Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes indsats på området for unge kriminelle"

Transkript

1 Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Januar 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion Karakteristisk af barnet eller den unge og kriminaliteten Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerne 3 2 Oplysninger om den unge Køn og alder på barnet eller den unge Kommunernes tidligere kendskab til barnet eller den unge kriminelle 8 3 Indledende sagsbehandling Kriminaliteten Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Inddragelse af fagfolk Foreløbig handleplan Kriminalitetshandleplanen Frihedsberøvelse 31 4 Kommunens reaktion Børnefaglig undersøgelse Kommunens afgørelser Støtteforanstaltninger 37 5 Ankestyrelsens vurdering og reaktion Ankestyrelsens vurdering Ankestyrelsens reaktion Søskende-sager 46 6 Gennemgang af sager Indledning Kommunen har handlet i overensstemmelse med reglerne Kommunen burde have handlet tidligere Kommunen burde have handlet tidligere Ankestyrelsen træffer afgørelse om undersøgelse under ophold på institution 56 7 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Indledning Kommunens planer VISO 63 Bilag 1 Baggrund og metode 65 Bilag 2 Lovgrundlag 69 Bilag 3 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet 73 Bilag 4 Eksempel på orienteringsliste fra politiet 76 Bilag 5 Registreringsskema 79

3 - - Titel Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Udgiver Ankestyrelsen, januar 2013 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside

4 - - Forord Ved satspuljeforhandlingerne i 2009 blev der afsat midler til, at der over en 3årig periode kan gennemføres en særlig intens opfølgning og kvalitetssikring af kommunernes indsats over for børn og unge, der mistænkes for at have begået kriminalitet. Kvalitetssikringen sker ved, at Ankestyrelsen over en 3årig periode startende 1. juli 2010 skal orienteres af politiet om en stikprøve på 300 underretninger årligt, hvor politiet har underrettet de sociale myndigheder om kriminelle børn og unge. Underretningerne skal omhandle børn og unge under 18 år, som har begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. En arbejdsgruppe har på den baggrund med deltagelse af Rigspolitiet, Social- og Integrationsministeriets departement og Ankestyrelsen udarbejdet en model for politiets orientering til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal i de 300 årlige sager indhente sagsakter i kommunerne og vurdere kommunernes indsats over for de pågældende børn og unge. Herunder om kommunerne sætter hurtigt, konsekvent og tilstrækkeligt ind, når børn og unge begår kriminalitet. Ankestyrelsen kan som led i egendriftsbeføjelsen behandle sagerne efter servicelovens 65, hvis kommunens indsats i den enkelte sag ikke lever op til kravene i loven. Ankestyrelsen skal desuden årligt udarbejde en rapport, som kortlægger kommunernes indsats over for børn og unge mistænkt for kriminalitet. Denne rapport er den anden siden ordningens ikrafttræden og dækker underretninger fra politiet til kommunerne i perioden 1. juli 2011 til 30. juni I rapporten sammenholdes resultaterne af dette års målinger med resultaterne fra den første rapport. Som noget nyt indgår i dette års rapport et kapitel med en gennemgang af tre konkrete sager. Beskrivelsen af disse sager indeholder en grundig gennemgang af sagsforløbet, Ankestyrelsens efterfølgende behandling af sagen samt Ankestyrelsens vurdering af sagen. Ankestyrelsen, december 2012

5 2 1 Sammenfatning og konklusion Efter servicelovens 65 a skal politiet hvert år skriftligt orientere Ankestyrelsen om i alt 300 repræsentativt udvalgte underretninger til kommunerne vedrørende børn og unge, der mistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. Ankestyrelsen har med denne undersøgelse vurderet 282 sager om børn og unge, der mistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. Vurderingen har bestået i to dele og bygger på de dokumenterede oplysninger i sagerne. Ankestyrelsen har således i den konkrete sag først vurderet om kommunen allerede på tidspunktet for behandlingen af sagen gør tilstrækkeligt for barnet eller den unge. Dernæst har Ankestyrelsen vurderet om kommunen har sat hurtigt, konsekvent og tilstrækkeligt ind, når barnet eller den unge er mistænkt for at have begået kriminalitet. Den sidste del af vurderingen er blandt andet foregået ved registrering af forskellige faktuelle oplysninger i sagen samt vurdering af, hvorvidt de særlige lovregler, der omhandler børn og unge, der mistænkes for kriminalitet, er overholdt. Der har ved registreringen af sagerne været fokus på kriminalitetens art, oplysninger om barnet eller den unge og dennes familie, herunder kommunens tidligere kendskab til familien, samt reglerne om foreløbige handleplaner og kriminalitetshandleplaner. 1.1 Karakteristisk af barnet eller den unge og kriminaliteten Denne undersøgelse viser ligesom sidste års undersøgelse, at der er visse fælles karakteristika ved flere af de børn og unge, som mistænkes for at have begået kriminalitet. Den typiske unge kriminelle er således fortsat karakteriseret ved at være en dreng på 16 eller 17 år, hvor kommunen ofte har kendskab til den unge i forvejen enten på grund af tidligere kriminalitet, tidligere underretninger eller andre sociale problemer. Den unge har desuden skoleproblemer, herunder uregelmæssig skolegang, og ofte misbrugsproblemer. Derudover har kommunen også ofte et kendskab til den unges familie. Undersøgelsen viser endvidere, at kriminaliteten, som børnene eller de unge er mistænkt for at have begået, spænder fra mindre alvorlige forhold som for eksempel butikstyveri til meget alvorlig kriminalitet som for eksempel røveri. Den kriminalitet, som med sikkerhed kan kategoriseres som voldskriminalitet og anden alvorlig kriminalitet udgør 39 procent af sagerne. Når der i de undersøgte sager også indgår sager, hvor kriminaliteten ikke betragtes som alvorlig skal det ses i sammenhæng med, at politiet også orienterer Ankestyrelsen om sager, hvor barnet eller den unge har begået gentagen kriminalitet, men hvor det aktuel-

6 3 le forhold ikke betragtes som alvorlig kriminalitet. Der forekommer således tilfælde, hvor kommunerne modtager underretninger om forhold, som de betragter som bagatelagtig kriminalitet, og derfor ikke foretager sig noget i den anledning. 1.2 Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerne Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at lovgivningen på området er fyldestgørende overholdt i 57 procent af sagerne, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste undersøgelse. 43 procent af sagerne er dermed ikke behandlet i overensstemmelse med reglerne. Af de undersøgte sager har Ankestyrelsen besluttet at behandle 17 sager på et møde i Ankestyrelsen. De hyppigste årsager til, at afgørelserne vurderes ikke at være i overensstemmelse med lovgivningen er stort set identiske med årsagerne fra sidste års undersøgelse. Årsagerne er således: at reglerne om udarbejdelse af en foreløbig handleplan ikke er overholdt, herunder at 7-dages fristen ikke er overholdt at reglerne om udarbejdelse af en kriminalitetshandleplan ikke er overholdt at kommunen burde have iværksat foranstaltninger tidligere at kommunen burde have reageret på tidligere underretninger Foreløbige handleplaner Undersøgelsen viser, at i 61 procent af de sager, hvor det er vurderet, at lovgivningen ikke er overholdt, burde der have været udarbejdet en foreløbig handleplan. Dette er et fald i forhold til sidste års undersøgelse, hvor der var tale om 76 procent. Udarbejdelse af en foreløbig handleplan skal sikre en tidlig og hurtig indsats i de sager, hvor der er tale om voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Modtager kommunen en underretning, om at et barn eller en ung er mistænkt for at have begået kriminalitet, skal det vurderes, om der er tale om voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Denne afgrænsning kan være vanskelig for så vidt angår anden alvorlig kriminalitet, idet den i mange tilfælde afhænger af en konkret vurdering af situationen og barnet eller den unge. I nogle tilfælde vil kommunens vurdering af kriminaliteten medføre, at kommunen ikke opfatter den kriminalitet, som politiet underretter om, som alvorlig. Hvis kriminaliteten er omfattet af de særlige regler om en tidlig og hurtig indsats, er det derefter vigtigt inden for 7-dages fristen at overveje og tage stilling til, hvad der her og nu skal gøres for at hindre, at barnet eller den unge begår ny kriminalitet. Da der ikke er opstillet formkrav til den foreløbige handleplan, vil det være tilstrækkeligt, at det for eksempel af journalen eller lignende fremgår, hvad der gøres her og nu. Ved indkaldelse af barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver til en samtale er det dog en for-

7 4 udsætning, at kommunen følger op på denne henvendelse, herunder eventuelt følger op på andre konkrete omstændigheder i sagen Kriminalitetshandleplaner Et andet væsentligt problem er, at der i 67 procent af de undersøgte sager ikke er udarbejdet en kriminalitetshandleplan, selvom der burde. Dette problem er således uændret i forhold til sidste års undersøgelse. Udarbejdelse af kriminalitetshandleplanen skal sikre, at der iværksættes en planlagt og kontrolleret indsats over for barnet eller den unge, der er mistænkt for at have begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Samarbejdet med barnet eller den unge og dennes familie er vigtigt. Der er heller ikke ved kriminalitetshandleplanen opstillet egentlig formkrav, men kriminalitetshandleplanen skal angive formålet med indsatsen samt hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet. Derudover skal planen bygge på retningslinjerne i servicelovens 140 om handleplaner. Der er desuden ikke fastsat en tidsfrist for, hvornår kriminalitetshandleplanen skal være udarbejdet. Foreligger der allerede en handleplan efter servicelovens 140 i forbindelse med foranstaltninger om for eksempel kontaktperson eller anbringelse uden for hjemmet, skal der ikke nødvendigvis udarbejdes en kriminalitetshandleplan, men det er vigtigt, at den foreliggende handleplan forholder sig til indsatsen mod kriminalitet Tidligere indsats Ankestyrelsen har desuden i en del sager vurderet, at kommunen burde have reageret på tidligere underretninger eller burde have iværksat foranstaltninger tidligere. Disse sager omhandler også ved denne undersøgelse børn eller unge, der i de fleste tilfælde har de fællestræk, der er omtalt ovenfor. Derudover har disse børn eller unge også ofte forskellige og komplicerede problemstillinger samt langvarige forløb i kommunen, og barnets eller den unges kriminalitet er i mange tilfælde afledt af andre problemer end den kriminalitet, som politiet har underrettet om. Disse sager stiller særligt store krav til sagsbehandlingen, herunder opfølgning i sagen, og kræver ekstra fokus på en hurtig og konsekvent indsats. I den forbindelse bemærkes, at undersøgelsen endvidere viser, at kommunerne i langt hovedparten af de undersøgte sager også på trods af visse sagers tyngde og kompleksitet fortsat ikke med undtagelse af få sager har anvendt muligheden for vejledende rådgivning fra VISO. VISOs rådgivningsforpligtelse blev den 1. juli 2010 udvidet til i en 3- årig periode også at omfatte vejledende rådgivning til kommuner om indsatser til at forebygge kriminalitet i forhold til enkeltsager.

8 5 I de sager, som Ankestyrelsen har besluttet at behandle på et ankemøde, indgår også sager, hvor det er vurderet, at kommunen burde have reageret tidligere i sagsforløbet med relevant og tilstrækkelig støtte Gennemgang af sager Ankestyrelsen har i dette års undersøgelse valgt at beskrive tre sager mere indgående med henblik på at belyse forskellige sagsforløb. Beskrivelsen indeholder en grundig gennemgang af sagsforløbet, Ankestyrelsens efterfølgende behandling af sagen samt Ankestyrelsens vurdering af sagen. Gennemgangen af de tre sager giver for det første et repræsentativt billede af de sager, som er indgået i dette års undersøgelse. Derudover illustrerer gennemgangen de udfordringer, som kommunerne står over for i mange af sagerne om kriminelle børn og unge både i forhold den lovgivningsmæssige del og anvendelsen af reglerne i praksis.

9 6 2 Oplysninger om den unge Oplysningerne i dette kapitel samt kapitel 3,4 og 5 bygger på en stikprøve på 282 underretninger om børn og unge, som politiet har orienteret Ankestyrelsen om er mistænkt for at have begået kriminalitet i perioden 1. juli 2011 til 30. juni I tabellerne i kapitlet indgår desuden resultaterne fra det første år (1. juli 2010 til 30. juni 2011), hvor Ankestyrelsen indhentede oplysninger om børn eller unge mistænkt for kriminalitet. Kapitlet har fokus på karakteristika for de børn og unge, som er mistænkt for kriminalitet. Det beskrives blandt andet om kommunen tidligere har modtaget underretninger om den unge, og om der er andre problemstillinger knyttet til den unge, eksempelvis skoleproblemer eller misbrugsproblemer. Børnene eller de unge, der er mistænkt for kriminalitet, er ligesom ved sidste års undersøgelse ofte allerede kendt af kommunen på grund af tidligere kriminalitet eller på grund af sociale problemer. I mange tilfælde har kommunen også kendskab til barnets eller den unges familie, ligesom der ofte også har været tidligere underretninger om barnet eller den unge. Hovedparten af børnene eller de unge har andre problemer end den formodede kriminalitet. Skoleproblemer og tidligere kriminalitet er de problemstillinger, der oftest er tilknyttet barnet eller den unge. 2.1 Køn og alder på barnet eller den unge Over halvdelen (56 procent) af børnene eller de unge, som politiet har orienteret Ankestyrelsen om er mistænkt for kriminalitet, er 16 år eller derover. De 17årige udgør 32 procent, mens 24 procent er 16 år på tidspunktet for politiets underretning til kommunen. Til sammenligning udgjorde de 17årige og 16årige henholdsvis 37 procent og 27 procent i den første undersøgelse, jf. tabel 2.1. Der er i alt 12 børn på 12 år eller derunder, herunder er der et enkelt barn, der kun er 8 år på tidspunktet for politiets underretning til kommunen, jf. tabel 2.1.

10 7 Tabel 2.1 Alder på barnet eller den unge mistænkt for kriminalitet på tidspunktet for underretningen Antal og procent Antal Procent Antal Procent 8 år år år år år år år år år Uoplyst I alt Ligesom i den første undersøgelse er hovedparten af børnene og de unge drenge. Således er det i 84 procent af sagerne en dreng, der er mistænkt for at have begået kriminaliteten, mens 16 procent af de mistænkte er piger, jf. figur 2.1.

11 8 Figur 2.1 Kønsfordeling for børnene eller de unge mistænkt for kriminalitet, Antal og procent Procent Dreng Pige 2.2 Kommunernes tidligere kendskab til barnet eller den unge kriminelle I halvdelen af sagerne har kommunerne haft kendskab til barnet eller den unge på grund af tidligere begået kriminalitet, mens kommunerne i 45 procent af sagerne ikke tidligere kender barnet eller den unge grundet tidligere kriminalitet, jf. tabel 2.2. Kommunerne har i endnu flere sager et tidligere kendskab til barnets eller den unges familie. I 62 procent af sagerne har kommunerne kendskab til barnets eller den unges familie, jf. tabel 2.2.

12 9 Tabel 2.2 Kommunens tidligere kendskab til barnet eller den unge pga. af kriminalitet og kommunens kendskab til den unges familie Antal og procent Antal Procent Antal Procent Tidligere kendskab til den unge som skyldes kriminalitet Ja Nej Fremgår ikke I alt Tidligere kendskab til den unges familie Ja Nej Fremgår ikke I alt I lidt over 60 procent af sagerne har kommunerne et tidligere kendskab til barnet eller den unge på grund af andre sociale problemer, jf. tabel 2.3. I 57 procent af sagerne har kommunerne tidligere modtaget underretning om barnet eller den unge. Til sammenligning var det i sidste års undersøgelse i 64 procent af sagerne, hvor kommunerne tidligere havde modtaget underretning, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Kommunens tidligere kendskab til barnet eller den unge pga. af kriminalitet eller grundet tidligere underretninger Antal og procent Antal Procent Antal Procent Tidligere kendskab som skyldes andre sociale problemer Ja Nej I alt Tidligere underretninger Ja Nej I alt

13 10 Barnet eller den unge har udover kriminalitet ofte andre problemer. Det er kun i 25 procent af sagerne, hvor der ikke er andre problemstillinger knyttet til barnet eller den unge udover den aktuelle kriminalitet. Skoleproblemer er den problemstilling, som er knyttet til flest af børnene eller de unge mistænkt for kriminalitet. Over halvdelen (53 procent) af børnene eller de unge har således skoleproblemer, mens der i 35 procent af sagerne tidligere har været begået kriminalitet. I 28 procent af sagerne har barnet eller den unges misbrugsbrugsproblemer, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Andre problemstillinger der er tilknyttet barnet eller den unge Antal og procent Skoleproblemer Tidligere kriminalitet Misbrugsproblemer Psykisk sygdom Omsorgssvigt Boligproblemer Fysisk handicap Andet Ingen andre problemer Procent Note: Figuren summerer ikke til 100 procent, da der er mulighed for, at der er knyttet flere problemstillinger til barnets eller den unges familie. Der er ofte også problemer i barnets eller den unges familie. I 62 procent af sagerne er der en eller flere problemstillinger knyttet til familierne. Ud af disse sager drejer 12 procent af sagerne sig om psykisk sygdom i familien, og i 7 procent af familierne er der tale om misbrugsproblemer, jf. figur 2.3.

14 11 Figur 2.3 Særlige problemstillinger der er knyttet til barnets eller den unges familie Antal og procent Psykisk sygdom Misbrugsproblemer Økonomiske problemer Kriminalitet Boligproblemer Fysisk handicap Andet Ingen særlige problemer Fremgår ikke Procent Note: Figuren summerer ikke til 100 procent, da der er mulighed for, at der er knyttet flere problemstillinger til barnets eller den unges familie. Af de børn og unge, som Ankestyrelsen er orienteret om, går knapt 40 procent i folkeskole, mens 6 procent går på teknisk skole og yderligere 6 procent er i gang med en gymnasiel uddannelse. I 14 procent af sagerne er barnet eller den unge hverken i beskæftigelse eller under uddannelse, jf. tabel 2.4.

15 12 Tabel 2.4 Barnets eller den unges uddannelse eller beskæftigelse Antal og procent Antal Procent Antal Procent Folkeskole Efterskole Gymnasiel uddannelse Produktionsskole Teknisk skole Fuldtidsbeskæftigelse Fængsel eller lignende Andet Ikke under uddannelse eller i beskæftigelse I alt

16 13 3 Indledende sagsbehandling 3.1 Kriminaliteten Alle politiets underretninger til kommunerne om kriminelle børn skal foretages skriftligt. Kommunen skal på baggrund af underretningen vurdere, om der er behov for at kontakte forældremyndighedsindehaver(e) eller på anden måde følge op på underretningen. Kommunen skal desuden foretage en vurdering af, om der er tale om kriminalitet, der udløser krav om, at der skal laves en foreløbig handleplan efter servicelovens 57 c, stk Den foreløbige handleplan skal udarbejdes inden 7 dage og har til formål at afdække, hvad der skal gøres her og nu for at hindre, at barnet eller den unge kommer ud i ny kriminalitet. Afgørende for kommunens arbejde med de kriminelle børn og unge er derfor at få afgrænset, hvilke former for kriminalitet, der er omfattet af betegnelsen i servicelovens 57 c, stk. 1 voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Særligt afgrænsningen af anden alvorlig kriminalitet kan være vanskelig, og der skal ved visse former for kriminalitet foretages en konkret vurdering af situationen og det enkelte barn eller den unge. En sådan vurdering forudsætter i de fleste sager, at der i et eller andet omfang foreligger en beskrivelse af den kriminalitet, som barnet eller den unge er mistænkt for. Ligesom sidste års undersøgelse fremgår det af de undersøgte sager, at kriminalitetens art spænder vidt. Nedenstående tabel, tabel 3.1, indeholder en oversigt over, hvilke typer af kriminalitet, som politiet har underrettet kommunerne om. I enkelte sager har kommunen oplyst Ankestyrelsen om, at den ikke er blevet underrettet om den aktuelle kriminalitet. I disse sager har Ankestyrelsen imidlertid lagt til grund, at der er blevet underrettet fra politiet, idet orienteringen til Ankestyrelsen sker automatisk på baggrund af listerne fra politiet 2. Ankestyrelsen har derfor lagt til grund, at kommunens manglende kendskab til underretningen skyldes interne kommunikationsudfordringer eller lignende. Ankestyrelsen har ved registrering af kriminalitetens art i disse sager anvendt de oplysninger, der fremgår af orienteringen fra politiet til Ankestyrelsen. 1 Se bilag 2 om lovgrundlag 2 Se bilag 1 om baggrund og metode

17 14 Tabel 3.1 Typer af kriminalitet, som politiet har underrettet kommunen om. Antal og procent Antal Procent Vold Trusler 4 1 Fare for andres liv og legeme 3 1 Røveri 24 9 Voldtægt 2 1 Ildspåsættelse 8 3 Indbrud 23 8 Brugstyveri 26 9 Tyveri Hæleri 6 2 Bedrageri 6 2 Dokumentfalsk 4 1 Hærværk 18 6 Husfredskrænkelse 4 1 Falsk anmeldelse 4 1 Våbenloven 12 4 Lov om euforiserende stoffer 10 4 Andet 25 9 I alt De hyppigste former for kriminalitet, der er underrettet om, er vold (21 procent), indbrud (8 procent), tyveri (16 procent) og brugstyveri (9 procent). Tager man udgangspunkt i de former for kriminalitet, som ifølge forarbejderne til servicelovens 57 c og vejledningen om særlig støtte med videre positivt hører til betegnelsen voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, og dermed falder ind under kravet om handleplaner i servicelovens 57 c, stk. 1 og 2, (voldskriminalitet, voldtægt, røveri, indbrud) udgør denne del 39 procent af sagerne, jf. tabel 3.1.

18 15 Tyveri og hærværk er også omfattet af betegnelsen anden alvorlig kriminalitet, hvis der er tale om grovere former for hærværk og tyveri. Ifølge Socialministeriets retningslinier 3 er omfattende tyveri, herunder tyveri fra automater, bokse, boliger og institutioner ligeledes omfattet. Ved underretning om eksempelvis tyveri og hærværk er det derfor nødvendigt at se nærmere på de oplysninger, der fremgår om kriminaliteten, før det kan afgøres, om forholdet falder ind under servicelovens 57 c, stk. 1 og 2. Efter Ankestyrelsens opfattelse kan gentagen kriminalitet ud fra en konkret vurdering også falde ind under servicelovens 57 c, stk. 1 og 2. Der kan således være tilfælde, hvor den konkrete kriminalitet ikke kan betragtes som anden alvorlig kriminalitet, men hvor der på grund af tidligere kriminelle forhold og karakteren heraf samlet set er tale om kriminalitet, som udløser et krav om udarbejdelse af foreløbig handleplan og kriminalitetshandleplan Eksempler på kriminalitetsformer Tyveri, der er vurderet som omfattet af anden alvorlig kriminalitet Eksempel 1: Sagen drejer sig om en 17årig dreng, som har stjålet ting fra skabe i et omklædningsrum, herunder 8 bærbare computere. Ankestyrelsen vurderer, at der er tale om alvorlig kriminalitet, som udløser krav om handleplaner efter servicelovens 57 c, stk. 1 og 2. Anden form for kriminalitet, der er vurderet som omfattet af begrebet anden alvorlig kriminalitet Eksempel 2: Sagen handler om en 16årig dreng, som sammen med en kammerat har betalt med en falsk kr. seddel to gange i en kiosk og derefter har forsøgt at betale med endnu en falsk seddel i et supermarked. Ankestyrelsen vurderer, at der er tale om anden alvorlig kriminalitet, som udløser krav om handleplaner efter servicelovens 57 c, stk. 1 og 2. Gentagen kriminalitet Eksempel 3: Sagen drejer sig om en 13årig dreng, der har begået et cykeltyveri. Kommunen har kendt drengen og familien i en årrække, og der har været underretninger om flere kriminelle forhold, herunder to gaderøverier, uden at der er udarbejdet foreløbig handleplan. Ankestyrelsen vurderer, at det konkrete forhold ikke i sig selv er omfattet af begrebet anden alvorlig kriminalitet, men på grund af de tidligere kriminelle forhold og karakteren heraf er der tale om anden alvorlig kriminalitet, som udløser krav om handleplaner efter servicelovens 57 c, stk. 1 og 2. 3 Se bilag 1 om baggrund og metode og bilag 2 om lovgrundlag

19 16 Kriminalitet, som ikke er vurderet som alvorlig: Eksempel 4: Sagen omhandler en 17årig dreng, som sigtes for hæleri, idet han har byttet sin scooter for en motorcross-maskine, som viste sig at være stjålet. Den unge og hans familie er ikke kendt af kommunen i forvejen. Eksempel 5: Sagen drejer sig om en 16årig dreng, som har stjålet returflasker i det supermarked, hvor han er ansat. Den unge og hans familie er ikke kendt af kommunen i forvejen. For yderligere eksempler på de forskellige typer kriminalitet henvises der til sidste års undersøgelse om kommunernes indsats på området for kriminelle unge. 3.2 Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Inddragelse af barnets eller den unges forældre anses for at være et vigtigt element i den hurtige indsats over for et barn eller en ung, der har begået kriminalitet. Det er derfor relevant at se på, i hvilket omfang kommunerne på baggrund af en underretning fra politiet retter henvendelse til forældremyndighedsindehaver(e) og barnet eller den unge og i givet fald hvor hurtigt. Beregningen af den tid, der går fra underretningen til den første henvendelse til henholdsvis barnet eller den unge og forældrene er foretaget på baggrund af første henvendelse fra politiet til kommunen om mistanke om kriminalitet til første kontakt til barnet eller den unge og forældrene. Der er således ikke nødvendigvis politiets ugentlige liste og den første skriftlige henvendelse til barnet eller den unge og forældrene fra kommunen, der er udgangspunktet for registreringen. I sager, hvor politiet forud for den ugentlige skriftlige orientering, har henvendt sig til kommunen telefonisk eller pr. mail, har Ankestyrelsen registreret denne henvendelse som den første henvendelse. I sager, hvor første henvendelse fra politiet til kommunen er ved en afhøring af barnet eller den unge med deltagelse af en repræsentant fra kommunen, er det denne dato, der er registreret. Afhøringsdatoen kan også være første kontakt fra kommunen med barnet eller den unge og dennes forældre. Hvis datoen for politiets underretning til kommunen ikke fremgår af sagen, er der registreret den dato, der fremgår af politiets orientering til Ankestyrelsen. I 33 af de undersøgte sager har der fra kommunens side ikke været rettet henvendelse til hverken barnet eller den unge eller forældrene. Derudover er der 12 sager, hvor der kun er rettet henvendelse til barnet eller den unge og ligeledes 12 sager, hvor der kun er rettet henvendelse til forældremyndighedsindehaver(e).

20 17 I de sager, hvor der er rettet henvendelse til barnet eller den unge, er dette i 62 procent af sagerne sket inden for én uge. For så vidt angår henvendelsen til forældrene er dette sket inden for én uge i 51 procent af sagerne. I 10 procent af sagerne er der gået mellem 1 til 2 uger, og i 14 procent af sagerne er der gået mellem 2 uger og én måned. 3.3 Inddragelse af fagfolk Da kriminaliteten i 39 procent af sagerne, jf. tabel 3.1, positivt hører til betegnelsen voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, er det relevant at se på om og i givet fald hvilke fagfolk, der har været inddraget i forhold til den aktuelle underretning om kriminalitet. Det er desuden relevant at se på, hvilke fagfolk, der tidligere har været inddraget, da kommunerne i en del af sagerne har haft kendskab til barnet eller den unge forud for den aktuelle underretning fra politiet, jf. kapitel 2.2. Figur 3.1 Kommunens inddragelse af fagpersoner på baggrund af aktuelle underretning Antal og procent SSP Skole PPR Psykolog Specialiseret rådgivning (VISO) Andre Ingen Procent Note: Figuren summerer ikke til 100 procent, da der er mulighed for inddragelse af flere fagpersoner. Der er, som det fremgår af figur 3.1, ikke store ændringer i antallet af sager, hvor der er inddraget fagpersoner på baggrund af den aktuelle underretning fra politiet i forhold til sidste års undersøgelse. I 13 procent af sagerne har SSP været inddraget, og i 14 procent af sagerne har skolen været inddraget. I 29 procent af sagerne har der været ind-

21 18 draget andre fagpersoner, eksempelvis personale fra barnets eller den unges anbringelsessted, misbrugskonsulent, UU-vejleder, Kriminalforsorgen eller barnets eller den unges kontaktperson. I halvdelen af sagerne har der ikke været inddraget fagpersoner på baggrund af den aktuelle underretning. Figur 3.2 Kommunens inddragelse af fagpersoner på baggrund af tidligere underretning Antal og procent Skole SSP Specialiseret rådgivning (VISO) PPR Psykolog Andre Ingen Procent Note: Figuren summerer ikke til 100 procent, da der er mulighed for inddragelse af flere fagpersoner Det fremgår af figur 3.2 om inddragelse af fagpersoner i forbindelse med tidligere underretninger, at skolen har været inddraget i 63 procent af de undersøgte sager, og i 31 procent af sagerne har der været inddraget psykolog. PPR og SSP har været inddraget i henholdsvis 38 og 23 procent af sagerne, hvor der tidligere har været underretning. Andre fagfolk, som for eksempel UU-vejleder, barnets eller den unges kontaktperson og misbrugsvejleder har været inddraget i 40 procent af sagerne. I 10 procent af sagerne har der ikke været inddraget fagfolk, hvilket er en del færre end ved sidste undersøgelse Inddragelse af VISO og eksempler herpå Den 1. juli 2010 blev VISOs rådighedsforpligtelse udvidet til også at omfatte vejledende rådgivning til kommuner om indsatser til at forebygge kriminalitet generelt og i forhold til enkeltsager i en 3årig perioder. Ved denne undersøgelse er der registreret 2 sager, hvor VISO har været inddraget på baggrund af den aktuelle underretning om kriminalitet, jf.

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014

Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014 Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014 Bornholms regionskommune 2011 1 Forord...3 Indledning...3 Visionen for arbejdet...3 Bornholm i tal...4 Lovgivning...5 Aktører i det kriminalpræventive arbejde...9

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier

Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier Kompetenceoversigt Sagsbehandler/rådgiver Formand Børne- og FU Ungeudvalget Andre AND Børne- og U Uddannelsesudvalget Områdeleder Visitationsudvalg VIS

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Notat. Sagerne I det følgende ridses de 10 sager op, dette for at sikre anonymiteten.

Notat. Sagerne I det følgende ridses de 10 sager op, dette for at sikre anonymiteten. Notat Audit med Fåborg-Midtfyn Kommune vedr. 10 myndighedssager. Indledning Som et led i analysen af børne-ungeområdet i forlængelse af budgetforliget for 2015, er der gennemført en audit af 10 sager i

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Samarbejdsaftale for unge, der er fyldt 18 år

Samarbejdsaftale for unge, der er fyldt 18 år Samarbejdsaftale for unge, der er fyldt 18 år 1. Aftalens parter ne aftale er indgået mellem Det Ny Havredal og Kommune:. Elevens navn:. Aftalen har som formål at sætte rammer, retningslinjer, pligter

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Bornholms FamilieCenter Børne-/Familiehus 2011 1 Børne-/Familiehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale...

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Kriminalitet og psykosociale faktorer

Kriminalitet og psykosociale faktorer Kriminalitet og psykosociale faktorer - EN KORTLÆGNING AF PSYKOLOGUNDERSØGELSER BLANDT VARETÆGTSFÆNGSLEDE KØBENHAVNERUNGE MELLEM 14 OG 17 ÅR Udarbejdet af Dommervagtsprojektet marts 2012 INDHOLD INDLEDNING...

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere 1. Indledning 2. Sager mod børn under 15 år 2.1. Generelt 2.2. Tilbageholdelse

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Udsatte børn - foranstaltninger efter Serviceloven. Bente Adolphsen cand. jur.

Udsatte børn - foranstaltninger efter Serviceloven. Bente Adolphsen cand. jur. Udsatte børn - foranstaltninger efter Serviceloven Bente Adolphsen cand. jur. 2011 Bente Adolphsen Udsatte børn foranstaltninger efter Serviceloven. Copyright: Bente Adolphsen og Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen.

Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen Sponsoreret af: nunatta naqiterivia Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Ild som kommunikation

Ild som kommunikation Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru Notat Dato: 22. september 2009/jru Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning Justitsministeriet nedsatte i slutningen af 2007 en kommission, der fik til opgave at foretage

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere