse af de børn som har opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (F98.8 ) eller anden form for hyperkinetisk forstyrrelse (F90.8 og F90.9). Barnet må ikke samtidig opfylde kriterierne for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. ADHD-COMB HKD (1-2 %) ADHD-I 14

15 2.2 Forekomst, kønsforskelle, komorbiditet og forløb De tre kernesymptomer for både ADHD og hyperkinetisk forstyrrelse er opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Symptomerne debuterer tidligt i barndommen, optræder i flere situationer, medfører væsentlige funktionsnedsættelser og er ofte ledsaget af andre symptomer eller tilstande Forekomst ADHD er en af de hyppigste diagnoser inden for børne- og ungdomspsykiatrien. DSM-IV angiver en prævalens på 3-5 % blandt skolebørn, men senere studier har fundet en prævalens omkring 4-7 % 110, 6. Disse tal stammer fra studier fra mange forskellige lande og kulturer, både Nordamerika, New Zealand/Australien, Sydamerika og Europa 9. Færre studier har undersøgt prævalensen af hyperkinetisk forstyrrelse, men da denne diagnose er en undertype af ADHD er prævalensen lavere, omkring 1-2 % 10. De diagnostiske kriterier fra DMS-IV for ADHD fremgår af bilag Kønsforskelle I kliniske populationer er der overvægt af drenge, med en kønsratio på 4:1-6:1 11. I befolkningsundersøgelser er kønsforskellen væsentlig mindre, med en kønsratio på 1:1-3:1, hvilket tyder på en underdiagnosticering af piger med ADHD Baggrunden for dette er usikker, men en del af forklaringen er muligvis, at ADHD hos piger præsenterer sig anderledes end hos drenge. Flere piger end drenge har ADHD-I (primært uopmærksom type) og piger med ADHD har sjældnere eksternaliserende komorbide symptomer, men hyppigere internaliserende komorbide symptomer eller tilstande (angst og depression) 16. Drenge med ADHD har flere hyperaktive og impulsive symptomer og har oftere komorbid adfærdsforstyrrelse eller symptomer herpå 17. Både hyperaktiviteten og den komorbide adfærdsforstyrrelse hos drenge med ADHD er mere synlig end opmærksomhedsvanskelighederne og den komorbide angst eller depression hos piger, og færre piger bliver derfor henvist og får stillet den korrekte diagnose. Studier af kliniske populationer tyder på, at prognosen for piger med ADHD er dårligere end for drenge 18, Komorbiditet Mange børn med ADHD har også andre vanskeligheder. De hyppigste komorbide tilstande er adfærdsforstyrrelser, depression, angst, tics, motorisk udviklingsforstyrrelse, brug af rusmidler, indlæringsvanskeligheder samt sproglige og kognitive vanskeligheder Bipolær sygdom nævnes især i amerikansk litteratur som en komorbid lidelse, der ses sammen med ADHD samt som en tilstand, der skal overvejes i differentialdiagnostisk øjemed. I Danmark stilles diagnosen bipolær sygdom sjældent hos børn. Selvom begge diagnostiske klassifikationer anfører, at autisme er en eksklusionsdiagnose for diagnosen ADHD, har mellem 25 og 50 % af børn med autisme-spektrum tilstande vanskeligheder med uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet udover, hvad der blot kan tilskrives autisme-diagnosen 26. På samme måde har en del børn med mental retardering også samtidig store vanskeligheder på grund af ADHD-kernesymptomer Forløb De diagnostiske kriterier i begge diagnosesystemer er oprindelig udviklet til børn. Men ADHDkernesymptomerne ændres naturalistisk med stigende alder og en del af hyperaktivitetssymptomerne forsvinder eller reduceres og en del af uopmærksomheds-symptomerne ændrer karakter så de eksekutive vanskeligheder bliver tydeligere 30. En del voksne opfylder derfor ikke længere et tilstrækkeligt antal symptomer til aktuel diagnose, men har fortsat den samme grad af funktionsnedsættelse Omkring 50 % fortsætter i voksenalderen med at opfylde kriterierne for 15

16 diagnosen. Andre 25 % har fortsat store vanskeligheder, men dog ikke tilstrækkeligt til at opfylde de diagnostiske kriterier Børn og unge med ADHD har en øget risiko for senere at udvikle andre psykiatriske tilstande, personlighedsforstyrrelser og muligvis også psykotiske tilstande som depression 18, 31-33, Desuden er der risiko for tidlig debut af brug og misbrug af rusmidler ADHD øger også risikoen for berigelseskriminalitet og voldskriminalitet En del børn med ADHD får i ungdom og tidlig voksenalder vanskeligt ved at være socialt vedholdende, de skifter ofte job, bolig, partner og uddannelse Desuden debuterer de tidligere seksuelt, har flere forskellige seksualpartnere og har øget risiko for kønssygdomme 62. Mange af disse studier har forsøgt at identificere risikofaktorer for udvikling af henholdsvis andre psykiatriske tilstande, misbrug, og kriminalitet. Især den komorbide usocialiserede adfærdsforstyrrelse i barndommen synes at øge risikoen for en dårlig prognose på disse områder. Derudover har enkelte studier fundet, at børn med ADHD, som ryger cigaretter også har en øget risiko for udvikling af misbrug af stoffer 63, Årsager Ætiologien til ADHD er multifaktoriel og endnu ikke fuldt klarlagt. Genetiske faktorer er dog de vigtigste, hvilket er fundet i både familie- adoptions- og tvillinge-undersøgelser 65. Faraone estimerer i en litteraturoversigt fra 2005, at genetiske faktorer er involveret i 77 % af tilfældene og at i hvert fald syv udvalgte gener er fundet associeret med ADHD 66. I undersøgelser af ikkegenetiske faktorers betydning for udviklingen af ADHD har forskningen især været fokuseret på det præ- og perinatale miljø. Flere studier har fundet, at præterm fødsel, fødselskomplikationer, moderens forbrug af tobak eller alkohol under graviditeten øger risikoen for at barnet udvikler ADHD, men at disse faktorer er uspecifikke 67. Genmiljø interaktionsstudier peger på, at den toksiske effekt er størst, hvis der samtidig er en genetisk disposition til ADHD 68. Kunstige farvestoffer og andre tilsætningsstoffer i fødevarer har i mange år været mistænkt for at kunne påvirke børns opmærksomhed, aktivitetsniveau og impulsivitet, hvilket er påvist i en nyere metaanalyse af dobbeltblindede, placebokontrollerede studier 69,70. Et nyligt RCT fra Storbritannien viste, at børn i 3- og 8-års-alderen blev mere hyperaktive af nogle farvestoffer 71. Studiet har ikke direkte vist en sammenhæng med ADHD, men området vil uden tvivl være genstand for yderligere forskning fremover. 2.4 Neurobiologi Med dynamiske PET- og SPECT- hjernescanninger er det vist, at bestemte dele af hjernen fungerede anderledes hos voksne med ADHD end hos raske Energiomsætningen og blodgennemstrømningen i den forreste hjernedel og i hjernebarken var nedsat hos børn og unge med ADHD 75. Strukturelle MR-scanningsstudier af børn med ADHD har påvist et reduceret volumen af den præfrontale hjernebark Det er i flere studier vist, at patogenesen bag ADHD skyldes dels en ændret neuronal kommunikation mellem basale dybe dele af hjernen og de forreste frontale dele, og dels at andre dele af hjernen såsom lillehjernen er involveret 79. Når børn og unge med ADHD med ADHD stilles overfor svære kognitive opgaver, som forudsætter planlægning og impulskontrol, aktiveres andre og langt mere diffuse områder af hjernen end hos raske 80, 81. Derudover er en dysregulation af signalstofferne dopamin og noradrenalin i hjernen meget væsentlig for den ændrede hjernefunktion

17 3. Udredning 3.1 Diagnostik og psykometriske instrumenter Udredningen af børn og unge for mulig ADHD er en specialistopgave og foregår primært inden for det børne- og ungdomspsykiatriske eller det pædiatriske speciale på hospitalsafdelinger eller hos praktiserende speciallæger. Det overordnede formål med udredningen er, at indhente informationer vedrørende ADHDkernesymptomer, belastningsgraden og symptomer, som kendetegner associerede eller samtidig tilstedeværende psykiske forstyrrelser (komorbiditet). Informationer og observationer har, udover præcis diagnostik, også til formål at kortlægge individuelle forhold og behov således, at en behandling kan tilrettelægges under hensyntagen til familiære, skolemæssige og fritidsmæssige forhold og tilstræbe høj effekt og kompliance i behandlingen. Udredningen er tværfaglig og inkluderer klinisk interview med forældre (omsorgsperson) og med barnet/den unge selv, spørgeskemaer (forældre, lærer), observation i klinikken og/eller i skole/hjem, somatisk undersøgelse og eventuelle supplerende undersøgelser, herunder psykologisk undersøgelse. Vedrørende informationernes kvalitet (validitet) er der evidens for, at forældre er gode informanter 83, 84. Vedrørende lærers og pædagogers informationer er der samme evidensgrad, når det drejer sig om belysning af kernesymptomernes forekomst og sværhedsgrad i skolen. Børn og unge er ikke selv gode informanter om eksternaliserende symptomer, herunder ADHD og adfærdsforstyrrelse, men de er selv bedre informanter vedrørende internaliserende symptomer Børn med ADHD rapporterer formentlig internaliserende symptomer mindre validt end børn generelt. De er selv de bedste til at give oplysninger om symptomer på depression, selvmordsadfærd, angst og misbrug, samt forhold til forældre, venner og kærester Interview vedrørende ADHD-kernesymptomer, differentialdiagnostik og komorbiditet Et systematisk interview vedrørende psykiske symptomer er kernen i udredningen. Formålet med interviewet er at indhente informationer til diagnostik og udarbejdelse af en individuel behandlingsplan. Ved anvendelse af en højt struktureret eller semi-struktureret interviewguide opnås sikkerhed for at få spurgt til alle symptomer på en ensartet og reproducerbar måde med høj validitet og pålidelighed. Der spørges til ADHD-kernesymptomer (opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet), herunder debut, sværhedsgrad, kontekst hvori problemerne ses, funktionspåvirkning hjemme, i fritid, med venner, i skole og, hvis aktuelt, i forbindelse med eventuelt arbejde. Der udspørges desuden til symptomer på komorbiditet: symptomer på adfærdsforstyrrelse, affektive lidelser, angst, tics, indlæringsvanskeligheder, motoriske vanskeligheder, vanskeligheder med socialt samspil, kommunikation, evne til at lege, søvn og spisevanskeligheder. Når det drejer sig om større børn og unge spørges til tobak, alkohol og eventuelt stofforbrug samt kriminalitet. 17

