Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé Hellerup Telefon www. forsikringogpension.dk

2 Side 1

3 1. Baggrund og sammenfatning 4 2. Tidligere undersøgelser 6 3. Pensionisternes indkomst i dag 9 4. De erhvervsaktives i dag Pensionister i fremtiden Litteratur Bilag Konstruktion af livsforløb 59 Side 2

4 Side 3

5 1. Baggrund og sammenfatning Denne rapport belyser indkomstforholdene for pensionisterne i dag og i fremtiden. Der rettes et særligt fokus mod de pensionister, hvis forbrugsmuligheder bliver væsentligt reduceret ved overgangen til pensionstilværelsen. Et helt centralt mål i denne sammenhæng er nettodækningsgraden af pensionsindkomsten. Dækningsgraden angiver forholdet mellem den disponible indkomst som pensioneret og den disponible indkomst som erhvervsaktiv. Hvis dækningsgraden er lav, vil den disponible indkomst falde meget ved overgangen til pensionstilværelsen, hvilket betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at opretholde den samme levestandard. Personer, der oplever en sådan nedgang i forbrugsmulighederne, kan betragtes som en del af restgruppen med utilstrækkelig. Et stort fald i indkomsten ved overgangen til pensionering vil for de fleste skyldes en for lille i årene som erhvervsaktiv. En stor del af de personer, som i dag overgår til folkepension, har kun været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i slutningen af deres karriereforløb. Mange af disse personer har ikke opbygget en tilstrækkelig pensionsformue. Personer med en videregående uddannelse, som i dag overgår til folkepension, har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i det meste af deres arbejdsliv. De fleste AC-områder har således været dækket af et udbygget arbejdsmarkedspensionssystem allerede siden 1950/60'erne, og FTF-grupper, som fx sygeplejerskerne, har været omfattet siden 1950'erne. Derfor er pensionister med en lille pensionsindkomst primært ufaglærte og faguddannede. Arbejdsmarkedspensionssystemet for disse grupper er ikke fuldt modnet på nuværende tidspunkt. Først i 1993 blev der indgået aftale om arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger inden for LO/DA-området. De aftalte bidragssatser var i begyndelsen meget små, og først i 2010 er de kommet op på 12 pct. Når alle LO/DA-arbejderne har haft mulighed for at indbetale til denne indbetalingssats i hele deres arbejdsliv, vil pensionssystemet være fuldt modnet. Dette vil være tilfældet omkring år Størrelsen og sammensætningen af gruppen af personer med en begrænset i Danmark er tidligere blevet undersøgt i Velfærdskommissionen (2006), Jørgensen (2007), De Økonomiske Råd (2008), Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005) og Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010). Velfærdskommissionen (2006) påviser, at der er en betydelig restgruppe, som stort set ikke har supplerende dækning fra opsparingsbaserede pensioner. Således har knap 20 pct. af de 60-årige i 2003 en pensionsformue, som udgør mindre end kr. Velfærdskommissionen identificerer også restgruppen på baggrund af de årlige pensionsindbetalinger. Udgangspunktet for analysen er personer, der har opsparet mindre end kr. pr. år. I 2003 var der i alt personer, der indbetalte mindre end kr. Jørgensen (2007) finder, at der i 2003 var omkring 13 pct. af de årige, der havde en pensionsformue på mindre end kr. Omkring 25 pct. af de årige har en nettodækningsgrad på mindre end 66 pct. af indkomsten som erhvervsaktiv, mens andre 25 pct. har en dækningsgrad på mere end 92 pct. DØR (2008) viser, at ca. 17 pct. af lønmodtagerne har formuer på mindre end kr. For de selvstændigt erhvervsdrivende er tallet 25 pct. ØEM (2005) finder, at 8,2 pct. af de årige ikke har indbetalt til pension overhovedet i perioden I ØEM (2010) er restgruppen 7,2 pct. Opgjort på baggrund af indbetalinger i perioden Side 4

6 De forskellige mål for afgrænsningen af restgruppen betyder også forskellige konklusioner angående dens størrelse. Denne rapport giver en status over hvor mange og hvilke pensionister, som i dag har en begrænset pensionsindkomst. Dernæst undersøges hvad der kendetegner en blandt de personer, der er i de erhvervsaktive aldre i dag. Erhvervsaktive med begrænset eller ingen vil med stor sandsynlighed blive fremtidens fattige pensionister. Imidlertid kan en lav pensionsindbetalingsprocent godt være forenelig med en pensionsindkomst, der står i rimeligt forhold til indkomsten som erhvervsaktiv. For personer, der har været uden for beskæftigelse i det meste af årene i de erhvervsaktive aldre, vil dette netop være tilfældet, idet det offentlige pensionssystem sikrer en pensionsindkomst, som ligger på niveau med overførselsindkomsten inden pensionering. I hvilken grad modningen af pensionssystemet ændrer på indkomsten blandt de pensioneret skal analyseres på baggrund af data for personer, der har gennemlevet hele deres liv med de samfundsforhold, herunder aftalte bidragssatser, som vi kender i dag. Sådanne data eksisterer naturligvis ikke, og det er derfor nødvendigt at konstruere disse. I denne analyserapport benyttes konstruerede livsforløb, der sammen med DREAM-gruppens pensionsformuemodel kan give et billede på fremtidens pensionisters indkomstforhold - dvs. pensionisterne i et fuldt modnet pensionssystem. Hovedresultaterne i rapporten er, at: - Pensionisterne i dag har høje dækningsgrader. - Modningen af arbejdsmarkedspensionssystemet betyder, at fremtidens pensionister særligt ufaglærte og faglærte - vil have meget større pensionsformuer end i dag. - Blandt nutidens pensionister er der en mindre gruppe, mellem 7 og 11 pct., som vil opleve større fald i forbrugsmulighederne ved overgang til pension. - Denne andel vil falde til det halve, når pensionssystemet er fuldt modnet. Ændrede anciennitetskrav, som livsforløbsmodellen ikke tager højde for, betyder, at andelen af personer med lave dækningsgrader i det modnede system endda kan være overvurderet. - De pensionister, som også har lave dækningsgrader af pensionsindkomsten i det modnede pensionssystem, har haft længere perioder uden for beskæftigelse, men stadig med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Endvidere har perioder i beskæftigelse fortrinsvist fundet sted som ansatte i brancher med ringe pensionsdækning. Analyserapporten er opbygget på følgende måde. I afsnit 6 beskrives tidligere undersøgelser af restgruppen. Afsnit 0 undersøger indkomstforholdene for folkepensionisterne i dag. I afsnit 4 belyses de erhvervsaktives i dag, og i denne forbindelse udpeges de personer, der kan siges at foretage en utilstrækkelig. Afsnit 5 udreder indkomstforholdene for pensionister i et fuldt modnet pensionssystem. Side 5

7 2. Tidligere undersøgelser Størrelsen og sammensætningen af gruppen af personer med en begrænset i Danmark er tidligere blevet undersøgt i Velfærdskommissionen (2006), Jørgensen (2007), De Økonomiske Råd (2008), Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005) og Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010). Velfærdskommissionen (2006) udreder restgruppens størrelse og sammensætning på baggrund af de årlige pensionsindbetalinger og pensionsformuerne i Det påvises, at der er en betydelig restgruppe, som stort set ikke har supplerende dækning fra opsparingsbaserede pensioner. Således har knap 20 pct. af de 60-årige i 2003 en pensionsformue, som udgør mindre end kr. En meget stor andel af disse personer har ikke en kompetencegivende uddannelse. Velfærdskommissionen finder endvidere, at der i 2003 i alt var personer, som indbetalte mindre end kr., hvoraf ca modtog overførselsindkomst uden at være beskæftigede. Omkring personer modtog hverken overførselsindkomst eller var registreret som fuldtidsbeskæftigede. De resterende ca var beskæftigede, hvor halvdelen var uden en kompetencegivende uddannelse. Velfærdskommissionens fremskrivninger viser, at gruppen af personer med en meget lille pensionsformue vil falde betragteligt. I 2078 vil blot 3 pct. af de 60- årige have en pensionsformue, der udgør mindre end kr., mod de knap 20 pct. i Igen er personer uden en kompetencegivende uddannelse overrepræsenteret. Jørgensen (2007) er en større deskriptiv analyse af danskernes med udgangspunkt i individdata. Jørgensen (2007) benytter såvel de årlige pensionsindbetalinger i perioden som pensionsformuerne i 2003 til at belyse, hvilke personer der har en begrænset. Jørgensen (2007) finder, at der i 2003 var omkring 13 pct. af de årige, der havde en pensionsformue på mindre end kr. Kvinder har lavere pensionsformue end mænd, men der er ikke forskel i hvor stor en andel, som sparer op til pension. Ligesom der heller ikke er forskel i, hvor meget af lønnen, der indbetales til pension. Forskellen i pensionsformuerne skal derfor forklares med et generelt lavere lønniveau blandt kvinder. Personer med små pensionsformuer udgøres overvejende af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i kraft af deres ringe arbejdsmarkedstilknytning. Lavt uddannede og indvandrere fra mindre udviklede lande er overrepræsenteret i netop disse grupper, hvorfor deres pensionsformuer følgelig er lave. Dertil kommer, at nogle indvandrere kun har været i Danmark i kortere tid, og dermed ikke har indbetalt til danske pensionsordninger. Andelen af pensionister med supplerende pensionsindkomst falder med alderen. Blandt de årige mænd havde 89 pct. supplerende indkomst, faldende til 80 pct. for årige mænd. Andelene er noget lavere for kvinder. Dækningsgraden varierer meget blandt årige. Omkring 25 pct. har en nettodækningsgrad på mindre end 66 pct. af indkomsten som erhvervsaktiv, mens andre 25 pct. har en dækningsgrad på mere end 92 pct. Personer med længerevarende uddannelser har gennemgående de højeste dækningsgrader. I DØR (2008) indgår en række analyser af forhold, der har relevans for opsparingen. Rapporten udreder således størrelsen og sammensætningen af opsparin- Side 6

8 gen og formuen i Danmark samt pensionsdækningsgrader af en. 1 Endvidere foretages en omfattende analyse af den effektive beskatning af. DØR (2008) undersøger størrelsen og sammensætningen af restgruppen, både defineret ud fra størrelsen af de årlige pensionsindbetalinger i 2005, og størrelsen af pensionsformuer, baseret på oplysninger fra SFI. Restgruppen defineret ud fra de årlige indbetalinger består, som i de ovenstående studier, i første række personer uden for arbejdsmarkedet og selvstændigt erhvervsdrivende. Der er også en relativt stor andel af lønmodtagere uden supplerende pension. Det er personer, der er ansat på områder uden kollektive overenskomst eller virksomhedsaftaler indebærende. Denne gruppe består dels lavtlønsområder, dels af højtlønnede funktionærgrupper. Analyser af de 55-åriges formue, viser, at der er ca. 17 pct. af lønmodtagerne, der har formuer på mindre end kr., og ca. 25 pct. af de selvstændigt erhvervsdrivende. 2 Tallene viser også, at de lavtuddannede gennemgående har meget små formuer, og andelen med formue stiger i takt med formuen. I DØR (2008) indgår en række analyser af forhold, der har relevans for opsparingen. Rapporten udreder således størrelsen og sammensætningen af opsparingen og formuen i Danmark samt pensionsdækningsgrader af en. Endvidere foretages en omfattende analyse af den effektive beskatning af. DØR (2008) undersøger størrelsen og sammensætningen af restgruppen, både defineret ud fra størrelsen af de årlige pensionsindbetalinger i 2005, og størrelsen af pensionsformuer, baseret på oplysninger fra SFI. Restgruppen defineret ud fra de årlige indbetalinger består, som i de ovenstående studier, i første række personer uden for arbejdsmarkedet og selvstændigt erhvervsdrivende. Der er også en relativt stor andel af lønmodtagere uden supplerende pension. Det er personer, der er ansat på områder uden kollektive overenskomst eller virksomhedsaftaler uden. Denne gruppe består af lavtlønsområde og højtlønnede funktionærgrupper. Analyser af de 55-åriges samlede formuer, herunder pensionsformuer, viser, at der er ca. 17 pct. af lønmodtagerne og ca. 25 pct. af de selvstændigt erhvervsdrivende, der har formuer på mindre end kr. Tallene viser også, at en forholdsvis stor andel af de ufaglærte har ganske begrænset DØR (2008) foretager derudover en række regressionsanalyser med henblik på at vise, hvilke karakteristika, der påvirker sandsynligheden for at spare op. Beregningerne er udført på registerdata for årene 1998, 1995 og 2005, og en probit model benyttes til estimering. Resultaterne viser, at sandsynligheden for opsparing er vokset kraftigt fra 1998 til 2005, og samtidigt er forskellene i opsparingstilbøjelighed også blevet mindre på tværs af indkomst, uddannelse og alder. Dette skal i høj grad tilskrives udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne på LO/DA-områedet. Deltidsansatte og selvstændige har lavere sandsynlighed for opsparing, ligesom opsparingssandsynligheden er lavere i brancher med begrænsede aftaler om arbejdsmarkedspensioner, fx transportsektoren. 1 Se boks 1 for en beskrivelse af beregningen af dækningsgraden af pensionsindkomsten. 2 Det står dog ikke klart i hvor høj grad, at der er medregnet formue opsparet i virksomheden for de selvstændigt erhvervsdrivende. Side 7

9 De øgede bidragsprocenter inden for arbejdsmarkedspensioner kan have mindsker anden opsparing, herunder indbetalinger til individuelt tegnede pensionsordninger. Hvorvidt dette er tilfældet, er naturligvis helt afgørende for gennemslaget af den øget udbredelse af arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger på den samlede. På baggrund af estimationer på individdata for årene konkluderes, at arbejdsmarkedspensionerne kun i begrænset omfang fortrænger anden opsparing. Fortrængningen udgør omkring 20 pct. Ligesom Velfærdskommissionen (2005) undersøger DØR (2008) de fremtidige pensionisters pensionsindkomst. Beregningerne af pensionsdækningsgraderne tager udgangspunkt i fremskrivninger foretaget ved brug af DREAM-gruppens pensionsmodel. Disse beregninger viser, at fremtidens pensionister generelt vil have høje dækningsgrader. DØR (2008) vurderer, at den betydelige kan øge tilskyndelsen til tidlig tilbagetrækning. ØEM (2005) og ØEM (2010) benytter de åriges årlige til at indkredse restgruppen. Restgruppen defineres som personer, der ikke har foretaget pensionsindskud udover ATP i syv sammenhængende år. Endvidere er uddannelsessøgende og førtidspensionister frasorteret. I ØEM (2005) udgør restgruppen 8,2 pct. (indbetalinger i ), mens restgruppen i ØEM (2010) udgør 7,2 pct. (indbetalinger i ). Omkring halvdelen af denne restgruppe har en svag arbejdsmarkedstilknytning, og hovedparten tilhører derfor lavindkomstgruppen blandt de erhvervsaktive. I forhold til lønmodtagergruppen som helhed er en større andel af lønmodtagerne i restgruppen beskæftiget inden for brancherne landbrug mv., kultur og sport mv., samt handel og service. En del af disse brancher var ikke tidligere omfattet af arbejdsmarkedspensionsordninger. Side 8

10 3. Pensionisternes indkomst i dag I dette afsnit undersøges størrelsen af indkomsten blandt de nytilgåede pensionister i I denne forbindelse belyses, hvilke personer der er kendetegnet ved at have relativt begrænset forbrugsmulighederne ved pensionering. Til dette benyttes nettodækningsgraden af pensionsindkomsten samt anden formueindkomst, se boks 1. Hvis dækningsgraden er lav, vil den disponible indkomst falde meget ved overgangen til pensionstilværelsen, hvilket betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at opretholde en uændret levestandard. Det kan dog være vanskeligt at fastsætte en dækningsgrad, som for de fleste personer kan siges at være passende. En dækningsgrad på 100 pct. indebærer en uændret indkomst ved pensionering. Dette vil dog normalt føre til et øget rådighedsbeløb, idet udgifterne til en lang række områder falder ved overgangen til pensionstilværelsen, fx transportudgifter i forbindelse med pendling. Dette betyder, at en reduktion i den disponible indkomst ved pensionering for de fleste vil være fuldt ud foreneligt med en ensartet fordeling af velfærden over hele livsforløbet. 3 Hvor stor en nedgang i indkomsten som husholdningen kan håndtere afhænger dog i høj grad af indkomstniveauet inden pensionering. Figur 1 viser nettodækningsgraden for de personer, der overgik til folkepension i 2004 og I 2007 er den gennemsnitlige nettodækningsgrad 91 pct. Det fremgår af Figur 1, at den gennemsnitlige nettodækningsgrad er størst for de personer, som havde den laveste disponible indkomst som erhvervsaktive. Således udgør nettodækningsgraden omkring 120 pct. i 2007 for personer, der havde en disponibel indkomst på mellem 50 og kr. som 59-årig. For personer, der tidligere havde en disponibel indkomst på mellem 100 og kr., er nettodækningsgraden omkring 90 pct. Mere end 40 pct. af de nye pensionister tilhørte denne indkomstgruppe som 59-årige. Figur 1 viser endvidere, at nettodækningsgraden er vokset fra 2004 til For pensionister, der havde en disponibel indkomst på mellem 100 og kr., er dækningsgraden vokset fra 87 til 91 pct. 3 Den øgede fritid kan dog betyde et større ønske om aktiviteter, fx udenlandsrejser, som øger indkomstbehovet. Side 9

11 Figur 1 Nettodækningsgraden for nytilgåede pensionister i 2004 og i > Disp. indk. som 59-årig, kr. Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Som følge af lavere folkepensionsalder i løbet af 2004 bygger beregningerne for 2004 på 68-årige pensionister, mens nettodækningsgraden er beregnet for 66-årige pensionister i Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Blandt de pensionister, der var beskæftigede som 59-årig, er der forholdsvis stor forskel i nettodækningsgraden, jf. figur 2 og 3. Dette er også tilfældet for et givent niveau af den disponible indkomst. Selvstændige uden ansatte har i gennemsnit en nettodækningsgrad af pensionsindkomsten, der er større end de selvstændige med mindst én ansat, jf. figur 2. Særligt er forskellen stor for selvstændige med en disponibel indkomst mellem og kr., og den gennemsnitlige nettodækningsgrad ligger 12 pct.point højere for selvstændige uden ansatte. Side 10

12 Figur 2 Nettodækningsgraden for nytilgåede pensionister, selvstændige som 59-årige, Figur 3 Nettodækningsgraden for nytilgåede pensionister, lønmodtagere som 59-årige, >300 Disp. indk som 59-årig, kr. Selvstændig (>1 ansat) Selvstændig (1 ansat) > Disp. indk som 59-årig, kr. Lønm., højt og mel. niveau Lønm., grundniveau Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Nettodækningsgraden er beregnet for 66-årige pensionister i Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Nettodækningsgraden er beregnet for 66-årige pensionister i Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Ligeledes er der stor variation i dækningsgraden inden for gruppen af lønmodtagere. Lønmodtagere på grundniveau har ved alle indkomstniveauerne en lavere dækningsgrad end de to andre lønmodtagertyper, jf. figur 3. Personer der har været ledige eller stået uden for arbejdsmarkedet som 59-årig opnår en nettodækningsgrad, der ligger omkring 100 pct., jf. Figur 4 Som det fremgår af figur 5 er nettodækningsgraden stort set voksende i uddannelsesniveauet, og personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse har således den største dækningsgrad. Årsagen til dette skal blandt andet findes i, at disse pensionister har været omfattet af et arbejdsmarkedspensionssystem i det meste af deres arbejdsliv. Dette er derimod ikke tilfældet for de pensionister som enten er ufaglærte eller faglærte. Side 11

13 Boks 1 Beregning af pensionsindkomstens dækningsgrad Dækningsgraden af pensionsindkomsten opgøres for personer, der for nyligt er overgået til folkepension. Beregningen baseres på de 66-årige folkepensionister i 2007, hvis primære indkomstkilde også var pension året før. Dette udelukker ikke, at personer med kortere perioder med erhvervsarbejde i løbet af 2007 bliver klassificeret som folkepensionister. Omkring af de 66-årige folkepensionister har i 2007 en indkomst fra beskæftigelse. Erhvervsindkomsten for hovedparten af denne persongruppe udgør imidlertid en meget begrænset størrelse, og godt halvdelen har en indkomst på mindre end kr. om året. Det er valgt at fjerne folkepensionister med en erhvervsindkomst på mere end kr., hvilket reducerer populationen med godt personer (eller 10 pct.). Dækningsgraden beregnes på personniveau som indkomsten ved 66-årsalderen sat i forhold til indkomsten ved 59-årsalderen. Indkomsterne stammer fra to forskellige indkomstår, hvorfor sammenligningen nødvendiggør en korrektion for pris- og/eller indkomstudviklingen. Det er valgt at opskrive indkomsten som 59-årig med lønudviklingen for de privatansatte i perioden Der benyttes tre måder at opgøre indkomsten på til brug for beregningen af dækningsgraden: - Den personlige disponible indkomst (ekskl. pensionsindbetalinger). - Den personlige disponible indkomst tillagt den realiserede værdi af nettoformuen. Realiseringen af nettoformuen sker løbende med udgangspunkt i den forventede restlevetid for henholdsvis mænd og kvinder. Det er endvidere antaget, at formuen forrentes med en årlig nominel før-skat rente på 4,75 pct. Nettoformuen er de samlede aktiver fratrukket passiver. Dog er hverken kontantbeholdning eller egenkapital i egen virksomhed inkluderet i aktiverne. - Den ækvivalerede disponible indkomst inkl. realiseret nettoformue. Den ækvivalerede indkomst er familiens samlede indkomst fordelt mellem dets medlemmer. For at tage højde for mulige stordriftsfordele er der benyttet en ækvivaleringsfaktor på 0,6, se fx Finansministeriet (2004). Den enkelte vil normalt ikke realisere hele sin nettoformue i sin levetid, hvorfor inkluderingen af denne i den disponible indkomst giver en slags maksimaldækningsgrad, dvs. den højest mulige dækningsgrad givet at der ønskes et udglattet forbrugsforløb i pensionstilværelsen. For det første vil den enkelte ofte have et ønske om at efterlade arv til sine efterkommere. For det andet vil restlevetiden ikke være kendt, hvilket normalt betyder, at noget af eventuel formue ikke realiseres. Side 12

14 Figur 4 Nettodækningsgraden for nytilgåede pensionister, arbejdsløs eller uden for arb. styrken som 59- årige, 2007 Figur 5 Nettodækningsgraden for nytilgåede pensionister, fordelt på uddannelsesniveau, >300 Disp. indk som 59-årig, kr. Arbejdsløse FØP Øvrige uden for arb. styrken > Disp. indk. som 59-årig, kr. Grund. Gymn. Fagudd. KVU MVU LVU Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Nettodækningsgraden er beregnet for 66-årige pensionister i Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Nettodækningsgraden er beregnet for 66- årige pensionister i Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Den gennemsnitlige nettodækningsgrad inden for forskellige indkomstgrupper fortæller ikke i sig selv noget om, hvor mange personer der har en begrænset dækningsgrad af deres pensionsindkomst. Tabel 1 viser derfor fordelingen af nettodækningsgraden inden for tre indkomstgrupper lav, mellem og høj. Lavindkomstgruppen er personer med en disponibel indkomst som 59-årig, der er mindre end kr., mens mellemindkomstgruppen udgøres af personer med en disponibel indkomst mellem 125 og kr. Højindkomstgruppen er personer med en indkomst over kr. I 2007 er der omkring 26 pct. af de pensionister, som tilhørte lavindkomstgruppen som erhvervsaktive, der har en dækningsgrad på mindre end 80 pct. For personer i lavindkomstgruppen kan en stor nedgang i indkomsten ved pensionering betyde, at det kan være ganske vanskeligt at opretholde et rimeligt velstandsniveau. Ikke mindst kan nedgangen betyde, at indkomsten ikke rækker til alle de faste udgifter. 4 Personer med en nettodækningsgrad på mindre end 80 pct. i denne gruppe kan derfor være i risiko for at blive fattige pensionister. Omkring af de nye folkepensionister tilhører denne gruppe, jf. tabel 1. De pensionister, som havde en mellemindkomst som erhvervsaktive, vil normalt kunne håndtere et større fald i indkomstniveauet end lavindkomstgruppen. Mellemindkomstgruppen udgør omkring personer. Knap 35 pct. eller personer i denne gruppe havde en nettodækningsgrad på mindre end 70 pct. En 4 For denne gruppe gælder imidlertid, at folkepensionen inkl. pensionstillægget og andre tillægsydelser vil sikre en fornuftig dækningsgrad. Undtaget herfor er personer, som kun er berettiget til brøkpension, da de ikke opfylder opholdskravet til fuld folkepension. Side 13

15 betragtelig andel oplever med andre ord et større fald i indkomsten ved overgang til pension. Blandt dem, der tilhørte højindkomstgruppen, er der 32 pct. som har en dækningsgrad på mindre end 60 pct. svarende til personer. Tabel 1 Fordeling af nettodækningsgrad (personlig disponibel indkomst), nytilgåede folkepensionister, 2007 Antal Lavindkomst som 59-årig <60 pct ,9 <70 pct ,1 <80 pct ,5 Alle ,0 Mellemindkomst som 59-årig <50 pct ,5 <60 pct ,7 <70 pct ,7 Alle ,0 Højindkomst som 59-årig <40 pct ,8 <50 pct ,1 <60 pct ,9 Alle ,0 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Personer i lavindkomstgruppen havde en disponibel indkomst som 59-årig på mindre end kr. Mellemindkomstgruppen er personer med en disponibel indkomst i intervallet kr., højindkomstgruppen er alle personer med en disponibel indkomst på mere end kr. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Selvom der bare i de seneste år er sket en markant forøgelse af dækningsgraden for de nye folkepensionister, er der i dag altså stadig en ikke uvæsentlig gruppe af pensionister, hvis indkomst er betydeligt lavere end indkomsten som erhvervsaktive. For de personer, hvor en lav nettodækningsgrad normalt vil være mest problematisk, dvs. lavindkomstgruppen, er andelen med lave dækningsgrader dog af en mindre størrelse. Den enkelte kan dog have forbrugsmuligheder som overstiger det niveau, som den personlige disponible indkomst. For det første vil en betydelig del af de nytilkomne folkepensionister have opbygget en formue i frie midler. Derudover bor mere end halvdelen af de 66-årige pensionister i ejerbolig. Den frie opsparing kan ikke nødvendigvis kategoriseres som. Realiseringen af disse midler kan dog være et væsentligt bidrag til den årlige pensionsindkomst. For det andet vil der inden for den enkelte husstand normalt ske en omfordeling af forbrugsmulighederne, og ikke mindst vil de faste udgifter kunne deles mellem husstandes beboere. Disse forhold kan føre til en højere reel dækningsgrad af pensionsindkomsten. Det fremgår således af tabel 2, at medianpersonen blandt de nye folkepensionister har en nettoformue på knap kr. Hvis denne formue udbetales løbende med udgangspunkt i den forventede restlevetid, giver denne udbetalinger på kr., som kan indgå direkte i husstandens årlige rådighedsbeløb. Det er ikke overraskende særligt i højindkomstgruppen, hvor nettoformuen udgør en betragtelig størrelse, og "median-udbetalingerne" udgør her kr. om året. Side 14

16 Tabel 2 Nettoformue ekskl. pensionsformue, nytilgåede folkepensionister, 2007 Gns. Median 1. kvartil 4. kvartil Lavindkomst som 59-årig Kr Nettoformue Løbende "udbetalinger" Mellemindkomst som 59-årig Kr Nettoformue Løbende "udbetalinger" Højindkomst som 59-årig Kr Nettoformue Løbende "udbetalinger" Alle Kr Nettoformue Løbende "udbetalinger" Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Realiseringen af nettoformuen har stor betydning for de samlede forbrugsmuligheder for de nytilgåede folkepensionister, jf. figur 6. Dette gælder samtlige uddannelsesgrupper, og de løbende "udbetalinger" fra nettoformuen øger således forbrugsmulighederne med kr. for de ufaglærte, og med og kr. for henholdsvis de faglærte og ufaglærte. Figur 6 Samlede forbrugsmuligheder med realisering af nettoformue, gennemsnit, nytilgåede folkepensionister, 2007 Kr Ufagl. Fagl. Vid. udd. Nettoformue (realiseret) Disponibel indkomst Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for opgørelse af nettoformue samt realisering af denne. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Tabel 3 viser fordelingen af nettodækningsgrader, hvor den disponible indkomst på pensionstidspunktet inkluderer udbetalinger fra nettoformue. Den personlige indkomst er alene personernes egen indkomst, mens den ækvivalerede er familiens samlede indkomst fordelt mellem dens medlemmer. Inkluderingen af udbetalingerne fra nettoformuen mindsker særligt andelen af personer med små dækningsgrader i mellem- og højindkomstgruppen. Side 15

17 I højindkomstgruppen sker der således en halvering af andelen med en dækningsgrad under 60 pct. Hvis de disponible indkomst ækvivaleres, sker der et markant fald for samtlige af indkomstgrupperne. Således er der blot 11 pct. af lavindkomstgruppen, der har en dækningsgrad under 80 pct., mod 26 pct., når nettoformuen ikke inkluderes, og indkomsterne ikke ækvivaleres. Tabel 3 Fordeling af nettodækningsgrad (disponibel indkomst inkl. realisering af nettoformue), nytilgåede folkepensionister, 2007 Personlig indkomst Ækvivaleret indkomst Lavindkomst som 59-årig <60 pct. 6,5 2,9 <70 pct. 13,2 5,8 <80 pct. 21,1 10,7 Mellemindkomst som 59-årig <50 pct. 7,6 1,7 <60 pct. 15,5 4,0 <70 pct. 23,2 8,6 Højindkomst som 59-årig <40 pct. 5,9 1,8 <50 pct. 10,3 3,3 <60 pct. 15,9 6,8 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for indkomstbegreber og beregning af nettodækningsgrad. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Resultaterne i tabel 3 viser, at hovedparten af de personer, der har en lille nettodækningsgrad af pensionsindkomsten, vil kunne øge denne indkomst ved at realisere deres nettoformue, fx ved at belåne friværdi i egen bolig. Dertil kommer at en stor andel af personerne med en lav dækningsgrad danner par med personer, der har opbygget større pensions- og nettoformue. Med den typiske fordeling af forbrugsmuligheder inden for familien betyder dette, at disse personer vil have højere levestandard end den personlige nettodækningsgrad tilsiger. Meget tyder derfor på, at det blot er en ganske lille andel af de nytilkomne folkepensionister i dag, som vil opleve en større nedgang i forbrugsmulighederne ved pensionering. Side 16

18 4. De erhvervsaktives i dag I dette afsnit belyses restgruppens størrelse og sammensætning på baggrund af pensionsindbetalingerne i perioden Restgruppen af personer med utilstrækkelige pensionsindbetalinger afgrænses på tre forskellige måder, jf. boks 2. De valgte afgrænsninger er inspireret af tidligere undersøgelser på området. De forskellige kriterier i boks 2 vil ikke nødvendigvis give et korrekt billede af de indkomstforhold, som personerne i de forskellige restgrupper vil møde ved pensionering. For det første vil ingen eller ringe ikke nødvendigvis indebære lav (netto-)dækningsgrad af pensionsindkomsten. For personer med ringe arbejdsmarkedstilknytning i det meste af arbejdslivet og deraf følgende lav livsindkomst, vil den offentlige pension nemlig sikre en indkomst, der er tæt på eller modsvarer indkomsten i den erhvervsaktive alder. For en stor gruppe personer vil en lille opsparing som andel af den løbende indkomst dog give anledning til en større nedgang i forbrugsmulighederne ved pensionering. De årlige pensionsindbetalinger vil i dette tilfælde kunne benyttes til at identificere restgruppen. Som det fremgår af tabel er således ganske vanskeligt at fastsætte et minimumskrav til indbetalingsprocenten, som er relevant for alle indkomstgrupper. Eksempelvis kan en indbetalingsprocent på mindre end 4,4 pct. godt være forenelig med en høj nettodækningsgrad, hvis man tilhørte en af de laveste indkomstdeciler som erhvervsaktiv. Omvendt vil en indbetalingsprocent et godt stykke over de 4,4 pct. ikke nødvendigvis sikre en fornuftig dækningsgrad, hvis personen tilhører højindkomstgruppen. Tabel 4 Sammenhæng mellem indbetalingsprocenten og nettodækningsgraden Indkomstdecil (30-59 år) Indkomst (median) Indbetalingspct. (median) Pensionsformue (66 år) Bruttodækningsgrad Nettodækningsgrad --- Kr Kr , , , ,5 88, , , , ,4 86, , ,6 80, , ,5 77, , ,3 73, , ,1 73, , ,9 70, , ,5 64,6 Kilde: Michael Jørgensen, SFI. Side 17

19 Boks 2 De tre restgruppebegreber Til afgrænsningen af restgruppen benyttes de samlede pensionsindbetalingerne. Disse udgøres af alle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger samt privattegnede ordninger. Derimod indgår hverken arbejdsmarkedets tillægspension (ATP) eller den særlige (SP). ATP og SP er obligatoriske lovpligtige pensionsordninger. ATP omfatter lønmodtagere samt personer, der modtager arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, VEU- og uddannelsesgodtgørelse, introduktions-, ledigheds og aktiveringsydelse, kontanthjælp, tabt arbejdsfortjeneste mv. Det er endvidere muligt at indbetale bidrag til ATP, hvis man modtager førtidspension, delpension, fleksydelse, overgangsydelse eller efterløn. ATP er dog obligatorisk for personer, der modtager førtidspension efter reglerne, som trådte i kraft i Selvstændige, der tidligere har været lønmodtagere, kan fortsætte indbetalingerne til ATP. SP omfatter stort set alle med undtagelse af personer i tilbagetrækningsordninger. Ordningen blev indført i 1998, men har været suspenderet fra og med Personer på dagpenge indbetaler dobbelt ATP-bidrag. Der kan argumenteres for, at den ene halvdel af disse indbetalinger bør indgår i den samlede, når denne benyttes til at afgrænse restgruppen. Datamæssigt giver dette imidlertid anledning til nogle udfordringer, idet en person, der modtager dagpenge i løbet af år, normalt også har haft en arbejdsindkomst, som er forbundet med en ATP-indbetaling. Dermed er det vanskeligt at udskille det dobbelte ATP-bidrag. Halvdelen af et evt. dobbelt ATP-bidrag er derfor ikke medregnet i den samlede. Da ATP og SP af betragtes som søjle 1-indbetalinger, det alene indbetalinger til pensionsordninger inden for søjle 2 og 3, der indgår i afgrænsningen af restgruppen. Restgruppe 1: Personer med indbetalingsprocent af den korrigerede bruttoindkomst, der er mindre end 50 pct. af medianindbetalingsprocenten. Dette svarer i 2007 til en indbetalingsprocent på mindre end 4,4 pct. Restgruppe 2: Personer med indbetalinger mindre end kr. (2007- niveau). Beløbet svarer til 6 pct. af satsen for en enlig (ikke-forsørger) kontanthjælpsmodtager. Restgruppe 3: Alle personer med samlede pensionsindbetalinger på 0 kr. Der indgår ikke anden opsparing i analysen end formel. Fri opsparing i bolig eller egen virksomhed kan godt ske med henblik på at sikre en passende pensionsindkomst. Det er imidlertid ikke givet, at denne opsparing i sidste ende vil indgå i pensionsindkomsten. Der kan ikke peges på en restgruppedefinition, som i alle sammenhænge giver det meste korrekte billede af hvilke personer, der ikke sparer tilstrækkeligt i pension. Derfor benyttes alle tre afgrænsninger i det følgende. Ifølge restgruppebegreb 1 er det knap 40 pct. af de årige, der tilhører restgruppe, jf. tabel 5. Restgruppebegreb 2 giver derimod en restgruppe på knap 35 pct., og restgruppebegreb 3 giver en restgruppe på 27 pct. Side 18

20 I alt drejer det sig om henholdsvis 1,2 mio., 1,0 mio. og personer under restgruppebegreb 1, 2 og 3. Det valgte restgruppebegreb har dermed stor betydning for, hvor stor en andel af befolkningen, der vurderes at tilhøre restgruppen. Tabel 5 Andel i restgruppen, 1-års pensionsindbetalinger, 2007 Restgruppe , pct årige 39,3 34,8 26, årige ekskl. studerende 31,1 26,3 20, årige i arbejdsstyrken 23,4 18,2 12, årige fuldtidsbeskæftigede 17,2 12,0 7, årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 13,5 8,9 5,2 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. En betydelig del af personer i 20'erne er uddannelsessøgende eller tager sabbatår. De studerende vil normalt ikke foretage pensionsindbetalinger, hvorfor de ifølge afgrænsningerne umiddelbart vil være en del af restgruppen. Set i et livsperspektiv er dette imidlertid misvisende, idet disse personer normalt vil have fornuftige indbetalinger senere i livet, der kompenserer for de manglende indbetalinger under studieforløbet. For personer i begyndelsen af 20'erme gælder endvidere, at mange er ansat i løsere ansættelsesforhold, fx vikariater, med en mindre omfattende aftale om pensionsbidrag. Disse ansættelsesforhold vil sjældent være betegnende for den resterende del af arbejdslivet. Givet disse betragtninger kan der argumenteres for, at populationen yderligere afgrænses til årige ekskl. studerende. Det fremgår af tabel 5, at dette indebærer, at restgruppen falder til henholdsvis 31, 26 og 20 pct. Hvis den betragtede persongruppe derudover afgrænses til personer i arbejdsstyrken, falder restgruppen til henholdsvis 23, 18 og 13 pct., jf. tabel 5. For personer i beskæftigelse tyder meget på, at udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner har givet anledning til en udvidelse af personer med udover ATP og SP, se fx DØR (2008). Arbejdsmarkedspensionsordningerne har derimod i sagens natur vanskeligere ved at sikre en fornuftig indbetalingsprofil for personer, der enten er ledige eller står helt uden for arbejdsmarkedet. Det er derfor ikke overraskende, at andelen af personer med utilstrækkelig falder, når alene fuldtidsbeskæftigede betragtes. Således udgør restgruppen henholdsvis 17, 12 og 8 pct. for denne gruppe, jf. tabel 5. 5 Blandt de årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere udgør restgruppen 14, 9 og 5 pct. Umiddelbart er der altså en ganske stor andel af de heltidsbeskæftigede lønmodtagere, der ikke eller kun i ringe grad pensionsopsparer. En stor del af forklaringen på dette skal findes i, at udbredelsen af arbejdsmarkedspensionsordninger ikke er lige intensiv i alle brancher. I denne analyse udpeges de brancher, hvor en stor andel af de fuldtidsansatte ikke sparer op til pension. 5 Foruden i højere grad at være en del af arbejdsmarkedspensionssystemet er fuldtidsbeskæftigede endvidere kendetegnet ved at have karakteristika, der er forenelig med en (høj), hvilket den økonometriske analyse i afsnit 4 afdækker. Side 19

21 For alle de tre restgruppebegreber gælder, at andelen i restgruppen blandt de årige (ekskl. tjenestemænd, invalidepensionister og studerende) er faldet i perioden , jf. Figur 7. Det største fald iagttages i restgruppe 2, som er faldet med 11 pct. point i perioden. Restgruppe 1 og 3 er faldet med henholdsvis 6 og 7 pct. point, hvor det meste af faldet sker fra 2003 og frem. Figur 7 Andel i restgruppen, årige, ekskl. studerende, Figur 8 Andel i restgruppen, årige, fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister. Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Som det fremgår af figur 8, er der også sket et stort fald i restgruppen blandt de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, og restgruppen er således faldet med 10, 15 og 10 pct.point i henholdsvis restgruppe 1, 2 og 3. I 1998 udgjorde restgruppen 24 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere ifølge restgruppebegreb 1, mens denne andel var faldet til knap 14 pct. i Faldet i restgruppen i perioden skal givetvis tilskrives den høje økonomiske aktivitet samt de højere aftalte bidragssatser. Den højere beskæftigelsesfrekvens, jf. Figur 9, har således ført til flere personer, som er omfattet af arbejdsgiveradministrerede ordninger. Endvidere kan den højere efterspørgsel på arbejdskraft have ført til skift mellem brancher med forskellige pensionsdækninger. Hvordan dette har påvirket restgruppens størrelse er dog mindre klart. De øgede bidragssatser inden for en række overenskomstområder, jf. Figur 10, indebærer særligt store stigninger på LO/DA-området, hvor de aftalte bidragssatser blot udgjorde 3-4 pct. i En stor del af de ansatte inden for dette område har derfor tidligere tilhørt restgruppen ifølge afgrænsning 1 og 2. Disse ændringer af arbejdsmarkedspensionssystemet har haft en mere permanent effekt på størrelsen af restgruppen end den høje økonomiske aktivitet i perioden. Side 20

22 Figur 9 Beskæftigelse og ledighed, Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort for de årige. Ledigheden i pct. af arbejdsstyrken er for de årge. Kilde: Danmarks Statistik. Figur 10 Aftalte bidragssatser, udvalgte overenskomstområder, LO-DA arbejdere LO-DA funktionærer Lærere Pædagoger Anm.: Bidragssatserne angiver den aftalte pensionsindbetalingsprocent af lønmodtagernes løn (inkl. skat og arbejdsmarkedsbidrag) ekskl. eget pensionsbidrag. Kilde: DØR (2008). Figur 11 indikerer således, at de øgede bidragssatser har haft stor betydning for indbetalingerne blandt de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Således har mere end 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere en pensionsindbetalingsprocent på 10 pct. eller derover i 2007, mens dette kun er tilfældet for omkring 43 pct. i samme gruppe i Udover forøgelsen af bidragssatserne, er der også sket ændringer i betingelserne inden for arbejdsmarkedspensionsområdet. Af særlig betydning for restgruppens størrelse har ændringer i karensregler for optagelse i de forskellige pensionsordninger. Reglerne betød tidligere, at der kunne gå ganske mange måneder inden nyansatte påbegyndte deres indbetalinger til de arbejdsgiveradministrerede ordninger. Inden for fagområder med stor omsætning af de ansatte kan disse regler have stor betydning for de årlige indbetalinger til pension, specielt hvis området også er kendetegnet ved forholdsvis lave bidragssatser. Det er overvejende i slutningen af perioden, hvor karensreglerne er blevet justeret. Side 21

23 >25 Figur 11 Fordelingen af pensionsindbetalingsprocentens størrelse, årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, 1998 og Pensionsindbetalingsprocent Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for beregningen af pensionsindbetalingsprocenten. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Selvom restgruppen er faldet i perioden, er der imidlertid stadig en ikke uvæsentlig andel af de årige, som ikke eller blot i ringe grad indbetaler til pension i Udviklingen i restgruppens størrelse belyses dog ved enkelt års indbetalinger, hvilket givetvis leder til en overvurdering af restgruppens faktiske omfang. I figur 12 vises derfor andelen i restgruppen blandt årige på baggrund af pensionsindbetalingerne i ét eller flere sammenhængende år. 6 I boks 3 er der redegjort for, hvordan restgruppen afgrænses ifølge de tre restgruppebegreber. Når der tages udgangspunkt i pensionsindbetalingerne i 1998, udgør restgruppen mellem 26 og 36 pct. afhængigt af det anvendte restgruppebegreb. Derimod udgør restgruppen mellem 23 og 34 pct., når afgrænsningen sker på baggrund af pensionsindbetalingerne i to sammenhængende år. 6 De årige i 1998 fjernes, idet disse personer når efterløns- og folkepensionsalderen i løbet af perioden. Side 22

24 Boks 3 Afgrænsning af restgruppen på baggrund af flere års pensionsindbetalinger Restgruppe 1: Pensionsindbetalingsprocenten beregnes som summen af de årlige pensionsindbetalinger divideret med summen af den korrigerede bruttoindkomst for den samme periode (fx årene ). Afgrænsningen sker ved at sammenholde denne indbetalingsprocent med den sats, der svarer til 50 pct. af medianindbetalingsprocenten. Medianindbetalingsprocenten for flere år beregnes som gennemsnittet af medianindbetalingsprocenten i den betragtede periode. Restgruppe 2: Grænsen for at tilhøre restgruppen fastsættes ved 6 pct. af summen af satsen for en enlig (ikke-forsørger) kontanthjælpsmodtager i årene i den betragtede periode. Restgruppe 3: Ligesom når afgrænsningen sker på baggrund af ét enkelt års pensionsindbetalinger, er det alle personer med samlede pensionsindbetalinger på 0 kr., der tilhører restgruppen ifølge dette begreb. Hvis indbetalingerne i fem sammenhængende år betragtes, falder andelen i restgruppen til 31, 29 og 16 pct. i henholdsvis restgruppe 1, 2 og 3. Indbetalinger i en ti års periode giver restgruppeandele på henholdsvis 27, 24 og 12 pct., jf. figur 12. Under restgruppebegreb 1 og 2 falder restgruppeandelen altså med 1/4 og 1/3, når ti frem for ét enkelt års indbetalinger anvendes til at afgrænse restgruppen. Figur 12 Andel i restgruppen, flere års indbetalinger, årige, Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 År Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Der benyttes statusoplysninger fra Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Dette afslører, at mellem 1/4 og 1/3 af restgruppen i ét enkelt år umiddelbart kan tilskrives personer med svingende indkomst, hvorfor restgruppen isoleret set vil blive overvurderet med omtrent denne størrelsesorden, når ét enkelt års Side 23

25 indbetalinger benyttes. 7 Udviklingen i de aftalte bidragssatser og de gunstige konjunkturer i perioden betyder dog, at en alt-andet-lige vokser henover årene. Ændringen i restgruppens størrelse, når flere års indbetalinger anvendes, skal derfor ses som resultatet af, at der tages højde for svingende indbetalinger på mikroniveau, og at restgruppen er faldet på makroniveau. Indbetalingerne tidligere i perioden sker ikke med de bidragssatser, den beskæftigelse, osv. der er gældende i dag, hvilket trækker i retning af, at restgruppen overvurderes ved denne opgørelsesmetode. 8 En måde at afsløre de socioøkonomiske grupper, hvor persistensen i de manglende pensionsindbetalinger er størst, er ved at konstruere overlevelseskurver for de personer, der tilhørte restgruppen i Overlevelseskurverne beregnes ved for hvert af de efterfølgende år at undersøge, om personerne stadig opfylder kriterierne for at være en del af restgruppen. Dermed kan der opnås indsigt i, hvilke typer af personer, der har vanskeligst ved at udtræde af restgruppen. Restgruppen i 1998 afgrænses ved restgruppe 1. Det påvirker ikke resultaterne i nævneværdig grad, hvis restgruppebegreb 2 eller 3 anvendes. Som det fremgår af figur 13 er lønmodtagere betydeligt hurtigere til at udtræde af restgruppen end andre socioøkonomiske grupper. Af de lønmodtagere, der indgik i restgruppen i 1998, er det mindre end 40 pct., som stadig tilhører restgruppen efter 10 år. For personer, der stod uden for arbejdsmarkedet og indgik i restgruppen i 1998, er der derimod en ganske lavere afgang fra restgruppen i perioden. Knap 70 pct. af gruppen indgår stadig i restgruppen i Det giver ikke mening, at sammenligne niveauet af restgruppe 3, når 1- frem for 10-års indbetalinger anvendes, med henblik på at vurdere hvor stor en andel af restgruppen, der kan tilskrives svingende pensionsindbetalinger. Blot 1 krones indbetaling til pension i ét enkelt år er nemlig ensbetydende med, at personen ikke indgår i restgruppen. 8 Hvis ingen har svingende pensionsindbetalinger, vil brug af flere års pensionsindbetalinger entydigt give anledning til en overvurdering af restgruppens størrelse. Side 24

26 Figur 13 Overlevelseskurver, restgruppe 1, socioøkonomisk status, årige i 1998, Indeks (1998=100) Selvstændige Lønmodtagere År Ledige Uden for arb. styrke Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Der benyttes statusoplysninger fra Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Da lønmodtagere udtræder ganske hurtigt af restgruppen, er det heller ikke overraskende, at andelen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i restgruppen antager en meget lille størrelse, når flere års indbetalinger benyttes ved afgrænsningen af restgruppen, jf. figur 14. På baggrund af ét års indbetalinger tilhører mellem 7 og 13 pct. af de heltidsbeskæftigede lønmodtagere restgruppen. Denne andel falder til mellem knap 1 og 5 pct., når afgrænsningen sker ved 10 sammenhængende års pensionsindbetalinger. Der er altså mindre end 1 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der ikke foretager nogen former for pensionsindbetalinger overhovedet i perioden Side 25

27 Figur 14 Andel af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i restgruppen, flere års indbetalinger, årige, Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 År Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Der benyttes statusoplysninger fra Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Figur 15 viser andelen i restgruppen i 2007 fordelt på aldersgrupper. Sandsynligheden for at tilhøre restgruppen er størst for yngre og ældre i de erhvervsaktive aldre. Hvad angår de yngre, dvs. de årige, er de i gang med at etablere sig på arbejdsmarkedet, og mange af disse personer er ansat i løsere ansættelsesforhold, fx vikariater, hvor pensionsordningen normalt ikke er særligt omfattende. Knap 4 pct. af de årige lønmodtagere er ansat i vikarbureauer, hvorimod det er mindre end 1 pct. af de årige. 9 Derudover betyder den løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, at beskæftigelsesfrekvensen for denne aldersgruppe er lavere end for de årige. I 2007 er beskæftigelsesfrekvensen blandt de årige således 80 pct. mod godt 86 pct. for de årige. Dertil kommer, at årige oftere skifter job, hvilket kan give karensperioder i forhold til indbetaling i arbejdsmarkedspensioner. De årige har ligeledes en større risiko for at tilhøre restgruppen, jf. figur 15. Dette skal fortrinsvist forklares med en ringere arbejdsmarkedstilknytning for denne gruppe. Således er førtidspensionsfrekvensen omkring 13 pct. hos de årige mod 5 pct. blandt de årige Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen ekskl. tjenestemænd, invalidepensionister og studerende 10 Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen ekskl. tjenestemænd, invalidepensionister og studerende. Side 26

28 Figur 15 Andel i restgruppen, alder, årige, Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Alder Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Personer med en anden etnisk oprindelse end dansk har en betydelig større sandsynlighed for at tilhøre restgruppen end etniske danskere, jf. figur 16. Værst ser det ud for indvandrere fra mindre udviklede lande, hvor op i mod 70 pct. tilhører restgruppen. Derimod er det omkring 50 pct. af indvandrerne fra mere udviklede lande og blot 25 pct. blandt danskere. En betydelig del af mersandsynligheden for at tilhøre restgruppen blandt indvandrere fra mindre udviklede lande kan forklares med begrænset arbejdsmarkedstilknytning for denne befolkningsgruppe. Ifølge restgruppebegreb 2 og 3 er en lidt større andel af kvinderne i restgruppen, mens der ingen forskel er mellem mænd og kvinder, når restgruppebegreb 3 benyttes ved afgrænsningen, jf. figur 17. Dette afspejler, at selvom kvinder opsparer mindre i kroner og øre, er der stort set ingen forskel i pensionsindbetalingsprocenten mellem kønnene. Side 27

29 Figur 16 Andel i restgruppen, etnisk herkomst, årige, 2007 Figur 17 Andel i restgruppen, køn, årige, Dansk. Ind. mere udv. Ind. mindre udv. Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe Mænd Kvinder Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Omtrent 50 pct. af personer, der bor i lejebolig, tilhører restgruppen, mens det kun er 20 pct. blandt boligejere, jf. figur 19. Da investeringen i ejerboligen potentielt er i pensionsøjemed, tyder den lavere andel af boligejere i restgruppen på, at disse personer vil stå over for bedre indkomstforhold ved pensionering end lejerne. Andelen i restgruppen blandt enlige er større end blandt gifte og samlevende, og udgør knap 45 pct. i denne gruppe mod omkring 25 pct. blandt de gifte og samlevende, jf. figur 19. Figur 18 Andel i restgruppen, lejer/ejer, årige, 2007 Figur 19 Andel i restgruppen, enlige/gifte, årige, Lejer Ejer Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 60 Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen Enlige Gifte og samlevende Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Personer i et parforhold er mindst ligeså tilbøjelige til at tilhøre restgruppen som enlige, hvis deres partner ikke foretager, jf. figur 20. Derimod udgør andelen i restgruppen blot omkring 15 pct., når partneren sparer op til pension. Overordnet er det muligt at pege på to årsager til, at en inden for et parforhold samvarierer positivt såvel som negativt. For det Side 28

30 Grund. Gymn. Fag. KVU MVU LVU første kan der være sammenfald i de socioøkonomiske karakteristika, fx etnisk herkomst og uddannelsesniveau, hvilket tilsiger en positiv samvariation i en for personerne i parforholdet. For det andet kan skattemæssige overvejelser og/eller et ønske om indkomstudjævning inden for parforholdet føre til, at den ene partners substituerer den andens. Dette trækker i retning af negativ korrelation. Figur 20 tyder på, at det primært er sammenfaldet i karakteristika, der er bestemmende for en i parforholdet. Dette understøttes af korrelationskoefficienten mellem partnernes der er signifikant og udgør 0, Figur 20 Andel i restgruppen, gift/saml. med/uden pension, årige, 2007 Figur 21 Andel i restgruppen, uddannelse, årige, Gift/saml. uden pension Gift/saml. med pension Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. KVU, MVU og LVU dækker over henholdsvis kort, mellemlang og videregående uddannelse. Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. På tværs af uddannelsesgrupper er der stor forskel i sandsynligheden for at tilhøre restgruppen, jf. figur 20. Således er knap 50 pct. af de grundskoleuddannede i restgruppen, mens det blot er lidt over 10 pct. af personerne med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. MVU'ere har en lidt lavere sandsynlighed end LVU'er. Det skal givetvis tilskrives, at en større andel af den førstnævnte gruppe er ansat inden for brancher med en høj dækningsgrad af pensionsordninger, fx sygeplejersker og lærere. En sammenligning af restgruppen med personer uden for gruppen viser, at der er ganske store indkomstforskelle mellem de to grupper, jf. tabel 6. Således udgør forskellen i medianbruttoindkomsten op mod kr. Endvidere er der også betydelig forskel i medianpersonens nettoformue. Nettoformuen er de samlede aktiver fratrukket passiver. Aktiverne inkluderer dog hverken kontantbeholdning, egenkapital i egen virksomhed eller. 11 Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen i Korrelationskoefficienten (Pearsons) ligger mellem -1 og 1, som henholdsvis angiver en perfekt negativ og positiv korrelation. Side 29

31 (-200) (-200)-(-150) (-150)-(-100) (-100)-(-50) (-50) >1.000 Tabel 6 Nettoformue og bruttoindkomst, årige, 2007 Nettoformue Bruttoindkomst ---- Median, kr Restgruppe 1 Restgruppe 2 Nej Ja Nej Ja Restgruppe 3 Nej Ja Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Medianpersonen i restgruppe 3 har ingen formue, mens denne udgør mere end kr. for medianpersonen uden for restgruppen. Pensionsindbetalingerne som andel af indkomsten og nettoformuen følger et lidt specielt mønster. For personer med negative nettoformuer falder pensionsindbetalingsprocenten, når nettoformuen øges. Ca. 35 pct. af de årige har en negativ nettoformue. For personer med en nettoformue omkring 0, ligger pensionsindbetalingsprocenten på knap 7 pct. Pensionsindbetalingerne som andel af indkomsten vokser med størrelsen af nettoformuen, når nettoformuen er positiv. Figur 22 Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent fordelt på nettoformue, årige, Andel Pensionsindbetalingsprocent Nettoformue, kr. Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Dette indikerer, at personerne i restgruppen ikke kompenserer for den manglende via opbygning af nettoformue. Omkring halvdelen af de selvstændige opsparer mindre end 6 pct. af satsen for en enlig kontanthjælpsmodtager, hvorimod dette kun er tilfældet for under 10 pct. af lønmodtagerne med mellemhøjt kvalifikationsniveau eller derover. For Side 30

32 Lønm. (højt) Lønm. (mellem) Lønm. (grund) Selv. Topleder Lønm. (højt) Lønm. (mellem) Lønm. (grund) den selvstændige kan det være en fornuftig privatøkonomisk prioritering ikke at foretage i en pensionskasse, hvis den forventede risiko- og afkastprofil knyttet til investeringen i personens virksomhed synes mere fordelagtig. Investeringen i virksomheden kan imidlertid være ganske risikabel, idet risikoen ikke spredes. Dermed vil den selvstændige i mindre grad være sikker på niveauet af den fremtidige pensionsindkomst, hvorfor risikoen for at tilhøre restgruppen for denne gruppe er betydeligt højere end for personer, der foretager egentlig. Deltidsbeskæftigede har en markant højere sandsynlighed for at tilhøre restgruppen end heltidsbeskæftigede lønmodtagere. Således tilhører halvdelen af de deltidsbeskæftigede restgruppen mod blot 10 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Figur 23 Andel i restgruppen, socioøkonomisk status, deltidsbeskæftigede, årige, 2007 Figur 24 Andel i restgruppen, socioøkonomisk status, fuldtidsbeskæftigede, årige, Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Restgruppe 3 Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Selvstændige og topledere er kun opgjort som fuldtidsbeskæftigede. Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. I dag er langt hovedparten af de ansatte på det danske arbejdsmarked omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Dette tilsiger, at kun en ganske lille andel af lønmodtagerne vil indgå i restgruppen, men som det fremgår af figur 23 samt figur 24, udgør restgruppen blandt lønmodtagere ikke desto mindre mellem 8 og 18 pct. For brancher, der er omfattet af disse ordninger, kan dette tilskrives primært to forhold. For det første kan årsagen findes i de benyttede statusoplysninger i afgrænsningen af gruppen af lønmodtagere. Statusoplysningerne indhentes ultimo november måned i året før, hvilket betyder, at årets pensionsindbetalinger ikke nødvendigvis vil være knyttet til denne status. Eksempelvis vil pensionsindbetalinger givetvis være små, hvis en person er arbejdsløs det meste af året, selvom personen var tilknyttet en branche med en god pensionsdækning året før. For det andet kan en lønmodtager med flere jobskift i løbet af året være omfattet af karensregler, der indebærer, at pensionsindbetalingerne først påbegyndes et stykke inde i det nye ansættelsesforhold, typisk nogle måneder. Der er imidlertid sket store ændringer i anciennitetskravene de såkaldte karensregler inden for fx hotel og restauration i forbindelse med overenskomsterne i 2007, Side 31

33 2008 og Dertil kommer de afledte effekter på andre områder. Dette betyder, at en stor del af de ansatte, som tidligere måtte undvære arbejdsmarkedspensioner i op mod ét år efter et jobskift, nu ofte vil være omfattet af en pensionsordning med det samme. Det betyder, at indbetalingsoplysninger fra 2007 vil overvurdere restgruppens størrelse fremadrettet inden for disse områder. I Figur 25 vises de 20 brancher, hvor andelen af fuldtidsbeskæftigede ansatte i restgruppen er størst. Det fremgår af figuren, at op mod halvdelen af de ansatte i landbrug og restauranter indgår i restgruppen. I branchen af vognmænd er der ligeledes en meget stor andel af ansatte i restgruppen, hvilket også er tilfældet for flere brancher inden for detailhandel. Branchen for post og tele omfatter postvæsen, kurertjeneste, udbringning af dagblade og telekommunikation, herunder call-centre. En del af de ansatte inden for denne branche har aftaler om arbejdsmarkedspensioner, og vil derfor som udgangspunkt ikke være en del af restgruppen. Dette gælder specielt postvæsenet. Den resterende del af branchen er imidlertid kendetegnet ved at have en stor andel af ansatte med løsere ansættelsesforhold. Typisk gælder for disse, at pensionsaftalerne har en begrænset størrelse, hvorfor knap 35 pct. af de ansatte falder inden for restgruppen ifølge restgruppebegreb 1. Vikarbureauer er en del af anden forretningsservice, hvor omkring 20 pct. af de ansatte tilhører restgruppen. Fra og med 2008 er overenskomstansatte vikarer omfattet af arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Ordningerne indebærer et samlet pensionsbidrag på 3 pct. af lønnen. Dette betyder, at størsteparten af vikarerne løftes ud af restgruppen, når denne afgrænses ved restgruppebegreb 2 og 3. De 3 pct. af lønnen vil dog være mindre end de 4,4 pct. af den korrigerede bruttoindkomst, 12 som er grænsen for at tilhøre restgruppen i 2007 under restgruppebegreb Bruttoindkomsten kan dog være mindre end lønindkomsten, hvis kapitalindkomsten er negativ. Side 32

34 Figur 25 De 20 brancher med den største andel af ansatte i restgruppen, fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, årige, 2007 Landbrug Restauranter Specialforretninger med fødevarer Fiskeri Taxi- og turistvognmænd Detailh. fra øvrige Detailh. m beklædning og fodtøj Mineralindustri Ejendomsmæglervirksomhed Reklame og markedsføring Post og tele Reparation af Autoreparation Rengøringsvirksomhed Anden forretningsservice Tankstationer Advokatvirksomhed Anden servicevirksomhed Forlystelser, kultur og sport Udlejning af transportmidler og Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Det fremgår af figur 26, at ganske mange af brancherne med en stor andel af lønmodtagere i restgruppen har ansatte, der kun er i branchen i en kortere periode. Dette gælder særligt ansatte i restauranter, rengøringsvirksomhed og anden forretningsservice (vikarbureauer). En beskæftiget i restaurationsbranchen kan således kun forventes at være ansat i denne branche i 2,6 år mod 4,6 år for brancherne som helhed. Aldersgennemsnittet er endvidere lavt i restaurationsbranchen og anden forretningsservice. Side 33

35 Figur 26 De 20 brancher med den største andel af ansatte i restgruppen, antal år i branchen, beskæftigede, årige, Landbrug Restauranter Specialforretninger med fødevarer Fiskeri Taxi- og turistvognmænd Detailh. fra øvrige specialforretninger Detailh. m beklædning og fodtøj Mineralindustri Ejendomsmæglervirksomhed Reklame og markedsføring Post og tele Reparation af husholdningsapparater Autoreparation Rengøringsvirksomhed Anden forretningsservice Tankstationer Advokatvirksomhed Anden servicevirksomhed Forlystelser, kultur og sport Udlejning af transportmidler og Gns. for alle brancher År Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Antal år i branchen er beregnet ved at tage udgangspunkt i de årige beskæftigede i For hver branche beregnes det gennemsnitlige antal år, de beskæftigede "overlever" i den pågældende branche. Dette indebærer, at antal år ligger i intervallet 1 til 10, hvor 10 angiver, at den beskæftigede har været ansat i samme branche i hele perioden Til dette benyttes RAS-statistikken, som imidlertid ikke kan anvendes til at identificere forskellige ansættelsesforhold i løbet af året. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. De samme brancher er ligeledes kendetegnet ved at have en stor andel af selvstændige, jf. figur 27. I brancher med en stor andel af selvstændige med små virksomheder, vil de ansatte ofte ikke være omfattet af overenskomster med en særlig god pensionsdækning. Med undtagelsen af mineralindustrien, post og tele samt branchen for forlystelser, kultur og sport har brancherne en andel af selvstændige, der for de flestes vedkommende ligger betydeligt over gennemsnittet for alle brancher, som udgør omkring 7 pct. I eksempelvis restaurationsbranchen er mere end ¼ selvstændigt erhvervsdrivende. Side 34

36 Figur 27 De 20 brancher med den største andel af selvstændige, årige, 2007 Landbrug Restauranter Specialforretninger med fødevarer Fiskeri Taxi- og turistvognmænd Detailh. fra øvrige Detailh. m beklædning og fodtøj Mineralindustri Ejendomsmæglervirksomhed Reklame og markedsføring Post og tele Reparation af Autoreparation Rengøringsvirksomhed Anden forretningsservice Tankstationer Advokatvirksomhed Anden servicevirksomhed Forlystelser, kultur og sport Udlejning af transportmidler og Gns. for alle brancher Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Dermed har udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner været mindre succesfuld i brancher med en stor andel af selvstændige. En betydelig del af den resterende del af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i restgruppen må tilskrives datamæssige begrænsninger. Som sagt indhentes oplysninger om en persons socioøkonomiske status ultimo november året før. Dermed kan personen i princippet være arbejdsløs året efter med en lille eller ingen, hvormed "lønmodtageren" indgår i restgruppen på trods af, at personen er arbejdsløs i den periode, hvor der kun foretages små indbetalinger. Foruden datamæssige begrænsninger, kan personer med mange jobskift i 2007 være omfattet af karensregler. Langt hovedparten af disse karensregler er ikke gældende i 2009, hvilket trækker i retning af en overvurdering af restgruppen, når data fra 2007 anvendes. Den deskriptive analyse peger på, at nogle (veldefinerede) karakteristika knyttet til den enkelte branche, kan bruges til at forudsige andelen af lønmodtagere i Side 35

37 branchen, der tilhører restgruppen. For det første vil en stor andel af selvstændige i branche normalt være sammenfaldende med en stor restgruppe. For det andet vil brancher med en stor restgruppe være kendetegnet ved en stor omsætning af ansatte, og i tilknytning til dette ansatte med forholdsvis løse ansættelsesforhold. Dette skal givetvis tilskrives en stor andel af yngre ansatte, som er i en overgangsperiode i deres arbejdsliv. Den positive version af dette er, at disse lønmodtagere kun vil være ansatte i disse brancher i en kortere periode, og dermed med en vis sandsynlighed vil blive tilknyttet en branche med en pænere pensionsdækning senere i livsforløbet. Analysen med udgangspunkt i pensionsindbetalingerne i 2007 giver kraftige indikationer på, at arbejdsmarkedspensionssystemet omfavner en ganske betragtelig andel af (fuldtidsbeskæftigede) lønmodtagere. Dermed fungerer systemet for den gruppe af personer, det er tiltænkt. For selvstændige og personer på kanten af arbejdsmarkedet er systemet derimod ikke problemfrit. Dette gælder også i nogen grad for deltidsbeskæftigede lønmodtagere. Der er altså nogle karakteristika medfører øget risiko for at tilhøre restgruppen. For at kunne foretage en mere præcis vurdering af disse karakteristikas selvstændige betydning størrelsen af en, er det nødvendigt at foretage en egentlig økonometrisk analyse. Det teoretiske udgangspunkt for de anvendte regressionsmodeller er livforløbsmodellen (se fx Romer (2001)). Drivkraften i modellen er, at den repræsentative person ønsker en forbrugsprofil, der stort set er konstant over livscyklen. Dette indebærer, at personen optager lån, i det omfang dette er muligt, i de år, hvor indkomsten er lav, og opsparer i de år, hvor indkomsten er høj. I dens mest simple form indebærer livsforløbsmodellen, at den repræsentative persons forbrug (og dermed opsparing) ikke er påvirket af forventede ændringer i den årlige indkomst, idet personen udglatter sit forbrug fuldstændigt på baggrund af forventninger til den samlede livsindkomst. I livscyklusmodellen indebærer pensionsindbetalinger, at forbrugsmulighederne i samme periode reduceres. Pensionsindbetalingerne betyder imidlertid, at indkomsten som pensioneret øges, idet der tilføres ekstra forbrugsmuligheder til denne periode i livsforløbet. En fremadskuende person vil således foretage en afvejning mellem mindre forbrug i dag versus mere forbrug i fremtiden. Afvejningen afhænger af renteniveauet og personens tålmodighed. Med udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner vil en lønmodtagers i høj grad være bestemt af den branche, som personen er ansat i. Imidlertid kan valget af branche også ske på baggrund af de aftalte bidragssatser inden for det tilknyttede overenskomstområde, og endvidere kan lønmodtagere, der ikke er likviditetsbegrænsede, op- og nedspare med henblik på at sikre den ønskede. 13 Udgangspunktet er derfor, at denne reprænsentative person forsøger ramme en opsparingsprofil der udglatter forbruget over livscyklen i overensstemmelse med dennes ønsker. Afvejningen mellem forbrug og opsparing er individuel og vil derfor afhænge af personens karakteriska. Dette kunne fx være personens køn, alder, etnisk herkomst og uddannelse. Til at identificeres betydningen af disse karakteristika benyttes en estimationsmodel, jf. boks Denne analyse inkluderer dog ikke fri opsparing. Side 36

38 For den gennemsnitlige lønmodtager vil den samlede pensionsindbetaling primært udgøres af indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger, som for de fleste fuldt ud vil være bestemt af de aftalte bidragssatser inden for det relevante overenskomstområde. Dette vil alt-andet-lige føre til variation i indbetalingsprocenten på tværs af brancher. For den enkelte lønmodtagere er det imidlertid muligt at tilpasse pensionsindbetalingsprocenten ved at foretage yderligere indbetalinger til den arbejdsgiveradministrerede samt en privattegnet ordning. Inden for beskæftigelsesområder, hvor den aftalte bidragssats er lav i forhold til andre brancher, kan disse indbetalinger være nødvendige for at sikre en fornuftig dækningsgrad ved pensionering. Dertil kan supplerende pensionsindbetalinger være hensigtsmæssige, hvis lønmodtageren fortrinsvist er ansat inden for områder, hvor ledighedsrisikoen er høj med mange ledighedsperioder til følge. 14 I tabel 7 præsenteres resultaterne fra estimationen af pensionsindbetalingsprocenten. Sammenhængen mellem pensionsindbetalingsprocenten og de forskellige socioøkonomiske karakteristika er estimeret i 1998 og Endvidere er dette gjort separat for mænd og kvinder, idet der historisk har været ganske betydelige strukturelle forskelle i indbetalingsmønstret på tværs af de to grupper. Konstanten i estimationsmodellen kan fortolkes som indbetalingsprocenten for referencepersonen. Denne person er en grundskoleuddannet, enlig, dansk og heltidsbeskæftiget lønmodtager på grundniveau, der er ansat i møbelindustrien. Indbetalingsprocenten for referencepersonen er både for mænd og kvinder vokset betragteligt i perioden, jf. tabel Hvis den enkelte skønner, at den aftalte bidragssats er for høj, er det også muligt at justere den samlede opsparing ved at reducere den frie opsparing, fx ved at optage lån i en egen bolig. Side 37

39 Boks 4 Estimationsmodel Der estimeres på pensionsindbetalingsprocenten og sandsynligheden for at tilhøre restgruppen. Restgruppen afgrænses ved restgruppebegreb 1, jf. boks 2. Sammenhængen mellem pensionsindbetalingsprocenten og de forskellige karakteristika estimeres ved en såkaldt Tobit model, se fx Greene (2008). Hvis en person ønsker en negativ, vil dette som udgangspunkt ikke være muligt og en vil i stedet blot ikke forekomme. I princippet er der mulighed for at låne eller reducere opsparingen i frie midler, som imidlertid ikke medtages i analysen. Der vil dog, særligt blandt yngre erhvervsaktive, være en ikke ubetydelig andel af likviditetsbegrænsede, for hvem nedsparing ikke er en mulighed. Selvcensorering i data indebærer således, at der er en stor andel af de årige, der har en pensionsindbetalingsprocent på 0, jf. Figur 11. Tobit modellen er oplagt at anvende, når den afhængige variabel er kendetegnet ved hjørneløsninger. Tobit modellen antager, at de karakteristika, der afgør om sandsynligheden for at indbetale til pension overstiger 0, også bestemmer størrelsen af selve pensionsindbetalingen. Dette indebærer dermed en antagelse om, at de personer, der har en højere sandsynlighed for at indbetale til pension, samtidigt indbetaler en større en andel til pension i gennemsnit. I tilfældet med de selvstændiges kan denne antagelse være problematisk. Denne gruppe har en lavere sandsynlighed for at pensionsopspare end andre beskæftigede, men når de selvstændige foretager kan denne faktisk udgøre en større andel af indkomsten. Sandsynligheden for at pensionsopspare kan dermed fortolkes som en manglende forklarende variabel i regressionen. En måde at adressere dette på er ved at finde en eller flere variable, der ikke påvirker indbetalingsprocenten direkte, men alene sandsynligheden for at pensionsopspare. På denne måde kan sandsynligheden for at pensionsopspare (Heckman's lambda) estimeres og denne estimerede variabel kan indgå i regressionen, se Greene (2008). Det er imidlertid ganske vanskeligt at pege på karakteristika, der opfylder disse kriterier, hvorfor denne estimationsmetode er fravalgt. De enkelte karakteristikas betydning for sandsynligheden for at tilhøre restgruppen estimeres ved en probit model, se fx Greene (2008). Side 38

40 Tabel 7 Pensionsindbetalingsprocenten, tobit model, årige, 1998 og 2007 Mænd Kvinder point Selvstændige -2,292*** -4,285*** -1,643*** -3,401*** Topleder -1,047-6,993* 0,848-1,198 Lønm., højt niveau -3,801*** -1,781* -1,948** -2,982*** Lønm., mellemniveau -2,797*** -2,055** 1,177*** -0,523 Arbejdsløse -3,835*** -2,693*** -3,352*** -4,836*** Uden for arb. styrke -6,640*** -6,009*** -6,728*** -8,530*** Topleder (deltid) 2,066 7,825** -1,260 1,685 Lønm., højt niveau (deltid) 4,858*** 2,625** 2,598*** 4,048*** Lønm., mellemniveau (deltid) 3,484*** 2,546** -0,607* 0,925* Samboende -0,829*** -0,934*** -1,022*** -0,897*** Samboende, der indbetaler til pension 2,080*** 1,985*** 3,534*** 2,561*** Ind. fra mere udv. lande -0,798*** -0,786*** -1,705*** -0,808*** Ind. fra mindre udv. lande -1,253*** -1,740*** -3,080*** -1,793*** Gymn. udd. -0,449*** -0,611*** -1,009*** -0,924*** Fagudd. -0,076-0,657*** -0,542*** -0,396*** KVU -0,465*** -0,387*** 0,451*** 0,297** MVU 0,942*** 0,483*** 0,389*** 0,299*** LVU 2,330*** 1,146*** 1,723*** 1,266*** Landbrug, gartneri og skovbrug -1,748*** -2,853*** 1,847*** -0,208 Fiskeri -0,280-0,425 0,021-1,882 Råstofudvinding 0,804* 0,780-0,258 3,082** Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 0,799*** 0,763*** 0,173 0,555 Tekstil, og læderindustri -0,204-0,400-0,713* -0,547 Træ-, papir, og grafisk industri -0,235-0,087-1,073*** -0,726* Kemisk industri og plastindustri 0,508** 0,921*** 0,686** 0,644* Sten-,ler- og glasindustri -0,110 0,838** -0,916* -0,507 Jern- og metalindustri -0,547*** -0,066-0,811*** -0,018 Energi- og vandforsyning 1,753*** 0,661 2,856*** 1,063* Bygge- og anlæg 0,336* 0,634** 0,149 0,204 Autohandel, service og tankstationer -1,055*** -1,362*** 0,133-1,006* Engroshandel undtagen med biler -0,677*** -1,002*** -0,662** -1,173*** Detailh. og reparationsvirks. undt. biler -0,078-0,979*** 0,365-0,474 Hoteller og restauranter -0,254-1,968*** -1,268*** -1,879*** Transport 1,228*** 0,308 0,833** 0,298 Post og tele -2,178*** -3,053*** -0,471-2,899*** Finansiering og forsikring 4,914*** 3,243*** 4,284*** 3,798*** Udlejning og ejendomsformidling -0,371-1,242*** -0,912* -2,111*** Forretningsservice -0,771*** -1,446*** -1,148*** -1,380*** Offentlig administration 0,996*** -0,078 1,975*** 1,064*** Undervisning 0,436* 0,340 1,732*** 1,589*** Sundhedsvæsen 3,327*** 0,698* 2,619*** 0,645* Sociale institutioner 0,381* -0,504* 1,728*** 0,118 Foreninger, kultur og renovation 0,837*** -0,621** 0,550* -0,331 Uoplyst aktivitet -1,424* -4,250*** -2,315*** -2,967*** Konstant 4,143*** 8,354*** 5,432*** 9,548*** 6,536*** 7,778*** 7,368*** 6,968*** Antal obs Loglikelihood F 601, , , ,398 p-værdi 0,000 0,000 0,000 0,000 pseudo-r 2 0,084 0,086 0,089 0,097 Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. *, ** og *** angiver henholdsvis signifikans på 5, 1 og 0,1 procentsniveau. Signifikansniveauet er beregnet ved at benytte robuste standardafvigelser. Referencepersonen er enlig, heltidsbeskæftiget lønmodtager på grundniveau, dansker, grundskoleuddannet og ansat i møbelindustrien. Tabellen indeholder udvalgte parameterestimater fra estimationen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Side 39

41 Den mandlige referenceperson indbetaler således 4,2 pct.point ekstra af bruttoindkomsten til arbejdsgiveradministrerede og privattegnede ordninger, mens den kvindelige referenceperson indbetaler ekstra 4,1 pct.point, jf. tabel 7. Særligt for mænd har der tidligere været betydelige forskelle i indbetalingsprocenten på tværs af uddannelsesgrupperne. Således indbetalte personer med en lang videregående uddannelse 86 pct. mere til pension end sammenlignelige grundskoleuddannede. Denne forskel er faldet til blot 14 pct. i For kvinderne var forskellen mindre på tværs af uddannelsesgrupperne i 1998, men også her er forskellen indsnævret, så personer med en lang videregående uddannelse kun indbetaler 13 pct. mere til pension. Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau har generelt højere indbetalingsprocenter end andre heltidsbeskæftigede lønmodtagere dette gælder både for mænd og kvinder. Blandt mændene var indbetalingsprocenten mellem 68 og 92 pct. lavere i 1997 for lønmodtagere på mellemniveau og højt niveau. Denne forskel er imidlertid faldet til mellem 21 og 25 pct. For kvinderne har bevægelsen være mindre kraftig, idet forskellen i 1998 var mindre. Deltidsbeskæftigede lønmodtagere på højt niveau eller mellemniveau har dog en højere indbetalingsprocent end deltidsbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau, og disse grupper indbetaler i gennemsnit mellem 5 og 10 pct. mere til pension i De selvstændige mænd og kvinder indbetaler en mindre andel af indkomsten til pension end referencepersonen. Både i 1998 og i 2007 er indbetalingsprocenten for de mandlige selvstændige omkring 50 pct. lavere, mens den er omkring 30 pct. lavere for de kvindelige selvstændige. At den procentvise forskel mellem de selvstændige og referencepersonen stort set er uændret i perioden, og afspejler at indbetalingsprocenten for de selvstændige også er blevet løftet betragteligt fra 1998 til Det fremgår af tabel 7 at der, efter kontrol for forskelle i indkomstniveau, ledighedsrisiko, aldersfordeling, uddannelsesniveau, osv. mellem de enkelte brancherne, stadig er rimeligt store forskelle i de ansattes indbetalinger til pension. I 1998 er den højeste indbetalingsprocent således 4,5 og 2,8 gange så stor som den laveste indbetalingsprocent for henholdsvis mænd og kvinder. Denne faktor er dog faldet til henholdsvis 3 og 2 i For ansatte i møbelindustrien (referencepersonens branchetilknytning) udgjorde den aftalte bidragssats 4,6 pct. i 1998 og 10,9 pct. i 2007, og konstanten i estimationsmodellen afspejler denne bidragssats. 15 Principielt burde de tilbageværende forskelle i indbetalingssatserne kunne tilskrives forskelle i de aftalte bidragssatser mellem brancherne, idet de andre forklarende variable i modellen opfanger alle andre årsager til forskelle i indbetalingerne til pension. Der er dog en række årsager til, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. For det første vil de forskellige branchevalg givetvis være et resultat af forskelle i nogle 15 Hovedparten af de ansatte inden for møbelindustrien er tilknyttet LO/DA-området, hvor den aftalte bidragssats var 4,6 og 10,9 pct. i henholdsvis 1998 og Referencepersonen kan have været uden for beskæftigelse eller ansat i andre brancher i løbet året. Endvidere kan referencepersonen have indbetalt til privattegnede ordninger. Dermed vil den gennemsnitlige indbetalingssats som udgangspunkt ikke svare til den aftalte bidragssats inden for møbelindustrien. Side 40

42 underliggende præferencer og evner, der ikke nødvendig kontrolleres for via de andre variable. For det andet kan omsætningshastigheden af de ansatte inden for de enkelte brancher variere. Da branchetilknytningen opgøres ved novemberprioteringen, vil indbetalingsprocenten i året ikke nødvendigvis korrespondere til denne branchetilknytning. Ansatte i branchen for finansiering og forsikring har de højeste indbetalingsprocenter. I 1998 havde både de kvindelige og mandlige ansatte omkring dobbelt så store indbetalingsprocenter som de ansatte i møbelindustrien, jf. tabel 7. Stigningen i de aftalte bidragssatser inden for LO/DA-området i perioden har tilsyneladende ført til en mindre forskel i indbetalingssatsen mellem de to brancher, idet denne er faldet til omkring 40 pct. i Overordnet er forskellen i indbetalingsprocenten for referencepersonen skrumpet på tværs af brancherne. En måde at belyse dette på er ved at undersøge, hvor meget mindre branchetilknytningen bidrager til at forklare af variationen i indbetalingsprocenten fra 1998 til Bidraget fra branchetilknytningen er således faldet til knap halvdelen fra 1998 til Stigningen i den gennemsnitlige indbetalingsprocent i perioden kan tilskrives konjunkturelle og strukturelle forhold. Den gunstige beskæftigelsessituation har ført til flere ansatte blandt andet inden for brancher med pensionsaftaler, hvilket har øget pensionsindbetalingerne for personer, der ikke tidligere eller i mindre grad indbetalte til pension. Blandt de personer, der i forvejen var i beskæftigelse, kan de bedrede konjunkturer have ført til skift til stillinger med højere lønninger samt skift fra lavtlønsbrancher til højtlønsbrancher. Dette kan have haft en positiv effekt på den gennemsnitlige indbetalingsprocent blandt lønmodtagerne. Ændringer i den strukturelle indbetalingsprocent vil have en varig effekt på tilbøjeligheden til at spare op. Identifikationen af denne effekt kan gøres ved at foretage en estimation på en population af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i perioden Eventuelle forøgelser i disse personers indbetalingsprocent kan ikke tilskrives skift til beskæftigelse. Den strukturelle effekt på indbetalingsprocenten identificeres dermed via årseffekter i regressionsanalysen. Efterspørgselspres på arbejdsmarkedet kan dog have ført til stillingsskift, der kan have påvirket indbetalingsprocenten og ikke har strukturel karakter. For at rense de generelle årseffekter for betydningen af dette inkluderes jobfunktion og branchetilknytning i regressionen. I øvrigt medtages en række andre de beskæftigedes karakteristika, som kan have påvirket indbetalingsprocenten i perioden Tabel 8 viser årseffekterne fra en tobit model, der er estimeret for alle årige samt årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. For både mænd og kvinder i fuldtidsbeskæftigelse er indbetalingsprocenten vokset betragteligt i perioden, selv når der stigningen renses for ændringer som følge af øgede løntrin 16 Branchetilknytningens betydning for variation i indbetalingsprocenterne opgøres ved at estimere to tobitmodeller for hvert af årene 1998 og I den ene tobitmodel udelades branchedummies, mens de indgår i den anden estimation. Ved at sammenligne loglikelihoodværdierne fra de to ML-estimationer kan forklaringsbidraget fra branchedummierne vurderes. Ud fra antagelsen om fordelingen af de observerede indbetalingsprocenter finder ML-estimationen værdien af parameterestimaterne, der maksimerer sandsynligheden for at denne antagede fordeling passer til de observerede indbetalingsprocenter. Teknisk set er der altså ikke tale om et ekstra bidrag til forklaringen af variationen i data ved at inkludere branchetilknytning, som en forklarende variabel, men om et bidrag til likelihoodværdien. Side 41

43 mm. Således kan den strukturelle stigning i indbetalingsprocenten siges at udgøre 3,7 og 2,3 pct.point for henholdsvis mænd og kvinder, jf. tabel 8. Dette indebærer eksempelvis, at de mandlige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på mellemniveau varigt har forøget deres indbetalingsprocent fra 5,6 til 9,3 pct. og de kvindelige fra 6,3 til 8,6 pct. Tabel 8 Pensionsindbetalingsprocenter, årseffekter, tobit model, årige, Mænd Kvinder År point ,054-0,083* ,567*** 0,454*** ,807*** 0,515*** ,326*** 0,727*** ,051*** 1,202*** ,855*** 1,926*** ,007*** 1,867*** ,707*** 2,495*** ,697*** 2,334*** Antal obs Loglikelihood F 2957, ,65 p-værdi 0,000 0,000 pseudo-r 2 0,046 0,045 Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. *, ** og *** angiver henholdsvis signifikans på 5, 1 og 0,1 procentsniveau. Signifikansniveauet er beregnet ved at benytte robuste standardafvigelser. Tabellen indeholder kun årsdummies fra estimationerne. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Estimationen af pensionsindbetalingernes størrelse viser, at grupper, der tidligere havde lave pensionsindbetalingsprocenter, har fået løftet disse betragteligt. Dette er særligt tydeligt inden for gruppen af lønmodtagere. Brancherne med lave gennemsnitlige pensionsindbetalinger har således nærmet sig brancherne, hvor pensionsindbetalingerne var højere. Som det fremgår af tabel 9, har dette også haft en effekt på det strukturelle niveau for restgruppens størrelse blandt de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Reduktionen udgør således 2,1 og 3,0 pct.point for henholdsvis mænd og kvinder i perioden fra 1998 til Side 42

44 Tabel 9 Sandsynlighed for at tilhøre restgruppen, restgruppe 1, årseffekter, probit model, årige, Mænd Kvinder År ---- Marginal effekt, pct.point ,780*** -0, ,202-1,603*** ,238-0,891*** ,105-0,447* ,736*** -1,378*** ,041*** -3,414*** ,187*** -2,116*** ,924*** -3,173*** ,031*** -3,129*** Antal obs Loglikelihood F p-værdi 0,000 0,000 Andel korrekt forudsagte, pct. 83,38 82,80 pseudo-r 2 0,163 0,175 Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. *, ** og *** angiver henholdsvis signifikans på 5, 1 og 0,1 procentsniveau. Signifikansniveauet er beregnet ved at benytte robuste standardafvigelser. Tabellen indeholder kun årsdummies fra estimationerne. De enkelte årsdummies er gensidigt udelukkende, hvorfor de marginale effekter er restrikteret. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Hvorvidt den valgte estimationsmodel er i stand til at identificere en konsistent effekt af et givent karakteristikum, fx uddannelsesniveau, på at indbetale til pension afhænger blandt andet af betydningen af uobserverbare karakteristika. Meget utålmodige person vil uanset indkomst være meget lidt tilbøjelige til at spare op, da dette karakteristika ikke umiddelbart kan observeres i data, er det en potentiel kilde til skævhed. Den manglende kontrol for de uobserverbare karakterika vil kun være en kilde til skævhed, hvis personers utålmodighed er forskellig eller at graden af utålmodighed ikke er fordelt tilfældigt over befolkningen. Der kan imidlertid vanskeligt argumenteres for dette skulle være tilfældet. Eksempelvis er det oplagt at forestille sig, at utålmodige personer er mindre tilbøjelige til at tage en uddannelse. Dermed vil graden af utålmodighed samvariere med personens uddannelsesniveau, hvilket vil føre til en overvurdering af effekten af uddannelse på sandsynligheden for at foretage. Side 43

45 Ufagl. Fag. Vid. udd. Alle Ufagl. Fag. Vid. udd. Alle 5. Pensionister i fremtiden I dette afsnit undersøges, hvordan modningen af arbejdsmarkedspensionssystemet må forventes at påvirke de opbyggede pensionsformuer og dermed pensionsindkomsten i fremtiden. Beregningerne bygger på konstruerede livsforløbsdata kombineret med DREAM-gruppens pensionsformuemodel, se boks 5 og boks 6. Den enkeltes pensionsformue er i sagens natur helt afgørende for størrelsen af den årlige indkomst som pensioneret. Figur 28 viser de 60-åriges pensionsformuer i dag og i fuldt modnet pensionssystem. Pensionsformuerne i dag er beregnet på baggrund af Arbejdsdirektoratets Pensionsrettighedsregister. 17 De 60-åriges pensionsformuer i dag er opbygget igennem en periode som strækker fra begyndelsen af 1970'erne og frem. Opbygningen er dermed sket i en periode med meget forskellige aftaler om arbejdsgiveradministrerede ordninger, hvor mange overenskomstområder, fx inden for industrien, først er blevet omfattet efter i 1990'erne. Figur 28 De 60-åriges pensionsformuer, gennemsnit kr Figur 29 De 60-åriges pensionsformuer, median kr I dag Fuldt modnet pensionssystem I dag Fuldt modnet pensionssystem Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Kilde: Egne beregninger på Pensionsrettighedsregistret og s livsforløbsdata. I det fuldt modnede pensionssystem er indbetalingerne ved alle aldre derimod sket ved de aftaler om bidragssatser og udbredelse af arbejdsmarkedsgiveradministrerede ordninger, der er gældende i dag, se boks 5 og boks 6. Dette betyder, at LO/DA-arbejder har indbetalt 12 pct. af sin løn i alle de år, hvor vedkommende har været beskæftiget. Det fremgår af figur 28 og figur 29, at det modnede pensionssystem medfører en betydelig stigning i såvel de gennemsnitlige pensionsformuer som medianformuen. Stigningen synes størst, når medianformuerne sammenlignes, hvilket, som figur 31 viser, skyldes, at størrelsen af de 60-åriges gennemsnitlige formu- 17 De gennemsnitlige pensionsformuer fordelt på uddannelsesgrupper kan blive påvirket af personer med ekstremt store formuer inden for de enkelte grupper. Derfor indgår formuer, der udgør mere 99,5 pct.-percentilen, ikke i beregningerne. Side 44

46 er i dag i høj grad er bestemt af personer med meget store formuer. Fordelingen af pensionsformuerne er med andre ord betragteligt større i dag end i det modnede system. For den 60-årige medianperson vokser pensionsformuen til det dobbelte, jf. figur 29. Denne stigning for medianpersonen dækker over forskellige bevægelser på tværs af uddannelsesgrupperne. Mens pensionsformuerne for personer med mellemlange og lange videregående uddannelser stort set er uændret, er der sket store ændringer for de andre uddannelsesgrupper. En betydelig del af de 60-årige med en mellemlang eller lang videregående uddannelse har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i en betydelig del af deres erhvervsaktive periode. Således har læger været omfattet af en ordning siden midten af 1940'erne, og en lang række andre AC-områder har været omfattet siden 1950/60'erne. I 1950'erne blev der endvidere indgået aftaler for FTF-grupper på sygehusområdet, herunder fysioterapeuter og sygeplejersker (Due og Madsen (2003)). Det er derfor ikke overraskende, at modningen af pensionssystemet har en begrænset betydning for personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, idet deres indbetalinger i et stort omfang i forvejen er sket i et modnet system. Modningen af pensionssystemet fremstår derimod mere tydeligt, når gruppen af faguddannede betragtes. Lønmodtagere inden for LO/DA-området blev således først omfattet af arbejdsmarkedspensionssystemet i 1993, hvor bidragssatserne i begyndelsen dog var meget lave, jf. Figur 10. I 2009 udgør den aftalte bidragssats 12 pct. for de fleste af LO/DA-overenskomster. Figur 29 viser, at pensionsformuen for medianpersonen blandt de 60-årige faguddannede er mere end fordoblet fra omkring til knap 1 mio. kr. Den betydelige stigning for de faguddannede skal givetvis ses i lyset af, at denne gruppe historisk har været mindre tilbøjelige til at indbetale til privattegnede ordninger end de højtuddannede, hvorfor modningen har desto større betydning. 18 Ligeledes er der for de grunduddannede sket en fordobling af pensionsformuerne, jf. figur 29. Da de grunduddannede er kendetegnet ved en betydeligt lavere livsindkomst end de andre uddannelsesgrupper, har pensionsdepotet for medianpersonen en mindre størrelse også i det modnede pensionssystem. Opbygningen af formuerne for de 60-årige i dag og i det modnede pensionssystem adskiller sig i en række dimensioner. For det første bygger førstnævnte på de historiske indbetalinger. Disse afviger som sagt på grund af udvidelsen af arbejdsmarkedspensionssystemet, men de afviger også, idet indbetalingerne er sket ved andre og skiftende samfundsøkonomiske forhold, vedr. afkast, inflation og skat. 18 Som det fremgår af boks 5 antages det, at indbetalingerne til privattegnede ordninger ikke påvirkes af opskrivningen af indbetalingerne til de arbejdsgiveradministrerede ordninger fra til 2009-niveau. Side 45

47 Boks 5 Konstruktion af livsforløb Opbygningen af pensionsformuer på individniveau i et fuldt modnet pensionssystem er foretaget med udgangspunkt i konstruerede livsforløb. Formålet med livsforløbene, er at lade alle personer i data gennemleve hele deres liv i det samfund, vi kender i dag. Dvs. med gældende regler og love, herunder de aftalte bidragssatser inden for de forskellige overenskomstområder. Selve konstruktionen af livsforløbene foregår ved at tage udgangspunkt i en bestemt årgang af personer, fx de 45-årige i dag. Danmarks Statistik giver mulighed for at følge disse personer i en årrække. Hvor mange år, der skal bruges faktiske data for i konstruktionen af livsforløbene bestemmes blandt andet af kravet til aktualitet. Jo flere faktiske år, jo mere afspejler livsforløbene historiske forhold, herunder omfanget af. I livsforløbene tages der udgangspunkt i fire sammenhængende dataår dækkende perioden For årgangen af 45-årige i 2003 er det således muligt at følge en række oplysninger, fx indkomstforhold og arbejdsmarkedstilknytning, i perioden Dette fire års observerede livsforløb ønskes forlænget med flere års oplysninger. De 45-årige i 2003 er 48 år gamle i 2006, og derfor skal der indhentes indkomstoplysninger mm. fra 49-årsalderen og frem. Udfordringen består følgelig i at konstruere disse oplysninger, da vi ikke kan indhente dem i data. Løsningen er, at finde personer blandt årgangen af de 48-årige i 2003, der, på alle relevante karakteristika, ligner de 48-årige i 2006 mest muligt. Når der er fundet én person (en donor) blandt de 48-årige i 2003, som er identisk med den pågældende 48-årige i 2006, kan de to personer "parres". Dette forlænger livsforløbet med ekstra 3 år som er oplysningerne for 49-, 50- og 51-årsalderen, dvs. de aldre som den 48-årige i 2003 gennemlever i perioden Denne proces fortsætter frem til at "donoren" dør eller udvandrer. Tilsvarende kan livsforløbene forlænges med ekstra oplysninger for aldrene op til 45-årsalderen i Når denne proces er gennemført for hele årgangen af 45-årige i 2003, er der konstrueret livsforløbsdata som er repræsentative for netop denne årgang. Resultatet bliver, at alle personerne i livsforløbene gennemlever hele deres liv med de samfundsforhold, der var gældende i perioden Både i perioden er der sket ændringer i de aftalte bidragssatser inden for en række overenskomstområder, og ligeledes har disse ændret sig i perioden For at sikre at indbetalingerne til arbejdsgiveradministrerede ordninger sker til de aktuelle aftalte bidragssatser i 2009, er de faktiske indbetalinger opjusteret med tilvæksten i bidragssatsen i perioden. Indbetalingerne til de privattegnede ordninger antages uændret. I bilag 7 er konstruktionen af livsforløbene nærmere beskrevet. For det andet vil forrentningen af depoterne i de to systemer være forskellige. I det modnet system forudsættes en nominel rente på 4,75 pct., jf. boks 6. Dette giver en vækstkorrigeret realrente efter PAL-skat på 0,44 pct. 19 Den historiske 19 I beregningen af den vækstkorrigerede realrente efter PAL-skat forudsættes en produktivitsvækst på 1,80 pct. og en inflation på 1,75 pct. Side 46

48 vækstkorrigerede forrentning efter skat af pensionsdepoterne har i en stor del af perioden fra begyndelsen af 1970'erne og frem til i dag oversteget de 0,44 pct. Fra slutningen af 1970'erne indtil midten af 1990'erne har den vækstkorrigerede realrente for obligationer med 1- til 10-årig løbetid i gennemsnit ligget en del over 5 pct., jf. Nielsen og Risager (2001). Boks 6 Det modnede pensionssystem De konstruerede livsforløb, se boks 5, gør det muligt for hver person at følge pensionsindbetalinger gennem et helt livsforløb. Disse indbetalinger kan således bruges til at beregne, hvilke formuer som de enkelte personer kan se frem til ved pensionsalderen. Da indbetalingerne ved alle aldre sker til de aktuelle aftalte bidragssatser inden for de relevante overenskomstområder, indebærer det at pensionsformuerne afspejler et fuldt modnet pensionssystem. Både indbetalingerne til arbejdsgiveradministrerede og privattegnede ordninger indgår i en fiktiv pensionskasse. Det er muligt at indbetale til kapitalpension, ratepension og livrenter. Denne pensionskasse forvalter indbetalingerne på følgende måde: Af de årlige indbetalinger fragår 20 pct. til forsikringspræmier og 5 pct. til administrationsomkostninger. Depoterne bliver forrentet med en årlig nominel rente på 4,75 pct. Den enkeltes pensionsudbetalinger afhænger af hvilke ordninger, som personen har opsparet i. Udbetalingen fra kapitalpension indsættes på bankbog med henblik på udglatning over restlevetiden. Samtlige ratepensioner udbetales over 10 år, og udbetalingerne indsættes ikke på bankbog. Regeringens 2015-plan opstiller en uddannelsesmålsætning, der indebærer, at mindst 95 pct. af alle unge skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2015, og at mindst 50 pct. af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 (Regeringen 2007). I beregningerne af pensionsformuer mm. i det modnede pensionssystem benyttes en uddannelsesfordeling i befolkningen som svarer til, at Regeringens uddannelsesmål opfyldes. Satsreguleringsprocenten på 0,3 pct., som folkepensionen ikke reguleres med, antages fordelt ligeligt fra satspuljen mellem folkepensionisterne. Det betyder, at satsreguleringsprocenten ikke antages, at udhule værdien af folkepensionens ydelser og tillæg. Modningen af pensionssystemet fører til en betydelig reduktion af spredningen i pensionsformuerne inden for de forskellige uddannelsesgrupper, jf. figur 30. Figur 30 viser variationskoefficienten til pensionsformuerne. Variationskoefficienten måler forholdet mellem standardafvigelse og gennemsnit. 20 Det fremgår, at variationen af formuerne falder mest for de ufaglærte og faglærte, mens ændringen i spredningen for de højtuddannede er begrænset. Dette knytter sig til effekten af modningen af arbejdsmarkedspensionssystemet, der fortrinsvist øger formuerne for de personer blandt de ufaglærte og faglærte, som tidligere havde 20 Dermed muliggør variationskoefficienten en sammenligning af uligheden i fordelinger med forskellige gennemsnit. Side 47

49 de mindste formuer. Da pensionssystemet i stor udstrækning allerede i dag er modnet for de højtuddannede, er ændringen i spredningen af en mindre størrelsesorden. 21 Samlet set betyder modningen, at spredningen i formuerne reduceres med 40 pct. Figur 30 Spredningen i pensionsformuerne, 60-årige Variationskoefficient 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Ufaglærte Faglærte Videregående uddannelse Alle I dag Fuldt modnet pensionssystem Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Variationskoefficienten er beregnet som standardafvigelsen divideret med gennemsnittet til pensionsformuen. Kilde: Egne beregninger på Pensionsrettighedsregistret og s livsforløbsdata. Figur 31 viser, hvordan ændringen i formuerne for dem, som tidligere havde de mindste pensionsdepoter, fører til den store reduktion i spredningen samt ændringen i pensionsformuen for medianpersonen. Modningen indebærer således, at andelen med pensionsformuer under kr. falder fra 34 pct. til knap 11 pct. Ligeledes falder andelen med formuer i intervallet kr. fra 20 til 11 pct. Den mindre spredning kommer også til udtryk ved, at hovedparten af de 60- årige i det modnede pensionssystem har formuer omkring den gennemsnitlige formue på godt 1 mio. kr. 21 Det skal bemærkes, at konstruktionen livsforløbene i sig selv kan nedbringe spredningen i pensionsformuernes størrelse. Dette skyldes, at faktiske forløb, hvor der år efter år indbetales usædvanligt store beløb til en pensionsordning, i mindre grad vil forekomme i de konstruerede livsforløb. Side 48

50 >2.000 Figur 31 Fordeling af de 60-åriges pensionsformuer I dag Fuldt modnet pensionssystem Pensionsformue, kr. Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Kilde: Egne beregninger på Pensionsrettighedsregistret og s livsforløbsdata. De større pensionsformuer fører til øgede pensionsudbetalinger fra de private pensionsordninger. Samtidigt giver forøgelsen af indkomstgrundlaget for folkepensionister anledning til reduktion af de offentlige overførsler, herunder folkepensionens tillæg. Samlet betyder dette, at de private pensioner udgør en større andel af pensionsudbetalingerne i det modne pensionssystem, jf. Figur 32. Figur 32 Fordelingen af pensionsudbetalinger, folkepensionister I dag Fuldt modnet I dag Fuldt modnet I dag Fuldt modnet I dag Fuldt modnet Ufagl. Fagl. Vid. udd. Alle Privat pension Offentlig pension Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen og s livsforløbsdata. Side 49

51 > >300 Betydningen af stigningen i de private pensioner for fordelingen af de samlede pensionsudbetalinger er størst for gruppen af ufaglærte. Blandt de ufaglærte udgør de private pensioner 35 pct. i det modnede system mod blot 17 pct. i dag, jf. Figur 32. Blandt de faglærte vokser andelen fra 31 til 46 pct., mens de private pensioners andel stort set er uændret for personer med en videregående uddannelse. De større pensionsudbetalinger øger bruttoindkomsten for de fremtidige pensionister. Således flyttes en betragtelig del af de nytilgåede pensionister til et højere indkomstniveau i det modnede pensionssystem, jf. figur 33. Hvor knap 20 pct. af de nytilgåede pensionister i dag har en bruttoindkomst på mindre end kr., er det kun godt 6 pct. i det modnede pensionssystem. Figur 33 Fordeling af bruttoindkomst, 66-årige folkepensionister Figur 34 Fordeling af disponibel indkomst, 66-årige folkepensionister I dag Bruttoindk. (1.000 kr.) Fuldt modnet pensionssystem Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. I dag Disp. indk. (1.000 kr.) Fuldt modnet pensionssystem I forhold til i dag er der en lavere andel med en stor bruttoindkomst, hvilket blandt andet skal tilskrives den betydelige forrentning, som de grupper, der indbetalte til pension i 70'erne og 80'erne, har opnået. Den øgede pensionsudbetaling har også effekt på den disponible indkomst, om end stigningen er mindre, som følge af betydningen af skatter og overførsler, jf. figur 34. Side 50

52 Forøgelsen af de disponible indkomster sker fortrinsvist for de ufaglærte og faglærte, der opnår en stigning på omkring 30 pct. i deres indkomster, jf. figur 35. Derimod har modningen som sagt mindre betydning for personer med en videregående uddannelse, idet forøgelsen udgør 5 pct. Figur 35 Den gennemsnitlige disponible indkomst, 66-årige folkepensionister Kr I dag Ufaglærte Faglærte Videregående uddannelse Fuldt modnet pensionssystem Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen og s livsforløbsdata. Pensionsformuernes størrelse i det modnede system afhænger af antal indbetalingsår og indbetalingernes størrelse i de år, hvor der indbetales. Dermed vil gennemslaget af modningen af arbejdsmarkedspensionssystem på den enkeltes være betinget af vedkommendes arbejdsmarkedstilknytning i de erhvervsaktive aldre. Figur 36 viser derfor også, at personer med meget små pensionsformuer i det fuldt modnede system kun har været i beskæftigelse i ganske få perioder mellem 18- og 59-årsalderen. Personer med pensionsformuer under kr. har således kun været i beskæftigelse som enten lønmodtager eller selvstændig i 15 pct. af perioden, mens personer med en formue over 1 mio. kr. har en arbejdsmarkedstilknytning over 80 pct. Side 51

53 >3.000 Figur 36 Arbejdsmarkedstilknytning fra det 18. til det 59. år og pensionsformuens størrelse som 60-årig, fuldt modnet pensionssystem Ikke beskæftiget Lønmodtager Selvstændig Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Kilde: s livsforløbsdata. Pensionsformue, kr. Lavtuddannede har generelt større risiko for at have længere perioder uden for beskæftigelse end højtuddannede. Dette kombineret med et lavere lønniveau i perioder med beskæftigelse medvirker til, at lavtuddannede opbygger betydeligt lavere pensionsformuer end højtuddannede. Der er imidlertid personer inden for alle uddannelsesgrupper, som opbygger begrænset formue relativt til gruppen som helhed. En pensionsformue som udgør mindre end halvdelen af medianpersonen i den pågældende uddannelsesgruppe må betragtes som lille, og kan være utilstrækkelig i forhold til at sikre en rimelig indkomst som pensioneret. Som figur 37 viser, er der stor forskel i, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen fordeler sig blandt de personer, som har de laveste pensionsformuer inden for de forskellige uddannelsesgrupper. Blandt de ufaglærte har personer med pensionsformuer på mindre end halvdelen af medianen blot været beskæftiget i 20 pct. af tiden. Blandt faglærte og personer med en videregående uddannelse er omkring 50 pct. af tiden. Side 52

54 Figur 37 Arbejdsmarkedstilknytning mellem det 18. og 59. år for personer med pensionsformuer under og over grænseværdi, fuldt modnet pensionssystem, 60-årige < kr. > kr. < kr. > kr. < kr. > kr. Ufagl. Fagl. Vid. udd. Ikke beskæftiget Lønmodtager Selvstændig Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. De respektive grænseværdier for pensionsformuens størrelse er udregnet som halvdelen af medianformuen inden for den pågældende uddannelsesgruppe. Kilde: s livsforløbsdata. De faguddannede, med en formue mindre end halvdelen af medianen, har i højere grad end andre faglærte har været beskæftiget som selvstændige. For de faguddannede grupper gælder derfor i særlig grad, at perioder med beskæftigelse ikke nødvendigvis indebærer, at der foretages pensionsindbetalinger, idet de oftere er beskæftiget som selvstændige. Selvstændige er mindre tilbøjelige til at indbetale til pension end lønmodtagere, jf. tabel 7. Ændringen i pensionsformuerne som følge af modningen betyder, at der sker en forøgelse af de gennemsnitlige pensionsindkomster. I hvilken grad modningen af pensionssystemet påvirker indkomstmulighederne for pensionisterne, kan imidlertid bedst vurderes ved at betragte nettodækningsgraden i det modnede system. Modningen betyder, at den gennemsnitlige nettodækningsgrad vokser med omkring 8 pct.point fra 88 til 96 pct., jf. Figur 38. Stigningen i den gennemsnitlige nettodækningsgrad skyldes, at ufaglærte og faglærte opnår større pensionsindkomster end tidligere, og dækningsgraden vokser med 10 pct.point for de to grupper, hvorimod dækningsgraden er uændret for personer med en videregående uddannelse. Side 53

55 Figur 38 Den gennemsnitlige nettodækningsgrad for 66-årige folkepensionister Ufagl. Fag. Vid. udd. Alle I dag Fuldt modnet pensionssystem Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Nettodækningsgrader over 250 pct. er ikke medtaget i beregningerne. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen og s livsforløbsdata. I fremtidens pensionssystem vil færre personer end i dag opleve en markant nedgang i indkomsten ved overgangen fra erhvervsaktiv til folkepensionist, jf. Figur 38. I Tabel 10 er de nytilgåede folkepensionister inddelt efter størrelsen af deres disponible indkomst som erhvervsaktiv. Tabel 10 Fordeling af nettodækningsgrad, 66-årige folkepensionister I dag Fuldt modnet pensionssystem Lavindkomst som 59-årig <60 pct. 5,9 0,7 <70 pct. 15,1 2,6 <80 pct. 25,5 7,2 Mellemindkomst som 59-årig <50 pct. 9,5 6,9 <60 pct. 21,7 16,3 <70 pct. 34,7 30,1 Højindkomst som 59-årig <40 pct. 9,8 5,9 <50 pct. 19,1 18,7 <60 pct. 31,9 30,4 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Personer i lavindkomstgruppen havde en disponibel indkomst som 59-årig på mindre end kr. Mellemindkomstgruppen er personer med en disponibel indkomst i intervallet kr., højindkomstgruppen er alle personer med en disponibel indkomst på mere end kr. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen og s livsforløbsdata. Side 54

56 Blandt de pensionister, som tilhørte lavindkomstgruppen som erhvervsaktive, vil blot 7,2 pct. have en dækningsgrad mindre end 80 pct. i det modnede pensionssystem mod knap 26 pct. i dag. For pensionister i mellemindkomstgruppen som erhvervsaktive vil modningen ligeledes mindske andelen af personer med en utilstrækkelig pensionsindkomst. Faguddannede tilhører fortrinsvist denne indkomstgruppe. Således falder andelen med en nettodækningsgrad på mindre end 70 pct. fra 35 til knap 30 pct., og blot 16 pct. har en nettodækningsgrad mindre end 60 pct. i fremtidens pensionssystem. I højindkomstgruppen er der derimod ikke tale om drastisk reduktion i andelen med en lille nettodækningsgrad, idet denne gruppe primært udgøres af højtuddannede, hvis pensionsindkomst stort set ikke ændres i forbindelse med modningen. Som det påvises i afsnit 3 vil de beregnede dækningsgrader typisk undervurdere størrelsen af levestandarden som pensionist, fordi opsparingen i frie midler og boliger ikke inkluderes i den disponible indkomst som pensioneret. Endvidere betyder den typiske omfordeling af indkomst inden for familie, at mange vil have et højere rådighedsbeløb end det den personlige disponible indkomst tilsiger. Når nettoformue inkluderes og indkomsterne ækvivaleres, halveres andelen af personerne i lavindkomstgruppen med en nettodækningsgrad under 80 pct. blandt pensionisterne i dag, jf. tabel 3 i afsnit 3. Dette tilsiger, at andelen på 7,2 pct. i det modnede pensionssystem ville falde til omkring 3,5 pct., hvis de ekstra indkomstkilder inkluderes i beregningen. 22 Tilsvarende falder andelen med en dækningsgrad under 70 og 60 pct. i henholdsvis mellem- og højindkomstgruppen til omkring 1/5. Derfor kan det anslås, at personerne med lave reelle nettodækningsgrader blot udgør omkring 6 pct. i det modnede pensionssystem. Det er mao. ganske få personer, der vil opleve en større nedgang i rådighedsbeløbet ved overgang til pension i det modnede pensionssystem. Personerne i mellemindkomstgruppen som på trods af modningen af pensionssystemet stadig har en lav nettodækningsgrad under 70 pct., udgør op mod 30 pct. i gruppen, hvis andre indkomstforhold ikke inkluderes. Som det fremgår af Figur 39, er disse personer kendetegnet ved at have stået uden for beskæftigelse i længere perioder mellem 18- og 59-årsalderen. 22 Analysen af det modnede pensionssystem indeholder ikke selvstændige beregninger af opsparingen i frie midler. Side 55

57 Figur 39 Arbejdsmarkedstilknytning mellem det 18. og 59. år, mellemindkomstgruppen, 66-årige folkepensionister < 50 pct. < 60 pct. < 70 pct. > 70 pct. Nettodækningsgrad Ikke beskæftiget Lønmodtager Selvstændig Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen og s livsforløbsdata. Personer med en nettodækningsgrad på mindre end 50 pct. har enten været ledige eller helt uden for arbejdsmarkedet i mere end halvdelen af årene fra 18- til 59-årsalderen, mens pensionister med en dækningsgrad over 70 pct. har været uden for beskæftigelse i omkring 1/4 af årene. Dertil kommer, at eventuelle perioder med beskæftigelse fortrinsvist sker som ansatte i brancher, hvor pensionsdækningen er lav. Personer i mellemindkomstgruppen med en nettodækningsgrad mindre end 50 pct. har således primært været anset inden for handel, hotel og restauration i perioder med beskæftigelse. Endvidere gælder, at branchetilknytningen i perioder med beskæftigelse tilsyneladende også har betydning for pensionsindkomstens nettodækningsgrad, jf. figur 40. Side 56

58 Personer med en nettodækningsgrad mindre end 50 pct. har primært været anset inden for handel, hotel og restauration i perioder med beskæftigelse. Omkring 30 pct. af årene mellem 18- og 59-årsalderen har ansættelsen været i denne branche, hvorimod pensionister med en dækningsgrad over 70 pct. har været tilknyttet branchen i knap 16 pct. Figur 40 Branchetilknytning mellem det 18. og 59. år, mellemindkomstgruppen, 66-årige folkepensionister < 50 pct. < 60 pct. < 70 pct. > 70 pct. Off. og pers. tjenester Transport mm. Bygge og anlæg Industri Nettodækningsgrad Finansiering mm. Handel, hotel og restauration Energi- og vandforsyning Landbrug mm. Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen og s livsforløbsdata. Side 57

59 6. Litteratur De Økonomiske Råd (2008), Dansk Økonomi Forår Due, J. og J. S. Madsen (2003), Fra magtkamp til konsensus - Arbejdsmarkedspensionerne og den danske model. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Greene, W. H. (2008), Econometric Analysis. Pearson Prentice Hall. Jørgensen, M. (2007), Danskernes er en deskriptiv analyse. SFI. København. Nielsen, S. og O. Risager (2001), Stock Returns and Bond Yields in Denmark Scandinavian Economic History review 49(1), s Regeringen (2007), Mod nye mål Danmark Romer, D. (2001), Advanced Macroeconomics. 2nd Edition. McGrawHill. Velfærdskommissionen (2006), Fremtidens velfærd vores valg. Analyserapport I. Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005), Pensionsopsparingen i Danmark. Økonomisk Tema. Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010), Familiernes økonomi. Økonomisk Tema. Side 58

60 7. Bilag 7.1. Konstruktion af livsforløb Data Data er en stikprøve på 10 pct. fra Danmarks Statistiks registre og dækker perioden Tjenestemænd og invalidepensionister fjernes fra populationen. Indkomstoverførsler satsreguleres til 2010-niveau, mens øvrige indkomstvariable reguleres med lønstigningstaksten for privatansatte funktionærer. Matchingsvariable Matchningen af personer fra de forskellige årgange sker ved at minimere forskellen i følgende variable: 1. Et indeks over socioøkonomiske karakteristika: Køn (2 kategorier), etnicitet (3 kategorier), uddannelsesniveau (7 kategorier inkl. uddannelsessøgende), socioøkonomisk status (9 kategorier), civilstand (2 kategorier), branchetilknytning (9 kategorier), boligform (2 kategorier), nettoformuens størrelse (4 kategorier), antal hjemmeboende børn (4 kategorier) og bopælskommune (15 kategorier). 2. Erhvervsindkomsten 3. Den disponible indkomst Rækkefølgen i de forskellige karakteristika ovenfor, angiver vægtningen i beregningen af indeksværdien (køn tildeles den største værdi). Pensionsindbetalinger Samtlige indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger opskrives til de bidragssatser, der er aftalt i Dette gælder alene ansatte inden for LO/DAområdet og tilknyttede områder. Øvrige indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger reguleres blot med lønstigningstaksten for privatansatte funktionærer. Dette gælder også indbetalinger til privattegnede ordninger. Da pensionsindbetalingerne i data stammer fra indkomstårene indebærer dette, at personer, der er ansat inden for de relevante overenskomstområder, får deres indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger opskrevet med stigningstaksten i bidragsprocenterne i perioden. Til at udvælge ansatte omfattet af ændringer i bidragsprocenter benyttes branchetilknytning samt disco-koder for arbejdsfunktioner. Side 59