Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. marts 2010

Transkript

1 Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. marts 2010 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V)

2 Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden SSÆ - Orienteringssager SSÆ - Afrapportering misbrug - 4. kvartal SSÆ - Afrapportering førtidspensioner, 4. kvartal SSÆ - Samarbejdsaftale mellem Roskilde Kommune, Medicinsk Misbrugsklinik SSÆ - Praksisundersøgelse Boligstøtte SSÆ - Godkendelse af medlemmer og stedfortrædere til Handicaprådet SSÆ - Fastholdelse i træning og samarbejde med DGI SSÆ - Ældrecentrenes økonomiske handleplaner for SSÆ - Merforbrug på nattevagtsområdet SSÆ - Årsrapport demenskoordinator med høringssvar SSÆ - Anmeldt tilsyn på Ammershøjparken 27. august 2009 med høringssvar SSÆ - Anmeldt tilsyn på Bøgebakken 16. juni 2009 incl. høringssvar SSÆ - Uanmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter 3. august 2009 incl. høringssvar SSÆ - Ændring af Vedtægter for Bøgebakkens Bruger- og Pårørenderåd ØU - Udmøntning af effektiviseringer i SSÆ - Skema B - godkendelse af etablering af 31 plejeboliger SSÆ - Eventuelt...38

3 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 1 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 10/5 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Godkendt Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

4 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 2 2. SSÆ - Orienteringssager Sagsnr.: 10/6 Resumé: Sagsfremstilling: A. Avisklip B. Status vedr. ventelister til plejeboliger og midlertidige boliger Status kan se på Politikerportalen. C. Visiterede timer - Status kan se på Politikerportalen. D. Vikarudgifter og ledige stillinger 2009 på ældreområdet - Status kan se på Politikerportalen. E. Rygepolitik på Bøgebakken Svar på forespørgelse fra udvalgsmedlem Martin Stokholm på møde den 1. februar Centerleder Solveig Hitz fortæller, at for dagcenterets brugere er der mulighed for at ryge udenfor indgangsdøren til dagcenteret. Der er opstillet 2 bænke, men der er ingen overdækning, kun over selve indgangsdøren. Rygepolitik for Bøgebakken af juni 2008 er vedlagt som bilag. F. TV-kanaler ved ældreboliger på Alfavej i Osted Svar på forespørgelse fra udvalgsmedlem Martin Stokholm på møde den 1. februar Fra november 2009 har det kun været muligt at se 3 kanaler, fordi signalerne er blevet digitaliseret og en enkelt kanal er blevet til en betalingskanal. Signalerne blev, inden de blev sendt til lejeren via kabel omdannet, således at lejerne ikke skulle ud og investere i digitale bokse. Alle der boede der på det tidspunkt, er blevet informeret pr. brev af antenneleverandøren. De fleste lejere har i dag egen parabol. De 3 kanaler er det, som man skal levere som minimum. Lejeren skal betale alle udgifter vedr. antenneforsyning, de må ikke indregnes i huslejen og skal opkræves ved siden af. Den billigste løsning er valgt. Der er i princippet 2 muligheder for at komme til se flere kanaler, enten afholdelse af en beboerafstemning og alle lejerne må underkaste sig resultatet og betale efter, uanset om de vil se kanalerne eller ej, eller den enkelte selv bekoster en parabol og laver en aftale med en leverandør. Det er der mange der har gjort. Hvis der skal være flere betalingskanaler vil det koste ca kr. pr. kanal i installationsomkostninger, hertil kommer årlige afgifter. En anden mulighed er, at der monteres en MUX2 til kr. + moms (som lejerne skal betale), så kan man se flere digitale programmer (DRs nye kanaler Ramasjang, Kultur kanal, HD kanal, DR-Update og Folketings-tv). Det kræver dog at man anskaffer sig et tv, der kan modtage digitale billeder. Den billigste løsning for flere kanaler er at beboerne selv køber parabol og tegner abonnement hos Kanal Digital eller Viasat. G. Orientering om forlængelse af leasingkontrakt Forlængelse af leasingaftale på hjemmeplejens biler har været behandlet på Økonomiudvalgets møde den 9. februar 2010, hvor følgende beslutning blev truffet: "De nuværende leasingaftaler forlænges yderligere 2 år med ophør 31. marts 2012 og mindreudgiften tilfalder kassen". Protokoludskrift fra Økonomiudvalgets møde den 9. februar 2010 vedlagt som bilag.

5 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 3 H. Referat fra Ældrerådet af 10. februar Kan ses på Politikkerportalen I. Referat fra Handicaprådet 16. februar Kan ses på Politikkerportalen Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Bilag: 1. Antenneforhold Alfavej i Osted 2. Lokal rygepolitik for Bøgebakken juni ØU - Forlængelse af Leasingaftaler på hjemmeplejens biler pr. 31. marts 2010 Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Taget til efterretning. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

6 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 4 3. SSÆ - Afrapportering misbrug - 4. kvartal 2009 Sagsnr.: 10/726 Resumé: Som besluttet på Sammenlægningsudvalgets møde den 13. november 2006 skal der afrapporteres kvartalsvis vedrørende, hvor mange borgere der er i henholdsvis alkoholog misbrugsbehandling. Der afrapporteres for 4. kvartal 2009 (oktober, november og december) vedrørende borgere fra Lejre Kommune som er visiteret til alkoholbehandling. Endvidere afrapporteres der for 4. kvartal 2009, (oktober, november og december) vedrørende borgere fra Lejre Kommune som er visiteret til stofmisbrugsbehandling. Sagsfremstilling: Lejre-Lænken har i 4. kvartal 2009 haft 103 henvendelser. De fordeler sig med 82 mænd og 21 kvinder. Se tillige oversigt. I 4. kvartal 2009 har 30 Lejre-borgere modtaget behandling på forskellige Lænkeambulatorier. De fordeler sig med 23 mænd og 7 kvinder. Se tillige oversigt. Der vedlægges endvidere oversigt over de sidste 4. kvartaler (Der er så denne gang for 2009). Der er også vedlagt en statistik der vedrører Lænken, og som er udarbejdet af Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB), dog er 1. kvartal 2009 ikke medtaget, da det af tekniske årsager ikke kunne lade sig gøre. Selvom det ikke er alle brugere der har ønsket at udfylde spørgeskema, giver statistikken alligevel et billede af om der har været tidligere behandlingsforsøg, hvordan er borgeren blevet henvist til Lænken, boligsituationen, skoleuddannelse og erhvervsuddannelse. I alkoholbehandling var der desuden 2 personer i døgnbehandling, 2 i dagbehandling og 1 i efterbehandling hos andre aktører. Det Ambulante Team i Roskilde som yder gratis og anonym rådgivning og terapi til personer med alkoholproblemer har i 2009 haft 21 Lejre-borgere i behandling. Med hensyn til misbrugsbehandling var der i 4. kvartal personer i behandling på Medicinsk Misbrugsklinik i Roskilde (MMR). Se oversigt. I Roskilde ambulante behandlingstilbud for Stofmisbrugere (RABS) var der i 4. kvartal personer der har benyttet sig af et de tilbud RABS tilbyder. Heraf var 1 i døgntilbud, 1 med støttende samtaler og 2 i tilbagefaldsforebyggende behandling. Se oversigt. Der vedlægges endvidere oversigt over de sidste 4. kvartaler (det er så denne gang for hele 2009). Administrationens vurdering: Vurderingen fremgår af sagsfremstillingen. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre.

7 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 5 Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre tager afrapporteringen vedrørende alkohol- og misbrugsbehandling for 4. kvartal 2009 til efterretning 2. at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre tager afrapporteringen vedrørende alkohol- og misbrugsbehandling de sidste 4. kvartaler til efterretning. Bilag: 1. Statistik - Det Nationale Alkoholbehandlingsregister 2. Statistik - alkoholområdet 3. Statistik - misbrugsområdet Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Afrapportering sker fremover under punktet orientering. Bilaget lægges på Politikerportalen. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

8 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 6 4. SSÆ - Afrapportering førtidspensioner, 4. kvartal 2009 Sagsnr.: 10/727 Resumé: Som besluttet i Sammenlægningsudvalget den 13. november 2006 afrapporteres der kvartalsvis på førtidspensionsområdet. Denne gang afrapporteres der for 4. kvartal 2009, som dækker månederne oktober, november og december. Sagsfremstilling: I 4. kvartal 2009 har der været afholdt 3 møder i Pensionsudvalget. Som det fremgår af vedlagte bilag er der i perioden tilkendt 15 førtidspensioner og givet 1 afslag. Endvidere vedlægges statistik, der giver et overblik over tilkendte førtidspensioner 4 kvartaler tilbage. Denne gang vedrører statistikken således hele 2009, jf. vedlagte bilag. Administrationens vurdering: Vurderingen fremgår af sagsfremstillingen. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at afrapporteringen om tilkendte førtidspensioner for 4. kvartal 2009 tages til efterretning 2. at statistikken for de sidste 4 kvartaler (hele 2009) tages til efterretning. Bilag: 1. Kvartalsvis afrapportering - førtidspensioner 2. Afrapportering- førtidspensioner Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Afrapportering sker fremover under punktet orientering. Bilaget lægges på Poltikerportalen. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

9 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 7 5. SSÆ - Samarbejdsaftale mellem Roskilde Kommune, Medicinsk Misbrugsklinik Sagsnr.: 10/725 Resumé: I 2007 indgik Lejre Kommune en aftale med Medicinsk Misbrugsklinik i Roskilde (MMR). Aftalen blev finansieret via en abonnementsbetaling på baggrund af kommunernes tidligere forbrug af klinikkens ydelser. Aftalen var gældende for et år. Roskilde Kommune fører tilsyn med tilbuddet. Lejre Kommune kan henvise stofmisbrugeren til klinikken eller stofmisbrugeren kan selv rette henvendelse med henblik på rådgivning og behandling. Sagsfremstilling: Administrationen har siden 1. januar 2008 valgt at fortsætte dette samarbejde mellem MMR og Roskilde Kommune og har efterfølgende indgået en ny samarbejdsaftale, jf. vedlagte bilag. Aftalen er nu 2-årig og gælder fra 1. januar Som det fremgår af aftalen, baserer den sig på en økonomisk aftale om takstfinansiering. Beregning af takstniveauet tager udgangspunkt i belægningsprocenten for Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at aftalen sikrer en god og optimal behandling af stofmisbrugerne. De får tilbudt medicinsk behandling og får lavet en misbrugsprofil, der udarbejdes i et samarbejde mellem brugeren og en lægekonsulent der er psykiater med specialviden inden for misbrug. Derudover tilbydes sårbehandling, vacciner m.v. Økonomi og finansiering: De samlede udgifter til misbrugsbehandling for 2009 ligger inden for Budget rammen. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. At den indgåede samarbejdsaftale tages til efterretning. Bilag: 1. Samarbejdsaftale MMR og Roskilde Kommune Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen godkendt. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

10 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 8 6. SSÆ - Praksisundersøgelse Boligstøtte Sagsnr.: 09/25786 Resumé: Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Sjælland har i 2009 gennemført en praksisundersøgelse vedrørende kommunernes afgørelser om boligudgifterne efter Boligstøttelovens 11, 12, stk. 1 og 3-5, samt 15, 1. og 2. Del, som anbefales forelagt Kommunalbestyrelsen. Herefter forlægges sagen igen Det Sociale Nævn. Sagsfremstilling: Praksisundersøgelsen er gennemført ved, at Statsforvaltningen fra 6 udvalgte kommuner (Ringsted, Slagelse, Lejre, Guldborgsund, Kalundborg og Sorø) har indhentet og undersøgt i alt 77 sager om boligstøtte, hvori der er foretaget 85 målinger i alt. Undersøgelsen foretages som led i Det Sociale Nævns pligt til, jfr. Retssikkerhedslovens 78, stk. 1, indenfor sit område og på regionalt plan, at koordinere at afgørelser som indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Som led i denne koordinering følger Det Sociale Nævn kommunernes praksis. Jfr. Retssikkerhedslovens 79a, skal Kommunalbestyrelsen behandle nævnets undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Som resultat af undersøgelsen er der udarbejdet en rapport, der vedlægges som bilag. Efter rapportens udarbejdelse og offentliggørelse er der afholdt et møde, hvor de involverede kommuner var inviteret. Der kan ydes boligstøtte (tilskud til huslejen), når boligen betragtes som en selvstændig bolig, dvs. med eget køkken eller kogeniche med indlagt vand og forsvarlige afløb til spildevand. Der kan ikke ydes boligstøtte til enkeltværelser. Der er to slags boligstøtte: Boligydelse - for husstande, hvor der bor personer der får udbetalt folkepension eller førtidspension, hvis den er tilkendt inden 1. januar Boligsikring - for øvrige husstande, herunder efterlønsmodtagere og personer der er tilkendt førtidspension efter 1. januar Boligstøtte kan ydes til: - Lejere i privat, kommunalt eller alment boligbyggeri (udbetales som skattefrit tilskud) - Ejere af en- og tofamiliehuse (udbetales som lån) - Stuehuse på landejendomme (udbetales som lån) - Andelshavere i private andelsboligforeninger (udbetales delvis som et skattefrit tilskud og delvis som lån, dog er loven ændret den 1. juli 2008 for nye ansøgninger, således at boligstøtten kun udbetales som lån). Boligstøttens regler gælder for alle - med nogle undtagelser. Det drejer sig om stærkt bevægelseshæmmede modtagere af døgnhjælp efter Servicelovens 96, beboere i bofællesskaber samt pensionister, som har fået anvist en almen bolig.

11 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 9 Opgaven med tildeling af boligstøtte håndteres administrativt af Borgerservice (boligsikringen) samt Social Drift (boligydelsen). Rapportens konklusioner og anbefalinger er: Materiel vurdering (indholdsmæssig vurdering) af kommunernes afgørelser viste: - At 71 % af de 85 målinger angår Boligstøttelovens 15, stk. 1, 1. led, om at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten - At kun 14 % af de 85 sager er i overensstemmelse med lov og praksis - At 86 % af de 85 sager ville være blevet hjemvist/ændret, såfremt det havde været klagesager, idet hovedparten af sagerne manglede oplysninger om bevægelseshæmning/boligens egnethed, personlige forhold/dokumentation for nettoindtægter og faste udgifter m.v. Formalitetsvurdering (forvaltningsretlig vurdering) af kommunernes afgørelser viste: - At der i 94 % af sagerne er sendt en skriftlig afgørelse - At det kun fremgår af 8 % af sagerne, hvilken afgørelse, der er truffet - At i 25 % af sagerne er der vedrørende lovhjemmel kun henvist til de anvendte kapitler - At der i 74 % af sagerne kun i ringe grad er henvist til lovgrundlaget, og ikke til den enkelte paragraf eller det enkelte stykke eller litra, således som forudsat i Forvaltningslovens 24. Udtalelser: Nævnets anbefalinger: At kommunen er opmærksom på sin oplysningspligt At der foreligger fornøden dokumentation for at lovens betingelser er opfyldt inden afgørelsen træffes At afgørelserne træffes skriftligt At afgørelserne gives en sådan udformning og detaljeringsgrad, at ansøgeren får mulighed for at påse om afgørelsen er rigtig. Administrationens vurdering: Oversigt over undersøgte sager samt arbejdsgange i Lejre Kommune Samtidig er oplistet de ændringer der er iværksat på baggrund af nævnets anbefalinger. Lejre Kommune har haft i alt 13 sager med i undersøgelsen antal i parentes i nedenstående. 10 ud af de 13 sager vedrører 15 økonomisk vurdering 2 sager vedrører 12 stk. 3 stærkt bevægelseshæmmet - 1 sag vedrører 12 stk. 5 fremleje/erhverv. Nævnets bedømmelse Tidligere håndtering Fremtidig håndtering samt tidsplan 1 Er afgørelsen samlet set rigtig Baggrunden for, at alle 13 sager ville være blevet - Afgørelsen er samlet hjemvist til fornyet set rigtig (0) behandling fremgår af pkt. 2, - Afgørelsen ville være 3, 4. og 7 blevet hjemvist ved klage (13) 2 Er der foretaget økonomisk Den økonomiske vurdering Nævnet anbefaler, at

12 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 10 vurdering/dokumentation - I høj grad - I nogen grad (0) - I ringe grad (10) - Ikke relevant (0) 3 Er der dokumentation for bevægelseshæmmet - Ja (0) - I ringe grad (0) - Nej (2) 4 Manglende dokumentation på fremleje - I høj grad (0) - I nogen grad (0) - I ringe grad (0) - Ikke relevant (1) 5 Afgørelsens form - Skriftlig (13) - Notat i journal (0) - Ingen afgørelse fremgår (0) 6 Fremgår lovhjemmel af sag/afgørelse - I ringe grad (13) - Nej (0) 7 Mangler der væsentlige oplysninger - Ingen væsentlige oplysninger mangler (0) - Mindre væsentlige omfatter en vurdering, når lejeudgift overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. I disse tilfælde skal der foretages en økonomisk og social vurdering af, om der skal tilkendes boligstøtte. I Lejre Kommune er vurderingen som hovedregel alene foretaget som en enkel vurdering uden indhentelse af yderligere materiale fra borgeren. Borgerne er kontaktet, hvis det umiddelbart fremgik ud fra denne vurdering, at borgeren ikke økonomisk ville være i stand til at betale huslejen. Der har alene været indhentet oplysninger fra hjemmeplejen i forhold til, at vurdere om borgeren er bevægelseshæmmet. Normalt er der indhentet dokumentation for lejeaftalen. OK Lejre Kommune har i alle generelle sager anvendt de standardbreve, der ligger i kommunens KMD Boligstøttesystem. Blanketterne indeholder alene henvisning til kapitler i Boligstøtteloven. Blanketterne er godkendt af KL. Der mangler oplysninger jfr. pkt. 2, 3 og 4. Derudover mangler der jfr. nævnet generelt oplysninger kommunen indhenter materiale og udarbejder budget for kommunens efterfølgende økonomiske og sociale vurdering af, om der skal ydes boligstøtte. Der er udarbejdet forslag til fremtidig kompetenceplan for Lejre Kommune til godkendelse i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Der indhentes oplysninger hos hjemmeplejen. Disse lægges som dokumentation på sagen. Samtidig vil der blive indhentet dokumentation til sagen om boligens egnethed til bevægelseshæmmede, når boligen ikke er en ældrebolig. Dette er iværksat Dokumentation for lejeaftale indhentes. Dette er iværksat For de kommuner der er omfattet af praksisundersøgelsen, udarbejdes der et fælles skriv til KL og KMD for at få ændret standardblanketterne, så disse opfylder nævnets krav. Iværksatte tiltag nævnt under pkt. 6

13 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 11 oplysninger mangler (0) - Flere væsentlige oplysninger mangler (11) - Afgørende oplysninger mangler (2) om, hvilken afgørelse der er truffet. Dette skyldes igen standardblanketterne fra KMD s Boligstøttesystem som nævnt under pkt. 6 Lejre Kommune efterlever de anbefalinger, der i øvrigt fremgår af rapporten. Det skal helt generelt bemærkes, at nævnets fortolkninger ikke har været kendt i kommunen, da borgerne har fået tilkendt det ansøgte, og sagerne derfor ikke har været prøvet i nævnet. Det skal samtidig bemærkes, at netop boligstøtteområdet indgår i et af de områder, som regeringen planlægger at flytte til staten benævnt som objektiv sagsbehandling. Dvs., at staten planlægger, via regelforenkling og digitalisering, at omlægge til beregning udelukkende via objektive kriterier. Ressourceforbruget i den sammenhæng er opgjort ud fra den enkle sagsbehandling, som de involverede kommuner praktiserer. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at kompetenceplanen vedr. den økonomiske vurdering af lejeudgiften godkendes 2. at administrationens fremtidige håndtering af boligstøtteområdet samt tidsplan godkendes. Bilag: 1. Praksisundersøgelse elektronisk.pdf 2. Kompetenceplan boligstøtte Lejre Kommune Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales. Udvalget orienteres om, at Sorø Kommune d.d. har skrevet til KL på vegne af de 6 deltagende kommuner for at få ændret standardblanketterne. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

14 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Godkendelse af medlemmer og stedfortrædere til Handicaprådet Sagsnr.: 10/4349 Resumé: Sagen omhandler godkendelse af medlemmer og stedfortrædere til Handicaprådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Sagsfremstilling: I henhold til 37a. i Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område (nr af 10. december 2009) skal Lejre Kommune nedsætte et handicapråd bestående af et antal medlemmer, der repræsenterer Kommunalbestyrelsen, og et antal medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH). 48 i Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (nr. 709 af 3. juli 2009) foreskriver, at Handicaprådet skal sammensættes sådan, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både børn og voksne med handicap. Jævnfør 49 i samme bekendtgørelse sammensættes Handicaprådet således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen. I de gældende vedtægter for Handicaprådet i Lejre Kommune, der er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 30. april 2007, skal der i alt være 10 medlemmer af rådet. Handicaprådet består således af 5 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra DH og af 5 medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har ved sin konstituering den 7. december 2009 udpeget ét medlem og dennes stedfortræder for hvert af de fem stående udvalg. Medlem Stedfortræder Leif V Nielsen - Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Gitte Geertsen Christian Plank - Udvalget for Job & Arbejdsmarked Connie B. Jensen Bjørn Lykke Sørensen - Udvalget for Børn & Ungdom Brian Herdegen Flemming Damgaard Larsen - Udvalget for Kultur & Fritid Lena Holm Jensen Birger Prahl - Udvalget for Teknik & Miljø Hans Olsen DH indstiller følgende medlemmer og personlige stedfortrædere til Handicaprådet: Medlem Stedfortræder Charlotte Eskerod - Dansk Blindesamfund John Larsen - HjerneSagen Karin Enggaard Nielsen - LEV Lise Jensen - Danmarks Psoriasis Forening Åsa Abildgaard - SIND Lise Jensen - Danmarks Psoriasis Forening Jan Andersen - Scleroseforeningen Dorte Sørensen - Gigtforeningen Vagn Frost - Diabetesforeningen Leif Larsen - Diabetesforeningen Alle medlemmer og stedfortrædere er bosiddende i Lejre Kommune, hvilket er en forudsætning for at sidde i Handicaprådet. Kommunalbestyrelsen skal godkende de indstillede medlemmer og stedfortrædere, således at Handicaprådet kan konstitueres for perioden Det skal bemærkes, at Lejre Kommune har modtaget en henvendelse fra en handicaporganisation uden for DH med ønske om optagelse i kommunens Handicapråd. Denne forespørgsel vil sammen med reviderede vedtægter for rådet blive forelagt til politisk behandling snarest muligt.

15 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 13 Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de af Danske Handicaporganisationer indstillede medlemmer og stedfortrædere opfylder lovgivningens og gældende vedtægters krav til medlemmer af et Handicapråd. Endvidere vurderer administrationen, at det er nødvendigt at konstituere rådet nu - trods henvendelsen fra handicaporganisationen uden for DH, idet Handicaprådet formelt set ikke er funktionsdygtigt før Kommunalbestyrelsens godkendelse af alle medlemmer i rådet. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Kommunalbestyrelsen godkender medlemmer og personlige stedfortrædere til Lejre Kommunes Handicapråd som indstillet af Danske Handicaporganisationer. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

16 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Fastholdelse i træning og samarbejde med DGI Sagsnr.: 10/3641 Resumé: Den kommunale træning oplever et behov for at udvide muligheden for selvtræning i de kommunale træningscentre. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre præsenteres for et samarbejdsprojekt med DGI, der kan sikre, at borgere, der fortsat kan have gavn af træning, kan tilbydes et sammenhængende træningsforløb - også uden for den kommunale træning. Sagsfremstilling: Når en borger bliver tilknyttet den kommunale træning, vil træningsperioden altid være i en begrænset periode. Herefter har borgeren opnået et tilfredsstillende funktionsniveau, som borgeren efterfølgende selv skal sørge for at opretholde. Dog er det oftest således, at borgeren ikke aktivt arbejder på at opretholde funktionsniveauet, og funktionsniveauet som følge heraf falder igen. Det skyldes ikke ligegyldighed hos borgeren, men som oftest at det er svært at finde alternativer, der opleves som trygge og overskuelige. Derfor har den kommunale træning åbnet for, at borgere, der har været i et kommunalt træningsforløb får mulighed for at selvtræne i de samme omgivelser, som træningsforløbet er foregået. Åbningstiden for selvtrænere er meget begrænset, idet der skal være personale tilstede, når der selvtrænes. Derfor er der i øjeblikket kun mulighed for at selvtræne halvanden time til frokost fire dage om ugen og en time hver mandag morgen, hvor personalet holder møde. På baggrund af den begrænsede åbningstid sammenholdt med at relativt mange borgere tager i mod tilbuddet, er det i øjeblikket ikke muligt at henvise flere borgere til selvtræning i de kommunale træningsfaciliteter. Efter inspiration fra andre kommuner ønsker den kommunale træning i Lejre Kommune at indgå i et samarbejdsprojekt med DGI for at udvide åbningstiden for selvtrænere. Projektet indebærer, at der uddannes et antal instruktører fra DGI. Disse instruktører skal være til stede, når der selvtrænes i de kommunale træningsfaciliteter. Forud for henvisningen til selvtræning i de kommunale træningsfaciliteter vil der i forbindelse det kommunale træningsforløb blive udarbejdet et træningsprogram til selvtræning. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at mange borgere ikke aktivt arbejder på at opretholde det opnåede funktionsniveau efter endt træningsforløb i den kommunale træning. Det skyldes ofte, at det er meget svært at finde trygge og overskuelige alternativer. Ved at indgå i et samarbejde med DGI kan borgerne selvtræne i kendte og trygge rammer. Dette øger sandsynligheden for, at borgerne fortsætter med at arbejde aktivt på at opretholde funktionsevnen. For at sikre at borgerne får udarbejdet træningsprogrammer, der er tilpasset den enkeltes funktionsniveau, vil træningsprogrammerne blive udarbejdet af den kommunale træning, som afslutning på et endt kommunalt træningsforløb. Træningsprogrammet indeholder dels et specifikt træningsprogram, men også en introduktion til de maskiner, der skal benyttes. Borgere, der ønsker at benytte tilbuddet om selvtræning, skal melde sig ind i DGI, da det er DGI, der vil varetage selvtræningen. Som udgangspunkt vurderer administrationen, at en udvidet åbningstid i hverdage fra to til tre gange om ugen er passende. Således vil det være relevant at uddanne 3 instruktører - en til hvert af de kommunale træningscentre. Økonomi og finansiering: Uddannelse af instruktører til varetagelse af selvtræningen vil beløbe sig på kr. pr. instruktør. I alt skal der uddannes 3 instruktører.

17 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 15 Lønnen til instruktørerne vil blive afholdt af DGI. Derudover skal der afses ressourcer til udarbejdelse af individuelle træningsprogrammer til alle selvtrænerne. Disse ressourcer vil blive afholdt inden for rammen for træningsområdet. En konsekvens af det større antal borgere, der vil benytte de kommunale træningscentre, vil være mere slid på maskinerne og de kommunale træningsfaciliteter end på nuværende tidspunkt. Hvor udtalt dette slid vil blive vides ikke, men træningen vil vurdere dette, når projektet er sat i gang. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre godkender, at den kommunale træning åbner for øget åbningstid for selvtrænere i samarbejde med DGI. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen godkendt. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

18 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Ældrecentrenes økonomiske handleplaner for 2010 Sagsnr.: 10/3974 Resumé: Ved harmoniseringen i 2009 blev der foretaget justeringer i ældrecentrenes budgetmæssige grundlag. Imidlertid har der for Bøgebakken og Hvalsø Ældrecenter, af uforudsete grunde, været forsinkelser på gennemslagskraft af effekten af harmoniseringen. Der er således opstået et merforbrug på henholdsvis ca kr. og kr. Ammershøjparken har haft et mindreforbrug på ca kr. På sygeplejen er der opstået et merforbrug på ca kr. der forventes at blive indhentet i I henhold til gældende regler for Mål og Rammestyring, kan både mer- og mindreforbrug overføres. Der er udviklet handleplaner for både afdrag af merforbrug og anvendelse af mindreforbrug. Sagsfremstilling: Budget 2009 dannede udgangspunkt for harmonisering af plejecentrenes budgetter. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre indstillede harmoniseringsprocessen til Økonomiudvalget den 16. februar 2009 og den endelige indstilling blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 23. februar Imidlertid har det vist sig, at de påkrævede justeringer først har slået igennem i den sidste halvdel af Der er således et merforbrug på Hvalsø Ældrecenter og Bøgebakken. Ammershøjparken har et mindreforbrug, som forventes at blive overført fra 2009 til 2010 i forhold til gældende regler for mål og rammestyring. Derudover bør det nævnes, at der findes et merforbrug på sygeplejen, blandt andet på grund af manglende demografifremskrivning i 2007; 2008 og Beløbene i sagsfremstillingen er cirkatal, de præcise beløb fremgår af de individuelle handleplaner. For Ammershøjparken har der været et mindreforbrug på ca kr., der er fremkommet blandt andet ved justeringer i ansættelser, ændring fra bruttonettonormering og lavt sygefravær. Hvalsø Ældrecenter har et merforbrug på ca kr. Merforbruget er fremkommet blandt andet ved at der har været 3 medarbejdere på barselsorlov, 2 langtidssygemeldinger hvor medarbejderne havde langt opsigelsesvarsel. Derudover var der i første halvdel af 2009 beboere med særligt stort plejebehov. Harmoniseringen er først slået igennem i sidste halvdel af 2009, med yderligere justeringer i pleje og serviceniveau. Bøgebakken har et merforbrug på ca kr. Årsagen til merforbruget skal søges i langtidssygemeldinger, lønudgift og fratrædelsesgodtgørelse til to medarbejdere med henholdsvis en måned og 6 måneders forsinkelse på effekten af afskedigelsen. Med hensyn til oplægninger i vagtplan, blev det fordret at den overenskomstmæssige varslingsperiode blev anvendt. Dette medførte, at ændringer i vagttilrettelæggelsen havde gennemslagskraft fra den 1. september Sygeplejen har et merforbrug på ca kr., som blandt andet skyldes udskiftning af medarbejdere med de omkostninger der følger med udbetaling af bl.a. feriepenge, introduktion og manglende demografifremskrivning siden I følge regler for Mål og Rammestyring, kan både mer- og mindreforbrug overføres. På Hvalsø Ældrecenter og Bøgebakken er der således udviklet en handleplan, hvor merforbruget bliver afviklet over en periode på 3 år ( ).

19 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 17 Sygeplejen har i 2010 fået tilført ekstra midler som resultat af demografifremskrivningen, og merforbruget forventes at blive indhentet i Det samlede beløb fra demografifremskrivningen er akkumuleret over fire år. Udtalelser: Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at effekten af harmoniseringen har været forsinket af uforudsete hændelser og at handleplanerne er realistiske, såfremt grundlaget for det nuværende budget ikke ændres. Serviceniveauet matcher de politiske udmeldinger, men yderligere ændringer i grundlaget for serviceudførelsen vil fordre en ny politisk stillingtagen. Administrationen vurderer, at handleplanerne vil imødekomme målet: Hvalsø Ældrecenter har udviklet en handleplan til at afdrage merforbruget over en periode på 3 år ( ) Bøgebakken har udviklet en handleplan til at afdrage merforbruget over en periode på 3 år ( ) Sygeplejen forventes at indhente merforbruget i 2010 ved at undlade at besætte en stilling Ammershøjparken planlægger at anvende mindreforbruget til initiativer til at forbedre arbejdsmiljøet. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at handleplanen for Hvalsø Ældrecenter, Bøgebakken og Sygeplejen godkendes 2. at handleplanen for Ammershøjparken godkendes. Bilag: 1. Ammershøjparken, handleplan 2. Bøgebakken, handleplan for afvikling af merforbrug 3. Hvalsø Ældrecenter, handleplan til afvikling af merforbrug Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne godkendt. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

20 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Merforbrug på nattevagtsområdet 2009 Sagsnr.: 10/4437 Resumé: Regnskab 2009 viser et merforbrug på Nattevagt - Frit Valg på kr. Bevillingen er mål og rammestyret og beløbet forventes derfor overført til Der er to veje at gå for at afvikle merforbruget, enten at der bliver taget beslutning om at justere service niveauet, som er beskrevet i "Udkast til standarder for Nattevagt" og afdrage merforbruget over tre år, eller dække merforbruget ved pulje fra Finanslov 2010 og forventet overførelse af mindreforbrug fra Hjemmeplejen - Udfører. Sagsfremstilling: Primo februar 2010 ser regnskab 2009 på nattevagtsområdet ud til at have et merforbrug på kr. Udvalget har gennem hele år 2009 været orienteret om, at der ville fremkomme et merforbrug i denne størrelsesorden. I august 2009 godkendte udvalget en organisationsændring, der betød et ændret serviceniveau. Denne organisationsændring er nu implementeret og budgettet for 2010 er et meget stramt, men realistisk budget. Nattevagtsområdet er mål og rammestyret, og mer- og mindreforbrug kan i følge reglerne overføres til det følgende år. Dette vil ikke være muligt uden at justere på serviceniveauet. Hvis serviceniveauet nedjusteres til, at der møder 10 personalemedlemmer ind per nat, ville det være en årlig besparelse på to stillinger, som i alt vil beløbe sig til ca kr. Dette vil betyde, at området kunne nedbringe sit merforbrug over en treårig periode, fra 2010 til Det er ikke muligt at indhente hele nedjusteringen af merforbruget i Dette tiltag vil medføre yderligere ændring i nogle af opgaverne, som er beskrevet i "Udkast til kvalitetsstandard - Frit valg Nat". Dette udkast er endnu ikke politisk behandlet, men vedlagt som bilag. Konkret vil en reduktion i servicen om natten indebære mindre hjælp til plejecentrene ved f.eks. tunge forflytninger og yderligere begrænsninger i visitationen til natydelser. Alternativt kan en del af merforbruget indhentes ved at anvende kr., som Finansloven 2010 har udløst til Lejre Kommune til at opretholde kvaliteten i ældreplejen, samt overføre restbeløbet fra bevilling Frit Valg Hjemmepleje - Udfører, idet der til denne bevilling forventes en overførsel af et mindreforbrug på kr. i forbindelse med overførelsessagen vedrørende regnskabsafslutningen for I aftale om Finansloven 2010 fra den 12. november 12009, indgår at der i 2010 og frem afsættes yderligere 300 mio. kr. med henblik på at styrke/opretholde kvaliteten i ældreplejen i kommunerne. Fordelingen af de 300 mio. kr. sker på baggrund af kommunernes andel af ældre. Lejre Kommunes andel i 2010 er kr. Udtalelser: Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at der bør søges en tillægsbevilling for at få tillagt beløbet fra den udmeldte pulje til ældreområdets budget, samt at anvende en del af overskuddet fra Frit Valg Hjemmepleje til Frit Valg Nattevagt for at udligne merforbruget, idet det ikke skønnes holdbart at reducere yderligere i nattevagtsbemandingen på nuværende tidspunkt.

21 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 19 Dette er begrundet i, at der er et stort antal af de borgere, der modtager serviceydelser om natten der venter på en plejebolig. Der er således tale om meget plejekrævende borgere, hvor det er vanskeligt at nedjustere serviceydelserne. Det vil betyde at de øvrige modtagere af nattevagtsydelser vil blive forholdsvis meget beskåret for at overholde budgettet. Derudover er der ligeledes en stigende tendens til, at der udskrives borgere fra sygehusene som har brug for megen pleje i efterbehandlingsforløbet, hvilket også øger behovet for nattevagtsydelser. En forudsætning for denne løsning er at puljen til ældreområdet bliver tildelt budgettet og at Kommunalbestyrelsen godkender overførelsen til Frit valg - Udfører i forbindelse med regnskabsafslutningen Såfremt dette ikke sker eller kun dele af det, vil der blive fremlagt en konkret sag med ændret serviceniveau for nattevagtsydelserne. Økonomi og finansiering: Vælges modellen hvor merforbruget bliver dækket i 2010, vil der blive overført en del af overskuddet fra Hjemmepleje - Udfører; det vil sige kr., og det resterende beløb kr. fra den ekstra pulje fra Finansloven 2010 til styrkelse/opretholdelse af serviceniveauet på ældreområdet. Det afsatte beløb fra Finansloven tilgår Lejre Kommune i Der skal således ansøges om en tillægsbevilling til ældreområdet, som skal behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Såfremt der vælges justering af serviceniveauet ved reduktion fra 11 til 10 personalemedlemmer om natten, vil det indebære en reduktion i lønninger på kr. i et helt kalenderår. Det vil da tage tre hele kalenderår at afdrage på merforbruget i Beslutningskompetence: Indstilling 1. Kommunalbestyrelsen Indstilling 2: Udvalget for Social, Sundhed og Ældre. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der ansøges om tillægsbevilling på kr. til ældreområdet, svarende til det beløb der er udmeldt som konsekvens af den udmeldte pulje som indgår i Finansloven 2010 til styrkelse/opretholdelse af kvaliteten i ældreplejen 2. at der under forudsætning af at mindreforbruget på Frit valg Udfører overføres til 2010, overføres en del af overskuddet fra bevillingen til at dække merforbruget på Frit valg Nattevagt. Beløbet er kr. Bilag: 1. Vedrørende 1,2 mio. kr. - Regulering af tilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen.pdf 2. Udkast til kvalitetsstandard nat Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingens pkt. 1 anbefales.

22 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 20 Indstillingens pkt. 2 godkendt. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

23 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Årsrapport demenskoordinator med høringssvar Sagsnr.: 10/3468 Resumé: Årsrapporten fra demenskoordinatoren beskriver eksterne samarbejdsrelationer og organiseringen af demensområdet i Lejre Kommune samt nogle af de væsentligste problemstillinger for borgere med demens. Demenskoordinatorens opgaver er beskrevet som rettet mod borgeren med demens og undervisningsforpligtelser til pårørende til demente borgere og til sundhedspersonale. Den fremadrettede indsats er beskrevet som vedvarende indsats til borgere med kendt demens og til tidlig sporing af demens. I forbindelse med projekter på Ældreområdet generelt, vil indsatsen også fokusere på at støtte implementeringen af Marte Meo og mønsterbrydning. Der vil i 2010 blive ført statistik over besøg, differentieret i opfølgende besøg og besøg hos borgere med nyopdaget demens. Sagsfremstilling: Årsrapporten indeholder en beskrivelse af demens koordinatorens aktiviteter i 2009 og information om nogle af de vanskeligheder der opstår dagligdagen for borgeren med demens og dennes pårørende. Lejre Kommune har organiseret indsatsen på demensområdet med en koordinator der overvejende har eksterne kontakter og tre koordinatorer der hver servicerer et ældrecenter. Denne gruppe har en specialuddannelse og udgør det interne Lejre netværk på demensområdet. Denne rapport beskriver de udadgående opgaver for demenskoordinatoren. Demenskoordinatorens aktiviteter fokuserer på kontakt med borgere i eget hjem, undervisning og deltagelse i netværk. Desuden er koordinatoren nøgleperson i forbindelse med ekstern kontakt til f.eks. Videncenter for demens, Hukommelsesklinikken og eventuelt andre eksterne aktører. Demenskoordinatoren er tovholder på ældreområdet i forbindelse med indberetninger om magtanvendelse, og i forbindelse med ansøgning og ibrugtagning af GPS. Der er 6 borgere der er udstyret med GPS i Lejre Kommune. Der er et bredt og godt samarbejde med de frivillige organisationer i Lejre Kommune. Heriblandt Alzheimerforeningen og Ældresagen. Demenskoordinatoren varetager forskellige undervisningsforpligtelser til sundhedsfaglige studerende, elever og det fastansatte personale på ældreområdet. I samarbejde med andre faggrupper vil der i 2010 blandt andet blive fokuseret på samarbejdet med borgere med demens og dennes familie. Det er her muligt at etablere en lille gruppe af borgere med demens i tidlig fase, hvor hensigten er at gruppemedlemmerne kan støtte hinanden. Der skal føres statistik over besøg, hvilket giver mulighed for at lave en intern registrering af besøgsfrekvensen, undervisning og eventuelt andre parametre. Demenskoordinatorens rapport har været til høring hos Ældrerådet. Udtalelser: Årsrapporten fra Demenskoordinatoren har været til høring i Ældrerådet, som noterer at man ser frem til at følge udviklingen og resultaterne ved brug af Marte Meo. Desuden bemærkes det, at på baggrund af det statistiske materiale er det skønnet, at antallet af demente vil stige markant de kommende år, og indsatsen bør derfor tilpasses. På grundlag af statistikken og forskellen mellem landsgennemsnittet og det aktuelt

24 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 22 fundne antal demente i Lejre kommune, påpeger Ældrerådet at det kan være hensigtsmæssigt at hægte sig på forskellige informationskampagner om demens. Administrationens vurdering: Administrationen har planlagt en gennemgang af Lejre Kommunes demenspolitik i løbet af 2010 og arbejder med at definere parametre for statistik over besøg og undervisning til næste årsrapport. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at årsrapporten fra demenskoordinatoren godkendes. Bilag: 1. Årsrapport 2009, Demenskoordinatoren.docx 2. Høringssvar fra Ældrerådet - Demensområdet.doc Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen godkendt. Årsrapporten ønskes fremover under punktet orientering. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

25 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Anmeldt tilsyn på Ammershøjparken 27. august 2009 med høringssvar Sagsnr.: 09/2659 Resumé: Konsulentfirmaet Revas har på vegne af Lejre Kommune udført anmeldt tilsyn på Ammershøjparken 27. august Der har været særlig fokus på hjælp og støtte til personlig og praktisk hjælp samt organisering af opgaveløsningen. Rapporten har været til høring i Ældrerådet og Bruger- og Pårørenderådet, og er lagt ud på Lejre Kommunens hjemmeside. Sagsfremstilling: I henhold til Servicelovens 151 har Kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejecentre. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidigt vurderes den måde hvorpå hjælpen ydes. Ved anmeldt tilsynsbesøg den 27. august 2009, har Konsulentfirmaet Revas særligt koncentreret sig om opfølgning fra forrige besøg. Det blev konstateret, at der var sket justeringer i normeringen, hvilket indebærer at rengøringen varetages af en person. Det er lykkedes at fortsætte Leve-Bo-miljø tanken, hvilket borgerne udtrykker glæde over. Boligforhold og de fysiske rammer fremstår rene og pæne. Beboerne giver udtryk for, at de er tilfredse med den hjælp de modtager. Medarbejderne er dygtige og engagerede og deres faglige forudsætninger bliver holdt ved lige, gennem kurser og temadage. Den daglige dokumentation er gennemgået af Revas og beskrivelserne stemmer overens med beboernes oplevelser. Hovedkonklusionerne er: at beboerne modtager den aftalte hjælp, støtte og omsorg som også er forankret i en respektfuld holdning at medarbejderne udviser god forståelse og indsigt i de behov borgerne har. Dette sikrer en god etisk behandling af borgerne på egne præmisser medarbejderne udtrykker tilfredshed med deres arbejde og arbejdsplads, hvilket har en afsmittende effekt på borgernes velbefindende dokumentationer er i overensstemmelse med kommunens krav og lovgivningen på området. Det konstateres, at der arbejdes med at justere normeringen så der er ens grundlag i Lejre Kommune. Imidlertid er det lykkedes at holde fast i Leve-Bo-miljø tanken i rimeligt omfang. Der arbejdes med tiltag i forbindelse med opgaverne og der følges op på dette ved næste tilsyn. De efterfølgende tilsyn vil fokuserer på: Aktiviteter på hverdage Kompetenceudvikling

26 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 24 Udtalelser: Bruger- og Pårørenderådet på Ammershøjparken har ingen kommentar til det anmeldte tilsyn og kan konstatere, at der ikke er nogen anbefalinger fra Revas. Man vil dog næste gang have fokus på aktiviteter i dagligdagen. Ældrerådet noterer sig med tilfredshed, at man alle steder lever op til de gældende kvalitetsstandarder og lovgivningens krav. Derudover kommenterer Ældrerådet, at Leve- Bo-miljøerne på ældrecentrene kun er i stand til at opretholde dette, fordi ledelse og personale går ind for at fortsætte med denne tilgang. Ældrerådet bemærker ligeledes, at man ønsker at få rapporterne til høring tidligere og ikke flere måneder efter tilsynet. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de initiativer og projekter der er sat i værk på ældreområdet medvirker til at vedligeholde eller øge kvaliteten af service. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Social Sundhed & Ældre. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at rapporten godkendes 2. at høringssvarene tages til efterretning. Bilag: 1. Høringssvar fra Bruger- og Pårørenderådet på Revas tilsyn 2. Revas - Anmeldt tilsyn Ammershøjparken.pdf 3. Høringssvar fra Ældrerådet - Tilsynsrapport Revas.doc Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne godkendt. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

27 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Anmeldt tilsyn på Bøgebakken 16. juni 2009 incl. høringssvar Sagsnr.: 09/2660 Resumé: Konsulentfirmaet Revas har på vegne af Lejre Kommune udført anmeldt tilsyn på Bøgebakken. Der var ved tilsynet den 16. juni 2009 særlig fokus på personlig pleje og praktisk bistand samt opgaveløsningen i formiddagstimerne. Der blev blandt andet konkluderet, at beboerne modtager den aftalte hjælp, støtte og omsorg, som var forankret i en respektfuld holdning, samt at opgaveløsningen var veltilrettelagt. Tilsynsrapporten er sendt til høring i Bruger- og Pårørenderådet og Ældrerådet. Sagsfremstilling: I henhold til Servicelovens 151 har Kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Dette tilsyn blev gennemført den 16. juni 2009 på Bøgebakken som anmeldt tilsyn af konsulentfirmaet Revas. Det generelle formål med tilsynet er at påse om man efterlever de aftaler der er indgået med borgerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen efterleves på en ordentlig måde. Ved tilsynet den 16. juni 2009 var der særlig fokus på hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand samt organiseringen af opgaveløsningen i formiddagstimerne, samt at danne sig et generelt indtryk af atmosfæren, vurdere indsatsen og metoderne for udvalgte borgere og gennemgå forskelligt skriftligt materiale vedrørende driften. Nogle af hovedkonklusionerne fra tilsynet var: at beboerne modtager den aftalte hjælp, støtte og omsorg, der blev vurderet til at være forankret i en respektfuld holdning. Denne opfattelse var i overensstemmelse med borgernes og pårørendes opfattelse at omgivelserne var pæne, rene og hyggelige at opgaveløsningen er veltilrettelagt, hvilket er med til at skabe en rolig start på dagen at medarbejderne udviser god forståelse for og indsigt i de behov, beboerne har. Det sikrer en god og etisk behandling af beboerne på deres egne præmisser at dokumentationen er i overensstemmelse med Kommunens krav for området. Plejeplanerne er retningsgivende for indsatsen på det praktiske og plejemæssige område. Endvidere bemærkes det, at der foregår kompetenceudvikling internt og på tværs af centrene, hvilket medvirker til intern læring og netværk på tværs i kommunen. Den skriftlige dokumentation af den personlige pleje og praktiske hjælp stemmer overens med borgernes oplevelse af hjælp og støtte. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg vil fokusere på aktiviteter i hverdagen og magtanvendelse. Tilsynsrapporten er sendt til høring i Bruger- og Pårørenderådet og Ældrerådet. Udtalelser: Bøgebakkens Bruger- og Pårørenderåd beklager den sene fremsendelse af rapporten, fordi Rådet gerne vil bidrage med synspunkter, specielt fordi Revas kommenterede

28 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 26 behovet for vedligeholdelse af bede og græsplæner. Bruger- og Pårørenderådet tager den meget positive rapport til efterretning. Ældrerådet noterer med tilfredshed at alle plejecentrene lever op til de gældende kvalitetsstandarder og til lovgivningens krav på området. Ældrerådet anmoder om at få tilsynsrapporterne fremsendt hurtigere. Administrationens vurdering: Vedligeholdelsen af de udendørs arealer er iværksat i sommeren 2009, idet der er ansat en medarbejder på området. Administrationen beklager den sene fremsendelse til høring. Forsinkelsen skyldes at der har været organisationsforandringer og nyansættelser på ældreområdet, endelig kan der være forsinkelse i modtagelsen af rapporterne. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at høringssvarene tages til efterretning 2. at tilsynsrapporten godkendes. Bilag: 1. Revas - Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bøgebakken.pdf 2. SSÆ- Høringssvar på anmeldt syn på Bøgebakken 3. Høringssvar fra Bruger- og Pårørenderådet - Anmeldt tilsyn juni Anmeldt tilsyn.docx Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne godkendt. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

29 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Uanmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter 3. august 2009 incl. høringssvar Sagsnr.: 09/2661 Resumé: Konsulentfirmaet Revas gennemførte den 3. august 2009 et uanmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Der blev ved tilsynet lagt særlig vægt på kommunikationssystemer og værktøjer, særlig i relation til de svageste beboere, pårørende, medarbejdere og ledelse. Det blev blandt andet konkluderet, at der er en god kultur der medvirker til at sikre en velfungerende dialog og kommunikation mellem borgere, pårørende og medarbejdere, at der arbejdes målrettet med at sikre den skriftlige dokumentation, og at der med fordel kan arbejdes mod ens informationsniveau mellem medarbejdere og ledelse. Der vil ved næste tilsyn blive fokuseret på arbejdsgange samt uddannelse og udvikling af medarbejdere. Tilsynsrapporten er sendt til høring i Bruger Pårørenderåd og Ældrerådet. Sagsfremstilling: I henhold til Servicelovens 151 har Kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem, og der blev derfor udført et uanmeldt tilsyn den 3. august Formålet med tilsynet er generelt at påse om de aftaler der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen efterleves, og om hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsyn var der lagt særlig vægt på kommunikation, både i relation til kommunikationssystemer og værktøjer, herunder særlig hensyntagen til de svageste beboere, pårørende, medarbejdere og ledelse. Nogle af hovedkonklusionerne er: at beboerne modtager den aftalte hjælp, støtte og omsorg. Der arbejdes målbevidst med at skabe en tryg hverdag for borgerne og omgangstonen opleves som god at der er en god kultur på stedet, som medvirker til at sikre en velfungerende dialog og kommunikation mellem borgere, pårørende og medarbejdere. Medarbejderne har en god forståelse for forskellige kommunikationsformer og ønsker at der med fordel kan arbejdes mod ens informationsniveau mellem medarbejdere og ledelse, således at alle er opdateret både om formelle og generelle forhold at der arbejdes målrettet med at sikre at den skriftlige dokumentation er i overensstemmelse med kravene på området, specielt hvordan hjælpen udmøntes i området. Det skal bemærkes, at der i den samlede konklusion konstateres, at der leves op til de gældende kvalitetsstandarder og lovgivningens krav på området. Opfølgningen fra sidste tilsyn fokuserede på de omsorgsmæssige forhold. Her bemærkes det, at der er mindre tilfredshed med maden. Det fremgår af tilsynet, at der var en tilfredshedsundersøgelse af kvaliteten af maden i sidste halvdel af Det bemærkes også, at borgerne oplever sig velorienterede om aktuelle forhold. Den samlede vurdering i opfølgningen af sidste tilsyn er at borgerne modtager den aftalte hjælp, støtte og

30 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 28 omsorg. Der arbejdes mod at give den enkelte borger en tryg hverdag med et indhold der svarer til borgerens ressourcer og interesser. Medarbejderforhold og de faglige forudsætninger vurderes som værende gode. Der er således uddannelsesplaner et år frem i tiden, og det vurderes at medarbejderne er uddannede og kompetente og den daglige organisering af arbejdet gør det muligt at imødekomme borgernes behov på kvalificeret vis. På det næste tilsyn vil der blive fokuseret på arbejdsgange og uddannelse og udvikling af medarbejdere. Udtalelser: Tilsynsrapporten har været til høring hos Bruger- og Pårørenderådet og Ældrerådet. Bruger- og Pårørenderådet tager rapporten til efterretning og ser frem til at høre mere om Marte Meo metoden. Ældrerådet noterer sig med tilfredshed, at alle plejecentre lever op til de gældende kvalitetsstandarder og lovgivningens krav på området. På Hvalsø Ældrecenter noteres det at de fysiske rammer på gæstestuerne giver daglige udfordringer for personalet. Derudover bemærkes det, at beboerne udtrykker utilfredshed med maden. Der anmodes om at få tilsendt rapporterne til høring hurtigere efter tilsynet. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de projekter og initiativer der er sat i værk på ældreområdet og Hvalsø Ældrecenter vil sætte fokus på og dermed højne kvaliteten af den skriftlige dokumentation. Der blev i slutningen af 2009 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse med maden. Svaret og bemærkningerne har været til behandling i udvalget den 3. december Den sene fremsendelse af tilsynsrapporten beklages. Det skal bemærke, at der har været nyansættelser på ældreområdet og endelig kan rapporterne være forsinket i afsendelse. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Tilsynsrapporten godkendes 2. at høringssvarene tages til efterretning. Bilag: 1. Revas - Tilsyn uanmeldt Hvalsø Ældrecenter, Lejre Kommune, uanmeldt tilsyn.pdf 2. Høringssvar fra Ældrerådet Tilsynsrapport Revas.doc 3. Høringssvar uanmeldt fra Bruger- og Pårørenderådet.doc Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den :

31 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 29 Indstillingerne godkendt. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

32 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Ændring af Vedtægter for Bøgebakkens Bruger- og Pårørenderåd Sagsnr.: 10/4353 Resumé: Det nye Bruger- og Pårørenderådet på Bøgebakken har foreslået ændringer i vedtægterne der retter sig mod Rådets kompetence og sammensætning. Sagsfremstilling: Det nye Bruger- og Pårørenderåd på Bøgebakken har på det første møde gennemgået og foreslået ændringer i vedtægterne for Rådet. Ændringerne klargør rådets kompetence i relation til Bøgebakkens pleje og arbejdstilrettelæggelse; rådets sammensætning og antal af suppleanter og rådets beslutningsdygtighed i forhold til fremmøde. Ændringerne er fremhævet i vedlagte bilag. Administrationens vurdering: Administrationen har ingen bemærkninger til forslagene til ændringer af vedtægterne. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at ændringerne i vedtægterne for Bøgebakkens Brugerog Pårørenderåd godkendes. Bilag: 1. Vedtægter for Bruger - Pårørenderåd Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen godkendt. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

33 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side ØU - Udmøntning af effektiviseringer i 2010 Sagsnr.: 10/2473 Resumé: Økonomiudvalget godkendte i den 9. februar 2010, at udmøntningen af effektiviseringer i 2010 behandles i fagudvalgene med bemærkning om at det i forbindelse med udvalgsbehandlingen tydeliggøres om de enkelte forslag indebærer effektiviseringer eller serviceforringelser. Sagsfremstilling: I budgetlægningen for 2010 indgik effektiviseringer for 3,8 mio. kr. i 2010 og frem. 2,4 mio. kr. er effektiviseringer som staten har "tilvejebragt" og Lejre Kommune skal selv effektivisere for 1,4 mio. kr. Der vil indgå nye effektiviseringskrav for 2011 og frem i økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Effektiviseringerne er indtil videre placeret i en reduktionspulje under Økonomiudvalget, men skal fordeles til de rette bevillinger. Forslagene til den konkrete udmøntning bringes op gennem fagudvalgene, således at fagudvalgsbehandlingen skal kvalificere, om der er tale om rene effektiviseringer, eller om initiativerne vil påvirke serviceniveauet. Direktionen har siden budgetvedtagelsen arbejdet med at vurdere de statslige effektiviseringsinitiativer og vurderet i hvilket omfang de kan realiseres som effektiviseringer eller som serviceændringer. Det vurderes at være vanskeligt at realisere alle initiativerne som rene effektiviseringer. Administrationen har udarbejdet et forslag til fordeling af reduktionerne på 2,4 mio. kr. i inden for udvalgsområderne. Endvidere er der udarbejdet forslag til udmøntning af de 1,4 mio. kr. som kommunen skal tilvejebringe på egen hånd. Oversigt fordelt på udvalgsområder: I kr Effektiviseringspulje ØU Afbureaukratisering (stat) Beskæftigelsesministeriet ØU (jobcenter) Fødevareministeriet BU Indenrigs- og Socialministeriet BU SSÆ ØU Integrationsministeriet SSÆ Undervisningsministeriet BU Digitalisering (stat) ØU Mere effektivt indkøb (stat) Udmøntes ved konkrete aftaler Mindre sygefravær Reduktion af central pulje (lavere refusion til virksomheder) Kommunale initiativer Indkøb, Sundhedsfaglige vikarydelser ØU ØU SSÆ Effektivisering, Frit valg SSÆ

34 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 32 Indkøb, Leasing af biler i SSÆ ældreplejen Sparet leasingydelse ved køb ØU af pavilloner I alt Udtalelser: Der skal arbejdes videre med initiativerne i de enkelte direktørområder med henblik på at sikre at nå i mål med realiseringen af reduktionerne. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at reduktionerne kan udmøntes som en kombination af serviceændringer og effektiviseringer. Konsekvenserne for overslagsårene vil blive indarbejdet i det teknisk administrative budget for På jobcenterområdet er der ud over effektiviseringsinitiativer gennemført en række initiativer, der medfører merudgifter for kommunen. Disse initiativer er vedtaget i Folketinget bl.a. i finanslovsaftalen. Kompensationen for disse initiativer indgår i midtvejsreguleringen og lov- og cirkulæreprogrammet. Effektiviseringskravet til jobcenterområder bliver derfor stående i en reduktionspulje som realiseres i forbindelse med midtvejsreguleringen. På børne- og ungeområdet er der tale om en række mindre initiativer, som det vurderes at være vanskeligt at realisere på de decentrale virksomheder i Disse reduktioner vil i 2010 blive realiseret ved engangsbesparelser og for årene indgå i budgetlægningen, skoleårets planlægning mv. For at realisere effektiviseringen på sygefravær foreslås det at nedlægge den centrale vikarpulje. Konsekvensen ved dette er at virksomhederne ved sygdom får refunderet det beløb som kommunen modtager fra den sygemeldtes hjemkommune. Det vil sige at effektiviseringen hentes ved at sænke refusionssatsen fra grundlønsniveau til dagpengeniveau. For virksomheder med mange langtidssygemeldte vil dette medføre en servicereduktion. For virksomheder, som formår at nedsætte sygefraværet vil der være tale om en effektivisering. Arbejdsgangen hvor refusionen fra hjemkommunen tilføres virksomhederne frem for at tilgå en pulje til fordeling kan endvidere medføre en administrativ lettelse i såvel Personaleafdelingen som virksomhederne. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen konsekvenser for kassebeholdningen såfremt reduktionens størrelse fastholdes. Beslutningskompetence: Sagen behandles i Udvalget for Børn & Ungdom, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Job & Arbejdsmarked samt Økonomiudvalget som fagudvalg, idet disse udvalg er berørt af Statens effektiviseringsprogram. Sagen fremsættes ikke for Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Kultur & Fritid, da initiativerne ikke berører disse fagområder. Endvidere behandles hele sagen af Økonomiudvalget med henblik på de økonomiske konsekvenser. Den samlede sag skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, idet bevillingsændringer på tværs af udvalg skal godkendes af Kommunalbestyrelsen jvf. Lejre Kommunes økonomistyringsprincipper.

35 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 33 Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at udmøntningen af effektiviseringskravene for 3,8 mio. kr. godkendes. Den konkrete fordeling på bevillinger søges i forbindelse med Forventet Regnskab Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales for de effektiviseringskrav der vedrører Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales for den del der vedrører udvalgets område. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

36 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Skema B - godkendelse af etablering af 31 plejeboliger Sagsnr.: 10/3158 Resumé: Totalrådgiveren har på vegne af politisk beslutning i Lejre Kommune haft udbudt opgaven med opførelse af 31 plejeboliger ved Bøgebakken Sundheds- og Plejecenter. I den forbindelse blev der efter en prækvalifikationsrunde udpeget 5 entreprenører, som blev opfordret til at afgive tilbud på opgaven. Billigste tilbud er på kr. modtaget af entreprenørfirmaet STB BYG AS - Jellinge. I forbindelse med skærpede lovkrav omkring arbejdsmiljø pr. 1. januar 2009 vurderer administrationen, at det er påkrævet at koble en arbejdsmiljørådgiver på sagen. Sagsfremstilling: I forbindelse politisk beslutning, om opførelse af 31 boliger ved Bøgebakken Pleje- og Sundhedscenter, udarbejdede Arkitektfirmaet Kullegard A/S et hovedprojekt som grundlag for indhentning af tilbud på projektet. Efter en prækvalifikationsrunde, blev udvalgt 5 entreprenørfirmaer som blev inviteret til at afgive tilbud på opførelse af 31 plejeboliger med tilhørende forbindelsesgange. For at sikre at byggeriet kan opføres inden for rammebeløbet, blev de bydende bedt om at afgive 2 tilbud. Tilbud 1: omhandlende det tidligere politisk vedtagne projektforslag inkluderet uopvarmende forbindelsesgange samt solfangere/solcelleanlæg. Det bemærkes, at forslaget lever op til kravene om et byggeri i energiklasse 1. Tilbud 2: Omhandlende et byggeri uden forbindelsesgange, solfangere/solcelleanlæg. Ved et reduceret byggeri vil der være tale om et energiklasse 2 byggeri. Efter gældende lovgivning skal der i forbindelse med udbud oplyses om hvilket tildelingskriterie der vil blive anvendt i forbindelse med valg af entreprenør. I udbudsbrevet blev oplyst, at Lejre Kommune forpligter sig til at tildele ordren til den entreprenør, der afgiver det billigste bud jf. tilbudssum 1, såfremt byggeriet kan realiseres inden for rammebeløbet. Det billigste indkomne tilbud er fra STB BYG AS på ,00 kr. Tilbuddet er i sin helhed fundet konditionsmæssigt i orden. Fra forskellig side har der været rettet spørgsmål til, hvorvidt der er budgetteret med beløb til udsmykning (kunst). Administrationens vurdering: Administrationen har sammen med totalrådgiveren (Kullegaard) gennemgået de indkomne tilbud/økonomi, som er fundet i orden. Det bemærkes, at der i forbindelse med Bøgebakken etape 1 er etableret et regnvandsbassin. Der er ikke umiddelbart fundet forudsætninger for etablering af regnvandsbassinet. I forbindelse med opførelse af 31 plejeboliger vil det være nødvendigt, at der sker en ombygning af regnvandsbassinet for at sikre adgangsvej samt tilstrækkelig P-pladser til bebyggelsen.

37 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 35 I budgettet er der afsat midler til bygherreleverancer så som skilte m.v. I den forbindelse ønskes en principiel politisk drøftelse af, om der skal anvendes midler til indkøb af kunst både til det konkrete projekt og ved fremtidige projekter. En mulighed kunne være at der blev udpeget et kunstudvalg med politisk deltagelse. Administrationen har i forbindelse med udarbejdelse af budgettet ønsket og fastholdt et beløb til uforudsigelige udgifter svarende til 10 % af håndværkerudgiften. Fastholdelsen af de 10 % skal ses i lyset af administrationens erfaringer samt normal praksis på området. Dette uanset forslag fra totalrådgiver om at et beløb svarende til 5-6 % ville være tilstrækkelig. Det bemærkes at løst inventar som møbler, gardiner, køkkengrej m.v. ikke indgår i budgettet. I forbindelse med det påtænkte byggeri er det i forløbet afklaret, at der ikke er sket en udmatrikulering af tidligere opførte plejeboliger samt centerbygning med tilhørende Parkeringsareal for hjemmeplejens biler. I forbindelse med at der skal ske en udmatrikulering af Bøgebakken etape 2 rettes op på dette forhold. Udgiften til udmatrikuleringen fordeles til de økonomier, hvor den rettelig hører hjemme. I forbindelse med antagelse af tilbuddet er entreprenøren stillet i udsigt, at der indgås kontrakt i uge 13 således at byggeriet kan opstartes i uge 14 (5. april 2010). På baggrund af lovmæssige skærpelser pr. 1. januar 2009 omkring planer for sikkerhed og sundhed er det påkrævet at indgå aftale med en arbejdsmiljørådgiver. Der er pr. 1. januar kommet skærpede krav til bygherrefunktionen (Lejre Kommune) i både projekteringsfasen, udførelsesfasen samt en vurdering af arbejdsmiljøforhold for plejeog sundhedspersonalet. Det bemærkes at udgiften hertil er indregnet i budgettet. Økonomi og finansiering: Rammebeløb I henhold til Støttebekendtgørelsens 15 stk. 1 gælder der et rammebeløb for alment boligbyggeri. Kommunalbestyrelsen vedtog Skema A den 1. juli Da tilsagn for skema A er givet i 2009 udgør rammebeløbet kr. pr. m2. Grundkapital Byggeriet etableres med offentlig støtte. Støtten gives dels i form af grundkapital fra kommunen og dels fra staten som en løbende ydelsesstøtte til optaget kommunekreditlån til byggeriet. For byggeri af almene plejeboliger, hvortil kommunen har givet tilsagn i 2008 og 2009, udgør grundkapitalen 7 %. Ændringer til finansierings- og støttereglerne betyder, at den kommunale grundkapital nedsættes fra 14 % til 7 % af anskaffelsessummen for alle typer alment byggeri, som kommunerne giver tilsagn til i perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december Endvidere yder staten et engangstilskud til etablering af serviceareal tilknyttet almene ældreboliger på maksimum kr. pr. tilknyttet bolig. Husleje

38 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 36 Beboerbetalingen af nettokapitaludgifterne nedsættes fra 3,4 % til 2,8 %. Det medfører, at beboerbetalingen i det første år vil falde med knap 18 % og starthuslejen dermed med ca. 11 %. Lånefinansiering Anlægssummen for boligerne forventes finansieret i henhold til Almenboliglovens 118a. Kommunekreditlån 91 %, grundkapitallån fra kommunen 7 %, beboerindskud 2 %. Anskaffelsessummen til servicedelen forventes afholdt via kassebeholdningen. Boligerne Alle beløb er inkl. moms Indskud af grundværdi Omkostninger boliger, mellemgange, haveanlæg mv. Rådighedsbeløb Byggesagsomkostninger Tilslutningsafgift Gebyrer Kunst Anlægssum - skema B Anskaffelsessum pr. m2 Boligareal i alt m2 Husleje pr. år/m2 Husleje ved 70 m2 pr. måned Husleje ved 90 m2 pr. måned kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Serviceareal Alle beløb er inkl. moms Serviceareal Anlægssum pr. m2 Anskaffelsessum Rådighedsbeløb Gebyrer Tilskud til servicearealer Anlægssum - skema B 263 m kr kr kr kr kr kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller:

39 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side at tilbud fra STB BYG AS - Jellinge på kr. accepteres 2. at der indgås kontrakt med STB BYG AS - Jellinge om opførelse af 31 plejeboliger jf. udbudsbrev herunder beskrivelser mv. 3. at der indgås aftale/kontrakt med arbejdsmiljørådgiver på kr. 4. at anskaffelsessummen for henholdsvis bolig- og serviceareal godkendes 5. at der disponeres et beløb af håndværkerudgiften til kunst svarende til 1 %, ved fremtidige projekter disponeres et tilsvarende beløb/% af håndværkerudgiften, dog minimum kr. 6. at der tages stilling til nedsættelse af kunstudvalg herunder sammensætning. Bilag: 1. (Lukket bilag) 2. (Lukket bilag) 3. (Lukket bilag) 4. (Lukket bilag) 5. (Lukket bilag) 6. (Lukket bilag) 7. (Lukket bilag) 8. (Lukket bilag) 9. (Lukket bilag) 10. (Lukket bilag) 11. (Lukket bilag) 12. (Lukket bilag) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne 1-5 anbefales. Indstilling 6 - Forslag til sammensætning af kunstudvalg. Se repræsentationen i det tidligere kunstudvalg for Bøgebakken. Dog pegede udvalget på 2 politiske repræsentanter i det nye udvalg; Martin Stokholm og Flemming Damgaard Larsen. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

40 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Eventuelt Sagsnr.: 10/7 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Repræsentation på Sundhedstemadagen den 29. april - Leif V. Nielsen deltager. Richard Bentzen melder tilbage om mulig deltagelse. Gitte Geertsen orienterede fra bestyrelsesmødet på Roskildehjemmet den 2. marts Referatet lægges på Politikerportalen. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V)

41 Bilag: 2.1. Antenneforhold Alfavej i Osted Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23283/10

42 ALFAVEJEN OSTED. TV KANALER KNAP PROGRAM KANAL FREKVENS DR ,25 TV ,25 DR ,25 DR MUX 1 DIGITAL ,50 RADIO DR P1 90,8Mhz. DR P2 102,3Mhz. DR P3 93,9Mhz. DR P4 96,5Mhz. DR1, DR2 og TV2 signalet modtages nu digitalt og omsættes til analog signal, således at alle fjernsyn fortsat kan anvendes efter 1. november Det betyder at man ikke skal anskaffe sig en digital box til sit gamle TV. Antennefirmaet Poul LARSEN A/S

43 Kommende MUX1 MPEG 2 indtil efter 2012 MPEG 4 DR1 DR2 TV 2 Danmark inkl. den lokale TV 2 Region Ikke-kommercielt lokal-tv (opdelt som TV 2 Regionerne) Kommende MUX2 MPEG 4 DRs nye børnekanal Ramasjang DRs nye Kultur kanal DRs nye HD kanal DR-Update Folketings-tv

44 Bilag: 2.2. Lokal rygepolitik for Bøgebakken juni 2008 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23291/10

45 Lokal rygepolitik i distrikt Bøgebakken Lejre Kommune H Bøgebakken pleje og sundhedscenter Bøgebakken Lejre Følgende steder vil man fremover kunne ryge på Bøgebakken. For centerbygningen: Der må ryges ved de 3 indgangsdøre, samt på terrassen nederst i centerbygningen, hvor der er opstillet kummer med sand. Disse kummer bliver tømt hver mandag. Personalet må ikke ryge ved hovedindgangen. Dagcenterbrugerne må ryge på terrassen og ved hovedindgangen For medarbejderne i de 4 huse på Bøgebakken henstilles der til, at ikke alle medarbejdere forlader huset på en gang for at ryge. Der må ikke ryges med beboerne i deres lejligheder. Som udgangspunkt må beboerne ikke ryge under aftalt besøg af plejepersonalet. I tilfælde af at beboeren skal have hjælp til eller opsyn under rygning, henstilles der til at personalet i de enkelte huse, i fællesskab, koordinerer opgaverne, så hjælperen er ryger og/eller accepterer opgaven. Når man er ude og ryge, skal man stå så man er mindst mulig synlig for beboere og pårørende. Centerleder Solveig Hitz sohi@lejre.dk Dato J.nr.: Rygepolitikken træder i kraft pr Sanktioner: Hvis rygepolitikken ikke overholdes er der flg. sanktions muligheder: - mundtlig advarsel - skriftlig advarsel - afskedigelse Centerleder Solveig Hitz.

46 Side 2 af 2

47 Bilag: 2.3. ØU - Forlængelse af Leasingaftaler på hjemmeplejens biler pr. 31. marts 2010 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17305/10

48 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 1 ØU - Forlængelse af Leasingaftaler på hjemmeplejens biler pr. 31. marts 2010 Sagsnr.: 09/19126 Resumé: Det foreslås at forlænge aftalen på hjemmeplejens biler i 2 år. Det vil give tid til at få undersøgt mulighederne for valg af mere klimavenlige løsninger og de økonomiske konsekvenser heraf. Forlængelsen medfører en reduktion i leasingafgiften i kontraktperioden, som Udvalget for Social, Sundhed & Ældre i forbindelse med udvalgsbehandling af anden sag om behov for budget til ITvedligeholdelse på ældreområdet har anbefalet anvendt til udskiftning og vedligeholdelse af PDA er på ældreområdet. Direktionen indstiller, at beløbet tilfalder kassen. Sagsfremstilling: De nuværende leasingaftaler på hjemmeplejens biler ophører den 31. marts og 30. april Blandt hjemmeplejens personale og ledelse har der været stor tilfredshed med aftalen og den tilhørende leverandørservice. Derudover skønnes det, at såfremt der skulle afholdes et nyt udbud, ville det resultere i en højere pris, end det modtagne tilbud på en forlængelse. Endelig ville afholdelse af et nyt udbud også kræve betydelige ressourcer i organisationen. Blandt andet med prøvekørsel af flere biler. Der er ligeledes et ønske om at undersøge mulighederne for mere miljøvenlige biler. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre besluttede derfor på mødet den 5. oktober 2009, at der skulle arbejdes videre med at indhente tilbud på forlængelsen. Der er efterfølgende indhentet tilbud fra Kommuneleasing på forlængelsen. Tilbuddene viser, at der kan spares ca kr. i 2010 og kr. i 2011 i forhold til de nuværende priser. De nuværende biler, Hyundai Gets, er operationelt leaset igennem SKI - aftaler. De 52 biler har blandt andet grundet strejken i foråret 2008 og en mere effektiv kørselsplanlægning ikke kørt det antal kilometer, der var aftalt. De sidste 2 biler er der tidligere lavet nye aftaler på, idet disse er blevet totalskadede. Såfremt aftalerne skal forlænges skal dette meddeles senest 1. marts I forbindelse med udvalgsbehandling af økonomien til IT-vedligeholdelse inden for ældreområdet anbefalede Udvalget for Social, Sundhed & Ældre at mindreudgifterne til leasing anvendtes til at udskifte og vedligeholde PDA er. Udtalelser:

49 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 2 Ingen Administrationens vurdering: Der er i alt 54 biler, hvoraf hjemmeplejen har 38 biler. Derudover har Forebyggende besøg, Visitationen, Træning og Hjælpemiddelsagsbehandling biler til deres daglige besøg hos brugerne. Administrationen vurderer, at mindreudgiften kunne anvendes til løbende vedligeholdelse og udskiftning af IT og PDA på ældreområdet, men set i lyset af den økonomiske udfordring i 2010 indstilles, at mindreudgiften tilfalder kassen. Økonomi og finansiering: Som nævnt i sagsfremstillingen vil en forlængelse af aftalen reducere udgifterne i forhold til det nuværende niveau med ca kr. i 2010 og kr. i Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at de nuværende leasingaftaler forlænges yderligere 2 år, med ophør den 31. marts 2012, 2. at mindreudgiften tilfalder kassen, 3. at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre orienteres om beslutning i pkt 2. Bilag: Tilbud på forlængelse 2 år af kontrakt på leasing af biler i ældreplejen Beslutning Økonomiudvalget den Indstillingen tiltrådt.

50 Bilag: 3.1. Statistik - Det Nationale Alkoholbehandlingsregister Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21686/10

51

52 Bilag: 3.2. Statistik - alkoholområdet Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22246/10

53 Misbrugsområdetmrådet - alkohol 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Lejre-Lænken henvendelser Mænd Kvinder Lænken- andre afd Andre aktører dagbehandling døgnbehandling

54 antal 1, 2, 3 og 4. kvt Alkoholområdet Lejre Kommune kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Lejre-Lænken Mænd Kvinder Lænken- andre afd. dagbehandling døgnbehandling

55 antal 4. kvartal 2009 Alkoholområdet Lejre Kommune kvt. Lejre-Lænken Mænd Kvinder Lænken- andre afd. dagbehandling døgnbehandling

56 Bilag: 3.3. Statistik - misbrugsområdet Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22243/10

57 Misbrugsområdet 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. Medicinsk Misbrugsklinik inik, Roskilde (MMR) (MMR) Roskilde Ambulante Behandling for stofmisbrugere (RABS) Indskrevet i alt af dem er forbehandling motivations døgnbehandling efterbehandling omsorgsophold 0 0 0

58 4. kvt

59 antal 1, 2, 3 og 4 kvt Misbrugsområdet Lejre Kommune kvt. 2. kvt. 3. kvt. Medicinsk Misbrugsklinik (MMR) Roskilde Ambulante Behandling forbehandlin motivations døgnbehandling efterbehandl omsorgsophold

60 det ne 3. kvt. 4. kvt. handling forbehandling efterbehandling

61 antal 4. kvartal Misbrugsområdet Lejre Kommune kvt. Medicinsk Misbrugsklinik (MMR) Roskilde Ambulante Behandling forbehandling motivations døgnbehandling efterbehandlin omsorgsophold

62 gsområdet e andling forbehandling efterbehandling

63 Bilag: 4.1. Kvartalsvis afrapportering - førtidspensioner Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21033/10

64 Tilkendt: Afslag: år år Fysisk: Psykisk: Socialt: Sygedagpenge: Kontanthjælp: Andet: Kvinder: Mænd: år Førtidspension, 4. kvartal 2009

65 Kvartalsvis statistik førtidspensioner, kvartal 2009 Førtidspension, 4. kvartal 2009 Tilkendt: 15 Afslag: år år år 5 Fysisk: 10 Psykisk: 5 Socialt: 0 Sygedagpenge: 6 Kontanthjælp: 8 Andet: 1 Kvinder: 9 Mænd: 6

66 Bilag: 4.2. Afrapportering- førtidspensioner Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21533/10

67 tilkendte afslag år år år fysisk psykisk socialt sygedagpenge Antal Afrapportering førtidspensione kvt kvt kvt. 200

68 psykisk socialt sygedagpenge kontanthjælp andet kvinder mænd rtidspensioner kvt kvt. 2009

69 Førtidspensioner 1. kvt kvt kvt kvt tilkendte afslag år år år fysisk psykisk socialt sygedagpenge kontanthjælp andet kvinder mænd

70 Bilag: 5.1. Samarbejdsaftale MMR og Roskilde Kommune Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7170/10

71 2010/ 2011 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Kommune, MEDICINSK MISBRUGSKLINIK ROSKILDE & Greve Kommune Køge Kommune Lejre Kommune Solrød Kommune Stevns Kommune Social og Sundhed December 2009

72 Side2/9 Aftalen er 2-årig og gældende fra 1. januar Dette er en aftale mellem Medicinsk Misbrugsklinik Roskilde (MMR), fremover kaldet Klinikken, og nævnte brugerkommuner angående driften af kommunernes lægelige behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Der indgås desuden aftale om specialiseret sårbehandling og forebyggelse af hepatitis samt vaccinationer til stofmisbrugere og deres pårørende. Se punkt 5.1 for beskrivelse af ydelserne. I forhold til lægeordineret heroinbehandling foretager Klinikken en lægelig vurdering om brugerne opfylder kravene og henviser til Glostrup, der foretager den endelig visitation. 1. Juridisk grundlag Ifølge sundhedslovens 142 skal kommunalbestyrelsen tilbyde vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Der henvises desuden til Vejledning for den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Der indgås aftale om, at Klinikken leverer lægelig behandling til brugere fra følgende kommuner: Greve, Køge, Lejre, Solrød og Stevns Kommune. Det finansieres med takstafregning efter principperne i Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland. De enkelte kommuner kan henvise stofmisbrugeren til Klinikken, eller stofmisbrugeren kan selv rette henvendelse til tilbuddet med henblik på rådgivning og behandling. Roskilde Kommune fører tilsyn med tilbuddet. Der gøres opmærksom på, at de lovmæssige rammer for tilrettelæggelsen af behandlingen fremgår af sundhedsloven, autorisationsloven, serviceloven samt retssikkerhedsloven. De enkelte kommunalbestyrelser har fortsat ansvaret for den sociale behandling for stofmisbrug, jf. servicelovens 101. Den lægelige behandling med euforiserende stoffer forudsættes at være en integreret del af den enkelte kommunes samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. Såfremt en kommunalbestyrelse træffer aftale med anden kommunalbestyrelse, har kommunen dog fortsat det overordnede ansvar for, at patienterne får den behandling, de har krav på. Myndighedsansvaret er således entydigt placeret hos kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor stofmisbrugeren bor. Det er denne kommune, der koordinerer stofmisbrugerens samlede behandling, såvel den lægelige som den sociale. 2. Økonomiske forudsætninger Der indgås aftale om takstfinansiering med følgende takster for 2010: Takst 1, lægesamtale og misbrugsprofil, pr. ydelse Takst 2, substitutionsbehandling, pr. dag 2473,- kr. 83,- kr. Taksterne for 2011 vil blive fremsendt i særlig takstskema. Der vil blive opkrævet takster månedsvis. På følgende side ses takstberegningsgrundlaget.

73 Side3/9 Takst 1: Lægesamtale og misbrugsprofil Budget 2010 takstberegningsgrundlag 2010-prisniveau Direkte henførbare udgifter og indtægter: Institutionens udgift Forrentning og afskrivninger 0 Tjenestemandspensioner 0 Indirekte henførbare udgifter og indtægter: Andel af central ledelse og administration, herunder tilsyn 4 % Andel af centrale lønpuljer Takstberegningsgrundlag Beregning af takst pr. ydelse Antal leverede ydelser 90 Takst pr. ydelse Takst 2: Substitutionsbehandling Budget 2010 takstberegningsgrundlag 2010-prisniveau Direkte henførbare udgifter og indtægter: Institutionens udgift Forrentning og afskrivninger 0 Tjenestemandspensioner 0 Indirekte henførbare udgifter og indtægter: Andel af central ledelse og administration, herunder tilsyn 4 % Andel af centrale lønpuljer Takstberegningsgrundlag Beregning af takstdage Pladsnormering 230 Belægningsprocent 100 % Budgetterede pladstal 230,00 Antal dage pr. år 365 Budgetterede antal takst dage Beregning af takst 83 Takstbetaling Takstdage Takstbetaling i alt

74 Side4/9 3. Organisatoriske forhold Klinikkens administration ligger i Ringstedgade 31 B, 1 sal., 4000 Roskilde Udlevering af substitutionsmedicin foregår på to udleveringssteder i henholdsvis Roskilde og Køge: - Medicinsk Misbrugsklinik Roskilde, MMR, Ringstedgade 31B, stuen, 4000 Roskilde NYT - Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter, Egøjevej 34, 4600 Køge For brugere der ikke vurderes egnet til at få deres medicin udleveret på udleveringsstederne, indgås der individuelle aftaler med den enkelte bruger om anden afhentning, eksempelvis i arresten eller på apotek. Sårbehandlingen foregår i dertil indrettede lokaler samme sted som udleveringerne. Lægekonsultationerne afholdes på skift hver anden uge på formiddage i hhv. Roskilde og Køge, således at brugerkontakternes sagsbehandlere har mulighed for at drøfte sager med lægekonsulenten samt tage psykiatriske problemstillinger op/ eller få sat fokus på disse. For de brugere, der ikke kommer i brugerkontakten, kontaktes Klinikken individuelt, såfremt der skal drøftes sager med lægekonsulenten. 4. Driftsenhedens profil 4.1 Målgruppe Personer der har et stofafhængighedsproblem, og som ønsker medicinsk behandling. 4.2 Normering Normeringen er 230 brugere i medicinsk behandling. I forhold til delydelserne som eksempelvis sårbehandling er der løbende indtag efter behov. Der følges op på brugere med HIV og alle brugere tilbydes en screening for hepatitis. Ved behov tilbydes vaccination. Se afsnit 5.3 for uddybning af hepatitisindsatsen. Der er et tilbud om sundhedssamtaler, hvor brugerens almen tilstand belyses og der gives information om prævention. Der er i løbet af året et flow på ca. 90 brugere. Der er en del borgere, der bestiller tid til lægesamtale, som ikke møder op til aftalen. Alle kommer til lægesamtale, hvor der laves en misbrugsprofil (form for screening). Nogle af de nye henvendelser henvises til anden behandling som psykiatrien, andre ønsker alligevel ikke behandling. En del af henvendelserne er fra hashmisbrugere. Klinikken underretter brugerkommunerne om indskrivning af selvmødere fra kommunen. Der er flere kommuner, som modtager en måneds- eller kvartalsliste over deres indskrevne brugere. Klinikken registrerer den enkelte den enkelte brugers fremmøde til behandling/ metadonudlevering. Der kan ved nærmere specialaftale fremsendes dokumentation for behandlingen.

75 Side5/9 4.3 Belægning Antallet kan svinge, idet nogle brugere kommer i fængsel, omsorgstilbud, døgnbehandling osv., lige såvel som at nogle brugere kommer igen, men der er gennemsnitlig 230 brugere på årsbasis. Klinikken udarbejder statistik over antal brugere fordelt på brugerkommuner. Brugerkommunerne kan ved behov få oplyst antallet af aktive brugere såvel som en status på deres behandling. Der sendes ikke yderligere systematiske opgørelser. Opgørelse pr. 1. december 2009 Kommune Antal personer Greve 28 Køge 67 Lejre 22 Roskilde 90 Solrød 21 Stevns 5 I alt Struktur Organisationsdiagram: Leder Sekretærer Lægekonsulent Team Roskilde Team Køge Sårbehandling, varetages af 3 sygeplejersker 2 sygeplejersker de to team 4.5 Personale Klinikkens personaleprofil er: Stilling Leder Administrativ medarbejder Administrativ medarbejder Sygeplejerske 1 Sygeplejerske 2 Sygeplejerske 3 Sygeplejerske 4 Sygeplejerske/ SOSU Lægekonsulent Timer pr. uge 37 timer/uge 32 timer/uge 37 timer/uge 37 timer/uge 37 timer/uge 32 timer/uge 32 timer/uge 32 timer/uge 14 timer/uge

76 Side6/9 Lederen er uddannet sygeplejerske med psykiatrisk efteruddannelse, besidder specialviden indenfor misbrug samt relevant uddannelse indenfor samtaler/ terapeutisk arbejde. Lederen har grunduddannelse i systemisk ledelse. Sekretærerne har en administrativ uddannelse samt kontormæssig erfaring, og varetager opgaven med at udarbejde lægenotater samt udarbejde indkaldelser til lægekonsultationer etc. Sygeplejerskerne har medicinsk viden, psykiatrisk erfaring samt specialviden inden for misbrugsområdet. Lægekonsulenten er uddannet almen mediciner med specialviden indenfor misbrug. 4.6 Bygninger Klinikken lejer lokaler i Ringstedgade 31B, 4000 Roskilde og har derfor ikke direkte udgifter til bygningsvedligeholdelse. Klinikken følger dog tæt op på lejemålets stand i henhold til den indgåede lejekontrakt. Ejendommens 1. sal anvendes til administration og stueetagen er venteværelse, udlevering, samtalerum og sårklinik. I forhold til udleveringen og sårbehandlingen I Køge, betaler Klinikken leje af lokaler hos Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter. 5. Ydelser omfattet af aftalen 5.1 Lægesamtaler Brugerne tilbydes i første omfang en lægesamtale med lægekonsulenten, der er almen mediciner med specialviden indenfor misbrug. I samarbejde med brugeren udarbejdes en misbrugsprofil og der udarbejdes en handlingsplan for den enkelte. Der er deltagelse af relevant sundhedsfagligt personale ved alle lægekonsultationer, så der herigennem sikres bedst mulig kontinuitet i behandlingen af den enkelte bruger. 5.2 Behandling Der tilbydes følgende medicinske behandlinger: - Substitutionsbehandling (Buprenorphen, suboxone, metadon) - Antabusbehandling - De dårlige psykotiske brugere tilbydes antipsykotisk medicin - Relevant medicin for dem der gerne vil ud af hashmisbrug/ feststoffer Når en ny bruger indskrives i Klinikken, kontaktes altid alment praktiserende læge via brev om, at vedkommende er i behandling i Klinikken. Praktiserende læge anmodes om at give besked såfremt brugeren allerede er ordineret afhængighedsskabende medicin. Denne procedure er tilrettelagt for at undgå dobbeltmedicinering eller ordinering af medicin, der konflikter med anden medicin ordineret af egen læge. Derudover tilbydes: - Sårbehandling - Brugere i ernæringsdårlig tilstand tilbydes proteindrik, hvis de er tilknyttet sårbehandling

77 Side7/9 - NADA akupunktur for BZDP afhængighed / abstinenser. - Mulighed for urinprøve-kontrol - Hepatitisvacciner (i henhold til 1 i lov nr. 634 af 17. december 1976 om tilbud om gratis vaccination, ændret ved lov nr. 145 af 25 marts Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2005). - Sundhedssamtaler Alle tilbud varetages af sygeplejersker med erfaring og specialviden indenfor både misbrugs- og det psykiatriske område. 5.3 Forebyggelse af hepatitis C I MMR udføres sundhedssamtaler. Her rådgives og vejledes om smitteveje for hepatitis A-B-C, og der udleveres relevant information materiale. Der lægges særligt vægt på, at brugeren får forståelsen af forskellen på de tre hepatitisformer, og at der er forskellige smitteveje mellem hepatitis A og hepatitis B-C. Hvis den enkelte brugere er hepatitis C positiv, er det vigtigt at få tjekket udviklingen af hepatitissen, så det fokuseres der også på i sundhedssamtalen. Klinikken kan forestå kontakt til det øvrige sundhedsvæsen i form af støtte, vejledning og medicinadministration. Der følges op med relevante screeninger og efterkontrol. Der kan tilbydes behandling til de brugere, der findes egnet til behandling af speciallæge på Køge Sygehus. Der er ofte et øget behov for støtte, da behandlingen giver en del somatiske gener. Der kan komme psykiske svingninger, hvor en del bliver meget deprimeret og selvmordstruet. Der informeres om at være særlige omhyggelig med IKKE at dele sprøjter og kanyler, vat og vand eller snifferør, da det er en smittevej. Der opfordres til sikker sex og der udleveres kondomer i ambulatoriet i både Roskilde og Køge Der afholdes informationsmøder om hepatitis C. Alle pårørende under samme tag som brugeren har mulighed for at få vaccination for hepatitis A + B. Det gælder børn, forældre og kærester, så der anvendes ressourcer på information, screening og vaccination til denne gruppe. 5.4 Behandlingsmetoder Substitutionsbehandlingen tager afsæt i et systemisk/ kognitivt/ pædagogisk udgangspunkt med sundhedsfaglig synsvinkel. Uden at sygeliggøre klienterne fokuseres på den enkeltes kompetencer og succesoplevelser, for derigennem at afdække og styrke disse. På den måde søges at højne livskvaliteten, og give mulighed for en værdig plads i samfundet. Klinikken ønsker både fagligt og personligt at være på omgangshøjde med den vidensudvikling, der sker på det addiktive område, således at valget af substitutionspræparat bliver det optimale for den enkelte. Hvis brugeren samtidig er afhængig af alkohol, tilbydes behandling med antabus. I opstartsperioden tilbydes abstinensbehandling. Der tilbydes screening for hepatitis A B C, samt HIV, med efterfølgende mulighed for vaccinationsprogram i forhold til hepatitis A + B. I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsen vejledning tages EKG ved doser på 100 ml. metadon eller derover.

78 Side8/9 Klinikken tilbyder sårbehandling efter nyeste metoder. Sårbehandlingen tilbydes for at undgå amputationer og højne livskvaliteten hos den enkelte. Når en gravid stofmisbruger henvender sig, tages kontakt til relevante myndigheder med henblik at få det bedste forløb i graviditeten, samt efter fødslen. Klinikkens fundament er at behandle brugerne efter konfidensprincippet. Det vil sige, at der ikke udføres kontrol af brugerne i almindelighed, men kun kontrol i samarbejde med den enkelte, når dette er et ønske fra brugeren selv, sociale myndigheder eller kriminalforsorgen. Personalet møder brugerne hvor de er. Ud fra systemiske og kognitive teorier anvendes dialog og kommunikation som redskaber til at øge samarbejdet og forståelsen omkring den enkelte. Der arbejdes således på at få reel kontakt uden moraliseren. Klinikken har et højt informationsniveau til den enkelte bruger, samt forudsigelighed og kontinuitet i kontakten til brugerne i den daglige udlevering af substitutionsmedicin. Der lægges vægt på medbestemmelse fra brugeren, og på individuelt tilpasset behandlingsforløb, hvor den enkelte tager medansvar for egen behandling. I samarbejde med brugeren søges motivering til stoffrihed. Der vil dog altid være brugere for hvem behandlingen er livslang, således at servicen og sygeplejen vil være skadesreducerende ud fra harm reduction-tænkning. Klinikken har fokus på den gruppe brugere, som oftest falder uden for andre behandlingssystemer. Det vil sige brugere med en psykiatrisk diagnose foruden stofmisbruget (dobbeltdiagnose). I samarbejde med Distriktspsykiatrien og sygehuset Fjorden søger klinikken at nå denne gruppe med behandling. Denne gruppe skal have ekstra omsorg/ forståelse, samt skærmes i forhold til andre brugere, her er det vigtigt med psykiatrisk viden og erfaring. Ligeledes har Klinikken fokus på hurtig indsats overfor yngre klienter. 5.5 Samarbejde Klinikken deltager i udarbejdelse af sociale handleplaner i forhold til koordineringen af den sociale og medicinske behandling. Eventuelle møder foregår efter nærmere aftale. Såfremt brugerkommunerne ønsker det, aftales faste kontaktpersoner i hhv. kommune og klinikken til at koordinere den medicinske og den sociale behandling. Det er aftalt med lederne for RABS, Roskilde Ambulante Behandlingsinstitution for Stofmisbrugere samt Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter, at der er faste ugentlige timer, hvor det sundhedsfaglige personale fra Klinikken indgår i fælles behandlingsarbejde i Brugerkontakterne. På den måde sikres koordinationen mellem den medicinske og sociale behandling for de brugere, der er indskrevet begge steder. Derudover er der indgået aftale med udleveringsstedet i Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter om, at de stiller socialfaglige medarbejdere fra Brugerkontakten til rådighed i udleveringsområdet for at sikre ro og sikkerhed, såvel som at tilbyde korte, motivationsskabende samtaler med brugerne.

79 Side9/9 Der henvises desuden til aftale mellem Klinikken og Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter, som bl.a. beskriver koordineringen af den medicinske og sociale behandling specifikt for borgere, der er tilknyttet Køge udleveringen. 6. Vilkår ved ophør af behandling Vilkårene ved varslet eller uvarslet ophør af behandlingsforløb er således, at Klinikkens lægekonsulent har hovedansvaret selvom en bruger er i døgnbehandling. En bruger er derfor stadig indskrevet i Klinikken, selvom pågældende er i døgnbehandling. Det er først, når brugeren ikke modtager medicin mere, at Klinikken kan afslutte personen. Jf. vejledningen har Klinikken pligt til at kunne genoptage substitutionsbehandlingen hurtigt ved behov. Derfor udskrives brugerne først efter 30 dage ud fra en betragtning om at sikre brugeren. 7. Indberetning til SIB Klinikken indberetter til sundhedsstyrelsens Register over stofmisbrugere i behandling (SIB). Indberetningen skal foregå månedligt og være tilendebragt inden den 20. i den efterfølgende måned. Der er indgået aftale mellem Klinikken og Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter om, at de indberetter for deres brugere. 8. Aftalens parter Denne aftale er bindende for Klinikken har løbende kontakt med de enkelte kommuner og alle parter kan efter behov indkalde til statusmøder. Brugerkommunerne kan trække sig ud af aftalen fra begyndelsen af et budgetår. Der gives besked til Roskilde Kommune senest ultimo 3. kvartal, således at Klinikken kan nå at tilrettelægge behandlingen anderledes det kommende år. Brugerkommunerne giver Roskilde Kommune en løbende tilbagemelding på om aftalen medfører problemer i praksis. Roskilde, december 2009 den 2009 Roskilde Kommune, Social og Sundhed, Handicap og Psykiatri Kommune

80 Bilag: 6.1. Praksisundersøgelse elektronisk.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8136/10

81 Boligstøtteloven, boligudgiftsreglerne, 12, stk. 1 og 3-5, 11 og 15

82 Indhold Forord...1 Resumé, konklusion og anbefalinger....2 Materiel vurdering af kommunernes afgørelser viste...2 Formalitets vurdering af kommunernes afgørelser viste...2 Grundoplysninger...4 Materiel vurdering af sagerne Er afgørelsen samlet set rigtig? Mangler der afgørende oplysninger? Vedr. 11, stk. 1, 1. del: Er det dokumenteret, at betingelsen om,at lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for sædvanlige lejligheder for tilsvarende størrelse, er opfylddt? Vedr. 11, stk. 1, 2. Del: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, er opfyldt? Vedr. 11, stk. 1: Har kommunalbestyrelsen indbragt spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet? Vedr. 12, stk. 3: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at et husstandsmedlem skal være stærkt bevægelseshæmmet, er opfyldt? Vedr. 12, stk. 3: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at boligen er egnet for stærkt bevægelseshæmmet, er opfyldt? Vedr. 12, stk. 4: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter servicelovens 96, er opfyldt? Vedr. 12, stk. 5: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at en del af boligen fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, er opfyldt? Vedr. 15, 1. Del: Er betingelsen om, at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, opfyldt? Vedr. 15, 1. Del: Har kommunen foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske og personlige forhold? Vedr. 15, 2. Del: Er lejeaftalen tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte?...12 Formalitetsvurdering Afgørelsens form Hvilken afgørelse er truffet? Fremgår det med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet? Grafisk fremstilling Bilag 1. Undersøgelsens hjemmel, omfang og metode Bilag 2. Regelgrundlag Bilag 3. Måleskema

83 Forord Det sociale nævn i Statsforvaltningen Sjælland har i 2009 gennemført en praksisundersøgelse vedrørende kommunernes afgørelser om boligudgifterne efter boligstøttelovens 11, 12, stk. 1 og 3-5, og 15, stk. 1, 1. og 2. Led. Boligstøtte tildeles på baggrund af objektive oplysninger om husstand, husstandsindkomst, boligen og boligudgiften, men dette kan fraviges i visse tilfælde. Fravigelse kan f.eks. ske efter boligstøttelovens 12 for stærkt bevægelseshæmmede personer. Ved vurderingen af, om en person kan anses for at være stærkt bevægelseshæmmet skal der typisk lægges vægt på, om den pågældende har et handicap af motorisk ark, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor kan have behov for en større bolig. En person, der alene benytter rollator som hjælpemiddel, vil som udgangspunkt ikke kunne betragtes som stærkt bevægelseshæmmet. Der foretages en helhedsvurdering ud fra de konkrete og individuelle forhold. Formålet med praksisundersøgelsen er at vurdere, hvilke regler der især anvendes og vurdere rigtigheden materielt og formelt af kommunernes afgørelser. Det vil sige påse, om afgørelserne er afgjort i overensstemmelse med lov og praksis. Praksisundersøgelsen foretages som led i det sociale nævns pligt til, jf. retssikkerhedslovens 78, stk. 1, indenfor sit område og på regionalt plan at koordinere, at afgørelser, som indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Der henvises til retssikkerhedslovens 78, stk. 2, hvorefter det sociale nævn som led i denne koordinering følger kommunernes praksis. Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens 79a Behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de deltagende kommuner. Bestemmelsen præciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på det sociale nævns praksisundersøgelser og understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunerne på det sociale område. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 1 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

84 Resumé, konklusion og anbefalinger. Resumé Det sociale nævn i Statsforvaltningen Sjælland har i 2009 gennemført en praksisundersøgelse vedrørende kommunernes afgørelser om boligudgifterne efter boligstøttelovens 11, 12, stk. 1 og 3-5, og 15, stk. 1, 1. og 2. Led. Nævnet har undersøgt 77 sager, heraf er nogle sager målt ud fra flere af de undersøgte lovbestemmelser. Nogle sager er således vurderet ud fra såvel 12, stk. 3, som 15, stk. 1, 1. Del. Der er foretaget 85 målinger i alt. Flertallet af de undersøgte sager, 60 stk., angår 15, stk. 1, 1. Del. Se diagram side 15 om fordeling af sagstyperne. Konklusion Nævnets gennemgang af sagerne medført følgende hovedkonklusioner: Materiel vurdering af kommunernes afgørelser viste 1. At 71 % af de 85 målinger angår boligstøttelovens 15, stk. 1, 1. Led, om at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, 2. at kun 14 % af de 85 sager er i overensstemmelse med lov og praksis. 3. at 86 % af de 85 sager ville være blevet hjemvist/ændret, såfremt det havde været klagesager, idet hovedparten af sagerne manglede oplysninger om bevægelseshæmning/boligens egnethed, personlige forhold/dokumentation for nettoindtægter og faste udgifter, m.v. De diagram side 16. Formalitets vurdering af kommunernes afgørelser viste 1. at der i 94 % af sagerne er sendt en skriftlig afgørelse. 2. at det kun fremgår af 8 % af sagerne, hvilken afgørelse, der er truffet, jf. afsnit at i 25 % af sagerne er der vedrørende lovhjemmel kun henvist til de anvendte kapitler, jf. afsnit at der i 74 % af sagerner kun i ringe grad er henvist til lovgrundlaget, og ikke til den enkelte paragraf eller det enkelte stykke eller litra således som forudsat i forvaltningslovens 24. Anbefaling På baggrund af ovenstående hovedkonklusion anbefaler nævnet, 1. at kommunen er opmærksom på sin oplysningspligt. 2. at der foreligger fornøden dokumentation for at lovens betingelser er opfyldt, BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 2 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

85 inden afgørelsen træffes 3. at afgørelserne træffes skriftligt 4. at afgørelserne gives en sådan udformning og detaljeringsgrad, at ansøgeren får mulighed for at påse om afgørelsen er rigtig. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 3 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

86 Grundoplysninger. Køn Der har deltaget 21 mænd (27 %) og 56 kvinder (73 %) Alder Op til 30 år: 28 personer (36 %) >30-50 år: 17 personer (22 %) >50-60 år: 8 personer (11 %) >60-70 år: 4 personer ( 5 %) Over 70 år: 20 personer (26 %) Se side 5 og diagram side 15. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 4 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

87 Materiel vurdering af sagerne. Ved den materielle vurdering af sagerne i undersøgelsen er set på, om kommunerne har truffet afgørelse i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Det er principperne, altså om afgørelsen er afgjort ud fra lovens betingelser, vi har påset. Vi har ikke kontrolleret kommunens beregninger. De regler, som vi har vurderet i forhold til, er boligstøttelovens 11, stk. 1, 12, stk. 1 og 3-5, og 15. Sager om Stærkt bevægelseshæmmede udgør 19 sager (22%) af det samlede antal sager, og sager om lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten udgør 60 sager (71%) af det samlede antal sager. De øvrige sagstyper udgør i alt 7 %. Der vil især blive fokuseret på disse sager. Stærkt bevægelseshæmmet: Nævnet har specifikt påset forhold vedrørende den stærkt bevægelseshæmning og boligens egnethed. Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten: Nævnet har udelukkende behandlet sager, hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, idet sagen ellers ikke er omfattet af boligstøttelovens 15, stk. 1, 1. led. Nævnet har specifikt påset forhold vedrørende de økonomiske forhold. I sager om bevilling af boligstøtte, hvori de økonomiske betingelser er opfyldt, d.v.s. at borgeren har mulighed for at betale lejen, er der ikke anledning til at indhente nærmere oplysninger om personlige forhold. Generelt 3.1. Er afgørelsen samlet set rigtig? I sager, hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, og hvor der har været muligheden for optagelse af studielån, eller der har været besiddelse af formue: afgørelsen er anset for rigtig. Har en ung person ingen indtægt haft, og en forælder har oplyst at ville betale boligudgifterne: afgørelsen er ikke anset for rigtig. Begrundelsen er, at der ikke er sikkerhed er for, at forælderen fortsat ville betale. Målingerne viser Nævnet har vurderet, at 12 af de undersøgte sager indenfor sagstypen, svarende til 14 % af sagerne, ville være blevet tiltrådt af det sociale nævn som værende i overensstemmelse med lovgivning og praksis. 73 sager, svarende til 86 % af de undersøgte sager, ville således blive hjemvist eller ændret, hvis det havde været en klagesag. Når der ses på dels sagerne om stærkt bevægelseshæmmede, dels sagerne hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten ville henholdsvis 3 sager (10 %) og 6 sager (16 %) være blevet tiltrådt. Stærkt bevægelseshæmmede: BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 5 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

88 Der er 2 betingelser, som skal være opfyldt, for at afgørelsen er rigtig: Ansøger skal være stærkt bevægelseshæmmet, og boligen skal være egnet herfor. I det omfang disse sager ikke samlet set er rigtige, er det især 1. betingelse ikke er opfyldt.. Anbefaling Nævnet anbefaler, at kommunerne indhenter dokumentation for anvendelse af hjælpemidler eller andet som nødvendiggør særlig bolig, kravene til boligen, som de anvendte hjælpemidler stiller samt om boligen opfylder disse krav. Sager hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten : Det er som alt overvejende hovedregel en betingelse for vurdering af disse sager, at kommunen vurderer ansøgers budget. Dette indebærer, at kommunen er i besiddelse af dokumentation ikke kun af indtægter og boligudgifter, men også af ansøgers øvrige faste udgifter. I ingen af sagerne er dette tilfældet. De af disse sager, som nævnet finder rigtige, angår formueforhold og forhold, hvor en ung kan optage studielån. Der har i disse sager været så meget luft mellem boligudgifterne og indtægterne/formuen, at der har kunnet bortses fra manglende oplysninger om udgifter udover boligudgifter. Kommunen har i ingen af sagerne indenfor sagstypen indhentet oplysninger således, at budgettet kunne vurderes. Anbefaling Nævnet anbefaler, at kommunerne indhenter oplysninger og dokumentation for ansøgernes nettoindtægter, herunder børneydelser, og løbende udgifter, inden kommunerne træffer afgørelse i sagerne Mangler der afgørende oplysninger? Generelt Fremgår det udelukkende af bevillingsbrevet, at der er taget hensyn til den stærke bevægelseshæmning, til at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, m.v., så anses der at mangle afgørende oplysninger. Det samme er gældende, såfremt den stærke bevægehæmning eller boligens egnethed kun fremgår af ansøgningsskemaet. Er der i sager om stærkt bevægelseshæmmet henvist til lister, undersøgelser eller andet fra andre afdelinger i kommunen for så vidt angår bevægelseshæmningen, uden at det er angivet, hvad den stærke bevægelseshæmning består i, så anses der at mangle flere og/eller væsentlig oplysninger. I sager hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, hvor der ingen oplysninger er om øvrige udgifter (udgifter udover boligudgifter) og børneydelser anses der at mangle flere og eller væsentlige oplysninger. Målingerne viser I 8 af sagerne (9%) mangler afgørende oplysninger, og i 62 af sagerne (73 %) mangler flere og eller væsentlig oplysninger. Når der ses på sagerne om dels stærkt bevægelseshæmmede, dels at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten mangler der afgørende oplysninger i henholdsvis 4 sa- BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 6 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

89 ger (21 %) og 2 sager (3 %). I de 2 afgørelsestyper mangler der flere og eller væsentlig oplysninger i henholdsvis 11 sager (58 %) og 51 sager (85%). Konklusion Sagerne er i vidt omfang utilstrækkeligt belyst på de områder, der angår hovedbetingelserne: bevægehæmning, boligens egnethed, de personlige og økonomiske forhold. En enkelt kommune har oplyst, at der ikke til boligstøttesagen indgår dokumentation for, at ansøgeren er stærkt bevægelseshæmmet eller hvilke hjælpemidler, ansøgeren anvender, da denne dokumentation ligger i en anden afdeling i kommunen. Da nævnet i sit indkaldelsesbrev har understreget, at kun modtagne akter vil indgå i vurderingen, er sådanne oplysninger i anden afdeling ikke medtaget, når de ikke er tilakteret den konkrete boligstøttesag. Anbefaling Det anbefales, at kommunerne indhenter dokumentation i de undersøgte sager således, at det kan vurderes, om betingelserne er opfyldt for anvendelse af de undersøgte lovbestemmelser Vedr. 11, stk. 1, 1. del: Er det dokumenteret, at betingelsen om,at lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for sædvanlige lejligheder for tilsvarende størrelse, er opfylddt? Målingerne viser Der er kun 1 sag (5% af sagstypen) om nedsættelse af lejen, fordi kommunen vurderede, at lejen i væsentlig grad oversteg den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse. Dokumentationskravet var ikke opfyldt, idet kommunen ikke havde besigtiget boligen, ikke havde indhentet oplysninger om boligen fra ansøgeren udover de i lejekontrakten og ansøgningsskemaet anførte og ikke havde sammenlignet med konkrete og relevante boliger. Kommunen gav ansøger en frist til at fremsætte oplysninger om boligen, såfremt hun var uenig med kommunen, en form for agterskrivelse. Men kommunen havde ikke dokumenteret sagen udover de oplysninger, som fremgik af ansøgningsskema og de oplysninger, kommunen havde fra BBR-registret. I et sådant tilfælde er en agterskrivelse ikke relevant, da den forudsætter, at kommunen har belyst sagen relevant og i overensstemmelse med lovgivningen. Eksempel Sag nr. 28. Vi har modtaget jeres ansøgning. Vurderingen foretages på baggrund af boligens størrelse, opvarmningsform, beliggenhed og ud fra erfaringer om det lejedes værdi i samme boligområde. I vurderingen er der særligt lagt vægt på lejemålets beliggenhed og standard, hvilket betyder, at der kun kan opnås boligstøtte til en del af huslejen. Såfremt du har bemærkninger til den agtede nedsættelse af din husleje f.eks. iform af supplerende oplysninger om ejendommens størrelse, opvarmningsform og stand, skal du indsende disse oplysninger. Konklusion Der kan ikke konkluderes ud fra kun denne ene sag. Se herved også punkt 3.4 og 3.5. Anbefaling Det anbefales, at kommunerne i medfør af oplysningspligten indhenter oplysninger om den konkrete bolig og de boliger, som kommunerne finder sammenlignelige. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 7 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

90 3.4. Vedr. 11, stk. 1, 2. Del: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, er opfyldt? Målingerne viser Der er 2 sager, som er behandlet efter 11, stk. 1, 2. del. I den ene sag var det i høj grad dokumenteret, at betingelsen om, at lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, var opfyldt (garage). I den anden sag var det ikke dokumenteret, at betingelsen var opfyldt. Konklusion Der kan ikke konkluderes relevant ud fra et så lille antal sager Vedr. 11, stk. 1: Har kommunalbestyrelsen indbragt spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet? Målingerne viser Kommunerne har ikke indbragt spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet i sagen nævnt under punkt 3.3 og delvis punkt 3.4. Derimod gjorde kommunen ansøger opmærksom på muligheden for at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet, hvis ansøger fandt lejen for høj i forhold til boligens standard, kvalitet, beliggenhed m.v.! Kommunen oplyste, at huslejenævnets afgørelse ville være vejledende for boligstøtteberegningen. Dette er i overensstemmelse med loven, såfremt der foretages en konkret og individuel vurdering. Eksempel Sag nr. 28: Vi gør opmærksom på, at du har mulighed for skriftligt at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for Huslejenævnet.(adresse), hvis du synes, at din leje er for høj i forhold til boligens standard, kvalitet, beliggenhed etc. Huslejenævnets eventuelle afgørelse vil være vejledende for boligstøtteberegningen Vedr. 12, stk. 3: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at et husstandsmedlem skal være stærkt bevægelseshæmmet, er opfyldt? Generelt Har kommunen udarbejdet notat om borgeren, herunder om brug af diverse hjælpemidler, som viser stærkt bevægelseshæmning, anses bevægehæmningen i høj grad dokumenteret. Er der gjort optegnelser i journal, men disse ikke dokumenterer stærk bevægelseshæmning, anses sagerne i nogen grad dokumenteret. Er bevægelseshæmningen udelukkende anført i ansøgningsskemaet, anses den ikke for dokumenteret. Der er lagt til grund, at ansøgeren ikke har kendskab til betingelserne om bevægelseshæmning. Målingerne viste, at undersøgelsen omfattede 19 sager ( 23 % af samtlige sager i undersøgelsen) om nedsættelse af lejen med den begrundelse, at et husstandsmedlem var stærkt bevægelseshæmmet. I 4 sager (21 % af denne sagstype) var bevægelseshæmningen i høj grad dokumenteret, i 2 sager (11 % af sagstypen), var den i nogen grad dokumenteret, i 4 sager (21 % af sagstypen) var den i ringe grad dokumenteret og i 9 sager (47 % af sagstypen) var der ingen relevant dokumentation. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 8 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

91 Eksempler Sag nr. 21: Journalnotat: Efter modt. af ansøgning Indberette bevægelseshæmmet er iflg. Anvisning kørestolsbruger. Ansøgning: Kørestol, bade og toiletstol Sag nr. 29: X har følgende hjælpemidler: plejeseng, toiletstol med nakkestøtte, komfort kørestol, lift og nødkald. Ved personlig pleje og ved alle forflytninger er hun afhængig af hjælp fra 2 personer. Konklusion Det er et relativ få antal sager, men det kan konkluderes, at størstedelen af sagerne er ringe eller slet ikke dokumenteret. Anbefaling Det anbefales, at kommunerne indhenter oplysninger om borgerens funktionsevne og brug af hjælpemidler for at kunne foretage en selvstændig vurdering af bevægehæmningen Vedr. 12, stk. 3: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at boligen er egnet for stærkt bevægelseshæmmet, er opfyldt? Generelt Fremgår det af sagen, at ansøgeren bebor en ældre-/plejebolig, så anses boligens egnethed i nogen grad dokumenteret. Begrundelsen er, at der er nogen sandsynlighed for, at boligen er anvendelig for en stærkt bevægelseshæmmet person. Da der ikke er sikkerhed derfor, anses boligens egnethed ikke for dokumenteret i høj grad. Fremgår boligens egnethed udelukkende i form af afkrydsning herfor i ansøgningsskemaet, så anses den ikke for dokumenteret. Målingerne viser Der er ikke i nogen af de målte sager er en redegørelse for boligen således, at boligens egnethed for en stærkt bevægelseshæmmet person kan anses for dokumenteret i høj grad. 10 sager (53 % af sagstypen) angår ældre-/plejebolig og egnetheden anses derfor i nogen grad dokumenteret. I hele 6 sager (32 % af sagstypen) er boligens egnethed ikke dokumenteret. Konklusion Kommuner har i vidt omfang ikke dokumenteret bevægehæmningen. Den fremgår f.eks. af ansøgningsskema eller af bevillingsbrev under hensyn der er taget ved boligstøtteberegningen uden af dette nærmere fremgår. Anbefaling Kommunerne skal i højere grad foretage en individuel belysning og vurdering af den enkelte sag. Hvilken bevægehæmning har ansøger, hvilke hjælpemidler anvendes, og hvad medfører dette af krav til boligen. En ældre-/plejebolig må anses for at kunne opfylde nogle boligmæssige behov hos ansøger, idet boligerne antages at have en vis størrelse eller særlig indretning, men der er tale om generelle forhold i form af boligtype. Sådant siger dog intet om boligens egnethed i forhold til den enkelte ansøgers behov Vedr. 12, stk. 4: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter servicelovens 96, er opfyldt? Målingerne omfattede 1 sag ( 5% af sagstypen) om nedsættelse af lejen på grund af, at et husstandsmedlem modtager døgnhjælp (hjælperordning) efter servicelovens 96. Det- BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 9 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

92 te er dokumenteret. Dette er anført i journalen og i ansøgningsskemaet, hvilket er sammenholdt med, at ansøgeren oplyser, at der altid er 2 personer i lejligheden, da ansøgeren har behov for hjælp. Konklusion Der kan ikke konkluderes relevant ud fra en sag Vedr. 12, stk. 5: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at en del af boligen fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, er opfyldt? Målingerne viser Der er 2 sager af denne type. I den ene sag (50 % af sagstypen) er fremlejen af boligen i høj grad dokumenteret. Ansøger har sendt mail til kommunen som svar på et brev fra kommunen om fremlejen. I den anden sag er fremlejen/anvendelse til erhverv ikke dokumenteret. Der er journalnotater i sagen, men disse giver anledning til tvivl. Konklusion Der kan ikke drages nogen relevant konklusion ud fra disse 2 sager udover at det ses, at det er sager, hvor borgerne bliver inddraget på en eller anden måde. Der foretages ikke uden videre fradrag i den faktiske lejer for en fremlejer m.v Vedr. 15, 1. Del: Er betingelsen om, at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, opfyldt? 1 enkelt sag var det ikke dokumenteret, at betingelsen om, at lejen oversteg halvdelen af husstandsindkomsten, var opfyldt. Den faldt dermed udenfor undersøgelsen. Da betingelsen skal være opfyldt, for at sagen kan indgå i undersøgelsen, er dokumentationskravet således opfyldt i samtlige de 60 sager af denne sagstype, som indgår i undersøgelsen Vedr. 15, 1. Del: Har kommunen foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske og personlige forhold? Generelt Betingelsen om, at kommunen har foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold, kan i høj grad anses for dokumenteret, såfremt nettoindtægter og alle faste udgifter er dokumenteret. Er der foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold, men ikke en tilstrækkelig vurdering, - vurdering er f.eks. foretaget ud fra indtægter, boligudgifter og børneydelser -, så er en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold kun foretaget i nogen grad. Betingelsen om en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold er kun dokumenteret i ringe grad, såfremt der kun er dokumentation for boligudgifter og nettoeller bruttoindtægter. Målingerne viser I 3 af sagerne (5 % af sagstypen) er betingelsen om en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold i høj grad opfyldt, i 8 sager (13 % af sagstypen) er betin- BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 10 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

93 gelsen opfyldt i nogen grad, i 48 sager (80 % af sagstypen) er betingelsen opfyldt i ringe grad og ikke opfyldt i 1 sag (2% af sagstypen). De 80 % af sagerne af sagstypen, som kun er dokumenteret i ringe grad, er i overvejende grad kun dokumenteret ved huslejen eller de fleste boligudgifter og ved indtægterne. Indtægterne er ofte kun medtaget med bruttoindtægter. I en konkret sag er der oplyst om en kommende erstatning, men ikke størrelsen heraf, men det fremgår af sagen, at der kan forventes en høj erstatning. Betingelsen om dokumentation for en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske er i den konkrete sag anset opfyldt i nogen grad. Eksempler Sag nr. 9: Ansøger får udbetalt folkepension + varmetillæg på i alt kr månedligt efter fradrag af skat. Derudover får han udbetalt ATP og anden pension, som er angivet til årligt henholdsvis kr og kr før fradrag af skat, anslået til ca. kr. 400 månedligt efter fradrag af skat. Huslejen for den ansøgte husleje udgør kr eksklusive udgifter til varme, el, fællesantenne m.v. Der er ca. kr til rest månedligt til faste udgifter udover husleje og til underhold. Kommunen bevilgede boligstøtte på kr månedligt. Sag nr. 65: Ægtefæller med 3 mindreårige børn. Faderen, som var arbejdsløs, havde en indtægt på kr årlig. Han regnede med at finde andet arbejde. Moderen var på barsel, men kunne ikke få udbetalt barselsdagpenge, da familien nylig var tilflyttet fra udlandet. Familien havde en formue på kr Huslejen for boligen på 65 m2 udgjorde kr månedligt eksklusive forbrugsudgifter. Kommunen bevilgede boligstøtte på kr månedligt. Konklusion Ud fra disse tal, herunder 80 % af sagerne udelukkende med dokumentation for bruttoindtægter og nogle af boligudgifterne, kan kommunen ikke lægge et budget. Det er derfor ikke muligt at foretage en relevant undersøgelse af borgerens mulighed for at bo i boligen med udbetaling af boligstøtte. I en del sager ses det, at kommunen har bevilget boligstøtte udover det maximale beløb i henhold til boligstøttelovens 14. Det er især sket, når ansøger har skulle flytte i ældre- /plejebolig, og der er tale om meget høje boligudgifter. I disse tilfælde kan det alene på baggrund af oplysningerne om huslejen og indtægtens størrelse ses, at ansøger ikke kan afholde de høje boligudgifter. Relevansen af en 15 vurdering kan diskuteres i disse tilfælde. Kommunerne forledes let til at belyse sagerne nødtørftigt. Men der er tale om en skal-bestemmelse, så kommunerne skal anvende boligstøttelovens 15, stk. 1, 1. led. Kan der ikke bevilges boligstøtte udover maximum, har kommunen ansvaret for at sikre, at der ikke udbetales boligstøtte til en ansøgt bolig med den konsekvens, at boligen må fraflyttes efter kort tid. Der kan dog være særlige forhold, som medfører, at kommunen må bevilge boligstøtte, se sag nr. 65 ovenfor. Anbefaling Kommunerne skal sikre sig, at der er dokumentation for nettoindtægter og eventuel formue samt dokumentation for ansøgers faste udgifter. Kun derved kan der træffes en rigtig afgørelse. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 11 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

94 3.12. Vedr. 15, 2. Del: Er lejeaftalen tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte? Der er ingen sager af denne type. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 12 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

95 Formalitetsvurdering 4.1. Afgørelsens form. Målinger viser I 80 (94%) af sagerne er der sendt en særskilt skriftlig afgørelse, 4 sager er afgjort ved skriftlig notat i kommunens journal, og 1 sag er afgjort på anden måde. Nogle sager er truffet som a conto-afgørelser i meget sporadisk form. Det fremgår af sagerne, at disse følges op af et egentligt bevillingsbrev. Anbefaling Der er tale om omfattende afgørelser, idet der ofte er behov for at lave til tider omfattende beregninger. Derfor anbefales skriftlige afgørelser, så borgeren har bedre mulighed for at vurdere kommunens beregning og begrundelse Hvilken afgørelse er truffet? Det fremgår i høj grad af sagen, hvilken afgørelse der er truffet, såfremt det fremgår, hvordan den anvendte lovbestemmelse har haft indflydelse på boligstøtten, f. eks. 12, stk. 3, om tillæg af lejen for 10 m², 15, 1. del om, at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten,. Det vil sige, at der skal foreligge en beregning af boligudgifterne, herunder hvordan f.eks. stærkt bevægehæmning har haft indflydelse på sagen. Er der tillagt leje for ekstra 10m²? Hvilke beløb er der tale om? Fremgår det kun af bevillingsbrevet, at der ved beregningen er taget hensyn til, at et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet, at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, o.s.v., så fremgår afgørelsen kun i ringe grad af sagen. Målingerne viser Hvilken afgørelse der er truffet, fremgår i høf grad af 2 sager (2%), i nogen grad af 5 sager (6%), i ringe grad af 74 sager (87%) og fremgår ikke af 4 sager (5%). Eksempler Sag nr. 6. I beregningen er der taget hensyn til, at - boligen opvarmes ved el, gas eller kollektiv varmeforsyning - du har pligt til indvendig vedligeholdelse - du udover huslejen betaler for vand - der i husstanden er en stærkt bevægelseshæmmet person, og boligen er egnet herfor - der i husstanden er en person, der får døgnhjælp efter 96 i lov om social service. Sag nr. 49. I beregningen er der taget hensyn til, at - du har pligt til hel indvendig vedligeholdelse - du udover huslejen betaler for vand og vandafledningsafgift - vi har trukket kr. om året i huslejen. Det kan f.eks. være fradrag efter 11 i boligstøtteloven, fordi lejen er væsentligt højere end den normale leje for tilsvarende boliger eller fradrag for luksuriøst udstyr. Det kan også være fradrag for garage eller carport Fremgår det med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet? BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 13 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

96 Generelt Har kommunen citeret den anvendte lovbestemmelse, f.eks. boligstøttelovens 12, stk. 3, eller 15, 1. led, fremgår lovhjemlen i høj grad. Er der kun henvist til bestemmelsen, fremgår lovhjemlen i nogen grad. Er de relevante kapitler angivet, fremgår lovhjemlen i ringe omfang. Målingerne viser I ingen af de undersøgte sager er hjemlen citeret. I 1 sag (1%) er er henvist til den korrekte lovbestemmelse. I 63 sager (74%) er udelukkende henvist til de relevante kapitler, og i disse sager fremgår hjemlen derfor kun i ringe grad. I 21 sager (25%) er den anførte hjemmel så ringe, at den må anses for ikke-eksisterende. Der er i væsentligst omfang tale om sager, hvor der er henvist til kapitel 9, som udover oplysningspligten hovedsagelig angår omberegning og efterregulering. Eksempler Sag nr. 32: Lovgrundlag Afgørelsen er truffet efter kapitel 4,6 og 8 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober Sag nr. 88: Lovgrundlag Afgørelsen er truffet efter kapitel 4,6, 8 og 8 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 2. marts Anbefaling Det anbefales, at kommunen citerer den anvendte lovbestemmelse, som har haft betydning for udmålingen af boligudgifterne. Det anbefales også, at det fremgår, hvordan den anvendte lovbestemmelse har haft indflydelse på boligstøtten. Det vil sige, at der skal foreligge en beregning af boligudgifterne, herunder hvordan f.eks. stærkt bevægehæmning har haft indflydelse på sagen. Dette har et sådant omfang, at det bør ske skriftligt. Kun såfremt kommunerne følger disse anbefalinger, vil ansøger få mulighed for at påse, hvilke boligudgifter, der indgår i sagen, hvordan og hvorfor, og derved tage stilling til, om afgørelsen er rigtig. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 14 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

97 Grafisk fremstilling. Figur 1. Køn Figur 2 Alder BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 15 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

98 Figur 3 Sagstyper 11, stk 1, 1. Del: Dokumentation for, at lejen i væsentlig grad overstiger lejen for sædvsnlige lejligheder? : 1 sag (1 %) 11, stk. 1, 2. Del: Må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr/ beliggenhed? : 2 sager (2 %) 12, stk 3: Et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet: 19 sager (23 %) 12 stk. 4: Et husstandsmedlem modtager døgnhjælp : 1 sag ( 1 %) 12 stk. 5: En del af boligen fremlejes/lånes, udlejes eller anvendes til erhverv: 2 sager (2 %) 15, 1. Del: Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomster: 60 sager (71 %) 15, 2. Del: Lejen tilrettelagt med særlig henblik på opnåelse af boligstøtte: 0 sager BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 16 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

99 Figur 4 Er afgørelsen samlet set rigtig? BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 17 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

100 Figur 5 I hvilket omfang er sagen oplyst? Figur 6 Er det dokumenteret, at betingelsen om, at et husstandsmedlem skal være stærkt bevægelseshæmmet er opfyldt? BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 18 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

101 Figur 7 Har kommunen foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske og personlige forhold i sager, hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten? figur 8 Afgørelsens form BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 19 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

102 Figur 9 Fremgår det, hvilken afgørelse, der er truffet? Figur 10 Fremgår det, med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet? BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 20 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

103 Bilag 1. Undersøgelsens hjemmel, omfang og metode. Det sociale nævn har i henhold til retssikkerhedslovens pligt til, i samarbejde med Ankestyrelsen, at koordinere, at kommunale afgørelser, der kan indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Nævnet har ansvaret for praksiskoordineringen på regionalt plan. Praksisundersøgelsen er et redskab, som benyttes med henblik på at få klarhed over, om kommunernes afgørelse er i overensstemmelse med lovgivningen. Hvis undersøgelsen afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelsen grundlag for at målrette den fremadrettede vejlednings- og undervisningsindsats. Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens 79 behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de deltagende kommuner. Undersøgelsen omfatter boligstøttelovens 11, 12, stk. 1, og stk. 3-6, og 15. Boligstøttelovens 12, stk. 6 er senere udgået af undersøgelsen, da det fremsendt materiale ikke gav grundlag for at påse 12, stk. 6. Ved undersøgelserne har nævnet gennemgået sagerne primært med henblik på en legalitetsvurdering. Denne indebærer dels en materiel vurdering for derved at påse, om afgørelsernes resultat er i overensstemmelse med den gældende lovgivning, herunder eventuel praksis fra Ankestyrelsen, dels en vurdering af sagerne formalitet i forhold til de forvaltningsretlige regler. Undersøgelsen omfattede de 6 kommuner, som i 2009 er udpeget af Ankestyrelsen til at deltage i undersøgelsen. Der er tale om kommunerne Slagelse, Ringsted, Guldborgsund, Kalundborg, Sorø og Lejre. Der var blandt de indkomne sager enkelte, som faldt uden for undersøgelsen. De pågældende sager omhandler boligstøttelovens 15, 1. led, om sager, hvor lejer overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Denne betingelse var ikke opfyldt. Er betingelserne for anvendelse af flere af de undersøgte lovbestemmelser opfyldt, f.eks. såvel boligstøttelovens 12, stk. 3, og 15, 1. led, har nævnet påset begge lovbestemmelser vedrørende de pågældende sager. Nævnet har samlet vurderet de undersøgte lovbestemmelser i 85 tilfælde. Kopi af hele sagen skulle fremsendes, da sagen alene ville blive bedømt på de akter, der fremsendtes. Ifølge et af nævnet til de deltagende kommuner fremsendt bilag burde kommunerne tjekke følgende: Oplysning om borgerens alder (fødselsdato) Dato for kommunens afgørelse (bevillingen) Indholdet af kommunens afgørelse Ansøgning BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 21 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

104 Alle journaloptegnelser/oplysninger vedrørende ansøgningen og ansøgningens behandling Eventuelle grundoplysninger, der er anvendt ved behandlingen af ansøgningen f.eks. kommunens elektroniske registreringer, herunder folkeregistreringer, som ikke fremgår af journaloplysninger, beregningsark m.v. Al korrespondance, der er foretaget i forbindelse med ansøgningens behandling, f.eks. anmodning om sagsoplysning, partshøring, fuldmagt, værgebeskikkelse m.v. Formen for kommunens afgørelse Klagevejledning, hvis en sådan har været medsendt kommunens afgørelse I forbindelse med nævnets vurdering af de indsendte afgørelser anvendes et måleskema, hvori indgår de måleelementer, som er relevant for den konkrete praksisundersøgelse. Samtlige de måleskemaer, der danner grundlag for praksisundersøgelsen, er udfyldt uafhængig af hinanden af 2 sagsbehandlere i det sociale nævn, der i det daglige beskæftiger sig med sager om magtanvendelse og optagelse i særligt botilbud. Skemaerne er herefter sammenholdt og eventuelle divergerende vurderinger er herefter afstemt. Forud for ovenstående målinger blev foretaget prøvemåling af 4 sager efter de undersøgte lovbestemmelser. Prøvesagerne blev vurderet uafhængigt af hinanden af 2 personer fra det sociale nævn samt medarbejdere fra Ankestyrelsen. Der blev herefter afholdt møde mellem de involverede målere. Her blev med udgangspunkt i prøvesagerne afklaret eventuelle divergerende opfattelser eller forhold, som målemæssigt kunne give anledning til tvivl. Denne metode skulle sikre, at sagerne i sin helhed blev undergivet ensartet behandling. Udkast til rapporten er sendt til høring hos de deltagende kommuner sammen med resultatet af de af nævnet udfyldte måleskemaer for den enkelte kommune. Udkast til rapporten er sendt til Ankestyrelsen, og bemærkninger herfra er indarbejdet i den endelige rapport. Efter udsendelsen af udkast til rapporten vil de deltagende kommuner blive indbudt til et dialogmøde med nævnet. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 22 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

105 Bilag 2. Regelgrundlag. Lov om individuel boligstøtte Nr. 376 af 6. juni 1991 Boligministeriet (Bygge- og Boligstyrelsen) Jf. lovbek. nr. 981 af 1. oktober Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen. Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter 15 i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter 49 i den pågældende lov. For friplejeboliger kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter 58 i lov om friplejeboliger. 12. Ved beregning af boligstøtte nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter 10 og 11, i henhold til reglerne i stk Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 65 m2. For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes m2-udgiften for 20 m2. Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for en person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 75 m2. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Modtager et husstandsmedlem døgnhjælp efter 77 i lov om social service, forøges det medregnede bruttoetageareal med 10 m2. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser. Stk. 6. For ustøttede private plejeboliger, jf. 1, stk. 5, i lov om leje, og ustøttede almene plejeboliger, jf. 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., nedsættes boligudgiften ikke efter stk Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal kommunalbestyrelsen efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 23 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

106 Nævnets fortolkning af boligstøttelovens 11, 12, stk. 1 og 3-5, og 15, jf. boligstøttevejledning nr. 103 af 23. oktober Boligstøtten kan kun nedsætte lejen ved boligstøtteberegningen, hvis kommunen efter en konkret vurdering ikke finder lejen rimelig. Kommunen har ikke pligt eller ret til, f.eks. af besparelses-hensyn, at foretage en vurdering af lejen i alle lejemål, hvortil boligstøtte søges. 11, stk. 1, 1. led. Urimelig husleje. Efter 11 kan kommunalbestyrelsen i forbindelse med opgørelse af boligudgiften for lejere nedsætte boligudgiften, når lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse. En vurdering af, om lejen kan anses for urimelig, må altid foretages ud fra de lokale forhold nemlig det lejeniveau, der er sædvanligt i kommunen for lejligheder af tilsvarende størrelse, kvalitet og udstyr i ejendomme, der er opført i samme tidsrum, herunder også ejendomme, der er opført med statsstøtte. Bedømmelsen af normallejeniveauet for en bolig foretages ud fra indhentede oplysninger om det generelle lejeniveau i et lokalområde. Der kan henses til tidligere huslejenævnsafgørelser. Leje-niveauet i et reguleret område, hvor bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene er gældende, vil typisk være et omkostningsbestemt lejeniveau. Hensyn kan tages til ejendommens ibrugtagelsesår, opvarmningsform, bad- og toiletforhold, suppleret med en undersøgelse i kommunen af, om lejeniveauet tidligere er vurderet i f.eks. huslejenævnet eller boligretten. Besigtigelse af lejemålet kan ske. Der skelnes mellem støttet/ustøttet byggeri. Det er en forudsætning for at anvende bestemmelsen i lovens 11, at der er en væsentlig forskel, normalt 10 %, mellem den faktiske leje og den leje, som betales for tilsvarende lejligheder. Efter 11, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen selv indbringe spørgsmål om lejens størrelse for huslejenævnet, når kommunen vurderer, at lejen bør nedsættes ved boligstøtteberegningen. 11, stk. 1, 2. led. Luksuslejligheder. Bestemmelsen giver mulighed for at nedsætte boligudgiften i de tilfælde, hvor lejligheden indeholder særligt luksuriøst udstyr, eller beliggenheden kan betegnes som luksuriøs således, at det ikke vil være rimeligt at yde fuld boligstøtte hertil. Det beror det på en konkret vurdering og sker ud fra lokale forhold. 12. I 12 er fastsat en arealnorm, hvorefter den boligudgift, der danner udgangspunkt for beregning af boligstøtte, nedsættes, når boligens bruttoetageareal overstiger 65 m2 for én person og 20 m2 pr. person herudover. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 24 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

107 I 12, stk. 5, skal lejen reduceres forholdsmæssigt i det areal, der danner grundlag for beregning af boligudgiften, såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv. 12, stk. 3. Stærkt bevægelseshæmmede Arealgrænsen efter 12, stk. 2, forøges med 10 m2 bruttoetageareal, såfremt 1) nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og 2) boligen er egnet herfor. Det er ikke en betingelse for at forøge arealgrænsen, at boligen er specielt indrettet med henblik på bevægelseshæmmede, blot den er egnet. Der stilles heller ikke krav om, at boligudgiften skal være specielt høj, for at bestemmelsen kan bringes i anvendelse. Der kan ikke gives en udtømmende opregning af, hvilke indretningsmæssige foranstaltninger, der skal være til stede, for at de særlige regler om bevægelseshæmmede finder anvendelse. Afgørelsen heraf må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at være bevægelseshæmmet i lovens forstand, skal der typisk lægges vægt på, om den pågældende har et handicap af motorisk art, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor kan have behov for en større bolig. En person, der alene benytter rollator som hjælpemiddel, vil som udgangspunkt ikke kunne betragtes som stærkt bevægelseshæmmet. Afgørelsen beror på en konkret, individuel vurdering i det enkelte tilfælde, hvor ikke alene den faktiske brug af et hjælpemiddel er afgørende, men hvor der lægges vægt på en helhedsvurdering af ansøgerens fysiske tilstand og behov for hjælpemidler til at komme omkring i boligen. 12, stk. 4. Modtagere af døgnhjælp efter 96 (tidligere 77) i lov om social service. Er et husstandsmedlem tilkendt døgnhjælp efter 96 i lov om social service, forøges det medregnede bruttoetageareal fra 1. januar 2000 med 10 m , 1. led. Særlig høj leje i forhold til indkomsten. Efter 15 har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en nærmere undersøgelse af forholdene, herunder en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold, når: 1) Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. 2) Lejen forekommer særlig høj, og særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt særligt med henblik på opnåelse af boligstøtte. Da det er lovens formål at yde boligstøtte, når indtægten er lav i forhold til lejen, kan kommunalbestyrelsen kun anvende bestemmelsen, når der foreligger ganske særlige forhold, som gør det urimeligt, at der ydes boligstøtte eller fuld boligstøtte. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 25 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

108 Der er 2 kriterier, der skal være opfyldt: Først foretages en vurdering af, om lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Er det tilfældet, foretages en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes personlige og økonomiske forhold. Den faktiske leje lægges til grund uanset størrelsen ved begge vurderinger. Ved den første vurdering lægges den beregnede husstandsindkomst, jf. 8, til grund, ved den næste vurdering lægges vægt på den faktiske indkomst. Der skal foretages en samlet vurdering af de personlige og økonomiske forhold. Da der er tale om en skønsmæssig vurdering, vil der derfor i forbindelse med vurderingen af husstandens økonomiske situation være tale om en friere vurdering af, om indkomstgrundlaget rækker til den relevante faktiske husleje. Der er tale om en samlet vurdering af, om det indkomstgrundlag, der rent faktisk er til stede, gør det muligt for den pågældende husstand at bebo den pågældende bolig. Enlige med børn vil typisk have relativt lave indkomster opgjort efter det almindelige indkomstbegreb, uden at dette betyder, at en almindelig vurdering af husstandens budget fører til, at der ikke er grundlag for at give støtte. Der kan henses til en forventet indkomststigning, om indkomsten er nedbragt gennem unormale skattemæssige fradrag, f.eks. fordi fradragene ikke modsvares af samtidige og tilsvarende udgifter for boligtageren. Kommunen kan kræve dokumentation for budgettet. Det har betydning, om huslejen vil beslaglægge så stor en del af indkomsten således, at kommunen må yde støtte i henhold til anden lovgivning, for at husstanden kan bebo lejligheden, om husstanden i forvejen bebor eller uden vanskeligheder vil kunne skaffe sig en passende lejlighed med en lavere leje. Kommunalbestyrelsen kan afslå at yde boligstøtte eller udbetale boligstøtte med et nedsat beløb. Der henvises til FOB , 2. del. Særlig høj leje 15, 2. del angår tilfælde, hvor lejen ikke overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, men dog forekommer særlig høj, og der foreligger særlige forhold i forbindelse med lejeaftalens indgåelse, der tyder på, at aftalen primært tilsigter opnåelse af boligstøtte. Dette kan været tilfældet, når boligstøtte søges efter afhændelse af en ejerbolig, og ansøgeren bliver boende i samme bolig som lejer, og der i øvrigt er nær forbindelse mellem lejer og udlejer. Principafgørelser (SM ere) fra Ankestyrelsen. M Oplysningsgrundlag - boligstøtte - opgørelse af boligudgift - nedsættelse af husleje Resumé: En lejers boligstøttesag var ikke tilstrækkelig oplyst af kommunen til, at der kunne træffes afgørelse om nedsættelse af huslejen til brug for beregning af boligsikringen. Ankestyrelsen tiltrådte derfor nævnets afgørelse om hjemvisning af sagen til fornyet behandling og afgørelse. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 26 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

109 Begrundelsen for afgørelsen var, at det ikke på det foreliggende grundlag var godtgjort, at lejers husleje i væsentlig grad oversteg den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse. Det var heller ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at lejen kunne anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed. Sagsfremstilling: En lejer havde søgt sin kommune om boligstøtte til en 3 værelses lejlighed. Lejligheden var på 71m2 og lå i en ejendom fra år Den årlige husleje var på kr. Der var foretaget forbedringer af lejligheden i form af modernisering af badeværelse og isætning af termoruder. Der var endvidere lavet nyt køkken. Kommunen traf efter boligstøttelovens 11, stk.1, afgørelse om at nedsætte huslejen til brug for beregning af boligstøtten til lejemålet. Kommunen beregnede boligstøtten på grundlag af en skønsmæssigt ansat husleje på 630 kr. pr. m2 svarende til kr. årligt undtaget a conto varmebidrag. Kommunen lagde ved afgørelsen vægt på følgende oplysninger i Bygnings- og Boligregistret om lejligheden/ejendommen angående bruttoetageareal, opvarmningsform, toiletog badeforhold, opførelsesår (1900) og eventuelle udførte forbedringer. Nævnet hjemviste sagen til kommunen til fornyet behandling og afgørelse. Begrundelsen for nævnets afgørelse var, at selv om lejen måtte skønnes i væsentlig grad at overstige den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse og beliggenhed, så havde kommunen ikke godtgjort, at det var undersøgt, om der forelå verserende eller tidligere afgørelser i kommunen eller ved kommunens huslejenævn vedrørende lejligheden/ejendommen eller vedrørende anden lignende bolig i ejendomme, der var opført i samme tidsrum. Kommunen klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen. Kommunen anførte, at der var taget hensyn til de nævnte forbedringer. Ved klagen var der vedlagt et print af 30. marts 2007 om huslejevurdering også over andre boliger i nabolaget. Kommunen fandt, at det heraf fremgik, at den leje, der var godkendt, var væsentlig højere end for de andre lejligheder. Det var yderligere anført i klagen, at der var givet en pristalsregulering oven i, da kvadratmeterpriserne var meget lavt sat i kommunen. Det var afslutningsvis anført i klagen, at lejer kunne have henvendt sig til huslejenævnet for at få lejligheden synet med henblik på fastsættelsen af lejen. Nævnet fandt ved genvurderingen ikke, at der ved klagen var kommet nye oplysninger eller anbringender frem, der kunne give grundlag for at ændre afgørelsen. Med hensyn til det vedlagte print af 30. marts 2007 om huslejevurdering også over andre boliger i nabolaget, bemærkede nævnet, at dette print ikke tidligere var sendt med til BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 27 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

110 nævnet. Nævnet bemærkede yderligere, at de i printet nævnte huslejevurderinger/afgørelser i øvrigt syntes at være af noget ældre datoer fra 1994 til Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at det kunne vurderes, om den konkrete leje oversteg den normale leje i væsentlig grad. Afgørelse: Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse. Begrundelsen for Ankestyrelsens afgørelse var, at det ikke på det foreliggende grundlag var godtgjort, at lejers husleje i væsentlig grad oversteg den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse. Det var heller ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at lejen kunne anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed. Ankestyrelsen lagde ved vurderingen heraf vægt på oplysningerne om lejemålet. Med hensyn til printet af 30. marts 2007 om huslejevurdering, vedrørende også andre boliger i nabolaget, fandt Ankestyrelsen i lighed med nævnet, at huslejevurderingerne/afgørelserne syntes at være af noget ældre datoer fra 1994 til 2004 og derfor ikke var umiddelbart anvendelige for vurderingen af huslejen i den konkrete sag. Ankestyrelsen var således enig med nævnet i, at sagen skulle hjemvises til kommunen. M Boligstøtte - arealforhøjelse - stærkt bevægelseshæmmet Resumé: Der var ikke grundlag for at beregne boligstøtte efter reglen for stærkt bevægelseshæmmede, idet borgeren i det daglige kunne bevæge sig rundt i sin lejlighed med albuestokke eller rollator. Der var ikke oplysninger i sagen om, at han kun vanskeligt kunne bevæge sig i lejligheden uden kørestol. " Sagsfremstilling: En borger modtog boligstøtte, men havde af sin nuværende kommune fået afslag på at få beregnet boligstøtten efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede. Kommunens begrundelse herfor var, at borgeren ikke brugte kørestol, og der ikke blev brugt personløft eller lift. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at borgeren utvivlsomt var bevægelseshæmmet men ikke stærkt bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand. Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at reglerne i boligstøtteloven om beregningen af støtte til stærkt bevægelseshæmmede havde til formål at kompensere den pågældende for de ekstra udgifter, der var forbundet med, at et motorisk handicap medførte et behov for en større bolig, hvor den pågældende kunne komme omkring med kørestol eller lignende. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 28 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

111 Nævnet henviste endvidere til, at en person, der alene benyttede rollator eller stokke som hjælpemiddel som regel ikke ville være omfattet af reglerne, idet brug af rollator ikke i sig selv medførte behov for en bolig på mere end 65 m2. Nævnet lagde vægt på en samlet vurdering af oplysningerne om borgerens helbredsforhold og funktionsniveau herunder, at borgeren havde ødemer i begge ben og som følge heraf havde en nedsat gangdistance. Borgeren var afhængig af ganghjælpemidler. Nævnet lagde herefter vægt på, at borgeren ud fra de foreliggende oplysninger klarede sig selv i hverdagen. Borgeren var således selvhjulpen med hensyn til personlig hygiejne, indkøb og madlavning. Borgeren fik dog dagligt hjemmehjælp til kompressionsstrømper og hjælp til rengøring hver 14. dag. Nævnet lagde endvidere vægt på, at borgeren inden døre benyttede albuestokke eller rollator. Borgeren havde desuden en manuel kørestol men kunne ikke benytte denne ved egen hjælp. Desuden havde borgeren en badebænk. Til udendørs brug var han blevet bevilliget en invalidebil og et el-køretøj. Nævnet anførte, at nævnet havde været opmærksom på, at han havde et stålstativ på størrelse med en stol stående til brug for hjemmeplejen. Nævnet anførte yderligere, at det forhold, at han tidligere af andre kommuner havde fået boligydelse som stærkt bevægelseshæmmet ikke kunne føre til et andet resultat. Nævnet anførte afslutningsvis, at kommunens afgørelse ikke opfyldte kravene til begrundelse i forvaltningslovens 24, ligesom der heller ikke sås at være givet en tilstrækkelig klagevejledning efter forvaltningslovens 25. Nævnet fandt dog efter en konkret vurdering ikke, at sagsbehandlingsfejlene medførte ugyldighed, idet sagsbehandlingsfejlene ikke havde haft betydning for sagens udfald. Borgeren klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen. I klagen anførte borgeren, at han i 2 tidligere kommuner havde fået boligstøtten beregnet som til en stærkt bevægelseshæmmet. Han anførte endvidere, at han godt kunne bruge sin manuelle kørestol indendørs. Borgeren havde herudover oplyst over for Ankestyrelsen, at kommunen nu havde pålagt ham at have en el-plejeseng og carelift. El-plejesengen og careliften skulle hjemmeplejen bruge, når han skulle have kompressionsstrømperne på. Borgeren ønskede ikke få fjernet sin egen seng. El-plejesengen skulle derfor installeres i hans gæsteværelse. Her havde han 2 gæstesenge stående, som nu skulle fjernes. Sagen blev behandlet i principielt møde alene med henblik på afklaring af, hvad der skulle forstås ved ordlyden stærkt bevægelseshæmmede i boligstøttelovens 12, stk. 3,s forstand. Afgørelse: Borgeren var ikke berettiget til at få beregnet sin boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 29 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

112 Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse om, at borgeren ikke var berettiget til boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede. Ankestyrelsen vurderede i lighed med nævnet, at borgeren utvivlsomt var bevægelseshæmmet, idet han havde et handicap af motorisk art. Ankestyrelsen vurderede dog samtidig i lighed med nævnet, at han ikke kunne anses som stærkt bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand. Ankestyrelsen lagde vægt på en samlet vurdering af oplysningerne om borgerens helbredsforhold og funktionsniveau samt hans brug af hjælpemidler. Ankestyrelsen lagde ved vurderingen af, at borgeren utvivlsomt var bevægelseshæmmet vægt på, at han havde nedsat gangdistance på grund af ødemer/åreknuder med svær hævelse i begge ben samt følger efter ankelbrud og slidgigt i knæene. Han havde endvidere en kronisk lungelidelse med svær nedsat lungefunktion og hjertepumpefunktion, der hæmmede hans bevægelse. Ankestyrelsen lagde ved vurderingen af, at borgeren ikke kunne anses som stærkt bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand særlig vægt på, at det var oplyst, at han i det daglige bevægede sig rundt i lejligheden med albuestokke eller med rollator. Der var ikke oplysninger i sagen om, at han kun vanskeligt kunne bevæge sig i lejligheden uden kørestol. Det fremgik af Socialministeriets vejledning om individuel boligstøtte, at der ved bedømmelsen af, om en person kunne anses for at være bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand typisk skulle lægges vægt på, om den pågældende havde et handicap af motorisk art, som medførte, at den pågældende kun vanskeligt kunne bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor kunne have behov for en større bolig. Som eksempel på et hjælpemiddel, der på linje med kørestol kunne berettige til en forøget boligstøtte, nævnte vejledningen også personløft/lift til brug i for eksempel badeværelset. Det fremgik videre af vejledningen, at en person, der alene benyttede rollator som hjælpemiddel som udgangspunkt ikke ville kunne betragtes som stærkt bevægelseshæmmet. Med hensyn til borgerens seneste oplysninger om, at kommunen havde krævet, at han skulle have installeret en el-plejeseng og en carelift, bemærkede Ankestyrelsen, at dette ikke nødvendigvis medførte behov for mere plads til at bevæge sig rundt i lejligheden. Ankestyrelsen bemærkede afslutningsvis, at Ankestyrelsen heller ikke fandt, at kommunens afgørelse opfyldte kravene til begrundelse eller til klagevejledning efter forvaltningsloven. Ankestyrelsen fandt dog i lighed med nævnet ikke, at sagsbehandlingsfejlene medførte ugyldighed, idet sagsbehandlingsfejlene ikke havde haft betydning for sagens udfald. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 30 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

113 Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn. M Begrundelse - forholdsmæssig nedsættelse - omregning - boligstøtte - udlejning af værelse Resumé: Efter udlejning af et værelse skulle boligudgiften og det støtteberettigede areal nedsættes forholdsmæssigt efter antallet af værelser. Der var ikke holdepunkter for at fortolke reglerne sådan, at boligudgift og areal skulle nedsættes forholdsvis efter det udlejede areals størrelse i forhold til lejlighedens samlede areal. Sagsfremstilling: Efter oplysning fra en modtager af boligstøtte om udlejning af 1 af 3 værelser omregnede kommunen boligstøtten fra den 1. juli Det fremgik af afgørelsen, at lejerens boligudgift i beregningsgrundlaget var nedsat med 1/3, men det fremgik ikke af begrundelsen for afgørelsen, hvordan udlejningen påvirkede beregningen for så vidt angik reduktion i det støtteberettigede areal. Lejlighedens samlede areal var på 73 m2, det udlejede værelse var 15 m2. Boligydelsen faldt efter omregningen fra kr./måned til 494 kr./måned. I april 2006 anmodede borgeren om genoptagelse af beregningen med tilbagevirkende kraft med den begrundelse, at nedsættelsen af boligydelsen burde tage udgangspunkt i arealafgivelse i forhold til støtteberettiget areal. Kommunen fastholdt sine tidligere afgørelser. Det sociale nævn tiltrådte kommunens beregning. Nævnet henviste til boligstøttelovens 12, stk. 5. Det fremgik af denne bestemmelse, at der skulle reduceres forholdsmæssigt i det areal, der dannede grundlag for beregning af boligudgiften. Ved opgørelsen af arealet skulle der således fradrages et areal, der mindst svarede til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af fortolkningen af boligstøttelovens 12, stk. 5, om udlejning af værelser. Afgørelse: Efter udlejning af et værelse skulle boligstøtten ændres forholdsmæssigt efter antallet af værelser. Det betød, at både boligstøtten og det støtteberettigede areal skulle reduceres med 1/3. Sagen blev hjemvist til kommunen, som skulle træffe ny afgørelse efter dette princip. Afgørelsen skulle ledsages af en begrundelse, som opfyldte forvaltningslovens krav til begrundelse. Ankestyrelsen henviste i afgørelsen om boligstøtte til, at der i loven var fastsat regler om opgørelse af boligudgiften og om antallet af m2, der kunne ydes støtte til. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 31 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

114 For så vidt angik forvaltningsloven anførtes det i afgørelsen, at reglerne om begrundelse måtte anses for en garantiforskrift. Det ville sige, at der var en formodning for, at afgørelsen ikke var rigtig, hvis reglerne ikke var overholdt. Kommunens afgørelse af 1. juli 2004 henviste ikke til relevante retsregler. Kommunen havde heller ikke senere redegjort for retsgrundlaget for afgørelserne. Afgørelsen fra det sociale nævn opfyldte heller ikke forvaltningslovens krav til begrundelse. Nævnet henviste alene til lovens regel om reduktion af det støtteberettigede areal, men det fremgik ikke af nævnets begrundelse, hvordan reglen var anvendt ved omregning af klagerens boligstøtte. Det kunne derfor ikke af sagens oplysninger ses, om boligstøtten var beregnet korrekt. Kommunens og nævnets afgørelser var derfor ugyldige. Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse. M Boligstøtte - halvdelsregel - negativt rådighedsbeløb Resumé: Ansøgers husleje oversteg halvdelen af hendes indtægt. Der skulle derfor foretages en vurdering af, om der kunne ydes boligstøtte. Ved vurderingen lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger, som var studerende, grundet helbredsforhold havde behov for eget toilet og bad. Desuden blev der lagt vægt på, at ansøger havde vanskeligt ved at finde en passende billigere bolig, samt at huslejen var på 3.379,69 kr. månedligt Disse forhold vejede tungere end det, at ansøger havde et negativt rådighedsbeløb efter betaling af nødvendige udgifter og mad. Sagsfremstilling: Sagen drejede sig om en ansøger på 22 år, der var studerende. Hun modtog SU. Hendes husleje var på 3.379,69 kr. månedligt. Kommunen afslog at yde boligstøtte. Begrundelsen var, at ansøgers husleje oversteg halvdelen af hendes indtægt. Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke forelå ganske særlige forhold, som gjorde det urimeligt, at der blev ydet boligstøtte. Nævnet lagde vægt på de økonomiske og personlige forhold, at ansøger var begyndt på uddannelse i kommunen, at hun som studerende havde vanskeligt ved at finde en billigere og mindre bolig/kollegieværelse, at hun var nødt til at have eget toilet/bad grundet tarmsygdom, og at hun havde arbejdet et år for at få råd til uddannelsen. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 32 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

115 I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at ansøgers økonomiske forhold var så anstrengte, at der hver måned ville være et underskud. Kommunen ville derfor være nødsaget til at yde støtte i henhold til anden lovgivning for, at ansøger kunne bebo lejligheden. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af kriterierne for at vurdere, om der kunne ydes boligstøtte, når huslejen oversteg halvdelen af husstandens indtægt. Afgørelse: Kommunen havde ikke grundlag for at afslå boligstøtte. Ved afgørelsen af sagen lagde Ankestyrelsen vægt på, at huslejen oversteg halvdelen af ansøgers indtægt. Der skulle derfor foretages en vurdering af, om der kunne ydes boligstøtte. Ved vurderingen lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger efter det oplyste led af en tarmsygdom, der gjorde det nødvendigt for hende at have eget bad og toilet, at ansøger efter det oplyste ville have vanskeligt ved at finde en passende billigere bolig, samt at huslejen var på 3.379,69 kr. månedligt. Disse forhold vejede tungere end det, at ansøger havde et negativt rådighedsbeløb efter betaling af nødvendige faste udgifter og mad. Kommunen oplyste i forbindelse med klagen, at ansøgers økonomiske forhold var så anstrengte, at der hver måned ville være et underskud. Kommunen ville derfor være nødsaget til at yde støtte i henhold til anden lovgivning, for at ansøger kunne bebo lejligheden. Ankestyrelsen bemærkede hertil, at det anførte om ansøgers anstrengte økonomiske forhold ikke i sig selv kunne begrunde et afslag på boligstøtte, når det blev sat i forhold til ansøgers øvrige personlige forhold. Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 33 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

116 Bilag 3. Måleskema. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 34 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

117 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 35 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

118 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 36 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

119 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 37 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

120 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 38 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

121 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 39 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

122 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 40 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

123 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 41 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

124 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 42 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

125 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 43 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

126 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 44 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

127 Statsforvaltningen Sjælland Dronningensgade Nykøbing F Tel sjaelland@statsforvaltning.dk

128 Bilag: 6.2. Kompetenceplan boligstøtte Lejre Kommune Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11521/10

129 KOMPETENCEPLAN FOR BOLIGSTØTTE LOV OM BOLIGSTØTTE (Boligsikring og boligydelse) Behandling og afgørelse af sager i henhold til Lov om individuel boligstøtte generelt. Kompetence: Administrativ - sagsbehandler Specielt: Dispensation. I henhold til 15 i Lov om individuel boligstøtte, er det muligt at nedsætte eller afslå at yde boligstøtte, hvor boligudgiften overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Boligstøtte ydes med det fulde beløb, uanset forholdet mellem boligudgift og indtægt, hvor det drejer sig om: 1. Enlige med børn. 2. Modtagere af kontanthjælp, aktiverings- eller revalideringsydelse. 3. Pensionister. 4. Personer under uddannelse. 5. Hvor boligen er anvist gennem kommunens Visitationsudvalg. 6. Midlertidig indtægtsnedgang Kan der ikke gives dispensation i henhold til ovenstående, skal der foretages en konkret økonomisk vurdering i form af et budget, der indeholder alle indtægter (incl. børneydelser og boligstøtte) og udgifter. Som vejledende rådighedsbeløb anvendes kr ,- pr. voksen og et tillæg på kr ,- for 1 barn og kr. 500,- for de efterfølgende.

130 Bilag: 9.1. Ammershøjparken, handleplan Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22937/10

131 NOTAT T H Dato: 16. februar 2010 J.nr.: Handleplan for Ammershøjparken Mindre forbruget skyldes til dels en meget hurtig gennemførelse af harmoniseringen i foråret I Ammershøjparken havde vi siden august 2008 ikke genbesat stillinger, og harmoniserede på 14 dage. I 2009 blev sygefraværet yderligere reduceret, på grund af effekten af den stramme fraværspolitik. I lå sygefraværet på 12 %. I 2009 har sygefraværet været 3 % i nogle måneder. gennemsnittet på Ammershøjparken de sidste 10 måneder været på ca. 5 %. Ved harmoniseringen blev medarbejderne sat i udsigt at det var muligt at spare midler sammen til 2010 så der kunne fokuseres på og arbejde effektivt med arbejdsmiljøet. Der er nu, sammen med konsulent firmaet IPA planlagt et forløb med trivselsanalyser samt 6 moduler omkring arbejdsmiljøet, som gerne skulle løbe af stablen i starten af august og 12 mdr. frem. Ved nyansættelser er der set på løn niveauet. De medarbejdere som er fratrådt Ammershøjparken har oftest været dyre medarbejdere med mange års anciennitet. Der er derfor ansat relativt nyuddannede, både af hensyn til lønniveau men også for at sammensætte en gruppe medarbejdere med forskellig erfaring. I Ammershøjparken er der også i 2009 sparet på uddannelsesmidlerne, da alle kurser har været afviklet med VEU godtgørelse. Kun 2 langtidssygemeldinger, og ingen barselsvikariater. i 2009, overgik Ammershøjparken til nettonormering dvs. at der er ingen spilde timer, som der ofte opstår ved brutto normering.

132 Bilag: 9.2. Bøgebakken, handleplan for afvikling af merforbrug Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22924/10

133 Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Solveig Hitz, centerleder. D E sohi@lejre.dk Handleplan for afvikling af merforbrug på Bøgebakken 2009 Dato: 16. februar 2010 J.nr.: viser regnskab/budget 2009 et merforbrug på kr. Det forventes at der afdrages over 3 år. Der afdrages kr årligt. Halvdelen på lønsummen, halvdelen på de aktivitetsbaserede udgifter. I den samlede lønsum, er trukket ud og det resterende budget er lagt ud til gruppelederne. Der vil fortsat være fokus på forbrug af vikarer, genbesættelse af stillinger, samt fokus på serviceniveau. Der vil være månedlige opfølgninger på budgettet, sammen med områdets økonom. Solveig Hitz, Centerleder

134 Bilag: 9.3. Hvalsø Ældrecenter, handleplan til afvikling af merforbrug Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22908/10

135 Susanne Markussen Hvalsø Ældrecenter Roskildevej Hvalsø Tlf.: Mail: Handleplan til afvikling af merforbrug 2009 på Hvalsø Ældrecenter. Dags dato viser regnskabet for 2009 et merforbrug på kr. i forhold til det budgetterede. Dato: 17. februar Det forventes, at merforbruget vil kunne afvikles med kr. pr. år over 3 år. De kr. vil blive afdraget over lønbudgettet og kr. på de aktivitetsbaserede budget. I forbindelse med årsskiftet er ansvar for løn-, administrations- og vedligeholdelsesbudgettet uddelegeret til de medarbejdere der har handlekompetencen. Der vil fortsat være fokus på forbrug af vikarer, genbesættelse af stillinger, samt fokus på serviceniveauet. Der sker månedlig opfølgning på budgettet. Med venlig hilsen Susanne Markussen Centerleder.

136 Bilag: Vedrørende 1,2 mio. kr. - Regulering af tilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23091/10

137 Alle kommuner Departementet Holmens Kanal København K Tlf Fax ism@ism.dk Regulering af tilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen I aftalen om finansloven fra den 12. november 2009 mellem regeringen og Dansk Folkeparti indgår, at der i 2010 og frem afsættes yderligere 300 mio. kr. med henblik på at styrke kvaliteten i ældreplejen i kommunerne. De ekstra midler er indarbejdet på Finansloven for 2010 som en regulering af det nuværende statstilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. 17. december 2009 J.nr I forlængelse af Folketingets vedtagelse af Finansloven for 2010 den 17. december 2009 fremsendes vedlagt tabel med fordelingen af reguleringen af statstilskuddet på 300 mio. kr. for 2010 vedrørende styrket kvalitet i ældreplejen i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den samme demografiske fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet, der er anvendt ved fordelingen af statstilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen for 2010, der har indgået i udmeldingen af tilskud og udligning for 2010 udmeldt pr. 1. juli Tilskuddet afregnes via de månedlige afregninger fra SKAT i Med venlig hilsen Dorte Lemmich Madsen Kontorchef

138 Bilag: Udkast til kvalitetsstandard nat Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23259/10

139 Kvalitetstandard UDKAST Frit valg Nat Lovgrundlag Serviceloven 83 Sundhedsloven Hvilke behov dækker hjælpen. Hjælp til personlig pleje som borgeren ikke selv kan varetage på grund af nedsat funktionsevne. Formålet med hjælp nat At sikre borgeren i Lejre Kommune hjælp i nattetimerne. Hvilke aktiviteter kan ydes i nattevagten. Toiletbesøg herunder bleskift. Stomi og kateterpleje Lejring, vending og forflytning Medicinadministration. Sondeernæring Hjælp ved dialyse Tryghedsbesøg Besøg ved nødkald Besøg til vurdering af akut opstået sygdom samt opfølgning efter vagtlæge besøg. Istandgøre ved dødsfald Psykisk pleje og omsorg ved terminale forløb Hvilke aktiviteter ydes ikke i nattevagten Tage op og lægge i seng undtaget i særlige tilfælde Klargøring af borgere til ambulant kontrol eller indlæggelse i dagvagten. Praktisk bistand Hvem kan modtage hjælpen Borgere der visiteret til nathjælp fra central visitation. Borgere på de 3 plejecentre samt gæstestuer som er visiteret til hjælp af centrene. Borgere der er visiteret til hjælp af vagthaven aftensygeplejerske. Borgere der er visiteret til nødkald. Borgere der bliver henvist akut ag vagtlæge eller sygehus. Hjælpens omfang Ydelserne leveres i forhold til visitationen og borgerens aktuelle funktionsniveau.

140 Kompetencekrav til medarbejdere der arbejder nat Der skal møde en ansvarshavende social og sundhedsaasisten som har kompetencer til at udføre udgaver i forhold til sundhedsloven. Øvrige medarbejdere skal have de fornødne kompetencer til at udføre visiterede og akutte opgaver. Medarbejdere i nattevagt skal være i stand til at arbejde selvstændigt og skal kunne vurdere ændringer i borgerens helbredsmæssige tilstand og sikre sig at relevante samarbejdspartnere bliver kontaktet. Medarbejderne i nattevagt skal kunne medinddrage borgeren i opgaveløsningen. Medarbejdere i nattevagt skal kunne dokumentere efter de givne retningslinjer. Kvalitetsmål At levere de visiterede og akutte ydelser. At dokumentere i forhold til gældende lovgivning At sikre kontinuitet i plejen hos borgerne i Lejre Kommune At udvikle den faglige standard Hvordan følge op på kvalitetsmål Særlige forhold der skal tages hensyn til Arbejdsmiljøloven skal overholdes. Der udarbejdes arbejdspladsvurdering i de enkelte hjem Hvilke forpligtigelser har borgeren Aflyse besøg i god tid. Borgeren skal efterleve kravene i forhold til arbejdspladsvurderingen såsom adgangsforhold og belysning. Kravene er beskrevet i folder til borgeren

141 Bilag: Årsrapport 2009, Demenskoordinatoren.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18781/10

142 Årsrapport 2009, Demenskoordinator i Lejre Kommune. ÅRSRAPPORT, 2009 DEMENSKOORDINATOR I LEJRE KOMMUNE Baggrund Videnscenteret for demens på Rigshospitalet har ud fra statistisk materiale skønnet, at der i 2009 vil være 309 borgere med en demens-sygdom i Lejre Kommune. Dette tal vil i årene fremover stige markant. Det skønnes således ud fra befolkningsfremskrivninger, at der i 2020 vil være 464 og i borgere med demens i Lejre Kommune. Demenskoordinator en har i dag kendskab til ca. 170 borgere med demens, hvoraf omkring de 60 bor på de tre plejecentre i kommunen. Lejre kommune har en demenspolitik, som bl.a. lægger vægt på, at det er vigtigt at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg- og pleje. Desuden er det af afgørende betydning at der ydes en helhedsorienteret indsats, som involverer borgerens netværk, med servicetilbud afpasset efter den enkeltes behov. Demensindsatsen i Lejre er organiseret med 1 demenskoordinator, som koordinerer indsatsen i hele kommunen og er den, som modtager alle henvendelser omkring demens fra såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Derudover er der 1 demenskoordinator på hvert af de tre plejecentre. Demenskoordinatoren og Centerdemenskoordinatorerne danner et netværk med koordinering og erfaringsudveksling på demensområdet i Lejre Kommune. Demenskoordinatoren tilbyder rådgivning og støtte til alle borgere med en demens-sygdom eller med demenslignende symptomer samt deres pårørende. Væsentligste problemstillinger ved demens Når man lider af en demens-sygdom, er der flere klassiske symptomer, som gør dagligdagen vanskelig for såvel personen med demens, som for de pårørende. Disse vanskeligheder kan være: - at huske ting der er sagt eller sket for nylig - at finde de rette ord eller at lægge tal sammen - at orientere sig i tid og sted - at træffe valg og overskue konsekvenser - at overskue indkøb, madlavning og pengesager - at være sammen med mange mennesker - at tage initiativ - En demenssygdom er en kronisk fremadskridende sygdom, så vanskelighederne bliver mere og mere udtalte, som sygdommen skrider frem. Man er i dag meget opmærksom på tidlig opsporing af demens, idet f.eks. tidlig iværksættelse af medicinsk behandling til stabilisering af Alzheimer er vigtig, ligesom det fra kommunens side giver et bedre samarbejde med personen med demens, hvis kendskabet til hinanden er etableret så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Demenskoordinatorens opgaver Demenskoordinatorens væsentligste opgave er at være tovholder for personen med demens og de pårørende gennem hele sygdomsfasen, fra den tidligste opsporing til de sidste stadier af demens-sygdommen. I Lejre kommune er frontpersonalet, som består af alle personalegrupper, der møder borgeren, meget opmærksomme på tegn på begyndende demens. Ved henvisning til 1

143 Årsrapport 2009, Demenskoordinator i Lejre Kommune. Demenskoordinatoren om mistanke om demens-symptomer, tilbydes hurtigst muligt besøg hos borgeren, hvor tankerne omkring problematikken vendes. Der rådgives og motiveres til at kontakte egen læge for eventuel videre udredning på Hukommelsesklinikken på Roskilde Sygehus. Demenskoordinatorens indledende samtaler sker ofte over flere besøg, da etablering af et tillidsforhold er alt afgørende for det videre forløb. Borgere, der er ny-diagnostiseret på Hukommelsesklinikken, får tilbud om kontakt til kommunens Demenskoordinator. Kontakten består af besøg hos borgeren efter behov - så længe dagligdagen går nogenlunde stabilt, er det ca. hver 3. måned. Ved besøgene gøres der status i forhold til sygdommen og dens påvirkning af personen selv og de pårørende. I takt med at sygdommen skrider frem, øges hyppigheden af besøgene for at være på forkant med de forskellige problemstillinger, der kan dukke op. Når man lider af en demens-sygdom, kan det være svært at tage imod hjælp og støtte, fordi man ikke kan overskue, hvad det indebærer. En stor opgave for demenskoordinatoren er at motivere til at modtage hjælp fra kommunen, når dette skønnes hensigtsmæssigt og at sikre, at hjælpen etableres og fortsætter på en måde, der indgyder tryghed for personen med demens og dennes pårørende. Hjælpen kan både bestå af praktisk bistand i hjemmet, dagaktivitets-tilbud på et af vores Dagcentre eller ophold på gæstestue på et af vores plejecentre i en periode. Bliver personen med demens efterhånden så alvorligt syg, at det er bedst at bo i en plejebolig, er det en proces, hvor Demenskoordinator intensivt støtter, motiverer og koordinerer, så den svære overgang fra hjem til plejebolig bliver så utraumatisk som mulig for såvel personen med demens som for de pårørende. Aktiviteter og samarbejde i 2009 For at varetage den koordinerende rolle som tovholder for personen med demens og de pårørende, udfører Demenskoordinatoren mange forskelligartede aktiviteter og har en bred vifte af såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Samarbejdspartnere internt i kommunen: I forhold til tidlig opsporing af demens er såvel Forebyggende medarbejdere som visitatorer meget opmærksomme på denne problematik og motiverer borgeren til at få besøg af Demenskoordinatoren. Der er desuden et tæt samarbejde med visitatorerne omkring iværksættelse og revurdering af ydelser samt god faglig sparring. Demenskoordinatoren deltager som ressourceperson i den del af boligvisitationsmødet, som omhandler bolig-ansøgninger fra borgere med demens. Hos borgere med demens, som modtager hjemmepleje, er der et konstruktivt samarbejde med borgerens kontaktpersoner (sygeplejerske, assistent eller social og sundhedshjælpere) og gruppeledere om tilrettelæggelse af plejen og omsorgen for den enkelte borger. Demenskoordinatoren har i løbet af 2009 haft møde med hver enkelt hjemmehjælper- og sygeplejerskegruppe 1-2 gange om borgere med demens i det pågældende område. For at skabe liv i hverdagen og undgå isolation for borgeren med demens og for at aflaste pårørende tilbydes besøg i et af kommunens Dag- og aktivitetscentre. Særligt Samværsgruppen yder en specialiseret og målrettet indsats for borgere med demens i overskuelige og trygge rammer. Demenskoordinatoren arbejder aktivt med opsporing, introduktion samt opfølgning af borgere, som kan have glæde af Samværsgruppen. 2

144 Årsrapport 2009, Demenskoordinator i Lejre Kommune. Magtanvendelse og brug af GPS: Er man blevet meget svært syg af en demens-sygdom, kan verden være så usammenhængende for en, at plejepersonalets tilbud om hjælp, f.eks. helt basale nødvendige hygiejniske procedurer, vækker modstand. Her er det meget vigtigt at overholde Servicelovens om magtanvendelse. Demenskoordinatoren er tovholder på Ældreområdet i forhold til indberetninger om magtanvendelse, dvs. hvordan undgår vi magtanvendelse og hvis nødvendigt, hvordan fastholdes da blidest muligt, og hvordan indberettes brugen af magtanvendelse. Demenskoordinatoren har i 2009 indkaldt til og deltaget i de 2 årlige møder i Lejre Kommunes Netværksgruppe omkring magtanvendelse. Netværket dækker både ledere på Ældreområdet og på det sociale område. Demenskoordinator er praktisk tovholder omkring ansøgning om og ibrugtagning af GPS hos borgere med demens, der har orienteringsproblemer. I dag er 6 borgere i Lejre Kommune udstyret med en GPS. Samarbejde med frivillige organisationer: Til støtte for pårørende er der i Lejre Kommune 2 pårørerende-grupper. Den 3. onsdag i hver måned mødes en gruppe af pårørende til hjemmeboende borgere med demens. Her deltager Demenskoordinatoren sammen med en frivillig fra Alzheimerforeningen. Den sidste onsdag i hver måned mødes en gruppe af pårørende, hvis demente ægtefælle er flyttet på plejecenter. Her deltager udover Demenskoordinatoren en frivillig fra Ældresagen. Ældresagen i Lejre har desuden etableret et korps af demens besøgsvenner, som mødes ca. 2 gange om året med Demenskoordinatoren. Endelig deltog Demenskoordinatoren i planlægningen af et offentligt arrangement afholdt af Ældresagen i september 09 med skuespilleren Bente Eskesen. Undervisning: Demenskoordinatoren har undervist i grundlæggende viden om demens i flere sammenhænge. Det har været sosu-elever og sygeplejestuderende, Aktivitetsområdet, plejepersonalets nat-gruppe, grupper af plejepersonale på centrene samt udekørende plejepersonale. Demenskoordinatoren har også været på bostedet Bramsnæsvig at undervise. Eksterne samarbejdspartnere: Demenskoordinatoren modtager henvisning på ny-diagnosticerede borgere fra Hukommelsesklinikken på Roskilde Sygehus, ligesom Hukommelsesklinikken bruges som rådgivnings-organ. I Lejre Kommune er der et godt samarbejde mellem praktiserende læger og Demenskoordinatoren, hvor det er let at få kontakt ved tvivlsspørgsmål omkring den enkelte borger. Demenskoordinator deltager i et demenskoordinator-netværk med demenskoordinatorer fra de øvrige kommuner i det gamle Roskilde Amt. Her deltager også specialist sygeplejersker fra Hukommelsesklinikken og Gerontopsykiatrisk team. Der er møder 2 x årligt. Denne gruppe af demenskoordinatorer har i 2009 gennemført et supervisionsforløb med ekstern superviser, Projekter og kursusdeltagelse: Lejre Kommune deltager i et regionsprojekt til forbedring af indlæggelser og udskrivninger af borgere med demens. I den anledning deltog Demenskoordinatoren sammen med andre repræsentanter fra Lejre Kommune i forårets tværsektorielle 3

145 Årsrapport 2009, Demenskoordinator i Lejre Kommune. temadag for den nordlige del af Regionen, og i efteråret var Demenskoordinator medarrangør af 2 temadage afholdt lokalt i Lejre Kommune. Demenskoordinatoren deltog i efterårets 3 dages Årsmøde for Demenskoordinatorer på Hotel Nyborg Strand. Demenskoordinatoren har deltaget i en temadag arrangeret af Ældresagen om oprettelse af Demenscafé. Demenskoordinatoren er i sept. 09 startet på uddannelsen til Marte Meo terapeut på University College Sjælland. Uddannelsen varer 1½ år. Marte Meo er en vejledningsmetode baseret på videooptagelser, hvor der fokuseres på vellykkede elementer i samspillet mellem hjælper og beboer, så hjælperen kan gøre mere af det, der viser sig at være godt. Metoden er særligt velegnet i forhold til personer med svær demens, idet deres kommunikative signaler kan være så svage og forvirrende, at plejepersonen tydeligere kan se dem på små filmsekvenser. Demenskoordinator er med i styregruppen for projektet "Mønsterbrydning - forebyggelse af psykisk nedslidning på ældreområdet" på Hvalsø Ældrecenter. Forebyggelsesfonden har bevilget 1,2 mill. kroner over 2 år til projektet. Gennemførelsen af dette projekt vil medvirke til at gøre Lejre Kommune til spydspidskommune i forhold til brug af Marte Meo metoden i demensomsorgen. Særlige indsatsområder i 2010 Demenskoordinatoren vil i samarbejde med andre fag personer på ældreområdet fortsat fokusere på: - At fortsætte den personlig støtte og rådgivning til borgere med demens og deres pårørende - At samarbejde tæt med kontaktpersonerne omkring borgeren med demens. - At arbejde på etablering af lille gruppe af borgere med demens i tidlig fase til fælles støtte. Evt. i samarbejde med frivillig. - At udbrede kendskabet til og brugen af Marte Meo samt engagement i projektet "Mønsterbrydning - forebyggelse af psykisk nedslidning på ældreområdet" på Hvalsø Ældrecenter. - At sikre kendskab til og overholdelse af magtanvendelsesreglerne samt i samarbejde med fagkonsulent fra SSÆ - At sikre en hensigtsmæssig indberetningsprocedure i Lejre Kommune. - At påbegynde revidering af kommunens demenspolitik fra At styrke brugen af netværk og erfa-grupper såvel internt i kommunen som eksternt. - At indføre statistik over besøg hos borgere med demens Januar 2010 Karen Christiansen Demenskoordinator 4

146 Bilag: Høringssvar fra Ældrerådet - Demensområdet.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26320/10

147 Ældrerådet i Lejre Kommune Til Lejre Kommune Gevninge den 21. februar 2010 Høringssvar vedrørende: Demensområdets årsrapport for 2009 Ældrerådet tager rapporten fra demenskoordinatoren til efterretning og ser frem til, at følge udviklingen og resultaterne ved brug af Marte Meo metoden. På baggrund af rapportens statistiske skøn om, at antallet af demente i Lejre Kommune vil stige markant i de kommende år, mener ældrerådet, at indsatsen på området løbende bør tilpasses. Det ser af rapporten ud til, at kommunen har rimeligt styr på indsatsen over for de kendte tilfælde af demens, men på forholdet mellem det statistisk sandsynlige antal demente - og det faktisk kendte antal demente i Lejre Kommune, ser det ud som om man tilsyneladende kun har kendskab til godt halvdelen af de ramte. Vel vidende, at man ikke kan opsøge alle for at finde endnu ikke kendte tilfælde, foreslår Ældrerådet, at Lejre Kommune øger sin aktive information på området, f.eks. ved at hægte sig på nogle af organisationernes informationskampagner og ved at sørge for, at der findes oplysningsfoldere om problemet på tilgængelige steder, som f.eks. bibliotekerne, kommunens dagcentre og i pensionistklubberne, samt i kampagneperioder ind over året, f.eks. også hos handlende i kommunen. Ældrerådet anerkender planen om, at en revision af Lejre Kommunes demenspolitik tænkes påbegyndt i Ældrerådet Lejre Kommune Keld Mortensen Formand Keld Mortensen Skovager 19, Gevninge 4000 Roskilde Tlf.: mortensens@mail.dk

148 Bilag: Høringssvar fra Bruger- og Pårørenderådet på Revas tilsyn Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 08. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19244/10

149 NOTAT Lejre Kommune Ældrecenteret Ammershøjparken 4070 Kr. Hyllinge T H Centerleder Annette Jensen E anej@lejre.dk Dato: 10. februar 2010 J.nr.: Høringssvar fra Bruger/pårørenderådet til Anmeldt tilsyn 2009 Bruger/pårørende rådet har ingen kommentar til det anmeldte tilsyn. Bruger/pårørende rådet kan konstatere at der ikke er nogen anbefalinger fra Revas, man vil dog næste gang have fokus på aktiviteter i dagligdagen. Formand for Bruger/pårørende rådet Erling Troelsted Centerleder Annette Jensen