18 Der er begrænset evidens for om anvendelse af en interviewguide (struktureret eller semistruktureret) er mere validt i diagnosticeringen af ADHD end en klinisk psykiatrisk vurdering. Der findes på dansk to oversatte og afprøvede kliniske interviews, K-SADS-PL 89 og DAWBA 90, som begge dækker hovedparten af de ovenfor nævnte områder. Begge interviewmanualer er udformet til DSM-IV kriterier for ADHD (tre undertyper), DAWBA tillige er udformet til ICD-10. De 18 punkter, som tilsammen indgår i DSM-IV kan umiddelbart overføres til de 18 symptomer i ICD-10 kriterierne for forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet (F90.0). Dog kan diagnosen hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (F90.1) kun stilles ved anvendelse af suppleringsspørgsmål fra adfærdsforstyrrelsesdelen i interviewmanualen. Der blev identificeret fire studier som belyser validitet og pålidelighed af ADHD diagnosen stillet ved anvendelse af K-SADS, hvoraf kun Kaufmans studie har høj kvalitet 89, Der er således uklar evidens for om struktureret interview er bedre end et almindeligt psykiatrisk klinisk interview, hvor information nødvendigvis også må være indhentet via udspørgning. B B C Der skal som led i udredningen foretages klinisk interview med forældrene til barnet med ADHD, minimum dækkende ADHD-kernesymptomerne og de almindeligste komorbide tilstande (IIb) Der bør som led i udredningen indhentes informationer fra ADHD patientens pædagoger eller lærere dækkende ADHD-kernesymptomerne (IIb) Der bør som led i udredningen foretages klinisk interview med større børn og unge minimum dækkende komorbide tilstande (III) Sværhedsgrad af ADHD Børn og unge med ADHD kan være belastet i meget varierende grad. Belastningsgraden kan afhænge af antallet og sværhedsgraden af ADHD-kernesymptomer, komorbide symptomer og tilstande, belastninger i hjemmet, herunder et uhensigtsmæssigt forældre-barn samspil, belastninger i skolen og i forhold til kammerater og endelig andre psykosociale stressfaktorer. Der findes psykometriske instrumenter til vurdering af symptomer på både ADHD og komorbide tilstande. De brede instrumenter måler den samlede belastning af såvel kernesymptomer som komorbide symptomer, og på dansk findes her CBCL 94, 95, SDQ 96, 97 og , 99. De specifikke skemaer fokuserer på ADHD-kernesymptomerne og her er ADHD-RS, det eneste validerede (for aldersgruppen 6-16 år) i Danmark 100. Som led i udredningen, og for at kunne tilrettelægge den korrekte behandling, skal sværhedsgraden af kernesymptomerne rates. Til dette formål anbefales det at indhente spørgeskemadata fra flere informanter (forældre og lærere) med den usikkerhed der er for over- eller underrapportering. ADHD-RS-IV er meget anvendt og med veldokumenterede psykometriske egenskaber 100, Danske normative og kliniske data gør det muligt at relatere den enkelte patient til en standard (T-scores) 105. Global funktionshæmning kan scores på GAPD (Global Assessment of Psycosocial Disability, ICD-10 akse 6) 106, 107. Denne skala går fra 0-8 og anvendes i forvejen i dansk børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) 108. En anden global skala er C-GAS (The Children's Global Assessment Scale) 109, hvor klinikeren vurderer patienten på en skala fra Også C-GAS findes i en dansk version og har fundet anvendelse herhjemme 110. Endelig kan HoNOSCA (Health of the Nation Outcome Scales for Children and Adolescents) 111, 112 anvendes som mål for sværhedsgrad vurderet af en kliniker. 18

19 Psykometriske skemaer i danske versioner Evalueringsområde Forældre Lærer Patient Kliniker ADHD-kernesymptomer ADHD-RS (p) ADHD-RS (t) Adfærds- og emotionelle symptomer CBCL SDQ (p) 5-15 (p) TRF SDQ (t) YSR SDQ (s) Global funktion (psykosocial belastning) GAPD C-GAS HoNOSCA B B B Der bør som led i udredningen af ADHD foretages forældre-vurdering af sværhedsgrad af kernesymptomer og øvrige vanskeligheder vha spørgeskema (IIb) Der bør som led i udredningen af ADHD foretages lærer-vurdering af kernesymptomer og øvrige vanskeligheder vha spørgeskema (IIb) Der bør som led i udredningen af ADHD foretages kliniker-vurdering af psykosocial belastning ved anvendelse af bedømmelsesskala (IIb) En ADHD diagnose giver i sig selv ikke et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag for at udarbejde en behandlingsplan for det specifikke barn og familie. Det er vigtigt at udrede sværhedsgraden og associerede psykiske, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Udredningen af barnets vanskeligheder bør indgå i en bredere sammenhæng med vurdering af hele familiens situation Anamneseoptagelse Al klinisk praksis bygger på anamnesen som en central del af udredningen. Det er hensigten med anamneseoptagelsen at kortlægge barnets eller den unges psykosociale udvikling og afvigelser i adfærd over tid,samt at afdække mulige risikofaktorer for udvikling af ADHD. Anamnesen bør indeholde oplysninger om: Graviditeten, inklusiv moderens forbrug af medicin, tobak, alkohol og evt. stof-misbrug. Fødslen, herunder gestationsalder, fødselskomplikationer og neonatalforløb. Somatiske lidelser og symptomer og medicinsk behandling. Familiære dispositioner, særligt disposition til ADHD, hjertekarsygdomme (af hensyn til evt. medicinsk behandling), og andre psykiatriske tilstande. Ved større børn og unge spørges om: Tobak-, alkohol- og stofforbrug. Disse forhold belyses ofte bedst ved samtale uden forældrene. 19

20 Centralstimulerende medicin kan udgøre en risiko ved kardiovaskulære sygdomme, hvorfor det vigtigt at udspørge om: Hjerte-karsygdomme, såsom åndenød, hjertebanken, svimmelhed, brystsmerter og besvimelser. ADHD er associeret med en høj grad af komorbiditet. Udover psykiatriske sygdomme som afdækkes ved det diagnostiske interview, kan der være tale om: Motorisk koordinations forstyrrelse, indlæringsvanskeligheder, lav normal begavelse og mental retardering. Det er derfor vigtigt at indhente oplysninger om den tidlige psykomotoriske udvikling, herunder hvornår milepæle blev opnået og oplysninger om motoriske, sproglige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Der indhentes endvidere oplysninger om Skole og institutionsforhold, Eventuelle støtteforanstaltninger, Familiens samlede situation herunder arbejdsforhold, netværk og forældrenes opfattelse af barnets problemer. Det er vigtigt at danne sig et indtryk af disse forhold og af samspillet i familien, herunder forældrenes baggrund og indbyrdes forhold, med henblik på vurdering og planlægning af behovet for behandling og støtte efter udredning. En del af de anamnestiske oplysninger kan med fordel primært indhentes ved spørgeskema udfyldt før den første konsultation. I udredning af ADHD indgår altid anamneseoptagelse Observation Diagnosen ADHD stilles især på baggrund af kliniske symptomer. Observation af symptomer og adfærd indgår derfor traditionelt som en del af udredningen. Imidlertid vil en del børn og unge kunne regulere deres adfærd i forbindelse med konsultation eller klinikerens besøg på skole eller institution, således at ADHD-kernesymptomerne dæmpes. Der findes kun få studier der kan belyse den diagnostiske validitet af klinisk observation. De fleste studier, der beskæftiger sig med observation af ADHD-kernesymptomer, er dårligt designede eller belyser andre forhold som f.eks. kønsforskelle. Ud fra den tilgængelige litteratur kan det konkluderes, at klinisk observation kun har begrænset værdi i den diagnostiske proces, fordi fravær af ADHD symptomer ved en observation ikke kan udelukke en diagnose Observation i barnets naturlige miljø giver bedre oplysninger end observation ved en konsultation, men validiteten er ret begrænset 114, 115. Der er således ikke evidens for, at direkte observation ved klinisk personale i barnets naturlige miljø, har større validitet end oplysninger indhentet ved forældre og lærer vurderingsskalaer. Dette er i overensstemmelse med internationale guidelines og retningslinier 10, 116,

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Som spæd: urolig, søvnproblemer, spiseproblemer,

Læs mere

Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD

Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD Læge Thomas Alberto Hoffman Bach Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Afdeling Hillerød ADHD ambulatoriet Diagnostisk DF90.0 Forstyrrelse af aktivitet

Læs mere

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD-center BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark Program: 09:00 Coffee and welcome 09:15 ADHD-centre, BUP-O (centerets medarbejdere) 10:00 ADHD in adults (Sandra Kooij) (in English) 11:00 Assessment of

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

børn med ADHD f o r e n i n g e n

børn med ADHD f o r e n i n g e n børn med ADHD f o r e n i n g e n Udgiver ADHD-foreningen Rugårdsvej 101 5000 Odense C. Tlf.: 70 21 50 55 Fax: 63 13 42 60 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside: www.adhd.dk Wilbur en dreng med ADHD Wilbur går

Læs mere

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-konference Ålborg 19.5.2010 Niels Bilenberg, Professor, Ph.D. Børne- og ungdomspsykiatrisk afd. Psykiatrien

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Unge og ADHD UUVF, d.4.11.2014 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rhl@live.dk. Mobil: 40 94 19 22 ADHD-

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013 Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual Ved professor, ovl. Niels Bilenberg (klinisk ansv. i BupBase), DBUH, Odense BupBase sekretariatet: BupBase sekretariatet

Læs mere

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

ADHD: En mode-diagnose?

ADHD: En mode-diagnose? Workshop 3 ADHD: En mode-diagnose? Søren Dalsgaard, speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri Overlæge, seniorforsker, lektor, ph.d. Det Nationale Center for Registerforskning (NCRR), Aarhus Universitet

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e ADHD hos voksne Af Torsten Bjørn Jacobsen, speciallægekonsulent, ph.d., Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for udarbejdelse af retningslinjer

Læs mere

Børn og unge med. Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo

Børn og unge med. Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo Børn og unge med ADHD modelfotos: bam/scanpix Referenceprogram Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo og unge med ADHD, man behandler i børne- og ungdomspsykiatrien. Men det er en

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

ADHD/DAMP hos børn, unge og voksne

ADHD/DAMP hos børn, unge og voksne ADHD/DAMP hos børn, unge og voksne Per Hove Thomsen professor, overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov Potentielle interessekonflikter Per Hove

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

ADHD hos børn. www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872

ADHD hos børn. www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872 ADHD hos børn www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872 Indhold Hvad er ADHD og hvordan opleves det? 5 ADHD adfærdsmønstre 6 Hvordan opstår ADHD og hvordan stilles diagnosen? 9 Hvordan behandles ADHD? 10

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

National klinisk retningslinje for

National klinisk retningslinje for National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge med fokus på diagnoserne Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed og Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet i

Læs mere

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Resultater fra en deskriptiv undersøgelse af patientpopulationen ved det specialiserede ADHD-team for voksne, Regionspsykiatrien Vest 2010-2011 Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Opmærksomhed Planlægning,

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge - særligt vedrørende diagnoserne Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed og Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet

Læs mere

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson.

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. ADHD OG MEDICIN Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. Disposition Præsentation: - Hvem er jeg ADHD: - Hvordan, hvornår og hvorfor diagnosticere - Hvad er ADHD kort - Og andet - Hele livet? Behandling:

Læs mere

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Underdiagnosticeret gruppe Få studier af piger med ADHD Publicerede forskningsstudier er primært

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference

Læs mere

Opmærksomhedsforstyrrelse

Opmærksomhedsforstyrrelse Patient- og pårørendeinformation Opmærksomhedsforstyrrelse Diagnose og behandling April 2010 Opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, DAMP, ADHD, ADD? Denne pjece handler om behandling af opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen

Til Sundhedsstyrelsen København, den 13. marts 2014 Til Sundhedsstyrelsen Høringssvar fra Dansk Psykolog Forening vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Til forældre og andre pårørende Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er autisme? 06 Tænkning og forståelse hos

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Personlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH

Personlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Audit for voksne med ADHD

Audit for voksne med ADHD Audit for voksne med ADHD Ligheder og forskelle mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland 2015 Baggrund og formål Det er historisk forholdsvist nyt, at voksne patienter diagnosticeres og behandles

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere